- NATURHISTORISK FORENING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- NATURHISTORISK FORENING"

Transkript

1 4. Hefte. UDGIVET AF - NATURHISTORISK FORENING 4/l f/9 qj! FOR JYLLAND. Mediernsbfad for, Naturhistorisk Forening for Jylland", "Naturhistorisk Forening fo r Sj æ!land" og "Naturhistorisk Forening fo r Lolland-Falster". REDAKTION: A. C. JENSEN-HAARUP, ALBERT JENSEN, P. ESBEN-PETERSEN. - l KOMMISSION HOS LEHMANN & STAGE, KØBENHAVN. SILKEBORG NY BOGTRYKKERI - JOHANSEN & JØRGENSEN

2 Manuskript til "Flora og Fauna" bedes sendt til P. Esbenp e t e r s e n, Silkeborg. Indmeldelser i "N a turhistorisk Forening for Jylland" sker ved Henvendelse til Foreningens Formand, -Lærer J. K r. F i n d a l, Ingerslevs Boulevard 4, Aarhus. Kontingentet, 3 Kr., indbetales til Kassereren, Lærer V. S. Knudsen, Villa "Fyen", Aarhus. Indmeldelser i "Naturhistorisk Forening for Sjælland" sker ved Henvel)delse til Formanden, Lærer L. P. J e n s e n, Højelse, Lille Skensved, eller til Kassereren, L rer L æ s s ø e-e n g b e r g, Køge. Medlemskontingentet er 3 Kr. aarlig. Indmeldelser i "Naturhistorisk Forening for Lolland-Falster" sker ved Henvendelse til Lærer L. K r i n g, Nykøbing F. '.Solide Insektkasser l 01/2" >< 141/2..- eller, m ønske, efter opg. M a al. Bunden er af tykt Pap, Giasiaaget. samlet i Ramme med Fals. Pris Kr. 2,25 (med Bund af Krydsfiner IS Øre mere). Snedker P. Christensen, Sjællandsgade 135, Aarhus.

3 97 Danmarks Cikader. Af A. C. J e n s e n- H a a r u p. (Fortsat). 4. Slægt. lssus Fabr. Krop kort og bred, bagtil afsmalnet. Forryg fortil stærkt, næsten vinkelformet fremskudt mod Issen, temmelig lang i Midtlinien, indbuet bag Øjnene. Vingeskæl meget smaa. Halvdækvinger stærkt rundet-udvidede noget bag Skuldrene, bagtil betydelig afsmalnede og forsynede med talrige Tvær- og Gaffelribber, saa Overfladen faar et ujævnt Udseende. Flyvevingerne mod Spidsen ligeledes med mange Tværribber. Bagskinneben paa Ydersid<;!n med 2 kraftige Tænder. I Nordeuropa l Art paa Eg. I. coleoptratus F. Oversiden bleg, oftest med mørke Smaapletter, variabel i Farve. Forryggens Sider mørke. Laar noget mørke, ved Roden med en smal og bag Midten med en bredere, lys Ring. L. 6-71/2 mm. Meget sjælden: Hald, Funder. 3. Underfam. Delphacinæ. Underfamilien er let kendelig ved, at Bagfodsroden (eller om man vil Bagskinnebenets Spids) er forsynet med en bevægelig Spore som antydet paa Fig. 7, Fig. lo Ae og Pig 13 d. Oversigt over Slægterne. 1. Inderste Følehornsled betydelig længere end 2. Led (Fig. 10 A) 2. - l nderste Følehornsled kortere end 2. Led Forskinneben og Forlaar noget biadagtig udvidede. Panden med dobbelt MidtkøL Inderste Følehornsled meget langt, omtrent saa langt som Panden og Clypeus tilsammen. Halvdækvinger med kraftige, langbørstede Ribber. L. ca. 4 mm. l sydligere, tyske Egne Asiraca elavicamis Latr. - Ben ikke udvidede. Panden med en enkelt MidtkøL Inderste Følehornsled kortere. Halvdækvinger uden børstelign. Haar I. Delphax F. 3. Forryggens Sidekøle temmelig lige, men rettede skraat bagud, og n a ar til Bagkanten Forryggens Sidekøle rettede bueformet bag om Øjnene og (forsvindende) ud mod Siderne, uden Berøring med Forryggens Bagkant Bagiodens inderste Led lidt længere end de to følgende Led tilsammen. Forryggen bagtil omtrent lige afskaaret. Inderste Føle hornsled næsten saa langt som 2. Led. Issen rager temmelig stærkt frem foran Øjnene (Fig. I 2) Megamelus Fieb. - Bagfodens inderste Led snarere kortere end de to følgende Led

4 98 tilsammen. Forryggen bagtil indbuet. Inderste Følehornsled meget kortere end 2. Led Issen rager stærkt frem foran Øjnene. Panden meget smal 5. 5 Stenocranus Fieb. Issen svagt fremstaaende. Panden betydelig kortere og bredere (Fig. 1 3) Kelisia Fieb. 6, Issens Forrand i det højeste svagt bueformet rundet fremefter 9 Issens Forrand stærkt bueformet eller næsten v-inkelformet udtrukket fremefter. Hunnen helt bleggul Panden med en en enkelt Midikøl. 7 Delphacinus Fieb. Panden med dobbelt, mere eller mindre tydelig Midtkøl Panden med to tydelige, tæt ved hinanden liggende Midtkøle. L /1 mm. Tyskland; endnu ikke fundet hos os Jassidæus morio Fieb. Panden med to temmelig utydelige og navnlig opadtil langt fra hinanden fjernede Midtkøle. L. 2-21/ mm. Tyskland; endnu ikke fundet hos os Metropis latifrons Kirschb. 9. Issen mindst saa lang som bred og rager med hele sin Bredde et godt Stykke frem foran Øjnene o. Issen i det højeste saa lang som bred og rager ikke nævneværdigt frem foran Øjnene o. Panden af omtrent ens Bredde i hele sin Længde. Følehorn lange; 2. Led naar mindst til Midten af Clypeus 2. Euides Fieb. - Panden afsmalnet op mod Issen. Følehorn kortere; 2. Led naar kun lige forbi Roden af Clypeus (Fig. 11). 3 Chloriona Fieb Panden med 2 Midtkøle Panden med en enkelt Midtkøl, der deler sig i to Grene nedenfor Issens Forrand eller umiddelbart ved denne Panden med en Midtkøl, som kun er tydelig ned mod Clypeus og helt forsvinder op mod Issen. Panden mørk, med lyse Køle; paa hver Side af Midtkølen og ofte i Forbindelse med dennes Farve 4 gulagtige Smaapletter. Klimadimorf. 21/1-4 mm. Tyskland. Eurysa lineata Perr. 12. Pandens 2 Midtkøle svage. Panden saavel som Issen, Forryggen og Scutellum glat overalt mellem Kølene Stiroma Fieb. Pandens 2 Midtkøle skarpe. Navnlig Panden, men ogsaa Issen, Forryggen og Scutellum mod Siderne med smaa vorteagtige Knopper. Hannen mørk, med lys Tegning; Hunnen helt lys 12. Aclwrotile Fieb. 13. Pandens Midtkøl ikke særlig skarp eller fremtrædende, ofte endog temmelig svag, og deler sig i 2 Grene først ganske tæt ved eller paa Issens Forrand Pandens Midtkøl overordentlig skarp og tydelig og deler sig et godt Stykke nedenfor Isseranden i 2 Grene, der løber op over Issen Dicranotropis Fieb. 14. Hal v dæk vingernes Ribber tydelig mørkprikkede (næsten som hos Cixius) (Fig. 14) Conornelus Fieb. - Halvdækvingernes Ribber aldrig tydelig mørkprikkede 9 Liburnia Stål.

5 99 l. Slægt. Delphax Fabr. Issen bredere end lang, med meget svagt buet Forrand og rager kun ubetydeligt frem foran Øjnene. Panden tydelig bredest mellem Øjnene. Inderste Følehornsled noget længere end 2. Led. Klimadimorf; hos Individer med fuldt udviklede Vinger (næsten altid r:!r:!) er Halvdækvingerne mørktegnede; hos kortvingede er Halvdækvingerne svagt tller ikke mørktegnede og naar kun lige forbi Midten af Bagkroppen. Arterne forekommer hovedsagentlig ved Sø- og Havbredder paa Tagrør (Phragmites communis). Oversigt over Arterne. Pandens Køle mindre skarpe; Sidekølene nærmer sig tydelig hinanden _ned mod Clypeus. Hos den langvingede Form naar Halv.dækvingernes mørke Tegning delvis ud til Y derranden (Forranden). 1. aassicornis F. Pandens Køle te:nmelig skarpe; Sidekølene gaar parallelt ned mod Clypeus. Hos den langvingede Form naar Halvdækvingernes mørke Farve ikke ud til Y derranden pulehel/a Curt. 1. D. crassicornis F. (Fig. l O A).'Lysere eller mørkere brunlig eller brunliggul, mere eller mindre mørkplettet. Panden med en smal, lys, af ganske smaa Pletter sammensat Tværstribe over Midten og med en endnu kraftigere lys Tværstribe over Spidsen (ved Clypeusroden). Forryg og Scutellum mørkfarvede mod Siderne. r:! lysere end - L.: Kortvinget S mm; langvinget r:! 6-7 mm. Sjælden ; bl. a. Lindum.. 2. D. pulchella Curt. (Minki Fieb.). (Fig. IO B). Noget større (kortvinget 51/2-6 mm; langvinget r:! 7-71/2 mm). løvrigt som foregaaende og adskilles sikrest ved de i Artsoversigten nævnte Karakterer. Synes at være mindre sjælden og navnlig at forekom.me nær Havstrande (Fanø, Strib, Ranum). 2. Slægt. Euides Fieb. Af Størrelse og Farvetegning meget lig en Delphax, men let adskilt. ved, at inderste Følehornsled ikke er saa langt som 2. Led; Panden desuden meget smallere og Issen lidt længere end bred. Klimadimorf; fuldtvingede yderst sjældne. Ligeledes ved Sø- og Havstrande og hyppigst paa Tagrør. Buides speciosa Bah. Smudsig bleg, ofte med svagt

6 100 grønlig Tone, mere eller mindre mørktegnet (særlig J'). Forryg og Scutellum langs Midten hvidlige eller dog meget f B lysere end mod Siderne. Den langvingede J' med mørk Tegning paa Halvdækvingerne omtrent som hos Delphax; næsten altid kortvinget; langvingede har kun skarpt mørk Fig. 10. A. Delphax crassicornis F. B. D. pulchella Curt. (a Pande og et Følehorn etc.; b Pande branens Rod og.tegning ved Mem etc.; c Skinneben og Fod med Spore; d Hoved med Følehorn, Forryg og Scutellum; e yderste Inderside. L. 5-7 Halvdel af en Flyvevinge hos Hannen; f og g mm. fuldtudviklede Halvdækvinger hos Hannen). Forskellig Forstørrelse. Meget sjælden; Klitegne ved Pandrup; en fuldtvinget fra Stranden ved Marselisborg Skov. 3. Slægt. Chtoriona Fieb. Issen længere end bred, fortil noget afsmalnet og rager et godt Stykke frem foran Øjnene. Panden bredest neden for Midten. Inderste Følehornsled en Del kortere end 2. Led. Halvdækvingerne uden mørk Tegning. Klimadimorf. Grundfarve sædvanlig gulagtig eller gullig-grønlig. Arterne, der holder sig til Tagrør, er vanskelige at adskille, navnlig fordi flere Forf. har blandet Beskrivelserne af dem sammen, og da egentlig kun c]'j' afgiver sikre Artsmærker. De i nedensiaaende Oversigt indeholdte Arter forekommer enten hos os eller i vore Nabolande. Oversigt over Arterne*). 1. Hannens Genitalsegments Bagrande (fra Siden set) mere eller mindre rundet-udbuede uden tydelig Vinkel forneden Hannens Genitalsegments Bat;rande (fra Siden set) paa det nærmeste lige, men fra oven af rettede noget skraat udefter, saa der forneden dannes en stump Vinkel (hvis Spids er afrundet) med U n derrandene *) Delvis efter Dr. F. X. Fieber. Dr. Melichar, hvis Bog "Cicadinen von Mittei-Europa, Berlin 1896" ellers gør fortrinlig Tjeneste som Hovedværk for mellemeuropæiske Cikadologer, er gaaet utilladelig let hen over denne Slægts Arter. Fiehers Inddeling af Arterne synes dog heller ikke at være helt uangribelig.

7 Hannens Genitalsegment overvejende sort eller dog mørkt, bagfra set bredere end højt, noget fir kantet i Omrids, men med godt afrundede Hjørner. Genitalstiftene sorte, to Gange bugtede, stærkt udspærrede, mod Spidsen hornkrummede. Panden temmelig smal, bredest ovenfor Clypeus. Forekommer i Sverige og Tyskia n d unicolor H. Sch. Hannens Genitalsegment overvejende lyst (mørkere mod Roden), set bagfra næsten saa højt som bredt og nærmest sekskantet af Omrids, men med afrundede Hjørner. Genitalstiftene udadtil gulagtige, iøvr igt omtrent som hos foregaaende, men svagere bugtede og ikke nær saa udspærrede. Panden bredest over underste Trediedel. Sydlige Mellemeuropa..... glaucescens Fieb. 3. Hannens Genitalsegment set bagfra rundagtig i Omrids, omtrent saa højt som bredt. Genitalstiftene med bred, mørk Rod, udadtil smalle, lyse og temmelig lige, men med pludselig opadbøjet, fir, brunlig, krogdannet Spids. Panden bredest over underste Trediedel 2. smaragdu/a Stål. Omtrent som foregaaende, men Analrøret forneden udvidet i en ved Grunden indsnøret Plade, der nedadtil deler sig i to mod hinanden noget krummede Horn. 1. prasinula Fieb. 1. Chl. prasinula Fieb. (Fig. 11 ). kortvingede Individer gulgrønlige, ofte med blaalig Tone; hos langvingede lndivilj der er Bagkroppen i større eller mindre Grad sort. d''s Genitalstifte temmelig lige, med fin krogformet Spids. Hos kortvingede Ekspl. er Halvdækvingerne kun 1/3 saa lange som Bagkroppen, hos fuldtvingede betydelig længere end Bagkroppen. L. 4-5 mm. Fundet enkelte Steder paa Tagrør nær Havstrande. 2. Chl. smaragdula Stål. Denne Art, som i meget ligner den foregaaende, hører sikkert nok ogsaa til den danske Fauna. Den er funden baade i Tyskland og flere Steder i Sverige. Fig. 11. Chloriona prasinula Fieb. a Forkrop fra oven ; b Ansigt j c Fuldtudviklet Halvdækvinge j d Hannens Genitalsegment bagfra. Forskellig Forstørrelse. A n m. Chl. gaucescens Fieb. forekommer næppe i Uanmark. Ch/. prasinula Fieb. er muligvis den samme som F l o r s Ch/. stenoptera. 4. Slægt. Megarnelus Fieb. Issen betydelig længere end bred, fremefter afsmalnet og naaer (nav111ig i den fremstaaende Pandemidtkøl) et godt Stykke frem foran Øjnene. Panden meget lang og smal,

8 102 lidt bredere ned mod Clypeus. Forryggen's :divergerende Sidekøle rette og naar Bagranden; denne næsten lige afskaaren. d''s Genitalsegment ejendommelig kraftig udviklet. Klimadimorf. Typiske Beboere af fugtige Carex-Moser eller Enge med rigelig Bevoksning af Star... Megarnelus notulus Germ. (Fig. 12). Mere eller mindre stærkt mørk- eller sortplettet langs Siderne. Issen mod Spidsen og Panden op mod Issen svagere eller stærkere mørkplettede; iøvrigt variabel i Farve. Hos kortvingede Individer er Halvdækvingerne næsten altid stærkt mørkteg nede, medens de hos fuldtvingede Individer er glasklare og kun har en mørk Streg ved Sømmen henimod Clavusspidsen. L.: Kortv. 21/2-31/2 mm; langv. 31/2-41/2 mm. Hyppig, særlig i Hængedyndsmoser med tæt Bevoksning af Carex vesicaria og Fig. 12. Megarnelus notulus. a Ansigt med et Følehorn ; b Forkroppen fra beslægtede Star-Arter; de Oversiden (med et Følehorn) : c Han kortvingede og altsaa ikke med temmelig mørktegnet Overside; flyvedygtige Individer af begge Køn holder sig ved Star d Bagkropsspids hos Hunnen, fra oven; e Fuldtudviklet Halvdækvinge. Forskellig Forstørrelse. græssernes Rødder; fuldtvingede Ekspl. er faatallige indenfor vort Faunaomraade. S. Slægt. Stenocranus Fieb. (Stenocarenus Fieb.) Issen smal, næsten dobbelt saa lang som bred og rager stærkt frem foran Øjnene. Panden meget smal og lang, smallest opefter, med temmelig bred MidtkøL Forryggen meget kortere end Issen. Inderste Følehornsled meget kort, kun 1/3 saa langt som 2. Led. Klimadimorf., men hos os oftest fuldtvinget I fugtige Enge, navnlig blandt Stargræsser.. Oversigt over Arterne. Mellemrummene mellem Pandekølene gule. r. Iineolus Germ. Mellemrummene mellem Pandekølene i alt Fald delvis sorte 2. fuscovittatus Stål.

9 103 l. St. linealus Germ. Bleg, nærmest rustrødlig straagul; Forryg og Scutellum samt bageste Del af Issen med hvidlig (ofte rødlig begrænset) Midtlinie. Panden helt gulagtig. De fuldt udviklede Halvdækvinger mod Spidsen (mellem 2. og 3. frie Grundribbe) med en mørk Stribe omtrent som hos Arter af den følgende Slægt. L. 41/2-5 mm. Temmelig sjælden. 2. St. fuscovittatus Stål. Som foregaaende, men udmærket ved, at Panden er mørkfarvet mellem Kølene. Desuden er den noget smallere. Meget sjælden. Grib Skov (0. j a c o b s e n). 6. Slægt. Kelisia Fieb. Som Stenocranus, men Issen langt mindre fremstaaende, Panden meget kortere og bredere og afsmalnet ned mod Clypeus. Pandens Midtkøl fin, men skarp. Kinderne sæ.dvanlig med en sort, rundagtig Plet. Klimadimorf (en enkelt Art undtaget). Paa Enge og fugtig Btlnd med rigelig Bevoksning af Star- og Græsarter. Oversigt over Arterne. 1. Kroppen helt bleg. Den sorte Plet paa Kinderne meget lille eller mangler helt. Halvdækvingerne helt blege Kroppen mere eller mindre mørkfarvet Den sorte Plet paa Kinderne stor.., Halvdækvinger lancetformet tilspidsede; inderste og yderste Ribbe gaffeldelte mod Spidsen. L. 21/2-3 mm J. pallidu/a Boh. Halvdækvinger med mere afrundet Spids; ingen af de 3 Ribber gaffeldelt. L. ca. 4 mm. Forekommer i Tyskland*). Scotti Fieb. 3 Halvdækvinger glasklare, fuldtudviklede med en mørk Stribe mod Spidsen; baade inderste og yderste Ribbe gaffeldelte bagtil. L. 21/,-4 mm Halvdækvinger blegt gulagtige, uden mørk Tegning; kun yderste Ribbe gaffeldelt tæt ved Spidsen. L. rl/11-2 mm. l vore Nabolande (er med Tvivl angivet fra Amager).. perspieil/a fa B oh. 4 L. 21/,-3 mm. Klimadimorf. Issen næsten dobbelt saa lang som bred guttula Germ. L. 31/.-4 mm. Altid fuldtvinget. Issen ikke nær dobbelt saa lang som bred Yittipennis Sahlb. l. K. vittipennis Sahlb. (Fig. 13). Vor største Art. Desuden let kendelig ved, at den altid er fuldtvinget og ved Halvdækvingernes mørke Længdestribe, der begynder spidst omtrent paa deres Midte og fortsættes bredere og bredere helt ud til Spidsen. *) Under Korrekturlæsningen er denne Art funden i Vordingborgegnen. af Dir. O. J a c o b s e n.

10 104 Ret hyppig over hele Landet. 2. K. guttula Germ. Forryg og Scutellum langs Midten lyse, mod Siderne mørke. Oftest kort-. a vinget; langvingede Ivdivider ligner bl. :.' a. foregaaende Arts ved, at Halvdækvin-.. gerne har et mørkt Længdestrøg mod \ Spidsen, men de er betydelig mindre. Angivet fra Amager. 3. K. pallidula Bah. Helt bleggul. Kindernes sorte Plet meget lille eller helt forsvunden. Issen temmelig lang og smal og noget fremstrakt. Halvdækvingerne noget tilspidsede, sjælden fuldt udviklede (i saa Tilfælde undertiden med en brunlig Længdestribe). Ret sjælden. 7. Slægt. DelphacinusFieb. Issen forholdsvis kort, i Midten but vinkelformet fremstaaende, med utydelige Køle, karakteristisk ved to trekantede, temmelig dybe Gruber i Nakken, medens Forgruben i Midten er meget svag. Panden med fin Midtkøl. Forryggen kort, dens Sidekøle buer om bag Øjnene. Klimadimorf. c!'s Krop og Ben med udbredt sort Farve; helt hvidliggul Paa Marker, nøgne Skovbakker og høje Enge. Den langvingede Form yderst sjælden under vore Breddegrader. Delphacinus mesamelas Bah. d' og meget forskellige. d' : Issen, Panden, Forryggen, Scutellum og de afkortede Halvdækvinger hvidlige. Clypeus, Snabelen, Bagkroppen (med Undtagelse af sidste, hvidlige Rygskinne), Laar, Skinneben og Fødder delvis sorte eller dog meget mørke. L. 2-21/2 mm. : Helt hvidliggul; kun Snabelspidsen og Føddernes Kloled mørkere. L. 21/2-31/4 mm. Sjælden. Bl. a. Langesø paa Fyn og Silkeborgegnen. 8. Slægt. Conornelus Fieb. Let kendelig ved, at Halvdækvingernes kraftige Ribber er tydelig sortprikkede. Issen lidt kortere end bred. Panden smallere nedadtil. Hovedets og den øvrige Forkrops Køle temmelig svage. Forryggens Sidekøle buer bagom Øjnene og naaer derfor ikke Bagranden. Klimadimorf. Fuldtudviklede Halvdækvinger med mørk Tegning. Opholder sig væsentligst paa Enge, Skovsletter og Marker med ikke altfor tør Bund. (Forts.)

11 IOS Leuctra- og Capnia-Nymferne. (H j. U s s i n g, Banders). l»danmarks Fauna 8. Slørvinger. Esb. Petersen«er der givet en kort Notits om C a p n i a n i g r a pag. II I og L e u C tr a s p. pag. 1 I 2. Da d isse to Arters N y m fer ligner hinanden særdeles meget, og da der kun forelaa et meget ringe Materiale, er det rimeligt, at den systernatiske Beskrivelse rnaatte blive mindre fuldkommen. Jeg har nu indsa mlet større Materiale og undersøgt og sammenlignet de to Arter nøje i Mikro skopet, hvorfor jeg tillade mig her at supplere Esben-Peter sens Diagnoser. Capnia nigra. Larvens Underlæbe bærer dybe Ind snit; Pronotum tydelig bredere end lang med afrundede Hjørner og smallere foran end bagtil. Cerci fine, knap saa lange som Baglivet og meget sparsomt behaarede. Han-Nymfen har rudimentære Vingeskeder og er iøvrigt let kendelig ved at sidste Bagkropssegment er sammenvokset med Genitalpladen, og danner sammen med denne en fremsiaaende Trekant, der dog er lige afskaaren i Spidsen. L e u c t r a s p. Larvens U oderlæbe har utydelige Indsnit; Pronoturn bredere end lang, lige saa bred som Hovedet og med skarpe Hjørner; Cerci forholdsvis kortere og kraftigere end hos Capnia og ved Enden af hvert enkelt Led besat med lange Børster. Genitalpladen hos Han-Nymfen har et dybt trekantet Indsnit. Han-Nymfen har veludviklede Vingeskeder. Fælles for begge Arter er Vingeskedernes Form, idet de - Capnia-Hannen undtagen - alle er sækformige. Hvilken Art, mine Leuctra-Larver tilhører, tør jeg ikke ud tale mig om med Bestemthed; men jeg har Grund til at formode, de tilhører L. h i p p o p u s K e m p., som jeg ret ofte har taget som Imago i April paa sa mme Lokalitet i Haslund ved Randers. De her beskrevne Larver er fra Juli L. Klapaleki Kem p. er vor almindeligste Arr, men den optræder først i Antal om Efteraaret (September-Oktober). C a p n i a n i g r a P i c t. er sjælden overa lt, og første Gang taget af Forfatteren som Imagines J' 1905-I908 ved Haslund Skovbæk*) Disse Eksemplarer staar i Esben-Petersens Samling. Senere er den taget ved Varna (Erik B. Hoffrneyer) og ved Lilleaa (Esb.-Petersen), men kun et enkelt Stykke. Larverne J' har jeg taget i Haslund Skovbæk April 19Io.. "') F. og F. VI H pag. 129.

12 106 Rosenvold. Af K. Wi instedt. Der var en Gang en Art Botanikere der qua deres store Indtægter kunde drive Bo.taniken rigtig con amore. Disse misundelsesværdige er desværre uddøde af den danske Flora*), og det ser ikke ud til, at andre vil rykke frem for at indtage deres Pladser. J eg tænker her navnlig paa Mænd som Apotheker B å g ø e, Næstved, og Brygger S c h i ø t z, Odense. Den sidste har indlagt sig ikke ringe Fortjeneste af dansk Pioristik ved med sin Lystyacht at farte vore Vande rund t og gøre Strandhug s t paa Kysterne sammen med unge, dygtige Botanikere, hvis inspirerende Vært han var. Jeg har ladet mig fortælle, at det var paa en saadan Tur, at Carex strigosa og Orchis purpureus fandtes i Rosenvold Skov ved Vejle Fjord. Sjældne Orchideer har altid haft en en særlig Tiltrækning paa Botanikeren, og Orchis purpureus' Forekomst i Distrikt 24 havde naturligvis ogsaa en saadan Virkning paa mig, især da jeg forgæves havde søgt den i Boller-Skoven ved Horsens Fjord, et af.de faa kendte Findesteder, hvorfra den dog nu maa siges at være forsvunden. I 1911 gjorde jeg derfor min første Tur til Rosenvold og fandt ogsaa begge Planterne og adskilligt andet af Interesse. Senere har jeg ofte besøgt Pakkegrav og Rosenvoldskoven, mest paa Pamilieskovture, men gjorde dog især i 1912 en omfattende Ekskursion dertil paa Grund af en Anmodning fra Botanisk Have om at skaffe levende Ekspl. af Orchis purpureus. Denne Dags Resultat er det, jeg gerne vil give et Resume af. Jeg afsejlede fra Horsens til Pakkegravskoven og saa straks. ved denne Skovs Begyndelse, langs med Vejgrøfterne et rigt Flor af Mentha. viridis. Den maa dog her som andre Steder, hvor den findes, betragtes som oprindelig forvildet, selv om Voksestedet er ret fjernt fra beboede Steder. En nedlagt Boplads er ofte Anledningen til denne og andre dyrkede Planters Optræden som vildtvoksende. - Det gik i strygende Fart ned d den stejle Skovvej under de ranke Bøge lige til Stedet, hvor U d sigten aabner sig ud over Kløften Øst for Hotellet. Højt oppe fra ser man over i en Engdal mod Skovmasser, der ligger ud til Vejle Fjords brede Munding, hvor i det fjerne Treldenæssets enlige, yderste *) Vel sagtens fordi ideelt anlagte Mennesker nu om Stunder bliver sjældnere og sjældnere. Kapitalanlægge'nde do.s synes derimod at tage til i Antal. J.-H.

13 107 Træer ses som Palmer i en Ørkenoase, Det er en af' de skønneste Udsigter, jeg kender. -.Paa de bratte Skrænter under Hotellets Udlænger var et blandet Flor af udkastede Haveplanter, som var rodfæstene mellem store Elfenbensr padderokker (Equisetum maximum), hvorop over ragede mandshøje Stængler af Dipsacus silvesler (Kartebolle) med sine blaalige Blomsterhoveder sammen med den kæmpemæssige Kær-Svinemælk (Sonchus palustris), der findes ret hyppig langs Horsens Fjord og Vejle Fjord. Andre Steder var der Bevoksninger af Calamagrostis epigojes og hist og her enkelte Ekspl. af Dianthas arineria, der bliver hyppigere mod Vest paa Skrænterne under Sanatoriet. Paa Skrænterne under de prægtige Ege foran Hotellet fandtes et Par nydelige Ærteblomster, nemlig Grobus niger med de store, røde og smukke Blomsterklaser og den vidtklyngende fine Vicia silvatica med de smaa, Iila Blomster. Ved Stien, der fører ned i den før nævnte Dal, var der Væld med talrige Tuer af juncus glaucus, som man altid kan vente at finde paa saadanne Steder. Et Par Smaabække løber i Dalen, yderst omgivet af lidt Strandeng, hvorj der fandtes den meget sjældne og meget lille Kløver Trifolium filiforme, en Plante som tidligere kun var kendt fra et Par kritiske Voksesteder, af 'hvilke det ene var Stensballe Sund ved Horsens. jeg fandt den imidlertid i 1905 ved j uelsminde, og da mit Øje først var opladt for Plantens Habitus og Vokseplads, fandt jeg den de følgende Aar flere Steder paa Horsens- og Vejlefjords Nordbredder. Den ligner meget T. minus og vokser ofte sammen med den, men de indtil seks-blomstrede Hoveders Stilke er ganske traadfine og ofte bugtede. Planten vokser gerne selskabeligt mellem Græsset Festuca rubra og findes ofte kun ved at kravle paa alle fire gennem dette, hvorfor den naturligvis overses. Det er mere end rimeligt, at den vil kunne findes ved andre af de østjyske Fjorde og bør her søges paa Overgangen fra vaad til tør Strandfælled. jeg gik videre under Pakkegravskovens høje og stejle Brinker, der var mere eller mindre ødelagte af udsivende Væld og Regnskyl. Lidt Krat var der hist og her med Slaaen og Hvidtjørn, hvorfra jeg har mange Minder om Fund af sjældne Træbukke ved Bankning i Paraplyen. Her var navn- lig et rigeligt Flor af Poa compressa i storblomstrende Former, endvidere megen Silene nutans, Hypericum montanum, H. pulchrum, Carex muricata, Brachypodium silvaticum, Trifolium striatum og ved Vældrenderoe Krat af Equisetum maximam og paa mere aabne Steder Mængder af Pingui-

14 108 cula vulgaris samt de almindelige Orchideer, deriblandt Platanihera chlorantha. I enkelte Kløfter saas igen Sonehus palustris, hvis Blomsterstande voksede op over den øvrige Sumpvegetation. H vor Fakkegravskoven holdt op mod Øst, løb en bred Dal op i Landet, paa hvis anden Side Rosenvoldskoven rejste sig. I denne Dal bugtede sig et oftest udtørret Bækleje der tjente som Afløbsrende for Stagsrode Vandmølle: dets Vandstand maatte altsaa især være afhænging af Møllens Vandforbrug. Mod Udløbet gennem Strandvolden paa Fjordbredden bredte Bæklejet sig som en Aa, men da jeg her fandt Vandet opfyldt af den lille Bændeltang Zostera nana og smagte, at det var salt, laa det klart for mig, at Vandet maatte strømme ud og ind med Tidevandet, og at Løbet altsaa maatte kaldes en "Lo". Jeg fulgte Bæklejet et Stykke ind i Landet og kom over Strandenge med juncus Gerardi og Fælleden med et vajende Slør af den blaalige Engbyg (Hordeum secalinum), der synes at have en sydlig Udbredelse. I juncus Gerardi-Engen fandt jeg bl. a.. en Del Trijolium jragiferum og Taraxacum balticum med ofte baadformet sammentrukne Bladspidser. I Fælledens Render stod den 'lille ejendommelige Montia minor med de matsorte Frugter; den er en Del sjældnere end Montia rivularis og Vistnok en mere østlig Art. Op imod Vandmølleskoven fandtes paa opkastet Mudder fra Bækken en Del Chenopodium polyspermum. I selve Bækken var af og til lidt Sparganium microcarpum. Herfra banede jeg mig Vej op gennem den nære Rosenvoldskov til Hovedengen gennem samme og overraskedes ved at finde i Grøfterne den ejendommelige Car-. damine impatiens med de næsten som paa mange Skærmplanter findelte Blade og bitte smaa Blomster. Jeg havde tidligere kun set Herbarieeksemplarer og var meget glad ved at se den vokse her i Naturen. Fra denne ellers ikke meget interessante Skov vandrede jeg ud paa Strandengene foran Rosenvold Slot, den <Saakaldte "Træskohage". Her fandtes Trifolium jiuforme igen fulgt af Cochlearia danica, Carex distans og den vanskelig bestemmelige Hønsetarm-Art Cerastium glutinosum, der bl. a. kan kendes paa, at Frugtstilkens Vinkel med Stængelen altid er stump. Den er sikkert ikke nogen sjælden Plante, men kendes endnu ikke af Botanikerne. Ved Horsens- og isæ ved Vejlefjorden optræder den mange Steder i Kolonier. Efter at have klatret over adskillige Gærder var jeg gen ved Rosenvoldslottets noget moderne virkende Byg-

15 109 ninger. Her stod Mængder af Arum maculatum langs med Vejkanterne som den Relikt fra Munketidens Dyrkning af Lægeplanter, som den er. Den er vistnok ikke nogen oprindelig dansk vildtvoksende Plante, men findes dog udbredt i mange Skove i Nærheden af Herregaarde, eller hvor der har været en saadan; de velkendte røde Frngter skal være giftige. Hvor Vejen drejer forbi Ladelængerne var en lille Samling af mandshøje Carex riparia, medens lidt længere oppe Bromus erectus stod paa Vejkanterne, et Græs der i de senere Aar er bleven almindelig i mange Egne af Landet. De botaniske Haandbøgers Sjældenhedsbegreb trænger jo for mange Planters Vedkommende i høj Grad til en Revision. En Sidevej drejede mod Øst ind i Rosenvold-Stagsrode Skov, hvor et Skilt viste private Stier ned mod Stranden. "Privat" er jo et Ord, som er faldet ud af Botanikerens Ordforraad og gerne Luft for ham, især naar ikke spærrende Pigtraad er plantet som Gærde. Dog gik jeg ikke ad den saaledes for andre reserverede Sti, men skød lidt længere henne Genvej under Højskoven ned til Stranden for nogenlunde at være paa den rigtige Side af Loven (var jeg bleven antastet, havde jeg naturligvis ikke set Skiltet). Brinkerne her var bølgede og brudte af udskridende, plastisk Ler. Ofte, langt oppe i Skoven, saas hældende eller halvt væltede Bøge staa paa de kuplede Terasser. Hvor ikke tæt Krat dækkede Brinken, var der den samme Vegetation som ved Fakkegrav. Equisetum maximam og Sonehus palustris stod ved Vældene, og alle vore almindelige Orchideer fandtes her, navnlig Mængder af Orchis maculatus og ogsaa den eftertragtede Orchis purpureus med de pragtfulde Blomsterklaser og de lysegrønne, meget store, rosetstillede Grundblade stod hist og her, men jeg vidste dog et andet og lettere tilgængeligt Sted for Opgravningen. Paa helt aabne Skrænter var der et rigt Plantedække, hvori fandtes CUnopodium vulgare, Sedum maximum, Filago arvensis og Verbascum thapsus. J eg skraaede tilbage gennem Skoven til Kørevejen og fandt her under ret tæt Skygge store Samlinger af Carex strigosa. Den ligner meget vor almindelige Skovstar (Carex silvaticum), men Bladene er meget bredere. Tidligere ansaas dette Findested for det nordligste i Danmark, men Lærer Poul Larsen i Aarhus og senere jeg selv fandt den i 1910 i Mængde i Kalø Ringetmoseskov paa Djursland, altsaa adskilligt nordligere. Selve Højskovens Bundvegetation var præget af Muldbunden og ikke særlig mærkelig. Facies. af Oxalis acetosella, Asperula odarata og Anemone memo-

16 110 tosa var hyppige. Spredt i den fandtes Neottia nidus avis, Lysimachia nemorum, Equisetum silvaticum, Veronica montana, Hordetim silvaticum, Pyrol,a minor og Monotropa hypopitys. Phyteuma spicata stod hist og her, men ikke i de store Mængder, hvori den optræder i de fleste andre østjyske Skove. Mod Skovens N ordkant var der en stor og ret gammel Egeplantning, hvorunder navnlig Aira cæspitosa -optraadte faciesdannende. jeg tænkte nu paa min Opgave for Botanisk Have, og i en gammel overgroet Grus- og Lergrav i Nærheden af Stranden fandt jeg de prægtigste Ekspl. af Orchis purpureus, næsten 3 Kvarter høje. jeg gav mig i Lag med Opgravnin.gen, men jeg opdagede hurtigt, at det var langt vanskeligere, end jeg havde troet. Det plastiske Ler var saa haardt og stift og saa vanskeligt at bryde med en almindelig Plante -spade, at denne bøjede sig altfor villigt. Var jeg ved at grave forsigtigt endelig naaet ned til de næsten hønseægstore Knolde, der laa en halv Alen under Grønsværet, hændte -det, at den nyeste og vigtigste Knold knækkede at fra sin noget skøre Tilhæftningsstilk. Noget længere østligere i Skoven fandt jeg dog en løsjordet Vejskrænt oversaaet med unge Bladroserter*), og her lykkedes det mig at udgrave adskillige Ekspl., deriblandt et Par ganske hvidblomstrede. Ved denne Vej fandt jeg desuden et Ekspl. af A sparagas ojjicinalis. Tilbagevejen til Pakkegrav lagdes over Stagsrode Vandmølle**), hvor der paa Vejkanten bemærkedes Gera.nium columbinum, Pieris hieracioides, juncus glaucus, Ver.bascum thapsus, Rosa villosa og inodora, medens Skov :skrænterne - som forøvrigt ogsaa Rosenvoldskoven - mylrede af Hieracium silvaticum, der bedst kendes paa Bladgrundens to, næsten hinanden krydsende Tænder. Paa Pakkegravhotellets Veranda nød jeg senere den smukke Udsigt over Fjorden og de fjerne Skove paa den.anden Side, men hypnotiseredes mest af den vældige, hvide Sandbanke derovre ved Brejninge-Skovenes Østende og fantaserede over en Gang at faa den at se paa nærmere Hold. Foreløbig staar den dog endnu for mig som et for ættet Land. *) Muligvis kunde jeg paa dette Sted have fundet Kimplanter ogsaa. At der her var Tale om Formering ved Frø var ganske tydeligt. Der er jo det mærkelige ved Orchideerne, at de støvfine Frø kun spire111 naar de angribes af en bestemt Svampeart -**) Her saa jeg d. 3. Aug flere Gange et prægtigt Ekspl. - eller var det maaske to - af Isfuglen. Den holdt til i Broens Sluseværk og strøg hvert Øjeblik ned over Bækkens Vand og ind under Høj.skoven.

17 Il l Ekskursion til Møens Klint 5. og 6. Juni. Naturhistorisk Forening for Lolland-Fal.ster«foretog 5. og 6. Juni en Ekskursion til Møens Klint. Mødestedet var Hunøsøgaard, hvortil Medlemmerne kom paa fors kellig Maade, men omtrent samtidig, Deltagere i alt Da Kl. var 2, havde alle overvundet Rejsens Strabadser, og Ekskusionen begyndte. Den første Tur gik over Hunøsøgaards Marker til Jydelejet, gennem Skoven til Storeklint og derfra med Afstikkere til Siden ad Bilvejen tilbage til Hunøsøgaard. l U n dersøgeisen af H unøsøgaards meget bakkede J ord er deltog alle Deltagere. Her var efter Aarstiden meget tørt og afgnavet af Faar ; men trods dette lykkedes det os at finde en god Dr.l af de Planter, som forekommer saadanne Steder.. J u n i p e r u s c o m m u n i s (Ene) findes her i Mængde, H i p p o p h a e s r h a m n o i d e s (Sand-Tidse) fa ndtes ogsaa, men kun spredt. Ved Langebjerggaard fi ndes hele Skove af dem. Endvidere fandtes : R a n u n c u l u s b u l b o s u s ( Løgrodet Ra Qun kel), Silene nutans (nikkende Limurt), Carlina vul g a r i s (Bakketidsel), L e o n t o d o n h i s p i d u s (Stivhaaret Borst), Gnaphalium arenarium (Gul Evighedsblomst), Polygala vulgare (Almindelig Mælkeurt}, Pimpinelia saxifraga (.A lm. Pimpinelle), B o t r y' c h i u m l u n a r i a (Alm. Maanerude). Imidlertid var vi naaet til Klinten, hvorfra vi naturligvis nød Udsigten ; men efter at have set tre tyske TorpPdobaade, som ved nærmere Eftersyn viste sig at være d<!nske, og en i Land dreven Da mpkedel var antaget for en Mine, fortsatte vi gennem Skoven Storeklint Her fa ndt vi fø lgende Planter: L o n i c e r a x y l o s t e u m (Dunet Gedeblad) overalt paa Møens Klint, L i s t e r a o v a t a (Ægbladet Fl iglæbe), C e r a s u s a v i u m (Fuglekirsebærtræ), Actaea spicata (Bær-Druemunke), Pir u s m a l u s (Æbletræ), A r a b i s h i r s u t a (Stivhaaret Gaasemad), R i b e s a l p i n u m (Fjældribs), P r i m u l a a c a u l i s (Storblomstret Kodriver), P r i m u la v a r i a b i l i s, P r i m u l a officinalis (Hulkravet Kodriver), Pteridium aqu ilinum (Ørnebregne), Neottia nictus avis (Rederod), Lithosper mum effiei nalis (Læge-Stenfrø), Ophioglossum vulgat u m (Slangetunge), O r c h i s p u r p u r e u s (Stor Gøgeurt), som ogsaa flere Steder er gaaet uden for Skoven. T r i f o l i u m medium (Bugtet Kløver), Dentaria bulbifera (T androd), Equ isetum prat ense (Lund-Padderokke), Veronica officin a lis (Læge-Ærenpris), Arabis arenosa (Sandgaasemad)), V i c i a s i l v a t i c a (Skovvikke), R u b u s s a x a t i l is (Fruebær). Saa var Vejen til Ende til Storeklint, hvor vi

18 112 mente, vi skulde træffe en Del af Selskabet, som var gaaet langs Klinten, men de var væk, saa vort Ophold paa Hotellet var kun kort. Vi fu lgte nu Bilvejen og fa ndt paa en Skrænt Coralliorrhiza innata (Koralrod) og et Stykke derfra en lille Skov af den meget smukke Ph egopteris dryopteris (Tredelt Egebregne) og P i r o l a s e c u n d a (Ensidig Vintergrøn). Hermed standsede vi Ekskursionen og skyndte os hjem til Hunøsøgaard ad en Genvej. som blev en lang Omvej, idet vi løb vild i Skoven, skønt vi blev ledet af et Medlem, som gav sig ud for at være særdeles god t kendt. Turen den næste Dag gik fra Hunøsøgaard forbi Aborreog Geddesøen til Storeklint og videre langs Klinten til Stengaardens Marker, forbi Stengaarden tilbage gennem Skoven til Storeklint. I Skoven traf vi de sa mme Planter som Dagen forud, men gjorde desuden enkelte andre Fund. Ved Geddesøen fandtes Cephalanthera rubra (R d Skovlilje) og i Skoven Orobus vernus (VaarGiatbælg), Melica nutans (Nikkende Flitteraks), M e l a m p y r u m v u l g a t u m (Alm. Kohvede) og P a r i s q u a d r i f o l i u s (Firblad); ved Maglevandsfaldet: Valeri ana off ici nalis (Læge-Baldrian). Equ isetum rn aximum (Elfenbens-Padderokke) og Epipactis rubigin o s a {Rød blomstret Hullæbe). I Nærheden af Sommerspiret C o r a l li o r r h i z a i n n a ta (Koralrod) Paa Stengaardens Marker fa ndt vi af nævneværdige Ting: Silene nutans (Nikkende Limurt), Poteri um sangu isor ba (Blodstillende Bibernelle), Reseda lutea (Gul Reseda) og Scandix pecten Veneris (Jomfrukam). Efter at være kommen tilbage til Storeklint og have spist en god Frokost fik vi Mod til at foretage en Sejltur i Motorbaad langs Klinten til Lilleklint trods den temmelig stærke Storm og som Følge deraf den temmelig høje Bølgegang. Uden at miste mere end en Mand, og han blev sat i Land i Jydelyst, kom vi til Liselund. - I Haven ud mod Skredet findes en Del mere eller mind e forvildede Planter, som ikke skal Grutales nærmere. Derimod fortjener D a p h n e l a u r e o l u m (Laurbærbladet Dafne) at nævnes. Det er en lav Busk med laurbæragtige Blade, der tager sig godt ud mellem de andre Buske og Træer, som vokser ned ad Klinten. Ved Kanalerne vokser en Mængde Ca lla palustris (Kær-Mysse). Paa Vejen til H unøsøgaard fa ndt vi intet nævneværdigt; kun tortjener at omtales, at man fra Langbjerggaards Bakke.har en glimrende Udsigt, mere fri end fra Aborrebjerget Hermed sluttede vi Ekskursionen, og efter en lille Fællesspisning uden lange Taler. begav vi os paa Vej til Stege, nogle paa Cykle,. andre i Bil, men trods det, at vi kom hjem langt ud paa Natten, og

19 113 skønt det havde været et Par anstrengende Dage, skiltes vi med det Haab, at vi til næste Aar kunde gøre en lignende Tur til et andet smukt Sted i vort lille Land. N. F. TendaL Naturhistorisk Forening for Sjællands Ekskursion til Alindelille Fredskov 6. Juni Deltagere: Gartner Chr. Petersen, Ekspeditionssekretær Aug. West, Fru Lærer Sahl, Lærerinde Frk. Hansen, Lærer P. M. Pedersen, Assistent Fejlberg, Lærer L. P. Jensen, Elektriker H. N. Sparre, Lærer P. K. Nielsen, Dyrlæge Bergstrøm, cand. polit. Sven Palitzsch, Lærer Sørensen, Vilh. van Deurs, Sløjdlærer C. Larsen, Lærer Læssøe Engberg, Lærer P. j. Lund; Lærer Axel Hansen, Dyrlæge Axel Petersen; Gartner Nielsen - og desuden som Gæster: Mag. sc. C. Ferdinandser'J, stud. polyt. Th. Jensen, Knud Sparre og N i els Bergstrøm - i alt 23. Denne Tur, som var tilrettelagt af Dyrlæge Petersen, Ringsted, maa siges at være en af de mest vellykkede, Foreningen har haft. Deltagerne samledes ved Ringsted Jernbanestation, og herfra gik Rejsen videre pr. Vogn i Solskin og rask Blæst ca, 10 km nordpaa til den Skov, som er kaldt Botanikernes Paradis. Dette Navn hærer den med Rette; thi der er kun faa Steder i Danmark, hvor der findes en saa ejendommelig og sjælden Pl ntevæks't som her. En nærmere Beskrivelse af Skovens botaniske Mærkværdigheder gives i efterfølgende Artikel af Hr. Magister Ferdi..:. nandsen, som velvilligs t var udsendt fra Universitetets botaniske Have for at vejlede os (Skoven ejes af Universitetet), og som vi skylder megen Tak for ham værdifulde Hjælp. Da Insektlivet jo for en stor Del afhænger af Plantelivet, var det at vente, at der ogsaa maatte findes gode Ting paa det entomologiske Omraade, og heri blev man heller ikke skuffet; især var Sommerfuglevennerne tilfredse med deres Udbytte. Paa en lille Skoveng bevokset med spredte Buske, lige indenfor Skovens vestlige Indgang, blev der straks taget to af vore sjældneste Sommerfuglearter, Nem e o b i u s l u c i n a L. (Europæisk Perlebaandsfugl) og P l u-

20 114 sta c-aureum (Gylden Metalugle). N. Jucina blev først fundet af Vilh. van Deurs, men blev siden truffet i stort Antal overalt i Skoven, flyvende paa de aabne Lysninger sammen med Nisoniades tages L, Lycæna minima F il s s l. og E u c l i'd i a g l y p h i c a L. - Af P l. c -a u r e blev der fundet ca. 40 Larver paa T h a l i c t r u m f l a v u m (Gul Frøstjerne), der voksede i Mængde paa Engen. (Ogsaa Thalictrum simplex findes i Skoven). Det er nu til Overflod godtgjort, at denne smukke Plusia-Art ikke, som A. KIOcker mener, er en tilfældig Gæst i vor Fauna; Larven er nu fundet i Antal mange Steder og vil sikkert med Udbytte kunne søges paa adskillige Lokaliteter endnu, hvor Næringsplanten vokser i tilstrækkelig Mængde. - Paa en Del. Buske af Tørstetræ (F r a n g u l a v u l g a r i s), der stod paa samme Eng, var Topblade.ne sammenspundne til smaa Tutter, der husede de nydelige Larver til S c o t o s i a v e t u I a t a S c h i f f (Lille Vrietornmaaler), der ogsaa nedbankedes enkeltvis andre Steder i Skoven fra Vri torn (R h a m n u s cathartica). Af flyvende Sommerfugle fangedes endvidere i mi_ndre Antal paa Enge og Skovlysninger: M e l J t æ a c i n x i a L, A r g y n n i s e.u p h r o s y n e L, C o e n o n y m p h a h e r o L, Lycæna argiolus L., Venilia macularia L, Gid.ar i a t e r s a t H b. samt 6 Stkr. M a-c r o g l o s s a s c a b i o s. æ Z. C i d a r i a s u f f u m a t a H b. saas hist og her paa Træstammer; den er sikkert almindelig her. Fra Fredskoven kørtes Deltagerne til Vrangeskov og fik' paa Vejen Lejlighed til at se Ruinerne af Knud Lavards Kapel. Hos Sognefogden i Vrangeskov samledes man derefter om Middagsbordet, hvor der herskede en fornøjelig Stemning. Efter endnu en Times Ophold ved Bredden af Langesø gik Turen atter pr. Vogn tilbage til Ringsted. Endnu skal blot meddeles en Fortegnelse. over Dyr af andre Insektordener, som blev fundet paa Ekskursionen, med Vedføjelse af Navnet paa de Samlere, der har opgivet. Biller (A. West): Cryptbcephalus flavilabris, S e r i c o s o m u s b r u n n e u s, E l a t e r g r i u s og s a n gli i n o l e n t u s, D i a c a n t h u s P e c t i n i c o r n i s, G o n o der a fulvipes. - Tæger (C. Larsen): Therapha hyoscyami -L, Rhyparochromus chiragra F., A c o m p u s r u f i p e s W u l f f, P y g o!a rn p i s b i d e n ta ta.goeze, Aradus depressus F., Zierona coe,.. r u l e a L, M o n a n t h i a c i l i a t-a F i e b. Fluer (Axel Petersen): En M i<c r o d o n m u ta Q i l i s L. mig dem.,

21 Et 'Par Dage efter aflagde d'hrr. Skat Hoffmeyer og H. Weis et lille Besøg,i Freds)<oven og fandt da- foruden en Del af de tidligere nævnte Sommerfuglearter - E u p i t h e c i a a c t æ a t a W a l d., E p i o n e a d v a r i a H b. og N u m e r i a p u l ve r a r i a L. L. P. J e n s e n.. K a l k e n s Indflydelse paa Planterne og Plantelivet, 'dens udvælgeode og omformende Virkning, træder faa Steder saa stærkt og tydeligt frem som i A l i n d e l i Il e F r e d s k o v. Allerførst Hovedtræet, Bøgen. Paa muldrig Bund, særlig i Skovens Sydside, trives en Højskov af ranke, glatte Stammer: Kalken, der i og for sig ikke er Bøgen uvelkommen, naar den bydes i passende Kvantum, virker her stimulerende og forskønnende paa Bøgens Vækst. Men i Skovens nordlige Partier er Forholdene anderledes; her bliver for muldfattigt, Kalken gaar frem i Dagen, og Bøgen sygner. Dette viser sig dels ved Gulfarvning af Bladene og dels ved Forkrøbling af Væksten; tilsidst, paa de solhede, alkslẹtter., opgiver Bøgen Ævret og synker ned til at blive en lav, stærkt forgrenet Busk af et puragtigt, fremmedartet Udseende. Kornel.og H vid tjørn træffes mellem Bøgebuskene paa disse Sletter, der synes uegnede for Træ:. yækst, men fremelsker et tæt og artsrigt Tæppe af Græs og Urter.. Skovbunden i Aliridelille er. rig og afvekslende; foruden de almindelige Planter, der bestandig træffes i Skove paa god Muldbund (A n e m o n n e m o r o s a, A p e r u l a o d d r a r a, M e r c u r i a l i s p e r e n n i s, O x a l i s a c e t o s e Il a o. a.), ser man her kæmpemæssige A c t a e a s p i c a t a og frydes over udstrakte Bevoksninger af Liliekonvaller. Rederod er hyppig. Og hist og her - mest i Skovbryn langs Enge og. Lysninger - træffes de skønne og sjældne Skovlilier, hvoraf Ekskursionsdeltagerne fandt begge de hvidblomstrede Arter, i begyndende Blomstring. De aabne, grønsværklædte Kalksletter var dog Genstand for den største Interesse, og med Rette. Thi her, i et Græstæppe, der llovedsagelig dannes af A v e n a p r a t e n s i s og P o a c o m p r e s s a, træffer man Side om Side udprægede Tørbundsplanter og fugtighedselskende Arter: A c h i Il e a millefolium, Ca.mpanula rotundifolia, Clinop o d u m v u l g a r e, F e s t u c o v i n a, G a l i u m v e r u m, H e l i a n t h e m u m n u m Li l a r i u m, H i e r a c i u m p i l o s e li a og T h y m u s c h a m a e d r y s sammen med B r i z a m e d i a, C i r s i u m p a l u_s t r e, G e n t i a n a u l i g i n.o s a,

22 116 G e u m r i v l e, L i n u in c a t h r t i c u m, O p h i g l o s sum v u l g a t u m, P i n g u i c u l a v u l g a r i s, T r o Il i u s e u r o p a e u s og V a l e r i a n a d i o i c a. Ogsaa Skovbundsplanter træffes i dette artsrige Selskab. Dette besynderlige Forhold maa formodes at bero paa, at de "tørre" Kalksletter ikke er slet saa tørre, som de unægtelig ser ud til at være: den kompakte Kalkmergel maa antages at have en stor vandbindende Evne, hvilket - i Forbindelse med, at Grønsværet beskytter mod en alt for voldsom Udtørring af jordbunden - bevirker, at jordbunden fysiologisk forholder sig som en Art Engbund, hvorpaa kalktaalende Engplanter formaar at trives. Paa den anden Side er Sletterne "fysisk" tørre, hvad der muliggør Forekomsten af de xerofytiske Elementer i deres Flora. Paa saadanne solaabne Grønsværspletter, med Ris- og Purbøge, med Kornel og Hvidtjørn, trives Alindelilleskovens floristiske Skatte: P l u e b l o m t (O p h r y s m y o d e s) og H o r n d r a g e r (A n a c a m p t i s p y r a m i d a l i s), af hvilke den første ikke findes andetsteds i Danmark, og den anden kun et Sted til, nemfig Møens Klint. Det lykkedes at træffe den fantastiske Flueblomst med de nederste Blomster i Klasen udsprungne; for A n a c a m p t i s var det derimod for tidligt,. saa vel som for mange andre af Græssletternes Arter, hvoraf en stor Del er højsømmerblomstrende Stauder. Det vilde føre for vidt paa dette Sted at gaa nærmere ind paa en Omtale af Floraen i Alindelille Fredskov; de mere interesserede kan henvises til en Afhandling af Apotheker.C. J e n s e n, Hvalsø : Pioristik fra Alindelille Fredskov. -Biologiske Arbejder, tilegnede Eug.. Warming paa hans - 70 Aars Fødselsdag 3 November Pg C. F e r d i n a n d s e n. Naturhistorisk Forening f. Lolland-Falster. Ekskursion til Hardenberg-Egnen 4/ Ved Radsted Mølle samledes 11 Deltagere. Først holdtes der en lille Raadslagning ; en Del af det Terræn, vi skulde have afsøgt, var nemlig Dagen før bleven afspærret paa Grund af Mund og Klovsygen. Alligevel fik vi under Dyrlæge Kochs Ledelse en fornøjelig og for Botanikernes Vedkommende udbytterig Tur.

23 117 Først besøgte vi en Langdysse. Langs Stien, der fø rte op til den, stod temmelig store Bevoksninger af :J u n c u s c o m p r e s s u s (Fladstraaet Siv), vel et Minde om, at Havet fo r et Par Hundrede Aar siden sendte en Arm tæt der.forbi*). Selve Langdyssen»skridtedes af«til en Længde af 7 5 m og en Bredde af 7-8 m. En Tørveng i Nærheden undersøgtes nærmere. Her. b.emærkedes bl. a. : Pedicularis palustris (Eng-Troldurt), Thalictrum fl a v u m (Gul Frøstjerne), der er almindelig her i Stiftet paa Enge i Nærheden af Havet. E p i p a c t i s p a l u s t r i s (Su mp Hullæbe) l Grøfterne bl. a. Typha angustifolia og latifolia (Smalbladet og bredbl. Dunhammer); Hydrocaris m o r s u s r a n a e (Frøbid), R a n u n c u l u s l i n g u a (lang bl. Ranunkel), U t r i c u l a r i a v u l g a r i s (a lm. Blærerod). Mellem Tagrør den her paa Øerne sjældne Lysimachia thyrsifl o r a (dusk blomstret Fredløs) ; desuden saas P i n g u i c u la vulgaris (Vibefedt) og Potentilla palustris (Kragefod). Endelig gjorde vi her Dagens gode Fund, idet en af Deltagerne opdagede et Eksemplar af L i p a r i s L o e s e l i i (Myg blomst). Ved nøjere UndersØgelse viste det sig, -at den var udbredt over et ret betydeligt Areal. Fra denne Mose cyklede vi til Hydeskov. Langs Vejen var et Stendige, oven paa hvilket bredte sig C y n o g l o s s u m officin :1! e (Hundetunge). Ved Indgangen til Skovtn saas store Mængder af Cuscuta europaea (Humle-Silke), snyltende paa Humle. Her fulgte vi en Vej ind i en meget smuk og afvekslende Kratskov, hvor der dog intet fa ndtes af særlig Interesse. l H ydeskoven bemærkedes : C a r l i n a v u l g a r i s (Bakketidsel), R u b u s s a x a t i l i s (Fruebær), O r o b u s v e r n u s (Vaar-Glatbælg) og den her sjældne P h e g o p t e r i s p o l y p o d i o i d e s (Dunhaaret Engelsød). l Fyrrevænget besaas en mægtig Bøg, der af Skovrideren var vurderet til at indeholde 40 Favne Brænde, og dernæst tilsaas den lille Bevoksning af T r i e n t a l i s e u r o p a e a (Skovstjerne), der befa ndtes at være i bedste Velgaaende, og som Skovrideren vil værne ved fornøden Udhugning, dette er jo her en meget sjælden Piarite ; omtrent det samme kan siges om V a cc i n i u m m y r t i Il u s (Blaabær), der findes i Fyrrevænget i store Bevoksninger. Endelig besøgtes en»hede«strækning Nord for Skoven: Her fa ndtes for nogle Aar siden et for Lolland meget ejen - *) Her saas flere Eksemplarer af Vinbjergsneglen.

24 118 dommeligt Terræn, idet hele Overdrevet var bevokset med spredte Ener. Disse var imidlertid fa ldne for Brugerens Økse1 og kun nogle faa ganske smaa Enebuske mindede om den fordums 1Herlighed ; men det er jo muligt, at de kan danne Grundlaget for en ny Bevoksning. I øvrigt prægedes Strækningen af Tuer, bevoksede med Lyng og.timian og enkelte Blaabærris. I?aa Hjemvejen besaas en meget anselig Jættestue i Flintinge Byskov. L. Kring. Naturhistorisk Forening for Jylland. Laurberg-Ekskursionen. Søndagen den 4 Juli afholdtes Ekskursionen til Laurberg under Ledel'>e af undertegnede. Der var mødt 1 1 Deltagere, og det blev en vellykket Tur gennem nogle af Øst Jyllands smukkeste Partier med rig Afveksling af Skov, Hede, Enge, Aaer og rivende Skovbække. Det siger sig selv, at her var Arbejde baade for Botanikeren og Entomologen, og der blev da ogsaa iagttaget og fanget adskillige gode Ting a f Interesse for begge Parter. E s s e n d r u p- Skoven med sine hedeagtige Partier og Egepur! besøgtes fø rst, og herfra passeredes Hadstenaa eller Lilleaa, hvor Entomologerne ligeledes brugte Kætseren flittigt. Fra denne Lokalitet vandrede man langs Skovbækken gennem B i d s t r u p Hestehave, hvor der kærsedes og bankedes forskellige Steder, og hvor særlig Skovengene tiltrak sig Entomologernes Opmærksomhed. Efter en passende Middagshvil i Skovens Udkant tæt ved to mægtige gamle Ege nød vi vort Smørrebrød og fortsatte derefter over til Herregaarden B i d s t r u p, som ligger fornemt tilbagetrukken i Naturens store Stilhed, gemmende paa sine herlige Minder fra Gyldenstjernernes og Kai Lykkes Dage. Efter et kort Besøg i nogle Hedebakker kaldet Birkebakkerne valgte vi at forsøge Skovvejen ud ad Svejstrup og Grønmosen til, og her passeredes V a a r m ø Il e b æ k k e n s kolde, klare og stærkt rindende Vand. Derefter gik Turen over Bidstrup tilbage til Laurberg, hvor Ekskursionen sluttede ved et lille Fællesbord \ B ø s b r o Krohave. Hvad nu Resultaterne angaar, maa jeg straks bekende min Ukyndighed fo r de botaniske, men haaber, at en eller anden af Fagmændene paa dette Omraade vil publicere disse. De entomologiske Resultater var rigtig

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN

CIKADER DANMARKS FAUNA MED 79 AFBILDNINGER DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP G. E. C. GADS FORLAG - KØBENHAVN DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79 AFBILDNINGER G. E. C. GADS FORLAG -

Læs mere

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM

G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM G.E.C.GADS FORLAG KØSENHAVM msimi M DANMARKS FAUNA ILLUSTREREDE HAANDBØGER OVER DEN DANSKE DYREVERDEN MED STATSUNDERSTØTTELSE UDGIVNE \F DANSK NATURHISTORISK FORENING A. C.JENSEN-HAARUP CIKADER MED 79

Læs mere

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard".

Danske Landhøns. Den oprindelige standardbeskrivelse af. J. Pedersen-Bjergaard: Dansk Fjerkræstandard. Den oprindelige standardbeskrivelse af Danske Landhøns J. Pedersen-Bjergaard: "Dansk Fjerkræstandard". Udgivet af De samvirkende danske fjerkræforeninger, 1908. Gamle danske vægtenheder: 1 kvint = 5 g

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.)

overdrev Floratjek Knopurt (Centaurea sp.) Knopurt (Centaurea sp.) 20-100 cm. Stængel grenet. Blomst rødviolet/mørk rødviolet. Blade mørkegrønne, grågrønne, ru. På tør åben sandet bund (evt. tør-fugtig muldrig bund). Foto: Allan Andersen. Skjaller

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) 19.05.2009 Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som

Læs mere

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002

Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 2002-1 Interessante dagsommerfugle på besøg i haven i 2002 Otto Buhl Den 20. april begyndte det lille blå flimmer Celastrina argiolus (L.) (Skovblåfugl), som det er blevet sædvane i de senere mange år,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT

AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT AFSTØBNINGER AF BERTEL THORVALDSENS ANSIGT De mennesker, der har interesse for vor store billedhugger Bertel T h o r valdsen, kender sandsynligvis hans dødsmaske. Den viser os et kraftigt, fyldigt fysiognomi,

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Arrangør: PI Aarhus. Grundlovstriatlon. den 5. juni 2014. Dansk Politiidrætsforbund

Arrangør: PI Aarhus. Grundlovstriatlon. den 5. juni 2014. Dansk Politiidrætsforbund Arrangør: PI Aarhus Grundlovstriatlon den 5. juni 2014 Dansk Politiidrætsforbund Kære Triatleter Det er en stor fornøjelse for mig, at byde jer velkommen til det første triatlon-stævne i PI Aarhus regi.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen i Almindelighed Stefanshjemmet Sundhedsvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 24. januar 1929 2) Byrådsmødet den 7. februar 1929

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen.

00060.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00. Fredningen vedrører: Kanderende Sti. Domme. la ksations kom miss ionen. 00060.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00060.00 Fredningen vedrører: Kanderende Sti Domme la ksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet 14-11-1919 Fredningsnævnet 28-07-1919 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig

Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig side 1 af 6 Bilag II. Ellenberg værdier og eksempler på plus og minus arter på områder inden for Dynamo naturplansområdet Sdr. Lem Vig Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning De forskellige

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872

-Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Præsentation af kilde 11 -Louis Pios brev til Friedrich Engels fra 19. august 1872 Kildetype: Brev fra Louis Pio til Friedrich Engels fra 19. august 1872 1 Afsender: Louis Pio, fængslet formand for den

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt. På en blæsende, iskold og klar dag beslutter vi at tage til Voderup lyset er flot. I dag kan der skydes gode billeder. Vinden er i nordvest og går susende langs øen. Vandet bliver drevet modvilligt frem.

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]

Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Juledag 1928 II overstreget

Juledag 1928 II overstreget En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen

Skabningens Tinde. Johannes V Jensen Skabningens Tinde Johannes V Jensen AAEN Fra okkerrandet Grødesig i Bakken, gennem Kær og Eng, de brede Dales Blomsterseng, til Sommerspejl i Fjordens Vig... Den tager alle Bugter med, den blanke Aa, thi

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Nu er de her! for år ets på visit

Nu er de her! for år ets på visit Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER

DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER November 2005 Tryk: Herrmann & Fischer DET NYE STÆRKE GRÆSHERBICID MED NYE MULIGHEDER Virker på et meget bredt spektrum af græsser og nogle vigtige tokimbladede arter Kan bruges efterår eller forår i vinterhvede,

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Med lidt Malice. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt

Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt Krigen var raset hen over byen som en vred og grusom drage, der spyr ild og slår husene i stykker og bagefter forsvinder ud i ørkenen, ondskabsfuldt brummende, på vej et andet sted hen. Luften smagte stadigvæk

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.

Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning. Studier over Søkalk, Bønnemalm og Søg'ytje i dans]{e Indsøer. l) Af C. WESENBERG-LuND. (Med 3 Tavler og engelsk Resume.) Indledning.. Da jeg i Aaret 1897 kunde gøre mig Haab om i en nær Fremtid mere indgaaende

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue

Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Sanghæfte Rosportssangen Tilegnet Fredericia Roklub af Laue Mel.: Fra Arild s Tid drog ud paa farten. Vi Rosportsfolk er raske Gutter, vor Krop har Solens gyldne Lød, og vi af Kraft og Sundhed strutter,

Læs mere

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999 Hovedmålet med vores tur i Dovrefjell var at komme op på toppen af Snøhetta. Snøhetta er et af Norges højeste bjerge 2286 m.o.h. kun ca. 200 meter lavere end det højeste

Læs mere

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.

Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid

Læs mere

I Dr. Livingstones fodspor

I Dr. Livingstones fodspor I Dr. Livingstones fodspor I fint sensommervejr begav undertegnede sig ud på en opdagelsesrejse i nærområdet. Udstyret med kamera, et par veltjente gummistøvler, et par slidte cowboybukser og en af gemalens

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en*

Smaastykker. siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte Udtørringen i Den skal en* Smaastykker. Af H. K. Kristensen. 1. Hvornaar havde Fil Sø sin største Udbredelse? Et Sagn, der er velkendt i Vester Horne Herred, siger, at Fil Sø har været langt større, end den var, før man begyndte

Læs mere

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011

Søren Jessen. Mallebuh. Søren Jessen. Kobberdragen. 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3. Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Søren Jessen Søren Jessen Kobberdragen 1. e-bogs udgave 2011 ISBN 978-87-92805-00-3 Søren Jessen og forlaget Mallebuh 2011 Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev"

NR. 1. Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994. Noget om formålet med dette Nyhedsbrev NR. 1 Nyhedsbrev for danske Coleopterologer April 1994 Noget om formålet med dette "Nyhedsbrev" AF Sigvald Kristensen Ved det entomologiske årsmøde i marts, snakkede en del af de danske entomologer om

Læs mere

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)

Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3

MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Kendetegn: Betydning:

Kendetegn: Betydning: Kimbladene er behårede og ovale til cirkulære med hel bladrand. Der er en indskæring i spidsen af bladet. Løvbladene er ovale til ægformede med skarpt, savtakket bladrand. De er beklædt med brandhår. Liden

Læs mere

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December

+ 0. Socialforskningsinstituttet. IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve. Test 1. Us. nr December + 0 Socialforskningsinstituttet IP. nr.: Int. nr.: Sprogprøve Test 1 Us. nr. 8855-4 December 2006 + 0 + 0 Sæt et tydeligt kryds. RIGTIGT X FORKERT Hvis et felt er udfyldt forkert, sættes streger over krydset,

Læs mere

Amy og Alice Design Ilse Funch

Amy og Alice Design Ilse Funch Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet

Læs mere

1.B's sommerfugle logbog

1.B's sommerfugle logbog 2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for

Læs mere

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler

Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler NOVANA-feltguide Vandløbsnære arealer Græsser, halvgræsser, siv og frytler AGLAJA v. Gunvor Asbjerg & Eigil Plöger NOVANA-feltguide til vandløbsnære arealer Feltguiden indeholder hovedparten af de græsser,

Læs mere