Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard"

Transkript

1 Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 3 OKTOBER 1981

2 60 Indhold - Et skolebillede fra Bedsted (1) 61 - Krigsskaderne efter 30-års krigen 62 - Gårdbrand i Terp i Sønder Rangstrup Herred 64 - Herredsfogedgården i Bedsted 68 - Rim om Sivkro 79 - Sognerådsvalget i Historie om Peter Vinter 81 - Fodboldresultater i mindestene 83 - Da Bedsted havde 2 præster 87 - Sagn om Bolbro 89 - Sagn om genganger på Hyholm 90 - Forvarsel om Hans Johannsen 90 Forsidebilledet viser den gamle herredsfogedgårds stuehus, der blev bygget i begyndelsen at tallet, mens Bertram Staack havde den. I dag ejes gåden af Andreas Gubi. Billedet er taget fra sydøst i februar Meddelelser Lokalhistorisk tidsskrift nr. 4 forventes udgivet omkring påske 1982, og vil bl.a. komme til at indeholde en artikel om Bedsted kirkes historie. Brudstykker af Bedsted sogns historie kan kun fås ved Handelsbankens - og ved Sparekassens filialer i Bedsted, samt hos undertegnede. Henning Haugaard Magnolievej Kolding ISSN:

3 61 Et skolebillede fra Bedsted (1) Skolebillede fra Bedsted ca Bagerst række fra venstre: Hans Jepsen, Hans P. Holm, Hans Frost, Andreas Sølbeck, Christian Andersen, Richard Haugaard, Peter Petersen, Martin Knudsen og Iver Gubi. Midterst række fra venstre: Petra Hansen, Christian Jepsen, Johannes Enemark, Jes Andersen, lærer Petersen, født i Ravsted 10. juni Han var degn og lærer i Bedsted fra Martin Kümmel, Andreas Haugaard, Otto Andersen og Frieda Petersen. Forrest række fra venstre: Nicoline Kümmel, Johanne Løbner, Anna Wind, Margrethe Haugaard, Hanne Holm, Marie Madsen, Johanne Holm, Didde Haugaard, Anna Damm, Misse Petersen, Marie Haugaard og Mathie Hansen. Navnene til billedet skyldes købmand Peter Petersen, Bedsted. Krigsskaderne efter 30 års krigen Kong Kristian den Fjerde var uheldig med sin indblanding i 30-års-krigen. Han tabte slaget ved Lutter am Barenberg i 1626, og året efter brød de kejserlige feltherrer Tilly og Wallenstein med mand over Elben. Kristian den Fjerdes hvervede soldater flygtede tilbage op gennem Jylland

4 62 og plyndrede ligeså meget som fjenden, der fulgte efter. Efter kejserkrigens ophør i 1629 blev krigsskaderne gjort op og ifølge de i Rigsarkivet opbevarede taksationslister for Bedsted sogn ses det, at plyndringerne og ødelæggelserne blev vurderet til i alt 197 rigsdaler. Nærmere detaljeret så taksationslisten således ud: Bedsted: Det samlede tab af heste, vogne, penge, viktualier og forskellige andre varer, i alt Mårbæk: Povel Jessen. Tab af 1 hest samt andre lidte skader af klæder og husgeråd Tycke Ebsen. Tab af 1 hest Hans Ebsen. Plyndret for klæder og forskelligt husgeråd Terp: Claus Michelsen. Tab af 2 heste samt udplyndret af soldaterne for varer, penge, klæder og andre goder. Hans Sørensen. Udplyndret for varer, penge og forskellige andre goder Oue Hansen. Tab af 1 hest P e ter Paulsen. Tab af 1 hest samt klæder og andet husgeråd Marten Petersen. En hest For klæder, viktualier og husgeråd, der er plyndret fra huset Jep Thomsen. En hest Hans Erichsen. En ældre mand, nedslået af soldaterne, og fra sit hus udplyndret for i alt Summarum for Bedsted sogn 63 rigsdaler 12 rigsdaler 8 rigsdaler 5 rigsdaler 32 rigsdaler 23 rigsdaler 10 rigsdaler 4 rigsdaler 6 rigsdaler 4 rigsdaler 10 rigsdaler 10 rigsdaler 7 rigsdaler 3 rigsdaler 197 rigsdaler Skadernes omfang var dog i Bedsted sogn ikke at sammenligne med f.eks. Hellevad og Egvad sogne, der lå nærmere Hærvejen. I disse sogne blev tabene i alt opgjort til over 7000 rigsdaler. Alene plyndringerne og ødelæggelserne i præstegården i Hellevad hos Jørgen Boysen takseredes til 200 rigsdaler og Jes Iuersen på vandmøllen i Hellevad led tab af heste, vogne og klæder samt ødelæggelser til en værdi af 150 rigsdaler. Kilde: De Gottorpske Hertugers arkiv B 9 IV Rigsarkivet. Morten Kamphøvener: "Møllens Røst". 1944, side Bemærkning: Man lægger mærke til, at hestene i taksationslisten vurderes vidt forskellig fra mand til mand. Forklaringen herpå vides ikke.

5 63 Gårdbrand i Terp i 1758 Andreas Jessen blev født i midten af oktober 1715, som søn af boelsmand i Sønder Løgum sogn Jes Pedersen og Anna Matthesdatter. Omkring 1745 blev han gift med Kjesten Pedersdatter, datter af boelsmand Peder Todsen og Kirstine Nisdatter, ligeledes fra Sønder Løgum. Andreas Jessen blev ligesom sin far boelsmand, men flyttede på et eller andet tidspunkt omkring 1750 til Øster Terp, hvor han overtog en gård. I 1758 blev familien udsat for en ulykke, idet "denne mands hus og gård med alle dyr han ejede undtagen kreaturerne der var til marks blev opbrændt af en ildebrand den 29. juni, der opstod i laden. Barselskone med barnet, uvidende af branden, blev med naboers barmhjertighed reddet. Herren bragte terperne en stor barmhjertighed, ved det, at vinden vendte sig, da ellers ganske Terp ville være gået op i luer. Terperne bragte den afbrændte mand, der dog var fremmed iblandt dem, barmhjertighed, da de foruden god arbejde også opbyggede hans gård. Herren være deres belønner og føre dem på denne Guds dag". I Andreas Jessens og Kjesten Pedersdatters ægteskab fødtes 7 børn. Han døde godt 85 år gammel 26. dec Hustruen blev knap 88 år gammel. Hun døde 19. apr Kilde: Peter Friis Brodersen: "Slægtsbog for gårdmand Andreas Brodersen i Mårbæk Sønder Rangstrup Herred Herredsinddelingen går med sikkerhed tilbage til før år 800, men om dens oprindelse vides ikke meget. Selve ordet "herred" kendes fra oldtyske love, hvor "heriraida" brugtes som udtryk for en krigerskare; en hær. I Danmark har man på et eller andet tidspunkt taget ordet til sig og begyndt at benytte det som betegnelse for et vist område, der i en krigssituation skulle mønstre en hær af en vis størrelse. Nogle forskere mener en hær på 42 mand. Allerede på dette tidspunkt menes landet at være inddelt i en militær organisation. Senere blev herredet også opfattet som et administrativt og retsligt område inden for syslet med eget herredsting og herredshelligdom. Inddelingen i herreder er således af dansk oprindelse og kendes ikke uden for Norden. For eksempel mangler den fuldstændig syd for Slesvig. De tidligste oplysninger om herrederne kendes fra kong Valdemars jordebog fra 1231.

6 64 Herredstinget havde dømmende magt og her kundgjordes desuden retsplejens administrative bestemmelser af herredsfogeden. Han var således både dommer og forvaltningsembedsmand. Embedet som herredsfoged blev i de tidligste tider altid besørget af en af de største selvejerbønder inden for herredet. Herredsfoged-familien betragtedes som overklasse blandt bønderne, og som oftest gik stillingen i arv fra far til søn eller svigersøn. I de hertugelige dele af Sønderjylland blev herredsfogeden udnævnt af hertugen og efter hertugdømmernes indlemmelse i kongeriget i 1721 af kongen. Herredsfogederne fik i tidligere tid ingen løn. Til gengæld havde de så deres gårde skattefri. Efter 1721 blev nu kun embedsmænd udnævnt til fogeder. Den sidste fra bondestanden var Claus Callesen, som blev afskediget i 1713, i det kongen allerede fra dette år inddrog de hertugelige besiddelser i Aabenraa amt udnævnte kong Frederik d. 4. Marcus Høeg til herredsfoged. Han havde dog allerede i årene været kongelig herredsfoged, og da han ikke ejede nogen gård i herredet fik han en såkaldt salærplov overdraget, det vil sige indkomsterne af de skatter en eller anden gård skulle yde. Marcus Høeg havde valget mellem flere gårde, og valgte så "Lerskov" i Øster Løgum sogn. På den måde kom gården til at indtage en særstilling, i det den helt frem til 1820 skulle udrede herredsfogedens løn. I 1717 udgjorde lønnen 98 rigsdaler, men steg senere til 160 rigsdaler.

7 65 Men tilbage til herredernes oprindelse: Via Valdemars jordbog fra 1231 synes det at fremgå at Rangstrup Herred allerede på dette tidspunkt var delt i 2 områder, et nordligt og et sydligt, selv om der dog næppe har været tale om 2 selvstændige herreder. Det store Rangstrup Herred havde dets ting placeret ved de to tinghøje nordvest for Rangstrup (heraf navnet). Også den kendsgerning, at de to områder har samme herredsvåben, to ravne med hovederne vendt mod hinanden på grøn baggrund, tyder på et oprindeligt storherred. Omkring 1345 synes den endelige deling at have fundet sted, i det "Sunder Rafnsthorp hæreth" da nævnes for første gang. I 1340 nævnes det i "Ribe Oldemoder" endnu kun Rangstrup Herred, hvor Bedsted og Hellevad sogne nævnes side om side med sogne fra herredets nordlige område. Herredsfogeder i Sønder Rangstrup herred Peter Suelund Jens Bundesen Nis Brun Jens Jebsen, Bedsted Bertram Jensen, Bedsted Jens Hansen, Terp Hans Jensen, Terp Christopher Schriever Jens Hansen, Terp Carsten Haggensen Bartram Bartramsen, Bedsted Mathias Hansen, Terp Marcus Høeg Mathias Hansen, Terp Andreas Lorentsen Claus Callesen Marcus Høeg Casper Koch Johan Kanütz Marcus Lorentsen Lorenz Kall Johan Stephan Schwabe Hans Tilegaard August Brandt Georg Mathias Sievers Dietrich August Wardenburg Conrad F.E.T. Sarauw Boy Boysen Peter Eduard Blume Hans Peter Jensen Navnene med fed skrift er herredsfogeder, der kom fra Bedsted sogn.

8 66 Før herredsdelingen må det sydlige Rangstrup Herreds tingsted have ligget i Øster Løgum, med dens tinghøj lige nord for byen, hvorimod helligdommen sandsynligvis har ligget ved Hovslund. I det nordlige Rangstrup Herred blev der holdt ting i bygden ved Toftlund mens kultpladsen efter al sandsynlighed har ligget i Tirslund. Efter den endelige deling af Storherredet omkring 1345 er tinget for Sønder Rangstrup Herreds vedkommende blevet henlagt til Horsbyg, der lå mere centralt for området. I Horsbyg er der en bebyggelse, der hedder "Tingbjerggård", og lidt syd herfor lå "Galgehøj. I Mjøls nævnes på Mejers kort fra 1641 ordet "Dingholtz" nord for byen. Nord for igen skrev han på kortet "Salve Justitia", et udtryk han andetsteds bruger om bestående galger. Desuden er der fra de omkringliggende byer inden for herredet indtegnet "tingveje", der alle har retning mod Mjøls. Der er således ingen tvivl om, at tingstedet i 1641 blev holdt i Mjøls. Til dette ting søgte især de hertugelige undersåtter fra Bedsted sogn. Noget anderledes forholdt det sig med de kongelige. De hørte til Alslev fogderi, men var dog tingpligtige ligesom de øvrige i sognet til Sønder Rangstrup Herred, med undtagelse af ejendommene i Arndrup, der altid har hørt til Slogs Herred. Derudover var der i 1700-tallet i Øster Terp 1 halvgård og 2 inderster, der hørte til Lø Herred med tingsted i Tønder. Da den preussiske forfatning indførtes i Slesvig i 1867 bortfaldt herredsfogedernes dømmende myndighed. De var herefter kun forvaltningsembedsmænd. Sønder Rangstrup Herred blev nu sammenlagt med Rise Herred under Aabenraa Amtsret. Siden 1804 havde de to herreder i forvejen haft fælles herredsfoged. Af samme grund blev Sdr. Rangstrup Herred i modsætning til Rise ofte i daglig tale kaldt for "æ Nørre Herred". Ved den nye kredsordning i 1888 blev herredsfogderiet nu ophævet, og fra 1. okt blev den østlige del af Sønder Rangstrup herefter henlagt under Øster Løgum amtsforstander distrikt. Den øvrige del af herredet, heriblandt Bedsted sogn, kom under amtsforstanderen i Hellevad. Herredernes l000 årige historie som et retsligt og administrativt område var for Sønderjyllands vedkommende nu et afsluttet kapitel. Efter Genforeningen i 1920 måtte Bedsted atter søge til et nyt tingsted. Ved lov nr. 256 af 28. juni 1920 blev hele Bedsted sogn som det eneste fra det gamle herred henlagt til Lø Herreds Retskreds med tingsted i Løgumkloster, mens den øvrige del kom til Aabenraa. Ved samme lov kom Bedsted under Løgumkloster politikreds, som dog allerede fra 1922 overgik til Tønder. Ved kommunesammenlægningen i 1970 er tingstedet for Bedsteds sogns vedkommende nu slutteligt henlagt til Tønder. Kilde: J. P. Trap: "Danmark". Aabenraa amt Side 857. J. Smith: "Nordslesvigske Herredsfogeder", artikel i Personalhistorisk Tidsskrift Side Herredskortet er udarbejdet på grundlag af kong Valdemars Jordebog fra Hentet fra "Sønderjylland - et arbejdshefte".1953.

9 67 Herredsfogedgården i Bedsted Rangstrup Herred bosiddende i Bedsted sogn. Først boede de i Bedsted på den gård, der i dag ejes af Andreas Gubi, og senere i Øster Terp på Nederballe, der i dag ejes af Hans Jørgen Mejer. Om herredsfogederne i Terp fortælles i et senere nummer, men her først om herredsfogedgården og dens fogeder og ejere i Bedsted. Af ukendt grund, men muligvis for bedre at kunne bevare kontakten med de fjernere liggende dele af herredet var herredsfogederne i 1500-tallet bosat i Bedsted. Den først kendte foged var Jens Jebsen. Han nævnes i jordebogen som ejer af gården 13. marts 1561 og fra samme år udnævntes han til herredsfoged. Gården var dengang sognets største, i alt 5 ½ otting, som omregnet efter nutidige forhold må have svaret til ca. 240 hektar. Til sammenligning havde den næststørste gård i landsbyen kun ca. 88 ha. Hele gårdens jordtilliggende var naturligvis ikke opdyrket. Langt den største del af dette lå hen som overdrev, mens resten lå spredt i strimler i de 6 vange, der omgav landsbyen mod især øst. Kun toften blev dyrket uden for fællesskabet. Den var byens største og ligger der stadig omgivet visse steder af en jordvold. Men tilbage til Jens Jebsen. Under hvilke omstændigheder netop han overtager dette betroede embede, ved vi intet om. Muligvis har han overtaget det efter sin far. Det er dog kun en antagelse, da man ikke kender fogedens navn forud for Via nogle sagsakter ved vi at Jens Jebsen ledede herredstinget 13. og 18. nov. 1567, 21.okt. og 3. nov samt 1. juli Hvordan var han så som herredsfoged? Hård og hensynsløs. Jens Jebsen udnyttede i høj grad de gode tider bønderne havde i de tider til først og fremmest at skaffe sig selv fordele og indtægter, og det foregik sikkert med amtmanden i Aabenraa Bertram Sehesteds stiltiende samtykke. De øvrige bønder i Bedsted klagede over hans embedsførelse, men uden resultat, idet der øjensynligt var opstået et nært venskab mellem herredsfogeden og sin foresatte. Af samme grund opnævntes en af Jens Jebsens sønner efter amtmanden, den senere efterfølger i herredsfogedembedet Bertram Jensen. Amtmand Bertram Sehested har sikkert ofte været på "tjenestebesøg" i Bedsted. Dette beklagede bønderne højlydt, for det var dem, der kom til at betale gildet i form af stadig større afgifter. Et amtmandsbesøg blev regnet for et officielt anliggende og sparet blev der ikke, når han besøgte herredsfogeden. På en enkelt nat havde man således fortæret for mere end 20 Mk., siges det i klagen. Bønderne havde nemlig måttet fremskaffe udenlandsk øl, bedekød, gæs og høns. Også da præsteembedet i 1588 stod ledigt udnyttede Jens Jebsen situationen. Jens Petersen måtte for at få embedet give "en god foræring både før og efter", ligesom også hans hustru, der havde været præsteenke, havde måttet give herredsfogeden en okse, for fortsat at kunne blive boende i præstegården.

