Søby-Skader-Halling Spare-og Laanekasse Cvr. nr

Transkript

1 Søby-Skader-Halling Spare-og Laanekasse Cvr. nr ÅRSRAPPORT regnskabsår

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Oplysninger om sparekassen 3 Ledelsespåtegning.. 5 Den uafhængige revisors påtegning 6 Ledelsesberetning.. 8 Resultatopgørelse 12 Balance.. 13 Egenkapitalbevægelser 14 Noter anvendt regnskabspraksis 15 Noter til resultatopgørelsen og balance 19 Noter øvrige oplysninger.. 25 Noter hoved- og nøgletal 29

3 OPLYSNINGER OM SPAREKASSEN Navn Søby-Skader-Halling Spare-og Laanekasse Vestersøvej 1, Søby 8543 Hornslet Tlf fax Hjemstedskommune: Syddjurs Kommune CVR nr Internet: Repræsentantskab Mogens Andreasen, Søby Kirsten Bjerregaard, Søby Torben V. Blach, Hornslet Henning Brøgger, Ølst Lisbeth Clausen, Skørring Flemming Flindt, Knagstrup Jørgen Henningsen, Lime Anders Hjortshøj, Hornslet Kurt Jensen, Villendrup Rasmus Bach Jensen, Robdrup Anne Marie Knudsen, Skader Knud Erik Knudsen, Hornslet Anders Lange, Mørke Lars A. Laursen, Søby Otto Lund, Århus Karl Mikkelsen, Skæring Jan C. Mørck, Lime Line Eske Pedersen, Halling Aage Pedersen, Søby Anker Høgh Rasmussen, Rigstrup Helge K. Rasmussen, Skader Carsten Riis, Karlby Joan Roesgaard, Hornslet Per Sigersen, Hornslet Pia Kavle Sørensen, Uggelhuse Bent Therkildsen, Halling Jørn Therkildsen, Halling Side 3

4 OPLYSNINGER OM SPAREKASSEN Bestyrelse Anker Høgh Rasmussen, formand Anders Hjortshøj, næstformand Torben V. Blach Jan C. Mørck Aage Pedersen Direktion Dorthe Skovbo Erhardsen Personale Edith Andersen, Voldum Susanne Andreasen, Ebeltoft Elsebeth Madsen, Hårup Hans Holst Sørensen, Ugelbølle Revision Dansk Revision Randers Godkendt Revisionspartnerselskab Tronholmen Randers SØ Side 4

5 LEDELSESPÅTEGNING Vi har har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2010 for. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl.. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passiver, finansielle stilling og resultat. Endvidere er det vor opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i pengeinstituttets aktiviteter og økonomiske forhold, samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som pengeinstituttet kan påvirkes af. Årsrapporten indstilles til repræsentantskabets godkendelse. Søby, den 9. marts 2011 Direktion Dorthe Skovbo Erhardsen Direktør Bestyrelse Anker Høgh Rasmussen Anders Hjortshøj Aage Pedersen (formand) Torben V. Blach Jan C. Mørck Godkendt på sparekassens repræsentantskabsmøde, den / Dirigent Side 5

6 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til repræsentantskabsmedlemmerne i Påtegning på årsregnskabet Vi har revideret årsregnskabet for for regnskabsåret 1. januar december 2010 omfattende resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse og noter herunder anvendt regnskabspraksis. Årsregnskabet aflægges efter lov om finansiel virksomhed. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for sparekassens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af sparekassens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Side 6

7 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af sparekassens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af sparekassens aktiviteter for regnskabsåret 1. januar december 2010 i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed. Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til lov om finansiel virksomhed gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overenstemmelse med årsregnskabet. Randers, den 9. marts 2011 Dansk Revision Randers Godkendt Revisionspartnerselskab Erik Møller statsautoriseret revisor Side 7

8 LEDELSESBERETNING Hovedaktivitet s hovedaktivitet er at udbyde finansielle produkter til private kunder og mindre erhvervskunder. Kunderne er primært baseret i lokalområdet. Usædvanlige forhold Der har i 2010 ikke været usædvanlige forhold, der har påvirket indregning og måling af resultat og balanceposter m.v. Lov om finansiel stabilitet har tilmeldt sig den midlertidige ordning om finansiel stabilitet, som blev indført primo oktober Ordningens hovedelement er en midlertidig fuld sikring af alle sparekassens simple kreditorer indtil 1.oktober Udviklingen i aktiviteter og økonomiske forhold Resultatopgørelse opnåede i 2010 et positivt resultat før skat på 545 tkr., mod et resultat på tkr. i Resultat er væsentlig påvirket af øgede nedskrivninger på udlån og garantier på tkr Kursreguleringen på værdipapirer er positiv med tkr for 2010 mod en positiv kursregulering i 2009 på tkr Vi forventede et årsresultat før nedskrivninger og kursreguleringer på tkr Det realiserede resultat blev på tkr og svarer dermed til det forventede. Det primære resultat (resultat før kursreguleringer og nedskrivninger), er på t.kr mod tkr i 2009, hvorved nettorente- og gebyrindtægter er steget med 11 % til tkr. mod tkr. i De samlede omkostninger til personale og administration steg fra tkr. i 2009 til tkr. i 2010, en stigning på 17,7 %, primært som følge af stigende IT-udgifter samt udgifter i forbindelse med direktørskifte. Omkostningsstigningen svarer til det forventede og anses som acceptabelt. Årets nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender samt garantier blev på tkr. mod tkr. i 2009, herunder nedskrivning på garanti overfor Finansiel Stabilitet på tkr Balance Den samlede balance udgør tkr. ultimo 2010, mod tkr. ultimo 2009, svarende til en stigning på 9,3 %. Hovedårsagen er stigning i indlånsmassen. Udlån er steget fra tkr. ultimo 2009 til tkr. ultimo Den beskedne udlånsvækst skal ses i lyset af, at der er udvist en vis tilbageholdenhed i kraft af vores tilslutning til Bankpakke 1, som indeholder nogle begrænsninger i vores mulighed for udlånsvækst. Side 8

9 LEDELSESBERETNING Indlån er steget med tkr. til tkr. ultimo 2010, svarende til en stigning på 11,6 %. Udviklingen anses som absolut tilfredsstillende, idet sparekassen ikke har været ude i markedet og konkurrere på rentesatsen om indlånsmidlerne. Ophøret af "Bankpakke 1" pr fik stort set ingen betydning for sparekassens indlån. Det samlede forretningsomfang (udlån, indlån og stillede garantier) er steget fra tkr. ultimo 2009 til tkr. ultimo 2010, svarende til en stigning på 2,89 %. Ultimo 2010 er den samlede egenkapital på tkr. Kapitalforhold og solvens Basiskapitalen efter fradrag er opgjort til tkr., mod tkr. ultimo Basiskapitalen er påvirket af årets overskud. De risikovægtede poster er ultimo 2010 opgjort til tkr., et fald på tkr. fra ultimo s solvens udgør 26,7 % ultimo 2010, mod 23,6 % ultimo anvender standardmetoden for opgørelse af kreditrisici og basisindikatormetoden for opgørelse af de operationelle risici, ved opgørelse af de risikovægtede poster. Vi har vurderet, at der ikke på nuværende tidspunkt er behov for gradvis at indføre mere avancerede modeller. Sparekassen skal udover at opgøre sin solvens også opgøre sit individuelle solvensbehov. Sparekassen vurderer løbende sin metode til opgørelse af det individuelle solvensbehov. En beskrivelse af metoden til opgørelse af solvensbehovet samt de forudsætninger, der lægges til grund herfor er beskrevet i særskilt redegørelse på sparekassens hjemmeside hvortil der henvises. Det er på den baggrund ledelsens vurdering, at solvensen er tilstrækkelig til at dække den risiko, der påhviler pengeinstituttets aktivitet. Betydningsfulde hændelser efter regnskabsårets afslutning Der er fra balancedagen og frem til datoen for behandlingen og godkendelse af årsrapporten ikke indtrådt forhold, som forrykker vurderingen af årsrapporten. Efter regnskabsårets afslutning har det statslige selskab Finansiel Stabilitet overtaget Amagerbanken efter bankens konkurs. har ikke eksponeringer mod Amagerbanken i form af kreditfaciliteter, obligationer eller aktier i Amagerbanken. Side 9

10 LEDELSESBERETNING Derimod hæfter sparekassen i lighed med de øvrige danske pengeinstitutter for det tab, som Indskydergarantifonden må imødese i forbindelse med Amagerbankens konkurs. Søby-Skader-Halling Spare- og Laanekasses seneste opgjorte andel af sektorens indeståelse overfor Garantifonden for Indskydere udgør 0,02 %. Usikkerhed ved indregning og måling Den væsentligste usikkerhed ved indregning og måling knytter sig til nedskrivninger på udlån og tilgodehavender. arbejder løbende med forbedring af metoder og datagrundlag for indregning og måling af udlån og andre tilgodehavender, og vurderer, at usikkerheden er på et niveau, der er af uvæsentlig betydning for årsrapporten Forventet udvikling i 2011 Der forventes i 2011 et årsresultat før kursreguleringer, hensættelser og skat i størrelsesorden tkr. Det samlede forretningsomfang forventes uændret. Videnressourcer s fremtidige udvikling er afhængig af, at der også fremover kan tiltrækkes den nødvendige kvalificerede arbejdskraft til varetagelse af hovedaktiviteterne. Ledelseshverv Hverken direktion eller bestyrelsesmedlemmer i beklæder ledelseshverv i andre danske aktieselskaber. Forsknings- og udviklingsaktiviteter har ingen væsentlige forsknings- og udviklingsaktiviteter i gang. Særlige risici er eksponeret over for forskellige risici, hvoraf de væsentligste risici vedrører kreditrisici og markedsrisici. s risikostyring sker i overensstemmelse med de politikker, rammer og instrukser som er fastlagt af bestyrelsen, og formålet hermed er, at minimere de tab, som kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. Den daglige styring af risici varetages af direktionen. For mere detaljerede oplysninger om sparekassens risici henvises til note 18. Side 10

11 LEDELSESBERETNING Kapitaldækningsregler / Basel II Som led i Basel II reglerne skal opfylde en række specificerede oplysningskrav om pengeinstituttets risici. Samtlige oplysninger i henhold til oplysningskravene, de såkaldte Søjle III krav, fremgår af vores hjemmeside i en særskilt udarbejdet Risikorapport. Bestyrelsens forslag til resultatdisponering Bestyrelsen foreslår, at årets overskud overføres til reserver. Side 11

12 RESULTATOPGØRELSE Note tkr. tkr. Renteindtægter Renteudgifter NETTO RENTEINDTÆGTER Udbytte af aktier mv Gebyrer og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter NETTO RENTE- OG GEBYRINDTÆGTER Kursregulering Andre driftindtægter Udgifter til personale og administration Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Andre driftsudgifter Nedskrivning på udlån tilgodehavender mv RESULTAT FØR SKAT Skat ÅRETS RESULTAT Side 12

13 BALANCE AKTIVER Note tkr. tkr. Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris Obligationer til dagsværdi Aktier mv Immaterielle aktiver Grunde og bygninger i alt Domicilejendomme Øvrige materielle aktiver Udskudte skatteaktiver Aktuelle skatteaktiver Andre aktiver Periodeafgrænsningsposter AKTIVER PASSIVER Indlån og anden gæld Andre passiver GÆLD Hensat til tab på garantier HENSATTE FORPLIGTELSER I ALT Opskrivningshenlæggelser Reserver EGENKAPITAL PASSIVER EVENTUALFORPLIGTELSER 19 Side 13

14 EGENKAPITALBEVÆGELSER Opskrivningshenlæggelser Reserver i alt tkr. tkr. tkr. Egenkapital primo Årets resultat Egenkapital ultimo Årets resultat Egenkapital ultimo tkr. tkr. Kernekapital Fradrag i kernekapital Kernekapital efter fradrag Opskrivningshenlæggelser Fradrag i basiskapital Basiskapital efter fradrag i alt Vægtede poster Kernekapitalprocent 26,3 23,7 Solvensprocent 26,7 23,6 Solvens- og kernekapitalprocenter er opgjort efter gældende lovgivning på opgørelsestidspunkterne. Side 14

15 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed herunder bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Årsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som sidste år. INDREGNING OG MÅLING Generelt om indregning og måling Alle indtægter indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger indregnes i takt med at de afholdes. Alle værdireguleringer af finansielle aktiver og forpligtelser, herunder afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsel af beløb der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen. Dog indregnes visse poster direkte på egenkapitalen med tillæg eller fradrag af den skattemæssige effekt. Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde sparekassen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå sparekassen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris eller amortiseret kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor. Visse finansielle aktiver og forpligtelser måles til amortiseret kostpris, hvorved der indregnes en konstant effektiv rente over løbetiden. Amortiseret kostpris opgøres som oprindelig kostpris med fradrag af eventuelle afdrag samt tillæg/fradrag af den akkumulerede amortisering af forskellen mellem kostpris og nominelt beløb. Ved indregning og måling tages hensyn til begivenheder, der fremkommer mellem balancedagen og tidspunktet for aflæggelsen af årsrapporten, og som be- eller afkræfter forhold, der eksisterede på balancedagen. Regnskabsmæssige skøn Den regnskabsmæssige værdi af visse finansielle aktiver og passiver er forbundet med et skøn over, hvordan fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser. De væsentligste skøn vedrører nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender og værdiansættelse af ejendomme. De udøvede skøn er baseret på forudsætninger som ledelsen anser som forsvarlige, men som er usikre, herunder særligt med at kvantificere risikoen for, at ikke alle fremtidige betalinger modtages. Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, indregnes virkningen fremadrettet og på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Side 15

16 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker der måles til dagsværdi omfatter tilgodehavender hos andre kreditinstitutter samt tidsindskud i centralbanker. Dagsværdien fastsættes sædvanligvis til nominel værdi. Udlån og andre tilgodehavender Udlån og andre tilgodehavender måles til amortiseret kostpris, der ved første indregning måles til hovedstolen, hvilket sædvanligvis svarer til nominel værdi, med tillæg af transaktionsomkostninger og med fradrag af modtagne gebyrer mv. Udlån og andre tilgodehavender testes løbende for nedskrivningsbehov ud fra fastsatte objektive indikatorer for værdiforringelse, dels individuelt for alle signifikante udlån og lån der ikke kan indpasses i en gruppe, og dels gruppevis for grupper af udlån der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Nedskrivningen foretages med forskellen mellem den regnskabsmæssige værdi før nedskrivningen og nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger på udlånet. Såfremt uudnyttede tilsagte kreditter vurderes at have en kreditrisiko, indgår disse i ovennævnte test for nedskrivningsbehov. Nedskrivninger på uudnyttede tilsagte kreditter indregnes under hensatte forpligtelser. For udlån og tilgodehavender, der ikke er individuelt nedskrevet, foretages en gruppevis vurdering af, om der for gruppen er indtruffet objektiv indikation for værdiforringelse. Den gruppevise vurdering foretages på grupper af udlån og tilgodehavender, der har ensartede karakteristika med hensyn til kreditrisiko. Den gruppevise vurdering foretages ved en segmenteringsmodel, som er udviklet af foreningen, Lokale Pengeinstitutter, der forestår den løbende vedligeholdelse og udvikling. Segmenteringsmodellen fastlægger sammenhængen i de enkelte grupper mellem konstaterede tab og et antal signifikante forklarende makroøkonomiske variable via en lineær regressionsanalyse. Blandt de forklarende makroøkonomiske variable indgår arbejdsløshed, boligpriser, rente, antal konkurser/tvangsauktioner m.fl. Værdipapirer Obligationer, aktier og andre kapitalandele måles som hovedregel til dagsværdi. Dagsværdien fastsættes for børsnoterede værdipapirer til lukkekursen på balancedagen og for unoterede værdipapirer til tilnærmet dagsværdi beregnet ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmetoder. Illikvide og unoterede kapitalandele, hvor det ikke vurderes muligt at opgøre en pålidelig dagsværdi, måles til kostpris. Grunde og bygninger Grunde og bygninger måles ved første indregning til kostværdi, og måles efterfølgende til omvurderet værdi for domicilejendomme. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Side 16

17 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Grunde og bygninger, fortsat Domicilejendomme omfatter ejendomme der anvendes i virksomhedens egen drift. Domicilejendomme måles til omvurderet værdi med fradrag af afskrivninger. Afskrivningsgrundlaget er omvurderet værdi med fradrag af forventet restværdi og afskrivninger beregnes lineært over forventet brugstid, der andrager 25 år. Omvurdering af domicilejendomme foretages med tilstrækkelig hyppighed, således at den regnskabsmæssige værdi ikke adskiller sig væsentlig fra dagsværdien på balancetidspunktet. Omvurderet værdi fastsættes ved hjælp af almindeligt accepterede værdiansættelsesmetoder som anført i regnskabsbekendtgørelsen. Værdireguleringer som følge af ændringer i omvurderet værdi indregnes for opskrivninger over egenkapitalen, og for nedskrivninger der ikke kan indeholdes i tidligere års opskrivninger over resultatopgørelsen. Øvrige materielle anlægsaktiver Driftsmateriel måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Afskrivningsgrundlaget er kostpris med fradrag af forventet restværdi efter afsluttet brugstid. Restværdien revurderes årligt. Der foretages lineære afskrivninger baseret på følgende vurdering af aktivernes forventede brugstider og restværdi herefter: Brugstid Restværdi Driftsmateriel. 4-5 år 0 % af kostpris Øvrige materielle anlægsaktiver vurderes for nedskrivningsbehov, når der er indikation for værdiforringelse, og der nedskrives til genindvindingsværdien, som er den højeste af nettosalgssum og nytteværdien. Periodeafgrænsningsposter og andre aktiver Periodeafgrænsningsposter indregnet under aktiver omfatter afholdte udgifter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Periodeafgrænsningsposter måles til kostpris. Andre aktiver omfatter hovedsaligt tilgodehavende rente- og provisionsindtægter der er indtjent inden balancedagen, men først afregnes i efterfølgende regnskabsår. Andre aktiver måles til dagsværdi. Finansielle forpligtelser Finansielle gældsforpligtelser indregnes ved gældspåtagelse til det modtagne provenu, hovedstolen med fradrag af afholdte transaktionsomkostninger. I efterfølgende perioder indregnes finansielle forpligtelser til amortiseret kostpris svarende til den kapitaliserede værdi ved anvendelse af den effektive rentes metode. Under periodeafgrænsningsposter indregnet under passiver indgår modtagne betalinger, der er indtægter vedrørende efterfølgende år. Side 17

18 NOTER ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Skatter Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst reguleret for betalte acontoskatter. Udskudt skat indregnes efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Udskudte skatteaktiver indregnes med det beløb, som forventes at blive udnyttet, eksempelvis ved udligning i skat af fremtidig indtjening, eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed. Årets skat, som består af årets aktuelle skat og forskydning i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen med den del, der kan henføres til årets resultat, og direkte på egenkapitalen med den del, der kan henføres til posteringer direkte på egenkapitalen. Omregning af fremmed valuta Tilgodehavender, gæld og andre monetære poster i fremmed valuta, som ikke er afregnet på balancedagen, omregnes til balancedagens valutakurs (lukkekurs). Forskellen mellem balancedagens kurs og kursen på tidspunktet for tilgodehavendets eller gældens opståen, indregnes i resultatopgørelsen som kursreguleringer. Ikke monetære poster omregnes for aktiver der måles til kostpris til transaktionsdagens valutakurs og for aktiver der måles til dagsværdi til balancedagens valutakurs (lukkekurs). Hoved- og nøgletal Hoved- og nøgletal er medtaget i henhold til bilag 6 til regnskabsbekendtgørelsen, og er defineret i vejledning til regnskabsindberetning for kreditinstitutter. Side 18

19 NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN Note tkr. tkr. 1 Renteindtægter Kreditinstitutter og centralbanker Udlån og andre tilgodehavender Obligationer Øvrige renteindtægter Renteindtægter i alt Renteudgifter Indlån og anden gæld Øvrige renteudgifter. 0 1 Renteudgifter i alt Gebyrer og provisionsindtægter Værdiregulering Betalingsformidling Lånesagsgebyrer Garantiprovision Øvrige gebyrer og provisioner Gebyrer og provisionsindtægter i alt Kursreguleringer Obligationer Aktier mv Valuta Kursreguleringer i alt Side 19

20 NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN Note tkr. tkr. 5 Udgifter til personale og administration Personaleudgifter: Lønninger Pensioner Udgifter til social sikring og afgifter mv I alt Øvrige administrationsomkostninger Udgifter til personale og administration i alt Heraf lønninger og vederlag til bestyrelse og direktion:.. Direktion Bestyrelse I alt Gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede Honorar til revisionsfirmaer Samlet honorar til den repræsentantskabsvalgte revision, der udfører lovpligtig revision. Heraf vedrører andre ydelser end revision af årsrapporten Nedskrivning på udlån og tilgodeh. m.v. i regnskabsåret Individuelle nedskrivninger Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb Tilbageførsel af nedskrivninger foretaget i tidligere regnskabsår Årets nedskrivninger Gruppevise nedskrivninger Nedskrivninger henholdsvis værdiregulering i årets løb Årets nedskrivninger Side 20

21 NOTER TIL RESULTATOPGØRELSEN Note tkr. tkr. 6 Hensættelser til tab på garantier Hensættelser henholdsvis værdiregulering i årets løb Årets nedskrivninger Årets nedskrivninger på udlån og tilgodehavender m.v Skat 7 Aktuel skat Ændring i udskudt skat / skatteaktiver Efterregulering af tidligere års beregnet skat Skat i alt Skatteafstemning Gældende skattesats..25,0 25,0 Permanente afvigelser..1,6 0,1 Effektiv skatteprocent 26,6 25,1 Side 21

22 NOTER TIL BALANCEN Note tkr. tkr. 8 Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter Tilgodehavender i alt Løbetidsfordeling efter restløbetid Anfordring Af ovenstående saldo hos kreditinstitutter er tkr deponeret til sikkerhed for de forpligtelser sparekassen måtte blive pålagt ved en eventuel udtrædelse af edb-samarbejdet Foreningen af Mindre Pengeinstitutter, der opererer under Bankernes EDB Central. 9 Udlån og tilgodehavender til amortiseret kostpris Udlån og tilgodehavender før nedskrivninger Nedskrivninger ultimo Udlån og tilgodehavender ultimo Løbetidsfordeling efter restløbetid Anfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år Delvis nedskrevne tilgodehavender Der er foretaget delvis nedskrivning på udlån og tilgodehavender Værdiansættelse før nedskrivning Værdiansættelse efter nedskrivning Værdipapirer Obligationer til dagsværdi Aktier mv Værdipapirer i alt Der kan klassificeres således Handelsbeholdning Anlægsbeholdning Side 22

23 NOTER TIL BALANCEN Note tkr. tkr. 11 Immaterielle aktiver Immaterielle aktiver Kostpris primo Kostpris ultimo Ned- og afskrivninger primo Årets afskrivninger Ned- og afskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo Ejendomme Domicilejendomme Omvurderet værdi primo Årets afskrivninger Omvurderet værdi ultimo Der har ikke medvirket ekstern vurderingsmand ved værdiansættelsen ultimo 13 Øvrige materielle anlægsaktiver Driftsmidler Kostpris primo Kostpris ultimo Ned- og afskrivninger primo Årets afskrivninger Ned- og afskrivninger ultimo Bogført værdi ultimo Side 23

24 NOTER TIL BALANCEN Note tkr. tkr. 14 Udskudte skatteaktiver Arkiveret primo Årets ændring i skatteaktiver Arkiveret ultimo Der vedrører følgende poster: Materielle anlægsaktiver Skattemæssigt underskud Indlån og anden gæld Anfordring Med opsigelsesvarsel Særlige indlånsformer Indlån og anden gæld i alt Løbetidsfordeling efter restløbetid Anfordring Til og med 3 måneder Over 3 måneder og til og med 1 år Over 1 år og til og med 5 år Over 5 år Side 24

25 NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note Procent Procent 16 Branchefordeling Relativ fordeling af udlån, tilgodehavender og garantier Offentlige myndigheder..0 0 Erhverv, herunder: Landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri Industri og råstofindvinding Energiforsyning Bygge- og anlægsvirksomhed Handel Transport, hoteller og restauranter Information og kommunikation Finansiering og forsikring Fast ejendom Øvrige erhverv Erhverv i alt Private I alt Akkumulerede nedskrivninger tkr. tkr. Individuelle nedskrivninger primo Årets nedskrivninger Tidligere nedskrevet nu endeligt tabt Individuelle nedskrivninger ultimo Gruppevise nedskrivninger primo Årets nedskrivninger Gruppevise nedskrivninger ultimo Samlede nedskrivninger ultimo Årets nedskrivningsprocent.. 2,0 1,9 Akkumuleret nedskrivningsprocent.. 4,0 1,4 Side 25

26 NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note tkr. tkr. Hensatte forpligtelser Hensættelser til tab på kreditinstittuter primo Årets hensættelser Hensættelser til tab på kreditinstittuter ultimo Heraf hensat til tab på garantier ultimo Markedsrisici Valutarisici Mellemværende i fremmed valuta Aktiver i fremmed valuta Valutaposition Valutaposition i procent 4,6 0,0 Renterisici Beregnet renterisiko Renterisiko på værdipapirer Renterisiko i alt Renterisiko i procent 4,4 4,4 18 Finansielle risici - politikker for styring af risici Sparekassen er eksponeret over for forskellige typer af risici. Formålet med sparekassens politikker for risikostyring er at minimere de tab, der kan opstå som følge af bl.a. uforudsigelig udvikling på de finansielle markeder. væsentlige risici vedrører væsentligst kreditrisici og markedsrisici. Herudover har sparekassen risici ved likviditet og øvrige operationelle. Sparekassens risikostyring sker i overensstemmelse med de politikker, rammer og instrukser som er fastlagt af sparekassens bestyrelse. Side 26

27 NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note Kreditrisiko 18 Sparekassens kreditpolitik fastlægger overordnet rammerne for udlån og sikkerhedsstillelser, herunder risikostyring. følger løbende alle signifikante udlån på individuel basis, og øvrige udlån via opståede objektive indikationer for værdiforringelse, der kan give problemer med engagementet. Den fastlagte politik på udlånsområdet foreskriver en spredning af udlån, således at engagementet med den enkelte kunde ikke kommer i nærheden af lovens begrænsninger. Sparekassen politik er at fordele engagementerne således, at man ikke løber specielle risici på enkelte engagementer. Markedsrisiko Sparekassens markedsrisiko består af risici vedrørende renter, valuta og aktier. Rammerne for markedsrisici, samt risici der opstår i forlængelse af ændringer i renter og kurser på værdipapirer overvåges løbende af direktionen, og der afrapporteres til bestyrelsen på bestyrelsesmøderne. På sparekassens værdipapirbeholdning søges risikoen holdt på et lavt niveau. Dette svarer nøje til den af bestyrelsen fastlagte politik på området, der løbende revurderes. Likviditetsrisiko Sparekassens likvide beredskab bliver styret ved at opretholde tilstrækkelig likvider, ultralikvide værdipapirer. Det likvide beredskab fastlægges ud fra en målsætning om at sikre et tilstrækkeligt og stabilt likvidt beredskab. Pengeinstituttet tilstræber at have en overdækning i forhold til kravene i lov om finansiel virksomhed. Operationel risiko Sparekassen har med henblik på at mindske tab som følge af operationelle risici udarbejdet flere politikker. Der er udarbejdet nødplaner for it, som skal begrænse tab i tilfælde af manglende itfaciliteter eller anden lignende krisesituation. Sparekassen er qua sin størrelse afhængig af visse nøglemedarbejdere. For at mindske afhængigheden, er der udarbejdet skriftlige arbejdsgange. Herudover søger sparekassen i videst muligt omfang at uddanne medarbejdere på områder, hvor det vurderes, at sparekassen har den største afhængighed. Det er sparekassens politik, at de operationelle risici til stadighed begrænses under hensyntagen til de omkostninger, der er forbundet hermed. 19 Eventualforpligtelser tkr. tkr. Stillede garantier mv. Finansgarantier Tabsgarantier for realkreditudlån Tinglysnings- og konverteringsgarantier Øvrige garantier I alt Side 27

28 NOTER ØVRIGE OPLYSNINGER Note 19 Andre eventualforpligtelser Sparekassen deltog i den danske statsgarantiordning. Garantien var 2 årig og gjaldte for de institutter der tilmeldte sig ordningen. For regnskabsåret 2010 er udgiftsført 420 tkr. Endvidere deltager sparekassen i en samlet kaution på 20 mia. kr. Der er i regnskabet hensat i alt 650 tkr. på garantien. Afgivne sikkerheder mv. Sparekassen har deponeret tkr hos Danske Andelskassers Bank A/S til sikkerhed for forpligtelser ved udtræden som medlem af Foreningen Bankernes EDB Central (BEC) 20 Nærtstående parter Bestemmende indflydelse Ingen interessenter har bestemmende indflydelse på Sparekassen for Søby-Skader-Halling Spareog Laanekasse. Øvrige nærtstående parter, som virksomheden har haft transaktioner med s nærtstående parter med væsentlig indflydelse omfatter sparekassens bestyrelse og direktion samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Direktion og bestyrelse Størrelse af lån, kautioner og garantier stillet for medlemmerne i sparekassen tkr. tkr. Direktion Bestyrelse Lån mv. til direktion og bestyrelse er givet på sparekassens normale markedsmæssige vilkår, med en rente i intervallet 6,50 % til 9,00 % Ledelseserhverv Ingen bestyrelsesmedlemmer eller direktion er bestyrelsesmedlemmer i Danske aktieselskaber. Side 28

29 NOTER HOVED- OG NØGLETAL Hovedtal (i kr.) Resultatopgørelse Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre driftindtægter Udgifter til personale og administration Afskrivninger på materielle aktiver Andre driftudgifter Nedskrivninger på udlån og tilgodehavende mv Skat Årets resultat Balance Udlån og tilgodehavender Egenkapital Aktiver i alt Nøgletal Solvensprocent.... Kernekapitalprocent..... Egenkapitalforrentning før skat... Egenkapitalforrentning efter skat. Indtjening pr. omkostningskrone... Renterisiko.... Valutaposition ,7 23,6 25,4 22,3 23,4 26,3 23,7 25,2 25,3 26,6 1,5 9,3-13,0 7,0 11,1 1,1 7,0-9,6 5,8 9,2 1,1 1,4 0,1 1,5 1,9 4,4 4,4 4,1 4,1 4,8 4,6 0,0 0,0 0,0 4,8 62,7 67,9 64,5 49,7 41,1 2,6 2,6 2,6 2,0 1,6 0,8 6,7 22,2 27,1 9,5 Udlån i forhold til indlån.... Udlån i forhold til egenkapital Årets udlånsvækst.... Overdækning i forhold til lovkrav om likviditet.. 352,9 244,0 268,8 338,2 393,2 Summen af store engagementer... 49,6 57,8 22,5 10,7 11,2 Årets nedskrivningsprocent.. 2,0 1,9-0,2-2,0-0,5 Side 29