l. og 2. Hæfte :i7. Aargaug REDAKTION: SIGFR ED KNUDS EN CLEMENSTRYKKERIET 1/S AARHUS 1951

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "l. og 2. Hæfte :i7. Aargaug REDAKTION: SIGFR ED KNUDS EN CLEMENSTRYKKERIET 1/S AARHUS 1951"

Transkript

1 :i7. Aargaug l. og 2. Hæfte Tidsskriftet er Medlemsblad for "Naturhistorisk Forening for Jylland", "Naturhistorisk Forening for Sjælland", "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster", "Naturhistorisk Forening for Fyn" og "Bornholms naturhistoriske Forening" REDAKTION: SIGFR ED KNUDS EN l KOMMISSION HOS P. HAASE & SØN, KØBENHAVN CLEMENSTRYKKERIET 1/S AARHUS 1951

2 Til Naturhistorie Undervisningen. Benyt mine smukke og holdbare entomologiske Præparater, der i en naturlig Form og Opstilling leveres i mange forskellige Arter, der hver især viser en smuk biologisk Skildring af Insektets Liv. Kasserne, der er med Glaslaag, maaler 12l6 cm, er bygget over nogle af vore smukkeste og almindeligst kendte Insektfortner, der ved deres skadelige eller nyttige Virke eller særlig int&essante Træk kan paaregne almindelig Interesse, og saaledes være til megen Nytte i Zoologitimen. Saavel Dyrene som Planterne er opstillet i deres naturlige, smukke Farver og er meget holdbare. Desuden sælges - ogsaa i Styksalg - flere Tusinde Insekter og Larver. Forlang min illustrerede Prisliste. Konservator i Entomologi EJNER JENSEN Gjessø pr. Silkeborg Saavel levende som præparerede Insekter J<øbes i alle Stadier.

3 Otn tre danske J agtedder kopper. Familien Lycosidae. Af Hj. Ussing. Navnet Lycosa (U lvespindler) henleder vor Opmærksomhed paa, at disse Spind lere hører til de kraftigste Arter, hurtige i deres Bevægelser, spinder intet Fangnet, men jager Byttet paa Jorden, hvor de ogsaa har deres Huler, og hvad der især synes mig interessant, elsker disse Arter fortrinsvis Biotoper omkring Moser og Søer - ja endog Havets Sandstran d fra Tidevandsmærket og ind mod Klitf oden. I Juli sendt e min Ven, nu afdøde Profes or Ostenfelcl, mig en stor Edderkop, som han havde taget paa Sandstran den ved Hesnæs (Falster), og jeg bestem te den til Tarentula cinerea Fabr. (Fig. 1). Det var en Han; men da jeg følte mig noget Fig. l. Troc/wsa cinerea paa Sandstrande n mellem Sk aller af Cardium. (Hj. U.) usikker med Bestem melsen, dristede jeg mig til at sende Dyret over til vor berømte System atiker, Dr. William Sørensen ( ), hvem jeg havde hørt og læst saa meget om - en saare stridbar Herre - men vor mest fremragende Forsker inelen for Edderkoppernes Systematik. Han var en af Professor Schiødtes dygtigste Elever, dog synes jeg at kunne forstaa, at Tilværelsen egentlig blev noget af en Skuffelse for ham - maaske ogsaa fordi han spildte sin Tid med polemiske Udfald mod den Ste enstrupske Kreds.

4 2 For mig stod gamle vv ill. Sø rensen som en dejlig Personlighed, og han tog mod min Henvendelse. Hans bedste Arvtager blev vor fælles Ven, Emil Nielsen, hvis mægtige Værk, delvis suppleret af i\ilag. Jens Brændegaard,»De danske Edderkoppers Biologi 1928«altid vil have blivende Værd. Desværre dø de Emil Nielsen alt for tidligt, men jeg ved, han glemte aldrig sin gamle Lærer, Will. Sørensen, hvis systematiske Kund skaber var ham til stor Hjælp. Ogsaa jeg fik altsaa Gavn og Glæde af \i\t ill. Sø rensen, som ikke blot verificerede min Bestemmelse, men ogsaa fø jed e adskilligt til af biologisk Interesse. Han sluttede dog med at skrive, at man i Nutiden kaldte Familien for Trochosa. og ikke Ta.rentula.! Altsaa Tmchosa cinerea Fabr. - ganske som jeg senere genf andt den hos E. Nielsen (pag. 328). Arten er kraftig bygget, meget stedegen i sin Biotop, og Hunnen bærer ofte sine spæde Unger paa Ryggen (en Slags Y ngelpleje). Emil Nielsen kom jeg senere i nær Forbindelse med; han besø gte mig flere Gange og gennemgik min Samling af Spindlere. Vi var ogsaa paa Jagt efter den ret sjældne Eresus cin:n{t.barintts ude i Lyngbakkerne - uden Held ganske vist. Derimod f0 1toldede han et af mine Randers-Eksemplarer, det var jo nemmere, sen ere fangede jeg atter et og sendte det til ham. - ''M an samler bedst i andres Samlinger«, som Esben Petersen sagde. En anden, noget mindre Troclwsa, nemlig T. ruricola De Geer. maatte jeg ogsaa bede vv ill. Sø rensen bestemme; den turde jeg slet ikke klare. Det er en sjælden Art, som ifø lge Brændegaard (pag. 690) kun er taget af ham ved Rø nne Teglværk, og E. N. har overhovedet aldrig selv fundet den. Ifølge Will. Sø rensen skal den findes paa passende Lokaliteter spredt over hele Landet, og det er muligt, den gamle ivr ester har Ret, dog maa vi huske, at Lycosiderne er Natdyr og skjuler sig om Dagen i deres Huler, saa Problemet er altsaa ikke helt let.!vl it Eksemplar er en Hun, som bar sin smukke Ægkugle i Mandiblerne. Lokaliteten var Randers Fjord, Kanaldæmningen, St. 8, 8/1926, altsaa en ganske lignende Biotop som. Tr. cinerea. Den tredie Art blev min store Oplevelse, for det var Fangsten af Danmarks stø rste Spindler, Dolomedes fi:lnbriatus Cl. I mange Aar havde jeg ø nsket at se og fange denne Kæmpe til min Samling; det saa ikke ud til at skulle lykkes, skønt jeg er godt kendt med Biotoperne ved Gudenaa og i Fussing Sø. Saa fandt jeg paa at skrive til min gamle Ven, J. P. Kryger, om ha n dog maaske paa en af sine talrige Ekskursioner mulig

5 3 kunde tage den til mig. Og se, det var vel nok Manden! Sæt ham paa Sporet, og du faar Dyret! Kun faa Dage ef ter kom et Glas med dejlige spritlagte Eksemplarer af be gge Kø n fra Hareskovens Mose i N. Sjælland, 6/19 17, og jeg var lykkelig, helt maalløs over fø rste Gang at skue denne Goliath, ca. 2 cm i Kroplængde. Nu kendte jeg den, men alligevel skulde der gaa mange Aar, inelen jeg selv op levede den i Natmen. Det skete ved Maclum Sø i Sivskov af JunQUS supinus uneler et vældigt Tordenvejr. Forskellige biologiske Arbejder fø rte mig flere Gange til denne forunderlige HeclesØ med sin lave P. H.-Værcli, og denne Dag var jeg i øvrigt sammen med vor velkendte Florist blandt»flora og Fauna«s Folk, Botanikeren 'iv iinsteclt. Jeg gik nogle :t\1i eter bag ham langs Sø bredden; han note rede Plantesamfundene, og jeg spejdede efter Insekter, og hvad der ellers kunde falde for. Pludselig raabte han til mig gennem Torclenbulcleret:»Læg Mærke til en stor Edderk op, der sideler her paa Sivet l :tvi over Vandfladen«. Og det blev altsaa Op levelsen, for det var jo min DrØm; det Fig. 2. Dolomedes fimbriatus paa Lur over Vandspejlet. (Hj. U.)

6 4 var Dolo medes (Fig. 2). Jeg nærmede mig forsigtigt; den skulde nø dig undslippe, det var en stor Hun omtrent paa Størrelse med Krygers Dyr. Den sad rolig, maatte dog have set mig, for de Asener har jo Øjne i Nakken, en hel Række endda; jeg rystede paa Hænderne af bare Spænding. Bruge Ketcheren turde jeg ikke; jeg vidste og var angst for, den skulde dykke ned i Vandet. Selv om jeg var uhyre beklemt ved Situationen, og vv iinstedt forholdt sig rolig i Baggrunden, undrede det mig, at den stadig sad ubevægelig; men idet mit Blik faldt opefter mellem Sivene, opdagede jeg et stort klokkeformigt Spind udspændt mellem Bladenes Spidser, det saakaldte Ammespind, og nu forstod jeg; thi M oderen sad her og glædede sig over de nyfø dte U n ger, der allerede begyndte at vrimle ud fra Klokken. Ja, den sad der, bred og mægtig i sin M oderglæde, vogtende paa hele sin store Familie. Jeg dø vede min Samvittighed og lod Dyret dumpe ned i Kloroformglasset Senere opnaaede jeg endog en Han omtrent paa samme Sted ved Sø en; den er betydelig spinkler e og finere bygget end Hunnen.!vian mener, Dolomedes opnaar en Alder af tre Aar, og det er højst t roligt. Dens Liv er som sagt bunden til Moser og slige sure Vandomraader - det er en Pirat, der ikke gaar af Vejen for at styrte sig ned under Vandet og fange en lille Fisk, som den da dukker op med og fortærer oppe i Vegetationen. Jeg op naaede et fint Præparat af mine t o Madum- Dyr, og det er slet ikke saa let med Spindlere; thi de slunkne og delvis sprængte Individer, m an ofte ser i Samlingerne, er der nu ikke meget ved. Dette forebygges bedst ved at opvarme det dræbte Dyr langsomt i et Reagensglas med Vand til ca. 50. Derefter lægge det i en 4 % FormoloplØsning blandet med ganske lidt Alkohol (50 %), strække Lemmerne, :tvi andiblerne og rette Dyret lige ved Hjælp af en Pind omvundet med Vat (endelig ikke med en ha ard Pincet, der vil sætte :Mærker) og lade Præparatet langsomt hærdne, f. Eks. i en Petriskaal. Efter nogle Dages Forlø b tages det op og overføres t il Alkohol %. Det te giver virkelig et smukt udspændt Stykke. Den hos Edderkopperne indespærrede Luft i Lungen og i Tracheerne sprænger nemlig let Bagkroppen, hvis man straks spritlægger Dyret. - Og saa vendte vi to gamle Naturforskere Næsen hjemad, drivvaade var vi, men rige paa herlige Oplevelser fra denne sælsomme Sø, der egentlig er noget for sig - skjult i den store Ensomhed. - Og det var en lykkelig og t ilfreds Biolog, der vandrede gennem disse dejlige, tavse Skove i Rold med Danmarks stø rste Edderkop i Giftglasset

7 5 Iagttagelser over Rødrygget Tornskades (Lanius c. collurio L.) spidningsmetodik. Af Sv. Willadsen Nielsen. Det vil være bekendt, at det1 rø dryggede Tornskade undertiden spidder sit bytte paa torne eller andre eg nede, spidse genstande, f. eks. splintret træ, pigtraad el. lign., og ofte opfattes dette som en deponeringsfunktion, sandsynligvis ud fra den naivt, menneskelige betragtningsmaade, at. det er praktisk for fuglen at have sikke1t bytte i forvaring. I den populære litteratur se s betegnelsen»spisekammer«anvendt. Det forekommer imidlertid usandsynligt. Tornskaden er en saa livlig, offensiv og modig fugl, der uden tøven giver sig i lag med dyr af dens egen vægt og størrelse, ja at den endog, hvis den fø ler sig eller sit afkom truet ved tilstedeværelsen af et menneske f. eks. ved reden, ikke viger tilbage for et ko11) orligt angreb (Rasmussen, 19 23, Westerskov, og Debois, ), at man ikke kan tænke sig en Tornskade i bekneb for fø de, saa meget mindre som dens ernæring er overordentlig alsidig, omfattende insekter, frø er, firben, mus og fugle (Csike, 19 11, Westerskov, og Christiansen, og 19 44). Dens tyske navne - 'ivii rger og Neunto ter1 ), samt det engelske Butcherbircl, der vel er afledt af slægtsnavnet Lanius (Bø d del) - antyder ligefrem en tilbøjelighed for drab. Brehm, 1869, anfører adskillige eksempler og meddelelser, der tj ener til at belyse Tornskadens rovgriskhecl. Westerskov, 19 41, finder hans dom overilet, Christiansen, 19 44, anfører, at det»ikke er almindeligt at finde f. eks. Torn sanger-, Tornirisk- eller Gulvspurvereeler paa Tornskadens Y ngleomraacle«, og formoder, der er tale om en frivillig tilbagetrækning eller udebliven. Bekendt e r det sociopsykologiske forhold mellem Hø gesanger (Sylvia n. nisoria (Bechst.) og Tornskade (Koefoed, 19 22, Christiansen, og 19 44, N0 1 up, 19 42, og Deb ois, ), som nogle opfatter affinistisk andre som et økologisk f0 1 holcl. (S e ogsaa v. Haartman, 19 45, og sammenfatning hos Niethammer ) De sikre tilfælde af ungedrab hos Hø gesanger, foraarsaget af Tornskade, er let talte, og dens agressivitet overfor andre smaafugle trænger til at blive gjort til genstand for gruneligere undersø gelser. Det er fortsat usandsynligt, at Tornskaden skulde æde aadsler, og det bø r yderligere noteres, at der ikke kan blive tale om at deponere byttet i længere tid. De dyr, der er gjort til genstand l) Paa svensk ses underticlen navnet Nioclodare anvendt.

8 for spidning, vil hurtigt træ de i forraadnelse - det er varmt, naar Tornskaden træffes i Danmark. Spidningspladsen vælges paa selve jagtomraadet, hvilket vil sige i redens nærhed. Dette er dog ikke altid tilfældet. To gange har jeg fundet friskspiddet bytte uden for yngletiden (august maaned) og begge ga nge paa lokaliteter, hvor arten ikke yngler. Naar man ikke finder flere af saadanne spiddepladser, er aarsagen sikkert den, at Tornskaden paa vandrested ikke har nogen stationær spiddeplads, men vælger en ganske vilkaarlig, egnet torn i et tæt krat - og hvem færdes der? At Tornskaden generelt spidder bytte af en bestemt størrelse og art er en sandsynlig hypotese; herom i det følgende. Fangsten transporterer Tornskaden i næbbet, hvor der som en nahulig fortsættelse af overnæbbets flade findes en taklignende udvækst, i lighed med dannelsen hos Falkene. Der omtales sjældne tilfælde (Westerskov, 19 41), hvor byttet bæres ved føddernes hjælp. Det er iøjnefaldende, at arten har meget spinkle tarser og tæer. Mærkværdigvis fødes ungerne med kraftigt udviklede ben, et forhold der bliver særlig iøjnefaldende under den videre udvikling. I en alder af 6-10 døgn virker benene uforholdsmæssigt store. Ungdomsstadiet er karakteriseret herved. Efterhaanden indtræder en forholdsvis ænch ing i benbygningen, en omstændighed, som f. eks. ringmærkere bør være opmærksomme paa og tage hensyn til ved anvendelsen af en mindre ring, end man undertiden ser anvendt.2 ) I dette forhold maa aarsagen til artens fremgangsmaade, at spidde sit bytte, søges. Jeg har haft lejlighed til at w1dersøge dette nærmere. Til brug for nogle forsøg opmadede jeg 7 unger af Rødrygget Tornskade, stammende fra 2 reder, 3 fra een rede og 4 fra en anden. U n gerne blev indsamlet i en alder af 8 døgn, erfaringsmæssigt det bedst egnede tidspunkt. I en alder af 18 døgn aad ungerne selv. Foderet bestod af det saakaldte tmiversalfoder - tørrede insekter opblødt i gulerodsaft, meget finthakket kød blandet med æg og tørret brød (rasp), samt finthakkede fjer. Sidstnævnte for at tilfredsstille gylpningen.3 ) Fuglene trivedes udmærket, de sloges og skræppede op det meste af dagen og opførte sig i det hele taget ganske normalt. Da de havde en alder af 35 døgn, anbragtes i det rummelige b m en ca. l m lang gren af Slaaentorn (Prunus spinoscl L.), 2) Gamle fugles ben er, i hvert fald hos Spurvefugle, gennemgående spinklere, men stærkere og haardere end hos de unge fugle, foraarsaget af forbeningen, forhorningen og degenereringen af kar og væv. 3) l naturen modtager ungerne ret store mængder kitin fra insekterne. Dette kitin opgylpes som smaa boller.

9 7 som forinden var aflø vet, og hvorfra en del af de lange spydlignende torne blev fjernet. Samtidig fodredes - foruden med det nævnte universalfoder - med strimler af lever. Resultatet blev et stort slagsmaal, større end normalt. Der var saa rigelig t med lever, at hver fugl hmtigt havde næbbet fuldt. En af fuglene slog sig ned paa slaaengrenen, anbragte Ieverstykket over en torn, stemmede fø dderne imod og trak og halede sidelæns hen ad grenen. Paa denne maade lykkedes det hurtigt at flænse leverstykket, og nogle af de derved fremkomne smaabidder fortæredes. De øvrige fugle fulgte hurtigt efter. Der blev nu dagligt fodret med lever (eller med hjerte, nyrer eller blot skært kø d) trillet i fjer og skaaret i tilpas store stykker, saaledes at flænseinstinkte t kunne finde sin normale udløsning. Den hurtighed, hvorm ed kombinationen - tilp as stort "byt te«og tilstedeværelsen af torne - blev omsat i handling, og den sikkerhed, hvor med flænsningen foregik, viser, at Tornskadens spidning er et instinkt, idet det erindres, at ungerne ikke havde været under forældrenes indflydelse, med undtagelse af ca. 8 dø gn, hvoraf de yderligere havde været blinde en del af tiden. Fodringen blev udvidet til ogsaa at omfatte en nylig dræbt mus. Det var Øjensynli gt, at denne var for stor for ungerne. Ingen af dem var kraftige nok til at lø fte dyret. (Det drejede sig om en stor Hnsmus.) Efter at ungerne havde undersø gt den, lod de den ligge og beskæftigede sig overhovedet ikke mere med den. Det ly kkedes ikke senere at faa mus af passende størrelse til raadigh ed. Efter at slaaengrenen var anbragt i buret, og fodring med lever var paabegyndt, blev universalfoderet, der blev givet i en p orø s, klumpet konsistens, ogsaa forsøgt anbragt paa tornene, hvor det selvfø lgelig omgaaende faldt af. Ungerne sad da i reglen og gned næbbet mod tornen eller bed og halede i den. Naar en flænsende fugl havde faaet sin app etit tilfredsstillet, var det almindeligt, at en stor del af kø dstykket endnu hang paa tornen. Disse levninger blev ikke senere rørt, og det blev aldrig bemærket, at fuglene flænsede eller legede med stykkerne under omstændigheder, der kunne fortolkes som trang til blot at flænse. Flænsning og spidning forekom kun i fm bindelse med fortæring. Saa snart et sty kke lever var flænset og en del fortæret, blev det efterladt og ikke rø rt mere. Dette gjaldt dog kun, hvis leveren blev hængen de paa tornen; hvis stykket under flænsningen faldt af og ned i bunden af buret, skete det, at enten samme eller en af kantubemalerne gjorde sig til gode med det paany. Det, at et stykke lever blev efterladt paa en torn, forhindrede ikke, at et nyt stykke lever eller kø d blev anbragt ovenp aa det i forvejen spiddede. Ofte blev der saaledes kun ædt lidt af

10 8 hvert leverstykke, og undertiden spiddede samme fugl flere leverstykker under eet maaltid. I reglen blev hele den givne portion lever eller kø d i lø bet af ganske kort tid drapperet over tornene. J eg prøvede at tvinge dem til at spise op ved at tm d lade at give dem fø de, idet jeg tænkte, at naar fuglene blev sultne nok, vilde de æde den forhaandenværende i forvejen spiddede fø de. Det viste sig imidlertid ikke at være tilfældet - de undlod simpelthen at æde, skønt der var tilstrækkeligt, ganske vist noget indtørret lever, til raadighed.1 ) Jeg havde hverken lyst til eller interesse i at fø re eperimentet ud i dets konsekvens; men det turde være et fingerpeg om, at Tornskaden ikke spidder sit bytte for at have det i depot til et senere tids punkt. Fuglenes vane, at spidde alt fodm andenværende fø de, kan man saa forsø ge at tolke til indtægt foi' den tidligere omtalte rovgriskhed eller ej; men det er næppe en formaalstjenlig maade at gø re det paa. Endelig skal det bemærkes, at selv om ikke alle torne var fyldte med kø d, forsøgte fuglene at anbringe saavel kø d som universalfoder i rummene mellem burets tremmer, eller de kunne i længere tid prø ve at fæste et stykke kø d paa en af de glatte metaltremmer. Det er sandsynligt, at tornen for Tornskaden er et middel, der afbø der de svage fø dders utilstrækkelighed ved flænsningen; men det berø rer ikke selve de psykiske processer, der maa antages at indgaa i handlingen. Af de iagttagelser, jeg har gjort, mener jeg mig berettiget til, som nævnt, at betegne selve spidningen som et instinkt. Reaktionen var ganske spontan. Heinroth, 1938, mener imidlertid, at opmadede unger af Tornskade (altsaa unger, hvor mennesket er traadt i forældrenes sted), netop ikke handler spontant, men fø rst maa lære tornen at kende. Han iagttog, hvorledes ungerne trak foderet hen ad burpindene eller forsø gte at >>spidde«det paa tremmerne, selv om der fandtes egnede torne i buret. Ligeledes at ungerne foretog nogle smaa karakteristiske ryk med hovedet under anbringelse sforsø gene. Disse ryk forstærkedes, hvis ungerne mærkede nogen modstand. (Sidstnævnte tages til indtægt for en > prø ve sig frem«-metode.) Poulsen, 19 42, opfatter i sit programskrift»skyldes Fuglenes Adfærd Instinkt eller Fornuft? «Heinroths erfaringer saaledes (p. 200): >> Man ser ofte Handlemaader, der ikke er nedarvet fuldstændigt; men at der er Huller, der udfyldes i Lø bet af Fuglens Udvikling enten ved tillært Refleks eller ved Indsigt, hvad der er meget sjældent. Naar det 4) At leveren, paa grund af det koagulerede blod, hurtigt blev haard, skulde ikke være nogen principiel hindring for en fugl, der baade æder skarnbasser, løbebiller, oldenborrer og andre insekter med haard kitinskal.

11 9 drejer sig om Instinkter, der er rettet mod et Objekt, arves ofte kun Instinktet til at gennemprøve forskellige Objekter, men ikke Kendskabet til Objektet selv. Instinktet overføres fø rst efterhaanden til det bestemte Objekt. Et Eks. paa en Handling, der skyldes en Kæde af Reflekser med indskudte Led af tillærte Reflekser, er Tornskaden, der sætter Byttet fast paa en Torn.«Det overses, at der i Tornskadens bandu ng - at spidde et bytte - indeholdes ikke eet, men to objekter, nemlig byttet og tornen. H vad er da den handlingsudlø sende faktor - tornen eller byttet? Naturligvis kan det gø res gældende, at hvis ikke tornen indgik som en væsentlig del af handlingen, vilde der overhovedet ikke finde nogen spidning sted. I naturen spidder Tornskaden kun en ringe mængde af sit bytte (nogle individer sp idder overhovedet ikke) - nemlig den mængde, hvis størrelse eller struktm gø r en sø nderdeling Ønskelig - en sø nderdeling, fuglen ikke kan foretage udelukkende ved hjælp af næb og sine svage fø dder, men som nø dvendiggør anvendelsen af et egnet hjælpemiddel.5 ) Fuglenes handlinger i fangenskab frembyder ofte, og særlig hvor det drejer sig om instinkthancllinger, adskillige bortfaldsymptoner i deres naturlige forlø b. Poulsens tese»huller der udfyldes i Lø bet af Fuglens Udvikling enten ved tillært Refleks eller ved Indsigt... «skal nok i langt de fleste tilfælde vise sig at være bm tfaldssymptomatik foraarsaget af fangenskabets ganske overordentlig voldsomme og vidtgaaende modificering af fuglenes naturlige tilværelse. Naar jeg opnaaede en spontan udløsning af spidningsinstinktet, skyldes det sikkert, at fuglene havde betydelig mindre plads end anvendt ved Heinroths forsø g, og samtidig at denne fodrede med spidningsegnet fø de, hvorimod de her beskrevne fugle i begy ndelsen udelukkende fik universalfoder, som, da torne ikke fand tes, skulde >>spiddes«paa tremmer eller pinde. Fø rst ved fø de af bestemt art udløstes instinktet, der havde været skjult tilstede, men altsaa krævede en kontakt for udløsning.?\'lan vil fortsat kunne diskutere, om Tornskaden skal lære en torn at kende, fø r den bruger den, og man vil ogsaa med rette kunne hævde, at det slet ikke er en torn, der kræves, men blot en egnet spids, stærk genstand. Den paastaaede læreproces bliver va nskelig at forklare. Med mindre der er tale om et fangenskabsfænomen skal en Torn- 5) At Tornskaden undertiden ogsaa spidder bytte, der strengt taget falder udenfor denne karakteristik, er uomtvistelig. Her spiller vel vanen ind. Endelig er fugle levende væsener, og det ligger i sagens natur, at store individuelle forskelligheder indtræffer. Kun de simplest sammensatte handlinger i fuglenes psykobiologi lader sig lydefrit tyde.

12 10 skade altsaa besidde evnen til at vurdere en torn som egnet eller uegnet (efter en bestemt tærskel), nemlig efter det tidspunkt af»udviklingen<<, hvor den ved at prøve sig frem har fundet det rette objekt. Er dette tilfældet, maa man formode, at spidnings-pirringsmidlet i sin virk ning er individuelt (hver fugl finder sit > spid«: pigtraad, splintret træ, rosentorne, siaaentorne o. s. v.). Iagttagelser af spiddende Tornskader i naturen viser ingen usikk erhed eller vurderen. Det vil alt sammen kræve vidtlø ftige forsø g for at udrede disse forhold. Naar Heinroth paa grund af sine iagttagelser mener, at kun de refleksive muskelbevægelser og selve det, at udbytte skal sp iddes, er medfø dt, kan eller skal det ikke betvivles; men baade torn og bytte maa indgaa i spidningsinstinktets aarsagssammenhæng.n ) Litterahtrliste. Brehm, A. E., 1869: Illuslrirles Thierlebetl. Hildburghausen. Wohlseile Wolksund Schulausgabe, von Friedrich Schiidler, II Band. Die ViigeL Christiansen, C. F., 1942: Høgesangeren (Sylvia nisoria nisoria (Bechst.) og dens Forekomst i Kongelunden og paa det sydlige Amager. Ornith. For. Tidsk. 36. Christiansen, C. F., 1944: Hvad er Aarsagen til Sociabiliteten mellem Høgesanger, Sylvia nisoria, og Rødryggel Tornskade, Lanius collurio? Ornith. For. Tidsk. 38. Csiki, E., 1911: Neuere Dalen iiber die N aluung des Dorncirehers (Lanius collurio L.) Aquila. 18. Debois, A., 1943: Sociabiliteten me!jem Høgesanger (Sylvia nisoria nisoria Bechst.) og Rødryggel Tornskade (Lanius collurio collurio L.) Ornit. For. Tidsk. 37. Haartman, L. v., 1945: Zur Biologie der Wasser- und Uferviigel im Scharenmeer Siidwestfinnlands. Acta. Zoo!. Fen. 44. Heinroth, 0., 1938: Aus dem Leben der ViigeL Berlin. Koefoed, A. 1922: Iagttagelser over Høgesangeren Sylvia nisoria og Tornskaden Lanius collurio, paa Yngleplads. Ornit. For. Tidsk. 16. Niethammer, G., 1942: Handbuch der deulschen Vogelkunde. Leipzig Norup, S., 1942: Angaaende Tornskadens (Lanins collnrio L.) og Høgesangerens (Sylvia nisoria (Bechst. )). Yngleforhold. Ornit. For. Tidsk. 36. Poulsen, H., 1942: Skyldes Fuglenes Adfærd Instinkt eller Fornuft. Ornit. For. Tidsk. 36. Rasmussen, S., 1923: Hadsund-Egnens Fugle ( ). Ornit. For. Tidsk. 17. W eslerskov, K., 1941: De i Danmark ynglende Tornskadearler, Stor Tornskade Lanias e. ecu.bitor og Rødryggel Tornskade Lanius c. collnrio. Ornit. For. Tidsk ) Det ovenfor behandlede spørgsmål, som er klassisk i psykologien, har for nylig fundet sin løsning, idet Gustav Kramer, Wilhelmshaven, paa den internationale ornithologiske kongres i UpsaJa i 1950 fremlagde en række iagttagelser, der viste, at Heinroths forsøg enten er fej ltydede eller ikke kan staa for en nærmere prøvelse. l lighed med ovenfor anførte naaede Kramer til det resultat, at Tornskadens spidning var et instinkt, og at der ikke er tale om nogen læreproces.

13 11 Rågø Sand. Af L. Kring. En sommer da g i 1946 stod jeg på postbåden fr a Vejr Ø til Kra genæs på Nor dlolla nd og så hen mod RågØ-gr uppen. Y der st mod vest lå en lys str ibe, la vt over det blå va nd, og lyste i mor gensolen. Bådfør eren for talte, a t det var > den ny Ø<<, Jeg ha vde hørt om den på Fe jø, og synet Øgede min lyst til a t besøge den. Få da ge efter va r jeg sa mmen med lær er E. Lar sen på RågØ for a t gør e pla ntenotitser. Vi va dede til RågØ Ka lv og senere til Øen, der nu officielt hedder Rågø Sa nd. Besø get blev kor t; men næste år va r jeg der igen og ha r siden besøgt den en ga ng hver t år for at følge pla ntevækstens udvikling. Øen er ca. 1:14 km la ng, og hver t år lægges der et lille stykke til Østenden. Den opstod i 1934, da ta ngpesten kom her til. Strø m og bølger fik nu la ngt fr ier e spil med ha vbundens sa nd, og på det la vva ndede RågØ Fla k da nnedes så denne la nge ø. I 1947 va r afsta nden fr a dens sydende til R:t gø Kalv godt 100 m, mede ns Østenden va r godt 400 m fra la nd. Br edden var ier ede fr a 25 til 15 m; br edest va r den mod syd bø jede vestende; smal lest va r midten. RågØ Sa nd er den la veste af alle de la ve»sydhavsøer<< ; de hø jeste punkter når ikke over l m. Ved østenden lægges som nævnt lidt til hver t år, og da selve spidsen bøjes lidt mod syd, kommer den Østligste del til at minde om en ka m. La gunen indenfor og flakket udenfor er meget la vva ndede, eller s vill e en så la v og sma l Ø næppe kunne bestå, og det kniber endda. Sidst i oktober 1948 stod jeg på»mjølner «og så på La ngela ndsbæltets gr å bø lger, som vi pa s sa ger er fa ndt unødvendig hø je. Det var nor dvest-stor m og hø j va nde, og jeg tænkte med ængstelse på, hvor da n HågØ Sa nd skulle stå den omgang igennem. Den klar ede det ikke helt godt. Da jeg næste sommer kom derover, var den næsten delt i to. Det va r omtr ent på midten, ge nnembrudet var kommet; desuden va r der gna vet a f nor dsiden, så ø en va r blevet meget smaller e i de n midter ste del. Øjensynligt va r den også va ndr et lidt sydpå. I 1948 stod i en lil e bugt ved en sydvendt odde i den østlige del en lille sa mling stra nd-kogleaks og blomstr ede nok så pænt. I 1950 stod de 3-4 m inde på la nd, der va r ingen blomster, hm forknytte, la ve, golde skucl. Det ser ud, som såda nne la ve sa ndøer va nskeligt ka n blive ret la nge. Hyllekrog ved Lollands sydkyst Øst for nødbyhavn ha vde dog en længele på 5-6 km, så kom der et gennembr ud, så de yder ste 2 km blev skåret fr a, og H y liekr ogs for tsættelse

14 12 mod Øst, Rø dsa nd, der vest for Gedser til sta dighed ra ger over va ndet. er delt i en række la ve holme. Jeg ha r ved la vva nde gået tørskoet fra holm til holm. Når vinden kommer tværs på såda n en la ng ø, ka n de r opstå en hø jdeforskel mellem va ndfladerne på de to sider. Hvis va n det skyller over, vil der opstå en stærk strøm til udligning af forskellen, og så er bruddet der. I 1949 gik jeg tø rskoet over, men i 1950 va r va ndet ca. l m dybt i det 50 m brede ga b, så nu va r der 2 ø er; til gengæld er adskillelsen mellem sydvestenden og R ågø Ka lv ved at sa nde til. Små holme ligger i en meget stærkt mod ø st krummet bue mellem de to ø er. Det vil måske gå her som ved Hyllekrog, hvis største vestlige del nu synes fa st forbundet med Lolla nd. Et visnesbyrd om bø lgernes ma gt er de ma nge stø rre og mindre sten, der ligger strøet på den nedskårne midterste del a f RågØ Sa nd. At det er nyligt tilfø rt ma teria le, viste de buske a f blæreta ng, der i 1949 sa d på ma nge af dem. De ha r desuden lettet tra nsporten. I 1950 va r stillingen: den sydvestlige del va r ca. 40 m bred, derefter a ftog den hur tigt til ca. 25, og la nge strækninger på begge sider af ga bet va r kun ca. 12 m brede, medens den Østligste del nåede op til ca. 30 m foruden de mod syd bø jede odde r. Omkring 50 m nord for midten va r et nyt rev ved a t da nnes, den midterste del va r til da glig over va ndet. Jordbunden e r temmelig groft sa nd med ibla ndet ta ng og en del sten. Nota terne fra 1946 er ikke ta get med, da besøget va r så kort. Det va r i 1947 Øjensynligt, a t pla ntebesta nden va r ta get stærkt til. Stigningen fortsa tte i 1948, og jeg tænkte, at jeg med årene skulle nå at se noget i ret ning a f et ret tæt pla ntedække; men det gik jo a nderledes. I fø lgende ta bel er pla ntea rterne fra de fire år opfø rt. Optællingen er sket i slut ningen a f juli, undta gen i 1950, da det skete Enkelte tidligere a rter ka n være forsvunden fø r mine besø g. Omstående ta bel fortæller intet om de enkelte a rters hyppighed eller om pla ntedækkets tæthed. Hyppigst er Stra ndgåsefod, Stra ndsennep, :tvia reha lm, Stra nd Ka mille og Kruset Skræppe. I 1950 opta lte jeg pla nterne i cirkler med l) m ra dius. De lå i ø ens midte med 30 skridts mellemrum, ia lt 65. I 13 a f disse va r der ingen planter - især på begge sider a f ga bet - i 18 een pla nte i hver, i 9 va r der to, i 5 3 og i resten flere. Kun Spidsbla det Pileurt forekom i større ta l og kun i 4 cirkler, 18 og 50 ved sydenden, 14 og 17 nær Østenden. Hø jeste a rtsan ta l va r 4, kun i l cirkel, i 5 va r der 3 a rter, i resten hø jst 2.

15 Strand Trehage, Triglochin mantm1a Knold-Rouehale, Phleum nodosum Hjelme, Ammophila arenaria Knæbøjet Rævehale, Alopecurus geniculatus Alm. Havre, Avena sativa Tagrør, Phragmites communis Alm. Hundegræs, Dactylis glomerata Enårig Rapgræs, Poa annua Strand-Annelgræs, Puccinellia maritima Udspærret-Annelgræs, Puccinellia elistans Slap-Annelgræs, Puccinellia retroflea Strand Svingel, Festuca arundinacea Alm. Rajgræs, Lolium perenne Strand Kvik, Agropyron junceum Alm. Kvik, Agropyron repens Bastard Kvik, Agropyron repens X junceum Marehalm, Elymus arenarius Rug, Secale cereale Strand Kogleaks, Seirpus mariiimus Kruset Skræppe, Rume crispus Ferskenbladet Pileurt, Polygonum Persicaria Spidsbladet Pileurt, Polygonum neglectum Hønsegræs Pileurt, Polygonum heterophyllum Hvidmelet Gåsefod, Chenopodium album Strandbcde, Beta vulgaris Strand-Melde, Atriple lillorale Spyd-Melde, Atriple hastata Salturt, Salicornia herbacea Strandgåsefod, Suaeda maritima Strand Sodaurt, SalsoJa kali Femhannet Hønsetarm, Cerastium semidecandrum Strandarve, Ranchenya peplaitles Kødet Hindeknæ, Spergularia salina Vingefrøet Hindeknæ, Spergularia marginata Hyrdetaske, Capsella bursa pastaris Strandsennep, Cakile maritima Strandkål, Crambe maritima Lav Ranunkel, Ranunculus repens Hvidkløver, Trifolium repens Gederams, Chamaenerium angustifolium Alm. Hanekro, Galeapsis Tetrahit Bulmeurt, Ryaseyamus niger Storblomstret Ærenpris, Veronica persica Lancetbladet Vejbred, Plantago lanccolata Strand Vejbred, Plantago maritima Ager Tidsel, Circium arvense Strand Asters, Aster Tripolium Kanadisk Bakkestjerne, Erigeran ca1iadensis Strand-Kamille, Matricaria maritima Alm. Brandbæger, Senecia vulgaris Ru Svinemælk, Sonehus asper Ager Svinemælk, Sonehus arvensis Mælkebøtte, Taraacum officinale Grå Bynke, Artemisia vulgare l) kun 2 planter. 2) l kimplan te. :l) frugtbærende. '>.. ' /' 'IX 'lx lll.:... Q'---' :!9

16 14 Strandsennep forekom i 15, alle Øst for gabet. Spidsbladet Pileurt og.marehalm hver i 8, Strand Kamille og Spydbladet Melde hver i 7, de øvrige i l, 2 eller 3 cirkler. Var cirklerne lagt langs sydkysten, var Strandgåsefod blevet den dominerende. I 1948 dominerede Marehalm langs nordkysten, men dens område blev slemt medtaget inden 49. Flere steder står der inde på øen ret tætte bevoksninger af Marehalm, og der samles det fine fygesand, der ellers ryger tværs over ø en, til små klitter. Klitdannende er også Kvik, særlig Strandkvik og dens krydsning. Dens klitter er dog ganske lave, næppe over 10 cm ret mange steder, men de ses meget tydeligt som lyserere pletter. Hjelme er meget sparsom og blomstrer ikke. På de ny tillagte stykker er der allerede l. år en ret arts- og individrig plantevækst. I 1948 ( dannelsåret) var der således Strandsennep, Spydbladet og Strand- tlelde, Hvidmelet Gåsefod, Strandgåsefod, og i 49 tilkom Strand Kamille. I 1949 var der også 6 arter. Plantevæksten lider meget under. den udsatte beliggenhed. Det er sandsynligvis overskylning og bø lgesprøjt, der er værst. I 1949 var der fra vestenden af RågØ Kalv af vandet fjernet e n strimmel sand, der var slæbt Øst på og nu lå langs land som en revle, noget hø jere end RågØ Sand. Her var en langt frodigere plantevækst. Både tætheden og planternes hø jde var langt stø rre end på øen med den udsatte beliggenhed. Artstallet var også stø rre; men indvandringen fra RågØ Kalv kunne også foregå på alle kendte måder. Hvert år har jeg indsendt mere indgående beretning til Botanisk Museum, Kø benhavn, så her kan muligt interesserede hente mere kendskab til den lille ø's forhold. Endnu et interessant spørgsmål ville jeg gerne behandle, nemlig hvordan de forskellige arter kan være kommet til Øen; men de pågældende undersø gelser er jeg ikke færdig med. Hvis jeg får dem gennemfø rt, og redaktøren tillader, kan meddelelser herom forhåbentlig komme i»flora og Fauna«ad åre. Rettelser. I Hæfte 3 4 O" er de1 nogle beldagelige Tryk fej l, som venligst bed s rettet. I Skemaet S. 102 staar som Nr. 4 Succinea ull is; der skal slaa Succinea putris ; som Nr. 5 staar Succinea puh is ; der skal staa : Cochlicopa lubrica (0. F. MiHler). Side 149: i Overskrifte n staar vernaria; der skal staa vemana; og i 10. Lin. fr a neden staai' Forlæb i Stedet for Forløb. S. 1G4, L. 21 f. o. staar: befrugtede ; skal være ubefr ugtede. S. 164, L. 32 f. o. slam : De først...; skal være : Del først...

17 15 L. P. Lauritsen. * 10. juli 1877 t 14. februar Efter flere års tiltagende svaghed er sparekassebogholder Laurits Pedersen Latuitsen, Tranderup, Ærø, afgået ved dø den. Lauritsen, cler var fø dt i Tranderup, tog lærereksamen fra Skaarup seminarium i 1900 og virkede som lærer ved Aarhus realskole samt senere i Vinding og Bælum hø jskoler. I 1910 forlod han imidlertid lærergerningen og overtog stillingen som bogholder ved Tranderup sparekasse, og hans manddomsgerning faldt således i den egn, hvor han havde henlevet sin barndom. - Botanikken vandt tidligt Lauritsens interesse, og den samlede sig efterhånden om de gamle lægeplanter. Tranderup sogn, ja hele Ærø gav ham her et rigt arbejdsområde, og på sine daglige småtme fik han efterhånden gennemsøgt de mange gamle haver i Tranderup og fundet, hvad der endnu var tilbage af planter me=l tilknytning til den ældre folkemedicin. Resultaterne af disse undersø gelser har han meddelt i»botaniske Kauserier«, som blev publiceret i»flora og Fauna«i årene fra Med særlig forkærlighed studerede han Mynterne, der all e dage var hans kælebø rn; de er udfø rligt behandlet i et af kauserierne. Lauritsen havde et omfattende kendskab til den ældre urtebogslitteratm, og hans flittige studier i forbindelse med en enestående hukommelse gjorde, at han indenfor sit speciale kom i besiddelse af en dybtgående viden. Også mykologien havde Lauritsens interesse, og i et fornøjeligt kauseri: Fra»Kongens Bakker«til Vuelemp Klint - Ærø i mykologisk Tværsnit - har han givet et godt bill ede af den skovfattige ø 's mykologiske flora. - På sine botaniske ekskursioner færdedes Lauritsen hel st alene - noget tilbageholdende over for nye ansigter var han altid, men vandt man fø rst hans fortrolighed, var hans hjælpsomhed mod interesserede ubegrænset. Et botanisk spørgsmål besvarede han på sin egen måde - ikke ved blot at nævne et par tø rre fakta, men man fik plantens historie, dens nytte og brug gennem tiderne - alt det, der ikke kan læses i nogen lærebog, men som just gø r det botaniske studium levencle og interessant.

18 16 Lauritsen var et yderst beskedent menneske, som passede sin daglige gerning med omhu, og ellers helst levede sit eget stille liv mellem bø ger og planter. Ved hans bortgang har vi mistet en betydelig botaniker - et menneske, der tjente sin videnskab med ære. Valcl. Pedersen. En Tragedie i Fugleverdenen. Den 18. Juni 1948 fandt jeg paa en Eng paa Nordenden af Øen Langli, ca. 200 ll11eter fra Havet, en død Brevdue, som var delvis indtørret. Dens Hoved manglede, og Bt-ystct var halvt fortæret. Dens Brystben bar i k k e ll'lærker efter Rovfuglekløer. Den er sandsynligvis falden ned og død af Udmattelse. Om dens ene Ben sad der er Gummiring, mærket: 237 X, om dens andet Ben sad der en Aluminiumsring, mærket: :;;: ""-' Mellem denne Ring og Benet var anbragt et sammenrullet Stykke Cigaretpapir, hvorpaa der var skrevet med Blyant:»Deres Due landede hos os Sømlag 1730, 130 S. M. S. V. T. V. af Esbjerg. Har faaet Mad og Drikke. Vend.«(Paa den anden Side af Papiret stod skrevet:)»haaber den kommer hjem i god Behold. Kutter Jessie Høst. E 277.<< Ved senere Henvendelse til Skipperens Hustru, som var med paa Turen, har jeg faaet oplyst følgende:»duen ankom til Skibet i udmattet Stand Søndag den 6. Juni 1948 Kl. 1730, fik l\:iad og Drikke og fløj videre Mandag den 7. Juni 1948 Kl. ca Den tog Retning mod Syd efter Holland. Vejret var stormfuldt, men klart.«hvornaar og hvorfor den saa senere er vendt om og fløjet i nordlig Retning bliver aldrig opklaret. 11 Dage senere fandt jeg den altsaa paa Langli. - Nærmere Oplysning om Duens Hjemsted og Flyverute har jeg forsøgt indhentet fra Holland gennem den lokale Brevdueforening, men har ingen som helst Oplysning faaet. Ringene og Brevet opbevares hos mig. S. R. R a s m u s s e n, Apotheker, Esbjerg L Ne-Apothek.

19 17 Plecoptera (Slørvinger). En faunistisk biologisk undersøgelse af Skern Å. l. Af C a r l o F. J e n s e n. Meddelelser fw Naturhistorisk Museum, Aarhus. (With nn English Summary.j A. Indledning. Skern A-systemet (fig. l), der med sit ca km 2 store afvandingsområde er Danmarks næststø rste flodsystem, er i faunistisk henseende, særlig hvad den lavere fauna angår, meget lidt kendt. Som forsø g på i nogen grad at råde bod på dette forhold har jeg siden 1940 foretaget indsamlinger til belysning af faunaens sammensætning og udbredelse i Skern A og dens cah ige tillø b. Det indsamlede materiale har nu nået et sådant omfang,,at der skulle være grundlag for at påbegynde en publication af resultaterne - samtidig med at indsamlingerne fortsættes, idet der i årene er taget ca faunaprøver i vestjyske vande - deraf langt størsteparten i Skern A-systemet. I disse prøver findes en ret betydelig samling slørvinger, både larver og imagines - ialt ca epl., og på grundlag af dette Sker n Å- syst,emet o JO k m. Fig. l. Oversigtskort over Skern Å systemel.

20 18 Fig. 2. Skern Å, jernbanebroen, Tarm Kæ1..Jt nsen fo l. materiale skal jeg i det fø lgende sø ge at give et billede af arternes talmæssige fordeling, flyvetid, udbredelse m. m. ved Skern A. Foruden min egen samling har jeg ved velvillig im dekommenhed fra hr. mag. sc. E. W. Kaiser, Klokkedal pr. Horsens, og hr. lærer K. O. Leth, Herning, fået lov til at benytte deres Skern A materiale, hvorfor jeg beder Dem begge modtage min bedste tak. Dette materiale er benyttet i den fannistiske del (l okalitetsoversigten og ved kortlægningen), derimod er det ikke medtaget ved de statistiske beregninger m. h. t. talmæssig forekomst, flyvetid m. m., da det i flere tilfælde drejer sig om masseindsamlinger af en eller få arter, mens andre arter mangler, hvilket i nogen grad ville ændre billedet af disse forhold. En forelø big oversigt over slørvingefaunaen ved Skem A systemet har jeg givet i Flora og Fauna«, 1945, p ,»Plecopterfaunaen - især ved Skern A ' i Tarm Kær«, hovedsagelig baseret j)å indsamlinger ved Skern A's nedre lø b i årene Til denne artikel vil jeg her gerne knytte fø lgende bemærkninger og rettelser: Da hovedparten af det materiale, der danner grundlaget for oversigten, er samlet i 1942, et år - der er særlig præget af de meget lave middeltemperahtrer for månederne januar, februar og marts (h. h. v. --:-- 6,6, --:-- 6,3, --:-- 3,5 C), er angivelsen af flyvetiden, især for de tidligst forekommende arters vedkommende, blevet misvisende p. gr. a. disse arters unormalt sene forekomst

21 Hl dette år. De tidlige arters (T. nebulosa, P. m.icrocephala og I. chfform'is) tilsyneladende afhængighed af de klimatiske forhold i begyndelsen af året vil blive omtalt senere. Under korrektmlæsning var en navneforveksling undgået min opmærksomhed. Artsnavnet Nemtt:ra. cinerea er anvendt to gange på side 51 og skal l. 9 f. n. rettes til N em.u:ra va1"iegata Oliv. efter den i artiklen anvendte nomenklatur. Endvidere skal Nem.u.ra marginata (Piet.) Klap. p. 52 l. 8 f. o. ændres til N. erra. t-ica Claass., idet forskellige forfattere har påvist, at N. margina.ta. er en centraleuropæisk art, der i Nord- og Veste uropa erstattes af N. erratica. Litteraturmeddelelser om fund af slørvinger ved Skern Å systemet er iøvrigt hmtigt gennemgået. Chloroperla serrico mis nævnes i en ekskursionsberetning (Findal 1929) fra Skern A ved Sandfeldbjerg, og i en artikel om Rind A (Overgaard 1942) nævnes 9 arter herfra, nemlig: Per Zoeles microcephala., Chloroperla serricornis, Isope'l'la gmm:ma.tica., I. difform:is, Taen.ioptery nebulosa., Nemaura cinerea, N. erratica, N. avicula:ris og Leuctra. hippopus. Alle ovenfor nævnte arter er genfundet, og faunaen er yderligere forøget, således at der nu kendes 15 arter fra området, det er 62) % af den elanske slørvingefauna, der ialt består af 24 arter, alle kendt fra Jylland. Som det er tilfældet indenfor. de fleste dyregrupper, er der også for plecopterernes vedkommende i de senere år foretaget betydelige nomenklaturændringer. I nedenstående liste, der giver en fortegnelse over samtlige danske slørvinger med angi- Fig. 3. Skern Å ovenfor Sandfeldgård. h 41. l\ aiser l'ot.

22 20 B. Oversigt over den danske slørvingefauna. Al'l (Species) Braehyptera braueri (Klap.) B. ris i OVIort.) Taenioptery nebulosa (1.) Nemoura (Protonemura) meyeri Piet. N. (Amphinemura) stanclfussi Ris N. (A.) suleieollis Steph. N. (Nemoura. s. str.) avieularis Mort. N. (N.) einerea (Retz.) N. (N.) clubitans Mori. N. (N.) erratiea Claass. N. (Nemurella) pieteti Klap. Leuetra digitata Kemp. L. fusea L. L. hippopus Kemp. L. nigra (Oliv) (Kemp.) Capnia bifrons (Newm.) Isogenus nubeeula Newm. Perlodes dispar (Ramb.) P. mieroeephala (Piet.) Perla eephalotes Curt. Isoperla elifformis (Klap.) I. grarnmatica (Poda) C h!o: operla serricomis (Piet.) C. bunneisteri (Piet.) (Taenioptery Braueri Klap.) (T. Risi Mort.)!Nepheloptery neljulosa L.) (Nemura (Protonemura) Meyeri Piet.) (N. (Amphinernw a) Standfussi Ris) (N. (A.) cinerea (Oliv.) Mort.) (N. avieularis Mort.) (N. variegata Oliv.) (N. dubitans Mort.) (N. marginal a (Piet.)) (N. (Nemurella) ineonspicua (Piet.) (Leuctra digitata Kemp.) (L. Klapalek i Kem p. ; L. fuscivcntris Steph.) (L. hippopus Kemp.) (L. nigra (Piet.) Klap.) (Capnia nigra Piet.) (Isogenus nubeeula Newm.) ( Perlodes dispar (Ram b.) ) (P. microcephala Piet.) (Perla eephalotes Curt.) ( Chloroperla elifformis Klap. ) (C. grammatiea Seop.) Osoptery serricomis Piet.) (I. Bmmeisteri Piet.) l velse af forekomst: Skern A systemet, Jylland, Øerne, har jeg fulgt den af P. Brinck, 1949,»Stud ies on Swedish Stoneflies«anvendte nomenklatur; idet jeg dog, for ikke at skabe unø dig forvirring ved overgangen til de nye betegnelser, i parentes har vedfø jet de i dansk litterp.tur hidtil anvendte navne. Iflg. denne liste mangler 9 slørvingearter ved Skern A systemet. Om en eller flere af disse arter senere vil kunne findes, må fortsatte undersø gelser vise. Manglen på flere arter (f. eks. B. risi, L. digitata, L. nigra og P. dispar) kan næppe skyldes uegnede ø kologiske forhold, snarere står man her overfor et problem af indvandringshistorisk karakter. I det hele taget trænger slø rvingernes indvandringshistorie til nærmere undersøge]-

23 21 C. Arternes talmæssige fordeling ved Skern Å. Tabel l (Tnble l). :... <!J d d QQ dd+q <? Art ;;. (Spt cies) :... "" Antal l Antal l Antal l...l (Number) % (Number) o u (Number) 0/o Taenioptery nebulosa 120 HiS 6, , ,7 Nemaura meyeri 5 9 0,3 12 0,5 21 0,8 N. standfussi ,1 2 0,1 N. sulcicollis 2 \) D 0,5 22 0,8 N. avicularis ,8 35 1,2 N. cinerea ,!) , ,9 N. erratica 3 1 0,05 1 0,05 2 0,1 N. picteti ,25 7 0, ,5 Leuclra fusca , ,7 L. hippopus ,9 38 1,3 88 3,2 Perlodes microcephala 4 GO 2,2 60 2, lsopm la difformis , , ,0 l. grammatica , , ,9 Chloroperla serricomis ,1 45 1, ,7 C. burmeisteri , , ,0!all (total) l 46, :1, ,0 l 0,3 0,4 9,3 se, hvorfor en stort anlagt indsamling over hele landet ville være ønskelig. Herved kunne sandsynligvis også skaffes klarhed over, hvilke faktorer der betinger slørvingernes udbredelse i Danmark. I tabel l er der givet en oversigt over materialet i min samling optalt efter larver, J J og n for hver art. Da den procentvise forekomst af de enkelte arters larver ikke er i overensstemmelse med antallet af imagines, er larvematerialet kun benyttet i den taunistiske del. For at klarlægge den enkelte arts mere eller mindre almindelige forekomst i forhold til de øvrige arter, er der for imagines' vedkommende foretaget en statistisk behandling af materialet, således er hver arts J J og n samt J J+ optalt og procenten beregnet, efter at det samlede antal imagines er sat = 100 %. Arternes procentvise forekomst fremgår af eliagrammet (fig. 4), hvor den sorte del af»søjlen«viser % J J, og den hvide del %. Dette giver en bedre oversigt over arternes og kø nnenes talmæssige fordeling end betegnelserne alm., sj. o. s. v. Som det fremgår af diagrammet (fig. 4), er der stort set balance i antallet af J J og n; kun de to almindelige arter T. nebulosa. og N. cinerea. viser i det foreliggende materiale nogen overtal for hunnernes vedkommende. løvrigt kan man efter hyppighed opdele arterne i 3 grupper,

24 22 % 20 I::J..<:; "'.., "' "'.g ;:: '- :::, "' E:. t:: "' h < I::J.<:::. :: - Q. - ti,.. o c I::J "' - o '-" '-" - "' I::J o o "' "' '-" - Q. t... E E: ::;.s :... '-' "' - - :=:::: Sl :: ;;:) ;:; I::J :..; <:; <2..<::: E: "1::! 8, "'..<:; < <._j._;._; ;j u. o : lo - M Fig. 4. Arternes talmæssige fordeling. hvoraf den første er a bsolut dominerende i antal med 70,2 %, og de 4 arter (T. nebu.losa., N. cinerea., L. fttsca. og J. gram.mati. ca.) er omtrent jævnbyrdige, dog således at J. gra.mma.t-ica. er den talrigst forekommen de art i prøverne. Anden gruppe, der ligeledes består af 4 arter (P. m:icrocepha.la., I. difformis, C. " serricomis og C. burme isteri), udgør 23,1 %.JensPn fol. Fig. 5. Vond Å, Bjørslev, set mod strømmen. ldfs 49. På broen mag. sc. Kai ser.

25 23 af materialet. Gruppen viser indbyrdes større svingninger i antal end foregående, fra 3,7 til 8 %. De resterende 6,7 % fordeles på 7 mere lokalt forekommende arter: N. meyeri, N. standfussi, N. sulcicollis, N. avicu.laris, N. erratica, N. pietet-i, der alle forekommer med mindre end l% og L. hippopus med 3,2 %. Når sidstnævnte medregnes til denne gruppe, skyldes det, at den p. gr. a. specielle indsamlinger foreligger i større tal, end tilfældet ellers ville være. Et forhold, der senere vil blive nærmere omtalt. Denne procentvise artsfordeling (tabel l og fig. 4) gælder kun, når man tager Skern Å systemet som helhed, tager man derimod de enkelte vandløb hver for sig, får man et helt andet billede. D. Flyvetid. Plecopterernes imaginalstadium er som bekendt af relativ kort varighed, hovedsagelig betinget af forplantningsprocessernes fuldbyrdelse. For at få et begreb om flyvetidens forløb (indtræden, længde, maimum) ved Skern Å, er materialet for de 7 talrigst forekommende arter behandlet statistisk, således at hvert arts J J og <jl<jl er talt uge for uge flyveticlen igennem. Efter at den enkelte arts samlede antal imagines er sat = 100 %, er procenten beregnet for hver uge, og resultaterne angivet i diagrammer (fig. 7). Fig. 6. Dybdal Bæk, Søhale, set mod strømmen. Gfs 50.. Jensen fot.

26 24 o.p % 20 C. seṙricornis 20 C. burmeisteri 10 "8 Juli 20 T.nebu los a 10 so r ::r Fe br. Mrts. N.Cinerea J l r..ri DcJ._q L l Maj Juni Maj Juni Juli Aug Sept. % 20 P.microcephala % 20 l.difform is Aug. Fig. 7. Flyvetidens forløb.

27 Ved gennemgang af et materiale som det foreliggende - indsamlet gennem flere år, viser det sig, at medens sommerarterne (N. cinerea, I. gramma.tica, C. serricornis og C. bunneisteri) år for år kommer frem på næsten samme dato, og hvor flyvetidens indtræden næppe varierer en uge, gør et helt andet forhold sig gældende for de tidligt forekommende arters vedkommende. Tidspunktet for flyvetidens begyndelse for disse arter (T. nebu. losa, P. microcephala og I. cl-i.ffonnis) har i den her omhandlede årrække ( ) vist ganske betydelige svingninger og synes, som det fremgår af kurverne (fig. 8) at være i nøje overensa e +5 o A. /''4{\\ /Y<. Mrt.. \.... Il.. l,_ \ 0/ ":\.. '/. /!./..... / / \.! l \'\: l l 1...: l l Jan '' 1 1 Feb/. \ l l \ l l 'v. l / V l l Middel tem:p'. ' C Fe br.. B. Mrts. Apr. Maj P.microcephala r. difformi s.. '\ \ \ / \ l v, /" l l, " / Fig. 8. Temperaturens indflydelse på flyvetidens indtræden.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Det sociale udvalg d. 8. november 1999 Side 1 af 5 FREDERIKSSUND KOMMUNE U D S K R IFT Det sociale udvalg Mandag den 8. november 1999 kl. 18.30 i mødelokale 3 i Social- og Sundhedsforvaltningen Mødedeltagere:

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling

Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing. Generalforsamling .2 N yt fra Storhøj Odder Grun de jer foren in gen STORHØJ og STORHØJ Be boer foren ing 25 Fe bru ar 1998 Storhøj Grundejerforening indkalder til ordinær Gen er al for sam ling og ori en te ring om klo

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet

Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Smag på Landskabet - arealernes plantebestand som grundlag for vurdering af kødkvalitet Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen Natur & Landbrug ApS www.natlan.dk - mail@natlan.dk August 2014 Smag på Landskabet

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET

RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET RANDZONER: FORVENTET EFFEKT PÅ NATUREN I RANDZONER OG PÅ VANDMILJØET, ESBEN ASTRUP KRISTENSEN, BRIAN KRONVANG, JES RASMUSSEN, PETER B. KRISTENSEN UNI V E R S I T E T HVAD ER EN RANDZONE? Forvaltningsmæ

Læs mere

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET

F. FISKERIUDB1TTET. C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET F. FISKERIUDB1TTET af C. J. Rasmussen FRIVANDSFISKERIET I de af Fiskeridirektoratet aarligt udgivne Fiskeriberetninger gives der bl. a. Oplysninger om Fangsten fra saa godt som alle større Brugsfiskerier

Læs mere

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37]

Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Tekster: 2 Mos 16,11-18, 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35[36-37] Salmer: 736 Den mørke nat 637 Du som mætted tusind munde 319 Vidunderligst (Barnekow) 31 Til himlene rækker 736 Den mørke nat 298 Helligånden trindt

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

L ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.---

L ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.--- L ~--- - - ~ ~ - - - --~ - --~ ~ 'Il'T r.--- H. N. Rosenkjær. 24. Aug. 1851-16. Sept. 1907. Nogle Mindeord i Dansk geologisk Forening d. 24. Oktober 1907.-' (Hertil et Portræt.) Da Anlægget af Københavns

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til

Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til Forord Små historier, som jeg har hørt fra Serafim Hvem er Serafim? Serafim er en lille engel, som kommer til mig i nattens stille timer og fortæller alle de historier, som jeg skriver. Det er ikke mine

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til:

Professoren. -udforsker Skoven! Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: 1 Professoren -udforsker Skoven! 2016 af Kim Christensen Baseret på en (næsten) sand historie. STÆRKT FORKORTET DEMORVERSION (ORIGINALEN ER PÅ 66 SIDER) Særlig tak til: Lars. Naturstyrelsen Til minde om

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella

musik Phillip Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blandet kor a cappella musik Philli Faber tekst H.C. Andersen Konen med Æggene En gammel Historie sat i Riim for blan kor a caella 2 Konen med Æggene SOPRAN Stolt vandrende (q. = 116) Philli Faber H. C. Andersen ALT TENOR Node

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter.

Register. I. U d s e n d e l s e r. Rettelser til tjenestedokumenter. Register I. U d s e n d e l s e r T j e n e s t e d o k u m e n t e r. R e g le m e n t I, b i l a g s b o g e n...9 9, R e g le m e n t V... R e g le m e n t V I I I... P o s t g i r o b o g e n... V

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ

Guds Søn har gjort mig fri. f. bœ Allegretto 1 ( = a 100) Sor/Alt Tenor/Bass 5 5 1 Sa q Guds Guds Søn har gort mig ri (Hans Adolh Brorson) Søn tans Ty-ran - ni har gort mig ri ra ra Sa - tans har molto rit Oddvar S Kvam, o 1 har gort mig

Læs mere

Prædiken til Paaskedag

Prædiken til Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Plan og Miljøudvalget den 24. marts 2003 Side 1 af 10 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Plan og Miljøudvalget Mandag den 24. marts 2003 kl. kl. 14.00 i mødelokale Udvalgsværelset Mødedeltagere: Finn Vester,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade 10 1601 København V Att. Carsten Ehlers Thomsen Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området

Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i. området Rapport fra rekognoscering på Karstryggen den 20.8.1987 med supplerende oplysninger om gæs og moskusokser i området GRØNLANDS MILJØUNDERSØGELSER December 1987 Indhold: side Baggrund... 1 Gennemgang af

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en.

01403.00. Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke. Domme. Taksations kom m ission en. 01403.00 Afgørelser - Reg. nr.: 01403.00. Fredningen vedrører: Sigerslev Kirke Domme Taksations kom m ission en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 18-10-1950, 21-10-1952 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug

RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE. Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT TIL VIBORG KOMMUNE Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug R A P P O R T T I L V I B O R G K O M M U N E Smådyrsfaunaen ved 17 dambrug RAPPORT UDARBEJDET FOR Teknik & Miljø Natur og Vand Søvej 2 8800 Viborg

Læs mere

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE Økonomiudvalget den 21. januar 2002 Side 1 af 9 FREDERIKSSUND KOMMUNE U DSKRIFT Økonomiudvalget 21. januar 2002 kl. 16.00 i mødelokale 2 Mødedeltagere: Knud B. Christoffersen, F in n V e s te r, B e n

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g?

HVAD SKER DER? Hv a d e r d e t, d e r s k e r h e r i d a g? 1. SØ N D AG I AD V E N T HVAD SKER DER? Matt. 21,1-9 Lad os bede! K æ re H er re K r istu s! T ak fordi D u i dag h ar bev æ g et D ig in d iblan dt os. V i ber om at v i m å op dag e, at D u er k om

Læs mere

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet

Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet P o l it ik f o r f o r æ l d r e a n s v a r Baggrunden for Skole og Forældres politikpapir om forældreansvar er den seneste ændring i Folkeskoleloven, hvor begrebet forældreansvar blev indføjet i lovteksten,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug Her er nogle ting med i. Sæt kryds ved tingene. Farv i et. Skriv selv. Find i erne og sæt ring om. mus telt Pia violin mælk pindsvin hvid pige appelsin 2 Forlaget Delta Her er nogle ting med s. Sæt kryds

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

HØGESANGERENS, SYLVIA NISORIA, UDBREDELSE I DANMARK.

HØGESANGERENS, SYLVIA NISORIA, UDBREDELSE I DANMARK. 33 anførte Arter endnu adskillige, der, naar Trækket over Esbjerg Egnen grundigt skal behandles, maa gøre Krav paa Omtale. Saavel blandt Sangfugle som Vadefugle har vi Arter, der foruden at indfinde sig

Læs mere

Besøg biotopen Heden

Besøg biotopen Heden Danmarks flora, danmarksflora.dk Besøg biotopen Heden Informationer og opgaver om heden som kulturlandskab, om naturpleje, jordbundsforhold, flora især lyng og ene, dyr og insekter, mad og drikke og endelig

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere