14. september Evaluering af afbureaukratiseringen af byggesagsbehandlingen. Udarbejdet af DAMVAD for Energistyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "14. september 2012. Evaluering af afbureaukratiseringen af byggesagsbehandlingen. Udarbejdet af DAMVAD for Energistyrelsen"

Transkript

1 14. september 2012 Evaluering af afbureaukratiseringen af byggesagsbehandlingen Udarbejdet af DAMVAD for Energistyrelsen

2 For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel damvad.com Copyright 2012, DAMVAD 2 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

3 Indhold 1 Indledning og sammenfatning 5 English summary 7 2 Baggrunden for afbureaukratiseringen af byggesagsbehandlingen Om lovændringen Intentioner og forventninger Betydningen for et sagsforløb Én blandt flere lovændringer 12 3 Betydningen for sagsbehandlingstiden i kommunerne Stor betydning for bygherrer Generelt stigende sagsbehandlingstider Markante forskelle mellem kommunerne Lovændringens betydning for sagsbehandlingstiden Hvad bestemmer sagsbehandlingstiden? 19 4 Betydningen for ressourceforbruget i kommunerne Ressourceforbruget i en byggesag Kontrol af byggetekniske forhold Lovændringens betydning for ressourceforbruget 24 5 Betydningen for administrative lettelser for bygherre Bygherres administration i en byggesag De oplevede administrative byrder i en byggesag Betydningen for administrative lettelser for bygherrer 29 6 Betydningen for kvaliteten i byggeriet Udviklingen i byggeriets kvalitet Lovændringens betydning for kvaliteten i byggeriet 33 7 Muligheder for videreudvikling Én byggesag på tværs af lovområder Hånd om uerfarne bygherrer Hurtig og ensartet byggesagsbehandling 37 Referencer 39 Bilag Evalueringens metodegrundlag 40 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 3

4 4 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

5 1 Indledning og sammenfatning 1. januar 2009 blev alle ukomplicerede byggerier fritaget fra kommunal kontrol af byggetekniske forhold. På opdrag fra Energistyrelsen har DAMVAD (www.damvad.com) her tre år efter udarbejdet en evaluering af lovændringens betydning for fire forhold: sagsbehandlingstiden, ressourceforbruget i kommunerne, administrative lettelser for bygherrer og for byggeriets kvalitet. Evalueringen er baseret på interviews med berørte organisationer, udvalgte kommuner, virksomheder og bygherrer. Herudover hviler evalueringen på tilgængelige datakilder samt en række eksisterende undersøgelser af området. Evalueringens konklusioner Evalueringens konklusioner lyder som følger: Marginal betydning for sagsbehandlingstiden Evalueringen konkluderer, at lovændringen kun har marginal betydning for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og for variansen i sagsbehandlingstiden for ukomplicerede byggerier. Sagsbehandlingstiden har generelt været stigende over de senere år og opleves fortsat som for lang af bygherrer. Selv om ressourceforbruget i gennemsnit er timer, er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på to måneder. Der er stor forskel på sagsbehandlingstiderne mellem kommunerne, som ikke forklares af objektive forhold så som kommunetype, byggeritype, sagsmængde mv. Kommuner, der på papiret er ganske ens kan have meget forskellig sagsbehandlingstid. Det generelle billede er, at de kommuner, der har arbejdet med sagsbehandlingstiden har kunnet opnå væsentlige forkortelser. Lovændringens begrænsede betydning for sagsbehandlingstiden skyldes, at kontrol af byggetekniske forhold typisk er meget lidt tidskrævende særligt i ukomplicerede sager (typisk 0,5-2 arbejdstimer). Kontrol af byggetekniske forhold var typisk, før lovændringen, uafhængig af eksterne instansers sagsbehandling. Endelig foregik kontrol af byggetekniske forhold parallelt med den øvrige sagsbehandling og forlængede således ikke det samlede sagsforløb. En mindre reduktion af ressourceforbruget Evalueringen konkluderer, at lovændringen har medført en mindre reduktion i kommunernes ressourceforbrug (estimeret 5-10 pct.). Reduktionens størrelse skal ses i lyset af, at byggesagsbehandlere ikke oplevede kontrollen af byggetekniske forhold som fagligt eller tidsmæssigt krævende i de fleste ukomplicerede byggesager. Som følge af lovændringen oplever kommunerne samtidig en øget rådgivningsbyrde, særligt i form af forespørgsler fra uerfarne bygherrer, der efter lovændringen entydigt har ansvar for overholdelse af byggetekniske forhold. Evalueringen finder ikke indikationer på, at lovændringen har ledt til organisatorisk ændringer i kommunerne, men indikerer, at ambitionere at spare ressourcer svarende til medarbejdere i nogen grad er opnået. En mindre lettelse for bygherrer Om lovændringens betydning for administrationsbyrden for bygherrer konkluderer evalueringen, at lovændringen har medført en mindre administrativ lettelse gennem færre tilbagemeldinger fra kommunen om byggetekniske forhold. Dette svarer formentlig til de ambitioner, som blev opstillet i det lovforberedende arbejde. EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 5

6 Lovændringen har samtidig betydet flere tvivlsspørgsmål særligt fra uerfarne bygherrer, hvilket har medført en øget oplysningsbyrde for kommunerne. Konkret har lovændringen givet anledning til to tvivlsspørgsmål blandt uerfarne bygherrer: Er mit byggeri omfattet af lovændringen? Og i så fald, overholder jeg så de byggetekniske forhold? Evalueringen konkluderer desuden, at der generelt et stort vejledningsbehov i byggesager og at også erfarne bygherrer har svært ved at finde rundt i reglerne. Her giver særligt helhedsvurderinger i byggesager og tilstødende lovgivninger anledning til tvivl. Hertil kommer, at kommunerne ikke har udarbejdet ensartet kommunikationsmateriale eller ansøgningsblanketter. Dette øger forvirringen blandt både erfarne og uerfarne bygherrer, der ligeledes fremhæver, at bygningsreglementet i nogen grad tolkes forskelligt på tværs af kommuner. Usikkerhed om betydningen for kvaliteten I forhold til lovændringens betydning for udviklingen i byggeriets kvalitet konkluderer evalueringen, at lovændringens betydning endnu er usikker grundet den korte periode siden lovændringen trådte i kraft. Det forventes først, at der kan konkluderes på den endelige effekt inden for en 5-10 års periode. En sideløbende undersøgelse af området udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut peger dog på, at lovændringen har betydet at, der indsendes mere dokumentation og at kravopfyldelsen i dokumentationen af overholdelsen af byggetekniske forhold er øget. Det gælder både generelt for de byggerier, der er omfattet af lovændringen og specifikt for de sikkerhedsmæssige forhold i byggerierne. Samtidig er dette kun tilfældet i bykommuner, men ikke i landkommuner. Disse indikationer står i nogen grad i modsætning til kommunernes og flere organisationers forventninger til lovændringen om, at der vil opstå flere om end hovedsageligt banale byggetekniske fejl som følge af kontrolfritagelsen af byggetekniske forhold. Der er under alle omstændigheder ingen indikationer på, at lovændringen medfører større konsekvenser for byggeriets kvalitet. Muligheder for videreudvikling Fremadrettet identificerer evalueringen tre indsatsområder for videreudvikling af området i forlængelse af lovændringen. Én byggesag på tværs af lovområder Evalueringen peger på behovet for at en byggesag organiseres bedre i et servicefællesskab mellem myndigheder og omkring én samlet forventningsafstemning, én samlet dokumentationspakke og én ansvarlig sagsbehandler. Hånd om uerfarne bygherrer Særligt i forhold til uerfarne bygherrer peger evalueringen på behovet for mere vejledning forud for en byggesag, fælles informationsmateriale på tværs af kommuner samt anvendelse af selvvaliderende ansøgningsskemaer. Herudover peger evalueringen på, at bygningsreglementet i højere grad kan organiseres efter bygherresituation. Hurtig og ensartet byggesagsbehandling Endelig peger evalueringen på, at mange kommuner kan lære af de bedste og på, at kommunerne i højere grad kan arbejde med ensartede servicemål for sagsbehandlingstiden i byggesager. 6 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

7 English summary January 1 st 2009 all uncomplicated construction projects were exempted from mandatory constructional control, by amendment of the construction legislation. By commission of the Danish Energy Authority DAMVAD (www.damvad.com) has evaluated the impact of the amendment with respect to four parameters: county processing time, use of county resources, administrative savings for builders and for the quality of constructions. The evaluation is based on interviews with affected organisations, selected counties, businesses in the construction sector and builders. In addition, the evaluation is based on a number of available data sources and existing studies in the area. Conclusions The conclusions of the evaluation are as follows: Marginal impact on processing time The evaluation concludes that the amendment has marginal impact on the average processing time and for the variance in uncomplicated construction projects. Overall, processing time has been increasing over recent years and builders perceive process time as too long. While the average work time (for the county) in an uncomplicated construction project is between 10 and 20 hours, the average process time is two months. There are significant differences in terms of process time between counties, which are not explainable by observable variables, such as county type, construction type, number of applications, etc. Counties, which are in principle very similar, may thus have very different processing times. In general counties, which has made an effort to reduce processing times has achieved significant reductions. The limited impact on the amendment upon process time is due to the fact that constructional control is, in general, not time consuming especially for uncomplicated construction projects (0.5-2 man hours). In addition, constructional control was typically independent of processing time in external agencies before the amendment. Finally, constructional control was completed in parallel to other casework, and thus did not extend the total processing time. A small reduction in county resource use The evaluation concludes that the amendment has led to a small reduction in county resource use (an estimated 5-10 pct.). The size of this reduction should be seen in light of the fact that building administrators did not consider constructional control difficult or particularly time consuming in most uncomplicated construction projects. As a consequence of the amendment, counties experience an increased counselling burden, especially with respect to inexperienced (private) builders, which after the amendment holds responsibility for compliance to building codes. The evaluation finds no indications that the amendment has led to organisational change in counties, but concludes that the intentions behind the amendment to save resources equivalent to full time positions to some extend has been realised. Small administrative savings for builders On the impact of the amendment upon builders administrative burdens, the evaluation concludes that the amendment has led to a small administrative saving for builders through less feedback from the county. This is probably equivalent to the ambitions behind the amendment. EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 7

8 In addition, the amendment has led to more questions especially from inexperienced builders, which in turn has led to a greater counselling burden for counties. Specifically, the amendment has led to two doubts among inexperienced builders: 1. Is my construction project affected by the amendment? 2. And in that case, am I in compliance with building codes? The evaluation further concludes that, in general, there is a large need for counselling in construction projects. This is also the case for experienced builders. Especially overall assessment and adjacent legislation is a source of doubt. Counties have not developed joint information or application forms. This increases doubt among experienced and inexperienced builders alike, which also emphasises that building codes are interpreted differently across counties. Uncertain impact on construction quality On the impact of the amendment on quality of constructions, the evaluation finds that the impact of the amendment remains uncertain. This is due to the relatively short time period since the amendment. We expect, that the impact of the amendment upon quality of constriction can be observed within a period of 5-10 years. A parallel study conducted by the Danish Building Research Institute nonetheless concludes that, the amendment has led to more and higher quality of documentation on complication to building codes. This is true overall and for documentation of safety aspects of constructions. This is however the case in urban counties, and not in rural counties. the amendment will lead to more, primarily banal, violations of building codes. At present, there are no indications that the amendment will have significant consequences for the quality of constructions. Further development Looking forward, the evaluation identifies three opportunities for further development. One building application across agencies The evaluation points to the need for organising building applications across agencies and legislations around one clarification of expectations, one package of documentation, and one caseworker. Attention to inexperienced builders Especially with regard to inexperienced builders, the evaluation points to the need for additional counselling leading up to a building application, shared information material across counties and the use of self-validating application forms. In addition the evaluation points to the need for organising building codes by builder situation. Fast and uniform application processing Finally, the evaluation indicates that many counties can learn from the best and that counties may benefit from uniform service targets for processing times. These indications are in opposition to the expectations of counties and several organisations that 8 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

9 2 Baggrunden for afbureaukratiseringen af byggesagsbehandlingen Dette første kapitel beskriver baggrunden for afbureaukratiseringen af byggesagsbehandlingen, intentionerne bag lovændringen og på dens forventede konsekvenser. 2.1 Om lovændringen Folketinget vedtog i juni 2008 en ændring af byggeloven om afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen, der trådte i kraft 1. januar Formålet var at afbureaukratisere kommunernes byggesagsbehandling ved at fritage ukomplicerede byggerier fra kommunal kontrol af de byggetekniske forhold. Desuden skulle lovforslaget bidrage til at tydeliggøre de principper, som kommunerne lægger til grund ved opkrævning af byggesagsgebyrer. Endvidere blev det lovbestemt, at Erhvervs- og Byggestyrelsen fik samme kontrolmuligheder som kommunerne i forbindelse med markedsovervågning. Mindre og ukomplicerede byggerier, som f.eks. parcelhuse, garager m.v., rækkehuse og industriog lagerbygninger i én etage, blev fritaget fra kommunal kvalitetskontrol af tekniske forhold. Samtidig blev jordbrugserhvervets bygninger i lovforslaget ligestillet hermed, og dermed omfattet af krav om byggesagsbehandling, men undtaget krav om kommunal kontrol af de tekniske forhold. Det betød, at ca. 90 pct. af alt byggeri blev fritaget fra kommunal kontrol af byggetekniske forhold. Hvad er byggetekniske forhold? I forbindelse med lovændringen omfatter byggetekniske forhold følgende: 1) adgangsforhold eller tilgængelighed, herunder krav til indretning, 2) konstruktioner, herunder krav til fugt og holdbarhed, 3) brandforhold, 4) indeklima, 5) energiforbrug og 6) installationer. Retsinformation 2008 Det ændrede ikke ved kommunernes kontrol af de lokale, bebyggelsesregulerende forhold, såsom bygningens afstand til naboskel, udseende og højde ligesom kommunen fortsat har skullet kontrollere om anden relevant lovgivning, f.eks. arbejdsmiljøloven, fredningsloven, miljøbeskyttelsesloven og beredskabsloven er overholdt. Desuden har byggesagsbehandlingen fortsat skullet sikre koordination mellem de forskellige relevante myndigheder. For både lagerbygninger, simple industribygninger, jordbrugserhvervets bygninger og sammenbyggede enfamiliehuse med over to husstande gælder dog, at de er underlagt kommunal kontrol af, hvorvidt bygningerne er opført og indrettet, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand. For større og mere komplicerede byggerier som etageejendomme til beboelse eller kontor, butikscentre, sportsanlæg mv., blev der ikke indført ændringer i den kommunale byggesagsbehandling. 2.2 Intentioner og forventninger Der var en række forskellige bevæggrunde bag lovændringen. Mindre og ukomplicerede byggerier var underlagt en kontrol af de byggetekniske forhold, der 1 Retsinformation 2008 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 9

10 kunne være mere omfattende, end risiciene blev vurderet at berettige til. Kommunernes fortolkning af byggelovgivningens tekniske krav divergerede, så det samme hus ifølge aktører i byggeriet blev sagsbehandlet forskelligt fra kommune til kommune. Teknisk kontrol af alle byggerier gjorde byggesagsbehandlingen unødig tung og omkostningsfuld. Det kunne gøre det vanskeligere for kommunerne at prioritere opgaverne i byggesagsbehandlingen og bandt kommunale ressourcer, som kunne anvendes andetsteds. Den enkelte bygherre af mindre og/eller ukompliceret byggeri kunne opleve, at kommunens tekniske kontrol var en påtvungen, gebyrbelagt ydelse, der ikke afspejlede de tekniske risici ved byggeriet. De forventede konsekvenser for bygherrer, kommuner, borgere m.fl. er sammenfattet i tabel 1 nedenfor. Et emne i forbindelse med det lovforberedende arbejde var spørgsmålet om der ville opstå flere fejl og mangler i fraværet af kommunal kontrol. Lovforslaget ændrede ikke på, at det er bygherren, der har ansvaret for byggeriets lovlighed, men det havde bl.a. til hensigt at tydeliggøre bygherrens ansvar. 2.3 Betydningen for et sagsforløb I vurderingen af lovændringens betydning er det indledningsvist vigtigt at se på, hvordan lovændringen påvirker et typisk byggesagsforløb. Figur 1 illustrerer en simpel model for et typisk byggesagsforløb og indplacerer lovændringen heri. Modellen illustrerer forløbet fra bygherrer indsender en ansøgning om byggetilladelse, til at afgørelsen af ansøgningen foreligger. Indsendelse: Som første led i sagsforløbet indsender bygherrer en ansøgning byggetilladelse. Komplethed: Som andet skridt i sagsforløbet vurderer kommunens byggesagsbehandler det indsendte materiales komplethed. Med andre ord: har kommunen modtaget det materiale, der skal til for at vurdere ansøgningen? Opfølgning: Hvis centrale dokumenter mangler TABEL 1 Forventede konsekvenser for kommuner, erhvervsliv og borgere ved lovændringen Positive konsekvenser Negative konsekvenser Konsekvenser for Kommunerne Konsekvenser for erhvervslivet Konsekvenser for borgerne Reduktion af kommuners udgifter til byggesagsbehandling svarende til mio. kr./år. Øgede gebyrindtægter til kommuner i forbindelse med jordbrugserhvervet, forventet 10 mio. kr. Mulighed for at omplacere medarbejdere til andre opgaver i kommunerne Positive erhvervsøkonomiske konsekvenser og væsentlige administrative lettelser (over timer) for de omfattede bygherrer. Besparelser for bygherrerne for byggesagsgebyret Kortere oplevet sagsbehandlingstid Mistede gebyrindtægter til kommunerne. Forventet 50 mio. kr. om året. Øget gebyrbetaling til jordbrugserhvervet Nogle bygherrer kunne forvente at skulle bruge mere tid på kvalitetssikring DAMVAD 2012 på baggrund af bemærkninger til loven 10 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

11 efterspørger byggesagsbehandler yderligere dokumentation fra bygherre. Når kommunen har modtaget den nødvendige dokumentation betragtes ansøgningen som fuldt belyst. Sagsgang: Gennem næste led af sagsbehandlingsforløbet bestemmes sagsgangen for ansøgningen. Her er det centrale spørgsmål hvilke vurderinger (og dermed parter), der er nødvendige for at kunne afgøre ansøgningen. Her kan være tale om andre instanser, f.eks. fredningsnævnet, kommunale udvalg, brandtekniske fagfolk, etc. Det videre sagsforløb tilrettelægges herefter. Vurdering: Gennem næste skridt i sagsgangen vurderes byggesagen. En byggesag kan involvere vurderinger både internt og eksternt i kommunen, som illustreret i figuren. Den samlede afgørelse kan således være resultatet af en række parallelle vurderinger af bygherres ansøgning. Som vist i modellen påvirker lovændringen alene vurderingen af byggetekniske forhold. Her er det vigtigt at understrege, at bygherre fortsat er forpligtet til at indsende dokumentation for (og underskrevet erklæring af) overholdelse af byggetekniske forhold i ansøgningen, men at disse ikke vurderes af kommunen. Dette kaldes den lukkede kuvert. Nogle vurderinger kan kræve yderligere dokumentation fra bygherre undervejs i vurderingsfasen, som illustreret i modellen. Afgørelse: Som sidste led afgøres byggesagen, og afgørelsen kommunikeres herefter til bygherrer. EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 11

12 I forhold modellen er det vigtigt at bemærke, at nogle byggesager afviger fra det typiske. Det kan f.eks. betyde, at byggesagen begynder allerede i modellens første led med en henvendelse fra bygherrer om vejledning om, hvad en ansøgning skal indeholde. I forløbets anden ende opererer nogle kommuner med betingede godkendelser, der forudsætter, at bygherre indsender mindre vigtig dokumentation efter der reelt er truffet afgørelse i sagen. Endelig er der stor forskel på hvilke instanser, der involveret i afklaringen af en byggesag. Mens nogle byggesager berører mange andre lovområder og involverer tekniske undersøgelser af dets konsekvenser, kan andre behandles af en enkelt byggesagsbehandler. 2.4 Én blandt flere lovændringer Som vist i figur 2 påvirker den aktuelle lovændring kun en mindre del af et større sagsforløb. Lovændringen er således kun én blandt en række væsentlige lovændringer, der gennem de senere år har haft indflydelse på byggesagsbehandlingen i kommunerne. Sagsbehandlingstiden, ressourceforbruget, de administrative byrder og kvaliteten i byggeriet påvirkes således af en række andre lovændringer ud over den aktuelle lovændring. FIGUR 1 En model for et typisk sagsforløb Bygherre indsender ansøgning Vurdering af ansøgningens komplethed Evt. indhentning af manglende dokumentation fra bygherre Samlet sagsforløb Bestemmelse af sagsgangen Lovændringen Brandforhold (BR, kapitel 5) Byggetekniske forhold Evt. indhentning af yderligere oplysninger fra bygherre Vurdering af byggesagen Byggesagskontor Andre forhold (BR, 1.10) Planforhold (BR, kapitel 2) Afgørelse Lukket kuvert og erklæring DAMVAD EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

13 Tabel 2 (på næste side) viser en oversigt over de mest betydningsfulde lovændringer på området, som samtidig har påvirket målsætningerne for afbureaukratiseringen af byggeriet. De følgende kapitler referer tilbage til flere af de beskrevne lovændringer, der i varierende grad må forventes påvirke betydningen af den aktuelle lovændring. EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 13

14 TABEL 2 Parallelle lovændringer med betydning for udfaldet af afbureaukratiseringen af byggesagsbehandlingen Tiltag Medførte ændringer med mulig effekt på byggesagsbehandling Ikrafttrædelse Bygningsreglementet, BR10 Bygningsreglementet danner rammen om den kommunale byggesagsbehandling. Det blev samlet som ét reglement i 2008 (BR08) og revideret i Den obligatoriske Byggeskadeforsikringsordning Den obligatoriske byggeskadeforsikring blev indført efter en periode med en række konkrete sager, hvor forbrugere stod med nyopførte huse med alvorlige byggeskader som fx skimmelsvamp, og hvor forbrugerne efterfølgende skulle igennem lange og komplicerede tvister og retssager for at få udbedret fejl og mangler. Formålet med at indføre ordningen var således dels at styrke forbrugernes retsstilling i sager om udbedring af væsentlige byggeskader, dels at nedbringe antallet af fejl og mangler i det private boligbyggeri. Offentliggørelse af byggesagsbehandlingstider på Energistyrelsens hjemmeside Habitatsvurdering af byggerier Styrket efterlevelse af 2020-byggeriet Kommunerne skal i 10 pct. af 2020-bygningerne stille krav om dokumentation af korrekt udfyldt energiberegning. Ligeledes skal kommunerne i alle 2020 og 2015-byggerier forlange dokumentation for bygningernes tæthed. Krav til indeklimaet Der indføres et krav om dokumentation af temperaturforholdene om sommeren i kritiske rum. Lempelse af kravene for opførelse af garager, carporte m.v. Som del af regeringens Væk med bøvlet -plan ændres grænsen for, hvornår garager, carporte, udhuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger skal anmeldes til kommunen. Efter de gældende regler skal byggearbejder med et areal op til 50 m2 anmeldes til kommunen. Fremover kan garager m.v. med et areal på op til 35m2 opføres uden anmeldelse til kommunen, dog skal garager m.v., som opføres i forbindelse med sammenbyggede enfamilieshuse, anmeldes, hvis arealet er over 20 m2. Garager m.v. med et areal over 35 m2 og højst 50 m2 skal fortsat anmeldes til kommuner. For garager m.v. i forbindelse med sammenbyggede enfamilieshuse skal der ske anmeldelse, når arealet er over 20 m2 og højst 50 m2. Kommunerne udfører som led i deres byggesagsbehandling kontrol af, at bygherren tegner den obligatoriske byggeskadeforsikring. Kommunen skal i forbindelse med ansøgningen om byggetilladelse vurdere, om et byggeri er omfattet af forsikringsordningen. Er byggeriet omfattet af ordningen, skal bygherren dokumentere, at der foreligger et tilbud fra et forsikringsselskab på en byggeskadeforsikring. Foreligger der ikke et tilbud, kan kommunen ikke udstede byggetilladelsen. Når et byggeri er opført, skal det færdigmeldes til kommunen. Ved færdigmelding skal bygherren dokumentere, at bebyggelsen er forsikret, og at præmien er betalt. Kommunen skal således kontrollere, at færdigmeldingen indeholder de fornødne oplysninger om forsikringen. Hvis ikke der er dokumentation for en tegnet forsikring, kan kommunen ikke afslutte byggesagen og registrere byggeriet som færdigmeldt i Bygnings- og BoligRegisteret (BBR). Evalueringen af ordningen viser at der er stor forskel på, hvad kommunerne gør, hvis de ikke modtager den påkrævede dokumentation i forbindelse med færdigmelding af et byggeri. 25 procent af kommunerne melder, at de alligevel færdigmelder byggeriet, dog med en kommentar i BBR, hvoraf det fremgår, at dokumentationskravet til byggeriet ikke er opfyldt. 25 procent af kommunerne rykker for dokumenterne og afventer svar, inden byggeriet færdigmeldes, mens 27 procent af kommunerne udsteder tvangsbøder for at sikre, at den påkrævede dokumentation tilvejebringes (Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011a) Ny vejledning Erhvervs- og Byggestyrelsen har i august 2010 udsendt en ny vejledning til byggeskadeforsikringsordningen. Vejledningen indebærer en væsentlig forbedring af det administrative regelgrundlag for ordningen og er således en hjælp for kommunerne i deres daglige administration af ordningen. Siden den 9. juni 2010 har hhv. EBST og senere Energistyrelsen offentliggjort tal for kommunernes byggesagsbehandlingstider på deres hjemmeside. Dette har fra kommunernes side medført noget polemik ift., hvorvidt de offentliggjorte tal har været retvisende. Det kan således konstateres at kommunerne i høj grad har været opmærksomme på dette tiltag. Samtidig kan det også konstateres at en del kommunerne siden da har haft særligt fokus på byggesagsbehandlingstider. Nogle har igangsat tiltag, der har skullet nedbringe sagsbehandlingstiderne (tilføring af flere ressourcer, garantier for maksimal sagsbehandlingstid mm.), andre har forklaret deres sagsbehandlingstider/procedurer i notater. Hvor nye byggerier kan have negativ indflydelse på Natura 2000 områder skal kommunen gennemføre en konsekvensvurdering, som skal dokumentere påvirkningens omfang Helhedsvurdering af byggier Helhedsvurderinger (tidl. dispensationssager) er en del af en bredere udvikling af bygningsreglementet fra et klart detaildefineret reglement mod et mere fleksibelt reglement med mere plads til vurdering af det enkelte byggeri. Kommunen skal på den baggrund kunne afvise, at både den fysiske placering og efterfølgende drift af bygningen og anlægsaktiviteter i forbindelse med opførelse af bygningen vil skade Natura 2000-området. Ansøges der om opførelse af bebyggelse der ikke er i overensstemmelse med eller ikke er reguleret af byggerettens bestemmelser, skal kommunen foretage en helhedsvurdering. Ved helhedsvurderingen vurderer kommunen bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne, i forhold til grundstørrelse, bebyggelsesprocent, afstandsforhold, etageantal, bebyggelsens højde, samt de ubebyggede arealers indretning, under inddragelse af de generelle kriterier. De generelle kriterier udtrykker de hensyn som kommunalbestyrelsen skal inddrage i vurderingen, hvorefter bebyggelsens omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til anvendelsen, og bebyggelsen skal sikres tilfredsstillende lysforhold, friarealer, adgangs- og tilkørselsforhold, samt svare til det sædvanlige eller det der til stræbes i et område DAMVAD EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

15 3 Betydningen for sagsbehandlingstiden i kommunerne Dette kapitel belyser, betydningen af gennemførte lovændring sagsbehandlingstider for byggesager i kommunerne. Som beskrevet i forrige kapitel, var det en forventet gevinst ved lovændringen, at den ville medføre en kortere sagsbehandlingstid i kommunerne Stor betydning for bygherrer Endvidere angiver rådgivningsvirksomheder, at de oplever sig som en lus imellem to negle, da de i forbindelse med lang sagsbehandlingstid i praksis agerer mellemmand mellem en utålmodig bygherre og kommunen. Selvom rådgivningsvirksomhederne har begrænset indflydelse på sagsbehandlingstiden, oplever de alligevel, at dette er et vigtigt parameter for deres kunders tilfredshed med hele planlægnings- og byggeprocessen. Både professionelle og uprofessionelle bygherrer, som er interviewet i forbindelse med evalueringen fremhæver, at sagsbehandlingstiden har stor betydning for byggeriet. Sagsbehandlingstiden kan således have stor betydning for bygherrer. 3.2 Generelt stigende sagsbehandlingstider Sagsbehandlingstiden kan have økonomiske konsekvenser: Mens langstrakte sagsbehandlingsforløb af de private borgere hovedsageligt betragtes som et irritationsmoment, angiver de professionelle bygherrer, at lange sagsbehandlingstider kan udgøre en betydelig økonomisk belastning. For de professionelle bygherrer er det især forlængelsen af byggeriets liggetid, og dermed en forlængelse af den periode, hvor der skal betales renter af investeret kapital, der udgør en omkostning. Dette fremhæves især som et problem af ejendomsinvestorer, der har brug for den bundne kapital til at investere i nye projekter. Kommunernes sagsbehandlingstider har således direkte betydning for antallet af projekter der kan gennemføres årligt og herigennem betydning for størrelsen af virksomhedens omsætning. For bygge- og rådgivningsvirksomheder udgør lange og/eller usikre sagsbehandlingstider især en udfordring i forhold til at planlægge byggeprocessen (herunder koordination af underentreprenører) samt i forhold til overholdelse af ibrugtagningsdato overfor kunden. 2 Retsinformation (2008) Siden 2009 har kommunerne været forpligtet til at oplyse behandlingstiden for byggesager til Byggeog Boligregistret (BBR). Lovændringen trådte ligeledes i kraft i 2009, og der findes således ikke et datagrundlag, der tillader sammenligninger før og efter lovændringen. Vi er således begrænset til at se på udviklingen i sagsbehandlingstiden siden lovændringen trådte i kraft. Fra 2009 og frem til i dag har sagsbehandlingstiderne i kommunerne været stigende både for komplicerede og ukomplicerede byggerier, som vist i figur 2. Sagsbehandlingstiden for komplicerede byggesager er dog steget mere end ukomplicerede byggesager. Sagsbehandlingstiden for et ukompliceret byggeri (og som dermed er omfattet af denne lovændring) behandles i dag på lige over to måneder (62,5 dage), mens en kompliceret byggesag gennemsnitligt behandles på knapt tre måneder (84,5 dage) 3. 3 DAMVAD 2012 på basis af BBR-registret EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 15

16 FIGUR 2 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid på tværs af alle kommuner opdelt på komplicerede og ukomplicerede byggerityper ( ) Dage 100,0 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 mar-10 sep-10 mar-11 sep-11 mar-12 Ukomplicerede byggerityper (Simple konstruktioner, enfamilieshuse og industri, lager mv.) Komplicerede byggerityper (Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri) Kilde: DAMVAD 2012 på baggrund af BBR Her er det vigtigt at bemærke, at der er tale om bruttosagsbehandlingstider. Det betyder, at sagsbehandlingstiden opgøres fra kommunen modtager af bygherres ansøgning til sagen afgøres uanset om ansøgningsmaterialet er komplet og sagen dermed fuldt belyst 4, som beskrevet i forrige kapitel. I praksis indeholder sagsbehandlingstiden således også ventetid, hvis kommunen efterspørger yderligere dokumentation fra bygherre. I nogen grad må dette forhold dog forventes at være sammenligneligt på tværs af kommuner. 3.3 Markante forskelle mellem kommunerne Ser vi isoleret på sagsbehandlingstiden for ukomplicerede byggerier i perioden efter lovændringen, er der markante forskelle mellem kommunerne, som vist i figur 3 på næste side. en ukompliceret byggesag de kommuner med de korteste sagsbehandlingstider på 2-4 uger altså over dobbelt så hurtigt som gennemsnittet Ingen simple forklaringer DAMVAD har gennemført en analyse af mulige forklarende årsager til den markante varians i sagsbehandlingstiderne med kontrol for en række objektive forhold, som er vist i figur 4. Resultatet viser, at der alene findes en statistisk sammenhæng mellem, at kommuner med et højt antal ansøgninger om simple byggerier har en kortere sagsbehandlingstid. Alle øvrige forhold viser sig at være statistisk insignifikante. Analysen indikerer således at forskellene i sagsbehandlingstiderne ikke skyldes: I de kommuner med de længste bruttosagsbehandlingstider behandles en ukompliceret byggesag på fire måneder i gennemsnit dobbelt så lang tid som gennemsnittet. Omvendt behandles 4 Erhvervs- og Byggestyrensen 2009 Forskelle i ressourceforbruget (hvis det antages, at gebyret afspejler dette) Kommunestørrelsen (f.eks. kritisk masse) Systematiske forskelle i geografiske rammebetingelser i kommunerne (f.eks. land vs. by) 16 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

17 Læsø Vejle Randers Dragør Kerteminde Odder Middelfart Ringkøbing-Skjern Herlev Holstebro Albertslund Odense Ærø Nyborg Langeland Vallensbæk Haderslev Fanø Hvidovre Rebild Halsnæs Brønderslev Tårnby Hillerød Ballerup Aalborg Ringsted Greve Ikast-Brande Herning Guldborgsund Skive Lolland Nordfyns Kolding Glostrup Billund Hedensted Rødovre Jammerbugt Sorø Solrød Køge Vejen Silkeborg Lejre Bornholm Skanderborg Fredericia Lemvig Faaborg-Midtfyn Vordingborg Mariagerfjord Slagelse Frederikshavn Roskilde Assens Viborg Tønder Sønderborg Kalundborg Syddjurs Fredensborg Thisted Hjørring Aabenraa Svendborg Gentofte Varde Stevns Gladsaxe Århus Struer Næstved Esbjerg Hørsholm Horsens Holbæk Favrskov Furesø Høje-Taastrup Vesthimmerlands Ishøj Lyngby-Taarbæk Gribskov Rudersdal København Frederikssund Norddjurs Samsø Brøndby Morsø Odsherred Faxe Helsingør Frederiksberg Simpel konstruktion Enfamiliehus Industri og lagerbygning er FIGUR 4 Signifikante forklaringer på sagsbehandlingstiderne 3.4 Lovændringens betydning for sagsbehandlingstiden Antal sager Negativ* Ingen Ingen Gebyrstørrelse Ingen Ingen Ingen Kommunestørrelse Ingen Ingen Ingen Den samstemmende vurdering på tværs af de berørte interessenter er, at lovændringen kun har haft marginal betydning for den samlede sagsbehandlingstid og for variansen i sagsbehandlingstiden. Landkommune Ingen Ingen Ingen Bykommune Ingen Ingen Ingen Yderkommune Ingen Ingen Ingen *5 procents signifikansniveau DAMVAD 2012 Det betyder, at også kommuner med sammenlignelige rammebetingelser kan have meget forskellige sagsbehandlingstider. Sagsbehandlingstiderne varierer f.eks. markant mellem kommuner som Horsens, Vejle, Kolding og Randers. Bygherrers vurdering: I forbindelse med evalueringen er der gennemført interviews med en række bygge- og rådgivningsvirksomheder og private bygherrer. Begrænset betydning Det de færreste virksomheders opfattelse, at den gennemførte lovændring i sig selv har medført kortere sagsbehandlingstider. Flertallet af de interviewede virksomheder vurderer, at de over de seneste år har oplevet et mindre fald i byggesagsbehandlingstiden for de ukomplicerede byggerier. Det understreges dog generelt, at den svage tendens langt overvejende gælder de FIGUR 3 Kommunernes gennemsnitlige sagsbehandlingstid i ukomplicerede byggesager ( ) Egedal Allerød Kilde: DAMVAD 2012 på baggrind af BBR EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 17

18 helt simple byggerier, som garager og tilbygninger, der nu er helt fritaget fra byggesagsbehandlingen. kontrol af byggetekniske forhold typisk ikke er fagligt krævende i ukomplicerede byggesager. For byggerier der har en vis kompleksitet, herunder også enfamilieshuse, vurderer virksomhederne generelt ikke, at der har været nogen positiv udvikling. Flere af de interviewede virksomheder angiver de seneste års konjunkturudvikling samt et stigende fokus i kommunerne på effektiv byggesagsbehandling, som mulige forklaringer på udviklingen i sagsbehandlingstider for de helt simple byggerier. Herudover nævnes også, at den fuldstændige fritagelse af garager og andre mindre tilbygninger (<35m2) for byggesagsbehandling kan have haft en effekt. Parallelt med andre sagselementer: For det andet foregik kontrol af byggetekniske forhold oftest parallelt med øvrig sagsbehandling og forlængede typisk kun den samlede sagsbehandlingstid marginalt. En intern funktion: For det tredje var kontrol af byggetekniske forhold en intern funktion i kommunerne, der blev varetaget af den enkelte byggesagsbehandler selv. Ulig andre sagselementer krævede vurderingen af byggetekniske forhold ikke eksterne tredjeparter (ud over kommunen og bygherrer) og var således mere kontrollerbar set med kommunens øjne, da sagsbehandler således selv var ansvarlig for gennemførelsen. Kommunernes vurdering: De fleste af de interviewede områdeansvarlige og byggesagsbehandlere, som er interviewet i forbindelse med evalueringen var involveret i byggesagsbehandlingen før lovændringen trådte i kraft. Disse respondenter har således i udgangspunktet et godt grundlag for at vurdere lovændringens betydning. Områdeansvarlige og byggesagsbehandlere i de besøgte kommuner vurderer, at lovændringen kun har haft marginal betydning for sagsbehandlingstiden. Dette skyldes ifølge kommunerne flere forhold. Typisk ikke tidskrævende: For det første var kommunernes kontrol med byggetekniske forhold typisk meget lidt tidskrævende særligt i ukomplicerede sager, som netop er berørt af denne lovændring. Kommunale sagsbehandlere vurderer, at kontrol med byggetekniske forhold i en ukompliceret byggesag typisk tager 0,5 til to timer (se næste kapitel for lovændringens betydning for ressourceforbruget i kommunerne). Som også beskrevet i næste kapitel, vurderer byggesagsbehandlere, at Organisationernes vurdering: I forbindelse med evalueringen er der gennemført interviews med et bredt udsnit af nationale interessenter, der enten direkte eller gennem medlemmer er berørt af lovændringen. De nationale interessenters vurdering ligger i forlængelse af de ovenstående vurderinger. Enkelte organisationer fremhæver dog yderligere standpunkter i forhold til lovændringen. Ambitionen er rigtig, men begrænset betydning: Majoriteten af de interviewede organisationer er i udgangspunktet positive overfor ambitionen om at ville reducere sagsbehandlingstiden i kommunerne, men vurderer, at lovændringen har begrænset betydning i det samlede sagsbehandlingsforløb. Andre ting betyder mere: Vurderingen blandt interessenterne er, at lovændringen ikke har betydning for de mest tidskrævende dele af sagsbehandlingsprocessen i dag. Her fremhæver f.eks. Land- 18 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

19 brug & Fødevarer miljøgodkendelser i landbruget som et langt mere tidskrævende sagselement, mens f.eks. Dansk Byggeri fremhæver meget store forskelle mellem kommunernes effektivitet, som central for sagsbehandlingstiderne. Modstridende intentioner: Enkelte organisationer, særligt Byggeskadefonden påpeger, at ambitionen om både at ville reducere sagsbehandlingstiden og ressourceforbruget i kommunerne (se næste kapitel) er modstridende, da det ene bestemmer det andet. Lag på lag-lovgivning: Flere organisationer, f.eks. DABYFO og Dansk Byggeri påpeger at lovændringen fortsætter en tradition på byggeområdet om at lave små og usammenhængende lovændringer i et stadig større kludetæppe af love. Det betyder ifølge disse organisationer, at effekten bliver svær at forudse og formodentlig begrænset. Der efterlyses mere helhedstækning på området. 3.5 Hvad bestemmer sagsbehandlingstiden? Evalueringen indikerer således, at det er andre forhold end de byggetekniske, der har betydning for den samlede sagsbehandlingstid og for variansen af sagsbehandlingstiden for ukomplicerede byggerier. Her peger evalueringen både på forhold i de enkelte kommuner og på sagselementer, der på tværs af kommunerne har stor betydning for sagsbehandlingstiden Markante forskelle mellem kommunerne Besøg i en række udvalgte kommuner i forbindelse med evalueringen viser, at der er markante forskelle mellem kommunernes behandling af ukomplicerede byggesager. Det overordnede billede er, at de kommuner, der har arbejdet med sagsbehandlingstiden som succesparameter har været i stand til at reducere den betydeligt. Forskelle i kommunernes sagsgange kan således være en vigtig bestemmende faktor for udviklingen i sagsbehandlingstiderne over de senere år. Boksen herunder skitserer en række eksempler på initiativer, som kommunerne har taget for at reducere sagsbehandlingstiden. Forskelle i kommunernes sagsbehandling Kvantificerbare servicemål: Flere af de kommuner, som er besøgt som led i evalueringen har opsat kvantificerbare servicemål for sagsbehandlingstiden. I Halsnæs kommune arbejder man således med et servicemål på 4 uger for alle byggesager. I Københavns kommune skal at simple fuldbelyste sager være behandlet indenfor 20 arbejdsdage. Kommunerne prioriterer således sager, der nærmer sig servicemålene. Betingede tilladelser: Varde Kommune giver i nogle sager en betinget byggetilladelse for at imødekomme bygherreres ønske om hurtig sagsbehandling. Bygherrer får således tilladelse til at påbegynde byggeriet under forudsætning af at manglende dokumentation fremsendes senere på bygherres ansvar. Det er en praksis, som kommunen oplever, betyder meget for bygherrer, men det har til tider været besværligt at få eftersendt den manglende dokumentation. Varde kommune overvejeler i øjeblikket, om det er en praksis, der skal fortsætte. Effektive sagsgange: Flere kommuner har arbejdet systematisk med at effektivisere sagsgangene for behandlingen a byggesager. F.eks. har Ishøj og Halsnæs kommune er der gennemført sagsgangsanalyser og effektivisering af sagsgangene med udgangspunkt i LEAN. I Ishøj Kommune er alle sager eksempelvis centralt placeret. Det vil sige, at den enkelte sagsbehandler ikke har sine egne sager. (Undtagelsen er sager, der skal i høring). Flere funktioner under ét tag: Mindre kommuner som f.eks. Ishøj, Viborg og Holstebro høster fordele af at have flere sagsfunktioner i umiddelbar fysisk nærhed af hinanden. Byggemøder: I Københavns Kommune er der indført byggemøder, hvor en fastsat mødeleder sammensætter sags-teamet alt efter sagens karakter og behov for inddragelse af tredjepart. Byggemødet afholdes i et specialindrettet område med mødefaciliteter etc., hvor deltagerne kan samarbejde om at færdiggøre sagen. EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 19

20 Fritagelse af komplicerede byggerier: I Viborg Kommune har man, i kraft af sin position som frikommune, forsøgt at eksperimentere med at fritage komplicerede byggesager for gennemgang af de byggetekniske forhold. Resultatet heraf afventes stadig. Servicecenter for byggesager: I Aalborg Kommune har man indført et servicecenter, hvor ansøger/bygherrer kan henvende sig både fysisk og via telefonen for at få opklaret evt. spørgsmål omkring deres ansøgning eller selve byggesagen. Servicecentret er tilgængeligt for borgerne alle hverdage To sagselementer tager tid på tværs Selvom evalueringen indikerer, at der findes markante forskelle i kommunernes sagsgange fremhæver områdeansvarlige og byggesagsbehandlere to sagselementer, som særligt tidskrævende på tværs af kommunerne, som illustreret i figur 5 herunder. Kvaliteten af ansøgningsmaterialet: På tværs af de kommuner, som DAMVAD har besøgt i forbindelse med evalueringen fremhæves ufuldstændig dokumentation fra uerfarne bygherrer som en væsentlig bestemmende årsag for bruttosagsbehandlingstiden også i ukomplicerede byggesager. Kommunerne understreger, at der ikke er tale om ond vilje blandt bygherrer, men at der generelt hersker tvivl om, hvad en ansøgning om byggetilladelse skal indeholde. Som vist i figur 5, har kvaliteten af ansøgningsmaterialet særligt betydning for sagsbehandlingstiden gennem indhentning af yderlige- FIGUR 5 Tidskrævende poster i byggesagsbehandlingen på tværs af kommuner Bygherre indsender ansøgning Vurdering af ansøgningens komplethed Evt. indhentning af manglende dokumentation fra bygherre Samlet sagsforløb Bestemmelse af sagsgangen Tidskrævende poster Brandforhold (BR, kapitel 5) Evt. indhentning af yderligere oplysninger fra bygherre Vurdering af byggesagen Byggesagskontor Andre forhold (BR, 1.10) Planforhold (BR, kapitel 2) Afgørelse Kilde: DAMVAD EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

21 re dokumentation fra bygherrer. En tidligere undersøgelse udarbejdet af Devoteam Consulting i 2010 konkluderede at, at 61 pct. af ansøgninger om byggesagsbehandling er fyldestgørende, dvs. at alle relevante sagsakter er vedlagt fra start. 51 pct. af ansøgningerne er fagligt OK, dvs. at alle relevante sagsakter er vedlagt fra start og sagsakterne er fagligt OK, så sagsbehandling straks kan påbegyndes. Undersøgelsen vurderer endvidere at der for alle sagstyper er en væsentlig kortere sagsbehandlingstid, når ansøgningen er fyldestgørende. F.eks. er sagsbehandlingstiden for Enfamiliehuse I mere end 50 pct. kortere, når man måler på processen fra ansøgningen vurderes fyldestgørende til sammenligning med måling på processen fra ansøgningen modtages 5. Tilstødende lovændringer: På tværs at kommunerne fremhæves desuden de ukomplicerede byggesager, der berører anden lovgivning, jf. kapitel 1.10 i bygningsreglementet som vist i boksen herunder. I disse sager forlænges sagsbehandlingstiden ofte betydeligt fordi sagen skal vurderes af flere instanser i og uden for kommunen. De kommuner der har opsat kvantificerbare servicemål fremhæver de usikkerhedsfaktorer, der er forbundet med sagsbehandlingstider for eksterne instanser f.eks. Fredningsnævn, Miljøministeriet, mv. I disse sager er kommunen ikke herre over sagsbehandlingstiden, men er fortsat ansvarlig for at overholde servicemålet. En række nationale organisationer fremhæver problemstillinger omkring usammenhængende tidsfrister og dokumentationskrav mellem forskellige instanser i byggesager der berører anden lovgivning. En tidligere undersøgelse konkluderede, at sagsbehandlingstiden for Enfamliehuse I er knap 50 pct. kortere for sager, der ikke kræver ekstern/intern høring, politisk behandling eller naboorientering, end for sager med én eller flere af de nævnte handlinger 6. Forhold til anden lovgivning Inden der kan gives byggetilladelse og ved anmeldelser, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid medanden lovgivning, herunder: Lov om planlægning Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Lov om naturbeskyttelse Lov om bygningsfredning Lov om skove Lov om miljøbeskyttelse Lov om forurenet jord Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v. Lov om arbejdsmiljø Lov om offentlige veje Lov om private fællesveje Lov om sanering Lov om byfornyelse Lov om varmeforsyning Lov om midlertidig regulering af boligforholdene Beredskabsloven Museumsloven Lov om stormflodserstatning Lov om vandforsyning Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lov om fremme af energibesparelser i bygninger Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger. Kilde: Bygningsreglementet Betydningen af parallelle lovændringer Områdeansvarlige og sagsbehandlere i kommunerne fremhæver desuden en række andre lovændringer på området, der siden 2009 har haft betydning for sagsbehandlingstiden også i ukomplicerede byggesager. 5 Devoteam consulting Devoteam consulting 2010 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 21

22 Parallelle lovgivninger med konsekvenser for sagsbehandlingstiden Lempelse af kravene for opførelse af garager, carporte m.v. Styrket efterlevelse af 2020-byggeriet, og dermed kontrol af energiberegning Den obligatoriske byggeskadeforsikring, og dermed dokumentation af tilbud fra forsikringsselskabet De nævnte lovændringer er nærmere beskrevet i tabel 2 i kapitel 1. De nævnte lovændringer vurderes hovedsageligt at have betydning for bruttosagsbehandlingstiden gennem ventetid, mens bygherrer fremskaffer dokumentation for disse forhold. Evalueringen indikerer således, at der findes en række andre forhold, udover den aktuelle lovgivning, der i særlig grad påvirker sagsbehandlingstiden. I det følgende kapitel ser vi nærmere på lovændringens betydning for ressourceforbruget i kommunerne. 22 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

23 4 Betydningen for ressourceforbruget i kommunerne I dette tredje kapitel vurderes hvorvidt lovændringen har ført til mindsket ressourceforbrug til behandlingen af byggesager i kommunerne. Som beskrevet i kapitel 1, var det en forventet gevinst ved lovændringen, at lovændringen ville medføre en reduktion i kommunernes ressourceforbrug til behandling af byggesager. Som følge af lovændringen forventedes en reduktion af kommuners udgifter til byggesagsbehandling svarende til mio. kr./år samt mulighed for at omplacere medarbejdere til andre opgaver i kommunerne 7. I forlængelse heraf forventedes også øgede gebyrindtægter til kommunerne i forbindelse med jordbrugserhvervet (i størrelsesordnen 10 mio. kr.). Som beskrevet i kapitel 1 behandles gebyrudviklingen ikke som del af denne evaluering. 4.1 Ressourceforbruget i en byggesag Hvis vi indledningsvist ser på ressourceforbruget i en byggesag har tidligere undersøgelser vist, at løn til sagsbehandlerne udgør det mest betydende element ved opgørelse af omkostninger ved byggesagsbehandling 8. Som del af evalueringen har DAMVAD gennemført interviews med en række byggesagsbehandlere på tværs af kommunerne. De kommunale byggesagsbehandlere fungerer som koordinatorer for en byggesag mellem bygherre, andre afdelinger i kommunen og andre eksterne parter i byggesagen. I behandlingen af en ukompliceret byggesag er det særligt fem opgaver, der udgør hovedposterne i ressourceforbruget: Vejledning af og formidling til bygherre Koordination internt i kommunen Koordination med eksterne sagsparter Kontrol med efterlevelse af byggereglementet Journalisering af sagens agter Der findes ikke et samlet overblik over kommunernes ressourceforbrug på byggesagsbehandling. En tidligere undersøgelse af området viser, at kommunerne generelt har vanskeligt ved at afklare deres ressourceforbrug på byggesagsbehandling 9. Byggesagsbehandlerne understreger desuden, at det er meget forskellige ting, der tager tid i de enkelte sager, og at sagerne kan have stor diversitet. I forbindelse med evalueringen er der gennemført dybdegående interviews med områdeansvarlige og sagsbehandlere ni kommuner om ressourceforbruget i behandlingen af ukomplicerede byggesa- TABEL 3 Estimeret ressourceforbrug i ukomplicerede byggesager Sagstype Ressourceforbrug Gennemsnitligt ressourceforbrug i en ukompliceret byggesag Gennemsnitligt ressourceforbrug i en fuldbelyst ukompliceret byggesag mandetimer 4-9 mandetimer Gennemsnitligt ressourceforbrug til kontrol af byggetekniske forhold 0,5-2 mandetimer (før lovændringen) Kilde: Rundspørge blandt områdeansvarlige og byggesagsbehandlere i ni udvalgte kommuner, se bilaget for en uddybende beskrivelse. 7 Retsinformation Rambøll Rambøll 2010 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 23

24 ger. Tabel 3 opsummerer det estimerede ressourceforbrug. 4.3 Lovændringens betydning for ressourceforbruget Det estimerede ressourceforbrug må nødvendigvis være forbundet med nogen usikkerhed, men kommunernes estimater falder ikke desto mindre alle inden for de angivne spænd. 4.2 Kontrol af byggetekniske forhold Evalueringen konkluderer, at lovændringen har medført en mindre reduktion i kommunernes ressourceforbrug. Med udgangspunkt i tabel 3 har lovændringen medført en estimeret reduktion af ressourceforbruget (målt i mandetimer) på mellem 5 og 10 pct. I forhold til det estimerede ressourceforbrug til kontrol af byggetekniske forhold (se tabel 3) var majoriteten af de interviewede områdeansvarlige og byggesagsbehandlere involveret i kontrol af byggetekniske forhold før lovændringen trådte i kraft. Disse responder har således et godt udgangspunkt for at estimere lovændringens betydning. De kommunale byggesagsbehandlere fremhæver en række relevante forhold til evalueringen af lovændringens betydning for ressourceforbruget i kommunerne: Generelt ikke ressourcekrævende: Netop i ukomplicerede byggesager er de byggetekniske forhold typisk ikke en særligt ressourcekrævende del af sagsbehandlingen under forudsætning af, at sagen er fuldt belyst. Generelt ikke fagligt udfordrende: Også særligt for ukomplicerede byggerier er kontrollen af byggetekniske forhold typisk ikke fagligt udfordrende for de kommunale byggesagsbehandlere. Flere sagsbehandlere beskriver kontrollen før lovændringen som en gennemgang af en tjekliste, der udfyldes med udgangspunkt i byggetekniske tegninger af byggeriet. Med dette udgangspunkt er det muligt at se nærmere på lovændringens betydning for det samlede ressourceforbrug i ukomplicerede byggesager. I forhold til lovændringens ambitioner om at omplacere medarbejdere til andre opgaver i kommunerne viser et regneeksempel (se boksen herunder), at dette mål delvist er nået. Den præcise besparelse er dog forbundet med stor usikkerhed. Et regneeksempel Under antagelse af at lovændringen medfører en besparelse på mellem 0,5 og 2 timer i hvert af de ca ukomplicerede byggesager, der årligt opgives til BBR, resulterer dette i en samlet årlig besparelse på mellem og mandetimer. Omregnet til årsværk á timer svarer besparelsen i kommunerne som følge af lovændringen til mellem årsværk. De områdeansvarlige i de besøgte kommuner angiver, at der ikke er gennemført organisatoriske omlægninger af ressourcerne til byggesagsbehandling i kommunerne som direkte følge af lovændringen. Det skyldes ifølge områdeansvarlige i kommunerne, at ressourceforbruget til andre dele af byggesagsbehandlingen er stigende. Andre lovændringer tager tid: De områdeansvarlige i kommunerne fremhæver, at andre lovændringer på området betyder, at det samlede ressourceforbrug i kommunerne er forblevet uændret. Områdeansvarlige for byggesagsbehandlingen fremhæver særligt fem lovændringer, der har øget res- 24 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

25 sourceforbruget i kommunerne (se boksen herunder). Parallelle lovgivninger med konsekvenser for ressourceforbruget Styrket efterlevelse af 2020-byggeriet, og dermed kontrol af energiberegning Krav til indeklimaet, og dermed kontrol med dokumentation af temperaturforhold Den obligatoriske byggeskadeforsikring, og dermed dokumentation af tilbud fra forsikringsselskabet Habitatsvurdering af byggerier, og dermed kontrol med negative konsekvenser af påvirkning af Natura 2000-områder. De nævnte lovændringer er nærmere beskrevet i tabel 2 i kapitel 1. En større rådgivningsbyrde: Områdeansvarlige for byggesagsbehandlingen i kommunerne fremhæver desuden, at den aktuelle lovændring har medført en øget rådgivningsbyrde, særligt overfor uerfarne bygherrer, der har tvivlsspørgsmål i forbindelse med overholdelsen af byggetekniske forhold. Som beskrevet i næste kapitel rejser lovændringen særligt to tvivlsspørgsmål hos berørte bygherrer: a) hvorvidt deres byggeri er omfattet af lovændringen og b) i så fald, hvorvidt bygherrer overholder de byggetekniske forhold. En tidligere undersøgelse af området viser, at vejledning af bygherrer er en ressourcekrævende del af byggesagsbehandlingen. En henvendelse (på tværs af emne og henvendelsesform) i forbindelse med en byggesag estimeres således at tage mellem 14 og 37 minutter at behandle. Forespørgsler om procedurer estimeres at tage længst tid (28-37 minutter), og mundtlige og personlige henvendelser estimeres at være den mest ressourcekrævende henvendelsesform (28 hhv. 24 min.) 10. I princippet kan 1-2 ekstra henvendelser i således opveje den estimerede ressourcegevinst ved lovændringen. 10 Devoteam consulting 2010 Flere områdeansvarlige fremhæver, at en øget rådgivningsbyrde ikke er særegen ved den aktuelle lovændring, men kan ses som en fast omkostning ved at gennemføre lovændringer på området. Dermed er en øget vejledningsbyrde overfor bygherrer og andre sagsparter en tærskel for at opnå afbureaukratiseringsgevinster ved lovgivning på byggeområdet. Færre dokumentationsforespørgsler: Som følge af lovændringen skal byggesagsbehandlere nu ikke længere kontrollerer de byggetekniske forhold. De betyder, at er sagsbehandleres forespørgsler om dokumentation nu er begrænset til en tro-ogloveerklæring om overholdelse af byggetekniske forhold, der typisk indsendes i forbindelse med sagens afslutning. Det betyder, alt andet lige, at der er færre forespørgsler af dokumentation fra bygherrer. Dette forhold medfører en nettobesparelse for kommunerne. Tidligere undersøgelser af ressourceforbruget viser, at færre mangelskrivelser særligt rettet mod uprofessionelle bygherrer kan have stor betydning for ressourceforbruget i en byggesag. En undersøgelse gennemført af Devoteam Conculting i 2010 viser, at kommunerne i gennemsnit bruger 39 minutter på at udarbejde en mangelskrivelse. Der er stor variation i, hvor lang tid kommunerne bruger på at udarbejde mangelskrivelser, idet det gennemsnitlige tidsforbrug pr. kommune svinger mellem 10 minutter og 90 minutter. Undersøgelsen konkluderer endvidere, at det gennemsnitligt tager lidt længere tid at udarbejde mangelskrivelser til ikke-professionelle ansøgere end til professionelle ansøgere 11. Færdigmelding af byggeriet: I forbindelse med færdigmelding af byggeriet, er det nu blevet byggesagsbehandlernes ansvar at udarbejde de byggetekniske dokumenter samt tro og loveerklærin- 11 Devoteam consulting 2010 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 25

26 gen fra bygherrer. Ifølge de adspurgte byggesagsbehandlere tager denne del af byggesagsbehandlingen i gennemsnit 1-2 timer per sag, fordi mange såvel professionelle som uprofessionelle bygherrer ikke husker at indsender materialet. Det betyder, ifølge kommunerne, at den tid, der er sparet ved et fald i dokumentationsforespørgsler, udlignes således af den tid, byggesagsbehandlerne nu anvender på at indhente dokumentation og erklæring, når byggeriet står færdigt. 26 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

27 5 Betydningen for administrative lettelser for bygherre Dette fjerde kapitel belyser lovændringens betydning for de oplevede administrative lettelser for bygherrer. Som beskrevet i kapitel 1 var det en forventet effekt af lovændringen, at kontrolfritagelsen af byggetekniske forhold ville medføre administrative lettelser for bygherrer. De positive erhvervsøkonomiske konsekvenser af administrative lettelser blev estimeret til over timer for de omfattede bygherrer. 5.1 Bygherres administration i en byggesag Bygherres administrationsbyrde i en byggesag udgøres i første omgang af udarbejdelsen af en byggeansøgning og i indsamlingen af det dokumentationsmateriale, der er grundlaget for at afgøre byggeansøgningen. Bygherrer skal desuden stå til rådighed med eventuel yderligere dokumentation undervejs gennem sagsbehandlingen. I udgangspunktet kræver alle ukomplicerede byggerier, at bygherrer søger kommunen om byggetilladelse. En vigtig undtagelse er de såkaldt simple byggerier, der kan opføres helt uden anmeldelse til kommunen (se tabel 2 i kapitel 1). De administrative byrder, som pålægges bygherre kan være meget forskellige, alt afhængig af hvilken dokumentation, der stilles krav om i forbindelse med sagsbehandlingen Basisindholdet i en byggesag På tværs af kommunerne udgøres en byggeansøgning af en række basale oplysninger, skal være til stede i alle byggeansøgninger. De oplysninger, der efterspørges som kernen i en byggeansøgning er opridset i boksen herunder. Kernedokumentation i en byggeansøgning Oplysninger om den pågældende ejendom i form af matrikelnummer, adresse, ansøger(arkitekt, ingeniører el.lign.). Det skal ligeledes påføres hvem der ansøger om byggetilladelse, dennes kontaktoplysninger samt en kort beskrivelse af projektet. Hvis der er tale om en arkitekt, ingeniør e.l. der ansøger om byggetilladelse for en kunde, skal begge parter underskrive ansøgningen. Sammen med ansøgningen skal følgende materiale vedlægges i 2-3 eksemplarer alt efter hvilken kommune der søges i. Situationsplan Kloakplan Plantegning for alle etager Snittegning tværsnit evt. længdesnit Facadetegninger Udover ovenstående kan der yderligere være behov for detaljetegninger, spærtegninger eller andre relevante tegninger, alt efter byggeriets kompleksitet og den enkelte kommunes krav til ansøgningen. Ved opførelse af nyt hus skal bygningens energibehov dokumenteres i form af en energiberegning. Ved tilbygning kan man gøre det enten som energiberegning eller varmetabsberegning. Kilde: Byggetilladelsen.dk Yderligere dokumentation Udover basisoplysningerne, der går igen i alle byggesager, kan den enkelte ansøgning forudsætte yderligere dokumentation. Dette er i særlig grad tilfældet, hvis byggeriet berører anden lovgivning (kapitel 1.10 i Bygningsreglementet), som det er beskrevet i forrige kapitel. Nogle eksempler på krav om yderligere dokumentation, der, ifølge bygherrer interviewet til denne evaluering, kan have stor betydning for de administrative byrder er inkluderet i boksen herunder. EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 27

28 Eksempler på yderligere dokumentation Miljøgodkendelse hvis byggeriet kan påvirke det omgivende miljø Parts- og nabohøring hvis byggeriet påvirker omkringliggende ejendomme eller parter Fredningsnævnsafgørelse, hvis byggeriet påvirker fredede arealer eller bygninger Høring i lokalplansudvalg hvis byggeriet har konsekvenser for kommunens lokalplaner Kilde: Energistyrelsen 2011 Hvis byggesagen kræver indhentning af tilladelser fra andre myndigheder, f.eks. en miljøgodkendelse er det i udgangspunktet bygherres ansvar at indhente dokumentation fra relevante myndigheder og efterfølgende indsende dette som del af ansøgningen til den kommunale byggesagsbehandling. I det følgende ser vi nærmere på de oplevede administrative byrder blandt bygherrerne. 5.2 De oplevede administrative byrder i en byggesag I forbindelse med gennemførelsen af evalueringen er der gennemført interviews med en række både professionelle og uprofessionelle bygherrer. Brug for vejledning: De gennemførte interview indikerer, at der er stor forskel på professionelle og uprofessionelle bygherrers forudsætninger for at udarbejde en byggeansøgning, og dermed også deres opfattelse af sagsbehandlingsprocessen samt deres behov for rådgivning og interaktion med kommunen. Flere af de interviewede private borgere har i forbindelse med deres byggesager haft assistance af en privat rådgiver, mens andre har lagt vægt på dialogen med kommunen som vigtig i forhold til at få overblik over de gældende bestemmelser samt kravene til det indsendte materiale. Dette støtter op om resultaterne fra en tidligere undersøgelse af området, der viste, at ansøgere især oplever vanskeligheder i forhold til at finde den nødvendige information, at omsætte regler til en konkret byggesag, samt at få overblik over, hvad en ansøgning skal indeholde. 12 Brug for forudsigelighed og gennemsigtighed: De professionelle bygherrer og bygge- og rådgivningsvirksomheder har bedre forudsætninger og kendskab til bygningsreglementet og til de kommunale sagsgange. Størstedelen af de interviewede bygge- og rådgivningsvirksomhed angiver, at de forud for udarbejdelsen af en ansøgning rutinemæssigt tager kontakt til kommunen og beder om en specifikation af, hvad ansøgningen skal indeholde. Virksomhederne oplever ikke i sig selv udarbejdelsen af en byggesag (inkl. identifikation af gældende regler) som en administrativ byrde. De giver udtryk for, at de gerne ligger et ekstra stykke arbejde for at sikre, at en ansøgning går igennem (er fuldt belyst). Dér hvor virksomhederne især oplever administrative byrder er, når en byggeansøgning forsinkes eller skal tilrettes som følge af faktorer (regeltolkninger, dispensationspraksisser mm.), som virksomhederne ikke har kunnet forudse. Forudsigelighed og gennemsigtighed er således vigtige parametre for virksomhederne, hvilket blandt andet kommer til udtryk i den vægt, der ligges på at have en god forhåndsdialog med kommunen. Ligeledes sætter virksomhederne pris på at kunne følge en sags forløb, eksempelvis ved at have løbende kontakt til en fast kontaktperson hos kommunen. 12 Devoteam Consulting EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

29 5.3 Betydningen for administrative lettelser for bygherrer gjort opmærksom på mangler i den byggetekniske del af ansøgningen. I forhold til lovændringens betydning for administrationsbyrden konkluderer evalueringen, at lovændringen har medført en mindre administrativ lettelse gennem færre tilbagemeldinger fra kommunen. Ellers er det som tidligere beskrevet især i forhold til forskellighederne i kommunernes sagsbehandling, at virksomheder oplever administrative byrder. Og netop her oplever størstedelen af virksomhederne, ikke at forskelligheden er blevet mindre. Som beskrevet i kapitel 1 fritager lovændringen kommunerne for at gennemføre kontrol med byggetekniske forhold. Her er det vigtigt at understrege, at bygherrer fortsat er forpligtet til at indsende dokumentation for overholdelse af byggeteknisk kontrol (i den såkaldte lukkede kuvert ). Fra et bygherreperspektiv er lovændringens betydning derfor i praksis begrænset til to ændringer fra før lovændringen, som summeret i tabel 4 (på næste side). Ser vi på betydningen i det samlede sagsforløb, er der to sagselementer, der påvirkes fra et bygherreperspektiv og hvor lovændringen har potentiale for at medføre administrative lettelser, som vist i figur 6 (på næste side). Bygherres vurdering: I forbindelse med evalueringen er der gennemført interviews med en række virksomheder og private bygherrer 13. Bygherrer og virksomheder oplever ikke mindre byrder: Overordnet oplever de interviewede bygherrer og bygge- og rådgivningsvirksomheder ikke mindre administrative byrder som følge af lovændringen. Enkelte mindre bygge- og rådgivningsvirksomheder vurderer, at de har fået et ekstra led i dialogen med kommunen, idet de nu i højere grad end før tager indledende kontakt til kommunen for at sikre, at de ikke på et senere tidspunkt bliver Overordnet nævner de interviewede virksomheder især tre forhold, som medvirker til at mindske gennemsigtigheden og forudsigeligheden i kommunernes byggesagsbehandling: Lokalplaner regulerer forhold, der i forvejen er reguleret i bygningsreglementet og der er markant forskel på, hvordan bestemmelser i bygningsreglementet tolkes fra kommune til kommune. Dette opleves især som en barriere af typehusfabrikanterne samt de større bygge- og rådgivningsvirksomheder Der er forskel på detaljeringsgraden i kommunernes sagsbehandling, især hvad angår de byggetekniske forhold. Virksomheder oplever fortsat i dag, at der i nogle kommuner foretages behandling af byggetekniske forhold i ukomplicerede byggerier. I nogle tilfælde stilles der spørgsmål til anvendte tekniske beregningsmetoder. Her oplever flere virksomheder, at den enkelte sagsbehandler kan have specifikke kæpheste, og at der kan være forskel mellem sagsbehandlere på, hvordan regler tolkes. 13 Se appendix for en samlet oversigt. EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 29

30 TABEL 4 Forskelle før og efter lovændringen set fra et bygherreperspektiv Før lovændringen Dokumentation for overholdelse af byggetekniske forhold fremsendes sammen med byggeansøgning. Kommunen kontrollerer byggeriets overholdelse af byggetekniske forhold og påtaler eventuelt manglende overholdelse for bygherre. Efter lovændringen Dokumentation for overholdelse af byggetekniske forhold fremsendes ved byggesagens afslutning. Bygherre skriver under på tro og love om overholdelse af byggetekniske forhold og kommunen journaliserer dokumentation for byggetekniske forhold på byggesagen (den lukkede kuvert ). Kilde: DAMVAD 2012 FIGUR 6 Betydningen for administrative lettelser for bygherrer Bygherre indsender ansøgning Vurdering af ansøgningens komplethed Evt. indhentning af manglende dokumentation fra bygherre Betydning for bygherrer Samlet sagsforløb Bestemmelse af sagsgangen Brandforhold (BR, kapitel 5) Evt. indhentning af yderligere oplysninger fra bygherre Vurdering af byggesagen Byggesagskontor Andre forhold (BR, 1.10) Planforhold (BR, kapitel 2) Afgørelse Kilde: DAMVAD EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

31 Kommunernes vurdering: I forbindelse med evalueringen er områdeansvarlige og byggesagsbehandlere i kommunerne interviewet i forhold til deres vurdering af betydningen for bygherrer. overholdelse af byggetekniske forhold på trods af, at materialet ikke kontrolleres af kommunen. Generelt stort vejledningsbehov i byggesager: De kommunale byggesagsbehandlere på tværs af kommunerne understreger, at de generelt oplever et stort vejledningsbehov hos bygherrer. Det gælder særligt uerfarne bygherrer, der ikke tidligere har haft berøring med bygningsreglementet. Byggesagsbehandlerne fremhæver desuden, at også professionelle bygherrer har svært ved at gennemskue reglerne. I begge tilfælde fremhæves særligt helhedsvurderinger i byggesager (se tabel 2 i kapitel 1) samt de byggesager, der har berøring med anden lovgivning (som beskrevet i forrige kapitel). Betyder færre tilbagemeldinger fra kommunen: I forhold til den aktuelle lovgivning vurderer kommunerne, at lovændringen har en begrænset betydning for bygherres administrative byrder. Lovændringens betydning sker hovedsageligt gennem færre tilbagemeldinger fra kommunen i forhold til 1) eventuelt manglende dokumentation for byggetekniske forhold og 2) eventuelt manglende overholdelse af byggetekniske forhold. Flere tvivlsspørgsmål fra uerfarne bygherrer: Kommunerne vurderer samtidig at de, som følge af lovændringen, får flere henvendelser i tvivlsspørgsmål særligt fra uerfarne bygherrer. Er mit byggeri omfattet af lovændringen? Og i så fald, overholder jeg så de byggetekniske forhold? En række kommunale byggesagsbehandlere oplever samtidig, at bygherrer undrer sig over fortsat at skulle udarbejde og indsende dokumentation for EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 31

32 6 Betydningen for kvaliteten i byggeriet I dette kapitel ser vi nærmere på betydningen af lovændringen for udviklingen i byggeriets kvalitet. I forbindelse med fremsættelsen af lovændringen om fritagelse af byggeteknisk kontrol af ukompliceret byggeri var der flere modsatrettede forventninger til betydningen for byggeriets kvalitet 14. Én forventning var, at lovændringen ville medføre en forbedring i byggeriets kvalitet gennem klarere fordeling af ansvaret for byggekvaliteten (entydigt hos bygherre) og herigennem også til en professionalisering blandt særligt de små bygherrer. Andre forventede, at kontrolfritagelsen ville lede til flere fejl, svigt og mangler, fordi nogle bygherrer ville vælge mere risikable løsninger eller begå utilsigtede overtrædelser grundet uvidenhed om byggetekniske forhold. 6.1 Udviklingen i byggeriets kvalitet Kvalitetsudvikling i byggeriet et centralt tema på byggeområdet 15. Det skyldes ikke mindst, de betragtelige omkostninger, der er forbundet med svigt i byggeriet 16. Det er samtidig et tema, med stor betydning for byggesektorens produktivitet 17. Boksen herunder definerer indledningsvist hvad der forstås ved svigt i byggeriet. Hvad er svigt? Ved svigt forstås, at materialer, konstruktioner eller bygningsdele i et bygværk savner egenskaber, som efter aftaler eller forudsætninger efter offentlige forskrifter eller god byggeskik hører med. Svigt omfatter alle sådanne forhold uanset deres årsag. Kilde: Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen DAMVAD 2010 Den seneste opgørelse over svigt i byggeriet indikerer, at antallet af svigt generelt har været faldende hen mellem 2001 og 2009, men fra 2005 til 2008 er den positive udvikling gået i stå. I 2009 fandt opgørelsen tegn på, at der igen sker færre svigt i byggeriet Fejl i projekteringen har stor betydning Den aktuelle lovændring fritager kommunerne for kontrol af byggetekniske forhold i ukomplicerede byggerier. Kommunernes kontrol med byggetekniske forhold retter sig mod projekteringsfasen i byggerier dvs. før byggeriet påbegyndes, som beskrevet i kapitel 1. Et centralt spørgsmål er således, om kontrolfritagelsen har betydet flere svigt i byggeriet, eller om den skærpede ansvarsfordeling mellem kommune og bygherre har ledt til større agtpågivenhed hos bygherrer da de nu alene har ansvar for kvaliteten. En undersøgelse gennemført af Statens Byggeforskningsinstitut peger på, at en betydelig andel af svigt i byggeriet opstår i projekteringsfasen. Rapporten udpeger flere kilder til, at svigt opstår i projekteringsfasen: Manglende viden / en teknisk kompliceret løsning Tidspres, bl.a. som følge af sene beslutninger hos bygherren Rapporten peger samtidig på, at der er betydelige gevinster ved at opdage svigt i projekteringsfasen. projekteringen udgør i sig selv kun pct. af produktionsværdien, og udbedringerne er betydeligt billigere, idet der normalt kun er tale om forbrug 18 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011b 32 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

33 af timer ikke materialer og materiel i nævneværdigt omfang Fejl tager tid at opdage I vurderingen af lovændringens betydning for kvalitetsudviklingen i byggeriet er det vigtigt at være opmærksom på, at det tager tid at opdage svigt i byggeriet. Den aktuelle lovændring blev indført i 1. januar 2009 og påvirker således tidligst byggeansøgninger indsendt i løbet af 2009 og som måske først står færdige i Som beskrevet herover er de seneste indikatorer for udviklingen i kvaliteten i byggeriet fra De svigt, der registreres på dette tidspunkt er tidligt opstået nogle pr tidligere. Ifølge Byggeskadefonden, som er interviewet i forbindelse med denne evaluering, opdages de fleste svigt i byggeriet omkring 10 år efter byggeriets færdiggørelse. Det sker i forbindelse med ejerskifte, hvor køber gennemfår byggeriet. 6.2 Lovændringens betydning for kvaliteten i byggeriet I forhold til den aktuelle lovændrings betydning for udviklingen i byggeriets kvalitet konkluderer evalueringen, at lovændringens betydning endnu er usikker grundet den korte periode siden lovændringen trådte i kraft. En igangværende undersøgelse peger dog på, at lovændringen har betydet højere kravopfyldelse i dokumentationen af overholdelsen af byggetekniske forhold. En igangværende undersøgelse, der gennemføres af Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) giver dog et fingerpeg om lovændringens betydning for kvalitetsudviklingen Tidlige indikationer på at lovændringen leder til højere kravopfyldelse i dokumentationen Parallelt med denne evaluering gennemfører SBi en undersøgelse af indholdet i 100 lukkede kuverter indsendt efter lovændringen (i 2010). Undersøgelsen sammenligner omfang og kravopfyldelse af det indsendte materiale med kontrolgruppe af byggesager før lovændringen i Undersøgelsens konklusioner peger på, at omfanget af det indsendte materiale om byggetekniske forhold efter lovændringen er øget. Der indsendes således mere dokumentation end før lovændringen. Desuden er kravopfyldelsen af den indsendte dokumentation ligeledes øget i forhold til før lovændringen, som beskrevet i boksen herunder 21. Statens Byggeforskningsinstitut konkluderer at For dokumentation af alle byggetekniske forhold for byggerier omfattet af bestemmelsen om fritagelse for teknisk byggesagsbehandling gælder, at omfanget af dokumentationen er steget signifikant fra 2008 (71 %) til 2010 (78 %), ligesom kravopfyldelsen er steget signifikant fra 2008 (37 %) til 2010 (43 %) For dokumentation af sikkerhed (bærende konstruktioner og brand) for byggerier omfattet af bestemmelsen om fritagelse for teknisk byggesagsbehandling gælder, at omfanget af dokumentationen er steget signifikant fra 2008 (92 %) til 2010 (98 %), ligesom kravopfyldelsen er steget signifikant fra 2008 (46 %) til i 2010 (54 %). For byggerier omfattet af bestemmelsen om fritagelse for teknisk byggesagsbehandling, er omfang og kravopfyldelse af den byggetekniske dokumentation for alle byggetekniske forhold samt kravopfyldelse for de sikkerhedsmæssige forhold steget signifikant i bykommuner fra 2008 til 2010, medens dette ikke er tilfældet for landkommuner. Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut Erhvervs- og Byggestyrensen SBi 2012a 21 SBi 2012b EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 33

34 Denne undersøgelse peger således på, at lovændringen har betydet højere kravopfyldelse i dokumentationen af overholdelsen af byggetekniske forhold interessant nok kun i bykommuner Kommuner og organisationer forventer flere fejl De tidlige indikationer står i modsætning til forventningerne blandt kommuner og en række organisationer, som er interviewet i forbindelse med denne evaluering. Overordnet fastholder organisationerne de forventninger, som de gav udtryk under behandlingen af lovforslaget i Områdeansvarlige og byggesagsbehandlere i de besøgte kommuner forventer overvejende, at lovændringen vil lede til flere hovedsageligt banale byggetekniske svigt. Kommunerne forventer således på sigt, at lovændringen vil lede til en række lovliggørelsessager, i forbindelse med ejerskifte af de opførte ukomplicerede byggerier. Kommunernes forventning deles af en række organisationer, herunder Landbryg & Fødevarer, DABYFO, Arkitektforeningen og Byggeskadefonden, som er interviewet i forbindelse med evalueringen. Særligt forventer organisationerne flere fejl blandt uprofessionelle og uerfarne bygherrer med begrænsede forudsætninger for at sikre efterlevelse af Bygningsreglementets krav til byggetekniske forhold. 22 Erhvervs- og Byggestyrelsen EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

35 7 Muligheder for videreudvikling Med udgangspunkt i evalueringens forrige kapitler, identificerer dette kapitel tre muligheder for videreudvikling af området i forlængelse af lovændringen. De muligheder der er opridset her, er resultatet af forslag fra bygherrer, byggesagsbehandlere og nationale organisationer på området. De indhentede forslag kan summeres i tre indsatsområder, som aktørerne på området kan overveje i det videre arbejde med at udvikle byggesagsbehandlingen. De enkelte udviklingspunkter uddybes i det følgende. 7.1 Én byggesag på tværs af lovområder På tværs af bygherrer, sagsbehandlere og nationale organisationer er de byggesager der berører anden lovgivning (BR 1.10) en central problemstilling med betydning for både sagsbehandlingstid, ressourceforbrug og administrative byrder for bygherrer. Som beskrevet i kapitel 4 involverer disse sager ofte, at bygherrer skal indhente tilladelser og dokumentation fra en række forskellige instanser, f.eks. miljøministeriet, fredningsnævn, etc. Dette på trods af, at der fra et bygherreperspektiv er tale om ét byggeri og én byggetilladelse uanset opdelingen af lovområder og ressorts. Samtidig gør disse sager det problematisk for kommunerne at overholde eventuelle servicemål, da den samlede sagsbehandlingstid reelt bestemmes af andre instansers sagsbehandlingstid. De nationale organisationer, som er interviewet i forbindelse med denne evaluering fremhæver desuden eksempler på, at deadlines mellem forskellige myndigheders sagsbehandling ikke er forenelige. F.eks. kan en byggetilladelse (der forudsætter at byggeriet påbegyndes inden for ét år) udløbe mens bygherrer vender på en miljøgodkendelse Én samlet forventningsafstemning Evalueringen peger på behovet for en samlet forventningsafstemning mellem sagsbehandler og bygherre, der også inkluderer tilstødende lovændringer. Bygningsreglementets kapitel 1.9 foreskriver allerede, at der kan afholdes en forhåndsdialog mellem kommune og bygherrer 23. Denne evaluering peger på behovet for, at også byggeriets berøringsflader til andre lovændringer (kapitel 1.10 i Bygningsreglementet) inkluderes i kapitel 1.9, herunder: 1. Dokumentationskrav (herunder andre instanser) 2. Sagsbehandlingstid (herunder andre instanser) 3. Gebyr og andre udgifter (for den samlede sag) 4. Risici (f.eks. for variation i sagsbehandlingstiden, påbud om revisioner af byggeriet eller hvis nogle godkendelser gives, mens andre tilbageholdes.) Én samlet dokumentationspakke I forlængelse af ovenstående peger evalueringen på behovet for, at byggesagsbehandlingen på tværs af lovområder tager udgangspunkt i én samlet dokumentationspakke, der beskriver alle relevante aspekter af byggeriet. Fra et bygherreperspektiv øges dokumentationsbyrden markant af at skulle udarbejde separat dokumentation til forskellige myndigheder. 23 Energistyrelsen 2011 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 35

36 Fra et myndighedsperspektiv giver én samlet dokumentationspakke mulighed for at genbruge dokumentation på tværs af vurderinger. Samtidig giver det mulighed for at én bestilling til bygherre om fyldestgørende dokumentation Én ansvarlig sagsbehandler Mange kommuner opererer allerede med en single point of contact (SPOC) for den samlede byggesag. Dette opleves som en succesfuld model, der giver overblik og klarhed gennem sagsforløbet for både sagsbehandlere og for bygherrer. Det er samtidig en model, der sikrer konsistens i vejledningen af bygherrer og forebygger misforståelser gennem sagsbehandlingsprocessen. Det er særligt de uerfarne bygherrer, der er tvivl om processen og indholdet i en byggesag. Det reflekteres, ifølge sagsbehandlerne, i antallet af forespørgsler om vejledning og i antallet af henvendelser fra kommunen til uerfarne bygherrer om yderligere dokumentation Vejledning forud for en byggesag Evalueringen peger på, at forhåndsdialogen særligt med uerfarne bygherrer er en vigtig lejlighed til at vejlede om dokumentationskrav og processen for sagsbehandlingen. En række sagsbehandlere, som er interviewet i forbindelse med denne evaluering, vurderer, at en skærpet forhåndsdialog vil kunne øge kvaliteten af byggeansøgningen og dermed reducere antallet af mangelskrivelser og vejledningsbyrden gennem sagsforløbet. SPOC-modellen kan dog ikke altid fastholdes på tværs af flere myndigheder, der involveres i en byggesag. Evalueringen peger på, at der er behov for et tættere servicefællesskab mellem kommuner og andre myndigheder i den enkelte byggesag således at hver byggesag koordineres af én byggesagsbehandler og sikrer, at borgerens byggesag ikke går tabt mellem to myndigheder. Fra et bygherreperspektiv er det det samme byggeri, der er omdrejningspunktet for byggesagen igen uafhængigt af lovområder og ressorts. 7.2 Hånd om uerfarne bygherrer Evalueringen peger på, at der er behov for en særlig indsats overfor uerfarne bygherrer. Dette er særligt påkrævet efter den gennemførte lovændring, hvor uerfarne bygherrer ikke længere kan bruge kommunen som kontrolinstans for overholdelse af byggetekniske forhold. Herudover er forhåndsdialogen en mulighed for en samlet forventningsafstemning om sagsforløbet som beskrevet tidligere Organisering af bygningsreglementet efter bygherresituation Evalueringen peger på, at der generelt er et stort vejledningsbehov i byggesager, og at også professionelle bygherrer kan have svært ved at finde rundt i reglerne. Flere sagsbehandlere fremhæver bygningsreglementets organisering som en væsentlig medvirkende årsag. Evalueringen peger på, at der er behov for i højere grad at organisere bygningsreglementet efter bygherresituation. Den nuværende organisering af bygningsreglementet er opridset i boksen herunder. 36 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

37 Bygningsreglementets organisering Introduktion 1. Administrative bestemmelser 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser 3. Bygningers indretning 4. Konstruktioner 5. Brandforhold 6. Indeklima 7. Energiforbrug 8. Installationer Kilde: Energistyrelsen 2011 For alle bygherrer må to forhold forventes at være kendte i udgangspunktet og således udgøre bygherresituationen : Hvad der skal bygges Hvor byggeriet skal ligge Som vist i boksen herover er bygningsreglementet ikke i dag organiseret omkring bygherresituationen. Som også tidligere undersøgelser har påpeget tyder denne evaluering på, at særligt uerfarne bygherrer har svært ved at omsætte regler til en konkret byggesag 24. Man kan således forestille sig, at bygningsreglementet med fordel kunne organiseres med udgangspunkt i bygherresituation under overskrifter om hvad, der skal bygges, f.eks. Sommerhus, Staldbygning, Udestue og hvor, f.eks. matrikelnummer, adresse, land/by-zone, etc. Der er således ikke nødvendigvis tale om lovændringer, men om organisering og pædagogisk fremstilling af bygningsreglementet efter bygherres kendte udgangspunkt. 24 Devoteam Consulting Selvvaliderende ansøgningsskemaer I forlængelse af den gennemførte lovændring skal bygherrer selv stå for overholdelsen af byggetekniske forhold. I forhold til den systematiske gennemgang af tekniske krav til byggeriet efterlyser flere bygherrer, at kommunerne anvender ensartede og selvvaliderende ansøgningsskemaer, der indirekte sikrer at 1) ansøgningen indeholder den rigtige dokumentation og 2) at byggeriet overholder tekniske krav. 7.3 Hurtig og ensartet byggesagsbehandling Denne evaluering viser, at der er markante forskelle i kommunernes sagsbehandling. Evalueringen peger desuden på, at de kommuner, der har arbejdet med at udvikle sagsbehandlingen har opnået markante resultater Mange kommuner kan lære af de bedste Der findes mange gode eksempler på innovative tilgange til sagsbehandlingsopgaven blandt kommunerne. Det peger på behovet for, at mange kommuner kan lære af de gode eksempler, der findes blandt de bedste Ensartede servicemål En række af de kommuner, som er besøgt i forbindelse med evalueringen opererer med kvantificerbare servicemål for længden af byggesagsbehandlingen. Både bygherrer, kommunerne og flere nationale organisationer (herunder Kommunernes Landsforening) ser positivt på indførelsen af kvantificerbare og ensartede servicemål. Erfaringerne fra de kommuner, som er interviewet i forbindelse med evalueringen er overordnet gode, men kommunerne fremhæver, at de ikke altid er styrende for den samlede sagsbehandlingstid. De EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 37

38 centrale usikkerhedsfaktorer er ventetid på yderligere dokumentation fra bygherrer og sagsbehandlingstider hos andre instanser. Kommunerne understreger derfor, at en forudsætning for indførelsen af kvantificerbare servicemål er, at servicemålene måles på det rigtige. Endvidere oplever nogle bygherrer i kommuner med kvantificerbare servicemål, at kommunen insisterer på at bruge den fulde tid (og/eller prioriterer forsinkede sager), således at sager, der kunne behandles under servicemålet opleves som unødvendigt lange af bygherre. 38 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

39 Referencer Retsinformation 2008, Betænkning over Forslag til lov om ændring af byggeloven, Betænkning afgivet af Boligudvalget den 13. maj 2008, https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Erhvervs- og Byggestyrensen 2009, Vejledning til kommunerne om registrering af sagsbehandlingstider i forbindelse med den kommunale byggesagsbehandling, 11. marts 2009, ng_byggesagsbehandlingstider.pdf Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008, Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af byggeloven (Afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen og markedskontrol med byggevarer), 13. marts 2008 Energistyrelsen 2011, Bygningsreglementet , 42 Erhvervs- og Byggestyrensen 2004, Svigt i byggeriet - økonomiske konsekvenser og muligheder for en reduktion, oktober 2004 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2010, Måling af svigt, fejl og mangler i dansk byggeri, Rambøll rapport, juni 2010 SBi 2012a, Projektbeskrivelse: Byggeteknisk dokumentation i Danmark (myndighedsopgave), 20. marts 2012 SBi 2012b, Byggeteknisk dokumentation i Danmark undersøgelse af byggerier af begrænset kompleksitet, Udkast 11. september DAMVAD 2010, Produktivitet i byggesektoren, udarbejdet for Erhvervs- og Byggestyrelsen, december 2010 Devoteam Consulting 2010, Effektmåling af Digitalisering af offentlig byggesagsbehandling, Resultater fra før-analyse, juli 2010, Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011a, Evaluering af den obligatoriske byggeskadeforsikringsordning, januar 2011 Erhvervs- og Byggestyrelsen 2011b, Omfanget af svigt, fejl, mangler og skader i dansk byggeri Byggetilladelsen.dk 2012, Kort vejledning om elementerne i en byggeansøgning på tværs af kommuner, EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 39

40 Bilag Evalueringens metodegrundlag Dette bilag redegør for evalueringens metodegrundlag, og beskriver de enkelte kilder, som rapporten hviler på. Besøg i udvalgte kommuner Som led i evalueringen er der gennemført besøg i ni kommuner. Under hvert besøg er kommunens byggesagkyndige interviewet som gruppe. Herudover er kommunens områdeansvarlige for byggeområdet interviewet. Dette vil ofte sige direktøren for teknik og miljø, men i praksis har disse en række titler. Udvælgelsen af kommuner tager i videst mulig omfang hensyn til, at kommunerne har forskellige rammevilkår og administrativ praksis i håndteringen af byggesager. Lovændringen forventes således at påvirke kommunerne forskelligt. Gennem udvælgelsen af besøgskommuner forsøger vi således i at afdække de væsentligste typer af kommuner. De udvalgte kommuner skal således i nogen grad kunne repræsentere sin type. Vi har således fravalgt kommuner med særlige eller helt unikke rammevilkår. I forhold til kommunernes rammevilkår skelner vi mellem by-, land-, mellem- og yderkommuner. I forhold til kommunernes administrative praksis har DAMVAD indledningsvist foretaget en statistisk analyse af, hvilke kommuner, der har kortere henholdsvis længere sagsbehandlingstider end andre kommuner med lignende rammevilkår. Kort Type/sagsbehandlingstid Mellem Lang Bykommuner Ballerup Aalborg København Mellemkommuner Halsnæs Ishøj Landkommuner Holstebro Viborg Mariager Fjord Yderkommuner Varde Som vist fordeler de foreslåede kommuner sig på de fire typer af kommuner og mellem hhv. lange, mellem og korte sagsbehandlingstider. Interviews med nationale organisationer Evalueringen baserer sig desuden på interviews med en række nationale organisationer på byggeområdet, som enten direkte eller via sine medlemmer er berørt af lovændringen. Disse organisationer er udvalgt med udgangspunkt i det lovforberedende arbejde, hvor disse organisationer tilkendegav reaktioner og holdninger til lovændringen. De interviewede nationale organisationer omfatter: Kommunernes landsforskning Dansk Byggeri Landbrug & Fødevarer Foreningen af Rådgivende Ingeniører Arkitektforeningen Byggeskadefonden DABYFO Herudover er følgende nationale interessenter inviteret til at deltage i evalueringen, men afslog: Med dette udgangspunkt er der gennemført besøg i følgende ni kommuner, fordelt som vist i tabellen herunder: DI Byggematerialer Dansk Landbrugsrådgivning Konstruktørforeningen Danske Bygningssagkyndige Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter 40 EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

41 Interviews med virksomheder og bygherrer Evalueringen hviler desuden på en interviews med: Typehusfabrikanter Ejendomsinvestorer Bygge- og rådgivningsvirksomheder Herudover er der gennemført interviews med private bygherrer i de ni udvalgte kommuner, som er, beskrevet herover. Bygherrerne fordeler sig på private bygherrer, landbrug og virksomheder, der har afsluttet en byggesag i perioden Statistik og dokumentation Endelig hviler evalueringen på tilgængelige datakilder særligt Bygge- boligregistret samt en række eksisterende undersøgelser af området, som er inkluderet i rapportens referenceliste. EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM 41

42 Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel Essendrops gate 3 N-0368 Oslo Tel EVALUERING AF AFBUREAUKRATISERINGEN AF BYGGESAGSBEHANDLINGEN DAMVAD.COM

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter

Bilag UU 95. Honorar medlem (2010/2011) (2010/2011) 2010. Mødediæt. Fast vederlag. 380 kr. 380 kr./760 kr. mødediæter antal sager honorar formand (2010/20) Honorar medlem (2010/20) Honorar Honorar Bemærkninger suppleant suppleant formand medlem (2010/20) (2010/20) 2010 20 Fast vederlag Møde Andet Fast vederlag Møde Andet

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse

Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Faktaark 4. oktober 2016 Virkninger af regeringens boligudspil: Typeeksempler énfamilieshuse Regeringens boligudspil vil påvirke boligejernes tebetaling på følgende vis: Automatisk tilbagebetaling af for

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1.

Hver kommunes andel af landskirkeskatten fremgår af vedlagte bilag 1. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2016. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017

Beregning af landskirkeskat. Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2017. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011

Undervisningseffekt også kaldet socioøkonomisk reference, 2011 Kommuner rangeret efter undervisningseffekten i ne, Ærø 0,500 1 Lyngby-Taarbæk 0,442 8 Jammerbugt 0,364 7 Hørsholm 0,352 4 Holstebro 0,328 8 Mariagerfjord 0,309 8 Allerød 0,309 6 Skanderborg 0,307 12 Dragør

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2010. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Overblik over det delte boligmarked

Overblik over det delte boligmarked NR. 4 APRIL 2015 Overblik over det delte boligmarked Boligmarkedet i Danmark ser stadig mere opdelt ud. Den lidt mere positive økonomiske udvikling og den meget lave rente, ses nu meget tydeligt på boligmarkedet

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012

Experians RKI-analyse 2012 Januar 2012 Experians RKI-analyse 2012 4,39% 6,71% 7,08% 7,50% 7,56% 7,42% 7,19% 8,00% 7,00% 6,00% 5,00% 4,00% Andel af personer registreret med sager i RKI register Januar 2011 4,72% 4,97% streret i RKI registret

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2013 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2013 Senest opdateret d. 4. marts 2013 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2013. Udskrivningsgrundlaget ten

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere