Borgmestre: Omprioriteringsbidrag vil ramme alle områder

Transkript

1 5 04: Erhvervsuddannelser forsvinder fra Sjælland og Vestjylland 07: Inklusion giver ikke dårligere trivsel 10: Der fødes for få børn i 9 ud af 10 kommuner 12: Leder: Omprioriteringsbidrag er ingen gratis omgang MOMENTUM. 8. ÅRGANG. 5. UDGAVE KL. 8. MARTS 2016 Borgmestre: Omprioriteringsbidrag vil ramme alle områder 93 procent af borgmestrene svarer i ny Momentum-rundspørge, at regeringens årlige omprioriteringsbidrag vil betyde forringelser på den borgernære service, hvis det udmøntes fuldt ud. Især ældreplejen, skoler og daginstitutioner bliver ramt, men ingen områder går fri. Elever i folkeskolen, ældre på plejehjem og børn i daginstitutionerne vil alle blive ramt, hvis kommunerne skal leve op til et folketingsflertals krav om at spare 2,4 milliarder kroner om året frem mod ud af 10 borgmestre svarer i en ny Momentum-rundspørge, at en fuld udmøntning af omprioriteringsbidraget i 2017, 2018 og 2019 vil betyde forringelser af den borgernære service. Rundspørgen viser også, at ingen områder vil slippe for besparelser. 76 procent svarer, at de forventer, skoleområdet vil blive ramt af forringelser, 72 procent peger på ældreområdet, og 70 procent har svaret daginstitutionsområdet. I alt har borgmestrene kunnet sætte kryds ved 11 kommunale områder, og ingen af områderne går fri. Færrest forventer, at beskæftigelsesområdet og erhvervsservice vil blive ramt af serviceforringelser, men der er stadig henholdsvis 52 og 50 procent af borgmestrene, der har sat kryds ved de to. Claus Wistoft (V), borgmester i Syddjurs Kommune, mener, det er uundgåeligt at ramme de borgernære velfærdsområder, når man skal spare 17 millioner kroner årligt, som er opgaven i hans kommune.»det vil ramme de store serviceområder som børne- og unge-, sundheds- og ældreområdet. Det er klart, at det er der, det vil ramme mest, for det er der, de mange penge er,«siger Claus Wistoft. Det er ikke overraskende, men heller ikke urealistisk, at Claus Wistoft og hans borgmesterkolleger regner med brede Vil en fuld udmøntning af omprioriteringsbidraget i 2017, 2018 og 2019 betyde forringelser på den borgernære service i din kommune? (%) Ja - 93 Kilde: Momentum. Rundspørge til borgmestre Ved ikke - 5 Nej - 2 4

2 Økonomi Hvilke områder forventer du vil blive ramt af serviceforringelser i din kommune? (%) Skoleområdet 76 Ældreområdet 72 Daginstitutionsområdet 70 Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Omprioriteringsbidraget tvinger kommunalpolitikere til at forklare besparelser lokalt, mens folketingspolitikerne kan bruge midlerne til at signalere en opprioritering af et område i finansloven? (%) Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Kilde: Momentum. Rundspørge til borgmestre 76 Den kommunale administration 70 Sundhedsområdet 69 Det specialiserede socialområde 67 Kultur- og fritidsområdet 67 Teknik- og miljøområdet 61 Handicapområdet 59 Beskæftigelsesområdet 52 Erhvervsservice 50 Andet 22 Kilde: Momentum. Rundspørge til borgmestre Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk besparelser på de borgernære områder som følge af omprioriteringsbidraget. Sådan siger Kurt Houlberg, programchef og kommunalforsker på Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).»Når man i kommunerne skal finde den her ene procent om året, så er det usandsynligt, at man vil kunne gøre det uden at komme ind på de borgernære områder,«siger Kurt Houlberg. Usikkerhed om budgetter Det er ikke, fordi effektiviseringer er et fremmedord i kommunerne, for alene i de seneste fem år har kommunerne samlet fundet over 13 milliarder kroner gennem effektiviseringer. Men derfor har man også nået et leje, hvor man ikke kan opretholde servicen over for borgerne, hvis der skal spares mere. Det mener KL s formand og borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm.»Tallene viser jo, at kommunerne har effektiviseret for et enormt beløb, så hvis vi skal levere 2,4 milliarder til staten hvert år, kommer vi ikke uden om reelle besparelser. Den nye undersøgelse viser meget klart, at det vil kunne mærkes i ældreplejen, daginstitutionerne og på skolerne, hvis man fastholder dette krav, og det må partierne på Christiansborg stå på mål for,«siger Martin Damm. Claus Wistoft, borgmester i Syddjurs, mener som sagt også, at besparelsen vil ramme bredt. Og hvis der skal effektiviseres mere, så er omprioriteringsbidraget ifølge ham slet ikke måden at gøre det på.»vi kommuner kan sidde og lave et budget lige efter sommerferien, og så kommer der en finanslov i oktober, som måske leverer nogle penge tilbage til et område, som vi lige har skåret dem væk fra. Det er en tudetosset proces,«siger Claus Wistoft. Han er især utilfreds med den usikkerhed om de kommunale budgetter, som omprioriteringsbidraget skaber. I økonomiaftalen for 2016 lykkedes det KL at sikre, at kommunerne kun skulle aflevere 500 millioner til statskassen, men for 2017, 2018 og 2019 er det skrevet ind i budgetloven, at kommunerne hvert år skal aflevere 2,4 milliarder kroner. Kommunerne skal senest have vedtaget deres budgetter i oktober, men først i november ved de, om nogle af pengene måske øremærket til bestemte områder kommer tilbage via finansloven. 58 procent af borgmestrene i Momentum-undersøgelsen regner med, at nogle af midlerne fra omprioriteringsbidraget bliver ført tilbage til kommunerne i 2017, 2018 og 2019, men man kan ikke vide det på forhånd, siger Kurt Houlberg.»Det bliver gætværk, og det er en af de allerstørste frustrationer i kommunerne omkring omprioriteringsbidraget. Uanset om man sidder i en daginstitution eller har ansvaret for driften af en hel kommune, så er usikkerhed om budgettet aldrig særlig attraktivt at skulle agere på baggrund af. Det kan betyde, at det er vanskeligere at styre og tænke langsigtet. Både i forhold til rekruttering af medarbejdere og ledere, og i forhold til at planlægge hvordan servicen skal se ud på en lang række områder,«siger Kurt Houlberg. Christiansborg ligger i læ Uvisheden fylder også meget hos Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S), fordi det gør styringen af kommunen meget besværlig.»det kommer under alle omstændigheder til at betyde besparelser på servicen, men det er også et meget stort problem, at vi ikke ved, hvor meget vi mister, for man kan ikke bare skrue op og ned på den kommunale service på en dag eller to. Når vi skal ændre på serviceniveauerne, så skal borgerne revisiteres, og der skal laves kompenserende tiltag. Det er jo ikke sådan, at borgerne forsvinder, fordi man ændrer på serviceniveauerne,«siger Carsten Rasmussen. Venstres finansordfører, Jacob Jensen, erkender, at processen ikke er optimal.»jeg forstår udmærket irritationen over, at man skal sidde og lægge budget ud fra, at man tror eller håber, at noget af det kommer tilbage igen. Men der må man være lidt kold og sige, at det er nu engang vilkårene i jernindustrien, at sådan fungerer det lige i øjeblikket,«siger Jacob Jensen. 2 - MOMENTUM 5-8. MARTS 2016

3 Forventer du, at regeringen i 2017, 2018 og 2019 vil føre nogle penge fra omprioriteringsbidraget tilbage til kommunerne? (%) Ja, i alle årene 58 Ja, i nogle af årene 17 Nej 6 Ved ikke 15 Andet 4 Kilde: Momentum. Rundspørge til borgmestre Han peger på den generelle økonomiske situation og udfordringen fra flygtninge- og migrantkrisen som årsager til, at der er behov for en overordnet prioritering af midler mellem kommuner, regioner og stat.»vi er i samme båd, for vi er i en situation, hvor vi har nogle kæmpe udgifter på ikke mindst asylområdet, som vi også anerkender og taler med kommunerne om i disse dage. Vi kan kun løse det sammen, og derfor giver det lige præcis i øjeblikket ikke særlig meget mening at blive ved med at sige, at vi har en kasse, som man ikke må røre ved, selv om der kommer nogle helt vildt ekstraordinære udgifter på et andet område,«siger Jacob Jensen. Men det stigende antal flygtninge giver også store udgifter i kommunerne, der blandt andet skal skaffe boliger og oprette nye daginstitutioner og hundredevis af modtageklasser i folkeskolen. Derfor giver det ingen mening at finde penge ved at skære i kommunernes budgetter, mener KL s formand Martin Damm.»Der er ingen logik i på den ene side at tage milliarder fra kommunerne, når vi samtidig skal stå med ansvaret for en masse nye borgere. Vi anerkender, at det er en fælles udfordring, men man løser den altså ikke med et omprioriteringsbidrag,«siger Martin Damm. Øremærkning vil fortsætte Ud over de besværliggjorte budgetter synes Syddjurs-borgmester Claus Wistoft også, at processen tvinger kommunalpolitikerne til besparelser, som Christiansborg-politikerne kan lukrere på.»det er kun at sætte kommunestyret i et dårligt lys. Først skærer vi pengene væk, og så kommer Folketinget som den gode, flotte giver og leverer gaven tilbage. Og så tvinges vi til at bruge pengene på et område, hvor vi i virkeligheden ikke synes, der er behov, eller hvor vi lige har skåret dem væk og tacklet den ballade, det giver,«siger Claus Wistoft. Han regner med, at der vil blive tilbageført nogle midler til kommunerne, men han tror, de vil være øremærkede til særlige områder ligesom den såkaldte værdighedsmilliard på ældreområdet i Dermed er han på linje med et flertal af borgmestrene. Af Momentums undersøgelse fremgår det, at 61 procent af borgmestrene regner med, at tilbageførte penge bliver øremærkede, mens 39 procent tror, det bliver frie midler, som kommunerne selv kan disponere over. Næstved-borgmester Carsten Rasmussen tror også, at eventuelle tilbageførte midler vil være øremærkede til bestemte områder, men det kan være svært at vide på Christiansborg, hvad der er brug for i de enkelte kommuner.»problemet er, at man tager nogle penge, som man efterfølgende vil give tilbage til nogle bestemte formål. Men der er stor forskel på, hvad der er behov for i kommunerne,«siger Carsten Rasmussen. Heller ikke Claus Wistoft synes, at midler til bestemte områder er en god idé.»det er ikke bare nemmere med frie midler, men også mere fornuftigt. Hvordan er det, man inde i Folketinget kan sidde og pege på, hvor Syddjurs Kommune har mest brug for pengene? Det er ikke dem, der sidder i suppedasen hver dag og har fingeren på pulsen. Det bliver meget symbolpolitik, selv om jeg godt ved, at folketingspolitikerne ikke anerkender den præmis. Det er deres ret at gøre, som de gør, men det er ikke særlig kønt,«siger Claus Wistoft. Om undersøgelsen Momentum har sendt et internetbaseret spørgeskema til alle landets borgmestre. 63 borgmestre har svaret i perioden 11. februar-2. marts 2016, hvilket svarer til en svarprocent på 64. Ikke alle borgmestre har svaret på alle spørgsmål, men alle spørgsmål er besvaret af mindst 54 procent af borgmestrene. MOMENTUM 5-8. MARTS

4 Uddannelse Erhvervsuddannelser forsvinder fra Sjælland og Vestjylland Af Rasmus Giese Jakobsen, Analyse: Lasse Vej Toft, KL s Analyseenhed Antallet af uddannelsesretninger på erhvervsskoler er faldet siden 1993 i vestjyske og sjællandske kommuner, mens det er steget i kommuner med større byer. Det kan tvinge unge til at rejse længere for at få deres uddannelsesønske opfyldt og kan betyde, at nogle slet ikke får taget en uddannelse, siger forsker, der mener, at taxameterordningen er en stor del af forklaringen på udviklingen. Unge i vestjyske og sjællandske kommuner har fået færre erhvervsuddannelser at vælge imellem tæt på deres bopæl. En ny Momentum-analyse viser, at der i hele 39 kommuner var færre erhvervsuddannelsesretninger i 2014 end i Derudover er erhvervsskoler helt nedlagt i syv kommuner. Analysen viser, at det især er i vestjyske og sjællandske kommuner, at de unge har fået færre uddannelsesmuligheder. I samme periode er antallet af uddannelsesretninger kun steget i 15 kommuner, og i tre kommuner er der som noget nyt blevet mulighed for at tage en erhvervsuddannelse. Udviklingen er et billede på, at det er sværere at få økonomien til at løbe rundt på de enkelte uddannelsesretninger i områder, hvor der er få elever. Det mener Christian Helms Jørgensen, professor på Institut for Mennesker og Teknologi på Roskilde Universitet.»Dels er der stordriftsfordele og en masse basisfunktioner som administration, der er betydeligt dyrere, hvis man skal have dem liggende ude i små enheder. Dels er der et spørgsmål om kvalitet forstået på den måde, at der skal være et undervisningsmiljø for både de unge og underviserne,«siger Christian Helms Jørgensen. Ifølge ham er det indførelsen af taxameterordningen i uddannelsessystemet, der er årsag til, at økonomiske hensyn på uddannelsesstederne får dem til at lukke eller flytte nogle uddannelsesretninger. Men professoren mener ikke nødvendigvis, at det samfundsmæssigt er en hensigtsmæssig udvikling.»det er et eksempel på, at den øgede markedsgørelse af uddannelser kan virke kontraproduktivt i forhold til samfundets bredere interesser. Det kan sagtens være, at det samfundsmæssigt er fornuftigt at have en bredere dækning af skoler i lokalområderne, men når man har lavet en styringslogik, der får det hele til at handle om økonomi på den enkelte institution, er det ikke rentabelt for skolerne at have nogle små afdelinger liggende ude omkring, hvor der forholdsmæssigt er mere personale pr. elev,«siger Christian Helms Jørgensen. Afstand har en betydning Struer er en af de kommuner, der ikke siden 2007 har kunnet udbyde tekniske uddannelser på sin campusskole. Og det har betydning for lokalsamfundet, når uddannelsesmulighederne forringes eller helt forsvinder. Det siger Struer Kommunes borgmester, Mads Jakobsen (V).»Man har argumenteret med faglighed og kritisk masse, når man har lukket uddannelser. Men vi kan bare sige, at det skubber balancen i Danmark i en forkert retning. Samtidig må vi konstatere, at afstand til uddannelsesmuligheder faktisk betyder noget for, om de unge tager en uddannelse,«siger Mads Jakobsen. Det sidste er professor Christian Helm Jørgensen enig med ham i. Han har set på flere undersøgelser af afstands betydning for at tage en uddannelse, og resultaterne er ret klare.»det er tydeligt, at skole-hjem-distancen har en betydelig effekt på andelen af unge, der gennemfører ungdomsuddannelse. Det gælder specielt for den gruppe, der ikke selv har MOMENTUM 5-8. MARTS 2016

5 Gennemsnitligt antal EUD-uddannelsesretninger i 1993 og 2014, fordelt på kommunetyper København by og omegn Aarhus, Aalborg, Odense Bykommune Mellemkommune Landkommune Yderkommune ,8 36,7 4,7 8,7 8,5 5,6 Kilde: Momentum på baggrund af Danmarks Statistik ,6 40 5,3 8,1 6,9 4,2 Ændring i % Om undersøgelsen Momentum har via forskeradgang til Danmarks Statistik koblet alle ordinære uddannelsesforløb med kommuneplaceringen af uddannelsesinstitutionerne for at kortlægge EUDudbuddet i kommunerne. Der ses kun på praktik- og hovedforløb, og der fokuseres på, hvor uddannelsen kan afsluttes. Kun kommuner med minimum 5 startende EUD-elever i året registreres som havende et EUD-udbud. Ligeledes skal en aktiv EUD-retning have minimum 5 startende elever i året for at tælle med. Dog medtælles det som én aktiv EUD-retning, hvis ingen enkeltretning har 5 eller flere startere, og der samtidig er mindst 5 startende elever på tværs af EUD-retninger. Alle EUD-retninger er identificeret via Danmarks Statistisk uddannelseskoder (UDD) på EUD-niveau. Nye EUD-retninger er defineret som retninger, der ikke var udbudt noget sted i landet i 1993, men som er udbudt i Udvikling i antallet af erhvervsuddannelsesretninger fra 1993 til 2014 Bornholm Nedlagt i perioden Hjørring Færre uddannelsesretninger Uændret udbud Flere uddannelsesretninger Oprettet i perioden Intet udbudt i hverken 1993 eller 2014 Thisted Morsø Skive Jammerbugt Vesthimmerland Brønderslev Aalborg Rebild Mariagerfjord Lemvig Struer Viborg Randers Holstebro Favrskov Frederikshavn Norddjurs Syddjurs Læsø Allerød Hørsholm Rudersdal Lyngby-Taarbæk Furesø Gladsaxe Gentofte Herlev Ballerup København Albertslund Rødovre Frederiksberg Glostrup Høje-Taastrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Tårnby Ishøj Dragør Ringkøbing-Skjern Fanø Varde Esbjerg Herning Billund Ikast-Brande Vejen Silkeborg Vejle Kolding Haderslev Skanderborg Aarhus Horsens Odder Hedensted Fredericia Middelfart Nordfyn Odense Samsø Kerteminde Assens Nyborg Faaborg-Midtfyn Kalundborg Odsherred Frederikssund Slagelse Halsnæs Hillerød Fredensborg Holbæk Roskilde Lejre Greve Sorø Solrød Ringsted Køge Næstved Gribskov Helsingør Egedal Stevns Faxe Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Kilde: Momentum på baggrund af tal fra Danmarks Statistik MOMENTUM 5-8. MARTS

6 bil og bor i et område med en ofte ganske tynd dækning af offentlig transport,«siger Christian Helms Jørgensen. Hos LO er næstformand Ejner K. Holst enig i, at afstand har en betydning for unges valg af uddannelse, men han mener ikke, at man skal åbne uddannelsesretninger kun baseret på geografi. For ham er urbaniseringen det underliggende problem, og den kan man efter hans mening ikke ændre på via erhvervsskolerne.»det er selvfølgelig ønskværdigt, at vi har så finmasket et udbud som overhovedet muligt, men vi skal bevare kvaliteten. Det overliggende problem er, at der er affolkning i de her områder, og derfor bliver det svært at have både økonomisk volumen og volumen til et studiemiljø,«siger Ejner K. Holst, der også peger på, at flyttede virksomheder giver udfordringer med at finde praktikpladser. Kommuner kæmper for uddannelser Analysen viser ikke blot, at antallet af uddannelsesretninger daler på erhvervsuddannelserne i en række vestjyske og sjællandske kommuner. Den viser også, at de samme områder ikke bliver valgt til i samme omfang som andre kommuner, når der bliver oprettet nye uddannelsesretninger. For eksempel har hverken Vordingborg, Lemvig eller Varde kommuner fået nye uddannelser, mens Odense, Aarhus og Aalborg har fået henholdsvis 12, 13 og 17 nye uddannelsesretninger siden I Vordingborg Kommune kan man stadig tage et grundforløb på en erhvervsuddannelse, men hovedforløb skal de unge til Næstved eller Slagelse for at gå på. Borgmester i Vordingborg Knud Larsen (V) har stor opmærksomhed på, at kommunens ansatte på uddannelsesområdet er oppe på tæerne, som han siger.»hvis ikke vi gør noget, kan jeg se, at uddannelserne i Region Sjælland bliver koncentreret omkring Slagelse, Roskilde, Køge og Holbæk. Hvis vi bare sidder på hænderne og siger, at det må udviklingen klare, så kører det forbi os,«siger Knud Larsen. Han studerede selv i Haslev dengang, der stadig lå et teknikum. I 1998 blev det flyttet til Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, og det har sat sit spor på hele regionen, siger Knud Larsen.»Mange af dem, der blev uddannet på teknikum i Haslev, er dem, der har siddet som virksomhedsejere og iværksættere på Sydsjælland og Lolland-Falster. Da man centraliserede det til Lyngby, mistede vi en stor del af fødekæden,«siger Knud Larsen. I Struer arbejder de aktivt på at forbedre uddannelsesmulighederne for de lokale unge. Blandt andet forsøger Struer Statsgymnasium at få lov til at udbyde erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det vigtige er at sikre valgmuligheder for de unge, mener borgmester Mads Jakobsen.»Man skal have et reelt valg for at vælge EUD-vejen, hvis det er det, man gerne vil. Hvis Peter på 15 år overvejer, hvilken vej han skal efter sommerferien, så har den lange vej til erhvervsuddannelsen indflydelse på valget. Jeg vil tro, at der er nogle, der kommer i det almene gymnasium, som med stor fordel kunne have valgt EUD eller HTX. Det, at muligheden for at gå erhvervsskolevejen er til stede i nærmiljøet, betyder rigtig meget,«siger Mads Jakobsen. Et er lokale initiativer, men hvis man skal ændre på udviklingen over en bred kam, så skal man se på de styringsmekanismer, der er årsagen til centraliseringen. Det mener professor Christian Helms Jørgensen.»Et af de grundlæggende problemer i det her er, at man har bedt skolerne om først og fremmest at have blikket rettet mod deres egen bundlinje. Derfor er det oplagte at se på den styringsform, der betyder, at skolerne bare kan tænke på deres økonomi i stedet for at tænke på, om de udfylder deres samfundsmæssige rolle ved at sikre, at der er nogle tilgængelige tilbud om uddannelse, uanset hvor man bor,«siger Christian Helms Jørgensen. 6 - MOMENTUM 5-8. MARTS 2016

7 Skole Inklusion giver ikke dårligere trivsel Af Jens Baes-Jørgensen, Analyse: Nadja Christine Andersen, KL s Analyseenhed Trivslen blandt specialskoleelever, der er kommet tilbage til den almene folkeskole, er ikke lavere end eleverne på specialskole. Det viser ny Momentum-analyse af den nationale trivselsmåling. Forsker og KL finder resultatet positivt, selv om der stadig skal arbejdes med at komme op på de andre elevers niveau. Skoleeleverne oplever også fremgang i inklusionsarbejdet, mens lærerne savner flere ressourcer. Da Folketinget i 2012 satte et mål om, at 96 procent af alle skolebørn skal modtage undervisning i den almene folkeskole, skabte det flere steder frygt for, hvordan det ville gå de specialskoleelever, der skulle flyttes tilbage til folkeskolen. Men en ny Momentum-analyse på baggrund af den nationale trivselsmåling blandt elever på folkeskoler og specialskoler viser, at der stort set ingen forskel er på trivslen blandt eleverne i specialskoler og dem, der er tilbageført fra specialskole til folkeskolen. Når eleverne selv vurderer deres sociale trivsel, ligger 88 procent af både de tilbageførte elever og eleverne i specialskole over middel på en skala fra et til fem, hvor fem er bedst. Og der er faktisk flere af de tilbageførte (49 procent), som ligger over fire på skalaen end blandt specialskoleeleverne (45 procent). Også når det gælder den faglige trivsel, ligger de to grupper af elever meget tæt med henholdsvis 77 og 80 procent af de tilbageførte og specialklasseeleverne over middel. Ifølge Chantal Pohl Nielsen, seniorforsker ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er det meget positivt, at de tilbageførte elevers sociale trivsel er på niveau med eleverne på specialskoler, og at der er ret små forskelle på de to gruppers faglige trivsel.»der er sat et ambitiøst mål om, at alle elever, og dermed også de tilbageførte elever og eleverne i specialtilbud, skal udvikle sig mest muligt fagligt og have en høj trivsel. Det er derfor også umiddelbart positivt, at de tilbageførte elever ikke adskiller sig væsentligt fra elever i specialskoler og dermed som gruppe ikke ser ud til at have haft problemer med at forlade specialskolernes rammer,«siger Chantal Pohl Nielsen. For både specialskoleeleverne og de tilbageførte elever er der dog et spring op til de øvrige elever i almenklasserne, hvor 93 procent har en social trivsel og 89 procent en faglig trivsel over middel.»når man ser på den sociale trivsel blandt de tilbageførte, så ser det overordnet fornuftigt ud. Der er kun et lille gab op til andre elever i folkeskolen, og de tilbageførte elever er altoverovervejende tilfredse, og der er kun relativt få, der har en dårlig social trivsel. Hvad angår den faglige trivsel, er gabet større, og en noget større andel ligger lavt, så der er stadig noget at arbejde med på det punkt,«siger Chantal Pohl Nielsen. Hun mener dog ikke, det er overraskende, at trivslen blandt eleverne i almenklasserne er højere end blandt de tilbageførte elever:»det er i sagens natur elever med nogle særlige behov og udfordringer, som spiller ind på deres trivsel i skolen. Flere får derfor støtte og har særlige forløb for, at inklusionen kan lade sig gøre, men det kan også gå ud over deres deltagelse i almenklassens faglige og sociale fællesskab. Det var jo formentlig nogle af de udfordringer, der var medvirkende til, at de kom på specialskole, og det vil kontinuerligt være en udfordring at få opbygget den selvtillid, der skal til for, at de kan indgå og trives i klassens sociale og faglige fællesskab.«4 MOMENTUM 5-8. MARTS

8 Social trivsel i klasse, skoleåret 2014/2015 (%) Faglig trivsel i klasse, skoleåret 2014/2015 (%) 1,0-2,0 2,1-3, Elever i almenklasser Tilbageførte elever Elever i specialtilbud 1,0-2,0 2,1-3, Elever i almenklasser Tilbageførte elever Elever i specialtilbud 3,1-4, ,1-4, ,1-5, ,1-5, Note: Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 er den mindst positive værdi til vurdering af trivsel, og fem er den mest positive. Social trivsel er et gennemsnit af 10 spørgsmål omkring elevens opfattelse af sit tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og den nationale trivselsmåling Note: Skalaen går fra 1 til 5, hvor 1 er den mindst positive værdi til vurdering af trivsel, og 5 er den mest positive. Faglig trivsel er et gennemsnit af otte spørgsmål omkring elevens opfattelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne Kilde: Momentum på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik og den nationale trivselsmåling For Anna Mee Allerslev, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, er der ingen tvivl om, at omstillingen til en mere inkluderende skole, hvor alle børn lærer mere og trives, skal lykkes.»det er derfor glædeligt, at undersøgelsen viser, at de tilbageførte børns trivsel ikke ligger under trivslen blandt børnene på specialskolerne, som det ellers var frygtet. Det er ikke mindst glædeligt, at de tilbageførte elever allerede er tæt på de andre elever i den almene folkeskole, når det gælder den sociale trivsel. Det er nemlig et rigtig godt udgangspunkt for at arbejde med det faglige,«siger Anna Mee Allerslev og tilføjer:»de nye muligheder i folkeskolereformen vil også være med til at styrke læringen og den sociale trivsel hos elever med særlige behov. Det gælder eksempelvis mere tid til at lære dansk og matematik, afvekslende og motiverende undervisning samt mulighed for holddannelse og masser af motion og bevægelse,«siger Anna Mee Allerslev. : Efterhånden som vi er kommet i gang med det, hører jeg flere og flere positive historier fra inklusionsindsatsen Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever Også Silke Fogelberg, formand for Danske Skoleelever, mener, at folkeskolereformen skaber bedre rammer for inklusionen. Det gælder ikke mindst tiltagene med bedre muligheder for at tænke bevægelse ind i undervisningen. Elevernes oplevelser med inklusionen spænder ifølge Silke Fogelberg fra meget positive til negative oplevelser, men det går i den rigtige retning.»i starten følte vi ikke, at ressourcerne fulgte med eleverne fra specialskolerne, men efterhånden som vi er kommet i gang med det, hører jeg flere og flere positive historier fra inklusionsindsatsen. Jeg er derfor heller ikke i tvivl om, at der sidder nogle elever på specialskolerne, der godt kunne være i den almene skole,«siger Silke Fogelberg. Derfor har Danske Skolelever også indledt et samarbejde med Sammenslutningen af Unge Med Handicap, hvor de i fællesskab tager ud på skoler og informerer om, hvad inklusion er.»det har været fedt for elever, som lige pludselig kan række hånden op og sige: Jeg er faktisk ordblind, og resten af klassen kan sidde og tænke, det anede jeg ikke. Man har været lidt berøringsangst i forhold til at tale om, hvad inklusion reelt handler om, men det er vigtigt at tale åbent om det, så man ikke skammer sig over at have nogle udfordringer. For alle kan have udfordringer,«siger Silke Fogelberg. I Danmarks Lærerforening mener næstformand Dorte Lange derimod, at Momentum-analysen dokumenterer lærernes oplevelse af, at inklusionen er en udfordring, som lærerne ikke får tilstrækkelig gode muligheder for at løfte.»når du sammenligner eleverne med særlige behov med sig selv, så ser du ikke et stort problem, men når du sammenligner med elever, der ikke har været i andre tilbud, så er der forskel. Og det nikker vi genkendende til, da lærerne generelt ikke føler, de kan give de inkluderede elever og dermed også de øvrige elever i klassen den undervisning, de reelt har krav på,«siger Dorte Lange og tilføjer:»samtidig skal man holde sig for øje, at man spørger eleverne selv om deres sociale og faglige trivsel. Altså om de selv synes, de har det godt fagligt og socialt. Og det føler de 8 - MOMENTUM 5-8. MARTS 2016

9 ikke i lige så høj grad som de andre elever, uden at det i deres egen selvoplevelse er så katastrofalt. Men lærerne som professionelle vurderer, at de her elever ikke får tilstrækkelig god undervisning.«inklusion er en løbende proces Herning er en af de kommuner, der har haft succes med at inkludere flere børn i den almene folkeskole i de senere år. Det skyldes blandt andet, at man har fået ændret organisationens tankegang i forhold til, hvornår det er nødvendigt at overføre elever til specialskole, fortæller Bo Meldgaard, leder af Center for Børn og Læring i Herning Kommune.»Vi revisiterer de inkluderede elever hvert år, og der er selvfølgelig nogle få, hvor vi har været nødt til at sige, at det ikke fungerer, men for langt størstedelen har det været rigtig godt. Både elever og forældre har været glade for at kunne være i nærheden af kammerater og nærområdet. Og når vi ser på elevernes trivsel og faglige niveau, er det steget, og dermed er inklusionen blevet en gevinst for hele klassen,«siger Bo Meldgaard og tilføjer:»det første skoleår var der da nogle, der kiggede lidt på sig selv og hinanden for at finde ud af, hvad de skulle stille op med det her. Men jeg kan ikke sige andet, end at det har været en stor succes, og det har været med til at skabe en ny opfattelse af rummelighed, hvor tendensen ellers har været, at hvis man ikke lige passede ind, så kom man på specialskole.«fokus på det enkelte barn Arbejdet med at inkludere flere børn i den almene folkeskole har været i gang i Herning siden 2007 og er sket i tæt og målrettet parløb mellem skoler, daginstitutioner, lærere, pædagoger og psykologer.»vi prøver også med andre målgrupper og ser på, hvordan det kan lykkes med dem. Det er dog vigtigt at huske på, at selv om noget er lykkedes med eksempelvis en gruppe autister, så kan man ikke gøre det med alle autister og bare forvente, at det lykkes. Inklusion handler om at have fokus på det enkelte barn, så vi kan ikke putte alle ind i det samme skoletilbud, selv om de har den samme diagnose,«siger Bo Meldgaard. Ifølge seniorforsker Chantal Pohl Nielsen bliver der generelt på landets folkeskoler arbejdet rigtig meget med at finde den rette balance mellem støtte til enkeltelever og støtte til klasser som helhed for at få inklusion til at lykkes.»der er megen opmærksomhed på, hvad det betyder at inkludere så forholdsvis mange, og hvad det betyder for de andre elevers trivsel og faglighed. Der viser forskningen i Danmark indtil videre, at den ikke eller kun i begrænset omfang påvirkes af, at der tilbageføres elever. Det hænger formentligt sammen med, at man har relativt få tilbageførte pr. skole, og skolerne er meget opmærksomme på, hvilken klasse de bliver tilbageført til,«siger Chantal Pohl Nielsen. Om undersøgelsen Momentum-undersøgelsen omfatter elever i klasse på kommunale grundskoler i skoleåret 2014/15. Der analyseres på elever, hvoraf 5,6 procent er elever i specialtilbud, og 0,4 procent er tilbageførte elever. Elevernes faglige og sociale trivsel er sammenfattet i hvert sit indeks, der er en sammenvejning af en række spørgsmål fra den nationale trivselsmåling, der blev gennemført på alle skoler i januar-marts Svarprocenten er 83 procent for eleverne i en almenklasse, 56 procent for eleverne i specialtilbud og 69 procent blandt de tilbageførte elever. Elever betragtes som tilbageførte, hvis de modtager normalundervisning på opgørelsestidspunktet (1. oktober 2014), men modtog segregeret specialundervisning på samme tidspunkt i 2013 eller Dermed har de tilbageførte elever højest gået i en almenklasse i to år. MOMENTUM 5-8. MARTS

10 Demografi Der fødes for få børn i 9 ud af 10 kommuner Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk I 9 ud af 10 danske kommuner blev der i 2014 født så få børn, at tilflytning er eneste mulighed for at sikre, at indbyggertallet ikke falder. I 70 procent af kommunerne har der ikke været en holdbar reproduktionsrate siden Børnene fødes primært i og omkring de store byer, hvor de unge søger hen for at studere og arbejde. I langt de fleste danske kommuner bliver der født så få børn, at det kræver tilflytning eller kraftigt stigende levetider, hvis indbyggertallet skal opretholdes på det nuværende niveau. I 2014 var det kun i Aarhus, Københavns, Frederiksberg, Glostrup og Ishøj kommuner, at der blev født nok børn til, at det alene kunne opretholde indbyggertallet. Forholdet mellem antallet af fødsler og middellevetiden kaldes reproduktionsraten, og 70 procent af kommunerne har ikke haft en holdbar reproduktionsrate siden Det viser en analyse fra rapporten Det lokale Danmark, der er udarbejdet af KL s analyseenhed og udgivet i et samarbejde mellem KL, Realdania og Erhvervs- og Vækstministeriet som et led i projektet På forkant. En de hårdest ramte kommuner er Bornholms Regionskommune, hvor hver nyfødt skal blive over 150 år gammel, hvis klippeøen skal opretholde sit folketal uden indvandring. Fødselstallet har været dalende på øen i en række år, men de seneste par år er der kommet yderligere udfordringer til.»vores flyttekonto har givet udfordringer, fordi der er flere, der er fraflyttet øen, end der er flyttet til. Det betyder noget ekstra for fødselstallet, for når man ser på befolkningssammensætningen, så mangler vi rigtig mange i alderen år, og det er lige præcis dér, man føder sine børn. Derfor får vi en kæmpe udfordring på det område,«siger borgmester Winni Grosbøll (S). Hun glæder sig dog over, at de seneste tal tyder på, at udfordringerne på Bornholm er ved at aftage lidt i styrke. For eksempel faldt befolkningstallet kun med 80 i 2015, som er noget mindre end det forventede minus på 450. Om det bliver til en decideret fremgang i 2016, er det dog for tidligt at sige noget om. Udviklingen på Bornholm ligner den i de fleste andre kommuner, der har mistet mange borgere i den fødedygtige alder. Det forklarer Bent Greve, professor på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.»Grundlæggende ser vi en fortsat befolkningsforandring, hvor de unge flytter mod byerne, bliver boende dér og får børn dér. Derfor ser vi, at de andre kommuner bliver affolket, og det vil de formentlig fortsætte med at gøre, sådan som vi også kender aldersstrukturen i de her kommuner i dag,«siger Bent Greve. Uddannelser i store byer Det er især muligheden for at uddanne sig, der i første omgang trækker de unge borgere mod de store byer. Det har de også oplevet på Bornholm.»Man kan sige, at vi bliver ramt af vores succes, for der er rigtig mange, der kommer videre i uddannelsessystemet. Cirka 70 procent af vores 18-årige forlader øen, og det er i sig selv ikke et problem, men det er en udfordring, hvis der ikke er et job at vende tilbage til, for så kommer de ikke tilbage,«siger Winni Grosbøll, der tilføjer, at det især er akademiske arbejdspladser, det kniber med. En fraflytning af unge borgere og dermed færre fødsler kan medføre flere forskellige problemer i kommunerne. Et eksempel er skole- og institutionslukninger, og det kan være første led i en sneboldseffekt MOMENTUM 5-8. MARTS 2016

11 Om undersøgelsen Analysen om reproduktion er en del af rapporten Det lokale Danmark, der er udarbejdet af KL s Analyseenhed som et led i projektet På forkant. Projektet er et samarbejde mellem Realdania, KL og Erhvervs- og Vækstministeriet. På forkant er en kampagne, der skal hjælpe kommunerne uden for de store byer med at sætte gang i en positiv tilpasning, omstilling og udvikling. Du kan læse mere på kampagnens hjemmeside er en gradvis udhuling af en række kommuners mulighed for at have en bred og varieret offentlig sektor. Når der er færre børn, er der ikke brug for så mange til at undervise og passe børn, og det betyder, at det på sigt yderligere udhuler indkomstgrundlaget i de her kommuner,«siger Bent Greve. En anden konsekvens ved de yngre borgeres fravær er, at virksomheders rekruttering bliver sværere. På Bornholm udgør de årige knap 27 procent af øens befolkning, mens der er 24 procent over 65 år.»inden for de næste fem år er der rigtig mange, der forlader arbejdsmarkedet, men hvem skal fylde de arbejdspladser ud? Man kan jo håbe, at det er det, der for alvor får rykket ved tilflytningen til Bornholm, men man kan også frygte, at private virksomheder vil lukke, hvis de ikke kan rekruttere velkvalificeret arbejdskraft,«siger borgmester Winni Grosbøll og peger på, at det udfordrer sammenhængen i det kommunale budget. Flere penge til sanering står højt på Winni Grosbølls ønskeliste. Hun henviser til, at staten i 1980 erne og frem til midten af 1990 erne brugte mange milliarder kroner på sanering og byfornyelse i de større byer i Danmark.»Jeg mærker til daglig resultatet af, at man har gjort det mere attraktivt at bo i storbyen, fordi mange unge bornholmere flytter til København. Og det er blandt andre en kommune som Bornholm, der skal rydde op efter det, og fjerne de boliger der er til overs, så vi andre stadig har det rart herude. Der er et kæmpe misforhold mellem, hvad man brugte på at boligforny København, og hvad man i dag afsætter til den omstillingsproces, mange kommuner er i nu,«siger Winni Grosbøll. Professor Bent Greve mener også, at der skal vises større solidaritet med yderområderne. Men i stedet for saneringspuljer har han blikket rettet mod den kommunale udligning, selv om han erkender, at det er et svært område at ændre på.»i sidste instans afhænger problemets størrelse af, hvor meget man er villig til at flytte fra områder med stor økonomisk udvikling og vækst til områder, hvor der ikke er økonomisk udvikling. Men os, der har fulgt diskussionen om den kommunale udligningsordning i mange år, tør næsten ikke sige det ord, for der er så mange forskellige argumenter, der gør det til en meget svær sag,«siger Bent Greve. Svært for enkeltkommuner Bevægelsen fra land mod by er global og har varet i mange år. Men i Danmark er den også blevet styrket af politiske beslutninger. Det mener Bornholms borgmester, Winni Grosbøll.»Bevægelsen de sidste mange år, hvor man har centraliseret mange ting, flyttet uddannelsesinstitutioner og flyttet og sammenlagt statslige funktioner i de store byer, gør det svært at beholde folk ude i landdistrikterne. Hvis du fjerner deres mulighed for uddannelse og job, så kan de ikke have et liv dér. Men de her ting er ikke kommet af sig selv. Der ligger nogle politiske reformer og beslutninger bag,«siger Winni Grosbøll. Derfor mener hun heller ikke, at det skal overlades til kommunerne selv at finde på løsningerne, for det er opgaven for stor til. Den betragtning er professor Bent Greve helt enig i.»det er for store kræfter, man kæmper imod. Problemet er grundlæggende, at det godt kan være, at man kan lokke en børnefamilie derud, og at der er job til den ene part. Men hvis der ikke er job til den anden, hvorfor skulle de så ikke blive boende i en storby, hvor begge parter kan få job, og hvor der er masser af kulturelle og skolemæssige muligheder,«spørger Bent Greve. Om reproduktionsraten En holdbar reproduktionsrate betyder, at fødselstallet i sig selv kan opretholde eller øge folketallet. Det udregnes ved at sammenholde fødselsraten og middellevetiden. Det kan både gøres på landsplan og fordelt på kommuner. Hvis ikke reproduktionsraten er holdbar, skal der tilflytning eller indvandring til for at øge folketallet. Danmark har som nation ikke en holdbar reproduktionsrate, men folketallet stiger alligevel, og det skyldes indvandring. MOMENTUM 5-8. MARTS

12 Leder Omprioriteringsbidrag er ingen gratis omgang På forsiden af dagens Momentum kan du læse borgmestrenes vurdering af, hvad omprioriteringsbidraget vil komme til at betyde i deres kommuner. Og beskeden fra næsten alle borgmestre er klar: Omprioriteringsbidraget vil betyde besparelser, og det vil ramme bredt på alle serviceområder. Det sætter en tyk streg under den pointe, som KL hele tiden har fremført over for regeringen og i medierne: Omprioriteringsbidraget er ikke bare en teknisk øvelse eller et spørgsmål om, at kommunerne kan løse opgaverne lidt smartere eller lidt billigere. Det arbejder kommunerne hele tiden på, og der er effektiviseret massivt siden den økonomiske krise. Omprioriteringsbidraget er godt syv milliarder kroner i besparelser, som i udgangspunktet skal afleveres til staten, og det kan ikke løses uden at få mærkbare konsekvenser, som borgerne vil kunne mærke. Det skal man være klar over hos regeringen og det flertal i Folketinget, som vedtog udgiftslofterne i december. De udgiftslofter, som betyder, at omprioriteringsbidraget allerede er taget fra kommunerne, inden KL indleder økonomiforhandlingerne med regeringen om et par måneder. Det er en anden vigtig erkendelse, som ikke er gået op for alle endnu: Kommunerne står ikke i en situation, hvor vi bare kan sige nej tak til omprioriteringsbidraget ved ikke at indgå en økonomiaftale med regeringen. Vi står tværtimod i en situation, hvor der skal kæmpes benhårdt for kommunernes råderum. Og omprioriteringsbidraget kommer til at stå i et helt særligt skær, når vi samtidig har en historisk udfordring med at integrere de mange tusinde flygtninge, som får asyl eller bliver familiesammenført. Det giver muligheder, hvis de mange flygtninge kan få fodfæste på arbejdsmarkedet, men det betyder også merudgifter i kommunerne, blandt andet til boligplacering, og det giver et ekstraordinært træk på alle serviceområder, fordi folketallet stiger med, hvad der indtil videre svarer til en ny gennemsnitskommune. Hvis omprioriteringsbidraget realiseres og omsættes til besparelser, vil det kunne mærkes. Der findes ikke gratis omgange. Af Kristian Wendelboe, administrerende direktør i KL MOMENTUM 8. MARTS ÅRGANG. 5. UDGAVE UDGIVER: KL ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: KRISTIAN WENDELBOE MOMENTUM@KL.DK WEIDEKAMPSGADE 10, POSTBOKS 3370, 2300 KBH. S Gratis elektronisk abonnement kan tegnes på REDAKTØR: SØREN KUDAHL REDAKTION: JENS BAES-JØRGENSEN OG RASMUS GIESE JAKOBSEN DESIGN: KONTRAPUNKT - LAYOUT: KL S TRYKKERI ARTIKLER KAN CITERES MOD KILDEANGIVELSE