Tale i Viborg IMU, d. 22/ Emne: Varighed: Kort præsentation af mig selv... Indledning:

Transkript

1 Tale i Viborg IMU, d. 22/ Emne: Paulus 1 Thess Varighed: ca. 35 minutter Kort præsentation af mig selv... Indledning: (#1) Baggrunden for denne tale/oplæg er, at jeg pt skriver på et studiehæfte for Lohse, hvis emne er 1. Thessalonikerbrev. Vi skal altså i løbet af de næste minutter være sammen omkring Paulus og særligt omkring 1. Thessalonikerbrev. (#2) Dispositionen vil være således, at jeg først vil sige noget om Paulus generelt. Dernæst vil vi zoome ind på 1. Thessalonikerbrev, og hvad der er på spil i netop dette skrift, og til sidst vil jeg ende ud med at komme med nogle forslag til, hvad dette har af betydning for os i dag som kristne. Det vil føre videre over i nogle spørgsmål, som lægger op til debat (evt. over kaffen). 1) Om Paulus generelt (#3): Lad mig først høre, hvad I tænker på, når I hører ordet Paulus? (Brainstorm). Hvad får vi at vide om Paulus, hvis vi undersøger Bibelen? For det første lægger man mærke til, at apostlen er en af hovedforfatterne til skrifterne i NT. Han har skrevet halvdelen af de skrifter, vi finder der. Derudover er han hovedpersonen i sidste halvdel af ApG. Der er altså ingen tvivl om, at han har været en betydningsfuld person i forhold til den tidlige kristendom. Hvad er det så for nogle skrifter, som Paulus er forfatter til? Breve. NT domineres af to genrer: evangelielitteratur og brevlitteratur. Ud af 21 breve i NT har Paulus skrevet 13(14) af dem, hvilket gør ham til den vigtigste brevforfatter i NT. (#4) Hvem var denne mand så? Hvad får vi at vide, hvis vi læser i ApG og hans egne breve? I Filipperbrevet siger han således: Hvis nogen anden mener at kunne stole på noget ydre, så kan jeg det endnu mere: omskåret på ottendedagen, israelit af fødsel, af Benjamins stamme, hebræer af hebræere, lovtro farisæer, ivrig forfølger af kirken, uangribelig i lovretfærdighed. (Fil 3,4b-6) Og i ApG siger han således om sig selv: Jeg er jøde, født i Tarsus i Kilikien, opvokset her i byen [dvs. Jerusalem], uddannet grundigt i den fædrene lov ved Gamaliels fødder, brændende af iver for Gud, ligesom I alle er det i dag. Jeg har forfulgt denne Vej med død og drab, både mænd og kvinder fik jeg anholdt og sat i fængsel. Det kan ypperstepræsten og hele ældsterådet bevidne. Fra dem fik jeg breve med til brødrene, og jeg rejste til Damaskus for at fængsle folk også dér og føre dem til Jerusalem, så de kunne få deres straf. (ApG 22,3-5) Og et andet sted, får vi dette at vide om ham: Dér [dvs. i Korinth] mødte han en jøde, som hed Akvila, og som stammede fra Pontus. Sammen med sin hustru Priskilla var han for nylig kommet fra Italien på grund af Claudius' påbud om, at alle jøder skulle forlade Rom. De to sluttede Paulus sig til, og da de havde samme håndværk, blev han hos dem og arbejdede; de var nemlig teltmagere af fag. (ApG 18,2-3)

2 (#5) Vi kan sammenfattende lave denne oversigt om Paulus ud fra disse tre tekster: Paulus var: jøde (dvs. omskåret) af Benjamins stamme farisæer (elev af Gamaliel, se ApG 5) ivrig/nidkær i sin tro efterfølger af de kristne teltmager af erhverv født i Tarsus, Kilikien og opvokset i Jerusalem (se kort (#6)) (#7) Der er selvfølgelig meget mere, vi kan sige om Paulus, fx havde han romersk borgerret, talte græsk og havde sandsynligvis en eller anden form for retorisk uddannelse m.m.. I et NT-apokryft skrift (Paulusakterne) lader forfatteren Titus beskrive apostlen således:...lille af vækst, skaldet, krumbenet og kraftig; med sammenvoksede øjenbryn og en ret fremtrædende næse; fuld af nåde. For snart så han ud som et menneske, snart havde han et ansigt som en engel. (Nytestamentlige Apokryfer, 275) Hvorvidt det er en korrekt beskrivelse af apostlens udseende, vil jeg stille mig tvivlende overfor, da skriftet dateres til kort før 200 e.kr., men alligevel giver det os lidt et billede af, hvordan han kunne have set ud. Men vigtigst af alt er det, at Paulus havde oplevet, at Gud havde grebet ind i hans liv, og at hans liv fra da af havde vendt 180 grader. Det var pga. denne oplevelse, dette kald, at han begyndte at tjene Kristus i stedet for at forfølge kirken. Som Kristi tjener (Gal 1,10) drev han en heftig missionsvirksomhed i det østlige middelhavsområde. I Rom 15,24 kan vi læse om, hvordan han havde planer om videre mission i vesten, nemlig i Spanien. Traditionen beretter, at apostlen døde i 64 e.kr. under kejser Neros kristenforfølgelser. 2) 1. Thessalonikerbrev (#8): Vender vi os nu mod 1 Thessalonikerbrev, så vil jeg først give lidt baggrundsviden: Brevet er affattet ca. 50 e.kr. (det første brev), dvs. omtrent sytten år efter Jesu korsfæstelse, død og opstandelse. Kirken er på dette tidspunkt i sin spæde begyndelse. De kristne bliver stadig af udenforstående set som en del af jødedommen, som en slags jødisk sekt. Det egentlige brud mellem jøder og kristne sker først, da templet ødelægges af romerne under den jødiske krig i 70 e.kr. Menigheden i Thessalonika (i dag: Salonika), hovedstaden i den romerske provins Makedonien (se kort (#9)), bestod nok hovedsageligt af hedninge-kristne (jf. 1 Thess 1,9:...I vendte om til Gud fra afguderne... ). Dette vidner det meget lille antal af henvisninger til GT også om, da det var de færreste hedninger, som kendte til jødernes hellige skrifter. Disse kristne levede i nær forventning om, at deres herre, Jesus Kristus, snart ville komme igen, og opstandelsen ville finde sted. Nogle af dem havde måske endda

3 den opfattelse, at de allerede var opstandne. Det var sådan de havde forstået Paulus' ord, da de var kommet til tro. Menigheden var blevet stiftet af Paulus. I ApG kan vi læse om, hvordan det gik til: De rejste gennem Amfipolis og Apollonia og nåede til Thessalonika, hvor jøderne havde en synagoge. Efter sædvane gik Paulus hen til dem, og tre sabbatter i træk førte han samtaler med dem ud fra Skrifterne. Han udlagde dem og forklarede, at Kristus måtte lide og stå op fra de døde, og sagde:»denne Jesus, som jeg forkynder for jer, er Kristus.«Nogle af jøderne blev overbevist og sluttede sig til Paulus og Silas, og det gjorde også mange gudfrygtige grækere og ikke få fornemme kvinder. Men jøderne blev misundelige og fik nogle dårlige mennesker fra gaden med sig, og de lavede opløb og uro i byen. De stormede Jasons hus og ledte efter Paulus og Silas for at bringe dem for folkeforsamlingen. Da de ikke kunne finde dem, slæbte de Jason og nogle af brødrene for bystyrets medlemmer og råbte:»de folk, som har bragt hele verden i oprør, er nu også kommet hertil, og dem har Jason givet husly. De handler alle i modstrid med kejserens forskrifter, for de siger, at en anden er konge, nemlig Jesus.«Det skræmte folkemængden og bystyrets medlemmer at høre dette. Men da de fik stillet sikkerhed af Jason og de andre, løslod de dem. (ApG 17,1-9) Denne ankomst til Thessalonika fulgte efter en hård tid for apostlen i Filippi, hvor han havde siddet i fængsel sammen med Silas (Silvanus) (ApG 16,16-40), en tid, som han også henviser til i brevet (2,1-2). (#10) Da Paulus skriver brevet, sidder han i Korinth (se kort (#11)) (ApG 18,5) og har netop fået besøg af Timotheus (3,6). (#12) Bag ethvert brev er der en årsag, men hvad er da grunden til, at Paulus skriver til menigheden? Nogle i menigheden er døde!!! Dette faktum har vakt stor røre i menigheden. De troede som førnævnt, at Kristus snart ville komme, og nogle troede måske endda, at de allerede var opstandne. Da nogle i menigheden så dør, skaber det et enormt clash mellem de forestillinger menighedens medlemmer går med, og den virkelighed de nu oplever. Paulus' hovedformål med brevet er altså at korrigere thessalonikernes opfattelse af opstandelsen, de sidste tider og Jesu genkomst, eller m.a.o. spørgsmål, der knytter sig til det kristne håb. Inden jeg gennemgår brevet og trækker nogle hovedpunkter frem, så kommer der lige en oversigt over skriftet (se oversigt (#13)). Nu vil jeg gennemgå brevet, og jeg vil trække nogle af de punkter frem, som jeg især finder væsentlige. Vi vil på ingen måde kunne blive færdige med brevet, men jeg håber, at I selv vil undersøge det nærmere. Dette skal blot give et indblik i, hvad Paulus vil med brevet. (#14) Som man kunne se i inddelingen, så bruger Paulus over halvdelen af brevet på taksigelse *. Det er meget, hvis man sammenligner med resten af Paulus' breve. Den egentlige taksigelse er i 1,2-10, men så i 2,13 fortsætter han den og atter i 3,9.

4 Hvorfor gør han nu det? Hvorfor bruger han så meget plads på at takke for thessalonikerne? Her er det vigtigt at huske på, at breve i antikken ikke blot var tilfældigt sammensatte skrifter, men at der var en nøje og præcis struktur bagved. Det er altså ikke blot tilfældigt eller fordi Paulus blot har lyst, at han takker for menigheden. Der er en grund til det. Grunden skal vi finde i brevets anden halvdel, hvor apostlen fremhæver, hvad årsagen er til, at han skriver. Jeg har allerede været inde på at årsagen er, at nogle er døde i menigheden. Denne hændelse har vakt en slags kognitiv dissonans, dvs. en skuren i thessalonikernes opfattelse af verden, som igen har ført til en mistillid i forhold til apostlen. Derfor er det nødvendigt for Paulus at bruge noget plads i brevet på at genoprette den tillid, som engang var imellem menigheden og ham*. Derfor den lange taksigelse. Ved en hurtig gennemlæsning af brevet skulle man tro, at spørgsmålet om de døde (og dermed grunden til thessalonikernes svigtende håb) først bliver bragt på banen henne i 4,13: Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb.. Men det er ikke først her, at thessalonikernes svigtende håb bliver påpeget. Igennem hele brevet er håbet et vigtigt element*. Lad os kort se på nogle af disse steder: Vi takker altid Gud for jer alle, når vi nævner jer i vore bønner og uophørligt over for vor Gud og Fader mindes jeres gerninger i troen, jeres arbejde i kærligheden og jeres udholdenhed i håbet. (1,2-3) *Læg mærke til treklangen tro-kærlighed-håb. Den kender vi andre steder fra i Paulus' breve. Det kendteste sted er jo nok 1 Kor 13, men også Kol 1,4-5 bruger apostlen det. Rækkefølgen er dog anderledes her end i 1 Kor 13. Læg mærke til, at han slutter med håbet. Det er et hint om, hvad der er på spil i brevet....hvordan I vendte om til Gud fra afguderne for at tjene den levende og sande Gud og fra himlene at vente hans søn, som han oprejste fra de døde, Jesus, der frier os fra den kommende vrede. (1,9b-10) Også her er emnet det, der skal ske i fremtiden, når Jesus kommer igen. Da skal han fri os, dvs. de der tror, fra den kommende vrede. *Ligedanne steder er der flere steder igennem de første tre kapitler (2, ; 3,13). Især ét sted vil jeg trække frem, fordi det igen spiller på treklangen tro-kærlighed-håb. Paulus skriver således i kapitel 3: Men nu er Timotheus kommet tilbage fra jer og har bragt os et godt budskab om jeres tro og kærlighed og om, at I altid husker os med glæde og længes efter at se os, ligesom vi også længes efter at se jer. (3,6) *Læg mærke til, at Timotheus har fortalt Paulus godt om thessalonikernes tro og kærlighed, men han nævner ikke håbet. Er dette også et hint? Jeg tror det.

5 (#15) Lad os nu se nærmere på, hvad Paulus så siger, når han kommer til brevets anden halvdel (4-5). Hvis I kan huske inddelingen af brevet, så havde jeg delt disse kapitler op i fire punkter*: 4,1-12: Pkt 1.: Menighedens indbyrdes forhold 4,13-18: Pkt 2.: De hensovne og Herrens komme (klimaks) 5,1-11: Pkt 3.: De sidste tider 5,12-22: Pkt 4.: Formaning og opmuntring Pkt. 1: Menighedens indbyrdes forhold (4,1-12): *Jeg vil ikke sige så meget til pkt. 1, men læg mærke til, at skønt Paulus har hørt af Timotheus, at troen og kærligheden blomstrer hos dem, så bør de ikke sætte sig tilbage og slappe af. Jeg lægger især mærke til udtrykket endnu mere (4,1.10). Det er godt nok, at menigheden holder sig fra utugt osv., og at broderkærligheden (filadelfi,a) virker hos dem, men det skal blomstre endnu mere. Har vi ikke nogle gange en tendens til at spørge, hvornår nok er nok? Hvor lidt kan jeg slippe af sted med at gøre som kristen? Paulus svarer: endnu mere! *Pkt. 2: De hensovne og Herrens komme (4,13-18): Så kommer klimakset (pkt. 2) i 4,13ff, og lad os læse det sammen: Brødre, vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb. For så sandt som vi tror, at Jesus døde og opstod, vil Gud også ved Jesus føre de hensovede sammen med ham. For det siger vi jer med et ord af Herren: Vi, der lever og endnu er her, når Herren kommer, skal ikke gå forud for de hensovede. For Herren selv vil, når befalingen lyder, når ærkeenglen kalder og Guds basun gjalder, stige ned fra himlen, og de, der er døde i Kristus, skal opstå først. Så skal vi, der lever og endnu er her, rykkes bort i skyerne sammen med dem for at møde Herren i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren. Trøst derfor hinanden med disse ord. (4,13-18) Hvad er det Paulus siger her? Jo, for det første beroliger han læserne. Nogle af dem tror måske, at det nu er for sent for deres kære, der er sovet hen. Hvad, Paulus svarer på dette, er: *Nej, det er ikke for sent. Hvad der sker er fuldstændig i overensstemmelse med Guds plan. Menigheden skal ikke sørge...som de andre, der ikke har noget håb. (v. 13). Menigheden tror jo på, at Kristus er opstået, og det betyder, at de vitterligt har et håb (uden troen på opstandelsen er troen tom (jf. 1 Kor 15,12-19)). *Troen på Kristi opstandelse medfører nemlig håbet om, at det samme skal ske for den, der tror selv. Dette siger Paulus også andre steder: For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. (1 Kor 15,22) For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans. (Rom 6,5) Og det står også andre steder i Bibelen, fx i Johannesevangeliet: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham. (Joh 3,16-17)

6 (#16) Efter denne trøst forklarer Paulus, *hvordan det vil ske, og han siger det med et ord fra Herren (v. 15). Her kunne Paulus jo henvise til det Jesus siger i Matthæusevangeliet: * Og da skal Menneskesønnens tegn komme til syne på himlen, og da skal alle jordens folkestammer jamre, og de skal se Menneskesønnen komme på himlens skyer med magt og megen herlighed. Og han skal sende sine engle ud med høj basunklang, og de skal samle hans udvalgte fra de fire verdenshjørner, fra den ene ende af himlen til den anden. (Matt 24,30-31) Hvordan rækkefølgen af denne samling af Guds udvalgte skal ske, siger Jesus ikke noget om hos Matthæus, men det gør Paulus. Først skal de, der er døde i Kristus, opstå (v. 16b). Det er jo dem, som har vakt hele røret hos thessalonikerne. Det er de hensovede i menigheden. *De skal opstå først! Dernæst skal de personer, som stadig er i live, rykkes bort for at møde Herren i luften (v. 17). Læg mærke til, at Paulus faktisk selv regnede med at være i live ved Jesu genkomst (jf. vi ). Dette giver han også udtryk for andetsteds: Se jeg siger jer en hemmelighed: Vi skal ikke alle sove hen, men vi skal alle forvandles, i ét nu, på et øjeblik, ved den sidste basun; for basunen sal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. (1 Kor 15,51-52) *En rækkefølge af de sidste tider finder vi også i 1 Kor 15: For ligesom alle dør med Adam, skal også alle gøres levende med Kristus. Men hver til sin tid: Kristus som førstegrøden, dernæst, når han kommer, de, som hører Kristus til. Derefter kommer enden, når han har tilintetgjort al magt og myndighed og kraft og overgiver Riget til Gud Fader. (1 Kor 15,22-24) Her fokuserer Paulus ikke på skelnen mellem døde og levende, men i stedet på rækkefølgen i det store hele: 1) Kristus, 2) de, der hører Kristus til, 3) enden, med tilintetgørelse af alt ondt. Med 1 Thess 4,13-18 har apostlen givet udtryk for, hvad der var hovedformålet med brevet. Pkt. 3: De sidste tider (5,1-11): (#17) Dette punkt har menigheden ikke brug for, at Paulus fortæller dem om, men alligevel gør han det. Jesu genkomst, Herrens dag (v. 2), kommer uventet, som en tyv om natten (v. 2). Dette kunne vække frygt og rædsel, men apostlen slår fast, at der intet er at frygte, når man er lysets børn (v. 5). *Læg mærke til, hvordan han spiller på det med at sove/at være død og være vågen/levende: Så skal vi da ikke sove som de andre, men være vågne og ædru. (v. 6). Her taler Paulus om det at sove i åndelig forstand, hvorimod han lidt længere nede snakker om det at sove i bogstavelig forstand (v. 10). Det handler ikke om, om jeg sover/er død bogstaveligt set, når Herren kommer, men om, om jeg sover/er død åndeligt set. *Er man et lysets barn, kan man blot glæde sig til Herrens dag: Thi for mig er livet Kristus, og døden en vinding. (Fil 1,21).

7 *Pkt. 4: Formaning og opmuntring (5,12-22): Paulus slutter med formaninger, som skal forstås positivt. Jeg vil ikke her gå dybere ned i, hvad han siger, blot pege på, hvorfor menigheden skal gøre alle disse ting. Det er for, at de må blive bevaret i Kristus: Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme! (v. 23). Igen er det håbet om Kristi komme, der er i fokus. 3) Paulus/brevets nutidige relevans (#18): Hvad betyder det så for os? Sidder vi ikke bare med en outdatet forfatters gamle budskab? Betyder det vi lige har læst noget for os kristne i 2012? Der er jo løbet meget vand i søen siden år 50 e.kr.! Jo, der kan være noget om, at der er sket meget i verden, siden at Paulus skrev 1 Thessalonikerbrev, og jo, det er et gammelt budskab, han bringer..., MEN det gælder stadig! Hvis ikke håbet om Kristi komme og troen på opstandelsen er en del af vores tro, så er det ligesom Grundtvig skriver i en påskesalme: Påskeblomst! Men er det sandt: har vi noget at betyde? Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op, som ordet går? Mon hans ord igen opstår? Springer klart af gule lagen livet frem med påskedagen? Kan de døde ej opstå, intet har vi at betyde, visne må vi brat i vrå, ingen have skal vi pryde; glemmes skal vi under muld, vil ej vokset underfuld smelte, støbes i det dunkle og som lys på graven funkle. (DDS 206, 3-4) Denne salme er jo faktisk skrevet over Paulus' tale om opstandelsen til korintherne (1 Kor 15), som vi også har været omkring i aften. Hvis opstandelsen (Kristi og vor egen) ikke er en del af vores tro, så er vores tro ligegyldig. Så er Kristus blot død, og vi skal blot dø ligeså. Men nu er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. (1 Kor 15,20). Hvor er det dog et dejligt men. Jesus opstod virkelig fra de døde, og det betyder, at vi ligeså, når vi tror, skal opstå til evigt liv. Men nu kunne man måske indvende: Hvorfor er det endnu ikke sket? Burde Jesus ikke for længst være kommet?, og det er også et berettiget spørgsmål. Allerede tidligt i den kristne kirkes historie var der mennesker, der stillede dette spørgsmål. Paulus troede jo også selv, at han ville være i live ved Jesu genkomst. I Peters andet brev skriver han således: For først og fremmest skal I vide, at der i de sidste dage vil komme spottere, som følger deres egne lyster, og som hånligt

8 siger:»hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.«(2 Pet 3,3-4) Hvorfor er Jesus ikke kommet endnu? Han siger jo således i slutningen af Bibelen: Ja, jeg kommer snart. (Åb 22,20), men snart er vel så meget sagt, eller hva'? Svaret på dette spørgsmål er enkelt: Det skyldes kærlighed til dig og mig. I Hebræerbrevet står der således: Alle disse, hvis tro er bevidnet, opnåede dog ikke at se løftet opfyldt, for Gud havde for vor skyld noget bedre for øje, nemlig at de ikke skulle nå målet uden os. (Hebr 11,39-40) Og Peter skriver videre i kapitel 3: Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte, sådan som nogle mener, men han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse. (2 Pet 3,9) 4) Spørgsmål (#19): Tag en runde og snak om, hvad I hver især fik ud af talen. Hvad betyder troen på opstandelsen for dig? Hvordan påvirker håbet om Jesu genkomst dit liv? - I forhold til dine ikke-kristne venner? Snak om, hvordan I forestiller jer opstandelsen. Bonusspørgsmål: Læs 1 Kor 15, Tal om, hvad I forstår ved et åndeligt legeme. Læs Rom 8, Hvad siger Paulus her omkring de sidste tider? Hvordan passer det med det, vi har været omkring? Jesus er altså ikke kommet igen endnu, fordi han ønsker, at vi også skal med. Det er en vigtig pointe. I mit eget liv kan opstandelsen og Jesu genkomst godt virke fjern, ja, nogle gange måske næsten ikkeeksisterende, men sådan er virkeligheden ikke. Lad os takke Gud for, at han har en plads rede for hver eneste af os på den nye jord. Bøn