1600 København Pordic. p.t. tlf.: (Iddan, D.N. Arava Israel)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1600 København 22590 Pordic. p.t. tlf.: +972.527887270 (Iddan, D.N. Arava 86840 Israel)"

Transkript

1 Civilstyrelsen Johny Noer Gyldenløvsgade 11 Quére 4, Batard 1600 København Pordic Danmark Frankrig Emne: Ansøgning om fri proces p.t. tlf.: (Iddan, D.N. Arava Israel) Givat Hazeva, Hermed tillader jeg mig at ansøge om fri proces i den her omtalte sag, der i medfør af retsplejeloven 329 (og som det fremgår af min fremstilling) tør være at betragte som af både 'principiel karakter og offentlig interesse' (se REDEGØRELSE NR.1). Det er således min agt i min egenskab af dansk statsborger, Johny Noer, EU-registreret adresse: Quéré 4, BATARD, Pordic, Frankrig, at sagsøge Danmarks kirkeminister, Manu Sareen, Kirkeministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1015 København K for - i egenskab af sit høje embede - mandag d. 18. januar kl. 17:35, 2012, ved offentliggørelsen af det kirkeministerielle dokument: 'Høring om lovforslag om vielse af par af samme køn' at planlægge, iværksætte og dermed søge at gennemføre et projekt, der er i strid med grundlovens 4 om 'statens forpligtelse til at understøtte den evangelisk-lutherske kirke'... (Henvisning til redegørelse nr.2: 'GRUNDLOVSSTRIDIGT'). Lovforslaget er en overtrædelse af grundlovens 4 ved tydeligt at bevidne sin hensigt i 'Bemærkninger til Lovforslaget' (Dok. 2071/12), at det er 1. (citat): 'en delvis udmøntning af regeringsgrundlagets punkter om seksuel ligestilling' (med en tydelig henvisning til, at... citat): 'parrene kan blive gift i kirken - uanset seksuel orientering'. 2. (senere præciseret ved formuleringen... citat): 'at to personer af samme køn får mulighed for at indgå ægteskab - kirkeligt' - 3. (og understreget ved erklæringen at... citat): 'den nuværende lovs mulighed for kirkelig vielse ikke finder anvendelse for det registrerede partnerskab'. Yderligere anføres her at lovforslaget er en overtrædelse af grundlovens 4 ved som sit hovedformål at sigte på indførelsen af et kirkeligt ritual for vielse af homoseksuelle par - 1. hvilket fremdeles bevidnes ved den bestemmelse, at (citat): 'præster får ret til at undlade at vie to personer af samme køn' - 2. 'samt (citat): 'Ministeren for ligestilling og kirke har drøftet spørgsmålet om supplerende ritualer med biskoppen - 3. 'samt betoningen af, at 'intet menighedsråd eller nogen præst har ret til at blokere anvendelsen af den lokale sognekirke til brug for vielse af personer af samme køn!' Det kontroversielle lovforslag er yderligere i sin krænkelse af Den evangelisk-lutherske Kirkes bekendelsesskrifter en forulempelse af grundlovens 6 (der forpligter dronningen til 'at høre til den evangelisk-lutherske kirke'.) Jeg henviser i den forbindelse til grundlovens 13 (om dronningens fredhellighed) og til Ministeransvarlighedsloven 4 (der indbefatter andre implicerede ministre). 1

2 Tillad mig som en begrundelse for min ansøgning om fri proces i følgende tre punkter og den efterfølgende redegørelse at forklare mit ærinde: 1. Kirkeministerens kontroversielle lovforslag er i hele sin hensigt i dyb uoverensstemmelse med den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesskrifter, som de aktuelt foreligger på latin og tysk og i dansk oversættelse (ANIS 2011). Disse er iflg. Chr. V's Danske Lov: Bibelen, de oldkirkelige symboler, Confessio Augustana invariata af 1530 samt Luthers lille katekismus. Lovforslaget er i sit dokumenterede motiv i uforligelig modstrid med Bekendelsesskrifterne: 1. Symbolum Romanum (om Skabelsen); 2. Symbolum Nicano Constantinopolitianum (om dommen); 3. Symbolum Calcedonense (om synden); 4. Athanasianum (om 'regnskabets dag') Confessio Augustana art. 2; art. 12 og art 3 (om syndens, omvendelsens og inkarnationens betydning) og Luthers lille Katekismus (der definerer ordet 'ægteskab'). (Overtrædelsernes art præciseres i Redegørelse nr.4: 'OVERTRÆDELSE AF BEKENDELSESSKRIFTER'.) 2. Kirkeministerens lovforslag er i sit dybeste formål tillige en forulempelse af dronningens binding til bekendelsesgrundlaget, sådan som det anføres i grundlovens 6, der forpligter dronningen til den evangelisk-lutherske lære. a) Jeg henviser i den forbindelse til, at lovforslaget sigter på kongelig resolution, hvilket ved en givet overtrædelse af ministeransvarlighedsloven 4 (om ansvar 'for en af dronningen underskrevet beslutning) kan føre til, at ikke kun kirkeministeren (som medunderskriver) men også andre ministre, 'der på anden måde har medvirket (ikke kun til beslutningens endelige VEDTAGELSE men): til beslutningens aktuelle TILBLIVELSE', drages til ansvar. 3. Jeg henviser i samme forbindelse yderligere til, at den nødvendige indstilling af forslaget til kongelig resolution (af et så læreafvigende bekendelsesmæssigt forbindende dokument) kunne udgøre en krænkelse af grundlovens 13 (om dronningens 'fredhellighed'... et oldnordisk begreb, der ved dette lovforslag pludselig - hvor monarkens trosbekendelse (åbenlyst, af statens minister) antastes - får en sjælden, retsteologisk betydning). "Det er kun den afskyelige 'legen' kristendom," forklarer Søren Kierkegaard, "der (forræderisk mod Det Nye Testamente) også gør sig skyldig i det forræderi mod kongen, at ville bringe hans kongelige værdighed og alvor i et forkert lys" (Øjeblikket nr.2, 1855). Om disse tre punkter tillader jeg mig i det følgende at give en så kort, klar og udtømmende forklaring som muligt. Samtidig gør jeg opmærksom på, at den aktuelle høring af lovforslaget udløber d. 22. febr. 2012, og at loven (må Gud forbyde det) træder i kraft d. 15. juni Som De af min ansøgning kan se, har jeg brug for især juridisk hjælp for at kunne fremlægge denne sag korrekt. I håb om Deres positive respons Med venlig hilsen J o h n y N o e r 2

3 v. Johny Noer REDEGØRELSER i forbindelse med ansøgning om fri proces i sag vedrørende lovforslag fremsat af Kirkeminister, Manu Sareen Indhold: 1. Principielle, offentlige, retlige og personlige interesser (s. 2-4) 2. Grundlovsstridigt (s. 4) 3. Ministeren sidste ankeinstans? (s. 5-6) 4. Overtrædelse af bekendelsesskrifter (s. 6-11) 3

4 REDEGØRELSE NR. 1 SAGENS PRINCIPIELLE, OFFENTLIGE, RETLIGE OG PERSONLIGE INTERESSER 1. Hvad angår sagens principielle karakter henviser jeg til grundlovens 66: "Folkekirkens forfatning ordnes ved lov'. Eftersom denne såkaldte 'løfteparagraf' har ventet på sin indfrielse siden 1849 (og folkekirken stadig ikke har en egen forfatning), er kirkeministerens lovforslag, der med henblik på kirkens bekendelse drejer sig om en (hvad man i retsteologien kalder): substantiel læreafvigelse ) ja, et angreb på selve livsnerven i den evangelisk-lutherske kirke en højaktuel, relevant sag for domstolen. 2. Vedrørende sagens offentlige interesse henviser jeg til et lignende forhold om 'indførelsen af et nyt kirkeligt ritual', der for en snes år siden vakte betydelig opmærksomhed i Norge. Her endte sagen ved højesteret d. 9. april 1987 (Rt. s. 473) samt førte til, at procesfuldmægtig, advokat Jens Edvin Andreassen udgav værket: "Konge, rigsrike og lokalmenighed' (om forfatningsretlige spørgsmål indenfor den norske kirke, særlig i konfessionnelle og rituelle spørgsmål... universit. forl. Oslo, 1989, ISBN ). Vedrørende sagens samfundsmæssige interesse gør kirkeministeren sig skyldig i en så afgørende tilsidesættelse af den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesgrundlag, at en fjerdedel af de præster, der betjener landets 2354 folkekirker, vil nægte at følge indholdet af kirkeministerens forslag og mere end et halvt hundrede præster anser lovforslaget som en dokumenteret vranglære og vil forlade kirken på grund af deres samvittighedsbinding til præsteløftet, hvis indhold blev fastsat ved kgl. Resolution af 27. august Hvis vi ved kongelig forordning er forpligtede til at opfylde fordringen om i vor forkyndelse at være i overensstemmelse med det evangelisk-lutherske bekendelsesgrundlag, hævder de, da må kirkens minister (som lovgiver i kirkelige anliggender) være underlagt samme forordning. Sagens samfundsmæssige interesse har jeg i et brev til kirkeministeren af 15. januar 2012 påpeget ved at gøre opmærksom på den ulykke, der ligger i den splittelse af kirken, som ministerens lovforslag kan forårsage. Jeg henviser bl.a. til Lisbeth Christoffersens (Ph.d. Roskilde Universitet) artikel om Dansk Religionsret, ( Samf. vid. p.d. religiøse, jurist. og økon. forl. 2001, side 37)hvori kirken i grundlovens kapitel 1 identificeres som én af samfundets fire hjørnesten ( 1 territoriet, 2 monarkiet, 3 magtens tredeling, 4 folkekirken). I mit brev til ministeren har jeg anmodet om, at folketinget omhyggeligt informeres om faren ved, at denne hjørnesten splittes. På trods af gentagen henvendelse, har jeg endnu ikke modtaget svar og ser p.t. ingen anden udvej end at søge om fri proces for at opnå rettens bedømmelse. 3. Vedrørende sagens retlige interesse henviser jeg til, at Højesteret i august 1996 gav en mindre gruppe danskere ret til at sagsøge daværende statsminister Poul 4

