1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv.

Transkript

1 Byens naturindhold Arbejdspapir, udarbejdet for By- og Boligministeriet som optakt til de modelprojekter om Naturen i byen, der er beskrevet i den bypolitiske perspektiv- og handlingsplan, Fremtidens by. Udarbejdet af seniorforsker Karen Attwell og stud. hort. arch. og bach. etnologi Elisabeth Sonne Olesen, Statens Byggeforskningsinstitut, Arbejdspapiret omfatter: 1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv. 2. En emneopdelt litteraturliste inden for emnet byens natur.

2 1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv.

3 Skematisk oversigt over projekter indenfor emnet byens natur. Udvalgte tidsskrifter er for perioden gennemgået for projekter indenfor emnet byens natur. De gennemgåede tidsskrifter er: Stads & Havneingeniøren indeholder mange generelle emnerelaterede artikler om fx helhedsorienteret byfornyelses, nåletræer på offentlige arealer og fladedækkende buske. Projekter nævnes til eksemplificering. Disse er medtaget. Landskab indeholder kun få relevante artikler, dog nogle få konkurrencer, interview samt projektpræsentationer. Er der inden for disse kategorier grønne byprojekter, er de medtaget. Byplan har både generelle samt projektspecifikke artikler, dog alligevel sparsomt. Boligen tager primært udgangspunkt i boligbygninger, og der står sjældent noget særlig specifikt om friarealerne. Kun yders sjældent er der artikler, der direkte omhandler friarealerne. En del byggerier er præsenteret med fotos taget umiddelbart efter opførelsen, hvor udenomsarealerne stadig henligger som bar jord men det siger vel også noget om interessen for friarealerne? Bebyggelser hvor friarealerne ikke omtales i teksten og dem hvor de ikke ses af fotografierne medtages ikke. Grønt Miljø indeholder artikler af mere teknisk detaljeret karakter og sjældent navngivne eksempler. Arkitekten fokuserer meget på konkurrencepræsentation og lig. flere er her bebyggelsesplaner, torve m.m., men ellers kun yderst få projekter af relevans for os. Ja, der er så lidt som ingenting om friarealer! Uderummet indeholder primært artikler om institutioners udendørslege og oplevelsesmuligheder. Kun sjældent nævnes beplantning som del af dette på legepladserne Hvilke projekter er medtaget i skema: - Danske projekter ca. fra 1970 og frem. - Fra artikler omhandlende landskabsarkitekter, arkitekter m.m., der har lavet grønne projekter i byen, er disse medtaget i skemaet. - Afgangsprojekter og studieopgaver tages ikke i betragtning. - Projekterne indenfor helhedsorienteret byfornyelse fordeler sig over adskillige kategorier, men er ikke fordelt herefter, men kun placeret under helhedsorienteret byfornyelse. Det skal understreges at der her ikke er tale om projektet Helhedsorienteret byfornyelse. Forklaring til skema: - Det store tal refererer til nummeret af det pågældende års udgivelser. - Potensen referer til nedenstående korte beskrivelse af projektområdet. - * Prisopgaver, konkurrencer. - Tal i kursiv angiver ikke-realiserede projekter. -? hvis det ikke vides hvordan udtrykket og om der overhoved er beplantning - - hvis det ses, at der slet ikke er beplantning

4 OPTÆLLING AF RELEVANTE PROJEKTER FRA TIDSSKRIFTER BOLIGOMRÅDER 17 INFRASTRUKTUR 6 1 Vejanlæg 5 Ældre etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere etageboligområder (efter ca. 1950) Baneanlæg 7 Havneområder 1 Tæt-lav bebyggelser 4 GRØNNE ANLÆG 14 Villabebyggelser Prydanlæg 1 (før ca. 1960) Legepladser 2 Parcelhusbebyggelser (efter ca. 1950) 1 Traditionelle parker 5 Nye parker 1 Nye boligområder 3 Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) 3 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyg.) 39 Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Storby 6 Kirkegårde 2 Provinsby 5 GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Pladser og gader 28 Internt i byen 3 Huludfyldninger i bymidten 4 Mellem by og land INSTITUTIONER 46 Blandet bolig og erhverv 1 Børneinstitutioner 19 Byudvikling 6 Ældreinstitutioner 10 ANDET 4 Skoler 4 Helhedsorienteret byfornyelse 1 Administrative institutioner Planter og dyr på/i bygninger (rådhus, amtsgård, statsamt eller befæstede arealer o.l.) Parkeringspladser 1 Andre offentlige og halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) 13 ERHVERV 17 Ældre erhvervsområder 1 Nyere let industri og service 8 Tung industri Nedlagte erhvervsområder 6 Nedlagte havneområder 2 10 Indendørs udearealer 1 Kilde: Stads & Havneingeniøren, ; Landskab, ; Byplan, ; Boligen, ; Grønt Miljø, ; ; Arkitekten, ; Uderummet,

5 Signaturer brugt til vurdering af projekterne: Hensigten med projektet: Ø byøkologisk A byarkitektonisk R rekreativt Det beplantningsmæssige udtryk: a det dyrkedes princip b plantesamlingen c beplantningselementet d bevoksningen Begreberne for det beplantningsmæssige udtryk er hentet fra Stahlschmidts oversigt over vegetationsudtryk (Planter i miljøet, 1991) og karakteriserer det beplantningsmæssige udtryk. Vurderingen af om projekterne er byøkologiske, byarkitektoniske eller rekreative viser til tider henføring til flere kategorier (hvilket vel egentlig burde være regelen frem for undtagelsen, med dagens fokus på helhedsorienteret planlægning?). Til udarbejdelsen af X-skemaet (krydsskemaet) over vurderingen af projekterne inden for disse tre anvendte kategorier i forhold til deres beplantningsmæssige udtryk har udvælgelsen af én enkelt kategori som det karakteriserende været nødvendig. Øvrige er i sådanne tilfælde sat i parentes. Det bør nævnes, at det byarkitektoniske opfattes i bred forstand, som projekter med særlig vægt på det arkitektoniske aspekt, det vil sige landskabsplaner kan også være aktuelle.overskrift

6 X skema for vurdering af projekterne I nedenstående skema er medtaget alle udførte, relevante projekter fra tidsskrifterne, hvor der vides noget om beplantningen. Landskab byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxxxxxxxxxxxx xx b Plantesamlingen xx d Bevoksningen x Byplan byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxxxxxxx b Plantesamlingen x d Bevoksningen Stads & havneingeni. byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxxxxxxxxxx x x b Plantesamlingen x xxx d Bevoksningen x x Boligen byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxx xxxxxxxxxxxx b Plantesamlingen x xxxxxxxxxx d Bevoksningen xx Arkitekten byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xx x b Plantesamlingen x xxxxx d Bevoksningen xx Grønt miljø byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxx x b Plantesamlingen x xxxxx d Bevoksningen Uderummet byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk a dyrkning x c Beplantningelementet xxxxxxx b Plantesamlingen xxx d Bevoksningen xxxxx OPSUMMERING byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk ialt a dyrkning c Beplantningelementet b Plantesamlingen d Bevoksningen i alt

7 Kommentarer til skemaerne Med alle tænkelige forbehold overfor denne metode taget i betragtning, giver skemaerne dog en fornemmelse af hvad der har været interesse for de sidste par år. Projektskema Hovedparten af projekterne koncentrerer sig om bymidten, især pladser og gader. Oftest er disse projekter stenprojekter. Hertil kan lægges de relativt mange projekter ved andre offentlige og halvoffentlige institutioner. Det må kunne tolkes som, at der i de senere år har været stort fokus på netop byens centrum - at det har været det der har optaget kommunerne i deres planlægning af byens uderum, og at det grønne på ingen måde har været centralt. Kun yderst få projekter er helhedsorienterede i karakter. Tilsvarende bliver der heller ikke arbejdet med at øge tilgængeligheden i de eksisterende udearealer/friarealer. Det ses, at der findes en del projekter for børneinstitutioner samt ældreboliger. Førstnævnte findes alle i tidsskriftet Uderummet og de mange ældreboligprojekter skyldes et temanummer i Arkitektur. X - skema Fordelingen under de tre hovedkategorier. Af optællingen ses at flest projekter har en rekreativ hensigt. Dernæst findes mange byarkitektoniske projekter. Det byøkologiske aspekt er stort set ikke nævnt i nogle projekter og findes det endelig er det som mere tekniske løsninger og ikke som led i en helheds tanke for byens reelle grønne struktur. Det lader til at dette aspekt, trods tidens fokus på bæredygtighed, ikke endnu er en integreret del af planlægningen. Det er helt tydeligt, at den byarkitektoniske og den rekreative indgangsvinkel til et projekt dominerer alt efter hvilket tidsskrift der læses i. Det byarkitektoniske aspekt er stærkt repræsenteret i tidsskrifter for planlæggere hvor rekreative aspekt er fremhævet i tidsskrifter som Boligen, der især er til boligforeninger samt Uderumme der er et mere eller mindre pædagogiskpræget tidsskrift til småbørns- og børneinstitutioner. Vegetationsudtrykket. Beplantningselementet er det mest anvendte vegetationsudtryk. Dette måske et selvfølgeligt resultat af det store fokus på bymidten i sten er der endelig beplantning er det oftest som et arkitektonisk element. Plantesamlingen er dog også i nogen grad repræsenteret, hvorimod kun ganske få projekter har bevoksningen som udtryk. Sidstnævnte viser måske at det naturprægede trods mange visioner ikke er slået igennem. Hvad angår vetegationsudtrykket set i relation til de tre hovedkategorier, dominerer beplantningelementet i form af arkitektoniske elementer i de byarkitektoniske projekter. Plantesamlingen forefindes ligeligt fordelt i projekter under det rekreative- og det byarkitektoniske aspekt. Bevoksningen ses primært i de rekreativtprægede projekter.

8 Kritiske tanker angående anvendelsen af de valgte kategorier. Når projekter skal beskrives eller vurderes gøres det ofte på baggrund af projektets funktion og udtryk. For at tage det sidste først, er der i denne sammenhæng valgt at se på det plantemæssige udtryk, idet projekterne betragtes udfra et grønt perspektiv i forhold til emnet byens natur. Vegetationsudtrykket De fire valgte begreber der karakteriserer vegetationsudtrykket er imidlertid ikke helt entydige i anvendelse til karakterisering af et projekt i sin helhed. Projekterne indeholder oftest forskellige vegetationstyper fx både rosenbede og mere skovagtige dele. Måske er de endda endnu vanskeligere at anvende i vor tid med meget sammensatte friarealer, hvor det er mit indtryk at netop kontraster anvendes i formgivningen. Hvad angår begrebernes indbyrdes relation melder der sig problemer ved brugen af beplantningselementet og plantesamlingen. Beplantningselementet er karakteriseret som en énartbeplantning af vedplanter med arkitektonisk virkning, hvor plantesamlingen er flerartsbeplantning med planteglæde, frodighed og variation i fokus. I de fleste projekter jeg ser, mener jeg dog, det oftest er det arkitektoniske fremfor planteglæden, der er det styrende, altså hvor planterne er en slags arkitektonisk fyld. Hvorfor det ofte ville være fristende i stedet for plantesamlingen at anvende beplantningselementet som karakteristik. Dette kan tildels afhjælpes om man ser bort fra kendetegnene planteglæde m.v. og kun forholde sig til beplantningens egentlige udtryk. Her må dog alligevel understreges, at der i mange af projekterne er et modsætningsforhold, idet udtrykket plantesamlingen referer til en samling af planter..hvor den enkelte plantes karakter og udfoldelse er målet og dette synes desværre oftest ikke at være tilfældet i de konkrete projekter. Modsætningsforholdet i anvendelsen af planterne kommer dermed oftest til udtryk ved at plantematerialet ikke opfylder den egentlige hensigt små bede i befæstelse beplantes som en plantesamling, men må i plejen beskæres for ikke at vokse ud over sine bredder. De tre karakteriseringskategorier Hvad angår anvendelsen af de tre karakteriseringsbegreber; byøkologiske, byarkitektoniske og rekreative opstår ligeledes problemer. Det er ikke muligt at kategoriserer efter projektets funktion, idet begreberne ikke er gensidigt udelukkende. Begreberne er nemlig ligeværdige i den forstand at alle tre aspekter kan være repræsenteret i byprojekter samtidig. Skulle forskelle i begreberne verbaliseres, kunne man fremføre, at alle anlæg er rekreative, med en arkitektonisk udformning og eventuelle økologiske hensyn. Endvidere kan et projekt sagtens have en økologisk funktion selvom der ikke direkte er taget økologiske hensyn. Begreberne er derfor i denne sammenhæng anvendt udfra den hensigt det har været muligt at aflæse udfra projektets fremstilling i tidsskrifterne. Lidt problemet er det blot at det arkitektoniske er indlejret i alle projekterne og det i særlig grad i de, der er hentet fra tidsskrifter for planlæggere/landskabsarkitekter, hvor det arkitektoniske oftest er det der netop er i fokus. Tilsvarende er det rekreative og det byøkologiske begreb problematisk, idet det er svært at forestille sig et anlæg, der udelukkende er skabt for økologiens/naturens egen skyld (jeg har ikke kendskab til naturreservater i byen). Et anlæg er vel i første omgang rekreativt og så kan der være taget forskellige økologiske hensyn. Men samtidig kan man spørge sig selv om det ikke snarere er det byarkitektoniske fremfor det rekreative der har været styrende for mange plads, torve og gadeomlægninger, skønt de udelukkende er til fordi folk færdes der.

9 Så vidt jeg ser er de tre kategorier byarkitektonisk, rekreativt og byøkologisk ikke hentet fra Fremtidens by! Nævnes aspekter der ofte ikke overvejes i en offentlig debatteret planlægning er det arkitektoniske, rekreative og kulturhistoriske. Det er som om vi fastlåser os selv ved at holde fast i de kategorier. Det vi kan bruge disse kategorier til, er at se med alle de forbehold denne metode indeholder - hvad der opprioriteres ved projekters udformning. Det får vi en skitse af ved gennemgangen af de forskellige tidsskrifter.

10 Bilagsmateriale: Registrering af de relevante projekter fra tidsskrifterne, en vurdering af dem samt en kort karakteristik. Stads & Havneingeniøren Landskab Byplan (excl. 3,6,7,10,11) (excl. 7,8) BOLIGOMRÅDER Ældre etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere etageboligområder (efter ca. 1950) Tæt-lav bebyggelser Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser 5 1 * (efter ca. 1950) BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 8 1, 8 2, 8 3, 8 4 Provinsby 1 2, 1 3 Pladser og gader 1 1, 2 2, 2 3, 2 2 1*, 4 2, 5 4, 5 5, 5 6, , 6/7, 8 4,, 6 8 5, 8 6, 8 7, 12 1 INSTITUTIONER Børneinstitutioner Ældreinstitutioner Skoler 4 2 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og 4 1, 8 6 halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) (excl. 5,6) ,6 2,6 3,6 4, ,6 7,6 9

11 ERHVERV Ældre 3 3 erhvervsområder Nyere let industri og 4 3, 8 5 service Tung industri Nedlagte 6 5,6 8 erhvervsområder Nedlagte havneomr INFRASTRUKTUR Vejanlæg 2 1, , 6 Baneanlæg Havneområder 8 3 GRØNNE ANLÆG Prydanlæg 5 2 Legepladser 9 Traditionelle parker , 5 3 Nye parker Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) Bevarede 1, naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Kirkegårde Kolonihaver Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 4 1 1* Mellem by og land Blandet bolig og 3 2 erhverv Byudvikling * Helhedsorienteret byfornyelse 10 Stads og Havneingeniøren 1998 (Ø) A c 1 1 Aalborg; Louises Plads regnvandsreservoir under pladsen til vandtrappe m.m. på pladsen, samt andre grønne tiltag; (se også Landskab 5/1999 ) (Ø A) R c 1 2 Aalborg; Det Blå Hus, byøkologisk træk i gårdanlæget, (Ø A) R c 1 3 Aalborg; Det Gule Hus, byøkologisk træk i gårdanlæget, A c (Ø R a) 2 1 København; renovering af Enghave Plads, 90 erne A København; renovering af pladser og torve: Amager Torv, A København; renovering af pladser og torve: Højbroplads, A København; renovering af pladser og torve: Gammeltorv og Nytorv A (R) c 4 1 Næstved; frilægning af Susåen, Ø c 4 2 Hjørring; støjskærm af pil ved Skallerup skole A - 6/7 Skive; bevaringsarbejde herunder renovering af Posthustorvet, 1996 A R c 8 1 Roskilde; frilæggelse af kilde, der nu løber gn. Grøn kile ud til havnen, 1998

12 A Ø R c 8 2 Roskilde; byudvikling ved Trekroner (A) R c 8 3 Roskilde; omfattende forandringer ved havnen, fra 90 erne A c 8 4 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Skomagergade A c 8 5 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Domkirkepladsen, A c 8 6 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Hestetorvet A c 8 7 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Algade (se også Byplan 6 7 ) R b 9 København; Sansehaven i Fælledparken;1996, A? 10 I 1998 er allerede godkendt 14 projekter, bl.a. Grenå, Haderslev, Svendborg og Rødovre A (R) c 12 1 Grenaa; ombygning af torvet ved kirken, gaderne lige omkring, samt Rådhushaven, , A c 12 2 Grenaa; havnevejen forsynet med alléplantning Stads og Havneingeniøren 1999 Ø (R) d 1 København; rodzoneanlæg ved Utterslevmose, 1999? A (Ø) c 2 1 Randers; æstetisk bearbejdning af Ringboulevarden, alle dele af vejudstyret er genanvendelige; 1998 A (R) b 2 2 Vordingborg; arbejder meget med sommerblomster, A R? 8 1 Aalborg; fjordplan omdannelse af området R (Ø) d 8 2 Aalborg; Østerådal naturgenopretning, Landskab 1998 A c 1* Søborg; torvet, 1997 A(Rb)c 4 1 Birkerød; Præstehaven ved udstillingsbygningen i bymidten, 1997 A (R) c 4 2 Birkerød; Birketorvet gågadetorv, 1990 A c 4 3 Ballerup; hovedsæde for Tryg-Baltica, 1987 A R c 5 1 * Vejle og Randers; bebyggelsesplaner, 1997 A R c 5 2 * Aalborg; byudvikling vest for Aalborg Universitet, 1998 A c 8 1 København; gårdanlæg, Pilestræde 40-44, 1986 A (R) c 8 2 København; gårdanlæg, Pilestræde 52, 1986 Rb (Aa) 8 3 København; gårdanlæg, Suhmsgade 4, 1992 A København; gårdanlæg, Klosterstræde 1, 1997 A c 8 5 København; gårdhaver ved Tele Danmark, A c 8 6 København; pladsen foran Arkitekternes Hus, Landskab 1999 A c R (A) d (A) R c A (R) b (A) R c A - A c A c A c A Ikast; vejplantninger 1 2 København; landskabsplan for Amagerfælled, Aalborg; renovering af Kildeparken, ca Aalborg; urtehaven i Lindholm, åbnet for offentligheden Aalborg; renovering af Skanseparken, omk. midt 1990 erne 5 4 Aalborg; renovering og forskønnelse Bredegade Torv, Aalborg; renovering og forskønnelse Østerågade, Aalborg; renovering og forskønnelse Banegårdspladsen, (se også Stads & Havneingeniøren 1 1 ) 5 7 Aalborg; renovering og forskønnelse Jyllandsgade / Prinsensgade, Vejle; trafikcenter, færdig 1999

13 Byplan 1998 A R? 1* Østamager; området langs vandet A (R) c 3 1 Aalborg; havnefronten A? 3 2 Herning; Thrigusvej A? 3 3 Nykøbing Mors; omdannelse til rent boligområde med friarealer A (R) c 6 1 Esbjerg; omlægning af Torvet A (R) c 6 2 Herning; omlægning af Torvet A (R) c 6 3 Horsens; omlægning af bymidten A? 6 4 Randers; 13 byporte ind til bymidten A R? 6 5 Haderslev; byfornyelse boliger med gårdanlæg A (R) c 6 6 Odense; Børnekulturhus i bymidte med anlæg til A c 6 7 Roskilde; byfornyelse omlægning af stændertorvet (se også Stads & Havneingeniøren 8 4 ) (A) R c 6 8 Vejle; omlægning af areal til bypark A c 6 9 Arhus; anlæggelse af Mathilde Fibiger Have Byplan 1999 A c 1 1 Grenaa; Grisetorvet omdannelse af bymidten med nyomlagte gågader og pladser 3 / 4* er temanummer hvor de fire uddannelsesinstitutioner, der arbejder med byplanlægning, giver deres bud på en planløsning til Århus kommune. Det er altså udelukkende visioner og er derfor ikke medtaget i skemaet

14 Boligen Grønt miljø Arkitektur BOLIGOMRÅDER Ældre etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere etageboligområder (efter ca. 1950) , 1 2, 2 1, 3 2, Tæt-lav bebyggelser 1 1, 1 4?, Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser (efter ca. 1950) Nye boligområder 2 2, 6-7, 8 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 15 1, 15 7 Provinsby 1 3, 8 1, 9 1 Pladser og gader INSTITUTIONER Børneinstitutioner Ældreinstitutioner 5 1, , 15 2, 15 3, 15 4, 15 5, 15 6, 15 8, Skoler 5 1, 5 2, 5 3 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og 9 3 halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.)

15 ERHVERV Ældre erhvervsområder Nyere let industri og service Tung industri Nedlagte erhvervsområder 6 3 2, Nedlagte havneomr. INFRASTRUKTUR Vejanlæg Baneanlæg Havneområder GRØNNE ANLÆG Prydanlæg Legepladser 3 Traditionelle parker 3 1, 4 Nye parker Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Kirkegårde 4 1, 4 2 Kolonihaver Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 2 1 Mellem by og land Blandet bolig og erhverv Byudvikling 2 2, 4 2, Helhedsorienteret byfornyelse Plan/strategi på kommunalt plan Analyser, registreringer Naturskole/ Bondegårde Huludfyldninger i bymidten 10 2, 8 2, 1 5, Planter og dyr på/i bygninger eller befæstede arealer Parkeringspladser 3 Indendørs udearealer 15 8

16 Boligen 1998 (A) R c 1 1 Hjørring; Karolinevej forbedring af friarealer, herunder mulighed for at anlægge private haver (A) R c 1 2 Haderslev; Andels Boligforening på Hjortebrosvej renovering af udendørsarealer A (R) c 1 3 Horsens; Gartnervænget udbygning af lille andelsforening herunder etablering af friareal R (A) b 1 4 Genved; Odinsparken beplantningsplan med stor vægt på både pryd og nytte planter A b 1 5 Hjørring; nyt alment byggeri i bymidten med gårdhave på en del af NETTOs tag R (A) b 2 1 Holbæk; Bjergmarken renovering af friarealer. I projektet indgår en grøn kile, der forbinder forskellige dele af Holbæk. (A) R c 2 2 Holsterbro; Nye almene boliger med private haver R c 3 1?; Åbakken boligrenovering, herunder også friarealrenovering foretaget af beboerne R (A) c 3 2 Farsø; Sygehuset ombygget til almene boliger. Friarealerne renoveret, bygninger nedrevet og omlagt til friarealer A Haderslev; byfornyelse, hvor gammel fabrik er ombygget til boliger. En del af bygningens volumen er revet ned og her er bygget taghave kun fliser! R b 4 2 Taulov; opførelse af socialt boligbyggeri rækkehuse med private haver (A) R c 5 1 Hammel; Tinghøj ældrecenter med friarealer og sansehave. R (A) c Middelfart; - nyt boligbyggeri med fællesarealer og private haver Ø d 8 1 Kolding; pyramiden (A) R c 8 2 Ølgod; alment byggeri i bymidten med hårdhave mest i sten (A) R c 9 1 Kolding; Solgården renovering af bebyggelse herunder også friarealer (A) R c 9 2 Varde; Nyt andels byggeri på gammel markedsplads ved stationen A Ulfborg; -Tagterrasse for beboere oven på bibliotek kun fliser!! A c 10 1 Silkebborg; nyt økohus, men ikke økotegn på friarealsiden A c 10 2 Vamdrup; Hestehaven nye almene boliger på ubebygget grund i centrum, herunder etablering af friarealer. (A) R c 11 1 Vejle; Bofællesskabet Kongskær nye seniorboliger med private haver og fællesareal græsplæne med fire træer!! 1997 (A) R c 12 1 Slagelse; Ringparken renovering af boligbyggeri herunder også friarealerne erne. R c 12 2 Silkeborg; nyt boligbyggeri i midtby med friarealer bag græs omkranset af potentilbuske + parkeringsplads. Boligen 1999 (Ac) Rb 2 1 Skejby; Økohus 99 økohus, beplantning på gavle, ellers ikke rigtig gjort noget ud af friarealerne. (A) R c 2 2 Silkeborg; Hvinningdal nyt boligområde med private haver og fælles friareal. R d 3 1 Silkeborg; Stidalskæret ny boligbebyggelse på gammel cementstøberigrund. (A) R c 3 2 Silkeborg; på Arendalsvej renovering herunder også friarealerne, ?? 4 Gladsaxe; Værebroparken renovering, herunder også friarealerne R c (d) 6-7 Rønde; i Landsbyen Fjeldballe blev bygget almene boliger som hobbylandbrug omkring en fælles grønning og med jordjodder i vifte udenom, ca (A) R c 8 Holbæk; Bernts Have nyt stort boligområde med streng symmetri, ca (A) R c 11 1 Skagen; plejehjem er blevet ældreboliger friarealer renoveret. A Ballerup; Lundegården genopførelse af bebyggelse efter nedrivning, Grønt miljø 1999 R (A) d 3 1 Odense; Munkedammen naturlegeplads anlagt i parken. R Ø? 3 2 Albertslund; Rosenly vuggestue med anlagt naturlegeplads, Rb(Ac) 4 Valby; Valbyparken temahaver, Rb(Ac) 5 Hvidovre; Bredalsparken friarealfornyelse. A c 6 København; forpladsen ved Realkredit Danmark.

17 Grønt miljø 1999 A b 3 Solrød; parkeringspladsen ved Solrød Stationscenter beplantning med gode vækstbetingelse. R (A) b 4 1 København; vestre Kirkegård beplantning af tomme grave med lavendler. R (A) b 4 2 Frederikssund ; kirkegård med Løvefod på tomme grave. A c 4 3 København; Axeltorv, renovering en trærække. Rb(Øcd A c 5 Ballerup; Skotteparken friarealer fælles og private. 6 Struer; gågade. Arkitekten 1998 (A) R b 15 1 København; Solbjerghave boligbebyggelse med gårdhaver, R (A) c 15 2 Charlottenlund; Strandlund lejerboliger for ældre omkring en plæne med træer + private haver, R d 15 3 Værløse; Nørgaards Plantage ældreboliger i gammel frugtplantage + ved skovbryn, R (d) 15 4 Rødovre; Sibeliusparken bebyggelse i gammelt industriområde med fælles friarealer samt mulighed for egen køkkenhave, A c 15 5 Frederiksberg; Søfronten, Vodroffsvej ny ældrebebyggelse med friarealer, Ab (cd) 15 6 København S; Livornaparken bebyggelse med ældreboliger gårdhaver og udenomsarealer, Rc (A) 15 7 København; Karré 7, Sydhavnsgade boligrenovering herunder også friarealrenovering, A b 15 8 Ballerup; Egebjerggård glasoverdækket gård i bebyggelse for ældre, Arkitekten 1999 A b (d) 5 1 Solrød Strand; Uglegårdsskolen skolen som del af bydelen. Ned gennem skolen løber en kanal, R d (c) 52 Farum; Stenvadskolen bygget som del af bydelen Fuglsangpark, A c 5 3 Stege; Stege skole firlænget byggeri med stor åbn trist skolegård, 1997.

18 Uderummet OPTÆLLING af relevante projekter fra TIDSSKRIFTER excl. nr. 4 BOLIGOMRÅDER Ældre 1 etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere 7 etageboligområder (efter ca. 1950) Tæt-lav bebyggelser 4 Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser 1 (efter ca. 1950) Nye boligområder 3 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 6 Provinsby 5 Pladser og gader 28 INSTITUTIONER Børneinstitutioner 1 1, 1 2, 1 3, 1 5, 2 1, 2 2, 2 3, 2 4, 3 1, 3 2, , 1 2, 1 3, , 2 2, 2 3, 3 1, 3 2 Ældreinstitutioner 10 Skoler 4 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) ERHVERV Ældre erhvervsområder Nyere let industri og service Tung industri

19 Nedlagte erhvervsområder Nedlagte havneomr. 2 INFRASTRUKTUR Vejanlæg 5 Baneanlæg Havneområder 1 GRØNNE ANLÆG Prydanlæg 1 Legepladser 2 Traditionelle parker 5 Nye parker Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) 3 Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Kirkegårde 2 Kolonihaver Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 3 Mellem by og land Blandet bolig og 1 erhverv Byudvikling 6 Helhedsorienteret 1 byfornyelse Plan/strategi på kommunalt plan Analyser, registreringer Naturskole/ Bondegårde Huludfyldninger i 4 bymidten Planter og dyr på/i 1 bygninger eller befæstede arealer Parkeringspladser 1 Indendørs udearealer 1 6

20 Uderummet 1998 R Glostrup; Rosenly Vuggestue, hvor den traditionelle legepladsen er lavet om til naturlegeplads, 1997 og frem. R c (d) 1 2 Ribe; Mælkebøtten sandkasse ved bakke. R? 1 3 Herlev; Æblehuset pavillon i sandkasse. R c 1 4 Odense; Odense Universitetshospital terrasseret sandmiljø. R Silkeborg; Solsikken sandkasse i form af sommerfugl. R b (a) 2 1 Hillerød; Børnehuset omlægning af traditionel legeplads til mere havepræget legeplads med frugt, grønt og blomster, 1996 og frem. R Tønder; Kommunes vuggestue pælelabyrint. R Ulstrup; Sfo stolpegruppe med forskelligt ophæng R b 2 4 Højup; bygadens børnehave sandkasse til soppebassin. R d 3 1 Odense; Rosengårdsskole ny naturlegeplads ved fritidsordning. R (a) d 3 2 Brønderslev; Børnehaven Kormumgårdsvej børnehave med køkkenhave, dyrehold m.m. R d 3 3 Vorbasse; Børnehaven Andedammen naturlgeplads. Uderummet 1999 R? 1 1 Viborg; Børnehaven Møllehøj ny legeplads med lydskulpturer. R c (d) 1 2 Skagen; Børnenes Jord legeplads med pil til sørøverborg, labyrint samt hytte. R d 1 3 Odder; Skovbakken legeplads med kunst. En trold der spytter vand. (A) R c 1 4 Gjerringbro; Aktivitetshuset Gimle to store cirkler af pil som grønne elementer. R c 2 1 Viborg; Børnehuset Vestervagen legeplads men store insekter af elmeblokke. R c 2 2 Højslev; Nr. Søby daginstitution mængder af assorteret træ som del af legepladsens redskaber. R d 2 3 Broager; Børnehuset Spilloppen byggelegeplads R a (d) 3 1 Ballerup; Dyvels Krat grøn institution alt i miljøvenligt materiale. R b 3 2 Føvling; Føvling Børnehave natur legeplads. R c 3 3 Randers; - Park med å, der også benyttes som instititionslegeplads.

21 To eksempelbøger er på lignende vis gennemgået for projekter inden for emnet byens natur: Natur i byen (Miljøministeriet: Natur i byen. Miljøministeriet, Planstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, 1991.) indeholder 25 eksempler som alle er medtaget her ikke alle mener jeg dog er lige byøkologiske. Den unaturlige by (Münster, Ole (editor) et al: Den unaturlige by. Forlaget Thorup, 1992.) indeholder nogle relevante artikler om byens natur. I disse artikler er eksempler på projekter, der dog kun omtales meget kort.

22 Natur i byen Den unaturlige by OPTÆLLING TIDSSKRIFTER + BØGER BOLIGOMRÅDER Ældre 1 etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere 12 8 etageboligområder (efter ca. 1950) Tæt-lav bebyggelser 10, 11, 21 7 Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser 1 (efter ca. 1950) Nye boligområder 3 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 8 2, 3, 4, 5, 6 12 Provinsby 1 6 Pladser og gader INSTITUTIONER Børneinstitutioner 19 Ældreinstitutioner 10 Skoler 15 5 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) 22 14

23 ERHVERV Ældre erhvervsområder Nyere let industri og service Tung industri 12 9 Nedlagte 18 7 erhvervsområder Nedlagte havneomr. 2 INFRASTRUKTUR Vejanlæg 9, 19 7 Baneanlæg 20 1 Havneområder 1 GRØNNE ANLÆG Prydanlæg 1 Legepladser 2 Traditionelle parker 5 Nye parker 1 Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) 1, 3, 4 3 Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) 1, 4 5 Kirkegårde 17, 24 4 Kolonihaver 18 1 Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 11 4 Mellem by og land Blandet bolig og 1 erhverv Byudvikling 2 7 Helhedsorienteret 1 byfornyelse Plan/strategi på 1, 5, 7 8, 9 5 kommunalt plan Analyser, registreringer Naturskole/ 13, 14 2 Bondegårde Huludfyldninger i bymidten 4 1

24 Planter og dyr på/i bygninger eller befæstede arealer 23, 24, 25 4 Parkeringspladser 1 Indendørs udearealer 1

25 Natur i byen R A d 1 Odense; -parkpolitik er en del af kommuneplanplægningen. Man har ført parkpolitik i mere end 100 år, hvilket bl.a. har medført at Odense Å stadig ligger snoet gennem byen. Omk udarbejdes en dispositionsplan for hele kommunen. Ø R A d 2 Horsens; Torsted Vest en bydelsplan med økologisk sigte. R Ø A d 3 Aalborg; Kjærs Mølle a anlæggelse af et større naturområde i Aalborg. R Ø - 4 Ballerup; naturpolitik hvor borgerne inddrages aktivt i naturplejen Herlev; gartnerplan med alternativ pleje og omprioritering af ressourcer m. opdeling af indsats i arealtyper og plejeniveau. Ø Ø R abc 6 Kolding; naturregistrering dyr og planter, men svær at bruge i praksis. 7 Lyngby; omlægning af plejen i parkerne, så der mindst er to ud af tre plejeniveauer repræsenteret, især satses på haveniveauet repræsenteret i alle grønne områder. (beskrevet indgående i Den unaturlige by s. 74). Ø 8 København; Vesterbro del af projekt Vester Gror et hjørne i en karré er planlagt at naturen skal kunne udvikle sig urørt. A R c 9 Slagelse; Fruegadeområdet er saneret, gadetræer er plantet strategiske steder, gårdhave renoveret. A R Ø c 10 Århus; Gellerupparken renovering herunder også friarealerne, 1987 og frem. R A c 11 Albertslund Nord; renovering af friarealer, A R d 12 Billund; Legofabrikkerne, bearbejdede friarealer. R Ø - 13 Albertslund; Dyregården, Toftegården bybondegård, R Ø d 14 Holbæk; Naturskole, R d 15 Odense; Humlehaveskole mere natur i skolegården, 1989 og frem R Ø d 16 Frederiksværk; naturvenlig golfbane. A ø 17 Gentofte; Mariebjerg kirkegård forening af biologiske og æstetiske interesser, fra R ad 18 København; Kolonihaven FREM - på tidligere teglværksgrund, Ø A c 19 Odense; Niels Bohrs Allé grøftekantsvegetation i midterrabat. A Ø d 20 DSBs jernbaneskråninger og andre grønne områder. R A Ø d 21 Køge; Hastrup Vest etablering af regnvandssø, A? 22 København; Universitetsbiblioteket ved Tagensvej have anlagt i stedet for den på stedet vilde blomster flora, omk Ø? 23 København; DUESLAGET PÅ Københavns Rådhus. Ø? 24 Roskilde; beskyttelse af kloster/munkeplanternes naturlige voksesteder i midtbyen omkring kirker og gammel middelalder bebyggelse. Ø? 25 Helsingør; Kronborg planter i byens murværk og befæstede arealer. Den unaturlige by Ø? 1 Slagelse; Grøn by Slagelse projektet, herunder også forbedring af friarealer. Ø? 2 København; byfornyelse i Valdemarsgadekarréen herunder gårdrenovering. Ø? 3 København; Svensgade fællesarealer med hønsehus og hyttehaver Ø? 4 Århus; Ole Rømersgade grøn byfornyelse herunder facadebeplantning og gårdrenovering. Ø? 5 Århus; Absalonsgade 19 grøn byfornyelse herunder gårdrenovering. Ø? 6 Århus; Klostergade 78 grøn byfornyelse herunder begrønningsplan med facadebeplantning, udvidelse af haven og etablering af græstag på sidehus. Ø? 7 Århus; parkforvaltning har foretaget registrering af dyre og planteliv. Ø? 8 Kolding; eksperimenterer med forskellige typer af offentlig park- og havepleje. Ø? 9 Århus; eksperimenterer med forskellige typer af offentlig park- og havepleje. Ø R c 10 Århus; stykke af å frilagt. R? 11 Greve; forslag til grøn plan for tre bydele langs Køge bugt. R c 12 Albertslund; friarealforbedring i Albertslund Nord.

26 2. En emneopdelt litteraturliste inden for emnet byens natur Litteraturkategorisering Litteratur er søgt via internettet følgende steder: BIBSYS (norsk fælles biblioteksbase), LIBRIS (svensk fælles biblioteksbase), Landbohøjskolens biblioteksbase, Ålborg Universitetsbibliotek, Det kgl. bibl., Roskilde Universitetsbibl., Statsbibliotektet, Dansk Byplanlæboratoriu. Søgeordene var: bynatur, byøkologi, grøn struktur, byens friarealer, grøn byplanlægning og beplantning. Yderligere en søgning er foretaget på SBI s egen biblioteksbase, hvor der er søgt på friarealer, grønne områder, byskov, erkreative områder, grønne kiler, beplantning og grønstruktur, samt titler med emneordene; byøkologi, torve, pladser, gågader, facadebeplantning, bynatur eller parker. Søgningen er så vidt muligt afgrænset til udgivelsesperioden Søgningerne gav et omfattende resultat, hvorfra er hjembragt udvalgte titler. Litteraturen synes at kunne opdeles i fem grupper med forskellige tilgange til byens samlede grønne indhold byens reelle grønne struktur, fordelt under overskrifterne en planlægningsorienteret- og en emneorienteret litteratur : Planlægningsorienteret litteratur 1. Planlægning af grønstruktur I denne gruppe koncentrerer litteraturen sig om den overordnede planlægnings behandling af byens grønne struktur oftest udfra flere perspektiver (økologi/biologisk og rekreativt, herunder socialt og kulturelt perspektiv). Anderson, Svend Ingvar et al: Parkpolitik boligområderne, byerne og det åbne land. Dansk Byplanlaboratorium, Boverket: Goda exsempel. Samlad miljösyn och grönstruktur i den kommunale översiktsplanering. Boverket, Kaserntryckeriet, Karlskrona, Boverket: Gröna områder i planeringen. Boverket, Karlskrona, Boverket: Stadens parker och natur. Boverket, Karlskrona, By & Bolig Ministeriet: Fremtidens by. Bypolitisk perspektiv- og handlingsplan. By & Bolig Ministeriet, København, Elgstrøm, Kell et al: Grønne stæder En debatbog. Arkitektur Forum, København, Friluftsrådet: Byens grønne steder grønne glæder. Gundersen, Frode; Nyhuus, Signe & Thorén, Anne.Karine H: Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Norges Landskabsplanlegging, Olso, Gustavsson, Roland: Natur-lika Grönytor i parker och bostadsområden. Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnap, 1981.

27 Gyllin, Mats et al: Stadens Grönska och strukturer. Movium, Gröna Fakta, Alnarp, 6/1999. Huisman, Mark et al: Grönstruktur. Enheten för Samhällsplanering - Länsstyrelsen i Malmöhus län, malmø, Jord og viden: Det levende rum Temanummer. nr.12/1999. Jord og Viden: Træer i byen, byen ved skoven temanummer. nr.24/1999. Juul, Jens Ole:Gør Parkerne til Naturhaver. Lyngby-Taarbæk kommune, Lundgren Alm, Elisabet: Stadsgrönskan - Integreret eller separreat stadsbyggnadselement. Institutionen för stadsbyggnad, Calmers Tekniske Högskola, Göteborg, Meyling, Vibeke: Forstaden i nyt lys. Dansk byplan laboratorium,, København, Nordisk Ministerråd: Bynatur i Norden. Nordisk Ministerråd, København, Northam, Geraint Dewi: Better planning, management and protection of urban green spaces a comparative study of experiences in Sweden and the United Kingdom. Kungl Tekniska Högskolan, Stockholm, Nyhuus, Signe: Grönstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging i Sandefjord fra Slutrapport fra prosjektet Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Norges Forskningsråd, Olso, Nyhuus, Signe & Thorén, Anne-Karine Halvorsen: Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Endringer av grønnstrukturen i noen utvalgte by- og tettstedsområder fra 50-tallet til i dag. Norges Forskningsråd, Olso, Olsen, Ib Asger: Skovplantninger i byområder. Betydning. Planlægning. Etablering. Statens Byggeforskningsinstitut, København, Persson, Bengt et al: Økologiske muligheder i byens grønne struktur tværfagligt samarbejde om biodiversitet, organisk affald og regnvand i Herning Kommune. Forskningscentret for Skov og Landskab, Hørsholm, Regionplane- och trafikkontoret: Grönstrukturen i Stockholmsregionen. Regionplane- och trafikkontoret, Stockholm, Samrådsstudie: Hushålla med marken. Marktillgång och markanspråk för bebyggelse. Fritidsforvaltningen, Göteborg, Samrådsstudie: Staden behöver grönska. Fritidsforvaltningen, Göteborg, Staunsholm, Anne Fischer: Bypolitikkens manglende dimension. Grønt miljø. TemaNord: Natur og friluftsliv i byens nærmiljø. TemaNord; Nordisk ministerråd og Nordisk Råd, 1996.

28 Thorén, Anne-Karine Halvorsen: Grönstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging på Hønefoss fra Slutrapport fra prosjektet Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Norges Forskningsråd, Olso, Thorén, Anne-Karine Halvorsen & Nyhuus, Signe: Planlegging av grønnsrtuktur i byer og tettsteder. Direktoratet for naturforvaltning, Trondheim, Törnblad, Gun: Tätorternas grönstruktur. Eksamensopgave ved Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnap, Vejdirektoratet: SAMCOM. vejdirektoratets hjemmeside. Emneorienteret litteratur 2. Den byøkologiske tilgang Denne gruppe af litteratur omhandler byøkologi i bred forstand. Ressouceforbrug og ressourcekredsløb er i fokus ofte præget af mere tekniske løsninger. Beplantning inddrages som faktor i sammenhæng med lokal klima, rodzoneanlæg og køkkenhaveproduktion. Friluftsrådet: Økologi når naturen trives i byen. Friluftsrådet, København, (????placering) Gordon, David (editor): Green Cities. Ecologocally sound approaches to urban space. Black Rose Books Ltd, New Youk, Jensen, Thomas: Dansk byøkologi illusion eller virkelighed+. en analyse af danske byøkologiprojekter og byøkologiens aktører. Aalborg Universitet, Jørgensen, Tom: Green Your City. 25 Eculogical examples. Agency of Environmental Protection, København, Københavns Kommune: Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Københavns kommune. København, Malbert, Björn (red.): Ekologiska utgångspunkter för planering och byggande. Byggforskningsrådet, Stockholm, Miljøministeriet: Natur i byen. Miljøministeriet; Planstyrelse og Skov- og Naturstyrelsen, Münster, Ole: Hvor ligger naturen. Forlaget Thorup, Holbæk,1987. Münster, Ole (red.) et al: Den unaturlige By. Forlaget Thorup, Pedersen, Hans: Den grønne by. Forlaget Modtryk, Århus, Smith, Maf et al: Greening the Bouilt Environment, Earthscan Publications Ltd, London, Svane, Örjan: A sustainable Neighbourhood. Kungl Tekniske Högskolan, Stockholm, 1999.

29 Tegnestuen Domud ApS; Standartkoncept friarealer. Boligministeriet, Aalborg Kommune og SBS Byfornyelse, Warsewa, Günter et al: 2010 Perspektiven ökologischer Stadtgestaltung. Edition Temmen, Bremen, Århus, Kommune: Vejledninger i byøkologi til lokalplan nr. 366 Ny forstad i Skejbygårdområdet. Århus Kommune, Den byøkologi tilgang i biologisk perspektiv Flora og faunas udbredelse eller mangel på samme i urbaniserede områder. Biodiversitet er et nøgleord og idealet går i retning af autenticitet natur på naturens egne præmisser og natur for naturens skyld. Bruun, Magne: Vegetasjonen i planlegging I & II. Norges Landbrukshøgskole, Christensen, Boj Bro: Vejledning i metoder til overvågning af bynatur. Miljøministeriet, Skov- og naturstyrelsen, Hørsholm, Florgård, Clas et al: Växter och djur i stadsnatur. Skydd, skötsel og utveckling av tätbiotoper. Byggforskningsrådets, Stockholm, Johansen; Bo T et al: Mere og Bedre Bynatur. Rapport om Dansk Ornitologisk Forenings Bynaturprojekt Dansk Ornitologisk Forening, Mörtberg, Ulla: Biologisk Mångfald i Stockholms grönstruktur fåglar. Kungliga Tekniske Högskolan, Stockholm, Nilsson, Kjell: Den biologiske mangfoldigheds myter og virkelighed. Grønt miljø, 1998/1999? Rehfeldt, Nina: Byens natur. Naturhistorisk Museum, Århus, Skov & Naturstyrelsen: Projekt Bynatur. Skov & Naturstyrelsen, København, Sukopp, H. & Hejný, S. (editor) & Kowarik, I. (co-editor): Urban Ecology. Plants and plant communities in urban enviromments. SPB Acadamic Publishing bv, Sukopp, H.; Numata, M. & Huber, A. (editors): Urban ecology as the basis of urban planning. Academic Publishing, Amsterdam, Wheater, C. Philip: Urban Habitats, Routledge, London, Wirén, Mats: Fauna och vegetation i stadensparker. Byggforskningsrådets, Stockholm, Den sundhedsmæssige tilgang Idealet for denne gruppe af litteratur kan føres tilbage til den hygiejniske bevægelse fra midten af 1800-tallet bl.a. udløst af koleraepidemien. Parkerne som byens grønne lunger er et klassisk tema. Med 1930 erne modernisme idealer om menneskets velvære og fysiske sundhed kom der igen

30 fokus på byens uderum. Begge gange var lys og luft overordnede nøgleord. Denne litteratur viderefører tankerne om det grønnes funktion for byboernes trivsel i sundhedsmæssigt henseende. Arneborg, Susanne Møller: Økologiske nyttehaver i boligområder. Institutionen för Stadsbyggnad, Charlmers Tekniske Högskola, Göteborg, Friluftsrådet et al: Ægte grønt. 10 argumenter for en grøn by. Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Stads- og Kimmunegartnerforeningen. Friluftsrådet, København SV, Landskab: Forskning i byens grønne områder. 1/00. Renman, Gunno: Urban ekologi. Landskapsperspektiv och principer för bärförmåga. Kungl Tekniska Högskolan, Stockholm, Svensson, Maria og Eliasson, Ingegärd: Grönstrukturens betydelse för stadens ventilation. Naturvårdsverkets förlag, Den sansemæssige tilgang Denne kategori står i modsætning til modernisternes kølige og distaserede naturopfattelse natir som rekreation go vægten forskydes mod det oplevelsesmæssige, det emotionelle og det sansemæssige, dvs. brugerens egen oplevelse. Det er i nogen grad et opgør med modernismens planlægningsstrategi, hvor planlægningen sker ovenfra. Forfatternes faglige ståsted ligger ofte i grænselandet mellem fysisk planlægning og humaniora. Berglund, Ulla: Perspektiv på stadens natur. Om hur invånere och planerare ser på utemiljön i staden. Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm, Berglund, Ulla & Jergeby, Ulla: Stadsrum människorum att planere för livet mellem husen. Byggforskningsrådet, Västerås, Berggren-Båärring, Ann-Margreth & Grahn, Patrik: Grönstrukturens betydelse för anvëndningen. Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnap/Ultuna, Bucht, Eivor et al: Leve stadens uterum. Movium, Lund, Kristensen, Thomas Møller et al (editor): City and nature changing relations in the Time and Space. odense University Press, Odense, Mårtensson, Frederika: En trädgård kring husen utomhusmiljöns betydelse för engagement i ekobyprojekt. Byggforskningsrådet, Stockholm, Olsson, Titti et al: Människans natur Det grönas betydelse för vårt välbefindende. Byggforskningsrådet, Lund, Persson, Bengt: Bättre mellan husen. Nio eksempel på förbättring av bostadens trädgård. Byggforskningsrådet, stockholm, Skage, Olav R. et al: Grönområernas ekologiske funktioner. En kommenterad bibliografi. Byggforskningsrådet, stockholm, 1987.

31 Söderbaum, Ingela (red.): Plats för känsla. Byggforskningsrådet, Stockholm, Werner, Karla: Staden som Livsrum. Stockholmere om staden. Statens råd för byggnadsforskning, Stockholm, 1991.

32 Optælling af litteratur efter nationalitet, efter antallet af titler dansk svensk norsk øvrigt 1. Planlægning af grønstruktur Den byøkologiske tilgang Den byøkologi tilgang i biologisk perspektiv Den sundhedsmæssige tilgang Den sansemæssige tilgang

33 OVERHEADS

34 OPTÆLLING AF RELEVANTE PROJEKTER FRA TIDSSKRIFTER BOLIGOMRÅDER 17 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) 39 INSTITUTIONER 46 ERHVERV 17 INFRASTRUKTUR 6 GRØNNE ANLÆG 14 GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER 10 ANDET 4

35 Optælling af litteratur efter nationalitet, efter antallet af titler dansk svensk norsk øvrigt 1. Planlægning af grønstruktur Den byøkologiske tilgang Den byøkologi tilgang i biologisk perspektiv Den sundhedsmæssige tilgang Den sansemæssige tilgang

36 OVERSKRIFT dette skema findes i liggende format til overheadbrug under dokumentnavnet skema af vurderingen. OPSUMMERING byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk i alt a dyrkning c Beplantningelementet b Plantesamlingen d Bevoksningen i alt