STÆVNING. Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, Pordic, Frankrig (pers.nr.: xxxx)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STÆVNING. Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig (pers.nr.: 270236-xxxx)"

Transkript

1 STÆVNING Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, Pordic, Frankrig (pers.nr.: xxxx) Indstævner herved på vegne af 50 danske borgere (hvis navne er vedlagt) den danske Stat ved statsministeren, Helle Thorning-Schmidt, Prins Jørgens Gård 13, 1218 København K og daværende social og integrationsministeren, Karen Hækkerup, Holmens Kanal 22, 1060 København K og ligestillings og kirkeministeren, Manu Sareen, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København til at møde i Københavns Byret, Domhuset, Nytorv 15, København K på den måde og med svar, som retten bestemmer ved påtegning på stævningen. SAGSØGERS PÅSTAND Sagsøgte, statsminister Helle Thorning-Schmidt, tilpligtes at måtte anerkende, at regeringsgrundlaget oktober 2011 vedrørende regeringens løfte om (citat): at ville give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken uanset deres seksuelle orientering er en forulempelse af Grundlovens 4, der (som en norm af overordnet gyldighed) betoner statens forpligtelse til at understøtte den evangelisk-lutherske kirkes 500-årige lære om dette for både kirke og samfund dybt forankrede, etiske forhold, der ikke tillader en sådan ubegrænset adgang af såkaldt seksuelle orienteringers vielser i kirken. - samt at sagsøgte, på daværende tidspunkt social, børne- og integrationsminister, Karen Hækkerup tilpligtes at måtte anerkende, at lovforslag nr. L106, fremsat d. 14. marts 2012 og ved kongelig anordning ført til ikrafttræden d. 15. juni 2012 vedrørende lov om ægteskabs indgåelse og opløsning lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab ægteskab mellem to personer af samme køn, ligeledes er en krænkelse af grundlovens 4, der (som overordnet gældende ret ) betoner statens ufravigelige forpligtelse til at understøtte den evangelisk-lutherske lære om ægteskab og familie som et fundamentalt forhold, der bygger på ægteskabet mellem en mand og en kvinde (1.Mose 1:27-28) og en far og en mor (Matt.19:4-6). - samt at sagsøgte ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareen tilpligtes at måtte erkende, at lovforslag nr. L105, fremsat d. 14. marts 2012 og ved kongelig anordning ført til ikrafttræden d. 15. juni 2012 vedrørende lov om ændring om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn, ved statslig påtvingelse vedr. et for Skrift og bekendelse fremmed ritual til brug ved kirkens vielse af homoseksuelle er en overtrædelse af grundlovens 4, der (som en generalklausul ) betoner statens fortsatte og ubrydelige forpligtelse over for den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesskrifters tydelige lære om øvrighedens og kirkens myndighed vedr. det kirkelige ritual. 1

2 De tre påstande, som fremsættes i forbindelse med de hovedansvarlige ministres fælles regeringsgrundlag stiller: 1) (for statsministers vedkommende) skarpt på de fire (om kirkelige homovielser) anvendte ord: uanset deres seksuelle orientering. Dermed kan (ifølge formuleringen) kun menes, at der overhovedet ikke gives nogen juridisk, etisk, sædelig eller bibelsk begrænsning for de par, som fremover (med f.eks. pædofile og andre fremtidig evt. såkaldt lovlige sexorienteringer) gør krav på at ville vies (ved anvendelse af statspålagte ritualer) i den evangelisk-lutherske kirke. Dette har allerede - og vil fremover - medføre en betydelig konfrontation med eksisterende retsregler samt (som i dette tilfælde) med reformatorernes bibelske læregrundlag, der i overensstemmelse med Bibelens første blad erklærer: Gud skabte mennesket i Sit billede; i Guds billede skabte Han det, som mand og kvinde skabte Han dem, og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Bliv frugtbare (1.Mose 1:27-28). 2) for social- og integrationsministerens vedkommende skarpt på den gennemførte lov vedr. en radikal ændring af ægteskabsloven, som ifølge grundlovens 4. paragraf (hvis norm ikke umiddelbart lader sig reducere) på det dybeste berører kirkens bekendelse, der siger, at her på jorden opløser evangeliet ikke samfundet eller familien men forlanger i høj grad, at de skal bevares som Guds anordninger (C.A. art.16 stk.6-7) dog, hvis øvrigheden ved dens love i den forbindelse befaler at synde, da bør de troende adlyde Gud mere end mennesker (stk.7 med henvisning til Ap.G.5:29). Dette betyder, at kirkens bekendelse reelt forbyder de troende i de nævnte tilfælde at adlyde en fremfarende øvrigheds provokerende befalinger, hvilket da ved sådanne forordningers åbenlyse krænkelser kunne skabe uro i den offentlige orden. Udæskende love, der medfører synd, kunne i så tilfælde forekomme at være i modstrid med grl. 67, der erklærer, at intet må læres eller foretages, som strider mod den offentlige orden. 3) for ligestillings- og kirkeministerens vedkommende skarpt på den lov om præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn, som netop (ved denne bestemmelses tydelige henvisning til samvittighedsspørgsmålet) berører FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966; denne siger i artikel 18, stk. 1: Enhver har ret til at tænke frit og (ret til) samvittigheds- og religionsfrihed. Adskillige danske, kirkelige medarbejdere (kordegne, organister og andre kirkelige funktionærer) er dybt anfægtede i deres samvittighed ved den kirkeministerielle tvangsforordning, at den kirkelige handling (vielsen af par af samme køn) på trods af deres protester alle steder og til alle tider SKAL gennemføres! Det for kirkens lære og bekendelse totalt fremmede ritual opfattes som et onde, der gør det svært for de troende at underordne sig den givne øvrighed for samvittighedens skyld (Rom.13:5). For alle tre ministres vedkommende er selve det kontroversielle regeringsgrundlag og de efterfølgende gennemførte love en voksende statsbebyrdelse af tusinder af borgeres samvittighed, hvilket er i uomgængelig strid med kirkens bekendelse, som i Confessio Augustana artikel 15 stk. 1 erklærer, at de kirkelige skikke (ritibus ecclesiasticis) bør bevares, hvis dette kan ske uden synd. Imidlertid advarer den samme artikel i kirkens bekendelse mennesker mod at bebyrde samvittigheden (stk.1) især (som det hedder): ved indstiftelse af sådanne ritualer, som er i strid med læren (stk.4). I stedet for ifølge grundlovens fjerde paragraf at understøtte (ved ikke at gøre sig til herrer over andre menneskers tro men ved at være medarbejdere på deres glæde 2

3 2.Kor.1:24) har staten ved de tre ministre (enkeltvis og i fællesskab) gennem lovtvang gjort sig til herrer over borgernes tro og dermed til medarbejdere på mange troende danske borgeres samvittighedskval. Sagsøger påstår hermed, at selve regeringsgrundlagets fire ord samt de deraf følgende love overtræder pligtbegrebet i grundlovens fjerde paragraf, og udgør en dagligt voksende forulempelse af retsindige borgeres samvittighed. Sagsøger begærer sagen henvist til Østre Landsret til behandling i 1. instans. Der tages forbehold om at udvide påstanden til også at omfatte krænkelse af grundlovens 6 om forulempelsen af dronningens statspåbudte trosbekendelse og grundlovens 13 i forbindelse med ministeransvarlighedsloven 4 og 5, stk.1-2 om en ministers ansvar for en af dronningen underskrevet beslutning samt for at have (som flere af kirkeministerens regeringskolleger) givet folketinget vildledende oplysninger, og menighedsrådsloven 38 om menighedsrådets suveræne ret vedr. indførelse af nye ritualer, samt FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder artikel 18, stk. 1,2 og 4 om, at ingen må underkastes tvang m.h.t. hans tro eller religion. GRUNDLOVENS RELEVANTE BESTEMMELSER 4: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Disse klare definitioner i Danmarks Grundlov vedrørende den kirkes specifikke lære, som den danske stat har forpligtet sig til at understøtte, og som dronningen er statslig forpligtet til at tilhøre, bedes retten i den pågældende sag tage en for kirken og samfundet afklarende stilling til. Domstolen anmodes derfor om at skønne, hvorvidt det ritual, som staten ved lov har pålagt kirken, er i overensstemmelse med Den evangelisk lutherske kirkes bekendelsesskrifter. Hvis dette nemlig er tilfældet, opfylder staten sin pligt ved at understøtte kirkens lære. Hvis det imidlertid ikke er tilfældet, underminerer staten kirkens lære og krænker derved både dronningen og rigets grundlov. Sagsøger præciserer i den forbindelse, at for dronningen kan hele denne sag få betydning i det tilfælde, den gennemførte lov (hvilket anes i horisonten) fører til en yderligere splittelse af folkekirken. Dronningens tilhørsforhold er da grundlovsbestemt, og domstolen vil da af omstændighederne blive tvunget til at afgøre, hvilken del af den splittede kirke, der ifølge bekendelsesskrifterne tør betegnes som den evangelisk-lutherske kirke. Som illustration for dette forhold angives følgende: Den 22. februar 2012 kl. 12:00 indløb de sidste høringssvar vedr. kirkeministerforslaget om kirkelige homovielser. Blandt disse var et svar fra en sjællandsk frikirke, som yderligere kunne belyse denne sag. Høringssvaret lyder således: Hvis en splittelse indenfor folkekirken finder sted, og et alternativt evangelisk-luthersk kirkesamfund bliver dannet, vil dette rejse spørgsmål i forhold til grundlovens 4, nemlig hvilken fraktion, der i så fald kan gøre krav på statens understøttelse, idet der kan argumenteres overbevisende for, at den fraktion, der ikke vil vie homoseksuelle, er tættest på den evangelisklutherske lære. Høringssvaret slutter med følgende opsigtsvækkende konklusion: Her vil dronningen blive taget som gidsel i denne problematik, idet dronningen ifølge grundlovens 6 skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke. Spørgsmålet bliver da, hvilken kirke dronningen skal 3

4 tilhøre. Det er sagsøgers påstand, at en sådan situation (som høringssvaret antyder) er under udvikling, og at et dommerskøn under disse omstændigheder er påtrængende. SAGSFREMSTILLING Med henblik på den klart definerede kristendom, som grundloven én gang for alle har fastsat som værende den kirke, staten understøtter, tillader sagsøger sig at betone følgende: 1) at den danske verdslige øvrighed ved de tre ministres gennemførelse af de ovennævnte love reelt ikke synes at anerkende grundlovens 4. bestemmelse. Dette vil (hvis ikke der af domstolen bliver grebet ind) uafvendeligt medføre, at al fremtidig lovgivning (både hvad angår nationalkirken og de øvrige trossamfund hvis forfatning og forhold på et givet tidspunkt skal ordnes iflg. grl. 66 ved lov ) ikke kan forvente at ville blive behandlet anderledes af de verdslige myndigheder. 2) at de her nævnte tre hovedansvarlige ministre har brudt med en 150-årig praksis, hvorefter staten ikke blander sig i anliggender, som gennem slægterne er nøje fastlagt af kirkens Skrift og Bekendelse. Dette er nu sket (hævdes det) ved at en ægteskabslovs totalt verdslige regler direkte og uden undseelse griber ind i den grundlovsbefæstede kristendomsforståelse, som Ny Testamentes apostle og den evangeliske kirkes reformator, Martin Luther (som med navns nævnelse er omtalt i grundloven) forkynder. 3) at staten gennem de tre af regeringens ministre ved de gennemførte love yderligere krænker borgernes grundlovssikrede ret til trosfrihed (grl. 67), idet de af folkekirkens medlemmer, som i det pågældende tilfælde ikke har kunnet underlægge sig den statslige tvang, i tusindvis har måttet forlade deres oprindelige trosfællesskab for at tilslutte sig (eller selv at oprette) andre trossamfund, som endnu ikke udsættes for dette statslige indgreb. 4).. at den gældende grundlovsbestemte samfundsorden forpligter den danske stat til at understøtte - ikke at underminere eller undergrave - den kristendom, som er og (indtil en eventuel grundlovsændring forekommer) forbliver den evangelisk-lutherske kirkes lære. Påstanden udvides i den forbindelse med at anføre, at de tre ministre både enkeltvis og samlet (som statens embedsmænd og ved den omtalte lovgivning) har svigtet deres loyalitetspligt over for grundlovens tydeligt angivne trosgrundlag, for dermed at søge at erstatte den med en politisk ligestillingsideologi. Med lovgivernes tvang har de pålagt kirken at medvirke til at fremme deres egne politiske formål. De har (som et direkte udslag af den omtalte lovgivning) foretaget en mærkbar regulering af, hvorledes grundlovens kristendom politisk skal forkyndes i kirken ; de er dermed (betones det) ikke kun på kanten af grl. 4 men af selve religionsfrihedsbegrebet hvilket medfører, at sagsøger tillader sig at anse det som domstolens opgave at forsvare Danmarks Grundlov mod en farlig, politisk ideologi, der vil antaste landet forfatning. Disse fire punkter medfører, at sagsøger ser det som en nødvendighed at redegøre nærmere for 1. Det af staten pålagte vielsesritual samt 2. Kirkeministerens politiske intention 4

5 SAGSØGERS PÅSTAND VEDRØRENDE DET AF STATEN PÅLAGTE KIRKELIGE VIELSESRITUAL Vedrørende den radikale og historiske ændring af ægteskabsloven, som giver adgang for personer af samme køn til fremover at fordre ægteskabsindgåelsen foretaget ikke blot på kommunens rådhus men i sognets kirke, forklares hermed påstanden om, at kirkeministerens angående tilvejebringelsen af det til dette formål nødvendige ritual, er i modstrid med den evangelisk-lutherske kirkes lære. Statens fordring ligger nemlig i, at selve lovens gennemførelse forudsætter, at et statsligt ritualkrav efterkommes. Uanset kirkens varierede reaktioner er selve den ministerielle fordring om udfærdigelsen af et kirkeligt ritual for vielser af par af samme køn at opfatte som et over for staten pligtskyldigt pålæg. Dette fremgår tydeligt af den erklæring, som folkekirkens biskopper offentliggjorde i Nyborg d. 14. april 2010, hvori det hedder: Hvis folketinget har lovgivet således, at ægteskabet skal være for såvel hetero- som homoseksuelle par, er folkekirken forpligtet til efterfølgende at udarbejde ritualer, der gør dette muligt. En lovgivers forudsatte krav til kirken om at medvirke til gennemførelsen af en lov, der strider mod kirkens egen lære og bekendelse, er aldrig tidligere fremsat i Danmarks historie og må derfor betragtes som en ny magtstruktur, der er uforenelig med forståelsen af den anvendte terminologi i grundlovens 4. paragraf. SAGSØGERS PÅSTAND VEDRØRENDE KIRKEMINISTERENS POLITISKE INTENTION Idet det er forordnet som en i Danmark grundlovsbefæstet sag, at ministrenes ansvarlighed for regeringens førelse bestemmes ved lov ( 13), må dette (ifølge sagsøgers opfattelse) medføre, at en kirkeminister betragtes som den politiske leder af sit forvaltningsområde; samtidig bør det imidlertid anses for givet, at ministeren ikke på noget punkt eller ved nogen anledning misbruger sin politiske position til at overskride den grundlovsbegrænsede kompetence, som er blevet ham betroet, og som er hans embedes eneste gyldighedskriterium. Sådanne kirkeministerielle overtrædelser har nu fundet sted påstår sagsøger ved ministerens gentagne politisk motiverede krænkelser af Danmarks Grundlovs 4. paragraf, der også for ham er en given retsregel gældende med hensyn til hans forpligtelse over for den evangelisklutherske lære i den danske stat. Som et eksempel på dette, er det sagsøgers påstand, at kirkeminister Manu Sareen ved et såkaldt åbent samrådsmøde i udvalgsværelse nr på Christiansborg d. 23. februar 2012 atter forfulgte sine politiske intentioner i stedet for at vise embedsloyalitet over for kirkens forfatningsmæssige status, der er ministerens eneste hjemmel vedrørende bekendtgørelser, cirkulærer samt (som i dette tilfælde) udtalelser af principiel interesse. Det er sagsøgers påstand, at kirkeminister Manu Sareen ved den lejlighed groft udnyttede et biskoppeligt notat om kirkelige homovielser, som var udfærdiget af Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, den 21. feb med samme anledning for øje. Ved en egenrådig, teologisk sondring valgte ministeren i stedet for på forhånd at have rådført sig med sagkyndige vedr. kirkens grundlovsbeskyttende bekendelse også ved denne lejlighed at forfølge det mål, der er hans politiske motivering som ligestillingsminister. 5

6 Dette kan illustreres ved følgende: Kirkens grundlovs- blåstemplede bekendelse siger: Vi skal ære ægteskabets guddommelige stand og ægteskabet har Guds Ord for sig samt De, der fører brud og brudgom til kirke har betragtet dette med stor alvor. I modstrid med dette erklærer det biskoppelige notat: Hvis ægteskabet i kirken skulle være noget særligt, ville det problematisere den borgerlige øvrighed samt problematisere den teologisk-etiske eftertanke om ægteskabet. Det er sagsøgers påstand, at Manu Sareen i sit embede som kirkeminister her beviste sig illoyal overfor kirkens bekendelse ved uden at søge vejledning hos de embedsorganer, der i sådanne alvorlige tilfælde skal bistå ham med rådgivning, udelukkende støttede sig til en kilde, der harmoniserer med en bestemt, for kirken farlig, politisk ideologi. Sagsøgers påstand støttes endvidere ved, at det i bemærkningerne til lovforslag L105 om biskoppens enlige og ensrettede notat hedder: På den baggrund er det ministeriet for ligestilling og kirkes vurdering, at en lovgivning, der giver mulighed for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn ved en præst i folkekirken, ikke er i strid med folkekirkens bekendelsesgrundlag, og videre: da indførelsen af lovene ikke strider mod folkekirkens bekendelsesgrundlag, vil det ikke være forkert at indføre lovene Sagsøgers påstand støttes fremdeles ved, at tidligere kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech, ved samme samrådsmøde erklærede det for at være en grov pligtforsømmelse og en eklatant fejl, at kirkeministeren ikke i det pågældende lovforslag (L105) har fulgt folketingets forretningsorden med hensyn til i forslagets bemærkninger at anføre lovens stilling til grundloven. Idet sagsøger forudsætter, at sagsøgte ikke bestrider, at den nu gennemførte lov tilsigter, at (citat): alle medlemmer af den danske folkekirke kan blive gift i kirken uanset deres seksuelle orientering, samt at regeringen hermed fjerner forbuddet mod vielser af homoseksuelle i kirken for fremover at kunne fortsætte med andre tiltag i retning af kønsneutral ægteskabslovgivning fremlægges lovforslaget med (andre lignende) bemærkninger ikke. * FORSKELLIGE INTERESSER Den retlige interesse for sagsøger består i, at folkekirkens forfatning ifølge grundlovens 66 ordnes ved lov. En løfteparagraf, der siden 1849 har ventet på sin opfyldelse. Regeringens lov om kirkelig vielse af par af samme køn indeholder en substantiel læreafvigelse og er et angreb på selve livsnerven af landets kristne kirke. En højaktuel, relevant sag for retsteologien og dermed for domstolen. Med fortsat henblik på den retlige interesse er det af sagkyndige blevet anført, at folkekirken ikke er et retssubjekt ikke har retsevne og at en sagsøger, som er medlem af folkekirken i den foreliggende situation bør søge fastslået, om folkekirken er et trossamfund, der som hidtil ene 6

7 bygger på Skrift og bekendelse eller om den nu tillige tvinges til at skulle bygge på den verdslige øvrigheds opfattelse og tolkning af evangeliet. Den retlige interesse beviser sig yderligere ved, at repræsentanter for det danske, politiske parti, Kristendemokraterne, i foråret 2012 anmodede et dansk advokataktieselskab, Graven Nielsen og Kokkenborg, Ølgod, for at vurdere, hvorvidt den kendsgerning, at folketinget pålægger et trossamfund et ritual af nævnte karakter, vil være en krænkelse af trosfriheden (arbejdsdokument sept. 2102). Sagens retlige interesse antydes fremdeles ved, at retsteolog, Kristine Garde, er blevet citeret i Kristeligt Dagblad (10. april 2012) for at have udtalt: Hvis et enigt bispekollegium havde protesteret fra begyndelsen og påberåbt sig, at man var blevet frataget sin grundlovssikrede beskyttelse som trossamfund, havde sagen set anderledes ud. Hun slutter med følgende udfordring: Hvis Højesteret i den aktuelle situation giver én af parterne ret, ville man afgive et teologisk votum om folkekirkens rette lære, og sådan noget vil Højesteret helt sikkert holde sig fra (Hertil kan anføres, at da Australiens Højesteret i december 2013 bestemte, at det efter at 27 homoseksuelle par ugen forinden var blevet lovformelig gift alligevel ikke var lovligt for homoseksuelle par at gifte sig, vakte det betydeligt opsigt. De 27 ægteskaber blev annulleret, fordi deres indgåelse stred mod en anden af landets love, der i 2004 specificerede, at ægteskab kun kunne indgås mellem en mand og en kvinde. Myndighedernes svar på de voldsomme klager var følgende: Højesteret forholder sig i sin beslutning kun til lovteksten, og det må være parlamentets beslutning, om loven skal ændres; kun hvis dette sker, kan homoseksuelle få lov til at indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle. Denne begivenhed skaber (efter sagsøgers opfattelse) retlig interesse med henblik på, hvorledes danske domstole vil behandle en lignende sag, hvor det påstås, at en ny lov er i modstrid med selve grundlovens lovtekst ) Sagens offentlige interesse bevises ved, at en lignende sag om indførelse af et nyt kirkeligt ritual i Norge endte ved Højesteret d. 9. april 1987 (Rt. s. 473; samt værket Konge, rigsrige og lokalmenighed, af procesfuldmægtig, Jens Edvin Andreassen, ISBN : Oslos Statsbibliotek). Der henvises i den forbindelse til baggrunden for, at Højesteret i aug godtog en lignende sagsøgning af statsministeren for brud på Maastricht-Traktaten. Denne accept blev givet på grund af traktatens generelle og indgribende karakter. Samme begrundelse gives for denne henvendelse. Sagens samfundsmæssige interesse bevidnes ved, at en fjerdedel af de præster, der betjener landets 2394 folkekirker nægter at følge indholdet af regeringens nye lov og mere end et halvt hundrede præster anser lovens indhold som dokumenteret vranglære og i modstrid med præsteløftet (fastsat v. kgl. resolution 27. aug. 1870). Sagsøgers personlige interesse er bevidnet i bogen Folkekirken og vielse af homoseksuelle, som sagsøger udgav 15. sept (Forlaget Scandinavia) samt sagsøgers bog Prisgivet (2012: Forlaget Pilgrim Convoy der frit kan tages ned på nettet). Desuden er sagsøger en af initiativtagerne til den nystiftede forening Med Grundlov skal Land bygges, hvortil han d. 23. nov blev valgt som formand. Foreningens formålsparagraf stiller skarpt på forsvaret af Danmarks 7

8 Grundlovs 4. paragraf og har sat det som sin første protokollerede opgave at søge at stævne tre af regeringens ministre for at have overtrådt denne paragraf. Herudover har sagsøger ved en betydelig mødevirksomhed samlet de 50 danske borgere, der står bag stævningen. Hvad yderligere angår sagsøgers personlige interesse, henvises til den sagsbehandling, som sagsøger personligt er blevet udsat for vedrørende den klage, som han d. 14. sept sendte til biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør, angående en artikel, som i det 120. nummer (juni 2010) af tidsskriftet Kritisk Forum for Praktisk Teologi var skrevet af den teologiske konsulent for Helsingør Stift, sognepræst Jørgen Demant, Kgs. Lyngby. I denne artikel erklærer forfatteren, at Guds tilstedeværelse i bryllupsritualet for det homoseksuelle par, Søren og Peter, er så nærværende, at Den Treenige Gud inkarnerer sig i det homoseksuelle brudekys. På trods af sagsøgers omhyggelige dokumentation afviste samtlige instanser: præst, provst, biskop og til sidst kirkeminister, klagen uden anden begrundelse end denne ene: "Der er muligvis tale om en fejlagtig opfattelse af Jørgen Demants artikel" (Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, dok. nr /10). Sagsøgers fejlagtige indlæsninger drejer sig om følgende fire påstande i præstens artikel: Den trinitariske velsignelse er (citat): en inkarnatorisk bevægelse, hvor parret (Søren og Peter) indsættes som bærere af Guds velsignelse (side 65). Ved vielsesritualet (ved Søren og Peters bryllup) bliver (citat): Menigheden vidne til inkarnationsunderet (side 66) Præstens håndspålæggelse (ved Søren og Peters bryllup) er (citat): En solidaritetserklæring, der indebærer Guds medleven og støtte til de to mennesker, der har givet sig til hinanden (side 67). Ved Peter og Sørens bryllup er (citat): kysset måske det stærkeste udtryk for inkarnationens teologi (side 68) for (citat): "Ligesom Gud forbandt sig med verden i Kristus, sådan kan mennesker i den erotiske hengivelse forbinde sig med hinanden" (side 69). Artiklens forfatter udtaler ved en høring 21. sept at han (på trods af brudeparrets mandsnavne) ikke henviser til homovielser men kun til vielsen. Disse fire påstande tør i dag efter både de verdslige og kirkelige myndigheders blåstempling anses for at være på linje med en given teologisk baggrund for det nye vielsesritual, som nu ved lov indgår i folkekirkens kirkelige handlinger. (Eftersom sagsøger ikke har kunnet finde ørenlyd for sin klage, tillader han sig at anmode retten om også at tage stilling til dette forhold, idet han anfører det som et væsentligt punkt både i spørgsmålet om sagsøgers personlige interesse samt i selve spørgsmålet om det teologiske argument for homovielsen. 8

9 OM GRUNDLOVSBRUD Det gøres gældende, at efter at have overvejet indholdet af den nu gennemførte lov i 150 dage kommenterede et kirkeministerielt udvalg om folkekirken og registreret partnerskab side 40, punkt 5.1-2, d. 15. sept med følgende (citat): "Folketinget kan ikke lovgive på en måde, der er i strid med den grundlæggende evangelisk-lutherske bekendelse; Folketinget er i den henseende begrænset af udtrykkelige og klart normative grundlovsbestemmelser, som f.eks. grundlovens 4. Og yderligere: Professor i retsvidenskab, Hans Gammeltoft Hansen erklærer: "Den danske folkekirke kan ikke retligt gestaltes på en måde, der strider mod det system af kirkelige opfattelser, som indgår i Den evangelisk-lutherske kirke. Noget sådant ville simpelthen være i strid med Grundloven! Det er ikke til at komme uden om!" (Kr. Dagbl ). Og yderligere: Daværende departementschef i kirkeministeriet, Preben Espersen, erklærer: "Grundlovsbestemmelse 4 må opfattes som en generalklausul, der påbyder folketinget og kirkeministeriet at tage skyldig hensyn til indholdet af den evangelisk-lutherske bekendelse (Kr. Dagbl ). Og yderligere: Den jurauddannede, tidligere kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech erklærer: "Forslaget om ændring af ægteskabsloven er i strid med grundloven, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med bekendelsesskrifternes opfattelse af ægteskabet; det virker ikke som om kirkeministeren kender dette ansvar over for grundloven" (Kr. Dagbl ). OM KIRKENS BEKENDELSE Det gøres fremdeles gældende, at da Kejser Karl V den 21. januar 1530 indkaldte fyrster og stænder til en rigsdag i Augsburg med påbuddet: "I skal gøre rede for jeres tro!" kunne de reformerte teologer få måneder efter fremlægge deres forsvarsskrift. Dette var begyndelsen til Confessio Augustana, som i dag er et hovedbekendelsesskrift i Den Danske Folkekirke. I 1555 blev det et grundlag for Augsburger-religionsfreden fik det kirkeretlig gyldighed for de kirker, som tilsluttede sig konkordieformlen (sidste lutherske bekendelsesskrift). For Danmarks vedkommende præciseres CA s karakter af bekendelsesskrift såvel i Kongeloven som i Chr. V s Danske Lov. Da grundloven ingen ændring har foretaget med hensyn til kirkens bekendelse, gælder dette stadig! Derfor må reformerte kristne i dag som dengang gøre rede for deres tro. I Den Augsburgske Bekendelse hedder det således, at siden Adams fald fødes alle mennesker, som er forplantet på en naturlig måde, med synd, det vil sige: Uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær; "denne sygdom eller last," betones det, "er virkelig synd " (art. 2, stk. 1-2). Dette udsagn (at synd er synd ) stemmer overens med Bibelens lære, hvor der i beretningen om Sodomas undergang fortælles, at byens indbyggere råbte til Abrahams slægtning, Lot: "Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!" (1. Mose 19:5). Om det homofile forhold i Sodoma forklarer Skriften: Herren sagde: Der lyder et højt skrig fra Sodoma; deres synd er meget stor!" (1. Mose 18:20). Apostlene forklarer i Ny Testamente, at når 9

10 det homofile begær optændes, er både mænd og kvinder hengivet til vanærende lidenskaber ja, til et uværdigt sind, så de gør det, der er usømmeligt" (Rom. 1:26-28). Regeringens lov om vielse af homoseksuelle par i kirken og dermed velsignelse af deres samliv fjerner sig fra det centrale punkt i kirkens bekendelse og Skriftens lære at synd er synd og at en synder derfor først og fremmest skal omvende sig. Når det bestrides, at en sådan omvendelse er umulig for homoseksuelle, stemmer dette ikke overens med Ny Testamentes lære, som erklærer, at der i den første menighed var mænd, der ligger i med mænd men at disse omvendte sig (1.Kor.6:9-11). I Den Augsburgske Bekendelse hedder det fremdeles, at faldne kan opnå syndernes forladelse til enhver tid, når de omvender sig" (Art. 12, stk. 1). Dette samstemmer med apostelens lære, når han siger: "I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede " (Ef. 4:22). Eftersom Guds lov er til for (ifølge Skriften) at føre syndere til omvendelse, hedder det videre: "Loven er bestemt for forbrydere dem, der slår deres far og mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd, der ligger i med mænd og hvad ellers strider mod den sunde lære (1. Tim. 1:8-11). Regeringens nye lov om kirkelige homovielser foranlediger kirkens største lærestrid efter reformationen. Den nye lov strider mod kirkens lære om omvendelsens betydning. Den er i direkte kollisionskurs med kirkens bekendelsesskrifter og er derfor i uoverensstemmelse med grundloven. * Det gøres yderligere gældende, at Danmarks dronning på grund af sin grundlovsbefæstede bekendelsesbinding (grl. 6) og ved den påbudte udstedelse af kongelig forordning bliver årsag til, at ministerens ansvar skærpes (gr.l. 13). Ministeren har (hvilket er sagsøgers påstand) ved denne lov taget dronningen som gidsel for en politisk mærkesag. Majestæten er den eneste person i riget, der ikke (som andre borgere) har trosfrihed hvilket er blevet krænket af et regeringsgrundlag, der strider mod dronningens (af staten påbudte) trosbekendelse og dermed mod grundlovens klare bestemmelser, at 6000 borgeres protester allerede ligger i kirkeministeriet (protestbevægelsen vil vokse med dagen og vil ved sin styrke bevidne sagsgenstandens størrelse ), at ifølge de 1738 høringssvar, som d. 22. feb lå på kirkeministerens bord, 157 præster har anmodet om, at også andre kirkefunktionærer kan fritages for at deltage i bryllupper med par af samme køn (40 organister har fremsat samme ønske). Ministeren har afslået denne anmodning hvilket forekommer som en overtrædelse af FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 art. 18 stk. 1-2, der bl.a. betoner: "Denne ret skal omfatte frihed til at kunne udføre rituelle handlinger efter eget valg," samt: "ingen må underkastes tvang, der kan begrænse hans frihed til at antage en anden tro efter eget valg." Samt artiklens 4. stykke (i forbindelse med det normgennembrud, som er inkorporeret i det nye statsligt påtvungne ritual og på det dybeste berører de kristne forældres børn og søndagsskolernes undervisning): "De i denne konvention deltagende 10

11 stater forpligter sig til at respektere forældres ret til at sikre deres børns moralske opdragelse i overensstemmelse med deres egen overbevisning." Det præciseres, at sagsøger ud over dette gør gældende: 1. at denne stævning har som eneste formål ikke at foranledige en hetz mod mennesker, som lever efter deres egen livsstil men at bringe for en dag, hvorvidt det er i overensstemmelse med Danmarks Grundlov, at den verdslige øvrighed ud fra sin egen fortolkning af evangelierne pålægger landets nationale kirke i åbenlys modsætning til andre trossamfund at (for at bruge det nytestamentlige udtryk) give til kejseren, hvad ene og alene tilhører Gud (Matt.22:21). 2. at den verdslige myndighed kan tillade eller ikke tillade, om vielser af homoseksuelle kan finde sted på rådhuset; i så tilfælde kan kirken kun advare og formane men træder kejseren (for at blive i Bibelens terminologi) over kirkens tærskel for at indføre vielsesritualer, der er i modstrid med kirkens Skrift og bekendelse, så møder han andre love, andre normer, andre sange og en anden kultur, andre ledere ja, en anden konge; da møder han (som Jesus siger): et rige, som ikke er af denne verden (Johs.18:36). 3. at det næppe er en tilfældighed, at ministeriet for ligestilling og kirke er forenet i samme person. Med regeringsgrundlaget oktober 2011 for øje forekommer det som en nøje planlagt strategi at søge at få en politisk ligestillingsideologis principper til at overtage den paragraf i grundloven, som indtil videre præciserer det kristne, protestantiske livssyn, der har været Danmarks faste fundament i 500 år og grundlovens fornemste ide i 150 år. Påbuddet til kirken om at medvirke til gennemførelsen af regeringens politiske ideologi er og forbliver en krænkelse af grundloves fjerde paragraf. Sagen har af den grund ikke kun national interesse men følges med global opmærksomhed og dens forløb vil enten bekræfte eller afkræfte, hvorvidt retfærdigheden i Danmark sker fyldest, eller om Shakespeares verdenskendte replik fra skuespillet Hamlet synes at gå i opfyldelse: "Something rotten in the State of Denmark". Må Gud give, at der i Danmark ydes retfærdighed i denne sag, og at Shakespeares dystre erklæring bliver gjort til skamme! Bilag, der fremlægges: 1) Det nye vielsesritual, (vedlægges) 2) Fem mørke punkter i det nye ritual, (vedlægges). Sodomas ørken, Israel, den 17. december 2013 J o h n y N o e r 11

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling:

Svar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling: Kirkeudvalget 2011-12 L 105, endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Notat Talepapir til svar på KIU L 105 Samrådsspørgsmål A den 1. juni 2012 Dato: 30. maj 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Samrådsspørgsmål

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

Sagens hovedforhandling er fastsat til 15. juni 2012 med rimelig mulighed for at blive udskudt.

Sagens hovedforhandling er fastsat til 15. juni 2012 med rimelig mulighed for at blive udskudt. Johny Noer v. anvendelsen af elektronisk bevarelse: johnynoer@hotmail.com v. anvendelse af alm. post: Moshav Iddan D.N. Arava 86840 ISRAEL Procesbevillingsnævnet Rådhuspladsen 45-47 1550 København V. DANMARK

Læs mere

DEN EVANGELISK-LUTHERSKE KIRKE ER DEN DANSKE FOLKEKIRKE OG UNDER- STØTTES SOM SÅDAN AF STATEN.

DEN EVANGELISK-LUTHERSKE KIRKE ER DEN DANSKE FOLKEKIRKE OG UNDER- STØTTES SOM SÅDAN AF STATEN. BORGERNES MANIFEST Forslag til en fælleserklæring ved Johny Noer 2014-12-15 Danmarks Grundlovs 4. bestemmelses ordlyd er ifølge danske borgeres opfattelse klar som solen. Lovtekstens definition er ligefrem

Læs mere

1600 København 22590 Pordic. p.t. tlf.: +972.527887270 (Iddan, D.N. Arava 86840 Israel)

1600 København 22590 Pordic. p.t. tlf.: +972.527887270 (Iddan, D.N. Arava 86840 Israel) Civilstyrelsen Johny Noer Gyldenløvsgade 11 Quére 4, Batard 1600 København 22590 Pordic Danmark Frankrig Emne: Ansøgning om fri proces p.t. tlf.: +972.527887270 (Iddan, D.N. Arava 86840 Israel) Givat Hazeva,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 Sag 159/2016 (1. afdeling) John Hejlesen, Inger Kristensen, Edvind Kristensen, Mogens Skibsted, Gert Grube og Arne Heilsen (advokat Nikolaj Nikolajsen

Læs mere

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) 1 I lov om ægteskabs

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og

Læs mere

Notat. 1 Høringsprocessen

Notat. 1 Høringsprocessen Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 239 Offentligt Notat Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd ved ansættelse som præster i den danske folkekirke

Forslag til folketingsbeslutning om ligestilling mellem kvinder og mænd ved ansættelse som præster i den danske folkekirke 2007/2 BSF 49 (Gældende) Udskriftsdato: 14. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. februar 2008 af Lone Dybkjær (RV), Bente Dahl (RV), Niels Helveg Petersen (RV) og Margrethe

Læs mere

2011/1 BTL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 29. maj Betænkning.

2011/1 BTL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 29. maj Betænkning. 2011/1 BTL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Kirkeudvalget den 29. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov

Læs mere

2011/1 TBL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. juni 2012. Tillægsbetænkning.

2011/1 TBL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016. Tillægsbetænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. juni 2012. Tillægsbetænkning. 2011/1 TBL 105 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Tillægsbetænkning afgivet af Kirkeudvalget den 6. juni 2012 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Vielse udenfor kirkerummet

Vielse udenfor kirkerummet Vielse udenfor kirkerummet Baggrund På bispemødet i Haderslev den 24. oktober 2012 tog biskopperne følgende beslutning: Biskopperne er enige om, at der skal ske lettelser i den nugældende praksis omkring

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

STATSMINISTERIET Dato:

STATSMINISTERIET Dato: Det Politisk-Økonomiske Udvalg (2. samling) L 169 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt STATSMINISTERIET Dato: Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. 1 5 af 19. maj 2005 stillet af Det Politisk-Økonomiske

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 106 Folketinget Fremsat den 14. marts 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) til

Forslag. Lovforslag nr. L 106 Folketinget Fremsat den 14. marts 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) til Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. marts 2012 af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Vi er positivt indstillede overfor lovens intention om ligestilling af alle voksne borgere uafhængigt af, om de er hetero- eller homoseksuelle.

Vi er positivt indstillede overfor lovens intention om ligestilling af alle voksne borgere uafhængigt af, om de er hetero- eller homoseksuelle. København den 16-02-2012 Til Familiestyrelsen fremsender hermed høringssvar til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab.

Læs mere

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag.

2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag. 2008/1 LSF 157 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. Fremsat den 26. februar 2009 af kirkeministeren (Birthe Rønn Hornbech) Forslag til

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, skal indledningsvis takke for at få de fremsatte forslag i høring.

LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, skal indledningsvis takke for at få de fremsatte forslag i høring. Retsudvalget 2009-10 B 123 Bilag 8 Offentligt Vedr. L 123 Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Valgbarhed til menighedsråd

Valgbarhed til menighedsråd Valgbarhed til menighedsråd Udtalt over for Enghave sogns menighedsråd, at det er en forudsætning for at anse et medlem af et menighedsråd for ikke-valgbar på grund af strafbart forhold, at dette forhold

Læs mere

VEJLEDNING OM ANSØGNING OM VIELSESBE- MYNDIGELSE OG INDHENTELSE AF BØRNEATTEST

VEJLEDNING OM ANSØGNING OM VIELSESBE- MYNDIGELSE OG INDHENTELSE AF BØRNEATTEST VEJLEDNING OM ANSØGNING OM VIELSESBE- MYNDIGELSE OG INDHENTELSE AF BØRNEATTEST Indhold ANSØGNING OM VIELSESBEMYNDIGELSE... 2 Ægteskabsloven... 2 LOV OM ÆGTESKABS INDGÅELSE OG OPLØSNING... 2 En vielse med

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed.

Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Kendelse af 22. februar 1996. 95-93.584. Nægtet aktindsigt i Finanstilsynets materiale vedr. spekulationsforbudet i bank- og sparekasseloven og i lov om forsikringsvirksomhed. Bank- og sparekasselovens

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen

Børnelov. Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen Børnelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Registrering af faderskab i forbindelse

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven)

Bekendtgørelse af lov om valgmenigheder (Valgmenighedsloven) LBK nr 797 af 24/06/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Ministeriet for Ligestilling og Kirke, j.nr. 58818/13 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Tilhold og opholdsforbud

Tilhold og opholdsforbud Civilafdelingen Dato: 15. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 13. september 2013 Sag 306/2012 (1. afdeling) A (advokat Gunnar Homann) mod Justitsministeriet (kammeradvokat K. Hagel-Sørensen) Biintervenient til støtte for appellanten:

Læs mere

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark.

Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal København K Danmark. Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Danmark km@km.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 8 6 0 L O H O @

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

Høringssvar fra Indre Mission m.fl. vedr. Oplæg til trossamfundslov til brug for midtvejshøring

Høringssvar fra Indre Mission m.fl. vedr. Oplæg til trossamfundslov til brug for midtvejshøring Fredericia, den 28. september 2016 Att. Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Høringssvar fra Indre Mission m.fl. vedr. Oplæg til trossamfundslov til brug for midtvejshøring Indre Missions

Læs mere

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015

Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser. 19. februar 2015 2015-3 Brug af sanktioner over for elever i de gymnasiale uddannelser Ombudsmanden rejste på eget initiativ en sag over for Undervisningsministeriet om anvendelsen af sanktioner over for elever i de gymnasiale

Læs mere

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Page 1 of 7 Til forsiden Nyhedsmail Kontakt Om os Links Presse Spørgsmål/Svar A-Å Borger Virksomhed Rådgiver Søg Brug af afgørelser domme kendelser mv. Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Vis

Læs mere

Fjorten vigtige punkter i debatten for og imod vielse eller velsignelse af homoseksuelle par

Fjorten vigtige punkter i debatten for og imod vielse eller velsignelse af homoseksuelle par Fjorten vigtige punkter i debatten for og imod vielse eller velsignelse af homoseksuelle par Medlem af repræsentantskabet for Evangelisk Luthersk Netværk, rektor på Dansk Bibel-Institut, pastor Børge Haahr

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd

FORRETNINGSORDEN. for. Stilling sogns. menighedsråd FORRETNINGSORDEN for Stilling sogns menighedsråd Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet

Læs mere

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76

5. Sammenfatning. Generelt om Grl 76 5. Sammenfatning Generelt om Grl 76 Grl 76 forudsætter en undervisningspligt for børn i grundskolealderen, hvis nærmere omfang og indhold dog ikke er nærmere defineret i Grundloven. Bestemmelsens 1. pkt

Læs mere

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902

Grundloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=45902 Til rette kompetente myndigheder pr mail 9/7 2013 Grundloven og straffeloven mv. Om Inger Støjbergs kronik mv. Jeg tillader mig hermed, som dansk statsborger, at bede om, at Danmarks riges Grundlov overholdes

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

FORRETNINGSORDEN. for fællesmøder. for menighedsrådene i. Staby Madum pastorat

FORRETNINGSORDEN. for fællesmøder. for menighedsrådene i. Staby Madum pastorat FORRETNINGSORDEN for fællesmøder for menighedsrådene i Staby Madum pastorat Nærværende forretningsorden er et forslag. Menighedsrådene er således ikke bundet til at følge forslaget. De fleste af forslagets

Læs mere

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid

Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Pressens adgang til rådhuse uden for almindelig åbningstid Udtalt, at hensynet til at sikre størst mulig offentlighed omkring kommunalbestyrelsens arbejde - og som en vigtig side heraf pressens adgang

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 * ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 16. april 2013 (J.nr. 2012-0032924) Ikke partsstatus

Læs mere

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr.

Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. Ægteskabsloven Lovbekendtgørelse 2012-11-12 nr. 1052 om ægteskabs indgåelse og opløsning, som ændret ved lov nr. 622 af 2013-06-12 og lov nr. 647 af 2013-06-12 Kap. 1. Lovens anvendelsesområde samt ægteskabsbetingelser

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12

Ændringsforslag. til. Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence. Til 12 EM2007/49 Ændringsforslag til Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx 2007 om konkurrence Fremsat af Landsstyret til 2. behandling. Til 12 1. Stk. 2 affattes således: "Stk. 2. Påbud kan udstedes, når støtten:

Læs mere

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav.

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav. Vedtægter 1 Navn, hjemsted og tilhørsforhold Menighedens navn er Lemvig Bykirke. Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed. Lemvig Bykirke har hjemsted i Lemvig Kommune Lemvig Bykirke er tilsluttet

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det: Kendelse af 22. april 2008 (J.nr. 2007-0014802). Anmodning om aktindsigt i tilsynssager ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt Offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1)

Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) Lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) (* 1) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje

Forslag. Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje Lovforslag nr. L 129 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af justitsminister (Søren Pape Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (International kompetence i

Læs mere

Landemodeberetning 24. september 2010.

Landemodeberetning 24. september 2010. Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.

Læs mere

Folkekirken og registreret partnerskab. Rapport fra udvalg nedsat af kirkeministeren

Folkekirken og registreret partnerskab. Rapport fra udvalg nedsat af kirkeministeren Folkekirken og registreret partnerskab Rapport fra udvalg nedsat af kirkeministeren Kirkeministeriet - September 2010 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kommissorium... 3 1.2 Udvalgets sammensætning... 4 1.3

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har under behandlingen bestået af:

Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har under behandlingen bestået af: BETÆNKNING Afgivet af udvalget for Kultur-, Uddannelse-, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutlov om ændring af Inatsisartutlov om kirken Afgivet til forslagets 2. behandling Udvalget

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Genoptagelse som medlem af folkekirken

Genoptagelse som medlem af folkekirken Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009

Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt. 9. oktober 2009 2009 5-3 Afvejning af hensyn og udformning af begrundelse ved afslag på meraktindsigt En journalist bad Justitsministeriet om aktindsigt i en sag om et lovforslag om regulering af adgangen til aktindsigt

Læs mere

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens

Det er endvidere statsforvaltningens opfattelse, at Køge Kommune ved afslaget på aktindsigt efter offentlighedslovens Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune ikke har haft hjemmel til at give afslag på aktindsigt i det mellem kommunen og Agens International indgåede forlig efter offentlighedslovens 10, nr.

Læs mere

Det velordnede anarki

Det velordnede anarki Det velordnede anarki ORDBOGSOPSLAG: VELORDNET: præg af orden, systematik og overskuelighed ANARKI: tilstand præget af manglende styring, kontrol eller orden fx i et samfund eller en mindre gruppe Det

Læs mere

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012

Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain. 15. oktober 2012 2012-16 Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain En journalist klagede over, at Udenrigsministeriet havde afslået aktindsigt i korrespondance mellem kongehuset

Læs mere

Vedtægt. for. menighedsrådet

Vedtægt. for. menighedsrådet Vedtægt for menighedsrådet Ifølge 24, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 611 af 6. juni 2007 af lov om menighedsråd fastsætter menighedsrådet selv sin forretningsorden. Den af menighedsrådet fastsatte forretningsorden

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende.

Ombudsmanden mente endvidere, at reglerne burde have været kundgjort i Lovtidende. 2012-6 Regler om dokumenter, der ikke underskrives, skal fastsættes i bekendtgørelsesform Med hjemmel i skatteforvaltningsloven havde Skatteministeriet i en bekendtgørelse fastsat regler om digital kommunikation

Læs mere

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken

Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken 1 Konference 16. april Christiansborg: Præsteforeningens ønsker til en styringsreform af folkekirken Først en tak til ministeren for invitationen til denne konference og muligheden for som Præsteforening

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Vielse af par af samme køn

Vielse af par af samme køn Vielse af par af samme køn Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 2012 TILSPØRGSEL og ERKLÆRING Præsten siger: Så spørger jeg dig, NN: Vil du elske og ære hende/ham og følges med hende/ham både i

Læs mere

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE

MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 15.6.2011 MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE (50/2011) Om: Begrundet udtalelse fra Den Italienske Republiks Senat om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg,

Læs mere

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

UDKAST. Disse love sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Social-, Børne- og Integrationsministeriet Familieret 2012-5209 / lth 15. november 2013 UDKAST Resumé af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere