Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor

Transkript

1 Professionshøjskolen VIA University College Att: Martin Sørland Klausen Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. februar 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsesministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 23. februar 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon Telefax E-post [email protected] Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College i Århus 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 13

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen i Aarhus. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

7 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener, har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Charlotte Svendstrup Paaskesen, cand.phil. i nordisk sprog og litteratur, administrerende direktør i Dansklærerforeningens Hus A/S. Tidligere lektor i dansk ved Ludwig-Maximilians- Universität München, Haderslev Statsseminarium og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Tidligere censor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og på læreruddannelsen i fagene læsning, dansk og dansk som andetsprog. Har arbejdet som redaktør og forlagsleder på Dansklærerforeningens forlag og udviklet undervisningsmaterialet Danskfidusen til danskundervisningen i indskolingen og flere andre læremidler primært til grundskolen og læreruddannelsen. Jens Pietras, cand.phil. i historie, forlagsdirektør på Clio Online. Tidligere lektor i historie og samfundsfag og koordinator for læreruddannelsens bacheloropgave på Professionshøjskolen University College Sjælland. Har stor erfaring som censor i de samfundsvidenskabelige fag på læreruddannelsen og som lektorbedømmer i linjefaget historie. Har under Undervisningsministeriet bl.a. deltaget i udarbejdelsen af Fælles Mål for historie og bekendtgørelsesteksten til linjefaget historie. Forfatter til flere publikationer inden for de samfundsvidenskabelige fag. Tidligere formand for Historielærerforeningen i en årrække. Kathrine Sofie Kranker, lærerstuderende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland, læreruddannelsen i Aalborg. Studenterrepræsentant i Professionshøjskolen University College Nordjyllands bestyrelse og studenterrepræsentant i Uddannelsesrådet i Aalborg Kommune. Tidligere repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds på Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg og tidligere forretningsudvalgsmedlem i Lærerstuderendes Landskreds nationalt. Deltager som repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds i det tværgående AGNÆS-samarbejde mellem forvaltning og skoleledere i Aalborg Kommune, undervisere og studerende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland og Aalborg Lærerforening. Finn Munksnæs Øland, læreruddannet, skoleinspektør for Nivå Skole og sideløbende i gang med en masteruddannelse i coaching. 19 års erfaring som skoleinspektør på flere skoler i Helsingør, Helsinge og Fredensborg Kommuner. Tidligere skolechef og konstitueret børne- og ungdomsdirektør i Helsingør Kommune. Pædagogisk-administrativ konsulent i den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune hvor han bl.a. stod for design af en ny efteruddannelse til skolelederne. Tidligere formand og nu næstformand i Skolelederforeningens bestyrelse. 6

8 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Ellen Silleborg fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. 7

9 EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen Trøjborgvej Århus N Studiets struktur Læreruddannelsen er rammesat af uddannelsesbekendtgørelsen jf. bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen nr. 408 af (BEK nr. 408 af ). Det enkelte udbudssted har i et vist omfang mulighed for at tilrettelægge den tidsmæssige udstrækning og rækkefølge af uddannelsens fag, samt at udbyde hele eller dele af de valgfrie linjefag. Det enkelte udbudssted har tillige mulighed for at udbyde fag efter forsøgsordninger. Læreruddannelsen udbyder samtlige linjefag til alle studerende. Der er forsøgsordninger med omfang og placering af linjefagene engelsk, idræt og historie. Uddannelsens struktur og opbygning er således en kombination af centralt og decentralt fastsatte rammer, forsøgsordninger og afhængig af de studerendes valg af linjefag. 9

11 Oversigtsskema over Læreruddannelsen 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Fællesfag Praktik Praktik Praktik Praktik Pædagogik og psykologi Pædagogik og psykologi Almen didaktik Kristendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab Dansk fællesforløb eller Dansk aldersspecialisering Matematik fællesforløb Matematik aldersspecialisering eller Natur/teknik eller Engelsk 1. del Specialisering: Fysik/kemi, Geografi eller Biologi Engelsk 2. del Valgfag 1. linjefag Evt. Dansk, matematik, Engelsk 1. del eller Natur/teknik Specialiseringsforløb eller Engelsk 2. del 2. linjefag Øvrige linjefag*) Øvrige linjefag*) Evt. 3. linjefag Individuelt Bacheloropgave *) Øvrige linjefag: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, fysik/kemi, geografi, historie, hjemkundskab, idræt, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, natur/teknik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. Uddannelsen er ifølge bekendtgørelsen rammesat ved en defineret progression forankret i faget praktik, et nært samspil mellem uddannelsens fag samt et professionsbachelorprojekt. På Læreruddannelsen er progressionen berammet af nedenstående uddannelsesmodel. Af modellen fremgår det at den uddannelsesmæssige progression forløber over fire trin rammesat ved et basisår med fællesfag og obligatoriske linjefag, et toårigt forløb med fællesfag og aldersspecialiserede, obligatoriske linjefag og tilvalgte øvrige linjefag samt et individuelt forløb med linjefag og bacheloropgave baseret på netværksgrupper. Faget praktik indgår i alle fire studieår; uddannelsens første tre år er rammesat ved partnerskabsaftaler for praktik, uddannelsens 4. studieår er rammesat ved en individuelt tilrettelagt skoleperiode. 10

12 Uddannelsesmodel for Læreruddannelsen 1. år 2. år 3. år 4. år Indblik og kundskab den Indsigt og etik den undersøgende deltager reflekterende Erfaring og forståelse den medvirkende iagttager udøver Basisår Uddannelses- og Lærerfaglige grundstudier et sammenhængende studieforløb professionsintrodukti- Partnerskaber består Partnerskaber består on de studerende rokerer alle etablerede hold Etablering af partnerskaber fortsætter Bachelorprojekt del 1 Bachelorprojekt del 2 - Bachelorprojekt del 3 - formuleres i tilknytning til formuleres i tilknytning til praktikken praktikken Ansvar og kunnen den selvstændige initiativtager Ny lærer på vej Netværksgrupper Individuelt tilrettelagt skoleperiode Bacheloropgave Uddannelsesfag Praktik Linjefag 1 (obligatorisk linjefag, fællesdel): Dansk, matematik, natur/teknik eller engelsk KLM Pædagogik Psykologi Professions- og studiefaglige element Uddannelsesfag Praktik Linjefag 1 (obligatorisk linjefag, aldersspecialisering): Dansk, matematik, fysik/kemi, geografi eller biologi Linjefag 2: Stort linjefag (engelsk el. idræt) eller lille linjefag (øvrige linjefag, historie og idræt) Pædagogik Psykologi Uddannelsesfag Praktik linjefag, aldersspecialisering): Dansk, matematik, fysik/kemi, geo- Linjefag 3 (kun stude- grafi, biologi eller engelsk Linjefag 2: Stort linjefag (engelsk el. idræt) eller lille linjefag (øvrige linjefag, historie og idræt) Almen didaktik Tværprofessionelt element Uddannelsesfag Praktik Linjefag 1 (obligatorisk Linjefag 2: Stort linjefag (engelsk, historie, idræt) rende med et lille linjefag 2): Specialpædagogik eller øvrige linjefag (bortset fra engelsk, historie og idræt) De centrale fagområder De centrale fagområder er bekendtgørelsesfastsatte. I hvert fag er der fokus på lærerfaglige problemstillinger, temaer og indholdsområder. Fra forskellige perspektiver reflekterer fagene det professionsrettede og bidrager til belysning af lærerprofessionens problemstillinger, temaer og indholdsområder og til udvikling af lærerfaglige kompetencer. Hvert fag er beskrevet ved en faglig identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 1381 pr Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende

13 Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 111 Antal årsværk 96,36 De centrale praktiksteder Læreruddannelsen samarbejder med en lang række kommunale og private skoler: Folkeskoler, private skoler, friskoler, specialskoler og efterskoler. Der er kontraktlige samarbejder med Århus, Odder, Favrskov, Randers og Syddjurs Kommune samt med en række private skoler. De fleste praktiksteder er placeret Kommune. Særlige forhold Den 13. november 2009 fejrede Læreruddannelsen 100-års jubilæum. Der har således været udbudt læreruddannelse i knap 102 år under skiftende navne og i forskellige konstellationer: Frem til 1989 henholdsvis Marselisborg Seminarium og Århus Seminarium, derefter via sammenlægning på nuværende adresse Århus Fællesseminarium, Århus Dag- og Aftenseminarium og Århus Lærerseminarium. Med dannelsen af Professionshøjskolen VIA University College blev navnet ændret til det nuværende: Læreruddannelsen. Professionshøjskolen VIA University College blev iværksat pr. 1. januar Fusionsprocessen indebærer en række organisatoriske ændringer generelt og lokalt ved Læreruddannelsen. Der arbejdes p.t. på etablering af en campus beliggende centralt (Campus Aarhus C). Læreruddannelsen forventes således at flytte til ny adresse i

14 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 1 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

15 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer det positivt at udbudsstedet har systematisk kontakt med et bredt felt af aftagere. Ekspertpanelet vurderer at kontaktfladen er dækkende for udbudsstedets aftagerfelt som omfatter kommunale grund- og specialskoler, regionale specialskoler, private grund- og efterskoler, friskoler og institutioner for videreuddannelse. Underviserne har eksempelvis kontakter gennem forsøgsskoleprojektet hvor en række skoler i samarbejde med et hold og dets underviser på udbudsstedet gennemfører forsøgs- og udviklingsarbejder. Forsøgsskoleprojekterne drejer sig fx om drøftelser om samarbejde og udviklingsbasering mellem praktikskolerne og udbudsstedet. Udbudsstedet gennemfører desuden hvert år skoleovertagelsesprojekter hvor to eller flere hold fra udbudsstedet varetager al undervisning på en skole i en uge. Institutionen redegør for at der er aftagerkontakt med folkeskoler, private skoler, friskoler, specialskoler og efterskoler gennem praktikken og praktikkens organisering. En partnerskabsmodel sikrer et systematisk samarbejde mellem udbudssted og praktikskole, fx gennem årlige praktikmøder og årlige skolekonferencer. På praktikmøderne møder de ansatte fra praktikskolerne de studerende og undervisere fra udbudsstedet for at arbejde med aktuelle temaer, fx skole-hjemsamarbejdet. Skolekonferencerne involverer praktikkommuner, lærerforeninger og skoler og har fx handlet om videreudviklingen af partnerskabsmodellen. Institutionen er desuden organiseret sådan at der foregår efter- og videreuddannelse på udbudsstedet med deltagelse af bl.a. folkeskolelærere. Gennem kontakten med disse lærere indhentes også relevant viden. Dele af dette efteruddannelsesarbejde sker gennem afdelingen for videreuddannelse og kompetenceudvikling (VOK) som tilrettelægger kursusforløb og efteruddannelse i direkte dialog med kommuner og deres skoleforvaltninger eller gennem direkte kontakt med folkeskoler. Den formelle kontakt med aftagere foregår i udbudsstedets uddannelsesudvalg hvor regionale aftagerrepræsentanter drøfter fx udbudsstedets professions- og videnbasering. Desuden har udbudsstedet oprettet et studieråd hvor der også findes aftagere, og hvor der drøftes aktuelle temaer knyttet til udbudsstedet, fx overgangen fra studie- til arbejdsliv. Begge fora mødes fire gange årligt. Ekspertpanelet vurderer at dimittendkontakten samlet set er tilstrækkelig. Siden årgang 2008 dimitterede er der blevet gennemført årlige dimittendundersøgelser som dernæst offentliggøres på intranettet. Dimittendundersøgelsernes indhold omfatter bl.a. relationen mellem læreruddan- 14

16 nelsen og lærerarbejdet og vurderingen af læreruddannelsen, fx struktur, eksamensforløb og undervisning. Via ovenstående aktiviteter indhenter udbudsstedets ledelse viden om temaer som ekspertpanelet vurderer, er centrale for at sikre udbudsstedets fortsatte relevans. Dette sker bl.a. gennem løbende revideringer af nuværende systemer, fx partnerskabsmodellen, og gennem justering af selve uddannelsen, fx fremtidige strategier for udbudsstedets videnbasering og praktikforløb. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 3 og følgende bilag: Bilag 2-01: Status og strategi for dimittendundersøgelsen Bilag 2-02: Forretningsorden for studieråd ved Læreruddannelsen Bilag 2-03: Aktuel oversigt over medlemmer af studierådet ved Læreruddannelsen Bilag 2-04: Studieråd, Læreruddannelsen. Mødeplan for 2011 Bilag 2-05: Skolekonference 2010 Bilag 2-06: Dimittendundersøgelse, Læreruddannelsen. Rapport nr. 2. Dimittendårgang 2009 Bilag 2-07: Forretningsorden for uddannelsesudvalget Bilag 2-08: Aktuel oversigt over uddannelsesudvalgets medlemmer Bilag 2-09: Uddannelsesudvalg. Mødeplan for 2011 Bilag 2-10a: Arbejdsgruppen for praktik mødereferat 15. november 2005: Partnerskab for praktik Bilag 2-10b: Arbejdsgruppen for praktik bilag til mødereferat 15. november 2005 Bilag 2-11: Arbejdsgruppen for praktik bilag til mødereferat 15. november 2005 Bilag 2-12: Arbejdsgruppen for praktik mødereferat 7. maj 2007: Partnerskab for praktik Bilag 2-13: Studieråd mødereferat 21. september 2010: Evaluering af praktik Bilag 2-14: Studieråd mødereferat 25. februar 2010: Dimittendundersøgelse Bilag 2-15: Program for chefinternat, september 2010 Bilag 2-16: Uddannelsesudvalg. Mødereferat, 14. september 2010 Bilag 2-17: Temadag i læreruddannelsen, 28. februar Bilag 2-18: Uddannelsesudvalg. Mødereferat, 2. marts

17 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillede vis redegør for at udbudsstedets undervisere løbende tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet gennem forskellige aktiviteter, eksempelvis knyttet til praktiksamarbejdet med folkeskoler og efterskoler, til videncenteraktiviteter og til biblioteksfunktionen. Udbudsstedets undervisere får viden om beskæftigelsesområdet gennem bl.a. et løbende samarbejde med lærere og ledelse på folke- og efterskoler der modtager studerende i praktik, fx gennem Mødesteder. Mødestederne er etableret som fora for mentorer, praktiklærere, undervisere og studerende. Her arbejdes der med relevante og aktuelle temaer og udfordringer for lærerarbejdet. Der er mødesteder på alle fire praktikforløb. Institutionen redegør bl.a. for samarbejder med folkeskoler gennem Forsøgsskoleprojektet hvor hold fra udbudsstedet og en række folkeskoler i et samarbejde undersøger praksisnære problemstillinger, fx med udgangspunkt i aktionslæring. Et andet eksempel er den årlige skolekonference hvor aktuel viden fra professionen udveksles mellem udbudsstedet og praktikskolerne. Derudover finder der skoleovertagelser sted hvor ca. to af udbudsstedets hold varetager undervisningen på en folkeskole i ca. en uge. Udbudsstedets videncenteraktiviteter der giver ny viden om professionen, omfatter bl.a. et projekt om den digitale skole og mentorordninger i folkeskolen. Institutionen redegør desuden for at 43 ud af 99 undervisere indgår i efteruddannelse af folkeskolens lærere og dermed får viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet. Ekspertpanelet bemærker desuden positivt hvordan udbudsstedet aktivt har integreret biblioteksfunktionen ift. at formidle ny viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet til underviserne. Ekspertpanelet vurderer at disse aktiviteter på tilfredsstillende vis sikrer at underviserne løbende tilegner sig relevant og ny viden om centrale tendenser inden for beskæftigelsesområdet. 16

18 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og kriterium 3 og følgende bilag: Bilag 3-01: Notat vedr. forsøgsskoler ved Læreruddannelsen Bilag 3-02: Rammeaftale med forsøgsskoler Bilag 3-03: Forsøgsskole: Evalueringsdesign og plan Bilag 3-04: Implementering af LP-PALS: 1. delrapport Bilag 3-05: VOK-aktivitet: Andel undervisere fra grunduddannelserne Bilag 3-06: Oversigt over partnerskabskonsulenter i VOK (Uddrag af evalueringsrapport 2010) Bilag 3-07: Samarbejdsaftale mellem VOK og PSH Bilag 3-08: Oversigt over gennemførte efter- og videreuddannelsesforløb i 2010 varetaget af undervisere fra læreruddannelsen Bilag 3-09: Projektplan Bilag 3-10: Den intelligente skole. Midtvejsrapport Bilag 3-11: Erfaringer med mentorordninger i Herning Kommune - et aktionsforskningsprojekt Bilag 3-12: Fremme af evalueringskultur (Nationale tests). 17

19 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne på udbudsstedet løbende får tilstrækkelig viden om forsøgs- og udviklingsarbejde som er relevant for beskæftigelsesområdet. Professionshøjskolen har en række videncentre hvor der gennemføres forsøgs- og udviklingsarbejder relevant for skoleområdet, fx om e-læring og medier, skole- og institutionsstudier, sprog, læsning og læring, praktik og praksislæring. Institutionen redegør for at ca. hver fjerde underviser fra udbudsstedet løbende deltager i sådanne arbejder. Udbudsstedets forsøgs- og udviklingsarbejde foregår bl.a. i en enhed der har to forskere og en leder. Enheden har to indsatsområder for : Læreruddannelsesdidaktik og profession og samarbejde. De to programmer har hver deres programleder. Under hvert af disse to områder kan udbudsstedets undervisere gennemføre forsøgs- og udviklingsprojekter, fx er projektet Udsatte unge gennemført hvor 10 studerende fra udbudsstedet, ledet af tre undervisere, producerede ny viden inden for specialpædagogik, psykologi, pædagogik og sprog. Hvert indsatsområde kvalificeres desuden af eksterne lektorer eller professorer med særlig viden inden for de specifikke områder. Til hvert indsatsområde er der bl.a. knyttet fire seminardage med fokus på videndeling mellem projektdeltagerne og udbudsstedets undervisere. For at videndele afholder udbudsstedet ud over seminardage også temaarrangementer, skolekonferencer og workshops. Der er fra januar 2011 desuden etableret en åben webbaseret national database UC Viden som formidler relevante professionsfaglige projekter og udviklingsopgaver til undervisere og studerende. Biblioteket tilbyder derudover adgang til elektroniske forskningsdatabaser og underviser i brugen af databaserne. Desuden deltager undervisere fra udbudsstedet i nationale netværk som giver ny viden inden for specifikke fagområder, fx Nationalt netværk for undervisere i naturfagsdidaktik. Ekspertpanelet vurderer at aktiviteterne sker i et omfang der sikrer at der tilgår udbudsstedet opdateret viden, og at beskæftigelsesområdet dækkes af aktiviteterne. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4 og følgende bilag: Bilag 4-01: Oversigt over underviseres udgivelser Læreruddannelsen

20 Bilag 4-02: Oversigt over afrapporterede forsknings- og udviklingsarbejder 2009 og 2010 Bilag 4-03: Notat. Udviklingsarbejder marts 2008 Bilag 4-04: Program for seminardage Bilag 4-05: FOU: Udsatte unge, ansøgning 2010 Bilag 4-06: Udviklingsarbejde. Ansøgninger og bevilling Bilag 4-07: Rapport fra arbejdsgruppen vedr FOU-projekter i PSH 2008 (forside) Bilag 4-08: VIA Videncentre Bilag 4-09: FOU-katalog 2010 Bilag 4-10: FOU. Bemandingsoversigt 2010 Bilag 4-11: Eksempel på program for temamøde, 30. april 2009 Bilag 4-12: Delrapport om FOU-besøgsrunden 2010 Bilag 4-13: Aftagerundersøgelse Bilag 4-14: Notat om studerendes deltagelse i FOU Bilag 4-15: Program for konference om studerendes deltagelse i FOU oktober 2010 Bilag 4-16: Udkast til program for konference om studerendes deltagelse i FOU oktober 2011 Bilag 4-17: Notat om implementering af PURE i PSH Bilag 4-18: PURE. Inddateringer fra Læreruddannelsen i VIA Bilag 4-19: Vejledning til registrering af bachelorprojektet i UC Viden Bilag 4-20: Eksempel på intern præsentation af udviklingsarbejder Bilag 4-21: Pædagogik: Fra undervisningen i pædagogik Bilag 4-22: Matematik: Udviklingsarbejdet Students as researches Bilag 4-23: Musik: Læsning efteråret 2010 Bilag 4-24: Dansk: Studieplan uge 8-19 Bilag 4-25: Engelsk: Uddrag fra studieplan Bilag 4-26: Engelsk: Study plan term three (Uddrag). 19

21 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at underviserne løbende gennemfører aktiviteter som bidrager med viden fra forskningsfelter der er relevante for udbudsstedets fagområder, og at det foregår med en hyppighed som sikrer at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden som indgår i videngrundlaget. Institutionen redegør for at de selv bidrager med viden til forskningsområdet, og at der desuden tilgår udbudsstedet viden gennem forskellige kanaler. Bl.a. prioriteres ph.d.-forløb højt, og ekspertpanelet bemærker at institutionen har en ph.d.-strategi hvis formål bl.a. er at igangsætte flere ph.d.-forløb. Ekspertpanelet vurderer at strategien allerede på kort sigt, er kommet udbudsstedet til gode. På nuværende tidspunkt har seks af udbudsstedets undervisere en relevant ph.d., fx i almendidaktik og i vitalisering og lærerarbejde. Derudover er seks undervisere i gang med et ph.d.-studie knyttet til læreruddannelsen, fx om flersprogede børns forståelse af sprog og literacy. At udbudsstedets udvikling er løbende baseret på forskningsviden, kommer også til udtryk gennem videncenterprojekter der alle er ledet af lektorer. Ud over at være tilknyttet institutionens videncentre gennemføres projekterne ofte i samarbejde med eksempelvis DPU, Århus Universitet. Institutionen redegør for adskillige forskningsarbejder der er forankret i udbudsstedet, bl.a. projekterne Developing teacher knowledge in science by integrating college-based training through partnerships og Genredidaktik som flerfaglig ressource i dansk. Institutionen har i januar 2010 oprettet en enhed for professionsforskning der ifølge ekspertpanelet bidrager til at øge mængden af relevant viden fra forskningsfelter, fx gennem konferencer, tidsskriftet Gjallerhorn og antologier. Desuden tilgår der udbudsstedet viden gennem oplæg på seminardage, gennem netbaserede platforme som PURE, gennem undervisernes orientering i relevante tidsskrifter og fagblade og gennem bibliotekets funktioner. At udbudsstedet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, kom også til udtryk under interviewet med de studerende under institutionsbesøget. Her gav de udtryk for at undervisernes brug af forskningsbaserede kilder var inspirerende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, 5, og 9, interview med de studerende under instituti- 20

22 onsbesøget og følgende bilag: Bilag 5-01: Oversigt over forskningsprojekter undervisere ved Læreruddannelsen Bilag 5-02: Oprindelig projektansøgning (BIPO) Bilag 5-03: Worksheet aktuel oversigt over projektet (BIPO) Bilag 5-04: Konference paper IOSTE (BIPO) Bilag 5-05: Konference indlæg ESERA (BIPO) Bilag 5-06: Artikel om partnerskaber, MONA særnummer 2009 (BIPO) Bilag 5-07: Projektansøgning (BEBA) Bilag 5-08: Rapport om "Genredidaktik - som en flerfaglig ressource i dansk" (BEBA) Bilag 5-09: Projektbeskrivelse (LIDA) Bilag 5-10: Samarbejdsaftale (LIDA) Bilag 5-11: Konference paper NNMF (nordisk modersmålsdidaktisk forskningskonference), 2010 (LIDA) Bilag 5-12: Konference paper NOFA 3 (nordisk fagdidaktisk forskningskonference), 2011 (LIDA) Bilag 5-13: Projektbeskrivelse (LLUF) Bilag 5-14: Enhed for professionsforskning Bilag 5-15: Velfærdskonference program 18. november 2010 Bilag 5-16: Ph.d.-strategi 2011 Bilag 5-17: Ph.d. Ansøgningsprocedure 2011 Bilag 5-18: Ph.d. Oversigt - Læreruddannelsen i VIA Bilag 5-19: Forskerprogram Bilag 5-20: Biologi: Hvordan kan Partnerskaberne om praktik anvendes som studierum til udvikling af de studerendes undervisningsfaglighed Bilag 5-21: Dansk: Litterære læsninger i et litteraturpædagogisk og genredidaktisk perspek tiv Bilag 5-22: Mentorskab, Temahæfte. 21

23 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med typebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt. Det drejer sig bl.a. om målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. 22

24 Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 1-01: Studieordning 2101 Bilag 6-01: Projektbeskrivelse: Professioner på tværs 2010 Bilag 6-02: Projektbeskrivelse, PSH ØST Bilag 6-03: Notat om implementering af det tværprofessionelle element Bilag 6-04: Obligatoriske udbud af frivillig undervisning Bilag 6-05: Tidsplan og kursusbeskrivelse for kan kurser. 23

25 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser i den forbindelse hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: Pædagogik, musik, matematik og biologi. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Der er en stor bredde i de anvendte former, eksempelvis læreroplæg, gruppearbejde, laboratoriearbejde, øvelser, fremlæggelser og udarbejdelse af skriftlige produkter. Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så den studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om den studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal den studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. 24

26 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og følgende bilag: Bilag 7-01: Pædagogik: Studieplan eksempel på årsplan Bilag 7-02: Pædagogik: Litteraturoversigt eksempel på litteratur Bilag 7-03a: Pædagogik: Ansøgning om midler til udviklingsarbejde Bilag 7-03b: Pædagogik: Oversigtsmodel for udviklingsarbejdet Bilag 7-04: Pædagogik: Introduktion til aktionslæringsforløbet Bilag 7-05: Pædagogik: Studieprodukt: Professionsbachelorprojektet hold Bilag 7-06: Pædagogik: Introduktion 1 til indsamling af empiri Bilag 7-07: Pædagogik: Introduktion 2 til indsamling af empiri Bilag 7-08: Pædagogik: Guide til gensidig evaluering og afprøvning af kvalitativt interview Bilag 7-09: Pædagogik: Evalueringsskema Bilag 7-10: Pædagogik: Appendiks til rapport om udviklingsarbejde med involvering af studerende (ufærdigt materiale) Bilag 7-11: Matematik: Studieplan eksempel på årsplaner for matematik, fællesdel Bilag 7-12: Matematik: Litteraturoversigt eksempel på litteratur for matematik, fællesdel Bilag 7-13: Matematik: Studieprodukter på matematik fællesdelen, eksempel på obligatori-ske studieprodukter knyttet til prøvebestemmelserne for matematik, fællesdel Bilag 7-14: Matematik: Studieplan - Stokastik Bilag 7-15: Matematik: Vejledning til oplæg fra studerende Bilag 7-16: Matematik: Eksempel på en studerendes studieprodukt Bilag 7-17: Matematik: To eksempler på skriftlig tilbagemelding på problemstillinger Bilag 7-18: Musik: Studieplan eksempel på semesterplan 1 for musik, inkl. litteratur Bilag 7-19: Musik: Studieplan eksempel på semesterplan 2 for musik, inkl. litteratur Bilag 7-20: Musik: Vejledning til studieprodukt i musik Bilag 7-21: Musik: Eksempel på studieprodukt for musik Bilag 7-22: Musik: Opsamlinger fra praktik Bilag 7-23: Musik: Eksempler på øvelser (Boomwkacker boom, skriverkarlen.satser (prale sangen)) Bilag 7-24: Musik: Bundne opgaver Bilag 7-25: Musik: Opgaveformulering til skolesatsen - gruppeopgave Bilag 7-26: Musik: Evaluering, udkast til ny plan, uge Bilag 7-27: Biologi ved Læreruddannelsen Bilag 7-28: Biologi: Eksempel på årsplan Bilag 7-28a: Biologi: Akvatisk biologi ferskvand og saltvand Bilag 7-28b: Biologi: Humanfysiologi og sundhed Bilag 7-28c: Biologi: Evolution Bilag 7-28d: Biologi: Plantens liv og funktion Bilag 7-29: Biologi: Fotosyntese og bladet Bilag 7-30: Biologi: Roden og stænglen Bilag 7-31: Biologi: Eksempel på undervisningsplan fra studerende Bilag 7-32: Biologi: Plantens liv og funktion, revideret. 25

27 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen lever op til kravene til teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer som følger af reglerne for uddannelsen. Af de 103 undervisere der er ansat på udbudsstedet, har alle undervisere på nær fem relevante kandidat- eller masteruddannelser i fx dansk, pædagogik eller idræt og sundhed. Mere end halvdelen af underviserne har en læreruddannelse. Desuden har ca. 90 undervisere dokumenterede pædagogiske kvalifikationer gennem deres lektorbedømmelser. Underviserne har desuden professionsrettede kvalifikationer, fx har ca. 60 undervisere været ansat i enten efterskoler, folkeskoler eller skolebiblioteker, eller de har undervist udlændinge. Fire undervisere har desuden en ph.d.-grad, og to har for nyligt begyndt et ph.d.-forløb. Ekspertpanelet vurderer undervisernes samlede kvalifikationer positivt og mener at undervisernes faglige og teoretiske kompetencer i tillæg til en stor andel professionsmæssige erfaringer samlet set dækker fagområder der indgår i uddannelsen. De er dermed tilstrækkelige i forhold til udbudsstedets mål for læringsudbytte, og allokeringen af underviserne er hensigtsmæssig i forhold til udbudsstedets centrale fag. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter, er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser inden for professionen og relevant forskning. Kompetenceudviklingen sker bl.a. gennem fælles kompetenceudvikling i regi af et årligt internat til Kalø og kontinuerlige lærermøder og lærerforsamlinger hvor undervisere mødes og diskuterer centrale tendenser inden for professionen. Udgangspunktet for den enkelte undervisers faglige opdatering er at der er krav om at de ajourfører sig i deres eget fagområde. Dette krav sikres bl.a. gennem medarbejderudviklingssamtalen med uddannelseslederen. Desuden sker undervisernes ajourføring gennem fællestilbud for alle på institutionen, fx tværgående grupper og faglige netværk. Desuden sikres undervisernes ajourføring gennem faggruppernes kollektive drøftelse af relevant kompetenceudvikling. Institutionen redegør for at den pædagogiske faggruppe eksempelvis har ajourført sig om aktionsforskning, og den humanistiske faggruppe om klasseledelse. Institutionen redegør for at der er afsat ressourcer til hver enkel faggruppes efter- og videreud- 26

28 dannelse, og at der desuden er fastsat en individuel budgetramme til hver enkel undervisers kompetenceudvikling. Desuden er der afsat særlige midler til ph.d.-forløb, master-, kandidat- og adjunktforløb. Af interviewet med de studerende under institutionsbesøget fremgik det at underviserne som helhed er engagerede og i de studerendes øjne har tilstrækkelige kvalifikationer og løbende udvikler deres kompetencer og viden om professionen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 8, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 8-01: Program for Kalø-internat 2008 Bilag 8-02: Program for Kalø-internat 2009 Bilag 8-03: Program for Kalø-internat 2010 Bilag 8-04: Aktionsforskning et eksempel på program og forløb for den pædagogiske faggruppes fælles kompetenceudvikling Bilag 8-05: Klasseledelse i læreruddannelsen og i skolen - et eksempel på program og for løb for den humanistiske faggruppes fælles kompetenceudvikling Bilag 8-06: Oversigt over individuelle efter- og videreuddannelsesforløb Bilag 8-07: Fra adjunkt til lektor Bilag 8-08: Tilbud til alle adjunkter i PSH Bilag 8-09: Evaluering og anbefalinger vedr. faglige netværk 2010 Bilag 8-10: Faglige netværksprojekter 2011 Bilag 8-11: Oversigt over tværgående arbejdsgrupper i læreruddannelsen i

29 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Praktikken har et omfang på i alt 36 ECTS-point og er placeret på uddannelsens fire år på følgende måde: fem uger på første årgang, fem uger på anden årgang, seks uger på tredje årgang og otte uger på fjerde årgang. I forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktikken vurderer ekspertpanelet at de krav udbudsstedet stiller til indholdet af de løbende praktikker, er med til at sikre at den studerende kan nå sine læringsmål. Udbudsstedet følger bl.a. de krav til indholdet af praktik som er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen. Gennem fx udbudsstedets praktikhåndbog og studieordning har stedet uddybet disse krav yderligere. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet fx sikrer stigende uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens mål og uddannelsens formål. Ekspertpanelet vurderer at praktikken er en integreret del af den samlede uddannelse på udbudsstedet sådan at den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Den studerendes fællesfags- og linjefagsundervisere vejleder de studerende i at bruge praktikportfolioen som redskab til at understøtte integrationen af teoretisk viden og viden fra praktikken. Portfolioen sikrer desuden at praktikken bliver en integreret del af det samlede udbud, da portfolioens indhold bl.a. inddrages i den teoretiske undervisning på holdene i grupper, i opgaver, i studieforløb og i prøver. Denne integration blev fremhævet i interviewet med de studerende under institutionsbesøget. Portfolioen er også grundlaget for bedømmelse af praktikken og skal godkendes af udbudsstedet for at den studerende kan fortsætte sit studie. Desuden forbereder udbudsstedets praktikledelse praktikskolerne gennem skolekonferencer, skolebesøg og brev- og mailudvekslinger; aktiviteter der alle omhandler indhold, struktur eller justeringer af praktikken. I tillæg hertil vejledes de studerende. Den studerende får løbende vejledning undervejs i sin praktik gennem den praktikansvarlige underviser fra udbudsstedet og gennem mentoren og praktiklæreren på praktikskolen. En mentor har særligt indblik i faget praktik og er desuden udbudsstedets kontaktperson. Ekspertpanelet vurderer mentorordningen på første, anden og tredje årgang og partnerskabsaftalerne med praktikskolerne særlig positivt, da disse ordninger er med til at sikre en god tilrettelæggelse og gennemførelse af praktikken. 28

30 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 1-01: Studieordning 2101 Bilag 9-01: Praktikhåndbog Bilag 9-02: Alt om skoleperioden Bilag 9-03: Skema for læringsmål eksempel fra 1. studieår Bilag 9-04a: Eksempel på en skoles interne informationshæfte til praktiklærer Bilag 9-04b: Eksempel 1 på en skoles interne informationshæfte til studerende Bilag 9-05: Eksempel 2 på en skoles interne informationshæfte til studerende Bilag 9-06: Eksempel på en mentors opgave i forbindelse med en skoles modtagelse af studerende fra 1. årgang Bilag 9-07: Evaluering af praktik Bilag 9-08: Praktikevaluering Bilag 9-09: Praktikevaluering Bilag 9-10: Eksempel på studieplan, det pædagogiske element fra det obligatoriske linjefag dansk. 29

31 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at kravene til praktikskolerne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige med henblik på at sikre tilfredsstillende praktikforløb, og at udbudsstedet løbende sikrer at praktikskolerne lever op til de krav der stilles. Uddannelseslederen har det overordnede ansvar, og praktikledelsen det daglige ansvar for kvalitetssikringen af praktikken på udbudsstedet. Praktikledelsen står for koordinering, information og overordnet fordeling mellem praktikskolerne og de studerende. Mellem udbudsstedet og hhv. kommunen og den enkelte praktikskole tegnes kontrakter og aftaler for praktikskolerne. Disse kontrakter og aftaler sikrer klarhed om varetagelse af opgaver og rammerne for ansvar. Den studerende har i løbet af sin praktik systematisk kontakt med sin praktiklærer og på andet til tredje studieår også med en mentor på praktikskolen. Den studerende har desuden mulighed for at holde løbende kontakt med den praktikansvarlige underviser fra udbudsstedet. Praktikken kvalitetssikres systematisk gennem en procedure udarbejdet af praktikledelsen på udbudsstedet. Proceduren omfatter bl.a. tre kilder: (1) Evalueringsmøder mellem studerende, praktikansvarlige undervisere, dvs. den underviser der besøger den studerende i praktik, og mentorer fra praktikskolerne. Dette møde afholdes på udbudsstedet før hvert praktikforløb. (2) Praktikevalueringer med de studerende som respondenter i slutningen af hvert praktikforløb og (3) årlige erfaringsudvekslingskurser for praktikansvarlige undervisere fra udbudsstedet med deltagelse af praktikledelsen. De forskellige kilder skal sikre at både læringsmålene for praktikken nås, og at eventuelle problemer bliver løst. Evalueringerne bearbejdes og fremlægges af praktikledelsen i relevante fora, fx til evalueringsmøderne på udbudsstedet. Opfølgningen på evalueringerne er eksempelvis revurdering af læringsmål for praktikken eller en skærpelse af de forskellige mødeforas indhold. Den studerendes evaluering og læringsudbytte af praktikken sikres ud over gennem evalueringsmøder og spørgeskemaundersøgelser via den studerendes praktikportfolio. Praktikportfolioen afleveres og godkendes af den praktikansvarlige underviser efter at den studerende har afsluttet sit praktikophold. Ekspertpanelet vurderer at der i tilfredsstillende omfang er en løbende evaluering af praktikken med inddragelse af de relevante parter, og at en dialog mellem udbudsstedet på den ene side og praktikskolen på den anden side sikrer at der er en klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at de to parter er opdateret med relevant viden om hinanden. Institutionen redegør for at der, ud over at der udfærdiges kommunekontrakter og indgås partnerskabs- 30

32 aftaler, finder en løbende udveksling af relevant viden sted gennem lokale møder, fx følgegruppemøder mellem praktikskolernes ledelse, studenterrepræsentanter, praktikansvarlige lærere på årgangen, teamledere og repræsentanter for praktikledelsen på udbudsstedet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9 og 10 og følgende bilag: Bilag 10-01: Eksempel på kommunekontrakt Bilag 10-02: Visioner, anbefalinger og strategier for praktik Bilag 10-03: Eksempel på dagsorden for følgegruppemøde Bilag 10-04: Eksempel på referat fra følgegruppemøde Bilag 10-05: Internt kursus for praktikansvarlige undervisere Bilag 10-06: Eksempel på dagsorden for første møde i følgegruppen Bilag 10-07: Eksempel på referat fra første møde i samarbejdsgruppen Bilag 10-08: Eksempel på årsplan for samarbejdet om praktik Bilag 10-09: Eksempel på et program for et mødested Bilag 10-10: Eksempel på referat fra andet møde i samarbejdsgruppen Bilag 10-11: Eksempel på referat fra evalueringsmøde i samarbejdsgruppen Bilag 10-12: Eksempel på et referat fra evalueringsmøde i følgegruppen Bilag 10-13: Eksempel på formulerede læringsmål (anvendt evaluering fra 1. studieår) Bilag 10-14: Eksempel på praktikforberedelse med mentor Bilag 10-15: Eksempel på praktikopgave Bilag 10-16: Eksempel på projekt om observation Bilag 10-17: Eksempel 1: Indhold i dokumentationsportfolio Bilag 10-18: Eksempel 2: Oversigt over praktikportfolio på 1. og 2. studieår Bilag 10-19: Skema til indstilling til praktikbedømmelse Bilag 10-20: Eksempel på nyorientering af læringsmål. 31

33 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de faciliteter og ressourcer der er nødvendige for at udbyde læreruddannelsen, er til stede på udbudsstedet, og at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende. Udbudsstedet har bl.a. fine bygningsfaciliteter, it-faciliteter og et bibliotek med fjernadgang til relevante tidsskrifter. Ekspertpanelet fremhæver det som positivt at ledelsen prioriterer en rimelig holdstørrelse i forhold til undervisningslokalernes størrelse. Desuden har udbudsstedet en aktiv anvendelse af smartboards hvilket ekspertpanelet også fremhæver som positivt. Under institutionsbesøget blev det i forbindelse med rundvisningen bekræftet at de nødvendige faciliteter og ressourcer er til stede på udbudsstedet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, rundvisning under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 11-01: Kort over bygningerne. 32

34 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet bemærker at det er vanskeligt for de studerende at gennemføre studieophold i udlandet fordi uddannelsesbekendtgørelsen stiller krav om samspil mellem fællesfag og linjefag, hvilket oftest ikke er tilfældet i udlandet. Da der i akkrediteringssammenhæng kun er krav om at det skal være muligt for de studerende at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet, mener ekspertpanelet at det kun er et mindre problem der ikke har betydning for vurderingen af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Institutionen redegør for at udbudsstedet har adskillige internationale partnerskabsinstitutioner. Institutionen redegør desuden for at der er fire muligheder for ophold i udlandet. Den første gælder alle studerende som på tredje studieår i 5. semester kan tage til udlandet i mindst tre måneder og studere ved en af udbudsstedets udenlandske partnere. Den anden mulighed gælder studerende der går i en international klasse. Disse studerende kan afvikle deres praktikforløb på andet studieår i udlandet og studere ved en af udbudsstedets udenlandske partnere og disse steders praktikskoler. Den tredje mulighed er et praktikophold i Grønland, på Færøerne eller i Sydslesvig på tredje studieårs praktik (i alt seks uger). Den fjerde mulighed er et parallelforløb med Linköping Universitet i Sverige. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet på tilfredsstillende vis fremmer og understøtter at de studerende kan tage en del af uddannelsen i udlandet. Institutionen redegør for at udbudsstedets internationaliseringsindsats er forankret hos udbudsstedets internationale koordinatorer som bl.a. er ansvarlige for at formidle viden om studie- og praktikforløb i udlandet for studerende og undervisere. Studerende der har interesse for at komme til udlandet, kan rådføre sig med kontoret og kan komme til orienteringsmøder og workshops placeret på første og andet studieår. Under institutionsbesøget fremkom det i interview med de studerende at de studerende også kan henvende sig til undervisere eller praktikansvarlige på udbudsstedet som både vejleder og henviser den studerende til det internationale kontor. Den studerende skal skrive en ansøgning hvis vedkommende ønsker at komme til udlandet. I samarbejde med en international koordinator udfærdiges dernæst en uddannelsesplan. Udbudsstedets internationale koordinatorer har desuden til opgave at koordinere udbudsstedets internationale arbejde med det internationaliseringsarbejde som foregår i regi af det internationale projektkontor (IPK). IPK er organisatorisk forankret i en større enhed på institutionen, nemlig Pædagogisk Socialfaglig Højskole. IPK har fem ansatte der varetager en række opgaver herunder at initiere og kvalificere EU-projektansøgninger, koordinere de enkelte uddannelsers EUansøgninger og fordele Erasmus stipendier mellem uddannelserne. 33

35 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 12-01: International dag Bilag 12-02: Workshop, internationalisering i skolen Bilag 12-03: Informationsmøde vedr. studie- og praktikophold Bilag 12-04: Dagsorden for informationsmøde Bilag 12-05: Materiale til informationsmøde Bilag 12-06: Kriterier for den internationale virksomhed Bilag 12-07: Eksempel på ansøgning Bilag 12-08: Uddannelsesplan Bilag 12-09: Kursus i kulturanalyse Bilag 12-10: Eksempel på opgave fra praktikophold Bilag 12-11: Eksempel på opgave fra studieophold Bilag 12-12: Dagsorden til evalueringssamtale Bilag 12-13: Spørgeskemaundersøgelse Bilag 12-14: Samlet evaluering af studieophold (Uddrag) Bilag 12-15: Eksempel på referat fra heldagsmøde på Internationalt kontor Bilag 12-16: Koncernstrategi for internationalisering Bilag 12-17: Guide to Safeguard Bilag 12-18: Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. internationalisering Bilag 12-19: Strategi for Internationalt Projektkontors (IPK) virksomhed i PSH Bilag 12-20: Læreruddannelsen med outdoortoning Bilag 12-21: Workshop i Chengdu, Kina Bilag 12-22: Learing agreeement. 34

36 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at der stilles relevante og tilstrækkelige krav for at sikre kvaliteten af udenlandske uddannelsesdele, og at de studerendes muligheder for at nå læringsmålene ikke forringes i sammenligning med en situation hvor hele uddannelsen gennemføres i Danmark. Institutionen redegør for at de har samarbejdspartnere i Norden, Europa, Asien og Afrika af bilateral art eller som partnerskabsinstitutioner. Udbudsstedet eller professionshøjskolens internationale projektkontor (IPK) holder løbende møder med disse samarbejdspartnere. Der er procedurer for forhåndsgodkendelse og meritering. Ekspertpanelet vurderer at der er klare procedurer for udlandsopholdet, fx gennem ansøgningsprocedurer og learning agreements. Der skelnes ikke mellem praktikophold og studieophold. Den studerende ansøger om et udlandsophold efter en konkret vejledning, hvorefter undervisere, studerende, internationale koordinatorer og IPK sammen udfærdiger en uddannelsesplan og godkender opholdet. Før afrejse foreligger der desuden en aftale om den studerendes løbende kontakt med udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet løbende sikrer en opfølgning af udenlandske uddannelsesdele gennem forskellige aktiviteter. Bl.a. gennem internationale netværksmøder hvor der deltager repræsentanter for udbudsstedet og udbudsstedets samarbejdspartnere, gennem en tidligere evaluering af studieophold i udlandet ved læreruddannelsen, hvor 39 studerende ud af 45 mulige respondenter besvarede undersøgelsen, og gennem kravet om udfyldte learning agreements når den studerende vender hjem fra sit studieophold i udlandet. Den nuværende praksis med en studieopgave (også kaldet fx kulturanalyseopgave) skrevet af den studerende sikrer også til en vis grad en opfølgning af studieopholdet, selvom der ikke er faste evalueringselementer i opgaven og resultaterne ikke systematisk følges op af udbudsstedet. De internationale koordinatorer behandler resultaterne fra disse aktiviteter på møder hver måned. Resultaterne har bl.a. medført at samarbejdet med tidligere partnere er ophørt. Under institutionsbesøget fremgik det i interviewet med den internationale koordinator at et mere omfattende evalueringssystem efter endt udlandsophold først p.t. er under udvikling. Det drejer sig bl.a. om interview og spørgeskemaundersøgelser med de studerende som respondenter 35

37 efter endt udlandsophold. I institutionens redegørelse beskrives systemet som værende fra I interview med studerende, undervisere, ledelse og den internationale koordinator under besøget fremgik det at de nyere procedurer endnu ikke er velkendte og fuldt implementerede. Ekspertpanelet vurderer at parallelforløbet med Linköping Universitet om en outdoortoning af læreruddannelsen, er kvalitetssikret tilfredsstillende, da Linköping Universitet er en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution, fordi vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution har velbeskrevne læringsmål, fordi uddannelsen evalueres løbende af de studerende, og fordi der er en løbende kontakt mellem udbudsstedet, udbudsstedet i Nørre Nissum og Linköping Universitet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og 13, interview med ledelsen, underviserne, studerende, praktik- og internationaliseringsansvarlige under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 12-01: International dag Bilag 12-02: Workshop, internationalisering i skolen Bilag 12-03: Informationsmøde vedr. studie- og praktikophold Bilag 12-04: Dagsorden for informationsmøde Bilag 12-05: Materiale til informationsmøde Bilag 12-06: Kriterier for den internationale virksomhed Bilag 12-07: Eksempel på ansøgning Bilag 12-08: Uddannelsesplan Bilag 12-09: Kursus i kulturanalyse Bilag 12-10: Eksempel på opgave fra praktikophold Bilag 12-11: Eksempel på opgave fra studieophold Bilag 12-12: Dagsorden til evalueringssamtale Bilag 12-13: Spørgeskemaundersøgelse Bilag 12-14: Samlet evaluering af studieophold (Uddrag) Bilag 12-15: Eksempel på referat fra heldagsmøde på Internationalt kontor Bilag 12-16: Koncernstrategi for internationalisering Bilag 12-17: Guide to Safeguard Bilag 12-18: Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. internationalisering Bilag 12-19: Strategi for Internationalt Projektkontors (IPK) virksomhed i PSH Bilag 12-20: Læreruddannelsen med outdoortoning Bilag 12-21: Workshop i Chengdu, Kina Bilag 12-22: Learing agreeement Bilag 13-01: Eksempel: Symposium Vordingborg May 2011 Bilag 13-02: Forslag til opfølgning på strategiplan for den internationale virksomhed 36

38 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at kvalitetsarbejdet på udbudsstedet er systematisk og dækker de forhold der er centrale for studiets kvalitet, bl.a. tilrettelæggelse, indhold, læringsudbytte, undervisning og faciliteter og ressourcer. Institutionens overordnede kvalitetsmodel iværksætter systematiske årlige selvevalueringer på udbudsniveau inden for udvalgte emner, fx de studerendes udvikling af professionskompetencer eller medarbejdernes udviklingsmuligheder. Institutionens kvalitetsafdeling understøtter og følger op på disse evalueringer. Udbudsstedets systematiske kvalitetssikring sker gennem en lang række aktiviteter, bl.a. gennem medarbejderudviklingssamtaler, studielederens årlige evalueringssamtaler med de enkelte stamhold på henholdsvis første og anden årgang og gennem to årlige spørgeskemaundersøgelser til de studerende. I spørgeskemaerne spørges der fx til tilfredshed med undervisningen og faciliteter og ressourcer, undervisningens organisering og praktik. Ekspertpanelet vurderer at disse initiativer giver ledelsen systematisk og dækkende viden om udbudsstedets kvalitet. Ekspertpanelet vurderer at interne interessenter inddrages hensigtsmæssigt i kvalitetsarbejdet på udbudsstedet. Institutionen redegør for at underviserne skal gennemføre en obligatorisk evaluering af deres undervisning, men at de selv kan vælge hvilken evalueringsmetode der skal ligge til grund herfor. Resultatet af undervisningsevalueringen skal dog dokumenteres gennem planer som de enkelte undervisere placerer på udbudsstedets it-platform, hvorved planerne bliver tilgængelige for ledelsen. Desuden kvalitetssikres undervisningen løbende blandt udbudsstedets faggrupper og -teams hvor underviserne diskuterer deres egne evalueringsresultater, undervisningens indhold og niveau. Det fremgik af interviewene med undervisere og studerende under institutionsbesøget at ejerskabet og engagementet i udbudsstedets overordnede kvalitetsarbejde er svagt; eksempelvis er der ingen tydelig sammenhæng mellem det kvalitetsarbejde der foregår på institutionsniveau og undervisernes egen kvalitetssikring af deres undervisning. Dette vurderer ekspertpanelet som en mindre svaghed som dog ikke er tungtvejende, da alle kvalitetssikringsaktiviteterne er med til at sikre at udbudsstedets kvalitetsarbejde er dækkende og systematisk. Ekspertpanelet vurderer at eksterne interessenter inddrages hensigtsmæssigt i kvalitetsarbejdet. Udbudsstedet inddrager eksterne interessenter i kvalitetsarbejdet gennem fx censorkorpset, studierådet for læreruddannelsen, skolekonferencer og gennem uddannelsesudvalget. Deltagere i disse fora mødes løbende. 37

39 Ekspertpanelet vurderer at der følges op på de forskellige dele af kvalitetsarbejdet så den viden som kvalitetsarbejdet giver, anvendes til kvalitetsforbedringer af udbudsstedet. Behandlingen af resultaterne sker fx i udbudsstedets ledelse og i fællesråd, studieråd og faggrupper. Udbudsstedet arbejder løbende med kvalitetsforbedringer af deres kvalitetsarbejde, og i indførte udbudsstedet et professionsfagligt element på 1. semester på grundlag af en række evalueringsresultater. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 14, interview med underviserne og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 2-04: Studieråd, Læreruddannelsen. Mødeplan for 2011 Bilag 2-05: Skolekonference 2010 Bilag 2-07: Forretningsorden for uddannelsesudvalget Bilag 2-08: Aktuel oversigt over uddannelsesudvalgets medlemmer Bilag 14-01: VIA s kvalitetsmodel Bilag 14-02: Brug af kvalitetsmodellen i praksis Bilag 14-03: Selvevalueringsworkshop, opsamlinger og anbefalinger, december 2010 (Uddrag) Bilag 14-04: Notat vedr. evaluering 2011 Bilag 14-05: Notat. Principper for evaluering, november 2008 Bilag 14-06: Orientering om ny ledelsesstruktur i PSH, 1. januar 2011 Bilag 14-07: Fordeling af ledelsesopgaver december 2010 Bilag 14-08: Orientering om ny ledelsesstruktur ved Læreruddannelsen, 29. april 2011 Bilag 14-09: Team og uddannelseshold en organisationsmodel for det interne lærersamarbejde, fra Uddannelseshåndbog 2009 Bilag 14-10: Undersøgelse af undervisernes evalueringspraksis (Uddrag) Bilag 14-11: Evaluering: Møde i ledergruppen mødereferat 12. november 2008 Bilag 14-12: Evaluering/PFE: Møde i ledergruppen mødereferat 3. december 2008 Bilag 14-13: Evaluering: Arbejdsgruppe om evaluering og kvalitetssikring, Ugebrev 7. oktober 2010 Bilag 14-14: Evaluering: Kommissorium for arbejdsgruppe om evaluering og kvalitetssikring, Lærer-møde 11. november 2010 Bilag 14-15: Evaluering: Præsentation af arbejdsgruppens resultater, Lærermøde 17. december 2010 Bilag 14-16: Evaluering: Notat. Evalueringsudvalg, Studieleder januar 2011 Bilag 14-17: Evaluering: Evaluering af uddannelse og undervisning, februar-marts 2011 (Uddrag) Bilag 14-18: Evaluering: Møde i fællesråd mødereferat, 2. maj 2011 Bilag 14-19: PFE: Sammenfatning af temaer fra studiesamtaler og møder med holdene på årgang 08, 10 marts 2009 Bilag 14-20: PFE: Brev til studerende på årgang 08, marts 2009 Bilag 14-21: PFE: Forslag til ændring af studieordningen, 20. april 2009 Bilag 14-22: PFE: Møde i fællesråd mødereferat 21. april 2009 Bilag 14-23: PFE: Møde i ledergruppen, 23. juni 2009 Bilag 14-24: PFE: Det professionsfaglige og studieforberedende element, juni 2009 Bilag 14-25: PFE: Sammenfatning af evaluering af det professionsfaglige element, januar 2010 Bilag 14-26: PFE: Sammenfatning af temaer fra studiesamtaler og møder med holdene på årgang 09, marts 2010 Bilag 14-27: PFE: Møde i fællesråd mødereferat 27. januar 2010 Bilag 14-28: PFE: Møde i fællesråd mødereferat 24. februar 2010 Bilag 14-29: PFE: Forslag til ændring af studieordningen, 19. april

40 Bilag 14-30: PFE: Møde i fællesråd mødereferat 26. april 2010 Bilag 14-31: PFE: Møde i studieråd mødereferat 27. april

41 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 27 % af udbudsstedets studerende på læreruddannelsen som er startet på årgang 2006, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 52 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle eksisterende udbud af læreruddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid, eller som fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Ekspertpanelet vurderer at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for at udbudsstedet foretager omfattende registrering af de studerendes frafaldsårsager. Dette sker bl.a. gennem en procedure for udmeldelse og gennem en udmeldelsesblanket som administreres af studievejledningen. Af registreringen fremgår det at frafaldet fx skyldes at den studerende er blevet optaget på anden uddannelse, er blevet overflyttet til et andet udbudssted, har uopfyldte linjefagsønsker, ikke ønsker at være lærer længere eller er ramt af sygdom. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet gennemfører relevante indsatser for at øge de studerendes gennemførelse. Institutionen redegør for at udbudsstedet er særligt opmærksom på kvote to-ansøgere som vurderes individuelt af studievejledningen før de bliver optaget. Inden optagelse tilbyder studievejledningen desuden samtaler med alle ansøgere og potentielt kommende studerende. De studerende på 1første år har mødepligt hvorfor underviserne registrerer hvilke studerende der kommer, og hvilke der bliver væk. To gange om året udfærdiges der dernæst en fremmødestatus, og studerende med lavt fremmøde indkaldes til samtale med en uddannelsesansvarlig leder. Desuden har uddannelseslederen holdsamtaler med første og anden årgang, og underviseren i de obligatoriske linjefag på første studieår gennemfører individuelle studiesamtaler. I tillæg til dette tilbydes den studerende individuel kontakt med såvel en studievejleder som en studentervejleder eller en administrativ medarbejder, afhængig af problemstillingen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, institutionens nøgletal for kriterium 15 og følgende bilag: Bilag 15-01: Opgørelse over antal studerende , ,

42 Bilag 15-02: Procedure i forbindelse med udmeldelse Bilag 15-03: Begrundelser for udmeldelse. Oversigt for årgang 2009 Bilag 15-04: Frafald (Uddrag) Bilag 15-05: Frafald (Uddrag) Bilag 15-06: Frafaldsundersøgelse i PSH, december 2009 (Uddrag) Bilag 15-07: Arbejdsopgaver i studievejledningen Bilag 15-08: Studievejledning, gennemførelsesvejledning Bilag 15-09: Jobbeskrivelse for studentervejledningen Bilag 15-10: Sammenfatning af temaer fra studiesamtaler, årgang 2009, marts 2011 Bilag 15-11: Sammenfatning af temaer fra studiesamtaler, årgang 2010, januar 2011 Bilag 15-12: Brev til studerende, årgang 08 Bilag 15-13: Brev til undervisere i de obligatoriske linjefag, årgang 08 Bilag 15-14: Manual for individuelle studiesamtaler 1. semester Bilag 15-15: Sammenfatning af studiesamtaler, årgang 08 Bilag 15-16: Afrapportering på trepartsmidler til læreruddannelsen. 41

43 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens prøver og eksamensformer er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ) og er desuden beskrevet i udbudsstedets studieordning. Ekspertpanelet vurderer at de prøver og eksaminer der gennemføres på udbudsstedet, er velegnede til at belyse om de studerende når fagenes læringsmål. Uddannelsen på udbudsstedet anvender forskellige eksamens- og prøveformer, herunder mundtlige, skriftlige og praktiske prøver og kombinationer heraf. Flere fag udprøves både mundtligt og skriftligt, og eksamensoplæg vil variere. Til mundtlige prøver vil eksamensoplægget variere og fx bestå af de studieprodukter de studerende har udarbejdet i faget. Studieprodukternes omfang er forskellige, men ofte er der krav om at de studerende afleverer fire studieprodukter a fem sider i løbet af et fags forløb. Studieprodukterne skal dække fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, og ved den mundtlige prøve trækkes der lod om hvilket studieprodukt eksaminationen skal behandle. Til skriftlige prøver vil eksamensoplægget også variere og fx bestå af en bunden opgave der formuleres af Undervisningsministeriet inden for fagets fagområder. Professionsbachelorprojektet er et eksempel på en større, skriftlig opgave der bedømmes ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Bedømmelsen omfatter både den skriftlige opgave og det mundtlige oplæg. Praktiske prøver demonstrerer de studerendes tilegnelse af fagets indholdsområder og består fx af et praktisk arbejde eller produkt der præsenteres mundtligt for eksaminator og censor. Ekspertpanelet vurderer at de beskrevne prøver og eksamensformer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer der svarer til målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Ekspertpanelet bygger sin vurdering dels på at de valgte prøver og eksaminer samlet set dækker uddannelsens mål for læringsudbytte, dels på det forhold at der er prøver og eksaminer ved afslutning af hvert fag, og dels på at der for større fag også er løbende udprøvning. 42

44 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7 og 16 og følgende bilag: Bilag 1-01: Studieordning 2101 Bilag 16-01: Oversigt over prøveformer i alle fag, marts 2011 Bilag 16-02: Revision af studieordning, marts

45 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 6 % af karaktererne som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra læreruddannelsen, er på karakterskalaens niveau 2. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium