Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor

Transkript

1 Professionshøjskolen VIA University College Att: Martin Sørland Klausen Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. februar 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsesministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 23. februar 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon Telefax E-post jsch@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College i Århus 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Aarhus. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

7 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener, har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Charlotte Svendstrup Paaskesen, cand.phil. i nordisk sprog og litteratur, administrerende direktør i Dansklærerforeningens Hus A/S. Tidligere lektor i dansk ved Ludwig-Maximilians- Universität München, Haderslev Statsseminarium og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Tidligere censor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og på læreruddannelsen i fagene læsning, dansk og dansk som andetsprog. Har arbejdet som redaktør og forlagsleder på Dansklærerforeningens forlag og udviklet undervisningsmaterialet Danskfidusen til danskundervisningen i indskolingen og flere andre læremidler primært til grundskolen og læreruddannelsen. Jens Pietras, cand.phil. i historie, forlagsdirektør på Clio Online. Tidligere lektor i historie og samfundsfag og koordinator for læreruddannelsens bacheloropgave på Professionshøjskolen University College Sjælland. Har stor erfaring som censor i de samfundsvidenskabelige fag på læreruddannelsen og som lektorbedømmer i linjefaget historie. Har under Undervisningsministeriet bl.a. deltaget i udarbejdelsen af Fælles Mål for historie og bekendtgørelsesteksten til linjefaget historie. Forfatter til flere publikationer inden for de samfundsvidenskabelige fag. Tidligere formand for Historielærerforeningen i en årrække. Kathrine Sofie Kranker, lærerstuderende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland, læreruddannelsen i Aalborg. Studenterrepræsentant i Professionshøjskolen University College Nordjyllands bestyrelse og studenterrepræsentant i Uddannelsesrådet i Aalborg Kommune. Tidligere repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds på Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg og tidligere forretningsudvalgsmedlem i Lærerstuderendes Landskreds nationalt. Deltager som repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds i det tværgående AGNÆS-samarbejde mellem forvaltning og skoleledere i Aalborg Kommune, undervisere og studerende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland og Aalborg Lærerforening. Finn Munksnæs Øland, læreruddannet, skoleinspektør for Nivå Skole og sideløbende i gang med en masteruddannelse i coaching. 19 års erfaring som skoleinspektør på flere skoler i Helsingør, Helsinge og Fredensborg Kommuner. Tidligere skolechef og konstitueret børne- og ungdomsdirektør i Helsingør Kommune. Pædagogisk-administrativ konsulent i den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune hvor han bl.a. stod for design af en ny efteruddannelse til skolelederne. Tidligere formand og nu næstformand i Skolelederforeningens bestyrelse. 6

8 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Ellen Silleborg fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. 7

9 EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen Trøjborgvej Århus N Studiets struktur Læreruddannelsen er rammesat af uddannelsesbekendtgørelsen jf. bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen nr. 408 af (BEK nr. 408 af ). Det enkelte udbudssted har i et vist omfang mulighed for at tilrettelægge den tidsmæssige udstrækning og rækkefølge af uddannelsens fag, samt at udbyde hele eller dele af de valgfrie linjefag. Det enkelte udbudssted har tillige mulighed for at udbyde fag efter forsøgsordninger. Læreruddannelsen udbyder samtlige linjefag til alle studerende. Der er forsøgsordninger med omfang og placering af linjefagene engelsk, idræt og historie. Uddannelsens struktur og opbygning er således en kombination af centralt og decentralt fastsatte rammer, forsøgsordninger og afhængig af de studerendes valg af linjefag. 9

11 Oversigtsskema over Læreruddannelsen 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Fællesfag Praktik Praktik Praktik Praktik Pædagogik og psykologi Pædagogik og psykologi Almen didaktik Kristendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab Dansk fællesforløb eller Dansk aldersspecialisering Matematik fællesforløb Matematik aldersspecialisering eller Natur/teknik eller Engelsk 1. del Specialisering: Fysik/kemi, Geografi eller Biologi Engelsk 2. del Valgfag 1. linjefag Evt. Dansk, matematik, Engelsk 1. del eller Natur/teknik Specialiseringsforløb eller Engelsk 2. del 2. linjefag Øvrige linjefag*) Øvrige linjefag*) Evt. 3. linjefag Individuelt Bacheloropgave *) Øvrige linjefag: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab, idræt, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, natur/teknik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. Uddannelsen er ifølge bekendtgørelsen rammesat ved en defineret progression forankret i faget praktik, et nært samspil mellem uddannelsens fag samt et professionsbachelorprojekt. På Læreruddannelsen er progressionen berammet af nedenstående uddannelsesmodel. Af modellen fremgår det at den uddannelsesmæssige progression forløber over fire trin rammesat ved et basisår med fællesfag og obligatoriske linjefag, et toårigt forløb med fællesfag og aldersspecialiserede, obligatoriske linjefag og tilvalgte øvrige linjefag samt et individuelt forløb med linjefag og bacheloropgave baseret på netværksgrupper. Faget praktik indgår i alle fire studieår; uddannelsens første tre år er rammesat ved partnerskabsaftaler for praktik, uddannelsens 4. studieår er rammesat ved en individuelt tilrettelagt skoleperiode. 10

12 Uddannelsesmodel for Læreruddannelsen 1. år 2. år 3. år 4. år Indblik og kundskab den Indsigt og etik den undersøgende deltager reflekterende Erfaring og forståelse den medvirkende iagttager udøver Basisår Uddannelses- og Lærerfaglige grundstudier et sammenhængende studieforløb professionsintrodukti- Partnerskaber består Partnerskaber består on de studerende rokerer alle etablerede hold Etablering af partnerskaber fortsætter Bachelorprojekt del 1 Bachelorprojekt del 2 - Bachelorprojekt del 3 - formuleres i tilknytning til formuleres i tilknytning til praktikken praktikken Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager Ny lærer på vej Netværksgrupper Individuelt tilrettelagt skoleperiode Bacheloropgave Uddannelsesfag Praktik Linjefag 1 (obligatorisk linjefag, fællesdel): Dansk, matematik, natur/teknik eller engelsk KLM Pædagogik Psykologi Professions- og studiefaglige element Uddannelsesfag Praktik Linjefag 1 (obligatorisk linjefag, aldersspecialisering): Dansk, matematik, fysik/kemi, geografi eller biologi Linjefag 2: Stort linjefag (engelsk el. idræt) eller lille linjefag (øvrige linjefag, historie og idræt) Pædagogik Psykologi Uddannelsesfag Praktik linjefag, aldersspecialisering): Dansk, matematik, fysik/kemi, geo- Linjefag 3 (kun stude- grafi, biologi eller engelsk Linjefag 2: Stort linjefag (engelsk el. idræt) eller lille linjefag (øvrige linjefag, historie og idræt) Almen didaktik Tværprofessionelt element Uddannelsesfag Praktik Linjefag 1 (obligatorisk Linjefag 2: Stort linjefag (engelsk, historie, idræt) rende med et lille linjefag 2): Specialpædagogik eller øvrige linjefag (bortset fra engelsk, historie og idræt) De centrale fagområder De centrale fagområder er bekendtgørelsesfastsatte. I hvert fag er der fokus på lærerfaglige problemstillinger, temaer og indholdsområder. Fra forskellige perspektiver reflekterer fagene det professionsrettede og bidrager til belysning af lærerprofessionens problemstillinger, temaer og indholdsområder og til udvikling af lærerfaglige kompetencer. Hvert fag er beskrevet ved en faglig identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 1381 pr Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende

13 Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 111 Antal årsværk 96,36 De centrale praktiksteder Læreruddannelsen samarbejder med en lang række kommunale og private skoler: Folkeskoler, private skoler, friskoler, specialskoler og efterskoler. Der er kontraktlige samarbejder med Århus, Odder, Favrskov, Randers og Syddjurs Kommune samt med en række private skoler. De fleste praktiksteder er placeret Kommune. Særlige forhold Den 13. november 2009 fejrede Læreruddannelsen 100-års jubilæum. Der har således været udbudt læreruddannelse i knap 102 år under skiftende navne og i forskellige konstellationer: Frem til 1989 henholdsvis Marselisborg Seminarium og Århus Seminarium, derefter via sammenlægning på nuværende adresse Århus Fællesseminarium, Århus Dag- og Aftenseminarium og Århus Lærerseminarium. Med dannelsen af Professionshøjskolen VIA University College blev navnet ændret til det nuværende: Læreruddannelsen. Professionshøjskolen VIA University College blev iværksat pr. 1. januar Fusionsprocessen indebærer en række organisatoriske ændringer generelt og lokalt ved Læreruddannelsen. Der arbejdes p.t. på etablering af en campus beliggende centralt (Campus Aarhus C). Læreruddannelsen forventes således at flytte til ny adresse i

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 1 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbudsstedet har systematisk kontakt med et bredt felt af aftagere. Ekspertpanelet vurderer at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt som omfatter kommunale grund- og specialskoler, regionale specialskoler, private grund- og efterskoler, friskoler og institutioner for videreuddannelse. Underviserne har eksempelvis kontakter gennem forsøgsskoleprojektet hvor en række skoler i samarbejde med et hold og dets underviser på udbudsstedet gennemfører forsøgs- og udviklingsarbejder. Forsøgsskoleprojekterne drejer sig fx om drøftelser om samarbejde og udviklingsbasering mellem praktikskolerne og udbudsstedet. Udbudsstedet gennemfører desuden hvert år skoleovertagelsesprojekter hvor to eller flere hold fra udbudsstedet varetager al undervisning på en skole i en uge. Institutionen redegør for at der er aftagerkontakt med folkeskoler, private skoler, friskoler, specialskoler og efterskoler gennem praktikken og praktikkens organisering. En partnerskabsmodel sikrer et systematisk samarbejde mellem udbudssted og praktikskole, fx gennem årlige praktikmøder og årlige skolekonferencer. På praktikmøderne møder de ansatte fra praktikskolerne de studerende og undervisere fra udbudsstedet for at arbejde med aktuelle temaer, fx skole-hjemsamarbejdet. Skolekonferencerne involverer praktikkommuner, lærerforeninger og skoler og har fx handlet om videreudviklingen af partnerskabsmodellen. Institutionen er desuden organiseret sådan at der foregår efter- og videreuddannelse på udbudsstedet med deltagelse af bl.a. folkeskolelærere. Gennem kontakten med disse lærere indhentes også relevant viden. Dele af dette efteruddannelsesarbejde sker gennem afdelingen for videreuddannelse og kompetenceudvikling (VOK) som tilrettelægger kursusforløb og efteruddannelse i direkte dialog med kommuner og deres skoleforvaltninger eller gennem direkte kontakt med folkeskoler. Den formelle kontakt med aftagere foregår i udbudsstedets uddannelsesudvalg hvor regionale aftagerrepræsentanter drøfter fx udbudsstedets professions- og videnbasering. Desuden har udbudsstedet oprettet et studieråd hvor der også findes aftagere, og hvor der drøftes aktuelle temaer knyttet til udbudsstedet, fx overgangen fra studie- til arbejdsliv. Begge fora mødes fire gange årligt. Ekspertpanelet vurderer at dimittendkontakten samlet set er tilstrækkelig. Siden årgang 2008 dimitterede er der blevet gennemført årlige dimittendundersøgelser som dernæst offentliggøres på intranettet. Dimittendundersøgelsernes indhold omfatter bl.a. relationen mellem læreruddan- 14

16 nelsen og lærerarbejdet og vurderingen af læreruddannelsen, fx struktur, eksamensforløb og undervisning. Via ovenstående aktiviteter indhenter udbudsstedets ledelse viden om temaer som ekspertpanelet vurderer, er centrale for at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Dette sker bl.a. gennem løbende revideringer af nuværende systemer, fx partnerskabsmodellen, og gennem justering af selve uddannelsen, fx fremtidige strategier for udbudsstedets videnbasering og praktikforløb. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3 og følgende bilag: Bilag 2-01: Status og strategi for dimittendundersøgelsen Bilag 2-02: Forretningsorden for studieråd ved Læreruddannelsen Bilag 2-03: Aktuel oversigt over medlemmer af studierådet ved Læreruddannelsen Bilag 2-04: Studieråd, Læreruddannelsen. Mødeplan for 2011 Bilag 2-05: Skolekonference 2010 Bilag 2-06: Dimittendundersøgelse, Læreruddannelsen. Rapport nr. 2. Dimittendårgang 2009 Bilag 2-07: Forretningsorden for uddannelsesudvalget Bilag 2-08: Aktuel oversigt over uddannelsesudvalgets medlemmer Bilag 2-09: Uddannelsesudvalg. Mødeplan for 2011 Bilag 2-10a: Arbejdsgruppen for praktik mødereferat 15. november 2005: Partnerskab for praktik Bilag 2-10b: Arbejdsgruppen for praktik bilag til mødereferat 15. november 2005 Bilag 2-11: Arbejdsgruppen for praktik bilag til mødereferat 15. november 2005 Bilag 2-12: Arbejdsgruppen for praktik mødereferat 7. maj 2007: Partnerskab for praktik Bilag 2-13: Studieråd mødereferat 21. september 2010: Evaluering af praktik Bilag 2-14: Studieråd mødereferat 25. februar 2010: Dimittendundersøgelse Bilag 2-15: Program for chefinternat, september 2010 Bilag 2-16: Uddannelsesudvalg. Mødereferat, 14. september 2010 Bilag 2-17: Temadag i læreruddannelsen, 28. februar Bilag 2-18: Uddannelsesudvalg. Mødereferat, 2. marts

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillede vis redegør for at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet gennem forskellige aktiviteter, eksempelvis knyttet til praktiksamarbejdet med folkeskoler og efterskoler, til videncenteraktiviteter og til biblioteksfunktionen. Udbudsstedets undervisere får viden om beskæftigelsesområdet gennem bl.a. et løbende samarbejde med lærere og ledelse på folke- og efterskoler der modtager studerende i praktik, fx gennem Mødesteder. Mødestederne er etableret som fora for mentorer, praktiklærere, undervisere og studerende. Her arbejdes der med relevante og aktuelle temaer og udfordringer for lærerarbejdet. Der er mødesteder på alle fire praktikforløb. Institutionen redegør bl.a. for samarbejder med folkeskoler gennem Forsøgsskoleprojektet hvor hold fra udbudsstedet og en række folkeskoler i et samarbejde undersøger praksisnære problemstillinger, fx med udgangspunkt i aktionslæring. Et andet eksempel er den årlige skolekonference hvor aktuel viden fra professionen udveksles mellem udbudsstedet og praktikskolerne. Derudover finder der skoleovertagelser sted hvor ca. to af udbudsstedets hold varetager undervisningen på en folkeskole i ca. en uge. Udbudsstedets videncenteraktiviteter der giver ny viden om professionen, omfatter bl.a. et projekt om den digitale skole og mentorordninger i folkeskolen. Institutionen redegør desuden for at 43 ud af 99 undervisere indgår i efteruddannelse af folkeskolens lærere og dermed får viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet. Ekspertpanelet bemærker desuden positivt hvordan udbudsstedet aktivt har integreret biblioteksfunktionen ift. at formidle ny viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet til underviserne. Ekspertpanelet vurderer at disse aktiviteter på tilfredsstillende vis sikrer at underviserne løbende tilegner sig relevant og ny viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet. 16

18 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 3-01: Notat vedr. forsøgsskoler ved Læreruddannelsen Bilag 3-02: Rammeaftale med forsøgsskoler Bilag 3-03: Forsøgsskole: Evalueringsdesign og plan Bilag 3-04: Implementering af LP-PALS: 1. delrapport Bilag 3-05: VOK-aktivitet: Andel undervisere fra grunduddannelserne Bilag 3-06: Oversigt over partnerskabskonsulenter i VOK (Uddrag af evalueringsrapport 2010) Bilag 3-07: Samarbejdsaftale mellem VOK og PSH Bilag 3-08: Oversigt over gennemførte efter- og videreuddannelsesforløb i 2010 varetaget af undervisere fra læreruddannelsen Bilag 3-09: Projektplan Bilag 3-10: Den intelligente skole. Midtvejsrapport Bilag 3-11: Erfaringer med mentorordninger i Herning Kommune - et aktionsforskningsprojekt Bilag 3-12: Fremme af evalueringskultur (Nationale tests). 17

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet løbende får tilstrækkelig viden om forsøgs- og udviklingsarbejde som er relevant for beskæftigelsesområdet. Professionshøjskolen har en række videncentre hvor der gennemføres forsøgs- og udviklingsarbejder relevant for skoleområdet, fx om e-læring og medier, skole- og institutionsstudier, sprog, læsning og læring, praktik og praksislæring. Institutionen redegør for at ca. hver fjerde underviser fra udbudsstedet løbende deltager i sådanne arbejder. Udbudsstedets forsøgs- og udviklingsarbejde foregår bl.a. i en enhed der har to forskere og en leder. Enheden har to indsatsområder for : Læreruddannelsesdidaktik og profession og samarbejde. De to programmer har hver deres programleder. Under hvert af disse to områder kan udbudsstedets undervisere gennemføre forsøgs- og udviklingsprojekter, fx er projektet Udsatte unge gennemført hvor 10 studerende fra udbudsstedet, ledet af tre undervisere, producerede ny viden inden for specialpædagogik, psykologi, pædagogik og sprog. Hvert indsatsområde kvalificeres desuden af eksterne lektorer eller professorer med særlig viden inden for de specifikke områder. Til hvert indsatsområde er der bl.a. knyttet fire seminardage med fokus på videndeling mellem projektdeltagerne og udbudsstedets undervisere. For at videndele afholder udbudsstedet ud over seminardage også temaarrangementer, skolekonferencer og workshops. Der er fra januar 2011 desuden etableret en åben webbaseret national database UC Viden som formidler relevante professionsfaglige projekter og udviklingsopgaver til undervisere og studerende. Biblioteket tilbyder derudover adgang til elektroniske forskningsdatabaser og underviser i brugen af databaserne. Desuden deltager undervisere fra udbudsstedet i nationale netværk som giver ny viden inden for specifikke fagområder, fx Nationalt netværk for undervisere i naturfagsdidaktik. Ekspertpanelet vurderer at aktiviteterne sker i et omfang der sikrer at der tilgår udbudsstedet opdateret viden, og at beskæftigelsesområdet dækkes af aktiviteterne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 4-01: Oversigt over underviseres udgivelser Læreruddannelsen

20 Bilag 4-02: Oversigt over afrapporterede forsknings- og udviklingsarbejder 2009 og 2010 Bilag 4-03: Notat. Udviklingsarbejder marts 2008 Bilag 4-04: Program for seminardage Bilag 4-05: FOU: Udsatte unge, ansøgning 2010 Bilag 4-06: Udviklingsarbejde. Ansøgninger og bevilling Bilag 4-07: Rapport fra arbejdsgruppen vedr FOU-projekter i PSH 2008 (forside) Bilag 4-08: VIA Videncentre Bilag 4-09: FOU-katalog 2010 Bilag 4-10: FOU. Bemandingsoversigt 2010 Bilag 4-11: Eksempel på program for temamøde, 30. april 2009 Bilag 4-12: Delrapport om FOU-besøgsrunden 2010 Bilag 4-13: Aftagerundersøgelse Bilag 4-14: Notat om studerendes deltagelse i FOU Bilag 4-15: Program for konference om studerendes deltagelse i FOU oktober 2010 Bilag 4-16: Udkast til program for konference om studerendes deltagelse i FOU oktober 2011 Bilag 4-17: Notat om implementering af PURE i PSH Bilag 4-18: PURE. Inddateringer fra Læreruddannelsen i VIA Bilag 4-19: Vejledning til registrering af bachelorprojektet i UC Viden Bilag 4-20: Eksempel på intern præsentation af udviklingsarbejder Bilag 4-21: Pædagogik: Fra undervisningen i pædagogik Bilag 4-22: Matematik: Udviklingsarbejdet Students as researches Bilag 4-23: Musik: Læsning efteråret 2010 Bilag 4-24: Dansk: Studieplan uge 8-19 Bilag 4-25: Engelsk: Uddrag fra studieplan Bilag 4-26: Engelsk: Study plan term three (Uddrag). 19

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne løbende gennemfører aktiviteter som bidrager med viden fra forskningsfelter der er relevante for udbudsstedets fagområder, og at det foregår med en hyppighed som sikrer at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden som indgår i videngrundlaget. Institutionen redegør for at de selv bidrager med viden til forskningsområdet, og at der desuden tilgår udbudsstedet viden gennem forskellige kanaler. Bl.a. prioriteres ph.d.-forløb højt, og ekspertpanelet bemærker at institutionen har en ph.d.-strategi hvis formål bl.a. er at igangsætte flere ph.d.-forløb. Ekspertpanelet vurderer at strategien allerede på kort sigt, er kommet udbudsstedet til gode. På nuværende tidspunkt har seks af udbudsstedets undervisere en relevant ph.d., fx i almendidaktik og i vitalisering og lærerarbejde. Derudover er seks undervisere i gang med et ph.d.-studie knyttet til læreruddannelsen, fx om flersprogede børns forståelse af sprog og literacy. At udbudsstedets udvikling er løbende baseret på forskningsviden, kommer også til udtryk gennem videncenterprojekter der alle er ledet af lektorer. Ud over at være tilknyttet institutionens videncentre gennemføres projekterne ofte i samarbejde med eksempelvis DPU, Århus Universitet. Institutionen redegør for adskillige forskningsarbejder der er forankret i udbudsstedet, bl.a. projekterne Developing teacher knowledge in science by integrating college-based training through partnerships og Genredidaktik som flerfaglig ressource i dansk. Institutionen har i januar 2010 oprettet en enhed for professionsforskning der ifølge ekspertpanelet bidrager til at øge mængden af relevant viden fra forskningsfelter, fx gennem konferencer, tidsskriftet Gjallerhorn og antologier. Desuden tilgår der udbudsstedet viden gennem oplæg på seminardage, gennem netbaserede platforme som PURE, gennem undervisernes orientering i relevante tidsskrifter og fagblade og gennem bibliotekets funktioner. At udbudsstedet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, kom også til udtryk under interviewet med de studerende under institutionsbesøget. Her gav de udtryk for at undervisernes brug af forskningsbaserede kilder var inspirerende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, 5, og 9, interview med de studerende under instituti- 20

22 onsbesøget og følgende bilag: Bilag 5-01: Oversigt over forskningsprojekter undervisere ved Læreruddannelsen Bilag 5-02: Oprindelig projektansøgning (BIPO) Bilag 5-03: Worksheet aktuel oversigt over projektet (BIPO) Bilag 5-04: Konference paper IOSTE (BIPO) Bilag 5-05: Konference indlæg ESERA (BIPO) Bilag 5-06: Artikel om partnerskaber, MONA særnummer 2009 (BIPO) Bilag 5-07: Projektansøgning (BEBA) Bilag 5-08: Rapport om "Genredidaktik - som en flerfaglig ressource i dansk" (BEBA) Bilag 5-09: Projektbeskrivelse (LIDA) Bilag 5-10: Samarbejdsaftale (LIDA) Bilag 5-11: Konference paper NNMF (nordisk modersmålsdidaktisk forskningskonference), 2010 (LIDA) Bilag 5-12: Konference paper NOFA 3 (nordisk fagdidaktisk forskningskonference), 2011 (LIDA) Bilag 5-13: Projektbeskrivelse (LLUF) Bilag 5-14: Enhed for professionsforskning Bilag 5-15: Velfærdskonference program 18. november 2010 Bilag 5-16: Ph.d.-strategi 2011 Bilag 5-17: Ph.d. Ansøgningsprocedure 2011 Bilag 5-18: Ph.d. Oversigt - Læreruddannelsen i VIA Bilag 5-19: Forskerprogram Bilag 5-20: Biologi: Hvordan kan Partnerskaberne om praktik anvendes som studierum til udvikling af de studerendes undervisningsfaglighed Bilag 5-21: Dansk: Litterære læsninger i et litteraturpædagogisk og genredidaktisk perspek tiv Bilag 5-22: Mentorskab, Temahæfte. 21

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med typebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt. Det drejer sig bl.a. om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. 22

24 Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 1-01: Studieordning 2101 Bilag 6-01: Projektbeskrivelse: Professioner på tværs 2010 Bilag 6-02: Projektbeskrivelse, PSH ØST Bilag 6-03: Notat om implementering af det tværprofessionelle element Bilag 6-04: Obligatoriske udbud af frivillig undervisning Bilag 6-05: Tidsplan og kursusbeskrivelse for kan kurser. 23

25 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser i den forbindelse hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: Pædagogik, musik, matematik og biologi. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Der er en stor bredde i de anvendte former, eksempelvis læreroplæg, gruppearbejde, laboratoriearbejde, øvelser, fremlæggelser og udarbejdelse af skriftlige produkter. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så den studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om den studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal den studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. 24

26 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 7-01: Pædagogik: Studieplan eksempel på årsplan Bilag 7-02: Pædagogik: Litteraturoversigt eksempel på litteratur Bilag 7-03a: Pædagogik: Ansøgning om midler til udviklingsarbejde Bilag 7-03b: Pædagogik: Oversigtsmodel for udviklingsarbejdet Bilag 7-04: Pædagogik: Introduktion til aktionslæringsforløbet Bilag 7-05: Pædagogik: Studieprodukt: Professionsbachelorprojektet hold Bilag 7-06: Pædagogik: Introduktion 1 til indsamling af empiri Bilag 7-07: Pædagogik: Introduktion 2 til indsamling af empiri Bilag 7-08: Pædagogik: Guide til gensidig evaluering og afprøvning af kvalitativt interview Bilag 7-09: Pædagogik: Evalueringsskema Bilag 7-10: Pædagogik: Appendiks til rapport om udviklingsarbejde med involvering af studerende (ufærdigt materiale) Bilag 7-11: Matematik: Studieplan eksempel på årsplaner for matematik, fællesdel Bilag 7-12: Matematik: Litteraturoversigt eksempel på litteratur for matematik, fællesdel Bilag 7-13: Matematik: Studieprodukter på matematik fællesdelen, eksempel på obligatori-ske studieprodukter knyttet til prøvebestemmelserne for matematik, fællesdel Bilag 7-14: Matematik: Studieplan - Stokastik Bilag 7-15: Matematik: Vejledning til oplæg fra studerende Bilag 7-16: Matematik: Eksempel på en studerendes studieprodukt Bilag 7-17: Matematik: To eksempler på skriftlig tilbagemelding på problemstillinger Bilag 7-18: Musik: Studieplan eksempel på semesterplan 1 for musik, inkl. litteratur Bilag 7-19: Musik: Studieplan eksempel på semesterplan 2 for musik, inkl. litteratur Bilag 7-20: Musik: Vejledning til studieprodukt i musik Bilag 7-21: Musik: Eksempel på studieprodukt for musik Bilag 7-22: Musik: Opsamlinger fra praktik Bilag 7-23: Musik: Eksempler på øvelser (Boomwkacker boom, skriverkarlen.satser (prale sangen)) Bilag 7-24: Musik: Bundne opgaver Bilag 7-25: Musik: Opgaveformulering til skolesatsen - gruppeopgave Bilag 7-26: Musik: Evaluering, udkast til ny plan, uge Bilag 7-27: Biologi ved Læreruddannelsen Bilag 7-28: Biologi: Eksempel på årsplan Bilag 7-28a: Biologi: Akvatisk biologi ferskvand og saltvand Bilag 7-28b: Biologi: Humanfysiologi og sundhed Bilag 7-28c: Biologi: Evolution Bilag 7-28d: Biologi: Plantens liv og funktion Bilag 7-29: Biologi: Fotosyntese og bladet Bilag 7-30: Biologi: Roden og stænglen Bilag 7-31: Biologi: Eksempel på undervisningsplan fra studerende Bilag 7-32: Biologi: Plantens liv og funktion, revideret. 25