5 Nyrup Rasmussen for grundlovsbrud om Maastricht-traktaten. Sagsøgerne havde dengang samme begrundelse som jeg: 'En væsentlig interesse i at få deres påstande prøvet ved domstolen på grund af traktatens (her: 'lovforslagets) generelle og indgribende karakter'. 4. Så vidt angår min personlige interesse i sagen har jeg d. 15. september 2010 udgivet bogen 'Folkekirken og vielse af homoseksuelle' (forlaget Scandinavia, Kbh.) I sommeren samme år skrev jeg 21 breve, som blev journaliseret i Kirkeministeriet og sendt videre til det ministerielle udvalg, der på det tidspunkt arbejdede med sagen. I efteråret 2010 sendte jeg under den landsomfattende, kirkelige høring fem løbende numre af tidsskriftet 'Øjeblikket' (som jeg udgav med dette nu aktuelle lovforslag' for øje) til samtlige danske menighedsråd og deres præster og til 6000 underskrivere af en protest, som i den periode blev afleveret til daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech. a) D. 14. september 2010 indsendte jeg en klage til biskoppen i Helsingør, Lise- Lotte Rebel over en artikel skrevet af stiftets teologiske konsulent, sognepræst Jørgen Demant, Kgs. Lyngby, der i tidsskriftet 'Kritisk Forum for Praktisk Teologi Nr.120 hævder, at Kristus (v. 'Søren og Peters bryllup') inkarnerer sig i ritualet for den homofile vielse, hvilket i manges øjne er i åbenlys modstrid med Den Augsburgske Bekendelse artikel 3, stk. 1-2 om Guds Søns inkarnation. Klagen blev afvist, men i et brev til Kirkeministeriet d. 15. januar 2012 anmoder jeg om, at den bliver genoptaget. Med hensyn til dette punkt henviser jeg til vedlagte forklaring: (Henvisning til redegørelse nr.3: ER MINISTEREN SIDSTE ANKEINSTANS? b) Personligt er jeg en af initiativtagerne til bevægelsen 'Unge Kristne', som i '70'erne indtog en aktiv holdning omkring lignende lovforslag, og er i den forbindelse én af de tre forfattere til debatbogen 'Den lille Hvide', som behandler samme emne, samt var én af lederne for det daværende hjælpecenter 'Soli Deo Gloria', i København. For tiden er jeg med min familie virksom i et fredsbevarende hjælpearbejde med base i Negev, syd for Dødehavet. (Min registeradresse er som nævnt i Frankrig; hvis dette viser sig at være en hindring for at imødekomme min ansøgning, beder jeg Dem oplyse mig derom, og jeg vil da straks ændre dette forhold. Vedr. min økonomiske stilling er jeg skattepligtig i DK, og kan dermed dokumentere, at jeg ikke indtægtsmæssigt overstiger nogen angiven begrænsning for min ansøgning. c) Med henblik på min personlige interesse i at få denne sag afklaret, bør jeg (af hensyn til den anspændte situation) forklare, at jeg i min bog Folkekirken og vielse af homoseksuelle, betoner Kristi kærlighed til synderen! Jeg citerer Jesu ord til den fortvivlede: Heller ikke Jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere (Johs. 8:11) og understreger i den forbindelse, at Han, der den dag udtalte disse befrielsesord på Tempelpladsen i Jerusalem, kaster ikke med sten (s.111). Det er mig derfor magtpåliggende, at erklære, at jeg med denne skrivelse ikke kaster med sten efter mine homoseksuelle 5

6 medborgere. Mit ærinde er, at præcisere, at der gælder andre regler for deres vielse i kirken end dem, som er gældende på rådhuset. REDEGØRELSE NR. 2 GRUNDLOVSSTRIDIGT Vedrørende den juridiske baggrund for det grundlovsstridige i kirkeministerens lovforslag tillader jeg mig at anføre følgende tre konklusioner med henblik på grundloven Efter i 150 dage at have overvejet spørgsmålet om kirkelige homovielser udtalte kirkeministeriets udvalg i rapporten om Folkekirken og registreret partnerskab af 15. sept bl.a.: Folketingets adgang til at vedtage love om kirkelige anliggender er begrænset af udtrykkelige grundlovsbestemmelser (som f.eks. grundlovens 4, der fastslår, at det er den evangelisk-lutherske kirke, der er den danske folkekirke.) Udvalget konkluderer: Den bestemmelse har den konsekvens, at folketinget ikke kan lovgive om folkekirkens forhold på en måde, der er i strid med den grundlæggende evangelisk-lutherske bekendelse. 2. Professor i retsvidenskab og folketingets ombudsmand fra , Hans Gammeltoft-Hansen konkluderer: Den danske folkekirke kan ikke retligt gestaltes eller reguleres på en måde, der strider mod det system af kirkelige opfattelser, regler og begreber, som indgår i den evangelisk-lutherske kirke. Noget sådant ville simpelthen være i strid med grundloven. Ifølge grundlovens 4 er denne væsentlige og gennemgribende betydning ikke til at komme uden om (Kristeligt Dagblad fra 28. juni 1991, kronik). 3. Daværende departementschef i kirkeministeriet Preben Espersen konkluderer: Grundlovsbestemmelsen ( 4) må opfattes som en generalklausul, der påbyder, at folketing og kirkeministerium skal tage skyldigt hensyn til indholdet af den evangelisk-lutherske bekendelse (Kristeligt Dagblad 25. april 1991, kronik) 4. Sognepræst og tidl. Folketingsmedlem, Flemming Kofoed Svendsen, konkluderer: Grundlovsfædrene sagde ikke, at folkeflertallets kirke skulle understøttes af staten; meningen var at overføre den historisk-retligt bestående kirke med dens bekendelsesskrifter! (foredr. I Selsk. F. kirkeret, 10. sept. 1990) Kirkeministeren har ved sit lovforslag om kirkelig vielse af par af samme køn ikke respekteret kirkens åndelige fundament og har dermed gjort sig skyldig i at bryde grundlovens 4. 6

7 REDEGØRELSE NR.3 ER MINISTEREN SIDSTE ANKEINSTANS? tillæg til punkt 4a min personlige interesse. Hvad angår min personlige interesse i sagen, henviser jeg til den uretfærdige sagsbehandling, som jeg personligt har oplevet vedrørende en klage, som jeg d. 14. sept sendte til biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør, over en artikel, som i det 120. nummer (juni 2010) i tidsskriftet Kritisk Forum for Praktisk Teologi var skrevet af den teologiske konsulent for Helsingør Stift, sognepræst Jørgen Demant, Kgs. Lyngby. I denne artikel erklærede forfatteren, at Guds tilstedeværelse i bryllupsritualet for det homoseksuelle par, Søren og Peter, er så nærværende, at Den Treenige Gud inkarnerer sig (overskrift: Inkarnationens gentagelse ) i det homoseksuelle brudekys. På trods af min omhyggelige dokumentation (som jeg nu finder, har en mere generel betydning) afviste samtlige instanser: præst, provst, biskop og til sidst kirkeminister, klagen uden anden begrundelse end denne ene: Der er muligvis tale om en fejlagtig indlæsning af Deres synspunkter i Jørgen Demants artikel (Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, dok. nr /10). Mine såkaldt fejlagtige indlæsninger drejer sig om følgende fire påstande i præstens artikel: 1. Den trinitariske velsignelse er (citat): en inkarnatorisk bevægelse, hvor parret (Søren og Peter) indsættes som bærere af Guds velsignelse (side 65). 2. Ved vielsesritualet (ved Søren og Peters bryllup) bliver (citat): Menigheden vidne til inkarnationsunderet (side 66) 3. Præstens håndpålæggelse (ved Søren og Peters bryllup) er (citat): En solidaritetserklæring, der indebærer Guds medleven og støtte til de to mennesker, der har givet sig til hinanden (side 67). 4. Ved Peter og Sørens bryllup er (citat): kysset måske det stærkeste udtryk for inkarnationens teologi (side 68) for (citat): Ligesom Gud forbandt sig med verden i Kristus, sådan kan mennesker i den erotiske hengivelse forbinde sig med hinanden (side 69). Artiklens forfatter udtaler ved en høring 21. sept at han (på trods af brudeparrets mandsnavne) ikke henviser til homovielser men kun til vielsen. I kirkeministerens afvisning (efter at jeg i en supplerende henvendelse dok. nr /10 af 4. nov har gjort opmærksom på, at det omtalte tidsskrift udelukkende var sendt på gaden som (citat): et bidrag til den aktuelle debat om vielse af homoseksuelle (forord side 2), antyder ministeren for første gang, at der muligvis er sket 7

8 en fejlindlæsning (Dok.nr /10). Altså at grunden til at afvise klagen slet ikke var påviselig! Ministeren slutter imidlertid med at betone, at hun er sidste ankeinstans, og at hun ikke agter at gøre mere ved denne sag. Mit spørgsmål er derfor følgende: Er ministeren sidste ankeinstans? Jeg anmoder om fri proces til at lade domstolen afgøre denne sag om den blasfemiske lære, der (vedr. Guds tilstedeværelse i ritualet for kirkelige velsignelser af par af samme køn) anes bag Helsingør-teologernes inspiration til bl.a. det aktuelle lovforslag. På mine egne og mine medborgeres vegne anmoder jeg om, at der ved domstolen må gives mulighed for, at denne himmelråbende uretfærdighed i den offentlige sagsbehandling vedr. præsters, bispers og ministres kollisionskurs med folkekirkens bekendelsesgrundlag må blive afsløret og bragt til ophør. Deri har jeg som her anført en personlig interesse, idet jeg nu finder, at de fire angivne påstande fra præstens artikel bør fremføres som et generelt udtryk for den teologi, der lurer bag kirkeministerens lovforslag om indførelsen af et ritual for kirkelige homovielser. REDEGØRELSE NR. 4: OVERTRÆDELSE AF BEKENDELSESSKRIFTER 1. CONFESSIO AUGUSTANA Den 21. januar 1530 indkaldte Karl V fyrster og stænder til en rigsdag i Augsburg med påbuddet: I skal gøre rede for jeres tro! Få måneder efter fremlagde de reformerte teologer deres forsvarsskrift. (Luther, der var fredløs, kunne ikke deltage). Dette var begyndelsen til Confessio Augustana, som i dag er et hovedbekendelsesskrift i Den Danske Folkekirke. I 1555 blev det et grundlag for Augsburger-religionsfreden fik det kirkeretlig gyldighed for de kirker, som tilsluttede sig konkordieformlen (sidste lutherske bekendelsesskrift). For Danmarks vedkommende præciseres CA s karakter af bekendelsesskrift såvel i Kongeloven som i Chr. V s Danske Lov. Da grundloven ingen ændring har foretaget med hensyn til kirkens bekendelse, gælder dette stadig! Når Den Augsburgske Bekendelse omtales i sagen om homofile vielser i kirken, er hensigten den samme som i 1530: at disse ting, efter at det, som på begge sider er behandlet forkert ud fra Skrifterne, er blevet korrigeret og ført tilbage til den ene udelte sandhed, så kan for fremtiden én, ren og sand religion bevares af os! Vor appel i denne store og alvorlige sag fastholder vi stadig og har ikke til hensigt og kan heller ikke frafalde den, med mindre sagen bliver hørt og ført tilbage til kristelig enighed (CA s fortale). * 8

9 a) SYND ER SYND I Den Augsburgske Bekendelse hedder det, at siden Adams fald fødes alle mennesker, som er forplantet på en naturlig måde, med synd, det vil sige: Uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær; denne sygdom eller last, betones det, er virkelig synd (art. 2, stk. 1-2). Dette udsagn stemmer overens med Bibelens lære, hvor der i beretningen om Sodomas undergang fortælles, at byens indbyggere råbte til Abrahams slægtning, Lot: Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem! (1. Mose 19:5). Om det homofile forhold i Sodoma forklarer Skriften: Herren sagde: Der lyder et højt skrig fra Sodoma; deres synd er meget stor! (1. Mose 18:20). Apostlene forklarer i Ny Testamente, at når det homofile begær optændes, er både mænd og kvinder hengivet til vanærende lidenskaber ja, til et uværdigt sind, så de gør det, der er usømmeligt (Rom. 1:26-28). Disse skriftudsagn bekræftes af Jesus i Ny Testamente, hvor Han erklærer: Da Lot forlod Sodoma, regnede ild og svovl ned fra himlen og udslettede dem alle (Luk. 17:29). Kirkeministerens lovforslag om vielse af homoseksuelle par i kirken og dermed velsignelse af deres samliv fjerner sig totalt fra det centrale punkt i kirkens bekendelse og Skriftens lære (om det begær, der er virkelig synd ). b) OMVENDELSENS NØDVENDIGHED I Den Augsburgske Bekendelse hedder det fremdeles, at faldne kan opnå syndernes forladelse til enhver tid, når de omvender sig (Art. 12, stk. 1). Dette samstemmer med apostelens lære, når han siger: I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede (Ef. 4:22). Eftersom Guds lov kan føre syndere til omvendelse, hedder det: Loven er bestemt for forbrydere dem, der slår deres far og mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd, der ligger i med mænd og hvad ellers strider mod den sunde lære (1. Tim. 1:8-11). Baggrunden for et pålæg (i forbindelse med en betydelig, læremæssig overtrædelse ved et lovforslag, der befordrer velsignelse og kirkelig sammensmedning af det homofile samliv) er her til stede og bør ikke kunne fejes ind under gulvtæppet 9

10 c) OM INKARNATIONEN Den Augsburgske Bekendelse lærer yderligere, at Guds Søn har antaget menneskelig natur i den salige jomfru Marias moderskød. Bekendelsen forklarer, at de to naturer er uadskilleligt forenet i personens enhed: Én Kristus som virkelig har lidt, er korsfæstet, død og begravet, for at Han kunne forsone Faderen med os og være et offer for alle menneskenes syndige handlinger og helliggøre dem, der tror på Ham ja, forsvare dem mod djævelen og syndens magt (Artikel 3, stk. 2-3, 5-6). Dette stemmer overens med apostelens ord, som siger, at dem, som Gud forud har kendt, har Han også forudbestemt til at formes (gl. oversættelse: ligedannes ) efter Sin Søns billede (Rom. 8:29). Ny Testamente lærer, at Byerne Sodoma og Gomorra dømte Gud til undergang og lagde dem i aske og gjorde dem dermed til et advarende eksempel for ugudelige mennesker i kommende slægter (2. Pet. 2:6). Hvis udtrykket domstolene bør ikke være andet end lovens mund (Montesquieu Lovens ånd 1770, 1998) er sandt, bør da ikke denne mund tale tydeligt i en sag, hvoraf det tydeligt fremgår, at den danske folkekirkes bekendelsesgrundlag (med henblik på læren om inkarnationen ) bliver tilsidesat ( 4 i lov nr. 336 af 14. maj 1992)? d) OM ÆGTEFOLK I Luthers lille katekismus, der er en del af Den Danske Folkekirkes bekendelse, tales om de ti bud. Det sjette bud lyder således: Du må ikke bryde ægteskabet. Luther fortolker myndigt: Det vil sige at vi lever rent og kysk i ord og gerning og som ægtefolk elsker og ærer hinanden. Bekendelsens latinske tekst anvender betegnelsen suam conjugem om ordet ægtefolk og henleder dermed opmærksomheden på Jesu forklaring af udtrykket conjugem (sammenføje). Har I ikke læst, spørger Jesus, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og binde sig til sin hustru hvad altså Gud har sammenføjet, må et menneske ikke adskille (Matt. 19:5-7). Ifølge det givne vielsesritual skal præsten afsluttende forkynde det viede par at være (rette) ægtefolk. I kirken sker denne forkyndelse for Guds og menneskers åsyn! Hvis ritualet for en vielse af homoseksuelle indeholder udtrykket ægtefolk, vil præsten kunne anfægtes af samvittighedskvaler ved at skulle forkynde denne sammenføjning som værende i overensstemmelse med Jesu lære og hvis ordet ægtefolk erstattes med et andet udtryk, er det i modstrid med Luthers katekismus og dermed kirkens bekendelse. 10

11 Ved at anmode kirkens biskopper om at udfærdige et supplerende vielsesritual for det homoseksuelle bryllup, belaster kirkeministeren kirken med en sag, som er både anfægtende for samvittigheden og i strid med bekendelsen. 2. BEKENDELSESSKRIFTET: SYMBOLUM ROMANUM DET NATURLIGE OG DET NATURSTRIDIGE Allerede den oldkirkelige bekendelse, Symbolum Romanum, erklærer: Jeg tror på Gud, Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber. og vedkender sig derved Bibelens skabelsesberetning, hvori det hedder: Gud skabte mennesket i Sit billede, i Guds billede skabte Han det, som mand og kvinde skabte Han dem velsignede dem og sagde: Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden (1. Mose 1:27-28). Jesus henviste til dette sted i Skriften, når Han siger: Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde. Han konkluderer: Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød (Matt. 19:4-5) hvilket alt sammen bevidner, hvorledes det naturlige mand-kvinde forhold fremhæves af både Skrift og bekendelse. Apostelen i Ny Testamente omtaler det homofile samliv med ordene: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente (Rom. 1:26-27). Kirkeministerens lovforslag lægger på baggrund af disse Skriftens og bekendelsens vidnesbyrd op til et truende skisma, der i omfang og styrke vil forstyrre den offentlige orden ( 67 Gr.) Der hersker med henblik på forslaget om den kirkelige velsignelse af det homofile samliv et skæbnesvangert misforhold mellem dets overfladiske mediebevågenhed og dets manglende teologiske substans, især hvad angår forholdet til Guds naturlige skaberværk. 3. BEKENDELSESSKRIFTET SYMBOLUM NICAENO-CONSTANTINOPOLITANUM PÅDRAGER SIG STRAF Desuden hedder det i Symbolum Nicaeno-Constantinopolitanum (som tillige er en del af middelalderkirkens liturgi): Jeg tror på Jesus Kristus, at Han skal komme igen for at dømme levende og døde 11

12 Om dommen siger apostelen (vedrørende det aktuelle emne): Mænd lever skamløst med mænd og pådrager sig derved straf (Rom. 1:27). Kirkeministerens lovforslag er af den grund at betragte som hæresi (kættersk) i ordets egentlige betydning. Den græske betegnelse betyder valg og antyder en form for selvbestaltet lære. Lovforslaget, der må anses som et ildevarslende indgreb i kirkens indre anliggender, hviler ikke på nogen kirkelig konsens og er således dybt afvigende fra både Skrift og bekendelse. Lovforslaget benægter i sin egenskab af legalisering, at det homofile samliv er skamløst og ( set ud fra kirkens bekendelsesgrundlag) indebærer straf. 4. BEKENDELSESSKRIFTET: SYMBOLUM CHALCEDONENSE AFSTANDTAGEN FRA SYND I Symbolum Chalcedonense hedder det: Vi bekender den ene og samme Søn, i alle ting ligesom vi, dog uden synd. hvilket stemmer overens med Ny Testamentes lære, som siger: Vi har en ypperstepræst, der er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd (Hebr. 4:15). Hvad følger nu heraf? spørger apostelen, skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! (Rom. 6:1) Derfor lærer Ny Testamente i forbindelse med det foreliggende emne følgende: Far ikke vild mænd, der ligger i med mænd skal ikke arve Guds Rige! Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi Navn og ved vor Guds Ånd (1. Kor. 6:9-11). Kirkeministerens lovforslag er i sin art og sigte virksomt for at udbrede en lære, der på et så fundamentalt punkt som forsagelse og afstandstagen fra synd står i strid med både Skriften og den evangelisk-lutherske lære om at blive vasket rene ved Kristi Navn og ved vor Guds Ånd. Kirkeministerens lovforslag er ikke som han har givet udtryk for et mindre anliggende. Som forslaget for ministerens person synes at være en 'politisk mærkesag, sådan berører det et lærepunkt som for den evangelisk-lutherske tro har været og stadig er en mærkesag, der i Dagens Danmark kan føre til den største kirkelige lærestrid siden reformationen. 12

13 5. BEKENDELSESSKRIFTET: ATHANASIANUM REGNSKABETS DAG Bekendelsesskriftet Athanasianum (som ligeledes er en grundlæggende bekendelse for Den Danske Folkekirke) taler om, at den, som ikke bevarer troen helt og ubrudt, vil gå fortabt, og gentager, at ved Kristi genkomst skal alle mennesker opstå og aflægge regnskab for deres gerninger. Apostelen advarer på samme måde de troende mod de mennesker, der (som han skriver): spotter jer, når I ikke styrter jer ud i den samme strøm af udsvævelser. Han slutter: Men de skal gøre regnskab for Ham, som er rede til at dømme levende og døde (1. Pet. 4:5). Præsteløftets prægnante vending: Jeg lover for den alvidende Guds Åsyn med regnskabsdagen for øje, er i en gejstlig retssag (Arboe Rasmussen, ) blevet omtalt som ikke blot moralsk, men også juridisk bindende (HRD, s. 152, jf. s. 169). Det er et løfte, som øvrigheden må respektere, hedder det (HRD, s.111). Skriften erklærer med henblik på den nærværende sag om det såkaldte kønsneutrale ægteskab : Du må ikke have samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde (3. Mose 18:22). Kirkeministerens lovforslag, der sigter på i kirken at indføre en liturgi og et ritual, der er betydeligt påvirket af den homofile ideologi, er i tydelig modstrid med folkekirkens bekendelsesgrundlag ja, synes domineret af den opfattelse, at Skriftens og bekendelsens vidnesbyrd om en regnskabets dag ikke skal tages alvorligt. Tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech erklærer, at den eneste gyldige retsgaranti ved søgsmål af den art ligger i, at Den Danske Folkekirkes bekendelsesgrundlag er blevet tilsidesat! ( Retten og den rette lære, side 167). Dette er nu sket i hendes efterfølger, kirkeminister, Manu Sareens, lovudkast om kirkelige homofile vielser. Lovforslaget ikke blot tilsidesætter men spotter i sit indhold og sigte kirkens grundlæggende lære om Regnskabets dag. En sådan af øvrigheden befordret vranglære bør få retlige følger for lovforslagets ophavsmand. 13

STÆVNING. Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig (pers.nr.: 270236-xxxx)

STÆVNING. Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig (pers.nr.: 270236-xxxx) STÆVNING Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig (pers.nr.: 270236-xxxx) Indstævner herved på vegne af 50 danske borgere (hvis navne er vedlagt) den danske Stat ved statsministeren,

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Johny Noer ØJEBLIKKET. Nummer 4. Nummer 3

Johny Noer ØJEBLIKKET. Nummer 4. Nummer 3 oer Johny Noer ØJEBLIKKET Nummer 3 Nummer 4 Johny Noer ØJEBLIKKET Nummer 4 Et periode-skrift, der indtil videre Udsendes som et led i debatten Om indførelse af et ritual for Vielser af homoseksuelle I

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre

Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre Formandstalen - 2010 I Guds sted...?! Indledning Også i år er evangeliet blevet forkyndt i den danske folkekirke. Også i år har præster og andre ansatte og mange frivillige kristne lagt hjerte og bøn og

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Luthers lille Katekismus

Luthers lille Katekismus Luthers lille Katekismus Af Dr. Martin Luther Luthers lille Katekismus er gengivet i samme form som i Den danske Salmebog Indhold De 10 bud Troen Fadervor Dåben Skriftemål Nadver De ti bud De ti bud således

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

ORØ KIRKEBLAD. Nr. 2. Marts/april 2012. 21. årg.

ORØ KIRKEBLAD. Nr. 2. Marts/april 2012. 21. årg. ORØ KIRKEBLAD Nr. 2 Marts/april 2012 21. årg. 1 Redaktionelt: Ansvarshavende redaktør: Kirsten Schmidt. Deadline for næste nummer af Orø kirkeblad Maj/juni 2012 er mandag d. 26. marts. Vielser af homoseksuelle

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Tjenesteboligbidrag klageadgang

Tjenesteboligbidrag klageadgang Tjenesteboligbidrag klageadgang En sognepræst var utilfreds med det boligbidrag som var fastsat af stiftsøvrigheden, og indbragte sagen for Kirkeministeriet. Ministeriet afviste at behandle sagen bl.a.

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø

En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Erhvervsjuridisk Tidsskrift 2012.251 En retssag om fastsættelse af omkostninger i en voldgiftssag - en kommentar til U 2011.2895 Ø Af Steffen Pihlblad, direktør for Voldgiftsinstituttet (Resumé) I artiklen

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

KENDELSE. Klager har tillige indgivet klage til Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere. 1 København, den 3. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Mette Lykken Bolig ApS v/ advokat Henrik Løbger Valkendorfsgade 16 1151 København K Nævnet har modtaget klagen den 9. juli 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2.

15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. 15-1. Forvaltningsret 11241.2. Færøerne og Grønland 1. Statsforfatningsret 2.2. Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne En person

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag...

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... 1 Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... KAN ALLE BLIVE GIFT I KIRKERNE I VIPPERØD? Der er ikke frit kirkevalg i Danmark og vi får ikke tildelt ekstra ressourcer for ekstra handlinger.

Læs mere

Kristus og sabbatten

Kristus og sabbatten 5 TIL SABBATTEN 3. MAJ 2014 Kristus og sabbatten Ugens vers Introduktion Og Jesus sagde til dem: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. Derfor er Menneskesønnen

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere