DEN aller sydligste Del af Sjælland,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN aller sydligste Del af Sjælland,"

Transkript

1 Fra Sydsjælland Barndomsminder fra Bakkebølle ved Vordingborg af Jens Olsen En kort Beskrivelse af den Egn, hvorfra efterfølgende Minder skriver sig. DEN aller sydligste Del af Sjælland, Vordingborgegnen, er et temmelig bakket Terrain. Sognets østligste By hedder Bakkebølle og ligger c. ¾ Mil fra Vordingborg, den grænser tæt op til Kallehave Sogns vestlige Del, Vestenbæk. Vordingborg Landsogn har en Længde af c. 3 Mil, men ingen Steder er Sognet en Fjerdingvej bredt. Den længste Del af Sognet ligger vest for Vordingborg, nemlig Knudsby samt Knudsskov, der løber ud i en Spids i Vordingborg Bugt. Denne Kyststrækning har været befolket lige fra den fjerneste Oldtid. Der har jo været god Næring ved Havet, særlig i ulfsund, og at der har været Beboere her, viser de mange Mindesmærker, der har været og endnu tildels er bevarede, særlig fra den yngre Stenalder, men ogsaa fra den ældre Stenalder findes der adskillige Bopladsfund, hvor der er optaget Mængder af tilhugne Flintredskaber, ligesom lignende Former findes spredt paa Markerne. De vigtigste Findesteder her af de ældste Bopladser findes paa Langø og Farø i Ulfsund, ved Oringe og file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (1 af 80) [ :48:54]

2 Bakkebølle Fredskov. Ogsaa fra Bronce og Jernalderen er der Mindesmærker, desværre dog ikke saa mange, da en hel Del er sløjfede. Største Delen af den Plads, hvor Vordingborg ligger, har i den ældste Tid været Vand og Sumpe. Oringe har da været en Ø, hvad der endnu tydeligt kan spores. Ved den nordøstlige Grænse af Sognet ligger de temmelig store Bakker, som kaldes for Kulsbjærgene, paa den østligste og største er opsat et Sømærke. Nedenfor disse ligger mod Sydvest en stor Tørvemose, der kaldes Kulsø. Her findes store Stammer af Egetræ, hvilket viser, at her i ældre Tid har været Skov. Paa Bunden af Tørvegraven har man paa det faste Ler fundet Pilespidser af Flint, saa at Tørvedannelsen maa være foregaaet, efter at Stenalderfolket har efterladt disse smaa Pilespidser. I den yngre Periode af Stenalderen og ind i Broncealderen har der været begyndt paa Agerdyrkning, og Rydningen af Skoven er paabegyndt. At de har dyrket Korn, kan ses af, at der findes Aftryk af Korn i Lerkarrene fra den Tid. Skovrydningen saa vel som Agerdyrkningen tog til op i Jernalderen og i Middelalderen. Rigtig Fart tog Skovrydningen i den nyere Tid, da Østre Landsogn var inde under Lilliendal, hvortil Bønderne gjorde Hoveri. Agerdyrkningen stod det sig endnu kun daarligt med, thi Bønderne var meget tilbage, de var fattige, og deres meste Tid gik til Arbejde paa Hovedgaarden. Navnlig i Høsten maatte de foretage deres eget Arbejde om Natten, kun lidet var der paa Jorden, og det blev daarligt høstet. Det blev bedre, da Bønderne fik købt deres Gaarde. Ved Salget blev der udlagt til hver Gaard en lille Skovpart paa 6 Tdr. Land, de file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (2 af 80) [ :48:54]

3 saakaldte Fredskovsparter, hvorfra der blev udvist dem Brændsel. Senere blev disse Skovparter ogsaa Ejendom, og Bønderne solgte de fleste af dem fra Gaardene. Paa disse Parceller blev der bygget smaa Steder. Da de alle gik ned til Stranden, benyttede de fleste af Ejerne Havet, enten som Fiskere eller de sejlede til København med Korn og Frugt med mindre Dæksbaade. Ved Salget af Gaardene i Bakkebølle forbeholdt Lilliendal sig et Par Skæpper Land nede ved Stranden til at sætte Brænde paa til Udskibning. Den Plads blev altid kaldt Skibepladsen. Fiskeriet var godt omkring Midten af sidste Aarhundrede Særlig fiskedes Torsk og Aal, men ogsaa Aborrer, Gedder og Rejer. Priserne var billige, 2 Sk. for 1 Pd. Torsk, 8 Sk. for 1 Pd. Aal t. Eks. Ikke blot de, der boede tæt ved Stranden, havde Nytte af den, ogsaa fjernere boende søgte Bierhverv paa Stranden, hovedsagelig ved Aalestangning. Jordløse Husmænd havde fast Arbejde hos Bønderne det meste af Aaret eller gik paa Skovarbejde. Imellem Bakkebølle og en lille Del af Vordingborg Købstad, Nyraad, der ligger en halv Mil Øst for Vordingborg, ligger Vintersbølle Skov smukt ud til Stranden med Bakker og Dale. Her laa Køngs Fabrik, et Væveri, hvor der vævedes Damaskes Duge m. m. En stor Eng ud mod Stranden, der i sin Tid benyttedes til at blege Tøjet paa, kaldtes Blegen. Det er nu alt nedlagt. Nord for denne Skov er en Indsø, der ligger i en dyb Dal (Hule), hvorfra Vandet kom til Hulemose Mølle, en Vandmølle inde i Skoven. Den vestre Del af Landsognet ligger vest for Vordingborg, Knudsby file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (3 af 80) [ :48:54]

4 og Knudsskov, som hører under Rosenfelt Gods. Den vestlige Del af denne smalle Landtunge skyder sig ud i Vordingborg Bugt og kaldes for Hoveskoven. Den er en halv Mil lang og skilt fra Knudsskov ved et Drag, der kan køres over; er Vandet ikke for højt, kan man ogsaa gaa over Draget. Denne Odde henligger endnu udyrket, som den har henligget fra Oldtiden. Den er bevokset med store Træer, for største Delen Tjørn, oven i en af disse vokser eller voksede Misteltenen. Rundt om ligger en Mængde store Sten. En lille Mose her ude er tør om Sommeren, og naar Kreaturerne gaar hen over den og træder Mudderet op, kan der findes Rav deri. En Del Kreaturer græsser nemlig her ude i Sommertiden. Her kommer ogsaa en Del Turister, thi her er meget interessant, og paa Vejen derud ser man en Del Oldtidsminder, hvoraf adskillige er fredlyste, blandt andet er her en Jættestue, dækket af en Jordhøj. Bønderne i Knudsby og Befolkningen der ude havde deres egne nedarvede Skikke, som de længe holdt ved. Nu er Gaardene nedlagte og Jorden lagt ind til en større Forpagtergaard. Der kunde komme en egen højtidelig Stemning over en, naar man i min Ungdom en Sommerdag gik i Markerne og hørte den megen Fuglesang, der da fandtes. 6 8 Lærker kunde man paa een Gang høre i Luften foruden Gulspurve, Kornlærker og andre, og om Aftenen svarede adskillige Nattergale hverandre i Haverne og i Kratskovene, medens man fra Kær og Gademoser hørte Frøerne kvække i Kor. Det lød som»havre, Havre«. Da det navnlig hørtes i Saatiden, kaldtes det, at de saaede Havre. file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (4 af 80) [ :48:54]

5 I den Tid blev der fredet om Fuglene. De fleste Forældre forbød deres Børn at forstyrre Fuglerederne eller at tage Æg og Unger. Heller ingen skød Fugle for at udstoppe dem eller skød blot for at skyde. Paa de fleste Jordvoldgrøfter kunde Børn i den Tid uhindret plukke Jordbær; der var nok af de smaa, søde Bær. I Kratskovene var en Mængde Hindbær og langs Hegnene Brombær eller Hjortebær, som de kaldtes. Ingen Ejer af Jorderne forbød Børnene at plukke disse Bær, saa lidt som Blomsterne, der fandtes i Mængde i Marken, paa Engene og i Skovene. Tidsaanden var paa den Tid vidt forskellig fra Nutiden. Men nu er det meste af den Slags Ting helt forsvundne. Kratskovene er bortryddede og Hegnene sløjfede, Fuglesangen er tystnet og Børnene leder man forgæves efter. Livet er blevet mere prosaisk. Om Vordingborg Købstad skal her kun hidsættes nogle Enkeltheder. Overfarten fra Vordingborg Færgegaard til Gaabense paa Falster skete i Fyrrerne med Sejlbaade (Færger). I Halvtredserne kom der først en lille Damper, der førte Post og rejsende over, senere en større. Til højre for Vejen til Færgegaarden var en Fælled, hvor først Lansenererne, senere Dragonerne havde deres Eksercerplads. Paa den Side af Vejen laa da kun et eneste lille Fiskerhus der, hvor nu Masnedsund Jernbanestation ligger. Overfarten til Masnedø skete med Joller. Paa Øen var der en større og en mindre Gaard samt et Lodshus ude paa den sydligste Pynt af Øen. Slotsruinerne var paa den Tid hverken udgravede eller, restaurerede. Gaasetaarnet, der dengang var uden Gaas, havde foroven et Tegltag, file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (5 af 80) [ :48:54]

6 hvorunder en Del Alliker byggede deres Reder. Barndomserindringer. Jeg er født i Bakkebølle i Vordingborg Landsogn den 9. April Mine Forældre var Husmandsfolk. Fader kunde udføre flere Slags Arbejder som tømre, lave Træredskaber, tække Huse med mere, og tillige var han Byens og Omegnens Bedemand og Opvarter ved Gilderne. Min Moder forestod Madlavningen ved dem. Meget tidlig begyndte jeg at læse, men kom først i Skole Undervisningen paa Landet var da kun ringe. Den yngste Klasse læste paa Tabeller, der hang paa Væggene Skolestuen rundt. Der var to temmelig brede Borde med en opstaaende Kant langs Siderne. Den skulde genne for Sandet, der blev lagt tommetykt over hele Bordet. I dette Sand skrev Børnene de første Tal og Bogstaver med en Pind. I ældste Klasse var Udenadslæsningen almindelig; der remsedes et à to Blade op saa vel af Lærebogen som af Bibelhistorien. Ved Katekiseringen svarede alle paa engang i Fællesskab. Desuden lærte vi Geografi og Danmarkshistorie. Skolestuen blev opvarmet af en stor Bilæggerovn, og saa var der et Skab med en Del Bøger af ældre Forfattere, Holger Danskes Krønike, Eventyr og saa videre. Læreren, vi havde, var en Fynbo, der hed Olsen. Han var en gammel Pebersvend og en rigtig Selskabsmand. Som Skik var paa den Tid, blev han buden med til alle Gilder, større som mindre, og han holdt meget af at faa et Slag Firkort file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (6 af 80) [ :48:54]

7 med Byens Gaardmænd. Ud paa Natten, naar der var Musik og Dans, kom han op og fik fat i en Violin og spillede med, og saa raabte han gerne:»nu, muntert, muntert, Folk!«Særlig yndede han Valsen af»en Søndag paa Amager«; naar han sang dertil»lisbeth, Lisbeth, o, hvor er du sød og net«, saa blev der først rigtig Liv i Dansen. Jeg stod helst ved Siden af Musikanterne. Danse kunde jeg ikke den Gang, det prøvede jeg først paa, da jeg var 17 Aar. Jeg mindes, da jeg engang i mit 13de Aar stod i Døren op til Øverstestuen og saa paa de dansende, at Konen i Gaarden kom hen til mig og sagde»kaa døv itte daase, aa se Jæes (Jens) ka daase, aa Jæses Jæes ka daase, aa dingn store Hokhaas (Dreng) kaa ette daase.«bondesproget var jo i de Tider helt anderledes end i Nutiden. Det har forandret sig en Del, skønt adskillige Ord lyder endnu som de gamle. Forinden jeg gaar videre, vil jeg medtage nogle Minder fra de Aar. I 1846 kom min Morbroder Alifas Nielsen hjem i Besøg fra København, hvor han var Tjener hos Sten Bille. Da han skulde rejse igen, fulgte mine Forældre ham ud til Vordingborg Færgegaard, og jeg fik Lov at følge med. Ved den Lejlighed saa jeg første Gang et Dampskib paa nært Hold, da han skulde med»flora«. Min Morfader levede endnu. Han fortalte mig tit om Kampen i Kongedybet 1801, hvor han havde været med, saa vel som Episoder fra I Krigsaarene var der kun faa, der læste Aviser. Da der i Marts 1848 kom Pas til min oven nævnte Morbroder, at han uopholdelig skulde melde sig ved 2. Jægerkor i Helsingør, kom det Rygte ud, at Russerne stod for København. Man file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (7 af 80) [ :48:54]

8 vidste endnu ikke, at det var Slesvig Holstenerne, der havde gjort Oprør. Hans Kone kom grædende hen til mine Forældre og fortalte, at nu skulde Alifas i Krig, selv kom han straks efter færdig til at rejse. Bønderne kørte for ham og flere andre ind ad København til. Efter Slaget ved Bov kom der Brev fra ham. Korpset var den 9. April om Morgenen opstillet ved Hønsnap i Sundeved og gik mod Kobbermølleskoven og fordrev Insurgenterne derfra. Efter Slaget ved Slesvig og Kampen ved Oversø, hvor 2. Jægerkor bestod en hæderlig Kamp i Oversø Mose, fik vi ogsaa Brev, at han, der ellers stod ved Scharffenbergs Kompagni, var tilligemed flere af Kompagniet Volle sluppet fra dem i Mosen og kommet lykkelig til Flensborg. De andre, henved 200 Jægere, blev taget til Fange og deres Chef, Major Styrop, faldt. Jeg erindrer, at jeg maatte gaa med Brev til Jørgen Smed i Skovhuse fra deres Søn, som ogsaa stod ved andet Jægerkor, og til en Kone i Vordingborg. Disse Breve var lagt inden i min Onkels. Jeg mindes ogsaa, hvilken Uro der var hjemme i 1849, da det spurgtes, at der var sket Udfald fra Fredericia. Endelig kom der Brev, hvori han fortalte, at 1. og 2. lette og 2. Jægerkor var de første, der drog ud af Fæstningen og stormede Skanser og Løbegrave. Min Onkel var ikke ramt af nogen Kugle, men da de stormede Treldeskansen og sprang ind i den, blev han slaaet af en Geværkolbe i Underlivet. Han kunde selv gaa ind til Fæstningen, men havde dog Men af det til sin Død. I de Krigsaar var jeg et Slags Postbud. Man havde ikke saa let som nu ved at faa Breve. De blev den Gang som oftest adresserede til den Købmand, hvor man handlede. file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (8 af 80) [ :48:54]

9 Frimærker havde man ikke; paa Posthuset blev der med Rødkridt skrevet 4 Sk. eller 2 Sk., efter hvor Brevene skulde hen. Frimærkerne i Danmark kom først Mere end een Gang skete det, at fremmede Mænd, især om de saa lidt aparte ud i Klæderne, blev ansete for Spioner, og der anstilledes Jagt paa dem. En Dag kom en Mand sejlende i en Jolle ind til Kysten ved Bakkebølle; han opgav, at han kom fra Falster, og Sognefogden blev tilkaldt. Da Manden ikke kunde legitimere sig og ikke vilde sige, hvor han skulde hen, anholdt Sognefogden ham som formentlig tysk Spion, lod spænde for og vilde køre ham til Politimesteren i Vordingborg. Mellem Nyraad og Vordingborg sprang Manden af Vognen og løb ad den nærliggende Skov til. Kusken turde ikke forlade Hestene, og Sognefogden, der var temmelig svær, maatte snart indstille Forfølgelsen; men Manden saas aldrig mere paa den Egn. Da Krigen var forbi og Soldaterne 1851 kom hjem, blev der i mange Egne af Landet afholdt Fester for at hædre de hjemkomne Krigere, saaledes skete det ogsaa i Bakkebølle. Mange Dage forinden var der megen Travlhed med Tillavning til den Fest, særlig med at skrabe Horn til Kranse (Hornspaan), som den Gang var Skik. Der blev bygget Æreporte 3 Steder. Soldaterne, 22 i Tallet, samledes ved Skolen, hvor en Frokost indtoges, og derfra marcherede de gennem Byen til Gildesgaarden. Ved denne laa en lille Skov, hvor der var anbragt et Par smaa Kanoner (Svingbasser), ladet med løst Krudt; de betjentes af Byens Smed. Nordøst for Skoven var en Græsmark, der blev Soldaterne kommanderet ud i Kæde og gjorde file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (9 af 80) [ :48:54]

10 Forberedelser til at storme Skoven. Det skulde forestille, at de stormede Gryde Skov ved Isted. Min Onkel var Føreren og løb foran de andre, men idet de sprang op paa Skovgærdet, blev Kanonerne affyret, og de maatte retirere. I næste Tilløb tog de Skoven og affyrede en Salve, idet de kom op paa Skovhegnet. Derefter marcherede de ind i Gaarden, hvor der var rejst en Talerstol. Fra denne holdt Byens Skolelærer en Tale til dem og takkede dem i velvalgte Ord for deres Tapperhed i de tre Krigsaar. Nogle af Soldaterne havde været med baade ved Slesvig, Fredericia, Dybbøl og Isted samt ved Frederiksstad, saa de vidste meget at fortælle. Der blev ikke sparet paa Mad og Drikke, og der dansedes til den lyse Morgen. Byens Beboere afholdt alle Udgifterne ved denne Fest. I 1848 var jeg med mine Forældre til Sommermarked i Vordingborg. I Kirkestræde sad der en gammel Mand og spillede Harmonika og sang den da nylig udkomne Vise»Den Gang, jeg drog afsted«. Manden solgte en stor Mængde af denne Sang; der var vist ikke ret mange Markedsgæster, uden at de købte en af ham. Inde i en Gaard var der et Panorama, hvor der saas Episoder af Kampene ved Bov og ved Slesvig. Dette i Forening med Sangen, jeg havde hørt, gjorde et mægtigt Indtryk paa mig. Mine Tanker var ovre hos min Morbroder, der jo havde været med i disse Slag. Jeg synes endnu, jeg kan høre Mandens Stemme, der sang»landsoldaten«, og se Billederne i Panoramaet. De Købmænd i Vordingborg, der havde Gaardsplads og Staldrum, hvor Landboerne kunde tage ind og holde med Køretøjet, havde ogsaa en Stue ud imod Gaarden eller Portrummet, hvor der stod et langt Bord og Bænke. file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (10 af 80) [ :48:54]

11 Her gik Landboerne ind og spiste deres medbragte Mad og fik saa inde fra Butikken en halv Pægl Brændevin til Maden. Var der en eller anden, der ikke havde Mad med, købte han sig et Franskbrød og en Spegesild og fik sig en Dram til. Konfirmanderne, der kom langt ude fra Landet, benyttede ogsaa disse Stuer til at spise deres medbragte Mad i, og saa skillingede de sammen og fik et Glas Mjød til. Den Drik var da ret almindelig. Af Byens Handlende mindes jeg en Urtekræmmer, der havde udskaarne Dyrefigurer af Træ hængende over sin Disk. I disse var der Kroge til at hænge Vægtskaalene op paa, naar de havde vejet Varerne. Faste Vægte havde man ikke dengang. Ved Byens Indkørsler var der Akciseboder. Dalevende gamle Folk fortalte, at der en Dag var kommet en Mand gaaende forbi»siseboden«med en stor Krukke. Han blev standset og opfordret til at fremvise, hvad han havde i den. Hertil svarede han, at det var ikke Sisevarer. Det nyttede ham dog intet, han maatte med ind i Boden, men her tog han og hældte hele Krukkens Indhold ud paa Gulvet, og det viste sig da, at den havde været fuld af Snoge. Betjentene sprang paa Stole og Borde og raabte, at han skulde tage sine Snoge til sig igen, hvortil Manden svarede:»ja, jeg sagde jo, at det ikke var Sisevarer«. Det var en stor Særling, tysk af Fødsel, der havde samlet Snogene i Stengærderne og Møddingerne i Omegnen, hvor der var fuldt op af dem. Han blev aldrig oftere anraabt, naar han gik forbi Siseboden med noget i Haanden. Jævnfør: Nordsjællandsk Sagn og Fortællinger (ved H. P. Holst) Pag En Original, jeg har kendt, var en file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (11 af 80) [ :48:54]

12 Gaardmand fra min Hjemstavn. Naar han kom til Vordingborg, fik han sig ofte en Taar over Tørsten. Han red paa et gammelt sort Øg, sad og dinglede paa Hesten, smaasnakkede med sig selv og raabte engang imellem højt. For det meste havde han en Træflaske med Brændevin hængende paa den ene Støvle og en Tjærekande paa den anden. Han kunde ogsaa have en Spegesild eller to fastbunden paa den ene Side af den høje Uldhat og et Toskillings Lys paa den anden. Det var iøvrigt ikke usædvanligt paa den Tid at se en og anden have en Træflaske hængende paa Foden, naar de var ridende i Købstaden. Vi Børn havde mange glade Dage i vor Skoletid; særlig tænker jeg paa alle de Gilder, vi kom til, thi vore Forældre var jo altid med, Fader som Byens mangeaarige Bedemand og Moder som Byens Kogekone. Der gjordes den Gang store Bryllupper, hvortil de fleste af Byens Gaardmænd blev indbudne, ligeledes Husmænd, Haandværkere samt Tjenestekarle og Piger. Søndag efter Paaske 1853 blev jeg konfirmeret af Pastor From i Vordingborg, men det blev mig en Sorgens Dag i Stedet for en Glædens, thi den Morgen, just som vi skulde til Kirke, døde min gamle Morfader, der havde ligget syg fra Nytaar. Han blev 77 Aar gammel. Vi Børn holdt ligesaa meget af ham, ja næsten mere end af vor egen Fader. Han havde kun een Haand, den venstre var sat af ham, fordi han havde faaet den ødelagt ved en Nytaarsskydning, hvor Bøssen sprang. Den Gang ejede han en Gaard i Bakkebølle. Hans Navn var Niels Rasmussen Bonde. Med Konfirmationen er jo Barndommen afsluttet, og den file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (12 af 80) [ :48:54]

13 alvorligere Del af ens Liv begynder. Jeg kom ud at tjene hos en Gaardmand i samme By paa en mindre Gaard, hvor der kun holdtes to Heste, ingen Karl og kun af og til en Husmand. Jeg maatte arbejde haardt og led en Del derved, da jeg var ret spinkel af Legemsbygning og ikke havde mange Kræfter. Denne Tjeneste varede dog kun til 1. November samme Aar. I min Fritid læste jeg meget og tegnede en Del, men da jeg ingen Forkundskaber havde, var mine Tegninger meget ufuldkomne. I Skoletiden lærte man ikke synderligt. Retskrivningen var især mangelfuld, saa jeg ikke fik lært at skrive i Stil, og det har jeg savnet meget i hele min Levetid. Ofte ses der mere paa ens Stil, naar man skriver, end paa Indholdet; mærkeligt nok, da dog Arbejdet, man udfører, er det vigtigste. Dagligt Liv. De fleste Gaarde i mine Barndoms og Ungdomsaar bestod af 4 sammenbyggede Længer, opførte af Egetræs Bindingsværk med klinede Vægge, tækkede med Rughalm og ryggede med Tang, hvorover var hængt Ryggetræer for at holde paa Tangen. Husfagene (Tavl) var kun smaa. I Fodtræet, det saakaldte Sylstykke, der var lagt paa nogle Stene, blev med 9 10 Tommers Mellemrum hugget Huller og tilsvarende i Løsholtet oven over, og deri sattes tynde Pæle ligesom Staver i et Gærde; mellem dem flettedes de saakaldte Vægvender, der skulde holde paa Leret, de var sædvanligt af file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (13 af 80) [ :48:54]

14 Hasseltræ. Fra Stuelængen var der omtrent paa Midten til Gaardsiden en lille Udbygning, som var Hovedindgangen i Huset, Forstuen, med to Halvdøre; ligeledes var der to Halvdøre fra Køkkenet saavel ud til Gaarden som ud til Haven. Oppe i Taget var en eller to runde Udbygninger med et Fag smaa Vinduer, denne kaldtes Svalen. For Indkørselen var en temmelig svær Port, deri var en lille Laage, der kaldtes Kætlaagen. Ofte var der Mødding inde i Gaarden. Et Stykke fra den laa Maltkøllen, et lille Hus, hvori der lavedes Malt. Angaaende Stuehusets Indretning henvises forøvrigt til medfølgende Grundplan. Husmandshusene var ligesom Gaardene opførte af Egetræ og Bindingsværk, mange havde Form som en Lygte med straatækkede Skraagavle. Til de fleste var der et lille Udhus, da de ofte havde en Ko, selv om de slet ingen Jord havde. Føden til en Ko fik de paa forskellig Vis. De vogtede den paa Gaden og langs Vejene, om Efteraaret, naar der var indhøstet (i Ævre), gik Husmændenes Køer hos Bøndernes, alle Kreaturerne blev sluppet løse, og der holdtes Vogterdreng til at passe dem. Om Vinteren fik Husmanden Halm hos Bonden for Gødningen, de købte af og til noget Hø, eller de fik nogle Brakgrøfter at slaa. Det var en stor Hjælp for Husfolk at have en Ko. Var den gold, kunde Husmandens Kone af og til hente sig en Krukke Mælk hos Gaardmanden. I det hele havde Arbejdsmanden (Husmænd og Inderster) den Gang ikke saa megen Bekymring for Føden. Manden tarsk Sæd hos Bonden, han fik hver niende Skæppe og Kosten, Konen spandt Hør og Blaar for Gaardmandens Kone, for hvilket hun som oftest fik Fødevarer i file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (14 af 80) [ :48:54]

15 Betaling og af og til lidt Skillinger til Kaffe og Sukker. Største Delen af Arbejderne opfødte og fedede en Gris om Aaret og slagtede den ved Mortensdagstide. Den vejede i Almindelighed Lispund. Kornet til at fede Grisen med tjente Manden jo hos Bonden ved Tærskning, og naar denne var endt, var der altid andet Arbejde med at grave Brakgrøfter, sætte Stengærder og lignende. De Arbejdere, der ikke havde Tærskepladser, gik om Vinteren paa Skovarbejde. Ildebrændsel var billig i de Tider. Et godt Læs Risbrænde med gode store Stykker i betaltes med 4 Mark à 1 Rigsdaler. Tørven var heller ikke kostbar paa den Egn. Mange Husmænd skar Tørv til Hælvten i Bondens Tørvemose, det vil sige, at Husmanden gik i Kompagni med en anden Husmand, de arbejdede sammen og gravede Tørven op, deres Hustruer maatte hjælpe til i Tørvemosen. Naar Tørven saa var tør og opsat i Røgler, delte de først med Ejeren af Mosen, han fik den halve Del af den færdige Tørv, derefter delte saa de to Husmænd den anden Halvdel. I Tilgift fik de Bondens Vogn og Heste at køre Tørvene hjem med. Daglønnen var paa den Tid 1 Rigsort à 2 Mk. samt Kosten, og i Høstens Tid 3 Mk. Kvinderne fik 1 Mk. om Dagen og Kosten i Høsten. file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (15 af 80) [ :48:54]

16 Føden var jo ogsaa billig, 1 Pund Smør kostede 1 Mark, højst 24 Skæpper (en Rigsort), 1 Pd. Fisk 2 Sk., Aal 8 Sk. Brødet bagte de selv, ligesom de selv bryggede deres Øl. Til daglig brugtes ikke Penge, kun til Markeder, og det var endda ikke mange. Kaffen, de drak, var ogsaa billig. De købte raa Bønner, blandede dem med Ærter eller Rug, ja med Rugbrødsskorper, brændte dem paa en Pande, malede dem med en rundagtig Sten paa Kakkelovnen, for saa vidt de ikke havde Raad til at købe en Kaffemølle, og til Kaffen brugtes Kandissukker. Det var ikke altid, man havde Fløde til Kaffen, men maatte drikke den sort. Efter min Konfirmation kom jeg, som fortalt, i Tjeneste hos en (Taardmand i Bakkebølle, en af de ældre Bønder i Byen, henimod de 70 Aar. Han bar endnu den gamle Folkedragt. Den blev endnu i Fyrrerne baaren af flere ældre Mænd der paa Egnen og forsvandt først helt ind i Halvtredserne. Den bestod af Hjorteskinds Knæbenklæder med Spænder og Knapper ved Knæerne, hvide hjemmestrikkede (lænkede) Hoser, Træsko til daglig Brug; Sko med store Metalspænder til Stads. En Slags meget lang Vest, kaldet en Brystdug, af storstribet rødt og grønt Hvergarn med et lille Skøde bagpaa, to Slidser, en tæt Rad Knapper og Staakrave. Til Hverdag en hvid, kort Vadmels Trøje, til Stads en Langtrøje, det var en Frakke af blaat Vadmel med meget lange Skøder, der naaede helt ned midt paa Læggene, og med Sølvknapper. Til Hverdag en strikket, ofte rød- og hvidstribet Tophue, til Stads en høj Uldhat. Haaret bares langt, det hang helt ned paa Skuldrene. Ansigtet var glatraget. Om Vinteren bar adskillige et Par graa, file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (16 af 80) [ :48:54]

17 strikkede Bældvanter med to Tommelfingre i. Uret med Sølvkæde bar de i en lille Lomme i Bukserne, og i Haanden havde de den sølvbeslagne Merskumspibe. Paa os Tjenestefolk blev der Sommerdage kaldt Klokken 4 om Morgenen og Kl. 6 om Vinteren. Naar vi havde syslet (muget, vandet, skaaret Hakkelse), kom vi ind og fik vor Davre. Den bestod af en Rundtenom Fidtebrød af de store hjemmebagte Brød med et Stykke Spegesild. Derefter fik vi et stort Fad ind med Mælkegrød, ofte blandet med Brødskorper. Naar Maaltidet var endt, maatte vi om Vinteren ud paa Loen og tærske. Kl. 10 kom man ind og fik Mellemmad, der bestod af Smørrebrød eller Fidtebrød med Kød og Ost, dertil fik Husmanden og Karlen hver en Snaps. Til Middag fik vi een Dag Sulevælling, kogt paa Flæsk, een Dag Ærter, een Dag Vandgrød og stegt Flæsk, een Dag Suppe og Kød, een Dag Boghvedegrød, hvortil vi ofte fik Pæremost at dyppe Grøden i, een Dag opstuvet Hvidkaal og Flæsk og om Søndagen Risengrød. Til Aften (Navere) fik vi Mælkegrød. Om Vinteraftener spandt og kartede Koner og Piger. Mandfolkene havde forskellige Arbejder for, de snittede Træskeer, Rivehoveder og Rivetænder eller lignende. Om Efteraaret pilledes Humle af Reverne, man rev Fjer eller skar Æbler, der blev trædt paa Traade og hængt ved Kakkelovnen at tørres. Om Foraaret maatte vi i Marken at pløje og harve, sløjfe Muldvarpeskud og rense Brakgrøfter op. Der var endnu ikke drænet, men der fandtes en smal Grøft mellem hver Ager. Om Høsten skulde vi slaa Græs og meje, rive Høet og sætte det i smaa Stakke, file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (17 af 80) [ :48:54]

18 binde Sæden op og sætte den i lange Hobe paa Marken. Den blev bundet med snoede Baand af Hø eller Halm. De blev snoet paa en saakaldt Baandslire, der bestod af to Stykker Træ sat over Kors med en Jernbolt igennem dem og ind gennem en Stolpe ude paa Tærskeloen. Mange brugte hertil et gammelt Hjul af en Hjulplov. Sædhovene blev sat med to og to Neg mod hinanden. Negene blev talte, at man kunde vide, hvor mange Traver, der høstedes. Var Sæden tilstrækkelig tør, blev den kørt ind og Laderne fyldte; høstedes der mere Sæd, end der kunde være i Lader og paa Stænger, blev Resten sat i Stakke i»hæssehaven«. Den bedste Havre, der skulde være til at saa næste Aar, blev sat op paa en Bod, Havreboden, der bestod af 4 eller 6 tykke Støtter, der endte i en Tveje foroven, hvori Tværliggerne lagdes. Rundt om Midten af Støtterne blev der slaaet et Stykke nyt Blik, for at Musene ikke skulde komme op i Havren. Under disse Havreboder hensatte man forskellige Redskaber som Tromler, Hørbrager og andet. Bønderne havde store Faareflokke, thi de skulde jo bruge megen Uld til Klæder, Vadmel og Hvergarn, Strømper og strikkede Trøjer til Kvindeliv. Disse var»lænkede«i Mønstre af rødt eller grøntfarvet Uldgarn. Der lænkedes ogsaa Tophuer, Bælvanter med en Tommelfinger til Mandfolkene og Fingervanter til Kvinderne. Faarenes Skind syedes til Kofter. Kvinderne vævede ogsaa Dynevaar, saa de havde altid nok at bestille Vinteraftener med at karte og spinde, vinde og tvinde. Forinden Faarene i Efteraarstiden blev klippede med de særlige Uldsakse, skulde de vaskes rene, og af de slagtede Faar skulde der laves file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (18 af 80) [ :48:54]

19 Faarepelse. Om Efteraaret slagtedes ogsaa Gæssene, hvoraf der lavedes Gaasepølse, og af Skrænerne lavedes Ringe til at vinde Garn over. Man kom Ærter i dem, saa de kunde rasle. Blev der solgt et Kreatur i Hjemmet, var det en hel Begivenhed. Paa Markedet blev der af og til solgt en Hest eller en Ko. Svinene solgtes kun i slagtet Vægt. Det Flæsk, der skulde saltes, lagdes i den store Saltolden, en udhulet Træstamme. Naar det havde ligget en Tid her, blev det hængt op i de da brugelige store Skorstenspiber, hvori der tværs over var indsat Træstænger (»Palstænger«). Paa dem ophængtes Flæskesiderne i S formede Jernkroge. Det røgede Flæsk lagde man ned i en stor Kiste i Hakkelse eller Avner fra Tærskeloen. Det var iøvrigt almindeligt, at Bønderne fik røget deres Flæsk og Kød hos Byens Træskomand, der benyttede Affaldsspaanerne fra Tilvirkningen af Træsko. Hvad der kunde undværes af Flæsket, solgtes almindelig til en Fragtmand, der kørte til København og solgte det paa Gammel Torv til Spækhøkerne. Fragtmanden i Bakkebølle, der ogsaa opkøbte Æg, Høns og Smør, begyndte med to Heste, men fik senere fire, thi det var ofte store Læs og store bredfælgede Vogne, han maatte anskaffe sig, da de smalfælgede blev forbudt for Læs af en vis Vægt. Vejen til København var hele 13 Mil, saa der maatte bedes i de fleste af Kroerne, først i Tappernøje, saa i Rønnede, Sonnerup, Køge, Taastrup, Vejrmølle Kroen og Damhus Kroen. Endelig holdt han ved»siseboden«ved Ravelinen, hvor han betalte Afgift af Varerne, og han tog altid ind og holdt i»forgyldte Nøgle«paa Nørregade efter en Køretur paa file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (19 af 80) [ :48:54]

20 mindst 24 Timer. Ingen kunde passere Landevejene uden at betale Bompenge; om Natten var Bommene nede, og det var da tit besværligt at faa vækket Bommanden. Som Returfragt havde Manden forskellige Varer til Købmændene som Sildeballer, Sukkerfustager og lignende. Maskiner var dengang ukendte i Landbruget, man maatte hjælpe sig med Haandredskaber af forskellig Slags. De unge maatte tidlig vænne sig til at bruge disse Redskaber, thi der krævedes baade Tid og Øvelse for at tilegne sig det Haandelag, der maatte til. De fleste Redskaber var af Træ og lavedes i Hjemmene. I hver Gaard og hvert Boelssted var der et Rum, der kaldtes Huggehuset, hvor de store Redskaber blev lavede. Der var altid et lille Oplag af Træ enten i Huggehuset eller paa Loftet, af saadant tørt Træ, der egnede sig til de forskellige Redskaber, særlig de Træstykker, der var voksede med saadanne Krumninger og Bøjninger, der kunde passe til Redskaber som Slagler, Skovleskafter, Leskafter, Slædemeder, Karstole, Tromlekæver, Plovstjerter, Høstkroge og mange andre Ting. Drengene maatte allerede i 12 Aars Alderen vænne sig til at bruge en Økse for at kunne lave Tøjrepæle til Køer og Faar, at de kunde have dem i Beredskab, naar en var gaaet itu eller en Ko eller et Kobbel Faar var kommet løse og havde kastet Tøjrepælen væk. Naar de skulde ud i Marken at vande og flytte Kreaturerne, maatte de altid have nogle Tøjrepæle med for det Tilfælde, at der manglede nogen. Husfliden i Hjemmene stod højt i Kurs. Mindre Genstande blev oftest lavede om Vinteraftenerne i Dagligstuen, hvor file:///k /Forfattere/Olsen,%20Jens/FraSydsjælland.htm (20 af 80) [ :48:54]

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Opgaver til Bliver der krig?

Opgaver til Bliver der krig? Opgaver til Bliver der krig? 1. Dannevirke På billedet side 5 kan du se noget af Dannevirke-volden. Hvilken del var mon lettest at forsvare den gamle del som du ser i forgrunden, eller den nye del? Hvorfor?

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Min første plads Oustrupgaard 1914

Min første plads Oustrupgaard 1914 Min første plads Oustrupgaard 1914 Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller Min første plads Niels Østergaard, Rørbæk, fortæller. Den første plads, jeg havde som tjenestekarl eller dreng, var på Oustrup Møllegaard.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Side 1 af 5 Gårdejer Rasmus Knudsens optegnelser (Høje, Lunde sogn) i afskrift v. Alfred Abrahamsen, Lunde. Originalen i privat eje? Aar 1670. Kørtes der med Slæde fra Nyborg til Korsør i 12 Uger. 1709

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling

Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling ? Opgaver til fiskerdrengen Laurits fortælling Laurits hus 1. Hvor sover Laurits? A. På gulvet ved ildstedet B. På bordet, der kan klappes sammen. C. På en bænk langs væggen 2. Sover Gertrud i en seng?

Læs mere

Askepusteren og Ønskekvisten

Askepusteren og Ønskekvisten Askepusteren og Ønskekvisten Tysk Folkeventyr Der var engang en rig Mand, der havde en eneste Datter, som han elskede over al Maade. Hans Hustru var død. Datteren var overordentlig smuk, og alt, hvad hun

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr

Jernovnen. Fra Grimms Eventyr Jernovnen Fra Grimms Eventyr I gamle dage, dengang man kunne få sine ønsker opfyldt, levede der en prins, som var fortryllet af en ond heks, så han måtte sidde inde i en jernovn ude i skoven. I mange år

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns)

De røde sko. H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) De røde sko H.C. Andersen, 1845 (6,7 ns) Der var en lille pige, så fin og så nydelig, men om sommeren måtte hun altid gå med bare fødder, for hun var fattig, og 5 om vinteren med store træsko, så at den

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen.

Kilden er fra Christian Tortzens Gilleleje, oktober 1943, 1970 Christian Tortzen. I tyskernes lænker Forfatter, Christian Søndergaard beretter om et besøg i Gilleleje midt i november 1943, hvor han har en samtale med en kvinde, som havde været skjult på kirkeloftet. Teksten er et uddrag

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Røvergården. Evald Tang Kristensen

Røvergården. Evald Tang Kristensen Røvergården Evald Tang Kristensen Der var engang en pige, der ville giftes, men hun ville lige godt kun have en mand med rødt hår og rødt skæg. Omsider kom der også sådan en frier, og hun sagde ja. Han

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den standhaftige tinsoldat

Den standhaftige tinsoldat Den standhaftige tinsoldat Skrevet af H.C. Andersen Der var engang femogtyve tinsoldater, de var alle brødre, for de var født af en gammel tinske. Geværet holdt de i armen, ansigtet satte de lige ud; rød

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie.

Og sådan blev det. Hver gang jeg gik i stå, hviskede Bamse en ny historie i øret på mig. Nu skal du få den første historie. Bamse hjælper Nogle gange, når jeg sidder ved mit skrivebord og kigger på gamle billeder, dukker der en masse historier frem. Historier fra dengang jeg var en lille dreng og boede på et mejeri sammen med

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob. Side 3 skindet historien om Esau og Jakob 1 Spark i maven 4 2 Esau og Jakob 6 3 Den ældste søn 8 4 Arven 10 5 Maden 12 6 Esau gav arven væk 14 7 Esaus hånd 16 8 Jakobs mor 20 9 Skindet 22 10 Jakob løj

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager.

Side 3.. ægypten. historien om de ti plager. Side 3 ægypten historien om de ti plager 1 Slaver 4 2 Ild i en busk 6 3 Staven 8 4 Sæt dine slaver fri 10 5 En slange 12 6 Blod 14 7 Frøer 16 8 Myg og fluer 20 9 Sygdom 22 10 Hagl 24 11 Græshopper og mørke

Læs mere

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og

Og i det at Hans sagde det, faldt der er en sten ud af Kates hjerte. Åh Hans! Jeg var blevet forhekset. En dag for mange år siden, kom der en heks og Tom og skønheden I den lille landsby var der mange goder man kunne tage på markedet og handle frugt og grønt og tage til slagteren og købe den lækreste flæskesteg. Eller man kunne gå en tur i det fri og

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden

En gang for længe siden. Børneliv på landet for 100 år siden En gang for længe siden Børneliv på landet for 100 år siden Hvad ved du om landbruget for 100 år siden? Lav et mind map. Landbruget for 100 år siden 1 Spørgsmål til Ida Marie og Axel Hvad vil du spørge

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et

medhjælperen lov til at køre hjem til sine forældre, og så var den juleaften faktisk forbi. Vi fik både æbler, figner, dadler og appelsiner og et Juleaften Jeg husker juleaften som en travl dag, for lige fra morgenstunden af var der fart på både ude og inde. Ude var der travlt med at rydde op og gøre rent i stald og lo og omkring længerne, og blandt

Læs mere

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22.

LOVEN. Side 3.. Moses 4. Guds lov 6. Hør mine bud 8. En anden gud 10. En kalv af guld 12. Vreden 16. Bålet 18. De ti bud 20. Ingen kalv af guld 22. Side 3 LOVEN historien om Moses og de 10 bud Moses 4 Guds lov 6 Hør mine bud 8 En anden gud 10 En kalv af guld 12 To tavler 14 Vreden 16 Bålet 18 De ti bud 20 Ingen kalv af guld 22 Teltet 24 Side 4 Moses

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg. Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2).

Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). Husmandsstedet. l. En husmand er en mand, der ejer et hus og et stykke jord på nogle få tønder land (1 tønde land = 5500 m2). I 1800-årene var de fleste husmænd meget fattige, og mange af dem flyttede

Læs mere

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj Mit første Indtryk af Askov. Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj skolen i Askov begyndte sin Virksomhed, kunde jeg have Lyst til at meddele mit første Indtryk af Byen Askov og

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

Drømmene. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Drømmene. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Drømmene Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en gårdmand, som kaldtes Rige Per Larsen, fordi han var den rigeste mand i sognet. Men han var ond, hård og hovmodig. Han havde et eneste barn.

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor.

Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Gro var en glad og en sød lille pige, der var lige så gammel som dig, og en dag var hun på besøg hos sin mormor. Mormor var ved at fjerne de visne blomster i haven og havde slet ikke set, at Gro var gået

Læs mere

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø. Så-dan en lil-le ø kald-es en holm, og den-ne holm hed-der Klaus Nars Holm. Den lil-le ø er op-kaldt Ef-ter

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere