HARDSYSSELS AARBOG I-II STOH ISK SAMFUND BIND FOJ1 111:-IGKOBI:\G A~IT UDGI\'ET AF KORE~HA\'11. l 1\ Q)DIISSIOS l! OS P.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HARDSYSSELS AARBOG I-II STOH ISK SAMFUND BIND FOJ1 111:-IGKOBI:\G A~IT UDGI\'ET AF KORE~HA\'11. l 1\ Q)DIISSIOS l! OS P."

Transkript

1 HARDSYSSELS AARBOG UDGI\'ET AF I-II STOH ISK SAMFUND FOJ1 111:-IGKOBI:\G A~IT H BIND KORE~HA\'11 l 1\ Q)DIISSIOS l! OS P. li AAS E,\SO ~ 1947

2 Samfu nd ets St y rel se: Amtmand A. Karbcrg. BinRkobing (Formand). Forfatteren, :\luseumsforstnndcr Il. P. J-lansl'n, llerning ( ~ res t formand). Lærer E..!r.~prrun, Sor vad (Sekretæ r, Form. fo r Beduktionsud, nlget). Lærer Il. C. /lamrn, Tn~\Jjcrg (:O.Iefilt'm nfhednktionsudvalgct). Hedaktor 1/atu Lilholt, Lcmvig(:\ledlc m af Hcdaktions udn1l ge t~ :\la ler Th. Kr. J-/amen,!loven (.Ercsmcdlcm). Tommerha ndler K. K.Jensen, \'cm. Læ rer J.&mdrrgaard Jacobsen, :\orrc Xissum. Gn :1 rdcjer Kt islitll! RaunJ.jær, Lyhne, Olgod. Læ rer.4./fret/ Kaae, Kron hede. Thom ~t n~ llol{!nlikt rl ll ol~lebro

3 l ND 1-1 O L D: Jorg. Jorgemen Borup: ~lads Agger, Kjolhcdc. G. Biif:ow-Rohde: Ufdtojskobmandcn Soren Trueisen fra \'cstcrholm. 29 P. Pedersen: Strandingsret og Strandinger i ældre Tider paa llolmsirlnds Klit. 56 Cl1risten Daell: J-1 umlum Stationsby. 87 Carl Lindberg Nielsen: Ocn polske Gchcjmeraad i Bingkjøbing 107 V ElleJen~en: Pietismen i Moborg- Necs. 119 Olaf Carfsen: Severin Weiersocs Slægtsmeddelelser. 135 Esbern Jespersen: Lidt om Veno og en god Bog. 145 H. P.llamen: Konrad Understrupl Meddelelse til :\lcdlemmcmc Stedna\'ne-, Person- og Sagliste. 160 Hegnskab for Omslagets 3. Side

4

5 ~lads AGG EH, K.IØLH EDE Af Jory. Jorgen!.en Borup. I HardsysseJs Aarbog, Bd. 32, S. 66 f., har Købmd. Chr. Moller Hansen givet gode og paalidelige Oplysninger om Agger-Slægten paa Vadskjærgaard i Tørring ved Lemvig, og han nævner (S. 72) : "Den ene af J e n s C h r. A g g e r s' Søstre, K r i s t i a n e A g g e r, holdt Bryllup med P o v l C h r. V e i l i n g fra Vejlinggaard i Dybe. En Søn af dem er den her i Vestjylland bekendte og højagtede afd. Caardejer M a d s A g g e r i Kjolhede, BovJing Sogn". Om denne betydelige Bonde, hvis Navn ikke maa glemmes, skal der her i det følgende gives nogle Oplysninger. M a d s A g g e r er fod t i ovennævnte Vejlinggaard den 11. December Faderen døde tidlig, saa han næppe kan huske ham ; det blev derfor Moderen. som kom til at lede hans Opdragelse, og da hun var en varmhjertet kristen Kvinde, fik hun stor Indflydelse p.a.:'\ Sønnens og hans Soskendes aandelige Udvikling og Livsindstilling. Allerede som Barn paavirkedes M a d s A g g e r stærkt af sin fromme Mor i kristelig Henseende, og han har tit sagt:,.h\"ad jeg har faaet Lykke til at virke, det skyldes af alle Mennesker mest min Mor". S l æ g t e n A g g e r stammer oprindelig fra Borris, <Bølling Herred). Her er Stamfaderen M a d s J e n s e n Agger født 1768 i Gaarden Agger (ogsaa kaldet Borrisagger j og døbt i Borris Kirke d. 2. Okt.

6 Jorg. Jorgcnscn Borup s. A. tilligemed en Tvilling<;oster B o d i l A g g e r, som 1793 blev gift med Vesti Rabeck. Den 28. Septbr giftede 111 a d s A g g e r sig med K a r e n N i e l s d a t t e r Ø Il g a a r d, fodt i Varde 19. Juni 1770, Datter af N i e l s S o r e n s e n Ø 11 g a a r d og Hustru K r i s t i a n e N y e l a n d. I Hjerrunet forsti Borris og siden i Vadskjærgaard (efter 1807) havde Ægteparret 6 Sønner og 2 Dotre. 111 a d s J. A g g e r dode 21. Januar 1842, 73 Aar gl. og hans Hustru, K a r e n Ø Il g a a r d dode 9. Sept En af Sønnerne, J e n s C h r. A g g e r fik Vadskjærgaard tilskodet d. 18. Juni 1835, og Gaarden er endnu i en af hans Efterkommeres Besiddelse. (Se herom i Hards. Aarb. Bind 32). Den unge M a d s A g g e r (P o u l s e n*) var kun 24 Aar, da han i 1855 blev Ejer af Kj øl h ede i Bøvling Sogn. Denne Gaard, hvis Navn oprindelig var Kiølhiede (nu Kølhede) hørte (efter mundtlig Udsagn ) under Bøvling Slot og Ribe Bispelen. Kiolhiede nævnes 1596, og var iflg. Matr en Gaard paa godt 12 Tdr. Hartk. I Trap Danm. II Udg. nævnes den senere med et Areal paa 190 Tdr. Land og lov. Tdr. Hartk. I 1635 beboedes Gaarden af M o g e n s J e n s e n, som formentlig blev anklaget af Lensmanden til BovJing Slot, Johan Rud, for at have solgt 4 Øk.sner til ufrie Mænd, hvorfor han fik en Bode paa 24 R dl. (D. N. Skød Is Hist. og Top. 285). J-Ians Eftermand var ifl. Markbogen en J e n s Poulsen, over hvem der endnu den Dag i Dag findes en vandret anbragt Ligsten af Marmor ca. 5 m Nord for BovJing Sognelårke -lidt Vest for den til- ' ) HPouhen" udco.uet tr\. k gl. N IL\"nebe\ lllinr. ' l i kke h i~ torh k uml<'r!øct.

7 Mads Agger, Kjolhcde murede Kvindedor. Ligstenen er ca. 2X l 'h m med fire Evangelietegn i Hjørnerne, et Krusefiks og et Timeglas i Midten, desuden et Dodningehoved med korslagte Knogler. Stenen er ved to udhugne Egelovskranse delt i to sideordnede Felter og dækker an tagelig over en Dobbeltgrav. hvad den nu næsten ulæselige Indskrift ogsaa synes at bekræfte. Indskriften oplyser at Jens Poulsen var "velbaaren dannemand". Han har antagelig været Embedsmand <Slotsskriver el.!.) paa Bøvling Slot, som paa den Tid var forlenet til Joakim Beck eller Malte J u el. Siden har Kjølhede ofte skiftet Ejere og var, da Mads Agger overtog den i 1855, en gammel forfalden

8 Jorg-. Jorgcnscn Borup Gaard, hvis Marker henlaa tildels uopdyrket og i Hede. Men ved Mergling af Jorden og med stor Dygtighed fik han snart Ejendommen i god Drift, saa hans Virksomhed som Landmand blev for mange til et godt Eksempel, som blev efterfulgt. Gaarden blev efterhaanden ombygget og er nu en af de smukkeste paa Egnen -omgivet af en stor, smuk Have og veldyrkede, frugtbare 1\>Iarker og med et herligt Udsyn over Fjord og Enge med Bøvling Klitter, Torsminde og Havet i Baggrunden, naar man ser mod Vest. 1\.jolhede Slægten. M a d s A g g e r var gift to Gange, først med J O hanne Pedersen Kastbjerg, hvis Kendingsnavn snart blev Hanne Kjølhede. Hun er fodt i Store Kastbjerg (udtales Kå'sbjerre) i Dybe d. 11. April 1833 og dode i Kjølhede d. 8. Deeember I dette Ægteskab var der 10 Børn, hvoraf 7 døde som smaa. En meget ondartet Difteriepidemi hærgede Jylland i 1876, som bortrev Børn i Hundredvis. I Kjolhede døde 6 af Børnene med faa Dages Mellemrum ; et andet Sted paa BovJingbjerg et lignende Antal. Kan man tænke sig, hvilken Sorg og varigt Savn en saadan Hærgen har efterladt sig i de ramte Hjem? - - Tre af Børnene overlevede Sygdommen, nemlig: l) Johanne Kristine Agger, senere gift med Forstander J e n s P. N y b o, Forstander for Ødum Landbrugsskole, og siden fra 1914 i mange Aar Lærer ved Høng Landbrugsskole. En Datter-søn er den nu ret bekendte Dr. P o u l Nybo Anderse n, f. T. (1947) Lærer hos Hal Koch, Krogerup Højskole, 2) Kristian Agger, Maskiningeniør i København, fodt 21. Oktbr. 1871,

9 :\lads Agger, 1\julh('de død 23. Decbr. 1944, gift med Signe J essen, Datter af fhv. Valgmenighedspræst Jes Anton Jessen, BovJing Valgmenighed. 3) Niels ØJJgaard A g g e r, fhv. Ca.ardejer af Sandmandsgaard i Bov Jing, fodt d. 15. Febr. 1874, gift med :v! a r g r e th e Hannl'l'ijolht>clt. Oves en, Datter af Gaa.rdejer Jens Kr. Ovesen og Hustru Kristine, f. Jensen, Vester Paakjær i Hygum v. Lemvig. Mads Aggers' 2. Hustru var Kristine Sørens en, fodt i Oustruplund i Rogen Sogn d. 5. Decbr. 1866, dod som Enke efter M. A. i sin Villa paa Bov Jingbjerg d. 29. April Hun var Datter af Søren Jensen Bak af Oustrup, fodt 19. Maris 1819, dod 17. Oktbr. 1881, gift 1848 med Johanne Christiane Pedersd a tle r, født i Gjern 11. Maj 1824, dod 16. Juli 1871.

10 IO Jørg. Jon,:enscn Borup I Ægteskabet var der 4 Sonner og 6 Døtre, hvoraf Kristine var den yngste. En Soster Inger Kirs t i n e var gift med Folketingsmand N i e l s J e n s en T o u s t r u p, en anden Søster, S i n e, var gift med Friskolelærer P e d e r Es k e s en, Rogen Friskole, senere Bøvling Friskole og sidst Direktør i Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger. (Se om Slægten i Aarhus Stifts Aarbog 1935 ved S. Leth Danielsen). P e d e r E s k e s e n var Friskolelærer i Bøvling fra 1883 til 88, og det var paa Sine Eskesens Foranledning, at Søsteren Kristine kom til Kjolhede som Husbestyrerinde efter Hanne Kjolhedes Død Den 5. Oktober 1888 blev hun viet til Mads Agger (i Røgen Kirke). Om denne Begivenhed lød det paa hans 70 Aars Fødselsdag følgende: Frejdig du kaared dlll anden Brud: "Jeg kan ikke andet! Nu hjælpe mig Gud!" Saa Jod ful begge den Hjærtens Bon,.som Gud Jaante Øre til i Len. Sarnliv&t. han gav jer ttodos Alder og Aar. yndig og rig blev din E!Jbervaar. Livet~ Strid under Ansvaretls Tugt, Livets Perle er Kærligheds Frugt. (llaril' J. DorusJ). I dette Ægteskab blev der tre Sønner: l) Johan n es Agger, fodt 17. Juli 1889, gift med Johanne Poulsen d. 28. Oktbr Hun er født i Skalkhøj i Fjaltring d. 14. Juni 1889, Datter af P ou l Chri-s tian Vejling Poulsen og Hustru Dorthea Kri,s t ensen, Skalkhøj. 2) Frode Agger, fodt d. 12. Aug. 1891, dod 12. Januar 1919 af Spansksyge. Han var gift med B o d il M o l t e s e n, Bollinglide, Bølling Sogn, og blev derefter Ejer af nævnte Gaard. Bodil Moltesen døde faa Aar efter, og Gaarden ejes nu af Mads Agger,

11 Mads Agger, 1\jnlhcdc den$ ældste Son; en yngre Son, J e n s A g g e r, er Politibetjent i Aarhus. 3) Holger Agger, født d. 21. Februar 1903 (ogsaa i Kjølhede), gift d. 29. April 1927 med A n n a Jørgensen Borup, fodt 19. Juni 1902 i Bovling Il 1\risth ~ A!Occr. Friskole og Datter af daværende Friskolelærer Jorg. Jørgensen Borup og Hustru Else Marie Sondertoft Hjemmet i Kjolhcde var et usædvanlig godt Hjem, hvor alle befandt sig vel, og hvor der blev bestilt meget med god Vilje og godt Humør. Mads Agger krævede meget af sine Folk, især saalænge han selv var ung. Syntes hans gode Hustru, Hanne Kjølhede, at en eller anden af Folkene havde det for strengt, søgte hun at opmuntre vedkommende med et lille "Godbid 11 eller en Taar

12 12 Jorg. Jorgcnscn Borup Kaffe. Og endnu horer man gamle Mennesker, som i deres Ungdom har været Tyende i Kjølhede, lovprise hende for hendes ubegrænsede Omhu og Gavmildhed over for dem og over for Smaakaarsfolk, der trængte til Hjælp. Selv var hun noget tungsindig, hvad Sorg og Savnet af de mange Børn, de havde mistet, jo nok havde forvoldt, ligesom hun i den sidste halve Snes Aar var syg og tit maatte ligge til Sengs; men endda var hun altid elskelig og god at gæste. Mads Agger lcrævede - som nævnt - meget af sine Folk, men var der Møde eller Fest, som han mente, de havde godt af at være med til, gav han dem Forlov til at være med, selv om det var midt i stor Travlhed. uden Slags sinker ikke 11, sagde han. Tyende var som Børn i Hjemmet, og derfor er der mange af disse - nu grunle Mennesker, som er fyldt af Tak-nemmelighed fra den Tid, de tjente i Kjolhede. Selv var Mads Agger en Morgenmand. Tidlig en Sommermorgen, mens alle andt'le endnu la.a i Fjerene, var han- med Stokken i Haanden- en rask Vend rundt paa. sin vidtstrakte Ejendom for at se Kreaturerne tilgode. Intet maatte forsonunes. I Hjemmet var der i begge hans Hustruers Tid en storsiaaet Gæstfrihed, og herom skriver en Mand*: "Hans gæstfrie Hjem, som han røgtede og plejede ud til Bedriftens yderste Forgreninger, var for ældre og unge, som delte Livsinteresser aned Husfaderen, et Fristed for gode Tankers Klaring, Ledning og Bevægelse ind mod Evighedens Livsstrøm. Hans ligevægtige Stilling til Samtidens forskellige Bevægelser og da navnlig til den politiske lagde en Dæmper paa al opbrusende Ufordragelighed, idet han særlig overfor ' ) Knud Thøger een i 11od lng Ya l g men h:hed~ H i~ tor i e gennem 00

13 Mads Agger, Kjolhedc 13 Ungdommen fol'stod at lægge Vægten paa det varige og væsentlige i Modsætning til det foreløbige og uvæsentlig-e.. En Sa.:'l.dan Mand med Fremdrift, god Fol'Stand og en fast :Vilje er der altid Brug for i et Samfund, og de faar som Regel heller ikke Lov til at isolere sig. Mads Agger fik ogsaa meget at arbejde med uden for Hjemmet til Folkegavn og Grøde". Povl Bjerg'le, Askov, siger om ham (se Højskolebl. 1886, S. 223) : "Jeg kender Mads Agger personlig, kender ham og;saa af Omtale, og Resultatet deraf er, at jeg dristig tør skrive, at han er een af Danmarks bedste Bønder". Holger Begtrup (i Danske Menighedsliv, 5. Bd., s. 179): "1\lads Agger var den begavede og veloplyste [Bonde], der i mange Aar kom til at staa som Bøvlingkredsens ForeT'. Hans Betydni11g 11deu(m 1-ljemmet var meget omfattende, saaledes i Kommunalanliggender, i Andelsbevægelsen, i Skolevæsenet, i Menighedslivet o. s. v., hvor han var en betydelig Kraft og paa mange Omraader den førende. I politisk Henseende var han ydelist moderat og sluttede sig med Liv og Sjæl til Frede Bojsens Forligsparti, og han tog tit en haard Tørn med den Del af Sognets Beboere, som mesten dels- efter hans Belæring om Frihed og Ret- sluttede sig til Berg og L C. Kristensen. I politiske Kamptider kunde han være stejl og stod urokkelig fast i sine Meninger. Et Træk (nævnt i "Lemvig Folkeblad ved M. A.s Død) er betegnende for ham. Her nævnes, at han i sin Tid var med til at oprette "Lemvig Folkeblad". Men 11i SO'erne støttede han det mode-

14 H Jorg..Jorgcnscn Borup c::ounh n 1\julht do. rate Parti og stod en Tid ret skarpt over for "Folkebladet11 i en Strid om Kredsens Rigsdagskandidat. Senere, da den politiske Strids Bolger havde lagt sig, spurgte Mads Agger en Dag Bladets Redaktør (J. M. J. Lilholt), om de ikke 'Skulde sla.:'\. en Streg over gammel Strid og Misstemning. Tilbudet blev modtaget og beseglet med et djærvt Haandtryk 11 Jo, saadan var lvl:'lds Agger; han kunde staa skarp og -sa.arendc over for en Modstander, men bagefter kunde han paa ægte Riddervis give vedkommende et Haandslag og bede om, at Striden og ~Iisstemning ikke maatte faa varige Folger - dem imellem. Det var imidlertid paa aandeligt Omraade Mads Agger kom til at sætte sine dybeste Spor, saa hans Navn blev kendt i vide Kredse og vil blive bevaret i Slægtled efter ham. Hos sin fromme og gode Moder havde han fra Barndommen af faaet Hjertet opladt for Livets evige Værdier, saa da han som ung kom til Kjolhede, kunde han ikke nøjes med det fattige aan-

15 :\lads Agger, Kjolhede 15 delige Liv, som da fandtes i Sognet, men maatte soie andre Steder hen for at finde Sjælsfode. Der var paa den Tid i Bovling-F1ynder en ganunel, affældig Præst, hvis Forkyndelse var maadelig, og hvis Udtalelse var læspende og uforstaaelig, saa han f. Eks. prædikede om Meskams- og Moskamstider (skulde være Medgangs- og Modgangstider) til liden Opbyggelse for de faa kirkesøgende Mennesker, der dannede 'Menigheden. "Guds Ord var bleven dyrt 11 i Bøvling, og dog sad der hist og her i Hjemmene Mennesker i Længsel efter at komme i et personligt inderligt Forhold til Evangeliets Lofte om Frelse fra Synd og Død, og disse faa søgte Tilfredsstillelse for denne Længsel i de gamle Bønnebøger, Postiller og Salmer i den Eftergrøde af Hernhutisme, der var tilstede i enkelte Hjem, og det var disse, Mads Agger blev Fører for. "Forhistorien melder (skriver Knud Thogers.en) saa langt tilbage som fra 1824 til 1847, at i disse Aar sad som Sognepræst i Bøvling-Flynder den myndige, energiske og veltalende Præstemand Theilmann, Fader til afdøde V algmenlghedspræst Theilmann, Bering. Han skal i Følge garrunel Overlevering i Sognene have slaaet stærkt igennem som Prædikant, skont vel nænnest paa en Udlægning af Evangeliet, der manede til almindelig Gudsfrygt, Dyd og gode Gerninger". Efter Thellmann blev den ovenfor lidet veltalende, Pastor Dreyer, Præst i de nævnte Sogne. Kirkegangen mindskedes - W en næsten tom Kirke. I 1859 kom der til Nabosognet Fjaltring en Præst (Mejnert), hvis Forkyndelse bar et Budskab, der blev Begyndelsen til en aandelig Vaartid for Egnen,.og Mads Agger og enkelte andre fandt ret hurtig Kirkevejen til Fjaltring. I Kjølhede Lade og i Storbjerg og

16 16 J ur:;:..lor g:cnsen Borup Gunnlen 1\julhede.'Id l ru l luven. flere Steder blev der ofte holdt kristelige Sammenkomster med opbyggelige Taler og Sang, som blev Indledning til den omfattende og ret stærke aandelige Vækkelse i Sognet. "Da der var ga.aet et Par Aar (omlcr. 1870) prøvede Mads Agger og en anden Mand (Jens Willumsen) at formaa Sognepræsten, Dreyer, til at holde Kapellan; man ha.abede saa at faa en :\land, hvis Vidnesbyrd man J..-unde være glad ved, men Præsten var uvillig. Der skete da en Henvendelse til Bispen i Ribe (Daugaard) om at paalægge Præsten at holde Kapellan. Det blev afslaaet. l\'len Mads Agger, Manden med den stærke Vilje, gav ikke tabt. Han fik en ny Henvendelse sendt til Biskoppen, og denne Gang blev Svaret et Ja, Præsten skulde holde Kapellan. Og nu kom der efter hinanden tre unge Mænd, der kunde samle Folk om deres Forkyndelse af det gamle Budskab; den sidste af detrn var J. A. Jessen. I 1874 søgte den gamle Præst (Dreyer) sin Msked,

17 .\lads Agger, Kjolhcdc 17 og sruntidig sogte alle Beboerne i Bøvling-Flynder (pa.a 17 nær) om a.t faa Jessen som Præst, og en Sendefærd, bestaaende af Mads Agger og daværende KI'editforeningsdirektør P. H. Petersen [Vester Rysensteen] rejste i den Anledning til Kobenhavn og sogte Audiens hos Kongen [Krlstian IX) for at bede om at faa den til Præst, som det store Flertal ønskede. Audiensen opnaaede de, men deres Ønske fik de ikke opfyldt. Kongen..spurgte, om den Præst, som man onskede, var Grundtvigianer. Svaret var Ja. De to Mænd blev da betydet, at Audiensen var til Ende, de kunde henvende..s.ig til Kultusministeren (C. C. Hall). Resultatet blev et Afslag, og dette Afslag blev den ydre Anledning til, at Bøvling Valgmenighed blev dannet i 1875 med Jessen som Præst' 1.* Mads Agger har selv fortalt, at Kongen ved nævnte Lejlighed udtalte:.,jeg synes ikke om de Grundtvigianere11. Men den egentlige Grund til, at det ikke blev J essen, men en Pastor Mygind, der blev kaldet, var, at de faa Missionsfolk (imellem 10 og 20) var kommen de to Udsendinge i Forkøbet og havde af Kultusministeren faaet Løfte om, at de skulde faa en Præst af lndre Missions Retning. En af denne Retnings førende Mænd, Niels Storbjerg, fortæller i sin Livserindring: "Alle Folk i BovJing og F1ynder vilde saa gerne have den omtalte Kapellan [Jessen] til Sognepræst, med Undtagelse af os faa M..issionsfolk, som vi nu begyndte at blive kaldt. Kapellanen søgte Elmbedet. Der blev samlet Underskrifter 1>aa en Adresse til Fordel for ham, og de allerfleste skrev under. Vi var nogle faa, der ikke mente, at vi kunde skrive under, fordi han var Grundtvigianer. ) Erter Poul l oul~enø 01Jly~ninger l Høj ~kolebladet S lltu-chyssd~ Aurlw~~: XLI.

18 18 Jurg. Jurgcnscn Borup 1\Ien det alleruheldigste for os var, at vi faa Missionsfolk ikke var enige. Nogle af os, og det endda de ældste, vilde beholde Kapellanen. Vor Leder var den Gang en Mand, der mange Aar stod i Indre Missions Tjeneste som Missionær, Niels Eriksen. Han var os ved sit støtte, rolige og besindige Væsen W stor Hjælp. Vi sendte saa et Andragende til ~linisteriet og bad om at blive fri for vor tidligere Kapellan, fordi han var Grundtvigianer, og samtidig bad vi om at maatte faa en Præst, der helt ud stod J>aa evangelisk-luthersk Grund uden Særrneninger11. Det fik de. Pastor Mygind stod det grundtvigske Livssyn ret fjern, og efter at have hørt pa..'1. hrun en Tid begyndte de grundtvigske Folk med Mads Agger i Spidsen at L1.le om, hvad de skulde gøre, enten at Jose Sognebaand til den daværende dygtige og aandsba..:'l.rne Præst, l\1. A. S. Lund i Fjaltring, eller om der ma..:'\ske var Styrke nok til at danne Valgmenighed. Der blev holdt flere Moder om denne Sag, og det maa siges, at Valgmenighedsspørgsmaalet var det, der drog mest. "~len kan vi magte det? 11, SJ>Urgte man. Her var ringe Kaar baade i a.:'\ndelig og timelig Henseende; men uagtet de fleste godt indsa..'l dette, var der dog en Del - heriblandt Mads Agger og l\!. A. S. Lund, som havde en vidunderlig 'I'ro })<'1<'1, at det nok skulde gaa. Pastor Lund var som Regel med ved 'Moderne om denne Sag og var til stor Hjælp og Opmuntring for de bekymrede Mennesker, der hævdede: "Vi er for fa.a. til at danne,valgmenighed 11 "Ja, men faar vi først begyndt, skal der nok komme flere 11, blev der svar et. En Mand, som nu er over 82 Aar fortæller, at han som stor Dreng overværede det sidste afgørende 1\lode, hvor Beslutningen blev taget om al

19 19 danne Valgmenighed. Efter en lang Forhandling for og - nogle endnu mere betænkelige - imod, rejste l\lads Agger sig og sagde: "Kære Venner! Nu har vi ved saa mange :;\foder talt om denne Sag. Lad os nu i Jesu Navn tage fat! Vorherre være med os!" Og saa blev der begyndt. Noget af det forste den nystiftede Valgmenighed foretog sig, efter at Beslutning var taget om at bygge en Kirke paa Bovlingbjerg, var at sikre sig det økonomiske Grundlag, og det er nu rorende at se, (ud fra de gamle Regnskaber), hvor alle, der sluttede sig til, ydede deres Bidrag - varierende fra 1000 Kr. til l Kr.- eller ved gratis Arbejde, indtil Kirken og Præstegaarden stod der som et smukt Vidnesbyrd om fælles Tro og Sammenhold. Knud Thøgersen sh.tev herom i sin Bog: Bovlin g V rugmenighed gennem halvtreds Aar: "Det [al bygge Valgmenighed] vilde ikke have kunnet affode Gennemforelse af et sa.a afgørende og paa hin Tid vovet Skridt, hvis der ikke blandt Lægfolk havde været ejendommelige Personligheder af udpræget vestjydsk Type, som vidste, hvad de vilde, naar de ikke kunde faa deres Vilje ad den officielle Præstekaldelses Vej, thi de vilde ikke, at det Menighedsliv, der var begyndt at gro frem ved Pastor J essens Forkyndelse, skulde blive husvild. Der er særlig tre Mænd blandt de grundtvigske 1\'Ienighedsfolk, som danner den samlede Kraft, der skal til, naar en Opgave af a.1.ndelig Art skal gennemfores og samtidig kræver materiel Stotte og praktisk ydre Ordning". Her nævnes de tre Mænd, der dybt har indskrevet deres K avne i Bøvling Valgmenigheds Historie, nemlig "Hjertemennesket Eskild Højland; Tænkeren

20 20 Jorlo{. Jorgensen Borup C h r. Gadekæ r med en Vilje i en ejendommelig tilspidset Form, og M a d s A g g e r, "Tidsmanden", som gav Udtryk for en rummelig, forstandig vestjydsk Tilforladelighed, og med hverandre var de velskikkede til i aandelig Enighed at frenune en Opgave, der krævede Offervilje og Samfølelse paa Grundlag af en mere eller mindre udviklet aandelig Trang og under Hensyn til de timelige Kaars begrænsede Bæreevne". Om "Tidsmanden" Mads Agger skrev Kn. Th. videre: "Han var ifolge sin aandelige Frisind og dybe kristelige Indstilling som skabt til at være F o re r e n inden for Valgmenigheden, hvilket han vedblev at være til sin Dod (1912)."- Det var det ejendommelige for Mads Aggers Medvirken til Fremme af Valgmenighedsdannelsen og de Opgaver, der senere krævedes lost i Forbindelse dermed- Friskolen, Forsamlingshuset o. s. v., at han saa historisk paa Tingene, altsaa agtede nøje pa.a Sammenhængen og de givne Vilkaar for Varigheden. Det er ubetinget frem for nogen anden hans Fortjeneste, at der fra Begyndelsen og op gennem Aarene har hersket en stot og jævn Udvikling inden for den Kreds, der har s luttet sig til Valgmenigheden og Friskolen. "Han havde en k-ritisk Evne af egen Art. Han sondrede med Takt og Omhu mellem Kerne og Avner for at bevare al det som ejede Livsværdi, og det var ham en Alvorsag, at Spørgsmaal af anden Art ikke skulde trænge forstyrrende ind og hindre Væksten af det A andens og Evighedslivets Sædekorn i Hjerterne, for hvis Læ og Fredning Valgmenigheden var dannet. At sætte en Sag i Gang er een Ting, at frede om dens stille Vækst, saadan som det netop kræves i en l\fe-

21 Mads Agger, J\jolhcdc 21 nighedskreds, er noget andet, og det stemte paa en egen Maade sanm1en med Mads Aggel\S Sindelag at frede om den Plantning, han var med til at indføre i dansk Menighedsliv 11 (Kn. Th.). Men han var ogsaa. klar over, at skulde de frie Menig-heder vokse og bevares ind i Fremtiden, saa maatte Ungdommen og Bornene ikke overlades Tilfældigheder, men holdes i inderligt og naturligt Samliv og Vækst med de Livskræfter, der holder gode Hjem oppe baade i rumdeligt, sjæleligt og materielt Henseende. Han var imod Tvangsundervisning i de offentlige Skoler, og han fandt det uforsvarligt at sende sine Børn dertil tilmed, da Skoleforholdene i Bøvling i 1860'erne var under al Kritik. Allerede i '>7 holdtes Hjemmeskole i Kjølhede med en Huslærer, Jørgen Kornerup, som tillige underviste Børn fra andre Hjem, der havde sluttet sig til. Straks efter Valgmenighedens Fremkomst opstod Ønsket hos Mads Agger og flere om Oprettelse af en Friskole i Tilknytning til Valgmenigheden, og i Vinter en 1876 kom den Sag s tærkt paa Tale og drøftedes ved adskillige Møder. Det var ikke helt let at enes, fordi man i Kommuneskolen JJ.<:la den Tid havde en meget flink og dygtig Lærer (Sørensen), der endogsaa var saa afholdt, at han - t rods Myndighedernes Forbud - blev Valgmenighedens Kirkesanger. Men Mads Agger og flere med ham fandt det indlysende, at vilde man leve i en Valgmenighed med dens Herligheder, Rettigheder og Ansvar, saa ma.atte man nødvendigvis tage Skridtet fuldt og oprette en Fris kole, og det blev gjort begyndte BovJing Friskole (nu een af Landets største). og det var igen Måds Agger, der resolut gik i Spidsen, idet han for egen Regning kobte en Ejendom paa 3 'h Tdr. Land

22 22.lorg. Jorgcn!l.cn Bor up ved Siden af Valgmenighedskirken og Præstegaarden til dette Fonnaal. Det var ikke blot hjemme i sit Sogn, at Mads Ag ger var en varm Talsmand for Frihedskravene i Kirke og Skole. Han fulgte ogsaa med vaagen Interesse Forhandlinger og Begivenheder paa aandelige Omraader ude omkting i Landet. Han var.saaledes een af de mange der undersh.tev Askovadressen i 1881, og som Valgmand til "det kirkelige 1.Jdval~ 1 (i Aarhus) blev han stærkt opfordret til at lade sig indvælge i Udvalget. Herom skrev en Semlnarielærer i "Vejle Amts Folkcblad 11 : "Blandt de foresiaaede Kandidater var gamle Mads Agger fra Bøvling Valgmenig hed. Han kunde s:.unle Stemmeme; det er næppe for meget sagt, at han blev 1\Iodets Yndling, da han som en Johannesskikkelse i Bondeklæder og med milde Øjne og kærlige Ord takkede for den tiltænkte Ære, men frabad sig fritaget for Hvervet, der oversteg hans Kræfter". I-lan var da 74 Aar. Havde han modtaget Valget, var han blevet den djærve Frimenighedspræst, Morten Larsen i Holstebro, en trofast Forbundsfælle i det kirkelige Udvalg. En anden Grund til, at han frabad sig det ærefulde Hverv, var hans store Kærlighed til Hjemmet og den hjemlige Egn; her befandt han sig bedst i fri Udfoldelse af de Evner, der var ham tilskikket. Han varsom nævnt - gift to Gang, anden Gang med den unge og livsfriske Kristine Agger. (som hun nu kaldtes). Med hendes Hjælp vedblev Kj ol hede at være, hvad den havde været ogs&'l i hans forste Hustrus Tid, nemlig et Hjem, hvor der forlangtes paalideligt og hurtigt Arbejde, men tillige en Behandling, hvor Tyende som Born hver Dag fik rigelig Del i Hjemmets Glæde. Det var en Oplevelse at gæste dem i

23 l l j emmet, Kristine i travl Virksomhed med at gøre det hyggeligt og skønt for Gæsterne, og Mads Agger i sin Stol som en erfaren Høvdingeskikkelse. - Ingen kunde da undgaa at hoste Udbytte af hans gode og lyse Forstand, der gav ham praktisk Greb ]h'u\ Livets mange udvortes Forhold. Hans Viljestyrke og Mod skal i hans yngre Aar - efter Sigende - have virket næsten overvældende, hvilket vakte ba.._'l.de Beundring og Modstand. Selv op i hans høje Alder mødte man ofte hans viljestærke Natur, saa man flere Gange, hvor han æggede til Modstand, blev mindet om Asbjørn af )ledalhus eller den gamle Togny Lagmand. Naar han, som det stundom hændte i Vennelag, nævnte "den gamle Adam i os", da var man ikke i Tvivl om, at han tit havde følt sin naturlige, aaudelige Styrke bryde frem med en Vælde, der trængte til en sikker Tugtemester, men man fik tillige en Følelse af, at han ved Modet med "den gamle Adam 11 havde lært Ydmyghedens store Kunst; netop dette gav hans Levned dets dybeste Betydning. Der var mange Ting, Mads Agger kunde tale med om, men aldrig var der den Dd over ham, som naar rler blev Tale om den Herlighed. Kristenfolket er kaldet til; da kunde han bryde ud i Forundring over, at han var kommen til at opleve S.:'\a megen Livsens Lykke, og da mærkedes det, at han grundede paa, hvorledes han skulde faa Vorherre sagt Tak derfor. Da han var ung Mand, begyndte den grundtvigske Livsoplysning at trænge ud til Folk - ogsaa her i VestjyUand. Det ældste grundtvigske Præstekuld fandt i Mads Agger en Mand, der ikke kunde lade være at tage ved Lære, og snart blev han den, der i Tro paa Guds Aands Vejledning turde træde nye Stier sammen med Folk her.

24 24.lurg. Jurgcnscn Borup Det faldt ham naturligt at g~'\ pa.1. u banede Stier; derfor er hans Navn knyttet saa noje sammen med Grundlæggelsen af det grundtvigske Kirkeliv paa denne Egn, samtidig med, at hans Haand greb kraftigt ind i det praktiske Livs mange Foretagender. - Da han blev gammel (omlrr. 80 A ar), kunde man have ventet, at han havde følt sig træt og mæt af Dage. Det blev dog ikke Tilfældet, men ved enkelte Lejligheder, f. Eks. paa hans Fødselsdag, mærkede man paa hans Tale og Sang, at han var beredt paa at møde Døden naar som helst, thi han havde fundet Bamesæde hos den Herre, der er Dødens Overvinder. Adskillige af hans nulevende Venner vil sent glemme det lyse, livfulde, gamle Ansigt, der J>aa hans 80 Aars Fodselsdag var særlig straalende, fordi han netop ved denne Lejlighed var fyldt af Forundring over- og Tak for, hvad han havde oplevet sammen med Gud og 1\lennesker, og han var i Forventning om en stor Herlighed. Han havde for nogle Aar tilbage lært i Kirken at synge:,,lovsynge Herren min Mund og mit Indre" W en ny Melodi af Thorvald Aagaard, og det var da, som denne Salme blev et Udtryk for OJ')Sparet Kraft hos ham; særlig sang han med en forunderlig Hjertevarme det sidste Vers: "Lovsynger Herren, hans Værker i Klynge, Verdener alle, thi Riget er hans! Glæd dig, min Sjæl, til for e\'igt at synge Skaberens Pris, h\ or han troner i Glans!" l\lads Agger var ikke uden svæf1e Provelser og Fristelser, men i saadanne Tider kunde han søge Hjælp i Ord som clisse :

25 :\lads Agger. Kjolhcdc 25,.:Kærlige Frelser! Du ser.min A ttraa til hvad der er evig det bedste, mellem.min Sjæl og hvad brwt skal forgaa ot. sne.lgende Dyb d!u!befæster, saa Verden jeg ser ej frister.mig mer, men Himlen, jeg haabet, mig vorder saa kær, at H jærtet er rier!" Paa hans 80 Aars Fødselsdag (11. Decbr. 1911) sang vi:,. Vor Hyldest til Ære ag Ta,k vi frembære for hv~d t.lu bar frem, for hvad dju mon virke i Skole og Kirke og her i dit Hjem. Det, ok.9e i Tider saa lange til Glæde for Slægterne mange! Tit krrdsed vi Klinge, den haardt vi mon svinge i Dognets Strid, og mangen en Vunde vel give det kunde i Holmgangens Tid. Dog altid, naar Kampene stilte, lan~ ~ mel'il der bandt, end der.skilte- End Je, e du længe bland1. Venner i :~\'længde saa frejdlig og 1\.ro; ej Svaghed du frjste, daadrjg.til det sidste og fast i din Tro, saa klarøjet du folger med Tiden, og ung du di! holder i Striden! Og Gud, som dig sendte, hvf;iti geme du 1tjente i Lrs og i Løn, han skænker dig Kraften og s:gne din Aften, saa <ren vorde skøn! Han &tander djg trofast ved S:de, naa.r Sol g.aar j Kvæld under Lide!

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx

Lindvig Osmundsen Side 1 27-08-2015 Prædiken til 12. s.e.trinitatis 2015.docx Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Mark. 7,31-37. Kan du høre mig? Jeg kan ikke høre dig. Når man bliver over 60 så får lyden på fjernsynet en ekstra streg eller

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften 2014..docx. 27-12-2014. side 1. Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 side 1 Prædiken til Juleaften 2014. Tekster. Luk. 2,1-14 Og da englene havde forladt dem og var vendt tilbage til himlen, sagde hyrderne til hinanden:»lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket,

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere