1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv."

Transkript

1 Byens naturindhold Arbejdspapir, udarbejdet for By- og Boligministeriet som optakt til de modelprojekter om Naturen i byen, der er beskrevet i den bypolitiske perspektiv- og handlingsplan, Fremtidens by. Udarbejdet af seniorforsker Karen Attwell og stud. hort. arch. og bach. etnologi Elisabeth Sonne Olesen, Statens Byggeforskningsinstitut, Arbejdspapiret omfatter: 1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv. 2. En emneopdelt litteraturliste inden for emnet byens natur.

2 1. En undersøgelse af hvad der rent projekteringsmæssigt er i fokus inden for emnet byens natur primært i et rekreativt perspektiv.

3 Skematisk oversigt over projekter indenfor emnet byens natur. Udvalgte tidsskrifter er for perioden gennemgået for projekter indenfor emnet byens natur. De gennemgåede tidsskrifter er: Stads & Havneingeniøren indeholder mange generelle emnerelaterede artikler om fx helhedsorienteret byfornyelses, nåletræer på offentlige arealer og fladedækkende buske. Projekter nævnes til eksemplificering. Disse er medtaget. Landskab indeholder kun få relevante artikler, dog nogle få konkurrencer, interview samt projektpræsentationer. Er der inden for disse kategorier grønne byprojekter, er de medtaget. Byplan har både generelle samt projektspecifikke artikler, dog alligevel sparsomt. Boligen tager primært udgangspunkt i boligbygninger, og der står sjældent noget særlig specifikt om friarealerne. Kun yders sjældent er der artikler, der direkte omhandler friarealerne. En del byggerier er præsenteret med fotos taget umiddelbart efter opførelsen, hvor udenomsarealerne stadig henligger som bar jord men det siger vel også noget om interessen for friarealerne? Bebyggelser hvor friarealerne ikke omtales i teksten og dem hvor de ikke ses af fotografierne medtages ikke. Grønt Miljø indeholder artikler af mere teknisk detaljeret karakter og sjældent navngivne eksempler. Arkitekten fokuserer meget på konkurrencepræsentation og lig. flere er her bebyggelsesplaner, torve m.m., men ellers kun yderst få projekter af relevans for os. Ja, der er så lidt som ingenting om friarealer! Uderummet indeholder primært artikler om institutioners udendørslege og oplevelsesmuligheder. Kun sjældent nævnes beplantning som del af dette på legepladserne Hvilke projekter er medtaget i skema: - Danske projekter ca. fra 1970 og frem. - Fra artikler omhandlende landskabsarkitekter, arkitekter m.m., der har lavet grønne projekter i byen, er disse medtaget i skemaet. - Afgangsprojekter og studieopgaver tages ikke i betragtning. - Projekterne indenfor helhedsorienteret byfornyelse fordeler sig over adskillige kategorier, men er ikke fordelt herefter, men kun placeret under helhedsorienteret byfornyelse. Det skal understreges at der her ikke er tale om projektet Helhedsorienteret byfornyelse. Forklaring til skema: - Det store tal refererer til nummeret af det pågældende års udgivelser. - Potensen referer til nedenstående korte beskrivelse af projektområdet. - * Prisopgaver, konkurrencer. - Tal i kursiv angiver ikke-realiserede projekter. -? hvis det ikke vides hvordan udtrykket og om der overhoved er beplantning - - hvis det ses, at der slet ikke er beplantning

4 OPTÆLLING AF RELEVANTE PROJEKTER FRA TIDSSKRIFTER BOLIGOMRÅDER 17 INFRASTRUKTUR 6 1 Vejanlæg 5 Ældre etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere etageboligområder (efter ca. 1950) Baneanlæg 7 Havneområder 1 Tæt-lav bebyggelser 4 GRØNNE ANLÆG 14 Villabebyggelser Prydanlæg 1 (før ca. 1960) Legepladser 2 Parcelhusbebyggelser (efter ca. 1950) 1 Traditionelle parker 5 Nye parker 1 Nye boligområder 3 Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) 3 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyg.) 39 Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Storby 6 Kirkegårde 2 Provinsby 5 GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Pladser og gader 28 Internt i byen 3 Huludfyldninger i bymidten 4 Mellem by og land INSTITUTIONER 46 Blandet bolig og erhverv 1 Børneinstitutioner 19 Byudvikling 6 Ældreinstitutioner 10 ANDET 4 Skoler 4 Helhedsorienteret byfornyelse 1 Administrative institutioner Planter og dyr på/i bygninger (rådhus, amtsgård, statsamt eller befæstede arealer o.l.) Parkeringspladser 1 Andre offentlige og halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) 13 ERHVERV 17 Ældre erhvervsområder 1 Nyere let industri og service 8 Tung industri Nedlagte erhvervsområder 6 Nedlagte havneområder 2 10 Indendørs udearealer 1 Kilde: Stads & Havneingeniøren, ; Landskab, ; Byplan, ; Boligen, ; Grønt Miljø, ; ; Arkitekten, ; Uderummet,

5 Signaturer brugt til vurdering af projekterne: Hensigten med projektet: Ø byøkologisk A byarkitektonisk R rekreativt Det beplantningsmæssige udtryk: a det dyrkedes princip b plantesamlingen c beplantningselementet d bevoksningen Begreberne for det beplantningsmæssige udtryk er hentet fra Stahlschmidts oversigt over vegetationsudtryk (Planter i miljøet, 1991) og karakteriserer det beplantningsmæssige udtryk. Vurderingen af om projekterne er byøkologiske, byarkitektoniske eller rekreative viser til tider henføring til flere kategorier (hvilket vel egentlig burde være regelen frem for undtagelsen, med dagens fokus på helhedsorienteret planlægning?). Til udarbejdelsen af X-skemaet (krydsskemaet) over vurderingen af projekterne inden for disse tre anvendte kategorier i forhold til deres beplantningsmæssige udtryk har udvælgelsen af én enkelt kategori som det karakteriserende været nødvendig. Øvrige er i sådanne tilfælde sat i parentes. Det bør nævnes, at det byarkitektoniske opfattes i bred forstand, som projekter med særlig vægt på det arkitektoniske aspekt, det vil sige landskabsplaner kan også være aktuelle.overskrift

6 X skema for vurdering af projekterne I nedenstående skema er medtaget alle udførte, relevante projekter fra tidsskrifterne, hvor der vides noget om beplantningen. Landskab byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxxxxxxxxxxxx xx b Plantesamlingen xx d Bevoksningen x Byplan byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxxxxxxx b Plantesamlingen x d Bevoksningen Stads & havneingeni. byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxxxxxxxxxx x x b Plantesamlingen x xxx d Bevoksningen x x Boligen byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxx xxxxxxxxxxxx b Plantesamlingen x xxxxxxxxxx d Bevoksningen xx Arkitekten byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xx x b Plantesamlingen x xxxxx d Bevoksningen xx Grønt miljø byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk c Beplantningelementet xxx x b Plantesamlingen x xxxxx d Bevoksningen Uderummet byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk a dyrkning x c Beplantningelementet xxxxxxx b Plantesamlingen xxx d Bevoksningen xxxxx OPSUMMERING byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk ialt a dyrkning c Beplantningelementet b Plantesamlingen d Bevoksningen i alt

7 Kommentarer til skemaerne Med alle tænkelige forbehold overfor denne metode taget i betragtning, giver skemaerne dog en fornemmelse af hvad der har været interesse for de sidste par år. Projektskema Hovedparten af projekterne koncentrerer sig om bymidten, især pladser og gader. Oftest er disse projekter stenprojekter. Hertil kan lægges de relativt mange projekter ved andre offentlige og halvoffentlige institutioner. Det må kunne tolkes som, at der i de senere år har været stort fokus på netop byens centrum - at det har været det der har optaget kommunerne i deres planlægning af byens uderum, og at det grønne på ingen måde har været centralt. Kun yderst få projekter er helhedsorienterede i karakter. Tilsvarende bliver der heller ikke arbejdet med at øge tilgængeligheden i de eksisterende udearealer/friarealer. Det ses, at der findes en del projekter for børneinstitutioner samt ældreboliger. Førstnævnte findes alle i tidsskriftet Uderummet og de mange ældreboligprojekter skyldes et temanummer i Arkitektur. X - skema Fordelingen under de tre hovedkategorier. Af optællingen ses at flest projekter har en rekreativ hensigt. Dernæst findes mange byarkitektoniske projekter. Det byøkologiske aspekt er stort set ikke nævnt i nogle projekter og findes det endelig er det som mere tekniske løsninger og ikke som led i en helheds tanke for byens reelle grønne struktur. Det lader til at dette aspekt, trods tidens fokus på bæredygtighed, ikke endnu er en integreret del af planlægningen. Det er helt tydeligt, at den byarkitektoniske og den rekreative indgangsvinkel til et projekt dominerer alt efter hvilket tidsskrift der læses i. Det byarkitektoniske aspekt er stærkt repræsenteret i tidsskrifter for planlæggere hvor rekreative aspekt er fremhævet i tidsskrifter som Boligen, der især er til boligforeninger samt Uderumme der er et mere eller mindre pædagogiskpræget tidsskrift til småbørns- og børneinstitutioner. Vegetationsudtrykket. Beplantningselementet er det mest anvendte vegetationsudtryk. Dette måske et selvfølgeligt resultat af det store fokus på bymidten i sten er der endelig beplantning er det oftest som et arkitektonisk element. Plantesamlingen er dog også i nogen grad repræsenteret, hvorimod kun ganske få projekter har bevoksningen som udtryk. Sidstnævnte viser måske at det naturprægede trods mange visioner ikke er slået igennem. Hvad angår vetegationsudtrykket set i relation til de tre hovedkategorier, dominerer beplantningelementet i form af arkitektoniske elementer i de byarkitektoniske projekter. Plantesamlingen forefindes ligeligt fordelt i projekter under det rekreative- og det byarkitektoniske aspekt. Bevoksningen ses primært i de rekreativtprægede projekter.

8 Kritiske tanker angående anvendelsen af de valgte kategorier. Når projekter skal beskrives eller vurderes gøres det ofte på baggrund af projektets funktion og udtryk. For at tage det sidste først, er der i denne sammenhæng valgt at se på det plantemæssige udtryk, idet projekterne betragtes udfra et grønt perspektiv i forhold til emnet byens natur. Vegetationsudtrykket De fire valgte begreber der karakteriserer vegetationsudtrykket er imidlertid ikke helt entydige i anvendelse til karakterisering af et projekt i sin helhed. Projekterne indeholder oftest forskellige vegetationstyper fx både rosenbede og mere skovagtige dele. Måske er de endda endnu vanskeligere at anvende i vor tid med meget sammensatte friarealer, hvor det er mit indtryk at netop kontraster anvendes i formgivningen. Hvad angår begrebernes indbyrdes relation melder der sig problemer ved brugen af beplantningselementet og plantesamlingen. Beplantningselementet er karakteriseret som en énartbeplantning af vedplanter med arkitektonisk virkning, hvor plantesamlingen er flerartsbeplantning med planteglæde, frodighed og variation i fokus. I de fleste projekter jeg ser, mener jeg dog, det oftest er det arkitektoniske fremfor planteglæden, der er det styrende, altså hvor planterne er en slags arkitektonisk fyld. Hvorfor det ofte ville være fristende i stedet for plantesamlingen at anvende beplantningselementet som karakteristik. Dette kan tildels afhjælpes om man ser bort fra kendetegnene planteglæde m.v. og kun forholde sig til beplantningens egentlige udtryk. Her må dog alligevel understreges, at der i mange af projekterne er et modsætningsforhold, idet udtrykket plantesamlingen referer til en samling af planter..hvor den enkelte plantes karakter og udfoldelse er målet og dette synes desværre oftest ikke at være tilfældet i de konkrete projekter. Modsætningsforholdet i anvendelsen af planterne kommer dermed oftest til udtryk ved at plantematerialet ikke opfylder den egentlige hensigt små bede i befæstelse beplantes som en plantesamling, men må i plejen beskæres for ikke at vokse ud over sine bredder. De tre karakteriseringskategorier Hvad angår anvendelsen af de tre karakteriseringsbegreber; byøkologiske, byarkitektoniske og rekreative opstår ligeledes problemer. Det er ikke muligt at kategoriserer efter projektets funktion, idet begreberne ikke er gensidigt udelukkende. Begreberne er nemlig ligeværdige i den forstand at alle tre aspekter kan være repræsenteret i byprojekter samtidig. Skulle forskelle i begreberne verbaliseres, kunne man fremføre, at alle anlæg er rekreative, med en arkitektonisk udformning og eventuelle økologiske hensyn. Endvidere kan et projekt sagtens have en økologisk funktion selvom der ikke direkte er taget økologiske hensyn. Begreberne er derfor i denne sammenhæng anvendt udfra den hensigt det har været muligt at aflæse udfra projektets fremstilling i tidsskrifterne. Lidt problemet er det blot at det arkitektoniske er indlejret i alle projekterne og det i særlig grad i de, der er hentet fra tidsskrifter for planlæggere/landskabsarkitekter, hvor det arkitektoniske oftest er det der netop er i fokus. Tilsvarende er det rekreative og det byøkologiske begreb problematisk, idet det er svært at forestille sig et anlæg, der udelukkende er skabt for økologiens/naturens egen skyld (jeg har ikke kendskab til naturreservater i byen). Et anlæg er vel i første omgang rekreativt og så kan der være taget forskellige økologiske hensyn. Men samtidig kan man spørge sig selv om det ikke snarere er det byarkitektoniske fremfor det rekreative der har været styrende for mange plads, torve og gadeomlægninger, skønt de udelukkende er til fordi folk færdes der.

9 Så vidt jeg ser er de tre kategorier byarkitektonisk, rekreativt og byøkologisk ikke hentet fra Fremtidens by! Nævnes aspekter der ofte ikke overvejes i en offentlig debatteret planlægning er det arkitektoniske, rekreative og kulturhistoriske. Det er som om vi fastlåser os selv ved at holde fast i de kategorier. Det vi kan bruge disse kategorier til, er at se med alle de forbehold denne metode indeholder - hvad der opprioriteres ved projekters udformning. Det får vi en skitse af ved gennemgangen af de forskellige tidsskrifter.

10 Bilagsmateriale: Registrering af de relevante projekter fra tidsskrifterne, en vurdering af dem samt en kort karakteristik. Stads & Havneingeniøren Landskab Byplan (excl. 3,6,7,10,11) (excl. 7,8) BOLIGOMRÅDER Ældre etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere etageboligområder (efter ca. 1950) Tæt-lav bebyggelser Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser 5 1 * (efter ca. 1950) BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 8 1, 8 2, 8 3, 8 4 Provinsby 1 2, 1 3 Pladser og gader 1 1, 2 2, 2 3, 2 2 1*, 4 2, 5 4, 5 5, 5 6, , 6/7, 8 4,, 6 8 5, 8 6, 8 7, 12 1 INSTITUTIONER Børneinstitutioner Ældreinstitutioner Skoler 4 2 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og 4 1, 8 6 halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) (excl. 5,6) ,6 2,6 3,6 4, ,6 7,6 9

11 ERHVERV Ældre 3 3 erhvervsområder Nyere let industri og 4 3, 8 5 service Tung industri Nedlagte 6 5,6 8 erhvervsområder Nedlagte havneomr INFRASTRUKTUR Vejanlæg 2 1, , 6 Baneanlæg Havneområder 8 3 GRØNNE ANLÆG Prydanlæg 5 2 Legepladser 9 Traditionelle parker , 5 3 Nye parker Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) Bevarede 1, naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Kirkegårde Kolonihaver Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 4 1 1* Mellem by og land Blandet bolig og 3 2 erhverv Byudvikling * Helhedsorienteret byfornyelse 10 Stads og Havneingeniøren 1998 (Ø) A c 1 1 Aalborg; Louises Plads regnvandsreservoir under pladsen til vandtrappe m.m. på pladsen, samt andre grønne tiltag; (se også Landskab 5/1999 ) (Ø A) R c 1 2 Aalborg; Det Blå Hus, byøkologisk træk i gårdanlæget, (Ø A) R c 1 3 Aalborg; Det Gule Hus, byøkologisk træk i gårdanlæget, A c (Ø R a) 2 1 København; renovering af Enghave Plads, 90 erne A København; renovering af pladser og torve: Amager Torv, A København; renovering af pladser og torve: Højbroplads, A København; renovering af pladser og torve: Gammeltorv og Nytorv A (R) c 4 1 Næstved; frilægning af Susåen, Ø c 4 2 Hjørring; støjskærm af pil ved Skallerup skole A - 6/7 Skive; bevaringsarbejde herunder renovering af Posthustorvet, 1996 A R c 8 1 Roskilde; frilæggelse af kilde, der nu løber gn. Grøn kile ud til havnen, 1998

12 A Ø R c 8 2 Roskilde; byudvikling ved Trekroner (A) R c 8 3 Roskilde; omfattende forandringer ved havnen, fra 90 erne A c 8 4 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Skomagergade A c 8 5 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Domkirkepladsen, A c 8 6 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Hestetorvet A c 8 7 Roskilde; renovering af gader og pladser i bymidten fra 1982: Algade (se også Byplan 6 7 ) R b 9 København; Sansehaven i Fælledparken;1996, A? 10 I 1998 er allerede godkendt 14 projekter, bl.a. Grenå, Haderslev, Svendborg og Rødovre A (R) c 12 1 Grenaa; ombygning af torvet ved kirken, gaderne lige omkring, samt Rådhushaven, , A c 12 2 Grenaa; havnevejen forsynet med alléplantning Stads og Havneingeniøren 1999 Ø (R) d 1 København; rodzoneanlæg ved Utterslevmose, 1999? A (Ø) c 2 1 Randers; æstetisk bearbejdning af Ringboulevarden, alle dele af vejudstyret er genanvendelige; 1998 A (R) b 2 2 Vordingborg; arbejder meget med sommerblomster, A R? 8 1 Aalborg; fjordplan omdannelse af området R (Ø) d 8 2 Aalborg; Østerådal naturgenopretning, Landskab 1998 A c 1* Søborg; torvet, 1997 A(Rb)c 4 1 Birkerød; Præstehaven ved udstillingsbygningen i bymidten, 1997 A (R) c 4 2 Birkerød; Birketorvet gågadetorv, 1990 A c 4 3 Ballerup; hovedsæde for Tryg-Baltica, 1987 A R c 5 1 * Vejle og Randers; bebyggelsesplaner, 1997 A R c 5 2 * Aalborg; byudvikling vest for Aalborg Universitet, 1998 A c 8 1 København; gårdanlæg, Pilestræde 40-44, 1986 A (R) c 8 2 København; gårdanlæg, Pilestræde 52, 1986 Rb (Aa) 8 3 København; gårdanlæg, Suhmsgade 4, 1992 A København; gårdanlæg, Klosterstræde 1, 1997 A c 8 5 København; gårdhaver ved Tele Danmark, A c 8 6 København; pladsen foran Arkitekternes Hus, Landskab 1999 A c R (A) d (A) R c A (R) b (A) R c A - A c A c A c A Ikast; vejplantninger 1 2 København; landskabsplan for Amagerfælled, Aalborg; renovering af Kildeparken, ca Aalborg; urtehaven i Lindholm, åbnet for offentligheden Aalborg; renovering af Skanseparken, omk. midt 1990 erne 5 4 Aalborg; renovering og forskønnelse Bredegade Torv, Aalborg; renovering og forskønnelse Østerågade, Aalborg; renovering og forskønnelse Banegårdspladsen, (se også Stads & Havneingeniøren 1 1 ) 5 7 Aalborg; renovering og forskønnelse Jyllandsgade / Prinsensgade, Vejle; trafikcenter, færdig 1999

13 Byplan 1998 A R? 1* Østamager; området langs vandet A (R) c 3 1 Aalborg; havnefronten A? 3 2 Herning; Thrigusvej A? 3 3 Nykøbing Mors; omdannelse til rent boligområde med friarealer A (R) c 6 1 Esbjerg; omlægning af Torvet A (R) c 6 2 Herning; omlægning af Torvet A (R) c 6 3 Horsens; omlægning af bymidten A? 6 4 Randers; 13 byporte ind til bymidten A R? 6 5 Haderslev; byfornyelse boliger med gårdanlæg A (R) c 6 6 Odense; Børnekulturhus i bymidte med anlæg til A c 6 7 Roskilde; byfornyelse omlægning af stændertorvet (se også Stads & Havneingeniøren 8 4 ) (A) R c 6 8 Vejle; omlægning af areal til bypark A c 6 9 Arhus; anlæggelse af Mathilde Fibiger Have Byplan 1999 A c 1 1 Grenaa; Grisetorvet omdannelse af bymidten med nyomlagte gågader og pladser 3 / 4* er temanummer hvor de fire uddannelsesinstitutioner, der arbejder med byplanlægning, giver deres bud på en planløsning til Århus kommune. Det er altså udelukkende visioner og er derfor ikke medtaget i skemaet

14 Boligen Grønt miljø Arkitektur BOLIGOMRÅDER Ældre etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere etageboligområder (efter ca. 1950) , 1 2, 2 1, 3 2, Tæt-lav bebyggelser 1 1, 1 4?, Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser (efter ca. 1950) Nye boligområder 2 2, 6-7, 8 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 15 1, 15 7 Provinsby 1 3, 8 1, 9 1 Pladser og gader INSTITUTIONER Børneinstitutioner Ældreinstitutioner 5 1, , 15 2, 15 3, 15 4, 15 5, 15 6, 15 8, Skoler 5 1, 5 2, 5 3 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og 9 3 halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.)

15 ERHVERV Ældre erhvervsområder Nyere let industri og service Tung industri Nedlagte erhvervsområder 6 3 2, Nedlagte havneomr. INFRASTRUKTUR Vejanlæg Baneanlæg Havneområder GRØNNE ANLÆG Prydanlæg Legepladser 3 Traditionelle parker 3 1, 4 Nye parker Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Kirkegårde 4 1, 4 2 Kolonihaver Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 2 1 Mellem by og land Blandet bolig og erhverv Byudvikling 2 2, 4 2, Helhedsorienteret byfornyelse Plan/strategi på kommunalt plan Analyser, registreringer Naturskole/ Bondegårde Huludfyldninger i bymidten 10 2, 8 2, 1 5, Planter og dyr på/i bygninger eller befæstede arealer Parkeringspladser 3 Indendørs udearealer 15 8

16 Boligen 1998 (A) R c 1 1 Hjørring; Karolinevej forbedring af friarealer, herunder mulighed for at anlægge private haver (A) R c 1 2 Haderslev; Andels Boligforening på Hjortebrosvej renovering af udendørsarealer A (R) c 1 3 Horsens; Gartnervænget udbygning af lille andelsforening herunder etablering af friareal R (A) b 1 4 Genved; Odinsparken beplantningsplan med stor vægt på både pryd og nytte planter A b 1 5 Hjørring; nyt alment byggeri i bymidten med gårdhave på en del af NETTOs tag R (A) b 2 1 Holbæk; Bjergmarken renovering af friarealer. I projektet indgår en grøn kile, der forbinder forskellige dele af Holbæk. (A) R c 2 2 Holsterbro; Nye almene boliger med private haver R c 3 1?; Åbakken boligrenovering, herunder også friarealrenovering foretaget af beboerne R (A) c 3 2 Farsø; Sygehuset ombygget til almene boliger. Friarealerne renoveret, bygninger nedrevet og omlagt til friarealer A Haderslev; byfornyelse, hvor gammel fabrik er ombygget til boliger. En del af bygningens volumen er revet ned og her er bygget taghave kun fliser! R b 4 2 Taulov; opførelse af socialt boligbyggeri rækkehuse med private haver (A) R c 5 1 Hammel; Tinghøj ældrecenter med friarealer og sansehave. R (A) c Middelfart; - nyt boligbyggeri med fællesarealer og private haver Ø d 8 1 Kolding; pyramiden (A) R c 8 2 Ølgod; alment byggeri i bymidten med hårdhave mest i sten (A) R c 9 1 Kolding; Solgården renovering af bebyggelse herunder også friarealer (A) R c 9 2 Varde; Nyt andels byggeri på gammel markedsplads ved stationen A Ulfborg; -Tagterrasse for beboere oven på bibliotek kun fliser!! A c 10 1 Silkebborg; nyt økohus, men ikke økotegn på friarealsiden A c 10 2 Vamdrup; Hestehaven nye almene boliger på ubebygget grund i centrum, herunder etablering af friarealer. (A) R c 11 1 Vejle; Bofællesskabet Kongskær nye seniorboliger med private haver og fællesareal græsplæne med fire træer!! 1997 (A) R c 12 1 Slagelse; Ringparken renovering af boligbyggeri herunder også friarealerne erne. R c 12 2 Silkeborg; nyt boligbyggeri i midtby med friarealer bag græs omkranset af potentilbuske + parkeringsplads. Boligen 1999 (Ac) Rb 2 1 Skejby; Økohus 99 økohus, beplantning på gavle, ellers ikke rigtig gjort noget ud af friarealerne. (A) R c 2 2 Silkeborg; Hvinningdal nyt boligområde med private haver og fælles friareal. R d 3 1 Silkeborg; Stidalskæret ny boligbebyggelse på gammel cementstøberigrund. (A) R c 3 2 Silkeborg; på Arendalsvej renovering herunder også friarealerne, ?? 4 Gladsaxe; Værebroparken renovering, herunder også friarealerne R c (d) 6-7 Rønde; i Landsbyen Fjeldballe blev bygget almene boliger som hobbylandbrug omkring en fælles grønning og med jordjodder i vifte udenom, ca (A) R c 8 Holbæk; Bernts Have nyt stort boligområde med streng symmetri, ca (A) R c 11 1 Skagen; plejehjem er blevet ældreboliger friarealer renoveret. A Ballerup; Lundegården genopførelse af bebyggelse efter nedrivning, Grønt miljø 1999 R (A) d 3 1 Odense; Munkedammen naturlegeplads anlagt i parken. R Ø? 3 2 Albertslund; Rosenly vuggestue med anlagt naturlegeplads, Rb(Ac) 4 Valby; Valbyparken temahaver, Rb(Ac) 5 Hvidovre; Bredalsparken friarealfornyelse. A c 6 København; forpladsen ved Realkredit Danmark.

17 Grønt miljø 1999 A b 3 Solrød; parkeringspladsen ved Solrød Stationscenter beplantning med gode vækstbetingelse. R (A) b 4 1 København; vestre Kirkegård beplantning af tomme grave med lavendler. R (A) b 4 2 Frederikssund ; kirkegård med Løvefod på tomme grave. A c 4 3 København; Axeltorv, renovering en trærække. Rb(Øcd A c 5 Ballerup; Skotteparken friarealer fælles og private. 6 Struer; gågade. Arkitekten 1998 (A) R b 15 1 København; Solbjerghave boligbebyggelse med gårdhaver, R (A) c 15 2 Charlottenlund; Strandlund lejerboliger for ældre omkring en plæne med træer + private haver, R d 15 3 Værløse; Nørgaards Plantage ældreboliger i gammel frugtplantage + ved skovbryn, R (d) 15 4 Rødovre; Sibeliusparken bebyggelse i gammelt industriområde med fælles friarealer samt mulighed for egen køkkenhave, A c 15 5 Frederiksberg; Søfronten, Vodroffsvej ny ældrebebyggelse med friarealer, Ab (cd) 15 6 København S; Livornaparken bebyggelse med ældreboliger gårdhaver og udenomsarealer, Rc (A) 15 7 København; Karré 7, Sydhavnsgade boligrenovering herunder også friarealrenovering, A b 15 8 Ballerup; Egebjerggård glasoverdækket gård i bebyggelse for ældre, Arkitekten 1999 A b (d) 5 1 Solrød Strand; Uglegårdsskolen skolen som del af bydelen. Ned gennem skolen løber en kanal, R d (c) 52 Farum; Stenvadskolen bygget som del af bydelen Fuglsangpark, A c 5 3 Stege; Stege skole firlænget byggeri med stor åbn trist skolegård, 1997.

18 Uderummet OPTÆLLING af relevante projekter fra TIDSSKRIFTER excl. nr. 4 BOLIGOMRÅDER Ældre 1 etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere 7 etageboligområder (efter ca. 1950) Tæt-lav bebyggelser 4 Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser 1 (efter ca. 1950) Nye boligområder 3 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 6 Provinsby 5 Pladser og gader 28 INSTITUTIONER Børneinstitutioner 1 1, 1 2, 1 3, 1 5, 2 1, 2 2, 2 3, 2 4, 3 1, 3 2, , 1 2, 1 3, , 2 2, 2 3, 3 1, 3 2 Ældreinstitutioner 10 Skoler 4 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) ERHVERV Ældre erhvervsområder Nyere let industri og service Tung industri

19 Nedlagte erhvervsområder Nedlagte havneomr. 2 INFRASTRUKTUR Vejanlæg 5 Baneanlæg Havneområder 1 GRØNNE ANLÆG Prydanlæg 1 Legepladser 2 Traditionelle parker 5 Nye parker Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) 3 Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) Kirkegårde 2 Kolonihaver Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 3 Mellem by og land Blandet bolig og 1 erhverv Byudvikling 6 Helhedsorienteret 1 byfornyelse Plan/strategi på kommunalt plan Analyser, registreringer Naturskole/ Bondegårde Huludfyldninger i 4 bymidten Planter og dyr på/i 1 bygninger eller befæstede arealer Parkeringspladser 1 Indendørs udearealer 1 6

20 Uderummet 1998 R Glostrup; Rosenly Vuggestue, hvor den traditionelle legepladsen er lavet om til naturlegeplads, 1997 og frem. R c (d) 1 2 Ribe; Mælkebøtten sandkasse ved bakke. R? 1 3 Herlev; Æblehuset pavillon i sandkasse. R c 1 4 Odense; Odense Universitetshospital terrasseret sandmiljø. R Silkeborg; Solsikken sandkasse i form af sommerfugl. R b (a) 2 1 Hillerød; Børnehuset omlægning af traditionel legeplads til mere havepræget legeplads med frugt, grønt og blomster, 1996 og frem. R Tønder; Kommunes vuggestue pælelabyrint. R Ulstrup; Sfo stolpegruppe med forskelligt ophæng R b 2 4 Højup; bygadens børnehave sandkasse til soppebassin. R d 3 1 Odense; Rosengårdsskole ny naturlegeplads ved fritidsordning. R (a) d 3 2 Brønderslev; Børnehaven Kormumgårdsvej børnehave med køkkenhave, dyrehold m.m. R d 3 3 Vorbasse; Børnehaven Andedammen naturlgeplads. Uderummet 1999 R? 1 1 Viborg; Børnehaven Møllehøj ny legeplads med lydskulpturer. R c (d) 1 2 Skagen; Børnenes Jord legeplads med pil til sørøverborg, labyrint samt hytte. R d 1 3 Odder; Skovbakken legeplads med kunst. En trold der spytter vand. (A) R c 1 4 Gjerringbro; Aktivitetshuset Gimle to store cirkler af pil som grønne elementer. R c 2 1 Viborg; Børnehuset Vestervagen legeplads men store insekter af elmeblokke. R c 2 2 Højslev; Nr. Søby daginstitution mængder af assorteret træ som del af legepladsens redskaber. R d 2 3 Broager; Børnehuset Spilloppen byggelegeplads R a (d) 3 1 Ballerup; Dyvels Krat grøn institution alt i miljøvenligt materiale. R b 3 2 Føvling; Føvling Børnehave natur legeplads. R c 3 3 Randers; - Park med å, der også benyttes som instititionslegeplads.

21 To eksempelbøger er på lignende vis gennemgået for projekter inden for emnet byens natur: Natur i byen (Miljøministeriet: Natur i byen. Miljøministeriet, Planstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, 1991.) indeholder 25 eksempler som alle er medtaget her ikke alle mener jeg dog er lige byøkologiske. Den unaturlige by (Münster, Ole (editor) et al: Den unaturlige by. Forlaget Thorup, 1992.) indeholder nogle relevante artikler om byens natur. I disse artikler er eksempler på projekter, der dog kun omtales meget kort.

22 Natur i byen Den unaturlige by OPTÆLLING TIDSSKRIFTER + BØGER BOLIGOMRÅDER Ældre 1 etagebebyggelser (indtil ca. 1950) Nyere 12 8 etageboligområder (efter ca. 1950) Tæt-lav bebyggelser 10, 11, 21 7 Villabebyggelser (før ca. 1960) Parcelhusbebyggelser 1 (efter ca. 1950) Nye boligområder 3 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) Storby 8 2, 3, 4, 5, 6 12 Provinsby 1 6 Pladser og gader INSTITUTIONER Børneinstitutioner 19 Ældreinstitutioner 10 Skoler 15 5 Administrative institutioner (rådhus, amtsgård, statsamt o.l.) Andre offentlige og halvoffentlige institutioner (hospital, bibliotek, arbejdsformidling, museer o.l.) 22 14

23 ERHVERV Ældre erhvervsområder Nyere let industri og service Tung industri 12 9 Nedlagte 18 7 erhvervsområder Nedlagte havneomr. 2 INFRASTRUKTUR Vejanlæg 9, 19 7 Baneanlæg 20 1 Havneområder 1 GRØNNE ANLÆG Prydanlæg 1 Legepladser 2 Traditionelle parker 5 Nye parker 1 Nyere grønne kiler (på tidligere landbrugsjord anlægsindsats) 1, 3, 4 3 Bevarede naturområder (herunder grønne kiler plejeindsats) 1, 4 5 Kirkegårde 17, 24 4 Kolonihaver 18 1 Idrætsanlæg GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER Internt i byen 11 4 Mellem by og land Blandet bolig og 1 erhverv Byudvikling 2 7 Helhedsorienteret 1 byfornyelse Plan/strategi på 1, 5, 7 8, 9 5 kommunalt plan Analyser, registreringer Naturskole/ 13, 14 2 Bondegårde Huludfyldninger i bymidten 4 1

24 Planter og dyr på/i bygninger eller befæstede arealer 23, 24, 25 4 Parkeringspladser 1 Indendørs udearealer 1

25 Natur i byen R A d 1 Odense; -parkpolitik er en del af kommuneplanplægningen. Man har ført parkpolitik i mere end 100 år, hvilket bl.a. har medført at Odense Å stadig ligger snoet gennem byen. Omk udarbejdes en dispositionsplan for hele kommunen. Ø R A d 2 Horsens; Torsted Vest en bydelsplan med økologisk sigte. R Ø A d 3 Aalborg; Kjærs Mølle a anlæggelse af et større naturområde i Aalborg. R Ø - 4 Ballerup; naturpolitik hvor borgerne inddrages aktivt i naturplejen Herlev; gartnerplan med alternativ pleje og omprioritering af ressourcer m. opdeling af indsats i arealtyper og plejeniveau. Ø Ø R abc 6 Kolding; naturregistrering dyr og planter, men svær at bruge i praksis. 7 Lyngby; omlægning af plejen i parkerne, så der mindst er to ud af tre plejeniveauer repræsenteret, især satses på haveniveauet repræsenteret i alle grønne områder. (beskrevet indgående i Den unaturlige by s. 74). Ø 8 København; Vesterbro del af projekt Vester Gror et hjørne i en karré er planlagt at naturen skal kunne udvikle sig urørt. A R c 9 Slagelse; Fruegadeområdet er saneret, gadetræer er plantet strategiske steder, gårdhave renoveret. A R Ø c 10 Århus; Gellerupparken renovering herunder også friarealerne, 1987 og frem. R A c 11 Albertslund Nord; renovering af friarealer, A R d 12 Billund; Legofabrikkerne, bearbejdede friarealer. R Ø - 13 Albertslund; Dyregården, Toftegården bybondegård, R Ø d 14 Holbæk; Naturskole, R d 15 Odense; Humlehaveskole mere natur i skolegården, 1989 og frem R Ø d 16 Frederiksværk; naturvenlig golfbane. A ø 17 Gentofte; Mariebjerg kirkegård forening af biologiske og æstetiske interesser, fra R ad 18 København; Kolonihaven FREM - på tidligere teglværksgrund, Ø A c 19 Odense; Niels Bohrs Allé grøftekantsvegetation i midterrabat. A Ø d 20 DSBs jernbaneskråninger og andre grønne områder. R A Ø d 21 Køge; Hastrup Vest etablering af regnvandssø, A? 22 København; Universitetsbiblioteket ved Tagensvej have anlagt i stedet for den på stedet vilde blomster flora, omk Ø? 23 København; DUESLAGET PÅ Københavns Rådhus. Ø? 24 Roskilde; beskyttelse af kloster/munkeplanternes naturlige voksesteder i midtbyen omkring kirker og gammel middelalder bebyggelse. Ø? 25 Helsingør; Kronborg planter i byens murværk og befæstede arealer. Den unaturlige by Ø? 1 Slagelse; Grøn by Slagelse projektet, herunder også forbedring af friarealer. Ø? 2 København; byfornyelse i Valdemarsgadekarréen herunder gårdrenovering. Ø? 3 København; Svensgade fællesarealer med hønsehus og hyttehaver Ø? 4 Århus; Ole Rømersgade grøn byfornyelse herunder facadebeplantning og gårdrenovering. Ø? 5 Århus; Absalonsgade 19 grøn byfornyelse herunder gårdrenovering. Ø? 6 Århus; Klostergade 78 grøn byfornyelse herunder begrønningsplan med facadebeplantning, udvidelse af haven og etablering af græstag på sidehus. Ø? 7 Århus; parkforvaltning har foretaget registrering af dyre og planteliv. Ø? 8 Kolding; eksperimenterer med forskellige typer af offentlig park- og havepleje. Ø? 9 Århus; eksperimenterer med forskellige typer af offentlig park- og havepleje. Ø R c 10 Århus; stykke af å frilagt. R? 11 Greve; forslag til grøn plan for tre bydele langs Køge bugt. R c 12 Albertslund; friarealforbedring i Albertslund Nord.

26 2. En emneopdelt litteraturliste inden for emnet byens natur Litteraturkategorisering Litteratur er søgt via internettet følgende steder: BIBSYS (norsk fælles biblioteksbase), LIBRIS (svensk fælles biblioteksbase), Landbohøjskolens biblioteksbase, Ålborg Universitetsbibliotek, Det kgl. bibl., Roskilde Universitetsbibl., Statsbibliotektet, Dansk Byplanlæboratoriu. Søgeordene var: bynatur, byøkologi, grøn struktur, byens friarealer, grøn byplanlægning og beplantning. Yderligere en søgning er foretaget på SBI s egen biblioteksbase, hvor der er søgt på friarealer, grønne områder, byskov, erkreative områder, grønne kiler, beplantning og grønstruktur, samt titler med emneordene; byøkologi, torve, pladser, gågader, facadebeplantning, bynatur eller parker. Søgningen er så vidt muligt afgrænset til udgivelsesperioden Søgningerne gav et omfattende resultat, hvorfra er hjembragt udvalgte titler. Litteraturen synes at kunne opdeles i fem grupper med forskellige tilgange til byens samlede grønne indhold byens reelle grønne struktur, fordelt under overskrifterne en planlægningsorienteret- og en emneorienteret litteratur : Planlægningsorienteret litteratur 1. Planlægning af grønstruktur I denne gruppe koncentrerer litteraturen sig om den overordnede planlægnings behandling af byens grønne struktur oftest udfra flere perspektiver (økologi/biologisk og rekreativt, herunder socialt og kulturelt perspektiv). Anderson, Svend Ingvar et al: Parkpolitik boligområderne, byerne og det åbne land. Dansk Byplanlaboratorium, Boverket: Goda exsempel. Samlad miljösyn och grönstruktur i den kommunale översiktsplanering. Boverket, Kaserntryckeriet, Karlskrona, Boverket: Gröna områder i planeringen. Boverket, Karlskrona, Boverket: Stadens parker och natur. Boverket, Karlskrona, By & Bolig Ministeriet: Fremtidens by. Bypolitisk perspektiv- og handlingsplan. By & Bolig Ministeriet, København, Elgstrøm, Kell et al: Grønne stæder En debatbog. Arkitektur Forum, København, Friluftsrådet: Byens grønne steder grønne glæder. Gundersen, Frode; Nyhuus, Signe & Thorén, Anne.Karine H: Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Norges Landskabsplanlegging, Olso, Gustavsson, Roland: Natur-lika Grönytor i parker och bostadsområden. Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnap, 1981.

27 Gyllin, Mats et al: Stadens Grönska och strukturer. Movium, Gröna Fakta, Alnarp, 6/1999. Huisman, Mark et al: Grönstruktur. Enheten för Samhällsplanering - Länsstyrelsen i Malmöhus län, malmø, Jord og viden: Det levende rum Temanummer. nr.12/1999. Jord og Viden: Træer i byen, byen ved skoven temanummer. nr.24/1999. Juul, Jens Ole:Gør Parkerne til Naturhaver. Lyngby-Taarbæk kommune, Lundgren Alm, Elisabet: Stadsgrönskan - Integreret eller separreat stadsbyggnadselement. Institutionen för stadsbyggnad, Calmers Tekniske Högskola, Göteborg, Meyling, Vibeke: Forstaden i nyt lys. Dansk byplan laboratorium,, København, Nordisk Ministerråd: Bynatur i Norden. Nordisk Ministerråd, København, Northam, Geraint Dewi: Better planning, management and protection of urban green spaces a comparative study of experiences in Sweden and the United Kingdom. Kungl Tekniska Högskolan, Stockholm, Nyhuus, Signe: Grönstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging i Sandefjord fra Slutrapport fra prosjektet Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Norges Forskningsråd, Olso, Nyhuus, Signe & Thorén, Anne-Karine Halvorsen: Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Endringer av grønnstrukturen i noen utvalgte by- og tettstedsområder fra 50-tallet til i dag. Norges Forskningsråd, Olso, Olsen, Ib Asger: Skovplantninger i byområder. Betydning. Planlægning. Etablering. Statens Byggeforskningsinstitut, København, Persson, Bengt et al: Økologiske muligheder i byens grønne struktur tværfagligt samarbejde om biodiversitet, organisk affald og regnvand i Herning Kommune. Forskningscentret for Skov og Landskab, Hørsholm, Regionplane- och trafikkontoret: Grönstrukturen i Stockholmsregionen. Regionplane- och trafikkontoret, Stockholm, Samrådsstudie: Hushålla med marken. Marktillgång och markanspråk för bebyggelse. Fritidsforvaltningen, Göteborg, Samrådsstudie: Staden behöver grönska. Fritidsforvaltningen, Göteborg, Staunsholm, Anne Fischer: Bypolitikkens manglende dimension. Grønt miljø. TemaNord: Natur og friluftsliv i byens nærmiljø. TemaNord; Nordisk ministerråd og Nordisk Råd, 1996.

28 Thorén, Anne-Karine Halvorsen: Grönstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging på Hønefoss fra Slutrapport fra prosjektet Grønnstrukturens vilkår i kommunal arealplanlegging Norges Forskningsråd, Olso, Thorén, Anne-Karine Halvorsen & Nyhuus, Signe: Planlegging av grønnsrtuktur i byer og tettsteder. Direktoratet for naturforvaltning, Trondheim, Törnblad, Gun: Tätorternas grönstruktur. Eksamensopgave ved Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnap, Vejdirektoratet: SAMCOM. vejdirektoratets hjemmeside. Emneorienteret litteratur 2. Den byøkologiske tilgang Denne gruppe af litteratur omhandler byøkologi i bred forstand. Ressouceforbrug og ressourcekredsløb er i fokus ofte præget af mere tekniske løsninger. Beplantning inddrages som faktor i sammenhæng med lokal klima, rodzoneanlæg og køkkenhaveproduktion. Friluftsrådet: Økologi når naturen trives i byen. Friluftsrådet, København, (????placering) Gordon, David (editor): Green Cities. Ecologocally sound approaches to urban space. Black Rose Books Ltd, New Youk, Jensen, Thomas: Dansk byøkologi illusion eller virkelighed+. en analyse af danske byøkologiprojekter og byøkologiens aktører. Aalborg Universitet, Jørgensen, Tom: Green Your City. 25 Eculogical examples. Agency of Environmental Protection, København, Københavns Kommune: Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri. Københavns kommune. København, Malbert, Björn (red.): Ekologiska utgångspunkter för planering och byggande. Byggforskningsrådet, Stockholm, Miljøministeriet: Natur i byen. Miljøministeriet; Planstyrelse og Skov- og Naturstyrelsen, Münster, Ole: Hvor ligger naturen. Forlaget Thorup, Holbæk,1987. Münster, Ole (red.) et al: Den unaturlige By. Forlaget Thorup, Pedersen, Hans: Den grønne by. Forlaget Modtryk, Århus, Smith, Maf et al: Greening the Bouilt Environment, Earthscan Publications Ltd, London, Svane, Örjan: A sustainable Neighbourhood. Kungl Tekniske Högskolan, Stockholm, 1999.

29 Tegnestuen Domud ApS; Standartkoncept friarealer. Boligministeriet, Aalborg Kommune og SBS Byfornyelse, Warsewa, Günter et al: 2010 Perspektiven ökologischer Stadtgestaltung. Edition Temmen, Bremen, Århus, Kommune: Vejledninger i byøkologi til lokalplan nr. 366 Ny forstad i Skejbygårdområdet. Århus Kommune, Den byøkologi tilgang i biologisk perspektiv Flora og faunas udbredelse eller mangel på samme i urbaniserede områder. Biodiversitet er et nøgleord og idealet går i retning af autenticitet natur på naturens egne præmisser og natur for naturens skyld. Bruun, Magne: Vegetasjonen i planlegging I & II. Norges Landbrukshøgskole, Christensen, Boj Bro: Vejledning i metoder til overvågning af bynatur. Miljøministeriet, Skov- og naturstyrelsen, Hørsholm, Florgård, Clas et al: Växter och djur i stadsnatur. Skydd, skötsel og utveckling av tätbiotoper. Byggforskningsrådets, Stockholm, Johansen; Bo T et al: Mere og Bedre Bynatur. Rapport om Dansk Ornitologisk Forenings Bynaturprojekt Dansk Ornitologisk Forening, Mörtberg, Ulla: Biologisk Mångfald i Stockholms grönstruktur fåglar. Kungliga Tekniske Högskolan, Stockholm, Nilsson, Kjell: Den biologiske mangfoldigheds myter og virkelighed. Grønt miljø, 1998/1999? Rehfeldt, Nina: Byens natur. Naturhistorisk Museum, Århus, Skov & Naturstyrelsen: Projekt Bynatur. Skov & Naturstyrelsen, København, Sukopp, H. & Hejný, S. (editor) & Kowarik, I. (co-editor): Urban Ecology. Plants and plant communities in urban enviromments. SPB Acadamic Publishing bv, Sukopp, H.; Numata, M. & Huber, A. (editors): Urban ecology as the basis of urban planning. Academic Publishing, Amsterdam, Wheater, C. Philip: Urban Habitats, Routledge, London, Wirén, Mats: Fauna och vegetation i stadensparker. Byggforskningsrådets, Stockholm, Den sundhedsmæssige tilgang Idealet for denne gruppe af litteratur kan føres tilbage til den hygiejniske bevægelse fra midten af 1800-tallet bl.a. udløst af koleraepidemien. Parkerne som byens grønne lunger er et klassisk tema. Med 1930 erne modernisme idealer om menneskets velvære og fysiske sundhed kom der igen

30 fokus på byens uderum. Begge gange var lys og luft overordnede nøgleord. Denne litteratur viderefører tankerne om det grønnes funktion for byboernes trivsel i sundhedsmæssigt henseende. Arneborg, Susanne Møller: Økologiske nyttehaver i boligområder. Institutionen för Stadsbyggnad, Charlmers Tekniske Högskola, Göteborg, Friluftsrådet et al: Ægte grønt. 10 argumenter for en grøn by. Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Stads- og Kimmunegartnerforeningen. Friluftsrådet, København SV, Landskab: Forskning i byens grønne områder. 1/00. Renman, Gunno: Urban ekologi. Landskapsperspektiv och principer för bärförmåga. Kungl Tekniska Högskolan, Stockholm, Svensson, Maria og Eliasson, Ingegärd: Grönstrukturens betydelse för stadens ventilation. Naturvårdsverkets förlag, Den sansemæssige tilgang Denne kategori står i modsætning til modernisternes kølige og distaserede naturopfattelse natir som rekreation go vægten forskydes mod det oplevelsesmæssige, det emotionelle og det sansemæssige, dvs. brugerens egen oplevelse. Det er i nogen grad et opgør med modernismens planlægningsstrategi, hvor planlægningen sker ovenfra. Forfatternes faglige ståsted ligger ofte i grænselandet mellem fysisk planlægning og humaniora. Berglund, Ulla: Perspektiv på stadens natur. Om hur invånere och planerare ser på utemiljön i staden. Kungliga Tekniska Högskolan, Stockholm, Berglund, Ulla & Jergeby, Ulla: Stadsrum människorum att planere för livet mellem husen. Byggforskningsrådet, Västerås, Berggren-Båärring, Ann-Margreth & Grahn, Patrik: Grönstrukturens betydelse för anvëndningen. Sveriges Lantbruksuniversitet, Alnap/Ultuna, Bucht, Eivor et al: Leve stadens uterum. Movium, Lund, Kristensen, Thomas Møller et al (editor): City and nature changing relations in the Time and Space. odense University Press, Odense, Mårtensson, Frederika: En trädgård kring husen utomhusmiljöns betydelse för engagement i ekobyprojekt. Byggforskningsrådet, Stockholm, Olsson, Titti et al: Människans natur Det grönas betydelse för vårt välbefindende. Byggforskningsrådet, Lund, Persson, Bengt: Bättre mellan husen. Nio eksempel på förbättring av bostadens trädgård. Byggforskningsrådet, stockholm, Skage, Olav R. et al: Grönområernas ekologiske funktioner. En kommenterad bibliografi. Byggforskningsrådet, stockholm, 1987.

31 Söderbaum, Ingela (red.): Plats för känsla. Byggforskningsrådet, Stockholm, Werner, Karla: Staden som Livsrum. Stockholmere om staden. Statens råd för byggnadsforskning, Stockholm, 1991.

32 Optælling af litteratur efter nationalitet, efter antallet af titler dansk svensk norsk øvrigt 1. Planlægning af grønstruktur Den byøkologiske tilgang Den byøkologi tilgang i biologisk perspektiv Den sundhedsmæssige tilgang Den sansemæssige tilgang

33 OVERHEADS

34 OPTÆLLING AF RELEVANTE PROJEKTER FRA TIDSSKRIFTER BOLIGOMRÅDER 17 BYMIDTEOMRÅDER (blandet bolig/erhverv, hovedsageligt karrébebyggelser) 39 INSTITUTIONER 46 ERHVERV 17 INFRASTRUKTUR 6 GRØNNE ANLÆG 14 GRØNNE STRUKTURER I OVERGANGSZONER 10 ANDET 4

35 Optælling af litteratur efter nationalitet, efter antallet af titler dansk svensk norsk øvrigt 1. Planlægning af grønstruktur Den byøkologiske tilgang Den byøkologi tilgang i biologisk perspektiv Den sundhedsmæssige tilgang Den sansemæssige tilgang

36 OVERSKRIFT dette skema findes i liggende format til overheadbrug under dokumentnavnet skema af vurderingen. OPSUMMERING byarkitektonisk Rekreativt byøkologisk i alt a dyrkning c Beplantningelementet b Plantesamlingen d Bevoksningen i alt

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Klamydiaopgørelse for 2012

Klamydiaopgørelse for 2012 Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind

Læs mere

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007

Til samtlige kommuner. 17. november Udmøntning af ældrepuljen for 2007 Til samtlige kommuner 17. november 2006 Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Slettet: 5 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk Udmøntning af ældrepuljen for 2007 CFB/ J.nr. 2006-1138

Læs mere

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 245 Offentligt MINISTEREN Transport-, Bygnings- og Boligudvalget Folketinget Dato J. nr. 30. januar 2017 2017-61 Frederiksholms

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen

Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 15 Offentligt ANALYSENOTAT Oktober 2015 Udviklingen i klassekvotienten i folkeskolen Resumé af resultater - Den gennemsnitlige klassekvotient i

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadens Udviklingsråds arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år, på baggrund

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner

Tal for klamydiatilfælde. på kommuner Tal for klamydiatilfælde fordelt på kommuner OPGØRELSE OVER KLAMYDIATILFÆLDE BLANDT 15- TIL 29-ÅRIGE I PERIODEN 2012 2015 2016 Opgørelse over registrerede klamydiatilfælde i 2015 Følgende tal er opgørelser

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer

ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Skatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Kort og arealer Maps and areas

Kort og arealer Maps and areas 13 Kort og arealer Maps and areas Arealanvendelse Oplysningerne om planlagt arealanvendelse i regionen stammer fra Hovedstadsregionens Statistikkontor's arealundersøgelse, som gennemføres hvert andet år,

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV...

NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... NOTATETS FORMÅL OG KONKLUSIONER... 2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 SAMMENHÆNGEN MELLEM FAKTISKE SOCIALUDGIFTER OG SOCIOØKONOMISK UDGIFTSBEHOV... 4 ANALYSE AF SAMMENHÆNGEN MELLEM SERVICENIVEAU PÅ SOCIOØKONOMISKE

Læs mere

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012 Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne. Dette notat omhandler udviklingen

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 82 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende

AKTUEL GRAF 8. Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne ved KV13. Jonas Hedegaard Hansen, Ph.d.-studerende C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T AKTUEL GRAF 8 Stemmeberettigede og unge førstegangsvælgere i kommunerne

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land

Bekendtgørelse om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land BEK nr 782 af 24/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., j.nr. 010-00311 Senere ændringer til forskriften BEK nr 941 af

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Albertslund. Allerød. Assens. Ballerup. Billund. Bornholm. Brøndby. Brønderslev. Dragør. Egedal. Esbjerg. Fanø. Favrskov

Albertslund. Allerød. Assens. Ballerup. Billund. Bornholm. Brøndby. Brønderslev. Dragør. Egedal. Esbjerg. Fanø. Favrskov Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholm Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Fanø Favrskov Albertslund Kommune Nordmarks Alle 2620 Albertslund borger og ydelsescenteret Allerød Kommune

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner

Oversigt over 3 natur i de nye kommuner Oversigt over 3 natur i de nye kommuner På baggrund af data fra Miljøportalens Arealinformation præsenteres her en oversigt over fordelingen af 3 beskyttede naturtyper i de nye kommuner og regioner. De

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015

Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 Analyse: Anvendelsen af Joblog 2015 I forbindelse med diskussionerne om placering af ansvaret for at håndhæve lediges rådighedsforpligtelse har a kassernes brancheorganisation AK Samvirke analyseret tallene

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes

Læs mere

Budgetår Hele kr priser

Budgetår Hele kr priser Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på

Detaljeret redegørelse for resultater og baggrunde for tildeling af aktuelt antal stjerner på Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for kvalitet og forskning Journal nr.: Dato: 6. december 2010 Udarbejdet af: Mads Christian Haugaard E mail: Mads.Christian.Haugaard@regionsyddanmark.dk Telefon:

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående

Læs mere

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt

Social- og Indenrigsudvalget SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440. Offentligt Social- og Indenrigsudvalget 21-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 21-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 676 Offentligt Holbergsgade 6 DK-17 København

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet jord til Miljøstyrelsen og Miljøministeriets miljøcentre Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i lov om forurenet

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt

Undervisningsudvalget UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Undervisningsudvalget 2016-17 UNU Alm.del Bilag 5 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000.

Den 30. marts 2013 meddelte Udlændingestyrelsen, at landstallet for 2014, var 3000. 2. Asylkontor db UDLÆNDINGESTYRELSEN Kommunernes Landsforening Kommune Kontaktrådene Dato: 12. december 2013 Sagsnummer: 13/013100 Sagsbehandler: pep Forhøjelse af landstallet for 2014 Det følger af Integrationslovens

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse

Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Telemedicinsk sårvurdering monitorering af udbredelse Indledende forklaring Baggrund Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening tog i juni 2012 initiativet til et fælles projekt ( National

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Kommuneundersøgelse om Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan

Kommuneundersøgelse om Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan Hvilken kommune arbejder du i? Aabenraa Kommune Aalborg Kommune Aarhus Kommune Albertslund Kommune Allerød Kommune Assens Kommune Ballerup Kommune Billund Kommune Bornholm Kommune Brøndby Kommune Brønderslev

Læs mere

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau

Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms

Læs mere

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Flere kommuner anvender arbejds- og uddannelsesklausuler Denne undersøgelse for 3F Byggegruppen bygger på en rundspørge til kommunerne, der har svaret på, om de anvender arbejds- og uddannelsesklausuler

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13

AKTUEL GRAF 9 Stemmeberettigede opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 AKTUEL GRAF 9 opdelt efter herkomst i kommunerne ved KV13 Yosef Bhatti, adjunkt Center for Valg og Partier Institut for Statskundskab Københavns Universitet Mail: yb@ifs.ku.dk Jens Olav Dahlgaard, Ph.d.-studerende

Læs mere

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016

MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK. Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 MONOPOLBRUDS UDRULNINGSOVERBLIK Version 1.0 marts 2016, baseret på tidsplan for projekter i monopolbruddet af januar 2016 SAPA UDRULNING SAPA udrulningsforløb IDRIFTSÆTTELSESDATO GO-LIVE STS er konfigureret

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21

Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation Silkeborg Kommune 26,02 I idrift Randers Kommune 21 Kø # Registreret d. Cvr Navn Effect (KW)Installation 1 31-03-2014 29189641 Silkeborg Kommune 26,02 I idrift 2 2014-03-31 29189668 Randers Kommune 21 Ikke idriftsat 3 2014-03-31 29189900 Vejle Kommune 6

Læs mere

Boligerne i den almene boligsektor 2016

Boligerne i den almene boligsektor 2016 TEMASTATISTIK 2016:3 Boligerne i den almene boligsektor 2016 I 2016 er en bolig i den almene boligsektor i gennemsnit 75,6 m 2, har 2,7 værelser og er ibrugtaget for 42 år siden. Familieboliger er den

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere