Virksomheder J.nr. MST Ref. anaje/anlhh Den 17. august Randers Havn Kulholmsvej Randers Ø

Transkript

1 Randers Havn Kulholmsvej Randers Ø Sendes som digital post til cvr nr.: Virksomheder J.nr. MST Ref. anaje/anlhh Den 17. august 2016 Sendes i kopi til: mail@randershavn.dk Havnedirektør John Morgen jm@randershavn.dk Afgørelse om ikke VVM-pligt for forhøjelse af digekroner og opfyldningshøjde, Havbundssedimentdepot Stånum Enge Miljøstyrelsen Virksomheder har den 19. januar 2015 modtaget anmeldelse fra Randers Havn, Kulholmsvej 1, 8930 Randers Ø om forhøjelse af digekroner og forhøjelse af opfyldningshøjden i havbundssedimentdepot Stånum Enge, Kristrup Engvej, 8960 Randers SØ, del af matr. Nr. 22g m.fl., Romalt By, Kristrup. Afgørelse Miljøstyrelsen har på baggrund af en VVM-screening vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Miljøstyrelsens screening fremgår af bilag A. Afgørelsen er truffet efter bekendtgørelsens 3, stk. 1 i VVM-bekendtgørelsen, bkg. nr. 957 af 27. juni 2016 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Randers Havn ønsker at forhøje digekronerne rundt om havbundssedimentdepot Stånum Enge fra 3,5 m DVR til 5,0 m DVR i højden. Havnen ønsker også at forhøje opfyldningskoten fra 3,5 m DVR til 4,0 m DVR. Det vil give en forøgelse af deponiets restkapacitet på ca m 3, og den samlede restkapacitet vil efter forhøjelsen være på ca m 3. Randers Havn forventer, at anlægget med den ansøgte kapacitetsforøgelse er fyldt op ved afslutningen af havneudvidelsesprojektets Etape I i Forhøjelsen vil sikre, at der i forbindelse med indspuling ikke sker overløb af vand og sediment. Ved indspuling er sedimentet meget vandfyldt, og der er derfor behov for en overhøjde på digerne for at sikre, at der ikke sker overløb. Med tiden vil overskydende vand fordampe eller udsive fra det deponerede sediment. Den ansøgte forhøjelse af digekronen og opfyldningshøjden vil ikke påvirke koncentrationen i det udsivende perkolat, da der ikke ændres på den maksimale koncentration af miljøfarlige stoffer i det deponerede materiale. Mængden af udsivende perkolat er afhængig af nettonedbør og mængde af indspulet sediment. Projektet medfører ikke ændringer i deponiets areal eller drift i øvrigt, og der ændres derfor ikke på den mængde perkolat, der udsiver hvert år. Havbundssedimentdepot Stånum Enge er omfattet af KOMMUNEPLANTILLÆG 10 til Kommuneplan 2013 UDVIDELSEN AF RANDERS HAVN Randers Kommune, 17. november 2014 samt LOKALPLAN 580, Spulefelt Romalt Enge,

2 Randers Kommune, 17. november Havbundssedimentdepotet er beliggende i lokalplanens delområde III. Af lokalplanen fremgår følgende bestemmelser for delområde 3: 6.5 Inden for delområde III må diger etableres til ma. kote 5 og opfyld må ske til ma. kote Diger skal så vidt muligt etableres med flade skråningsanlæg ud mod det omgivende landskab, jf. principskitse. 6.7 Indretning af spulefelt skal foretages med mindst mulig ulempe for de tilgrænsende arealer. Havbundssedimentdepotet ligger udenfor områder med drikkevandsinteresser eller særlige drikkevandsinteresser. Nærmeste beboelse ligger ca. 50 m. fra deponiets sydlige dige. Efter etablering af forhøjelsen af digekronerne vil driften af deponiet være det samme som hidtil, og der vil derfor ikke være væsentlig ændrede miljøpåvirkninger fra deponiet i forhold til naboer. Screeningsafgørelsen er ikke en tilladelse, men alene en afgørelse om at projektet ikke skal gennem en VVM-proces, før Miljøstyrelsen kan meddele miljøgodkendelse til det ansøgte. Sagens oplysninger Anmeldelsen er indgivet i henhold til 2 i VVM-bekendtgørelsen. Anmeldelsen er vedlagt som bilag B. Deponiet er omfattet af bilag 2, 12 b) Anlæg til bortskaffelse af affald i nævnte bekendtgørelse. Miljøstyrelsen har foretaget en høring af Randers Kommune. Randers Kommunes kommentarer: Kommunen oplyser, at der inden for det område, der kan påvirkes af projektet ikke er kendskab til bilag IV-arter, samt at der ikke er naturtyper indenfor området, der typisk anvendes som rasteområder eller yngleområder for bilag IV-arter. Kommunen vurderer, at en forhøjelse af digekronen ikke vil ændre den nuværende påvirkning fra spulefeltet i en negativ retning Randers kommune bemærker også, at det ansøgte projekt er i overensstemmelse med gældende lokalplan. Konsekvensvurdering, Natura 2000-områder og bilag IV-arter Der skal ikke foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000 områder eller konkrete bilag IV arter, jf. bekendtgørelse nr. 188 af 26. februar 2016 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Det skyldes, at projektet ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at kunne påvirke Natura 2000-områder væsentligt eller kan påvirke konkrete bilag IV arter. Nærmeste Natura 2000 område er EF habitatområde 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord i en afstand af ca. 6,3 km samt EF habitatområde 229, Bjerre Skov og Haslund Skov i en afstand af ca. 8 km. Den største påvirkning fra havbundssedimentdepotet vil være udsivning af miljøfarlige stoffer. Denne udsivning er vurderet i forbindelse med Miljøstyrelsens påbud af 14. april 2016 Ophævelse af forbud mod fortsat indspuling samt Påbud om grænseværdier for modtaget sediment og ændret egenkontrol For: Deponi for havnesediment Stånum Enge, Kristrup Engvej. 2

3 Udsivningen fra deponiet overholder med en fortynding i Randers Fjord gældende miljøkvalitetskrav i henhold til Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet1 og bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål2. Fortyndingen vil ske indenfor en afstand på 5 m fra bred og 0,5 m nedstrøms fra et fiktivt udledningspunkt langs deponiets indfatning. Den ansøgte forhøjelse af digekronen og opfyldningshøjden vil ikke påvirke koncentrationen i det udsivende perkolat, da der ikke ændres på den maksimale koncentration af miljøfarlige stoffer i det deponerede materiale, og der ikke ændres på den mængde perkolat, der udsiver hvert år. Miljøstyrelsen vurderer, at det ansøgte projekt med forhøjelse af digekroner og opfyldningshøjde ikke vil kunne påvirke Natura 2000 områder. Screeningen er gennemført med udgangspunkt i jeres VVM-anmeldelse og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet. Hvis projektet ændres, er I forpligtet til at anmelde den påtænkte ændring jf. bekendtgørelsens 2 med henblik på at få afgjort om ændringen udløser VVMpligt. Hvis der går længere tid, inden I udnytter en meddelt miljøgodkendelse til at påbegynde det anmeldte projekt, bør I foretage fornyet anmeldelse for at sikre, at grundlaget for afgørelsen fortsat er til stede. Offentliggørelse Efter aftale med jer offentliggøres denne afgørelse på samtidig med offentliggørelsen af den miljøgodkendelse, som er nødvendig for påbegyndelse af projektet. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet for så vidt angår retlige spørgsmål af enhver med retlig interesse i sagens udfald samt af landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen jf. planlovens 59, stk. 2. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender 1 Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, BEK nr. 921 af 27. juni Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand, BEK nr 439 af 19/05/

4 herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 16. september Du kan læse mere om gebyrordningen og klage på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside ( Miljøstyrelsens afgørelse kan indbringes for domstolene inden 6 måneder fra afgørelsens offentlige bekendtgørelse. Med venlig hilsen Ann-Kathrine Aggerholm Jensen anaje@mst.dk Kopi til: Randers Kommune randers.kommune@randers.dk Danmarks Naturfredningsforening dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk Greenpeace hoering.dk@greenpeace.org Dansk Ornitologisk Forening dof@dof.dk Friluftsrådet kreds@friluftsraadet.dk Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk Sundhedsstyrelsen sst@sst.dk Torben Pagter, Egehøjvej 64, 8960 Randers SØ Bilag: Bilag A: Miljøstyrelsens VVM-screening Bilag B: Bygherres anmeldeskema 4

5 Bilag A Miljøstyrelsens screeningsnotat for projekt for forhøjelse af digekroner og forhøjelse af opfyldningshøjden på havbundssedimentdepot Stånum Enge, Kristrup Engvej, 8960 Randers SØ, del af matr. Nr. 22g m.fl., Romalt By, Kristrup.

6 Bilag A - Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr af 16. december 2015] VVM Myndighed Miljøstyrelsen (journalnummer: MST ) Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Anmeldelsen omfatter et ønske om at forhøje digekronerne fra den nuværende kote 3,5 m DVR til 5,0 m DVR, samt om at forhøje opfyldningskoten i spulefeltet fra den nugældende kote 3,5 m DVR til 4,0 m DVR. Der er tale om en ændring af det eksisterede anlæg. Projektet omfatter forhøjelse af digekronerne rundt om deponiet til kote 5,0 DVR. Der anvendes allerede deponeret sediment til forhøjelsen, som etableres indenfor de nuværende digekroner. Opfyldningshøjden i deponiet vil blive forhøjet til 4,0 m DVR, hvilket vil betyde en kapacitetsforøgelse i deponiet på ca m 3. Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Randers Havn Kulholmsvej Randers Ø Havnedirektør John Morgen, tlf. nr , jm@randershavn.dk Projektets placering Deponiet ligger ved Randers Fjord, matr. nr. 56a Romalt By, Kristrup, 56d Romalt By, Kristrup. Deponiet er omfattet af KOMMUNEPLANTILLÆG 10 til Kommuneplan 2013 UDVIDELSEN AF RANDERS HAVN Randers Kommune, 17. november 2014 samt LOKALPLAN 580, Spulefelt Romalt Enge, Randers Kommune, 17. november Projektet berører følgende kommuner Randers Kommune Oversigtskort i målestok Oversigtskort i målestok 1: findes bagest i dokumentet Kortbilag i målestok Kortbilag i målestok 1:5000 findes bagest i dokumentet 6

7 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr. 957 af 27. juni 2016 Bilag 2, pkt. 12 b) Anlæg til behandling af affald. Ikke Ja Bør Nej Tekst relevant undersøges Anlæggets karakteristika: 1. Arealbehovet i ha: Det eksisterende deponi har et samlet areal på ca. 17 ha, dette ændres ikke ved det ansøgte 2. Er der andre ejere end Bygherre? Randers Havn ejer og anvender i forvejen arealet. Der sker ikke ændringer i drift eller areal. projekt. 3. Det bebyggede areal i m 2 og bygningsmasse i m 3 Arealet er ikke bebygget, men anvendes udelukkende til deponering af forurenet sediment. 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Arealet er ikke bebygget, men anvendes udelukkende til deponering af forurenet sediment. Deponiet er et havbundssedimentdepot til forurenet sediment, hvorfor projektet ikke omfatter opbevaring af råstoffer, mellemprodukter eller færdigvarer i driftsfasen. Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: Der anvendes allerede deponeret sediment til opbygning af forhøjelsen af digekronerne. Det forventes derfor, at der ikke skal anvendes råstoffer. 7

8 I anlægsfasen: I driftsfasen: I forbindelse med slutafdækning af deponiet vil der skulle anvendes jord eller sand eller lignende. Der ændres ikke ved dette i forbindelse med dette projekt. 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: Der er ikke behov for at anvende vand i forbindelse med etablering af digeforhøjelsen. Der bruges havvand ved indpumpning af sediment til spulefeltet. Forbrug af havvand pr. indspuling vil være uændret. 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: I forbindelse med etablering af forhøjelse af digekronerne kan der forekomme driftsaffald i form af f oliefiltre fra entreprenørmaskiner. Der produceres kun affald i meget begrænset omfang i forbindelse med driften af havbundssedimentdepotet. Der udledes ikke overskudsvand i form af spædevand og regnvand direkte til Randers Fjord eller andre vandområder, idet overskudsvand bortskaffes enten ved fordampning eller ved udsivning gennem diger. Mængden af udsivende spildevand er uændret 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Der sker ingen ændringer i driften af deponiet. Støj fra driften reguleres af den gældende miljøgodkendelse, hvor støjgrænserne svarer til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Der er ingen afkast eller udledninger af luft fra anlægget. 8

9 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: Der anvendes almindelige entreprenørmaskiner til etablering af forhøjelsen af digekronerne, der forventes ikke vibrationsgener i forbindelse med dette. Driften af anlægget ændres ikke. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Støvgener er vurderet i forbindelse med Afgørelse om Overgangsplan og revurdering For: Havnesedimentdepot ved Stånum Enge, Miljøcenter Århus, 8. december Det er vurderet, at der ikke er væsentlig risiko for støvgener, og der er ikke kendskab til støvgener fra anlægget. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: Lugtgener er vurderet i forbindelse med Afgørelse om Overgangsplan og revurdering For: Havnesedimentdepot ved Stånum Enge, Miljøcenter Århus, 8. december Det er vurderet, at der ikke er væsentlig risiko for lugtgener. Der er ikke kendskab til lugtgener fra anlægget. 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Der er ikke belysning på anlægget. 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlægget er ikke omfattet af risikobekendtgørelsen. Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Arealet skal fortsat anvendes til havbundssedimentdepot. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Deponiet er omfattet af lokalplan 580, Spulefelt Romalt Enge, Randers Kommune, 17. november Anvendelsen af arealet er i overensstemmelse med lokalplanen. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Deponiet er omfattet af KOMMUNEPLANTILLÆG 10 til Kommuneplan 2013 UDVIDELSEN AF RANDERS HAVN Randers Kommune, 17. november Anvendelsen af arealet er i overensstemmelse med kommuneplanen. 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: 9

10 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: Deponiet er ikke placeret i område med drikkevandsinteresser eller særlige drikkevandsinteresser. Der er ikke råstofinteresser indenfor anlæggets område. 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Der er ikke vådområder i form af moser, våde enge, små vandhuller, søer eller vandløb, der kan blive påvirket af den ansøgte ændring af højden på digekronerne og ændring af opfyldningshøjde. 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: Da deponiet benyttes til forurenet sediment, er placeringen ved kysten velbegrundet. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): National beskyttelse: Der er en beskyttet eng op af deponiets sydøstlige afgrænsning, beskyttet strandeng ved deponiets nordvestlige hjørne samt beskyttet overdrev ca. 60 m. fra deponiets sydøstlige hjørne. Langs deponiets østlige dige løber et beskyttet vandløb (Romalt Bæk). Kystdirektoratet har den 24. juni 2016 givet dispensation for strandbeskyttelseslinjen til udvidelse af eksisterende spulefelter ved forhøjelse af digekronen Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: International beskyttelse: Nærmeste Natura 2000 område er EF habitatområde 14, Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord i en afstand af ca. 6,3 km samt EF habitatområde 229, Bjerre Skov og Haslund Skov i en afstand af ca. 8 km. Natura 2000 områderne vil ikke blive påvirkede af projektet. 10

11 Bilag IV arter Randers Kommune har oplyst, at der ikke er kendskab til bilag IV arter i projektets nærområde. Danske rødlistearter Der er ikke kendskab til rødlistearter i området. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): Den største påvirkning fra havbundssedimentdepotet vil være udsivning af miljøfarlige stoffer. Denne udsivning er vurderet i forbindelse med Miljøstyrelsens påbud af 14. april 2016 Ophævelse af forbud mod fortsat indspuling samt Påbud om grænseværdier for modtaget sediment og ændret egenkontrol For: Deponi for havnesediment Stånum Enge, Kristrup Engvej. Udsivningen fra deponiet overholder med en fortynding i Randers Fjord gældende miljøkvalitetskrav i henhold til Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet og bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål. Fortyndingen vil ske indenfor en afstand på 5 m fra bred og 0,5 m nedstrøms fra et fiktivt udledningspunkt langs deponiets indfatning. 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: Afstand til nærmeste enkeltbeboelse er ca. 50 m. Derudover er der spredt beboelse i området. 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Af VVM-redegørelsen for KOMMUNEPLANTILLÆG 10 til Kommuneplan 2013 UDVIDELSEN AF RANDERS HAVN, Randers Kommune, 17. november 2014, fremgår det: Havnearealerne og tilhørende spulefelter er omfattet af en udpegning af smeltevandsdalen langs Randers Fjord som landskabeligt interesseområde. I udpegede områder skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. 11

12 Æstetiske landskabstræk: Der er i kommuneplanen samt i lokalplanen taget stilling til, at højden på deponiet kan være op til 5 m DVR. Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Se punkt Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Der er ikke andre anlæg i området, der medfører samme type påvirkning af miljøet. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Der ændres ikke ved deponiets areal. Driften af deponiet vil ikke ændres, og der ændres ikke i den tilladte koncentration af miljøfarlige stoffer i det sediment, der deponeres. Der vil derfor ikke ske ændringer i støjforhold, lugt, støv, eller udsivning fra deponiet. Se i øvrigt punkt 33 for påvirkning af landskabet. 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Der forventes ingen væsentlig ændring i påvirkningen af personer eller beboelser fra driften af deponiet. VVM anmeldelse og udkast til miljøgodkendelse har været i høring hos nærmeste nabo, der bor ca. 50 m. fra deponiet. Der er ikke modtaget bemærkninger. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen? 12

13 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Se punkt 38 Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Miljøpåvirkningen vil bestå af visuel påvirkning. 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Projektet er ikke tidsbegrænset. Når deponiet er fyldt op med sediment, vil det blive slutafdækket, og i henhold til lokalplanen vil arealet efter endt efterbehandling skulle overgå til havneformål. Hvis arealet ikke overgår til havneformål, skal det overgå til naturformål. Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Ovenstående gennemgang viser, at kendetegnet ved de potentielle miljøpåvirkninger og væsentligheden af miljøpåvirkningerne i forbindelse forhøjelse af digekroner og forhøjelse af opfyldningshøjde, vurderes til ikke at have nogen væsentlig indvirkning på miljøet. Dette set i relation til påvirkningernes omfang, grænseoverskridende karakter, grad, kompleksitet, sandsynlighed samt varighed, hyppighed og reversibilitet. Dato: 16. august 2016 Sagsbehandler: Ann-Kathrine Aggerholm Jensen 13

14 Oversigtskort 1:25.000

15 Kortbilag 1:

16 BILAG B Bygherres anmeldeskema 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 25

26 26

27 27

28 28