10 68 Bedre blev det ikke, da embederne fik nye mænd. Frederik Ahlefeldt til Søgård blev 1597 udnævnt til amtmand og Bertram Jensen blev herredsfoged efter faderen, der døde 7. dec Ahlefeldt og Bertram Jensen var endnu værre end deres forgængere og utallige var de anklager, der blev rettet mod dem, både for det ene og det andet. Ældre billede af herredsfogedgården set fra syd. Foto fra ca Uden fortilfælde afkrævede Frederik Ahlefeldt nu pludselig en afgift på 4 rdl. af amtets kirker. Beboerne i Egvad sogn med præsten Niels Heldvad i spidsen nægtede at betale denne afgift, da han også skulle betale 4 Rdl. for Hellevad kirke. Striden varede ved, og det kom endda så vidt, at amtmanden truede med at lade kirken nedrive, hvilket menigheden dog ikke ønskede. Inden årets udgang betalte de da også nødtvungent den nye afgift. Niels Heldvad. Præst i Hellevad. Portrættet er fra 1631 og stammer fra titelbladet fra hans bog "Historiarum Sacrarum Encolpodion". Til venstre for hans hoved står "Ætatis 67" = i en alder af 67 år. Billedet findes gengivet i H.V. Gregersens bog om Niels Heldvad fra Side 161.

11 69 På baggrund af denne episode forstår man også bedre, når Niels Heldvad i sine optegnelser skriver: "Anno 1602 er jeg blevet heftigt forfulgt af Frederik von Ahlefeldt og Bertram Jensen i Bedsted. Gud skal være dommer mellem os". Hvorfor netop Bertram Jensen nævnes i samme forbindelse må vi have forklaringen på ved at læse bødepålæggene i Aabenraa amtsregnskab for samme år. Første gang måtte Bertram Jensen betale en bøde på 1 Rdl og 15 sk. for at have beskyldt Niels Heldvad for at have talt løgn. Anden gang blev bøden 5 Rdl. for at være fremkommet med "ærerørige ord" om amtsskriveren Wolf Kalundt i Aabenraa. Disse oplysninger fortæller os således også hvordan herredsfogeden i Bedsted var. Året efter blev det også amtets bønder for meget. De foranstaltede et optog til slottet Gottorp med ikke færre end 125 deltagere, som overfor hertugen rettede graverende beskyldninger mod amtmanden og hans håndlangere. - "Embedsmetoder, fogeder, møllere og skrivere, som alle hjælper med til at fordærve os, har på Brundlund slot hemmeligt sammensvoret sig", hedder det i klagen, og det havde heller ikke nyttet at henvende sig på tinge, for at skaffe sig ret der. Der er ingen tvivl om, at der specielt hentydedes til Bertram Jensen, der frem for nogen var amtmandens håndlanger. Klagerne må have haft deres virkning for 2 år efter i 1605 blev amtmanden suspenderet fra sit arbejde på grund af misbrug. Samme skæbne fik Bertram Jensen i 1610, hvorefter embedet som herredsfoged overgik til storbonden Jens Hansen i Øster Terp i Bertram Jensens skæbne startede i Aabenraa med mordet på borgmesteren Claus Esmarck. Hele byen var dybt oprørt og chokeret. Borgmesterens svigerforældre, den fhv. amtsskriver Wolf Kalundt og hustru, blev straks beskyldt for mordet, da der i lang tid havde været et spændt forhold imellem dem og den myrdede. Retten stadfæstede beskyldningen. Det var dem: De havde lejet Jørgen Skytte til at skyde deres svigersøn, som nævnes for at være en from og retsindig mand og i øvrigt meget afholdt i byen. Under en nærmere afhøring, hvor der overfor svigerfaderen blev anvendt tortur, kom det nu også for dagen, at der var medskyldige. Den ene var den nylig indsatte præst i Hellevad Jørgen Lund samt naturligvis ingen ringere end Bertram Jensen. Iøjnefaldende var det også, at Jørgen Lund pludselig rømmede fra sine kirker. Han betegnedes i øvrigt som et upålideligt og forsumpet individ, der uden tvivl må have fået præsteembedet med mølleren i Hellevad Marquard Hansens godkendelse. Den tidligere præst, Niels Heldvad var netop blevet afsat af samme møller, hvis hustru var Bertram Jensens søster. I Flensborg blev Jørgen Lund fanget og her straks halshugget som medskyldig i mordet på borgmesteren. Bertram Jensen, derimod, slap meget billigere. Han havde ellers udbetalt en pengesum til morderen og oven i købet ydet ham husly i Bedsted under hans flugt vestpå; muligvis med skib ud af landet. Bertram Jensen blev idømt en bøde på l000 Rdl., som dog senere blev nedsat til 500 Rdl. Året efter afgik han nedbrudt og syg ved døden den 22. maj Måske har hans bror, præsten Johannes Prætorius i Øster Højst villet retfærdiggøre Bertram Jensen med den indføjelse han i den anledning foretog i Højst kirkebog: "Efter 11 ugers sygdom blev min salig broder Bertram in Gott

12 70 verseheden", og den 26. maj begravet "in unset helige versamling". Prætorius tilføjede desuden: "Gud opvække os alle i glæde på den yderste dag". Nogle år senere satte han endog en stor sten på familiegravstedet til minde om sine forældre og brødre. Gravstedet lå ifølge Carl Viborg, præst i Bedsted "ude på kirkegården, sønden for kirken og øster for vognhuset". På stenen stod udhugget følgende: "Parentibus et fratibus posiut Johannes Johannis, pastor ecclesia Hoist in memoriam 1615". Johannes Prætorius var altså den længstlevende af de tre brødre fra herredsfogedgården. Han blev født i Bedsted 1561 og gik som nævnt præstevejen. Han studerede i Königsberg og Rostock og kom

13 tilbage og blev medhjælper hos Petrus Thomæ, sin senere svigerfar, som var præst i Øster Højst fra Efter ham overtog Prætorius embedet, og han havde det til sin død 15. dec Her skal også lige nævnes at præsteembedet 3 gange gik i arv fra far til søn og alle bar navnet Johannes Prætorius. En datter af den sidste Prætorius blev gift med efterfølgeren Niels Ewald. Han blev far til den pietistiske prædikant Enevold Ewald og bedstefar til den senere så kendte digter Johannes Ewald. - Slægtstrådene fra herredsfogedgården i Bedsted kom således til at gå ad både religiøse og litteraturhistoriske veje. Den af Bertram Jensens brødre vi endnu ikke har hørt om er Nis Jensen. Han blev nemlig dræbt 23. apr på herredsfogedgården. Under hvilke omstændigheder det skete berettes der intet om. Muligvis kan interne familiestridigheder være forklaringen, men han kan også være blevet offer for en hævnakt mod den grusomme herredsfoged-familie. I hvert fald lider hans svoger i Hellevad, mølleren Marquard Hansen fire år senere samme skæbne. I den anledning bruger vi igen Højstpræstens dagbogsagtige kirkebog ved datoen 28. aug Han skriver: "Pridie decollationes

14 72 Johannis is min schwager Marquard Hansen tho Heldewath møhl jæmmerlich, leider, in Kloftofft op en Kinddope erstochen von einem leichtsindingen jungen, Laues Jürgensen genandt. Gott verlehe ehm und uns alfen en frøhliger uper-standund". Hellevad Vandmølle var ellers dette år skueplads for hele 2 mord. Først havde Jes Asmussen i Klovtoft skubbet en gammel kone ud i Mølleåen. For denne ugerning fik drabsmanden en bøde på 123 Mk. og 12 Skilling. Dernæst blev selve Marquard Hansen stukket ned. Dette sidste mord vakte langt større opsigt og fandt sted midt under festlighederne i anledning af en barnedåb. Gerningsmanden Laues Jørgensen slap for dette mord med det halve i bøde, nemlig 61 Mk. og 14 Skilling. Kort tid før sin død havde mølleren måttet betale en mindre bøde for at have været i slagsmål. Så meget tyder på, at han også har været et voldsomt gemyt og således til dels selv været skyld i sin egen død. Enken, der var en søster til Bertram Jensen, blev senere gift med møllerens efterfølger Jes Iuersen. Efter en således beskrevet urolig periode faldt der nu ro omkring herredsfogedgården. Stillingen som foged gik som før nævnt over til Jens Hansen i Øster Terp. Efter ham havde både hans søn og sønnesøn hvervet inden det endnu engang blev bestridt af herredsfogedslægten i Bedsted ved en søn Bertram Bertramsen, der således var herredsfoged i 16 år fra Herefter gik hvervet endnu engang til Øster Terp ved Mathias Hansen. Det viste sig, at han skulle blive den sidste herredsfoged fra Bedsted sogn. Kort ind i 1700-tallet blev embedet omstruktureret, således at man herefter kun benyttede sig af kongelige udnævnte embedsmænd i stillingen som herredsfoged med fast seede i Aabenraa. Hvervet som sognefoged kunne dog fortsat få lov til at blive bestridt af bondestanden, og der fulgte nu på gården i Bedsted 4 slægtled, der alle ved siden af landbruget havde hvervet som sognefoged. Sognefogedinstansen samt en liste over de personer, der kendes fra Bedsted sogn og som gennem tiderne har beklædt hvervet, vil blive behandlet i et senere nummer. Den første af de 4 sognefogeder var Bertram Staack. Han er muligvis søn af Bertram Bertramsen; hvis ikke, så dog nært beslægtet, hvad navnet Bertram tyder på. Han står nævnt som ejer af gården i 1709, og den er da matrikuleret til 14 plov, dvs. 4 ottinger mod tidligere 5 ½ otting. De manglende 1 ½ otting blev til gården "Sivkro" i sognets østlige del. Her hed kromanden i 1719 Mathias With. Han blev dette år gift med Bertram Staacks datter Cathrine. Om dem og i øvrigt Sivkros historie fortælles mere en anden gang. På herredsfogedgården udgjorde stuehuslængen med stald i alt 21 fag hus og dertil kom yderligere 25 fag lo og stald. Endvidere fremgår det af jordbogen fra 1709, at udsæden var 16 tdr. rug, 1 tdr. 6 skæpper havre, 1 tdr. 2 skæpper byg samt 4 tønder boghvede. Besætningen var på 9 heste, 1 føl, 12 køer, 7 stude, 7 stykker ungkvæg, 25 får og 4 svin. Om stuehuset siges det videre, at det er "opført for nogle år siden". I 1723 skiftede herredsfogedgården ejer. Det fremgår af den overtagelseskontrakt, der blev oprettet mellem sognefogeden og hans kommende svigersøn Broder Ratenburg, der var præstesøn fra Tinglev:

15 73 Bartrum Staack overlader sin datter Benedicte til Broder Ratenburg som brud samt 4 otting landjord med bygninger som det står. Desuden 8 heste, 8 køer og alt ungkvæg undtagen 4 stykker af de bedste okser som sognefogeden beholder, 12 får og 2 unge svin, 3 vogne, hvoraf den ene er beslået med jernringe, 2 plove og harver som de er, 3 daglige senge, 1 grønt skab i piselet, 1 langt bord samme sted, 1 kiste, 1 koffert, 1 stenbord i stuen, 1 stort skab og 2 små skabe i stuen, 1 hylde i piselet, 1 håndkværn, 1 baktrug. For alt dette forpligter Broder Ratenburg, at betale Bartrum Staack 2500 Mark Lybsk og 100 Rigsdaler kirkepenge til kirken i Bedsted, og disse således, at l000 Mark Lybsk betales senest 14 dage efter den førstkommende juleaften. Resten, 1500 Mark Lybsk betales senest til maj dag Til gengæld forpligter Bertram Staack sig til at overlade 4 otting land fri for al offentlig og privat skyld, bortset fra de 100 Rigsdaler kirkepenge. Ligeledes forpligter sognefoged Bartram Staack at levere Broder Ratenburg 10 tønder rug i tønderske mål samt 8 tønder boghvede i tønderske mål. Dette underskriver vi med vore egenhændige underskrifter. Bedsted d. 16. dec Bertram Staack Broder Ratenburg." Gårdmand i Bedsted, Nicolaj Ratenburg og hustruen Anna Christine Stochfish. Nicolaj Ratenburg blev født 13. apr Han overtog gården efter faderen i Den 12. nov blev han gift med Anna Christine Stochfish, datter af Casper Stochfish og Julie Bonnichsen. Hun blev født 7. apr og døde Billederne er lånt af Margrethe Rühmann, født Ratenburg, Popsensgade 20, Tønder. Få år efter i 1726 døde Benedicte i barselseng uden at have efterladt sig levende børn. Den tidligere såkaldte Bertram - slægt førtes dermed ikke videre. Kort efter giftede Broder Ratenburg sig anden gang med farver Jens Jebsens datter fra Tinglev. Hun hed Abigael og fødte 5 børn. Den ældste søn overtog fødegården i 1770, mens den næstældste søn Johannes, født 1728 overtog en i dag helt forsvundet gård, der lå umiddelbart nord for fogedgården og Hans Tofts hus.

16 74 Johannes Ratenburg fik gården ved at gifte sig med den 33 årige Bodil Nicolajdatter, der nylig var blevet enke efter gårdmand Hans Jacobsen. Deres ældste datter Christine Benedicte, født 1759 blev gift med gårdmand Hans Sørensen Møller i Bedsted, der således blev stamfar til slægterne Møller i Bedsted og Terp, henholdsvis via sønnen Søren Møller, født 1790, og datteren Valborg Møller, født På fogedgården fulgte 4 generationer efter hinanden og de overtog gården henholdsvis 1770, 1797, 1846 og 1884 og alle bar på skift navnene Nicolaj og Broder. I 1907 solgte den sidste Ratenburg gården til en nær slægtning ved navn Andreas Hansen for Mark. Han havde den kun i 2 år og afhænder den da til den prøjsiske domæneforvaltning med i alt 144 hektar for den kontante pris af l Mark. Med denne handel blev der med et sat punktum for den samme slægts forbliven på gården i over 40o år, hvoraf Ratenburgerne alene sad på den i hen ved halvdelen. Den tyske domænepolitik var klar. Den arbejdede bevidst på at opkøbe større gårde i landsdelen for at fremme tyskheden. Broder Nicolaj Ratenburg, født i Vippel ved Tinglev 23. maj 1857, søn af gårdmand i Vippel Broder Peter Ratenburg og Sinnet Botilde Jessen. Den 5. okt blev han gift med Mathilde Marie Duborg, født i Gravlund 6. feb. 1852, datter af gårdmand i Gravlund Hans Peter Duborg og Margrethe M. Andresen. Broder Nicolaj Ratenburg overtog gården i Bedsted i 1884 efter sin farbror Nicolaj Ratenburg, der døde barnløs. Billedet er lånt af Anna Margrethe Rühmann, født Ratenburg, Popsensgade 20, Tønder. Også gården Sivkro blev næsten samtidigt overtaget af domæneforvaltningen og i 1910 blev de 2 gårde sammenlagt under navnet "Bedsted - Sivkro Domæne" med et samlet jordtilliggende på 271 hektar. Den blev bestyret fra Sivkro ved tysksindede forpagtere, hvis navne var Emil Balters, Wilhelm Schmittmann, Hans Jensen og August Hahne. I 1920 blev gården overtaget af den danske stat, men først i 1927 udløb forpagtningstiden.

17 75 Den gamle herredsfogedgård set fra nordøst. Den var indtil en gang i begyndelsen af vort århundrede en firelænget gård med portal i østlængen. Foto: Henning Haugaard, februar Udviklingen var også i mellemtiden løbet fra disse storbrug. Allerede tyskerne eksperimenterede med ideen om at splitte større gårde op i mindre jordbrug under navnet rentegårde. Et sådant brug blev opført omkring 1910 i Bedsted Nørrekjær ind mod sogneskellet til Hellevad. Den lå uhensigtsmæssig ensom og blev dog snart opgivet igen. Under 1, verdenskrig blev den midlertidigt benyttet som bolig for polske flygtninge, og omkring 1920 blev den igen nedrevet. Den danske stat indledte straks efter genforeningen et lignende udstykningsprojekt fra sine kontorer i Tønder (Statens Jordlovsudvalg). Det lykkedes for denne i løbet af 4 år fra at udstykke og bygge hele 12 nye selvstændige statshusmandsbrug. 4 på Bedsted Nørremark, 1 på Bedsted Bjerg og 7 i området mellem Sivkro og Bedsted by. Jordene til disse brug stammede dog ikke alene fra Bedsted - Sivkro domæne, men i høj grad også fra de i tidligere tider store gårde i Bedsted by, der i dag ejes af henholdsvis Laurits Holm og Anton Godbersen. 47 hektar var alt hvad der blev tilbage af den forhen store herredsfogedgård. Den solgtes i 1928 til Laurs Rasmus Laursen. 4 år senere gik den atter tilbage til staten, der samme år videresolgte den til Johannes Østergård med nu kun 18 hektar. Siden 1942 har gården været i slægten Gubis eje. Først Iver Gubi, og efter 30 år forløb overlod han den til sin næstældste søn Andreas. Kilde: Hans V. Gregersen: "Niels Heldvad". Skrift nr. 17, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Morten Kamphøvener: "Klang af skæbne og tyngde" Side 28. "Danmarks Kirker". Åbenrå amt, Bedsted sogn. Bind (Om gravsten på Bedsted kirkegård). "Personalhistorisk Tidsskrift" og (Angående slægterne Prætorius og Ewald). Morten Kamphøvener: "Herredsfogedgården blev prøjsisk domæne", artikel i Jydske Tidende. Nicolaj Ratenburg ( ): "Dokument- og familiebog", der blev påbegyndt af faderen Broder Ratenburg ( ). Bogen ejes og opbevares i dag hos Anna Margrethe Rühmann, født Ratenburg, Popsensgade 20, Tønder. Henning Haugaard: "Herredsfogeder fra Bedsted by", artikel i Jydske Tidende 7. og 14. marts H.V. Gregersen: Johannes Prætorius I, artikel i Sønderjysk Månedsskrift 1982, juli/september. Side

18 76 Rim om Sivkro Om Sivkro fortælles en lille artig historie om en tysk rejsende håndværkssvend, der havde overnattet i Siverkro, som den dengang hed, da der endnu var kroeri. Håndværkssvenden må ikke ha syntes særlig godt om forholdene på kroen, for da han næste morgen tog af sted, havde han med store typer skrevet følgende vers på ladeporten: "Das Haus ist schlecht, das Bier ist arm, Hier zu Leben -, - Gott erbarm:" Kilde: Overpostpakmester R. Jessen-Schmidt: Optegnelse fra Folkemindesamlingen, 1906/ Sognerådsvalget i 1954

19 77 Stemmesedlen som den så ud i 1954, da der skulle vælges nyt sogneråd i den daværende Bedsted Kommune. Som det fremgår af stemmesedlen var der opstillet 54 kandidater fordelt på 8 partier. På stemmesedlen er der ud for de 5 personer, der blev valgt, sat et kryds. Den 17. november 1981 skal der over hele landet atter vælges folk til kommunalbestyrelserne. Det sker normalt hvert 4. år. Dog er det denne ene gang 5 år siden, der sidst blev holdt kommunevalg. Historie om Peter Vinther Op til kommunevalget i 1954 var der en ældre mand i Bedsted ved navn Peter Vinther, der ville lade sig opstille. Han blev opstillet på en aldersrentemodtagerliste, som fik bogstavbetegnelsen "F". "Hvad betyder F", spurgte Peter Vinther en dag før valget sognerådsformanden. Det betyder "Fanden med jer", lød svaret. Kilde: Andreas J. Haugaard, Bedsted. Oplysning: Peter Vinther boede i huset Haderslevvej 6 i Bedsted. Fodboldresultater i 1954 I 1952 splittedes "Bedsted Sogns Ungdoms- og Idrætsforening" og resultatet blev en nyoprettet boldklub under navnet "B 1952". Foreningens formål var at fremme fodboldsporten i sognet og alle, der ønskede at spille kunne optages i klubben. I de første par sæsoner havde man et virkeligt godt spillende seniorhold. Interessen var stor, og når holdet spillede på udebane var det ikke ualmindeligt, at se den lejede rutebil fyldt med over en snes tilskuere, bestående af fodboldfanatikere og kærester eller begejstrede fodbolddrenge, der så op til de voksne spillere som idoler. Den gang, ligesom nu, kneb det dog også tit med at finde de 11 spillere til kampene, der i reglen blev spillet søndag eftermiddag kl. 14. Den eneste mulighed var derfor at låne spillere udefra, hvis ikke man ville benytte sig af de nye konfirmander eller gamle spillere. Således lykkedes, det alligevel for B 52 i nogle år at klare sig i toppen af turneringen, ved hjælp af enkelte spillere fra Agerskov. Efter turneringens første runde i 1954 sluttede B 52 på 2. pladsen efter Tønder. Holdet vandt over Højer med 7-3, over Toftlund 6-4, over Tønder 6-1, spillede uafgjort mod Brøns 2-2 og tabte til Frifeldt med 3-4. De faste spillere på holdet var Anker Hansen (målmand), Hans Sølbeck, Bonnich Petersen, Marcus Hansen, Bent Sparholdt, Knud Nielsen, Svend Holger Hansen, Søren Hansen, Peter Brodersen, Egon Detlefsen og Peter Haugaard.

20 78 Foreningens klubmærke B 1952 i naturlig størrelse. Bedsteds senior-fodboldhold en sommerdag omkring Fra venstre i bagerst række: Hans Sølbeck, Werner Toft, Bonnich Petersen, Asmus Petersen og Peter Haugaard. Mellemst række: Marius Jørgensen, Hans Toft og Peter Brodersen. Forrest: Laurits Dyhrberg, Sofus Rasmussen og Johannes Løbner. Kilde: Bedsted Lø Boldklubs protokol.

21 79 3 mindestene På Bedsted kirkegård afsløredes den 20. nov mindesmærket over faldne fra Bedsted sogn i Verdenskrigen Stenen, der er af granit, står med blankslebet forside på en høj sokkel. Mindesmærket blev leveret af firmaet Iversen, Aabenraa og prisen var kr., der alle indsamledes blandt sognets beboere af kirkeældsterne. Ved afsløringshøjtideligheden talte sognets gamle præst Nic. C. Nielsen, samt daværende frimenighedspræst N. A. Jensen, Bovlund. På stenen nævnes de 22 unge mænd fra Bedsted sogn, der mistede livet i krigen: Bedsted: Thomas Friedrichsen født 12. feb. 1891, faldt 2. dec. 1914, 23 år August Friedrichsen født 21. jul. 1892, faldt 3. jun. 1918, 25 år Wilhelm Lausten født 22. okt. 1892, faldt 19. aug. 1915, 22 år Peter Bundtzen født 26. sep. 1889, faldt 3. sep. 1915, 25 år Jep L. Knudsen født 3. feb. 1887, faldt 2. maj 1916, 29 år Hans B. Petersen født 16. maj 1893, faldt 3. nov. 1916, 23 år Martin J. Knudsen født 17. okt. 1897, faldt 6. juli 1918, 19 år Andreas R. Haugaard født 2. apr. 1899, faldt 27. juli 1918, 19 år Arndrup: Christian P. Jepsen født 19. aug. 1897, faldt 13. juni 1917, 19 år Hans Holm født 30. dec. 1896, faldt 5. okt. 1917, 20 år Hans P. Holm født 19. sep. 1898, faldt 21. mar. 1918, 19 år Andreas Hansen født 13. jul. 1890, faldt 10. nov år Gravlund: Heinrich Hansen født 3. mar. 1892, faldt 9. jul. 1915, 23 år Hans Hansen født 10. jan. 1889, faldt 5. aug. 1915, 26 år Fedder Jepsen født 23. sep. 1886, faldt 8. dec. 1917, 31 år Øster Terp: Søren Andresen født 1. dec. 1884, faldt 5. sep. 1914, 29 år Willy F. Reiner født 10. aug. 1892, faldt 7. okt. 1914, 22 år Peter Jessen født 30. okt. 1888, faldt 27. aug. 1916, 27 år Lorenz Petersen født 6. mar. 1895, faldt 20. sep. 1916, 21 år Richard G. Sommer født 12. nov. 1893, faldt 2. aug. 1917, 23 år Mårbæk: Asmus Paulsen født 3. sep. 1895, faldt 8. jan. 1916, 20 år Andreas Gram født 17. feb. 1889, faldt 1. sep. 1916, 27 år

22 80 Mindestenen over de faldne soldater fra Bedsted sogn i 1. Verdenskrig Stenen står på Bedsted kirkegård sydvest for kirken. Foto: H. Haugaard, 1978 * Foran forsamlingshuset i Øster Terp står sognets mindesten for Genforeningen og Danmarks Befrielse. Afsløringen fandt sted den 26. sept. 1947, og det var pastor Lindberg Andersen, der foretog afsløringen. Ved opsætningen af stenen nedlagde man ved samme lejlighed en flaske i fundamentet med en seddel med følgende tekst: I året Frederik den Niendes første regeringsår - vedtog nedennævnte danske foreninger i Bedsted sogn til minde om Genforeningen i 1920 og Danmarks Befrielse i 1945, at rejse dette minde. Ungdomsforeningen, Husmoderforeningen, Ringriderforeningen, Foreningen af danske i Bedsted sogn (Forsamlingshuset), Danske Sønderjyske Krigsdeltagere, KFUM- og K, Biblioteksforeningen samt Husmandsforeningen. Stenens afsløring er bestemt til den 26. september - Kong Christian den Tiendes fødselsdag.

23 81 Pastor Harald Lindberg Andersen ved afsløringen af mindestenen foran sognets forsamlingshus foran husets syd facade. Billedet er hentet fra Forsamlingshusets protokol. På stenen foran Forsamlingshuset står der: o g Alt hvad Fædrene har kæmpet, Mødrene har grædt. Har den Herre stille lempet, saa vi vandt vor ret. Bjørnson. Rejst af Danske. * Mindestenen for maleren Johan Th. Lundbye i Bedsteds vestlige bydel ved Haderslev-Tønder vejen. I baggrunden skimtes centralskolen. Foto: H. Haugaard 1975.

24 82 I i 75 året for maleren Johan Thomas Lundbyes død - rejstes på ulykkestedet ved landevejen syd for Bedsted og nord for Arndrup Malle en mindesten. Stenen er at gråt norsk marmor og udført efter udkast at E. Utzon-Frank. Øverst på stenen ses en ung hjort, der er ramt at et skud. Midtpå er en hvid marmorplade indfældet med et relief af en pompejansk pige, modelleret efter en af Lundbyes egne tegninger. Lige under relieffet læses på stenen følgende indskrift: For hvad der i evighedsbog staar skrevet slet ingen forgæves har kæmpet og levet Kilde: "Sprogforeningens Almanak 1929". Side 33. Forsamlingshusets protokol. J. Th. Lundbyes død, side Da Bedsted havde 2 præster Omkring 1574 blev Iver Hansen født i Øster Terp. Hans forældre kendes ikke, men de har sikkert været besiddere af en af de større gårde i landsbyen, siden sønnen Iver fik sig en præsteuddannelse. Den 4. sept blev Iver Hansen ordineret og indsat som præst ved Ensted kirke ved Aabenraa, og ved samme lejlighed har han efter al sandsynlighed forpligtet sig til at gifte sig med en af forgængeren Michael Matthiessens 5 døtre. I deres ægteskab fødtes 2 sønner: Michael i 1608 og Johannes (Hans) i Som præst i Ensted, der ikke lå så fjernt fra fødesognet Bedsted, kunne Iver Hansen nemt bevare forbindelsen med slægten i Øster Terp. Endda så godt, at han med stor sandsynlighed hentede sin anden hustru Brigitte herfra, nærmere bestemt fra Mårbæk, da deres søn Johan født i 1625 fik navnet Johan Mårbæk. Han blev senere borgmester i Malmø. Den 8. okt døde Iver Hansen, efter således at have siddet i Ensteds præsteembede i 34 år. Som skik var den gang ville det mest naturlige have været, om en af sønnerne af første ægteskab havde overtaget embedet efter faderen. Den ældste søn havde dog allerede 2 år tidligere fået embede i Holbøl, mens Hans Iversen endnu ikke var færdig med sine studier i Königsberg. Efter endt uddannelse tog han straks hjem i håb om, at embedet stadig var ledigt, men så nemt skulle det dog ikke gå for ham.

25 83 I mellemtiden havde Iver Hansens enke Brigitte giftet sig med præsten Jens Pedersen Møller. Han stammede fra Ribe, og fik således embedet ved at gifte sig til det. Hans Iversen, derimod, startede som huslærer. Først hos Hinrich Nissen på Vrågård og senere på Fyn på Finstrupgård. I Ensted gik det dog ikke Jens Pedersen Møller alt for godt. Han var her kun præst i 3 år fra , i det han blev afsat, og grunden var, stod der i klagerne over ham, "at han drak for meget og ikke på tilbørlig vis overholdt det sjette bud". Nu var vejen banet for Hans Iversen. Provst Bernhard Mauritius i Tønder bekendtgjorde nu overfor Hans Iversen, at han kunne tage hjem for at overtage embedet efter sin far. På grundlag af disse kendsgerninger er det nærliggende at tro, at Jens Pedersen Møller har været udsat for en sammensværgelse. Muligvis har han ikke været særlig vellidt blandt befolkningen, og det sammenholdt med befolkningens ønske, om at få Hans Iversen som præst, har nok været udslaggivende for, at man måske indledte en hetz mod Jens Pedersen Møller. Herefter kom han til Bedsted sogn, hvor han af provsten i Aabenraa blev konstitueret som degn. Det er her nærliggende at tro, at svigerfaderen: i Mårbæk har haft en finger med i spillet i denne sag. - I hvert fald kom han til Bedsted, hvor han var degn fra ca Som afsat præst kaldtes han dog stadig Hr. Jens og han fik endog tilladelse til at bruge sin præstekjole i kirken, og på denne måde havde Bedsted således i en lang årrække 2 præster. Omkring 1658 blev Jens Pedersen Møller igen taget til nåde. Der var præstemangel og han fik så embedet i Spandet. Biskoppen i Ribe oplyser i øvrigt ved forhandlingerne om hans genansættelse, at han havde fået hertugens "restitution" for sin forseelse. Om Jens Pedersen Møllers præstegerning i Spandet fortælles følgende: Sognemændene i Spandet kendte Jens Pedersen Møller som en munter og lystig mand og ønskede derfor at få ham til præst. På deres opfordring søgte han kaldet og fik det, men måtte højt og helligt love biskoppen, at han aldrig ville gå i kroen. Bønderne savnede ham imidlertid her, men sit løfte kunne han jo ikke bryde. Bønderne var ikke jyder for ingenting: Råd manglede de ikke, og lune havde de. På præstens vægring svarede de ham: "Så kunne vi jo bære Jer derhen". - "Det går an", svarede præsten, thi nu gik han ikke i kroen. - Dette kendte ordsprog menes at stamme herfra. I slutningen af 1700-tallet siges ordsproget at være kendt af alle. Hvor sandt det er, at ordsproget netop skulle stamme fra Jens Pedersen Møller, lader sig ikke mere bevise, men gammelt er det. I 1724 skriver Nicolaj Brorson i Bedsted bl.a. i sin kirkebog, da en ung mand i sognet var død: "Samme person havde til oldefar Hr. Jens, Spandet præst, som sagde, det går an, da de bar ham i kroen". Kilde: Johan Hvidtfeldt: "Belysning af de kirkelige forhold i Vestslesvig", artikel i Sønderjysk Årbog Side Edward Juhler: "Die Sippe Der Notmark" Side

26 84 Sagn om Bolbro Den lille bæk, Bolbro, der danner skel mellem Bedsted og Øster Terp har taget navn efter overfartsstedet. Ifølge en optegnelse fra 1931 er der en tradition om, at der en gang skal være druknet en tyr i bækken ved broen. Broen over Bolbro bæk set fra syd. Åen danner skel mellem Bedsted og Øster Terp. I forgrunden ses bro-fundamentet fra Aabenraa amts jernbaneepoke. I baggrunden skimtes en af gårdene på Bedsted Nørremark. Foto: Henning Haugaard, aug En tyr hedder på. sønderjysk "bol", og på tysk "bul". På Johannes Mejers kort fra 1641 nævnes broen "bullbrugke", der således fortæller os, at navnet bestemt ikke er af nyere dato. Analogt hermed benævnes en eng ved bækken i en udskiftningssag fra 1773 for "boleng". En rimeligere forklaring til navnets oprindelse er, at navnet kommer af ordet "bul" i betydningen "planke". Altså en plankebro mellem Bedsted. og Øster Terp, hvor der tidligere blot havde været et vadested. Kilde: Sønderjyske Stednavne". Aabenraa amt, bind Side 30.

27 85 Sagn om genganger på Hyholm Midtvejs mellem Bedsted og Bovlund på den store hedeslette ligger resterne af en grus- og sandbanke, der hedder Hyholm. På dansk Højholm. "Istidens smeltevand glemte at tage denne rest med på sin vej mod vest", skrev J. Fausbøl om Hyholm. Før Hyholm blev bortgravet skal en genganger have huseret der omkring ved nattetide. Kilde: J. Fausbøl: "Minder fra Agerskov sogn". 1910, side 66. Forvarsel om Hans Johannsen "Vor nabo i Daler Hans Johansen ejede også en gård i Gravlund i Bedsted sogn. Han var en sjælden klog mand, men der var næppe større spotter over for varsler og lignende end han. Han boede i Gravlund, men kom tit kørende til Daler for at se til gården der. Så en aften ved fuldmåne og tidlig på aftenen, kom han igen kørende, og da han var imellem Gammelby og Gjorup, stod hesten pludselig stille og kan ikke trække vognen af stedet. Det kom ham så sært for, da der ikke var noget på vejen, som kunne hindre hesten i at trække, og vognen var let. Han står af for at se, hvad det er, og da kunne han godt trække den, men så snart han igen satte sig på vognen, var det lige nær. Sådan p røvede han flere gange at stå af og på, og når han var på vognen, var den som fastnaglet til pletten. Nu måtte han gå et stykke ved siden af vognen, og da han havde gået et langt stykke, kunne hesten igen trække ham. Så kørte han hjem uden nogen forhindringer. Episoden gjorde et mærkeligt indtryk på ham, og siden spottede han ikke over varsler. Det var i 1894, og han var den gang 47 år. Nogle år senere blev han syg af mavekræft, døde i Gravlund, men blev efter eget ønske begravet på kirkegården i Daler. Et stort ligtog af mange vogne fulgte hans lig og mærkeligt nok var det, at netop på det sted, hvor han den aften ikke kunne komme af pletten, netop der blev hele ligtoget en tid hindret i at køre videre, så at de måtte holde stille". Kilde: E. Tang Kristensen: "Danske Sagn", Ny række, bind 2. Fortalt af Karl Adsersen, Lydersholm Varsel nr. 503, side 382. Den gård Hans Johannsen ejede i Gravlund ejes i dag af Jens Ove Pedersen.

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 28 DECEMBER 2002 106 Indhold - Konfirmandbillede 1948 1131 - Sagn om Tønder og Rørkær 1131 - Brodersens gård i Terp Vestermark

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60

Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Gravsten Thyregod Kirkegård 31-60 Mette Marie Frederiksen var gift med Frederik Krusborg. Hun døde ung og som Frederik første kone på Kollemortenvej 57. Gerthart Sørensen Hans broder har skrevet følgende

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Oversigt over bemanding på valgstederne

Oversigt over bemanding på valgstederne Oversigt over bemanding på valgstederne Tønder 1 (V) Jørn Skov, formand 2 (V) Allan Jacobsen 3 (V) Søren T. Hansen 4 (A) Lars Rytter 5 (A) Eike Albrechtsen 6 (F) 7 (I) Elna krogager 8 (S) Marit R N Rüdiger

Læs mere

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske

Weitemeyers Kilde. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Søren Andreasen er kendt for at fly e ud i en jord/halmhy e om sommeren, mens han opdyrkede sit stykke land på Lamme orden. Man mener, at da Søren

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015.

Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Lokalhistorie, cykeltur den 27. maj 2015. Det Røde Led : Her lå 2 huse, som uden tvivl har tilhørt Julianeholm eller Hevringholm? Smed Michael Pedersen boede i huset længst mod Julianeholm fra 1948 til

Læs mere

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde)

VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN. Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) VÆRTSPARRET PÅ GÆSTGIVERGAARDEN 1952 1984 Tekst fra avisudklip, der er blevet kopieret og redigeret til pdf-fil-format. 1952 Bevillingssagen til gæstgivergården (Sognerådsmøde) Den nye ejer af Vejen gæstgivergård,

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol

Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Side 1 af 6 Register til Gislingegaard Gods' fæsteprotokol Sidetallet refererer til billednumrene på den DVD der findes på lokalarkiverne i Jyderup, Svinninge og Tuse Næs. De lige numre svarer til folienummeret

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130

Jerslev 11-60. Klæstrup 61-110. Svennum 111-128. Klæstrup 129-130 Ejerlav. Side. Jerslev 11-60 Klæstrup 61-110 Svennum 111-128 Klæstrup 129-130 Ejerlav Svennum Folio nr. 111 Løbenr. 84 "Bundgaard" Matr. nr. 1. Lars Mikkelsen, skøde fra Mikkel Christensens enke Karen

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

2 Overskrift Tekst spalte

2 Overskrift Tekst spalte 2 Overskrift Tekst spalte Når kirkebøgerne mangler Når kirkebøgerne mangler Hvis man er interesseret i at spore bestemte personers familieforhold, kan man komme ud for, at kirkebøgerne ikke går langt

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g Folketælling 13 februar 1803 Ketting sogn renskrevet og påført født årstal og fødelsesdato eller daabsdato af Ditlev Duus Guderup angivet alder er efter folketællingen husnr samtlige personers navn køn

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen

Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen Noter til breve fra Laura Jakobsen til Bernhard Jakobsen 1905 25/9 1905 (fra Svendborg) - Skrevet på Bernhards fødselsdag. - Johan har det bedre. - Detaljeret beskrivelse af Johans tilstand og hans pleje.

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni 2013-2 Siden sidst Onsdag den 16. januar var der foredrag på Ferritslev Friskole. Sognepræst ved Brahetrolleborg, Øster Hæsinge og Krarup Kirker, Ole Buhl Hansen, fortalte om,hvordan vi ved hjælp af humoren

Læs mere

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby

Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Regn Den Fynske Landsby ud - Et praktisk matematikforløb i Den Fynske Landsby Opgavesæt til Gruppe 2: Jens Rasmussen, den gamle træskomager, er netop afgået ved døden efter et langt godt liv som træskomager.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

NB! Der er IKKE læst korrektur

NB! Der er IKKE læst korrektur NB! Der er IKKE læst korrektur Rød skrift betyder tvivl om tydningen Røde X er betyder at teksten ikke kunne læses Stavemåden er ensrettet og til dels moderne Død:18.apr 1841 Beg:25.apr 1841 15 år Far:

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard TILLÆG TIL NR. 11 NOVEMBER 1986 102 Indhold - Haugaard-slægten i Bedsted sogn 103 - Østergårds ejere og deres slægtsforhold

Læs mere

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet.

Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. 2 Om Østergård i Sejrup Afskrevet efter originaler af afdøde Ejnar Bjerre, Thyregod. Afskrift udstedt ved Hans Kr. Østergård Jensen, Lindet. Matr. Nr. 6 Seirup. Østergård Man hører første gang om fæsteren

Læs mere

Christina Pedersen 2010-01 side - 1

Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Christina Pedersen 2010-01 side - 1 Navn og anenummer: 162 1728/1730 Født Christian Sigfred Henricksen Lindberg Jeg ved ikke hvor han er født henne 20-7-1750 Han bliver gift 1. gang med Sara Marie Olsdatter

Læs mere

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015

FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 FÆRGEGÅRDEN s historie kort fortalt i tekst og billeder udarbejdet af Juelsminde-Klakring Lokalarkiv 26/8 2015 Våbenskjold udarbejdet til brug for Juels Minde 1813 I 1813 byggede Niels Juel Reetz (ejer

Læs mere

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke)

Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Viede i Skads sogns Kirkebog 1714 1799 (1800 1812 findes ikke) Efter afdøde lokalhistoriker Henry Rinddal Lauridsens håndskrevne notater. Henry Rinddal Lauridsen var murer af Profession, og renskrev over

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde 2011:2. Emnerne for foreningens efterårsarrangementer. Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Emnerne for foreningens efterårsarrangementer Vognserup, ca. 1945 N.V.E., ca. 1940 2011:2 Svinninge Lokalhistoriske Arkivs årskalender

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen

Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Kommunesammenlægning Af S. Aa. Tonnesen Denne artikel er fra Horneposten nov.- dec. 2006 Nu nærmer vi os igen en sammenlægning af kommuner. Jeg fik en forespørgsel fra Kurt Vig, om jeg måske kunne skrive

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro

Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Johannes Kirkegaard, Visby Spillemand og komponist af Olaf Nørgaard, Skivevej 9, 7500 Holstebro Sydthy Egnshistoriske Arkiv fik i efteråret tilsendt et lille hæfte med tekst og melodi: Er du bange for

Læs mere

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer

Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole. Velkommen til alle jer Generalforsamling i Skelund Landsbyforening 20 marts 2014 i Den Bette Skole Velkommen til alle jer Skelund Landsbyforening vil gerne byde alle nye borgere velkommen til Skelund og omegn Skelund er en aktiv

Læs mere

Småhåndværkere, Købmænd og Bager. I landsbyen Holm

Småhåndværkere, Købmænd og Bager. I landsbyen Holm Småhåndværkere, Købmænd og Bager. { I landsbyen Holm Lønsømai Der blev bygget bro og pakhus i 1923 for en dampskibs forbindelse til Åbenrå. Hovedbygningen blev indviet den 25. jun. 1926. Der var afholdskro

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt.

landskab, ja endog i klart vejr ses Fyn i horisonten bag en bid af Storebælt. Løve Mølles historie Den første mølle, der helt klart kan erkendes i byen, blev bygget i 1860. Nogle kilder vil vide, at der i endnu ældre tider skal have ligget en stubmølle i Løve, men det sikre bevis

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a.

Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. Frederiksminde Egelundvej Nr.9. Errindlev Matr. 5a. (E-C) (E-CA) 1768 Onsdag 27 Juni Trol: Ungkarl, Christen Hansen Due født ca. 1745. Cop: XX Pigen, Anna Hansdatter? heraf Byen. Født ca. 1746. Sponsorer:

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar

Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar Udsnit af min slægtsbog, med Martin Ahlers mormor og morfar JACOB JENSEN, født 18. nov. 1792 i Nørre Urup ved Grindsted, Ribe amt, død 14. nov. 1864 i Odderup, Aadum, begravet 22. nov. 1864. Jacob er ejer

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke

Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke Gravsten over Giertrud Kathrine Fibiger i Blovstrød kirke v/ kirkeværge Jørgen Jessen. Tirsdag den 27. januar 1767 var der barnedåb i Blovstrød kirke. Præsteparret Niels Hansen Møller og Karen Nielsdatter

Læs mere

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt.

File: C:\Documents and Settings\ebbe\Lokale indstillinger\temporary Internet. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. Overskriften til hver folketælling vedrører den person, der er søgt. CHRISTEN JOHANSEN Husstand: Svendborg, Vindinge, Skellerup, 1834, 17, Skjellerup Bye, En gaard Kildenavn : Hans Hintzesen Alder : 37

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007

Mine erfaringer med søgning i lægdsruller. Sommer 2007 Mine erfaringer med søgning i lægdsruller Sommer 2007 Hvorfor søge i lægdsruller?: A. I 2 sogne på Sjælland (Glumsø og Køng) var kirkebøgerne fra før 1814 brændt, sammen med præstegårdene, således at jeg

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

FT 1845 og 1855 Helved/Notmark sogn Ægte- Fødsels- Bolig Nr Navn stand dag år Alder Fødested Stilling Erhverv

FT 1845 og 1855 Helved/Notmark sogn Ægte- Fødsels- Bolig Nr Navn stand dag år Alder Fødested Stilling Erhverv boelsted 1 Peter Matzen G 04.07 1815 30 Helved husfader boelsmand nr 1a 2 Catharina Marie Køx G 07.08 1815 30 Katry husmoder hans kone 3 Peter Matzen U 21.07 1839 6 Helved søn 4 Jørgen Matzen U 01.11 1841

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far)

FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) FT 1834: (både Peter Wilhelm Hagen og hans far) Aalborg, Hindsted, Astrup, Willestrup, Hovedgaard, 1, FT-1834, C3929 Peter Engelberth Keltinghauche Wegener 30 Gift Forvalter ved Godset Johanne Ottelia

Læs mere

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.

Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12. Min oldefar Christen Hansen Meyer Født 02.05.1835 - død 28.10.1914 og min oldemor Olga Juliane Augustine født Klamke Født 11.10.1840 - død 07.12.1920 Dette billede er taget i forbindelse med deres guldbryllup

Læs mere

Første Generation. Anden Generation

Første Generation. Anden Generation Første Generation 1. Niels Christian Jensen, * 01.07.1811 i Ingstrup, døbt 01.09.1811. Forældre Jens NIelsen Jægerum og Johanne Christensdatter,Ved vielsen står en stiftsøn af Niels Christensen, Jaegerum

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere