Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på ejendommen Hedeagervej 3 og 8, 9500 Hobro

Transkript

1 Miljøgodkendelse af husdyrproduktionen på ejendommen Hedeagervej 3 og 8, 9500 Hobro Genbehandling 12. januar 2016 Beliggenheds adresse: Hedeagervej 3 og 8 Ejer af ejendommen og ansøger: Kasper Dahl Andersen CVR nr CHR nr

2 Stamblad: Virksomhedens ejer og kontaktperson Ejer og kontaktperson: Kasper Dahl Andersen Hedeagervej Hobro Virksomhedens adresse Hedeagervej 3 og 8 Virksomhedens matrikelnumre Kommune 3h, Brøndum By, Hvornum 7b, Brøndum By, Hvornum Mariagerfjord Kommune CVR-nr. CVR nr CHR-nr. CHR nr Ejendomsnummer Betegnelse Genbehandling - 12 Journal nr P Læsevejledning Denne miljøgodkendelse består af 4 kapitler samt relevante bilag. Første kapitel indeholder en beskrivelse af de generelle forhold for miljøgodkendelsen, herunder bl.a. gyldighed og klagevejledning. Andet kapitel indeholder vilkår for miljøgodkendelsen. Her beskrives vilkår for diverse drifts- og forvaltningsmæssige forhold, som skal overholdes for at miljøgodkendelsen kan godkendes af myndigheden. Tredje kapitel indeholder Mariagerfjord Kommunes vurdering af de miljømæssige forhold i forhold til husdyrbruget der godkendes, ud fra gældende lovgivning m.m. Fjerde kapitel indeholder en samlet vurdering af det godkendte projekt. Bilagene indeholder bl.a. kort og planer over bygninger og arealer, beredskabsplan m.m. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE: STAMBLAD: GENERELLE FORHOLD TIL MILJØGODKENDELSE IKKE TEKNISK RESUMÉ GODKENDELSE GYLDIGHED GENERELT KLAGEVEJLEDNING OFFENTLIGGØRELSE VILKÅR FOR MILJØGODKENDELSEN GENERELT UHELD OG RISICI ÅRSPRODUKTION OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING HÅNDTERING AF HUSDYRGØDNING TRANSPORT VENTILATION OG LUGT SPILDEVAND STØJ SKADEDYR STØV LYS OLIE OG KEMIKALIER AFFALD LANDSKABELIGE HENSYN UDBRINGNINGSAREALER ENERGI M.M TILSYN, KONTROL OG EGENKONTROL MILJØREDEGØRELSE OG VURDERING KORT RESUMÉ ANLÆGGET OG EJENDOMMEN Bygninger Afstandskrav Beskyttelseslinier og landskabelige hensyn Energi og vand Affald Spildevand...27 Beskrivelse af spildevandstilledning...27 Beskrivelse af spildevandsafledning Transport Støjkilder Støv Risici og afværgeforanstaltninger Skadedyr Olie og kemikalier...30 Beskrivelse af kemikalier generelt...30 Beskrivelse af pesticider...31 Beskrivelse af oliekemikalier Lysforhold Lugt PRODUKTIONEN Foder Husdyrgødning produktion og opbevaring BEDST TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)

4 3.4.1 Vurdering af bedriftens ammoniakemission i forhold til BAT Management Foder Staldindretning Forbrug af vand og energi Opbevaring af husdyrgødning Fravalg af BAT Samlet vurdering UNDERSØGTE ALTERNATIVER OPHØR AF HUSDYRBRUGET EGENKONTROL NATUR OG VAND Ammoniak Tab af næringsstoffer til overfladevand Påvirkning via overfladevand af internationale naturbeskyt-telsesområder samt lokale og regionale interesser Kvælstofudvaskning til grundvandet SAMLET VURDERING...49 BILAG 1. SITUATIONSPLAN...50 BILAG 2. OML-BEREGNINGER...51 BILAG 3. PLACERING AF AFKAST INCL. MILJØMODULER...57 BILAG 4. BRUTTOAREALKORT...58 BILAG 5. UDBRINGNINGSAREAL...59 BILAG 6. AREALER I NFI...60 BILAG 7. KAPACITETSOPGØRELSE...61 BILAG 8. NATURPUNKTSBEREGNINGER OG NATURA BILAG 9. UDPEGNINGSGRUNDLAG...63 BILAG 10. HØRINGSSVAR FRA VIBORG KOMMUNE...70 BILAG 11. KLOAKPLAN

5 1. Generelle forhold til miljøgodkendelse 1.1 Ikke teknisk resumé Kasper Dahl Andersen har søgt Mariagerfjord Kommune om godkendelse til at udvide husdyrbruget beliggende på Hedeagervej 3 og 8, 9500 Hobro, jf. 12 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug (lov nr af 20. december 2006). Ansøgningen er modtaget via det digitale ansøgningssystem Beregninger af anlæggets miljøpåvirkninger er foretaget i dette system. Mariagerfjord Kommune har foretaget vurderingen på baggrund af det indsendte ansøgningsskema nr version 1. Baggrund Kasper Dahl Andersen fik den 23. september 2014 en miljøgodkendelse efter 12. Miljøgodkendelsen blev påklaget af naboer og efterfølgende hjemvist til fornyet behandling af Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN) den 10. november 2015 (NMK ). Kasper Dahl Andersen har den 12. november 2015 derfor indsendt en ny ansøgning til Mariagerfjord Kommune om godkendelse til at udvide husdyrbruget beliggende på Hedeagervej 3 og 8, 9500 Hobro (Genbehandling). Genbehandlingen af den hjemviste sag, er sagsbehandlet i denne miljøgodkendelse. Ejendommene Hedeagervej 3 og 8 har samme ejendoms nummer, men hvert sit matrikelnummer. Ejendommene er tidligere i forbindelse med VVM-sagsbehandlingen i 2005 blevet behandler samlet. De er i nærværende ansøgning indsendt som en samlet ansøgning og kommunen har derfor valgt bl.a. ud fra en historisk betragtning, at behandle de to ejendomme samlet. Produktionsændring/udvidelse Kasper Dahl Andersen ønsker at udvide sin produktion af smågrise fra smågrise (7,2-32 kg) til smågrise (7,2-32 kg hhv. 7,2-30 kg), svarende til en udvidelse fra 121,18 DE til 251,57 DE. Husdyrholdets sammensætning: Nudrift Ansøgt Antal DE Antal Stipladser DE Smågrise (7,2-32 kg*). Toklimastald, delvis spaltegulv , ,60 Smågrise (7,2-30 kg*). Toklimastald, delvis spaltegulv ,36 I alt 116,05 241,95 * ansøgte vægtintervaller Anlægsændringer Hedeagervej 3 Der er inden dyrehold på Hedeagervej 3 (matrikel nr. 3h) og der sker ingen anlægsændringer på denne matrikel. Hedeagervej 8 I forbindelse med udvidelsen skal der etableres ny klimastald på ca m 2 med stipladser. Stalden bliver placeret i tilknytning til og lige nord for den eksisterende stald, jf. bilag 1. 5

6 Tidligere meddelte afgørelser Husdyrbruget har en screeningsafgørelse om ikke-vvm pligt fra Nordjyllands Amt fra 14. juni 2004 (j.nr ) til at udvidelsen af svineproduktionen fra 47,5 DE (gammel norm) til 167,5 DE (gammel norm) på ejendommen. Den 4. oktober 2005 fik husdyrbruget en ny screeningsafgørelse om ikke-vvm pligt fra Nordjyllands Amt fra (J.nr ) til at udvidelsen af svineproduktionen fra 167,5 DE (gammel norm) til 170,00 DE (gammel norm) på ejendommen. Denne afgørelse blev påklaget til Naturklagenævnet, der stadfæstede afgørelsen den 19. september 2006 (J.nr / ). Lugt Den ukorrigerede geneafstand for husdyrbruget er beregnet til hhv. 378 m for samlet bebyggelse og 584 m for byzone m.v. De faktiske afstande fra lugtcentrum til henholdsvis samlet bebyggelse og byzone er minimum hhv. 570 m og m, hvilket betyder, at lugtgenekriteriet er overholdt. Ifølge ansøgningssystemet (Husdyrgodkendelse.dk) overholdes genekriteriet ikke til nærmeste enkelt bolig. Da kommunen har vurderet at ansøger anvender meget afvigende ventilationsforhold er der foretaget konkrete OML-beregninger for det ansøgte projekt (jf. afsnit og bilag 2). OML-Beregningerne viser at lugtgenekriteriet til nærmest enkelt bolig er overholdt i en afstand på 80 m fra anlægget. I en afstand på 80 m fra staldanlægget i retning mod nærmeste nabo (Hedeagervej 12) viser OML-beregningerne en lugtgeneniveau på 11 OUE/m 3. Dyretryk og udbringningsarealer Ejede og lejede udbringningsarealer udgør 528,27 ha. Det ansøgte projekt er på 241,95 DE og der modtages 625,06 DE svinegylle fra to andre ejendomme med samme ejer. 113,00 DE svinegylle afsættes til biogasanlæg, og 37,00 DE svinegylle afsættes til aftalearealer. Dette medfører at bedriften har et beregnet dyretryk på 1,4 DE/ha. BAT Der er beregnet et BAT-emissionskrav for emissionen af hhv. ammoniak og fosfor fra husdyrbruget på hhv kg N/år og 7065 kg P ab lager. Husdyrbrugets emissioner ligger under BAT kravene. Ammoniak Miljøgodkendelsen omfatter en godkendelse af anlægget og arealer til udbringning af husdyrgødning. Projektet medfører en ammoniakemission fra stald og lager på ca kg N/år fra den samlede bedrift, hvilket er en stigning på ca. 656 kg N/år i forhold til nudriften. Anlægget ligger ca. 4,5 km nordøst for nærmeste Natura 2000-område nr. 30, Skals Ådal mv. Der er lavet en vurdering af påvirkningen på de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området. I nærheden af anlægget og udbringningsarealerne ligger der natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Mariagerfjord Kommune vurderer, at miljøgodkendelsen ikke giver anledning til at stille vilkår i forhold til natur beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Udvaskning af overfladevand Arealerne er beliggende i fosforklasse 0, og i nitratklasse 0 og 2. Nitratkravet på max 74,5 kg N/ha/år er overholdt, da udvaskningen fra rodzonen er beregnet til 74,4 kg N/ha/år. Der er et fosforoverskud på 16,3 kg P/ha/år og fosforkravet er overholdt med en margen på 3763,9 kg. 6

7 Ejendommen råder over ca. 528 ha beliggende i opland til Mariager Inderfjord og Hjarbæk Fjord. Mariager Inderfjord afvander til Mariager Yderfjord, der er en del af fuglebeskyttelsesområde nr. 2 (Ålborg Bugt, nordlige del) og 15 (Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del) og Ramsarområde nr. 11 (dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde), der sammen med ådalene udgør habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord); samlet Natura2000-område nr. 14. Hjarbæk Fjord er en del af fuglebeskyttelsesområderne nr. 24 (Hjarbæk Fjord og Simested Å) og nr. 14 (Lovns Bredning), der sammen med ådalene, her iblandt Glenstrup Sø, udgør habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk); samlet Natura2000-område nr. 30. Det er vurderet at godkendelsen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområderne, jf. Miljøstyrelsens vejledning. Grundvand Ejendommen har 4 arealer i NFI. Det drejer sig om mark 8-1, 9-0, 15-0 og Ingen af arealerne ligger i indvindingsopland til et vandværk. Udvaskningen er på 64 mg nitrat/l for 3 af markerne og 82 mg nitrat/l for mark 15-0 med en merbelastning på -5 til -6 mg nitrat/l Udvaskningen overstiger ikke planteavlsniveauet, som er på 64 til 81 mg nitrat/l. Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt. Mariagerfjord Kommune vurderer, at udvaskningen af nitrat til grundvandet i denne sag ikke medfører en væsentlig miljøpåvirkning, idet lovens generelle beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at beskytte grundvandet. 1.2 Godkendelse Mariagerfjord Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse af husdyrbruget på ejendommen beliggende på adressen Hedeagervej 3 og 8, 9500 Hobro. Afgørelsen meddeles i medfør af Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og på de angivne vilkår. Der skal gøres opmærksom på, at miljøgodkendelsen ikke fritager fra krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation efter anden lovgivning. Miljøgodkendelsen gælder hele husdyrbruget med tilhørende arealer og omfatter smågrise, svarende til 8500 stipladser og 241,95 DE. Endvidere omfatter miljøgodkendelsen opførelse af en ny to-klimastald med delvist spaltegulv. Afgørelsen om miljøgodkendelse meddeles på baggrund af, at Mariagerfjord Kommune vurderer, at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik, og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til naboer, landskab, natur og miljø. Husdyrbruget skal indrettes og drives som beskrevet i ansøgningen og supplerende oplysninger, indkommet til Mariagerfjord Kommune i forbindelse med sagsbehandlingen, med mindre vilkårene i denne miljøgodkendelse og generel lovgivning stiller skærpede krav. 1.3 Gyldighed Miljøgodkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra denne afgørelses meddelelse. Med udnyttet menes, at det ansøgte byggeri er taget i brug, og at der er 7

8 indsat et dyrehold svarende til opstart af den ansøgte produktion. Den fulde årsproduktion behøver således ikke at være opfyldt 2 år efter meddelelse af miljøgodkendelse. Hvis miljøgodkendelsen ikke har været helt eller delvis udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, som ikke har været udnyttet i de seneste 3 år. Husdyrbrugets miljøgodkendelse skal, jf. 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering. Den første revurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år. Første revurdering er planlagt påbegyndt i Denne godkendelse omfatter kun forhold, der reguleres i henhold til miljøbeskyttelsesloven og husdyrloven med tilhørende bekendtgørelser. Øvrige tilladelser efter andre lovgivninger skal indhentes særskilt, f.eks. byggeloven, naturbeskyttelsesloven, brandloven og arbejdsmiljøloven. Hvor intet andet er angivet, er godkendelsens vilkår gældende fra det tidspunkt hvor en udnyttelse af godkendelsen påbegynder. 1.4 Generelt Miljøgodkendelsen tager udgangspunkt i gældende lov og vejledninger vedrørende husdyrbrug og indeholder vilkår for husdyrbrugets indretning, drift og kontrol. Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger, der fremgår af ansøgningsmaterialet samt det supplerende materiale, der er fremkommet under sagsbehandlingen. Miljøgodkendelsen indeholder en vilkårsdel samt en del med miljøredegørelse og miljøvurdering. I miljøvurderingen gøres der rede for konsekvenserne af det ansøgte projekt ved vurdering af påvirkningen for omkringboende og miljøet i bred forstand herunder bl.a. grundvand, overfladevand, natur og landskab. Mariagerfjord Kommune har udarbejdet miljøgodkendelsen under hensyntagen til gældende kommuneplan. Udkastet til miljøgodkendelsen har været i 3 ugers høring hos ansøger, konsulent, naboer m.m. fra 3. december til 28. december I høringsperioden er der indkommet bemærkninger til udkastet fra flere af beboerne på de omkringliggende naboejendomme. Høringssvarene omhandler primært gener fra husdyrbruget. Det drejer sig om naboernes oplevelser af gener lugt-, støj- og fluegener, byggeafstand, infrastruktur, gylleudslip, transport, røggener fra halmfyret samt frygt for MRSA og værditab af naboejendomme. Mariagerfjord Kommune har gennemgået de tilsendte høringssvar samt forelagt disse for ansøger. Mariagerfjord Kommune hhv. ansøger har følgende kommentarer til de indsendte bemærkninger: Lugt It-ansøgningssystemets lugtberegninger viser, at husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau for lugt er overholdt. Der burde derfor ikke være væsentlige lugtgener hos naboerne. I forbindelse med tilsyn på ejendommen vil Mariagerfjord Kommune have fokus på lugtgener bl.a. med henblik på at vurdere behovet for, at der foretages en lugtmåling. Kommunen har fastsat vilkår om begrænsning af lugt samt om udarbejdelse af handleplaner ved uforudsete gener, jf. kapitel 2. Støj incl. transport Med hensyn til infrastrukturen, tilstræbes det at køre med så store læs som muligt for at minimere antallet af transporter. Udvidelsen sikrer at der kun køres med hele vogntræk af 8

9 husdyrgødning samt at der kan leveres hele vogntræk af foder mellem ejendommen Hedeagervej 6 og Hedeagervej 8. For at imødekomme naboerne er der efter ønske fra ansøger, stillet vilkår om at al transport med foder og husdyrgødning mm., skal finde sted på hverdage indenfor normal arbejdstid mellem kl Undtagelsesvist er transport i forbindelse med høst, udbringning af gylle i de år hvor sæsonen forkortes pga. streng vinter o.lign. Der er ingen transport af husdyrgødning fra Hedeagervej 8, da al husdyrgødningen ledes til gyllebeholder på ejendommen Hedeagervej 6. Det maksimalt tilladte støjbidrag skal være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens støjvejledning, og der gives således ikke med denne godkendelse tilladelse til, at de vejledende støjgrænser for virksomheder overskrides. Der er i miljøgodkendelse (kapitel 2) stillet vilkår til virksomhedens maksimale samlede støjbidrag samt om udarbejdelse af handleplaner ved uforudsete gener. Fluer Der anvendes fluebekæmpelse i form af kemisk bekæmpelse og ved hjælp af rovfluer, jf. afsnit. Mariagerfjord kommune vurderer (jf. afsnit Skadedyr), at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der er stillet vilkår jf. kapitel 2. Byggeafstand og infrastruktur De generelle afstandskrav i 6, 8 og 20 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt (jf. afsnit Afstandskrav). Afstandene til nærmeste nabo (Hedeagervej 12) i forhold til den nye stald er målt til 81 meter. Røggener fra halmfyret Med udvidelsen stiger varmeforbruget ikke. Den nye to-klimastald bliver indrettet med den nyeste teknik inden for varmereducerende tiltag og der udføres flere energibesparende tiltag i den eksisterende stald. Dette betyder at der allerede i år sker et fald i varmeforbruget svarende til et par 100 baller og med de beskrevne tiltag, forventes der et yderligere fald i varmeforbruget fremover. Ansøger oplever ikke særlige røggener, og medarbejdere er instrueret i at vise omtanke ved fyring mm. 3 Sø Den nævnte sø (høringssvaret fra Tom Hosbond, punkt nr. 10) er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, men indgår ikke som en af de naturtyper hvor påvirkningen af naturområderne skal vurderes i forhold til ammoniakdepositionen jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Spildevand og opbevaring af husdyrgødning Håndtering af tag- og overfladevand håndteres i forbindelse med byggesagsbehandlingen. Al husdyrgødning ledes fra staldene på Hedeagervej 8 til gyllebeholderen på ejendommen Hedeagervej 6. Kloakplanen for ejendommen fremgår af bilag 11. Frygt for MRSA Frygt for smittefarer af MRSA til de omkringliggende ejendomme som følge af det ansøgt projekt, er ikke et hensyn, der varetages af husdyrloven. Værditab af nabobeboelse At udvidelsen vil medføre en værdiforringelse af naboens ejendom, er ikke en relevant parameter i forbindelse med behandling af en husdyrgodkendelsessag. 9

10 Frygt for gylleudslip I forbindelse med behandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse, er det vurderet at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen. I forhold til gyllebeholderens beskaffenhed og dermed risikoen for gylleudslip, skal enhver gyllebeholder overholde kravene i bekendtgørelsen om kontrol af beholdere til opbevaring af flydende husdyrgødning og ensilagesaft (Bek. Nr af 14. december 2012). Denne bekendtgørelse stiller bl.a. krav om regelmæssig beholderkontrol (hhv. hvert 5. og 10 år). Endvidere bliver beholderen tjekket for bl.a. utætheder ved det kommunale tilsyn. Herudover har sagen har været sendt i høring i Viborg Kommune, idet dele af ejendommens arealer er beliggende i Viborg Kommune. Viborg Kommunes vurderer samlet set, at udvidelse af svinebruget ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af natur- og miljø i Viborg Kommune. (Det fulde høringssvar kan ses i bilag 10.) 1.5 Klagevejledning I henhold til Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug kapitel 7, kan der klages over miljøgodkendelsen af ansøgeren, Miljøministeriet samt enhver, der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse myndigheder og organisationer, der er angivet i lovens Udnyttelse af miljøgodkendelse i klageperioden og imens eventuel klage behandles sker på eget ansvar. Ved klage kan Natur- og Miljøklagenævnet bestemme, at klagen har opsættende virkning på udnyttelsen. Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan klage over denne afgørelse, efter husdyrbrugslovens regler. En eventuel klage indsendes via Natur- og Miljøklagenævnets klageportal. Adgangen til klageportalen finder du enten via borger.dk eller virk.dk. Klagefristen er 4 uger og udløber tirsdag den 9. februar 2016 kl En eventuel klage skal være modtaget senest dette tidspunkt. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. Gebyret betales med et betalingskort, når du har tastet din klage ind i Klageportalen. Klagen bliver første sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Vejledning om klagereglerne kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Gebyret tilbagebetales, hvis 1. klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2. klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3. klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. 4. der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 5. klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. 10

11 Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Ansøgeren vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Mariagerfjord Kommunes afgørelse kan også indbringes for domstolene. Det skal ske inden 6 måneder fra offentliggørelsen eller - hvis den påklages - inden 6 mdr. efter, at der foreligger endelig afgørelse. 1.6 Offentliggørelse Miljøgodkendelsen vil blive offentliggjort tirsdag den 12. januar 2016 ved annoncering på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside. Der vil være en kort henvisning til annonceringen i ugeavisen samme dag. Mariagerfjord Kommune Kirstin Bjørnbak Kjær Kopi af udkast til miljøgodkendelsen er sendt til: Konsulent Jakob Altenborg, Miljø og Natur Landbrugsrådgivning, jakob@miljoeognatur.dk Uddrag af kopi af udkast til miljøgodkendelsen er sendt til alle naboer inden for konsekvenszonen på 839 meter: Naboer, Morten W Kusk Brøndumvej Hobro Linda Thornbjerg Rasmussen Brøndumvej Hobro Søren Brian Værum Brøndumvej Hobro Find Larsen Brøndumvej Hobro Jane Bach Andersen Brøndumvej Hobro Vagn Mortensen Brøndumvej Hobro Kirsten Testrup Andersen Brøndumvej Hobro Gitte Kannegaard Christensen Brøndumvej Hobro GKC EJENDOMME ApS Brøndumvej Hobro Bjarne Haagen Christensen Brøndumvej Hobro Kathrine Kannnegaard Christensen Brøndumvej Hobro BRØNDUM MURERFORRETNING ApS Brøndumvej Hobro GKC BRØNDUM HOLDING ApS Brøndumvej Hobro BRØNDUM HOLDING AF 1/ ApS Brøndumvej Hobro Annelise Mortensen Brøndumvej Hobro Lene Cholewa Brøndumvej Hobro Steen Cholewa Brøndumvej Hobro 11

12 Morten Cholewa Brøndumvej Hobro Martin Cholewa Brøndumvej Hobro Sten Nielsen Brøndumvej Hobro Jonna Elisabeth Nielsen Brøndumvej Hobro Leo Hjul Andersen Brøndumvej Hobro Esther Andersen Brøndumvej Hobro Oluf Johannes Nielsen Brøndumvej Hobro Esther Elisabeth Nielsen Brøndumvej Hobro Holger Nielsen Brøndumvej Hobro Inger Erikka Vestergaard Nielsen Brøndumvej Hobro Britt Langballe Brøndumvej Hobro Christian Wilde Langballe Brøndumvej Hobro Helge Jørgensen Brøndumvej Hobro Frederik Bundgaard Jørgensen Brøndumvej Hobro Helle Mariane Bundgaard Jørgensen Brøndumvej Hobro SVEND MØLLER HANSEN HOLDING A/S D S Industrivej Hobro Else Braskø Nielsen Dorrelundsvej Hobro Per Bernhard Hemmingsen Eskimovej Vejle Jesper Vels Gadegårdsvej 12 A 9500 Hobro Allan Busch Andersen Hedeagervej 1 A 9500 Hobro Maja Krøjmand Andersen Hedeagervej 1 A 9500 Hobro Elin Lindhart Hedeagervej 1 C 9500 Hobro Kenneth Lindhart Hedeagervej 1 C 9500 Hobro Maria Stensgaard Karlsen Hedeagervej Hobro Peter Stensgaard Karlsen Hedeagervej Hobro MP-Tech v/peter S. Karlsen Hedeagervej Hobro Hewima Hedeagervej Hobro Susanne Rabjerg Jensen Hedeagervej Hobro Tom Hosbond Hedeagervej Hobro Gitte Thomsen Hedeagervej Hobro Jørgen Thomsen Hedeagervej Hobro Benjamin Schou Thomsen Hedeagervej Hobro Erik Højen Hedeagervej Hobro Lisbeth Højen Hedeagervej Hobro Boet efter: Tove Nielsen Hedeagervej 2 B Henning Nielsen Hedeagervej 2 B 9500 Hobro Claus Walther Jensen Hedeagervej Hobro Karen Margrethe Skovgaard Olsen Hedeagervej Hobro Helga Bonde-Hansen Hedeagervej Hobro Kai Bonde-Hansen Hedeagervej Hobro Kasper Dahl Andersen Hedeagervej Hobro Franziska Petersen Hedeagervej Hobro Iulian-Adrian Molocia Hedeagervej 6B 9500 Hobro Marius-Stefan Spiridon Hedeagervej 6B 9500 Hobro Carmen-Paraschiva Grigoras Hedeagervej Hobro Costel Viorel Grigoras Hedeagervej Hobro Anemarie Møller Hemmingsen Hornsmarken Hobro 12

13 Henry Pedersen Højgaard Hornsmarken Hobro Sonja Højgaard Hornsmarken Hobro Janis Augucevics Hornsmarken Hobro Inga Augucevica Hornsmarken Hobro Antonina Zarina Hornsmarken Hobro Filip Iversen Hornsmarken Hobro Lukas Rude Hornsmarken Hobro Trine Rude Iversen Hornsmarken Hobro MIDTJYSK VINDUESPOLERING V/ FILIP IVERSEN Hornsmarken Hobro Thomas Frederik Bork Hornsmarken Hobro Berit Høft Jørgensen Hornsmarken Hobro LANDMAND THOMAS FREDERIK BORK Hornsmarken Hobro Mogens Bork Hornsmarken Hobro GÅRDEJER MOGENS BORK Hornsmarken Hobro Sanne Ammitzbøll Nielsen Hornsmarken Hobro Lejf Bork Hornsmarken Hobro Malgorzata Bork Hornsmarken Hobro Anette Kjær Bavnshøj Hornsmarken Hobro Jakob Vestergren Bavnshøj Hornsmarken Hobro Bent Nielsen Bjørn Hornsmarken Hobro Landmand Bent Bjørn Hornsmarken Hobro Hans Bork Hornsmarken Hobro Birthe Møller Bork Hornsmarken Hobro Louise Juul Rasmussen Hornsmarken Hobro Torben Làadal Rasmussen Hornsmarken Hobro Aigars Kripsevics Hornsmarken Hobro Roman Kuzheliuk Hornsmarken Hobro Andrei Constantin Nica Hornsmarken Hobro John Sigaard Kristensen Lyngvej Gedsted Mariagerfjord kommune Nordre Kajgade Hobro Ib Lynge Christensen Tophøjvej Hobro Nina Atzen Tophøjvej Hobro Irene Lynge Christensen Tophøjvej Hobro Ejer af forpagtede o Jørgen Thomsen, Hedeagervej 14, 9500 Hobro o Sten Nielsen, Brøndumvej 26, 9500 Hobro o Palle Nielsen, Østergårdvej 5 A, 9500 Hobro o John Georg Christensen, Østergårdvej 3, 9500 Hobro o Florence Lindholt, Østergårdvej 4, 9500 Hobro o Hans Bork, Østergårdvej 11, 9500 Hobro o Kim Kannegaard, Duvad Bro Vej 6, 9500 Hobro o Carl Jensen Busk, Lillemøllevej 36, 9500 Hobro Aftalearealer o Chresten Sjørring, Lindumvej 9, 9500 Hobro Kopi af miljøgodkendelsen er sendt til: Konsulent Jakob Altenborg, Miljø og Natur Landbrugsrådgivning, jakob@miljoeognatur.dk Naboer: 13

14 o Vagn Mortensen, Brøndumvej 18, Øls, 9500 Hobro o Malgorzata og Leif Bork, Hornsmarken 30, Brøndum, 9500 Hobro o Christian og Britt Langballe, Brøndumvej 5, Brøndum, 9500 Hobro o Tom Hosbond, Hedeagervej 12, 9500 Hobro Naturstyrelsen Aalborg, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø, nst@nst.dk. Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne, senord@sst.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V, ae@aeraadet.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 3, Postboks 2188, 1017 København K, fbr@fbr.dk Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, Taulov, 7000 Fredericia, mail@dkfisk.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 Bredsten, lbt@sportsfiskerforbundet.dk. Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N, husdyr@ecocouncil.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København, natur@dof.dk. Dansk Ornitologisk Forening, Nordjyllands lokalafdeling, mariagerfjord@dof.dk. Danmarks Naturfredningsforening, dnmariagerfjord-sager@dn.dk Friluftsrådet i Nordjylland, v/børge Poulsen, himmerland-aalborg@friluftsraadet.dk Naboer, parter m.fl. er orienteret om den endelig miljøgodkendelse. 14

15 2. Vilkår for miljøgodkendelsen Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser gældende for erhvervsmæssigt husdyrhold også selvom disse regler eventuelt måtte være skærpede i forhold til denne godkendelse. Miljøgodkendelsen meddeles på de nedenstående vilkår. 2.1 Generelt 1) Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter (anlæg og dyrehold CHR nr.27894) på Hedeagervej 3 og 8, 9500 Hobro og samtlige arealer under CVR nr (Samtlige arealer under ses på bilag 4). 2) Virksomheden skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der fremgår af ansøgningen og med de ændringer der fremgår af godkendelsens vilkår. 3) Godkendelsen gælder kun for det ansøgte. Der må ikke ske udvidelse eller ændring i dyreholdet, herunder stalde, gødningsopbevaringsanlæg, udbringningsarealer og lignende, før ændringen er godkendt af Mariagerfjord Kommune. 4) Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet senest 2 år efter nævnets afgørelse. 5) Bedriften skal underrette tilsynsmyndigheden: om besætningens/produktionens størrelse den (2 år efter godkendelsens dato) når besætningen er nået op på 241,95 DE 6) Ved ophør af bedriften skal nedenstående forureningsbegrænsende foranstaltninger udføres. For så vidt bygningerne ikke længere har brugsmæssig værdi nedrives disse af autoriseret nedbrydningsfirma og byggematerialer bortskaffes efter reglerne i affaldsregulativet. Mariagerfjord Kommune kontaktes før ophør. Gyllebeholder, fortank med rørsystemer, gyllekanaler/kummer m.v. skal tømmes og rengøres. Hvis gyllebeholderen ikke skal anvendes, tages den ud af drift som beskrevet i 10- års beholderkontrollen Alle staldafsnit skal tømmes for husdyrgødning, der bortskaffes efter regler om udbringning af husdyrgødning. Ensilagestakke fjernes og foderbeholdere tømmes Alle olietanke skal tømmes. Restkemikalier, olieaffald, medicinaffald m.v. skal bortskaffes i henhold til Mariagerfjord Kommunes affaldsregulativer. Staldbygninger samt foder- og gødningsopbevaringsanlæg der ikke længere anvendes, skal vedligeholdes så de ikke henstår i forfald efter de gældende regler og definitioner i byggeloven, eller skal alternativt nedrives. 15

16 2.2 Uheld og risici 7) Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til: Alarmcentralen, tlf.: 112. og efterfølgende straks at underrette: Tilsynsmyndigheden, Mariagerfjord Kommune, tlf.: En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være kommunen i hænde senest en uge efter hændelsens indtræden. Det skal af redegørelsen fremgå, hvilke tiltag der er, eller påregnes iværksat for at hindre tilsvarende fremtidig forureningshændelser. Til de unormale driftssituationer henregnes i denne forbindelse udslip, svigt og momentane standsninger. Ved driftsforstyrrelser og uheld har den driftsansvarlige pligt til at følge beredskabsplanen og træffe de fornødne foranstaltninger, for at afværge følgerne af uheldet bedst muligt. 8) Der skal forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller, hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for ejendommens ansatte og øvrige der færdes på bedriften. 2.3 Årsproduktion 9) Ejendommen har tilladelse til smågrise (7,2-30 kg) og smågrise (7,2-32 kg), svarende til stipladser og 241,95 DE. 10) Den godkendte husdyrproduktion skal være jævnt fordelt over året. 2.4 Opbevaring af husdyrgødning 11) Gyllebeholderne skal have overdækning i form af naturligt flydelag eller lignende, som skal kontrolleres og opretholdes efter de til enhver tid gældende regler herom. Umiddelbart efter udkørsel af gylle fra gyllebeholder med flydelag, skal åben gylleoverflade dækkes af et betydeligt lag halm, indtil flydelaget er dannet efter 1-2 uger. 2.5 Håndtering af husdyrgødning 12) Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, og eventuelt spild skal straks opsamles. 13) Ved hver gylletank, hvor der forekommer påfyldning af gyllevogn, skal der anlægges en tankplads, således at spild kan opsamles. Pladsen skal mindst have en tæthed og faldforhold svarende til kravene til møddingpladser i overensstemmelse med Landbrugets Byggeblad for møddingplads. Afløbet/pumpebrønden skal dimensioneres således at også et større spild kan opsamles. Såfremt påfyldningen af gylle sker med selvlæssende fyldetårn eller tilsvarende metode til at undgå spild, kan husdyrbruget vælge ikke at etablere tankpladsen. 14) Udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse med god landmandspraksis, således at lugtgener begrænses. Såfremt god landmandspraksis 16

17 ikke efterleves, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud med henblik på at sikre, at god landmandspraksis overholdes. 15) Udbringning af husdyrgødning må ikke ske nærmere end 200 m fra naboer på lør-, søn- og helligdage af hensyn til de omkringboende. 16) Pumpning, omrøring og udkørsel må ikke foretages på lørdage, søndage samt helligdage. 17) Udbringning af gødning m.m. må ikke foretages på jord som er vandmættet, oversvømmet, frossen eller dækket af sne samt på stejle skrånende arealer, hvor der er risiko for afstrømning. 2.6 Transport 18) Transport af dyr og foder til og fra ejendommen skal ske således, at tilsynsmyndighed vurderer, at der tages størst mulig hensyn til omgivelserne. 19) Transport af dyr til og fra ejendommen skal fortrinsvist ske mandag til fredag i tidsrummet kl ) Transport af foder og husdyrgødning m.m. til og fra ejendommen må kun ske på hverdage mellem Undtaget herfra er nødvendigt høst af korn til modenhed og udbringning af husdyrgødning i de år hvor sæsonen forkortes pga. streng vinter o.lign. 2.7 Ventilation og lugt 21) De 34 ventilationsafkast på hhv. eksisterende stald og den nyetablerede stald skal monteres med Miljømoduler og placeres som vist i bilag 3. 22) Ventilationsanlægget skal indrettes og vedligeholdes således, at der kan opretholdes en minimal afkasthastighed på 24,1 m/s, jf. OML-beregningerne i bilag 2. 23) Afkasthøjden på staldene (jf. bilag 3) skal minimum være: a. 6 m over terræn for ventilation nr. 1, 3, 5, 7, 9, 11, 13 og 15 b. 7 m over terræn for ventilation nr. 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24 og 25 c. 8 m over terræn for ventilation nr. 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14 og 16 samt ventilations nr. 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, og 34. Afkasthøjde måles fra jordhøjden (terræn) hvor stalden ligger. 24) Diameteren på afkastene skal være 0,42 m 25) Driften af Miljømodulerne skal følge anvisningerne om optimal drift fra leverandøren om bl.a. udskiftning, overbrusning, rengøring, eftersyn o. lign., eller der skal indgås en serviceaftale med leverandøren om drift og vedligeholdelse og serviceeftersyn skal foretages af et akkrediteret firma. Ansvisninger eller serviceaftalen samt ændringer heraf skal opbevares og kunne fremvises ved tilsyn. 26) Kommunen skal underrettes, inden der foretages ændringer i ventilationssystemet. Ved væsentlige ændringer skal der indsendes nye OML-beregninger. 27) Lugtgener hos naboer skal minimeres ved at: 17

18 a. udslusning af gylle fra stalde til gyllebeholder kun finder sted på hverdage indenfor normal arbejdstid (kl. 7-17) b. omrøring af gylle kun finder sted umiddelbart forud for udbringning eller i forbindelse med etablering af flydelag c. spredning af gødning om dagen, hvor der er en sandsynlighed for, at naboerne ikke er hjemme, samt undgå weekender og helligdag d. tage hensyn til vindretningen i forhold til naboerne 28) Lugtbidraget fra staldene skal sikres begrænset ved en god og hensigtsmæssig staldhygiejne og rengøring af samtlige staldafsnit for foder- og gødningsrester. 29) Såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentlig større end grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 2.8 Spildevand 30) Al vask af maskiner og redskaber, skal foregå på en støbt, fast plads hvor bortledning af spildevandet sker til en opsamlingsbeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for udbringning. 31) Afløb fra stald og vaskepladser skal føres gennem tætte og lukkede ledninger med afløb til gyllesystemet, eller anden tæt opsamlingsbeholder der er godkendt til formålet. 32) Hvis der er afløb, eller der etableres afløb, fra kørefaste arealer omkring staldbygninger, gødningsopbevaringsanlæg og lign. med transport af husdyrgødning, hvor der kan forekomme spild af gødning, foder el. lign., skal disse føres gennem tætte og lukkede ledninger med afløb til gyllesystemet, eller anden tæt opsamlingsbeholder der er godkendt til formålet. 33) Øvrigt overfladevand, herunder tagvand, som udledes til faskine eller vandløb, skal overholde gældende afstandskrav og må ikke give anledning til gener for de omkringboende eller til forurening eller negativ påvirkning af recipienten. 2.9 Støj 34) Virksomhedens samlede støjbidrag, angivet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a) i punkter 1,5 meter over terræn, målt eller beregnet ved nærmeste beboelses opholdsareal, må ikke overskride følgende værdier: Mandag-fredag kl Lørdag kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdag Kl Mandag-fredag kl Lørdag kl Søn- og helligdag kl db(a) 45 db(a) 40 db(a) Støjvilkårene for landbrugsdrift omfatter al støj fra virksomheden, dvs. også støj fra andet end faste, tekniske installationer. Vilkår om støj skal derfor gælde al støj fra landbrugsdrift, men kun støjen fra landbrugsdriften på ejendommens bygningsparcel, dvs. ikke støj fra f.eks. markdriften. 35) Husdyrbruget skal, for egen regning, dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Kravet om dokumentation af støjforholdene kan højst fremsættes en gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at støjvilkår ikke kan overholdes. Støjmålinger skal udføres som beskrevet i Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjvejledninger og foretages i punkter som forinden aftales med tilsynsmyndigheden. Støjmåling skal udføres af et akkrediteret firma. 18

19 Den for et område gældende støjgrænse anses for overholdt, hvis de målte eller beregnede værdier - fratrukket ubestemtheden på målingen - er mindre end eller lig med støjgrænseværdien. Målingernes og beregningernes samlede ubestemthed fastsættes jf. Miljøstyrelsens til enhver tid gældende støjvejledninger. 36) Viser kontrolmålingen en overskridelse af de fastsatte støjgrænser, kan tilsynsmyndigheden kræve, at der iværksættes støjreducerende tiltag Skadedyr 37) Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse - som minimum i overensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. 38) Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). Ved konstatering eller mistanke om rotter eller andre skadedyr skal der ske underretning til autoriseret firma jf. gældende retningslinjer. 39) Ejendommen skal sikres og renholdes således, at rotters levemuligheder på ejendommene begrænses mest muligt Støv 40) Driften må ikke medføre støvgener uden for ejendommens eget areal, som af tilsynsmyndighed skønnes at være væsentlige Lys 41) Driften må ikke medføre væsentlige lysgener for omboende. 42) Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til lysgener, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden Olie og kemikalier 43) Medicin skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende Affald 44) Affald skal opbevares og bortskaffes efter kommunens til en hver tid gældende regulativer. 45) Bedriftens olie- og kemikalieaffald skal til enhver tid opbevares i tæt emballage, afskærmet mod nedbør og uden mulighed for afløb til kloak, jord, overfladevand eller grundvand. Opbevaringen skal ske således, at der er opsamlingskapacitet til en mængde, svarende til rumindholdet af den størst benyttede beholder. 46) Indtil selvdøde og aflivede dyr er blevet afhentet, skal de opbevares på en skyggefuld afhentningsplads i tilknytning til den pågældende besætning. Dyrene skal placeres på et underlag, så de er hævet i en passende afstand fra jorden og skal opbevares i lukket kasse, container (større dyr under kadaverkappe) eller lignende. Hvor det er nødvendigt, sikres afhentningspladsen mod ådselædende dyr. Afhentningsstedet skal 19

20 ligge i en passende afstand fra produktionsbygninger og offentlig vej. Afhentningsstedet skal ligge ved fast tilkørselsvej og være tilgængelig for opsamlingsmateriellet. I tilfælde hvor dyrene er overdækkede, skal dette ske med en fast overdækning. 47) Dyrene skal tilmeldes afhentning hurtigst muligt og senest 24 timer efter konstatering af dødsfald. Afhentning af dyr opbevaret i container kan afvente, indtil denne er fuld. Dog skal tilmelding til afhentning ske senest 5 dage efter, at påfyldning af containeren er påbegyndt. Afhentning af dyr opbevaret på køl kan afvente, indtil containeren er fuld. Dog skal tilmelding til afhentning ske, så containeren afhentes senest 3 uger efter, at påfyldningen af containeren er påbegyndt Landskabelige hensyn 48) Der skal etableres skærmende beplantning hhv. nord og vest omkring den nye staldbygning, jf. bilag 1). Der skal etableres en stedse vedligeholdt læplantning, bestående af hjemmehørende plantearter, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv sløring. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, og være udført umiddelbart efter byggeriets afslutning. 49) Taget på den nye to-klimastald skal være i en gråt tilsvarende den eksisterende staldbygning, så stalden falder i med det samlede anlæg Udbringningsarealer 50) Ejendommens husdyrgødning må udbringes på de udbringningsarealer, der er angivet på bilag 5. 51) Ønskes udbringningsarealet ændret, skal det anmeldes til kommunen jf. kapitel 5 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (BEK. nr. 648 af 18. juni 2007). Kommunen vurderer herefter, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. 52) Der må maksimalt udbringes 717,01 DE svinegylle. Der må derudover ikke tilføres bedriftens arealer anden organisk gødning som f.eks. affald eller slam. 53) Der skal afsættes 150 DE svinegylle til biogasanlæg, aftaleareal og/eller anden godkendt modtager. 54) Når kravet vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, der må udbringes pr. ha på godkendelsens arealer (jf. ovenstående vilkår), er nået skal den overskydende mængde husdyrgødning afsættes til godkendt biogasanlæg. Ved fuld udnyttelse af godkendelsen svarer dette til 113 DE svinegylle der skal afsættes til biogasanlæg. 55) På de af bedriftens marker, som er beliggende i nitratfølsomt indvindingsområde, skal der anvendes et G3 sædskifte (30% miljøgræs) med et udvaskningsindex på højst 95. De nævnte marker fremgår af bilag 6. 56) Det er ansøgers ansvar at etableringen af miljøgræs er vellykket. 57) Miljøgræs må ikke etableres som udlæg af græs om foråret i vintersæd og udlæg efter høst af hovedafgrøden. 58) Der må ikke anvendes gødning eller græssende dyr på arealerne med miljøgræs fra høst og frem til 1. februar. 20

21 59) Udbringningsarealer med grundvandssædskifte må ikke indeholde bælgplanter. 60) Tilsynsmyndigheden skal hvert år kunne konstatere, at efterafgrøderne er etableret korrekt på samtlige udbringningsarealer fra høst og frem til 1. februar det følgende år. 61) For de af markerne som ligger helt eller delvist i nitratfølsomme indvindingsområder, skal det på kommunens forlangende, kunne dokumenteres, at der ikke er sket en stigning i nitratudvaskningen, i forhold til den i ansøgningen beregnede udvaskning, på hver enkelt mark Energi m.m. 62) Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter, skal der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig teknik. 63) Der skal på bedriften foretages et energieftersyn af et energiselskab eller konsulent, hvor de energiforbrugende processer i virksomheden gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport som indeholder resultater og evt. konkrete energispareforslag. Rapporten skal være til rådighed for tilsynsmyndigheden 64) Bedriftens forbrug af energi og vand skal registreres. Registreringerne skal kunne fremvises på forlangende samt ved tilsyn. 65) Anlæg, der er særligt energiforbrugende, skal løbende kontrolleres og vedligeholdes Tilsyn, kontrol og egenkontrol 66) På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere overholdelse af denne godkendelses vilkår. 67) Der skal til enhver tid foreligge dokumentation for, at affaldet bortskaffes miljømæssigt forsvarligt. 68) Til dokumentation for, at produktionen ligger indenfor godkendelsens rammer skal der i forbindelse med tilsyn og på forlangende fremvises: Husdyrindberetning Slagteriafregning Vedligeholdelse, ansvisninger eller serviceaftalen samt ændringer heraf vedr. ventilations og miljømoduler Sædskifte- og gødningsplan Gødningsregnskab inkl. kvitteringer for overførte mængder husdyrgødning Skema A: gødningsplanlægning Forpagtningsaftaler Bilag for anvendte fodermængder Kvitteringer for afhentning af affald Regnskabsbilag fra destruktionsanlæg for døde dyr. 69) De fremviste bilag skal uanset evt. driftsmæssig fællesskab med andre produktionsanlæg særskilt og på tydelig vis kunne dokumentere produktionens størrelse samt håndteringen og anvendelsen af husdyrgødning og affald mv. fra nærværende produktionsanlæg og i det hele taget kunne dokumentere, at husdyrbruget drives i overensstemmelse med godkendelsen. 70) Efter tilsynsmyndighedens anmodning skal der forevises dokumentation for at de forhold i ansøgningen, der ligger til grund for den beregnede ammoniakemission og - 21

22 deposition, nitratudvaskning til overflade- og grundvand, lugt og fosforoverskud, er overholdt. 71) Der skal ske løbende uddannelse af bedriftspersonalet. 72) Som dokumentation for at vilkåret om anvendelse af miljøgræs er overholdt, skal der ved tilsyn fremvises kopi af markplan. 22

23 3. Miljøredegørelse og vurdering Mariagerfjord Kommune har vurderet de miljømæssige forhold ved husdyrproduktionen på Hedeagervej 3 og 8, 9500 Hobro. Vurderingen er foretaget i medfør af Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, bek. nr af 8. december På baggrund af nærværende miljøteknisk beskrivelse har Mariagerfjord Kommune besluttet at meddele godkendelse til produktion af i alt smågrise, svarende til 241,95 DE på ejendommen. Oplysninger om husdyrbrugets indretning og drift stammer fra ansøgningen om miljøgodkendelse (skema nr , version 1) samt fra supplerende oplysninger indhentet efter modtagelsen af ansøgningen. 3.1 Kort resumé Husdyrbruget ligger på ejendommen Hedeagervej 3 og 8, 9500 Hobro på hhv. matr. nr. 7b og 3h Brøndum By, Hvornum. Kasper Dahl Andersen har søgt Mariagerfjord Kommune om godkendelse til at udvide produktionen af smågrise på sin ejendom fra smågrise (7,2 32 kg) til smågrise (7,2 30 kg) og smågrise (7,20-32 kg), svarende til en udvidelse fra 121,18 DE til 241,95 DE og stipladser. I forbindelse med udvidelsen etableres en ny toklimastald i tilknytning og lige nord for den eksisterende stald. Husdyrbruget har 528,27 ha ejet og forpagtet udspredningsareal samt 26,99 ha aftaleareal. Bedriften afsætter i alt 150,00 DE til Biogasanlæg samt tredjemandsarealer. 3.2 Anlægget og ejendommen Bygninger Bedriften er beliggende på hhv. Hedeagervej 3 og Hedeagervej 8, 9500 Hobro. Begge ejendomme har samme ejendomsnummer, men hvert sit matrikelnummer. Der er kun dyrehold på adressen Hedeagervej 8, 9500 Hobro. Udvidelsen af dyreholdet samt etableringen af den nye toklimastald skal ske på Hedeagervej 8, jf. bilag 1. Materialevalg Grundplan Bygningshøjde Taghældning Bygningsmaterialer/f arver Anvendelse Eks Klimastald 1850 m 2 5 m 20 º Røde sten, gråt tag Smågrise Ny Smågrise 2350 m 2 5 m 20 º Røde elementer, gråt tag Smågrise Staldene er med kombi diffus undertryksventilation. Der er separat styring på hver sektion, som styrer alt med varme/ventilation og overbrusning og alarm. Afkastene bliver 1-1,5 meter over taget. Afkasthastigheden skal være 24,1 m/s. Ventilationen er frekvensstyret og der er miljøkryds i alle afkast. På ejendommen Hedeagervej 3 findes en gyllebeholdere med en opbevaringskapacitet på henholdsvis 1100 m 3. 23

24 3.2.2 Afstandskrav Afstand fra husdyrbruget (inkl. nyetableringer): Krav Faktisk afstand Eksisterende/fremtidig byzone eller sommerhusområde >50(300) m ca m Område i landzone der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhvervsformål eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner, rekreative formål og lignende >50(300) m ca. 560 m Beboelse på ejendom uden landbrugspligt, beliggende i samlet bebyggelse i landzonen > (300) m > 300 m Nabobeboelse > 50 m 81 m Afstand fra nyetablerede stalde og lign. samt gødningsopbevaringsanlæg (bilag 1): Krav Faktisk afstand Ikke-almene vandforsyningsanlæg > 25 m 200 m Almene vandforsyningsanlæg > 50 m 700 m Vandløb (herunder dræn) og søer > 15 m 250/85 m Offentlig vej og privat fællesvej > 15 m 66 m Levnedsmiddelvirksomhed > 25 m > 25 m Beboelse på samme ejendom > 15 m 40 m Naboskel > 30 m 49 m Mariagerfjord Kommune vurderer, at de generelle afstandskrav i 6, 8 og 20 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug er overholdt Beskyttelseslinier og landskabelige hensyn Der er tale om en eksisterende svinebedrift, beliggende nord for Brøndum. I forbindelse med udvidelsen skal der opføres en ny stald til smågrisene, jf. bilag 1. Stalden opføres i tilknytning til det eksisterende byggeri og i tilsvarende materiale. Stalden placeres nord for den eksisterende stald, hvor den opnår størst mulig afstand til nærmest nabo og som den eneste mulige placering på ejendommens matrikel. Det vurderes, at der ikke findes væsentlige alternativer til placeringen af den nye klimastald. Det er ikke praktisk muligt at placere stalden vest eller syd for den eksisterende stald, og en østlig placering vil bringe den meget tæt på sostaldene på Hedeagervej 6, hvilket ikke ønskes, med baggrund i smittebeskyttelsen. Det vurderes ligeledes at en placering i landzonen væk fra den eksisterende klimastald ikke er forenelig med logistikken i produktionen. Desuden er placeringen den eneste mulige indenfor Hedeagervej 3, med mindre at produktionen flyttes ud i landzonen. Det er således ikke muligt at placere bygningerne syd for den eksisterende stald, både af hensyn til søen, men også af hensyn til at stalden derved kommer til at ligge delvist på anden matrikel og dermed anden ejendom. Derfor vil alle alternative placeringer på ejendommen medfører at stalden flyttes nærmere de nærmeste naboer, hvilket ikke er ønskeligt. Ejendommen har været besigtiget med henblik på den landskabelige vurdering. Ejendommen er beliggende højt i det småbakket landbrugs landskab, ved ådalen omkring 230 meter øst for Brøndum Møllebak. Landskabet er især karakteriseret ved det bølgede til småbakkede terræn med lavbundsområder og små søer i lavningerne og ellers intensivt opdyrkede marker. Markerne afgrænses helt eller delvist af hegn og især i tilknytning til små lavbundsområder findes små bevoksninger. Bebyggelsen er karakteriseret ved en spredt landbebyggelse, der især består af middelstore og store gårde, der ligger trukket 24

25 tilbage på markerne, mens huse og husmandssteder ligger langs vejene. Stedvist ligger bebyggelsen samlet i små og middelstore landsbyer. Området rummer flere store tekniske anlæg. Bebyggelserne er typisk omgivet af beplantning. Landskaber hæver sig nord og nord/øst for den planlagte nye stald og har væsentlige indslag af mindre skove. Det samlede indtryk af landskabet er at der er tale om et landbrugsområde, der fremtræder intakt og i mellem god tilstand. Ejendommen er beliggende i et område som i kommuneplanen er udpeget som særligt naturområde og særligt værdifulde landskaber. Grundet hensynene til naturmæssige, landskabelige og kulturhistoriske interesser og byggeriets placering samt størrelse, skal der beplantes omkring den nye stald. Der er derfor stillet vilkår til beplantning omkring den nye stald til smågrisene. Husdyrbruget ligger uden for øvrige sårbare eller beskyttede områder (Natura2000-områder, økologiske forbindelser eller større uforstyrrede landskaber, værdigfuldt geologisk område, værdifulde kulturmiljøer herunder beskyttelse af kirkernes fremtræden, skovrejsningsområder, kystnærhedszonen, områder udpeget til fritidsformål, lavbundsarealer, fredede områder, beskyttede naturtyper og beskyttede diger), og det ansøgte byggeri (stald og gyllebeholder) skal ikke i øvrigt opføres inden for bygge- eller beskyttelseslinier (sø-beskyttelseslinie, å- beskyttelses-linie, skovbyggelinie, strandbeskyttelseslinie, kirkebyggelinie, fortidsmindebeskyttelseslinie). Mariagerfjord Kommune vurderer, at alle bygge- og beskyttelseslinier er overholdt samt at udvidelsen i øvrigt ikke vil påvirke de landskabelige værdier væsentligt bl.a. fordi landskaber hæver sig nord og nord/øst for den planlagte nye stald og har væsentlige indslag af mindre skove. Der er stillet vilkår om beplantning omkring staldanlægget for at tilgodese de landskabeligeværdier Energi og vand Der vil efter udvidelse af bedriften være følgende årlige forbrug af energi og el: Energi Type Forbrug før Forbrug efter Elforbrug kwh kwh Fyringsolie stuehus halmfyr halmfyr Fyringsolie stald halmfyr halmfyr Dieselolie til markbruget* 0 0 *Markdriften foregår fra anden ejet ejendom. Korntørring: Der opbevares ikke korn på ejendommen. Transport: Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Ansøger har fokus på at minimere antal transporter. 25

26 Ventilation: Staldene er med undertryksventilation. Der er separat styring på hver sektion, som styrer alt med varme/ventilation og overbrusning og alarm. Afkastene er 1-1,9 meter over taget. Afkasthastigheden er ca m/s. Ventilationen er frekvensstyret. Styring af ventilationen i staldene er med til at sikre et godt indeklima og samtidigt med til at reducere forbruget af energi til et absolut minimum. Ventilatorerne i eksisterende stald vil blive udskiftet til nye lavenergiventilatorer. Vand Type Forbrug før Forbrug Efter Årligt forbrug af drikkevand 3200 m m 3 Årligt forbrug af vaskevand til vask af stalde 480 m m 3 * Drikkevandet er beregnet ud fra standard normer for vandforbrug i Håndbog i svinehold 2008 Mariagerfjord Kommune vurderer, at energi- og vandforbrug er minimeret. Der er bl.a. stillet vilkår om, at der på bedriften skal foretages et energieftersyn af et energiselskab eller konsulent, hvor de energiforbrugende processer i virksomheden gennemgås Affald Der er i ansøgningsmaterialet oplyst følgende om opbevaring og håndtering af affald: Beskrivelsen af fast affald Opbevari Affaldstype ngssted Olie- og kemikalieaffald: Spildolie - - Olietromle - - Blyakkumulator er Spraydåser Kanyler i særlig beholder Tørbatterier NiCd Tørbatterier Kviksølv Fast affald: Tom emballage (papir/pap) Tom emballage (plast) Bigbags af PEplast Lysstofrør og elsparepærer Jern og metal - - Stald Container Container Container Intet fast Transp ortør Egen Egen - - Egen Egen Egen Egen Produkt handler Modtageanlæ g Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Kommunal modtagestation Mængder pr. år EAK kode ISAG kode ingen ingen ingen varierende ingen ingen Varierende mængder Varierende mængder Varierende mængder Produkthandler varierer

27 Diverse brændbart inkl. tomme medicinglas Container Dagren ovation Glas Intet fast Egen Kommunal modtagestation Varierende mængder Afhængi g af indhold / Døde dyr Opbevaring: Døde dyr opbevares under kadaverkappe se bilag Situationsplan. Maksimal mængde: 1300 smågrise dog med det forbehold at det naturligvis ikke kan forudsiges nøjagtigt. Bortskaffelse: Afhentes af DAKA Placering af afhentningssted: Placeringen er indtegnet på situationsplanen. Klinisk risikoaffald Klinisk risikoaffald i form af medicin glas og rester samt kanyler afleveres til dyrlægen som tager det med retur efter endt medicinering. Mariagerfjord Kommune vurderer, at de miljømæssige krav til affaldshåndtering er opfyldt. For at sikre håndtering af ejendommens affald er der bl.a. stillet vilkår om opbevaring og bortskaffelse af affald Spildevand Spildevandsmængde Spildevandstyper m³ /år før udvidelse m³ /år efter udvidelse Afledes til Renseforanstaltning Rengøringsvand, drikkevandsspild mv. Sanitært spildevand fra stuehus 400 m m³ Gyllebeholder Ingen 200 m³ 200 m 3 Septiktank ja Beskrivelse af spildevandstilledning 450 m 3 /år spildevand tilledes gyllebeholder med flydende husdyrgødning efter udvidelsen. Beskrivelse af spildevandsafledning Rengøringsvand opsamles og ledes fra stald til gyllebeholderen på Hedeagervej 3. Sanitært spildevand fra stuehuset ledes til septiktank. Der er ingen toilet i stalden. Tagvandet samles og ledes til nedsivning. Ejendommens kloakplan fremgår af bilag 11. Mariagerfjord Kommune vurderer med de stillede vilkår, at spildevand håndteres og udledes hensigtsmæssigt. Der er bl.a. stillet vilkår om, at øvrigt overfladevand, herunder tagvand, som udledes til faskine eller vandløb, skal overholde gældende afstandskrav og 27

28 må ikke give anledning til gener for de omkringboende eller til forurening eller negativ påvirkning af recipienten Transport Som til og frakørselsveje benyttes indkørslen til Hedeagervej 8 direkte fra Hedeagervej. Denne indkørsel benyttes som den primære til/frakørselsvej til såvel ejendommen Hedeagervej 8 som til Hedeagervej 6. Før udvidelse Efter udvidelse Transporter Antal/ år Kapacitet pr. transport Antal/ År Kapacitet pr. transport Transportmiddel Transportmiddel Levering smågrise Afhentning smågrise Afhentning af døde dyr Udbringning husdyrgødning Lastbil Lastbil Lastbil Lastbil 52 Lastbil 52 - Lastbil tons Traktor tons Lastbil Affald 52 Lastbil 52 - Lastbil Transporter i alt Generelt Ansøger har anført at transporterne primært vil foregå indenfor normal arbejdstid (kl ). Det er dog almindeligt, at sæsonbetonet arbejde vil forekomme udenfor normal arbejdstid. Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil medføre en stigning i antallet af transporter. Antallet af transporter stiger fra 340 til ca. 424 pr. år. Det er hovedsageligt antallet af transporter med husdyrgødning der stiger. For at minimerer antallet af transporter mest muligt og dermed gener som støj og støv i forbindelse med den interne transport, tilstræbes det at køre med så store læs som muligt. Som det ses af ovenstående skema vil der med udvidelsen f.eks. blive benyttet lastbil med en langt større kapacitet til udbringning af husdyrgødning end traktoren i nudriften har kapacitet til. Udvidelsen sikrer derudover at der kan leveres hele vogntræk af foder. Kørsel med dyr mm. foregår hovedsageligt ad offentlig vej via Hedeagervej og videre ad hhv. Hornsmarken og Brøndumvej. En del af transporterne foregår gennem tæt bebyggelse. I forbindelse med disse transporter er der opmærksomhed på at tage hensyn til beboere og medtrafikanter. Antallet af transporter bør betragtes som retningsgivende. I og med der er tale om levende organismer, kan både udbytter på markerne og stald variere fra år til år, hvilket naturligvis har indflydelse på antallet af transporter. Husdyrgødning Al husdyrgødning ledes til gyllebeholderen på ejendommen Hedeagervej 6, hvorfra det 28

29 bliver transporteret videre til bl.a. gyllebeholderen på Hedeagervej 3. Derfor er der ikke behov for kørsel af gylle mellem det Hedeagervej 8 og Hedeagervej 6. Der køres med husdyrgødning i vækstsæsonen, transporten og udbringning vil have en stigning på 30 læs i forhold til nudrift fra ejendommen Hedeagervej 6. Reglerne for udkørsel vil blive overholdt. Foder og korn Der leveres ikke foder og korn til den ansøgte ejendom. Al blanding og håndtering af foder foregår på anden ejet ejendom (Hedeagervej 6, 9500 Hobro). Der er transport af færdigblandet foder mellem Hedeagervej 8 og Hedeagervej 6. Andet Køretøjer vedligeholdes og tomgangskørsel undgås. Transport og udbringningen af gyllen vil ske med traktor. Mariagerfjord Kommune vurderer at virksomhedens udkørsel ligger bedst mulig afstand til naboen på Hedeagervej 12, og at naboerne derfor ikke vil blive generet af ind- og udkørsel til det nye stald- og eksisterende anlæg. Det vurderes at den valgte placering af ind- og udkørsel giver de mindst mulige gener for naboer og indbyggere i Brøndum. Kommunen vurderer herefter, at transport til og fra ejendommen ikke vil medføre væsentlige gener for de omkringboende, men ligge inden for kommunens opfattelse af, hvad der almindeligvis må accepteres i landbrugsområder Støjkilder Beskrivelse af støjkilder Der kan forekomme støjkilder fra: Foderanlæg og kompressor Transport til og fra ejendommen Periodevis støj i forbindelse med markdrift Driftsperiode for støjkilder Det tilstræbes, at støjende aktiviteter afholdes i tidsrummet Dog med undtagelse af den periodevise markdrift, hvor virksomheden er afhængig af vejret. Foderanlægget er i drift fra 6-22 dagligt, med automatisk fodring 6 gange pr. dag. Der anvendes tørfoder og vådfoder. Foderet pumpes til ejendommen fra Hedeagervej 6, hvor alt håndtering af foder foregår. For så vidt angår støj fra landbrugsmaskiner vil der dagligt forekomme kørsel, samt jævnlig transporter med lastbil. Herudover vil der forekomme sæsonbetonet kørsel ved gylleudbringning og markarbejde. Tiltag mod støjkilder Støj søges generelt dæmpet ved valg af støjsvag teknologi og afskærmning. Endvidere søges al unødig tomgangskørsel undgået. Mariagerfjord Kommune vurderer, at de stillede støjvilkår kan sikre et begrænset dagligt støjniveau, og at støjgenerne fra husdyrbruget, ved overholdelse af de stillede støjvilkår, vil være acceptable samt at støjgenerne fra eks. transport til og fra ejendommen for de omkringboende er acceptable. Der er stillet vilkår om, at husdyrbruget, for egen regning, skal dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet samt at tilsynsmyndigheden kan kræve, at der iværksættes støjreducerende tiltag, hvis kontrolmålingen viser en overskridelse af de fastsatte støjgrænser. 29

30 3.2.9 Støv Der kan forekomme støv fra kørsel på de omkringliggende arealer og veje ved staldanlæggene, endvidere vil der være en mindre støvgene ved indlæsning af færdigfoder. Mariagerfjord Kommune vurderer at eventuelle støvgener for omkringboende fra ejendommen vil være acceptable. For at sikre færrest mulige støvgener er der stillet vilkår jf. kapitel Risici og afværgeforanstaltninger Beskrivelse af risici Utæthed i gyllebeholder Overløb af gylle Beskrivelse af mulige uheld Største risiko for uheld vurderes at kunne ske i forbindelse med opbevaring og håndtering af flydende husdyrgødning. Herudover kan der ske uheld ved strømsvigt og brand. Sker der uheld, der kan medføre alvorlige påvirkninger af natur om miljø vil alarmcentralen straks blive kontaktet. Ligeledes vil kommunens Tekniske Forvaltning efterfølgende blive underrettet. Der er udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Medarbejder, ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen, som er tilgængelig på ejendomme. Mariagerfjord Kommunes vurdering med de stillede vilkår jf. kapitel 2, at ejendommen drives miljømæssigt forsvarligt i forhold til håndtering af uheld og afværgeforanstaltninger Skadedyr Skadedyr I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr. Der holdes generelt en god hygiejne i staldene og ved foderopbevaringen, så tiltrækningen af rotter og mus samt mulighederne for udklækning af fluelarver minimeres. Generel bekæmpes skadedyr efter retningslinjerne fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Fluegener Kemisk fluebekæmpelse foretages efter retningslinjerne fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Rottebekæmpelse Bekæmpelse af rotter fortages efter retningslinjerne fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Desuden følges de forbyggende foranstaltninger, som er fastlagt i Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter mv. (Bek. nr. 611 af 23. juni 2001). Mariagerfjord Kommune vurderer, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er tilfredsstillende. Der er stillet vilkår jf. kapitel Olie og kemikalier Beskrivelse af kemikalier generelt På ejendommen forekommer ingen opbevaring af klinisk / medicinsk affald (sprøjter medicinrester m.v.), idet dette medtages/bortskaffes af dyrlæge eller gennem den 30

31 kommunale modtage station. Eventuel opbevaring af brugte sprøjter vil ske i kanyleboks og bortskaffes i overensstemmelse med kommunens affaldsregulativ eller via dyrlæge. Beskrivelse af pesticider Al håndtering af pesticider foretages fra anden ejendom. Beskrivelse af oliekemikalier Der er ingen oliekemikalier på ejendommen Beskrivelse af øvrige kemikalier Medicin Opbevaring af medicin sker i et køleskab i forrummet. Desinfektionsmidler Desinfektionsmidler opbevares forrummet. Mariagerfjord Kommune vurderer, at opbevaring af olie og kemikalier foregår miljømæssigt. Der er stillet vilkår jf. kapitel Lysforhold Lysforhold Belysning af anlæg: Der vil være et vist lysudfald fra bygningernes sider som er delvist åbne afhængig af ventilationsbehov, samt fra udendørsbelysning ved udleveringsrampe og ved foderindlevering. Lyset i staldene er tændt i forbindelse med fodring af grisene og ophold i staldene. Mariagerfjord Kommune vurderer, at afstanden fra produktionsanlæg til nærmeste nabo er tilstrækkelig stor samt at der er hhv. bliver etableret beplantning omkring anlægget, således at lyset ikke vil være generende for omkringboende. Kommunen har dog, for at imødegå problemer med lysgener, stillet vilkår jf. kapitel Lugt Der kan forekomme lugtemission fra produktionen fra selve staldanlægget ved udmugning og rensning af staldanlæg og ved udbringning på marker. For at mindske risikoen for lugt foretages jævnligt rengøring i og omkring bygninger, og anlægget forventes ikke at give anledning til lugtgener ud over, hvad der er normalt for denne type af animalsk produktion. Oplysningerne om den kumulative effekt skal bruges i lugtberegningen og vurderes konkret i sagsbehandlingen af den enkelte sag. Er der andre husdyrbrug, som medfører lugtgener i det samme punkt i byzonen og samlet bebyggelse inden for 300 meter og/eller enkelt bebyggelse inden for 100 meter, skærpes kravene til geneafstanden i forbindelse med ansøgningen. Da der ikke er andre ejendomme med over 75 DE indenfor 100 meter af naboejendommen eller indenfor 300 meter ift. samlet bebyggelse og byzone, er der ikke nogen kumulativ effekt i denne ansøgning. Byzone og samlet bebyggelse De faktuelle afstande til hhv. byzone og samlet bebyggelse er minimum m og 567 m. Geneafstandene for husdyrbruget er beregnet til 585 m for byzone og 379 m for samlet bebyggelse, hvilket betyder at genekriteriet ligeledes er overholdt her. Enkelt bolig Lugtgeneberegningerne til nærmest enkelt bolig i ansøgningen, viser at Husdyrlovens lugtgenekriterium med en maksimal lugtkoncentration på 15 odour-units (OU E /m 3 ) ikke er overholdt, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 1 bilag 3.B, tabel 4. Geneafstanden 31

32 fastsættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter Miljøstyrelsens lugtmodel og FMK-modellen. I ansøgningssystemet (Husdyrgodkendelse.dk) er det lugtspredningsmodellen FMK der resulterer i den længste geneafstand på 185 m, hvilket er mere en den vægtede gennemsnitsafstand på 128 m til nærmeste nabo (Hedeagervej 12). En alternativ konkret spredningsberegning (OML-modellen 2 ) kan foretages i forhold til FMKmodellen i de særlige tilfælde hvor der anvendes meget afvigende ventilationsforhold, jf. Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Der er ansøgt om anvendelse af Miljømoduler i samtlige afkast i såvel eksisterende stald som i den nye stald. Anvendelsen af Miljømoduler reducerer den indre diameter med 30 %. Derfor er diameteren på afkastene indtastet til 0,42 m, hvilket svarer til en fysisk afkastdiameter på 0,6 m. Reduktion af diameteren øger afkasthastigheden og dermed lugtspredningen, hvilket kan beskrives som en ensretning af den cirkulære luftstrøm, der skabes gennem ventilatorens bevægelse. Denne ensretning medfører en højere hastighed i afkastene og dermed en højere afkasthøjde. En højere afkastshøjde betyder, at opblandingen af staldluften med den rene luft uden for staldene bliver væsentlig større i forhold til standardberegningerne i Husdyrgodkendelse.dk. Hermed bliver lugten fortyndet væsentligt mere end ved standard ventilation som anvendes i Husdyrgodkendelse.dk, hvilket resulterer i mindre påvirkning af lugt til omgivelserne. Derudover er der i ansøgningen anvendt forhøjede afkast på den nordlige del af den nye stald, således at den fysiske højde af afkastene bliver 7 meter over jorden og halvdelen af afkastene på den eksisterende stald er allerede væsentligt forhøjet i forhold til standardforudsætningerne. Det er derfor Mariagerfjord Kommunes vurdering af ventilationsforholdene i det ansøgte projekt er meget afvigende i forhold til standardforudsætningerne i Husdyrgodkendelse.dk, og at vi derfor kan anvende OMLmodellen til erstatning for FMK-modellen i Husdyrgodkendelse.dk. Der er ansøgt om anvendelse af Miljømoduler, hvilket reducerer den indre diameter med 30 %. Derfor er diameteren på afkastene indtastet til 0,42 m, hvilket svarer til en fysisk afkastdiameter på 0,6 m. Som ruhedsklasse er anvendt en ruhedslængde på 0,100 m, hvilket er standard for et typisk landbrugsområder er ikke er stærkt skrående/store højde forskel. De enkelte afkast (kildedata) på hhv. den eksisterende stald og den nye stald samt lugtemissionscentrum med koordinaterne 26,10 fremgår af bilag 3. Der er til beregningerne for det ansøgte projekt, benyttet version 6.0 af OML-Multi, der foretager beregninger på grundlag af 10 års meteorologiske dato, hvormed beregningsresultaterne er blevet mere statistiske pålidelige, jf. Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitets hjemmeside. Derfor tillader Miljøstyrelsen fra 2014, at man benytter en skarp tolkning i sager om godkendelse af husdyrbrug, såfremt OML-beregningerne udføres efter følgende retningslinjer: Man benytter 10 års meteorologiske data (normalt det datasæt, der følger med modellen med 10 års data fra Aalborg) Man vurderer lugtgenerne på grundlag af den største månedlige 99%-fraktil for 10 år i hvert punkt (standard-output fra modellen, når man foretager en 10 års beregning). De indsendte OML-beregningerne er beregnet efter ovenstående retningslinjer og fremgår i sin helhed af bilag 2. En skarp tolkning betyder, at lugtgenekriteriet for nærmeste nabo (15 OU E /m 3 ) kun skal være opfyldt i den retning og afstand hvor nærmeste enkeltbolig er beliggende. Nærmeste nabo, Hedeagervej 12, ligger i retning mellem 40 og 50 o (nord) og i en afstand af ca. 128 m fra staldanlægget. Ifølge OML-resultatfilen (bilag 2, siden 5) er lugtgenekriteriet 1 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr af 8. december Operationel Meteorologisk Luftkvalitetsmodel, udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser. 32

33 overholdt i intervallem mellem 20 og 50 m. Ifølge OML-resultatfilen er lugtkoncentrationen faldet til OU E /m 3 i en afstand på 80 m fra anlægget mod nærmeste enkeltbolig. Den vægtede gennemsnitsafstand fra Hedeagervej 12 til staldanlægget er 127 m og dermed er lugtgenekriteriet overholdt. Mange forhold har indflydelse på lugtemission fra et produktionsanlæg, herunder staldindretning, ventilationsanlæggets udformning, gødningshåndtering, hygiejnen samt belægningsgraden i stalden. Især er placering og udformning af ventilationsafkastene vigtige parametre i beregningen af den lugtemission, der ligger til grunde for OMLmodellens beregninger af koncentrationerne af lugt i omgivelserne. På den baggrund har Mariagerfjord Kommune bl.a. stillet vilkår til fastholdelse af placering og udformning af ventilationsafkastene. Desuden er der stillet vilkår om, at ventilationssystemet serviceres og rengøres jævnligt. Mariagerfjord Kommune vurderer endvidere, at der ikke bør være væsentlige lugtmæssige gener ved driften eller ved udvidelsen af bedriften. Det bemærkes, at der periodiskkan forekomme lugtgener i forbindelse med f.eks. udbringning af gylle, som efter kommunens opfattelse almindeligvis må accepteres i landbrugsområder. For at begrænse de periodiske lugtgener for de nærmeste beboelser er der stillet skærpet vilkår bl.a. om, at udslusning af gylle fra stalde til gyllebeholder kun finder sted på hverdage indenfor normal arbejdstid (kl. 7-17) samt udbringning af husdyrgødning ikke må ske inden for 200 m fra nærmeste enkelt bolig for at mindske generne for de omkringboende. I forbindelse med tilsyn på ejendommen vil Mariagerfjord Kommune have fokus på lugtgener bl.a. med henblik på at vurdere behovet for, at der foretages en lugtmåling. Derfor er der stillet vilkår om, at såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentlig større end grundlaget for miljøvurderingen, kan kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger. 3.3 Produktionen Der er ansøgt om følgende udvidelse af produktionen: Husdyrholdets sammensætning: Nudrift Ansøgt Antal DE Antal Stipladser DE Smågrise (7,2-32 kg*). Toklimastald, delvis spaltegulv , ,60 Smågrise (7,2-30 kg*). Toklimastald, delvis spaltegulv ,36 I alt 116,05 241,95 * ansøgte vægtintervaller Der er stillet vilkår jf. kapitel 2, om at den godkendte husdyrproduktion skal være jævnt fordelt over året Foder På ejendommen anvendes der tørfoder og vådfoder. Foderet opbevares på anden ejet ejendom (Hedeagervej 6), hvor også forarbejdning og blanding af foderet foregår. Foderet pumpes herefter til Hedeagervej 8. Fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger til svin er ofte lav, hvorved fosfor udskilles via gødningen. Den primære årsag til den lave fordøjelighed er, at op til 80 procent af fosfor i olie/proteinholdige frø og korn er bundet som fytat, hvilket er vanskeligt at fordøje for svin. 33

34 Det er derfor nødvendigt, at enzymet fytase er til stede for, at den fytatbundne fosfor bliver tilgængelig for grisen. Der anvendes færdigfoder med ekstra fytase tilsat. Der anvendes fasefodring på ejendommen. Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden indenfor fodring af smågrise. Mariagerfjord Kommune vurderer, at foderet håndteres forsvarligt på ejendommen Husdyrgødning produktion og opbevaring Den årligt producerede gødningsmængde opgøres til 241,95 DE svinegylle. Al flydende husdyrgødning tilføres 3 gyllebeholdere. En beholder på 4000 m 3 på ejendommen Horshøjvej 2, 9500 Hobro, en beholder på 1500 m 3 på Valdemarsvej 1, 9640 Farsø. Hertil kommer bedriftens egen beholder på 1100 m 3 på Hedeagervej 3 (jf. kapacitetsopgørelsen bilag 7). Den årlige tilledning af gylle, vaskevand samt nedbør er opgjort til ca m 3. Opbevaringskapaciteten for flydende husdyrgødning vil efter den ansøgte udvidelse være m 3, hvilket svarer til at der kan opbevares flydende husdyrgødning m.m. på bedriften i over 10,5 mdr., jf. bilag 7. Der afsættes 113 DE svinegylle til godkendt Biogasanlæg og 37 DE til aftaler arealer. Det er vurderet at afsætningen til aftalearealerne ikke kræver en arealgodkendelse efter 16, da arealerne afvander til Hjarbæk Fjord, hvor husdyrtrykket i oplandet til Hjarbæk Fjord i perioden fra 2007 til 2012 er faldende. Derfor vurderes det at det ansøgte i kumulation med andre projekter og planer i oplandet i henhold til miljøstyrelsens vejledning ikke vurderes at have en skadesvirkning på habitatområdet. Mariagerfjord Kommune vurderer, at husdyrgødningen med de stillede vilkår opbevares og håndteres miljømæssigt forsvarligt. Det vurderes, at der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på ejendommen. 3.4 Bedst tilgængelige teknik (BAT) I nedenstående afsnit har kommunen vurderet, hvilke krav bedriften skal opfylde inden for de enkelte områder for at leve op til BAT, inklusiv ansøgers redegørelse (i kursiv). Afsnit indeholder en vurdering af, hvilken ammoniakemissionsgrænse, Mariagerfjord Kommune finder, at det er rimeligt at stille krav om i forhold til anvendelse af BAT samt en vurdering af, om ansøger lever op til dette Vurdering af bedriftens ammoniakemission i forhold til BAT Ammoniak Husdyrbrug giver anledning til tab af kvælstof ved fordampning af ammoniak. Dette tab kan modvirkes i flere led af produktionen ved hjælp af flere forskellige teknikker og teknologier. De teknikker og teknologier, der kan begrænse ammoniakfordampningen fra anlægget, består af metoder, der begrænser dyrenes udskillelse af kvælstof gennem fodringsoptimering, metoder, der begrænser tabet af ammoniak fra husdyrgødningen under transport og lagring, samt metoder, der opsamler ammoniak fra luften ved rensning. Det er muligt at kombinere disse teknikker og teknologier på flere måder, og effekten af en 34

35 bestemt teknik eller teknologi, vil derfor afhænge af, hvilke andre teknikker og teknologier der anvendes i andre led af produktionen. Hertil kommer, at det er en del af princippet om anvendelse af BAT, at kommunalbestyrelsen ikke stiller krav om anvendelse af en bestemt teknik dette valg skal ansøgeren selv træffe. Derimod fastlægger kommunalbestyrelsen emissionsgrænseværdier for anlægget ud fra et konkret skøn, som er opnåelige ved anvendelse af BAT. Fosfor Ved udbringning af husdyrgødning svarende til harmonikravet for kvælstof vil fosfortilførslen til udbringningsarealerne for flere husdyrtyper overstige afgrødernes behov, som ligger på kg P/ha. Ved en fortsat ophobning af fosfor i landbrugsjorden er der risiko for, at fosforbidraget fra landbrugsjorden til vandmiljøet kan øges. De teknikker og teknologier, der er rettet mod at reducere tilførslen af fosfor til udbringningsarealerne omfatter enten fodringsteknikker, der mindsker husdyrgødningens indhold af fosfor, eller separeringsteknikker, der medfører, at den mest fosforholdige del af husdyrgødningen kan afsættes til udbringning på andre arealer eller til forbrænding eller afgasning i biogasanlæg. Muligheden for afsætning kan på nuværende tidspunkt ikke forudsættes at være til stede for alle producenter. Alene af denne grund er teknikken ikke relevant ved fastlæggelse af branchespecifikke emissionsgrænseværdier. Miljøstyrelsen har derfor baseret emissionsgrænseværdien for fosfor på en enkelt fosforreducerende teknik, som omfatter optimering af fosforudnyttelsen hos smågrise. Anvendelsen af denne teknik vurderes at være omkostningsneutral. Vejledende BAT-standardvilkår En vurdering af hvilket emissionsniveau, der kan betragtes som opnåeligt ved anvendelse af BAT, bør indeholde en samlet vurdering af det teknisk og økonomisk mulige for anlægget som helhed. Her differentieres mellem eksisterende stald og nybyggeri eller gennemgribende renovering af eksisterende stald, i forhold til forskellige proportionalitetsbetragtninger. Miljøstyrelsen har udarbejdet vejledende BAT-standardvilkår indeholdende vejledende emissionsgrænseværdier for relevante forureningsparametre, som er opnåelige ved anvendelse af BAT. Miljøstyrelsen har for hver enkelt dyretype foretaget en undersøgelse af, hvilke teknikker og teknologier, der inden for områderne foder, staldindretning, opbevaring af husdyrgødning og udbringning af husdyrgødning kan bidrage til at begrænse forureningen fra husdyrbrug. Herefter har Miljøstyrelsen vurderet, hvilken kombination af teknikker og teknologier, der efter en nærmere række kriterier, kan betegnes som værende BAT. Indtil videre er emissionsgrænseværdierne kun af vejledende karakter. Det betyder, at det fortsat er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at der bliver foretaget en vurdering af, hvorvidt ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af BAT, og i den forbindelse fastsætter nødvendige og relevante vilkår herom i den enkelte miljøgodkendelse. I den konkret sag har Mariagerfjord Kommune ikke fundet anledning til at fravige Miljøstyrelsens vejledning i forbindelse med emissionsgrænseværdier for relevante forureningsparametre, og Mariagerfjord Kommune har foretaget sin vurdering af, hvorvidt husdyrbruget lever op til anvendelse af BAT, mht. emission af ammoniak og fosfor, på baggrund af de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor. Fastlæggelse af emissionsgrænseværdien for anlægget Hedeagervej 3 og 8 Der er i den konkrete sag taget udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af smågrise på gyllebaserede staldsystemer 3. 3 Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT). Husdyrbrug med konventionel produktion af smågrise (gyllebaserede staldsystemer) omfattet af husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Miljøministeriet, Miljøstyrelsen maj

36 Nedenstående tabeller viser den opnåelige emission for husdyrbruget Hedeagervej 3 og 8 ved anvendelse af BAT. Ammoniak: Ansøgt dyrehold Smågrise fra 7,2 kg, Toklimastald, delvis spaltegulv Smågrise fra 7,2 kg, Toklimastald, delvis spaltegulv Ny- Etabl ering Antal Antal DE Emission opnåelig ved anvendelse af BAT, Kg NH 3 -N pr. gris Samlet ammoniakemissio n, Kg NH 3 -N Nej ,60 0, Ja ,36 0,033* 891 Samlet emissionsniveau Korrigeret for afvigende ind- og afgangsvægt, men en korrektionsfaktor på 0,908 Fosfor: Ansøgt dyrehold Antal DE Emission opnåelig ved anvendelse af BAT Kg P/DE ab lager Samlet fosforemission, Kg P ab lager Smågrise 241,95 29,2* 7065 Samlet emissionsniveau 7065 * Miljøstyrelsens vejledning Vurdering af ammoniak- og fosforemissionen mht. BAT for Hedeagervej 3 og 8 Som det ses af ovenstående tabel, bliver den samlede årlige ammoniakemission, som er opnåelig ved anvendelse af BAT på anlægget, beregnet til kg NH 3 -N pr år. I ansøgningen er den samlede emission fra anlægget beregnet til kg NH 3 -N pr år. Den samlede fosfor emission, som er opnåelig ved anvendelse af BAT, bliver beregnet til 7065 kg P ab lager. I ansøgningen er den samlede emission af fosfor ab lager for produktionen beregnet til 6453 kg P ab lager. Mariagerfjord Kommune vurderer samlet, at husdyrbruget lever op til BAT mht. ammoniak- og fosforemission, bl.a. ud fra en økonomisk proportionalitetsbetragtning jf. Miljøstyrelsens vejledende emissionsgrænseværdier. Emissionsgrænseværdien for hhv. ammoniak og fosfor og dermed BAT-kravet for miljøgodkendelsen for Hedeagervej 3 og 8 er kg NH 3 -N pr år og 7065 kg P ab lager, jf. Miljøstyrelsens vejledning og Mariagerfjord Kommunes vurdering Management BAT-Krav Godt landmandsskab eller et andet management system, der indeholder følgende elementer: Træning og uddannelse af medarbejdere Registrering af vand og energiforbrug, kreaturfoder og affaldsdannelse, samt anvendelsen af handelsgødning og husdyrgødning Gødningsplaner Beredskabsplan Sikring af at bygninger og udstyr er i driftsklar stand, samt at faciliteterne holdes rene Korrekt planlægning af aktiviteter på anlægget, såsom levering af materialer og fjernelse af produkter og spild BAT-redegørelse fra ansøger: 36

37 Medarbejdere De ansatte deltager løbende i relevante kurser. Der bliver udarbejdet APV for arbejdspladsen, opsat førstehjælpskasser og øjenskylleudstyr, og der er konstant værnemidler i form af beskyttelsesbriller, handsker, åndedræts- samt høreværn til rådighed for medarbejderne. Beredskabsplan Der er udarbejdet en beredskabsplan, hvori telefonnumrene til kontaktpersoner og offentlige kontaktinstanser i forbindelse med eventuelle uheld er nedskrevet. Beredskabsplanen indeholder forholdsregler i forbindelse med uheld med kemikalier, driftsmateriel, gylle, brand m.v., og er tilgængelig for alle på arbejdspladsen. Dagligt tilsyn Ansøger eller dennes ansatte tilser dyr og produktionsanlæg flere gange hver dag. Der udføres små reparationer når det er nødvendigt, Såfremt der er behov for det, bliver der tilkaldt service til driftsanlægget som udføres af kompetent personale. Mark- gødningsplan Der bliver hvert år udarbejdet en mark- og gødningsplan, samt gødningsregnskab af en planteavlskonsulent, hvorved det sikres, at mængden af gødning bliver tilpasset afgrødernes forventede behov samt opfylder lovkravene for maksimal tildeling af næringsstoffer. I planen bliver der taget hensyn til bl.a. jordbundstype, sædskifte, planternes udbytte, og kvælstofudnyttelsen. Gødningsbeholderne følger reglerne for kontrol min. hvert 10 år. Renoveringsplan for driftsudstyr og staldbygninger Bygninger og driftsinventar bliver løbende renoveret. Der er opmærksomhed omkring i forbindelse med udskiftning af elforbrugende udstyr, at investere i mere energibesparende modeller. Godt landmandskab Bedriftens medarbejdere uddannes løbende gennem kurser og efteruddannelse Medarbejdere er orienteret om, at ejendommen er miljøgodkendt, og hvilket ansvar der dermed følger. I bedriftens driftsregnskab registreres forbrug af indkøbt foder og handelsgødning. Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug. Der udarbejdes gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften, hvor såvel forbrug af handelsgødning som husdyrgødning dokumenteres. Rengøring i og omkring bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere risikoen for lugt, skadedyr samt mindske risikoen for at der opstår uhygiejniske forhold. Optimerer brugen af næringsstoffer på ejendomsniveau under hensyntagen til jordens frugtbarhed og det økonomiske afkast. Sætte særlig fokus på dyrevelfærd og fortsat gøre en ekstraordinær indsats over for infektioner, som kan overføres fra dyr til mennesker. Tage hensyn til grund- og overfladevand, når driften tilrettelægges. Rengøring og desinficering Der er på bedriften stor opmærksomhed på at renholde stalde og omkringliggende arealer. En side effekt af godt indeklima er, at staldene lugter mindre end gennemsnittet, samt at ammoniakfordampningen ligeledes er lavere. Overbrusning i svinestalde Følger de lovmæssige krav om overbrusningsanlæg eller tilsvarende anordning til regulering af svins kroptemperatur 37

38 Mariagerfjord Kommune vurderer, med ovenstående redegørelse og de stillede vilkår, at bedriften lever op til BAT for management. Der er stillet vilkår jf. kapitel 2 til bl.a. kontrol og egenkontrol inden for flere af punkterne. Der er udarbejdet beredskabsplan for ejendommen Foder BAT-Krav Styring af næringsstofindholdet i foderet Udfærdige foderplan BAT-redegørelse: Foder Fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger til svin er ofte lav, hvorved fosfor udskilles via gødningen. Den primære årsag til den lave fordøjelighed er, at op til 80 procent af fosfor i olie/proteinholdige frø og korn er bundet som fytat, hvilket er vanskeligt at fordøje for svin. Det er derfor nødvendigt, at enzymet fytase er til stede for, at den fytatbundne fosfor bliver tilgængelig for grisen. Der anvendes fasefodring og det færdigblandet foder er med ekstra fytase tilsat. Management på bedriften stiler mod et minimum af spild af foderrester. Det udarbejdes foderplaner i samarbejde med en konsulent. Mariagerfjord Kommune vurderer, at bedriften lever op til anvendelse af BAT for foder. Der stillet fastholdende vilkår i forhold til den anvendte foderoptimering Staldindretning Udvidelsen og ændringen af dyreholdet sker ved opførsel af en ny to-klimastald med delvist spaltegulv, tilsvarende den eksisterende stald. Endvidere etableres Miljømoduler. BAT-redegørelse: Staldindretning Staldene etableres med delvist spaltegulv, hvilket er den gulvtype med teoretisk laveste fordampning af ammoniak. Staldene etableres med Miljømoduler, der reducerer lugtgenerne til naboer Bedriftens ansvarlige har konstant fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelig i relation til miljø og dermed ammoniak til omgivelserne. Der følges løbende op på udviklingen på staldsystemer der giver den mindst mulige miljøbelastning. Ansøgningen og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang loven tilsigter, og der vil løbende blive indhentet opdateret viden, med henblik på forbedringer der lever op til nutidens miljøkrav. Sigtet med anlægget er at der ud fra et proportionalitetssynspunkt konstant vil blive indhentet ny og bedste viden, der gør anlægget til en fremtidssikret virksomhed. Ved hvert miljøtilsyn vil der blive orienteret om hvilke overvejelser der er foretaget med henblik på bedriftens fremtid i relation til den teknologi der giver det største miljøhensyn. Mariagerfjord Kommune vurderer, at bedriften lever op til BAT for staldindretning for hhv. eksisterende og nye anlæg. Mariagerfjord Kommune har vurderet, at ammoniakemissionen på kg N/år lever op til niveauet for BAT. 38

39 3.4.5 Forbrug af vand og energi Vedr. energiforbrug: BAT-Krav Dokumentation for udført energitjek/tilsyn Isolering af opvarmede bygninger Anvendelse af naturlig ventilation i videst muligt omfang Installation af energibesparende belysning Vedr. forbrug af vand: BAT-Krav Rengøring af stalde og udstyr med højtryksrensere efter hver produktionscyklus eller batch Jævnlig kalibrering af drikkevandinstallationerne med henblik på at forebygge spild Registrering af vandforbruget Identifikation og reparation af eventuelle lækager BAT-redegørelse Vand Vandbesparende foranstaltninger Anlæggets drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Ansøger bestræber sig på at minimere forbruget af vaskevand. Der etableres vandure/biure, hvor vandforbruget følges. Vandforbruget minimeres ved at der bruges drikkenipler over fodertruget. Dermed opsamles det vand, der spildes og der anvendes kun præcist det drikkevand grisene tapper. For ikke at bruge mere vand end nødvendigt og samtidig få en effektiv rengøring, anvendes højtryksrenser og i blødsætning, når staldene rengøres. Stophaner på vandslanger. Energi Energibesparende foranstaltninger Belysning: Der bruges i videst mulig omfang energisparepære/lavenergi belysning Lamper rengøres jævnligt Lyset er tændt i forbindelse med fodring og ophold i staldene. Fodring og ophold i staldene sker typisk i perioden 6-22 og i den periode vil lyset være tændt minimum 8 timer dagligt. Det skal understreges, at tidspunkterne for lys er vejledende og der vil kunne være daglige og sæsonmæssige udsving i varigheden af tændt lys. Ventilation: Staldene er forsynet med undertryksanlæg og ventilationsanlægget er fuldautomatisk reguleret. BAT for svinestalde er at reducere energiforbruget ved at gøre alt det følgende: for mekanisk ventilerede stalde: optimering af udformningen af ventilationssystemet i hver stald for at tilvejebringe god temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren. for mekanisk ventilerede stalde: undgåelse af modstand i ventilationssystemer gennem hyppigt eftersyn og rengøring af luftkanaler og fans Efter hvert hold smågrise vaskes ventilatoren i staldafsnittene sammen med det øvrige staldinventar. Herved fjernes snavs mv. der kan yde modstand og forøge strømforbruget. 39

40 Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el-forbruget. Ventilationsanlægget benytter sig multi-stepprincippet, som sikrer at færrest mulige ventilatorer kører ad gangen. Mariagerfjord Kommune vurderer, med ovenstående redegørelse og de stillede vilkår, at bedriften lever op til BAT vedr. energi- og vandforbrug. Der er bl.a. stillet vilkår jf. kapitel 2 om, at der på bedriften skal foretages et energieftersyn af et energiselskab eller konsulent, hvor de energiforbrugende processer i virksomheden gennemgås. Der skal udarbejdes en rapport, som indeholder resultater og evt. konkrete energispareforslag. Rapporten skal fremvises ved tilsyn. Der er også stillet vilkår om, at bedriftens forbrug af energi og vand skal registreres. Registreringerne skal kunne fremvises på forlangende samt ved tilsyn Opbevaring af husdyrgødning BAT-Krav Opbevaring af gylle i cement- eller ståltank: Tanken skal tømmes jævnligt af hensyn til inspektion og vedligeholdelse helst 1 gang årligt Gylletanken skal overdækkes med: Et naturligt flydelag eller lignende BAT-redegørelse: Opbevaring/behandling Gyllebeholderne er etableret således at bund og vægge er tætte, og de kan modstå mekaniske, termiske og kemiske påvirkninger. Gyllebeholderne tømmes regelmæssigt af hensyn til vedligeholdelse og inspektion. Gyllen røres kun op i forbindelse med udbringning og alle ventiler er dobbeltventiler. Gyllevognene vil fyldes med sugestuds. Herved elimineres mulighederne for gyllesplid i forbindelse med pumpefejl og påfyldning af gyllevogn. Anvendelse af sugestuds betragtes som den mest miljøforsvarlige måde at fylde gyllevognen. Endvidere bemærkes, at anlægget er under dagligt opsyn. Alle medarbejdere vil desuden blive instrueret i forholdsregler i tilfælde af uheld. Der er udarbejdet en beredskabsplan for driftsuheld. Beredskabsplanen omfatter brand, overløb gylle, kemikalie/oliespild. Medarbejdere, ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen. Beredskabsplanen har en fast plads i servicerummet. Mariagerfjord Kommune vurderer, med ovenstående redegørelse og de stillede vilkår, at bedriften lever op til BAT vedr. opbevaring af husdyrgødning. Der er for denne ejendom stillet vilkår om, at pumpning, omrøring og udkørsel ikke må foretages på lørdage, søndage samt helligdage. Vilkåret er stillet med henblik på at varetage hensynet til og begrænse generne for beboere på ejendomme uden landbrugspligt. Inden for 200 m fra husdyrbruget er der flere naboer uden landbrugspligt. Mariagerfjord Kommune vurderer ikke, at vilkåret belaster husdyrbruget i en grad, der er økonomisk eller praktisk uproportionelt stor, set i forhold til det hensyn, vilkåret varetager Fravalg af BAT Fravalg af BAT Gyllekøling Der bliver ikke etableret gyllekøling, da ammoniakkrav imødekommes på anden vis. 40

41 Forsuring Forsuringsanlæg er dyre i investering og i drift. Der er derfor vurderet at udbyttet af en investering i forsuringsanlæg ikke står mål med udbyttet (proportionalitetsprincippet). Luftrensning I forbindelse med udvidelse er kemisk og biologisk luftrensning overvejet i forhold til ammoniakreduktion. Både biologisk og kemisk luftrensning er dyrt at etablere og har høje driftsomkostninger. Det vurderes derfor at omkostningerne til etablering af luftrensning vil blive for høje, og derfor falder luftrensning ikke indenfor principperne i BAT. Mariagerfjord Kommune vurderer, at husdyrbruget har redegjort tilstrækkeligt for fravalg af teknologier Samlet vurdering Mariagerfjord Kommune vurderer, at husdyrbruget lever op til anvendelse af BAT inden for de forskellige områder management, foder, forbrug af vand og energi, opbevaring af husdyrgødning samt staldindretning. Endvidere vurderes det, at husdyrbruget har argumenteret tilfredsstillende for fravalg af forskellige teknologier. Mariagerfjord Kommune vurderer i øvrigt, at husdyrbruget lever op til anvendelse af BAT i forhold til husdyrbrugets emission af ammoniak og fosfor. Mariagerfjord Kommune vurderer på den baggrund, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forurening ved at anvende bedst tilgængelig teknik. 3.5 Undersøgte alternativer Det vurderes, at der ikke findes væsentlige alternativer til placeringen af den nye klimastald. Det er ikke praktisk muligt at placere stalden vest eller syd for den eksisterende stald, og en østlig placering vil bringe den meget tæt på sostaldene på Hedeagervej 6, hvilket ikke ønskes. Det vurderes ligeledes at en placering i landzonen væk fra den eksisterende klimastald ikke er forenelig med logistikken i produktionen. 0 alternativ 0-alternativet er lig med ingen produktion. En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da det er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet i landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdende. Inden for landbrugerhvervet er det en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidigt med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige og samfundsmæssige konsekvenser, det giver. Mariagerfjord kommune vurderer, at ansøger har redegjort tilfredsstillende for undersøgte alternativer. De undersøgte alternativer vurderes ikke som værende bedre end det ansøgte projekt. 41

42 3.6 Ophør af husdyrbruget I forbindelse med ophør vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Den resterende husdyrgødning i kummer og tanke vil blive fjernet. Staldene vil blive rengjort og spildevandet kørt ud på dyrkede arealer i henhold til lovgivningen. Udtjent inventar og andet metal vil blive leveret til produkthandleren. Udtjent elektronisk udstyr vil blive leveret til genbrug. Andet affald vil blive afhændet efter miljølovens forskrifter. Gylletankene vil blive fjernet, når de ikke længere er brugbare for denne eller anden bedrift. Mariagerfjord kommune vurderer, med de stillede vilkår, at der er truffet de fornødne foranstaltninger ved ophør af husdyrbruget for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende stand. Der er stillet vilkår, der beskriver, hvordan stedet bringes tilbage i tilfredsstillende stand herunder fastsættes, at for så vidt bygningerne ikke længere har brugsmæssig værdi, nedrives disse af autoriseret nedbrydningsfirma og byggematerialer bortskaffes efter reglerne i affaldsregulativet. 3.7 Egenkontrol Støj Der er stillet vilkår om, at virksomheden, for egen regning, skal dokumentere, at støjvilkår overholdes, hvis tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Lugt Der er tilsvarende stillet vilkår om, at kommunen kan meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for afhjælpende foranstaltninger, såfremt der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes at være væsentlig større end grundlaget for miljøvurderingen. Lys Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at bedriften giver anledning til lysgener, skal bedriften lade udarbejde en handlingsplan og derefter gennemføre denne. Handlingsplanen skal godkendes af tilsynsmyndigheden. Energi- og vandforbrug For at følge udviklingen i energi- og vandforbruget, samt at optimere dette, registreres dette hvert år. Anlæg der er særligt energiforbrugende, f.eks. ventilationsanlæg, skal løbende kontrolleres og vedligeholdes. Gødningsopbevaring Gødningsbeholderne følger reglerne for kontrol min. hvert 10 år. Udbringningsarealer En gang årligt udarbejdes Gødnings- og husdyrindberetning samt Mark og gødningsplaner, begge dele anvendes til dokumentation af husdyrholdets størrelse og forbrug af gødning. Mariagerfjord Kommune vurderer, sammen med de stillede vilkår i kapitel 2 at kravene til egenkontrol er opfyldt. 3.8 Natur og vand Mariagerfjord Kommune har vurderet om produktionen på ejendommen Hedeagervej 3 og 8, Hobro har effekt på vand- og naturtilstanden samt grundvandskvaliteten i området. 42

43 Vurderingen er foretaget på baggrund af beregninger udført i det lovbefalede elektroniske ansøgningsskema om miljøgodkendelse jf. Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. I relation til overfladevand, dvs. vandløb, søer og marine områder, er der endvidere foretaget en vurdering ud fra kendskab til afstrømningsforhold til recipienterne samt dræning af arealerne Ammoniak Ammoniak fra staldanlæg Projektet vil medføre en beregnet totalemission fra stald og lager på ca kg N/år, hvilket svarer til en meremission på ca. 656 kg N/år. Vurdering af påvirkninger på naturområder jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Beskyttelsesniveauet for ammoniak fremgår af nedenstående tabel Naturtyper Kategori 1. 7 stk. 1, nr. 1 Kategori 2. 7 stk. 1, nr. 2 Kategori 3. Heder, moser og overdrev, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, og ammoniakfølsomme skove. Fastsat beskyttelsesniveau Max. totaldeposition afhængig af antal husdyrbrug i nærheden*): 0,2 kg N/ha/år ved > 1 husdyrbrug 0,4 kg N/ha/år ved 1 husdyrbrug 0,7 kg N/ha ved 0 husdyrbrug. Max. totaldeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Max. merdeposition på 1,0 kg N/ha pr. år. Kommunen kan tillade en merdeposition, der er større end 1,0 kg N/ha pr. år, men ikke stille krav om mindre merdeposition end 1,0 kg N/ha pr. år. Mariagerfjord Kommune har derfor foretaget en konkret vurdering af påvirkningen fra produktionen på bedriften til nærtliggende følsomme naturområder. Konkret er der foretaget en beregning i 5 naturpunkter. Naturarealernes beliggenhed kan ses af bilag 8 og beregningerne kan ses i skemaet herunder. Punk t nr. Naturtyp e Kategor i Totaldepositio n (kg N/ha/år) Merbelastnin g (kg N/ha/år) Beskyttelsesnivea u (kg N/ha/år) 1 Sø-mose 3 0,1 0,1 Merdeposition på 1,0 2 Sø-mose 3 0,9 0,5 Merdeposition på 1,0 3 Sø-mose 3 0,6 0,3 Merdeposition på 1,0 4 Overdrev 2 0,0 0,0 Totaldeposition på 1,0 6 Tidvis våd eng 1 0,0 0,0 Totaldepostion på 0,7 Kategori 1-natur Kategori 1-natur omfatter de ammoniakfølsomme Natura 2000-naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget, se bilag 9, for Natura 2000-områderne. De er kortlagte af Naturstyrelsen i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. 43

44 Nærmeste kategori 1-natur (naturpunkt nr.5) er en eng beliggende i Natura 2000-område nr. 30 ved Klejtrup Sø. Der er beregnet en totaldeposition fra anlægget på 0,0 kg N/ha/år i området, og beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Kategori 2-natur Kategori 2-natur (naturpunkt nr. 4) udgøres af ammoniakfølsomme områder udenfor Natura 2000-områder, nærmere bestemt højmoser, lobeliesøer samt heder større end 10 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, og overdrev større end 2,5 ha, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Nærmeste forekomst er en et overdrev ca. 1,2 km sydøst for anlæggene. Der er beregnet en totaldeposition fra anlægget på 0,0 kg N/ha/år i området, og beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Kategori 3-natur Kategori 3-natur (naturpunkt nr. 1-3) udgøres af øvrige ammoniakfølsomme 3-arealer, som heder, moser og overdrev, samt ammoniakfølsomme skove. Mest belastede forekomst er en sø-mose (pkt 2). Merdepostion fra anlægget er beregnet til 0,5 kg N/ha/år. Beskyttelsesniveauet er dermed overholdt. Staldanlæg i relation til arter på udpegningsgrundlaget for natura 2000-område nr.30 Skals Ådal m.v.. Det er Mariagerfjord Kommunes opfattelse, at hvis ansøgningen ikke er i modstrid med bevaringsmålsætningen for naturtyperne, kan det sikres, at arterne ikke påvirkes i modstrid med ønsket om gunstig bevaringsstatus for disse. Da naturtyper i kategori 1 ikke påvirkes over beskyttelsesniveauet, vurderes det, at der ikke er problemer i forhold til arter på udpegningsgrundlagt. Udpegningsgrundlaget fremgår af bilag 9. Staldanlæg i relation til Bilag IV-arter Der er ingen registrerede bestande af Bilag IV-arter, eller potentielle levesteder i nærheden af staldanlægget. Konklusion anlægget Det er kommunens samlede vurdering med baggrund i miljøstyrelsens vejledning, at den ansøgte drift, med de hertil stillede vilkår, er foreneligt med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, habitatdirektivforpligtelsen som denne er defineret i miljøstyrelsens vejledning. Godkendelse af samtlige arealer under cvr nr Godkendelsen omfatter samtlige arealer, som drives under samme CVR nr Arealerne fremgår af bilag 4. Størstedelen af arealerne må anvendes som udbringningsareal for husdyrgødning, men er underlagt de begrænsninger, som følger af vilkårene i denne miljøgodkendelse. Et enkelt areal er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det drejer sig om mark 4-1Dette arealer må ikke a udsættes for en intensiveret drift. Kommunen vurderer på baggrund af luftfoto fra 1979, 1985 og 1992, at der sandsynligvis er tale om en ulovlig opdyrkning af en beskyttet eng. Kommunen vil tage dette spørgsmål op i en selvstændig sag efter naturbeskyttelsesloven, når der er mulighed. Den pågældende mark godkendes som udbringningsareal, men den endelige status af arealet, og i hvilket omfang det må modtage gødning vil blive endeligt fastlagt i forbindela med sagen efter naturbeskyttelsesloven. Udbringningsarealer Udbringningsarealer i relation til beskyttet natur Mark 4-1 er tilsyneladende beskyttet eng efter naturbeskyttelsesloven, og der udbringes husdyrgødning. 44

45 Natura 2000-områder Nærmeste natura 2000 område fra udbringningsarealerne er Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord, Skals og Nørreå Ådal, samt Skravad Bæl. Udpegningsgrundlaget for området fremgår af bilag Natur II. Der er knap 1 km fra udbringningsarealerne til Natura 2000-området. Mariagerfjord Kommune vurderer derfor, at der pga. afstanden ikke vil ske negative effekter ved udbringningen på Natura områdets udpegningsgrundlag. Der er ingen registrerede bestande af Bilag IV-arter, eller potentielle levesteder på udbringningsarealerne. Fredning, beskyttede diger og fortidsminder Der er ingen arealkonflikter i relation hertil. Konklusion - arealer Det er kommunens samlede vurdering med baggrund i miljøstyrelsens vejledning, at den ansøgte drift, med de hertil stillede vilkår, er foreneligt med husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og habitatdirektivforpligtelsen som denne er defineret i miljøstyrelsens vejledning Tab af næringsstoffer til overfladevand Faktuelle forhold Ansøgningen omfatter arealer på i alt ca. 528 ha. Hovedparten ligger i oplandet til Klejtrup Bæk, Klejtrup Sø skals å, Simested Å og Hjarbæk Fjord. De resterende 224 ha afvander til Brøndum Møllebæk, Onsild Å, Hobro Inderfjord, Mariager Inderfjord. Der afsættes 726,62 DE svinegylle fra egen produktion på arealerne, der tilføres ikke arealerne slam eller andet affald. Mariager Inderfjord er ikke et internationalt naturbeskyttelsesområde, men afvander til Mariager Yderfjord, der er en del af fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del) og Ramsarområde nr. 11 (dele af Randers og Mariager fjorde med tilgrænsende havområde), der sammen med ådalene udgør habitatområde nr. 14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord); samlet Natura2000-område nr. 14. Hjarbæk Fjord er en del af fuglebeskyttelsesområderne nr. 24 (Hjarbæk Fjord og Simested Å) og nr. 14 (Lovns Bredning), der sammen med ådalene, her iblandt Glenstrup Sø, udgør habitatområde nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal samt Skravad Bæk); samlet Natura2000-område nr. 30. Jordbundstyperne for udbringningsarealerne er i ansøgningen angivet som værende grovsandet jord (JB1), grov lerblandet sandjord (JB3), fin lerblandet sandjord (JB4). Der er god overensstemmelse med det vejledende tema på arealinfo. Der anvendes sædskiftet S4, på hovedparten af arealerne hvilket svarer til referencesædskiftet, på de resterende anvendes grundvandssædskiftet G3. Der er lavbund på en mindre del af udbringningsarealet ved ådalene. Alle arealer er markeret udrænede, det vurderes at en del af markerne 65-0 og 501 kan være drænede, men da dette ikke vil lede til reduceret fosfor er det ikke ansøgt nærmere. Mark 55-0, 65-0 og 501 ligger vandnært men skråner ikke mod grøft eller vandløb de resterende vandnære arealer er adskilt fra vandløb af naturlige bræmmer. Næringsstoffer fra husdyrproduktion i relation til vandmiljøet 45

46 Et husdyrbrug vil normalt give anledning til udledning af næringsstoffer til vandmiljøet, idet markerne generelt tilføres flere næringsstoffer, end der fjernes med afgrøderne. Tabet af næringsstoffer til vandmiljøet kan variere betydeligt fra den ene produktion til den anden afhængigt af udbringningsmetode, jordbundsforhold, jordens reduktionskapacitet, fosformætningsgraden m.v. Transporten af kvælstof fra udbringningsarealer til vandløb, søer og hav er tæt knyttet til transport af vand og kan således ske dels overfladenært naturligt eller via dræn eller via udvaskning til grundvandet, der dernæst føder vandløb, søer og fjorde/hav. Overfladenær afstrømning betyder oftest, at en relativt stor del af kvælstoffet når fjordene, mens nedsivning til grundvandet oftest medfører reduktion i større eller mindre grad. Landet er inddelt i nitratklasser, dels efter recipientens kvælstoffølsomhed, dels efter forventet gennemsnitlig reduktionsprocent for kvælstof mellem rodzone og recipient. Fosfor findes også opløst i jordvandet, men bindes i højere grad end kvælstof til partikler. Fosfor tabes ikke jævnt fordelt i tid og rum, idet en meget stor del af tabet sker fra mindre dele af arealerne og ofte i pulser. Da fosfor kan tabes til vandmiljøet både på opløst og partikulær form og ad flere veje, afhænger tabsrisikoen i høj grad af de lokale forhold. Oftest er det kombinationer af flere faktorer, der bestemmer, hvor høj risikoen er for tab til vandmiljøet. Om en sandjord eller en lerjord har den største samlede tabsrisiko afhænger således både af en række lokale forhold, og hvilken tidshorisont risikoen vurderes på. Dog er der generelt og for begge jordbundstyper en sammenhæng mellem overskud i tilførsler af fosfor, jordens fosforstatus og de arealbetingede tilførsler af fosfor til vandmiljøet. Således stiger tabsmængden af partikelbundet fosfor ved overfladiske afstrømningsprocesser og i drænvand i takt med stigende fosforindhold i overjorden. Desuden øges risikoen for udvaskning af opløst fosfor med stigende fosformætningsgrad, idet jordens evne til at tilbageholde fosfor falder. Dansk landbrugsjord er i en længere årrække tilført fosfor i overskud. Dette har medført, at jordens indhold af plantetilgængeligt fosfor i store dele af landet rigeligt dækker planternes behov. Der er således også uden en fortsat overskudstilførsel en stor pulje potentielt til rådighed for udledning. Kvaliteten af vandmiljøet i søer, fjorde og indre farvande er påvirket af for store tilførsler af næringsstoffer. Forureningen medfører øget vækst af planktonalger og enårige alger som f.eks. søsalat. Ved store tilførsler af næringsstoffer reduceres sigtdybden i vandet, bundvegetation, som f.eks. ålegræs, reduceres, opvækstmuligheder for fisk forringes og risikoen for iltsvind øges til skade for plante- og dyrelivet. Søer er oftest mest følsomme overfor tilførsel af fosfor, mens mange fjorde og kystnære områder er følsomme overfor både kvælstof og fosfor. Vandløb regnes generelt ikke for at være følsomme overfor en øget belastning med næringsstoffer. Deres funktion er primært som transportvej for næringsstoffer mellem udbringningsarealer og mere næringsstoffølsomme naturtyper som søer og fjorde. Også eventuelle halvvåde naturtyper som moser og enge kan påvirkes af næringsstoffer i vandløb, der gennemløber disse. Direkte overfladisk afstrømning af husdyrgødning og andet organisk materiale til vandløbene kan desuden have en væsentlig negativ indvirkning på vandløbsfaunaen på grund af akut giftighed og højt iltforbrug. Det ansøgte projekt i relation til det generelle beskyttelsesniveau i husdyrloven Kvælstof Udbringningsarealerne ligger fordelt mellem nitratklasse 0 og 2. Nitratklasse 0 og 2 omfatter områder, der afleder vand til meget sårbare vandområder, og hvor nitraten, der udvaskes fra markens rodzone reduceres med mellem hhv % og 50-75%, før den ender i recipienten. Da udbringningsarealerne er omfattet af nitratklasse 0 og 2, må dyretrykket som udgangspunkt højst være 96,37 % af det generelt tilladte dyretryk. Et højere dyretryk 46

47 (DEreel) kan dog tillades, hvis der kompenseres via andre virkemidler, således at udvaskningen (KgN/ha DEreel) af kvælstof fra rodzonen ikke overstiger en udvaskning svarende til det reducerede dyretryk (KgN/ha DEmax). Dette er opfyldt i det aktuelle projekt, da den maksimalt tilladte og den reelle udledning af kvælstof fra rodzonen i ansøgningssystemet er beregnet til hhv. 74,5 og 74,4 kgn/ha. Sænkningen af udvaskningen fra rodzonen er opnået via det anvendte grundvadssædskifte. Det er ikke muligt i den konkrete sag at skærpe beskyttelsesniveauet jf. kriterierne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Fosfor Der er et fosforoverskud fra husdyrgødningen på 15,3 kg P/ha/år og fosforkravet er overholdt med en margen på 3433 kg. Mariager Fjord og Hjarbæk Fjord er registreret som internationale beskyttelsesområder overbelastet med fosfor i statens kortværk på Danmarks Miljøportal. I husdyrgodkendelsesordningen er der, foruden arealer med risiko for direkte overfladisk afstrømning, fokus på arealer med specielt høj risiko for udvaskning af fosfor til overfladevand. Disse arealer er omfattet af fosforklasse 1-3. Lavbundsarealer der er drænede eller grøftede, er omfattet af fosforklasse 2. Dette medfører, at der stilles krav om et maksimalt fosforoverskud på 2 kg P/ha/år. Arealerne er dog ikke omfattet af kravet, hvis ansøger kan dokumentere ved jordbundsanalyser, at jernfosforforholdet (FeBD:PBD-molforholdet) er over 20. Tilsvarende er drænede lerjorde omfattet af fosforklasse 0, 1 eller 3 afhængigt af fosfortallet i jorden. Kravene vedr. fosforoverskud på de enkelte risikoarealer beregnes og kontrolleres ikke selvstændigt, men som en del af det vægtede gennemsnitlige fosforoverskud på bedriftsniveau. I henhold til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4 er det muligt efter en konkret vurdering af risiko for fosfortab og recipientens sårbarhed at øge beskyttelsen ved at hæve fosforklassen for drænet sandjord til fosforklasse 1 eller 3, hvis jordens fosfortal er hhv. over 4 eller 6. Det vil i den konkrete sag ikke medføre en reduktion af fosforoverskuddet at hæve beskyttelsesniveauet for fosfor. Det er på baggrund af ovenstående Mariagerfjord Kommunes vurdering, at det aktuelle projekt opfylder det generelle beskyttelsesniveau for overfladevand, der er fastsat i det danske lovgrundlag vedr. husdyrbrug Påvirkning via overfladevand af internationale naturbeskyttelsesområder samt lokale og regionale interesser. Et projekt skal overholde 2 afskæringskriterier for ikke at kunne have en skadevirkning på internationale naturbeskyttelsesområder. Afskæringskriteriets pkt. 1 omfatter en vurdering af, om det ansøgte i forbindelse med andre planer og projekter vil kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 2A / 2B omfatter en vurdering af, om det ansøgte i sig selv vil kunne have en skadevirkning. Afskæringskriteriets pkt. 1 Kriteriet for hvornår et husdyrbrug i sammenhæng med andre planer og projekter ikke har en væsentlig påvirkning af et habitatområde er, at der ikke sker en stigning i husdyrtrykket i oplandet til habitatområdet. Husdyrtrykket i oplandet til Hjarbæk og Mariager Inderfjord er i perioden fra 2007 til 2015 faldende, hvorfor det ansøgte i kumulation med andre projekter og planer i oplandet i henhold til miljøstyrelsens vejledning ikke vurderes at have en skadesvirkning på habitatområdet. Afskæringskriteriets pkt. 2A / 2B 47

48 Kriteriet for, hvornår et projekt i sig selv påvirker et habitatområde væsentligt er, at kvælstofbelastningen fra projektet ikke overstiger 5 % af den samlede kvælstofbelastning af habitatområdet, hvis habitatområdet er kvælstoffølsomt, og 1 % hvis habitatområdet er særligt sårbart. I henhold til miljøstyrelsens vejledning om, hvornår et landbrug har en væsentlig påvirkning af et habitatområde, skal der i vurderingen alene indgå den merbelastning (husdyrbidraget) der er i forhold til en situation, hvor der havde været planteavl på arealerne. Mariager Fjord klassificeres af Mariagerfjord Kommune, som et særlig sårbart område jf. Miljøstyrelsens vejledning om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande, idet inderfjorden er et lukket bassin og yderfjorden er Natura2000- område. Desuden kan hele oplandet til fjorden betragtes som opland til habitatområde nr. 14 i yderfjorden pga. den udstrakte opblanding af vandet i fjorden. Nitratudvaskningen fra projektet må således maksimalt udgøre 1 pct. af den samlede kvælstofudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland. Den nuværende kvælstofpåvirkning af Mariager Inderfjord er ifølge Vandplanen kg N/år. 1 pct. heraf er kg. Hjarbæk Fjord klassificeres af Mariagerfjord Kommune, som særlig sårbare områder jf. Miljøstyrelsens Vejledning om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande, idet fjorden er et lukket bassin og samtidigt et meget følsomt Natura2000- områder. Dette betyder, at det ansøgte ikke må udgøre mere end 1 % af den samlede udvaskning til fjord og sø, hvis projektet skal kunne udelukkes at kunne have en skadesvirkning på fjorden. Den nuværende kvælstofpåvirkning af Mariager Inderfjord er ifølge Vandplanen kg N/år. Ifølge ansøgningssystemet er der en merudvaskning fra arealerne på 5,6 kg N/ha/år i forhold til en planteavlsbedrift. Det svarer til en total medudvaskning fra rodzonen på 2.958,3 kg N/år, hvilket er under 1 % af den maksimalt tilladte påvirkning af Mariager Inderfjord og Hjarbæk Fjord. Også når der ikke tages højde for jordens denitrifikation og den oplandsopdelte udvaskning. Afskæringskriteriets pkt. 2A / 2B er derfor opfyldt. Fosforpåvirkning af habitatområderne Natur- og Miljøklagenævnet har med afgørelsen NMK anlagt den praksis, at reglerne i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit C (det generelle beskyttelsesniveau for fosforoverskud) suppleret med adgangen til at fastsætte skærpede vilkår efter bekendtgørelsens 11, stk. 2-4, jf. bilag 4, afsnit 2 gør op med reguleringen af fosforoverskuddet i sager efter husdyrbruglovens 11. Som følge heraf foretages der ingen yderligere vurdering at fosforpåvirkningen af habitatområderne. Det er på baggrund af ovenstående Mariagerfjord Kommunes vurdering, at det aktuelle projekt opfylder det generelle beskyttelsesniveau for overfladevand, der er fastsat i det danske lovgrundlag vedr. husdyrbrug, og ar husdyrbruget hverken i sig selv eller i sammenhæng med andre projekter påvirker habitatområder væsentligt. Det samlede udpegningsgrundlag for habitatområdet er dog vedlagt som bilag Kvælstofudvaskning til grundvandet Ejendommen har udbringningsarealer, som er beliggende i nitratfølsomt indvindingsopland, jf. bilag 10. Ejendommen har 4 arealer i NFI. Det drejer sig om mark 8-1, 9-0, 15-0 og Ingen af arealerne ligger i indvindingsopland til et vandværk. Udvaskningen er på 64 mg nitrat/l for 3 af markerne og 82 mg nitrat/l for mark 15-0 med en merbelastning på -5 til -6 mg nitrat/l 48

49 Udvaskningen overstiger ikke planteavlsniveauet, som er på 64 til 81 mg nitrat/l. Husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau er overholdt. Mariagerfjord Kommune vurderer, at udvaskningen af nitrat til grundvandet i denne sag ikke medfører en væsentlig miljøpåvirkning, idet lovens generelle beskyttelsesniveau er tilstrækkeligt til at beskytte grundvandet. 49

50 4. Samlet vurdering På baggrund af ansøgningsmaterialet samt Kommunens registreringer af områdets grundvands-, vandløbs- og naturforhold har Kommunen vurderet, at miljøgodkendelsen, med de pågældende vilkår for anvendelse og drift af udspredningsarealerne, ikke vil medføre en væsentlig virkning på miljøet. Mariagerfjord Kommune vurderer: at udvidelse af husdyrbruget kan godkendes, idet udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig genepåvirkning af naboer, naturområder omfattet af 7 i loven, Natura 2000 områder overbelastet med fosfor (Limfjorden og Mariager Fjord), kvælstofsårbare Natura områder (Limfjorden og Mariager Fjord), grundvandet herunder nitratfølsomme indvindingsområder samt landskabelige værdier og kulturmiljøer. Endvidere er det vurderet, at ændringen og udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af 3- områder eller andre naturområder, som er beskyttet mod tilstandsændring. Endvidere er det vurderet, at udvidelsen/ændringen ikke vil medføre væsentlige ændringer i arealer, som er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde eller er særlig sårbar overfor næringsstofpåvirkning. Endeligt er det vurderet, at de ovennævnte naturområders bestande af vilde planter og dyr samt deres levesteder ikke vil påvirkes væsentligt af det ansøgte projekt. at der anvendes bedst tilgængelig teknik, til at forebygge og begrænse eventuel forurening. 50

51 Bilag 1. Situationsplan 51

52 Bilag 2. OML-beregninger 52

53 53

54 54

55 55

56 56

57 57

58 Bilag 3. Placering af afkast incl. Miljømoduler 58

59 Bilag 4. Bruttoarealkort 59

60 Bilag 5. Udbringningsareal 60

61 Bilag 6. Arealer i NFI 61

62 Bilag 7. Kapacitetsopgørelse 62

63 Bilag 8. Naturpunktsberegninger og Natura

64 Bilag 9. Udpegningsgrundlag Natura 2000-område nr. 30 omfatter EF-Habitatområde nr. og EF- Fuglebeskyttelsesområder nr. 14 og 24 Udpegningsgrundlag for: Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 64

65 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Udpegningsgrundlag for: Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 Lovns Bredning Sangsvane Hvinand Toppet skallesluger Stor skallesluger Udpegningsgrundlag for: Fuglebeskyttelsesområde nr. 24 Hjarbæk Fjord Rørdrum Sangsvane Engsnarre Klyde Hjejle Taffeland Troldand Hvinand Blishøne 65

66 Natura 2000-område nr. 30 omfatter EF-Habitatområde nr. 30 og EF- Fuglebeskyttelsesområder nr. 14 og 24 Udpegningsgrundlag for: Habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal 1013 Kildevælds-vindelsnegl (Vertigo geyeri) 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) 1042 Stor kærguldsmed (Leucorrhina pectoralis) 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund ( vigtige orkidélokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 Skovbevoksede tørvemoser 91E0 Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 66

67 Udpegningsgrundlag for: Fuglebeskyttelsesområde nr. 14 Arter på bilag 1, jf. Arter, jf. artikel Ynglende Trækkende i.h.t. artikel 4, stk. 1 4, stk. 2 i.h.t. DMU s database DMU s database Kriterier Sangsvane T F4 Hvinand T F6 Toppet skallesluger Stor skallesluger T T F4 F4 Udpegningsgrundlag for: Fuglebeskyttelsesområde nr. 24 Arter på bilag 1, jf. Arter, jf. artikel Ynglende Trækkende i.h.t. artikel 4, stk. 1 4, stk. 2 i.h.t. DMU s database DMU s database Kriterier Rørdrum Y F3 Sangsvane T F2, F4 Engsnarre Y F1 Klyde T F4 Hjejle T F6 Taffeland T F4 Troldand T F4 Hvinand T F4 Blishøne T F4 Rørdrum Sangsvane Engsnarre Klyde Hjejle Taffeland Troldand Hvinand Blishøne 67

68 Udpegningsgrundlag for Natura 2000 i Mariagerfjord Kommune opdateret 2010 med nye udpegningsgrundlag for habitatområderne Natura 2000-område nr. 14 omfatter EF-Habitatområde nr. 14. og EF- Fuglebeskyttelsesområde nr. 2 og 15 Udpegningsgrundlag for: EF-Habitatområde nr. 14. Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 * Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 * Kystklitter med enebær 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld 68

69 Udpegningsgrundlag for: EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Pibesvane T F2, F4 Kriterier Sangsvane T F2, F4 Klyde Y F1 Hjejle T F2,F5 Fjordterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F3 Knopsvane T F4 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4 Bjergand T F4 Ederfugl T F4 Sortand T F4 Fløjlsand T F4,F7 Hvinand T F4 Stor skallesluger T F4 69

70 Udpegningsgrundlag for: EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 2, Ålborg Bugt, Nordlig del Arter på bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 Arter, jf. artikel 4, stk. 2 Ynglende i.h.t. DMU s database Trækkende i.h.t. DMU s database Kriterier Pibesvane T F2, F4 Sangsvane T F2, F4 Hjejle T F2, F4 Almindelig ryle Y T F1, F5 Splitterne Y F1 Havterne Y F1 Dværgterne Y F1 Lysbuget knortegås T F4 Gravand T F4,F5 Bjergand T F4 Ederfugl T F5,F7 Sortand T F4 Fløjlsand T F4,F7 70

71 Bilag 10. Høringssvar fra Viborg Kommune 71

72 Høringssvar af

73 73

74 Bilag 11. Kloakplan 74