Kapitel 11 Beredskab. Bilag 1. Uddrag af Lov nr. 476 af 30/06/1993, Lov om beskyttelse af havmiljøet (Havmiljøloven).

Transkript

1 Bilag 1 Uddrag af Lov nr. 476 af 30/06/1993, Lov om beskyttelse af havmiljøet (Havmiljøloven). [ ] Kapitel 11 Beredskab 34. Miljøministeren forestår i samarbejde med forsvaret, redningsberedskabet og andre myndigheder, ministeren bemyndiger dertil, bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet. 35. I tilfælde af olie- eller kemikalieforurening forestås sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne af kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilvejebringer en beredskabsplan for iværksættelse af sanering af kyststrækninger i tilfælde af væsentlige forureninger af kyster i kommunen og for bekæmpelse af forurening i havne i kommunen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan pålægge havnebestyrelsen at udarbejde en beredskabsplan for bekæmpelse af forurening i havnen og at drage omsorg for, at det nødvendige materiel er til rådighed. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen underretter amtsrådet og miljøministeren om indholdet af beredskabsplanerne og ændringer og tillæg til disse. Stk. 5. Amtsrådet samordner de kommunale redskabsplaner efter forhandling med de berørte kommuner og opstiller på grundlag af de kommunale beredskabsplaner et samlet beredskab samt forestår og koordinerer indsatsen i forbindelse med alvorlige og omfattende forureninger. Stk. 6. I tilfælde af særlig alvorlige og omfattende forureninger kan miljøministeren bestemme, at sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havne skal ledes af miljøministeren. 36. Miljøministeren udarbejder efter forhandling med de kommunale organisationer retningslinier for indholdet af beredskabsplanerne og træffer bestemmelse om, på hvilket tidspunkt planerne skal foreligge. Stk. 2. Miljøministeren fastsætter efter forhandling med de statslige havnemyndigheder, de kommunale organisationer og havneorganisationerne regler om fordeling af udgifter til beredskab og bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger mellem havnebestyrelsen, kommunalbestyrelsen, amtsrådet og staten. 37. Ethvert olietankskib på 150 BRT og derover og alle øvrige skibe på 400 BRT og derover skal have en godkendt beredskabsplan for olieforureningsulykker, der sker på skibet. Stk. 2. Miljøministeren kan, herunder til opfyldelse af internationale aftaler, fastsætte regler om beredskabsplaner for skibe over 150 BRT, som er indrettet til, eller som transporterer skadelige flydende stoffer i bulk. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte beredskabsplaner, herunder at planerne skal godkendes, og at der kan stilles vilkår for sådanne godkendelser. [ ]

2 Bilag 1

3 Bilag 2 Uddrag af Bekendtgørelse nr. 992 af 6. juni 200 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter lov om beskyttelse af havmiljøet til Forsvarskommandoen I medfør af 48, stk. 1, i lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet som ændret ved lov nr. 316 af 5. maj 2000, fastsættes: 1. Følgende beføjelser i henhold til lov om beskyttelse af havmiljø udøves af Forsvarskommandoen: 1) Forestå bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet i samarbejde med redningsberedskabet og andre myndigheder i henhold til lovens 34. 2) Modtage underretning fra kommunalbestyrelsen om indholdet af beredskabsplanerne og ændringer og tillæg til disse i henhold til lovens 35, stk. 4. 3) Bestemme i tilfælde af særlig alvorlige og omfattende forureninger, at sanering af kyststrækninger og bekæmpelse af forurening i havene [Læs: havne, red. bem.] skal ledes af Forsvarskommandoen i henhold til lovens 35, stk. 6. 4) Modtage indberetning fra ejere, brugere og førere samt lodser på skibe, såfremt der sker udtømning, som er i strid med loven eller omfattes af 58, samt ved enhver form for kollision eller grundstødning, eller såfremt der af andre grunde er fare for udtømning, jf. lovens 38, stk. 1. 5) Modtage indberetning fra ejere, brugere og førere samt lodser på skibe og førere af luftfartøjer, såfremt der fra skibet eller luftfartøjet iagttages væsentlige spild af olie m.v., jf. lovens 38, stk. 2. 6) Modtage indberetning fra havnebestyrelsen, såfremt der iagttages væsentligt spild af olie m.v., jf. lovens 38, stk. 3. 7) Beføjelser til at anmode om alle oplysninger, som har betydning for iværksættelse af foranstaltninger for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet, jf. lovens 38, stk. 4. 8) Foretage de undersøgelser af et skib, der er nødvendige for at forhindre eller bekæmpe forurening af havet, såfremt der fra skibet er sket eller er fare for udtømning eller udledning, som er i strid med loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, eller som omfattes af 58, jf. lovens 42. 9) Forbyde et skib at fortsætte sejlads eller andre aktiviteter eller påbyde, at sejlads eller andre aktiviteter skal følge bestemte retningslinier, såfremt der fra skibet er sket eller er fare for udtømning eller udledning, som er i strid med loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller omfattes af 58, jf. lovens 43, stk. 1 og 3. 10) Udstede forbud mod, at et skib anløber danske havne under nærmere angivne omstændigheder, jf. lovens 43a. 11) Pålægge ejeren af et skib at stille sikkerhed for beredskabsudgifter m.v. samt bestemme at skibet skal tilbageholdes, jf. lovens 44, stk ) Føre tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser i havmiljøloven og de forskrifter, der udstedes i henhold til loven. Forsvarskommandoen har mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til et skib, herunder til skibets papirer med henblik på at udøve nævnte tilsynsbeføjelse og kan udtage prøver for at påse overholdelsen af loven og forskrifter, udstedt i henhold til loven, jf. lovens ) Fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med loven, jf. lovens 55, første led. 14) Foretage ransagning i sager om ulovlig olieudtømning fra skibe efter retsplejelovens regler herom, jf. lovens 63, stk. 1, 2. og 3. pkt.

4 Bilag 2 15) I sager om overtrædelse af 11, stk. 1 eller stk. 2, eller af regler udstedt i medfør af stk. 3, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, tilkendegive i bødeforlæg, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en i bødeforlægget angivet bøde, jf. 63a. Fristen kan forlænges efter nærmere anmodning. Krav om konfiskation, herunder værdikonfiskation, kan på samme måde afgøres uden retssag. 16) Tilbageholde skibe i sager om ulovlig udtømning af olie, i det omfang det er nødvendigt for at sikre krav på betaling af bøde, sagsomkostninger eller konfiskation, herunder værdikonfiskation, jf. 63b, stk. 1 og 2. 17) Tilbageholde dokumenter, papirer og andre beviser af lignende karakter, jf. 63b, stk. 3. [ ]

5 Bilag 3 Bekendtgørelse, nr. 607 af 19/07/1999, om refusion af udgifter til beredskab, bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger, samt affaldsbortskaffelse vedrørende olie- og kemikalieforurening (Strandrensningsbekendtgørelsen) I medfør af 36, stk. 2 og 48 i lov nr. 476 af 30. juni 1993 om beskyttelse af havmiljøet, som senest ændret ved lov nr. 902 af 16. december 1998, 12a i lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. august 1998 om afgift af affald og råstoffer, samt tekstanmærkning nr. 104 ad tiltrådt af Finansudvalget den 14. april 1999, fastsættes: 1. Udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse af materiel til det kommunale beredskab afholdes af kommunalbestyrelsen, udgifter til det amtskommunale beredskab afholdes af amtsrådet og udgifter til det statslige beredskab afholdes af staten. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at udgifter til anskaffelse og vedligeholdelse af materiel til bekæmpelse af forurening i havne afholdes af havnebestyrelsen. 2. Udgifter til bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet afholdes af staten. 3. Ved forureninger af kyststrækninger i en kommune afholdes udgifterne til saneringsforanstaltninger af kommunalbestyrelsen. Ved forurening af havne afholdes udgifterne til forureningsbekæmpelsen af havnebestyrelsen. Såfremt kommunalbestyrelsen og amtsrådet aftaler at samarbejde om saneringsforanstaltningerne, kan der aftales en forholdsmæssig fordeling af udgifterne hertil. Stk. 2. Ved forureninger af kyststrækninger i to eller flere kommuner afholdes udgifterne til saneringsforanstaltninger i fællesskab af de berørte kommunalbestyrelser og amtsråd. I de konkrete tilfælde aftales en forholdsmæssig fordeling af udgifterne mellem de berørte myndigheder. Stk. 3. Kommunen afholder udgifter til bortskaffelse af affaldet, herunder affaldsafgiften. 4. Miljøstyrelsen refunderer kommunalbestyrelsens og amtsrådets dokumenterede udgifter efter 3, såfremt betingelserne i 4, stk. 2 og 3 er opfyldt. Stk. 2. Enhver saneringsforanstaltning, der medfører udgifter til statslig refusion efter denne bekendtgørelse, skal anmeldes til Miljøstyrelsen før den påbegyndes. Anmeldelsens indhold og proceduren for anmeldelse skal udarbejdes i overensstemmelse med kravene i bilag 1. Stk. 3. Begæring om refusion af udgifter efter 3 sendes til Miljøstyrelsen, og skal være påtegnet af den kommunale revision, samt indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag Miljøstyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1999, og har virkning fra den 1. januar Stk. 2. Bestemmelserne i 4, stk. 2 og 3 får dog ikke virkning før datoen for bekendtgørelsens ikrafttræden. Stk. 3. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 1993 om fordeling af udgifter til beredskab og bekæmpelses- og saneringsforanstaltninger vedrørende olie- og kemikalieforurening mellem havnebestyrelsen, kommunalbestyrelsen, amtsrådet og staten samt bekendtgørelse nr af 19. december 1997 om kompensation for affaldsafgiften.

6 Bilag 3 Stk. 4. Ansøgninger om refusion af saneringsforanstaltninger vedrørende olie- og kemikalieforureninger, der er foretaget før den 1. januar 1999, behandles efter de tidligere gældende regler, jf. 6, stk. 3. Bilag 1 Anmeldelsen i henhold til 4 stk. 2 skal indeholde følgende: Før iværksættelse af enhver foranstaltning i henhold til 3, skal kommunen/amtet foretage en anmeldelse af forureningen til Miljøstyrelsen. Anmeldelsen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvor forureningen har fundet sted, anmeldelsestidspunkt samt angivelse af navn og telefonnummer på den kommune/amt, der anmelder forureningen. Anmeldelsen skal snarest muligt følges op med en telefax eller et brev, der skal indeholde en mere detaljeret beskrivelse af forureningens karakter og omfang, kommunens/amtets påtænkte/iværksatte foranstaltninger samt et overslag over de samlede udgifter til saneringsforanstaltningerne. Indenfor Miljøstyrelsens almindelige kontortid (man.-fre. kl. 9-16), skal anmeldelse ske ved telefonisk henvendelse, efterfulgt af en telefax eller et brev. Udenfor styrelsens normale kontortid skal anmeldelse ske ved telefax eller brev. Oplysninger, der skal indeholdes i kommunens/amtets refusionsbegæringer i forbindelse med saneringsforanstaltninger ved olie- og kemikalieforureninger: Bilag 2 Kommunens/amtets navn og adresse Kommunens/amtets kontooplysninger Rapport opført i kronologisk rækkefølge over de iværksatte foranstaltninger (minutrapport) Mængden af olie- og kemikalieforurenet sand fra strandrensningen indvejet i tons. Dokumentation i form af daterede indvejningssedler fra det registreringspligtige anlæg, påført affalds art og vægt. Kopi af timesedler med angivelse af timepris for alt personel og materiel som har været indsat til forureningsbekæmpelsen. Kopi af bilag vedrørende øvrige relevante udgifter, som ønskes refunderet, herunder kompensation for affaldsafgiften.

7 Bilag 4 NOTAT om det statslige havmiljøberedskab til bekæmpelse af olie - dimensionering og internationalt samarbejde m.v. 1. Efter lov om beskyttelse af havmiljøet ( 34) forestår Miljøministeren i samarbejde med forsvaret, redningsberedskabet og andre myndigheder, ministeren bemyndiger dertil, bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet og de kystnære dele af søterritoriet. Ved kongelig resolution af 19. juni 1999 er ressortansvaret for (bl.a.) den statslige maritime forureningsbekæmpelse overført fra miljø- og energiministeren til forsvarsministeren fra den 1. januar 2000 at regne. 2. Det statslige havberedskab blev etableret i 1970 på baggrund af forskellige udvalgsarbejder. Som baggrundsmateriale indgik bl.a. erfaringerne fra forliset i marts 1967 af olietankeren Torrey Canyon i Den Engelske Kanal ved Cornwalls kyst, hvor tons råolie strømmede ud. I årene herefter er der gradvist sket en opbygning af statens olieberedskab, som i dag råder over 4 store og mellemstore bekæmpelsesfartøjer, 2 mindre motorbåde, 2 oliepramme samt en del transportabelt materiel i form af havflydespærringer (ca meter), flydespærringer til beskyttede farvande (ca meter) og et stort antal (ca. 75) olieoptagere. Endvidere rådes der over dispergeringsvæske til kemisk bekæmpelse af olie (ca. 36 tons). Det transportable materiel er oplagt på dels miljøskibene, dels depoter forskellige steder i landet (København, Korsør, Frederikshavn, Kalundborg, Esbjerg) og på de 6 statslige beredskabscentre med udrykningsvagt. 3. Beredskabet skal kunne bekæmpe olieforurening, der stammer fra (ulovlig) udlænsning af olie eller olieholdigt vand ( operationelle udslip ) og fra ulykkesbetingede udslip. Beredskabet kan aktiveres døgnet rundt. 4. Målsætningen for den samlede bekæmpelseskapacitet er sat til tons olie. Denne målsætning for kapaciteten har baggrund i flere forhold: I en anbefaling under Helsinki Konventionen (HELCOM Recommandation af 1. juli 1980, nu ophævet) blev tons fastlagt som den mængde, medlemslandene bør kunne bekæmpe inden for 10 døgn. Videre er der taget udgangspunkt i, at de fleste oliespil på verdensplan hidtil har ligget under denne størrelsesorden, og at en kollision i Store Bælt, hvor risikoen har været vurderet som størst, ikke kunne forventes at medføre udslip over tons olie. Endelig er målsætningen baseret på muligheden for ved store udslip at opnå udenlandsk assistance i henhold til internationale og bilaterale aftaler. Ved vurderingen af den faktiske bekæmpelseskapacitet ved en konkret olieforurening indgår en række faktorer: Sø- og vejrforhold, vandets saltholdighed, den tid der forløber, dels til bekæmpelsesmateriellet når frem, dels til bekæmpelsesoperationen kan sættes i værk, udslippets art, størrelse og udbredelse og mængden og arten af det materiel, der i situationen kan sættes ind. 5. Bekæmpelse af en olieforurening kan grundlæggende ske på 2 måder: Ved mekanisk oprensning, hvor olien opsamles fra havet, som var metoden i Grønsund m.v. Eller ved kemisk bekæmpelse, såkaldt dispergering, hvor olien opløses i små dråber i vandet og synker til

8 Bilag 4 bunds. På baggrund af de natur- og miljømæssige problemer, der er eller kan være forbundet med dispergering, er det i bl.a. af HELCOM anbefalet, at brug af dispergering begrænses mest muligt. Metoden har ikke været anvendt i Danmark ved bekæmpelse på havet de sidste 15 år. 6. Ved anskaffelsen af udstyr til mekanisk oprensning er der grundlæggende taget udgangspunkt i at den spildte olie har en konsistens, der gør det muligt at pumpe olien op eller at optage/opsuge olien fra vandoverfladen ( skimme den op) (tapbar olie). Udstyret kan opdeles i 3 grupper efter funktion: Materiel til at afgrænse, inddæmme og fastholde olien i form af skibe og flydespærringer, materiel til optagning i form af olieskimmere og pumper, og materiel til midlertidig deponering af opsamlet olie i form af pramme og skibe. 7. Ved bekæmpelsen efter udslippet fra Baltic Carrier blev flydespærringerne anvendt med godt resultat på roligt vand. Forsøg på at inddæmme og fastholde olien på åbent hav den 29. marts 2001 måtte opgives på grund af sø- og vejrforholdene (2-3 meter sø, vind m/sek, i stød op til 22 m/sek, svarende til stiv kuling henholdsvis stormende kuling). Materiellet til optagning og til midlertidig deponering viste sig imidlertid mindre egnet, da den aktuelle olietype havde en så høj viskositet, at den ikke var pumpbar. Til opsamlingsarbejdet fra land måtte benyttes lejede entreprenørmaskiner med store grabbe. Pga. deres størrelse og vægt kørte de de sårbare kyster op, navnlig ved Bredemade Hage på Bogø. Ligeledes blev olien trykket ned i sedimentet af maskinerne. På havet blev olien samlet op af et entreprenørfartøj med en stor grab. Derfra blev olien læsset over i miljøskibene, der sejlede ind til Vordingborg Havn for at losse. Her måtte olien varmes op til en temperatur på 80 grader, en operation der tog 6 timer, for at gøre olien så flydende, at den kunne pumpes over i slamsugere og pramme. 8. Det internationale samarbejde på havmiljøområdet er veludbygget og hviler på flere aftalesæt. I relation til bekæmpelsen af olieforureningen i Grønsund m.v. skal nævnes: Helsinki-Konventionen HELCOM (fra 1974, revideret 1992) som er en aftale, der omfatter landene omkring Østersøen. De deltagende stater forpligter sig til at samarbejde om at undgå /formindske forureningen af Østersøen og at yde gensidig assistance ved olieforureningsbekæmpelse. Københavns-Aftalen, der dækker de nordiske lande (endelig ratificeret af alle parter i 1993). Parterne forpligter sig til at oprette et beredskab til bekæmpelse af forurening af havet med olie eller andre skadelige stoffer. Der skal tages hensyn til, at bistand skal kunne ydes til anden part. Bonn-Aftalen (fra 1969, revideret 1983) om bekæmpelse af olieforurening og kemikalieforurening af Nordsøen, der er indgået af landene, som grænser op til Nordsøen. Aftalen forpligter medlemslandene til at yde gensidig assistance i videst muligt omfang En bilateral aftale mellem Tyskland og Danmark (fra 1982, revideret 1993) benævnt DEN- GER. Aftalen opstiller retningslinjer for fælles dansk/tysk bekæmpelsesoperation i grænseområdet. Hertil kommer samarbejdet mellem staterne i EU om gensidig bistand ved ulykker og katastrofer i henhold til resolution af 8. juli 1991.

9 Bilag 4 Som bilag 6 er indsat rapport af april 2001 fra den særlige EU Task Force, som på anmodning fra Beredskabsstyrelsen ankom til Danmark den 1. april 2001 og i dagene frem til den 5. april foretog inspektion og bedømmelse af indsatsmulighederne i de kystnære områder. Endelig skal nævnes EU-Parlaments og Rådsbeslutning nr af 20. december 2000 om fastsættelse af rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening. Beslutningen vedrører bl.a. udveksling af eksperter, fælles øvelsesvirksomhed, fælles kurser/uddannelse og oprettelse af en EU-hjemmeside om havforurening og bekæmpelse heraf (Community Information System- CIS). Beskrivelse af hjemmesiden er indsat som bilag I alarmeringsfasen var Søværnets Operative Kommando i kontakt med den svenske Kustbevaktning og den tyske bekæmpelsesenhed for havforurening (Sonderstelle des Bundes zur Bekämpfung von Meeresverschmutzung) om assistance af miljøfartøjer og havmiljøovervågningsfly. Assistance blev ydet fra svensk og tysk side i opsamlings-/operationsfasen med såvel skibe som fly. Ligeledes har de svenske og tyske myndigheder givet tilsagn om udlån af flydespærringer i tilfælde af en ny ulykke i dansk område inden den danske beholdning af flydespærringer er bragt op til standard meter flydespærring til brug i beskyttede farvande (ud af en beholdning på meter) har måttet kasseres efter indsatsen. Forsvarskommandoen/Søværnets Operative Kommando bemærker, at et velfungerende samarbejde med de svenske og tyske myndigheder om direkte deltagelse i operationen og om udlån af materiel i væsentligt grad bidrog til løsning af inddæmnings- og opsamlingsarbejdet på det åbne hav og i de kystnære dele af søterritoriet. 10. Beredskabsstyrelsen fremsatte d. 31. marts anmodning til EU-kommissionen om ekspert bistand i henhold til aftalerne om gensidig hjælp mellem medlemsstaterne ved natur- eller teknologiske ulykker og katastrofer. Den 1. april ankom en særlig EU task-force på 3 personer, som bl.a. havde indgående kendskab til opgaverne ved oprensning af kysterne ved Bretagne i Frankrig efter forliset af tankskibet Erika med tons tung fuelolie i december Ekspertgruppen inspicerede frem til den 5. april kysterne ved Grønsund og fremsatte i drøftelse med bl.a. staben i Stubbekøbing nogle forslag til oprensningsmetoder på stenede kystområder. Ekspertgruppen påpegede videre, at der er tale om kystområder med meget sårbart økosystem, og at det synes relevant at opbygge et overvågningsprogram for at fastlægge den konkrete påvirkning af miljøet (bilag 6, jf. foran under pkt. 8). Beredskabsudviklingsenheden, august 2001

10 Bilag 4

11 Bilag 5 Følgende myndigheder/organisationer deltog i afværge-/bekæmpelsesarbejdet: Søværnets Operative Kommando Danske miljøskibe: Gunnar Thorson (On Scene Commander) Gunnar Seidenfaden Mette Miljø Marie Miljø MS-201 (pram) MS-202 (pram) Udenlandske miljøskibe: Vilm (Tyskland) Scharhörn (Tyskland) KBV-048 (Sverige) KBV-075 (Sverige) KBV-080 (Sverige) Øvrige danske skibe: Marinehjemmeværnsfartøjet Kureren Marinehjemmeværnsfartøjet Askø Marinehjemmeværnsfartøjet Patrioten Orlogskutteren Thurø Orlogskutteren Rømø Orlogskutteren Barsø Patruljefartøjet Gribben Flådestationsfartøjet MSF-4 Entreprenørfartøjet John Madsen Bunkerfartøjet James Dykkerfartøjet Auriga Greenpeacefartøjet Beluga Bugserfartøjet Danasund Slæbefartøjet Multisund m/pram Prammen Fenja R Prammen Menja R Prammen DM 023 Øvrige udenlandske skibe: Havundersøgelsesskibet Alexander Von Humbolt (Tyskland) Danske fly og helikoptere: Gulfstream G-3 S-61 redningshelikopter fra Flyvevåbnet Lynx helikopter fra Søværnets flyvetjeneste

12 Bilag 5 Udenlandske fly: Svensk havmiljøovervågningsfly Tysk havmiljøovervågningsfly Møn kommune: Møn Kommunale Redningsberedskab Møn Kommunes Tekniske Forvaltning Stubbekøbing kommune: Stubbekøbing Kommunale Redningsberedskab Stubbekøbing Kommunes Tekniske Forvaltning Borgmesterkontoret Nørre Alslev kommune: Nørre Alslevs Kommunale Redningsberedskab Nørre Alslevs Kommunes Tekniske Forvaltning Vordingborg kommune: Vordingborg Kommunale Redningsberedskab Vordingborg Kommunes Tekniske Forvaltning Langebæk kommune: Langebæk Kommunale Redningsberedskab Langebæk Kommunes teknisk Forvaltning Storstrøms Amt Statsskovdistrikt Falster Politiet: Politiet i Nykøbing Falster Politiet i Vordingborg Beredskabskorpset: Beredskabscenter Nordjylland Beredskabscenter Midtjylland Beredskabscenter Sydjylland Beredskabscenter Nordsjælland Beredskabscenter Sydsjælland Beredskabscenter Bornholm Frivillige fra Beredskabsforbundet og redningsberedskabet i følgende kommuner: Skælskør Maribo Nykøbing Falster Allerød

13 Bilag 5 Greve Kolding Løgstør Storkøbenhavn Hobro/Hadsund Derudover deltog: Politihjemmeværnet Enheder fra hærhjemmeværnet i distrikt Lolland Falster Bogø Efterskole Hærens Ingeniørregiment Greenpeace Frivillige private personer Endelig havde følgende støttefunktioner: Beredskabsstyrelsen Beredskabscenter Fyn Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse, Bernstorff Slot Beredskabsstyrelsens Højskole Beredskab Storkøbenhavn Desuden anvendtes: satellitbilleder fra Tromsø satellitstation vejroplysninger fra Danmarks Metrologiske Institut Herudover har ca. 40 entreprenører leveret ca.: 32 lastvogne og anhængere 120 containere 8 slamsugere 16 rendegravere og grabe 2 dumpere og frontlæssere 2 kraner

14 Bilag 5

15 Bilag 6 Havet De kystnære dele af søterritoriet Kysten, Vordingborg og Langebæk Kysten, Nørre Alslev og Stubbekøbing Kysten, Møn I alt Oversigt over opsamlet olie/olieaffald (tons) 29 Marts Dato for opsamling 5 April Efter d. 11/4 1) 1) 1) 1) 1) 1) 1) 1) 1) , ) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) 2) Ca ,5 Noter: 1. De opsamlede tons på havet er opsamlet i perioden 29. marts til 7. april Møn Kommune har også opsamlet olie i perioden 30. marts til 11. april Mængden af den opsamlede olie i den periode er medtaget i totalen på tons. 3. Ved kollisionen løb 30 tons olie ind i "Baltic Carrier"s dobbeltskrog og yderligere 242 tons olie flød over i stævnen på "Tern". Disse mængder er ikke medtaget i denne total. I alt , ,5 3) Sted for opsamling

16 Bilag 6

17 Bilag 7 Uddrag af søulykkesrapport af 18. juli 2001 fra Søfartsstyrelsens Opklaringsenhed om kollisionen mellem Tern og Baltic Carrier. 9. Conclusions The Division for Investigation of Maritime Accidents (DIMA) is of the opinion that the primary cause of the collision between BALTIC CARRIER and TERN was an unintended port turn in BALTIC CARRIER. The unintended port turn happened at the most unfortunate moment during the two vessels passing of each other on reciprocal courses at a CPA of 0.5 miles at the most. DIMA is further more of the opinion that the unintended port turn in BALTIC CARRIER was caused by a technical error in the steering system. It has not been possible, up to now, to establish a certain cause of the technical error in the steering system. Based on the measurements of the magnetic fields in the DW route over the power cables and the test performed on board BALTIC CARRIER, DIMA is of opinion that the steering problems have not been caused by a magnetic field from the power cables. The tests performed on board BALTIC CARRIER in Poland were only informative and the opinion of DIMA is therefore, that it is still possible that the steering problems could have been caused, because equipment on board were EMC vulnerable. Another possibility, which is not yet investigated thorough, could be weakness in the software of the steering stand. A new regulation in SOLAS, chapter V, provides that all electronic equipment on the bridge or in the vicinity of the bridge, on ships constructed on or after 1 July 2002, is tested for EMC. DIMA is also of the opinion that it is a contributing factor to the collision, that both BALTIC CARRIER and TERN choose to navigate in the 1 mile wide 17 m DW route, although their drafts were only 10.6 and 10.4 metres respectively and although a note in the chart used in both vessels, BA 2365, recommends the DW route to be used only by ships which because of their draft are unable to navigate safely outside. By using the DW route the CPA between the two vessels was considerably less than if they had used the recommended direction of traffic flow and the available time for evasive actions therefore considerably reduced. DIMA is finally of the opinion, that it may have been a contributing factor to the collision, that TERN s 2 nd officer, as officer on watch and with no dedicated look-out, went into the chart room at the moment, when TERN was about to pass BALTIC CARRIER at a distance of 0.5 miles at the most. The very critical and very short time for evasive actions was hereby further reduced.

18 Bilag 7

19 Bilag 8 ACCIDENT OF THE OIL TANKER BALTIC CARRIER OFF THE DANISH COASTLINE FINAL REPORT European Task Force in Denmark from 1st to 5 April, 2001 Gilles Vincent, (European Commission) Bernard Le Guen, Cedre, France Stéphane Le Floch, Cedre, France European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

20 Bilag 8 Table of contents INTRODUCTION 1 PART 1: SUMMARY OF THE ACCIDENT AND ENVIRONMENTAL DATA Summary of the accident: Type of the shoreline and level of pollution Weather conditions 3 PART 2: TASK FORCE VISITS ON SITE Day 1 (2 nd April 2001) Day 2 (3 rd of April) End of the Task Force mission 10 PART 3: RECOMMANDATIONS AND ISSUES ARISING FROM THE VISITS ON SITE AND FROM THE DISCUSSIONS WITH THE DANISH EMERGENCY MANAGEMENT AGENCY The future cleaning operations Monitoring programme 10 European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

21 April INTRODUCTION This report describes the mission and recommendations of the European Task Force that went to Denmark from 1 st to 5 April 2001 in relation to the oil spill resulting from the collision between the bulk carrier Tern and the oil tanker Baltic Carrier at the maritime border between Germany and Denmark on March 29 th in the early morning (Figure 1). The report contains three parts: Part 1 presents the summary of the incident, the environment and the maritime weather conditions prevailing in this area, Part 2 is the account of the experts visits on site, Part 3 presents their recommendations and issues arising from observations of the response on the shore (techniques used for cleaning and command structure) and from discussions held with the directorate of the Danish Civil Protection. Following a request from the Danish authorities, The European Commission decided to send the European Task Force in order to help the Danish authorities to define the best means of minimising the damage of the spill and to ensure the recovery of affected areas. To this end, G. Vincent (European Commission), B. Le Guen (Cedre) and S. Le Floch (Cedre) were commissioned on site to provide their expertise. Denmark Sweden Polluted area Møn island Falster island Localisation of the accident Figure 1: Localisation of the collision between the Baltic carrier and the Tern. European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

22 April 2001 PART 1: SUMMARY OF THE ACCIDENT AND ENVIRONMENTAL DATA Summary of the accident: In the morning of the 29 th of March 2001 at (L.T.), the cargo Tern and the tanker Baltic Carrier collided in the Baltic sea at the position 54 43N and 12 35E (Figure 1). The bulk carrier Tern, flying the Cyprus flag, which was carrying sugar from Cuba to Latvia by way of Rostock in Germany, ran into the tanker Baltic Carrier, under Marshall Island flag, which was carrying Tons of Heavy Fuel Oil 380 produced by UK Texaco, from Estonia to Sweden. The bulb of the cargo struck sharply the tanker at the level of the tank 6 that contained approximately Tons of oil (Photos 1 and 2). Photo 1: Baltic Carrier after the collision. Photo 2: hole in the starboard side of the tank number 6. The release of Heavy FO began immediately and the 29 th an emergency plan was implemented. An air survey, organised by the Danish air force, enabled to observe a slick at the sea surface. Due to the conditions at sea and the extent of boat damages, the personnel failed to control the release of oil. The slick began to drift with the wind and prevailing ocean currents towards Danish shoreline. At GMT, the slick went across the Grønesund strait and reached the coast of Bogø, Møn and Falster islands (Figure 2). The main working spots were located in this area (Figure 3). On Friday 30 th March, the Danish Environmental Protection Agency arrived in Stubbekøbing area in order to organise the collection of the oil that was stranded on beaches. Four days after the accident, the oil collected at sea was estimated around 940 Tons, 15 vessels were involved in the operations, and the amount of oil collected on the shoreline was estimated around 630 Tons, 220 persons participated in the cleaning operations. During our survey, the total known shoreline affected was estimated between 30 and 50 km but we did not perform a more precise survey due to time constraints. European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

23 April Bogø Møn Falster Figure 2: Oil slick drift Type of the shoreline and level of pollution The affected shoreline consisted mainly of wetlands and shingle beaches. During the survey it was possible to estimate that between 10 and 20 km of wetlands were contaminated. From sea to land, the first meter of this specific coastline, which is very sensitive, was highly polluted: oil was trapped by the reed stalks. Fenefjord is an area protected by law (bird sanctuary). The pollution on shingle beaches was heterogeneous and different levels of contamination were observed. The biggest slicks, which were collected by heavy equipment, were located inbays Weather conditions At sea, immediately after the accident, the weather conditions (no wind, 2,5 m waves) made operations at sea difficult. However, during the period of the Task Force mission, the meteorological conditions were ideal for oil recover at sea (no wind, no waves). European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

24 April A, site 1 site 2 B, site 3 Bogø C, site 4 E, site 6 Møn site 10 site 5 D, site 9 F, site 8 site 7 G Falster H Figure 3: The main working spots at the 2 nd April 2001 (A, B, C, D, E, F, G and H) and sites that we visited (1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 and 10). PART 2: TASK FORCE VISITS ON SITE The experts visited some of the polluted sites during the 2 nd and 3 rd April Day 1 (2 nd April 2001) The expertise started with a briefing at the operational headquarters at Stubbekøbing. The On Scene Commander (from the Danish Civil protection) told us that 16 km of shoreline had been reached by oil and divided for operational reasons in 8 zones (A, B, C, D, E, F,G and H). Taking into account that the weathering processes of the oil were quite limited, the Danish authorities estimated that about 50 % of the oil discharged from the tanker had thus been recovered. About 220 persons from the Civil protection and volunteers were involved on the working sites. After this overview, we moved to the working sites on the island of Bogø to visit 5 sites. European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

25 April 2001 Site 1: (Photos 3 to 6) The most important one (also the mobile headquarters). It included two slicks of about 100 m 2 contained with booms. The collecting operations were ongoing on one slick. They consisted of the transfer of oil from the shore to a provisional storage container before being transported for treatment (burning in an incineration factory). The Civil protection decided to rent heavy equipment such as backhoe and front-end loader in order to collect the oil on beaches. 5 Photo 3 Photo 4 Photo 5 Photo 6 Site 2: (Photos 7 & 8) On this site, a smaller slick was contained with two small sediment dikes. The recovery was performed with a vacuum truck. In the vicinity, several people collected patches of oil with shovels and dustbins. Photo 7 Photo 8 European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

26 April 2001 Site 3: (Photo 9) A small site where the primary cleaning had just been completed. It illustrated the difficulties for the secondary cleaning phase regarding the cleaning of rocks and of shoreline vegetation. 6 Photo 9 Site 4: Similar to site 1. Site 5: (Photos 10 & 11) The site is highly sensitive due to the nature of the shoreline (marshland) which made the access more difficult. During the survey, a big slick (estimated about 300 tons) was discovered and a nearly continuous pollution of the shoreline over almost 1 km was observed. Photo 10 Photo 11 In the evening of day 1, experts participated in a one-hour debriefing with Kolonnechef F. Nielsen at the headquarters in Stubbekøbing. During the exchange of views, the following questions were addressed: the possibility of further developing pumping techniques less damaging for the environment than backhoe or front-end loader, the need to prevent the dissemination of the pollution, particularly during the transfer operations and around the temporary storage site, in order to facilitate the second phase of cleaning, the specific difficulties associated with site 5, the precautions taken regarding human health aspects in relation to responders, the strategy adopted regarding oiled birds. European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

27 April Day 2 (3 rd of April) This day was devoted to finalizing the operational field survey started the day before and to come back to some specific sites. Back to site 1: (Photos 12 & 13) The collecting operations were in progress and the amount of oil was considerably reduced. If we take into account only the quantities of oil collected, it is clearly apparent that the mechanical shovel was efficient. On the other hand, the amount of recovered sand was huge with regard to the quantity of oil. The beach facies was completely turned up side down due to the mechanical tools. Photo 12 Photo 13 Site 6: (Photos 14 & 15) This site was located on a small dike with a channel for water that connects the Bogø island to the Møn island. In order to prevent the contamination of the Letten sea, two booms were deployed. A vacuum truck pumped a slick between adjacent rocks with success. Photo 14 Photo 15 Site 7: (Photo 16 & 17) A second mobile headquarters was located on this site near a quarry. The headquarters covered the needs for a 4-km long shoreline of shingle beaches. Operations were ongoing due to new oil arrivals, two backhoes were involved in the collecting operations. European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

28 April Photo 16 Photo 17 Site 8: (Photos 18 & 19) Back to Bogø, this site was situated near the entrance of the Fanefjord bird sanctuary, which was protected by a long boom (300 metres). At this location, the shoreline included a bed of reeds. Photo18 Photo 19 Site 9: (Photos 20 & 21) A medium-size slick contained with a boom was being collected with two backhoes and one front-end loader. Photo 20 Photo 21 Site 10: (Photos 22 & 23) This site was characterised by the presence of three excavations used as temporary storage for collected oil and sand. European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

29 April 2001 Photo 22 9 Photo 23 Back to site 5: (Photos 24 to 27) Considerable work had been performed since the previous day. A boom contained the slick and two backhoes collected the oil. The Civil protection team planned to build a road with sheets of metal in order to facilitate the shoreline access. Photo 24 Photo 25 Photo 26 Photo 27 Day 2 was closed by a debriefing with section leader Hans Bruhn at the headquarters in Stubbekøbing. From a general standpoint, the mechanical recovery could be considered efficient regardless of the environmental impacts of the heavy equipment involved in the operations. For site 5, suggestions were made to adapt techniques to the forecast for the next two days. For sites 6 and 8, suggestions were made regarding the positioning of booms. Concerning the amount of oil collected, the Danish authorities gave us the following figures: European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

30 April tons of oil fund in the bulb of the MS Tern 965 tons recovered at sea 250 tons collected on shore during March 31 st 350 tons collected on shore during April 1 st 130 tons collected on shore during April 2 nd 190 tons collected on shore during April 3 rd In total, tons of oil were recovered. 10 Moreover, about dead birds were found at sea and on the shoreline End of the Task Force mission On the 4 th of April 2001, the Task Force mission ended with a debriefing at Copenhagen with the representatives of the Danish Emergency Management Agency (Deputy Director Torben Nilsson and Brigade Commander Peter Wehler). PART 3: RECOMMANDATIONS AND ISSUES ARISING FROM THE VISITS ON SITE AND FROM THE DISCUSSIONS WITH THE DANISH EMERGENCY MANAGEMENT AGENCY 3.1. The future cleaning operations Considering the extent of the oil spill, it appears clearly that several weeks will be needed to a- chieve the final cleaning operations. For the cleaning of the shingles and pebbles from beaches, we can recommend the use of a concrete mixer truck. Cleaning agents could be added to the water for these operations. Aromatic free solvents are recommended. For wetlands, that have a very specific ecosystem due to their high sensitivity, the cleaning operations should be performed with special care. We recommend in order to adapt the cleaning techniques to call for scientific expertise to avoid irreversible damages to flora and fauna Monitoring programme Due to the sensitivity of some polluted shoreline (wetlands), it appears relevant to elaborate a monitoring programme in order to determine the actual impact on the environment. European Task Force in Denmark Final Report S. Le Floch B. Le Guen / Cedre G. Vincent / European Commission

31 Bilag 9 Uddrag af EU-Parlaments og Rådsbeslutning nr af 20. december 2000 om fastsættelse af rammebestemmelser for samarbejde i tilfælde af utilsigtet eller forsætlig havforurening Introductory remarks Community Information System Annex 2 This website version of the Community Information System (CIS) is the result of the experience gained within the European Community since 1981 in the field of countermeasures of marine pollution. This new version has been developed as an integral part of the "framework for cooperation in the field of marine pollution" established under the European Parliament and Council Decision n 2850 of 20/12/2000. Past experience has clearly shown that the exchange of information is vital for every operational intervention, but also that any delay in this respect can jeopardise the success of the intervention. This new presentation of the Community Information System has been developed to cover this need for "quick consultation" of the information within the System; it also allows for updating the information in "real time" by Member States. In addition to the use of Internet this new version introduces some new elements with regard to the previous CIS paper version. Moreover, the previous CIS was only distributed to national authorities and international organisations responsible for the control and reduction of marine pollution. The present version is open for consultation by everyone who has an interest in the subject. Hopefully, it could generate public interest at large and open up this unknown aspect of the protection of the environment. The Community Information System is composed of a Community home page and of National home pages. The Community home page presents inter alia the history of the CIS, the legal basis, a summary of oil properties, the impact reference system and the emergency procedures at Community level. Each national home page contains the Country profile with the corresponding organisation in the field of response to marine pollution, the location of stockpiles, ships and aircraft for dealing with marine pollution, the inventory of main means, conditions for their lease, and other relevant information that is introduced by the responsible national authorities. Other information relating to civil protection can also be found on the civil protection website at the following address

32 Bilag 9 Community Information System Aims Aims and Scope of the System The goal of this System is to provide a modern-day operational tool for those directly involved in responding to accidental pollution. Categories of data were rationalised and their distribution to the users on different sites connected in the same network via the Internet. For each national home page an authority is responsible for the control and validation of the information included. It is acknowledged that Member States are also parties to other regional or international agreements that promote intergovernmental co-operation in pollution response such as the Bonn Agreement, the Barcelona Convention, the Helsinki Convention and the Lisbon Agreement (however this last one is not yet in force). The need to avoid duplication or conflicts with arrangements concerning data collection under these agreements was paramount when preparing the CIS in view of complementing their expectations from the participation of the European Community within the above agreements. Scope The CIS is presented in separate home pages as follows: Introductory remarks Aim and scope of CIS (this page). An introductory page including the following links: The Community homepage including the following links: 1. History of the C.I.S. 2. Legal basis (Decision n 2850 of ) 3. Summary of oil properties 4. Impact Reference System 5. Emergency procedures at Community level

33 Bilag 9 The National home pages including the following links: National Structures Description Administrative Contact point Location of main stockpiles Emergency number(s) for public use Operational Contact point 24 hours Inventory of main means Spill Response Vessel Aircraft Strike team(s) Mechanical recovery equipment Shoreline clean-up equipment Specialised material Animal welfare - special means Storage facilities Cargo transfer Mobile treatment plant Computer modelling Specialised laboratories

34 Bilag 9 Community Information System European Community Homepage It describes the European Community component of the Community Information System for the purpose of exchanging data on the preparedness for and response to accidental or deliberate marine pollution. History of the CIS Legal basis Summary of oil properties Impact Reference System Emergency Procedures a) Urgent Pollution Alert System b) Community Task Force - Guidelines for Community Task Force experts Liability * (should appear on 1 st page) Experts or any of the Member States Centres of expertise listed in the home pages cannot assume any liability for advice they provide to individual users of the current Community Information System. The Commission does not assume any responsibility for its contents and the subsequent use that will be made of the System.

35 Bilag 10 Arbejdsmetode og proces for evalueringsarbejdet 1. Med baggrund i anbefalingerne fra en evaluerings- og erfaringsrapport efter orkanen i december 1999 har Beredskabsstyrelsen oprettet et stående kontaktudvalg for erfaringsopsamling og evaluering af indsatser ved større ulykker og katastrofer. Udvalget er sammensat af organisationer, som indgår i redningsberedskabet - de kommunale redningsberedskaber, Rigspolitichefen, Forsvarskommandoen, Falck, Beredskab Storkøbenhavn, Beredskabsstyrelsen m.v. Udvalget kan bl.a. iværksætte tværgående erfaringsopsamling og evaluering om indsatser ved større ulykker og katastrofer, når det vurderes, at der herved kan indhøstes ny væsentlig erfaring eller viden i forebyggende eller afværgende sammenhæng. Udviklingsenheden i Beredskabsstyrelsen er sekretariat for udvalget. 2. Ved møde i udvalget den 7. maj 2001 var der enighed om at iværksætte en erfaringsopsamling/evaluering af bekæmpelsesarbejdet efter olieudslippet fra Baltic Carrier den 29. marts Der blev nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de ramte kommuner: Langebæk, Vordingborg, Stubbekøbing, Nr. Alslev og Møn samt Storstrøms Amt, Miljøstyrelsen, Forsvarskommandoen, Søværnets Operative Kommando, politiet i Nykøbing Falster, Beredskabscenter Sydsjælland og Beredskabsstyrelsen. 3. Udviklingsenheden udarbejdede i første fase et spørgeskema, opdelt i en række temaer i indsatsforløbet, som arbejdsgruppens medlemmer besvarede (skemaet indsat som bilag 11). På baggrund af de indkomne besvarelser opstillede udviklingsenheden en første sammenskrivning, som var grundlag for 2 heldagsmøder med gruppen. Videre blev der gennemført interview med medlemmer af gruppen og indhentet faktuelle oplysninger fra andre parter. 4. Ved fælles møder for arbejdsgruppen og kontaktudvalget den 2. juli og 9. august 2001 blev udkast til evalueringsrapport fremlagt og diskuteret. På baggrund af de fælles drøftelser og en efterfølgende skriftlig høring er den endelige evalueringsrapport udarbejdet. 5. Arbejdet med den tværgående erfaringsopsamling og evaluering er gennemført i tiden maj - august 2001.

36 Bilag 10

37 Bilag Resume af fakta om skibskollisionen og olieudslippets størrelse, olietype og oliens geografiske spredning og bevægelser. UDFYLDES AF FORSVARSKOMMANDOEN, BEREDSKABSCENTER SYDSJÆLLAND OG REGIONSKONTORET. Andre kan bidrage efter ønske. Særlige erfaringer eller bemærkninger:

38 Bilag Alarmeringsfasen: Hvem blev alarmeret? Hvornår? Af hvem? Hvordan foregik alarmeringen telefonisk/skriftligt, i henhold til en plan eller efter konkret vurdering/beslutning? Meldingens indhold? Varsling af andre, herunder private (fiskere m.v.)? Skete alarmeringen hensigtsmæssigt i forhold til opgaven/situationen? Giver erfaringerne anledning til at ændre på aftaler/procedurer/regler i alarmeringsfasen? Skal andre/flere myndigheder eller organisationer modtage/inddrages i alarmeringsfasen? Giver erfaringerne i øvrigt anledning til ændring af beredskabsplanerne? Særlige erfaringer eller bemærkninger:

39 Bilag Hvad foretog organisationen sig i anledning af alarmeringen Hvad foretog organisationen sig i anledning af alarmeringen? (klargøring af materiel, etablering af vagtordninger, varsling af mandskab/frivillige, oprettelse af telefonkæder m.v.) Skete det i henhold til en plan eller efter konkret/improviseret beslutning? Giver erfaringerne anledning til at ændre på/udbygge planer/aftaler for indledende initiativer? Særlige erfaringer eller bemærkninger:

40 Bilag Oprettelse af stab Hvem tog initiativ til at oprette en koordinerende stab? Hvornår blev organisationen/myndigheden inddraget i staben? Hvem fra organisationen/myndigheden var repræsenteret i staben? Hvilke funktioner blev lagt i staben? (pressekontakt, kontakt til borgere, besvarelse af henvendelser, styring af entreprenører, prioritering af indsatserne forskellige steder, bevissikring (udtagning af olieprøver), dokumentation af beslutninger og af rekvisitioner, logføring, kontakt til forsikringsselskab og til affaldsmodtager m.v.) Giver erfaringerne anledning til at ændre på planer/aftaler om stabens oprettelse, funktioner eller sammensætning eller på ændring af opgavefordelingen mellem parterne i staben? Særlige erfaringer eller bemærkninger: