HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort)

Transkript

1 LAND Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 15. Legind Bjerge (se kort) Generelt om området. Kystnært, storbakket og skovklædt landskab, der gennemskæres af markante erosionsdale, som strækker sig fra baglandet og ud mod kysten. Mod vest og syd går terrænet over i et mindre markant bakket terræn, der ligeledes rummer markante erosionsdale i den østlige del, og som er et intensivt landbrugslandskab med markfelter, der afgrænses af delvist bevoksede hegn og diger. Mod kysten dannes grænsen af en markant kystskrænt med foranliggende strandengsarealer. Mod nord strækker Legind Vejle sig fra kysten og ind i baglandet med våde mose og engarealer. Store dele af området ligger inden for fredningen af Legind-Højris området. Kerneområder: Legind Vejle (N15-1) Østvendte strandengsarealer med et veludviklet system af loer, brakvandshuller og små strandsøer. Området oversvømmes hyppigt af fjorden. Småholme ud for kysten med omgivende fladvandsområder. Yngle- og rasteområde for strandfugle, bl.a. Havterne og Dværgterne. Ynglelokalitet for Strandtudse. Området er sårbart overfor fodslid og uro. Især holmene er meget sårbare for færdsel i yngletiden. Området er afhængigt af græsning. Legind Sø (N15-2) Ca. 27 ha stor sø, som blev genskabt ved naturgenopretning i I den lavvandede sø findes en veludviklet undervandsvegetation, som domineres af Vand-pileurt og Liden Vandaks. Vigtig lokalitet for forskellige slags ænder og lappedykkere. Søens vandspejl reguleres via et udløbsbygværk med sluse og stryg. Søen er sårbar over for vandstandssænkninger. Legind Enge (N15-3) Sammenhængende område af enge, moser og rørsumpe omkring Legind Sø. Den mest værdifulde vegetation findes nord for Legind Å før udløbet i Legind Sø. Her ses en særdeles artsrig rigkærsvegetation med flere kalkelskende arter, bl.a. Leverurt, Maj Gøgeurt og Vinget Perikon. Ind i mellem forekommer også en fattigkærs vegetation med bl.a. Sphagnum-puder og Smalbladet Kæruld. På den tidligere kystskrænt langs nordsiden af området ligger et mindre overdrevsareal med flere karakteristiske arter, bl.a. Djævelsbid, Liden Klokke og Tjærenellike. Området er sårbart over for færdsel samt yderligere vandstandssænkninger og opdyrkning. Overdrevspartierne er afhængig af græsning.

2 Legindbjerge Plantage / Højris Plantage (N15-4) De to plantager udgør et areal på over 250 ha og er dermed øens næststørste sammenhængende skovområde. Ca. 2/3 er tilplantet med nåletræ og den øvrige beplantning er overvejende bøg samt lidt eg og andet løvtræ. Bl.a. Slåen på den sydlige del af kystskrænten. I plantagerne findes bl.a. Ørnebregne, Kambregne, Liljekonval, Storkonval og Hvid Anemone. Området er en vigtig ynglelokalitet for skovfugle, bl.a. flere arter af ugler, spætter og løvskovsfugle, som er fåtallig i Nordvestjylland. Området rummer desuden et alsidigt dyreliv med bl.a. Rådyr, Egern, Flagermus, Stålorm og Alm. Firben. Spredt i Legindbjerge Plantage findes mindre rester af den oprindelige hede, bl.a. den østlige del af Søbakkerne, Store Bøgedal, Blåbærdalen og et område omkring gravhøjene Tvehøje. Endvidere findes mindre søer, bl.a. Salamandersøen og moser spredt i plantagen. Langs foden af kystskrænten findes en række kærområder. Plantagerne er robuste over for færdsel og rimelig robuste over for uro. Hedearealerne er sårbare overfor tilgroning. Der udføres derfor landskabspleje på disse arealer for at bevare de spredte rester af hede. Sallingsund (N15-5) Et ca. 5 ha stort areal med overvejende karakter af græshede og strandoverdrev omkring det tidligere færgeleje ved Sallingsund. Området er meget robust over for færdsel og uro. Kårup Hede (N15-6) Græsoverdrevsareal med et større antal bronzealderhøje beliggende vest for Legind Bjerge. Hovedparten af området afgræsses og rummer en lysåben, artsrig overdrevsvegetation med bl.a. Guldblomme, Dværg-Perikon og flere Gøgeurt-arter. De høje, som indgår i afgræsningen har en lavtvoksende overdrevsvegetation. I fugtige lavninger optræder overgangsrigkær. Området er robust over for færdsel og uro; men sårbar overfor gødskning, opdyrkning og tilplantning. Overdrevsarealerne er afhængige af græsning. Kårup Kær (N15-7) Ca. 7 ha langstrakt eng- og kærområde i vestkanten af Højris Plantage. Området er uden anden vandtilførsel end væld- og regnvand. Især den nordlige del af kæret er vældpåvirket og er ikke så præget af tilgroning. Her findes mange karakteristiske og sjældne arter, bl.a. Maj Gøgeurt, Plettet Gøgeurt, Purpur-Gøgeurt, Vibefedt og Eng-Troldurt. Den sydlige del er mere tilgroet i rørskov og pil; men her findes ligeledes en spændende vegetation med bl.a. Vinget Perikon og Plettet Gøgeurt. Området er sårbart over for færdsel, vandstandssænkning og tilgroning

3 Pistolsøen (N15-8) Mosaikområde som bl.a. rummer to mindre søer, ekstremfattigkær og skræntpartier med hede. De to søer, hvoraf den største på ca m2 hedder Pistolsøen, er vandfyldte dødishuller, som ligger ved foden af nogle stejle overvejende - hedeklædte skrænter mod øst. Søerne får deres vandtilførsel fra væld og regnvand. Centralt i området er et ekstremfattigkær med varierede terrænforhold fra tidligere tørvegravning. Terrænvariationerne giver en meget afvekslende vegetation med flere karakteristiske og sjældne arter, bl.a. Liden Soldug, Rundbladet Soldug, Klokke- Ensian og Leverurt. Området er robust for færdsel; men sårbart overfor vandstandssænkninger og tilgroning. Lillerisdalen (N15-9) Ca. 4 km langt dallandskab, som gennemløbes af Lilleris Møllebæk. Dalen er forholdsvis smal i sit forløb ovenfor mølledammen ved Lillerisvej, hvor den også er skovbevokset på dalsiderne. Nedenfor Lillerisvej breder dalen sig ud og ændrer på den nedre del karakter til et større sumpet engområde. I skovpartierne på dalsiderne findes: Dunet Egebregne, Skov Padderok, Storkonval, Majblomst og Knoldet Brunrod. I de dalbunden findes bl.a. Kødfarvet Gøgeurt og Majgøgeurt. Nedenfor Lillerisvej findes Skov-Løg og i sumpområdet findes bl.a. Gifttyde, Sump-Kællingtand, Top-Star, Alm. Vandranunkel og Tæppegræs. Rundt om den gamle mølledam vokser bl.a. Dunhammer, Mjødurt samt Pile- og Ellekrat. Nedenfor Lillerisvej findes den gamle mølleopstemning, som virker som en spærring for fiskeopgang i vandløbet. Isfugl ses ved vandløbet. Området er rimelig vanskeligt tilgængeligt, hvilket bevirker at det er forholdsvist uforstyrret. Det er derfor sårbart over for færdsel.

4 Højriis Enge (N15-10) Ca. 45 ha stort afvandet engområde nedenfor Højriis Slot. Området blev beskyttet mod oversvømmelser i Dyrkningen af arealet sikres ved bortpumpning af vand. I de senere år har arealet stået under vand i vinterperioden, hvilket har resulteret i, at hundredvis af Sangsvaner og andre vandfugle er flokkes ved søen. Området er robust over for færdsel; men sårbar over for yderligere vandstandssænkninger og opdyrkning. Højriis Skov (N15-11) Ca. 45 ha stor løvskov af især ældre Bøge. Skoven har tidligere været forholdsvis uberørt og har rummet Danmarks nordvestligste større naturlige bevoksning af Eg med tilhørende bundvegetation. Skoven rummer flere karakteristiske og sjældne arter, f.eks. Liden Guldstjerne, Hønsebær, Skov- Kohvede, Enblomstret Vintergrønt og Storblomstret Kodriver. Herudover findes en varieret svampeflora. Som det største sammenhængende løvskovsområde i denne landsdel knytter der sig flere sjældne fugle til skoven, bl.a. er Vandrefalken set i området. Herudover findes bl.a. Skovhornugle, Grønspætte, Gøg, Ravn og Spurvehøg. Skoven rummer desuden et alsidigt dyreliv med bl.a. Rådyr, Egern, Flagermus, Stålorm og Alm. Firben. Hertil kommer en rig bestand af forskellige sommerfuglearter. Alt i alt er det formentligt en af de mest varierede og biologisk mangfoldige skovområder på Mors. På grund af sin uforstyrrethed er skoven sårbar over for driftsændringer. Ligesom den er sårbar overfor uro. Højriis Strandenge (N15-12) Ca. 3 km langt strandengsareal ud mod Sallingsund. Den nordlige del er forholdsvis tør. Den sydlige del er fugtigere og domineres af Lyse-Siv og Smalbladet Kæruld. Hist og her forekommer lavvandede strandsøer og grøfter, som gennemskærer området. Området afgrænses mod fjorden af en høj strandvold, som rummer en overdrevsvegetation. Ynglelokalitet for strandtudse og rasteområde for strandfugle. Området er robust overfor færdsel og afhængigt af græsning. Højriis Sø (N15-13) Ca. 2,5 ha stor aflang sø i tidligere tørvegrav. Søen er beliggende i dyrket mark omgivet af en 3-5 m bred fortrinsvis træløs bredzone. Søen er sårbar over for vandstandssænkning og næringsstoftilførsel.

5 Skræppedal Plantage (N15-14) Ca. 19 ha stor nåletræsplantage. Dårlig undersøgt. Kun oplysning om Stinkende Storkenæb og Kantet Konval. Området er robust overfor færdsel. Søer ved Ljørslev (N15-15) Ca. 11 ha stort overvejende udyrket og småkuperet område nord for Ljørslev med 2 søer og flere mindre skovarealer. I det største skovareal findes bl.a. Skov-Løg. Den nordlige sø er på ca. 0,9 ha. Her findes bl.a. Dunhammer, Dynd Padderok, Langbladet Ranunkel og Hår- Tusindblad. Den sydlige sø er delvis omgivet af skov og er på ca. 1,6 ha. Her findes bl.a. Låden Dueurt, Lav Ranunkel og Pindsvineknop. Søerne er sårbare over for vandstandssænkning og næringsstoftilførsel. Hestholm Mose (N15-16) Ca. 1,5 ha stort moseområde med flere mindre søer, der omgives af rørskov, pilekrat og enge. Her findes, bl.a. Gul Iris, Rørgræs, Knoldet Brunrod og Vinget Perikon. Området er sårbart over for vandstandssænkning og næringsstoftilførsel.

6 Birkemose (N15-17) Ca. 4 ha stort moseområde bestående af rørsump af tagrør og enkelte piletræer med flere mindre søer. Her findes, bl.a. Leverurt og Lådden Dueurt. Yngleområde for sumpfugle. Området er sårbart over for vandstandssænkning og næringsstoftilførsel. Vittrup Strømdalen (N15-18) Ca. 800 m langt dalstrøg langs den midterste del af Vittrup Strøm. I dalstrøget findes varierende naturtyper. Skrænterne langs den nordlige side af dalen er hovedsageligt tilplantet med nåletræer. Ind imellem forekommer flader og slugter med rester af hede- og overdrevsvegetation. En mindre part af den sydøstlige del afgræsses og her ses kun enkelte fritstående løvtræer. Engdraget langs med vandløbet er groet til i rørgræs, pil og tagrør. På skrænterne vokser bl.a. Guldblomme, Klokkelyng, Håret Høgeurt og Hedelyng. I dalbunden findes bl.a. Mose-Bølle, Bredbladet Mangeløv og Plettet Gøgeurt. Området er robust overfor færdsel og afhængigt af græsning. Ålbæk Møllegård Strandenge (N15-19) Ca. 1 km langt smalt strandengsareal strækkende sig fra Vittrup Strøm til Ørding Ferieby. Ynglelokalitet for Strandtudse. Området er robust overfor fodslid og afhængig af græsning.

7 Landskabskarakterområde Strandeng 3 (NBL) Natura2000 Overdrev 3 (NBL) Vandløb m. basismålsætn. B3 Vandløb m. basismålsætn. B2 Vandløb m lempet målsætn. Vandløb m. basismålsætn. B1 Vandløb m. basismålsætn. B4 Vandløb m. skærpet målsætn. A Sø m. basismålsætn. B Skærpet målsætning fjord Særligt beskyttelsesområde Potentielt vådområde Pumpelag SFL områder Mose 3 (NBL) Hede 3 (NBL) Ferske enge 3 (NBL) Sø 3 (NBL) Vandløb 3 (NBL) Fredskov Beskyttet dige (ML) Landskabskarakterområde 15. Legind Bjerge Natur