4. Vedligeholdelsestilstand

Transkript

1 4. Vedligeholdelsestilstand Vejdirektoratet fik i 1999, med henblik på at styrke vedligeholdelsen af statsvejene, forøget sin bevilling til drift og vedligeholdelse med 100 mio. kr. Bevillingsforøgelsen blev stort set brugt til at forstærke indsatsen inden for reparationer af bygværker og udførelse af asfaltslid- og bærelag. Vejdirektoratets vedligeholdelsesindsats på statsvejene kan groft opdeles i 4 indsatsområder, jf. tabel 4.1. Alle indsatsområder udføres af private entreprenører efter udbud. Som grundlag for den løbende styring og prioritering af vedligeholdelsesindsatsen på statsvejene registrerer Vejdirektoratet en række forskellige forhold vedrørende statsvejenes tilstand og holdbarhed. Efterfølgende er enkelte af de elementer, som beskriver belægningernes og bygværkernes tilstand og holdbarhed, beskrevet. 4.1 Vejbelægninger Der er i alt brugt ca. 118 mio. kr. til belægningsarbejder m.v. i Det er 79 pct. af, hvad Vejdirektoratet vurderer er hensigtsmæssigt at bruge på statsvejene. Det betyder, at bl.a. ujævnheden og de heraf afledte brugeromkostninger stadig vil stige. Ligeledes vil belægningskapitalen falde i værdi. Desuden er der opbygget et efterslæb på belægningsarbejder, som burde udføres, der beløber sig til ca. 210 mio. kr. Det mest omfattende belægningsarbejde i 1999 blev udført på strækningen mellem Kolding og Lillebælt. Her blev motorvejen renoveret for ca. 40 mio. kr. Belægningernes tilstand vurderes hvert år bl.a. ved at måle vejnettets jævnhed, friktion, sporkøring og holdbarhed. Ujævnhed. Vejenes ujævnhed har betydning for såvel køretøjernes vedligeholdelsesbehov som for disses nedbrydende virkning på belægningerne. Ujævne veje medfører også forringet kørselskomfort og kan i særlige tilfælde have indvirkning på trafiksikkerheden. Ujævnheden måles med en målebil udstyret med en såkaldt profilograf. 4.1 Tabel 4.1 Vedligeholdelsesindsats på statsvejene Almen drift Vintertjeneste Friktion, populært kaldet vejgreb, er et udtryk for vejens evne til at fastholde køretøjerne, så der ikke sker udskridning. Friktionen har således stor betydning for trafiksikkerheden. Antallet af strækninger med utilfredsstillende friktion er beskedent, hvorfor friktionstilstanden på statsvejene må karakteriseres som tilfredsstillende. Asfaltbelægninger Bygværker Almen drift indeholder udførelse af renholdelse, græsslåning, vedligeholdelse af afvandingselementer, reparation og rutinemæssig udskiftning af tavler og autoværn, beplantningspleje samt reparation og udskiftning af øvrigt udstyr. Vintertjeneste indeholder glatførebekæmpelse og snerydning. Asfaltbelægninger indeholder udlægning af slid- og bærelag, reparationsarbejder samt afstribningsarbejder. Desuden måles vejkonstruktionens bæreevne og vejoverfladens funtionelle tilstand. Bygværker indeholder vedligeholdelse og reparation af både små og store bygværker, herunder støjskærme og skilteportaler. 20

2 Km 450 Figur 4.1 Restlevetider for slidlag i ½ >10 Økonomisk restlevetid (år) 4.2 Dog måtte Vejdirektoratet i 1999 indføre hastighedsbegrænsning på en ca. 7 km lang strækning i vestgående retning på motorvejen ved Slagelse grundet friktionsproblemer, som ikke umiddelbart kunne udbedres på grund af ressourceknaphed. Sporkøring skyldes belastningen fra tunge køretøjer og viser sig som langsgående fordybninger. Sporkørte veje kan give betydelige vandansamlinger, hvorved der opstår risiko for aquaplaning. Sporkøring måles med en profilograf, som v.h.a. et antal lasere danner et billede af vejens overflade. Ud fra disse målinger fås viden om graden af sporkøring. Målingerne fra 1999 viser, at der var sporkøringsproblemer på 55 km af statsvejene. Det er strækninger, hvor sporkøringen er mere end 10 mm dyb. Slidlagenes tilstand. Slidlaget er vejens ø- verste lag. Nedbrydning af dette forringer jævnheden og øger risikoen for nedsivende vand og derved ødelæggelse af bærelagene. Slidlagenes økonomiske restlevetider vurderes årligt ved inspektion. Figur 4.1. viser opgørelsen af restlevetiderne i Når et slidlag er nedbrudt i en sådan grad, at en ny belægning er nødvendig, defineres dets restlevetid som værende mindre end ½ år. Såfremt et slidlag med en restlevetid på ½ år ikke udskiftes, betyder det ikke, at slidlaget om 1 år er totalt nedbrudt. Slidlaget kan fortsat fungere som vejbelægning, men der må påregnes hastigt voksende udgifter til en senere udskiftning af slidlaget og til reparationer/opretning af underliggende bærelag. 4.2 Bygværker I 1999 er der brugt ca. 143 mio. kr. på drift og vedligeholdelse af bygværker. Det er ca. 60 pct. af, hvad Vejdirektoratet vurderer som den optimale indsats. For reparation af både store og små bygværker er opbygget et efterslæb på ca. 500 mio. kr. I foråret 1999 blev det Vejdirektoratet bekendt, at der på visse bygværker var problemer med kantbjælkerne, idet smådele var faldet ned på kørebanen, dog uden at nogen var kommet til skade. Der blev øjeblikkelig sat en undersøgelse i gang, som viste, at det drejede sig om 45 bygværker, hvor der inden for en kort årrække kunne 21

3 4.3 opstå problemer med kantbjælkerne. Vejdirektoratet har allerede i 1999 startet udbedringen. Vejdirektoratet har i 1999 færdiggjort reparationsarbejderne i Limfjordstunnelen og på Svendborgsundbroen og påbegyndt et større reparationsarbejde på den Ny Lillebæltsbro og på Vejlefjordbroen, som begge forventes afsluttet i Som nævnt tidligere skelnes der mellem større broer og bygværker og almindelige broer. ner og forbedringer inden for den nærmeste årrække. 31 af de 270 broer har behov for hurtig reparation af hensyn til trafiksikkerheden og trafikafviklingen. Broernes aldersfordeling. Ca. 25 år efter opførelsen vokser reparations- og vedligeholdelsesbehovet for en bro / et bygværk betydeligt. Figur 4.2 viser samtlige broer på statsvejene fordelt efter opførelsestidspunkt. Ca. 57 pct. af broarealet var i 1999 ældre end 25 år Autoværn De almindelige broer tildeles ved et årligt tilsyn karakter efter en skala fra 0 til 5, hvor karakteren 0 gives til den helt perfekte bro, hvorimod en bro, der er kassabel, får karakteren 5. En karakter på 3 eller højere betegner en utilfredsstillende hovedtilstand. Vejdirektoratet påbegyndte i 1995 en udskiftning af 425 km kabelautoværn til pladeautoværn. Ved udgangen af 1999 var 310 km udskiftet, og de resterende 115 km forventes udskiftet med udgangen af Ved eftersyn opgøres behovet for reparation. Det er konstateret, at ca. 270 broer har behov for større eller mindre reparatio- Figur 4.2 Opførelsesperiode for bygværker på statsvejene, opgjort i Antal broer 0 før Opførelsesperiode 22

4 Ujævnhed over 2,50 Ujævnhed mellem 1,50 og 2,50 Ujævnhed mindre end 1,50 Information ikke indhentet Kort 4.1 Ujævnhed på statsvejene pr. 31. december 1999 Hirtshals Hjørring Frederikshavn Vejes jævnhed måles i IRI (International Roughness Index). Enheden er m/km. En høj IRI er udtryk for en meget ujævn vej og en lav IRI betyder en jævn vej. Hanstholm Thisted Aalborg For strækninger, hvor man vedligeholdelsesmæssigt skelner mellem højre og venstre kørebane, dvs. hvor kørebanerne er fysisk adskilt med midterrabat og/eller autoværn, er det kørebanen med den ringeste jævnhed, der er vist på kortet. Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 23

5 Kort 4.2 Sporkøring på statsvejene 1999 Sporkøring over 10 mm Sporkøring mellem 5 og 10 mm Sporkøring mindre end 5 mm Information ikke indhentet Hirtshals Hjørring Frederikshavn For strækninger, hvor kørebanerne er fysisk adskilt med midterrabat og/ eller autoværn, er det kørebanen med den største sporkøringsdybde, der er vist på kortet. Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 24

6 Asfaltarbejde Broreparation (med forklaring) Kort 4.3 Større asfaltarbejder og broreparationer gennemført i 1999 Vilsundbroen Forstærkningsarbejder på endevederlag Limfjordsbroen Betonreparationer i brodæk Løgstrup Herning Nord Herning Syd Vejlefjordbroen Udførelse af vandtættende belægning Lillebælt - Kolding Ødisvej Total omisolering Hammel Thorshøjvej Total omisolering Ny Lillebæltsbro Midlertidig belægningsrep. samt malerarbejde på flaps, spidsplader og bærekabler Kolding - Lillebælt Skanderborg Gl. Lillebæltsbro Tætningsarbejder og rep. af betonbelægning samt malerarbejde på overbygning Svendborgsundbroen Udskiftning af fugtisolering og belægning Svendborg Spodsbjerg Kalundborg Borrevejle Vig - nord og syd Rep. af skadet vederlagsvæg Slagelse Holbæk Røjlegrøften Rep. af gennemtæret bærende spunsvæg Storstrømsbroen Malerarbejde på overbygning Skovdiget - øst og vest Udførelse af overlevelsesbelægning 25

7 Kort 4.4 Større broer og bygværker med påtrængende reparationsbehov pr. 31. december 1999 Limfjordsbroen Nedbrudt beton 1) Arbejdet under udførelse i 1999, men ikke afsluttet ved årets udgang Vildsundbroen Rustskader på stålbue Vejlefjordbroen 1) Utæt fugtisolering Korrosion af rækværk Gl. Lillebæltsbro Rusttæring af stålkonstruktioner Gudenåbroen - øst og vest Utæt fugtisolering Ny Lillebæltsbro Utæt fugtisolering samt rusttæring af stålkonstruktioner Fiskebækbroen, øst Nedbrudte kantelementer Storstrømsbroen Rusttæring af stålkonstruktion Frederiksundsvejstunnelen Nedbrudt beton Kort 4.5 Almindelige broer på statsvejene med dårlig tilstand pr. 31. december 1999 De viste broer har en generel tilstandskarakter over 3. Gennemsnitskarakteren for alle broer er 1,08. 26

8 Kabelautoværn Stålautoværn Bred midterrabat uden autoværn (10 m eller mere) Anden sikring Ikke motorvej Kort 4.6 Midterrabat på motorveje. Sikringsform pr. 31. december 1999 Hirtshals Hjørring Frederikshavn Hanstholm Aalborg Thisted Skive Hobro Viborg Randers Holstebro Ringkøbing Herning Silkeborg Århus Sjællands Odde Hillerød Helsingør Horsens Frederikssund Vejle Kalundborg Holbæk Roskilde København Esbjerg Kolding Køge Odense Slagelse Svendborg Spodsbjerg Vordingborg Frøslev Tårs Maribo Rødby Rønne 27