Borgmestre: Omprioriteringsbidrag vil ramme alle områder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgmestre: Omprioriteringsbidrag vil ramme alle områder"

Transkript

1 5 04: Erhvervsuddannelser forsvinder fra Sjælland og Vestjylland 07: Inklusion giver ikke dårligere trivsel 10: Der fødes for få børn i 9 ud af 10 kommuner 12: Leder: Omprioriteringsbidrag er ingen gratis omgang MOMENTUM. 8. ÅRGANG. 5. UDGAVE KL. 8. MARTS 2016 Borgmestre: Omprioriteringsbidrag vil ramme alle områder 93 procent af borgmestrene svarer i ny Momentum-rundspørge, at regeringens årlige omprioriteringsbidrag vil betyde forringelser på den borgernære service, hvis det udmøntes fuldt ud. Især ældreplejen, skoler og daginstitutioner bliver ramt, men ingen områder går fri. Elever i folkeskolen, ældre på plejehjem og børn i daginstitutionerne vil alle blive ramt, hvis kommunerne skal leve op til et folketingsflertals krav om at spare 2,4 milliarder kroner om året frem mod ud af 10 borgmestre svarer i en ny Momentum-rundspørge, at en fuld udmøntning af omprioriteringsbidraget i 2017, 2018 og 2019 vil betyde forringelser af den borgernære service. Rundspørgen viser også, at ingen områder vil slippe for besparelser. 76 procent svarer, at de forventer, skoleområdet vil blive ramt af forringelser, 72 procent peger på ældreområdet, og 70 procent har svaret daginstitutionsområdet. I alt har borgmestrene kunnet sætte kryds ved 11 kommunale områder, og ingen af områderne går fri. Færrest forventer, at beskæftigelsesområdet og erhvervsservice vil blive ramt af serviceforringelser, men der er stadig henholdsvis 52 og 50 procent af borgmestrene, der har sat kryds ved de to. Claus Wistoft (V), borgmester i Syddjurs Kommune, mener, det er uundgåeligt at ramme de borgernære velfærdsområder, når man skal spare 17 millioner kroner årligt, som er opgaven i hans kommune.»det vil ramme de store serviceområder som børne- og unge-, sundheds- og ældreområdet. Det er klart, at det er der, det vil ramme mest, for det er der, de mange penge er,«siger Claus Wistoft. Det er ikke overraskende, men heller ikke urealistisk, at Claus Wistoft og hans borgmesterkolleger regner med brede Vil en fuld udmøntning af omprioriteringsbidraget i 2017, 2018 og 2019 betyde forringelser på den borgernære service i din kommune? (%) Ja - 93 Kilde: Momentum. Rundspørge til borgmestre Ved ikke - 5 Nej - 2 4

2 Økonomi Hvilke områder forventer du vil blive ramt af serviceforringelser i din kommune? (%) Skoleområdet 76 Ældreområdet 72 Daginstitutionsområdet 70 Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Omprioriteringsbidraget tvinger kommunalpolitikere til at forklare besparelser lokalt, mens folketingspolitikerne kan bruge midlerne til at signalere en opprioritering af et område i finansloven? (%) Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Kilde: Momentum. Rundspørge til borgmestre 76 Den kommunale administration 70 Sundhedsområdet 69 Det specialiserede socialområde 67 Kultur- og fritidsområdet 67 Teknik- og miljøområdet 61 Handicapområdet 59 Beskæftigelsesområdet 52 Erhvervsservice 50 Andet 22 Kilde: Momentum. Rundspørge til borgmestre Af Rasmus Giese Jakobsen, besparelser på de borgernære områder som følge af omprioriteringsbidraget. Sådan siger Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).»Når man i kommunerne skal finde den her ene procent om året, så er det usandsynligt, at man vil kunne gøre det uden at komme ind på de borgernære områder,«siger Kurt Houlberg. Usikkerhed om budgetter Det er ikke, fordi effektiviseringer er et fremmedord i kommunerne, for alene i de seneste fem år har kommunerne samlet fundet over 13 milliarder kroner gennem effektiviseringer. Men derfor har man også nået et leje, hvor man ikke kan opretholde servicen over for borgerne, hvis der skal spares mere. Det mener KL s formand og borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm.»Tallene viser jo, at kommunerne har effektiviseret for et enormt beløb, så hvis vi skal levere 2,4 milliarder til staten hvert år, kommer vi ikke uden om reelle besparelser. Den nye undersøgelse viser meget klart, at det vil kunne mærkes i ældreplejen, daginstitutionerne og på skolerne, hvis man fastholder dette krav, og det må partierne på Christiansborg stå på mål for,«siger Martin Damm. Claus Wistoft, borgmester i Syddjurs, mener som sagt også, at besparelsen vil ramme bredt. Og hvis der skal effektiviseres mere, så er omprioriteringsbidraget ifølge ham slet ikke måden at gøre det på.»vi kommuner kan sidde og lave et budget lige efter sommerferien, og så kommer der en finanslov i oktober, som måske leverer nogle penge tilbage til et område, som vi lige har skåret dem væk fra. Det er en tudetosset proces,«siger Claus Wistoft. Han er især utilfreds med den usikkerhed om de kommunale budgetter, som omprioriteringsbidraget skaber. I økonomiaftalen for 2016 lykkedes det KL at sikre, at kommunerne kun skulle aflevere 500 millioner til statskassen, men for 2017, 2018 og 2019 er det skrevet ind i budgetloven, at kommunerne hvert år skal aflevere 2,4 milliarder kroner. Kommunerne skal senest have vedtaget deres budgetter i oktober, men først i november ved de, om nogle af pengene måske øremærket til bestemte områder kommer tilbage via finansloven. 58 procent af borgmestrene i Momentum-undersøgelsen regner med, at nogle af midlerne fra omprioriteringsbidraget bliver ført tilbage til kommunerne i 2017, 2018 og 2019, men man kan ikke vide det på forhånd, siger Kurt Houlberg.»Det bliver gætværk, og det er en af de allerstørste frustrationer i kommunerne omkring omprioriteringsbidraget. Uanset om man sidder i en daginstitution eller har ansvaret for driften af en hel kommune, så er usikkerhed om budgettet aldrig særlig attraktivt at skulle agere på baggrund af. Det kan betyde, at det er vanskeligere at styre og tænke langsigtet. Både i forhold til rekruttering af medarbejdere og ledere, og i forhold til at planlægge hvordan servicen skal se ud på en lang række områder,«siger Kurt Houlberg. Christiansborg ligger i læ Uvisheden fylder også meget hos Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), fordi det gør styringen af kommunen meget besværlig.»det kommer under alle omstændigheder til at betyde besparelser på servicen, men det er også et meget stort problem, at vi ikke ved, hvor meget vi mister, for man kan ikke bare skrue op og ned på den kommunale service på en dag eller to. Når vi skal ændre på serviceniveauerne, så skal borgerne revisiteres, og der skal laves kompenserende tiltag. Det er jo ikke sådan, at borgerne forsvinder, fordi man ændrer på serviceniveauerne,«siger Carsten Rasmussen. Venstres finansordfører, Jacob Jensen, erkender, at processen ikke er optimal.»jeg forstår udmærket irritationen over, at man skal sidde og lægge budget ud fra, at man tror eller håber, at noget af det kommer tilbage igen. Men der må man være lidt kold og sige, at det er nu engang vilkårene i jernindustrien, at sådan fungerer det lige i øjeblikket,«siger Jacob Jensen. 2 - MOMENTUM 5-8. MARTS 2016

3 Forventer du, at regeringen i 2017, 2018 og 2019 vil føre nogle penge fra omprioriteringsbidraget tilbage til kommunerne? (%) Ja, i alle årene 58 Ja, i nogle af årene 17 Nej 6 Ved ikke 15 Andet 4 Kilde: Momentum. Rundspørge til borgmestre Han peger på den generelle økonomiske situation og udfordringen fra flygtninge- og migrantkrisen som årsager til, at der er behov for en overordnet prioritering af midler mellem kommuner, regioner og stat.»vi er i samme båd, for vi er i en situation, hvor vi har nogle kæmpe udgifter på ikke mindst asylområdet, som vi også anerkender og taler med kommunerne om i disse dage. Vi kan kun løse det sammen, og derfor giver det lige præcis i øjeblikket ikke særlig meget mening at blive ved med at sige, at vi har en kasse, som man ikke må røre ved, selv om der kommer nogle helt vildt ekstraordinære udgifter på et andet område,«siger Jacob Jensen. Men det stigende antal flygtninge giver også store udgifter i kommunerne, der blandt andet skal skaffe boliger og oprette nye daginstitutioner og hundredevis af modtageklasser i folkeskolen. Derfor giver det ingen mening at finde penge ved at skære i kommunernes budgetter, mener KL s formand Martin Damm.»Der er ingen logik i på den ene side at tage milliarder fra kommunerne, når vi samtidig skal stå med ansvaret for en masse nye borgere. Vi anerkender, at det er en fælles udfordring, men man løser den altså ikke med et omprioriteringsbidrag,«siger Martin Damm. Øremærkning vil fortsætte Ud over de besværliggjorte budgetter synes Syddjurs-borgmester Claus Wistoft også, at processen tvinger kommunalpolitikerne til besparelser, som Christiansborg-politikerne kan lukrere på.»det er kun at sætte kommunestyret i et dårligt lys. Først skærer vi pengene væk, og så kommer Folketinget som den gode, flotte giver og leverer gaven tilbage. Og så tvinges vi til at bruge pengene på et område, hvor vi i virkeligheden ikke synes, der er behov, eller hvor vi lige har skåret dem væk og tacklet den ballade, det giver,«siger Claus Wistoft. Han regner med, at der vil blive tilbageført nogle midler til kommunerne, men han tror, de vil være øremærkede til særlige områder ligesom den såkaldte værdighedsmilliard på ældreområdet i Dermed er han på linje med et flertal af borgmestrene. Af Momentums undersøgelse fremgår det, at 61 procent af borgmestrene regner med, at tilbageførte penge bliver øremærkede, mens 39 procent tror, det bliver frie midler, som kommunerne selv kan disponere over. Næstved-borgmester Carsten Rasmussen tror også, at eventuelle tilbageførte midler vil være øremærkede til bestemte områder, men det kan være svært at vide på Christiansborg, hvad der er brug for i de enkelte kommuner.»problemet er, at man tager nogle penge, som man efterfølgende vil give tilbage til nogle bestemte formål. Men der er stor forskel på, hvad der er behov for i kommunerne,«siger Carsten Rasmussen. Heller ikke Claus Wistoft synes, at midler til bestemte områder er en god idé.»det er ikke bare nemmere med frie midler, men også mere fornuftigt. Hvordan er det, man inde i Folketinget kan sidde og pege på, hvor Syddjurs Kommune har mest brug for pengene? Det er ikke dem, der sidder i suppedasen hver dag og har fingeren på pulsen. Det bliver meget symbolpolitik, selv om jeg godt ved, at folketingspolitikerne ikke anerkender den præmis. Det er deres ret at gøre, som de gør, men det er ikke særlig kønt,«siger Claus Wistoft. Om undersøgelsen Momentum har sendt et internetbaseret spørgeskema til alle landets borgmestre. 63 borgmestre har svaret i perioden 11. februar-2. marts 2016, hvilket svarer til en svarprocent på 64. Ikke alle borgmestre har svaret på alle spørgsmål, men alle spørgsmål er besvaret af mindst 54 procent af borgmestrene. MOMENTUM 5-8. MARTS

4 Uddannelse Erhvervsuddannelser forsvinder fra Sjælland og Vestjylland Af Rasmus Giese Jakobsen, Analyse: Lasse Vej Toft, KL s Analyseenhed Antallet af uddannelsesretninger på erhvervsskoler er faldet siden 1993 i vestjyske og sjællandske kommuner, mens det er steget i kommuner med større byer. Det kan tvinge unge til at rejse længere for at få deres uddannelsesønske opfyldt og kan betyde, at nogle slet ikke får taget en uddannelse, siger forsker, der mener, at taxameterordningen er en stor del af forklaringen på udviklingen. Unge i vestjyske og sjællandske kommuner har fået færre erhvervsuddannelser at vælge imellem tæt på deres bopæl. En ny Momentum-analyse viser, at der i hele 39 kommuner var færre erhvervsuddannelsesretninger i 2014 end i Derudover er erhvervsskoler helt nedlagt i syv kommuner. Analysen viser, at det især er i vestjyske og sjællandske kommuner, at de unge har fået færre uddannelsesmuligheder. I samme periode er antallet af uddannelsesretninger kun steget i 15 kommuner, og i tre kommuner er der som noget nyt blevet mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Udviklingen er et billede på, at det er sværere at få økonomien til at løbe rundt på de enkelte uddannelsesretninger i områder, hvor der er få elever. Det mener Christian Helms Jørgensen, professor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.»Dels er der stordriftsfordele og en masse basisfunktioner som administration, der er betydeligt dyrere, hvis man skal have dem liggende ude i små enheder. Dels er der et spørgsmål om kvalitet forstået på den måde, at der skal være et undervisningsmiljø for både de unge og underviserne,«siger Christian Helms Jørgensen. Ifølge ham er det indførelsen af taxameterordningen i uddannelsessystemet, der er årsag til, at økonomiske hensyn på uddannelsesstederne får dem til at lukke eller flytte nogle uddannelsesretninger. Men professoren mener ikke nødvendigvis, at det samfundsmæssigt er en hensigtsmæssig udvikling.»det er et eksempel på, at den øgede markedsgørelse af uddannelser kan virke kontraproduktivt i forhold til samfundets bredere interesser. Det kan sagtens være, at det samfundsmæssigt er fornuftigt at have en bredere dækning af skoler i lokalområderne, men når man har lavet en styringslogik, der får det hele til at handle om økonomi på den enkelte institution, er det ikke rentabelt for skolerne at have nogle små afdelinger liggende ude omkring, hvor der forholdsmæssigt er mere personale pr. elev,«siger Christian Helms Jørgensen. Afstand har en betydning Struer er en af de kommuner, der ikke siden 2007 har kunnet udbyde tekniske uddannelser på sin campusskole. Og det har betydning for lokalsamfundet, når uddannelsesmulighederne forringes eller helt forsvinder. Det siger Struer Kommunes borgmester, Mads Jakobsen (V).»Man har argumenteret med faglighed og kritisk masse, når man har lukket uddannelser. Men vi kan bare sige, at det skubber balancen i Danmark i en forkert retning. Samtidig må vi konstatere, at afstand til uddannelsesmuligheder faktisk betyder noget for, om de unge tager en uddannelse,«siger Mads Jakobsen. Det sidste er professor Christian Helm Jørgensen enig med ham i. Han har set på flere undersøgelser af afstands betydning for at tage en uddannelse, og resultaterne er ret klare.»det er tydeligt, at skole-hjem-distancen har en betydelig effekt på andelen af unge, der gennemfører ungdomsuddannelse. Det gælder specielt for den gruppe, der ikke selv har MOMENTUM 5-8. MARTS 2016

5 Gennemsnitligt antal EUD-uddannelsesretninger i 1993 og 2014, fordelt på kommunetyper København by og omegn Aarhus, Aalborg, Odense Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune ,8 36,7 4,7 8,7 8,5 5,6 Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik ,6 40 5,3 8,1 6,9 4,2 Ændring i % Om undersøgelsen Momentum har via forskeradgang til Danmarks Statistik koblet alle ordinære uddannelsesforløb med kommuneplaceringen af uddannelsesinstitutionerne for at kortlægge EUDudbuddet i kommunerne. Der ses kun på praktik- og hovedforløb, og der fokuseres på, hvor uddannelsen kan afsluttes. Kun kommuner med minimum 5 startende EUD-elever i året registreres som havende et EUD-udbud. Ligeledes skal en aktiv EUD-retning have minimum 5 startende elever i året for at tælle med. Dog medtælles det som én aktiv EUD-retning, hvis ingen enkeltretning har 5 eller flere startere, og der samtidig er mindst 5 startende elever på tværs af EUD-retninger. Alle EUD-retninger er identificeret via Danmarks Statistisk uddannelseskoder (UDD) på EUD-niveau. Nye EUD-retninger er defineret som retninger, der ikke var udbudt noget sted i landet i 1993, men som er udbudt i Udvikling i antallet af erhvervsuddannelsesretninger fra 1993 til 2014 Bornholm Nedlagt i perioden Hjørring Færre uddannelsesretninger Uændret udbud Flere uddannelsesretninger Oprettet i perioden Intet udbudt i hverken 1993 eller 2014 Thisted Morsø Skive Jammerbugt Vesthimmerland Brønderslev Aalborg Rebild Mariagerfjord Lemvig Struer Viborg Randers Holstebro Favrskov Frederikshavn Norddjurs Syddjurs Læsø Allerød Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk Furesø Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup København Albertslund Rødovre Frederiksberg Glostrup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Tårnby Ishøj Dragør Ringkøbing-Skjern Fanø Varde Esbjerg Herning Billund Ikast-Brande Vejen Silkeborg Vejle Kolding Haderslev Skanderborg Aarhus Horsens Odder Hedensted Fredericia Middelfart Nordfyn Odense Samsø Kerteminde Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Odsherred Frederikssund Slagelse Halsnæs Hillerød Fredensborg Holbæk Roskilde Lejre Greve Sorø Solrød Ringsted Køge Næstved Gribskov Helsingør Egedal Stevns Faxe Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik MOMENTUM 5-8. MARTS

6 bil og bor i et område med en ofte ganske tynd dækning af offentlig transport,«siger Christian Helms Jørgensen. Hos LO er næstformand Ejner K. Holst enig i, at afstand har en betydning for unges valg af uddannelse, men han mener ikke, at man skal åbne uddannelsesretninger kun baseret på geografi. For ham er urbaniseringen det underliggende problem, og den kan man efter hans mening ikke ændre på via erhvervsskolerne.»det er selvfølgelig ønskværdigt, at vi har så finmasket et udbud som overhovedet muligt, men vi skal bevare kvaliteten. Det overliggende problem er, at der er affolkning i de her områder, og derfor bliver det svært at have både økonomisk volumen og volumen til et studiemiljø,«siger Ejner K. Holst, der også peger på, at flyttede virksomheder giver udfordringer med at finde praktikpladser. Kommuner kæmper for uddannelser Analysen viser ikke blot, at antallet af uddannelsesretninger daler på erhvervsuddannelserne i en række vestjyske og sjællandske kommuner. Den viser også, at de samme områder ikke bliver valgt til i samme omfang som andre kommuner, når der bliver oprettet nye uddannelsesretninger. For eksempel har hverken Vordingborg, Lemvig eller Varde kommuner fået nye uddannelser, mens Odense, Aarhus og Aalborg har fået henholdsvis 12, 13 og 17 nye uddannelsesretninger siden I Vordingborg Kommune kan man stadig tage et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men hovedforløb skal de unge til Næstved eller Slagelse for at gå på. Borgmester i Vordingborg Knud Larsen (V) har stor opmærksomhed på, at kommunens ansatte på uddannelsesområdet er oppe på tæerne, som han siger.»hvis ikke vi gør noget, kan jeg se, at uddannelserne i Region Sjælland bliver koncentreret omkring Slagelse, Roskilde, Køge og Holbæk. Hvis vi bare sidder på hænderne og siger, at det må udviklingen klare, så kører det forbi os,«siger Knud Larsen. Han studerede selv i Haslev dengang, der stadig lå et teknikum. I 1998 blev det flyttet til Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, og det har sat sit spor på hele regionen, siger Knud Larsen.»Mange af dem, der blev uddannet på teknikum i Haslev, er dem, der har siddet som virksomhedsejere og iværksættere på Sydsjælland og Lolland-Falster. Da man centraliserede det til Lyngby, mistede vi en stor del af fødekæden,«siger Knud Larsen. I Struer arbejder de aktivt på at forbedre uddannelsesmulighederne for de lokale unge. Blandt andet forsøger Struer Statsgymnasium at få lov til at udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det vigtige er at sikre valgmuligheder for de unge, mener borgmester Mads Jakobsen.»Man skal have et reelt valg for at vælge EUD-vejen, hvis det er det, man gerne vil. Hvis Peter på 15 år overvejer, hvilken vej han skal efter sommerferien, så har den lange vej til erhvervsuddannelsen indflydelse på valget. Jeg vil tro, at der er nogle, der kommer i det almene gymnasium, som med stor fordel kunne have valgt EUD eller HTX. Det, at muligheden for at gå erhvervsskolevejen er til stede i nærmiljøet, betyder rigtig meget,«siger Mads Jakobsen. Et er lokale initiativer, men hvis man skal ændre på udviklingen over en bred kam, så skal man se på de styringsmekanismer, der er årsagen til centraliseringen. Det mener professor Christian Helms Jørgensen.»Et af de grundlæggende problemer i det her er, at man har bedt skolerne om først og fremmest at have blikket rettet mod deres egen bundlinje. Derfor er det oplagte at se på den styringsform, der betyder, at skolerne bare kan tænke på deres økonomi i stedet for at tænke på, om de udfylder deres samfundsmæssige rolle ved at sikre, at der er nogle tilgængelige tilbud om uddannelse, uanset hvor man bor,«siger Christian Helms Jørgensen. 6 - MOMENTUM 5-8. MARTS 2016

7 Skole Inklusion giver ikke dårligere trivsel Af Jens Baes-Jørgensen, Analyse: Nadja Christine Andersen, KL s Analyseenhed Trivslen blandt specialskoleelever, der er kommet tilbage til den almene folkeskole, er ikke lavere end eleverne på specialskole. Det viser ny Momentum-analyse af den nationale trivselsmåling. Forsker og KL finder resultatet positivt, selv om der stadig skal arbejdes med at komme op på de andre elevers niveau. Skoleeleverne oplever også fremgang i inklusionsarbejdet, mens lærerne savner flere ressourcer. Da Folketinget i 2012 satte et mål om, at 96 procent af alle skolebørn skal modtage undervisning i den almene folkeskole, skabte det flere steder frygt for, hvordan det ville gå de specialskoleelever, der skulle flyttes tilbage til folkeskolen. Men en ny Momentum-analyse på baggrund af den nationale trivselsmåling blandt elever på folkeskoler og specialskoler viser, at der stort set ingen forskel er på trivslen blandt eleverne i specialskoler og dem, der er tilbageført fra specialskole til folkeskolen. Når eleverne selv vurderer deres sociale trivsel, ligger 88 procent af både de tilbageførte elever og eleverne i specialskole over middel på en skala fra et til fem, hvor fem er bedst. Og der er faktisk flere af de tilbageførte (49 procent), som ligger over fire på skalaen end blandt specialskoleeleverne (45 procent). Også når det gælder den faglige trivsel, ligger de to grupper af elever meget tæt med henholdsvis 77 og 80 procent af de tilbageførte og specialklasseeleverne over middel. Ifølge Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er det meget positivt, at de tilbageførte elevers sociale trivsel er på niveau med eleverne på specialskoler, og at der er ret små forskelle på de to gruppers faglige trivsel.»der er sat et ambitiøst mål om, at alle elever, og dermed også de tilbageførte elever og eleverne i specialtilbud, skal udvikle sig mest muligt fagligt og have en høj trivsel. Det er derfor også umiddelbart positivt, at de tilbageførte elever ikke adskiller sig væsentligt fra elever i specialskoler og dermed som gruppe ikke ser ud til at have haft problemer med at forlade specialskolernes rammer,«siger Chantal Pohl Nielsen. For både specialskoleeleverne og de tilbageførte elever er der dog et spring op til de øvrige elever i almenklasserne, hvor 93 procent har en social trivsel og 89 procent en faglig trivsel over middel.»når man ser på den sociale trivsel blandt de tilbageførte, så ser det overordnet fornuftigt ud. Der er kun et lille gab op til andre elever i folkeskolen, og de tilbageførte elever er altoverovervejende tilfredse, og der er kun relativt få, der har en dårlig social trivsel. Hvad angår den faglige trivsel, er gabet større, og en noget større andel ligger lavt, så der er stadig noget at arbejde med på det punkt,«siger Chantal Pohl Nielsen. Hun mener dog ikke, det er overraskende, at trivslen blandt eleverne i almenklasserne er højere end blandt de tilbageførte elever:»det er i sagens natur elever med nogle særlige behov og udfordringer, som spiller ind på deres trivsel i skolen. Flere får derfor støtte og har særlige forløb for, at inklusionen kan lade sig gøre, men det kan også gå ud over deres deltagelse i almenklassens faglige og sociale fællesskab. Det var jo formentlig nogle af de udfordringer, der var medvirkende til, at de kom på specialskole, og det vil kontinuerligt være en udfordring at få opbygget den selvtillid, der skal til for, at de kan indgå og trives i klassens sociale og faglige fællesskab.«4 MOMENTUM 5-8. MARTS

8 Social trivsel i klasse, skoleåret 2014/2015 (%) Faglig trivsel i klasse, skoleåret 2014/2015 (%) 1,0-2,0 2,1-3, Elever i almenklasser Tilbageførte elever Elever i specialtilbud 1,0-2,0 2,1-3, Elever i almenklasser Tilbageførte elever Elever i specialtilbud 3,1-4, ,1-4, ,1-5, ,1-5, Note: Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 er den mindst positive værdi til vurdering af trivsel, og fem er den mest positive. Social trivsel er et gennemsnit af 10 spørgsmål omkring elevens opfattelse af sit tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og den nationale trivselsmåling Note: Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 er den mindst positive værdi til vurdering af trivsel, og 5 er den mest positive. Faglig trivsel er et gennemsnit af otte spørgsmål omkring elevens opfattelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og den nationale trivselsmåling For Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, er der ingen tvivl om, at omstillingen til en mere inkluderende skole, hvor alle børn lærer mere og trives, skal lykkes.»det er derfor glædeligt, at undersøgelsen viser, at de tilbageførte børns trivsel ikke ligger under trivslen blandt børnene på specialskolerne, som det ellers var frygtet. Det er ikke mindst glædeligt, at de tilbageførte elever allerede er tæt på de andre elever i den almene folkeskole, når det gælder den sociale trivsel. Det er nemlig et rigtig godt udgangspunkt for at arbejde med det faglige,«siger Anna Mee Allerslev og tilføjer:»de nye muligheder i folkeskolereformen vil også være med til at styrke læringen og den sociale trivsel hos elever med særlige behov. Det gælder eksempelvis mere tid til at lære dansk og matematik, afvekslende og motiverende undervisning samt mulighed for holddannelse og masser af motion og bevægelse,«siger Anna Mee Allerslev. : Efterhånden som vi er kommet i gang med det, hører jeg flere og flere positive historier fra inklusionsindsatsen Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever Også Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever, mener, at folkeskolereformen skaber bedre rammer for inklusionen. Det gælder ikke mindst tiltagene med bedre muligheder for at tænke bevægelse ind i undervisningen. Elevernes oplevelser med inklusionen spænder ifølge Silke Fogelberg fra meget positive til negative oplevelser, men det går i den rigtige retning.»i starten følte vi ikke, at ressourcerne fulgte med eleverne fra specialskolerne, men efterhånden som vi er kommet i gang med det, hører jeg flere og flere positive historier fra inklusionsindsatsen. Jeg er derfor heller ikke i tvivl om, at der sidder nogle elever på specialskolerne, der godt kunne være i den almene skole,«siger Silke Fogelberg. Derfor har Danske Skolelever også indledt et samarbejde med Sammenslutningen af Unge Med Handicap, hvor de i fællesskab tager ud på skoler og informerer om, hvad inklusion er.»det har været fedt for elever, som lige pludselig kan række hånden op og sige: Jeg er faktisk ordblind, og resten af klassen kan sidde og tænke, det anede jeg ikke. Man har været lidt berøringsangst i forhold til at tale om, hvad inklusion reelt handler om, men det er vigtigt at tale åbent om det, så man ikke skammer sig over at have nogle udfordringer. For alle kan have udfordringer,«siger Silke Fogelberg. I Danmarks Lærerforening mener næstformand Dorte Lange derimod, at Momentum-analysen dokumenterer lærernes oplevelse af, at inklusionen er en udfordring, som lærerne ikke får tilstrækkelig gode muligheder for at løfte.»når du sammenligner eleverne med særlige behov med sig selv, så ser du ikke et stort problem, men når du sammenligner med elever, der ikke har været i andre tilbud, så er der forskel. Og det nikker vi genkendende til, da lærerne generelt ikke føler, de kan give de inkluderede elever og dermed også de øvrige elever i klassen den undervisning, de reelt har krav på,«siger Dorte Lange og tilføjer:»samtidig skal man holde sig for øje, at man spørger eleverne selv om deres sociale og faglige trivsel. Altså om de selv synes, de har det godt fagligt og socialt. Og det føler de 8 - MOMENTUM 5-8. MARTS 2016

9 ikke i lige så høj grad som de andre elever, uden at det i deres egen selvoplevelse er så katastrofalt. Men lærerne som professionelle vurderer, at de her elever ikke får tilstrækkelig god undervisning.«inklusion er en løbende proces Herning er en af de kommuner, der har haft succes med at inkludere flere børn i den almene folkeskole i de senere år. Det skyldes blandt andet, at man har fået ændret organisationens tankegang i forhold til, hvornår det er nødvendigt at overføre elever til specialskole, fortæller Bo Meldgaard, leder af Center for Børn og Læring i Herning Kommune.»Vi revisiterer de inkluderede elever hvert år, og der er selvfølgelig nogle få, hvor vi har været nødt til at sige, at det ikke fungerer, men for langt størstedelen har det været rigtig godt. Både elever og forældre har været glade for at kunne være i nærheden af kammerater og nærområdet. Og når vi ser på elevernes trivsel og faglige niveau, er det steget, og dermed er inklusionen blevet en gevinst for hele klassen,«siger Bo Meldgaard og tilføjer:»det første skoleår var der da nogle, der kiggede lidt på sig selv og hinanden for at finde ud af, hvad de skulle stille op med det her. Men jeg kan ikke sige andet, end at det har været en stor succes, og det har været med til at skabe en ny opfattelse af rummelighed, hvor tendensen ellers har været, at hvis man ikke lige passede ind, så kom man på specialskole.«fokus på det enkelte barn Arbejdet med at inkludere flere børn i den almene folkeskole har været i gang i Herning siden 2007 og er sket i tæt og målrettet parløb mellem skoler, daginstitutioner, lærere, pædagoger og psykologer.»vi prøver også med andre målgrupper og ser på, hvordan det kan lykkes med dem. Det er dog vigtigt at huske på, at selv om noget er lykkedes med eksempelvis en gruppe autister, så kan man ikke gøre det med alle autister og bare forvente, at det lykkes. Inklusion handler om at have fokus på det enkelte barn, så vi kan ikke putte alle ind i det samme skoletilbud, selv om de har den samme diagnose,«siger Bo Meldgaard. Ifølge seniorforsker Chantal Pohl Nielsen bliver der generelt på landets folkeskoler arbejdet rigtig meget med at finde den rette balance mellem støtte til enkeltelever og støtte til klasser som helhed for at få inklusion til at lykkes.»der er megen opmærksomhed på, hvad det betyder at inkludere så forholdsvis mange, og hvad det betyder for de andre elevers trivsel og faglighed. Der viser forskningen i Danmark indtil videre, at den ikke eller kun i begrænset omfang påvirkes af, at der tilbageføres elever. Det hænger formentligt sammen med, at man har relativt få tilbageførte pr. skole, og skolerne er meget opmærksomme på, hvilken klasse de bliver tilbageført til,«siger Chantal Pohl Nielsen. Om undersøgelsen Momentum-undersøgelsen omfatter elever i klasse på kommunale grundskoler i skoleåret 2014/15. Der analyseres på elever, hvoraf 5,6 procent er elever i specialtilbud, og 0,4 procent er tilbageførte elever. Elevernes faglige og sociale trivsel er sammenfattet i hvert sit indeks, der er en sammenvejning af en række spørgsmål fra den nationale trivselsmåling, der blev gennemført på alle skoler i januar-marts Svarprocenten er 83 procent for eleverne i en almenklasse, 56 procent for eleverne i specialtilbud og 69 procent blandt de tilbageførte elever. Elever betragtes som tilbageførte, hvis de modtager normalundervisning på opgørelsestidspunktet (1. oktober 2014), men modtog segregeret specialundervisning på samme tidspunkt i 2013 eller Dermed har de tilbageførte elever højest gået i en almenklasse i to år. MOMENTUM 5-8. MARTS

10 Demografi Der fødes for få børn i 9 ud af 10 kommuner Af Rasmus Giese Jakobsen, I 9 ud af 10 danske kommuner blev der i 2014 født så få børn, at tilflytning er eneste mulighed for at sikre, at indbyggertallet ikke falder. I 70 procent af kommunerne har der ikke været en holdbar reproduktionsrate siden Børnene fødes primært i og omkring de store byer, hvor de unge søger hen for at studere og arbejde. I langt de fleste danske kommuner bliver der født så få børn, at det kræver tilflytning eller kraftigt stigende levetider, hvis indbyggertallet skal opretholdes på det nuværende niveau. I 2014 var det kun i Aarhus, Københavns, Frederiksberg, Glostrup og Ishøj kommuner, at der blev født nok børn til, at det alene kunne opretholde indbyggertallet. Forholdet mellem antallet af fødsler og middellevetiden kaldes reproduktionsraten, og 70 procent af kommunerne har ikke haft en holdbar reproduktionsrate siden Det viser en analyse fra rapporten Det lokale Danmark, der er udarbejdet af KL s analyseenhed og udgivet i et samarbejde mellem KL, Realdania og Erhvervs- og Vækstministeriet som et led i projektet På forkant. En de hårdest ramte kommuner er Bornholms Regionskommune, hvor hver nyfødt skal blive over 150 år gammel, hvis klippeøen skal opretholde sit folketal uden indvandring. Fødselstallet har været dalende på øen i en række år, men de seneste par år er der kommet yderligere udfordringer til.»vores flyttekonto har givet udfordringer, fordi der er flere, der er fraflyttet øen, end der er flyttet til. Det betyder noget ekstra for fødselstallet, for når man ser på befolkningssammensætningen, så mangler vi rigtig mange i alderen år, og det er lige præcis dér, man føder sine børn. Derfor får vi en kæmpe udfordring på det område,«siger borgmester Winni Grosbøll (S). Hun glæder sig dog over, at de seneste tal tyder på, at udfordringerne på Bornholm er ved at aftage lidt i styrke. For eksempel faldt befolkningstallet kun med 80 i 2015, som er noget mindre end det forventede minus på 450. Om det bliver til en decideret fremgang i 2016, er det dog for tidligt at sige noget om. Udviklingen på Bornholm ligner den i de fleste andre kommuner, der har mistet mange borgere i den fødedygtige alder. Det forklarer Bent Greve, professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.»Grundlæggende ser vi en fortsat befolkningsforandring, hvor de unge flytter mod byerne, bliver boende dér og får børn dér. Derfor ser vi, at de andre kommuner bliver affolket, og det vil de formentlig fortsætte med at gøre, sådan som vi også kender aldersstrukturen i de her kommuner i dag,«siger Bent Greve. Uddannelser i store byer Det er især muligheden for at uddanne sig, der i første omgang trækker de unge borgere mod de store byer. Det har de også oplevet på Bornholm.»Man kan sige, at vi bliver ramt af vores succes, for der er rigtig mange, der kommer videre i uddannelsessystemet. Cirka 70 procent af vores 18-årige forlader øen, og det er i sig selv ikke et problem, men det er en udfordring, hvis der ikke er et job at vende tilbage til, for så kommer de ikke tilbage,«siger Winni Grosbøll, der tilføjer, at det især er akademiske arbejdspladser, det kniber med. En fraflytning af unge borgere og dermed færre fødsler kan medføre flere forskellige problemer i kommunerne. Et eksempel er skole- og institutionslukninger, og det kan være første led i en sneboldseffekt MOMENTUM 5-8. MARTS 2016

11 Om undersøgelsen Analysen om reproduktion er en del af rapporten Det lokale Danmark, der er udarbejdet af KL s Analyseenhed som et led i projektet På forkant. Projektet er et samarbejde mellem Realdania, KL og Erhvervs- og Vækstministeriet. På forkant er en kampagne, der skal hjælpe kommunerne uden for de store byer med at sætte gang i en positiv tilpasning, omstilling og udvikling. Du kan læse mere på kampagnens hjemmeside er en gradvis udhuling af en række kommuners mulighed for at have en bred og varieret offentlig sektor. Når der er færre børn, er der ikke brug for så mange til at undervise og passe børn, og det betyder, at det på sigt yderligere udhuler indkomstgrundlaget i de her kommuner,«siger Bent Greve. En anden konsekvens ved de yngre borgeres fravær er, at virksomheders rekruttering bliver sværere. På Bornholm udgør de årige knap 27 procent af øens befolkning, mens der er 24 procent over 65 år.»inden for de næste fem år er der rigtig mange, der forlader arbejdsmarkedet, men hvem skal fylde de arbejdspladser ud? Man kan jo håbe, at det er det, der for alvor får rykket ved tilflytningen til Bornholm, men man kan også frygte, at private virksomheder vil lukke, hvis de ikke kan rekruttere velkvalificeret arbejdskraft,«siger borgmester Winni Grosbøll og peger på, at det udfordrer sammenhængen i det kommunale budget. Flere penge til sanering står højt på Winni Grosbølls ønskeliste. Hun henviser til, at staten i 1980 erne og frem til midten af 1990 erne brugte mange milliarder kroner på sanering og byfornyelse i de større byer i Danmark.»Jeg mærker til daglig resultatet af, at man har gjort det mere attraktivt at bo i storbyen, fordi mange unge bornholmere flytter til København. Og det er blandt andre en kommune som Bornholm, der skal rydde op efter det, og fjerne de boliger der er til overs, så vi andre stadig har det rart herude. Der er et kæmpe misforhold mellem, hvad man brugte på at boligforny København, og hvad man i dag afsætter til den omstillingsproces, mange kommuner er i nu,«siger Winni Grosbøll. Professor Bent Greve mener også, at der skal vises større solidaritet med yderområderne. Men i stedet for saneringspuljer har han blikket rettet mod den kommunale udligning, selv om han erkender, at det er et svært område at ændre på.»i sidste instans afhænger problemets størrelse af, hvor meget man er villig til at flytte fra områder med stor økonomisk udvikling og vækst til områder, hvor der ikke er økonomisk udvikling. Men os, der har fulgt diskussionen om den kommunale udligningsordning i mange år, tør næsten ikke sige det ord, for der er så mange forskellige argumenter, der gør det til en meget svær sag,«siger Bent Greve. Svært for enkeltkommuner Bevægelsen fra land mod by er global og har varet i mange år. Men i Danmark er den også blevet styrket af politiske beslutninger. Det mener Bornholms borgmester, Winni Grosbøll.»Bevægelsen de sidste mange år, hvor man har centraliseret mange ting, flyttet uddannelsesinstitutioner og flyttet og sammenlagt statslige funktioner i de store byer, gør det svært at beholde folk ude i landdistrikterne. Hvis du fjerner deres mulighed for uddannelse og job, så kan de ikke have et liv dér. Men de her ting er ikke kommet af sig selv. Der ligger nogle politiske reformer og beslutninger bag,«siger Winni Grosbøll. Derfor mener hun heller ikke, at det skal overlades til kommunerne selv at finde på løsningerne, for det er opgaven for stor til. Den betragtning er professor Bent Greve helt enig i.»det er for store kræfter, man kæmper imod. Problemet er grundlæggende, at det godt kan være, at man kan lokke en børnefamilie derud, og at der er job til den ene part. Men hvis der ikke er job til den anden, hvorfor skulle de så ikke blive boende i en storby, hvor begge parter kan få job, og hvor der er masser af kulturelle og skolemæssige muligheder,«spørger Bent Greve. Om reproduktionsraten En holdbar reproduktionsrate betyder, at fødselstallet i sig selv kan opretholde eller øge folketallet. Det udregnes ved at sammenholde fødselsraten og middellevetiden. Det kan både gøres på landsplan og fordelt på kommuner. Hvis ikke reproduktionsraten er holdbar, skal der tilflytning eller indvandring til for at øge folketallet. Danmark har som nation ikke en holdbar reproduktionsrate, men folketallet stiger alligevel, og det skyldes indvandring. MOMENTUM 5-8. MARTS

12 Leder Omprioriteringsbidrag er ingen gratis omgang På forsiden af dagens Momentum kan du læse borgmestrenes vurdering af, hvad omprioriteringsbidraget vil komme til at betyde i deres kommuner. Og beskeden fra næsten alle borgmestre er klar: Omprioriteringsbidraget vil betyde besparelser, og det vil ramme bredt på alle serviceområder. Det sætter en tyk streg under den pointe, som KL hele tiden har fremført over for regeringen og i medierne: Omprioriteringsbidraget er ikke bare en teknisk øvelse eller et spørgsmål om, at kommunerne kan løse opgaverne lidt smartere eller lidt billigere. Det arbejder kommunerne hele tiden på, og der er effektiviseret massivt siden den økonomiske krise. Omprioriteringsbidraget er godt syv milliarder kroner i besparelser, som i udgangspunktet skal afleveres til staten, og det kan ikke løses uden at få mærkbare konsekvenser, som borgerne vil kunne mærke. Det skal man være klar over hos regeringen og det flertal i Folketinget, som vedtog udgiftslofterne i december. De udgiftslofter, som betyder, at omprioriteringsbidraget allerede er taget fra kommunerne, inden KL indleder økonomiforhandlingerne med regeringen om et par måneder. Det er en anden vigtig erkendelse, som ikke er gået op for alle endnu: Kommunerne står ikke i en situation, hvor vi bare kan sige nej tak til omprioriteringsbidraget ved ikke at indgå en økonomiaftale med regeringen. Vi står tværtimod i en situation, hvor der skal kæmpes benhårdt for kommunernes råderum. Og omprioriteringsbidraget kommer til at stå i et helt særligt skær, når vi samtidig har en historisk udfordring med at integrere de mange tusinde flygtninge, som får asyl eller bliver familiesammenført. Det giver muligheder, hvis de mange flygtninge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, men det betyder også merudgifter i kommunerne, blandt andet til boligplacering, og det giver et ekstraordinært træk på alle serviceområder, fordi folketallet stiger med, hvad der indtil videre svarer til en ny gennemsnitskommune. Hvis omprioriteringsbidraget realiseres og omsættes til besparelser, vil det kunne mærkes. Der findes ikke gratis omgange. Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL MOMENTUM 8. MARTS ÅRGANG. 5. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på REDAKTØR: SØREN KUDAHL REDAKTION: JENS BAES-JØRGENSEN OG RASMUS GIESE JAKOBSEN DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet

Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet 1 - Borgmesterbrev om nyeste nøgletal på skoleområdet. Hører til journalnummer: 17.01.00-A00-31-16 Til borgmesteren Tal for din folkeskole - her præsenteres nyeste nøgletal på skoleområdet KL s bestyrelse

Læs mere

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020

De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Kommunalvalg. Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne. Bo Panduro Notat Kommunalvalg Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen i kommunerne Bo Panduro Kommunalvalg - Valgdeltagelse, antal kandidater og kønsfordelingen i kommunalbestyrelsen

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /

Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: / Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere

Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Til Kommunaldirektøren Opfølgning på beskæftigelsesreformen - kontaktforløb for a-dagpengemodtagere Som en del af beskæftigelsesreformen blev det vedtaget, at forsikrede ledige fra 1. juli 2015 skal tilbydes

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde

Tal for klamydiatilfælde Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2016 2017 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2012-2016 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse

ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter

PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 11. september 2017 PLO Analyse 2/3 af landets læger har nu lukket for flere patienter Hovedbudskaber: Det meste af Nordjylland, det sydlige Sjælland og Lolland-Falster,

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med

Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige

Læs mere

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014

Indbetaling til Fonden til fremme af fysioterapeutisk forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse, information m.v. for 2014 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-nyt november 2014 OK-Nyt Praksis nr. 024-14 14-11-2014 Sag.nr. - 12/2084

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 138 Offentligt MINISTEREN Beskæftigelsesudvalget Folketinget Dato J. nr. 29. november 2016 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2012 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2012, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Tema 1: Resultater, side 1

Tema 1: Resultater, side 1 Tema 1: Resultater, side 1 Gennemsnitlige afgangskarakterer Udvikling i gennemsnitlige afgangskarakterer 2013/2014 - Andel med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Udvikling i andel med karakteren

Læs mere

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015

Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Notat: Planlagte undervisningstimer og planlagt undervisningstid i folkeskolens normalklasser, 2014/2015 Dette notat giver overblik over lands- og kommunetal for skolernes planlagte timer på 1.-9. klassetrin

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro

Notat. Personaleomsætningen i kommunerne. Bo Panduro Notat Personaleomsætningen i kommunerne Bo Panduro Personaleomsætningen i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-21-8 Layout: 1508 Projekt: 11351 VIVE Viden til Velfærd Det Nationale

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og rnes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2015 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2015, der forventes at opnå mindst en ungdoms, en erhvervskompetencegivende, en videregående

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 023-13 (fejlagtigt udsendt som 015-13 i en mail til regionerne)

Læs mere

Projektstatistik i Pleje.net

Projektstatistik i Pleje.net Projektstatistik i Pleje.net Indledende forklaring Projekt for national udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til

Læs mere

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere