Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor

Transkript

1 Professionshøjskolen VIA University College Att: Uddannelsesleder Jens Godiksen Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. februar 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsesministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 23. februar 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon Telefax E-post jsch@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College i Skive 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) fordi der ikke er tilstrækkelig systematisk kvalitetssikring af studieophold i udlandet. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

7 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Charlotte Svendstrup Paaskesen, cand.phil. i nordisk sprog og litteratur, administrerende direktør i Dansklærerforeningens Hus A/S. Tidligere lektor i dansk ved Ludwig-Maximilians- Universität München, Haderslev Statsseminarium og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Tidligere censor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og på læreruddannelsen i fagene læsning, dansk og dansk som andetsprog. Har arbejdet som redaktør og forlagsleder på Dansklærerforeningens forlag og udviklet undervisningsmaterialet Danskfidusen til danskundervisningen i indskolingen og flere andre læremidler primært til grundskolen og læreruddannelsen. Finn Munksnæs Øland, læreruddannet, skoleinspektør for Nivå Skole og sideløbende i gang med en masteruddannelse i coaching. 19 års erfaring som skoleinspektør på flere skoler i Helsingør, Helsinge og Fredensborg Kommuner. Tidligere skolechef og konstitueret børne- og ungdomsdirektør i Helsingør Kommune. Pædagogisk-administrativ konsulent i den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune hvor han bl.a. stod for design af en ny efteruddannelse til skoleledere. Tidligere formand og nu næstformand i Skolelederforeningens bestyrelse. Kathrine Sofie Kranker, lærerstuderende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland, læreruddannelsen i Aalborg. Studenterrepræsentant i Professionshøjskolen University College Nordjyllands bestyrelse og studenterrepræsentant i Uddannelsesrådet i Aalborg Kommune. Tidligere repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds på Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg og tidligere forretningsudvalgsmedlem i Lærerstuderendes Landskreds nationalt. Deltager som repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds i det tværgående AGNÆS-samarbejde mellem forvaltning og skoleledere i Aalborg Kommune, undervisere og studerende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland og Aalborg Lærerforening. Sanne Schnell Nielsen, cand.scient. i biologi, seminarielektor og uddannet friluftsvejleder. Har undervisningserfaring i biologi, natur/teknik, hjemkundskab og idræt på læreruddannelsen. Har deltaget i udviklingsprojekter omhandlende relationen mellem praksis og teori og brug af alternative læringsmiljøer. Har desuden deltaget i udvikling og etablering af en webbaseret undervisningsportal til folkeskolens undervisere i hjemkundskab og naturfag og en evalueringsportal til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside begge projekter via Professionshøjskolen University College Capital. Beskikket censor i biologi, natur/teknik og hjemkundskab ved læreruddannelsen. 6

8 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Grith Zickert fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 7

9 Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen Dalgas Allé Skive Studiets struktur 1. år 2. år 3. år 4. år Dansk 1 (36) Engelsk 1 (36) Engelsk 2 (36) Dansk fælles (36) Dansk 2 (36) Billedkunst (36) Billedkunst (36) Matematik 1 (36) Biologi (36) Biologi (36) Matematik fælles (36) Dansk som andetsprog (36) Dansk som andetsprog (36) Matematik 2 (36) Fysik/kemi (36) Fysik/kemi (36) Geografi (36) Geografi (36) Biologi (36) Historie (36) Historie (36) Natur/teknik (36) Fysik/kemi (36) Idræt (36) Idræt (36) Geografi (36) Kristendom/religion (36) Kristendom/religion (36) Materielt design (36) Materielt design (36) Musik (36) Musik (36) Natur/teknik (36) Natur/teknik (36) Samfundsfag (36) Samfundsfag (36) Specialpædagogik (36) Specialpædagogik (36) Tysk (36) Tysk (36) Almen didaktik (5,4) Psykologi (10,8) Pædagogik (10,8) Almen didaktik (6) Kristendom/ Livsoplysning/ Medborgerskab (17) Bachelorprojekt (10) Praktik (7,5) Praktik (7,5) Praktik (9) Praktik (12) 9

11 De centrale fagområder De centrale fagområder er bekendtgørelsesfastsatte. I samarbejde med læreruddannelsen i Nr. Nissum udbydes ovenstående linjefag. De studerendes valg afgør, hvilke linjefag der oprettes. Følgende linjefag er p.t. aktive: engelsk, 72 ECTS-point; billedkunst, 36 ECTS-point; biologi, 36 ECTS-point; dansk som andetsprog, 36 ECTS-point; fysik/kemi, 36 ECTS-point; geografi, 36 ECTSpoint; historie, 72 ECTS-point og 36 ECTS-point; idræt, 72 ECTS-point og 36 ECTS-point; kristendomskundskab/religion, 36 ECTS-point; musik, 36 ECTS-point; natur og teknik, 36 ECTS-point; samfundsfag, 36 ECTS-point; specialpædagogik, 36 ECTS-point og tysk, 36 ECTS-point. Der undervises på udbudsstedet i alle fællesfag og bachelorprojektet. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 354 pr. 1. marts Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 28 Antal årsværk 23,4 De centrale praktiksteder De studerende kommer i praktik på en af 104 praktikskoler, oftest på 20 særligt udvalgte kontaktskoler, der er kendetegnet ved at have et stort kontingent af lærere med praktiklæreruddannelse. Alle studerende på 1. og 2. årgang kommer i praktik på en af disse særligt udvalgte kontaktskoler. For 3. og 4. årgang udvides antallet af praktikskoler. På disse årgange er det også muligt at komme i praktik på fri-, ungdoms- og -efterskoler. En håndfuld studerende er hvert år på praktikophold enten på Færøerne, i Grønland, UK, Canada eller Finland eller hos andre internationale samarbejdspartnere. Øvrige oplysninger/særlige forhold/etc. Læreruddannelsen (tidligere Skive Seminarium) er oprettet på lokalt initiativ i

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har systematisk kontakt med uddannelsens aftagerfelt. Samarbejdet er formaliseret i bl.a. uddannelsesudvalget som er sammensat af repræsentanter for professionshøjskolens fire læreruddannelser, kommunerne, regionen, Danmarks Pædagogiske Universitetshøjskole, Aarhus Universitet, de adgangsgivende uddannelser og folkeskolen. Udbudsstedet har en ledelsesrepræsentant i uddannelsesudvalget som mødes fire gange om året. Udbudsstedets kontakt med aftagerne er desuden formaliseret i studierådet som ud over repræsentanter for udbudsstedets ledelse og undervisere er sammensat af bl.a. repræsentanter for fire aftagerkommuner og Danmarks Lærerforenings lokale kredse, og som mødes tre gange årligt. Udbudsstedet har desuden løbende kontakt med centrale samarbejdspartnere fra praktikkommuner og -skoler, bl.a. på de årlige praktikmøder, på konferencer, i udbudsstedets praktik- og prudvalg og i kontaktskoleudvalget. Udbudsstedet har derudover kontakt med en række forskellige aftagere gennem forsknings- og udviklingsarbejder, konferencer mv. Fx har udbudsstedet i 2011 afholdt en såkaldt fagfestival for alle Skive Kommunes lærere der blev afviklet som et 30-timers kursus med undervisningsdifferentiering og inddragelse af it i undervisningen som det gennemgående tema. Udbudsstedet har også løbende kontakt med den gruppe af lærere i folkeskolen der deltager i forsøgs- og udviklingsprojektet Ekspert i undervisning, fx i forbindelse med konferencer i relation til projektet. Derudover har udbudsstedet lejlighedsvis kontakt med repræsentanter for fri-, ungdoms- og efterskoler når de studerende på tredje og fjerde årgang vælger at komme i praktik på disse skoler. Ekspertpanelet vurderer at kontakten dækker udbudsstedets aftagerfelt som omfatter de kommunale folkeskoler, efterskoler, friskoler, specialskoler, private skoler og universiteter. Ekspertpanelet vurderer det dog som en mindre svaghed at udbudsstedets aftagerkontakt primært omfatter kontakt med repræsentanter for de kommunale folkeskoler og universiteterne, og kun i mindre grad med de øvrige aftagergrupper. Ekspertpanelet finder det positivt at der på professionshøjskolen arbejdes med at udvikle aftagerundersøgelser som skal give de respektive uddannelser viden om de færdiguddannedes kvalifikationer og kompetencer. Det vil være et relevant supplement til udbudsstedets nuværende kontakt med aftagerne. Aktiviteten har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriet, da der foreløbig er tale om en plan og praksis endnu ikke kan vurderes. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets kontakt med dimittenderne er tilfredsstillende. Udbuds- 12

14 stedet får viden om beskæftigelsesforhold for dimittendårgangene gennem Danmarks Statistik. Derudover har udbudsstedet systematisk kontakt med 10 dimittender fra årgang 2010 som løbende over en treårig periode skal deltage i udbudsstedets undersøgelse af uddannelsens betydning for professionsudøvelsen. Undersøgelsen gennemføres ved at dimittender hvert af de tre år indsender elektroniske fortællinger som efterfølgende suppleres med interview og samtaler med repræsentanter for udbudsstedet. Formålet med undersøgelsen er at videreudvikle læreruddannelsen så den ruster de studerende bedst muligt til arbejdet som lærer. Endelig har udbudsstedet i april gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige studerende på årgang Ud over den systematiske og formelle dimittendkontakt har udbudsstedet løbende uformel kontakt med en stor gruppe dimittender gennem efter- og videreuddannelsesaktiviteter, kurser og udviklingsarbejder mv. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet alt i alt igennem forskellige kanaler indhenter viden om centrale temaer der er relevante for udbuddet af læreruddannelsen, herunder lærernes efter- og videreuddannelsesbehov og uddannelsens indhold og dets betydning for dimittendernes udøvelse af professionen. Institutionen redegør for hvordan ledelsen anvender den indsamlede viden til at sikre uddannelsens fortsatte relevans. Fx har uddannelsesudvalget været inddraget i den seneste revision af strategien for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, og studierådet har givet anbefalinger i forbindelse med revisionen af udbudsstedets studieordning for Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 02.01: Sammenskrivning af dimittendundersøgelse 2010 Bilag 02.02: Tal fra Danmarks Statistik vedr. dimittender fra Læreruddannelsen i Skive Bilag 02.03: Oversigt over en undervisers dimittendkontakter Bilag 02.04: Beskrivelse af Fagfestival (Kick-off-projektet) for Skive Kommunes lærere 2011 Bilag 02.05: Beskrivelse af Dimittendundersøgelse 2010 Bilag 02.06: Forretningsorden for Uddannelsesudvalget for læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser, VIA UC Bilag 02.07: Eksempel på dagsorden og referat fra Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen, VIA UC Bilag 02.08: Forretningsorden for Studierådet ved Læreruddannelsen Bilag 02.09: Oversigt over medlemmer af Studierådet ved Læreruddannelsen Bilag 02.10: Eksempel på dagsorden og referat fra møde i Studierådet ved Læreruddannelsen Bilag 02.11: Program for 2 konferencer ifm. forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i undervisning Bilag 02.12: Program for konferencen Respekt for lærerjobbet rekruttering gennem anerkendelse Bilag 02.13: To programmer for fællesmøder for 1.årgangs-studerende, praktiklærere og undervisere fra Læreruddannelsen Bilag 02.14: Procesplan for PSH-strategi Bilag 14.12: VIA UC notat om dimittendstatistik aftagerundersøgelser. 13

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere i tilstrækkeligt omfang tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for det beskæftigelsesområde som læreruddannelsen er rettet imod. Det sker bl.a. i kraft af udviklingsprojektet Fagteam der er et samarbejde mellem kommunens folkeskoler og udbudsstedets undervisere hvor fagteam inden for fem centrale fagområder samarbejder om gensidig udvikling af læreruddannelsen og skolens praksisser. Udbudsstedets undervisere får også viden om tendenser i professionen igennem den undervisning de varetager i regi af professionshøjskolens afdeling for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Derudover får underviserne viden gennem deres kontakt med praktikskolerne. Dels ved at underviserne besøger de studerende under disses praktikforløb, og dels igennem de trepartssamtaler der er indlagt i praktikforløbet på første og andet studieår hvor den studerende, praktikskolelæreren og underviseren på udbudsstedet drøfter udvalgte problemstillinger i relation til det konkrete praktikforløb. Udbudsstedet benytter desuden praktiklærere som gæsteundervisere i undervisningen. Det fremgik af interviewet med underviserne under besøget at de oplever at de har god og tæt kontakt med professionen. De studerende fortalte under besøget at de oplever at underviserne har en god fornemmelse af hvad der foregår i folkeskolen. Ligeledes nævnte de studerende at underviserne er gode til at inddrage de erfaringer som de studerende bringer med sig tilbage fra praktikken, i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer at de omtalte aktiviteter foregår med en hyppighed der sikrer at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden, og at undervisernes deltagelse sikrer at den relevante viden indgår i udbudsstedets videngrundlag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 9, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.03: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive Bilag 00.05: Ekspert i undervisning Projektansøgning Bilag 00.08: Jens Rasmussen, Trepartsamtalen et forsøgs- og udviklingsarbejde,

16 Bilag 00.09: Per Fibæk Laursen, Praktik og rummelighed Evaluering af Projekt Rummelighed et spørgsmål om faglighed. DPU 2005 Bilag 02.02: Tal fra Danmarks Statistik vedr. dimittender fra Læreruddannelsen i Skive Bilag 02.04: Beskrivelse af Fagfestival (Kick-off-projektet) for Skive Kommunes Bilag 02.08: Forretningsorden for Studierådet ved Læreruddannelsen lærere 2011 Bilag 03.01: Samarbejdsaftale mellem Skive Kommune og VIA UC Efter- og Videreuddannelsesdivisionen (EVU), 2009 Bilag 03.02: Strategisk grundlag for samarbejdet mellem VOK og PSH, VIA UC, nov Bilag 03.03: Oversigt over underviseres arbejdstimer i VOK i 2010 Bilag 03.04: Beskrivelse af 4-10-konsortium Svar på fremtidens skole Bilag 03.05: Nyhedsbrevet Kalejdoskop Bilag 03.06: Oversigt over underviseres deltagelse i arbejdet med de nationale test Bilag 03.07: Kommissoriet for Projekt Fagteam Bilag 03.08: Beskrivelse af Praktiklæreruddannelsen i VIA UC Bilag 03.09: Professionsbachelorprojektet med fokus på udvikling af de studerendes undersøgelseskompetence Bilag : Trepartsamtalen. 15

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere i tilstrækkelig grad deltager i aktiviteter som bidrager med relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for udbudsstedets beskæftigelsesområde. Underviserne deltager i forsøgs- og udviklingsprojekter som udbudsstedet selv gennemfører, fx deltager samtlige undervisere i aktiviteter der er relateret til forsøgs- og udviklingsprojektet Ekspert i undervisning som har til formål at udvikle bedre modeller for sammenhængen mellem teori og praksis i læreruddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dette som positivt. Institutionen redegør for at udbudsstedets undervisere også deltager i forsøgs- og udviklingsarbejde, både igennem nationale videncentre og igennem professionshøjskolens egne videncentre og programmer. Eksempelvis deltager udbudsstedets undervisere i de pædagogiske fag i et forsøgs- og udviklingsprogram om praktik og praksislæring. Det fremgik af interviewet med underviserne under besøget at underviserne derudover deltager i tværgående arbejdsgrupper med fagkollegaer fra professionshøjskolen. Institutionen redegør for at udbudsstedet inddrager de studerende i forsøgs- og udviklingsarbejdet, fx inddrages de studerende i aktiviteter i forbindelse med Ekspert i undervisning og i de udviklingsaktiviteter der gennemføres i regi af udbudsstedets projekt Fagteam. Udbudsstedet har i samarbejde med de øvrige læreruddannelser på professionshøjskolen bl.a. afholdt en konference med fokus på hvordan deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter kan styrke studerendes udvikling af professionskompetencer. Der tilgår desuden udbudsstedet viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem aktiv deltagelse i konferencer og andre faglige fora, fx praktiklærerforeningens årsmøder. Senest har undervisere fra udbudsstedet holdt debatoplæg på Den 10. og 11. Nordiske Læreruddannelseskonference. Det er ekspertpanelets vurdering at viden fra disse aktiviteter i tilstrækkeligt omfang indgår i udbuddets videngrundlag, og at der samlet set foregår aktiviteter som sikrer at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med undervisere under institutionsbesøget og følgende bilag: 16

18 Bilag 00.05: Bilag 00.08: Bilag 00.09: Bilag 03.07: Bilag 04.01: Bilag 04.02: Bilag 04.03: Bilag 04.04: Bilag 04.05: Bilag 04.06: Bilag 04.07: Bilag 04.08: Ekspert i undervisning Projektansøgning Jens Rasmussen, Trepartsamtalen et forsøgs- og udviklingsarbejde, 2007 Per Fibæk Laursen, Praktik og rummelighed Evaluering af Projekt Rummelighed et spørgsmål om faglighed. DPU 2005 Kommissoriet for Projekt Fagteam Oversigt over underviseres deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter Oversigt over videncentre i VIA UC Notat om studerendes deltagelse i forskning og udvikling i PSH Program for to konferencer vedr. studerendes inddragelse i forsknings og udviklingsarbejder Plan for implementering af PURE i PSH, VIA UC Eksempel på en transskription af en trepartsamtale Eksempel på udvalgte data fra en praktiklærerstuderende Publikationsliste for underviserne ved Læreruddannelsen. 17

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere i tilstrækkeligt omfang tilegner sig viden fra forskningsfelter der er relevante for udbudsstedets fagområder. Udbudsstedets undervisere deltager bl.a. i det forskningsbaserede projekt Ekspert i undervisning som er et samarbejdsprojekt mellem institutionen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og Professionshøjskolen Nordjylland University College. Projektet er forankret i ny viden om relationen mellem teori og praksis, og der er løbende dialog mellem udbudsstedets undervisere, de studerende og de forskere der er tilknyttet projektet. Projektet indebærer desuden at den viden der opbygges i projektet, formidles til relevante målgrupper i forbindelse med pædagogiske arrangementer mv. Desuden anvendes viden fra projektet i tilrettelæggelsen af efteruddannelsesaktiviteter for udbudsstedets undervisere og praktiklærere i folkeskolen. Institutionen redegør for at en underviser på udbudsstedet p.t. er i gang med at tage en ph.d.- uddannelse inden for det pædagogiske område. Udbudsstedet skaber på den måde ny forskningsviden som bidrager til at udbudsstedets undervisere er opdateret inden for dette forskningsfelt. Institutionen redegør ligeledes for at Pædagogisk-Socialfaglig Højskole har en ph.d.-strategi der bl.a. har til formål at igangsætte flere ph.d.-forløb. Ekspertpanelet vurderer at strategien allerede på kort sigt vil komme udbudsstedet til gode. Af interviewet med underviserne under besøget fremgik det at de løbende ajourfører sig fagligt, bl.a. gennem læsning af faglige tidsskrifter og deltagelse i konferencer. Ekspertpanelet vurderer derudover at der gennem undervisernes publicering af en lang række artikler og bøger tilgår udbudsstedet ny viden fra relevante forskningsfelter. Desuden har professionshøjskolen i januar 2010 oprettet en enhed for professionsforskning der bidrager til opfyldelse af professionshøjskolens mål om forsknings- og vidensbasering af sine uddannelser. Enheden bidrager ifølge ekspertpanelet til at øge omfanget af ny viden fra relevante forskningsfelter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 3, interview med undervisere under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.05: Ekspert i undervisning Projektansøgning 18

20 Bilag 00.06: Ekspert i undervisning 1. delrapport, juli 2009 Bilag 00.07: Ekspert i undervisning 2. delrapport, 2010 Bilag 03.04: Beskrivelse af 4-10-konsortium Svar på fremtidens skole Bilag 04.08: Publikationsliste for underviserne ved Læreruddannelsen Bilag 05.01: Beskrivelse af Enhed for professionsforskning Bilag 05.02: Program for to velfærdskonferencer Bilag 05.03: Gjallerhorn Tidsskrift for professionsuddannelser, VIA UC Bilag 05.04: FOU-antologi Ekspert i undervisning Bilag 05.05: Ph.d.-strategi for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole 2011 Bilag 05.06: Oversigt over Ph.d.er i læreruddannelsen i VIA. 19

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt i bilag 10 til bekendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om målet i punkt b) en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet i punkt e) i bilag 10 til bekendtgørelsen en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til 20

22 i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 00.03: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive Bilag 00.05: Ekspert i undervisning Projektansøgning Bilag 00.06: Ekspert i undervisning 1. delrapport, juli 2009 Bilag 00.08: Jens Rasmussen, Trepartsamtalen et forsøgs- og udviklingsarbejde, 2007 Bilag 00.09: Per Fibæk Laursen, Praktik og rummelighed Evaluering af Projekt Rummelighed et spørgsmål om faglighed. DPU 2005 Bilag 04.06: Eksempel på en transskription af en trepartsamtale Bilag 06.01: Beskrivelse af 26-elementet Bilag 07.01: Metodefaglig beskrivelse af studieforløb i DANSK på 1. årgang 2010/2011 Bilag 07.02: Redegørelse for undervisningen i MATEMATIK på specialiseringsdelen 2. årgang. (med underbilag). 21

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser i den forbindelse hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: dansk, matematik, historie og almen didaktik. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Der er en hensigtsmæssig variation i undervisnings- og arbejdsformerne som tilgodeser de studerendes forskellige læringsstile, samtidig med at de bliver udsat for forskellige undervisnings- og arbejdsformer som de selv skal praktisere i skolerne efter endt uddannelse. Som eksempel på undervisnings- og arbejdsformer som praktiseres på udbudsstedet, kan nævnes gruppearbejde, klasseundervisning, forelæsning og skriftligt selvstændigt arbejde. Under institutionsbesøget fremgik det af interviewet med de studerende at de også anvender drama og film som arbejdsform. Under institutionsbesøget gav de studerende udtryk for at de overordnet oplever at der en passende variation i undervisnings- og arbejdsformerne. Samtidig gav de studerende udtryk for at de oplever at gruppearbejde og selvstudium udgør en stor del af uddannelsen. Flere af de gav udtryk for at de oplever dette som en udfordring. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har fokus på dette og har igangsat en række tiltag for at støtte de studerende i de arbejdsformer der indebærer gruppearbejde og selvstudium. Af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget fremgik det at udbudsstedet arbejder aktivt med at udvikle studie- og arbejdsformerne så de understøtter de studerendes muligheder for at arbejde i grupper og selvstændigt. Fx har udbudsstedet sørget for at studerende underviser hinanden i forskellige relevante emner, fx afholdelse af forældremøder. Et andet tiltag er at dele af undervisningen organiseres som hele arbejdsdage med afveksling mellem undervisning og selvstudium. Derudover har udbudsstedet oprettet Studiezonen hvor de studerende har mulighed for at blive vejledt af en underviser to timer om ugen. 22

24 Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så den studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om den studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal den studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med ledelsen og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 07.01: Metodefaglig beskrivelse af studieforløb i DANSK på 1. årgang 2010/2011 Bilag 07.02: Redegørelse for undervisningen i MATEMATIK på specialiseringsdelen 2. årgang (med underbilag) Bilag 07.03: Redegørelse for undervisningen i HISTORIE på 3. årgang (med underbilag) 2010/2011 Bilag 07.04: Redegørelse for undervisningen i ALMEN DIDAKTIK hold 4, 2010/2011 (med underbilag). 23

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kompetencer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder der indgår i læreruddannelsen. Undervisergruppen består samlet set af 28 undervisere. I alt 26 af underviserne har en kandidat- eller mastergrad der er relevant i forhold til de fag de underviser i. Underviserne er eksempelvis uddannet cand.pæd. i billedkunst, cand.pæd. i historie og samfundsfag, cand.theol. og cand.pæd. i pædagogik. Derudover har 15 af udbudsstedets undervisere en læreruddannelse. Ekspertpanelet vurderer at underviserne generelt har gode pædagogiske kvalifikationer og professionsmæssige kompetencer. Fx er 22 undervisere lektorbedømt og 17 undervisere har været ansat på enten efterskoler, folkeskoler eller friskoler, eller de har undervist udlændinge. Ekspertpanelet vurderer at allokeringen af undervisere med professionskompetence inden for de centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen er ajourført med ny viden om centrale tendenser i professionen og om relevant forskning. Nogle af de aktiviteter der sikrer undervisernes ajourføring, er beskrevet under kriterium 3 og 5. Derudover kan det nævnes at der på udbudsstedet er afsat 5 % af undervisernes samlede arbejdstid til løbende ajourføring af kvalifikationer og kompetencer. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne at de oplever at udbudsstedet understøtter deres faglige udvikling, eksempelvis oplever de at der er opbakning til deres forslag om at deltage i konferencer og projekter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4, 5 og 8, interview med undervisere under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.11: Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA UC Bilag 03.03: Oversigt over underviseres arbejdstimer i VOK i 2010 Bilag 04.08: Publikationsliste for underviserne ved Læreruddannelsen 24