Et Besøg under Jorden i Paris' Svampehuler.

Transkript

1

2 Et Besøg under Jorden i Paris' Svampehuler. Af ø. W inge. D et var henimod Foraarets Komme i Slutningen af Marts Maaned. Endnu kunde der komme enkelte kolde Dage, og der laa ofte lidt Sne i Paris' Omegn; men om Aftenen var der lunt paa de oplyste Boulevarder. - Jeg tog ud en Morgenstund med Tramway'en gennem de nordøstlige Dele af Byen til Romainville og vandrede til Fods trekvart Time forbi de yder ste Fæstnin gsværker og ud til en lille Land sby, hvor jeg forud havde aftalt med Ejeren af en Sva mpehule, at han skulde vise mig sine Herligheder fra først til sidst. Jeg ankom til hans Hus og fandt ham hjemme. Han bød mig elskværdigt paa et Glas Vin og nogle Kager og fortalte mig, at han netop nogle Dage forud end elig havde solgt sin Hule til en anden, men han havde Lov at vise mig dens Indretning. Svampedyrkeren var en jævn, men dannet, midaldrend e Mand, og han s Hjem tydede paa Velstand og vidnede om mang e Aars god Fortjeneste, Nu havde han opgivet sin Erhvervskilde ; han hav de nok af jordisk Mammon, til at han kunde leve Livet uden at arbejde, og han spekulerede paa, hvad han skulde tag e sig for i Fremtiden. Det var vist noget nær de 100,000 Fr cs., han havde faaet for Svampehulen. Vi gik sammen ud over de tilliggende aabne Marker med Smaahaver, hvor de første af Aarets Planter var begyndt at vise sig. For Enden af en jævn, græsklædt Mark paa en Hekta r Land s Størrelse hævede sig en stejl Skraaning, dækk et af løst Gipspnl ver og større Blokke ; Bakken var helt af Gips. Midt paa Marken laa et Par store Træbygninger - nærmest at se til som Vognporte eller lave Ladebygninger, og 4-5 forskellige Steder spredt rundt paa Mar ken stod smaa, firkantede Træskure af Pyramideform, to. Gange en Mands Højde. Vi gik ind i de store Trælader, og han viste mig, at de var indrettede til Redskabsrum og Vognporte, og at der desud en her var anlagt Bede af Gødnin g, bestemt 3 PDF scanning and OCR by the Danish Mycological Society

3 ~ ~ til Formering af det for Svampedyrkeren nødvendige Champignon Mycelium. Bedene havde Form ' som lange, smalle Aspargesbede og bestod af Gødning, som var tildækketmed Halm. Han lettede det øverste Lag af og viste, hvorledes de hvide Mycel-Fibre havde bredt sig gennem Gødningen som tætte Spindelvævstraade. Disse Traade skulde om kort Tid, naar de indplantedes i de i Svampehulen anlagte Bede, yde hans Eftermand en rig Høst. Vi gik uden for Træbygningen og saa Oplaget af Gødning, som Champignonerne skulde vokse i. Det var en mægtig Dynge af over en Meters Højde og vel" 30 Meter paa hver Led. Gødningen laa nu og gærede; indvendig val' den saa varm, at man brændte sig', naar man stak sin Haand ind i den. Men vi skulde jo ned i Hulen og se det interessanteste - selve det underjordiske Anlæg, og vi forlod Træbygningen og vandrede over Marken hen til et af de smaa firkantede Skure, som viste sig at dække over de dybe Brønde, der forbinder Champignondyrkerens egentlige Arbejdsfelt med Omverdenen. Skurene var omhyggeligt aflaasede, at ingen uvedkommende skulde faa :Adgang. Mange Svampedyrkere, fortalte han, har den Tro - han kaldte det Overtro -, at visse Personer har en ejendommelig Lugt hængende ved sig, som virker skadeligt paa Svampenes Aroma, og mange Dyrkere vilde derfor formene alle fremmede Adgang. Han selv troede ikke paa det og havde aldrig haft Erfaring for, at Tobaksrøg eller anderi -Lugt influerede skadeligt paa Svampene. Han lukkede Døren til Skuret op, og indenfor afslørede sig et cirkelrundt Hul af noget over en Meters Vidde. Op af Hullet ragede en afbarket Fyrrestamme. som paa tværs var gennemboret af korte Jernpinde, der fungerede som Trin. Det hele lignede en stor Hønsestige. Min Ledsager traadte ud paa det øverste Trin og bevægede sig nedad, idet han opfordrede mig til at passe godt paa ikke at glide, for Trinene var fedtede, og Hullet val' dybt. Jeg gik efter og saa Lyset svinde over vore Hoveder. - Mørkere og mørkere blev der, efterhaanden som vi fjærnede os fra Jordens Overflade, dog kunde jeg skelne de Trin, der passerede forbi mit Ansigt. Trinene var kolde at gribe om,. og alt var fugtigt og fedtet, og jeg glædede mig over at have fulgt hans Raad at tage gammelt Tøj paa. Efter en lang Nedtur mærkede jeg Bund under mine Fødder, og jeg' antog, vi var vel ankomne; men jeg hørte en Stemme langt nede fra, som raabte, at jeg maatte holde mig godt fast, naar jeg kom til Afsatsen, og saa træde ned paa næste Stige.

4 21 Jeg pustede lidt og beundrede i Stilhed den ældre Mand, der efter Lyden at dømme var kommet langt dybere ned. Den næste Stige var som den første - med en uendelig Masse Trin..Jeg kiggede opad og saa den runde Aabnin g som en lille lys, rund Plet langt oppe over mig - og fortsatte Trin for Trin nedad. Det bed i Armmusklerne, og jeg hvilede et Øjeblik. Endelig hørte jeg han s Stemme tæt ved mig og saa, at han strøg en Tændstik, som atter gik ud. Jeg var ankommet. Bunden, kunde jeg mærke, var fedtet, og jeg hørte noget Vand risle et Sted. Alt var bælgmørkt. Svampedyrkeren tændte atter en Tændstik og rakte mig en Træpind, der var udbredt til en Plade i den ene Ende, hvor der sad en Lysestump; vi tog hver sit tæn dte Lys i Haanden, og han bad mig følge efter, men passe godt paa at bukke mig, for de underjordiske Gange var ofte meget lave. - Vi gik fremad; de blafrende Flammer afslørede kun de allernærmeste Omgivelser; Væggene var af Jord og Sten, afstivet med Bjælker og Brædder paa.kryds og tværs. Ned ad Væggen sivede Vand,.og fra ' Loftet dryppede det uafladeligt. Turen var ubekvem; man maatte skridte over Bjælker og kunstige Vandrør samtidig med, at man maatte bøje sig for ikke at støde imod Loftet. Snart kom vi ind paa bedre Terrain, og efter en kort Spadseretur naaede vi en Gang, som var noget. mere luftig og højloftet Her var paa hver Side af Stien anbragt et langt Bed, der var saa højt, at det naaede omtrent til Knæet, og dets Overflade var hvid af gipsholdig Jord, som var lagt ove~' Gødningen Dg dannede Jordbund for de Champignons, der snart skulde myldre frem. Længere fremme. i Hulen delte Gangen sig i flere Dele; vi fulgte den ene Gren, som blev bredere og førte ind i en stor Hvælving, og her paa Jorden strakte sig i parallele Rækker lange Bede, der var saa myldrende fulde af Champignoner, at det var en Fryd for øjet at se. Der var Svampe i tusindevis, kridhvid e og faste, varierende fra næsten usynligt smaa til store, netop færdige til Plukning. Svampedyrkeren kunde paa mine Spørgsmaal svare, at d e n Champignon manglede 3 Døgn, d e n havde 7 Døgn igen, og denne skulde plukkes samme Dags Eftermiddag. Ved Plukningen, som skete to Gange daglig, lagdes Høsten paa de smalle Stier mellem Bedene, og om Aftenen blev samtlige høstede Svampe samlet op, omhyggelig lagt i Kurve og sendt til Pari s, hvor de næst e Morgen tidlig afhændedes i Torvehallerne. Vi fortsatte Turen gennem Svampehulen, snart drejede vi til højre, snar t 3*

5 - 22 til. venstre, snart gik vi op ad Bakke, snart nedad. Jeg spurgte ham, hvorledes de bar sig ad med at faa Gødningen ned i Hulen og op igen, naar den var anvendt, og hvorledes Svampene transporteredes op af Dybet, og han fortalte, at det hele maatte passere gennem de smalle Huller, vi var krøbet ned igennem. Dog var der een Skakt, som var særlig vid, og hvori ingen Stige fandtes, og her styrtedes Gødningen ned, naar nye Bede skulde anlægges. ed gennem denne Brønd hang en simpel Jærnkætting, som over en Trisse ved Jordens Overflade kunde trækkes af en Hest. I Kætlingens Ende hængte de saa Kurvene med Champignons, Gødning og hvad andet, del' skulde hejses op til Jordens Overflade. Det var meget simpelt. Vand havde de nok af dernede i Jorden; det sivede ud af Væggene og opsamledes i Beholdere, og ved.hjælp af Vandrør førtes det rundt til de forskellige Dele af Gruben, saa Vandingen kunde gaa bekvemt for sig. Vel en Time gik vi rundt dernede. Om det tildels var de sa mme Gallerier, vi kom igennem flere Gange, ved jeg ikke, men Turen forekom mig umaadelig lang. Endelig stod vi under en Skakt, hvor Himlen øjnedes som en lille Plet højt oppe. Vi slukkede Lysene og begyndte Opstigningen. Den tog lang Tid, og.et Pal' Gange hvilede vi os ved at sætte os over skrævs paa en J ernpind. - Men vi kom op, og Dagsly set overvældede mig efter denne Times Muldvarpetilværelse. Først nogle Minutter efter kunde jeg fatte, at vi var kommet op i den modsatte Ende af Marken; he r havde Svampedyrkeren forud lukk et en af Træpyramiderne op, for at det nedtrængende Lys kunde lette os Opstigningen. Og da jeg var bleven klar over Verdenshjørnerne, forlod jeg Manden og vandrede hjem mod Paris.

6 Fresken fra Plaincourault. Ved C. Ferdinandsen. I det franske mykologiske Selskabs Bulletin for 1911, p , berettes om Opdagelsen af en gammel Freske, hvorpaa der finde s en morsom Fremstilling af Syndefaldet i, man kunde sige, mykologisk Opfatt else. Paa Fr esken, der stammer fra Aar 1291 og finde s i et forfalden t romansk Kapel nær Slottet Plaincourault, Deptm. Indre, Frankrig, ses Eva og, utydeligt, Adam, hver paa sin Side af Kundskabens Træ. Dette synes jo meget trivielt; men hvad der i høj Grad gør Fresken interessant, ikke mindst for Svampekundskabens Dyrkere, er den Omst ændi ghed, at Kundskabens Træ er afbildet i Form af en Svamp, en A garicus. Det er gan ske vist en ejendommelig Agaricus; thi Kunstneren har, øjensynligt for ikke a t ødelægge Forestillingen om T r æ et, taget sin Fantasi til Hjælp og ladet Svam pen grene sig. Stokken bærer ne mlig fire Grene, hver med sin lille Hat - og selve Hovedstammens Hat el' understøttet af to skraat opstigende Grene. Mellem disse Sidegrene slynger Slangen sig om Stammen, idet den byder Eva det traditionelle Æb le. Denne Sva mp har, trods sine fantastiske Grene, sikkert nok en Fluesvamp, Arnanita muscaria (L.), til Forbillede. Ved Stokkens Basis ses tydeligt et opsvulmet Parti, og de to Gren e, der støtte r Hovedstokkens ikke helt udfoldede Hat, skyldes en kunstnerisk 'Opfattelse af den ikke frigjorte Rin g. Hattenes Farve er rød, og de er prydede med lyse Pletter, som ' det sig' hør og bør. Det tør formodes, at Kun stnerens Bevæggrund til at vælge en Aqaricu» som Symbol paa Kundskabens Træ paa godt og ondt skyldes den Omstændighed, at han ikke har kendt noget Træ med baade gode og slett e Frugter, medens han maaske har haft Erfaring for, at Paddehatte af (i hvert Fald for ham) ganske det samme Udseende ku nde være snar t velsmagende og sunde, snart bitre og giftige. At dømm e efter den Stilling, Eva indtager - hun holde r

7 24 - sig med begge Hænder paa Maven og slynger Benene om hinanden, en Holdning, der mere synes at involvere Koliksmerter end Skamfuldhed - kan det i hvert Fald formodes, at Kunstneren har kendt Virkningerne af Giftsvampe og fundet disse egnede til allegorisk at udtrykke Evas Tilstand efter Nydelsen af den forbudte Frugt. Denne kuriøse, 600 Aar gamle Fremstilling af Syndefaldet udgør forøvrigt kun en Del af Fresken i Plaincourault, der forestiller et af den hellige Martins Mirakler.,

8 Nye Undersøgelser over Fluesvampes Giftighed. Ved 0. Winge. I flere Aar har den Lær e været doc er et i Svampe bøger, at Svampes Gift som Regel kan udtrækkes med kogende eller salt Vand. Som en Afvigelse fra denne Re gel har Fluesvampen, specielt den løgkn oldede Fluesvamp (Amanita phalloides), stedse været fremhævet, idet det hævdedes, at dennes Gift var uopl øselig i Vand ogsaa ved Kogning. Ved nogle Und ersøgelser af den ty ske Dr. m ed. FRITZ RABE (Zeitschrift fur experimentelle Patholegie und Therapie, Band 9, Berlin 1911) er den løgknoldede Fluesvamps ( Amanita phalloides') og den kugleknolde de Fluesvamps (A. Mappa's) tok siske Virknin ger blevet udm ærket belyste. RABE anvendte tørrede Eksemplarer af den løgknoldede Flu e svamp. Han knu ste dem i en Morter, tilsatte Saltvand og æltede de opb lødte Svampe krafti gt. [aar han anvendte 5 Gra m tørrede Fluesvampe til 100 Gram Vand, fik han et Udtræk, som han fandt egnet til sine Forsøg. - Hans første Resultat va r det vigtige, at selve Svampe ne efter en saa dan Behandling ingen giftige Virkninger besad. Han fodrede gentagne Gan ge Høns med de saltvandsbehandlede Svampe, uden at Dyrene to g ringest e Skade deraf. Al Giften var alt saa gaaet over i Saltvan det. - In dsprøjtedes 1 Kbcm. af dette Saltvandsudtræk i Ørevenen paa en Kanin, døde den inden eet Minut, og en Dosis, der kun var en Ti endedel af denne, dr æbte en an de n Kanin om end først i Løbet af 1 1 / 2 Time. l /lo Kbcm. af Udtrækket svarer til 1/ 200 Gram tørret Fluesvamp ; man faar herigennem et godt Indtryk af, hvor vold som en Styrke den løgknolde de Fluesvamps Gift besidder. - Medens var mblodede Dyr kraftigt angrebes af Udtrækkets Giftighed, taalte en lille Fisk udmærket, a t 5 Kbcrn. af Vædsken hældtes i dens Vandkumme, der rummede 2 Liter Vand. Der iagttoges slet ingen Virkning. RABE fandt, at Udtrækket indeholdt to forsk elligt virkende Gifte, af hvilke den ene, som lod sig fælde af (var uopløselig i) Alkohol,

9 26 - havde en kraftig Virkning paa Blodet, idet den fuldstændig ødelagde de røde Blodlegemer -.virkede hæmolytisk. Den hæm0 lytiske Gift var dog kun virksom overfor varmblodede Dyr, medens f. Eks. Frøer aldeles ikke forulempedes af den. Ejendommeligt ved denne Gift var, at den efter at være bleven opvarmet til 65 mistede sine giftige Egenskaber ganske. - Det lykkedes endvidere RABE at vise, at Kaniner kunde vænnes til Giften. Dyr, som begyndte med smaa Doser, kunde efterhaanden taale større og større Giftmængder, tilsidst saa meget, som var tilstrækkeligt til næsten øjeblikkelig at dræbe andre Forsøgskaniner, der ikke forud var vænnede til Giften. - Det andet Giftstof virkede overordentlig stærkt paa baade varm- og koldblodede Dyr"). Det fandtes at være et giftigt Alkaloid, som har meget tilfælles med det i den røde Fluesvamp (A. muscaria) forefundne Muscarin. For den kugleknoldede Fluesvamp (A. Mappa) gjaldt, at den indeholdt netop de samme to Gifte, men i langt mindre Mængder end den løgknoldede Fluesvamp. Af alt dette kan sluttes, at saafremt en grundig Kogning eller Udblødning i Saltvand af knuste Fluesvampe foretages, og Vandet bortkastes, vil de saaledes behandlede Svampe næppe indeholde saa megen Gift mere, at den kan forulempe et Menneske i ringeste Grad. Al Giften, begge Giftstofferne, vil gaa over i Vandet. Skulde fejlagtigt nogle Eksemplarer af de nævnte to Arter Fluesvampe have sneget sig ind i en Bunke udblødte spiselige Svampe, vilde man desuagtet, hvis Svampene var findelte, ikke tage Skade af Maaltidet. M e n, normalt knuser man jo ikke Svampene, før de koges, og det er da sandsynligt, at Giften ikke udtrækkes tilstrækkeligt ved en simpel Kogning til, at Fluesvampene bliver helt uskadeliggjorte om end det maa antages, at de i væsentlig Grad berøves deres Giftindhold. RABE'S Arbejde giver Anledning til at opfordre ukyndige Svampesamlere til altid at følge det forøvrigt gamle Raad at koge Svampene i saltet Vand og at bortkaste Vandet, som Svampene er kogt i. Følges denne Regel, vil en Fluesvamp i en Ret spiselige Svampe ikke have nogen skæbnesvanger Indflydelse paa den menneskelige Organisme. 1) Det synes forøvrigt mærkeligt, at det oprindelige Udtræk, der indeholdt - begge Giftstofferne, ikke skulde virke paa koldblodede Dyr, naar det ene Giftstof efter at være bleven isoleret virker dræbende paa disse.

10 Sporespredningen hos Bladhatte og Poresvampe. Ved C. Ferdinandsen. F Ol' C. 3 Aar siden udgav Professor REGINALD BULLER ved Manitoba-Universitetet i Am erika en Bog: Re sear che s on Fun gi, Undersøgelser over Svampe. Han behandler heri biologiske Emner af forske llig Art; men særlig ind gaaende beskæftiger han sig med Sporefældninge n og Sporespredningen hos Bladhatte og Pores v a m p e. Da dette Emne hidtil har ligget næsten brak, og da der tillige over BULLER'S Afhandling er en egen Fri skhed og Original itet, har jeg me nt, at en Gengivelse vil kunne paaregne Interes se ogsaa uden for Fagmændene s snæ vre Kred s. Fru gtlegemet. Som Indledning vil det maaske være gavnli gt at mind e om Frugtlegemerne s Bygning hos de paagældende to Svampegrup per. Som T ype for den første Gruppe, Bladhattene, kan tjene en Svamp som den almindelige Champignon. Hos den voksne Plante ha r Frugtlegemet den kendte Parasolform. idet det bestaar af en lodret S to k, hvorpaa en skærm forme t H a t er vandret udspændt. Paa Hattens Underside sidder L a 111 e Ile r n e, knivbladformede, lodrette Plader, der forløber radiært fra Stokken til Hattens R and. Lamellerne er paa begge Flader saa vel som paa Eggen beklædte med cylindriske eller kølleformede Celler, de saa- kaldte Ba s idi er o : de opsvulmede Endeled af Hyfer, som paa langs genne mløber Lamellern e. Hver enkelt Basidie bærer i sin Spids 4 smaa hornagtige Udvækster, S t e r i g m e r n e, der igen hver især da nner et ægformet eller kuglerundt Legem e, Spor en. Basidier ne er tætpakkede paa Lamellernes Flader og rager vandret frem i Mellemrummet mellem to Nabolameller; betragtes en Lam el fra Fladen, ser man naturligvis Basidiernes Toppe med [le pa a dem siddende Sterigmer og Sporer. Und ertiden finde s mellem Basidierne store sækformede Celler, Cystiderne, der rager langt frem over Basidiernes Niveau ; hos Blækhattene gør disse

11 - 28 Legemer stor Gavn ved at holde de tætpakkede Lameller i passende Afstand fra hverandre. Poresvampene har Basidier og Sporer af gan ske samme Type; men Basidierne beklæder ikke hel' de lodrette Flader af Lameller, men Indsiden af lodrette Rør, de saakaldte Porer. Kun et færre Antal Poresvampe har Stok; Størsteparten har konsolforrnet tilvoksede, vandret udstaaende Frugtlegemer. Vi ser altsaa, at saavel Bladhatte som Poresvampe har van d ret udspændte Hatte med lodrette Hymenieflader (Lameltlademe og Porernes Indside) ; Basidierne staar vandret og peger med deres sporebærende Spids ind i tomme Rum, henholdsvis Rummet mellem to Nabolameller eller Porens Hulhed. Fig..1- Fire Basidie r af Polqporu«squasnosus, adskilte ved golde, Basidie-lignende Celler, de saakaldte P a r a fys e r. (Forstørrelse 625 Gange. Efter B ULLER.) Sporeaftryk. Sporerne, der hver især forrnaar at grundlægge et nyt Mycelium ved deres Spiring og saaledes populært udtrykt er Svampenes Frø, er meget smaa, usynlige for det blotte øje; deres Form er oval eller sjældnere næsten kuglerund, og Gennemsnittet varierer omkring 1/100 af en Millimeter. Ligesom imidlertid Støvpartikler, del' svæver i en Stue, er usynlige og først kan iagttages, naar de har faaet Ro til at ophobe sig f. Eks. paa en Bordplade, saaledes kan ogsaa de fine, usynlige Svampesporer, naar de i længere Tid falder ned fra en Svamp, frembringe hele Støvlag - og det er enhver Samler af Svampe bekendt, at en afskaaren Hat, naar den lægges med Undersiden nedad paa et Bord, efterhaanden aflejrer neden under sig en cirkelrund, pulverformet Sporemasse. Dette Sporepulver gengiver Tegningen af Svampens Lameller, idet de radierende Sporelinier svarer til Mellemrummene mellem Lamellerne. Smukkest bliver Spore-Aftrykket, naar man sætter en Glasskaal over Hatten; thi herved udelukkes Luftstrømningerne, som ellers let griber Sporerne og gør Aftrykket mindre regelmæssigt (Fortsættes.)

12 Forenings-Meddelelser. Ekskursioner. Søndag den 8. Septbr Ekskursion til Grib Skov. 36 Deltagere. - Med Toget fra København 8 50 tog man. til Hillerød og derfra med Gribskovbanen til Grib Sø Station, h vortil man ankom ved 10 1/2 Tiden. Her indto ges paa Pavillonen den medbragte Frokost, hvorpaa startedes mod Hillerød. - Undervejs gjordes en halv Times Ophold i Skoven. Hillerød naaedes KJ. 2 15, og de fleste Deltagere returnerede med Toget 2 35 til Københ avn. Vejret var noget truende, men under selve Ekskursionen slap man heldigt for Regn. - Fra først i Augu st Maaned havde Vejret været ualm indelig fugtigt, og til Trods for det noget kølige Vejr var sær deles mange Svampe fremme. Som Følge af, at Turen næsten hele Tiden gik genne m Naaleskov, og paa Grund af, at der ikke var Tid til mange Standsninger, opnoteredes ikke særli g mange Arter, og kun en forholdsvi s ring e Del af dem var spiselige. Bort set fra et Par Former indeholder Listen over de fundne Arte r kun Bladh atte, Pigsvampe. Gren svampe, Støvbolde og Rørhatte, som kunde bestemmes paa Stedet, og den omfalter 101 Arter.. Af spiselige Svampe fandtes flest Canthar eller og nogle færre Boletus edulis (Spiselig Rørhat). Hr. Madelun g jun. fandt paa en enke lt Lokalitet. en stor Mængde Psalliota arvensis (Ager-Champignon). Blan dt mindre almindelige Arter skal nævnes Psallioia auqusta (Kæmpe Cha mpignon), som Frk. S c h e 1h a s e fandt pragtfulde Eksempler af, Psalliota sanguinaria (Blod-Champignon), fundet af Frk. Qu a ad e, Amanita vir osa (Stinkende Flu esvamp) af cand. jur. Mu l~ d t og Boletus variegatus. Desud en lønnedes Ekskursionsdeltagernes ivrige Søgen ved Fundet af tre sjældne Svampe, hvoraf i alt Fa ld den ene aldrig før er fundet i Danni ark. Denn e sidste er Polyporus ovinus (Faare-Poresvampen), en stor hvidlig, spiselig jordboende Art, som er yderst karakteristi sk og let kendelig, hvorfor den ogsaa øjeblikkelig identificeredes. Det var Eks kursionens ypperlige, stedkendte Vejleder, Tandlæge Ma d e l u n gj der Polqp oru«ovinus Fr. Dagen forud havde mærket sig denn e ejendommelige Form, og som meddelte sit Fund til Ekskursionsdeltagerne. Paa Findestedet voksede adskillige Eksemplarer af den, og det skal bli ve inter essant at se, om den sjældne Gæst vil befinde sig saa vel her i Lan det, at den breder sig til and re danske Naaleskove. Arten hører

13 - 30 hjemme bl. a. i Sverige. Et Eksemplar er skænket til Botanisk Museum. De to andre Rariteter er Russula eruthropus (Finder Læge Mu n d t), som, saa vidt det kan skønnes, heller aldrig har været noteret fra Danmark og en Pigsvamp, Hydnum coeruleum (?) (Finder: Skolebestyrer, cand. mag. J e n s e n). ø.w. Søndag den 15. Septbr Ekskursion til Tokkekjøb Hegn og Ravnholt Skov. 32 Deltagere. Toget fra København 9 35 Form. førte Deltagerne til Lillerød Station. Vejret var truende om Morgenen, men op paa Dagen blev Himlen klar, og hele Turen forløb i Tørvejr. Svampefloret var rigt. -- Straks efter Ankomsten indtoges den medbragte Frokost paa Lillerød Kro.ved 10 1/2-Tiden, og man gik derefter til Tokkekjøb Hegn. Langs Hovedvejen fandtes under Granerne Lactarius deliciosus (Riske), en Del Cantharellus cibarius (Spiselig Vingesvamp) og ' andre spiselige Svampe, og i Dagens Løb mødte man i det hele taget de vigtigste spiselige og giftige Arter af Storsvampe. Den nærmest Lillerød liggende Del af Hegnet traverseredes. Halvdelen af Deltagerne vedblev at gennemkrydse Tokkekjøb Hegn, de øvrige vandrede til Ravnholt Skov, som man afsøgte i halvanden Time. Med Toget 3 47 returnerede alle til København. Af Begivenheder paa Turen kan noteres, at der et Par Gange i Tokkekjøb Hegn iagttoges Hugorme, og at der af Ingeniør P. D o r p h B r o a g e r fandtes en mykologisk interessant Art, nemlig den ejendommelige Poresvamp Oligoporus ustilaginoides - med veludviklede Porer. Arten er tidligere bl. a. ogsaa fundet i Grib Skov, Ruder Skov og Geel Skov. Den er karakteriseret ved, at den har Udseende som en hvælvet, c. 4 Cm. bred, blød, filtet, hvidlig Pude, som sidder paa gamle mosklædte aalestubbe eller fugtigt liggende Granstammer. Puden er fasthæftet centralt til Underlaget og bærer paa Undersiden oftest slet udviklede Porer, der er noget labyrintisk bugtede. Med Alderen bliver Svampen brun, og dens hele Substans bliver støvagtig, idet Svampehyferne falder hen i et Slags Sporer, kaldet Klamydesporer. Ved Indgangen til Tokkekjøb Hegn fandtes imellem Lyng paa sandet Jord en Bægersvamp, som aldrig tidligere er fundet i Danmark, nemlig Peeiza badia. Den er en ret stor Bægersvamp af rødbrun Farve. Eksemplaret er skænket til Botanisk Museum. ø.w. Søndag den 29. Septbr Ekskursion til Jonstrup Vang og Hareskoven. Deltagerne samledes i et Antal af lidt over 50 paa Personbanegaarden Kl. 10 og tog med Toget til Maaløv, hvorefter man spadserede til Hotel Søndersø og holdt Frokosthvil. I et prægtigt Vejr gik Turen derpaa gennem Jonstrup Vang til Hareskov St., hvorfra nogle returnerede, medens de mere udholdende gik videre til Bagsværd S1. og tog hjem derfra ved 5 Tiden. Det rige Svampeflor, som var fremelsket af det vaade Vejr gennem hele August Maaned, havde lidt noget af Tørken i den sidste Halvdel af September; Rørhatte og Fluesvampe var saaledes i stærk Tilbagegang, men andre Arter fandtes i rigelig Mængde, og Udbyttet var i det hele særdeles godt. Den almindeligste Art - saa vel i Løv- som Granskov - var Clitocybe nebularis (Taage-Tragthat). I Løvskoven fandtes endvidere tal-

14 - 31 rige Russula delica (Tragt-Skørhat), Lactarius blennius (Draabeplettet Mælkehat), Coprinus picaceus (Skade-Blækhat) og H ydmtm repandum (Alm. Pigsvamp). I Granskov saas mange Trichol oma nudum (Heksering Ridderhat), Collybia butyracea (Keglestokket Flad hat), Clitocybe inversa samt Champignoner, saavel Psalliota arvensis som P. sanguinaria. Paa afdrevne Skovpartier stod Armillaria mellea i overordentlig Mængde. Der var saaledes god Lejlighed til at faa Kurvene fyldte med Spisesvampe; foruden Champignoner indhøstedes mange Heksering-Ridderhat, Pigsvamp og Taage-Tragthat. I en Birkemose ved Hareskov St. eftersøgtes forgæves den for 2 Aar siden funde Boletus parasiticus; det lykkedes kun at finde dens Værtplante, Scleroderma uulqare (Bruskbold) samt en Del Eksemplarer af de for Birkeskoven karakteristiske Lactarius turpis (Manddraber-Mælkehat) og Boletus scaber (Rufodet Rørhat). Af sjældnere og sjældne Svampe noteredes: Boletus piperatus, B. porphyrosporus i afdreven Blandingsskov, B. strobilaceus (et Kæmpe Eksemplar med 25 Cm. Hattværmaal), Lepiota lenticuiaris, Limacium chrosodon, Lqcoperd on echinatum, Pieurotus corticatus, Psatyrella atomata i Surkløver-Samlag, Sarcoscuphu. radiculata og Tricholoma rutilans. Af Boletus edalis fand tes kun et enkelt, tørkesprukkent. lille Eksemplar i Granskov, ligesom B. turidus kun saas en enkelt Gang. Fluesvampene var som nævnt ligeledes fattigt repræsenterede, naar undtages Am anita rubescens, der endnu stod ret rige ligt i Løvskoven; A. muscaria var næsten forsvunden, og af A. jl!lappa var kun nogle fortørrede Individer tilbage. A. pantherina fandtes et enkelt Sted i Granskov, A. vaginata hist og her, medens A. phalloides ikke blev noteret. C. F. Søndag den 13. Oktbr Ekskursion til Hareskov og Frederiksdal. 40 Deltagere. Med Toget til Hareskov Station. I Pavillonen var forud af Bestyrelsen ordnet en Udstilling, til hvilken Hr. Stationsforstander P a l u d a n- N i el s e n havde indsamlet Materiale. Tur gennem Har eskov og Frederiksdal Skov. Daarligt Svampeflor. C. M. Udstillinger. Lørdag den 14. September aabnedes en Svampeudstilling i Forbindelse med d en 4. nordiske Havebrugsudstilling ved Islands Brygge. Materialet var indsamlet dels af Overgartner R i s u m i Ruder Skov, dels af Læge Mli n d t og Hustru i Gels Skov og dels af Tandlæge Ma d e l u n g i Grib Skov. Ordningen foretoges. af de ovennævnte i Forbindelse med Magistrene F e r d i n a n d s e n og W i n g e. Materialet var meget righol digt, og der arrangeredes en dekorativ Opstilling af forskellige Svampearter mellem Mos under Graner. Blandt de noget over 100 Arter, som var repræsenterede, er der Grund til at fremhæve smukke Eksemplarer af Polqporus frondosus og Bovista gigantea samt en lille Samling af den interessante Snylter Ny etalis parasitica. - Udstillingen, som beæredes med Havebrugsudstillingens "Store Sølvmedalje", blev fornyet een Gang og kunde derved holdes aaben hele Ugen. - En meget smuk og instruktiv, me n mind re omfattende Udstilling var arrangeret fra svensk Side af

15 32 - Redaktør B u l o w fra Lund. Begge Udstillinger kunde glæde sig ved et talrigt Besøg. Søndagene den 29. September og 6. Oktober afholdtes Udstillinger i Zoologisk Have.. Indsamlingen foretoges af Overgartner R i s u m, og Ordningen væsentligst af Læge Mu n d t og Hustru. Begge Gange var fremlagt c. 80 Arter, hvorimellem ingen særlige Sjældenheder. En paatænkt Udstilling samme Sted den 20. Oktober maatte opgives paa Grund af et alt for fattigt Svampeflor. C. M. og C. F. F orskelligt. Champignon-Mycelium. Ved Henvendelse til mag. scient. Ø.Winge, Carlsbergvej 10, Valby, kan stadig faas Mycelium til Champignon-Dyrkning. Foreningen, der har indkøbt et større Kvantum i Paris, kan overlade Medlemmerne det til en Pri s af 60 Øre pr. Po rtion, svar ende til en Kvadratmeter Gødning soverflade. Opraab. Enhver Svampeinteresseret oplever fra Tid til anden Ting, som vilde kunne have Interesse for en større Kreds af Svampevenner, hvad enten det nu drejer sig om et rigt Fund af en spiselig Art, eller det gælder Forekomsten af en sjælden Form eller muligvis et vellykket Forsøg paa Champignon-Dyrkning. Naar man paa Ekskursionerne om Efteraaret gaar iblandt Foreningens Medlemmer, hører man mangt og meget af mykologisk Interesse, som det var værd at fæste til Papiret. Kort sagt, hvor de fælles Interesser mødes, er der nok at fortælle. Vi beder Foreningens Medlemmer til "Svampekundskabens Fremme" samle deres mykologiske Oplevelser og Erfaringer og indsende dem til Redaktionen. Selv den korteste Notits kan have Interesse. De vil da blive optagne i Meddelelserne under Rubriken "Smaa Notitser" - eller, hvor det drejer sig om større Bidrag, eventuelt finde Optagelse iblandt Skriftets Hovedafhandlinger. Ogsaa paa anden Maade kunde Medlemmerne vise deres Interesse : nemlig ved at indsende alle Svampe-Arter, som ønskes bestemte, til en af Redaktørerne, der hurtigst muligt vil sende Svarskr ivelse med alle for ønskede Oplysning er. Flytnin g bedes tilmeldt Formanden, Læge C. Mu n d t, Gammel Kongevej 100, København, der ogsaa modtager Indmeldelser i Foreningen. Aarskontingentet er saavel for uden- som indenlandske Medlemmer 2 Kr. Redaktionens Adresse: Mag. scient. C. F e r d i n a n d s e n, Botanisk Museum, Gothersgade, Kbhvn. og Mag. scient. ø. Winge, Carlsberg Laboratorium, Valby, Kbhvn. - Hertil bede s indsendt Reklamationer over eventuelle Fejl ved "Meddelelserne"s Forsendelse. 1 l

16 33 - Smaa Notitser. Dyrkning af Parasolhat. Medens Champignondyrkningen har været kendt i mangfoldige Aar, er det først i den senere Tid, man har forsøgt sig med andre spiselige Svampe, og blandt disse er den store Parasolhat af særlig Interesse og har muligvis en Fremtid for sig. Unge Parasolhatte er overmaade velsmagende og har den Fordel.. at de er af adskilligt større Dimen sioner end de sædvanlige Champignons paa det Stadium, da de bør plukkes. De. kan ofte være 20 Cm. høje, før de begynder at brede Hatten ud og modne 'Sporene. Det er selvsagt, at det var en Fordel, om man kunde dyrke saa store Svampe, hvis deres Smag var lige saa værdifuld som Champignonens. Endnu er man dog kun naaet til de tørste Forsøg med Parasolhatten, og vi skal ikke tilraade at vrage Champignonen til Fordel for denne, før nøjere Resultater foreligger. - Det er den fran ske Forsker Ma t r u c h o t, der først har anstillet Forsøgene, idet han frembragte Mycelium af Svampen ved at saa Parasolhat Sporer paa kunstig Næringsbund, hvorefter Myceliet paa sædvanlig Maade indplantedes i Hestegødnin g i en Kælder. Myceliet bredte sig og dannede Frugtlegemer igennem et helt Aar. Det anlagte Bed var dog af ringe Udstrækning (1 Meter langt), og Svampene voksede kun periodevis frem, saa hele Høsten var næppe over 2 Kg. Forsøgsbedet var ikke dækket med Jord, hvilket maa antages at hav e hæmmet Frugtlegemernes Dannelse, som Tilfældet er med Champignoner. -- Ogsaa paa Garverbark dyrkedes forsøgsvis den samme Svamp, men gav her kun et fattigt Res ultat. Fremtiden vil vise, om Parasolhatten med Tiden skal indrangeres hlandt de rationelt dyrked e Svampearter. ø. W. Indeholder Peziza eoronaria Jacq. Helvellasyre 1 Den nævnte store blaa Peziza-Art er hos os hidtil kun fund et i Klinteskoven paa Møen; da den imidlertid kan formodes at vokse andetsteds ogsaa -- som Foraarssvamp undgaar den ret let Opmærksomheden - er det maaske ikke af Vejen i Korthed at omtale de Erfaringer m. H. til dens Spiselighed, som M. T h u r i n meddeler i det franske mykologiske Selskabs Bulletin fol' Han havd e oftere spist Svampen i kogt Tilstand og bestandig befundet sig vel ved det ; imidlertid fik han Lyst til ogsaa at prøve den raa, tillavet som Salat med Eddike og Olie. En Ret blev tillavet, hvoraf saa vel hans Hu stru som han selv spiste en Dag ved Middagstid. Fruen, der kun havde nydt et Par Skefulde, fik 2 Timer efter Opkastninger og ' Diarrh e, men befandt sig ved 4 Tiden atter vel. M. Thurin selv, der havde spist en Tallerkenfuld af Salaten, mærkede intet før KJ. 4, paa h vilket Tidspunkt ogsaa han fik heftige Opkastnin ger, der vedvarede til Maven efter 3 Timers Forløb var ganske udtømt.. Han kunde intet spise om Aftenen, men var dog efter nogle Timers Søvn fuldstændig restitueret. M. T h u r i n formod er, at Svampen indeholder et giftigt Stof, som ødelægges eller forflygtiges ved Kogning; efter al Rimelighed turde dette Stof være identi sk eller beslægtet med den hos Gyrornitra (Stenmorkel) forekom mende Helvellasyre. C. F.

17 - 34 Svampene i Husholdningen. f I l I Eftersommeren, naar Svampe-Flora'cns Venner tager paa Udflugter og bringer hjem med sig spiselige, friske Svampe, maa disse hurtigt tilberedes; at gemmes taaler de ikke, thi det er jo en velkendt Sag, at Svampe let gaar i Forraadnelse. Hvad Retterne angaar, hvori de anvendes, maa disse nødig opvarmes, altsaa: lav ikke mere til et Maaltid, end at Retten kan blive spist med det samme. Der er mange smaa Frokostretter, hvortil jeg holder af at benytte Svampe, saaledes: Omelet. De rensede Champignons, kogt i Smør og ganske lidt Citronsaft lægges ind i den bagte Omelet, der foldes sammen om dem. Rørt Smør eller Smørret, hvori Champignonerne blev kogt, spises til. Indbagte Svampe er en udmærket Ret til Frokosten eller som Mellemret ved en Middag. Dejgen, hvori disse Svampe - forud kogt i Smør - skal indbages, findes flere Steder omtalt i min Kogebog (se Æblekranse) ; Svampene, helst de smaa Champignons, kastes i den rørte Dejg, der helst maa omgive dem, optages med en Gaffel eller med en Hulske og koges lysebrune i Palmin eller Klaret. De lægges et Par Minutter paa graat Papir, anrettes i en Top paa et varmt Fad og kan garneres med en Krans af kogte Grønærter og øverst med Hjerteblade af Salat. Rørt Smør, hvori kan være ganske lidt fint hakket Persille, serveres til. Panerede Svampe, stegt i Smør kan nedlægges - i Stedet for Flæsk - i Æggekagen, der lige er begyndt at stivne paa Stegepanden. Brunede, sprøde Løg strøs hen over Kagen, hvortil spises Smørrebrød. Spejlæg paa Franskbrød, der steges i Smør paa Panden, smager godt sammen med en god Madeira-Sky, hvori ituskaarne Svampe koges i 5 Minutter. Er der ikke Sky eller Suppe til Raadighed, kan Maggi Terninger anvendes. De opløses da i kogende Vand, tilsat Kulør ener Soya, og heri faar Svampene et Opkog. Jævnes med en ubetydelig Mængde Sagomel og tillaves med Madeira eller Sherry. Frøken JEKSEN.