Uddannelsesevaluering - bachelor- og kandidatuddannelsen i statskundskab

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Uddannelsesevaluering - bachelor- og kandidatuddannelsen i statskundskab Studieår Dato for aflevering til dekanen: 1. juli 2016 Dato for dekanens godkendelse: 30. august 2016

2 Studieleder Institutleder Medlemmer af studienævnet Institut Beskrivelse af hvordan studienævnet har været inddraget i arbejdet med uddannelsesevalueringerne Anders Berg-Sørensen Lars Bo Kaspersen Lektor Anders Berg-Sørensen, Studieleder, formand Professor Peter Nedergaard, VIP repræsentant Professor MSO Peter Thisted Dinesen, VIP repræsentant Professor Rebecca Adler-Nissen, VIP repræsentant Lektor Karen Lund Petersen, Studieleder Security Risk Management Rikke Regitze Nøhr Nielsen, Studenterrepræsentant, næstformand Emilie Kirstine Heide, Studenterrepræsentant Daniel Overgaard Ankersen, Studenterrepræsentant Sami Carøe Moussa Studenterrepræsentant Alexander Papamichail, Studenterrepræsentant (Security Risk Management-uddannelsen) Institut for statskundskab Instituttets beskrivelse af inddragelse af studienævn forud for evalueringspanelbesøget Det nyvalgte studienævn har haft anledning til at drøfte de overordnede linjer af uddannelsesevalueringen på to møder: Det nuværende studienævn blev konstitueret den 8. januar 2016, og på det konstituerende møde orienterede den nyvalgte studienævnsformand det øvrige studienævn om uddannelsesevalueringen, evalueringspanelsammensætningen og datoen for evalueringspanelbesøget. Uddannelsesevalueringen var derefter et særskilt dagsordenspunkt på studienævnsmødet den 26. februar I forhold til uddannelsesevalueringens centrale elementer kan det nævnes, at: Studienævnets kvalitetsudvalg holder efter hvert semesters udgang et møde, hvor semestrets undervisningsevalueringer for både bachelor- og kandidatfag bliver gennemgået og drøftet. Efterfølgende tager studieleder en samtale med enkelte undervisere og enkelte fag revideres. Ved gentagne problematiske evalueringer bliver grundfagene på bachelorniveau grundlæggende omlagt, og i nogle tilfælde bliver eksterne underviserer ikke genansat. Studienævnet vil drøfte dimittendundersøgelsen for 2

3 2015 på det kommende studienævnsmøde. Studienævnet diskuterer løbende de årlige trivselsundersøgelser Hvordan har studienævnet været inddraget i arbejdet med uddannelsesevalueringen efter evalueringspanelbesøget. Det eksterne evalueringspanels medlemmer 1 : Dato for besøg af det eksterne evalueringspanel Bestand for uddannelsen, bachelor Bestand for uddannelsen, kandidat Antal grader på uddannelsen, bachelor Antal grader på uddannelsen, kandidat Studienævnet har drøftet evalueringspanelets rapport på sit møde den 2. maj 2016 og handlingsplanen nedenfor på sit møde den 26. maj De to potentielle aftagere Kristian Jacobsen, Rektor ved Sorø Akademis Skole Anne-Mette Brandt, Dagtilbudschef, Frederiksberg Kommune 4. april 2016 Den uddannelsesfaglige ekspert Gitte Sommer Harrits, lektor og tidligere studieleder, Statskundskab ved Aarhus Universitet. Gitte er formand for evalueringspanelet Den studerende Studerende: Anders Buhl Hansen, kandidatstuderen de, Statskundskab Syddansk Universitet Udrejsende udveksling 2 - BA Udrejsende udveksling KA Samfundsfag og Statskundskab har det samme evalueringspanel og evalueringspanelet besøger uddannelserne samlet. 2 Udrejsende udveksling er inkl. studerende på udlandsstipendieordningen. Der er ikke opgjort på uddannelsesniveau i

4 Bilag: Bilag udarbejdes af instituttet: Bilag 1.1 Kompetencematrix for bacheloruddannelsen Bilag 1.2 Kompetencematrix for kandidatuddannelsen Bilag 2.1 Forskningsmatrix for bacheloruddannelsen Bilag 2.2 Forskningsmatrix for kandidatuddannelsen Bilag 3 Beståelsesprocenter Bilag 4 Evalueringspanelets rapport Censorformandskabsberetninger: - Beretning Beretning Undervisningsevalueringsresultater for Statskundskab kan findes her: lget/ Referater fra møder i aftagerpanelet for Statskundskab kan findes her: Dimittendanalyse: Uddannelsesrapport 2015: apporter/statskundskab.pdf lse2013.pdf Studieordninger: Institutstrategi: Analyse af kvantitativt og kvalitativt materiale, se også oversigt nedenfor Instituttets analyse af det kvantitative og kvalitative materiale Det er instituttets vurdering, at statskundskabsstudiet generelt lever op til fakultetets standarder. Ikke desto mindre giver en gennemgang af det kvantitative materiale anledning til følgende overvejelser. Frafaldet på første år af bacheloruddannelsen på 13,1 pct. i 2015 er en smule under landsgennemsnittet. Der arbejdes fortsat på at styrke den faglige del af introduktionsforløbet i forlængelse af de ændringer, der blev foretaget med virkning fra efteråret Samtidig lægges der vægt på den sociale integration i kraft af støtte til et levende og aktivt studiemiljø 4

5 præget af en bred palet af studenterpolitiske og faglige studenterforeninger. Og der er taget initiativ til at styrke de studerendes færdigheder i læsning af engelsksproget faglitteratur og forståelse af engelsk i undervisningen. Frafaldet på kandidatuddannelsen er på 4,5 pct. i 2015 og således faldet. Der er etableret en kandidatforening, der bl.a. er involveret i en selvstændig introduktion til kandidatuddannelsen senest afholdt ved semesterstart foråret Gennemførelsesprocenten på bacheloruddannelsen er for lav. I 2015 på 42,5 pct. sammenlignet 50,2 pct. i Det lave tal i 2015 skyldes et meget stort frafald fra et nyt bachelorfag på femte semester, Sammenlignende statskundskab. Det blev udbudt første gang i efteråret Faget er blevet drastisk revideret og blev udbudt igen i efteråret 2015 denne gang uden frafald i samme omfang, men stadig med behov for revision i forhold til kritikpunkter rejst i de studerendes undervisningsevalueringer. En anden faktor, som kan forklare frafaldet, er, at efteråret 2014 var sidste mulighed for studietidsforlængelse, før fremdriftsreformen trådte i kraft. Det forventes derfor også, at gennemførelsesprocenten vil være væsentligt højere som følge af fremdriftsreformen, også på kandidatuddannelsen. På kandidatuddannelsen er det i særligt grad de studerendes erhvervsarbejde, der er en forsinkende faktor. VIP/DVIP-ratioen på bacheloruddannelsen 3 er 0,75 og STÅ/VIP ratioen 120,2. For kandidatuddannelsen 4 er VIP/DVIP-ratioen 4,62 og STÅ/VIP-ratioen 43,16. Bacheloruddannelsens lave VIP/DVIP-ratio og høje STÅ/VIP-ratio skyldes brugen af eksterne lektorer og studenterinstruktorer til varetagelse af holdundervisning, mens årgangsforelæsninger varetages af VIP. Det er også VIP, der står for fagkoordination, herunder ugentlige møder med DVIP om tilrettelæggelse af den ugentlige holdundervisning. Som følge af instituttets spareplan og ændrede sagsberegning for VIP, hvor VIP skal undervise og vejlede flere timer, vil der bliver allokeret flere VIP timer til bacheloruddannelsen. Desuden vil introduktionen af enkelte forelæsninger på engelsk i bachelorfagene og systematisk engelsksproget undervisning på bacheloruddannelsens fag, International Public Administration, betyde, at flere af instituttets internationale VIPere vil undervise på bacheloruddannelsen. Den nye organisering af bacheloruddannelsen indgår i den igangværende studieordningsrevision, der træder i kraft fra efteråret Censorformanden orienterer løbende studielederen om censorindberetningerne efter endt eksamen, og de indgår i studielederens dialog med underviserne. Konkret er det kommet til udtryk i en revision af faget International Politik, som i censorrapporterne blev rost for dets høje teoretiske niveau, men kritiseret for, at de studerende vidste for lidt om aktuel international politik. På den baggrund er der taget flere tekster med konkrete empiriske analyser med i pensum, og der indgår temadage med konkrete problematikker i international politik i undervisningen. På tilsvarende vis indgår de halvårlige undervisningsevalueringer i studienævnets kvalitetsarbejde, som varetages af et særskilt kvalitetsudvalg under studienævnet. Evalueringerne af fagene og undervisernes og de studerendes indsats fører til løbende 3 ViP/DViP-ratio og STÅ/ViP-ratio på BA-niveau omfatter både bacheloruddannelsen i statskundskab og bacheloruddannelsen i samfundsfag. Dette skyldes en meget høj grad af samundervisning på de to uddannelser. 4 ViP/DViP-ratio og STÅ/ViP-ratio på KA-niveau omfatter både kanidatuddannelsen i statskundskab og kandidatuddannelsen i samfundsfag. Se også note 3. 5

6 justeringer af fagene og deres bemanding. Hvis der konstateres store problemer fører det til drastiske revisioner, som nævnt ovenfor som i tilfældet Sammenlignende statskundskab, eller som i tilfældet med fjerde semesterfaget, International Public Administration, som udbydes i en helt ny udgave i forårssemestret Instituttets ledelse mødes med aftagerpanelet to gange om året, hvor der drøftes store som små forhold. På de seneste møder er bl.a. instituttets strategi og universitetets økonomiske situation blevet diskuteret. I uddannelsesøjemed er følgende emner blevet debatteret de sidste par år: innovation og internationalisering, praksisorientering og arbejdsmarkedsrelationer samt samfundskritisk tænkning i uddannelsen. Og kandidatuddannelsens specialiseringer er blevet fremlagt og diskuteret med aftagerpanelet. Derudover er ovennævnte forhold om frafald og gennemførelsestider blevet drøftet. I forbindelse med studieordningsreformen i 2012 spillede aftagerpanelet en central rolle, bl.a. ved at øge antallet af skriftlige produkter i kernefagene på bacheloruddannelsen, ligesom sociologifaget fik flere ECTS point og timer end i det oprindelige reformforslag. Tidligere har drøftelser i aftagerpanelet haft betydning for revision af metodefaget. Dimittendundersøgelsen for 2015 viser, at der er gode beskæftigelsesmuligheder for cand.scient.pol. er. 90 pct. af respondenterne er i beskæftigelse, og ca. 80 pct. af disse fandt deres første arbejde inden for det første år efter deres dimission. Det er stadig det traditionelle statslige arbejdsmarked, der aftager flest kandidater (52 pct.), men der er også kandidater ansat i den private sektor (21 pct.), i interesseorganisationer (13. pct.) og i kommuner (10 pct.). Status for uddannelserne Statskundskabsuddannelsen er en meget søgt uddannelse med en høj adgangskvotient. Bacheloruddannelsen består primært af faste fagelementer inden for statskundskabens forskellige subdiscipliner. Femte semester er bacheloruddannelsens mobilitetsvindue, hvor de studerende kan tage på udveksling forudsat, at de tager fag, der kan give dem merit for sammenlignende statskundskab (komparativ politik) og international politik. Kandidatuddannelsen rummer en høj grad af valgfrihed i forhold til fagsammensætning og mulighed for internationale studieophold og projektorienterede forløb i ministerier og kommuner, på ambassader, i internationale organisationer, tænketanke og interesseorganisationer. Som det fremgår af dimittendundersøgelsen, er der samtidig en efterspørgsel efter mere sammenhængende forløb på kandidatuddannelsen. Af den grund er der siden 2013 blevet etableret seks specialiseringer, som dels består af et semesters fagelementer med iboende progression og dels et kandidatspeciale inden for specialiseringens område. Specialiseringerne er: Politisk teori Organisation og ledelse EU studier International politik, diplomati og konfliktløsning International politisk økonomi Politisk adfærd og kvantitativ metode Specialiseringerne danner også en faglig-social platform for de studerende, som på den måde 6

7 har et stærkt fagligt fællesskab og aktivt studiemiljø indlejret i instituttets forskellige forskningsgrupper. Fremtidsperspektiver for uddannelserne, herunder handlingsplan De kommende års arbejde med statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne skal ses i lyset af den strategiproces, der vil blive sat i værk på instituttet i løbet af efteråret 2016 i kølvandet på denne uddannelsesevaluering og den igangværende forskningsevaluering. 1. Implementering af nye tiltag på bachelor- og kandidatuddannelserne Evalueringspanelet giver generelt en meget positiv vurdering (se bilag 4) af de nye tiltag på henholdsvis bachelor- og kandidatuddannelsen i statskundskab revisionen af international forvaltning på bacheloruddannelsens 4. semester, indførelsen af sammenlignende statskundskab på bacheloruddannelsens 5. semester og indførelsen af specialiseringer på kandidatuddannelsen. De bliver anset som velovervejede og velegnede til at imødegå nogle af uddannelsens udfordringer og vidner om et velfungerende kvalitetssikringssystem. Samtidig lægger evalueringspanelet vægt på, at det er vigtigt at fokusere på implementeringen af de nye tiltag i de kommende år. Det er derfor fremadrettet hensigten at skabe og sikre mere stabile underviserteams, der kan bære og understøtte implementeringen og videreudviklingen af hhv. de nye fag på bacheloruddannelsen og de nye kandidatspecialiseringer. Kandidatspecialiseringerne vil blive fulgt tæt de kommende år, da de udgør et samlet og fokuseret læringsmiljø med klar faglig progression og en høj grad af interaktion mellem forskningsmiljøerne og uddannelsen. I den forstand er der også en potentiel lære at drage af kandidatspecialiseringerne i forhold til nye tiltage og evt. nye specialiseringer på kandidatuddannelsen. Selvom de enkelte specialiseringer og deres fagelementer bliver løbende evalueret og revideret, er det planen, at de skal evalueres samlet i det akademiske år 2017/18 med henblik på justeringer og revisioner af den overordnede ramme for kandidatspecialiseringerne. Det er desuden forventningen, at det på det tidspunkt er muligt at vurdere effekten af specialiseringerne på gennemførelsestiderne på kandidatuddannelsen. Derudover vil der løbende blive inddraget internationale erfaringer fra sammenlignelige uddannelser i fx England, Holland og Sverige i forhold til videreudvikling af kandidatuddannelsen i statskundskab, både den generelle kandidatuddannelse og kandidatspecialiseringer. 2. Projektorienterede forløb Evalueringspanelet foreslår endvidere, at der arbejdes videre med at udvikle kvalitetssikringen af praktikophold og projektorienterede forløb med henblik på at styrke praktikstedernes forståelse af praktikophold som en integreret del af en kandidatuddannelse. Formålet med de projektorienterede forløb er generelt at bringe de studerendes erhvervede politologiske viden og kompetencer i anvendelse i praksis. Her spiller den indledende kommunikation mellem den studerende, praktikstedets vejleder og instituttets vejleder en afgørende rolle, så der tidligt i forløbet er forventningsafstemning og klare aftaler om de emner og problemstillinger, den studerende skal arbejde med videre i forløbet, både i forhold praktikstedsproduktet og den projektorienterede opgave. Rammerne for dette vil der i et 7

8 udvalg under studienævnet blive arbejdet med i det kommende akademiske år, og det vil bl.a. bliver overvejet, om der er andre eksamensformer, der er mere hensigtsmæssige i forhold til formålet med de projektorienterede forløb. Evalueringspanelets forslag om at gøre det muligt for kandidatstuderende i samfundsfag at komme i praktik vil indgå i det arbejde. Det samme vil dimittendanalysens tilbagemeldinger om styrkelsen af praksisnære og arbejdsmarkedsrelaterede elementer i uddannelserne. 3. Internationalisering Evalueringspanelet finder instituttets internationaliseringsstrategi internationalisering af uddannelserne, optagelse af studerende med international baggrund og international rekruttering af medarbejderstaben fornuftig og velbegrundet. Ikke desto mindre påpeger panelet, at de i højere grad på deres besøg mødte forståelse for internationaliseringsstrategien blandt ledelsen end blandt studerende og medarbejdere i studienævnet. De efterlyser i den forstand en tydeligere forankring og kommunikation af internationaliseringsstrategien til ikke mindst de studerende. Der vil fortsat blive arbejdet med internationalisering ude i form af studenterudveksling og studieophold i udlandet og hjemme i form af engelsksprogede udbud på bachelor- og kandidatuddannelserne og optagelse af studerende med international baggrund, både udvekslingsstuderende og fuldtidsstuderende. Endvidere vil der blive iværksat en aftagerundersøgelse med henblik på at afdække behov og relevans af den engelsksprogede kandidatuddannelse i statskundskab. Det er vigtigt, at dette arbejde bliver kommunikeret klart ud til de studerende, særligt med henblik på deres engagement i et internationalt studiemiljø og planlægning af egne studier i udlandet. 4. Studiemiljø Trods stor tilfredshed blandt de studerende for studiemiljøet på statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne, peger evalueringspanelet samtidig på udefrakommende udfordringer, bl.a. fremdriftsreformen, studiejobs og en studiekultur med mange frivillige aktiviteter, som er medvirkende til at skabe et højt stressniveau. Dette understøttes af studiemiljøundersøgelserne. Det er vigtigt at adressere denne problemstilling. Konkret er det forslaget, at Studenterrådgivningen bliver inddraget i den forebyggende indsats mod stress forholdsvis tidligt i uddannelsen, fx fra 3. semester. Generelt er det en del af en større debat mellem ledelse, undervisere, studerende og aftagere om faglige forventninger og forventninger til studieliv og studiejobs, sammenhæng i uddannelsen og uddannelsens samlede kompetenceprofil. Det er vigtigt, at denne debat tages løbende i alle relevante fora, og de faglige forventninger bliver gjort klare i skriftlig kommunikation, i kursusbeskrivelser og i auditorier og undervisningslokaler i begyndelsen af hvert semester. Anders Berg-Sørensen Studieleder for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne Eventuelt Der er ikke konstateret kritiske forhold, som kræver øjeblikkelig indgriben 8

9 Kvantitativt materiale Periodens resultater Standarder for kvalitet Optag pr. år, bachelor Hvis der optages færre end 25 studerende på en uddannelse, giver det anledning til at overveje, om optagelsesfrekvensen skal reduceres eller Optag pr. år, kandidat hvorvidt uddannelsen skal lukkes. Frafald på første år af 13,1 bacheloruddannelsen 7 % 13,3 % 12 % Frafaldet på første år af bacheloruddannelsen skal ligge under landsgennemsnittet for hovedområdet 8. Hvis frafaldet overstiger 15 pct., skal der lægges en plan for, hvordan frafaldet kan reduceres. Landsgennemsnittet for frafald på første år af bacheloruddannelsen på det Samfundsvidenskabelige hovedområde: 2014: 17 % 2013: 16 % Frafald på kandidatuddannelsen 9 4,5 % 7,1 % 3,6 % Frafaldet på kandidatuddannelsen skal ligge under landsgennemsnittet for hovedområdet 10. Hvis frafaldet overstiger 10 pct. giver det anledning til en særlig indsats. Landsgennemsnittet for frafald pr. år på det Samfundsvidenskabelige hovedområde: 2014: 12 % 2013: 11 % Andel af studerende, der har gennemført på normeret tid på bacheloruddannelsen 11 42,8 % 50,2 % 48,4 % Der skal kunne konstateres en forbedring over en treårig periode, målt på om andelen af gennemførte på normeret tid overstiger gennemsnittet for de tre seneste år (målåret eksklusivt). Gennemførelsen bør forbedres indtil det er min. 85 pct. af de studerende, der gennemfører på normeret tid. Gennemsnittet for de tre seneste år: Andel af studerende, der har gennemført på 49,3 % 6,9 % 2,5 % 3,6 % Der skal kunne konstateres en forbedring over en treårig periode, målt på om andelen af gennemførte på normeret tid overstiger 5 Pr. 1. oktober. 6 Pr. 1. oktober. 7 Frafald på bacheloruddannelser opgøres som minimum som frafald på første år af uddannelsen (nøgletal F.3.1). 8 Landsgennemsnittet for det seneste år er endnu ikke tilgængeligt, så der er sammenlignet med det senest opgjorte landsgennemsnit. Notat om sammenligningsgrundlag: 9 Frafald på kandidatuddannelsen opgøres som frafald på hele uddannelsen (nøgletal G.1.4) Landsgennemsnittet for det seneste år er endnu ikke tilgængeligt, så der er sammenlignet med det senest opgjorte landsgennemsnit. Notat om sammenligningsgrundlag: 11 Gennemførelsestid opgøres pr. 1. oktober som andel af studerende optaget fire år tidligere, der har gennemført på normeret tid (Nøgletal G). 9

10 normeret tid på kandidatuddannelsen 12 gennemsnittet for de tre seneste år (målåret eksklusivt). Gennemførelses bør forbedres indtil det er min. 85 pct. af de studerende, der gennemfører på normeret tid. Gennemsnittet for de tre seneste år: 4,3 % Andelen af studerende, der har gennemført på normeret tid + 1 år på bacheloruddannelsen Andelen af studerende, der har gennemført på normeret tid + 1 år på kandidatuddannelsen 34,5 % 27,3 % 29,1 % 34,7 % 40,4 % 34,5 % Antal optagne internationale studerende 13 på kandidatuddannelsen For kandidatuddannelser der udbydes på engelsk, skal andelen af optagne internationale studerende overstige gennemsnittet for de seneste tre år, indtil andelen af internationale studerende udgør mindst 10 pct. af optaget. På kandidatuddannelsen i Økonomi skal andelen dog stige indtil andelen af internationale studerende udgør mindst 20 pct. af optaget, og på Global Development og Sikkerheds- og risikoledelse skal andelen stige indtil den udgør mindst. 50 pct. af optaget. % af optaget Gennemsnittet for de tre seneste år 13 % 1 % Eksamensklagestatistik Antal klager Uddannelsesledelsen skal handle, hvis antallet af eksamensklager fordobles i forhold til gennemsnittet af de tre seneste år (eksklusiv målåret). Der skal i så fald redegøres for, om der er problemer i specifikke fag, og hvad der gøres ved det. De sidste tre års gennemsnit: 12 Gennemførelsestid opgøres pr. 1. oktober som andel af studerende optaget fire år tidligere, der har gennemført på normeret tid (Nøgletal G). 13 Opgøres som optagne studerende på hele kandidatuddannelser med anden nationalitet end dansk, svensk, norsk, finsk, islandsk og færøsk pr. 1. oktober. Tællingsperioden er 1. oktober 30. september (efterfølgende år). 14 Antallet af eksamensklager er opgjort sammen for ba og ka i Samfundsfag, Statskundskab og ka. isecurity Risk Management for årene 2013 og For 2015 er tallet opgjort udelukkende for Statskundskab. 10

11 Antal medhold af klager 15 Antal anker Antal medhold af anker VIP årsværk til uddannelsen 18 DVIP årsværk til uddannelsen 19 VIP/DVIP-ratio, årsværk, til undervisning, det seneste år 20 STÅ BA: 5,05 KA: 7,90 BA: 6,77 KA: 1,71 BA: 5,05/ 6,77= 0,75 KA: 7,90/ 1,71= 4,62 Statskundskab: BA: 555 KA: 326 Samlet Statskundskab og samfundsfag: BA: 32 VIP/D-VIP bør ikke ligge under 1/2 af landsgennemsnittet for hovedområdet 21. 1/2 af landsgennemsnittet for hovedområdet. Landsgennemsnit 2014: 1,57 Halvdelen af landsgnst: 0,78 15 Medhold i klager er tilbud om ombedømmelse eller omprøvning, ikke nødvendigvis en ændring af karakter. Se fodnote Se fodnote Tilbud om ombedømmelse eller omprøvning på baggrund af anke. Se fodnote Opgjort samlet for samfundsfag og statskundskab. Til metoden til opgørelse af VIP og DVIP, bruges det interne dokument Retningslinjer for opgørelse af VIP og D-VIP, som er i grupperummet: evalueringer/dokumentbibliotek&folderctid=&view={4a89b86b-4c2c-415e-a294-3a628ae31cda}&key=4a89b86b-4c2c-415e-a294-3a628ae31cda. 19 Se fodnote Se fodnote Landsgennemsnittet for det seneste år er endnu ikke tilgængeligt, så der må sammenlignes med det senest opgjorte landsgennemsnit. Notat om sammenligningsgrundlag: 11

12 STÅ/VIP-ratio, årsværk, seneste år (årsværk til uddannelse) KA: 341 BA: 607/ 5,05= 120,2 KA: 341/ 7,90= 43,16 STÅ/VIP-årsværk til uddannelse må ikke overstige 75. Kvalitatitvt materiale Periodens resultater Standarder for kvalitet Studiestart hele perioden: antal unikke besøg på fakultetets studiestartshjemmeside i august måned. Internationalisering - hele perioden Studiestart opgøres samlet for hele fakultetet. Studiestarten monitoreres ved optælling af antal unikke besøg på fakultetets studiestartshjemmeside i august måned. Optællingen viser, at studiestartshjemmesiden har været brugt tilfredsstillende. I august 2015 havde siden 3548 besøg, i august besøg og i besøg. Holdt op imod antal optagne studerende, vurderes det som tilfredsstillende. På Det Samfundsvidenskabelig e Fakultet er der blevet afholdt informationsmøder for studerende, der gerne vil på udenlandsophold hvert semester. Dette vurderes som Studiestarten evalueres ved optælling af antal unikke besøg på fakultetets studiestartshjemmeside i august måned. Hjemmesiden bør som minimum have haft et antal unikke besøg, svarende til antal optagne det pågældende år. Der afholdes som minimum et informationsmøde hvert semester for studerende, der gerne vil på udenlandsophold. 22 Opgjort samlet for samfundsfag og statskundskab, da det er mest retvisende eftersom de samfundsfagsstuderende deltager i den samme undervisning som de statskundskabsstuderende. 12

13 tilfredsstillende. Kvantitativt materiale: Timetal Gennemsnitligt antal undervisningsti mer på bacheloruddan nelsen om ugen pr. semester Periodens resultater Standarder for kvalitet 1. sem. 12,4 13,5 13 Minimums timeantal på 12 timer om ugen i de 14 semesteruger for alle semestre på bacheloruddannelser i På semestret med 2. sem. 12,1 10,9 12,9 bachelorprojektet vægtes minimumstimetallet 3. sem ,7 13,4 med det antal ECTS der indeholder undervisning. Altså ved bachelorprojekt på sem ,3 9 ECTS er minimumstimetallet 15/30*12 = 6 timer. 5. sem. 12,1 8,6 7,8 6. sem. 6,3 6,1 2 Kvantitativt materiale: Ledighed Ledighedsstatistik, bachelor 23 År: 2012 År: 2011 År: 2010 Standarder for kvalitet 0,1 % 0,2 % Ingen data til rådighed Ledigheden må ikke være 2 procentpoint eller mere over landsgennemsnittet for hovedområdet. I så fald skal uddannelsesledelsen redegøre for, hvad der er gjort for at rette op på udviklingen. Med udgangspunkt i KU's særkørsel for ledighed, skal der også redegøres for i hvilket omfang initiativer har virket. Desuden skal der redegøres for hvad uddannelsens ledelse planlægger at gøre fremadrettet. Landsgennemsnitt et for hovedområdet: Ingen data til rådighed Ledighedsstatistik, 8,6 % 10,4 % 6,7 % Ledigheden må ikke være 2 kandidat 24 procentpoint eller mere over landsgennemsnittet for hovedområdet. I så fald skal uddannelsesledelsen redegøre for, 23 For bachelor- og kandidatuddannelser opgøres ledighed som andelen af ledige kvartal efter dimission. 24 For bachelor- og kandidatuddannelser opgøres ledighed som andelen af ledige kvartal efter dimission. Opgjort samlet for Samfundsfag og Statskundskab. 13

14 hvad der er gjort for at rette op på udviklingen. Med udgangspunkt i KU's særkørsel for ledighed, skal der også redegøres for i hvilket omfang initiativer har virket. Desuden skal der redegøres for hvad uddannelsens ledelse planlægger at gøre fremadrettet. Landsgennemsnittet for hovedområdet: 2012: 11,8 % Bilag

15 Kompetencematrix for bacheloruddannelsen i Statskundskab Udfyldes af instituttet forud for evalueringspanelbesøget. Kvalifikationsramme Kompetenceprofil De konstituerende studieaktiviteters målbeskrivelser Makroøkonomi Mikroøkonomi Sociologi Almen Statskundskab Politisk teori og idéhistorie Politologisk grundkursus Videnskabsteor i og metodologi Viden og forståelse Viden Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Forståelse Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis Kan demonstrere omfattende og bred viden inden for politologiens kerneområder statskundskab, forvaltning og international politik og deres respektive felt, teorier og begreber Kan demonstrere viden om og forståelse af internationale perspektiver og vinkler især inden for politologiens kerneområder Kan udtrykke en grundlæggende og bred viden om samfundsvidenskabens øvrige discipliner og deres respektive felt, teorier og begreber herunder samfundsvidenskabelig metode, sociologi, økonomi og samfundsvidenskabelig videnskabsteori Kan reflektere over anvendelsen af viden fra andre dele af samfundsvidenskaben til løsning af politologiske og X X X X X X X X X X X 15

16 Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og løsningsmodeller samfundsvidenskabelige forhold og problemstillinger Kan gennemføre selvstændige analyser af teoretiske arbejder og konkrete forhold inden for hver af politologiens kerneområder i studie såvel som arbejdsmæssige sammenhænge. Kan anvende IT-redskaber og statistisk metode til behandlingen af datamateriale. Kan gennemføre interviews med henblik på at anvende dem i en videnskabelig sammenhæng Kan anvende IT-redskaber i forbindelse med litteratur- og informationssøgning. Kan foretage en kvalificeret udvælgelse og sammenligning af politologiske og samfundsvidenskabelige teorier og metode X X X X X X X X X X X X X X X X 16

17 Formidling Kompetencer Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister Handlingsrummet Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studieeller arbejdssammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studieeller arbejdssammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studieeller arbejdssammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studieeller arbejdssammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studieeller arbejdssammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- Kan formidle problemstillinger, synspunkter og resultater i en fag/professionel såvel som offentlig sammenhæng både mundtligt og skriftligt Kan arbejde og argumentere på baggrund af et overblik over samfundsvidenskaben som felt, herunder politologens placering i dette felt Kan selvstændigt opsøge og udvælge metodisk og teoretisk viden i forbindelse med løsning af opgaver, projekter og lignende i studie- eller arbejdsmæssige sammenhænge Kan anvende videnskabelige kriterier i bedømmelsen af kvaliteten af videnskabeligt arbejde Kan deltage i kvalificerede diskussioner på akademisk niveau, herunder reflektere kritisk over egne og andres udsagn Kan gennemføre selvstændige analyser af teoretiske arbejder og konkrete forhold inden for hver af politologiens kerneområder i studie såvel som arbejdsmæssige sammenhænge. Kan optages på en relevant kandidatuddannelse og ansættes i akademiske X X X X 17

18 eller arbejdssammenhænge Samarbejde og ansvar Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Læring Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer jobfunktioner af administrativ, forvaltende, udviklende og formidlende karakter inden for både den offentlige og private sektor Kan samarbejde fagligt og tværfagligt i løsning af konkrete problemstillinger indenfor politik og administration i Danmark og internationalt Kan samarbejde fagligt og tværfagligt i løsning af konkrete problemstillinger inden for politik og administration i Danmark og internationalt. Kan tage ansvar for og strukturere egen læring. Bilag 1.1 (fort.) 18

19 Kvalifikationsramme Kompetenceprofil De konstituerende studieaktiviteters målbeskrivelser Bachelorprojekt International politik Sammenlignende statskundskab Metode 2 Metode 1 International forvaltning National forvaltning Viden og forståelse Viden Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder Forståelse Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis Kan demonstrere omfattende og bred viden inden for politologiens kerneområder statskundskab, forvaltning og international politik og deres respektive felt, teorier og begreber Kan demonstrere viden om og forståelse af internationale perspektiver og vinkler især inden for politologiens kerneområder Kan udtrykke en grundlæggende og bred viden om samfundsvidenskabens øvrige discipliner og deres respektive felt, teorier og begreber herunder samfundsvidenskabelig metode, sociologi, økonomi og samfundsvidenskabelig videnskabsteori Kan reflektere over anvendelsen af viden fra andre dele af samfundsvidenskaben til løsning af politologiske X X X X X X X X X X X X 19

20 Færdigheder Typen af færdigheder Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Skal kunne anvende et eller flere fagområders videnskabelige metoder og redskaber samt kunne anvende generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante analyse- og og samfundsvidenskabelige forhold og problemstillinger Kan gennemføre selvstændige analyser af teoretiske arbejder og konkrete forhold inden for hver af politologiens kerneområder i studie såvel som arbejdsmæssige sammenhænge. Kan anvende ITredskaber og statistisk metode til behandlingen af datamateriale. Kan gennemføre interviews med henblik på at anvende dem i en videnskabelig sammenhæng Kan anvende ITredskaber i forbindelse med litteratur- og informationssøgning. Kan foretage en kvalificeret udvælgelse og sammenligning af politologiske og samfundsvidenskabelige teorier og metode X X X X 20

21 løsningsmodeller Formidling Skal kunne formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og ikkespecialister Kompetencer Handlingsrummet Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Kan formidle problemstillinger, synspunkter og resultater i en fag/professionel såvel som offentlig sammenhæng både mundtligt og skriftligt Kan arbejde og argumentere på baggrund af et overblik over samfundsvidenskaben som felt, herunder politologens placering i dette felt Kan selvstændigt opsøge og udvælge metodisk og teoretisk viden i forbindelse med løsning af opgaver, projekter og lignende i studie- eller arbejdsmæssige sammenhænge Kan anvende videnskabelige kriterier i bedømmelsen af kvaliteten af videnskabeligt arbejde Kan deltage i kvalificerede diskussioner på akademisk niveau, herunder reflektere kritisk over egne og andres udsagn Kan gennemføre selvstændige analyser af teoretiske arbejder og konkrete forhold inden for hver af politologiens kerneområder i studie såvel som arbejdsmæssige 21

22 Skal kunne håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge Samarbejde og ansvar Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Skal selvstændigt kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang Læring Skal kunne identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer sammenhænge. Kan optages på en relevant kandidatuddannelse og ansættes i akademiske jobfunktioner af administrativ, forvaltende, udviklende og formidlende karakter inden for både den offentlige og private sektor Kan samarbejde fagligt og tværfagligt i løsning af konkrete problemstillinger indenfor politik og administration i Danmark og internationalt Kan samarbejde fagligt og tværfagligt i løsning af konkrete problemstillinger inden for politik og administration i Danmark og internationalt. Kan tage ansvar for og strukturere egen læring. 22

23 Kompetencematrix for Kandidatuddannelsen i Statskundskab Bilag 1.2 Udfyldes af instituttet forud for evalueringspanelbesøget. Kvalifikationsramme Kompetenceprofil Speciale Samfundsfag International Politik Forvaltning Statskundskab Viden og forståelse Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Forståelse Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder Typen af færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre Kan reflektere over politologiens teorier og metoder på et højt videnskabeligt niveau og baseret på en videregående og velfunderet viden om fagets emneområder (forvaltning, international politik, statskundskab) Kan identificere og forholde sig kritisk til sammenhænge mellem politologiens kerneområder og relevant viden og indsigter inden for den øvrige samfundsvidenskab, som for eksempel økonomi, jura og sociologi Kan anvende sin faglige viden fleksibelt og alsidigt til at ræsonnere over styrker og svagheder ved anvendelse af teorier og metode i konkrete forsknings- eller arbejdssammenhænge Kan planlægge og gennemføre systematiske og velfunderede analyser af problemstillinger inden for det politologiske og X X X X X X X X X X X X X X X X X X 23

24 generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Formidling Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Handlingsrummet Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller samfundsvidenskabelige område og i denne forbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige teorier og metoder Kan omsætte teoretisk, metodisk og empirisk viden til praksis i empiriske analyser inden for uddannelsens beskæftigelsesfelt Kan udarbejde analysemodeller i en videnskabelig eller praktisk kontekst og træffe kvalificerede og velbegrundede beslutninger om løsningsmodeller samt perspektivere brugen af disse Kan argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau i dialog om faglige problemstillinger inden for eget fagområde og i forhold til andre fagområder. Kan formidle resultatet af egne og andres analyser i et videnskabeligt og klart sprog, mundtligt såvel som skriftligt, til forskellige grupper (fagspecialister, andre specialister såvel som ikkespecialister) metode Kan indgå i et fagligt samarbejde med forskellige faggrupper, særligt de samfundsvidenskabelige, om praktiske problemstillinger samt anvende og formidle sin specifikke og generelle viden i X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 24

25 Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Samarbejde og ansvar Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Læring Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering den forbindelse Kan arbejde struktureret, selvstændigt, systematisk og med overblik under hensynstagen til givne tidsrammer og akademiske kvalitetskrav Kan lede, planlægge og gennemføre projekter og udviklingsarbejde Kan bestride akademiske jobfunktioner inden for den offentlige og private sektor i ind- og udland Kan forudse og agere i forhold til etiske spørgsmål inden for forskningsverdenen og i konkrete arbejdssammenhænge Kan videreuddanne sig inden for de centrale politologiske fagområder, f.eks. ved opnåelse af ansættelse som ph.d. studerende Kan varetage sin faglige videreudvikling og specialisering i et livslangt læringsperspektiv X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 25

26 Bilag 1.2 (fortsat) Kvalifikations-ramme Kompetenceprofil De konstituerede studieaktiviteternes målbeskrivelser Specialisering i International politisk Specialisering i EU Specialisering i International Relations, Specialisering i politisk adfærd & videregående Specialisering politisk teori Specialisering i organisation & Ledelse Viden og forståelse Viden Skal inden for et eller flere fagområder have viden, som på udvalgte områder er baseret på højeste internationale forskning inden for et fagområde Kan reflektere over politologiens teorier og metoder på et højt videnskabeligt niveau og baseret på en videregående og velfunderet viden om fagets emneområder (forvaltning, international politik, statskundskab) X X X X X X Forståelse Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over fagområdets/ernes viden samt kunne identificere videnskabelige problemstillinger Færdigheder Kan identificere og forholde sig kritisk til sammenhænge mellem politologiens kerneområder og relevant viden og indsigter inden for den øvrige samfundsvidenskab, som for eksempel økonomi, jura og sociologi Kan anvende sin faglige viden fleksibelt og alsidigt til at ræsonnere over styrker og svagheder ved anvendelse af teorier og metode i konkrete forsknings- eller arbejdssammenhænge X X X X X X X X X X X X 26

27 Typen af færdigheder Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne Vurdering og beslutning Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Skal kunne vurdere og vælge blandt fagområdet/ernes videnskabelige teorier, metoder, redskaber og generelle færdigheder samt på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Formidling Skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister Kompetencer Handlingsrummet Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og Kan planlægge og gennemføre systematiske og velfunderede analyser af problemstillinger inden for det politologiske og samfundsvidenskabelige område og i denne forbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige teorier og metoder Kan omsætte teoretisk, metodisk og empirisk viden til praksis i empiriske analyser inden for uddannelsens beskæftigelsesfelt Kan udarbejde analysemodeller i en videnskabelig eller praktisk kontekst og træffe kvalificerede og vel-begrundede beslutninger om løsningsmodeller samt perspektivere brugen af disse Kan argumentere selvstændigt, analytisk, kritisk og systematisk på et højt akademisk niveau i dialog om faglige problemstillinger inden for eget fagområde og i forhold til andre fagområder. Kan formidle resultatet af egne og andres analyser i et videnskabeligt og klart sprog, mundtligt såvel som skriftligt, til forskellige grupper (fagspecialister, andre specialister såvel som ikkespecialister) metode Kan indgå i et fagligt samarbejde med forskellige faggrupper, særligt de samfundsvidenskabelige, om X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X 27

28 forudsætter nye løsningsmodeller praktiske problemstillinger samt anvende og formidle sin specifikke og generelle viden i den forbindelse Skal kunne styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller Samarbejde og ansvar Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Skal selvstændigt kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar Læring Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Skal selvstændigt kunne tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering Kan arbejde struktureret, selvstændigt, systematisk og med overblik under hensynstagen til givne tidsrammer og akademiske kvalitetskrav Kan lede, planlægge og gennemføre projekter og udviklingsarbejde Kan bestride akademiske jobfunktioner inden for den offentlige og private sektor i indog udland Kan forudse og agere i forhold til etiske spørgsmål inden for forskningsverdenen og i konkrete arbejdssammenhænge Kan videreuddanne sig inden for de centrale politologiske fagområder, f.eks. ved opnåelse af ansættelse som ph.d. studerende Kan varetage sin faglige videreudvikling og specialisering i et livslangt læringsperspektiv X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X I første kolonne indsættes Kvalifikationsrammen relevante typebeskrivelse (fx for bacheloruddannelsen), jf. Akkrediteringsbekendtgørelsen. I anden kolonne indsættes uddannelsen kompetenceprofil. I tredje kolonne indsættes i anden række titlen på de konstituerede studieaktiviteter. I rækkerne nedenfor markeres det (sæt x), hvis studieaktivitetens målbeskrivelse bidrager til opfyldelse af kompetenceprofilens pinde. Alle pinde i kompetenceprofilen skal dækket af mindst en studieaktivitets målbeskrivelse. 28

29 Bilag 2.1 Forskningsmatrix for bacheloruddannelsen i Statskundskab Udfyldes af instituttet forud for evalueringspanelbesøget. Uddannelsens konstituerende studieaktiviteter Videnskabsteori og metodologi ViP er (kursusansvarlige og centrale undervisere) på de konstituerende studieaktiviteter I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator Professor Peter Nedergaard. Øvrige undervisere: DVIP: Jens Lund Andersen, Jeppe Bronée Bakmand, Casper Hunnerup Dahl, Jens Christian Hermansen, Christina Henriette la Cour, Anton Sylvest Lilleør, Malthe Mikkel Munkøe, Lærke Søs Nielsen ViP ernes tilknytning til forskningsmiljø Forskningsområder: komparativ politik, europæisk integration, international politisk økonomi, rational choice, socialkonstruktivisme, handelsteori samt økonomisk og politisk integrationsteori. Forskningscentre: Center for Europæisk politik Forskningsgrupper: Dansk og komparativ politik Politologisk grundkursus Politisk teori og idéhistorie I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator lektor Karina Kosiara- Pedersen Øvrige undervisere: VIP: Mats Joe Bordacconi, adjunkt Caroline Louise Howard Grøn, professor Christian F. Rostbøll, professor Kasper Møller Hansen, postdoc Rasmus Tue Pedersen, lektor Gunnar Gjelstrup, professor Malene Wind, Professor Ian Manners, institutleder/professor Lars Bo Kaspersen, seniorforsker Kristian Søby Kristensen DVIP: Andreas Dinesen Hansen, Jesper Mejer Helwig Hansen, Paw Havgaard Hansen, Marie Schelde Holde, Morten Holm-Hemmingsen, Anne Kring, Simon Humberto Krog, Jens Bang Schellerup Larsen, Gustav Petersen Nedergaard, Jørgen Stenbæk, Emil Suenson, Svend Elberg Thomsen, Mathilde Albertsen Winsløw I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator lektor Lars Tønder, der forestår samtlige forelæsninger. DVIP: Ask Bendixen Bennetzen, Mads Agerbo Ejsing, Jonathan Klit Harmat, Kanar Salam Patruss, Emil Sølver Rehling, Troels Nørgaard Skadhauge, Malte Marno Sørensen, Forskningsområder: politiske partier, partisystemer, politisk kommunikation, politisk deltagelse, politiske kampagner, valg og vælgere, valgsystemer, ny informations- og kommunikationsteknologi, dansk politik, Folketinget, politiske organisationer og bevægelser, politiske systemer, offentlig styring og ledelse, organisationsteori mv. Forskningsgrupper: Dansk og komparativ politik, Offentlig administration og policy Forskningsområder: Politisk teori og idehistorie, politisk tænkning og demokratiteori, kritisk teori, multikulturalisme, pluralisme Forskningsgrupper: politisk teori 29

30 Kasper Hedegaard Vincents Almen Statskundskab I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator professor Peter Nedergaard Øvrige undervisere: VIP: Peter Kurrild-Klitgaard, ph.d. stipendiat Tobias Liebetrau, ph.d. stipendiat Morten Jarlbæk Pedersen, Martin Vinæs Larsen, ph.d. stipendiat, lektor Karina Kosiara-Pedersen, Frederik Hjort DVIP: Sanne Brasch Kristensen, Morten Ougaard Forskningsområder: Forskningsområder: komparativ politik, europæisk integration, international politisk økonomi, rational choice, socialkonstruktivisme, handelsteori samt økonomisk og politisk integrationsteori, Positiv politisk teori, Komparativ politik, Politisk filosofi, Konstitutionel politisk økonomi, Public choice, Social choice, Dansk politik, Amerikansk politik, Forfatninger, Valg, Valgteori, Valgsystemer, Statsbygning, Parlamenter, Folketingsvalg, Autokratier, Terrorisme, Økonomisk vækst, Konstitutionalisme, USA, Politiske konjunkturcykler, Britisk politik, Britisk historie, Storbritannien, Amerikansk historie Forskningsgrupper: Dansk og komparativ politik Sociologi I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator lektor Lars Tønder Øvrige undervisere: DVIP: Morten Dalager Ditlevsen, Ulla Holm, Stine Britt Laursen, Tine Studstrup Forskningsområder: Politisk teori og idehistorie, politisk tænkning og demokratiteori, kritisk teori, multikulturalisme, pluralisme Forskningsgrupper: politisk teori Mikroøkonomi Makroøkonomi National forvaltning I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator lektor Niels-Henrik Topp Øvrige undervisere: DVIP: Per Henrik Dalkær Hansen, Michael Hedegaard, Sten Errebo Jørgensen, Jens Lehrmann Rasmussen, Poul Schou, Benn Gandløse Vestergaard I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator lektor Niels-Henrik Topp Øvrige undervisere: DVIP: Per Henrik Dalkær Hansen, Michael Hedegaard, Sten Errebo Jørgensen, Jens Lehrmann Rasmussen, Poul Schou, Benn Gandløse Vestergaard I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator adjunkt Asmus Leth Forskningsområder: Økonomisk historie, økonomiske teoriers historie, makroøkonomisk politik, dansk økonomi, økonomisk politik velfærdspolitik, bankhistorie og erhvervshistorie Forskningsgrupper: Offentlig administration og policy Økonomisk historie, økonomiske teoriers historie, makroøkonomisk politik, dansk økonomi, økonomisk politik velfærdspolitik, bankhistorie og erhvervshistorie. Forskningsgrupper: Offentlig administration og policy Forskningsområder: performance information, resultatmålinger, offentlige sektor, kausalitet i 30

31 International forvaltning Metode 1 Metode 2 Sammensammenlignende Statskundskab Olsen Øvrige undervisere: VIP: studieleder/lektor Anders Berg- Sørensen, professor Peter Dahler- Larsen, lektor Gunnar Gjelstrup, adjunkt Caroline Louise Howard Grøn, Hanne Foss Hansen, Mads Bøge Kristiansen, Anne Mette Møller, Niels Borch Rasmussen, Eva Moll Sørensen DVIP: Cecilie Bach Kynemund, Tyge Arnold Larsen, Iben Krog Rasmussen, Laura Kristina Schou, Sara Eichel- Illum I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator professor Ian Manners Øvrige undervisere: VIP lektor Rebecca Adler-Nissen, postdoc. Caroline Louise Howard Grøn, ph.d. stipendiat Wiebke Marie Junk, Professor Martin Marcussen, Professor Dorte Sindbjerg Martinsen, lektor Jens Ladefoged Mortensen, ph.d. stipendiat Jessica Maria Sampson Thierry, DVIP: Sanne Brasch Kristensen I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator lektor Jacob Gerner Hariri Øvrige undervisere: VIP: Professor Peter Dahler-Larsen, ph.d. stipendiat Benjamin Carl Krag Egerod, Anders Woller Nielsen, ph.d. stipendiat Kitt Plinia Nielsen, DVIP: Thomas Fischer Biede, Mads Veis Jensen, Stine Krause Olsen, Marie Heldgaard Seestedt, Anne Shirin Ørberg, I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator lektor Jacob Gerner Hariri Øvrige undervisere: VIP: ph.d. stipendiat Benjamin Carl Krag Egerod, DVIP: Tune Bergholt Hammer, Lars Engelbrecht Jensen, Florian Langbehn, Peter Thorgård I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator professor Peter Kurrild-Klitgaard studiet af politik og administration, offentlig politik, kommuner, lokalt demokrati, politisk metodologi, performance management, eksperimentel politologi Forskningscentre: Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering (CREME), Forskningsgrupper: Offentlig administration og policy; Dansk og komparativ politik Forskningsområder: European Union, European Integration, symbols and myths, normative power, global politics, Global Governance Forskningscentre: Center for Europæisk politik Forskningsgrupper: International politik Forskningsområder: State formation, Regime formation, Democracy, Political institutions, Economic development, Political behavior, Political history, International Politik, Sikkerhedspolitik, Risikosamfund, Politisk risiko, Risikoanalyse, Risikohåndtering, Multinationale virksomheder, International forvaltning Centre: Center for Valg og Partier State formation, Regime formation, Democracy, Political institutions, Economic development, Political behavior, Political history Centre: Center for Valg og Partier Forskningsområder: Statskundskab, Politisk økonomi, Positiv politisk teori, Komparativ politik, Politisk filosofi, Konstitutionel politisk 31

32 International Politik Ba-Projekt Øvrige undervisere: VIP: lektor Jacob Gerner Hariri, ph.d. stipendiat Lasse Aaskoven, Rasmus Fonnesbæk Andersen DVIP: Casper Hunnerup Dahl, Sanne Brasch Kristensen, Stine Britt Laursen I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator Jens Ladefoged Mortensen Øvrige undervisere: VIP lektor Rebecca Adler-Nissen, lektor Olaf Corry, postdoc Peter Marcus Kristensen, postdoc Lise Philipsen, professor Anders Wivel DVIP: August Bundegaard Aggebo, Lise Wiederholt Christensen, Morten Nygaard Christensen, Anders Bencke Nielsen, Simon Leicht Nielsen, Berfin Gurini I øjeblikket ledes undervisningen af fagkoordinator lektor Hanne Nexø Jensen Øvrige Undervisere: VIP: lektor Jacob Gerner Hariri, lektor Anders Esmark, lektor Jens Villiam Hoff, ph.d. stipendiat Irina Papazu, professor Anne Rasmussen, adjunkt Camilla T. N. Sørensen, lektor Lars Tønder DVIP: Rasmus Leander Nielsen, Maja Møller Sousa, økonomi, Public choice, Rational choice, Social choice, Dansk politik, Amerikansk politik, Forfatninger, Valg, Valgteori, Valgsystemer, Demokrati, Statsbygning, Parlamenter, Folketingsvalg, Autokratier, Terrorisme, Økonomisk vækst, Konstitutionalisme, USA, Politiske konjunkturcykler, Britisk politik, Britisk historie, Storbritannien, Amerikansk historie Centre: Center for Valg og Partier Forskningsområder: Introduction to International Relations (IP), Political Science, University of Copenhagen: Neoliberalism, Institutionalism, International Political Economy, Development theories Forskningscentre: Center for Europæisk politik, Centre for Advanced Security Theory (CAST) Forskningsgrupper: International politik Forskningsområder: State formation, Regime formation, Democracy, Political institutions, Economic development, Political behavior, Political history Forskningscentre: Center for Valg og Partier Forskningsgrupper: Offentlig administration og policy, politisk teori, Dansk og komparativ politik I første kolonne indsættes uddannelsens konstituerede studieaktiviteter (dvs. obligatoriske studieaktiviteter, herunder bachelorprojekt, masterprojekt, kandidatspeciale eller lignende). I anden kolonne indsættes navne på de ViP er, der er kursusansvarlige og centrale undervisere på de konstituerede studieaktiviteter nævnt i første kolonne. I tredje kolonne angives det, hvilket forskningsmiljø ViP erne nævnt i anden kolonne er tilknyttet. 32

33 Bilag 2.2 Forskningsmatrix for kandidatuddannelsen i Statskundskab Udfyldes af instituttet forud for evalueringspanelbesøget. Uddannelsens konstituerende studieaktiviteter Statskundskab Forvaltning ViP er (kursusansvarlige og centrale undervisere) på de konstituerende studieaktiviteter Professor & forskningskoordinator Christian Rostbøll, Professor & forskningskoordinator Peter Nedergaard, lektor og forskningskoordinator Karina Kosiara Pedersen Professor Jens Hoff, Professor Henrik Jensen, Professor Anne Rasmussen, lektor Noel Parker, institutleder/professor Lars Bo Kaspersen, Professor Kasper Møller Hansen, lektor/studieleder Anders Berg-Sørensen, lektor Henrik Bang, lektor Lars Tønder lektor Jacob Gerner Hariri, lektor Uffe Jacobsen, lektor Peter Thisted Dinesen, adjunkt Asmus Leth Olsen, postdoc André Sonnichsen, postdoc Conor Edward Little, postdoc Chenchen Zhang, postdoc Henrik Hermansson, postdoc Theresa Scavenius, postdoc Julie Hassing Nielsen, postdoc Rasmus Tue Pedersen, postdoc Christiane Mossin, postdoc Chenchen Zhang, postdoc Hans B. Dabelstein ph.d. stip.: Ditte Marie Brasso Sørensen, Rasmus Fonnesbæk, Holly Snaith, Lasse Aaskoven, Jonas Hedegaard Hansen, Martin Vinæs Larsen, Jens Olav Dahlgaard, Benjamin Ask Popp- Madsen, Esben Høgh Professor & forskningskoordinator Peter ViP ernes tilknytning til forskningsmiljø Forskningscentre: Center for europæisk politik, Centre for Advanced Security Theory Center for valg og partier Forskningsgrupper: Politisk teori Dansk og komparativ politik, International politik Forskningscentre: Center for 33

34 International Politik Dahler-Larsen, Professor og forskningskoordinator Ian Manners Professor Hanne Foss Hansen, Professor Karsten Vrangbæk, Professor Ian Manners, Professor Martin Marcussen, Professor Dorte Martinsen, lektor Niels Henrik Topp, lektor/studieleder Anders Berg-Sørensen, lektor Merete Watt Boolsen, lektor Anders Esmark, lektor, Hanne Nexø Jensen, lektor Gunnar Gjelstrup, lektor Jacob Alsted, lektor Karsten Ronit, adjunkt Caroline Grøn, postdoc Mads Kristiansen, adjunkt Asmus Leth Olsen, postdoc Eva Moll Sørensen, seniorforsker Britta Hørdam ph.d. stip.: Irina Papazu Professor & forskningskoordinator Ole Wæver, lektor & Forskningskoordinator Rebecca Adler-Nissen, lektor & forskningskoordinator Poul Poder, seniorforsker og forskningskoordinator Henrik Ø. Breitenbauch, seniorforsker og centerdirektør Geir Helgesen, lektor og forskningskoordinator Karen Lund Petersen Professor Henrik Larsen, professor Lene Hansen, professor Ben Rosamond, professor Anders Wivel, professor Marlene Wind, professor Henrik Larsen, professor Anne Rasmussen, professor Martin Marcussen, professor Mikkel Vedby Rasmussen, professor Ian Manners, institutleder/professor Lars Bo Kaspersen, lektor Karsten Ronit, lektor Olaf Corry, lektor Ulrik Pram Gad, lektor Jens Resultater, Effekter, Måling og Evaluering Center for europæisk politik, Forskningsgrupper: Public Administration and Policy Forskningscentre: Nordisk Institut for Asienstudier Center for militære studier Centre for Advanced Security Theory Centre for Resolution of International Conflicts Center for europæisk politik, Forskningsgrupper: International politik 34

35 Samfundsfag (Sociologi, økonomi og Metode) Ladefoged-Mortensen, lektor Noel Parker, lektor Birthe Hansen, seniorforsker Kristian Søby Kristensen, seniorforsker Gary Schaub, seniorforsker Cecilia Milwertz, forsker Kristian Knus Larsen, forsker Aki Tonami, adjunkt Lars Kai Mäder adjunkt, adjunkt Joelle Dumouchel, adjunkt Camilla T. N. Sørensen, adjunkt Nikolas George Emmanuel, adjunkt Holly Snaith, postdoc André, Sonnichsen, postdoc Somdeep Sen, postdoc Trine Villumsen Berling, postdoc Kira Vrist Rønn, postdoc Peter Marcus Kristensen, postdoc Lise Philipsen, postdoc Bertel Teilfelt Hansen Ph.d. stip.: Isabel Bramsen,, Christine Søby, Rolf T. Jørgensen, Kai He Professor Kasper Møller Hansen, lektor Peter Thisted Dinesen, lektor Merete Watt Boolsen, adjunkt Asmus Leth Olsen, postdoc Rasmus Tue Pedersen, postdoc Bertel Teilfeldt Hansen, lektor Niels Henrik Topp Ph.d. stip.: Martin Vinæs Larsen, Jens Olav Dahlgaard Forskningscentre Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering Forskningsgrupper: Public Administration and Policy Specialisering i organisation & Ledelse Adjunkt Caroline Grøn, postdoc Mads Kristiansen Forskningscentre Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering Specialisering politisk teori Professor Christian Rostbøll, lektor/studieleder Anders Berg- Sørensen, lektor Henrik Bang, lektor Lars Tønder, lektor Uffe Forskningscentre Center for europæisk politik, 35

36 Specialisering i politisk adfærd & videregående kvantitativ teori Specialisering i International Relations, Diplomacy and Conflict Studies Specialisering i EU Jacobsen, lektor Noel Parker, Postdoc Hans B. Dabelstein, Postdoc Christiane Mossin, Postdoc Theresa Scavenius, Postdoc Chenchen Zhang Professor Kasper Møller Hansen, lektor Peter Thisted Dinesen, Professor Peter Kurrild-Klitgaard, Professor Henrik Jensen, forskningskoordinator & lektor Karina Kosiara-Pedersen, postdoc Rasmus Tue Pedersen, adjunkt Asmus Leth Olsen, lektor Jacob Gerner Hariri, adjunkt Julie Hassing Nielsen, postdoc Bertel Teilfeldt Hansen, videnskabelig assistent Frederik Georg Hjorth Ph.d. stip.: Bolette Danckert, Rasmus Fonnesbæk Andersen, Jens Olav Dahlgaard, Jonas Hedegaard Hansen, Martin Vinæs Larsen Lektor og forskningskoordinator Rebecca Adler-Nissen, Professor Anders Wivel, Professor Martin Marcussen, Professor Lene Hansen, Professor Mikkel Vedby Rasmussen, Professor Henrik Larsen, Professor Ian Manners, Professor Ben Rosamond, Professor Ole Wæver, Seniorforsker Henrik Breitenbauch, lektor Jens Ladefoged Mortensen, lektor Karsten Ronit, lektor Ulrik Pram Gad, lektor og forskningskoordinator Karen Lund Petersen, lektor Camilla Sørensen, postdoc Somdeep Sen, postdoc Bertel Teilfeldt Hansen, postdoc Trine Villumsen Berling, postdoc Lise Philipsen, postdoc Lise Philipsen Forskningskoordinator og professor Ian Manners, Professor Centre for Advanced Security Theory Forskningsgrupper: Politisk teori Forskningscentre Center for Resultater, Effekter, Måling og Evaluering Center for valg og partier Forskningsgrupper: Dansk og komparativ politik Forskningscentre: Nordisk Institut for Asienstudier Center for militære studier Centre for Advanced Security Theory Centre for Resolution of International Conflicts Center for europæisk politik, Forskningsgrupper: International politik Forskningscentre: Center for 36

37 Specialisering i International politisk Økonomi Anne Rasmussen, Professor Ben Rosamond, Professor Dorte Sindbjerg Martinsen, Professor Marlene Wind, Professor Henrik Larsen, Professor Peter, Nedergaard, Professor Martin Marcussen, Professor Anders Wivel, lektor Rebecca Adler- Nissen, lektor Jens Ladefoged Mortensen, lektor Noel Parker, lektor Ulrik Pram Gad, adjunkt Lars Kai Mäder, adjunct Holly Snaith, adjunkt Joelle Dumouchel, adjunkt Caroline Grøn, postdoc Theresa Scavenius, postdoc Conor Little, postdoc Julie Hassing Nielsen, postdoc Henrik Hermansson, postdoc Chenchen Zhang Professor Ben Rosamond, Professor Ian Manners, Lektor Jens Ladefoged Mortensen, Rolf Thuneberg Jørgensen, adjunkt Holly Snaith, ph.d. Rune Møller Stahl, forsker Aki Tonami europæisk politik, Centre for Advanced Security Theory Center for valg og partier Forskningsgrupper: Politisk teori Public Administration and Policy International politik Dansk og komparativ politik, Forskningscentre: Center for europæisk politik Nordisk Institut for Asienstudier Centre for Advanced Security Theory Forskningsgrupper: International politik Speciale/Specialeseminar Alle instituttets VIP-medarbejdere Alle forskningscentre og forskningsgrupper I første kolonne indsættes uddannelsens konstituerede studieaktiviteter (dvs. obligatoriske studieaktiviteter, herunder bachelorprojekt, masterprojekt, kandidatspeciale eller lignende). I anden kolonne indsættes navne på de ViP er, der er kursusansvarlige og centrale undervisere på de konstituerede studieaktiviteter nævnt i første kolonne. I tredje kolonne angives det, hvilket forskningsmiljø ViP erne nævnt i anden kolonne er tilknyttet. 37

38 Beståelsesprocenter Figur 3.1 Beståelsesprocenter for BA-fag på Statskundskab og Samfundsfag Bilag 3 100,00% 90,00% 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% Tabel 3.1 Beståelsesprocenter for BA-fag på Statskundskab og Samfundsfag Bachelorprojekt 91,35% International politik - SAMF 94,44% International politik - SK 97,42% Videnskabsteori og metodologi 91,91% Makroøkonomi 80,28% Metode 1 84,64% National forvaltning 95,69% Politisk teori og idéhistorie 92,08% Politologisk grundkursus 92,65% Sammenlignende statskundskab 86,30% Almen statskundskab 98,50% International forvaltning 95,79% Metode 2 95,08% Mikroøkonomi 94,89% Sociologi 89,80% 38

39 Bidrag til evaluering af Statskundskabs- og Samfundsfagsuddannelserne ved Københavns Universitet ved den interne uddannelsesevaluering, april Bidraget er udarbejdet af det eksterne panel: Bilag 4 Gitte Sommer Harrits, lektor og tidligere Studieleder, Statskundskab ved Aarhus Universitet (formand for panelet) Kristian Jacobsen, Rektor ved Sorø Akademis Skole Anne-Mette Brandt, Dagtilbudschef, Frederiksberg Kommune Anders Buhl Hansen, kandidatstuderende, Statskundskab Syddansk Universitet 1. Det samlende indtryk og vurdering af uddannelsen Uddannelsernes opbygning og indhold Uddannelsernes opbygning og indhold underbygger uddannelsens samlede kompetence- og målbeskrivelser, og der er en god sammenhæng og progression mellem fagene på BAuddannelserne og mellem BA-uddannelserne og KA-uddannelserne. Uddannelserne har i de seneste år gennemført en del strukturelle ændringer i form af nye fag på BA-uddannelserne og specialiseringer på KA-uddannelsen i Statskundskab, ligesom det særskilte optag på BAuddannelsen i Samfundsfag også er forholdsvist nyt. Det er panelets indtryk, at de gennemførte ændringer er velovervejede og velegnede som løsninger på nogle af de af uddannelsen identificerede udfordringer. Samtidig er mange af tiltagene så nye, at det på nuværende tidspunkt er vanskeligt at vurdere ændringernes betydning og effekt. Det er således evalueringspanelets opfattelse, at det i de kommende år vil blive en central opgave for uddannelserne at fortsætte arbejdet med implementeringen af de mange ændringer. I forlængelse af dette er det værd at hæfte sig ved de få erfaringer med implementeringen af nye elementer, som fremgår af det fremsendte materiale, og som også var genstand for diskussion ved evalueringspanelets besøg. Især har evalueringspanelet hæftet sig ved vanskelighederne i det nye fag Sammenlignende Statskundskab, der blev udbudt første gang i efteråret Faget er blevet mødt med en del kritik blandt de studerende, ligesom der i 2014 var op mod 50% af de studerende, der frameldte sig eksamen. Tilsvarende fremgår det af materialet, at de studerende også har været kritiske over for revisioner af faget International Public Administration. På den ene side tyder disse vanskeligheder på, at uddannelserne kan have behov for at skærpe arbejdet med udviklingen og introduktionen af nye fag. På den anden side er det evalueringspanelets opfattelse, af uddannelsernes kvalitetssystem har vist sig effektivt i disse tilfælde, idet problemerne er blevet identificeret og taget alvorligt af såvel studienævn som undervisere, og idet nye tiltag allerede er iværksat for at imødegå de forskellige problemer. Behovet for fokus på implementering, opfølgning og videreudvikling gælder endvidere i særlig grad for BA-uddannelsen i Samfundsfag, hvor der bl.a. har været et stort frafald. Det fremgik på evalueringspanelets møde, at dette bl.a. kan skyldes strukturelle udfordringer i placeringen af undervisning på de studerendes sidefag, hvilket således bør ændres. Endvidere er det evalueringspanelets opfattelse, at uddannelsen indtil videre ikke har udnyttet de muligheder for at 39

40 tone undervisningen i retning af gymnasieskolen, som et særskilt optag på Samfundsfag og undervisning på det særskilte hold med samfundsfagsstuderende giver. Internationalisering I forlængelse af de strukturelle ændringer i uddannelserne fremgår det også af det fremsendte materiale, at Instituttet og især kandidatuddannelsen i Statskundskab har implementeret en markant strategi for internationalisering. For det første fastholdes og understøttes den ret store andel af studerende, der tager på udlandsophold eller praktikophold i udlandet. For det andet har uddannelsen øget optaget af studerende med international baggrund på kandidatuddannelsen i Statskundskab. Endelig har Instituttet en strategi for internationalisering af medarbejderstaben, og i forlængelse heraf undervises enkelte fag på BA-uddannelsen nu på engelsk. Målsætningen om internationalisering formuleres (i det fremsendte materiale og ved evalueringspanelets besøg) i forlængelse af uddannelses kompetenceprofil og et ønske om at sikre dimittenderne adgang til og fodfæste på et i stigende grad globaliseret arbejdsmarked, herunder fx at øge andelen af dimittender, der opnår ansættelse på det private arbejdsmarked og i internationale organisationer. Ved evalueringspanelets møde var det dog tydeligt, at denne strategiske forståelse af internationaliseringen af arbejdsmarkedet især er stærk i ledelsen og i mindre grad hos studienævn, herunder blandt de studerende. Det er evalueringspanelets opfattelse, at internationaliseringsstrategien er fornuftig og fornuftigt begrundet, men at uddannelsen med fordel kan styrke forståelsen herfor blandt studerende og medarbejdere. Det er endvidere evalueringspanelets opfattelse, at instituttet i arbejdet med implementeringen af internationaliseringsstrategien har gjort sig mange konstruktive overvejelser om de vanskeligheder, der kan opstå, herunder fx sproglige udfordringer, og hvordan man kan arbejde hermed, fx i form af understøttende sprogtiltag på BA-uddannelsen. Kompetencer og beskæftigelsesmuligheder Som nævnt er det evalueringspanelets opfattelse, at uddannelsernes indhold og opbygning som helhed understøtter kompetenceprofilen og den samlede målbeskrivelse. I forlængelse heraf er det også evalueringspanelets opfattelse, at denne kompetenceprofil er stærk og giver kandidaterne gode muligheder på både det danske og det internationale arbejdsmarked. Samtidig er evalueringspanelet positive over for de overvejelser om nye muligheder på det private og internationale arbejdsmarked, som uddannelserne har fremført. Det fremgår af det fremsendte materiale, at de studerende selv vurderer elementer uden for uddannelsernes primære indhold som afgørende for tilegnelsen af kompetencer og muligheder på arbejdsmarkedet. Dette gælder især studiejobs og praktik. Ved evalueringspanelets møde var det tydeligt, at uddannelsernes ledelse og studienævn er opmærksomme på de udfordringer dette afstedkommer. Bl.a. har dekanen ved det Samfundsvidenskabelige Fakultet henvendt sig til de statslige arbejdspladser, der ansætter mange studerende i studiejobs, og anbefalet en maksimal ugentligt arbejdstid på 15 timer om ugen. Endvidere har uddannelserne drøftet muligheden for at udvikle en ny (mundtlig) eksamensform for de studerendes praktikforløb. Eksamensformen er tænkt så den kommer til at ligge tættere på det konkrete arbejde, de studerende har udført, og således i højere grad kan evaluere de kompetencer, de studerende har tilegnet sig. Samtidig fremgik det dog 40

41 af mødet, at især opfattelsen af studiejob som afgørende for mulighederne på arbejdsmarkedet er del af en meget udbredt og stærk kultur blandt de studerende. Det er således evalueringspanelets opfattelse, at uddannelserne med fordel kan arbejde videre med disse udfordringer i de kommende år. I dette arbejde bør man bl.a. fokusere på at skærpe de studerendes forståelse af uddannelsernes kompetenceprofil ( Hvad kan en Statskundskaber ), såvel som forståelsen af de forskellige fags bidrag til opnåelsen af disse kompetencer sammenlignet med fx praktik og studiejob. Dette gælder for uddannelsen generelt og i særdeleshed for de nye specialiseringer, der alt andet lige udfordrer den generalist-profil, som indtil nu har været uddannelsens kendetegn. Arbejdet med dette bør involvere et tæt samarbejde med uddannelsernes aftagerpanel. Samtidig kan uddannelsen med fordel udvikle kvalitetsarbejdet i forbindelse med praktikophold, herunder fx styrke forståelsen på praktikstederne for praktikforløbet som del af et uddannelsesforløb og de forpligtelser for praktikstedet, som dette indebærer. Evalueringspanelet har endvidere bemærket, at der i den nuværende studieordning ikke er mulighed for praktik for studerende ved kandidatuddannelsen i samfundsfag. En sådan mulighed, hvad enten den kan indgå som en formel del af uddannelsen eller som frivillige aktiviteter, vil kunne styrke kandidatuddannelsen i samfundsfag væsentligt. Undervisningsformer, undervisningsomfang og kvalitet Af det fremsendte materiale fremgår det, at uddannelserne har fastsat og overholder minimumsgrænser for konfrontationstimer på BA-uddannelserne på 12 timer om ugen i 14 uger. For KA-uddannelserne er der ikke fastsat et minimumstimetal, men på semestre med fuld undervisningsdeltagelse (og ikke fx praktikophold), vil antallet af konfrontationstimer være 8 timer om ugen i 14 uger. Det er panelets vurdering, at dette svarer nogenlunde til undervisningsomfanget på tilsvarende uddannelser. Det fremgår endvidere, at den primære model for undervisning på BA-uddannelserne er en kombination af forelæsninger ved faste undervisere og undervisning på mindre øvelseshold ved eksterne lektorer eller studenterinstruktorer, mens der på KA-uddannelserne undervises på mindre hold ved især faste undervisere / forskere. Evalueringspanelet bemærker, at denne model er velovervejet og nyder opbakning i studienævnet og blandt de studerende. Samtidig bemærker evalueringspanelet også, at de valgte modeller indebærer et noget skævt ressourceforbrug, dvs. at der anvendes flere undervisningsressourcer på KA-uddannelserne sammenlignet med BAuddannelserne, og at en af konsekvenserne af dette er en forholdsvist begrænset kontakt mellem studerende og faste undervisere (og forskere) gennem næsten hele BA-uddannelsen. Uanset de studerendes tilfredshed med især studenterinstruktorer kan man også i studiemiljøundersøgelserne se, at fraværet af kontakt med underviserne og fx manglen på feedback kritiseres, og at de studerende i nogen grad giver udtryk for usikkerhed med hensyn til, hvad der forventes af dem fagligt. Uddannelserne har forsøgt at imødegå dette ved indførelse af skriveøvelser med feedback, men da disse skriveøvelser typisk rettes af holdunderviserne løses problemet med kontakt til faste undervisere / forskere ikke nødvendigvis fuldt ud. Det er derfor evalueringspanelets vurdering, at uddannelserne med fordel fortsat kan diskutere forskellige former for feedback, kontakt og tydeliggørelse af faglige forventninger. 41

42 Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, hvordan uddannelserne arbejder med pædagogisk opkvalificering af underviserne, men det blev forklaret på evalueringspanelets møde, at alle adjunkter skal gennemføre adjunktpædagogikum, ligesom Instituttet afholder en årlig pædagogisk dag. Ved mødet med studienævnet fremgik det bl.a., at især den systematiske opkvalificering af adjunkters pædagogiske kompetencer har haft en positiv betydning for både undervisningen og for den pædagogisk kvalificerede dialog om undervisning på Instituttet. Evalueringspanelet bemærker dog samtidig, at der især i dimittendundersøgelsen udtrykkes en del kritik af undervisernes pædagogiske kompetencer. Der kan derfor være grund til fortsat at arbejde systematisk med udviklingen af dette område på Instituttet. Som nævnt ovenfor er der i evalueringsrapporterne indikationer på, at uddannelsernes kvalitetssikringssystem (dvs. systematiske evalueringer og opfølgninger herpå) fungerer godt i de tilfælde, hvor der i evalueringerne udtrykkes alvorlig kritik. Samtidig bemærker evalueringspanelet, at der i en del af evalueringsmaterialet er tale om en endog meget lav svarprocent (især på KAuddannelserne). Endelig blev det ved evalueringspanelets møde med studienævnet tydeligt, at det man kan kalde de studerendes institutionelle tillid til kvalitetssikringen, dvs. tilliden til at evalueringerne tages alvorligt og følges op, faktisk er ret lav. Uanset at det af ledelsen og medarbejderne understreges, at der ofte følges op på evalueringerne, så er det tankevækkende, at dette ikke opfattes som særligt transparent eller tydeligt blandt de studerende. Det er derfor evalueringspanelets opfattelse, at man med fordel kan arbejde med at styrke transparensen og den institutionelle tillid til evalueringer og kvalitetssikringssystemet, hvilket godt kan gøres på en måde, der ikke går ud over den fortrolighed og beskyttelse af individuelle medarbejderne, der også må være tilstede. Studiemiljø og vejledning Den medsendte studiemiljøundersøgelse viser, at et stort flertal af de studerende ved Statskundskabs- og Samfundsfagsuddannelserne er godt tilfredse med studiemiljøet, og at især det faglige og sociale miljø blandt studerende vurderes meget positivt. Et godt studiemiljø, og især gode relationer mellem studerende, er positivt for de studerendes læring og således en styrke for uddannelserne. Samtidig viser studiemiljøundersøgelserne også, at de studerende er kritiske over for uddannelsernes kommunikation og for det æstetiske studiemiljø. og der kan være grund til fortsat at forsøge at styrke disse områder. Endelig viser studiemiljøundersøgelsen også et højt stressniveau blandt de studerende, hvilket især er udbredt blandt ældre studerende. Set i lyset af den ovenfor diskuterede studiekultur med stort fokus på studiejobs og frivillige aktiviteter, og set i lyset af de ændrede vilkår, som fremdriftsreformen har og vil medføre, må stressniveauet opfattes som bekymrende. Ved evalueringspanelets møde blev det tydeligt, at både ledelse og studienævn er opmærksomme på denne udfordring, men at udfordringen primært opfattes som skabt af udefrakommende forhold, herunder fx en ændret ungdoms- og studiekultur, der kan være vanskelig at ændre. Evalueringspanelet er enig i betydningen af de udefrakommende forhold, men vil opfordre til at man på uddannelserne fortsat diskuterer mulige løsninger, herunder fx understøttende aktiviteter som studieteknik mv. og studievejledning, uden at dette dog understøtter en øget elevgørelse og nursing af de studerende. Diskussionen kan med fordel ske i forlængelse af det ovenfor nævnte behov for skærpet kommunikation vedrørende kompetencer og faglige forventninger. 42

43 2. Kommentarer til uddannelsens egen analyse og vurdering af det kvantitative og kvalitative materiale og til evalueringsmødet Evalueringspanelet har forud for sit møde modtaget to selvevalueringsrapporter samt en del supplerende materiale, herunder fx evalueringsrapporter, studiemiljøundersøgelse og dimittendundersøgelse. Materialet har været velegnet til at give et indblik i uddannelsernes kvalitet, og det er evalueringspanelets opfattelse af uddannelsernes egen fremstilling og analyse af det kvalitative og kvantitative materiale og udpegning af styrker og svagheder har været ganske vellykket. Endvidere oplevede panelet evalueringsmødet som afholdt i en meget åben og positiv ånd, hvor undersøgende og kritiske spørgsmål blev godt modtaget og besvaret, og hvor der således kunne udvikles en god og konstruktiv samtale om uddannelsernes styrker og udfordringer. Såvel mødet med ledelsen som mødet med studienævnet blev afholdt uden nærmere dagsorden eller strukturering efter centrale temaer, hvilket på den ene side resulterede i god mulighed for evalueringspanelet til at stille spørgsmål, men på den anden side også til tider gjorde sammenhængen i diskussionen lidt varierende. Man kan således med fordel overveje, om studielederen i samarbejde med formanden for evalueringspanelet skal udarbejde forslag til centrale temaer, som skal drøftes på møderne. 3. Uddannelsens særlige styrker, svagheder, udfordringer og muligheder samt forslag til udvikling og særlige indsatser Det er det eksterne evalueringspanels samlede opfattelse, at bachelor- og kandidatuddannelserne i både Statskundskab og Samfundsfag generelt er af høj kvalitet, og at uddannelsernes kandidater har et tilfredsstillende sæt af kompetencer og gode muligheder på arbejdsmarkedet. Uddannelsernes særlige styrke er således dels et solidt forskningsmiljø og undervisning af god kvalitet, og dels en stærk ledelse, der arbejder strategisk med fortsat udvikling af uddannelserne i lyset af bl.a. eksterne forandringer og vilkår. Samtidig har evalueringspanelet peget på en række udfordringer, som uddannelserne med fordel kan gøre til genstand for systematiske diskussioner og udvikling i de kommende år. Det gælder især en styrkelse af dialogen mellem ledelse og medarbejdere og studerende og udbredelse af forståelsen for de strategier og valg, der sættes i værk. I forlængelse heraf er det panelets opfattelse, at uddannelserne bør arbejde på en langt bedre og systematisk forventningsafstemning med de studerende, både hvad angår uddannelsernes samlede kompetenceprofil, de faglige forventninger og forventninger til studieliv, omfanget af studiejobs, studieindsats og arbejdsformer på universitetet. Dette er især vigtigt i lyset af de udfordringer, man må imødese som følge af ændrede vilkår (herunder fremdriftsreformen), og det er panelets anbefaling at man med fordel kan formulere en mere tydelig strategi for, hvordan netop fremdriftsreformens udfordringer med fx nedsættelse af de studerende gennemførelsestid og øget studieintensitet kan håndteres, ikke bare individuelt af de studerende, men også institutionelt af uddannelserne. 43

44 Endelig kan man med fordel arbejde på at styrke kvalitetssikringssystemet, dets transparens og især de studerendes institutionelle tillid til dette system. Hvad angår uddannelserne i samfundsfag vil udvalget specifikt anbefale, at der arbejdes videre på at udnytte de muligheder for profilering og toning af uddannelserne målrettet gymnasieskolen, som et særskilt optag i samfundsfag muliggør. Dette indebærer endvidere arbejdet med at etablere en mulighed for (evt. frivilligt) gymnasiepraktik. 44