Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Transkript

1 SIDE 1 AF 17 Adresse: Borups Allé 270 Postnr./by: 2400 København NV BBR-nr.: Energikonsulent: Anne Svendsen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Energimærke A Forbrug: Oplyst for perioden: Fjernvarme: ,70 MWh Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. B C D E F G D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 1 Styring af belysning i kælder kwh el kr kr. 0,6 år 2 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 4 Varmecentralen - Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder 57 kwh el 106,97 MWh 73 kwh el 137,54 MWh 0,43 MWh kr kr. 4,6 år kr kr. 13,5 år 300 kr kr. 4,4 år

2 SIDE 2 AF 17 Årlig Årlig Skønnet besparelse i besparelse i investering Tilbage- Forslag til forbedring energienheder kr. inkl. moms inkl.moms betalingstid 8 Montering af bevægelsesmeldere kældre 9 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder kwh el -8,65 MWh 31,01 MWh kr kr. 0,9 år kr kr. 17,7 år 14 Montering af bevægelsesmelder belysning kælder kwh el kr kr. 0,6 år 15 Efterisolering af etageadskillelse mod uopvarmet kælder 16 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 39,67 MWh 12,01 MWh kr kr. 13,8 år kr kr. 17,8 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering.

3 SIDE 3 AF 17 Samlet besparelse her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Samlet besparelse på vand 0 kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 5 Montering af 60 kvm solceller i taget kwh el kr. 6 Store facader: Udvendig efterisolering af massiv teglstensmur, 200 mm 252 kwh el 380,35 MWh kr. 7 Kælder: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -1 kwh el 4,56 MWh kr.

4 SIDE 4 AF 17 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms 10 Store facader: Udvendig efterisolering af massiv teglstensmur, 200 mm 79,75 MWh kr. 11 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 3,36 MWh 12 Montering af 20 kvm solceller i taget kwh el -8,65 MWh 13 Kælder: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning -6,01 MWh kr kr kr. 17 Kælder: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning 2,26 MWh kr. 18 Montering af 20 kvm solceller i taget kwh el kr. 19 Store facader: Udvendig efterisolering af massiv teglstensmur, 200 mm 88,42 MWh kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Sags nr Kunde: FSB Munkevangen, Borups Allé , Frederikssundsvej , 2400 København NV. Energimærket omfatter 3 bygninger. Det samlede opvarmede areal er i følge BBR-meddelelsen på m². Derudover er der tilknyttet et selskabslokale på 111 m² på Frederikssundsvej 115, hvor varmecentralen også er placeret. Bygningen opvarmes med og anvendes til beboelse. Varmecentralen er placeret i Frederikssundsvej 113 og forsyner begge ejendomme på hver side af Frederikssundsvej. Der er 5 etager excl. kælder. Munkevangen er opført i Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser af klimaskærmen.

5 SIDE 5 AF 17 Baggrunden for energimærkningen er en besigtigelse af ejendommen og udleverede bygningstegninger. Energimærket er udarbejdet efter retningslinjerne i håndbog for Energikonsulenter 2008 ver. 3 Ejendommen energimærkes efter retningslinjerne for "Energimærkning af flerfamiliehuse, handels-, service og offentlige bygninger ". Det oplyste forbrug dækker over flere ejendomme i Munkevangen, som er ud over det som er dækket i dette mærke. Det oplyste forbrug er derfor vægtet, i forhold til arealet. Det samlede oplyste forbrug gælder for ejendommene på adresserne: Sokkelundsvej 2-30, Hulgårdsvej , Borups Allé , Frederikssundsvej , Det beregnede forbrug er på 1932 MWh svarende til 113 kwh/m², det oplyste graddagekorrigerede forbrug er på 2068 MWh eller 121 kwh/m², dette er en afvigelse på 6,6%. Afvigelsen kan skyldes at forbrugsmønstret er anderledes end antaget i beregningen. Besparelsesforslag med en tilbagebetalingstid over ca. 50 år er individuelt vurderet og er kun medtaget, hvis det er fornuftigt i forhold til andre besparelsesforslag. Energimærkningen er udført af: Anne Svendsen og Susanne Roed. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Status: Loft mod uopvarmet tagrum er der blevet indblæst granulat som skønnes at svare til 20 mm isolering. Forslag 2: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Status: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld.

6 SIDE 6 AF 17 Forslag 11: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Status: Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 16: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Status: Store facader: Ydervægge består af massiv teglstensmur med en tykkelse på 360 mm. Gavle: Det oplyses at ca. 90% af gavlene er indvendigt isoleret. Ydervæggene består af 36 cm massiv teglvæg med indvendig forsatsvæg med 30 mm mineraluld og pladebeklædning. Uisoleredere gavle: Det oplyses at ca. 10% af gavlene ikke er indvendigt isoleret. Ydervægge antaget til at bestå af massiv teglstensmur med en tykkelse på 360 mm. Forslag 6: Store facader: Det anbefales at montere en udvendig isoleringsvæg på de massive ydermure med 200 mm isolering, og afsluttet med godkendt beklædning. Den udvendige efterisolering afsluttes f.eks. med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Facadernes udseende ændres muligvis markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Status: Store facader: Ydervægge består af massiv teglstensmur med en tykkelse på 360 mm. Gavle: Det oplyses at ca. 90% af gavlene er indvendigt isoleret. Ydervæggene består af 36 cm massiv teglvæg med indvendig forsatsvæg med 30 mm mineraluld og pladebeklædning. Uisoleredere gavle: Det oplyses at ca. 10% af gavlene ikke er indvendigt isoleret. Ydervægge antaget til at bestå af massiv teglstensmur med en tykkelse på 360 mm.

7 SIDE 7 AF 17 Forslag 10: Store facader: Det anbefales at montere en udvendig isoleringsvæg på de massive ydermure med 200 mm isolering, og afsluttet med godkendt beklædning. Den udvendige efterisolering afsluttes f.eks. med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Facadernes udseende ændres muligvis markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende. Status: Store facader: Ydervægge består af massiv teglstensmur med en tykkelse på 360 mm. Gavle: Det oplyses at ca. 90% af gavlene er indvendigt isoleret. Ydervæggene består af 36 cm massiv teglvæg med indvendig forsatsvæg med 30 mm mineraluld og pladebeklædning. Uisoleredere gavle: Det oplyses at ca. 10% af gavlene ikke er indvendigt isoleret. Ydervægge antaget til at bestå af massiv teglstensmur med en tykkelse på 360 mm. Forslag 19: Store facader: Det anbefales at montere en udvendig isoleringsvæg på de massive ydermure med 200 mm isolering, og afsluttet med godkendt beklædning. Den udvendige efterisolering afsluttes f.eks. med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Facadernes udseende ændres muligvis markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om lokale bestemmelser evt. hindrer en sådan ændring i bygningens udseende.

8 SIDE 8 AF 17 Vinduer, døre og ovenlys Status: Alle døre og vinduer er udført med plastkarme og traditionelle termoruder som ca. er år. Ved fremtidig udskiftning anbefales det, at der vælges vinduer med energiruder som er tilsluttet en mærkningsordning og energimærket A. Opgangsdøre: Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Status: Alle døre og vinduer er udført med plastkarme og traditionelle termoruder som ca. er år. Ved fremtidig udskiftning anbefales det, at der vælges vinduer med energiruder som er tilsluttet en mærkningsordning og energimærket A. Opgangsdøre: Yderdør med 1 rude. Dør er monteret med 1 lag glas. Status: Alle døre og vinduer er udført med plastkarme og traditionelle termoruder som ca. er år. Ved fremtidig udskiftning anbefales det, at der vælges vinduer med energiruder som er tilsluttet en mærkningsordning og energimærket A. Opgangsdøre: Yderdør med 1 rude. Dør er monteret med 1 lag glas. Gulve og terrændæk Status: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af tung dæk med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er skønnet uisoleret i kælder. Gulvkonstruktionen er skønnet ud fra den byggeskik, der var fremherskende på bygningens opførelsestidspunkt. Forslag 3: Demontering af eksisterende loft og isolering, samt montering af nyt nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse med 200 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pexrør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Status: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af tung dæk med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er skønnet uisoleret i kælder. Gulvkonstruktionen er skønnet ud fra den byggeskik, der var fremherskende på bygningens opførelsestidspunkt. Forslag 9: Demontering af eksisterende loft og isolering, samt montering af nyt nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse med 200 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre

9 SIDE 9 AF 17 synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pexrør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Status: Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af tung dæk med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er skønnet uisoleret i kælder. Gulvkonstruktionen er skønnet ud fra den byggeskik, der var fremherskende på bygningens opførelsestidspunkt. Forslag 15: Demontering af eksisterende loft og isolering, samt montering af nyt nedhængt loft i kælder på underside af etageadskillelse med 200 mm mineraluld mellem nye bjælker, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Det vil nødvendigt at føre synlige rør med ned under nyt loft, eller udskifte til ny installation uden samlinger (Pexrør). Ændring af de tekniske installationer er ikke medregnet i investeringen. Denne løsning vil medføre en kold kælder og der kan i visse tilfælde opstå fugtproblemer. Ventilation Ventilation Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i ca. 40% af køkkenerne. Der isættes emhætter efterhånden som køkkener bliver udskiftet. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i ca. 40% af køkkenerne. Der isættes emhætter efterhånden som køkkener bliver udskiftet. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Status: Der er naturlig ventilation i hele bygningen i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i ca. 40% af køkkenerne. Der isættes emhætter efterhånden som køkkener bliver udskiftet. Bygningen er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte.

10 SIDE 10 AF 17 Varme Varmeanlæg Status: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmecentralen er placeret på Frederikssundsvej 115. Det kan anbefales at etablere CTS-styring. Der er i forvejen CTSstyring på varmecentralen på Hulgårdsvej 143, som også er ejet af FSB. Status: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmecentralen er placeret på Frederikssundsvej 115. Status: Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmecentralen er placeret på Frederikssundsvej 115. Varmt vand Status: Varmt brugsvand produceres i 5000 l varmtvandsbeholder, isoleret med 100 mm mineraluld. Der er etableret 2 stk. serieforbundne varmtvandsbeholdere. Varmecentralen: Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 70 mm isolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Kælder: Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Fordelingen af varmen sker via en Grundfos Magna F med en effekt på 800W. Forslag 4: Forslag 7: Varmecentralen: Efterisolering af tilslutningsrør til varmtvandsbeholder med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Kælder: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Status: Kælder: Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering.

11 SIDE 11 AF 17 Forslag 13: Kælder: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Status: Kælder: Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Forslag 17: Kælder: Efterisolering af brugsvandsrør og cirkulationsledning med 30 mm mineraluldsmåtte afsluttet med pap og lærred. Fordelingssystem Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg med øvre fordeling og indreguleret med statiske STAD reguleringsventiler. Varmecentralen: Varmefordelingsrør er udført som 2" stålrør. Rørene er isoleret med 50 mm isolering. Fordelingen af varmen sker via en Grundfos series 2000 TPE(D) med en effekt på 911W. Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg. Status: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som et-strengs anlæg. Automatik Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Til regulering af varmeanlæg er monteret automatik for central styring. Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Status: Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur.

12 SIDE 12 AF 17 Vedvarende energi Solceller Forslag 5: Montering af solceller på tag. Det anbefales at der monteres solceller af typen monokrystallinsk silicium eller polykrystallinsk silicium med et areal på 60 kvm. Forslag 12: Montering af solceller på tag. Det anbefales at der monteres solceller af typen monokrystallinsk silicium eller polykrystallinsk silicium med et areal på 20 kvm. Forslag 18: Montering af solceller på tag. Det anbefales at der monteres solceller af typen monokrystallinsk silicium eller polykrystallinsk silicium med et areal på 20 kvm. El Belysning Status: Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med sparepærer af 11W. Lyset styres manuelt med tilknyttet trappeautomat. Belysningen i kældre består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen er konstant tændt. Forslag 1: Det anbefales, at montere bevægelsesmeldere i kældre Status: Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med sparepærer af 11W. Lyset styres manuelt med tilknyttet trappeautomat. Belysningen i kældre består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen er konstant tændt. Forslag 8: Det anbefales, at montere bevægelsesmeldere i kældre Status: Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med sparepærer af 11W. Lyset styres manuelt med tilknyttet trappeautomat. Belysningen i gangarealer består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen er konstatnt tændt. Forslag 14: Det anbefales, at montere bevægelsesmeldere i kældre

13 SIDE 13 AF 17 Vand Toiletter Status: De registrerede toiletter var dobbeltskylstoiletter (ca. 153 stk.). Status: De registrerede toiletter var dobbeltskylstoiletter (ca. 40 stk.). Status: De registrerede toiletter var dobbeltskylstoiletter (ca. 40 stk.). Armaturer Status: Vandarmaturene er besparelsesarmaturer (ca. 306 stk.). Brusearmaturene er besparelsesarmaturer med termostatfunktion og bruserhoved med sparefunktion. (ca. 153 stk.). Status: Vandarmaturene er besparelsesarmaturer (ca. 80 stk.) Brusearmaturene er besparelsesarmaturer med termostatfunktion og bruserhoved med sparefunktion. (ca. 40 stk.) Status: Vandarmaturene er besparelsesarmaturer (ca. 80 stk.) Brusearmaturene er besparelsesarmaturer med termostatfunktion og bruserhoved med sparefunktion. (ca. 40 stk.)

14 SIDE 14 AF 17 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1943 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ingen Boligareal ifølge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 347 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Koldt brugsvand: 35,00 kr. pr. m³ Fjernvarme: El: Fast afgift: 647,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Frederikssundsvej vær. lejligheder kr.

15 SIDE 15 AF 17 Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Frederikssundsvej vær. lejligheder kr. Frederikssundsvej , erhverv 60-78m² kr. Frederikssundsvej 115, erhverv 227m² kr. Borups Allé , 3-4 vær. lejligheder 81m² kr. Borups Allé , 3-4 vær. lejligheder 81m² kr.

16 SIDE 16 AF 17 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en gyldig energimærkning. Gyldigheden af mærkningen er 10 år hvis summen af energibesparelser med tilbagebetalingstid under 10 år er mindre end 5% af energiforbruget. Hvis summen af disse energibesparelser er mere end 5% er gyldigheden 7 år. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Bygninger, som er større end 1000 m2, skal altid have et gyldigt energimærkning. Det vil sige at mærkningen skal gentages inden gyldigheden af den tidligere mærkning udløber. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter eller certificerede energimærkningsfirmaer. Energistyrelsen overvåger ordningen og udtager energimærkninger til kontrol. Den daglige administration af ordningen varetages af Sekretariatet for Energieffektive bygninger (SEEB), på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Du kan som ejer eller køber af ejendommen klage over faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkningen. Klagen skal i første omgang rettes til det certificerede energimærkningsfirma, der har udarbejdet mærkningen, senest 1 år efter energimærkningsrapportens dato. Hvis bygningen efter indberetningen af energimærkningsrapporten har fået ny ejer, skal klagen være modtaget i det certificerede firma senest 1 år efter den overtagelsesdag, som er aftalt mellem sælger og køber, dog senest 6 år efter energimærkningsrapportens datering. Klagen skal indgives på et skema, som er udarbejdet af Energistyrelsen. Dette skema finder du på Det certificerede energimærkningsfirma behandler klagen og meddeler skriftligt sin afgørelse af klagen til dig som klager. Det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af en klage kan herefter påklages til Energistyrelsen. Dette skal ske inden 4 uger efter modtagelsen af det certificerede energimærkningsfirmas afgørelse af sagen. Klagen kan i alle tilfælde indbringes af bygningens ejer, herunder i givet fald en ejerforening, en andelsforening, anpartsforening eller et boligselskab, ejere af ejerlejligheder, andelshavere, anpartshavere og aktionærer i et boligselskab, samt købere eller erhververe af energimærkede bygninger eller lejligheder. Reglerne fremgår af 41 og 42 i bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011.

17 SIDE 17 AF 17 Energistyrelsens adresse er: Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk Yderligere oplysninger kan fås på Læs mere Energikonsulent Firma: Grontmij A/S Adresse: Granskoven Glostrup Telefon: ave@gmcb.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.