Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor

Transkript

1 Professionshøjskolen VIA University College Att: Uddannelsesleder Jens Godiksen Sendt pr. Akkreditering af eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 9. februar 2012 behandlet anmodning om akkreditering af det eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og 12, stk. 1 i lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Udbuddet er akkrediteret positivt, jf. 13, stk. 2, 1. pkt. i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for udbuddets relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsesministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt udbuddet kan opretholdes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret udbuddet positivt, jf. 14 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Akkrediteringsrådet 23. februar 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Jesper Schmidt Telefon Telefax E-post [email protected] Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

2 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet December 2011 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ved Professionshøjskolen VIA University College i Skive 2011 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. EVA indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om kriterierne for relevans og kvalitet samlet set er opfyldt. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Praktik (kriterium 9) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) fordi der ikke er tilstrækkelig systematisk kvalitetssikring af studieophold i udlandet. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. 4

6 2 Indledning Denne akkrediteringsrapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af Professionshøjskolen VIA University Colleges eksisterende udbud af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Se sidst i dette afsnit hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse, uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af at alle de steder institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 3 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). På grund af de mange og forskelligartede fag på læreruddannelsen har EVA i denne fjerde akkrediteringsrunde valgt at anvende særlige fagpersoner til at vurdere kriterium 7 om indhold og tilrettelæggelse. Hvert af de fag eller faglige forløb som et udbudssted har valgt at redegøre uddybende for, er dermed blevet vurderet af fagpersoner med særlig viden om og kvalifikationer inden for det pågældende fagområde. Deres faglige vurdering ligger til grund for det eksterne ekspertpanels vurdering af kriterium 7. Langt de fleste fagpersoner er samtidig medlemmer af et ekspertpanel. Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af professionshøjskolens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger som ekspertpanelet og EVA har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af læreruddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder hvor uddannelsen udbydes. 5

7 Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold som institutionen mener har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er de indgået i ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Om dette er tilfældet, fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4. Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ). Organisering Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af de krav EVA stiller til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Charlotte Svendstrup Paaskesen, cand.phil. i nordisk sprog og litteratur, administrerende direktør i Dansklærerforeningens Hus A/S. Tidligere lektor i dansk ved Ludwig-Maximilians- Universität München, Haderslev Statsseminarium og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Tidligere censor ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og på læreruddannelsen i fagene læsning, dansk og dansk som andetsprog. Har arbejdet som redaktør og forlagsleder på Dansklærerforeningens forlag og udviklet undervisningsmaterialet Danskfidusen til danskundervisningen i indskolingen og flere andre læremidler primært til grundskolen og læreruddannelsen. Finn Munksnæs Øland, læreruddannet, skoleinspektør for Nivå Skole og sideløbende i gang med en masteruddannelse i coaching. 19 års erfaring som skoleinspektør på flere skoler i Helsingør, Helsinge og Fredensborg Kommuner. Tidligere skolechef og konstitueret børne- og ungdomsdirektør i Helsingør Kommune. Pædagogisk-administrativ konsulent i den tidligere Fredensborg-Humlebæk Kommune hvor han bl.a. stod for design af en ny efteruddannelse til skoleledere. Tidligere formand og nu næstformand i Skolelederforeningens bestyrelse. Kathrine Sofie Kranker, lærerstuderende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland, læreruddannelsen i Aalborg. Studenterrepræsentant i Professionshøjskolen University College Nordjyllands bestyrelse og studenterrepræsentant i Uddannelsesrådet i Aalborg Kommune. Tidligere repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds på Professionshøjskolen University College Nordjylland i Aalborg og tidligere forretningsudvalgsmedlem i Lærerstuderendes Landskreds nationalt. Deltager som repræsentant for Lærerstuderendes Landskreds i det tværgående AGNÆS-samarbejde mellem forvaltning og skoleledere i Aalborg Kommune, undervisere og studerende ved Professionshøjskolen University College Nordjylland og Aalborg Lærerforening. Sanne Schnell Nielsen, cand.scient. i biologi, seminarielektor og uddannet friluftsvejleder. Har undervisningserfaring i biologi, natur/teknik, hjemkundskab og idræt på læreruddannelsen. Har deltaget i udviklingsprojekter omhandlende relationen mellem praksis og teori og brug af alternative læringsmiljøer. Har desuden deltaget i udvikling og etablering af en webbaseret undervisningsportal til folkeskolens undervisere i hjemkundskab og naturfag og en evalueringsportal til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside begge projekter via Professionshøjskolen University College Capital. Beskikket censor i biologi, natur/teknik og hjemkundskab ved læreruddannelsen. 6

8 Vurderingen af redegørelsen for kriterium 7 er blevet foretaget af følgende faglige eksperter: Faglige eksperter Faggruppe Frits Hedegaard Eriksen Laura Emtoft Susanne Rahbek Jens Pietras Benny Jakobsen Charlotte Paaskesen Keld Skovmand Dorte Kamstrup Finn Sørensen Rasmus Stokke Peter Schiødt Sanne Schnell Nielsen Jeppe Skott De pædagogisk-didaktiske fag De samfundsvidenskabelige fag, et metodekursus og et tværprofessionelt forløb De humanistiske fag De praktisk-musiske fag De naturvidenskabelige fag Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Grith Zickert fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Specialkonsulent Christel Sølvhjelm og evalueringskonsulent Kirsten Jespersen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og EVA Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet sådan: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning fra januar 2011 som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet. Ekspertpanelet og EVA har været på besøg på udbudsstedet. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten og i øvrigt kommentere akkrediteringen. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på 7

9 Det siger bekendtgørelsen I Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. står der: 1, stk. 3. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af tidligere godkendte udbud af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 3. 7, stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 5. EVA indstiller et godkendt udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set er opfyldt. Stk. 6. EVA indstiller et godkendt udbud til betinget positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel vurderer, at kriterierne for relevans og kvalitet, som angivet i bilag 3, samlet set ikke er opfyldt, men forventes at kunne opfyldes inden for en periode på op til 12 måneder, jf. 15, stk Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. 8

10 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette afsnit indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Læreruddannelsen Dalgas Allé Skive Studiets struktur 1. år 2. år 3. år 4. år Dansk 1 (36) Engelsk 1 (36) Engelsk 2 (36) Dansk fælles (36) Dansk 2 (36) Billedkunst (36) Billedkunst (36) Matematik 1 (36) Biologi (36) Biologi (36) Matematik fælles (36) Dansk som andetsprog (36) Dansk som andetsprog (36) Matematik 2 (36) Fysik/kemi (36) Fysik/kemi (36) Geografi (36) Geografi (36) Biologi (36) Historie (36) Historie (36) Natur/teknik (36) Fysik/kemi (36) Idræt (36) Idræt (36) Geografi (36) Kristendom/religion (36) Kristendom/religion (36) Materielt design (36) Materielt design (36) Musik (36) Musik (36) Natur/teknik (36) Natur/teknik (36) Samfundsfag (36) Samfundsfag (36) Specialpædagogik (36) Specialpædagogik (36) Tysk (36) Tysk (36) Almen didaktik (5,4) Psykologi (10,8) Pædagogik (10,8) Almen didaktik (6) Kristendom/ Livsoplysning/ Medborgerskab (17) Bachelorprojekt (10) Praktik (7,5) Praktik (7,5) Praktik (9) Praktik (12) 9

11 De centrale fagområder De centrale fagområder er bekendtgørelsesfastsatte. I samarbejde med læreruddannelsen i Nr. Nissum udbydes ovenstående linjefag. De studerendes valg afgør, hvilke linjefag der oprettes. Følgende linjefag er p.t. aktive: engelsk, 72 ECTS-point; billedkunst, 36 ECTS-point; biologi, 36 ECTS-point; dansk som andetsprog, 36 ECTS-point; fysik/kemi, 36 ECTS-point; geografi, 36 ECTSpoint; historie, 72 ECTS-point og 36 ECTS-point; idræt, 72 ECTS-point og 36 ECTS-point; kristendomskundskab/religion, 36 ECTS-point; musik, 36 ECTS-point; natur og teknik, 36 ECTS-point; samfundsfag, 36 ECTS-point; specialpædagogik, 36 ECTS-point og tysk, 36 ECTS-point. Der undervises på udbudsstedet i alle fællesfag og bachelorprojektet. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 354 pr. 1. marts Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende Antal undervisere og årsværk Antal undervisere 28 Antal årsværk 23,4 De centrale praktiksteder De studerende kommer i praktik på en af 104 praktikskoler, oftest på 20 særligt udvalgte kontaktskoler, der er kendetegnet ved at have et stort kontingent af lærere med praktiklæreruddannelse. Alle studerende på 1. og 2. årgang kommer i praktik på en af disse særligt udvalgte kontaktskoler. For 3. og 4. årgang udvides antallet af praktikskoler. På disse årgange er det også muligt at komme i praktik på fri-, ungdoms- og -efterskoler. En håndfuld studerende er hvert år på praktikophold enten på Færøerne, i Grønland, UK, Canada eller Finland eller hos andre internationale samarbejdspartnere. Øvrige oplysninger/særlige forhold/etc. Læreruddannelsen (tidligere Skive Seminarium) er oprettet på lokalt initiativ i

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 0 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 4 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation: Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen baseret på data fra Danmarks Statistik og beregnet af Universitets- og Bygningsstyrelsen,

13 Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere: at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har systematisk kontakt med uddannelsens aftagerfelt. Samarbejdet er formaliseret i bl.a. uddannelsesudvalget som er sammensat af repræsentanter for professionshøjskolens fire læreruddannelser, kommunerne, regionen, Danmarks Pædagogiske Universitetshøjskole, Aarhus Universitet, de adgangsgivende uddannelser og folkeskolen. Udbudsstedet har en ledelsesrepræsentant i uddannelsesudvalget som mødes fire gange om året. Udbudsstedets kontakt med aftagerne er desuden formaliseret i studierådet som ud over repræsentanter for udbudsstedets ledelse og undervisere er sammensat af bl.a. repræsentanter for fire aftagerkommuner og Danmarks Lærerforenings lokale kredse, og som mødes tre gange årligt. Udbudsstedet har desuden løbende kontakt med centrale samarbejdspartnere fra praktikkommuner og -skoler, bl.a. på de årlige praktikmøder, på konferencer, i udbudsstedets praktik- og prudvalg og i kontaktskoleudvalget. Udbudsstedet har derudover kontakt med en række forskellige aftagere gennem forsknings- og udviklingsarbejder, konferencer mv. Fx har udbudsstedet i 2011 afholdt en såkaldt fagfestival for alle Skive Kommunes lærere der blev afviklet som et 30-timers kursus med undervisningsdifferentiering og inddragelse af it i undervisningen som det gennemgående tema. Udbudsstedet har også løbende kontakt med den gruppe af lærere i folkeskolen der deltager i forsøgs- og udviklingsprojektet Ekspert i undervisning, fx i forbindelse med konferencer i relation til projektet. Derudover har udbudsstedet lejlighedsvis kontakt med repræsentanter for fri-, ungdoms- og efterskoler når de studerende på tredje og fjerde årgang vælger at komme i praktik på disse skoler. Ekspertpanelet vurderer at kontakten dækker udbudsstedets aftagerfelt som omfatter de kommunale folkeskoler, efterskoler, friskoler, specialskoler, private skoler og universiteter. Ekspertpanelet vurderer det dog som en mindre svaghed at udbudsstedets aftagerkontakt primært omfatter kontakt med repræsentanter for de kommunale folkeskoler og universiteterne, og kun i mindre grad med de øvrige aftagergrupper. Ekspertpanelet finder det positivt at der på professionshøjskolen arbejdes med at udvikle aftagerundersøgelser som skal give de respektive uddannelser viden om de færdiguddannedes kvalifikationer og kompetencer. Det vil være et relevant supplement til udbudsstedets nuværende kontakt med aftagerne. Aktiviteten har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriet, da der foreløbig er tale om en plan og praksis endnu ikke kan vurderes. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets kontakt med dimittenderne er tilfredsstillende. Udbuds- 12

14 stedet får viden om beskæftigelsesforhold for dimittendårgangene gennem Danmarks Statistik. Derudover har udbudsstedet systematisk kontakt med 10 dimittender fra årgang 2010 som løbende over en treårig periode skal deltage i udbudsstedets undersøgelse af uddannelsens betydning for professionsudøvelsen. Undersøgelsen gennemføres ved at dimittender hvert af de tre år indsender elektroniske fortællinger som efterfølgende suppleres med interview og samtaler med repræsentanter for udbudsstedet. Formålet med undersøgelsen er at videreudvikle læreruddannelsen så den ruster de studerende bedst muligt til arbejdet som lærer. Endelig har udbudsstedet i april gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige studerende på årgang Ud over den systematiske og formelle dimittendkontakt har udbudsstedet løbende uformel kontakt med en stor gruppe dimittender gennem efter- og videreuddannelsesaktiviteter, kurser og udviklingsarbejder mv. Ekspertpanelet vurderer at udbuddet alt i alt igennem forskellige kanaler indhenter viden om centrale temaer der er relevante for udbuddet af læreruddannelsen, herunder lærernes efter- og videreuddannelsesbehov og uddannelsens indhold og dets betydning for dimittendernes udøvelse af professionen. Institutionen redegør for hvordan ledelsen anvender den indsamlede viden til at sikre uddannelsens fortsatte relevans. Fx har uddannelsesudvalget været inddraget i den seneste revision af strategien for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole, og studierådet har givet anbefalinger i forbindelse med revisionen af udbudsstedets studieordning for Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og følgende bilag: Bilag 02.01: Sammenskrivning af dimittendundersøgelse 2010 Bilag 02.02: Tal fra Danmarks Statistik vedr. dimittender fra Læreruddannelsen i Skive Bilag 02.03: Oversigt over en undervisers dimittendkontakter Bilag 02.04: Beskrivelse af Fagfestival (Kick-off-projektet) for Skive Kommunes lærere 2011 Bilag 02.05: Beskrivelse af Dimittendundersøgelse 2010 Bilag 02.06: Forretningsorden for Uddannelsesudvalget for læreruddannelsen og tilknyttede efter- og videreuddannelser, VIA UC Bilag 02.07: Eksempel på dagsorden og referat fra Uddannelsesudvalget for Læreruddannelsen, VIA UC Bilag 02.08: Forretningsorden for Studierådet ved Læreruddannelsen Bilag 02.09: Oversigt over medlemmer af Studierådet ved Læreruddannelsen Bilag 02.10: Eksempel på dagsorden og referat fra møde i Studierådet ved Læreruddannelsen Bilag 02.11: Program for 2 konferencer ifm. forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i undervisning Bilag 02.12: Program for konferencen Respekt for lærerjobbet rekruttering gennem anerkendelse Bilag 02.13: To programmer for fællesmøder for 1.årgangs-studerende, praktiklærere og undervisere fra Læreruddannelsen Bilag 02.14: Procesplan for PSH-strategi Bilag 14.12: VIA UC notat om dimittendstatistik aftagerundersøgelser. 13

15 Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere i tilstrækkeligt omfang tilegner sig relevant viden om centrale tendenser inden for det beskæftigelsesområde som læreruddannelsen er rettet imod. Det sker bl.a. i kraft af udviklingsprojektet Fagteam der er et samarbejde mellem kommunens folkeskoler og udbudsstedets undervisere hvor fagteam inden for fem centrale fagområder samarbejder om gensidig udvikling af læreruddannelsen og skolens praksisser. Udbudsstedets undervisere får også viden om tendenser i professionen igennem den undervisning de varetager i regi af professionshøjskolens afdeling for videreuddannelse og kompetenceudvikling. Derudover får underviserne viden gennem deres kontakt med praktikskolerne. Dels ved at underviserne besøger de studerende under disses praktikforløb, og dels igennem de trepartssamtaler der er indlagt i praktikforløbet på første og andet studieår hvor den studerende, praktikskolelæreren og underviseren på udbudsstedet drøfter udvalgte problemstillinger i relation til det konkrete praktikforløb. Udbudsstedet benytter desuden praktiklærere som gæsteundervisere i undervisningen. Det fremgik af interviewet med underviserne under besøget at de oplever at de har god og tæt kontakt med professionen. De studerende fortalte under besøget at de oplever at underviserne har en god fornemmelse af hvad der foregår i folkeskolen. Ligeledes nævnte de studerende at underviserne er gode til at inddrage de erfaringer som de studerende bringer med sig tilbage fra praktikken, i undervisningen. Ekspertpanelet vurderer at de omtalte aktiviteter foregår med en hyppighed der sikrer at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden, og at undervisernes deltagelse sikrer at den relevante viden indgår i udbudsstedets videngrundlag. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4 og 9, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.03: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive Bilag 00.05: Ekspert i undervisning Projektansøgning Bilag 00.08: Jens Rasmussen, Trepartsamtalen et forsøgs- og udviklingsarbejde,

16 Bilag 00.09: Per Fibæk Laursen, Praktik og rummelighed Evaluering af Projekt Rummelighed et spørgsmål om faglighed. DPU 2005 Bilag 02.02: Tal fra Danmarks Statistik vedr. dimittender fra Læreruddannelsen i Skive Bilag 02.04: Beskrivelse af Fagfestival (Kick-off-projektet) for Skive Kommunes Bilag 02.08: Forretningsorden for Studierådet ved Læreruddannelsen lærere 2011 Bilag 03.01: Samarbejdsaftale mellem Skive Kommune og VIA UC Efter- og Videreuddannelsesdivisionen (EVU), 2009 Bilag 03.02: Strategisk grundlag for samarbejdet mellem VOK og PSH, VIA UC, nov Bilag 03.03: Oversigt over underviseres arbejdstimer i VOK i 2010 Bilag 03.04: Beskrivelse af 4-10-konsortium Svar på fremtidens skole Bilag 03.05: Nyhedsbrevet Kalejdoskop Bilag 03.06: Oversigt over underviseres deltagelse i arbejdet med de nationale test Bilag 03.07: Kommissoriet for Projekt Fagteam Bilag 03.08: Beskrivelse af Praktiklæreruddannelsen i VIA UC Bilag 03.09: Professionsbachelorprojektet med fokus på udvikling af de studerendes undersøgelseskompetence Bilag : Trepartsamtalen. 15

17 Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere i tilstrækkelig grad deltager i aktiviteter som bidrager med relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde inden for udbudsstedets beskæftigelsesområde. Underviserne deltager i forsøgs- og udviklingsprojekter som udbudsstedet selv gennemfører, fx deltager samtlige undervisere i aktiviteter der er relateret til forsøgs- og udviklingsprojektet Ekspert i undervisning som har til formål at udvikle bedre modeller for sammenhængen mellem teori og praksis i læreruddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dette som positivt. Institutionen redegør for at udbudsstedets undervisere også deltager i forsøgs- og udviklingsarbejde, både igennem nationale videncentre og igennem professionshøjskolens egne videncentre og programmer. Eksempelvis deltager udbudsstedets undervisere i de pædagogiske fag i et forsøgs- og udviklingsprogram om praktik og praksislæring. Det fremgik af interviewet med underviserne under besøget at underviserne derudover deltager i tværgående arbejdsgrupper med fagkollegaer fra professionshøjskolen. Institutionen redegør for at udbudsstedet inddrager de studerende i forsøgs- og udviklingsarbejdet, fx inddrages de studerende i aktiviteter i forbindelse med Ekspert i undervisning og i de udviklingsaktiviteter der gennemføres i regi af udbudsstedets projekt Fagteam. Udbudsstedet har i samarbejde med de øvrige læreruddannelser på professionshøjskolen bl.a. afholdt en konference med fokus på hvordan deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter kan styrke studerendes udvikling af professionskompetencer. Der tilgår desuden udbudsstedet viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde gennem aktiv deltagelse i konferencer og andre faglige fora, fx praktiklærerforeningens årsmøder. Senest har undervisere fra udbudsstedet holdt debatoplæg på Den 10. og 11. Nordiske Læreruddannelseskonference. Det er ekspertpanelets vurdering at viden fra disse aktiviteter i tilstrækkeligt omfang indgår i udbuddets videngrundlag, og at der samlet set foregår aktiviteter som sikrer at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med undervisere under institutionsbesøget og følgende bilag: 16

18 Bilag 00.05: Bilag 00.08: Bilag 00.09: Bilag 03.07: Bilag 04.01: Bilag 04.02: Bilag 04.03: Bilag 04.04: Bilag 04.05: Bilag 04.06: Bilag 04.07: Bilag 04.08: Ekspert i undervisning Projektansøgning Jens Rasmussen, Trepartsamtalen et forsøgs- og udviklingsarbejde, 2007 Per Fibæk Laursen, Praktik og rummelighed Evaluering af Projekt Rummelighed et spørgsmål om faglighed. DPU 2005 Kommissoriet for Projekt Fagteam Oversigt over underviseres deltagelse i forsknings- og udviklingsaktiviteter Oversigt over videncentre i VIA UC Notat om studerendes deltagelse i forskning og udvikling i PSH Program for to konferencer vedr. studerendes inddragelse i forsknings og udviklingsarbejder Plan for implementering af PURE i PSH, VIA UC Eksempel på en transskription af en trepartsamtale Eksempel på udvalgte data fra en praktiklærerstuderende Publikationsliste for underviserne ved Læreruddannelsen. 17

19 Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets undervisere i tilstrækkeligt omfang tilegner sig viden fra forskningsfelter der er relevante for udbudsstedets fagområder. Udbudsstedets undervisere deltager bl.a. i det forskningsbaserede projekt Ekspert i undervisning som er et samarbejdsprojekt mellem institutionen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet og Professionshøjskolen Nordjylland University College. Projektet er forankret i ny viden om relationen mellem teori og praksis, og der er løbende dialog mellem udbudsstedets undervisere, de studerende og de forskere der er tilknyttet projektet. Projektet indebærer desuden at den viden der opbygges i projektet, formidles til relevante målgrupper i forbindelse med pædagogiske arrangementer mv. Desuden anvendes viden fra projektet i tilrettelæggelsen af efteruddannelsesaktiviteter for udbudsstedets undervisere og praktiklærere i folkeskolen. Institutionen redegør for at en underviser på udbudsstedet p.t. er i gang med at tage en ph.d.- uddannelse inden for det pædagogiske område. Udbudsstedet skaber på den måde ny forskningsviden som bidrager til at udbudsstedets undervisere er opdateret inden for dette forskningsfelt. Institutionen redegør ligeledes for at Pædagogisk-Socialfaglig Højskole har en ph.d.-strategi der bl.a. har til formål at igangsætte flere ph.d.-forløb. Ekspertpanelet vurderer at strategien allerede på kort sigt vil komme udbudsstedet til gode. Af interviewet med underviserne under besøget fremgik det at de løbende ajourfører sig fagligt, bl.a. gennem læsning af faglige tidsskrifter og deltagelse i konferencer. Ekspertpanelet vurderer derudover at der gennem undervisernes publicering af en lang række artikler og bøger tilgår udbudsstedet ny viden fra relevante forskningsfelter. Desuden har professionshøjskolen i januar 2010 oprettet en enhed for professionsforskning der bidrager til opfyldelse af professionshøjskolens mål om forsknings- og vidensbasering af sine uddannelser. Enheden bidrager ifølge ekspertpanelet til at øge omfanget af ny viden fra relevante forskningsfelter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5 og 3, interview med undervisere under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.05: Ekspert i undervisning Projektansøgning 18

20 Bilag 00.06: Ekspert i undervisning 1. delrapport, juli 2009 Bilag 00.07: Ekspert i undervisning 2. delrapport, 2010 Bilag 03.04: Beskrivelse af 4-10-konsortium Svar på fremtidens skole Bilag 04.08: Publikationsliste for underviserne ved Læreruddannelsen Bilag 05.01: Beskrivelse af Enhed for professionsforskning Bilag 05.02: Program for to velfærdskonferencer Bilag 05.03: Gjallerhorn Tidsskrift for professionsuddannelser, VIA UC Bilag 05.04: FOU-antologi Ekspert i undervisning Bilag 05.05: Ph.d.-strategi for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole 2011 Bilag 05.06: Oversigt over Ph.d.er i læreruddannelsen i VIA. 19

21 Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2) at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de overordnede mål for læringsudbytte der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på professionsbachelorniveau. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for læreruddannelsen som er fastlagt i bilag 10 til bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen pr. 1. juni 2011, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for professionsbachelorgraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet bemærker at flere mål er formuleret uklart eller uhensigtsmæssigt i bilag 10 til bekendtgørelsen. Det drejer sig bl.a. om målet i punkt b) en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis som ikke forholder sig til distinktionen mellem skolefag og et videnskabeligt fag. Det er ikke klart om de studerende skal lære videnskabsfagets teorier, metoder og praksis, eller om de skal lære teorier, metoder og praksis der hører til faget som fagdidaktisk disciplin. Der er også uklarhed i beskrivelsen af målet i punkt e) i bilag 10 til bekendtgørelsen en professionsbachelor som lærer i folkeskolen har viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis som udtrykker en uheldig opfattelse af didaktik som noget der omsættes til pædagogisk praksis. Disse forhold har dog ikke haft betydning for ekspertpanelets vurdering af kriteriets opfyldelse, da de ikke er direkte forbundet med niveauerne for mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens fællesfag og linjefag. I læreruddannelsens bekendtgørelse og i den lokale studieordning er der for alle fællesfag og linjefag gjort rede for læringsmål, indhold og vægtning gennem en beskrivelse af fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder foruden omfang. Ifølge læreruddannelsens bekendtgørelse indgår der fællesfag svarende til i alt 86 ECTS-point, linjefag svarende til 144 ECTS-point og et bachelorprojekt svarende til 10 ECTS-point. I uddannelsen indgår desuden et tværprofessionelt element svarende til 8 ECTS-point der sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Fællesfagene består af praktik på 36 ECTS-point, KLM på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTS-point. Linjefag svarende til 20

22 i alt 144 ECTS-point sammensættes af linjefag på 72 ECTS-point og/eller 36 ECTS-point og af obligatoriske og ikke-obligatoriske linjefag. Ekspertpanelet vurderer at det er en mindre svaghed at indholdet i læreruddannelsens forsøgsordninger ikke fremgår af bekendtgørelsen eller bekendtgørelsens bilag. Én forsøgsordning er eksempelvis at linjefaget engelsk kan udbydes som obligatorisk linjefag og dermed placeres på uddannelsens første og andet år (og ikke blot som tidligere på tredje og fjerde studieår). Andre forsøgsordninger betyder at historie og idræt kan udbydes som linjefag på 36 ECTS-point (og ikke blot som tidligere på 72 ECTS-point). Yderligere forsøgsordninger betyder at fysik/kemi og natur/teknik sidestilles med de øvrige små naturfag (biologi og geografi). Ekspertpanelet vurderer at forsøgsordningerne har betydning for uddannelsens overordnede struktur og dermed overensstemmelsen mellem mål for læringsudbytte og fagenes mål. Svagheden er dog ikke tungtvejende, da det fremgår af udbudsstedets studieordning hvilke forsøgsordninger der udbydes. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 10 og følgende bilag: Bilag 00.03: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive Bilag 00.05: Ekspert i undervisning Projektansøgning Bilag 00.06: Ekspert i undervisning 1. delrapport, juli 2009 Bilag 00.08: Jens Rasmussen, Trepartsamtalen et forsøgs- og udviklingsarbejde, 2007 Bilag 00.09: Per Fibæk Laursen, Praktik og rummelighed Evaluering af Projekt Rummelighed et spørgsmål om faglighed. DPU 2005 Bilag 04.06: Eksempel på en transskription af en trepartsamtale Bilag 06.01: Beskrivelse af 26-elementet Bilag 07.01: Metodefaglig beskrivelse af studieforløb i DANSK på 1. årgang 2010/2011 Bilag 07.02: Redegørelse for undervisningen i MATEMATIK på specialiseringsdelen 2. årgang. (med underbilag). 21

23 Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2) at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3) at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens nuværende bekendtgørelse trådte i kraft i Ekspertpanelet vurderer at det faglige indhold i uddannelsens fag har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål der er beskrevet for de enkelte fag. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte fag på udbudsstedet og viser i den forbindelse hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af de studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for de fire følgende fag: dansk, matematik, historie og almen didaktik. Ekspertpanelet vurderer at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer som understøtter at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Der er en hensigtsmæssig variation i undervisnings- og arbejdsformerne som tilgodeser de studerendes forskellige læringsstile, samtidig med at de bliver udsat for forskellige undervisnings- og arbejdsformer som de selv skal praktisere i skolerne efter endt uddannelse. Som eksempel på undervisnings- og arbejdsformer som praktiseres på udbudsstedet, kan nævnes gruppearbejde, klasseundervisning, forelæsning og skriftligt selvstændigt arbejde. Under institutionsbesøget fremgik det af interviewet med de studerende at de også anvender drama og film som arbejdsform. Under institutionsbesøget gav de studerende udtryk for at de overordnet oplever at der en passende variation i undervisnings- og arbejdsformerne. Samtidig gav de studerende udtryk for at de oplever at gruppearbejde og selvstudium udgør en stor del af uddannelsen. Flere af de gav udtryk for at de oplever dette som en udfordring. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har fokus på dette og har igangsat en række tiltag for at støtte de studerende i de arbejdsformer der indebærer gruppearbejde og selvstudium. Af interviewet med ledelsen under institutionsbesøget fremgik det at udbudsstedet arbejder aktivt med at udvikle studie- og arbejdsformerne så de understøtter de studerendes muligheder for at arbejde i grupper og selvstændigt. Fx har udbudsstedet sørget for at studerende underviser hinanden i forskellige relevante emner, fx afholdelse af forældremøder. Et andet tiltag er at dele af undervisningen organiseres som hele arbejdsdage med afveksling mellem undervisning og selvstudium. Derudover har udbudsstedet oprettet Studiezonen hvor de studerende har mulighed for at blive vejledt af en underviser to timer om ugen. 22

24 Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde som understøtter de studerendes realisering af målene for læringsudbytte. Af uddannelsesbekendtgørelsen for læreruddannelsen fremgår det fx at uddannelsen har linjefagsbindinger og krav til fagenes samarbejde. Uddannelsen er tilrettelagt så den studerende vælger et obligatorisk første linjefag og dernæst et eller flere ikke-obligatoriske linjefag. Uddannelsen er desuden tilrettelagt sådan at der skal finde et samspil sted mellem linjefag og fællesfag, bl.a. i form af et pædagogisk element på i alt 12 ECTS-point der supplerer fagdidaktikken i det obligatoriske linjefag med emner fra de pædagogiske fagområder. Det pædagogiske element skal placeres inden for det obligatoriske første linjefag. Endelig skal praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår samarbejde om den studerendes tilegnelse af kundskaber og færdigheder. Praktikken er tilrettelagt på en sådan måde at der sker en progression i tilegnelsen og afprøvningen af lærerkompetencer i løbet af uddannelsens fire praktikforløb der er placeret på hvert sit studieår. For hvert studieår er der beskrevet centrale kundskabs- og færdighedsområder med stigende progression, fx skal den studerende i forbindelse med evaluering af elevernes læring på første år have kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen og på fjerde år kunne anvende evaluering differentieret og formålsrettet på alle niveauer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, interview med ledelsen og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 07.01: Metodefaglig beskrivelse af studieforløb i DANSK på 1. årgang 2010/2011 Bilag 07.02: Redegørelse for undervisningen i MATEMATIK på specialiseringsdelen 2. årgang (med underbilag) Bilag 07.03: Redegørelse for undervisningen i HISTORIE på 3. årgang (med underbilag) 2010/2011 Bilag 07.04: Redegørelse for undervisningen i ALMEN DIDAKTIK hold 4, 2010/2011 (med underbilag). 23

25 Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2) at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige, pædagogiske og professionsmæssige kompetencer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder der indgår i læreruddannelsen. Undervisergruppen består samlet set af 28 undervisere. I alt 26 af underviserne har en kandidat- eller mastergrad der er relevant i forhold til de fag de underviser i. Underviserne er eksempelvis uddannet cand.pæd. i billedkunst, cand.pæd. i historie og samfundsfag, cand.theol. og cand.pæd. i pædagogik. Derudover har 15 af udbudsstedets undervisere en læreruddannelse. Ekspertpanelet vurderer at underviserne generelt har gode pædagogiske kvalifikationer og professionsmæssige kompetencer. Fx er 22 undervisere lektorbedømt og 17 undervisere har været ansat på enten efterskoler, folkeskoler eller friskoler, eller de har undervist udlændinge. Ekspertpanelet vurderer at allokeringen af undervisere med professionskompetence inden for de centrale fag er hensigtsmæssig i forhold til målene for læringsudbytte. Ekspertpanelet vurderer at undervisergruppen er ajourført med ny viden om centrale tendenser i professionen og om relevant forskning. Nogle af de aktiviteter der sikrer undervisernes ajourføring, er beskrevet under kriterium 3 og 5. Derudover kan det nævnes at der på udbudsstedet er afsat 5 % af undervisernes samlede arbejdstid til løbende ajourføring af kvalifikationer og kompetencer. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne at de oplever at udbudsstedet understøtter deres faglige udvikling, eksempelvis oplever de at der er opbakning til deres forslag om at deltage i konferencer og projekter. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 4, 5 og 8, interview med undervisere under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.11: Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA UC Bilag 03.03: Oversigt over underviseres arbejdstimer i VOK i 2010 Bilag 04.08: Publikationsliste for underviserne ved Læreruddannelsen 24

26 Bilag 08.01: Oversigt over anvendelse af forsknings- og udviklingsmidler på Læreruddannelsen Bilag 08.02: Oversigt over faglige netværk 2010 Bilag : Efteruddannelse af samtlige undervisere ved Læreruddannelsen i forbindelse med Ekspert i undervisning 2008 Bilag : Efteruddannelse af samtlige undervisere ved Læreruddannelsen i forbindelse med Ekspert i undervisning 2010 Bilag 14.02: Strategiplan for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole. 25

27 Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2) at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at praktikkens omfang og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter at de studerende kan nå de læringsmål der er fastsat for praktikken. Praktikken har et omfang på i alt 36 ECTS-point og er placeret på uddannelsens fire år på følgende måde: Praktikken på første studieår er på i alt fem uger, på andet studieår på fem uger, på tredje studieår på seks uger og på fjerde studieår på syv uger. Derudover har de studerende en uges praktik fordelt over andet, tredje og fjerde studieår som ikke er skemalagt, og som dermed giver de studerende mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter på praktikskolen ud over selve undervisningen. På første studieår er praktikperioden delt i to. I den første praktikperiode skal de studerende over en femugers periode i praktik en dag om ugen. Den anden praktikperiode er fire sammenhængende uger. Begge disse praktikperioder foregår på samme praktikskole. På fjerde studieår indgår en længere periode, skoleperioden, hvor den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Den studerende skal i løbet af studiet have praktik i alle de valgte linjefag. I forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktikken vurderer ekspertpanelet at de krav udbudsstedet stiller til indholdet af praktikken, er med til at sikre gode læringsforløb for de studerende. Praktikforløbene på udbudsstedet er tilrettelagt med udgangspunkt i fagets progression som beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen og studieordningen. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet i tilfredsstillende omfang integrerer praktikken med de dele af uddannelsen der gennemføres på udbudsstedet. Dermed er der en klar sammenhæng mellem det der undervises i på uddannelsen, og det der foregår i den professionelle pædagogiske praksis, fx ved at praktikforberedelse og -efterbehandling foregår i et samarbejde mellem linjefag, pædagogiske fag og praktikken. Dette samarbejde er på udbudsstedet formaliseret i det såkaldte 26-samarbejde som er obligatorisk på alle årgange. De studerende skal som forberedelse til hver praktikperiode formulere en faglig pædagogisk problemstilling som de vil undersøge i løbet af praktikforløbet. Problemstillingen indkredses i et samarbejde mellem den studerende, linjefagsunderviseren og underviseren i det relevante pædagogiske fag og evt. praktiklæreren. Som efterbehandling af praktikken skal de studerende udarbejde en didaktikrapport. På første studieår skal de studerende i observationspraktik som en del af praktikforløbet. Observationspraktikken indebærer at de studerende forud for selve praktikforløbet skal i praktik over fem onsdage på den praktikskole hvor praktikforløbet finder sted. Formålet er bl.a. at de studerende får mulighed for at observere undervisningen i en folkeskoleklasse inden de selv skal undervise folkeskoleelever som en del af deres praktikforløb. 26

28 Det fremgik af besøget at de studerende generelt føler sig fagligt godt forberedt til de enkelte praktikforløb, og at de vurderer at der er en god sammenhæng mellem den faglige forberedelse og efterbehandlingen af praktikforløbet. De studerende vurderer også at observationspraktikken på første studieår er en god forberedelse til selve praktikforløbet, både i forhold til forberedelse og efterbehandling af praktikforløbet og i forhold til selve mødet med folkeskoleeleverne. Desuden forbereder udbudsstedet de studerende på de kommende praktikforløb gennem informationsmøder og praktikinformationspjecer. Udbudsstedet afholder fx i forbindelse med det andet praktikforløb på første studieår en fælles konferencedag for samtlige involverede parter hvor der er informationer om og opgaver og introduktion til det forestående praktikforløb. Praktiklæreren medbringer så vidt muligt årsplaner, skemaer og evt. undervisningsmateriale så fællesmødet kan blive startskuddet til praktikforberedelsen. Der er mødepligt for de studerende. Institutionen redegør desuden for at vejledning er et centralt element i alle faser af praktikforløbet. Under besøget fremgik det af interviewet med ledelsen og udbudsstedets praktikansvarlige at der for nylig er blevet indført krav om at underviserne skal besøge de studerende undervejs i deres praktikforløb. Endelig redegør institutionen for at der som led i praktikforløbet på første og andet studieår er indlagt trepartssamtaler mellem de studerende i praktikgruppen, praktiklæreren og underviseren på udbudsstedet. Formålet med samtalerne er at drøfte udvalgte problemstillinger i relation til det konkrete praktikforløb og dermed kvalificere den studerendes forståelse af problemstillingen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med ledelsen, praktikansvarlige og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.05: Ekspert i undervisning Projektansøgning Bilag 00.06: Ekspert i undervisning 1. delrapport, juli 2009 Bilag 00.07: Ekspert i undervisning 2. delrapport, 2010 Bilag 00.08: Jens Rasmussen, Trepartsamtalen et forsøgs- og udviklingsarbejde, 2007 Bilag 00.09: Per Fibæk Laursen, Praktik og rummelighed Evaluering af Projekt Rummelighed et spørgsmål om faglighed. DPU Bilag 07.01: Metodefaglig beskrivelse af studieforløb i DANSK på 1. årgang 2010/2011 Bilag 07.02: Redegørelse for undervisningen i MATEMATIK på specialiseringsdelen 2. årgang (med underbilag) Bilag 07.03: Redegørelse for undervisningen i HISTORIE på 3. årgang (med underbilag) 2010/2011 Bilag 07.04: Redegørelse for undervisningen i ALMEN DIDAKTIK hold 4, 2010/2011 (med underbilag) Bilag 09.01: Kvalitetssikring og udvikling af praktikken ved Læreruddannelsen 2010/2011 med fokus på praktikkens indhold og organisering Bilag : Praktikinformationspjece 2010 Bilag : Skoleperioden Praktikinformationspjece til 4. årgang, 2007 Bilag : Årshjul med fokus på administrative opgaver Bilag : Invitation til Fællesmødet 2010 Bilag : Praktiklærerens opgaver - Folder Bilag : Trepartsamtalen Bilag : Følgebrev ifm. 2. praktikperiode på 1. årgang fra d. 6. dec Bilag : Eksempel på en undervisningsplan for studerende praktik 3. årgang Bilag : Rammeplan 2010/2011 for Læreruddannelsen 27

29 Bilag : Model for praktiksamarbejdet på 1. årgang Bilag : Følgebrev vedr. krav i forbindelse med skolens indstilling til bestået/ikkebestået på 2. årgang 2010 Bilag Læringsmål/bedømmelseskriterier for årgang Bilag : Information på hjemmeside til 1. årgang 2010 Bilag : Praktikdokumenter for 1. årgang fra Studienet Bilag 14.07: Eksempler på evalueringer af observationspraktikken ( Onsdagspraktikken ) årgang

30 Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at kravene til praktikskolerne er tilstrækkelige og hensigtsmæssige med henblik på at sikre tilfredsstillende praktikforløb, og at udbudsstedet løbende sikrer at praktikstederne lever op til kravene. Institutionen redegør for at udbudsstedet tilstræber at de studerende oftest kommer i praktik på en af udbudsstedets særligt udvalgte kontaktskoler der bl.a. er kendetegnet ved at have en række lærere med en praktiklæreruddannelse. Alle studerende på første og andet studieår kommer i praktik på en af disse 20 kontaktskoler. Institutionen redegør ligeledes for at udbudsstedet har fokus på at formidle udbudsstedets krav til praktikskolerne, herunder krav til hvordan de skal varetage opgaven som praktiksted. Kravene formidles til praktikskolerne bl.a. i form af breve om de konkrete praktikperioder. Udbudsstedet orienterer praktikskolerne om praktikperiodens mål, indhold såvel som tilrettelæggelse. Derudover afholder udbudsstedet forud for hver praktikperiode et fællesmøde for de involverede praktiklærere for at orientere om det forestående praktikforløb og de konkrete opgaver i den forbindelse. Det er ekspertpanelets vurdering at der mellem udbudsstedet og praktikskolerne er klarhed om varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken, og at de to parter er opdateret med relevant viden om hinanden. Dialogen mellem udbudsstedet og praktikstederne omkring varetagelsen af opgaver i forbindelse med praktikken foregår bl.a. gennem det årlige kontaktskolemøde og praktik- og pr-udvalgets halvårlige møder. Udbudsstedets uddannelsesleder deltager i kontaktskolemøderne, mens udbudsstedets praktikleder deltager i møderne i begge fora. Ekspertpanelet vurderer at evalueringen af praktikken sker løbende og med inddragelse af de relevante parter. Udbudsstedets praktikleder der er medlem af uddannelsesledelsen, er ansvarlig for udbudsstedets kvalitetssikring af praktikskolerne. Kvalitetssikringen af praktikken tager udgangspunkt i kvalitetscirklen der illustrerer den ledelsesmæssige og organisatoriske forankring af kvalitetssikringen. Udbudsstedets praktikleder gennemfører en gang om året fokusgruppeinterview med praktikkoordinatorerne på 10 praktikskoler. Under disse interview evalueres barrierer og muligheder i praktikken, herunder samarbejdet mellem praktikskolerne og udbudsstedet, informationsniveauet, arbejdsgange og den evaluering af de studerendes praktikforløb der foregår på praktikskolen. Derudover evaluerer praktiklederen praktikken med de studerende på hver årgang efter hver praktikperiode. Denne evaluering sker i form af fokusgruppeinterview hvor de studerende bliver 29

31 spurgt om deres oplevelse af bl.a. informationsniveauet på udbudsstedet i forbindelse med den praktiske forberedelse af praktikforløbet, efterbehandlingen af praktikforløbet, koblingen mellem de pædagogiske fag og det konkrete linjefag som de studerende har været i praktik i, og kontakten med udbudsstedet under praktikforløbet. Som led i de studerendes praktikforløb gennemføres der undervejs i praktikforløbet på første og anden årgang en trepartssamtale mellem den studerende, praktiklæreren og underviseren, ligesom underviserne i løbet af dette studieår skal besøge de studerende undervejs i praktikforløbet. Under institutionsbesøget fremgik det af interviewet med de studerende at de oplever at det altid er muligt at henvende sig til ledelsen og underviserne hvis de er utilfredse med noget. Praktikskolerne gennemfører evalueringer af de studerendes praktikforløb ud fra en skabelon som udbudsstedet har udarbejdet til praktikskolerne til brug ved evalueringen. Praktikskolerne sender for hver årgang evalueringen af de studerendes praktikophold til udbudsstedet. Efter hver enkelt praktikperiode drøfter udbudsstedets undervisere og ledelsen evalueringsresultaterne på årgangsmøderne. Evalueringsresultaterne bearbejdes og følges bl.a. op i udbudsstedets praktik- og pr-udvalg der består af udbudsstedets praktikleder, en underviser fra udbudsstedet, udbudsstedets bibliotekar, tre repræsentanter for udbudsstedets kontaktskoler, en repræsentant for de øvrige praktikskoler, en studerende fra hver årgang og en kommunikationsmedarbejder fra udbudsstedet. Udvalget mødes to gange årligt. Udbudsstedets kvalitetssikring af praktikken har bl.a. medført at 26-samarbejdet på udbudsstedet er gjort obligatorisk på alle fire studieår. 26-samarbejdet indebærer at der som en del af alle udbuddets linjefag indgår et integrerende element der som supplement til fagets fagdidaktik inddrager de pædagogiske fagområder i et omfang der svarer til 6 ECTS-point. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, interview med studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.08: Jens Rasmussen, Trepartsamtalen et forsøgs- og udviklingsarbejde, 2007 Bilag 10.01: Kvalitetssikring og udvikling af praktikken ved Læreruddannelsen 2010/2011 primært med fokus på kvalitetssikring af praktikken og deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter Bilag : VOK-katalog 2010, 26 Bilag : Eksempel på referat fra Kontaktskolemøde d. 7. oktober 2010 Bilag : Kommissorium for Praktik- og PR-udvalg ved Læreruddannelsen Bilag : Eksempel på referat fra Praktik- og PR-udvalgsmøde d. 21. januar 2010 Bilag : Eksempel på referat fra Praktik- og PR-udvalgsmøde d. 11. november 2010 Bilag : Interviewguide til studerende på årgang, foråret 2010 Bilag : Eksempel på referat fra årgangsmøde d. 14. marts 2011 Bilag : Orienterende brev vedr. fokusgruppeinterview, juni 2010 Bilag : Interviewguide i forbindelse med kvalitetssikring af praktikken på praktikskolen Bilag : Sammenskrivning af kvalitetssikring af praktikken på praktikskolen 2010 Bilag : Skabelon til evaluering af praktikken på praktikskolen Bilag : Hjemmeside Velkommen til Ekspert i undervisning Bilag : Ekspert i undervisning 2. delrapport, 2010 Bilag : Tiltag ved Læreruddannelsen i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i undervisning Bilag : Efteruddannelse af samtlige undervisere ved Læreruddannelsen i 30

32 forbindelse med Ekspert i undervisning 2008 Bilag : Efteruddannelse af samtlige undervisere ved Læreruddannelsen i forbindelse med Ekspert i undervisning 2010 Bilag : Årshjul med fokus på administrative opgaver. 31

33 Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at forholdet mellem antallet af studerende og de fysiske faciliteter og materielle ressourcer er passende, og at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer der er til rådighed for udbudsstedets studerende og undervisere, er tilstrækkelige til at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. Udbudsstedet råder eksempelvis over gode grupperums- og biblioteksfaciliteter. Udbudsstedet råder desuden over gode idrætsfaciliteter og velegnede faglokaler til de relevante fag. Ekspertpanelet bemærker som noget positivt at udbudsstedet tilrettelægger et særligt kursus med introduktion til udbudsstedets it- og medieudstyr og til hvordan de studerende kan integrere it og medier i undervisningen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, rundvisning under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 11.01: Plantegning over Læreruddannelsen Bilag 11.02: Kommissorium for Uddannelsesrådet (URIS) samt mødereferat fra d. 6. december 2010 Bilag 11.03: Oversigt over lokaler og udstyr på Læreruddannelsen Bilag 11.04: Program for IT-fokusuge på 3. årgang 2011 Bilag 11.05: Billedpræsentation af Læreruddannelsen. 32

34 Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at dele af uddannelsen kan gennemføres som studie- og/eller praktikophold i udlandet. Studieordningen giver den studerende mulighed for at gennemføre studieophold inklusive praktik i udlandet. Studieophold skal aftales med udbudsstedets internationale koordinator. Hvis der indgår praktik i udlandsopholdet, skal praktiklederen inddrages med henblik på at sikre at bedømmelsesprocedurerne er på plads inden den studerende rejser. Udbudsstedet redegør for at studie- og praktikforløb i udlandet som udgangspunkt finder sted på uddannelsens tredje studieår. I vejledningen til de studerende om studieophold i udlandet skriver udbudsstedet at det er mest hensigtsmæssigt at studieopholdet finder sted på tredje studieår. Af udbudsstedets hæfte om praktikinformation fremgår det at praktikperioden på fjerde studieår ikke kan erstattes med et praktikforløb i udlandet. Det er ekspertpanelets vurdering at udbudsstedet i samarbejde med professionshøjskolen understøtter og fremmer at de studerende tager en del af uddannelsen i udlandet inden for normeret studietid. Institutionen redegør for at udbudsstedet har samarbejdsaftaler med 12 udenlandske institutioner, og udbudsstedet er aktuelt i gang med at etablere et udvekslingssamarbejde med Høgskolen i Hedmark i Norge. Derudover bliver de studerende ved Pædagogisk-Socialfaglig Højskole (PSH), herunder de lærerstuderende, tilbudt at deltage i en 14-dages workshop ved Faculty of Education på Sichuan Normal University i Kina. Derudover har udbudsstedet mulighed for at benytte sig af de øvrige samarbejdsaftaler som professionshøjskolen har indgået. Desuden har og indgår udbudsstedet løbende nye praktikaftaler med skoler i udlandet. Ekspertpanelet bemærker i den sammenhæng at udbudsstedet med fordel kunne gøre listen med udbudsstedets praktikaftaler med udenlandske institutioner tilgængelig for de studerende. Internationaliseringsindsatsen er forankret hos udbudsstedets internationale koordinator som bl.a. er ansvarlig for at formidle viden om studie- og praktikforløb i udlandet til studerende og undervisere. Udbudsstedets internationale koordinator har desuden til opgave at koordinere udbudsstedets internationaliseringsarbejde med det der varetages gennem professionshøjskolens internationale kontor. Dette kontor kvalificerer og koordinerer de enkelte udbudssteders information, vejledning og praktiske hjælp til de studerende i forbindelse med studieophold i udlandet. Kontoret arbejder bl.a. med at etablere double degree -uddannelser (dobbeltgrad) og parallelforløb. Udbudsstedets internationale koordinator indgår i et netværkssamarbejde mellem alle internationale koordinatorer på professionshøjskolens læreruddannelser. 33

35 Institutionen redegør for at udbudsstedet arbejder systematisk på at øge studentermobiliteten. Udbudsstedet har udarbejdet informationsmateriale til de studerende om studie- og praktikforløb i udlandet, ligesom der hvert år afholdes et informationsmøde for studerende på anden årgang. Studerende der ansøger om studie- eller praktikforløb i udlandet, indkaldes til en samtale med den internationale koordinator. Udbudsstedet holder desuden informationsmøder for alle studerende om studie- og praktikophold i udlandet. På disse møder informerer udbudsstedets praktikleder og internationale koordinator om muligheder og betingelser for studie- og/eller praktikophold i udlandet. Derudover fortæller studerende der har været på udlandsophold, om erfaringer og perspektiver fra deres ophold. Under institutionsbesøget fremgik det af interviewet med udbudsstedets internationaliseringsansvarlige at alle studerende der gennemfører et praktik- eller studieophold, bliver bedt om at formidle deres oplevelser og erfaringer til de andre studerende. Det fremgik af interviewet med de studerende at de oplever at udbudsstedet i høj grad står til rådighed med information og vejledning om studie- og praktikforløb i udlandet. Det fremgik også af interviewet med udbudsstedets internationaliseringsansvarlige at udbudsstedet vil ændre praksis sådan at de studerende fremover vil blive informeret om mulighederne for at gennemføre studie- og praktikophold allerede på første studieår i forbindelse med at de bliver informeret om praktikforløbet. Ekspertpanelet bemærker at det er vanskeligt for de studerende at gennemføre studieophold i udlandet fordi uddannelsesbekendtgørelsen stiller krav om samspil mellem fællesfag og linjefag, hvilket oftest ikke er tilfældet i udlandet. Men da der i akkrediteringssammenhæng kun er krav om at det skal være muligt for de studerende at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet, hvilket kan være både studie- og praktikophold, mener ekspertpanelet at det kun er et mindre problem der ikke har betydning for vurderingen af kriteriet. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12, interview med studerende og udbudsstedets internationaliseringsansvarlige under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.01: BEK nr. 408 af 11/05/2009 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bilag 00.03: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive Bilag 12.01: Erasmus University Charter, VIA-code Bilag 12.02: Information om studieophold i udlandet, Bilag 12.03: Guide to Safeguard, VIA UC Bilag 12.04: Strategi for Internationalt Projektkontors virksomhed i PSH Bilag 12.05: Procedure vedr. Erasmus-udveksling: 2 lærere fra Læreruddannelsen i Skive besøger i september 2011 Høgskolen i Oslo Bilag 12.06: Oversigt over samarbejdsaftaler, august 2010 Bilag 12.07: Bilateral Agreement between Stranmillis UC, Belfast and Skive 2008/ /2010 Bilag 12.08: Course Certificate Bilag 12.09: Praktik i Finland udfyldt ansøgningsskema Bilag 12.10: Praktik i Finland Brev fra studerende til skoleinspektør (dansk) Bilag 12.11: Praktik i Finland Brev fra studerende til skoleinspektør (finsk) Bilag 12.12: Praktik i Finland Praktik CKF (finsk) Bilag 12.13: Praktik i Finland Praktikstedets indstilling (udfyldt) Bilag 12.14: Praktik på St. Paul s Cathedral School, London Reference Bilag 12.15: Praktik i udlandet - Ansøgningsskema Bilag 12.16: Uddrag fra Bekendtgørelse og Studieordning vedr. praktik i udlandet Bilag 12.17: Uddrag fra praktikinformationshæftet Bilag 12.18: Praktik i udlandet Praktikstedets indstilling til bedømmelse i faget 34

36 praktik Bilag 12.19: Invitation til informationsmøde vedr. praktik- og studieophold i udlandet Bilag 12.20: Referat fra koordinationsgruppemøde vedr. Genbesøg i Norge Bilag 12.21: Beskrivelse af faget School in Society Bilag 12.22: Confirmation of LLP Erasmus Study Period Bilag 12.23: Eksempel på et studietursprogram Bilag 12.24: International koordinator hvervsbeskrivelse Bilag 12.25: Udvalg for det internationale område for Læreruddannelsen i VIA UC Bilag 12.26: Eksempel på mail-korrespondance ifm. Comenius Assistant-ophold 2011 Bilag 12.27: Bekræftelse på to studerendes deltagelse i Kina-tur 2011 Bilag 14.02: Strategiplan for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole. 35

37 Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2) at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3) at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer at der sker en tilstrækkelig forhåndsgodkendelse og evaluering af kvaliteten af praktikophold i udlandet. Da evalueringen af studieophold i udlandet imidlertid er utilstrækkelig, og da udbudsstedet ikke tager kontakt til de studerende under praktik- eller studieopholdet i udlandet, vurderes kriteriet som delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet stiller relevante og tilstrækkelige krav for at sikre kvaliteten af de uddannelsesdele de studerende kan tage i udlandet. Institutionen redegør for at kvalitetskravene til både studie- og praktikophold i udlandet svarer til de krav der stilles til uddannelsesdele gennemført i Danmark. Dette indebærer at udbudsstedets praktikleder og den internationale koordinator godkender praktik- eller uddannelsesstedet inden den studerende kan gennemføre et ophold i udlandet. Udbudsstedet godkender kun studieophold der gennemføres hos partnerinstitutioner der er en del af udbudsstedets netværk, eller som udbudsstedet har indgået bilaterale aftaler med. Ved praktikophold i udlandet indgås der praktikaftaler inden et forløb kan finde sted. Forud for gennemførelsen af både studie- og praktikophold bliver der udarbejdet en learning agreement (uddannelsesaftale) mellem udbudsstedet, den studerende og den udenlandske uddannelsesinstitution/praktikskole. I den forbindelse skal det relevante underviserteam på udbudsstedet godkende at den studerende vil kunne opnå merit for opholdet. Institutionen redegør for at udbudsstedet efter endt studie- og praktikophold skal godkende at den studerende har opnået det ønskede læringsudbytte for at den studerende kan opnå merit for opholdet. For praktikkens vedkommende sker bedømmelsen på baggrund af både en didaktikrapport der udarbejdes i forbindelse med opholdet, og en udtalelse fra den udenlandske praktikskole som udbudsstedet indhenter. Der gives merit for studieophold i udlandet på baggrund af en transcript of records (karakterudskrift) der dokumenterer om de studerende har opnået læ- 36

38 ringsmålene for de fag der er gennemført i udlandet. Ekspertpanelet vurderer at det løbende sikres at kvalitetskravene til studie- og praktikophold i udlandet opfyldes. Institutionen redegør for at det er uddannelsesledelsen der har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten af de uddannelsesdele der gennemføres i udlandet. Udbudsstedets internationale koordinator er ansvarlig for evalueringen af de studerendes studie- og praktikforløb i udlandet. Under institutionsbesøget fremgik det af interviewet med udbudsstedets praktik- og internationaliseringsansvarlige at udbudsstedets aftaler med internationale uddannelsesinstitutioner indgås på ledelsesniveau, og at de gælder i et afgrænset tidsrum, typisk 1-2 år. Evalueringen af praktikken i udlandet foregår ved at de studerende deltager i de fokusgruppeinterview der gennemføres på hver årgang efter praktikforløbene. Det fremgår af rapportens kriterium 10 hvilke emner der evalueres på årgangsmøderne. Desuden fremgik det af interviewet med de praktik- og internationaliseringsansvarlige at alle studerende der har gennemført praktik i udlandet, skal formidle deres erfaringer til de andre studerende. Institutionen redegør for at der på studieudvalgets møder følges op på evalueringen af praktik- og studieophold i udlandet, og at studieudvalget her inddrager både de studerendes, den internationale koordinators og de involverede underviseres erfaringer. I studieudvalget sidder repræsentanter for både udbudsstedets ledelse og studerende og udbudsstedets internationale koordinator. Studieudvalget mødes fire gange årligt. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets kvalitetssikring af studieophold i udlandet ikke er tilstrækkelig. Institutionen redegør for at udbudsstedets evaluering af studieophold i udlandet foregår på samme måde som evaluering af praktikken. Da evalueringen af praktikken foregår via fokusgruppeinterview hvor interviewpersonerne både udvælges blandt dem der gennemført praktik i Danmark og dem der har gennemført praktikophold i udlandet, vurderer ekspertpanelet at sikkerheden for at studerende der har gennemført studieophold i udlandet, deltager, er meget lille. Under institutionsbesøget fremgik det desuden af interviewet med udbudsstedets praktik- og internationaliseringsansvarlige at de studerende under praktik- eller studieopholdet i udlandet har mulighed for at kontakte udbudsstedet. Ekspertpanelet vurderer det dog som en mindre svaghed at udbudsstedet ikke har en praksis der sikrer at udbudsstedet selv tager kontakt til de studerende under opholdet, da dette ville øge chancen for at opdage evt. problemer tidligt i forløbet og tilsvarende muligheden for at rette op på dem. Da udbudsstedets procedure for evaluering af studieophold ikke sikrer at studieophold evalueres, og da der heller ikke er kontakt med studerende så evt. problemer kunne opdages i tide, er der samlet set ikke en tilstrækkelig systematisk kvalitetssikring af studieophold i udlandet, og derfor vurderer ekspertpanelet at kriteriet kun er delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10 og 13, interview med praktik- og internationaliseringsansvarlige under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.01: BEK nr. 408 af 11/05/2009 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bilag 00.03: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive Bilag 12.09: Praktik i Finland udfyldt ansøgningsskema Bilag 12.10: Praktik i Finland Brev fra studerende til skoleinspektør (dansk) Bilag 12.11: Praktik i Finland Brev fra studerende til skoleinspektør (finsk) Bilag 12.12: Praktik i Finland Praktik CKF (finsk) 37

39 Bilag 12.13: Praktik i Finland Praktikstedets indstilling (udfyldt) Bilag 12.14: Praktik på St. Paul s Cathedral School, London Reference Bilag 12.19: Invitation til informationsmøde vedr. praktik- og studieophold i udlandet Bilag 12.24: International koordinator hvervsbeskrivelse Bilag 13.01: Kvalitetshjul Internationalt arbejde ved Læreruddannelsen Bilag 13.02: Praktik i udlandet Ansøgningsskema Bilag 13.03: Referat af møde i Studieudvalg d. 14. december 2009 Bilag 13.04: Dagsorden til møde i Studieudvalg d. 11. januar 2010 Bilag 13.05: Course Certificate og Learning Agreement Bilag 13.06: Ekskursion til Campus Hamar, Høgskolen i Hedmark, 2010 Bilag 13.07: Korrespondance vedr. besøg fra Holland, marts 2011 Bilag 14.13: Rådgivningsstruktur for Læreruddannelsen. 38

40 Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2) at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3) at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer at de centrale forhold for uddannelsen på udbudsstedet på tilfredsstillende vis undergår løbende og systematisk kvalitetssikring. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har fastlagt en hensigtsmæssig ansvarsfordeling for kvalitetsarbejdet. Det fremgår af udbudsstedets kvalitetsmodel hvem der har ansvaret for den konkrete gennemførelse af kvalitetsarbejdet på såvel læreruddannelsens enkelte hold og årgange som på udbudssteds- og professionshøjskoleniveau og eksternt niveau. Ekspertpanelet vurderer at interne interessenter inddrages hensigtsmæssigt i kvalitetsarbejdet, og at kvalitetssikringen er en naturlig del af undervisernes arbejde. Institutionen redegør for at udbudsstedet har procedurer for kvalitetssikringen af praktik, internationalisering, de studerendes læring, undervisningen og tværgående tematikker af relevans for undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Af interviewet med underviserne under besøget fremgik det at beslutningen om hvilke tværgående tematikker der skal evalueres, bliver truffet i fællesskab af årgangsteamene, og her tager man udgangspunkt i udbudsstedets strategi- og handleplan. Et eksempel på et særligt tema er de digitale portfolier som de studerende på udbudsstedet anvender som deres personlige redskab til evaluering og dokumentation af egen læring og lærerfaglige udvikling i løbet af studiet. På holdniveau evalueres undervisningen løbende, og der følges op på disse resultater på både hold- og årgangsniveau. De studerende deltager i planlægningen, tilrettelæggelsen og evalueringen af såvel undervisningen som de tværgående elementer. Under besøget fremgik det af interviewet med de studerende at de oplever at de altid kan henvende sig til ledelsen og underviserne hvis de er utilfredse med noget. Udbudsstedet deltog i en større tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende i der bl.a. undersøgte de studerendes oplevelse af organiseringen af uddannelsen, undervisningen, det sociale miljø, det fysiske miljø, udbudsstedets udstyr og materialer og praktikken. Svarprocenten for udbudsstedets studerende var 72. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet på tilfredsstillende vis inddrager eksterne interessenter i det systematiske kvalitetsarbejde, fx gennem uddannelsesudvalget, studierådet, censorinstitutio- 39

41 nen, praktik- og pr-udvalget og kontaktskoleudvalget. Ekspertpanelet bemærker som noget positivt at udbudsstedet gennem sin prioritering af deltagelse i en række større forsknings- og udviklingsarbejder inddrager forskere og andre eksterne fagpersoner i kvalitetssikringen af udbudsstedets undervisnings- og udviklingsaktiviteter. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet på en fornuftig og konstruktiv måde anvender den viden der indsamles fra kvalitetssikringsaktiviteterne. Udbudsstedet redegør for at udbudsstedet følger op på evalueringsresultaterne både på de enkelte hold, på årgangsteamenes møder hvor den faglige leder deltager, og på årgangsmøderne hvor uddannelseslederen deltager. Desuden offentliggøres resultaterne af årgangsteamenes evalueringer på uddannelsens intranet, ligesom de drøftes på både de enkelte hold og i udbudsstedets råd og udvalg. I nogle tilfælde har resultaterne ført til ændringer, fx har den løbende evaluering af 26-samarbejdet på første og anden årgang resulteret i at udbudsstedets ledelse har gennemført ændringer af organiseringen af 26- samarbejdet på tredje og fjerde årgang. Endelig fremgik det af interviewet med de studerende at de oplever at der foretages ændringer på baggrund af deres evalueringer. Fx havde nogle studerende oplevet at der var blevet anvendt anden litteratur i et fag efter det forrige holds evaluering. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 14, interview med undervisere og studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.01: BEK nr. 408 af 11/05/2009 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bilag 00.02: Studieordning 2007 for Læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive Bilag 00.03: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive Bilag 00.04: Strategi- og handleplan for Læreruddannelsen Bilag 00.05: Ekspert i undervisning Projektansøgning Bilag 00.06: Ekspert i undervisning 1. delrapport, juli 2009 Bilag 00.07: Ekspert i undervisning 2. delrapport, 2010 Bilag 00.08: Jens Rasmussen, Trepartsamtalen et forsøgs- og udviklingsarbejde, 2007 Bilag 00.09: Per Fibæk Laursen, Praktik og rummelighed Evaluering af Projekt Rummelighed et spørgsmål om faglighed. DPU 2005 Bilag 00.10: BEK. nr. 636 af 29. juni 2009 Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Bilag 00.11: Udviklingskontrakt mellem Undervisningsministeriet og VIA UC Bilag 02.01: Sammenskrivning af dimittendundersøgelse 2010 Bilag 02.02: Tal fra Danmarks Statistik vedr. dimittender fra Læreruddannelsen i Skive Bilag 02.04: Beskrivelse af Fagfestival (Kick-off-projektet) for Skive Kommunes lærere 2011 Bilag 02.13: To programmer for fællesmøder for 1.årgangs-studerende, praktiklærere og undervisere fra Læreruddannelsen Bilag 03.07: Kommissoriet for Projekt Fagteam Bilag 04.04: Program for to konferencer vedr. studerendes inddragelse i forsknings og udviklingsarbejder Bilag 04.07: Eksempel på udvalgte data fra en praktiklærerstuderende Bilag 04.08: Publikationsliste for underviserne ved Læreruddannelsen Bilag 06.01: Beskrivelse af 26-elementet Bilag 10.01: Kvalitetssikring og udvikling af praktikken ved Læreruddannelsen 2010/2011 primært med fokus på kvalitetssikring af praktikken og deltagelse i forsknings- og udviklingsprojekter Bilag 14.01: VIA UCs Institutionsgrundlag 40

42 Bilag 14.02: Strategiplan for Pædagogisk-Socialfaglig Højskole Bilag 14.03: VIA UCs kvalitetsmodel Bilag 14.04: Kvalitetsmodel Læreruddannelsen 2009 Bilag 14.05: Eksempel på en undervisers arbejde med kvalitetssikring Bilag 14.06: Eksempel på en undervisers arbejde med kvalitetssikring Bilag 14.07: Eksempler på evalueringer af observationspraktikken ( Onsdagspraktikken ) årgang 2010 Bilag 14.08: Studerendes evaluering af 26 Bilag 14.09: Evaluering af intro-forløb 2010 Bilag 14.10: Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 Bilag 14.11: Tilfredshedsundersøgelse/undervisningsmiljøundersøgelser Bilag 14.12: VIA UC notat om dimittendstatistik - aftagerundersøgelser Bilag 14.13: Rådgivningsstruktur for Læreruddannelsen Bilag 14.14: Opfølgning på Tilfredshedsundersøgelse Bilag 14.15: Eksempel på et referat fra Studieudvalgsmøde ved Læreruddannelsen i Skive Bilag 14.16: Eksempel på et referat fra årgangsmøde Bilag 14.17: Eksempel på en redegørelse for eksamensgrundlaget. 41

43 Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2) at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 28 % af udbudsstedets studerende på læreruddannelsen som er startet på årgang 2006, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 52 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle eksisterende udbud af læreruddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid, eller som fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedet har et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald. Udbudsstedets studieadministration registrerer begrundelserne for udmeldelse blandt de studerende der melder sig ud af studiet. Udmeldelserne og begrundelserne behandles i årgangsteamene flere gange årligt. Under institutionsbesøget fremgik det af interviewet med underviserne at en væsentlig årsag til frafald blandt udbudsstedets studerende er at de studerende hellere vil tage en anden uddannelse end læreruddannelsen, fx pædagoguddannelsen. Udbudsstedet har desuden deltaget i en større tilfredshedsundersøgelse blandt de studerende i , hvilket har givet inspiration til en række forskellige aktiviteter der skal forbedre undervisningsmiljøet. Institutionen redegør for at udbudsstedet herudover indgår i en arbejdsgruppe i regi af Pædagogisk-Socialfaglig Højskole (PSH) der har gennemført et større analysearbejde med henblik på at etablere en fælles registreringspraksis af frafaldsårsager. Dette arbejde har resulteret i en handleplan for uddannelserne under PSH, herunder læreruddannelsen. Handleplanen der aktuelt er under udarbejdelse, skal sammen med yderligere analyser af årsagerne til frafald tjene som inspiration for udbudsstedets arbejde med frafald. Af det idékatalog der danner grundlag for den kommende handleplan, fremgår det at der skal sættes indsatser i værk i forhold til seks temaer der relaterer sig til frafald: studiemiljø, medindflydelse, vejledning, karrierevejledning, differentierede krav og undervisernes udfordringer. Ekspertpanelet vurderer at udbudsstedets indsatser for at øge antallet af studerende der gennemfører uddannelsen, er relevante og tilstrækkelige. Alle ansøgere tilbydes en studieintroduktionssamtale med udbudsstedets studievejleder, hvilket ekspertpanelet vurderer som positivt. Udbudsstedet har iværksat en række tiltag. Med studerende på første og anden årgang gennemfører underviserne to obligatoriske individuelle studiesamtaler, den første omkring efterårsferien. De emner der tages op under studiesamtalerne, kan være fx den studerendes oplevelse af studieudbyttet eller det sociale miljø på holdet og på udbudsstedet generelt. På baggrund af disse samta- 42

44 ler drøfter undervisere og ledelse mønstre og tendenser på årgangsteam og i de relevante råd og udvalg. Desuden gør udbudsstedet to gange årligt status over de studerendes fremmøde på første årgang. Studerende som vurderes at have for meget fravær, indkaldes til en samtale med udbudsstedets faglige leder. Udbudsstedet har også iværksat en mentorordning hvor erfarne studerende følger de nye på første årgang og har til opgave at bidrage til at de nye studerende får en god studiestart. Under institutionsbesøget fortalte underviserne desuden at de studerende på første årgang støttes i arbejdet med gruppedannelser, og at underviserne bistår grupperne med at indgå samarbejdsaftaler og lave opfølgning. For studerende på tredje og fjerde årgang gennemfører underviserne som led i vejledningen af de studerende løbende studiesociale samtaler. Disse samtaler gennemføres enten på gruppeniveau eller som individuelle samtaler. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, institutionens nøgletal for kriterium 15, interview med undervisere under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 00.03: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive Bilag 00.04: Strategi- og handleplan for Læreruddannelsen Bilag 14.11: Tilfredshedsundersøgelse/undervisningsmiljøundersøgelser Bilag 14.14: Opfølgning på Tilfredshedsundersøgelse Bilag 15.01: Frafaldsundersøgelse i PSH, dec Bilag 15.02: Referat fra Fællesrådsmøde d. 19. oktober 2009 samt invitation til de studerende til et dialogmøde med ledelsen Bilag 15.03: Oversigt over nyoptagne fortsat indskrevet efter første studieår på Læreruddannelserne i VIA UC Bilag 15.04: Udviklingsarbejder Særlige indsatsområder 2011/2012 ved Læreruddannelsen Bilag 15.05: Beskrivelse af studievejledningen på Læreruddannelsen Bilag 15.06: To eksempler på studiesamtalebreve Bilag 15.07: Brevskabeloner vedr. fremmøde. 43

45 Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1) at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2) at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Læreruddannelsens prøver og eksamensformer er fastlagt i bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (BEK nr. 562 af ) og er desuden beskrevet i udbudsstedets studieordning. Ekspertpanelet vurderer at de prøver og eksaminer der gennemføres på udbudsstedet, er velegnede til at belyse om de studerende når fagenes læringsmål. Uddannelsen på udbudsstedet anvender forskellige eksamens- og prøveformer, herunder mundtlige, skriftlige og praktiske prøver og kombinationer heraf. Flere fag udprøves både mundtligt og skriftligt, og eksamensoplæg vil variere. Til mundtlige prøver vil eksamensoplægget variere og fx bestå af de studieprodukter de studerende har udarbejdet i faget. Studieprodukternes omfang er forskelligt, men ofte er der krav om at de studerende afleverer fire studieprodukter a fem sider i løbet af et fag. Studieprodukterne skal dække fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, og ved den mundtlige prøve trækkes der lod om hvilket studieprodukt eksaminationen skal behandle. Til skriftlige prøver vil eksamensoplægget også variere og fx bestå af en bunden opgave der formuleres af Undervisningsministeriet inden for fagets fagområder. Professionsbachelorprojektet er et eksempel på en større skriftlig opgave der bedømmes ved en mundtlig prøve med ekstern censur. Bedømmelsen omfatter både den skriftlige opgave og det mundtlige oplæg. Praktiske prøver demonstrerer de studerendes tilegnelse af fagets indholdsområder og består fx af et praktisk arbejde eller produkt der præsenteres mundtligt for eksaminator og censor. Ekspertpanelet vurderer at de beskrevne prøver og eksamensformer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer der svarer til målene for læringsudbytte efter endt studieforløb. Ekspertpanelet bygger sin vurdering dels på at de valgte prøver og eksaminer samlet set dækker uddannelsens mål for læringsudbytte, dels på det forhold at der er prøver og eksaminer ved afslutning af hvert fag, og dels på at der for større fag også er løbende udprøvning. 44

46 Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 16 og følgende bilag: Bilag 00.01: BEK nr. 408 af 11/05/2009 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bilag 00.03: Studieordning 2010 for Læreruddannelserne i Nørre Nissum og Skive. 45

47 Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer at 7 % af karaktererne som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra læreruddannelsen, er på karakterskalaens niveau 2. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed ikke over den vejledende maksimumgrænse på 11 % som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium