1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv."

Transkript

1 Byens naturindhold Arbejdspapir, udarbejdet for By- og Boligministeriet som optakt til de modelprojekter om Naturen i byen, der er beskrevet i den bypolitiske perspektiv- og handlingsplan, Fremtidens by. Udarbejdet af seniorforsker Karen Attwell og stud. hort. arch. og bach. etnologi Elisabeth Sonne Olesen, Statens Byggeforskningsinstitut, Arbejdspapiret omfatter: 1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv. 2. En emneopdelt litteraturliste inden for emnet byens natur.

2 1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv.

3 Skematisk oversigt over projekter indenfor emnet byens natur. Udvalgte tidsskrifter er for perioden gennemgået for projekter indenfor emnet byens natur. De gennemgåede tidsskrifter er: Stads & Havneingeniøren indeholder mange generelle emnerelaterede artikler om fx helhedsorienteret byfornyelses, nåletræer på offentlige arealer og fladedækkende buske. Projekter nævnes til eksemplificering. Disse er medtaget. Landskab indeholder kun få relevante artikler, dog nogle få konkurrencer, interview samt projektpræsentationer. Er der inden for disse kategorier grønne byprojekter, er de medtaget. Byplan har både generelle samt projektspecifikke artikler, dog alligevel sparsomt. Boligen tager primært udgangspunkt i boligbygninger, og der står sjældent noget særlig specifikt om friarealerne. Kun yders sjældent er der artikler, der direkte omhandler friarealerne. En del byggerier er præsenteret med fotos taget umiddelbart efter opførelsen, hvor udenomsarealerne stadig henligger som bar jord men det siger vel også noget om interessen for friarealerne? Bebyggelser hvor friarealerne ikke omtales i teksten og dem hvor de ikke ses af fotografierne medtages ikke. Grønt Miljø indeholder artikler af mere teknisk detaljeret karakter og sjældent navngivne eksempler. Arkitekten fokuserer meget på konkurrencepræsentation og lig. flere er her bebyggelsesplaner, torve m.m., men ellers kun yderst få projekter af relevans for os. Ja, der er så lidt som ingenting om friarealer! Uderummet indeholder primært artikler om institutioners udendørslege og oplevelsesmuligheder. Kun sjældent nævnes beplantning som del af dette på legepladserne Hvilke projekter er medtaget i skema: - Danske projekter ca. fra 1970 og frem. - Fra artikler omhandlende landskabsarkitekter, arkitekter m.m., der har lavet grønne projekter i byen, er disse medtaget i skemaet. - Afgangsprojekter og studieopgaver tages ikke i betragtning. - Projekterne indenfor helhedsorienteret byfornyelse fordeler sig over adskillige kategorier, men er ikke fordelt herefter, men kun placeret under helhedsorienteret byfornyelse. Det skal understreges at der her ikke er tale om projektet Helhedsorienteret byfornyelse. Forklaring til skema: - Det store tal refererer til nummeret af det pågældende års udgivelser. - Potensen referer til nedenstående korte beskrivelse af projektområdet. - * Prisopgaver, konkurrencer. - Tal i kursiv angiver ikke-realiserede projekter. -? hvis det ikke vides hvordan udtrykket og om der overhoved er beplantning - - hvis det ses, at der slet ikke er beplantning

4 OPTÆLLING AF RELEVANTE PROJEKTER FRA TIDSSKRIFTER BOLIGOMRÅDER 17 INFRASTRUKTUR 6 1 Vejanlæg 5 Ældre etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere etageboligområder (efter ca. 1950) Baneanlæg 7 Havneområder 1 Tæt-lav bebyggelser 4 GRØNNE ANLÆG 14 Villabebyggelser Prydanlæg 1 (før ca. 1960) Legepladser 2 Parcelhusbebyggelser (efter ca. 1950) 1 Traditionelle parker 5 Nye parker 1 Nye boligområder 3 Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) 3 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyg.) 39 Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Storby 6 Kirkegårde 2 Provinsby 5 GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Pladser og gader 28 Internt i byen 3 Huludfyldninger i bymidten 4 Mellem by og land INSTITUTIONER 46 Blandet bolig og erhverv 1 Børneinstitutioner 19 Byudvikling 6 Ældreinstitutioner 10 ANDET 4 Skoler 4 Helhedsorienteret byfornyelse 1 Administrative institutioner Planter og dyr på/i bygninger (rådhus, amtsgård, statsamt eller befæstede arealer o.l.) Parkeringspladser 1 Andre offentlige og halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) 13 ERHVERV 17 Ældre erhvervsområder 1 Nyere let industri og service 8 Tung industri Nedlagte erhvervsområder 6 Nedlagte havneområder 2 10 Indendørs udearealer 1 Kilde: Stads & Havneingeniøren, ; Landskab, ; Byplan, ; Boligen, ; Grønt Miljø, ; ; Arkitekten, ; Uderummet,

5 Signaturer brugt til vurdering af projekterne: Hensigten med projektet: Ø byøkologisk A byarkitektonisk R rekreativt Det beplantningsmæssige udtryk: a det dyrkedes princip b plantesamlingen c beplantningselementet d bevoksningen Begreberne for det beplantningsmæssige udtryk er hentet fra Stahlschmidts oversigt over vegetationsudtryk (Planter i miljøet, 1991) og karakteriserer det beplantningsmæssige udtryk. Vurderingen af om projekterne er byøkologiske, byarkitektoniske eller rekreative viser til tider henføring til flere kategorier (hvilket vel egentlig burde være regelen frem for undtagelsen, med dagens fokus på helhedsorienteret planlægning?). Til udarbejdelsen af X-skemaet (krydsskemaet) over vurderingen af projekterne inden for disse tre anvendte kategorier i forhold til deres beplantningsmæssige udtryk har udvælgelsen af én enkelt kategori som det karakteriserende været nødvendig. Øvrige er i sådanne tilfælde sat i parentes. Det bør nævnes, at det byarkitektoniske opfattes i bred forstand, som projekter med særlig vægt på det arkitektoniske aspekt, det vil sige landskabsplaner kan også være aktuelle.overskrift

6 X skema for vurdering af projekterne I nedenstående skema er medtaget alle udførte, relevante projekter fra tidsskrifterne, hvor der vides noget om beplantningen. Landskab byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxxxxxxxxxxxx xx b Plantesamlingen xx d Bevoksningen x Byplan byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxxxxxxx b Plantesamlingen x d Bevoksningen Stads & havneingeni. byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxxxxxxxxxx x x b Plantesamlingen x xxx d Bevoksningen x x Boligen byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxx xxxxxxxxxxxx b Plantesamlingen x xxxxxxxxxx d Bevoksningen xx Arkitekten byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xx x b Plantesamlingen x xxxxx d Bevoksningen xx Grønt miljø byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxx x b Plantesamlingen x xxxxx d Bevoksningen Uderummet byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk a dyrkning x c Beplantningelementet xxxxxxx b Plantesamlingen xxx d Bevoksningen xxxxx OPSUMMERING byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk ialt a dyrkning c Beplantningelementet b Plantesamlingen d Bevoksningen i alt

7 Kommentarer til skemaerne Med alle tænkelige forbehold overfor denne metode taget i betragtning, giver skemaerne dog en fornemmelse af hvad der har været interesse for de sidste par år. Projektskema Hovedparten af projekterne koncentrerer sig om bymidten, især pladser og gader. Oftest er disse projekter stenprojekter. Hertil kan lægges de relativt mange projekter ved andre offentlige og halvoffentlige institutioner. Det må kunne tolkes som, at der i de senere år har været stort fokus på netop byens centrum - at det har været det der har optaget kommunerne i deres planlægning af byens uderum, og at det grønne på ingen måde har været centralt. Kun yderst få projekter er helhedsorienterede i karakter. Tilsvarende bliver der heller ikke arbejdet med at øge tilgængeligheden i de eksisterende udearealer/friarealer. Det ses, at der findes en del projekter for børneinstitutioner samt ældreboliger. Førstnævnte findes alle i tidsskriftet Uderummet og de mange ældreboligprojekter skyldes et temanummer i Arkitektur. X - skema Fordelingen under de tre hovedkategorier. Af optællingen ses at flest projekter har en rekreativ hensigt. Dernæst findes mange byarkitektoniske projekter. Det byøkologiske aspekt er stort set ikke nævnt i nogle projekter og findes det endelig er det som mere tekniske løsninger og ikke som led i en helheds tanke for byens reelle grønne struktur. Det lader til at dette aspekt, trods tidens fokus på bæredygtighed, ikke endnu er en integreret del af planlægningen. Det er helt tydeligt, at den byarkitektoniske og den rekreative indgangsvinkel til et projekt dominerer alt efter hvilket tidsskrift der læses i. Det byarkitektoniske aspekt er stærkt repræsenteret i tidsskrifter for planlæggere hvor rekreative aspekt er fremhævet i tidsskrifter som Boligen, der især er til boligforeninger samt Uderumme der er et mere eller mindre pædagogiskpræget tidsskrift til småbørns- og børneinstitutioner. Vegetationsudtrykket. Beplantningselementet er det mest anvendte vegetationsudtryk. Dette måske et selvfølgeligt resultat af det store fokus på bymidten i sten er der endelig beplantning er det oftest som et arkitektonisk element. Plantesamlingen er dog også i nogen grad repræsenteret, hvorimod kun ganske få projekter har bevoksningen som udtryk. Sidstnævnte viser måske at det naturprægede trods mange visioner ikke er slået igennem. Hvad angår vetegationsudtrykket set i relation til de tre hovedkategorier, dominerer beplantningelementet i form af arkitektoniske elementer i de byarkitektoniske projekter. Plantesamlingen forefindes ligeligt fordelt i projekter under det rekreative- og det byarkitektoniske aspekt. Bevoksningen ses primært i de rekreativtprægede projekter.

8 Kritiske tanker angående anvendelsen af de valgte kategorier. Når projekter skal beskrives eller vurderes gøres det ofte på baggrund af projektets funktion og udtryk. For at tage det sidste først, er der i denne sammenhæng valgt at se på det plantemæssige udtryk, idet projekterne betragtes udfra et grønt perspektiv i forhold til emnet byens natur. Vegetationsudtrykket De fire valgte begreber der karakteriserer vegetationsudtrykket er imidlertid ikke helt entydige i anvendelse til karakterisering af et projekt i sin helhed. Projekterne indeholder oftest forskellige vegetationstyper fx både rosenbede og mere skovagtige dele. Måske er de endda endnu vanskeligere at anvende i vor tid med meget sammensatte friarealer, hvor det er mit indtryk at netop kontraster anvendes i formgivningen. Hvad angår begrebernes indbyrdes relation melder der sig problemer ved brugen af beplantningselementet og plantesamlingen. Beplantningselementet er karakteriseret som en énartbeplantning af vedplanter med arkitektonisk virkning, hvor plantesamlingen er flerartsbeplantning med planteglæde, frodighed og variation i fokus. I de fleste projekter jeg ser, mener jeg dog, det oftest er det arkitektoniske fremfor planteglæden, der er det styrende, altså hvor planterne er en slags arkitektonisk fyld. Hvorfor det ofte ville være fristende i stedet for plantesamlingen at anvende beplantningselementet som karakteristik. Dette kan tildels afhjælpes om man ser bort fra kendetegnene planteglæde m.v. og kun forholde sig til beplantningens egentlige udtryk. Her må dog alligevel understreges, at der i mange af projekterne er et modsætningsforhold, idet udtrykket plantesamlingen referer til en samling af planter..hvor den enkelte plantes karakter og udfoldelse er målet og dette synes desværre oftest ikke at være tilfældet i de konkrete projekter. Modsætningsforholdet i anvendelsen af planterne kommer dermed oftest til udtryk ved at plantematerialet ikke opfylder den egentlige hensigt små bede i befæstelse beplantes som en plantesamling, men må i plejen beskæres for ikke at vokse ud over sine bredder. De tre karakteriseringskategorier Hvad angår anvendelsen af de tre karakteriseringsbegreber; byøkologiske, byarkitektoniske og rekreative opstår ligeledes problemer. Det er ikke muligt at kategoriserer efter projektets funktion, idet begreberne ikke er gensidigt udelukkende. Begreberne er nemlig ligeværdige i den forstand at alle tre aspekter kan være repræsenteret i byprojekter samtidig. Skulle forskelle i begreberne verbaliseres, kunne man fremføre, at alle anlæg er rekreative, med en arkitektonisk udformning og eventuelle økologiske hensyn. Endvidere kan et projekt sagtens have en økologisk funktion selvom der ikke direkte er taget økologiske hensyn. Begreberne er derfor i denne sammenhæng anvendt udfra den hensigt det har været muligt at aflæse udfra projektets fremstilling i tidsskrifterne. Lidt problemet er det blot at det arkitektoniske er indlejret i alle projekterne og det i særlig grad i de, der er hentet fra tidsskrifter for planlæggere/landskabsarkitekter, hvor det arkitektoniske oftest er det der netop er i fokus. Tilsvarende er det rekreative og det byøkologiske begreb problematisk, idet det er svært at forestille sig et anlæg, der udelukkende er skabt for økologiens/naturens egen skyld (jeg har ikke kendskab til naturreservater i byen). Et anlæg er vel i første omgang rekreativt og så kan der være taget forskellige økologiske hensyn. Men samtidig kan man spørge sig selv om det ikke snarere er det byarkitektoniske fremfor det rekreative der har været styrende for mange plads, torve og gadeomlægninger, skønt de udelukkende er til fordi folk færdes der.

9 Så vidt jeg ser er de tre kategorier byarkitektonisk, rekreativt og byøkologisk ikke hentet fra Fremtidens by! Nævnes aspekter der ofte ikke overvejes i en offentlig debatteret planlægning er det arkitektoniske, rekreative og kulturhistoriske. Det er som om vi fastlåser os selv ved at holde fast i de kategorier. Det vi kan bruge disse kategorier til, er at se med alle de forbehold denne metode indeholder - hvad der opprioriteres ved projekters udformning. Det får vi en skitse af ved gennemgangen af de forskellige tidsskrifter.

10 Bilagsmateriale: Registrering af de relevante projekter fra tidsskrifterne, en vurdering af dem samt en kort karakteristik. Stads & Havneingeniøren Landskab Byplan (excl. 3,6,7,10,11) (excl. 7,8) BOLIGOMRÅDER Ældre etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere etageboligområder (efter ca. 1950) Tæt-lav bebyggelser Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser 5 1 * (efter ca. 1950) BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 8 1, 8 2, 8 3, 8 4 Provinsby 1 2, 1 3 Pladser og gader 1 1, 2 2, 2 3, 2 2 1*, 4 2, 5 4, 5 5, 5 6, , 6/7, 8 4,, 6 8 5, 8 6, 8 7, 12 1 INSTITUTIONER Børneinstitutioner Ældreinstitutioner Skoler 4 2 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og 4 1, 8 6 halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) (excl. 5,6) ,6 2,6 3,6 4, ,6 7,6 9

11 ERHVERV Ældre 3 3 erhvervsområder Nyere let industri og 4 3, 8 5 service Tung industri Nedlagte 6 5,6 8 erhvervsområder Nedlagte havneomr INFRASTRUKTUR Vejanlæg 2 1, , 6 Baneanlæg Havneområder 8 3 GRØNNE ANLÆG Prydanlæg 5 2 Legepladser 9 Traditionelle parker , 5 3 Nye parker Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) Bevarede 1, naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Kirkegårde Kolonihaver Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 4 1 1* Mellem by og land Blandet bolig og 3 2 erhverv Byudvikling * Helhedsorienteret byfornyelse 10 Stads og Havneingeniøren 1998 (Ø) A c 1 1 Aalborg; Louises Plads regnvandsreservoir under pladsen til vandtrappe m.m. på pladsen, samt andre grønne tiltag; (se også Landskab 5/1999 ) (Ø A) R c 1 2 Aalborg; Det Blå Hus, byøkologisk træk i gårdanlæget, (Ø A) R c 1 3 Aalborg; Det Gule Hus, byøkologisk træk i gårdanlæget, A c (Ø R a) 2 1 København; renovering af Enghave Plads, 90 erne A København; renovering af pladser og torve: Amager Torv, A København; renovering af pladser og torve: Højbroplads, A København; renovering af pladser og torve: Gammeltorv og Nytorv A (R) c 4 1 Næstved; frilægning af Susåen, Ø c 4 2 Hjørring; støjskærm af pil ved Skallerup skole A - 6/7 Skive; bevaringsarbejde herunder renovering af Posthustorvet, 1996 A R c 8 1 Roskilde; frilæggelse af kilde, der nu løber gn. Grøn kile ud til havnen, 1998

12 A Ø R c 8 2 Roskilde; byudvikling ved Trekroner (A) R c 8 3 Roskilde; omfattende forandringer ved havnen, fra 90 erne A c 8 4 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Skomagergade A c 8 5 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Domkirkepladsen, A c 8 6 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Hestetorvet A c 8 7 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Algade (se også Byplan 6 7 ) R b 9 København; Sansehaven i Fælledparken;1996, A? 10 I 1998 er allerede godkendt 14 projekter, bl.a. Grenå, Haderslev, Svendborg og Rødovre A (R) c 12 1 Grenaa; ombygning af torvet ved kirken, gaderne lige omkring, samt Rådhushaven, , A c 12 2 Grenaa; havnevejen forsynet med alléplantning Stads og Havneingeniøren 1999 Ø (R) d 1 København; rodzoneanlæg ved Utterslevmose, 1999? A (Ø) c 2 1 Randers; æstetisk bearbejdning af Ringboulevarden, alle dele af vejudstyret er genanvendelige; 1998 A (R) b 2 2 Vordingborg; arbejder meget med sommerblomster, A R? 8 1 Aalborg; fjordplan omdannelse af området R (Ø) d 8 2 Aalborg; Østerådal naturgenopretning, Landskab 1998 A c 1* Søborg; torvet, 1997 A(Rb)c 4 1 Birkerød; Præstehaven ved udstillingsbygningen i bymidten, 1997 A (R) c 4 2 Birkerød; Birketorvet gågadetorv, 1990 A c 4 3 Ballerup; hovedsæde for Tryg-Baltica, 1987 A R c 5 1 * Vejle og Randers; bebyggelsesplaner, 1997 A R c 5 2 * Aalborg; byudvikling vest for Aalborg Universitet, 1998 A c 8 1 København; gårdanlæg, Pilestræde 40-44, 1986 A (R) c 8 2 København; gårdanlæg, Pilestræde 52, 1986 Rb (Aa) 8 3 København; gårdanlæg, Suhmsgade 4, 1992 A København; gårdanlæg, Klosterstræde 1, 1997 A c 8 5 København; gårdhaver ved Tele Danmark, A c 8 6 København; pladsen foran Arkitekternes Hus, Landskab 1999 A c R (A) d (A) R c A (R) b (A) R c A - A c A c A c A Ikast; vejplantninger 1 2 København; landskabsplan for Amagerfælled, Aalborg; renovering af Kildeparken, ca Aalborg; urtehaven i Lindholm, åbnet for offentligheden Aalborg; renovering af Skanseparken, omk. midt 1990 erne 5 4 Aalborg; renovering og forskønnelse Bredegade Torv, Aalborg; renovering og forskønnelse Østerågade, Aalborg; renovering og forskønnelse Banegårdspladsen, (se også Stads & Havneingeniøren 1 1 ) 5 7 Aalborg; renovering og forskønnelse Jyllandsgade / Prinsensgade, Vejle; trafikcenter, færdig 1999

13 Byplan 1998 A R? 1* Østamager; området langs vandet A (R) c 3 1 Aalborg; havnefronten A? 3 2 Herning; Thrigusvej A? 3 3 Nykøbing Mors; omdannelse til rent boligområde med friarealer A (R) c 6 1 Esbjerg; omlægning af Torvet A (R) c 6 2 Herning; omlægning af Torvet A (R) c 6 3 Horsens; omlægning af bymidten A? 6 4 Randers; 13 byporte ind til bymidten A R? 6 5 Haderslev; byfornyelse boliger med gårdanlæg A (R) c 6 6 Odense; Børnekulturhus i bymidte med anlæg til A c 6 7 Roskilde; byfornyelse omlægning af stændertorvet (se også Stads & Havneingeniøren 8 4 ) (A) R c 6 8 Vejle; omlægning af areal til bypark A c 6 9 Arhus; anlæggelse af Mathilde Fibiger Have Byplan 1999 A c 1 1 Grenaa; Grisetorvet omdannelse af bymidten med nyomlagte gågader og pladser 3 / 4* er temanummer hvor de fire uddannelsesinstitutioner, der arbejder med byplanlægning, giver deres bud på en planløsning til Århus kommune. Det er altså udelukkende visioner og er derfor ikke medtaget i skemaet

14 Boligen Grønt miljø Arkitektur BOLIGOMRÅDER Ældre etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere etageboligområder (efter ca. 1950) , 1 2, 2 1, 3 2, Tæt-lav bebyggelser 1 1, 1 4?, Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser (efter ca. 1950) Nye boligområder 2 2, 6-7, 8 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 15 1, 15 7 Provinsby 1 3, 8 1, 9 1 Pladser og gader INSTITUTIONER Børneinstitutioner Ældreinstitutioner 5 1, , 15 2, 15 3, 15 4, 15 5, 15 6, 15 8, Skoler 5 1, 5 2, 5 3 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og 9 3 halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.)

15 ERHVERV Ældre erhvervsområder Nyere let industri og service Tung industri Nedlagte erhvervsområder 6 3 2, Nedlagte havneomr. INFRASTRUKTUR Vejanlæg Baneanlæg Havneområder GRØNNE ANLÆG Prydanlæg Legepladser 3 Traditionelle parker 3 1, 4 Nye parker Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Kirkegårde 4 1, 4 2 Kolonihaver Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 2 1 Mellem by og land Blandet bolig og erhverv Byudvikling 2 2, 4 2, Helhedsorienteret byfornyelse Plan/strategi på kommunalt plan Analyser, registreringer Naturskole/ Bondegårde Huludfyldninger i bymidten 10 2, 8 2, 1 5, Planter og dyr på/i bygninger eller befæstede arealer Parkeringspladser 3 Indendørs udearealer 15 8

16 Boligen 1998 (A) R c 1 1 Hjørring; Karolinevej forbedring af friarealer, herunder mulighed for at anlægge private haver (A) R c 1 2 Haderslev; Andels Boligforening på Hjortebrosvej renovering af udendørsarealer A (R) c 1 3 Horsens; Gartnervænget udbygning af lille andelsforening herunder etablering af friareal R (A) b 1 4 Genved; Odinsparken beplantningsplan med stor vægt på både pryd og nytte planter A b 1 5 Hjørring; nyt alment byggeri i bymidten med gårdhave på en del af NETTOs tag R (A) b 2 1 Holbæk; Bjergmarken renovering af friarealer. I projektet indgår en grøn kile, der forbinder forskellige dele af Holbæk. (A) R c 2 2 Holsterbro; Nye almene boliger med private haver R c 3 1?; Åbakken boligrenovering, herunder også friarealrenovering foretaget af beboerne R (A) c 3 2 Farsø; Sygehuset ombygget til almene boliger. Friarealerne renoveret, bygninger nedrevet og omlagt til friarealer A Haderslev; byfornyelse, hvor gammel fabrik er ombygget til boliger. En del af bygningens volumen er revet ned og her er bygget taghave kun fliser! R b 4 2 Taulov; opførelse af socialt boligbyggeri rækkehuse med private haver (A) R c 5 1 Hammel; Tinghøj ældrecenter med friarealer og sansehave. R (A) c Middelfart; - nyt boligbyggeri med fællesarealer og private haver Ø d 8 1 Kolding; pyramiden (A) R c 8 2 Ølgod; alment byggeri i bymidten med hårdhave mest i sten (A) R c 9 1 Kolding; Solgården renovering af bebyggelse herunder også friarealer (A) R c 9 2 Varde; Nyt andels byggeri på gammel markedsplads ved stationen A Ulfborg; -Tagterrasse for beboere oven på bibliotek kun fliser!! A c 10 1 Silkebborg; nyt økohus, men ikke økotegn på friarealsiden A c 10 2 Vamdrup; Hestehaven nye almene boliger på ubebygget grund i centrum, herunder etablering af friarealer. (A) R c 11 1 Vejle; Bofællesskabet Kongskær nye seniorboliger med private haver og fællesareal græsplæne med fire træer!! 1997 (A) R c 12 1 Slagelse; Ringparken renovering af boligbyggeri herunder også friarealerne erne. R c 12 2 Silkeborg; nyt boligbyggeri i midtby med friarealer bag græs omkranset af potentilbuske + parkeringsplads. Boligen 1999 (Ac) Rb 2 1 Skejby; Økohus 99 økohus, beplantning på gavle, ellers ikke rigtig gjort noget ud af friarealerne. (A) R c 2 2 Silkeborg; Hvinningdal nyt boligområde med private haver og fælles friareal. R d 3 1 Silkeborg; Stidalskæret ny boligbebyggelse på gammel cementstøberigrund. (A) R c 3 2 Silkeborg; på Arendalsvej renovering herunder også friarealerne, ?? 4 Gladsaxe; Værebroparken renovering, herunder også friarealerne R c (d) 6-7 Rønde; i Landsbyen Fjeldballe blev bygget almene boliger som hobbylandbrug omkring en fælles grønning og med jordjodder i vifte udenom, ca (A) R c 8 Holbæk; Bernts Have nyt stort boligområde med streng symmetri, ca (A) R c 11 1 Skagen; plejehjem er blevet ældreboliger friarealer renoveret. A Ballerup; Lundegården genopførelse af bebyggelse efter nedrivning, Grønt miljø 1999 R (A) d 3 1 Odense; Munkedammen naturlegeplads anlagt i parken. R Ø? 3 2 Albertslund; Rosenly vuggestue med anlagt naturlegeplads, Rb(Ac) 4 Valby; Valbyparken temahaver, Rb(Ac) 5 Hvidovre; Bredalsparken friarealfornyelse. A c 6 København; forpladsen ved Realkredit Danmark.

17 Grønt miljø 1999 A b 3 Solrød; parkeringspladsen ved Solrød Stationscenter beplantning med gode vækstbetingelse. R (A) b 4 1 København; vestre Kirkegård beplantning af tomme grave med lavendler. R (A) b 4 2 Frederikssund ; kirkegård med Løvefod på tomme grave. A c 4 3 København; Axeltorv, renovering en trærække. Rb(Øcd A c 5 Ballerup; Skotteparken friarealer fælles og private. 6 Struer; gågade. Arkitekten 1998 (A) R b 15 1 København; Solbjerghave boligbebyggelse med gårdhaver, R (A) c 15 2 Charlottenlund; Strandlund lejerboliger for ældre omkring en plæne med træer + private haver, R d 15 3 Værløse; Nørgaards Plantage ældreboliger i gammel frugtplantage + ved skovbryn, R (d) 15 4 Rødovre; Sibeliusparken bebyggelse i gammelt industriområde med fælles friarealer samt mulighed for egen køkkenhave, A c 15 5 Frederiksberg; Søfronten, Vodroffsvej ny ældrebebyggelse med friarealer, Ab (cd) 15 6 København S; Livornaparken bebyggelse med ældreboliger gårdhaver og udenomsarealer, Rc (A) 15 7 København; Karré 7, Sydhavnsgade boligrenovering herunder også friarealrenovering, A b 15 8 Ballerup; Egebjerggård glasoverdækket gård i bebyggelse for ældre, Arkitekten 1999 A b (d) 5 1 Solrød Strand; Uglegårdsskolen skolen som del af bydelen. Ned gennem skolen løber en kanal, R d (c) 52 Farum; Stenvadskolen bygget som del af bydelen Fuglsangpark, A c 5 3 Stege; Stege skole firlænget byggeri med stor åbn trist skolegård, 1997.

18 Uderummet OPTÆLLING af relevante projekter fra TIDSSKRIFTER excl. nr. 4 BOLIGOMRÅDER Ældre 1 etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere 7 etageboligområder (efter ca. 1950) Tæt-lav bebyggelser 4 Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser 1 (efter ca. 1950) Nye boligområder 3 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 6 Provinsby 5 Pladser og gader 28 INSTITUTIONER Børneinstitutioner 1 1, 1 2, 1 3, 1 5, 2 1, 2 2, 2 3, 2 4, 3 1, 3 2, , 1 2, 1 3, , 2 2, 2 3, 3 1, 3 2 Ældreinstitutioner 10 Skoler 4 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) ERHVERV Ældre erhvervsområder Nyere let industri og service Tung industri

19 Nedlagte erhvervsområder Nedlagte havneomr. 2 INFRASTRUKTUR Vejanlæg 5 Baneanlæg Havneområder 1 GRØNNE ANLÆG Prydanlæg 1 Legepladser 2 Traditionelle parker 5 Nye parker Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) 3 Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Kirkegårde 2 Kolonihaver Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 3 Mellem by og land Blandet bolig og 1 erhverv Byudvikling 6 Helhedsorienteret 1 byfornyelse Plan/strategi på kommunalt plan Analyser, registreringer Naturskole/ Bondegårde Huludfyldninger i 4 bymidten Planter og dyr på/i 1 bygninger eller befæstede arealer Parkeringspladser 1 Indendørs udearealer 1 6

20 Uderummet 1998 R Glostrup; Rosenly Vuggestue, hvor den traditionelle legepladsen er lavet om til naturlegeplads, 1997 og frem. R c (d) 1 2 Ribe; Mælkebøtten sandkasse ved bakke. R? 1 3 Herlev; Æblehuset pavillon i sandkasse. R c 1 4 Odense; Odense Universitetshospital terrasseret sandmiljø. R Silkeborg; Solsikken sandkasse i form af sommerfugl. R b (a) 2 1 Hillerød; Børnehuset omlægning af traditionel legeplads til mere havepræget legeplads med frugt, grønt og blomster, 1996 og frem. R Tønder; Kommunes vuggestue pælelabyrint. R Ulstrup; Sfo stolpegruppe med forskelligt ophæng R b 2 4 Højup; bygadens børnehave sandkasse til soppebassin. R d 3 1 Odense; Rosengårdsskole ny naturlegeplads ved fritidsordning. R (a) d 3 2 Brønderslev; Børnehaven Kormumgårdsvej børnehave med køkkenhave, dyrehold m.m. R d 3 3 Vorbasse; Børnehaven Andedammen naturlgeplads. Uderummet 1999 R? 1 1 Viborg; Børnehaven Møllehøj ny legeplads med lydskulpturer. R c (d) 1 2 Skagen; Børnenes Jord legeplads med pil til sørøverborg, labyrint samt hytte. R d 1 3 Odder; Skovbakken legeplads med kunst. En trold der spytter vand. (A) R c 1 4 Gjerringbro; Aktivitetshuset Gimle to store cirkler af pil som grønne elementer. R c 2 1 Viborg; Børnehuset Vestervagen legeplads men store insekter af elmeblokke. R c 2 2 Højslev; Nr. Søby daginstitution mængder af assorteret træ som del af legepladsens redskaber. R d 2 3 Broager; Børnehuset Spilloppen byggelegeplads R a (d) 3 1 Ballerup; Dyvels Krat grøn institution alt i miljøvenligt materiale. R b 3 2 Føvling; Føvling Børnehave natur legeplads. R c 3 3 Randers; - Park med å, der også benyttes som instititionslegeplads.

21 To eksempelbøger er på lignende vis gennemgået for projekter inden for emnet byens natur: Natur i byen (Miljøministeriet: Natur i byen. Miljøministeriet, Planstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, 1991.) indeholder 25 eksempler som alle er medtaget her ikke alle mener jeg dog er lige byøkologiske. Den unaturlige by (Münster, Ole (editor) et al: Den unaturlige by. Forlaget Thorup, 1992.) indeholder nogle relevante artikler om byens natur. I disse artikler er eksempler på projekter, der dog kun omtales meget kort.

22 Natur i byen Den unaturlige by OPTÆLLING TIDSSKRIFTER + BØGER BOLIGOMRÅDER Ældre 1 etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere 12 8 etageboligområder (efter ca. 1950) Tæt-lav bebyggelser 10, 11, 21 7 Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser 1 (efter ca. 1950) Nye boligområder 3 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 8 2, 3, 4, 5, 6 12 Provinsby 1 6 Pladser og gader INSTITUTIONER Børneinstitutioner 19 Ældreinstitutioner 10 Skoler 15 5 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) 22 14

23 ERHVERV Ældre erhvervsområder Nyere let industri og service Tung industri 12 9 Nedlagte 18 7 erhvervsområder Nedlagte havneomr. 2 INFRASTRUKTUR Vejanlæg 9, 19 7 Baneanlæg 20 1 Havneområder 1 GRØNNE ANLÆG Prydanlæg 1 Legepladser 2 Traditionelle parker 5 Nye parker 1 Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) 1, 3, 4 3 Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) 1, 4 5 Kirkegårde 17, 24 4 Kolonihaver 18 1 Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 11 4 Mellem by og land Blandet bolig og 1 erhverv Byudvikling 2 7 Helhedsorienteret 1 byfornyelse Plan/strategi på 1, 5, 7 8, 9 5 kommunalt plan Analyser, registreringer Naturskole/ 13, 14 2 Bondegårde Huludfyldninger i bymidten 4 1

24 Planter og dyr på/i bygninger eller befæstede arealer 23, 24, 25 4 Parkeringspladser 1 Indendørs udearealer 1

25 Natur i byen R A d 1 Odense; -parkpolitik er en del af kommuneplanplægningen. Man har ført parkpolitik i mere end 100 år, hvilket bl.a. har medført at Odense Å stadig ligger snoet gennem byen. Omk udarbejdes en dispositionsplan for hele kommunen. Ø R A d 2 Horsens; Torsted Vest en bydelsplan med økologisk sigte. R Ø A d 3 Aalborg; Kjærs Mølle a anlæggelse af et større naturområde i Aalborg. R Ø - 4 Ballerup; naturpolitik hvor borgerne inddrages aktivt i naturplejen Herlev; gartnerplan med alternativ pleje og omprioritering af ressourcer m. opdeling af indsats i arealtyper og plejeniveau. Ø Ø R abc 6 Kolding; naturregistrering dyr og planter, men svær at bruge i praksis. 7 Lyngby; omlægning af plejen i parkerne, så der mindst er to ud af tre plejeniveauer repræsenteret, især satses på haveniveauet repræsenteret i alle grønne områder. (beskrevet indgående i Den unaturlige by s. 74). Ø 8 København; Vesterbro del af projekt Vester Gror et hjørne i en karré er planlagt at naturen skal kunne udvikle sig urørt. A R c 9 Slagelse; Fruegadeområdet er saneret, gadetræer er plantet strategiske steder, gårdhave renoveret. A R Ø c 10 Århus; Gellerupparken renovering herunder også friarealerne, 1987 og frem. R A c 11 Albertslund Nord; renovering af friarealer, A R d 12 Billund; Legofabrikkerne, bearbejdede friarealer. R Ø - 13 Albertslund; Dyregården, Toftegården bybondegård, R Ø d 14 Holbæk; Naturskole, R d 15 Odense; Humlehaveskole mere natur i skolegården, 1989 og frem R Ø d 16 Frederiksværk; naturvenlig golfbane. A ø 17 Gentofte; Mariebjerg kirkegård forening af biologiske og æstetiske interesser, fra R ad 18 København; Kolonihaven FREM - på tidligere teglværksgrund, Ø A c 19 Odense; Niels Bohrs Allé grøftekantsvegetation i midterrabat. A Ø d 20 DSBs jernbaneskråninger og andre grønne områder. R A Ø d 21 Køge; Hastrup Vest etablering af regnvandssø, A? 22 København; Universitetsbiblioteket ved Tagensvej have anlagt i stedet for den på stedet vilde blomster flora, omk Ø? 23 København; DUESLAGET PÅ Københavns Rådhus. Ø? 24 Roskilde; beskyttelse af kloster/munkeplanternes naturlige voksesteder i midtbyen omkring kirker og gammel middelalder bebyggelse. Ø? 25 Helsingør; Kronborg planter i byens murværk og befæstede arealer. Den unaturlige by Ø? 1 Slagelse; Grøn by Slagelse projektet, herunder også forbedring af friarealer. Ø? 2 København; byfornyelse i Valdemarsgadekarréen herunder gårdrenovering. Ø? 3 København; Svensgade fællesarealer med hønsehus og hyttehaver Ø? 4 Århus; Ole Rømersgade grøn byfornyelse herunder facadebeplantning og gårdrenovering. Ø? 5 Århus; Absalonsgade 19 grøn byfornyelse herunder gårdrenovering. Ø? 6 Århus; Klostergade 78 grøn byfornyelse herunder begrønningsplan med facadebeplantning, udvidelse af haven og etablering af græstag på sidehus. Ø? 7 Århus; parkforvaltning har foretaget registrering af dyre og planteliv. Ø? 8 Kolding; eksperimenterer med forskellige typer af offentlig park- og havepleje. Ø? 9 Århus; eksperimenterer med forskellige typer af offentlig park- og havepleje. Ø R c 10 Århus; stykke af å frilagt. R? 11 Greve; forslag til grøn plan for tre bydele langs Køge bugt. R c 12 Albertslund; friarealforbedring i Albertslund Nord.

26 2. En emneopdelt litteraturliste inden for emnet byens natur Litteraturkategorisering Litteratur er søgt via internettet følgende steder: BIBSYS (norsk fælles biblioteksbase), LIBRIS (svensk fælles biblioteksbase), Landbohøjskolens biblioteksbase, Ålborg Universitetsbibliotek, Det kgl. bibl., Roskilde Universitetsbibl., Statsbibliotektet, Dansk Byplanlæboratoriu. Søgeordene var: bynatur, byøkologi, grøn struktur, byens friarealer, grøn byplanlægning og beplantning. Yderligere en søgning er foretaget på SBI s egen biblioteksbase, hvor der er søgt på friarealer, grønne områder, byskov, erkreative områder, grønne kiler, beplantning og grønstruktur, samt titler med emneordene; byøkologi, torve, pladser, gågader, facadebeplantning, bynatur eller parker. Søgningen er så vidt muligt afgrænset til udgivelsesperioden Søgningerne gav et omfattende resultat, hvorfra er hjembragt udvalgte titler. Litteraturen synes at kunne opdeles i fem grupper med forskellige tilgange til byens samlede grønne indhold byens reelle grønne struktur, fordelt under overskrifterne en planlægningsorienteret- og en emneorienteret litteratur : Planlægningsorienteret litteratur 1. Planlægning af grønstruktur I denne gruppe koncentrerer litteraturen sig om den overordnede planlægnings behandling af byens grønne struktur oftest udfra flere perspektiver (økologi/biologisk og rekreativt, herunder socialt og kulturelt perspektiv). Anderson, Svend Ingvar et al: Parkpolitik boligområderne, byerne og det åbne land. Dansk Byplanlaboratorium, Boverket: Goda exsempel. Samlad miljösyn och grönstruktur i den kommunale översiktsplanering. Boverket, Kaserntryckeriet, Karlskrona, Boverket: Gröna områder i planeringen. Boverket, Karlskrona, Boverket: Stadens parker och natur. Boverket, Karlskrona, By & Bolig Ministeriet: Fremtidens by. Bypolitisk perspektiv- og handlingsplan. By & Bolig Ministeriet, København, Elgstrøm, Kell et al: Grønne stæder En debatbog. Arkitektur Forum, København, Friluftsrådet: Byens grønne steder grønne glæder. Gundersen, Frode; Nyhuus, Signe & Thorén, Anne.Karine H: Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Norges Landskabsplanlegging, Olso, Gustavsson, Roland: Natur-lika Grönytor i parker och bostadsområden. Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnap, 1981.

27 Gyllin, Mats et al: Stadens Grönska och strukturer. Movium, Gröna Fakta, Alnarp, 6/1999. Huisman, Mark et al: Grönstruktur. Enheten för Samhällsplanering - Länsstyrelsen i Malmöhus län, malmø, Jord og viden: Det levende rum Temanummer. nr.12/1999. Jord og Viden: Træer i byen, byen ved skoven temanummer. nr.24/1999. Juul, Jens Ole:Gør Parkerne til Naturhaver. Lyngby-Taarbæk kommune, Lundgren Alm, Elisabet: Stadsgrönskan - Integreret eller separreat stadsbyggnadselement. Institutionen för stadsbyggnad, Calmers Tekniske Högskola, Göteborg, Meyling, Vibeke: Forstaden i nyt lys. Dansk byplan laboratorium,, København, Nordisk Ministerråd: Bynatur i Norden. Nordisk Ministerråd, København, Northam, Geraint Dewi: Better planning, management and protection of urban green spaces a comparative study of experiences in Sweden and the United Kingdom. Kungl Tekniska Högskolan, Stockholm, Nyhuus, Signe: Grönstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging i Sandefjord fra Slutrapport fra prosjektet Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Norges Forskningsråd, Olso, Nyhuus, Signe & Thorén, Anne-Karine Halvorsen: Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Endringer av grønnstrukturen i noen utvalgte by- og tettstedsområder fra 50-tallet til i dag. Norges Forskningsråd, Olso, Olsen, Ib Asger: Skovplantninger i byområder. Betydning. Planlægning. Etablering. Statens Byggeforskningsinstitut, København, Persson, Bengt et al: Økologiske muligheder i byens grønne struktur tværfagligt samarbejde om biodiversitet, organisk affald og regnvand i Herning Kommune. Forskningscentret for Skov og Landskab, Hørsholm, Regionplane- och trafikkontoret: Grönstrukturen i Stockholmsregionen. Regionplane- och trafikkontoret, Stockholm, Samrådsstudie: Hushålla med marken. Marktillgång och markanspråk för bebyggelse. Fritidsforvaltningen, Göteborg, Samrådsstudie: Staden behöver grönska. Fritidsforvaltningen, Göteborg, Staunsholm, Anne Fischer: Bypolitikkens manglende dimension. Grønt miljø. TemaNord: Natur og friluftsliv i byens nærmiljø. TemaNord; Nordisk ministerråd og Nordisk Råd, 1996.

28 Thorén, Anne-Karine Halvorsen: Grönstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging på Hønefoss fra Slutrapport fra prosjektet Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Norges Forskningsråd, Olso, Thorén, Anne-Karine Halvorsen & Nyhuus, Signe: Planlegging av grønnsrtuktur i byer og tettsteder. Direktoratet for naturforvaltning, Trondheim, Törnblad, Gun: Tätorternas grönstruktur. Eksamensopgave ved Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnap, Vejdirektoratet: SAMCOM. vejdirektoratets hjemmeside. Emneorienteret litteratur 2. Den byøkologiske tilgang Denne gruppe af litteratur omhandler byøkologi i bred forstand. Ressouceforbrug og ressourcekredsløb er i fokus ofte præget af mere tekniske løsninger. Beplantning inddrages som faktor i sammenhæng med lokal klima, rodzoneanlæg og køkkenhaveproduktion. Friluftsrådet: Økologi når naturen trives i byen. Friluftsrådet, København, (????placering) Gordon, David (editor): Green Cities. Ecologocally sound approaches to urban space. Black Rose Books Ltd, New Youk, Jensen, Thomas: Dansk byøkologi illusion eller virkelighed+. en analyse af danske byøkologiprojekter og byøkologiens aktører. Aalborg Universitet, Jørgensen, Tom: Green Your City. 25 Eculogical examples. Agency of Environmental Protection, København, Københavns Kommune: Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Københavns kommune. København, Malbert, Björn (red.): Ekologiska utgångspunkter för planering och byggande. Byggforskningsrådet, Stockholm, Miljøministeriet: Natur i byen. Miljøministeriet; Planstyrelse og Skov- og Naturstyrelsen, Münster, Ole: Hvor ligger naturen. Forlaget Thorup, Holbæk,1987. Münster, Ole (red.) et al: Den unaturlige By. Forlaget Thorup, Pedersen, Hans: Den grønne by. Forlaget Modtryk, Århus, Smith, Maf et al: Greening the Bouilt Environment, Earthscan Publications Ltd, London, Svane, Örjan: A sustainable Neighbourhood. Kungl Tekniske Högskolan, Stockholm, 1999.

29 Tegnestuen Domud ApS; Standartkoncept friarealer. Boligministeriet, Aalborg Kommune og SBS Byfornyelse, Warsewa, Günter et al: 2010 Perspektiven ökologischer Stadtgestaltung. Edition Temmen, Bremen, Århus, Kommune: Vejledninger i byøkologi til lokalplan nr. 366 Ny forstad i Skejbygårdområdet. Århus Kommune, Den byøkologi tilgang i biologisk perspektiv Flora og faunas udbredelse eller mangel på samme i urbaniserede områder. Biodiversitet er et nøgleord og idealet går i retning af autenticitet natur på naturens egne præmisser og natur for naturens skyld. Bruun, Magne: Vegetasjonen i planlegging I & II. Norges Landbrukshøgskole, Christensen, Boj Bro: Vejledning i metoder til overvågning af bynatur. Miljøministeriet, Skov- og naturstyrelsen, Hørsholm, Florgård, Clas et al: Växter och djur i stadsnatur. Skydd, skötsel og utveckling av tätbiotoper. Byggforskningsrådets, Stockholm, Johansen; Bo T et al: Mere og Bedre Bynatur. Rapport om Dansk Ornitologisk Forenings Bynaturprojekt Dansk Ornitologisk Forening, Mörtberg, Ulla: Biologisk Mångfald i Stockholms grönstruktur fåglar. Kungliga Tekniske Högskolan, Stockholm, Nilsson, Kjell: Den biologiske mangfoldigheds myter og virkelighed. Grønt miljø, 1998/1999? Rehfeldt, Nina: Byens natur. Naturhistorisk Museum, Århus, Skov & Naturstyrelsen: Projekt Bynatur. Skov & Naturstyrelsen, København, Sukopp, H. & Hejný, S. (editor) & Kowarik, I. (co-editor): Urban Ecology. Plants and plant communities in urban enviromments. SPB Acadamic Publishing bv, Sukopp, H.; Numata, M. & Huber, A. (editors): Urban ecology as the basis of urban planning. Academic Publishing, Amsterdam, Wheater, C. Philip: Urban Habitats, Routledge, London, Wirén, Mats: Fauna och vegetation i stadensparker. Byggforskningsrådets, Stockholm, Den sundhedsmæssige tilgang Idealet for denne gruppe af litteratur kan føres tilbage til den hygiejniske bevægelse fra midten af 1800-tallet bl.a. udløst af koleraepidemien. Parkerne som byens grønne lunger er et klassisk tema. Med 1930 erne modernisme idealer om menneskets velvære og fysiske sundhed kom der igen

30 fokus på byens uderum. Begge gange var lys og luft overordnede nøgleord. Denne litteratur viderefører tankerne om det grønnes funktion for byboernes trivsel i sundhedsmæssigt henseende. Arneborg, Susanne Møller: Økologiske nyttehaver i boligområder. Institutionen för Stadsbyggnad, Charlmers Tekniske Högskola, Göteborg, Friluftsrådet et al: Ægte grønt. 10 argumenter for en grøn by. Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Stads- og Kimmunegartnerforeningen. Friluftsrådet, København SV, Landskab: Forskning i byens grønne områder. 1/00. Renman, Gunno: Urban ekologi. Landskapsperspektiv och principer för bärförmåga. Kungl Tekniska Högskolan, Stockholm, Svensson, Maria og Eliasson, Ingegärd: Grönstrukturens betydelse för stadens ventilation. Naturvårdsverkets förlag, Den sansemæssige tilgang Denne kategori står i modsætning til modernisternes kølige og distaserede naturopfattelse natir som rekreation go vægten forskydes mod det oplevelsesmæssige, det emotionelle og det sansemæssige, dvs. brugerens egen oplevelse. Det er i nogen grad et opgør med modernismens planlægningsstrategi, hvor planlægningen sker ovenfra. Forfatternes faglige ståsted ligger ofte i grænselandet mellem fysisk planlægning og humaniora. Berglund, Ulla: Perspektiv på stadens natur. Om hur invånere och planerare ser på utemiljön i staden. Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm, Berglund, Ulla & Jergeby, Ulla: Stadsrum människorum att planere för livet mellem husen. Byggforskningsrådet, Västerås, Berggren-Båärring, Ann-Margreth & Grahn, Patrik: Grönstrukturens betydelse för anvëndningen. Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnap/Ultuna, Bucht, Eivor et al: Leve stadens uterum. Movium, Lund, Kristensen, Thomas Møller et al (editor): City and nature changing relations in the Time and Space. odense University Press, Odense, Mårtensson, Frederika: En trädgård kring husen utomhusmiljöns betydelse för engagement i ekobyprojekt. Byggforskningsrådet, Stockholm, Olsson, Titti et al: Människans natur Det grönas betydelse för vårt välbefindende. Byggforskningsrådet, Lund, Persson, Bengt: Bättre mellan husen. Nio eksempel på förbättring av bostadens trädgård. Byggforskningsrådet, stockholm, Skage, Olav R. et al: Grönområernas ekologiske funktioner. En kommenterad bibliografi. Byggforskningsrådet, stockholm, 1987.

31 Söderbaum, Ingela (red.): Plats för känsla. Byggforskningsrådet, Stockholm, Werner, Karla: Staden som Livsrum. Stockholmere om staden. Statens råd för byggnadsforskning, Stockholm, 1991.

32 Optælling af litteratur efter nationalitet, efter antallet af titler dansk svensk norsk øvrigt 1. Planlægning af grønstruktur Den byøkologiske tilgang Den byøkologi tilgang i biologisk perspektiv Den sundhedsmæssige tilgang Den sansemæssige tilgang

33 OVERHEADS

34 OPTÆLLING AF RELEVANTE PROJEKTER FRA TIDSSKRIFTER BOLIGOMRÅDER 17 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) 39 INSTITUTIONER 46 ERHVERV 17 INFRASTRUKTUR 6 GRØNNE ANLÆG 14 GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER 10 ANDET 4

35 Optælling af litteratur efter nationalitet, efter antallet af titler dansk svensk norsk øvrigt 1. Planlægning af grønstruktur Den byøkologiske tilgang Den byøkologi tilgang i biologisk perspektiv Den sundhedsmæssige tilgang Den sansemæssige tilgang

36 OVERSKRIFT dette skema findes i liggende format til overheadbrug under dokumentnavnet skema af vurderingen. OPSUMMERING byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk i alt a dyrkning c Beplantningelementet b Plantesamlingen d Bevoksningen i alt

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK WWW.ALMBRAND.DK ALM.SUND FORNUFT ALM. BRAND ALM. BRAND NETBANK SÅDAN STARTER DU NETBANKEN Gå ind på hjemmesiden www.almbrand.dk Vælg Netbanken under Genveje nederst

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Planstrategi 2011 - forslag til revideret tekst i cases for de tre stationsnære områder NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Plan- og Miljøafdelingen Sagsbehandler: Henrik Nielsen j.nr. 11/39550

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012

Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Studietur til Amsterdam for Byggesocietetet d. 23-26. september 2012 Amsterdam er med sin gamle by med de mange kanaler en fantastisk attraktion i sig selv. I de senere år er der igangsat en stor udbygning

Læs mere

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus

i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus i de almene boliger i lørdag den 11. september 2010 Boligforeningerne i Århus Der findes ca. 710 boligorganisationer på landsplan. De har bygget godt Almene boliger har eksisteret i godt 100 år. Der er

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER

VOKSNE AMBULANTE PATIENTER VOKSNE AMBULANTE PATIENTER REGION HOVEDSTADEN (VOKSNE AMBULANTE PATIENTER) PC Amager Distriktspsykiatrisk team 1 31 63 Distriktspsykiatrisk team 2 29 54 Distriktspsykiatrisk team 3 23 41 Gerontopsykiatrisk

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Mere end 80 forskellige

Mere end 80 forskellige FREMTIDENS PARCELHUS Mere end 80 forskellige svanemærkede, sunde, lavenergihuse er på vej til danskerne. Fremtidens Parcelhuse er en udstilling af 86 parcelhuse, dobbelthuse og rækkehuse. Husene skal vise,

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

B A D E R U M S T I L B E H Ø R [ # LOGIC ]

B A D E R U M S T I L B E H Ø R [ # LOGIC ] B A D E R U M S T I L B E H Ø R [ # LOGIC ] # LOGIC 80 mm 400 mm 200 mm Baderumstilbehør i al sin enkelthed # LOGIC er en baderumstilbehørs-serie i et tidløst design. Den grundlæggende tanke bag denne

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

T O I L E T T E R / H Å N D V A S K E [ # EUROFORM ]

T O I L E T T E R / H Å N D V A S K E [ # EUROFORM ] T O I L E T T E R / H Å N D V A S K E [ # EUROFORM ] # EUROFORM toiletter Toiletter og hængeskåle i hvidt porcelæn # EUROFORM Toiletter er et sortiment bestående af blandt andet toiletter, hængeskåle og

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

H Å N D K L Æ D E R A D I A T O R E R [ # PRESTIGE ]

H Å N D K L Æ D E R A D I A T O R E R [ # PRESTIGE ] H Å N D K L Æ D E R A D I A T O R E R [ # PRESTIGE ] # PRESTIGE RUSTFRI Håndklæderadiatorer i rustfrit stål Rustfrit stål er et bestandigt smukt og miljøvenligt materiale, der kræver minimal vedligeholdelse.

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune

FREDERIKSBERG 26,6 PCT. Konkurrenceudsættelse i Frederiksberg Kommune FREDERIKSBERG 68,4 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,3 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til:

HORSENS. 85,7 MIO. KR. Så meget kan Horsens Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens opgaver. Potentialet svarer til: HORSENS 85,7 MIO. KR. Så meget kan Kommune potentielt spare årligt ved at øge konkurrencen om kommunens. Potentialet svarer til: En nedsættelse af kommuneskatten med 0,7 procentpoint Årlige lønomkostninger

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

Klingenbergcenter: Butikker, kontorer, Cafe, Supermarked, banklokaler etc. Parkeringskælder. Centerareal, ca. 3000 m2. Bygherre: AP pension.

Klingenbergcenter: Butikker, kontorer, Cafe, Supermarked, banklokaler etc. Parkeringskælder. Centerareal, ca. 3000 m2. Bygherre: AP pension. STIG BREDSTRUP ARKITEKT M.A.A/ PAR. REFERENCELISTE. PROJEKTER FOR PENSIONSKASSER. Klingenberg: 225 boliger Opført i forbindelse med Ålborg Universitetscenter. Præmieret af Ålborg kommune, for "godt og

Læs mere

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 82794 Brevid. 1633292 Ref. MARTINFE Dir. tlf. 46 31 31 52 martinfe@roskilde.dk 7. marts 2013 NOTAT: Bilag: Valg af sammenligningskommuner til benchmark

Læs mere

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte.

Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Tillæg til Aftale pr. 1. april 2005 om lønninger for kommunalt ansatte. Ændring af fordelingen af områdetillæg i forbindelse med de 98 nye kommuner pr. 1. januar 2007. A. Sammenlægning af kommuner med

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard

Den moderne bæredygtige by. Holger Bisgaard Den moderne bæredygtige by Holger Bisgaard Det bypolitiske initiativ - tidsplan Debatfase Politikfase Handlingsfase Fase 1 Fase 2 Fase 3 Oktober 2009 Oktober 2010 Debatoplæg International konference Bypolitisk

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

Reference: Udvalgt projekterelse.

Reference: Udvalgt projekterelse. Reference: Udvalgt projekterelse. Opgave: Bygherre: Areal: Økonomi: Å-husene, Århus C (2010-14) 9 højhuse, 432 boliger SFV K/S 27.000 m² 450.000.000,- Jens Baggesens Vej, Århus (2012) 4 etagers boligblok,

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Alm. Brand Veterankøretøjsforsikring

Alm. Brand Veterankøretøjsforsikring Alm. Brand Veterankøretøjsforsikring en del af Alm. Brand WWW. A L M B R A N D. D K ALM. SUND FORNUFT indhold 2 Nordisk veteran 4 Tegningsregler 2010 4 Præmier for ansvars- og kaskoforsikring 5 Stilstandskaskoforsikring

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi

Fokus Privat. Her er det billigst i hovedstadsområdet. Danske Analyse. 21. november 2001. Privatøkonomi Danske Analyse Fokus Privat 21. november 2001 Privatøkonomi Steen Bocian +45 33 44 21 53 steen.bocian@danskebank.dk Jacob Nielsen +45 33 44 21 57 jacob.nielsen@danskebank.dk Her er det billigst i hovedstadsområdet

Læs mere

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Landskabsarkitektur Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber Landskabsarkitektur 1 2

Læs mere

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012

Forebyggelse som en del af pensionsordningen. Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Forebyggelse som en del af pensionsordningen Servicebranchens Arbejdsgiverforening, den 23. april 2012 Hvorfor er der brug for forebyggelse i pensionsordningen? 2 Hvorfor er PensionDanmark gået ind i forebyggelse?

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet

- Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Er sygdomsbehandlingen tilstrækkelig målrettet? Sundhedssystemets rolle - Sundhedsvæsenets rolle og betydningen for tilknytning til arbejdsmarkedet Oplæg for Arbejdsmarkedskommissionen den 10. juni 2008

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby

Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby Lyse og moderne kontorlokaler i Brøndby MANAGEMENT & UDLEJNING DATEA Lyngby Hovedgade 4 2800 Kgs. Lyngby datea.dk Nem adgang til Ring 3 og motorvejsnettet. Nu udbydes dette moderne kontorlejemål i en markant

Læs mere