1600 København Pordic. p.t. tlf.: (Iddan, D.N. Arava Israel)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1600 København 22590 Pordic. p.t. tlf.: +972.527887270 (Iddan, D.N. Arava 86840 Israel)"

Transkript

1 Civilstyrelsen Johny Noer Gyldenløvsgade 11 Quére 4, Batard 1600 København Pordic Danmark Frankrig Emne: Ansøgning om fri proces p.t. tlf.: (Iddan, D.N. Arava Israel) Givat Hazeva, Hermed tillader jeg mig at ansøge om fri proces i den her omtalte sag, der i medfør af retsplejeloven 329 (og som det fremgår af min fremstilling) tør være at betragte som af både 'principiel karakter og offentlig interesse' (se REDEGØRELSE NR.1). Det er således min agt i min egenskab af dansk statsborger, Johny Noer, EU-registreret adresse: Quéré 4, BATARD, Pordic, Frankrig, at sagsøge Danmarks kirkeminister, Manu Sareen, Kirkeministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1015 København K for - i egenskab af sit høje embede - mandag d. 18. januar kl. 17:35, 2012, ved offentliggørelsen af det kirkeministerielle dokument: 'Høring om lovforslag om vielse af par af samme køn' at planlægge, iværksætte og dermed søge at gennemføre et projekt, der er i strid med grundlovens 4 om 'statens forpligtelse til at understøtte den evangelisk-lutherske kirke'... (Henvisning til redegørelse nr.2: 'GRUNDLOVSSTRIDIGT'). Lovforslaget er en overtrædelse af grundlovens 4 ved tydeligt at bevidne sin hensigt i 'Bemærkninger til Lovforslaget' (Dok. 2071/12), at det er 1. (citat): 'en delvis udmøntning af regeringsgrundlagets punkter om seksuel ligestilling' (med en tydelig henvisning til, at... citat): 'parrene kan blive gift i kirken - uanset seksuel orientering'. 2. (senere præciseret ved formuleringen... citat): 'at to personer af samme køn får mulighed for at indgå ægteskab - kirkeligt' - 3. (og understreget ved erklæringen at... citat): 'den nuværende lovs mulighed for kirkelig vielse ikke finder anvendelse for det registrerede partnerskab'. Yderligere anføres her at lovforslaget er en overtrædelse af grundlovens 4 ved som sit hovedformål at sigte på indførelsen af et kirkeligt ritual for vielse af homoseksuelle par - 1. hvilket fremdeles bevidnes ved den bestemmelse, at (citat): 'præster får ret til at undlade at vie to personer af samme køn' - 2. 'samt (citat): 'Ministeren for ligestilling og kirke har drøftet spørgsmålet om supplerende ritualer med biskoppen - 3. 'samt betoningen af, at 'intet menighedsråd eller nogen præst har ret til at blokere anvendelsen af den lokale sognekirke til brug for vielse af personer af samme køn!' Det kontroversielle lovforslag er yderligere i sin krænkelse af Den evangelisk-lutherske Kirkes bekendelsesskrifter en forulempelse af grundlovens 6 (der forpligter dronningen til 'at høre til den evangelisk-lutherske kirke'.) Jeg henviser i den forbindelse til grundlovens 13 (om dronningens fredhellighed) og til Ministeransvarlighedsloven 4 (der indbefatter andre implicerede ministre). 1

2 Tillad mig som en begrundelse for min ansøgning om fri proces i følgende tre punkter og den efterfølgende redegørelse at forklare mit ærinde: 1. Kirkeministerens kontroversielle lovforslag er i hele sin hensigt i dyb uoverensstemmelse med den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesskrifter, som de aktuelt foreligger på latin og tysk og i dansk oversættelse (ANIS 2011). Disse er iflg. Chr. V's Danske Lov: Bibelen, de oldkirkelige symboler, Confessio Augustana invariata af 1530 samt Luthers lille katekismus. Lovforslaget er i sit dokumenterede motiv i uforligelig modstrid med Bekendelsesskrifterne: 1. Symbolum Romanum (om Skabelsen); 2. Symbolum Nicano Constantinopolitianum (om dommen); 3. Symbolum Calcedonense (om synden); 4. Athanasianum (om 'regnskabets dag') Confessio Augustana art. 2; art. 12 og art 3 (om syndens, omvendelsens og inkarnationens betydning) og Luthers lille Katekismus (der definerer ordet 'ægteskab'). (Overtrædelsernes art præciseres i Redegørelse nr.4: 'OVERTRÆDELSE AF BEKENDELSESSKRIFTER'.) 2. Kirkeministerens lovforslag er i sit dybeste formål tillige en forulempelse af dronningens binding til bekendelsesgrundlaget, sådan som det anføres i grundlovens 6, der forpligter dronningen til den evangelisk-lutherske lære. a) Jeg henviser i den forbindelse til, at lovforslaget sigter på kongelig resolution, hvilket ved en givet overtrædelse af ministeransvarlighedsloven 4 (om ansvar 'for en af dronningen underskrevet beslutning) kan føre til, at ikke kun kirkeministeren (som medunderskriver) men også andre ministre, 'der på anden måde har medvirket (ikke kun til beslutningens endelige VEDTAGELSE men): til beslutningens aktuelle TILBLIVELSE', drages til ansvar. 3. Jeg henviser i samme forbindelse yderligere til, at den nødvendige indstilling af forslaget til kongelig resolution (af et så læreafvigende bekendelsesmæssigt forbindende dokument) kunne udgøre en krænkelse af grundlovens 13 (om dronningens 'fredhellighed'... et oldnordisk begreb, der ved dette lovforslag pludselig - hvor monarkens trosbekendelse (åbenlyst, af statens minister) antastes - får en sjælden, retsteologisk betydning). "Det er kun den afskyelige 'legen' kristendom," forklarer Søren Kierkegaard, "der (forræderisk mod Det Nye Testamente) også gør sig skyldig i det forræderi mod kongen, at ville bringe hans kongelige værdighed og alvor i et forkert lys" (Øjeblikket nr.2, 1855). Om disse tre punkter tillader jeg mig i det følgende at give en så kort, klar og udtømmende forklaring som muligt. Samtidig gør jeg opmærksom på, at den aktuelle høring af lovforslaget udløber d. 22. febr. 2012, og at loven (må Gud forbyde det) træder i kraft d. 15. juni Som De af min ansøgning kan se, har jeg brug for især juridisk hjælp for at kunne fremlægge denne sag korrekt. I håb om Deres positive respons Med venlig hilsen J o h n y N o e r 2

3 v. Johny Noer REDEGØRELSER i forbindelse med ansøgning om fri proces i sag vedrørende lovforslag fremsat af Kirkeminister, Manu Sareen Indhold: 1. Principielle, offentlige, retlige og personlige interesser (s. 2-4) 2. Grundlovsstridigt (s. 4) 3. Ministeren sidste ankeinstans? (s. 5-6) 4. Overtrædelse af bekendelsesskrifter (s. 6-11) 3

4 REDEGØRELSE NR. 1 SAGENS PRINCIPIELLE, OFFENTLIGE, RETLIGE OG PERSONLIGE INTERESSER 1. Hvad angår sagens principielle karakter henviser jeg til grundlovens 66: "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov'. Eftersom denne såkaldte 'løfteparagraf' har ventet på sin indfrielse siden 1849 (og folkekirken stadig ikke har en egen forfatning), er kirkeministerens lovforslag, der med henblik på kirkens bekendelse drejer sig om en (hvad man i retsteologien kalder): substantiel læreafvigelse ) ja, et angreb på selve livsnerven i den evangelisk-lutherske kirke en højaktuel, relevant sag for domstolen. 2. Vedrørende sagens offentlige interesse henviser jeg til et lignende forhold om 'indførelsen af et nyt kirkeligt ritual', der for en snes år siden vakte betydelig opmærksomhed i Norge. Her endte sagen ved højesteret d. 9. april 1987 (Rt. s. 473) samt førte til, at procesfuldmægtig, advokat Jens Edvin Andreassen udgav værket: "Konge, rigsrike og lokalmenighed' (om forfatningsretlige spørgsmål indenfor den norske kirke, særlig i konfessionnelle og rituelle spørgsmål... universit. forl. Oslo, 1989, ISBN ). Vedrørende sagens samfundsmæssige interesse gør kirkeministeren sig skyldig i en så afgørende tilsidesættelse af den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesgrundlag, at en fjerdedel af de præster, der betjener landets 2354 folkekirker, vil nægte at følge indholdet af kirkeministerens forslag og mere end et halvt hundrede præster anser lovforslaget som en dokumenteret vranglære og vil forlade kirken på grund af deres samvittighedsbinding til præsteløftet, hvis indhold blev fastsat ved kgl. Resolution af 27. august Hvis vi ved kongelig forordning er forpligtede til at opfylde fordringen om i vor forkyndelse at være i overensstemmelse med det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag, hævder de, da må kirkens minister (som lovgiver i kirkelige anliggender) være underlagt samme forordning. Sagens samfundsmæssige interesse har jeg i et brev til kirkeministeren af 15. januar 2012 påpeget ved at gøre opmærksom på den ulykke, der ligger i den splittelse af kirken, som ministerens lovforslag kan forårsage. Jeg henviser bl.a. til Lisbeth Christoffersens (Ph.d. Roskilde Universitet) artikel om Dansk Religionsret, ( Samf. vid. p.d. religiøse, jurist. og økon. forl. 2001, side 37)hvori kirken i grundlovens kapitel 1 identificeres som én af samfundets fire hjørnesten ( 1 territoriet, 2 monarkiet, 3 magtens tredeling, 4 folkekirken). I mit brev til ministeren har jeg anmodet om, at folketinget omhyggeligt informeres om faren ved, at denne hjørnesten splittes. På trods af gentagen henvendelse, har jeg endnu ikke modtaget svar og ser p.t. ingen anden udvej end at søge om fri proces for at opnå rettens bedømmelse. 3. Vedrørende sagens retlige interesse henviser jeg til, at Højesteret i august 1996 gav en mindre gruppe danskere ret til at sagsøge daværende statsminister Poul 4

5 Nyrup Rasmussen for grundlovsbrud om Maastricht-traktaten. Sagsøgerne havde dengang samme begrundelse som jeg: 'En væsentlig interesse i at få deres påstande prøvet ved domstolen på grund af traktatens (her: 'lovforslagets) generelle og indgribende karakter'. 4. Så vidt angår min personlige interesse i sagen har jeg d. 15. september 2010 udgivet bogen 'Folkekirken og vielse af homoseksuelle' (forlaget Scandinavia, Kbh.) I sommeren samme år skrev jeg 21 breve, som blev journaliseret i Kirkeministeriet og sendt videre til det ministerielle udvalg, der på det tidspunkt arbejdede med sagen. I efteråret 2010 sendte jeg under den landsomfattende, kirkelige høring fem løbende numre af tidsskriftet 'Øjeblikket' (som jeg udgav med dette nu aktuelle lovforslag' for øje) til samtlige danske menighedsråd og deres præster og til 6000 underskrivere af en protest, som i den periode blev afleveret til daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech. a) D. 14. september 2010 indsendte jeg en klage til biskoppen i Helsingør, Lise- Lotte Rebel over en artikel skrevet af stiftets teologiske konsulent, sognepræst Jørgen Demant, Kgs. Lyngby, der i tidsskriftet 'Kritisk Forum for Praktisk Teologi Nr.120 hævder, at Kristus (v. 'Søren og Peters bryllup') inkarnerer sig i ritualet for den homofile vielse, hvilket i manges øjne er i åbenlys modstrid med Den Augsburgske Bekendelse artikel 3, stk. 1-2 om Guds Søns inkarnation. Klagen blev afvist, men i et brev til Kirkeministeriet d. 15. januar 2012 anmoder jeg om, at den bliver genoptaget. Med hensyn til dette punkt henviser jeg til vedlagte forklaring: (Henvisning til redegørelse nr.3: ER MINISTEREN SIDSTE ANKEINSTANS? b) Personligt er jeg en af initiativtagerne til bevægelsen 'Unge Kristne', som i '70'erne indtog en aktiv holdning omkring lignende lovforslag, og er i den forbindelse én af de tre forfattere til debatbogen 'Den lille Hvide', som behandler samme emne, samt var én af lederne for det daværende hjælpecenter 'Soli Deo Gloria', i København. For tiden er jeg med min familie virksom i et fredsbevarende hjælpearbejde med base i Negev, syd for Dødehavet. (Min registeradresse er som nævnt i Frankrig; hvis dette viser sig at være en hindring for at imødekomme min ansøgning, beder jeg Dem oplyse mig derom, og jeg vil da straks ændre dette forhold. Vedr. min økonomiske stilling er jeg skattepligtig i DK, og kan dermed dokumentere, at jeg ikke indtægtsmæssigt overstiger nogen angiven begrænsning for min ansøgning. c) Med henblik på min personlige interesse i at få denne sag afklaret, bør jeg (af hensyn til den anspændte situation) forklare, at jeg i min bog Folkekirken og vielse af homoseksuelle, betoner Kristi kærlighed til synderen! Jeg citerer Jesu ord til den fortvivlede: Heller ikke Jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere (Johs. 8:11) og understreger i den forbindelse, at Han, der den dag udtalte disse befrielsesord på Tempelpladsen i Jerusalem, kaster ikke med sten (s.111). Det er mig derfor magtpåliggende, at erklære, at jeg med denne skrivelse ikke kaster med sten efter mine homoseksuelle 5

6 medborgere. Mit ærinde er, at præcisere, at der gælder andre regler for deres vielse i kirken end dem, som er gældende på rådhuset. REDEGØRELSE NR. 2 GRUNDLOVSSTRIDIGT Vedrørende den juridiske baggrund for det grundlovsstridige i kirkeministerens lovforslag tillader jeg mig at anføre følgende tre konklusioner med henblik på grundloven Efter i 150 dage at have overvejet spørgsmålet om kirkelige homovielser udtalte kirkeministeriets udvalg i rapporten om Folkekirken og registreret partnerskab af 15. sept bl.a.: Folketingets adgang til at vedtage love om kirkelige anliggender er begrænset af udtrykkelige grundlovsbestemmelser (som f.eks. grundlovens 4, der fastslår, at det er den evangelisk-lutherske kirke, der er den danske folkekirke.) Udvalget konkluderer: Den bestemmelse har den konsekvens, at folketinget ikke kan lovgive om folkekirkens forhold på en måde, der er i strid med den grundlæggende evangelisk-lutherske bekendelse. 2. Professor i retsvidenskab og folketingets ombudsmand fra , Hans Gammeltoft-Hansen konkluderer: Den danske folkekirke kan ikke retligt gestaltes eller reguleres på en måde, der strider mod det system af kirkelige opfattelser, regler og begreber, som indgår i den evangelisk-lutherske kirke. Noget sådant ville simpelthen være i strid med grundloven. Ifølge grundlovens 4 er denne væsentlige og gennemgribende betydning ikke til at komme uden om (Kristeligt Dagblad fra 28. juni 1991, kronik). 3. Daværende departementschef i kirkeministeriet Preben Espersen konkluderer: Grundlovsbestemmelsen ( 4) må opfattes som en generalklausul, der påbyder, at folketing og kirkeministerium skal tage skyldigt hensyn til indholdet af den evangelisk-lutherske bekendelse (Kristeligt Dagblad 25. april 1991, kronik) 4. Sognepræst og tidl. Folketingsmedlem, Flemming Kofoed Svendsen, konkluderer: Grundlovsfædrene sagde ikke, at folkeflertallets kirke skulle understøttes af staten; meningen var at overføre den historisk-retligt bestående kirke med dens bekendelsesskrifter! (foredr. I Selsk. F. kirkeret, 10. sept. 1990) Kirkeministeren har ved sit lovforslag om kirkelig vielse af par af samme køn ikke respekteret kirkens åndelige fundament og har dermed gjort sig skyldig i at bryde grundlovens 4. 6

7 REDEGØRELSE NR.3 ER MINISTEREN SIDSTE ANKEINSTANS? tillæg til punkt 4a min personlige interesse. Hvad angår min personlige interesse i sagen, henviser jeg til den uretfærdige sagsbehandling, som jeg personligt har oplevet vedrørende en klage, som jeg d. 14. sept sendte til biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør, over en artikel, som i det 120. nummer (juni 2010) i tidsskriftet Kritisk Forum for Praktisk Teologi var skrevet af den teologiske konsulent for Helsingør Stift, sognepræst Jørgen Demant, Kgs. Lyngby. I denne artikel erklærede forfatteren, at Guds tilstedeværelse i bryllupsritualet for det homoseksuelle par, Søren og Peter, er så nærværende, at Den Treenige Gud inkarnerer sig (overskrift: Inkarnationens gentagelse ) i det homoseksuelle brudekys. På trods af min omhyggelige dokumentation (som jeg nu finder, har en mere generel betydning) afviste samtlige instanser: præst, provst, biskop og til sidst kirkeminister, klagen uden anden begrundelse end denne ene: Der er muligvis tale om en fejlagtig indlæsning af Deres synspunkter i Jørgen Demants artikel (Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, dok. nr /10). Mine såkaldt fejlagtige indlæsninger drejer sig om følgende fire påstande i præstens artikel: 1. Den trinitariske velsignelse er (citat): en inkarnatorisk bevægelse, hvor parret (Søren og Peter) indsættes som bærere af Guds velsignelse (side 65). 2. Ved vielsesritualet (ved Søren og Peters bryllup) bliver (citat): Menigheden vidne til inkarnationsunderet (side 66) 3. Præstens håndpålæggelse (ved Søren og Peters bryllup) er (citat): En solidaritetserklæring, der indebærer Guds medleven og støtte til de to mennesker, der har givet sig til hinanden (side 67). 4. Ved Peter og Sørens bryllup er (citat): kysset måske det stærkeste udtryk for inkarnationens teologi (side 68) for (citat): Ligesom Gud forbandt sig med verden i Kristus, sådan kan mennesker i den erotiske hengivelse forbinde sig med hinanden (side 69). Artiklens forfatter udtaler ved en høring 21. sept at han (på trods af brudeparrets mandsnavne) ikke henviser til homovielser men kun til vielsen. I kirkeministerens afvisning (efter at jeg i en supplerende henvendelse dok. nr /10 af 4. nov har gjort opmærksom på, at det omtalte tidsskrift udelukkende var sendt på gaden som (citat): et bidrag til den aktuelle debat om vielse af homoseksuelle (forord side 2), antyder ministeren for første gang, at der muligvis er sket 7

8 en fejlindlæsning (Dok.nr /10). Altså at grunden til at afvise klagen slet ikke var påviselig! Ministeren slutter imidlertid med at betone, at hun er sidste ankeinstans, og at hun ikke agter at gøre mere ved denne sag. Mit spørgsmål er derfor følgende: Er ministeren sidste ankeinstans? Jeg anmoder om fri proces til at lade domstolen afgøre denne sag om den blasfemiske lære, der (vedr. Guds tilstedeværelse i ritualet for kirkelige velsignelser af par af samme køn) anes bag Helsingør-teologernes inspiration til bl.a. det aktuelle lovforslag. På mine egne og mine medborgeres vegne anmoder jeg om, at der ved domstolen må gives mulighed for, at denne himmelråbende uretfærdighed i den offentlige sagsbehandling vedr. præsters, bispers og ministres kollisionskurs med folkekirkens bekendelsesgrundlag må blive afsløret og bragt til ophør. Deri har jeg som her anført en personlig interesse, idet jeg nu finder, at de fire angivne påstande fra præstens artikel bør fremføres som et generelt udtryk for den teologi, der lurer bag kirkeministerens lovforslag om indførelsen af et ritual for kirkelige homovielser. REDEGØRELSE NR. 4: OVERTRÆDELSE AF BEKENDELSESSKRIFTER 1. CONFESSIO AUGUSTANA Den 21. januar 1530 indkaldte Karl V fyrster og stænder til en rigsdag i Augsburg med påbuddet: I skal gøre rede for jeres tro! Få måneder efter fremlagde de reformerte teologer deres forsvarsskrift. (Luther, der var fredløs, kunne ikke deltage). Dette var begyndelsen til Confessio Augustana, som i dag er et hovedbekendelsesskrift i Den Danske Folkekirke. I 1555 blev det et grundlag for Augsburger-religionsfreden fik det kirkeretlig gyldighed for de kirker, som tilsluttede sig konkordieformlen (sidste lutherske bekendelsesskrift). For Danmarks vedkommende præciseres CA s karakter af bekendelsesskrift såvel i Kongeloven som i Chr. V s Danske Lov. Da grundloven ingen ændring har foretaget med hensyn til kirkens bekendelse, gælder dette stadig! Når Den Augsburgske Bekendelse omtales i sagen om homofile vielser i kirken, er hensigten den samme som i 1530: at disse ting, efter at det, som på begge sider er behandlet forkert ud fra Skrifterne, er blevet korrigeret og ført tilbage til den ene udelte sandhed, så kan for fremtiden én, ren og sand religion bevares af os! Vor appel i denne store og alvorlige sag fastholder vi stadig og har ikke til hensigt og kan heller ikke frafalde den, med mindre sagen bliver hørt og ført tilbage til kristelig enighed (CA s fortale). * 8

9 a) SYND ER SYND I Den Augsburgske Bekendelse hedder det, at siden Adams fald fødes alle mennesker, som er forplantet på en naturlig måde, med synd, det vil sige: Uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær; denne sygdom eller last, betones det, er virkelig synd (art. 2, stk. 1-2). Dette udsagn stemmer overens med Bibelens lære, hvor der i beretningen om Sodomas undergang fortælles, at byens indbyggere råbte til Abrahams slægtning, Lot: Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem! (1. Mose 19:5). Om det homofile forhold i Sodoma forklarer Skriften: Herren sagde: Der lyder et højt skrig fra Sodoma; deres synd er meget stor! (1. Mose 18:20). Apostlene forklarer i Ny Testamente, at når det homofile begær optændes, er både mænd og kvinder hengivet til vanærende lidenskaber ja, til et uværdigt sind, så de gør det, der er usømmeligt (Rom. 1:26-28). Disse skriftudsagn bekræftes af Jesus i Ny Testamente, hvor Han erklærer: Da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle (Luk. 17:29). Kirkeministerens lovforslag om vielse af homoseksuelle par i kirken og dermed velsignelse af deres samliv fjerner sig totalt fra det centrale punkt i kirkens bekendelse og Skriftens lære (om det begær, der er virkelig synd ). b) OMVENDELSENS NØDVENDIGHED I Den Augsburgske Bekendelse hedder det fremdeles, at faldne kan opnå syndernes forladelse til enhver tid, når de omvender sig (Art. 12, stk. 1). Dette samstemmer med apostelens lære, når han siger: I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede (Ef. 4:22). Eftersom Guds lov kan føre syndere til omvendelse, hedder det: Loven er bestemt for forbrydere dem, der slår deres far og mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd, der ligger i med mænd og hvad ellers strider mod den sunde lære (1. Tim. 1:8-11). Baggrunden for et pålæg (i forbindelse med en betydelig, læremæssig overtrædelse ved et lovforslag, der befordrer velsignelse og kirkelig sammensmedning af det homofile samliv) er her til stede og bør ikke kunne fejes ind under gulvtæppet 9

10 c) OM INKARNATIONEN Den Augsburgske Bekendelse lærer yderligere, at Guds Søn har antaget menneskelig natur i den salige jomfru Marias moderskød. Bekendelsen forklarer, at de to naturer er uadskilleligt forenet i personens enhed: Én Kristus som virkelig har lidt, er korsfæstet, død og begravet, for at Han kunne forsone Faderen med os og være et offer for alle menneskenes syndige handlinger og helliggøre dem, der tror på Ham ja, forsvare dem mod djævelen og syndens magt (Artikel 3, stk. 2-3, 5-6). Dette stemmer overens med apostelens ord, som siger, at dem, som Gud forud har kendt, har Han også forudbestemt til at formes (gl. oversættelse: ligedannes ) efter Sin Søns billede (Rom. 8:29). Ny Testamente lærer, at Byerne Sodoma og Gomorra dømte Gud til undergang og lagde dem i aske og gjorde dem dermed til et advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende slægter (2. Pet. 2:6). Hvis udtrykket domstolene bør ikke være andet end lovens mund (Montesquieu Lovens ånd 1770, 1998) er sandt, bør da ikke denne mund tale tydeligt i en sag, hvoraf det tydeligt fremgår, at den danske folkekirkes bekendelsesgrundlag (med henblik på læren om inkarnationen ) bliver tilsidesat ( 4 i lov nr. 336 af 14. maj 1992)? d) OM ÆGTEFOLK I Luthers lille katekismus, der er en del af Den Danske Folkekirkes bekendelse, tales om de ti bud. Det sjette bud lyder således: Du må ikke bryde ægteskabet. Luther fortolker myndigt: Det vil sige at vi lever rent og kysk i ord og gerning og som ægtefolk elsker og ærer hinanden. Bekendelsens latinske tekst anvender betegnelsen suam conjugem om ordet ægtefolk og henleder dermed opmærksomheden på Jesu forklaring af udtrykket conjugem (sammenføje). Har I ikke læst, spørger Jesus, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og binde sig til sin hustru hvad altså Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille (Matt. 19:5-7). Ifølge det givne vielsesritual skal præsten afsluttende forkynde det viede par at være (rette) ægtefolk. I kirken sker denne forkyndelse for Guds og menneskers åsyn! Hvis ritualet for en vielse af homoseksuelle indeholder udtrykket ægtefolk, vil præsten kunne anfægtes af samvittighedskvaler ved at skulle forkynde denne sammenføjning som værende i overensstemmelse med Jesu lære og hvis ordet ægtefolk erstattes med et andet udtryk, er det i modstrid med Luthers katekismus og dermed kirkens bekendelse. 10

11 Ved at anmode kirkens biskopper om at udfærdige et supplerende vielsesritual for det homoseksuelle bryllup, belaster kirkeministeren kirken med en sag, som er både anfægtende for samvittigheden og i strid med bekendelsen. 2. BEKENDELSESSKRIFTET: SYMBOLUM ROMANUM DET NATURLIGE OG DET NATURSTRIDIGE Allerede den oldkirkelige bekendelse, Symbolum Romanum, erklærer: Jeg tror på Gud, Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber. og vedkender sig derved Bibelens skabelsesberetning, hvori det hedder: Gud skabte mennesket i Sit billede, i Guds billede skabte Han det, som mand og kvinde skabte Han dem velsignede dem og sagde: Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden (1. Mose 1:27-28). Jesus henviste til dette sted i Skriften, når Han siger: Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde. Han konkluderer: Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød (Matt. 19:4-5) hvilket alt sammen bevidner, hvorledes det naturlige mand-kvinde forhold fremhæves af både Skrift og bekendelse. Apostelen i Ny Testamente omtaler det homofile samliv med ordene: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente (Rom. 1:26-27). Kirkeministerens lovforslag lægger på baggrund af disse Skriftens og bekendelsens vidnesbyrd op til et truende skisma, der i omfang og styrke vil forstyrre den offentlige orden ( 67 Gr.) Der hersker med henblik på forslaget om den kirkelige velsignelse af det homofile samliv et skæbnesvangert misforhold mellem dets overfladiske mediebevågenhed og dets manglende teologiske substans, især hvad angår forholdet til Guds naturlige skaberværk. 3. BEKENDELSESSKRIFTET SYMBOLUM NICAENO-CONSTANTINOPOLITANUM PÅDRAGER SIG STRAF Desuden hedder det i Symbolum Nicaeno-Constantinopolitanum (som tillige er en del af middelalderkirkens liturgi): Jeg tror på Jesus Kristus, at Han skal komme igen for at dømme levende og døde 11

12 Om dommen siger apostelen (vedrørende det aktuelle emne): Mænd lever skamløst med mænd og pådrager sig derved straf (Rom. 1:27). Kirkeministerens lovforslag er af den grund at betragte som hæresi (kættersk) i ordets egentlige betydning. Den græske betegnelse betyder valg og antyder en form for selvbestaltet lære. Lovforslaget, der må anses som et ildevarslende indgreb i kirkens indre anliggender, hviler ikke på nogen kirkelig konsens og er således dybt afvigende fra både Skrift og bekendelse. Lovforslaget benægter i sin egenskab af legalisering, at det homofile samliv er skamløst og ( set ud fra kirkens bekendelsesgrundlag) indebærer straf. 4. BEKENDELSESSKRIFTET: SYMBOLUM CHALCEDONENSE AFSTANDTAGEN FRA SYND I Symbolum Chalcedonense hedder det: Vi bekender den ene og samme Søn, i alle ting ligesom vi, dog uden synd. hvilket stemmer overens med Ny Testamentes lære, som siger: Vi har en ypperstepræst, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd (Hebr. 4:15). Hvad følger nu heraf? spørger apostelen, skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! (Rom. 6:1) Derfor lærer Ny Testamente i forbindelse med det foreliggende emne følgende: Far ikke vild mænd, der ligger i med mænd skal ikke arve Guds Rige! Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi Navn og ved vor Guds Ånd (1. Kor. 6:9-11). Kirkeministerens lovforslag er i sin art og sigte virksomt for at udbrede en lære, der på et så fundamentalt punkt som forsagelse og afstandstagen fra synd står i strid med både Skriften og den evangelisk-lutherske lære om at blive vasket rene ved Kristi Navn og ved vor Guds Ånd. Kirkeministerens lovforslag er ikke som han har givet udtryk for et mindre anliggende. Som forslaget for ministerens person synes at være en 'politisk mærkesag, sådan berører det et lærepunkt som for den evangelisk-lutherske tro har været og stadig er en mærkesag, der i Dagens Danmark kan føre til den største kirkelige lærestrid siden reformationen. 12

13 5. BEKENDELSESSKRIFTET: ATHANASIANUM REGNSKABETS DAG Bekendelsesskriftet Athanasianum (som ligeledes er en grundlæggende bekendelse for Den Danske Folkekirke) taler om, at den, som ikke bevarer troen helt og ubrudt, vil gå fortabt, og gentager, at ved Kristi genkomst skal alle mennesker opstå og aflægge regnskab for deres gerninger. Apostelen advarer på samme måde de troende mod de mennesker, der (som han skriver): spotter jer, når I ikke styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser. Han slutter: Men de skal gøre regnskab for Ham, som er rede til at dømme levende og døde (1. Pet. 4:5). Præsteløftets prægnante vending: Jeg lover for den alvidende Guds Åsyn med regnskabsdagen for øje, er i en gejstlig retssag (Arboe Rasmussen, ) blevet omtalt som ikke blot moralsk, men også juridisk bindende (HRD, s. 152, jf. s. 169). Det er et løfte, som øvrigheden må respektere, hedder det (HRD, s.111). Skriften erklærer med henblik på den nærværende sag om det såkaldte kønsneutrale ægteskab : Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde (3. Mose 18:22). Kirkeministerens lovforslag, der sigter på i kirken at indføre en liturgi og et ritual, der er betydeligt påvirket af den homofile ideologi, er i tydelig modstrid med folkekirkens bekendelsesgrundlag ja, synes domineret af den opfattelse, at Skriftens og bekendelsens vidnesbyrd om en regnskabets dag ikke skal tages alvorligt. Tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech erklærer, at den eneste gyldige retsgaranti ved søgsmål af den art ligger i, at Den Danske Folkekirkes bekendelsesgrundlag er blevet tilsidesat! ( Retten og den rette lære, side 167). Dette er nu sket i hendes efterfølger, kirkeminister, Manu Sareens, lovudkast om kirkelige homofile vielser. Lovforslaget ikke blot tilsidesætter men spotter i sit indhold og sigte kirkens grundlæggende lære om Regnskabets dag. En sådan af øvrigheden befordret vranglære bør få retlige følger for lovforslagets ophavsmand. 13

STÆVNING. Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig (pers.nr.: 270236-xxxx)

STÆVNING. Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig (pers.nr.: 270236-xxxx) STÆVNING Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig (pers.nr.: 270236-xxxx) Indstævner herved på vegne af 50 danske borgere (hvis navne er vedlagt) den danske Stat ved statsministeren,

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

DEN EVANGELISK-LUTHERSKE KIRKE ER DEN DANSKE FOLKEKIRKE OG UNDER- STØTTES SOM SÅDAN AF STATEN.

DEN EVANGELISK-LUTHERSKE KIRKE ER DEN DANSKE FOLKEKIRKE OG UNDER- STØTTES SOM SÅDAN AF STATEN. BORGERNES MANIFEST Forslag til en fælleserklæring ved Johny Noer 2014-12-15 Danmarks Grundlovs 4. bestemmelses ordlyd er ifølge danske borgeres opfattelse klar som solen. Lovtekstens definition er ligefrem

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

Sagens hovedforhandling er fastsat til 15. juni 2012 med rimelig mulighed for at blive udskudt.

Sagens hovedforhandling er fastsat til 15. juni 2012 med rimelig mulighed for at blive udskudt. Johny Noer v. anvendelsen af elektronisk bevarelse: johnynoer@hotmail.com v. anvendelse af alm. post: Moshav Iddan D.N. Arava 86840 ISRAEL Procesbevillingsnævnet Rådhuspladsen 45-47 1550 København V. DANMARK

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling:

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling: Kirkeudvalget 2011-12 L 105, endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Notat Talepapir til svar på KIU L 105 Samrådsspørgsmål A den 1. juni 2012 Dato: 30. maj 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Samrådsspørgsmål

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN

Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN 6. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Hvidbjerg v. Å Mattæus 19, 16-26 Herre, lær mig at gå den vej, du vil have, at jeg går, og følg mig på vejen. AMEN De vidste det allerede i 1241, da jyske lov

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger

Læs mere

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at

8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at 8.s.e.trin.A. 2015 Matt 7,15-21 Salmer: 402-300-336 390-398-666 Vogt jer for de falske profeter, siger Jesus. Så sidder I måske en forventning om, at jeg skal udpege den og den som falsk profet. Dér må

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42.

Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Prædiken - til 4. søn. e. trin. 2. Sam. 11,26-12,7a; Rom. 8,18-23; Luk. 6,36-42. Dato: 23. juni 2013 Rindum Kirke. Af Mogens Thams. 1. 3. & 4. søndag efter trinitatis. Evangelium og formaning: Der er en

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Havde Luther en teologi om Guds rige?

Havde Luther en teologi om Guds rige? Havde Luther en teologi om Guds rige? Nej Guds rige er ikke et centralt begreb i luthersk teologi, (TRE 15,221) Paul Althaus Oswald Bayer C.F. Wisløff Fadervor i Luthers store katekismus, 2. bøn Men som

Læs mere

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf

Man kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i

Læs mere

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Fælles skriftemål forud for gudstjenesten. HILSEN Præsten siger: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Skriftemål Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Fælles skriftemål forud for gudstjenesten Fælles skriftemål kan holdes forud for gudstjenesten imellem anden og tredje ringning efter følgende

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt

De 5 mosebøger mosebog: Velsignelserne. 2. mosebog: Gudsfrygt. 3. mosebog: For Herrens ansigt De 5 mosebøger Gud skabte Israel, som sit hellige folk: I. 1 Mos 1 11: Skabelsen af himlen og jorden, dyrene, planter og træer, og menneskene II. 1 Mos 12 50: Patriark-historien III. 2 Mos 1 18: Guds folks

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske.

Fra Bethlehem til Jerusalem går vejen i kirkeåret fra jul til påske. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 24. marts 2013 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 83 * 84 * 176 * 177 * 202 * 172 LL: Optakt til påske med Dorthe Zielke og Søren Johannsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Notat. 1 Høringsprocessen

Notat. 1 Høringsprocessen Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 239 Offentligt Notat Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas

Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl kor 23 / , Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas Mariæ Bebudelsesdag 13. marts 2016 Haderslev Domkirke kl. 10 73 kor 23 / 80 755,2+3 108 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (1,46-55): Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække

Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:

Læs mere

Johny Noer ØJEBLIKKET. Nummer 4. Nummer 3

Johny Noer ØJEBLIKKET. Nummer 4. Nummer 3 oer Johny Noer ØJEBLIKKET Nummer 3 Nummer 4 Johny Noer ØJEBLIKKET Nummer 4 Et periode-skrift, der indtil videre Udsendes som et led i debatten Om indførelse af et ritual for Vielser af homoseksuelle I

Læs mere

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen

Bibelstudie: Kvinder i Bibelen Læs 1 Joh. 4,4 Maria Magdalene havde fået hjælp af Jesus, og nu levede hun med ham, som Herre i sit liv. Hvorfor bliver man nødt til at vælge mellem Jesus eller djævelen? Læs Matt 6,24 Hvad betyder det

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Guds forsyn Har Gud forudbestemt alt i livet? I forbindelse med en temadag i NV-kirken (2015) holdt jeg følgende foredrag om forskellen på reformert

Guds forsyn Har Gud forudbestemt alt i livet? I forbindelse med en temadag i NV-kirken (2015) holdt jeg følgende foredrag om forskellen på reformert Guds forsyn Har Gud forudbestemt alt i livet? I forbindelse med en temadag i NV-kirken (2015) holdt jeg følgende foredrag om forskellen på reformert og luthersk forståelse af Guds forsyn. Indfaldsvinklen

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere