9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover

Transkript

1 9 ud af 10 kommuner får færre faglærte fremover AE har undersøgt udviklingen i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Stik imod regeringens mål om at flere unge skal vælge en faglært uddannelse, så viser tallene, at færre unge forventes at få en faglært uddannelse. I 9 ud af 10 kommuner falder andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. I 2010 var det 41 kommuner, der kunne forvente at mindst 30 procent af de unge fik en faglært uddannelse, nu er det nu kun 13 af landets kommuner. af chefanalytiker Mie Dalskov Pihl & stud.polit. Rasmus Salmon 26. oktober 2016 Analysens hovedkonklusioner Med erhvervsuddannelsesreformen blev der formuleret klare mål om, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 skulle vælge en erhvervsuddannelse, og mindst 30 procent i De seneste tal fra tilmeldingerne viser, at vi er meget langt fra målet, idet 18 pct. af afgangseleverne i 2016 valgte erhvervsuddannelserne. Ser man på andelen af unge, der forventes at have fuldført en faglært uddannelse 10 år efter 9. klasse, så viser de seneste tal, at der er store variationer henover landet. Flere jyske unge forventes at få en faglært uddannelse. Blot i 13 af landets kommuner forventes det, at mindst 30 procent af 9. klasseeleverne har en faglært uddannelse 10 år efter 9. klasse, hvilket er markant færre end i 2010, hvor det gjaldt for 41 kommuner. Samlet set har 9 ud af 10 kommuner oplevet et fald i andelen af unge, der forventes at få en faglært uddannelse. Kontakt Chefanalytiker Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Med erhvervsuddannelsesreformen kom målet om, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen i 2020, og andelen skal op på 30 procent i Ser man på de seneste tilmeldinger til ungdomsuddannelserne, så er der langt igen til målsætningerne. Det fremgår af figur 1, der viser tilmeldingen til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse. Andelen af afgangselever, der vælger erhvervsuddannelserne, er faldet fra ca. 30 procent i 2001 til under 20 procent for tilmeldingerne i år. Samtidig er andelen af unge, der søger gymnasierne, steget fra ca. 60 procent til 74 procent. Der skal således en større indsats til, før vi kommer op på 25 procent i 2020 og 30 procent i Figur 1. Tilmelding til ungdomsuddannelser fra 9. klasse og 10. klasse Pct Pct Erhvervsuddannelserne Gymnasiale uddannelser Anm.: Tilmeldinger til ungdomsuddannelserne til erhvervsuddannelser og gymnasiale blandt alle 9. klasse- og 10. klasseelever, der ikke bælger 10 kl. Cirka 7-10 procentpoint, der tilgår andre uddannelser er ikke vist i figuren. Kilde: AE pba. tal fra Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling En måde at vurdere, hvordan det faktisk går med andelen af unge, der får en erhvervsuddannelse, er ved at se på, hvor mange unge, der forventes at have en faglært uddannelse, 10 år efter de forlod 9. klasse. De seneste kommunale tal er Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings profilmodel fra Figur 2 viser et landkort, hvor kommunerne er inddelt i farver efter, om kommunen hører til dem, der forventes at uddanne henholdsvis flest eller færrest til en faglært uddannelse. Samlet set viser kortet, at jyske unge i højere grad får en erhvervsuddannelse end sjællandske unge. Blot 4 ud af de 24 kommuner, hvor flest unge forventes at få en faglært uddannelse ligger på Sjælland. Hovedparten af de kommuner, hvor færrest får en erhvervsuddannelse ligger derimod på Sjælland. 2

3 Figur 2. Andel af en ungdomsårgang, der forventes at have en erhvervsfaglig uddannelse, 2014 Anm.: Figuren viser andelen af unge, der 10 år efter 9. klasse forventes at have fået en erhvervsuddannelse i hver kommune. Fordelt på bopæl i 9. klasse. Modellen bygger på en kombination af uddannelsestrends (adfærd i uddannelse frem til ult. 2014) og elevbestanden i hver kommune i 9.klasse i Kilde: AE pba. tal fra profilmodellen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (udtrukket primo okt. 2016). Figur 3 viser et landkort, hvor kommunerne er fordelt efter, om mindst 30 procent af de unge får en erhvervsuddannelse, eller om mindst 25 procent får en erhvervsuddannelse. Kortet viser, at i blot 13 af landets 98 kommuner får mindst 30 procent af de unge en erhvervsuddannelse. Kommunerne ligger fortrinsvis i Jylland. Målene i erhvervsuddannelsesreformen er formuleret ud fra, hvor mange man ønsker, der skal begynde på en erhvervsuddannelse. En målsætning, der således ikke tager højde for frafald. Når man som her måler på, hvor mange der ifølge de nyeste tendenser forventes at fuldføre en erhvervsuddannelse, så tager man både højde for frafald, og man tager højde for, at erhvervsuddannelserne ofte er en uddannelse, unge vælger senere. Det ses i figur 3, at blot 13 kommuner forventes at opnå, at mindst 30 procent af de unge får en erhvervsuddannelse. 10 af kommunerne ligger i Jylland, 1 på Fyn og 2 på Sjælland. 3

4 Figur 3. Andel, der forventes at have en faglært uddannelse 10 år efter 9. kl. Anm.: Figuren viser andelen af unge, der 10 år efter 9. klasse forventes at have fået en erhvervsuddannelse i hver kommune. Fordelt på bopæl i 9. klasse. Modellen bygger på en kombination af uddannelsestrends (adfærd i uddannelse frem til ult. 2014) og elevbestanden i hver kommune i 9. klasse i Kilde: AE pba. tal fra Profilmodellen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Figur 4 viser, at antallet af kommuner, hvor det forventes, at mindst 30 procent af de unge får en erhvervsuddannelse, er faldet fra 41 kommuner til 13 kommuner fra 2010 til Det er et fald på 68 procent. Antallet af kommuner, hvor det forventes, at procent får en erhvervsuddannelse er steget fra 31 til 38 kommuner, mens antallet af kommuner, hvor mindre end 25 procent forventes at få en erhvervsuddannelse er steget fra 26 til 47 kommuner. En stigning på 80 procent. 4

5 Figur 4. Kommuner fordelt efter andelen af unge, der forventes at få en erhvervsuddannelse Antal kommuner Antal kommuner Under 25% 25%-30% Over 30% Anm.: Ændringen i andelen af unge, der 10 år efter 9. klasse forventes at have fået en erhvervsuddannelse i hver kommune. Fordelt på bopæl i 9. klasse. Kilde: AE pba. tal fra Profilmodellen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling De seneste tendenser tyder på, at det går den gale vej i forhold til at sikre, at flere unge får en erhvervsuddannelse. 9 ud af 10 kommuner har oplevet, at andelen af unge, der forventes at få en erhvervsuddannelse, er faldet, jf. figur 5. Blot en tiendedel af kommunerne har oplevet en fremgang. Figur 5. Antal kommuner fordelt på positiv eller negativ udviklingen fra Positiv udvikling Negativ udvikling Anm.: Ændringen i andelen af unge, der 10 år efter 9. klasse forventes at have fået en erhvervsuddannelse i hver kommune. Fordelt på bopæl i 9. klasse. Kilde: AE pba. tal fra Profilmodellen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Tabel 2 nedenfor viser en top 10 og en bund 10 over de kommuner, der har oplevet de største ændringer. 5

6 Tabel 2. Top og bund for kommuner i andelen af unge, der forventes at få en erhvervsuddannelse Kommuner med størst fald Kommuner med mindst fald Kommune Ændring Kommune Ændring Pct. Pct. Pct.point Pct. Pct. Pct.point Kerteminde 33,1 24,8-8,3 Stevns 29,2 33,9 4,7 Struer 32,3 24,1-8,2 Ringsted 23,6 25,9 2,3 Lolland 32,8 26,1-6,7 Mariagerfjord 29,0 31,2 2,2 Vordingborg 32,3 25,6-6,7 Hillerød 16,5 17,7 1,2 Lejre 29,7 23,1-6,6 Herlev 22,5 23,5 1,0 Dragør 21,3 15,1-6,2 Rebild 30,5 31,3 0,8 Ringkøbing- Skjern 35,7 29,6-6,1 Høje-Taastrup 22,9 23,6 0,7 Sønderborg 28,9 22,8-6,1 Tårnby 27,0 27,4 0,4 Hedensted 37,7 31,7-6,0 Syddjurs 27,0 26,8-0,2 Nordfyns 34,6 28,7-5,9 Solrød 25,4 25,2-0,2 Anm.: Ændringen i andelen af unge, der 10 år efter 9. klasse forventes at have fået en erhvervsuddannelse i hver kommune. Fordelt på bopæl i 9. klasse. Små ø-kommuner er taget ud. Kilde: AE pba. tal fra Profilmodellen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Figur 6 viser, at mange jyske kommuner har oplevet markant fald i andelen af unge, der forventes at få en erhvervsuddannelse. Figur 6. Ændring i andelen af unge, der forventes at få en EUD, 10 år efter 9. kl., Ændring Skagerak Hjørring Frederiks havn -12,8 - -4,8 (24 kommuner) -4,8 - -3,5 (25 kommuner) -3,5 - -1,8 (25 kommuner) -1,8-4,7 (24 kommuner) Thisted Aalborg Kattegat Bornholm Vib org Grenaa Ringkøbing Herning Århus Helsingør Vejle Kalundborg Sam sø Holbæk København Esbjerg Kolding Od ense Slagelse Køge Møn Sønderborg Lolland Falster Østersøen Anm.: Ændringen i andelen af unge, der 10 år efter 9. klasse forventes at have fået en erhvervsuddannelse i hver kommune. Fordelt på bopæl i 9. klasse. Kilde: AE pba. tal fra Profilmodellen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 6

7 Det er en bekymrende udvikling, at færre unge forventes at stå med en erhvervsuddannelse de kommende år. De seneste prognoser på arbejdsmarkedet viser, at vi frem til 2025 kommer til at mangle mere end faglærte. Det kan risikere at gå ud over væksten, hvis vi ikke sørger for at uddanne flere faglærte de kommende år, så vi kan sikre, at virksomhederne har den arbejdskraft til rådighed, som de har brug for. Hver gang en ung får en faglært uddannelse vil vedkommende i snit forøge væksten med omkring 4 mio. kr. gennem livet, og analyser, som AE har foretaget, viser, at gevinsten af at uddanne de unge, der i dag ingen uddannelse har, er på nogenlunde samme niveau. Forklaringen er, at det er blevet markant sværere at klare sig uden en uddannelse. Titusindvis af ufaglærte job er forsvundet under krisen, og de kommende år vil vi derfor have overskud af ufaglært arbejdskraft. 7

8 Bilag Bilagstabel 1 viser en samlet oversigt over andelen af unge, der forventes at få en erhvervsuddannelse fordelt på kommuner. Bilagstabel 1. Andel unge, der forventes at få en erhvervsuddannelse i 2010 og Pct. Samsø 33,0 34,2 Stevns 29,2 33,9 Langeland 35,4 31,8 Hedensted 37,7 31,7 Odsherred 32,0 31,4 Morsø 31,6 31,3 Rebild 30,5 31,3 Mariagerfjord 29,0 31,2 Læsø 43,9 31,1 Ikast-Brande 31,5 31,0 Norddjurs 35,0 30,8 Jammerbugt 34,2 30,4 Tønder 34,0 30,3 Ringkøbing-Skjern 35,7 29,6 Billund 31,6 29,4 Lemvig 33,5 29,4 Vejen 33,0 29,4 Frederikshavn 31,3 29,3 Halsnæs 30,8 29,3 Kalundborg 31,9 29,3 Vesthimmerland 34,4 28,9 Nordfyn 34,6 28,7 Ærø 30,5 28,7 Skive 30,7 28,2 Faxe 33,6 28,1 Aabenraa 32,6 28,1 Guldborgsund 29,7 28,0 Varde 33,7 28,0 Viborg 30,6 27,6 Favrskov 32,8 27,4 Faaborg-Midtfyn 31,4 27,4 Tårnby 27,0 27,4 Thisted 30,4 27,3 Hjørring 30,3 27,1 8

9 Randers 31,9 26,9 Bornholm 31,6 26,8 Syddjurs 27,0 26,8 Haderslev 30,5 26,6 Horsens 30,5 26,6 Køge 28,4 26,5 Brønderslev 30,1 26,4 Assens 30,9 26,3 Lolland 32,8 26,1 Ringsted 23,6 25,9 Sorø 28,0 25,7 Vordingborg 32,3 25,6 Holbæk 26,6 25,4 Slagelse 27,3 25,4 Holstebro 29,7 25,2 Solrød 25,4 25,2 Herning 30,0 25,0 Greve 26,0 24,9 Gribskov 27,7 24,9 Kerteminde 33,1 24,8 Fredericia 27,9 24,7 Hvidovre 27,7 24,6 Middelfart 29,2 24,4 Nyborg 29,4 24,3 Esbjerg 28,1 24,2 Kolding 29,2 24,1 Struer 32,3 24,1 Frederikssund 28,5 23,7 Silkeborg 27,9 23,7 Høje-Taastrup 22,9 23,6 Næstved 27,8 23,6 Egedal 27,6 23,5 Herlev 22,5 23,5 Vejle 26,6 23,4 Lejre 29,7 23,1 Sønderborg 28,9 22,8 Odder 26,6 22,3 Rødovre 26,8 22,0 Skanderborg 24,0 21,7 Fanø 27,5 21,6 Aalborg 26,4 21,6 9

10 Brøndby 23,8 21,5 Svendborg 24,2 21,3 Glostrup 26,4 21,0 Albertslund 22,2 20,7 Ballerup 24,7 20,4 Roskilde 23,3 20,0 Odense 24,2 19,9 Ishøj 21,3 19,3 Helsingør 20,7 19,2 Vallensbæk 23,6 19,2 Gladsaxe 20,7 18,2 Hillerød 16,5 17,7 Fredensborg 17,8 17,5 Aarhus 21,2 16,8 København 19,0 16,1 Dragør 21,3 15,1 Allerød 18,8 13,1 Furesø 15,0 13,1 Frederiksberg 14,7 11,9 Lyngby-Taarbæk 11,9 11,6 Hørsholm 10,5 10,0 Rudersdal 11,9 9,5 Gentofte 9,2 8,2 Anm: Andelen af unge, der 10 år efter 9. klasse, forventes at have fået en erhvervsuddannelse i hver kommune. Fordelt på bopæl i 9. klasse. Kilde: AE pba. tal fra Profilmodellen fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Tal trukket medio okt