Screening af projekt Niels Bohr Science Park

Transkript

1 Screening af projekt Niels Bohr Science Park VVM Myndighed Basis oplysninger Journal nr. Ros Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet er beskrevet og illustreret i vedlagte bilag B: Vinderprojektet. Anmeldelsen er fremsendt som foreløbig screening vedlagt bilag A. Notat med uddybende kommentarer til screeningen er vedlagt som bilag C Navn og adresse på bygherre Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København Bygherres kontaktperson og telefon nr. Villy Breiting - tlf. nr Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Opførelse af ca m 2 nybyggeri på Nørre Campus i København. Heraf opføres ca m 2 øst for Jagtvej og syd for det eksisterende August Krogh Instituttet på en del af matrikel 5735, og ca m 2 vest for Jagtvej på matrikel 4732 og alle Udenbys Klædebo København. Byggeriet forventes påbegyndt primo 2013 Københavns Kommune

2 Oversigtskort i målestok 2

3 Kortbilag i målestok 3

4 Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006: Anlæggets karakteristika: Ikke relevant Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Ja, pkt. 11a Anlægsarbejder i byzone, herunder butikscentre og parkeringspladser. Ja Bør Nej Tekst undersøges 1. Arealbehovet i m²: Samlet grundareal: Areal øst for Jagtvej indgår som del af hele Universitetsparken. Areal vest for Jagtvej er m 2 2. Er der andre ejere end Bygherre: Nej, men brugeren af anlægget vil være Københavns Universitets, Det Naturvidenskabelige 3. Det bebyggede areal í m² og bygningsmasse i m³ Anslået m 2 til bebyggelse (anslået ud fra brutto etageareal for Jagtvej niveau ). Fakultet. Etageareal (m 2 ) Netto Brutto Øst for Jagtvej Vest for Jagtvej Samlet Dertil kommer: 107 m 2 intern tunnel 214 m 2 offentlig tunnel 745 m 2 cykelparkering svarende til 2000 cykler 162 m 2 skywalk over Jagtvej. Broen forventes at være ca. 27 meter lang og ca. 6 meter bred. Højden over vejen er ca meter og højden af skywalken er ca. 5 meter. Følgende lokaliteter fraflyttes: DIKU Universitetsparken m² NBI Juliane Mariesvej m² NBI Blegdamsvej m² NBI HCØ Univ. Parken m² KEMI HCØ - Univ. Parken m² MAT HCØ - Univ. Parken m² 4

5 IND Østervoldgade m² Fakultets sekr, Tagensvej m² CSN Henrik Harpenstrengsvej m² 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Ca. 24 m i forhold til Jagtvej-niveau (6 etager over Jagtvej-niveau). Ca. 27,5 m målt fra laveste angivne terrænniveau i Universitetsparken. 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Der er tale om en forsknings- og uddannelses institution, således at det ikke drejer sig om et produktionsanlæg i industriel betydning Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlæggets behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: Bygge- og anlægsfasen: Der vil blive anvendt stål, aluminium, beton, glas og andre byggematerialer. Den reelle mængde er p.t. ikke afklaret. Bygge- og anlægsfasen vil skønsmæssigt vare 2,5 år, hvilket vil være det normale tidsforbrug for et byggeri af denne type og dette omfang. Driftsfasen: Ingen særlige 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: Bygge- og anlægsfasen: Der bruges byggevand i bygge- og anlægsfasen svarende til almindeligt forbrug ved byggeri. Driftsfasen: Der vil blive forbrugt vand til almindelig drift (toiletter, køkkener mv.) og rengøring. Derudover vil der blive forbrugt vand til drift af køleanlæg, samt til analyser og rengøring i laboratorier. 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: Vandforbruget på NBSP forventes at kunne blive dækket ved den eksisterende vandforsyningskapacitet. 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Farligt affald: Bygge- og anlægsfasen: Der forventes ikke væsentlige mængder farligt affald fra bygge- og anlægsfasen. I det tilfælde, at der vil blive genereret farligt affald, vil det blive bortskaffet i henhold til gældende regler. Driftsfasen: Der vil blive genereret mindre mængder af farligt affald og klinisk risikoaffald fra forsknings- og undervisningslaboratorier. Typer og mængder er p.t. ikke kendte, men det forventes, at den samlede mængde vil være begrænset. Københavns Universitet har oplyst, at affald i dag håndteres som følger: kemikalieaffald - samles i kemikalierum, forsendes til KommuneKemi klinisk risikoaffald køres i containere til Amager Forbrænding dagrenovation og lignende afhentes papir og pap opsamles i containere 5

6 Andet affald: Spildevand: Andet affald: Bygge- og anlægsfasen: Affald fra nedrivning af eksisterende bygninger samt overskydende jord fra jordarbejder. Mængder er p.t. ikke kendt. Overskydende jord forventes at blive kørt til deponering efter nærmere aftale med Københavns Kommune. Hvis det er forurenet, vil det blive bortskaffet i henhold til Københavns Kommunes regulativ om for forurenet jord. Driftsfasen: Der forventes følgende hovedtyper af affald: a) Laboratorieaffald fra fysiske og kemiske laboratorier, herunder farligt affald, se ovenfor b) Kontoraffald, herunder papir, emballage, IT-afffald mv. c) Kantineaffald, dvs. madrester, emballage mv. Spildevand: Bygge- og anlægsfasen: Byggevand samt sanitært spildevand fra skurvogne. Spildevandet forventes ledet til kloak Driftsfasen: Sanitært spildevand samt spildevand fra forsknings- og undervisningslaboratorier. Alle kemikalier opsamles. Isotoper udledes efter retningslinjer for Statens Institut for Strålehygiejne. Der er tale om fem eksisterende institutter, der skal samles i NBSP, nemlig Datalogisk Institut, Kemisk Institut, Institut for Matematiske fag, Niels Bohr Instituttet og Instituttet for Naturfagenes Didaktik. Mængder og typer affald fra NBSP forventes at være af samme størrelsesorden som summen af affald fra de fem eksisterende institutter. 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af I dialog med Københavns Kommunes miljøafdeling og Københavns Universitet vil det blive bestående ordninger: sikret, at bortskaffelse af affald og spildevand fra laboratorier mv. sker i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Bygge- og anlægsfase: Generelt forventes støjen at overholde Københavns Kommunes støjkrav i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan forekomme situationer, hvor støjgrænserne bliver overskredet, f.eks. i forbindelse med nedrivning af eksisterende bygninger, mulig ramning af spuns eller pælefundering. Overskridelserne forventes i givet fald at kunne ske i løbet af byggeriets første 6 måneder. Eventuelle episoder med overskridelse af støjkravene forventes at være af forholdsvis kort varighed (timer). Det bør undersøges, om vejledende grænseværdier for støj overskrides i bygge- og anlægsfasen. I givet fald bør det undersøges, hvorvidt støjproblemerne kan afhjælpes. Hvis eventuelle støjproblemer ikke kan afhjælpes tilfredsstillende, skal der søges om dispensation fra Københavns Kommune. 6

7 Hvis der f.eks. skal udføres ramning af spuns forventes Københavns Kommunes støjkrav på 70 db(a) om dagen at blive overskredet i hvert fald op til 50 m fra støjkilden og eventuelt op til 100 m fra kilden. (Ramning af spuns er en af de mest støjende type aktiviteter, der evt. vil forekomme) Inden for en afstand af 50 m fra projektområdet (som defineret i konkurrencematerialet) er der skønsmæssigt lejligheder i etagebyggeri samt et mindre antal kollegieværelser. Det drejer sig om dele af karréen ved Skrivergangen, Rådmandsgade og Jagtvej, en mindre del af Fogedgården, samt den nordøstlige del af kollegiet på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej. Inden for en afstand af 100 m fra projektområdet er der skønsmæssigt lejligheder i etagebyggeri samt et mindre antal kollegieværelser. Det drejer sig om karréen ved Skrivergangen, Rådmandsgade og Jagtvej, det meste af Fogedgården, en del af den nordøstlige fløj af Kollegiegården langs Fogedmarken, nogle boliger langs Jagtvej syd for Fogedgården samt den nordøstlige del af kollegiet på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej. UBST vil orientere såvel naboer som Københavns Kommune forud for episoder, hvor der forventes støj fra bygge- og anlægsarbejder. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Driftsfasen: Bygningskomplekset forventes ikke at give anledning til overskridelser af vejledende grænseværdier for støj i driftsfasen. Der påregnes ikke installeret væsentlige støjkilder i bygningen ud over normale ventilations- og andre bygningsanlæg. Bygge- og anlægsfasen: Da baggrundskoncentrationer af NO og partikler i forvejen ligger tæt ved eller over grænseværdierne i København, vil enhver ekstra emission kunne give anledning til overskridelser. Det kan således ikke udelukkes, at der kan forekomme overkoncentrationer af NO og partikler i bygge- og anlægsfasen. Driftsfasen: Ventilation af bygningerne i driftsfasen forventes som udgangspunkt ikke at give anledninger til overskridelser af grænseværdier for luftforurening, og som udgangspunkt påregnes rensning af procesventilation i nødvendigt omfang og iht. gældende myndighedskrav. Det skal dog bemærkes, at der i laboratorier og på lagre vil blive håndteret farlige kemiske stoffer og materialer, herunder en række volatile organiske opløsningsmidler (VOC) og herunder også kræftfremkaldende VOC. I dialog med Københavns Kommunes miljøafdeling og Københavns Universitet vil det blive sikret, at grænseværdier for udledning af stoffer til luften (fra stinkskabe mv.) overholdes i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener: Bygge- og anlægsfasen: Det kan ikke udelukkes, at der kan forekomme episoder med vibrationer i starten af bygge- og anlægsfasen, f.eks. i forbindelse med nedrivning af 7

8 eksisterende bygninger, mulig ramning af spuns eller pælefundering. Denne type aktiviteter vil kunne forekomme i de første 6 måneder af bygge- og anlægsfasen. Eventuelle episoder med vibrationsgener forventes at være af forholdsvis kort varighed (timer). Hvis der f.eks. skal rammes spuns, kan det ikke udelukkes at der vil kunne forekomme bygningsskadelige vibrationer i en afstand på ca. 25 m fra vibrationskilden, afhængig af undergrund og nabobygningerns beskaffenhed. Eventuelle komfortvibrationer, dvs. vibrationer, der kan virke generende for mennesker vil ikke nå så langt ud som 25 m. Inden for en afstand af 25 m fra projektområdet (som defineret i konkurrencematerialet) er der skønsmæssigt lejligheder i etagebyggeri samt eventuelt enkelte kollegieværelser. Det drejer sig om Skrivergangen, enkelte lejligheder i Fogedgården samt den nordøstlige facade af kollegiet på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej. UBST vil orientere såvel naboer som Københavns Kommune forud for episoder, hvor der forventes vibrationer fra bygge- og anlægsarbejder. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: Driftsfasen: Der forventes ikke vibrationsgener fra bygningerne i driftsfasen. Der påregnes ikke installeret væsentlige vibrationskilder i bygningen ud over normale ventilations- og andre bygningsanlæg. Bygge- og anlægsfasen: Der kan forekomme støv ved kørsel med biler og maskiner til, fra og på arbejdsarealer i bygge- og anlægsfasen. Støvproblemer kan normalt håndteres ved sprinkling, ved hjulvaskning ved indkørsel til arbejdspladser mv. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: Driftsfasen: Der forventes ikke støvgener fra bygningskomplekset i driftsfasen. Bygge- og anlægsfasen: Der forventes ikke væsentlige lugtgener i bygge- og anlægsfasen. Eventuelle lugtgener vil højest være af kortvarig karakter. 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: Driftsfasen: Der forventes som udgangspunkt ikke lugtgener fra driften af bygningerne. I dialog med Københavns Kommunes miljøafdeling og Københavns Universitet vil det blive sikret, at grænseværdier for lugt overholdes i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. Hverken bygge- og anlægsarbejder eller det færdige bygningskompleks forventes umiddelbart at give anledning til særlige lysgener. Byggeriet må og vil ikke give generende lysrefleksioner til gene for naboer eller trafik. Dette vil blive bearbejdet i forbindelse med projekteringen af byggeriet. Bygningernes højde og nærhed til beboelse betyder, at der vil være skyggeeffekter for såvel et antal lejligheder som for offentligt tilgængelige arealer. 8

9 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Laboratorieaktiviteter, oplag af kemiske stoffer og materialer mv. forventes ikke umiddelbart at udgøre en risiko for påvirkning af mennesker og miljø. Mængderne af farlige stoffer, der håndteres, forventes at være så små, at de falder uden for risikobekendtgørelsens bestemmelser. Problemstillingen vil være en del af den samlede problemstilling omkring farlige stoffer og farligt affald, som skal håndteres i dialog med Københavns Kommune og Københavns Universitet. Der er tale om forsknings- og undervisningslaboratorieaktiviteter, og der vil ikke foregå kommerciel produktion af kemiske og fysiske stoffer. Typer og omfang af processer forventes at være af samme størrelsesorden som på de fem eksisterende institutter, der skal samles i NBSP. Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Lokalplan 351 Universitetsparken, maj 2002 dækkende arealet øst for Jagtvej kræver ingen ændring i anvendelsen Københavns Kommune planlægger at udtage de eksisterende byggefelter A3 og A4 fra lokalplanen og indarbejde disse i en ny lokalplan, som dækker området vist på billedet på side 2. Eksisterende lokalplan udstikker en parkeringsnorm på ca. 1 pr. 100m² ( 9, stk. 2) og anviser indtil 700 bilparkeringspladser inden for lokalplanområdet ( 9, stk. 4, d.) Lokalplan 76 (1985) inklusive tillæg nr. 1 (1992)og 3 (2007) dækker arealet vest for Jagtvej. Byggeriet kræver ændring i anvendelsen fra S til O-område. Københavns Kommune ønsker at gennemføre denne planlægning, og der udarbejdes et nyt kommuneplantillæg og en ny lokalplan omfattende alle relevante områder for byggeriet inklusive de eksisterende byggefelter A3 og A4, se billede på side 2. Det forventes at lokalplanen anviser en parkeringsnorm på 1. pr. 320 m². 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for Ja der skal udarbejdes ny lokalplan, se ovenfor. området: 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: Der skal udarbejdes kommuneplantillæg for området vest for Jagtvej. Københavns Kommune ønsker at gennemføre denne planlægning. Derimod forventer Kommunen ikke, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg vedr. nybyggeriet øst for Jagtvej 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af Nej - projektet vil ikke begrænse anvendelse af naboarealer. På nuværende tidspunkt er naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og den faktiske anvendelse af de eksisterende byggefelter A3 og A4 parkering. Parkeringen vil lokalplaner: blive nedlagt i forbindelse med opførelse af byggeriet øst for Jagtvej. Det vurderes at bl.a. naboejendommen, August Krogh Instituttet, i dag anvender parkeringsmulighederne her. Området er ikke udlagt til parkering i lokalplan nr Bygge- og anlægsarbejder kan midlertidigt lægge begrænsninger på naboarealer pga. de trafikale adgangsforhold eller pga. eventuel støj, vibrationer mv. fra bygge- og anlægsaktiviteterne. 9

10 Lokaltrafik og parkering: Den gældende parkeringsnorm for Universitetsparken forventes generelt ændret gennem forhandlinger mellem Københavns Kommune og UBST i forbindelse med udvikling af området, idet der i forbindelse med NBSP byggeriet nedlægges et antal p-pladser. NBSP vil blive etableret med en p-kapacitet på ca.1 pr. 320 m 2. Dette forventes ved ibrugtagning af NBSP at belaste lokaltrafikken og p-pladserne i lokalområdet uden for NBSP og Universitetsparken. Der må påregnes en tilvænningsperiode, før en passende andel af de bilende trafikanter går over til alternative transportformer. Når Metrocityringen åbner (planlagt i 2018) vil de kollektive transportmuligheder blive væsentligt forbedret, idet stationerne Skjolds Plads og Vibenshus Runddel vil være i gåafstand fra NBSP og Universitetsparken. Byudvikling: NBSP forventes sammen med udviklingen af Nørre Campus og åbningen af Metrocityringen, at kunne medvirke til positiv udvikling af forretningslivet i denne bydel, herunder handel, restaurationer og forlystelser. 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af Nej. Området er ikke udpeget som råstofinteresseområde, og grundvandsforekomsten er områdets råstoffer og grundvand: vurderet område med begrænset drikkevandsinteresse (OBD). 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: Nej 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: Ja - Der gælder særlige regler i planloven for planlægning inden for den i princippet 3 km brede kystnærhedszone. Planlægningsreglerne skal sikre bevarelsen af danske kyststrækninger som åbne kyststrækninger. Reglerne anvendes i praksis oftest ikke for projekter i byzoner, hvis disse ligger uden for umiddelbar tilknytning til havne- og kystområder. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: Nej, men et antal træer vil skulle fældes for at give plads til nye bygninger. Det gælder bl.a. træerne på den nuværende p-plads ved Universitetsparken, hvor bygningen øst for Jagtvej vil blive opført. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af Nej reservater eller naturparker: 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: Nej 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Nej Internationalt (Natura 2000): Projektet vil ikke berøre internationale (Natura 2000-områder) eller nationale beskyttelsesområder. Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Projektet vil eventuelt berøre flagermus, der er opført på bilag IV i EU's habitatdirektiv, idet fældning af træer på den eksisterende parkeringsplads muligvis kan reducere 10

11 flagermusenes rastemuligheder. Påvirkningen vil dog formentlig være begrænset, evt. ubetydelig, idet træerne (især løn og lind) formentlig er for unge til at udgøre gode rastepladser for flagermus i dag. UBST har rådført sig med Kurator Hans Baagøe fra Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet, vedr. en eventuel bestand af flagermus i træerne på parkeringspladsen, som fældes i forbindelse med opførelsen af Niels Bohr Science Park. Hans Baagøe finder det ikke sandsynligt, at flagermus yngler i træerne på parkeringspladsen, da flagermus yngler i hulrum i ældre (gerne syge) træer og træerne på parkeringspladsen er yngre. For yderligere belysning har UBST iværksat en nærmere undersøgelse, som rækker ind i ynglesæsonen i Forventes området at rumme danske rødlistearter: 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevandt: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): Øvrige bilag IV-arter forventes ikke berørt af projektet. Projektet forventes ikke umiddelbart at påvirke rødlistede arter. Det skal dog bemærkes, at der undertiden er fanget både sjældne og rødlistede natsværmere på taget af det nærliggende Zoologisk Museum. Der er dog formodentlig tale om omstrejfende individer Overfladevand: Projektet forventes ikke at påvirke overfladevand. Grundvand: Der vil eventuelt være behov for midlertidig grundvandssænkning i bygge- og anlægsfasen. Det primære grundvandsspejl ligger omkring 7 10 under terræn i området. Det kan ud fra tilgængelige oplysninger på GEUS database og andre kilder ikke udelukkes, at der kan forekomme højereliggende sandlommer med sekundære grundvandsforekomster i området. Naturområder: Beskyttede naturtyper forventes ikke berørt. Bygge- og anlægsfasen Støj: Københavns Kommunes støjkrav vil kunne overholdes i det meste af byggeperioden. Hvis det bliver nødvendigt med ramning af spuns eller lignende skønnes det, at op til boliger kan blive udsat for støj, der overskrider Københavns Kommunes grænser i løbet af byggefasens første 6 måneder. Det samme kan gøre sig gældende ved nedrivning af eksisterende bygninger. Det skal bemærkes, at støjudsættelsen vil være af kortere varighed. Det skal ligeledes bemærkes, at ikke alle boliger vil blive udsat for støj samtidigt, idet støjkilden flyttes, når arbejdet skrider fremad. Vibrationer: Det meste af byggeperioden vil være fri for vibrationsgener. Hvis det bliver nødvendigt med ramning af spuns eller lignende skønnes det at op til boliger i værste fald kan blive udsat for bygningsskadelige vibrationer i kortere perioder i løbet af 11

12 byggefasens første 6 måneder. Det samme kan gøre sig gældende ved nedrivning af eksisterende bygninger. Det skal bemærkes, at eventuel generering af bygningsskadelige vibrationer vil være af kortere varighed, og at ikke alle boliger vil blive udsat for vibrationer samtidigt. Der forventes ikke væsentlige komfortvibrationer fra bygge- og anlægsarbejderne. Lys: Lys fra bygge- og anlægsarbejder forventes ikke at udgøre et væsentligt problem. Luft: Emissioner fra entreprenørmaskiner bidrager til luftforurening i lokalområdet. På baggrund af erfaringer fra lignende sager, forventes de mest problematiske emissioner at blive partikler og NO, idet koncentrationerne af disse stoffer i den københavnske luft i forvejen ligger tæt ved grænseværdierne for disse stoffer. Der kan gøres en del for at nedbringe emissionerne af partikler, f.eks. ved at stille krav til partikelfiltre på entreprenørmaskiner, ligesom det for nogle processer er muligt at bruge el-drevet maskinel i stedet for dieseldrevet. Erfaringsmæssigt vil emissioner fra til- og frakørende lastbiler være beskedent i forhold til emissioner fra entreprenørmaskiner. Bidraget fra entreprenørmaskiner og lastbiler forventes at være beskedent i forhold til de samlede bidrag til luftforurening i København. Det kan dog ikke afvises, at der i kortere perioder i bygge- og anlægsfasen vil kunne forekomme situationer, hvor grænseværdierne for partikler og NO i luften bliver overskredet lokalt omkring byggepladsen. Drift Lys: Der forventes ikke generende lyseffekter fra refleksioner, se under pkt. 18. Skygge: Skyggeeffekten fra bygningerne vil på nabobygninger blive begrænset. I en vintersituation, hvor solen står op i sydøst og går ned i sydvest vil der være en vis skyggeeffekt om morgenen på den vestlige side af Jagtvej overfor bygningsafsnit 1 samt på boliger på Skrivergangen. Om foråret og om efteråret, når solen står op i øst og går ned i vest, vil skyggevirkningen om morgenen på Jagtvej muligvis være lidt større, mens skyggevirkningen på Skrivergangen vil være begrænset. Om sommeren vil skyggevirkningen på boligbygninger være begrænset. Boligområder: Boligområder og andre støjfølsomme områder vil eventuelt blive berørt af støj og støv i bygge- og anlægsfasen. Boligområder forventes ikke væsentligt berørt af støj, støv eller luftforurening i driftsfasen. Skywalken over Jagtvej forventes ikke at påvirke 12

13 boligområderne. 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: De nærmeste boliger er etageboligbyggeri på Jagtvej (heriblandt Fogedgården), og i Rådmandsgade samt Rigshospitalets Kollegium på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej. 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Bygningskomplekset forventes ikke at påvirke historiske, kulturelle eller geologiske landskabstræk i væsentlig grad. Bygningskomplekset forventes at komme til at udgøre et væsentligt æstetisk positivt element i det lokale byrum. Der vil dog også være andre konsekvenser i form af et mere lukket gaderum på Jagtvej eller skyggevirkninger og eventuel skabelse af turbulens, som vil påvirke den samlede oplevelse af byrummet. Den 5-etages boligbebyggelse Fogedgården, der er tegnet af arkitekt Kai Fisker og opført i 1943, er udpeget som bevaringsværdigt. Fogedgården vil få etape 1-bygningen som genbo mod sydøst. Oplevelsen af Fogedgården som et markant arkitektonisk udtryk i bybilledet, vil set fra Jagtvej sandsynligvis blive påvirket i nogen grad af det nye byggeris dimensioner. For den del af NBSP byggeriet som ligger vest for Jagtvej, skal der udarbejdes tillæg til Københavns Kommuneplan Københavns Kommune har i august 2010 gennemført en offentlig høring om NBSP forud for udarbejdelsen af kommuneplantillægget. Der skal endvidere udarbejdes ny lokalplan, som bl.a. vil dække hele NBSP, som ligeledes skal i offentlig høring. Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Trafikale forhold: Bygge- og anlægsfasen: Det forventes, at det vil blive nødvendigt med midlertidige trafikomlægninger i dele af bygge- og anlægsfasen. Omfanget er uafklaret. Det vurderes, at der vil være behov for trafikale foranstaltninger for Jagtvej. På Jagtvej skal der ske trafikomlægninger i forbindelse med etablering af gangforbindelse på tværs af vejen. Det kan formentlig ske i to tempi, således at kun halvdelen af Jagtvej skal spærres af på én gang. På de øvrige veje i området er der ikke behov for trafikomlægninger. Driftsfasen: Den samlede mertrafik (alle transportformer) til og fra området som følge af områdets 13

14 øgede bygningskapacitet forventes at bidrage betydeligt til trafikken i lokalområdet. Ændret trafik og ændrede adgangsforhold og ændrede parkeringsforhold vil samlet påvirke trafikken i lokalområdet. Der bør laves en samlet trafikplan for området. Trafikken vil også blive påvirket i bygge- og anlægsfasen. Dels vil der være kørsel med materialer og maskinel, og dels vil bygge- og anlægsarbejderne kunne skabe hindringer for trafikken, f.eks. ved at arbejdspladser berører veje, cykelstier og fortove, og dels i forbindelse med etablering af tunnel under og skywalk over Jagtvej. Der bør derfor også udarbejdes planer for trafikafviklingen i bygge- og anlægsfasen. Der foreligger ikke oplysninger om forventede biltrafikmængder, men det er indbygget i projektet at gøre det mindre attraktivt at benytte bil og mere attraktivt at benytte andre transportformer. Således forventes p-pladskravet sat til 1/320 m 2 etageareal mod normalt 1/100 m 2. I forbindelse med opførelse af byggeriet vest for Jagtvej vil der blive anlagt ca. 40 p- pladser. UBST og Københavns Universitet er ved at registrere de faktiske parkeringsforhold i Universitetsparken. UBST vil senere fremlægge forslag til samlet parkeringsdækning for hele Universitetsparken for Københavns Kommune. I dette forslag vil parkeringsdækningen for bygningen øst for Jagtvej indgå. Der vil blive etableret ca cykelparkeringspladser. NBSP, især indgangen fra Rådmandsgade, kommer til at ligge tæt på Skjold Plads Station for den kommende Metrocityring. 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): Støj: Der er en række støjfølsomme arealanvendelser i naboområderne til projektområdet. Disse kan blive udsat for støj i bygge- og anlægsfasen, se ovenfor. Den samlede bygningsmasse og kapacitet i området vil blive øget, hvilket vil præge bybilledet i lokalområdet. Det vil også betyde flere arbejdspladser i området, idet de frigjorte bygningskomplekser, H.C. Ørsteds Instituttet og Datalogisk Institut forventes at skulle benyttes til andre formål. Den fremtidige anvendelse af denne bygningsmasse er på nuværende tidspunkt ikke afklaret. Trafikale forhold Jagtvej er en hovedfærdselsåre på Østerbro og Nørrebro, og det er vigtigt, at trafikken fortsat kan passere. 14

15 Ud fra Københavns Kommunes trafiktællinger skønnes årsdøgntrafikken (ÅDT) på stedet at være ca motorkøretøjer og cykler i de to retninger tilsammen. Tværprofilet på Jagtvej er forholdsvis bredt med 4 kørespor, midterrabat samt cykelsti og fortov i begge sider med bredde på ca. 25 meter. Hvis halvdelen af kørebanen inddrages til byggeplads, vil der derfor være ca. 13 meter til afvikling af trafik, hvilket er tilstrækkeligt til 3 kørespor a 3 meter samt dobbeltrettet cykelsti og fortov. En hensigtsmæssig udformning vurderes at være med to spor i sydgående retning og ét spor i nordgående retning. Cyklisterne kan som en realistisk løsning samles på en dobbeltrettet cykelsti i den ene side af vejen, og den bør strække sig hele vejen mellem de to signalregulerede kryds ved henholdsvis Tagensvej og Lersø Parkalle. Denne løsning vil ikke have store konsekvenser for trafikafviklingen, idet der i dag er god kapacitet på det pågældende sted. Flaskehalsene på Jagtvej ligger lidt længere mod syd, på strækningen syd for Tagensvej. Ikke desto mindre er det muligt, at enkelte bilister vil vælge andre ruter, f.eks. ad Nørre Alle og Tagensvej, der dermed vil få mindre stigninger i trafikken, men det vurderes kun at blive marginalt. På Rådmandsgade vil det muligvis være nødvendigt i kortere perioder at spærre gaden for gennemkørende trafik. Det vil i givet fald medføre øget trafik på de tilstødende gader Titangade, Sigurdsgade og Fogedmarken. Ændringerne vil dog være marginale, da Rådmandsgade er en lokalvej med lille trafik, hvoraf størstedelen vurderes at være trafik med ærinde i gaden (og dermed ikke gennemkørende). 36. Er der andre kumulative forhold? Trafik, se ovenfor. Derudover ingen særlige. Trafikmængden kan estimeres ud fra det forventede antal personer i NBSP. Der forventes at være: studerende 800 forskere og undervisere 260 ph.d. studerende 200 TAP' ere (Teknisk-administrativt personale) I alt er der således op til ca personer tilknyttet NBSP. Dertil kommer et antal besøgende, vareleverandører, servicefolk mv. Som følge af sygdom, rejser, ferie osv. vil ikke alle være til stede på én gang, og det vurderes derfor, at der højst vil være ca personer på NBSP på én dag. Det samlede antal etagemeter er angivet til ca m², og der forventes anført en 15

16 parkeringsnorm på 1 plads pr. ca. 320 m², svarende til ca. 140 pladser. Valget af transportmiddel afhænger af en lang række faktorer, såsom parkeringsmuligheder og tilgængelighed for biler og cykler, kollektiv trafik og ikke mindst personernes karakteristika. I den aktuelle sammenhæng er der en række faktorer, der indikerer, at andelen af personer, der vælger bil, vil være lavt sammenlignet med andre byggerier: Størstedelen af brugerne er studerende, dvs. unge mennesker uden bil. De fleste antages at bo i København og dermed inden for cykelafstand. Antallet af parkeringspladser er lavt, og der er begrænset udbud af offentligt tilgængelige p-pladser i nærområdet. Området øst for Jagtvej hører desuden til kommunens betalingszone, hvor parkering koster 10 kr./time i dagtimerne. Den kollektive trafik får et markant løft, når Metrocityringen åbner i Der vil være to Metrostationer (Vibenshus Runddel og Skjolds Plads) inden for meter fra NBSP. Ud fra ovenstående betragtninger anslås det, at NBSP vil generere i størrelsesordenen bilture pr. dag (i de to retninger - ind og ud - tilsammen) og et noget større antal cykelture, formentlig i størrelsesordenen cykelture pr. dag i de to retninger tilsammen. Hertil kommer et antal fodgængere og kollektivrejsende. Den primære adgangsvej antages at være Jagtvej, hvor der i dag er en ÅDT på biler, jf. ovenfor. Det skønnede antal nygenererede bilture svarer derfor til en stigning på 5-10 % i ÅDT på Jagtvej. Der er god kapacitet på det pågældende sted med to kørespor i hver retning, så stigningen er ikke problematisk. Der kommer desuden et betydeligt antal nye cyklister, men der er også god kapacitet på de forholdsvis brede cykelstier. Størstedelen af biltrafikken antages at være orienteret mod nord, primært Lyngbyvej og Lersø Parkalle. Lersø Park alle har i dag en beskeden trafikbelastning med en ÅDT på køretøjer, og en mindre stigning vil ikke give anledning til trafikale problemer. Lyngbyvej er stærkt trafikeret og har allerede i dag trafikale problemer med kø kørsel i myldretiderne. Trafikken til og fra NBSP vil medføre en marginal forværring af disse forhold. På Tagensvej og Nørre Alle forventes kun marginale stigninger i trafikken. I anlægsfasen - mens der bygges på Jagtvej - kan der dog være en vis stigning i trafikken på Nørre Alle og Tagensvej af biler, der vælger at køre uden om byggeområdet. 16

17 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Globale virkninger: Der er lagt op til et CO 2 - og ressourcebesparende byggeri, som i driften vil bidrage langt mindre til klimaændringer end andre tilsvarende bygninger. Indretningen skal endvidere anspore brugerne til at benytte CO 2 -venlige transportformer. Øvrige påvirkninger forventes at være af lokal karakter 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: I bygge- og anlægsfasen vil det især dreje sig om naboer (boliger, Rigshospitalets Kollegium samt Universitetsparkens (især August Krogh Instituttets) brugere. Desuden vil det kunne øge transporttiden for en del gennemkørende trafikanter ad Jagtvej. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: I driftsfasen kan naboer forventes berørt at skyggevirkninger og den samlede visuelle effekt af bygningskomplekset. Bygningskomplekset vil i sig selv blive et markant element i byrummet omkring Jagtvej og Rådmandsgade 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: Nej - Typerne af miljøproblemer er i store træk velkendte og velbeskrevne fra andre tilsvarende byggeprojekter i byområder, og metoderne til at håndtere disse er ligeledes velkendte og velafprøvede. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: Ja, bygningskomplekset vil uundgåeligt have visuelle effekter samt skyggevirkning. Der må endvidere påregnes miljøgener i bygge- og anlægsfasen som beskrevet andetsteds i dette skema 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Påvirkningen af byrummet vil være varig. Tabet af træer i et bymæssigt bebygget område vil være varig med mindre, der plantes træer til erstatning for de fældede. Hyppig: Reversibel: Derudover forventes påvirkninger i bygge- og anlægsfasen, som alle vil være af midlertidig karakter, herunder støj fra bygge- og anlægsarbejder, støj fra trafik, emissioner fra anlægsarbejder, og midlertidig grundvandssænkning 17

18 Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Niels Bohr Science Park (NBSP) er et middelstort projekt, som skal opføres i forbindelse med Universitetsparken på indre Østerbro i Københavns Kommune. Byggeriet vil være markant i forhold til nuværende byggeri i Universitetsparken og for den øvrige nærliggende bebyggelse højden over gadeniveau vil blive 24 meter. Byggeriet opføres på Nørre Campus i København. I konkurrenceforslaget er byggeriet øst for Jagtvej m² og vest for Jagtvej m². Det forventes, at byggeriet påbegyndes i starten af Grundarealet vest for Jagtvej er m², mens grundarealet øst for Jagtvej er en del af hele Universitetsparkens grundareal. Bygherrer er Universitets- og Byggestyrelsen, mens brugeren af anlægget er Københavns Universitet. Der er udelukkende tale om en forsknings- og uddannelses institution, som vil samle fem eksisterende instituttet: Datalogisk institut, Kemisk Institut, Institut for Matematisk fag, Niels Bohr instituttet samt Institut for Naturfagenes Didaktik. De tre førstnævnte er allerede beliggende i Universitetsparken, mens Niels Bohr Instituttet er placeret ved Blegdamsvej og Institut for Naturfagenes Didaktik er placeret ved Øster Voldgade. På nuværende tidspunkt er den fremtidige brug af de bygninger, som de 5 institutter efterlader, ikke afklaret. Det forventes ikke, at det fremtidige ressourceforbrug og affaldsproduktion vil overstige det nuværende for hver af de nævnte institutter, og det samlede antal medarbejdere og studerende vil være uændret. Opførelsen kræver en ændring i plangrundlaget for at sikre Bygherrens retsgrundlag. Københavns Kommune ønsker at foretage disse ændringer. Københavns Kommune udarbejder således et kommuneplantillæg for området vest for Jagtvej (nu omfattet af lokalplan 76), hvor områdeanvendelsen ændres fra S- til O-område, samt en samlet lokalplan for området vest for Jagtvej og området øst for Jagtvej (byggefelterne A3 og A4 i lokalplan 351). Der forventes fastsat en parkeringsnorm på 1 pr. 320 m² i lokalplanen efter nærmere forhandlinger mellem Bygherren og Københavns Kommune. Bortset fra udtagelsen af byggefelterne A3 og A4 forventes ikke ændringer i lokalplan nr Miljøcenter Roskilde konstaterer, at det er positiv, at Københavns Kommune ønsker at ændre det eksisterende plangrundlag, og således sikre statens retsgrundlag og interesser i forbindelse med byggeriet. Bygge- og anlægsfasen Bygge- og anlægsfasen for byggeriet forventes af vare 2.5 år hvilket er normalt for et byggeri af dette omfang. Forbrug af vand og produktion af diverse affaldstyper og spildevand forventes at foregå efter gældende regulativer og retningslinjer allerede fastsat af bl.a. Københavns Kommune, Københavns Universitet og Statens institut for Strålehygiejne. Byggeriet forventer periodevis at kunne påvirke omgivelserne og beboelser med støj og vibrationer i en afstand op til 100 meter fra byggeriet. Det er forventeligt, at støjgrænser overskrides periodevis i forbindelse med bl.a. nedrivning og spunsning. Bygherre i samarbejde med Københavns Kommune vil sikre at minimere disse påvirkninger mest muligt og vil forsøge at informere borgerne betids inden påvirkningen påbegyndes. 18

19 Overskridelserne forventes at ske inden for de første 6. mdr. i anlægsperioden. Det kan ikke udelukkes, at der kan komme overkoncentrationer af NOx og partikler i byggeog anlægsfasen, da baggrundskoncentrationerne af disse stoffer allerede ligger tæt på eller over grænseværdierne i København. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der vil være en række påvirkninger i forbindelse med projektets bygge- og anlægsfase. Det drejer sig bl.a. om støj og vibrationer samt emission af NOx og partikler. Miljøcenter Roskilde vurderer endvidere, at disse påvirkninger ikke er væsentlige idet overskridelserne fortrinsvis forekommer periodevis i bygge- og anlægsfasen første 6 mdr. og bygherre i samarbejde med Københavns Kommune vil søge, at minimere eventuelle gener fra anlægsfasen mest mulig. Da påvirkningerne ikke er af blivende karakter, er de således ikke væsentlige i forhold til byggeriets omfang og beliggenhed samt de givne miljøforhold, der gælder for området. Driftsfasen Byggeriet forventes ikke at give generende lysreflektioner til gene for naboer eller trafik. Byggeriets højde og nærhed til beboelse kan imidlertid betyde, at der vil være skyggeeffekter for såvel et antal lejligheder på Skrivergangen som for offentlige arealer. Skyggeeffekter forventes at være størst i forår og efterår. Der forventes ikke at være overskridelser af grænseværdier for luftforurening primært forårsaget af ventilation. Håndtering af farlige kemiske stoffer specielt volatile organiske opløsningsmidler (VOC) forventes at blive sikret i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Københavns Kommune, således at grænseværdier overholdes i forhold til gældende miljølovgivning. Mængden af farlige stoffer, som vil blive håndteret i driftsfasen, forventes at være så små, at de falder udenfor risikobekendtgørelsens bestemmelse. Problemstillingen vil blive løst i en dialog mellem Københavns Kommune og Københavns Universitet. Miljøcenter Roskilde vurderer, at den forventede fysiske påvirkning fra byggeriet (refleksion og skyggevirkning) er begrænset og vurderes således ikke at være væsentlig. Derudover vurderes håndteringen af såvel luftbåren som risikobetinget påvirkning fra diverse kemiske stoffer at være tilstrækkelig, så der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af miljøet. Trafikafvikling Bygge- og anlægsfasen Det vil blive nødvendigt at foretage en række midlertidige trafikomlægninger på Jagtvej og eventuelt i kortere perioder på Rådmandsgade. I forbindelse med anlæggelsen af skywalken og tunnelen må halvdelen af Jagtvej spærres. I tilfælde af at halvdelen af kørebanen inddrages til byggeplads, vil der være 13 meter til rådighed for afvikling af trafik hvilket vurderes at være tilstrækkeligt til 3 kørespor samt en dobbeltrettet cykelsti og fortov. En sådan løsning forventes ikke at give væsentlige negative problemer for trafikafviklingen, idet der i dag er tilstrækkelig kapacitet. Det anses dog for nødvendigt at udarbejde planer for trafikafviklingen i bygge- og anlægsfasen og det anses for vigtigt at kunne varsler beboere og brugere i nærområdet. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der ikke vil væsentlige påvirkninger i forbindelse med trafikafviklingen i bygge- og anlægsfasen. Driftsfasen 19

20 I alt personer bliver tilknyttet NBSP, hvoraf ca personer forventes at være til stede dagligt. NBSP forventes at generere bilture pr. dag (sammenlagt til og fra lokalitet) samt cykelture pr. dag (sammenlagt). Dette betyder en brutto forøgelse på op til 10 % i Årsdøgnstrafik (ÅDT) på Jagtvej. Denne vurdering vurderes ikke at være problematisk, idet der er tilstrækkelig kapacitet for både biler og cykler på Jagtvej. Det forventes at en kombination af forhold bl.a. parkeringsnorm, tilstedeværelsen af egentlige parkeringspladser samt mulighed for yderligere anvendelse af kollektiv transport vil medføre en adfærdsændring hos bilister tilknyttet NBSP, således at der i en fremtidssituation vil blive genereret bilture pr. dag, hvilket vil halvere belastningen fra biltrafikken på de nævnte veje (se nedenfor). Derudover vil cykelandelen bliver stimuleret, når to af de planlagte cykelsuperstier ( passerer området på henholdsvis Jagtvej og Nørre Alle med forbindelse til Lyngbyvej, Centrum og de øvrige brokvarterer. Anvendelsen af metroen foreslås yderligere fremmet gennem etablering af gode (lys og skiltning) gangruter mellem NBST og metrostationerne. Ovenstående trafikberegningen er konservativ, idet en del af personale og studerende fra Institutterne Datalogi, Matematik og Kemi beliggende i Universitetsparken allerede i dag må forventes at bruge Jagtvej som indfaldsvej. Endvidere må det forventes at personale og studerende, der kommer nordfra (Lyngbyvej og Lersø Park Alle), og som i dag anvender Nørre Alle og Østre Alle til at nå de respektive institutter, i fremtiden vil afvikles til Jagtvej, og dermed nedsætte belastningen til Nørre og Østre Alle. Planlægning af anvendelsen af de 5 institutters nuværende bygninger pågår. Den fremtidige anvendelse er således ikke afklaret, så det er i denne screening ikke muligt at vurdere en eventuel kumulativ effekt herfra på en fremtidig trafikafvikling. Miljøcenter Roskilde vurderer, at de trafikale ændringer, forårsaget af byggeriet, ikke vil medføre væsentlige påvirkninger. Der vil ske nogle trafikale omlægninger, men disse vil ikke øge belastningen på diverse vejafsnit udover kapaciteten og det kan endvidere sandsynliggøres, trafikbelastning nedsættes på visse vejafsnit. Byggeriet har således ikke en væsentlig påvirkning på trafikafviklingen i området. Parkering I driftsfasen forventes at det samlede antal etagemeter vil udgøre ca m², hvilket på baggrund af en parkeringsnorm på 1 pr. 320 m², potentielt vil generere ca. 140 parkeringspladser, hvilket som udgangspunkt må anses for lavt. Det må tillige forventes, at det umiddelbare parkeringsbehov må forventes at stige på grund af bilister fra det nuværende Niels Bohr Institut ( m²), Institut for Naturfagenes Didaktik (500 m²) og Campus Service Nord (200 m²). Imidlertid må det forventes at bilister fra de øvrige institutter allerede i dag anvender Universitetsparken og de omkringliggende veje til parkering. På baggrund af gældende parkeringsnormer (1 pr. 100 m² - 1 pr. 320 m²) vil tilflytningen fra de tre nævnte institutter generere et potentielt parkeringsbehov på mellem 33 og 107 biler, hvilket er fuldt dækket af NBSP 140 parkeringspladser. De eksisterende byggefelter A3 og A4 er udlagt til byggeri, men den faktiske anvendelse i dag er til parkering. Der er potentielt 378 pladser på arealet men på nuværende tidspunkt er arealet kun sporadisk optaget af biler. UBST er i samarbejde med Københavns Universitetet ved at registrere de faktiske forhold i området (Universitetsparken), herunder en optælling af p-pladser og en registrering af den reelle belægningsgrad. Det forventes, at UBST fremlægger et oplæg til en samlet parkeringsstrategi til drøftelse med Københavns Kommune (oplyst af Københavns Kommune den. 17. oktober 2010). 20

21 Der er en mulighed for at behovet for parkeringspladser ikke kan imødekommes i fremtiden, især når det tages i betragtning, at der ikke er planlagt for anvendelsen af den tomme bygningsmasse i Universitetsparken efter udflytning til NBSP. I driftsperioden må påregnes en tilvænningsperiode og en eventuel adfærdsændring hos brugere af biler, således at disse trafikanter vil overgå til alternative transportformer idet det er indbygget i projektet at gøre bilisme mindre attraktivt og mere attraktivt at benytte andre transportformer og en sådan adfærdsændring vil blive imødekommet, når Metrocityringen åbner i Der vil være to Metrostationer (Vibenshus Runddel og Skjolds Plads) inden for meter afstand fra NBSP. Derudover er der allerede nu kollektive transportmuligheder i forbindelse med busdrift på hhv. Jagtvej, Nørre Alle og Tagensvej. Miljøcenter Roskilde vurderer, at der som udgangspunkt er tilstrækkelig med parkeringspladser for brugerne af NBSP. Det kan på nuværende tidspunkt ikke afklares, hvorvidt der på længere sigt vil ske en begrænsning eller et øget behov for yderligere parkeringspladser. Dermed kan der ske en påvirkning af brugerne, som stimulerer til en adfærdsændring mod øget anvendelse af kollektiv transport som kan imødekommes af etableringen af metrocityringen og den nuværende kollektive trafik i området. Overordnet set vil denne ændring være gavnlig for det overordnede miljø, og da det ligeledes er indbygget i projektets formål vurderer Miljøcenter Roskilde ikke dette som en væsentlig påvirkning. Bilag IV arter Løn og Lindetræerne som vokser på de eksisterende byggefelter A3 og A4, vil blive fældet i forbindelsen med opførelsen af byggeriet. Som udgangspunkt kan disse potentielt udgøre yngle- og rastepladser for flagermus (bilag IV). På baggrund af teoretisk vurdering samt tilsyn til lokaliteten vurderes dette ikke at være tilfælde. Bygherrer gennemfører en undersøgelse, der strækker sig ind i ynglesæsonen. Resultatet af denne undersøgelse fremsendes til VVM myndigheden. I tilfælde af, at der sker en påvirkning af flagermus, skal der efterfølgende foretages kompenserende afværgeforanstaltninger. Miljøcenter Roskilde vurderer, at projektet ikke vil påvirke bilag IV arter (flagermus) væsentligt. Sammenfattende vurderer Miljøcenter Roskilde, at projektet Niels Bohr Science Park ikke vil påvirke miljøet væsentligt, og er dermed ikke VVM pligtigt. Det er imidlertid en betingelse for denne afgørelse, at Københavns Kommune ændrer det eksisterende plangrundlag, således at statens retsgrundlag sikres og interesser tilgodeses. Dato: den 10. december 2010 Sagsbehandler Kim Michelsen 21