Bilag A Niels Bohr Science Park baggrundsoplysninger til brug for VVM-screening. VVM Myndighed. Niels Bohr Science Park.

Transkript

1 Bilag A baggrundsoplysninger til brug for VVM-screening VVM Myndighed Basis oplysninger Miljøcenter Roskilde Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet er beskrevet og illustreret i vedlagte bilag B: Vinderprojektet Navn og adresse på bygherre Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København Bygherres kontaktperson og telefonnr. Villy Breiting - tlf. nr Projektets placering Opførelse af ca m 2 nybyggeri på Nørre Campus i København. Heraf opføres ca m 2 (etape 1) øst for Jagtvej og syd for det eksisterende August Krogh Instituttet på en del af matrikel 5735, og ca m 2 (etape 2) vest for Jagtvej på matrikel 4732 og alle Udenbys Klædebo København. Projektet berører følgende kommuner Københavns Kommune Side 1 af 10

2 Oversigtskort Side 2 af 10

3 Kortbilag i målestok Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006 X Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligtigt Side 3 af 10

4 Er anlægget opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 6, december 2006: Anlæggets karakteristika: Ikke relevant X Ja, pkt. 11a Anlægsarbejder i byzone, herunder butikscentre og parkeringspladser. Hvis ja, skal der gennemføres en screening, hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVMreglerne og skal derfor ikke screenes Ja Bør Nej Tekst undersøges 1. Arealbehovet i ha: Endnu uafklaret. 2. Er der andre ejere end bygherre?: X Nej, men brugeren af anlægget vil være Københavns Universitets, Det Naturvidenskabelige Fakultet. 3. Det bebyggede areal í m2 og bygningsmasse i m3 Anslået m 2 til bebyggelse (anslået ud fra brutto etageareal for Jagtvej niveau for etape 1 og 2). Etageareal (m 2 ) Netto Brutto Etape Etape Samlet Dertil kommer: 107 m 2 intern tunnel 214 m 2 offentlig tunnel 745 m 2 cykelparkering 189 m 2 skywalk 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: Ca. 24 m i forhold til Jagtvej-niveau (6 etager over Jagtvej-niveau). Ca. 27,5 m målt fra fra laveste angivne terrænniveau i Universitetsparken. 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: X Der er tale om en forsknings- og uddannelses institution, ikke et produktionsanlæg Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: X 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: X Side 4 af 10

5 8. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: Bygge- og anlægsfasen: Der vil blive anvendt stål, aluminium, beton, glas og andre byggematerialer. Mængder er p.t. ikke kendt. Driftsfasen: Ingen særlige 9. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: X Bygge- og anlægsfasen: Der bruges byggevand i bygge- og anlægsfasen svarende til almindeligt forbrug ved byggeri. Driftsfasen: Der vil blive forbrugt vand til almindelig drift (toiletter, køkkener mv.) og rengøring. Derudover vil der blive forbrugt vand til drift af køleanlæg, samt til analyser og rengøring i laboratorier. Vandforbruget på NBSP forventes at kunne blive dækket ved den eksisterende vandforsyningskapacitet. Farligt affald: Bygge- og anlægsfasen: Der forventes ikke væsentlige mængder farligt affald fra bygge- og anlægsfasen. I det tilfælde, at der vil blive genereret farligt affald, vil det blive bortskaffet i henhold til gældende regler. Driftsfasen: Der vil blive genereret mindre mængder af farligt affald og klinisk risikoaffald fra forsknings- og undervisningslaboratorier. Typer og mængder er p.t. ikke kendte, men det forventes, at den samlede mængde vil være begrænset. Københavns Universitet har oplyst, at affald i dag håndteres som følger: kemikalieaffald - samles i kemikalierum, forsendes til KommuneKemi klinisk risikoaffald køres i containere til Amager Forbrænding dagrenovation og lignende afhentes papir og pap opsamles i containere Andet affald: Bygge- og anlægsfasen: Affald fra nedrivning af eksisterende bygninger samt overskydende jord fra jordarbejder. Mængder er p.t. ikke kendt. Overskydende jord forventes at blive kørt til deponering efter nærmere aftale med Københavns Kommune. Hvis det er forurenet, vil det blive bortskaffet i henhold til Københavns Kommunes regulativ om for forurenet jord. Driftsfasen: Der forventes følgende hovedtyper af affald: a) Laboratorieaffald fra fysiske og kemiske laboratorier, herunder farligt affald, se ovenfor b) Kontoraffald, herunder papir, emballage, IT-afffald mv. c) Kantineaffald, dvs. madrester, emballage mv. Spildevand: Bygge- og anlægsfasen: Byggevand samt sanitært spildevand fra skurvogne. Spildevandet forventes ledet til kloak Driftsfasen: Sanitært spildevand samt spildevand fra forsknings- og undervisningslaboratorier. Alle kemikalier opsamles. Isotoper udledes efter retningslinjer for Statens Institut for Strålehygiejne. Side 5 af 10

6 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: X I dialog med Københavns Kommunes miljøafdeling og Københavns Universitet vil det blive sikret, at bortskaffelse af affald og spildevand fra laboratorier mv. sker i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: X Bygge- og anlægsfasen: Det bør undersøges, om vejledende grænseværdier for støj overskrides i bygge- og anlægsfasen. I givet fald bør det undersøges, hvorvidt støjproblemerne kan afhjælpes. Hvis eventuelle støjproblemer ikke kan afhjælpes tilfredsstillende, skal der søges om dispensation fra Københavns Kommune. Driftsfasen: Bygningskomplekset forventes ikke at give anledning til overskridelser af vejledende grænseværdier for støj i driftsfasen. Der påregnes ikke installeret væsentlige støjkilder i bygningen ud over normale ventilations- og andre bygningsanlæg. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: X Bygge- og anlægsfasen: Da baggrundskoncentrationer af NO X og partikler i forvejen ligger tæt ved eller over grænseværdierne i København, vil enhver ekstra emission kunne give anledning til overskridelser. Det kan således ikke udelukkes, at der kan forekomme overkoncentrationer af NO X og partikler i bygge- og anlægsfasen. Driftsfasen: Ventilation af bygningerne i driftsfasen forventes som udgangspunk ikke at give anledninger til overskridelser af grænseværdier for luftforurening, og som udgangspunkt påregnes ingen rensning af procesventilation. Det skal dog bemærkes, at der i laboratorier og på lagre vil blive håndteret farlige kemiske stoffer og materialer, herunder en række volatile organiske opløsningsmilder (VOC) og herunder også kræftfremkaldende VOC. I dialog med Københavns Kommunes miljøafdeling og Københavns Universitet vil det blive sikret, at grænseværdier for udledning af stoffer til luften (fra stinkskabe mv.) overholdes i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. 15. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener:: X Bygge- og anlægsfasen: Det kan ikke udelukkes, at der vil kunne forekomme midlertidige vibrationsgener i bygge- og anlægsfasen, f.eks. i forbindelse med spunsning. Driftsfasen: Der forventes ikke vibrationsgener fra bygningerne i driftsfasen. Der påregnes ikke installeret væsentlige vibrationskilder i bygningen ud over normale ventilations- og andre bygningsanlæg. 16. Vil anlægget give anledning til støvgener: X Bygge- og anlægsfasen: Der kan forekomme støv ved kørsel med biler og maskiner til, fra og på arbejdsarealer i bygge- og anlægsfasen. Støvproblemer kan normalt håndteres ved sprinkling, ved hjulvaskning ved indkørsel til arbejdspladser mv. Driftsfasen: Der forventes ikke støvgener fra bygningskomplekset i driftsfasen. 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: X Bygge- og anlægsfasen: Der forventes ikke væsentlige lugtgener i bygge- og anlægsfasen. Eventuelle lugtgener vil højest være af kortvarig karakter. Driftsfasen: Der forventes som udgangspunkt ikke lugtgener fra driften af bygningerne. I dialog med Københavns Kommunes miljøafdeling og Københavns Universitet vil det blive sikret, at grænseværdier for lugt overholdes i overensstemmelse med gældende miljølovgivning. 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: X Hverken bygge- og anlægsarbejder eller det færdige bygningskompleks forventes umiddelbart at give anledning til særlige lysgener. Bygningernes højde og nærhed beboelse betyder, at der vil være skyggeeffekter for såvel et antal lejligheder som for offentligt tilgængelige arealer. Side 6 af 10

7 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: X Laboratorieaktiviteter, oplag af kemiske stoffer og materialer mv. forventes ikke umiddelbart at udgøre en risiko for påvirkning af mennesker og miljø. Mængderne af farlige stoffer, der håndteres, forventes at være så små, at de falder uden for risikobekendtgørelsens bestemmelser. Problemstillingen vil være en del af den samlede problemstilling omkring farlige stoffer og farligt affald, som skal håndteres i dialog med Københavns Kommune og Københavns Universitet. Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: X Lokalplan 351 dækkende arealet øst for Jagtvej kræver ingen ændring i anvendelsen. Lokalplan 76 dækkende arealet vest for Jagtvej kræver ændring i anvendelsen fra S til O- område. X Ja der skal udarbejdes ny lokalplan for området vest for Jagtvej, se ovenfor. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: X Ja - der skal udarbejdes kommuneplantillæg for området vest for Jagtvej. Der forventes ikke, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg vedr. nybyggeriet øst for Jagtvej. 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: X Sandsynligvis ikke bortset fra, at de parkeringspladser, der bliver nedlagt i forbindelse med opførelse af etape 1, i dag anvendes af bl.a. naboejendommen, August Krogh Instituttet. 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand: 25. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: X Nej X Nej. Området er ikke udpeget som råstofinteresseområde, og grundvandsforekomsten er vurderet område med begrænset drikkevandsinteresse (OBD). 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen: X Ja Der gælder særlige regler i planloven for planlægning inden for den i princippet 3 km brede kystnærhedszone. Planlægningsreglerne skal sikre bevarelsen af danske kyststrækninger som åbne kyststrækninger. Reglerne anvendes i praksis oftest ikke for projekter i byzoner, hvis disse ligger uden for umiddelbar tilknytning til havne- og kystområder. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: X Nej, men et antal træer vil skulle fældes for at give plads til nye bygninger. Det gælder bl.a. træerne på den nuværende p-plads ved Universitetsparken, hvor etape 1 af bygningskomplekset vil blive opført. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker: X Nej 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: X Nej 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: X Projektet vil ikke berøre internationale (Natura 2000-områder) eller nationale beskyttelsesområder. Projektet vil eventuelt berøre flagermus, der er opført på bilag IV i EU's habitatdirektiv, idet fældning af træer på den eksisterende parkeringsplads muligvis kan reducere flagermusenes rastemuligheder. Påvirkningen vil dog formentlig være begrænset, evt. ubetydelig, idet træerne (især løn og lind) formentlig er for unge til at udgøre gode rastepladser for flagermus i dag. Øvrige bilag IV-arter forventes ikke berørt af projektet. Projektet forventes ikke umiddelbart at påvirke rødlistede arter. Det skal dog bemærkes, at der undertiden er fanget både sjældne og rødlistede natsværmere på taget af det nærliggende Zoologisk Museum. Der er dog formodentlig tale om omstrejfende individer. Side 7 af 10

8 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevand: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): X Overfladevand: Projektet forventes ikke at påvirke overfladevand. Grundvand: Der vil eventuelt være behov for midlertidig grundvandssænkning i bygge- og anlægsfasen. Det primære grundvandsspejl ligger omkring 7 10 under terræn i området. Det kan ud fra tilgængelige oplysninger på GEUS database og andre kilder ikke udelukkes, at der kan forekomme højereliggende sandlommer med sekundære grundvandsforekomster i området. Naturområder: Beskyttede naturtyper forventes ikke berørt. Boligområder: Boligområder og andre støjfølsomme områder vil eventuelt blive berørt af støj og støv i bygge- og anlægsfasen. Boligområder forventes ikke væsentligt berørt af støj, støv eller luftforurening i driftsfasen. 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: X De nærmeste boliger er etageboligbyggeri på Jagtvej (heriblandt Fogedgården), og i Rådmandsgade samt Rigshospitalets Kollegium på hjørnet af Jagtvej og Tagensvej. 33. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk: Kulturelle landskabstræk: Arkæologiske værdier/landskabstræk: Æstetiske landskabstræk: Geologiske landskabstræk: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning Bygningskomplekset forventes ikke at påvirke historiske, kulturelle eller geologiske landskabstræk i væsentlig grad. Bygningskomplekset forventes at komme til at udgøre et væsentligt æstetisk positivt element i det lokale byrum. Der vil dog også være negative konsekvenser i form af et mere lukket gaderum på Jagtvej eller skyggevirkninger og eventuel skabelse af turbulens, som vil påvirke den samlede oplevelse af byrummet. Den 5-etages boligbebyggelse Fogedgården, der er tegnet af arkitekt Kai Fisker og opført i 1943, er udpeget som bevaringsværdigt. Fogedgården vil få etape 1-bygningen som genbo mod sydøst. Oplevelsen af Fogedgården som et markant arkitektonisk udtryk i bybilledet, vil set fra Jagtvej sandsynligvis blive påvirket i nogen grad af det nye byggeris dimensioner. Side 8 af 10

9 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar over for den forventede miljøpåvirkning: X Trafikale forhold: Bygge- og anlægsfasen: Det forventes, at det vil blive nødvendigt med midlertidige trafikomlægninger i dele af bygge- og anlægsfasen. Omfanget er uafklaret. Driftsfasen: Den samlede mertrafik (alle transportformer) til og fra området som følge af områdets øgede bygningskapacitet forventes at bidrage betydeligt til trafikken i lokalområdet. Ændret trafik og ændrede adgangsforhold og ændrede parkeringsforhold vil samlet påvirke trafikken i lokalområdet. Der bør laves en samlet plan trafikplan for området. Trafikken vil også blive påvirket i bygge- og anlægsfasen. Dels vil der være kørsel med materialer og maskinel, og dels vil bygge- og anlægsarbejderne kunne skabe hindringer for trafikken, f.eks. ved at arbejdspladser berører veje, cykelstier og fortove, og dels i forbindelse med etablering af tunnel under og skywalk over Jagtvej. Der bør derfor også udarbejdes planer for trafikafviklingen i bygge- og anlægsfaserne for etape 1 og 2. Der foreligger ikke oplysninger om forventede biltrafikmængder, men det er indbygget i projektet at gøre det mindre attraktivt at benytte bil og mere attraktivt at benytte andre transportformer. Således er p-pladskravet sat til 1/320 m 2 etageareal mod normalt 1/100 m 2. Der vil ikke blive oprettet nye p-pladser i etape 1, og en større eksisterende p-plads ved Jagtvej vil blive nedlagt. Det forudsættes, at resterende eksisterende p-pladser for Universitetsparken skal benyttes med indkørsel fra Jagtvej. I etape 2 og en foreslået senere etape 3 vil der blive etableret et ikke specificeret antal p- pladser med indkørsel fra Rådmandsgade. Der vil blive etableret et større, men ikke specificeret antal cykelparkeringspladser. NBSP, især indgangen fra Rådmandsgade, kommer til at ligge tæt på Skjold Plads Station for den kommende Metro Cityring. Støj: Der er en række støjfølsomme arealanvendelser i naboområderne til projektområdet. Disse kan blive udsat for støj i bygge- og anlægsfasen, se ovenfor. 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i område, der sammen med X Den samlede bygningsmasse og kapacitet i området vil blive øget, hvilket vil præge det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): bybilledet i lokalområdet. Det vil også betyde flere arbejdspladser i området, idet de frigjorte bygningskomplekser, H.C. Ørsteds Instituttet og Datalogisk Institut forventes at skulle benyttes til andre formål. 36. Er der andre kumulative forhold? X Trafik, se ovenfor. Derudover ingen særlige. 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: Globale virkninger: Der er lagt op til et CO 2 - og ressourcebesparende byggeri, som i driften vil bidrage langt mindre til klimaændringer end andre tilsvarende bygninger. Indretningen skal endvidere anspore brugerne til at benytte CO 2 -venlige transportformer. Øvrige påvirkninger forventes at være af lokal karakter. Side 9 af 10

10 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: I bygge- og anlægsfasen vil det især dreje sig om naboer (boliger, Rigshospitalets Kollegium samt Universitetsparkens (især August Krogh Instituttets) brugere. Desuden vil det kunne øge transporttiden for en del gennemkørende trafikanter ad Jagtvej. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunen/mc s område: X I driftsfasen kan naboer forventes berørt at skyggevirkninger og den samlede visuelle effekt af bygningskomplekset. 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande: X 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: X Bygningskomplekset vil i sig selv blive et markant element i byrummet omkring Jagtvej og Rådmandsgade. Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: X Nej Typerne af miljøproblemer er i store træk velkendte og velbeskrevne fra andre tilsvarende byggeprojekter i byområder, og metoderne til at håndtere disse er ligeledes velkendte og velafprøvede. 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: X Ja, bygningskomplekset vil uundgåeligt have visuelle effekter samt skyggevirkning. 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Der må endvidere påregnes miljøgener i bygge- og anlægsfasen som beskrevet andetsteds i dette skema. Påvirkningen af byrummet vil være varig. Tabet af træer i et bymæssigt bebygget område vil være varig med mindre, der plantes træer til erstatning for de fældede. Derudover forventes påvirkninger i bygge- og anlægsfasen, som alle vil være af midlertidig karakter, herunder støj fra bygge- og anlægsarbejder, støj fra trafik, emissioner fra anlægsarbejder, og midlertidig grundvandssænkning Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligtigt: Dato: Sagsbehandler: Side 10 af 10