Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard"

Transkript

1 Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 3 OKTOBER 1981

2 60 Indhold - Et skolebillede fra Bedsted (1) 61 - Krigsskaderne efter 30-års krigen 62 - Gårdbrand i Terp i Sønder Rangstrup Herred 64 - Herredsfogedgården i Bedsted 68 - Rim om Sivkro 79 - Sognerådsvalget i Historie om Peter Vinter 81 - Fodboldresultater i mindestene 83 - Da Bedsted havde 2 præster 87 - Sagn om Bolbro 89 - Sagn om genganger på Hyholm 90 - Forvarsel om Hans Johannsen 90 Forsidebilledet viser den gamle herredsfogedgårds stuehus, der blev bygget i begyndelsen at tallet, mens Bertram Staack havde den. I dag ejes gåden af Andreas Gubi. Billedet er taget fra sydøst i februar Meddelelser Lokalhistorisk tidsskrift nr. 4 forventes udgivet omkring påske 1982, og vil bl.a. komme til at indeholde en artikel om Bedsted kirkes historie. Brudstykker af Bedsted sogns historie kan kun fås ved Handelsbankens - og ved Sparekassens filialer i Bedsted, samt hos undertegnede. Henning Haugaard Magnolievej Kolding ISSN:

3 61 Et skolebillede fra Bedsted (1) Skolebillede fra Bedsted ca Bagerst række fra venstre: Hans Jepsen, Hans P. Holm, Hans Frost, Andreas Sølbeck, Christian Andersen, Richard Haugaard, Peter Petersen, Martin Knudsen og Iver Gubi. Midterst række fra venstre: Petra Hansen, Christian Jepsen, Johannes Enemark, Jes Andersen, lærer Petersen, født i Ravsted 10. juni Han var degn og lærer i Bedsted fra Martin Kümmel, Andreas Haugaard, Otto Andersen og Frieda Petersen. Forrest række fra venstre: Nicoline Kümmel, Johanne Løbner, Anna Wind, Margrethe Haugaard, Hanne Holm, Marie Madsen, Johanne Holm, Didde Haugaard, Anna Damm, Misse Petersen, Marie Haugaard og Mathie Hansen. Navnene til billedet skyldes købmand Peter Petersen, Bedsted. Krigsskaderne efter 30 års krigen Kong Kristian den Fjerde var uheldig med sin indblanding i 30-års-krigen. Han tabte slaget ved Lutter am Barenberg i 1626, og året efter brød de kejserlige feltherrer Tilly og Wallenstein med mand over Elben. Kristian den Fjerdes hvervede soldater flygtede tilbage op gennem Jylland

4 62 og plyndrede ligeså meget som fjenden, der fulgte efter. Efter kejserkrigens ophør i 1629 blev krigsskaderne gjort op og ifølge de i Rigsarkivet opbevarede taksationslister for Bedsted sogn ses det, at plyndringerne og ødelæggelserne blev vurderet til i alt 197 rigsdaler. Nærmere detaljeret så taksationslisten således ud: Bedsted: Det samlede tab af heste, vogne, penge, viktualier og forskellige andre varer, i alt Mårbæk: Povel Jessen. Tab af 1 hest samt andre lidte skader af klæder og husgeråd Tycke Ebsen. Tab af 1 hest Hans Ebsen. Plyndret for klæder og forskelligt husgeråd Terp: Claus Michelsen. Tab af 2 heste samt udplyndret af soldaterne for varer, penge, klæder og andre goder. Hans Sørensen. Udplyndret for varer, penge og forskellige andre goder Oue Hansen. Tab af 1 hest P e ter Paulsen. Tab af 1 hest samt klæder og andet husgeråd Marten Petersen. En hest For klæder, viktualier og husgeråd, der er plyndret fra huset Jep Thomsen. En hest Hans Erichsen. En ældre mand, nedslået af soldaterne, og fra sit hus udplyndret for i alt Summarum for Bedsted sogn 63 rigsdaler 12 rigsdaler 8 rigsdaler 5 rigsdaler 32 rigsdaler 23 rigsdaler 10 rigsdaler 4 rigsdaler 6 rigsdaler 4 rigsdaler 10 rigsdaler 10 rigsdaler 7 rigsdaler 3 rigsdaler 197 rigsdaler Skadernes omfang var dog i Bedsted sogn ikke at sammenligne med f.eks. Hellevad og Egvad sogne, der lå nærmere Hærvejen. I disse sogne blev tabene i alt opgjort til over 7000 rigsdaler. Alene plyndringerne og ødelæggelserne i præstegården i Hellevad hos Jørgen Boysen takseredes til 200 rigsdaler og Jes Iuersen på vandmøllen i Hellevad led tab af heste, vogne og klæder samt ødelæggelser til en værdi af 150 rigsdaler. Kilde: De Gottorpske Hertugers arkiv B 9 IV Rigsarkivet. Morten Kamphøvener: "Møllens Røst". 1944, side Bemærkning: Man lægger mærke til, at hestene i taksationslisten vurderes vidt forskellig fra mand til mand. Forklaringen herpå vides ikke.

5 63 Gårdbrand i Terp i 1758 Andreas Jessen blev født i midten af oktober 1715, som søn af boelsmand i Sønder Løgum sogn Jes Pedersen og Anna Matthesdatter. Omkring 1745 blev han gift med Kjesten Pedersdatter, datter af boelsmand Peder Todsen og Kirstine Nisdatter, ligeledes fra Sønder Løgum. Andreas Jessen blev ligesom sin far boelsmand, men flyttede på et eller andet tidspunkt omkring 1750 til Øster Terp, hvor han overtog en gård. I 1758 blev familien udsat for en ulykke, idet "denne mands hus og gård med alle dyr han ejede undtagen kreaturerne der var til marks blev opbrændt af en ildebrand den 29. juni, der opstod i laden. Barselskone med barnet, uvidende af branden, blev med naboers barmhjertighed reddet. Herren bragte terperne en stor barmhjertighed, ved det, at vinden vendte sig, da ellers ganske Terp ville være gået op i luer. Terperne bragte den afbrændte mand, der dog var fremmed iblandt dem, barmhjertighed, da de foruden god arbejde også opbyggede hans gård. Herren være deres belønner og føre dem på denne Guds dag". I Andreas Jessens og Kjesten Pedersdatters ægteskab fødtes 7 børn. Han døde godt 85 år gammel 26. dec Hustruen blev knap 88 år gammel. Hun døde 19. apr Kilde: Peter Friis Brodersen: "Slægtsbog for gårdmand Andreas Brodersen i Mårbæk Sønder Rangstrup Herred Herredsinddelingen går med sikkerhed tilbage til før år 800, men om dens oprindelse vides ikke meget. Selve ordet "herred" kendes fra oldtyske love, hvor "heriraida" brugtes som udtryk for en krigerskare; en hær. I Danmark har man på et eller andet tidspunkt taget ordet til sig og begyndt at benytte det som betegnelse for et vist område, der i en krigssituation skulle mønstre en hær af en vis størrelse. Nogle forskere mener en hær på 42 mand. Allerede på dette tidspunkt menes landet at være inddelt i en militær organisation. Senere blev herredet også opfattet som et administrativt og retsligt område inden for syslet med eget herredsting og herredshelligdom. Inddelingen i herreder er således af dansk oprindelse og kendes ikke uden for Norden. For eksempel mangler den fuldstændig syd for Slesvig. De tidligste oplysninger om herrederne kendes fra kong Valdemars jordebog fra 1231.

6 64 Herredstinget havde dømmende magt og her kundgjordes desuden retsplejens administrative bestemmelser af herredsfogeden. Han var således både dommer og forvaltningsembedsmand. Embedet som herredsfoged blev i de tidligste tider altid besørget af en af de største selvejerbønder inden for herredet. Herredsfoged-familien betragtedes som overklasse blandt bønderne, og som oftest gik stillingen i arv fra far til søn eller svigersøn. I de hertugelige dele af Sønderjylland blev herredsfogeden udnævnt af hertugen og efter hertugdømmernes indlemmelse i kongeriget i 1721 af kongen. Herredsfogederne fik i tidligere tid ingen løn. Til gengæld havde de så deres gårde skattefri. Efter 1721 blev nu kun embedsmænd udnævnt til fogeder. Den sidste fra bondestanden var Claus Callesen, som blev afskediget i 1713, i det kongen allerede fra dette år inddrog de hertugelige besiddelser i Aabenraa amt udnævnte kong Frederik d. 4. Marcus Høeg til herredsfoged. Han havde dog allerede i årene været kongelig herredsfoged, og da han ikke ejede nogen gård i herredet fik han en såkaldt salærplov overdraget, det vil sige indkomsterne af de skatter en eller anden gård skulle yde. Marcus Høeg havde valget mellem flere gårde, og valgte så "Lerskov" i Øster Løgum sogn. På den måde kom gården til at indtage en særstilling, i det den helt frem til 1820 skulle udrede herredsfogedens løn. I 1717 udgjorde lønnen 98 rigsdaler, men steg senere til 160 rigsdaler.

7 65 Men tilbage til herredernes oprindelse: Via Valdemars jordbog fra 1231 synes det at fremgå at Rangstrup Herred allerede på dette tidspunkt var delt i 2 områder, et nordligt og et sydligt, selv om der dog næppe har været tale om 2 selvstændige herreder. Det store Rangstrup Herred havde dets ting placeret ved de to tinghøje nordvest for Rangstrup (heraf navnet). Også den kendsgerning, at de to områder har samme herredsvåben, to ravne med hovederne vendt mod hinanden på grøn baggrund, tyder på et oprindeligt storherred. Omkring 1345 synes den endelige deling at have fundet sted, i det "Sunder Rafnsthorp hæreth" da nævnes for første gang. I 1340 nævnes det i "Ribe Oldemoder" endnu kun Rangstrup Herred, hvor Bedsted og Hellevad sogne nævnes side om side med sogne fra herredets nordlige område. Herredsfogeder i Sønder Rangstrup herred Peter Suelund Jens Bundesen Nis Brun Jens Jebsen, Bedsted Bertram Jensen, Bedsted Jens Hansen, Terp Hans Jensen, Terp Christopher Schriever Jens Hansen, Terp Carsten Haggensen Bartram Bartramsen, Bedsted Mathias Hansen, Terp Marcus Høeg Mathias Hansen, Terp Andreas Lorentsen Claus Callesen Marcus Høeg Casper Koch Johan Kanütz Marcus Lorentsen Lorenz Kall Johan Stephan Schwabe Hans Tilegaard August Brandt Georg Mathias Sievers Dietrich August Wardenburg Conrad F.E.T. Sarauw Boy Boysen Peter Eduard Blume Hans Peter Jensen Navnene med fed skrift er herredsfogeder, der kom fra Bedsted sogn.

8 66 Før herredsdelingen må det sydlige Rangstrup Herreds tingsted have ligget i Øster Løgum, med dens tinghøj lige nord for byen, hvorimod helligdommen sandsynligvis har ligget ved Hovslund. I det nordlige Rangstrup Herred blev der holdt ting i bygden ved Toftlund mens kultpladsen efter al sandsynlighed har ligget i Tirslund. Efter den endelige deling af Storherredet omkring 1345 er tinget for Sønder Rangstrup Herreds vedkommende blevet henlagt til Horsbyg, der lå mere centralt for området. I Horsbyg er der en bebyggelse, der hedder "Tingbjerggård", og lidt syd herfor lå "Galgehøj. I Mjøls nævnes på Mejers kort fra 1641 ordet "Dingholtz" nord for byen. Nord for igen skrev han på kortet "Salve Justitia", et udtryk han andetsteds bruger om bestående galger. Desuden er der fra de omkringliggende byer inden for herredet indtegnet "tingveje", der alle har retning mod Mjøls. Der er således ingen tvivl om, at tingstedet i 1641 blev holdt i Mjøls. Til dette ting søgte især de hertugelige undersåtter fra Bedsted sogn. Noget anderledes forholdt det sig med de kongelige. De hørte til Alslev fogderi, men var dog tingpligtige ligesom de øvrige i sognet til Sønder Rangstrup Herred, med undtagelse af ejendommene i Arndrup, der altid har hørt til Slogs Herred. Derudover var der i 1700-tallet i Øster Terp 1 halvgård og 2 inderster, der hørte til Lø Herred med tingsted i Tønder. Da den preussiske forfatning indførtes i Slesvig i 1867 bortfaldt herredsfogedernes dømmende myndighed. De var herefter kun forvaltningsembedsmænd. Sønder Rangstrup Herred blev nu sammenlagt med Rise Herred under Aabenraa Amtsret. Siden 1804 havde de to herreder i forvejen haft fælles herredsfoged. Af samme grund blev Sdr. Rangstrup Herred i modsætning til Rise ofte i daglig tale kaldt for "æ Nørre Herred". Ved den nye kredsordning i 1888 blev herredsfogderiet nu ophævet, og fra 1. okt blev den østlige del af Sønder Rangstrup herefter henlagt under Øster Løgum amtsforstander distrikt. Den øvrige del af herredet, heriblandt Bedsted sogn, kom under amtsforstanderen i Hellevad. Herredernes l000 årige historie som et retsligt og administrativt område var for Sønderjyllands vedkommende nu et afsluttet kapitel. Efter Genforeningen i 1920 måtte Bedsted atter søge til et nyt tingsted. Ved lov nr. 256 af 28. juni 1920 blev hele Bedsted sogn som det eneste fra det gamle herred henlagt til Lø Herreds Retskreds med tingsted i Løgumkloster, mens den øvrige del kom til Aabenraa. Ved samme lov kom Bedsted under Løgumkloster politikreds, som dog allerede fra 1922 overgik til Tønder. Ved kommunesammenlægningen i 1970 er tingstedet for Bedsteds sogns vedkommende nu slutteligt henlagt til Tønder. Kilde: J. P. Trap: "Danmark". Aabenraa amt Side 857. J. Smith: "Nordslesvigske Herredsfogeder", artikel i Personalhistorisk Tidsskrift Side Herredskortet er udarbejdet på grundlag af kong Valdemars Jordebog fra Hentet fra "Sønderjylland - et arbejdshefte".1953.

9 67 Herredsfogedgården i Bedsted Rangstrup Herred bosiddende i Bedsted sogn. Først boede de i Bedsted på den gård, der i dag ejes af Andreas Gubi, og senere i Øster Terp på Nederballe, der i dag ejes af Hans Jørgen Mejer. Om herredsfogederne i Terp fortælles i et senere nummer, men her først om herredsfogedgården og dens fogeder og ejere i Bedsted. Af ukendt grund, men muligvis for bedre at kunne bevare kontakten med de fjernere liggende dele af herredet var herredsfogederne i 1500-tallet bosat i Bedsted. Den først kendte foged var Jens Jebsen. Han nævnes i jordebogen som ejer af gården 13. marts 1561 og fra samme år udnævntes han til herredsfoged. Gården var dengang sognets største, i alt 5 ½ otting, som omregnet efter nutidige forhold må have svaret til ca. 240 hektar. Til sammenligning havde den næststørste gård i landsbyen kun ca. 88 ha. Hele gårdens jordtilliggende var naturligvis ikke opdyrket. Langt den største del af dette lå hen som overdrev, mens resten lå spredt i strimler i de 6 vange, der omgav landsbyen mod især øst. Kun toften blev dyrket uden for fællesskabet. Den var byens største og ligger der stadig omgivet visse steder af en jordvold. Men tilbage til Jens Jebsen. Under hvilke omstændigheder netop han overtager dette betroede embede, ved vi intet om. Muligvis har han overtaget det efter sin far. Det er dog kun en antagelse, da man ikke kender fogedens navn forud for Via nogle sagsakter ved vi at Jens Jebsen ledede herredstinget 13. og 18. nov. 1567, 21.okt. og 3. nov samt 1. juli Hvordan var han så som herredsfoged? Hård og hensynsløs. Jens Jebsen udnyttede i høj grad de gode tider bønderne havde i de tider til først og fremmest at skaffe sig selv fordele og indtægter, og det foregik sikkert med amtmanden i Aabenraa Bertram Sehesteds stiltiende samtykke. De øvrige bønder i Bedsted klagede over hans embedsførelse, men uden resultat, idet der øjensynligt var opstået et nært venskab mellem herredsfogeden og sin foresatte. Af samme grund opnævntes en af Jens Jebsens sønner efter amtmanden, den senere efterfølger i herredsfogedembedet Bertram Jensen. Amtmand Bertram Sehested har sikkert ofte været på "tjenestebesøg" i Bedsted. Dette beklagede bønderne højlydt, for det var dem, der kom til at betale gildet i form af stadig større afgifter. Et amtmandsbesøg blev regnet for et officielt anliggende og sparet blev der ikke, når han besøgte herredsfogeden. På en enkelt nat havde man således fortæret for mere end 20 Mk., siges det i klagen. Bønderne havde nemlig måttet fremskaffe udenlandsk øl, bedekød, gæs og høns. Også da præsteembedet i 1588 stod ledigt udnyttede Jens Jebsen situationen. Jens Petersen måtte for at få embedet give "en god foræring både før og efter", ligesom også hans hustru, der havde været præsteenke, havde måttet give herredsfogeden en okse, for fortsat at kunne blive boende i præstegården.

10 68 Bedre blev det ikke, da embederne fik nye mænd. Frederik Ahlefeldt til Søgård blev 1597 udnævnt til amtmand og Bertram Jensen blev herredsfoged efter faderen, der døde 7. dec Ahlefeldt og Bertram Jensen var endnu værre end deres forgængere og utallige var de anklager, der blev rettet mod dem, både for det ene og det andet. Ældre billede af herredsfogedgården set fra syd. Foto fra ca Uden fortilfælde afkrævede Frederik Ahlefeldt nu pludselig en afgift på 4 rdl. af amtets kirker. Beboerne i Egvad sogn med præsten Niels Heldvad i spidsen nægtede at betale denne afgift, da han også skulle betale 4 Rdl. for Hellevad kirke. Striden varede ved, og det kom endda så vidt, at amtmanden truede med at lade kirken nedrive, hvilket menigheden dog ikke ønskede. Inden årets udgang betalte de da også nødtvungent den nye afgift. Niels Heldvad. Præst i Hellevad. Portrættet er fra 1631 og stammer fra titelbladet fra hans bog "Historiarum Sacrarum Encolpodion". Til venstre for hans hoved står "Ætatis 67" = i en alder af 67 år. Billedet findes gengivet i H.V. Gregersens bog om Niels Heldvad fra Side 161.

11 69 På baggrund af denne episode forstår man også bedre, når Niels Heldvad i sine optegnelser skriver: "Anno 1602 er jeg blevet heftigt forfulgt af Frederik von Ahlefeldt og Bertram Jensen i Bedsted. Gud skal være dommer mellem os". Hvorfor netop Bertram Jensen nævnes i samme forbindelse må vi have forklaringen på ved at læse bødepålæggene i Aabenraa amtsregnskab for samme år. Første gang måtte Bertram Jensen betale en bøde på 1 Rdl og 15 sk. for at have beskyldt Niels Heldvad for at have talt løgn. Anden gang blev bøden 5 Rdl. for at være fremkommet med "ærerørige ord" om amtsskriveren Wolf Kalundt i Aabenraa. Disse oplysninger fortæller os således også hvordan herredsfogeden i Bedsted var. Året efter blev det også amtets bønder for meget. De foranstaltede et optog til slottet Gottorp med ikke færre end 125 deltagere, som overfor hertugen rettede graverende beskyldninger mod amtmanden og hans håndlangere. - "Embedsmetoder, fogeder, møllere og skrivere, som alle hjælper med til at fordærve os, har på Brundlund slot hemmeligt sammensvoret sig", hedder det i klagen, og det havde heller ikke nyttet at henvende sig på tinge, for at skaffe sig ret der. Der er ingen tvivl om, at der specielt hentydedes til Bertram Jensen, der frem for nogen var amtmandens håndlanger. Klagerne må have haft deres virkning for 2 år efter i 1605 blev amtmanden suspenderet fra sit arbejde på grund af misbrug. Samme skæbne fik Bertram Jensen i 1610, hvorefter embedet som herredsfoged overgik til storbonden Jens Hansen i Øster Terp i Bertram Jensens skæbne startede i Aabenraa med mordet på borgmesteren Claus Esmarck. Hele byen var dybt oprørt og chokeret. Borgmesterens svigerforældre, den fhv. amtsskriver Wolf Kalundt og hustru, blev straks beskyldt for mordet, da der i lang tid havde været et spændt forhold imellem dem og den myrdede. Retten stadfæstede beskyldningen. Det var dem: De havde lejet Jørgen Skytte til at skyde deres svigersøn, som nævnes for at være en from og retsindig mand og i øvrigt meget afholdt i byen. Under en nærmere afhøring, hvor der overfor svigerfaderen blev anvendt tortur, kom det nu også for dagen, at der var medskyldige. Den ene var den nylig indsatte præst i Hellevad Jørgen Lund samt naturligvis ingen ringere end Bertram Jensen. Iøjnefaldende var det også, at Jørgen Lund pludselig rømmede fra sine kirker. Han betegnedes i øvrigt som et upålideligt og forsumpet individ, der uden tvivl må have fået præsteembedet med mølleren i Hellevad Marquard Hansens godkendelse. Den tidligere præst, Niels Heldvad var netop blevet afsat af samme møller, hvis hustru var Bertram Jensens søster. I Flensborg blev Jørgen Lund fanget og her straks halshugget som medskyldig i mordet på borgmesteren. Bertram Jensen, derimod, slap meget billigere. Han havde ellers udbetalt en pengesum til morderen og oven i købet ydet ham husly i Bedsted under hans flugt vestpå; muligvis med skib ud af landet. Bertram Jensen blev idømt en bøde på l000 Rdl., som dog senere blev nedsat til 500 Rdl. Året efter afgik han nedbrudt og syg ved døden den 22. maj Måske har hans bror, præsten Johannes Prætorius i Øster Højst villet retfærdiggøre Bertram Jensen med den indføjelse han i den anledning foretog i Højst kirkebog: "Efter 11 ugers sygdom blev min salig broder Bertram in Gott

12 70 verseheden", og den 26. maj begravet "in unset helige versamling". Prætorius tilføjede desuden: "Gud opvække os alle i glæde på den yderste dag". Nogle år senere satte han endog en stor sten på familiegravstedet til minde om sine forældre og brødre. Gravstedet lå ifølge Carl Viborg, præst i Bedsted "ude på kirkegården, sønden for kirken og øster for vognhuset". På stenen stod udhugget følgende: "Parentibus et fratibus posiut Johannes Johannis, pastor ecclesia Hoist in memoriam 1615". Johannes Prætorius var altså den længstlevende af de tre brødre fra herredsfogedgården. Han blev født i Bedsted 1561 og gik som nævnt præstevejen. Han studerede i Königsberg og Rostock og kom

13 tilbage og blev medhjælper hos Petrus Thomæ, sin senere svigerfar, som var præst i Øster Højst fra Efter ham overtog Prætorius embedet, og han havde det til sin død 15. dec Her skal også lige nævnes at præsteembedet 3 gange gik i arv fra far til søn og alle bar navnet Johannes Prætorius. En datter af den sidste Prætorius blev gift med efterfølgeren Niels Ewald. Han blev far til den pietistiske prædikant Enevold Ewald og bedstefar til den senere så kendte digter Johannes Ewald. - Slægtstrådene fra herredsfogedgården i Bedsted kom således til at gå ad både religiøse og litteraturhistoriske veje. Den af Bertram Jensens brødre vi endnu ikke har hørt om er Nis Jensen. Han blev nemlig dræbt 23. apr på herredsfogedgården. Under hvilke omstændigheder det skete berettes der intet om. Muligvis kan interne familiestridigheder være forklaringen, men han kan også være blevet offer for en hævnakt mod den grusomme herredsfoged-familie. I hvert fald lider hans svoger i Hellevad, mølleren Marquard Hansen fire år senere samme skæbne. I den anledning bruger vi igen Højstpræstens dagbogsagtige kirkebog ved datoen 28. aug Han skriver: "Pridie decollationes

14 72 Johannis is min schwager Marquard Hansen tho Heldewath møhl jæmmerlich, leider, in Kloftofft op en Kinddope erstochen von einem leichtsindingen jungen, Laues Jürgensen genandt. Gott verlehe ehm und uns alfen en frøhliger uper-standund". Hellevad Vandmølle var ellers dette år skueplads for hele 2 mord. Først havde Jes Asmussen i Klovtoft skubbet en gammel kone ud i Mølleåen. For denne ugerning fik drabsmanden en bøde på 123 Mk. og 12 Skilling. Dernæst blev selve Marquard Hansen stukket ned. Dette sidste mord vakte langt større opsigt og fandt sted midt under festlighederne i anledning af en barnedåb. Gerningsmanden Laues Jørgensen slap for dette mord med det halve i bøde, nemlig 61 Mk. og 14 Skilling. Kort tid før sin død havde mølleren måttet betale en mindre bøde for at have været i slagsmål. Så meget tyder på, at han også har været et voldsomt gemyt og således til dels selv været skyld i sin egen død. Enken, der var en søster til Bertram Jensen, blev senere gift med møllerens efterfølger Jes Iuersen. Efter en således beskrevet urolig periode faldt der nu ro omkring herredsfogedgården. Stillingen som foged gik som før nævnt over til Jens Hansen i Øster Terp. Efter ham havde både hans søn og sønnesøn hvervet inden det endnu engang blev bestridt af herredsfogedslægten i Bedsted ved en søn Bertram Bertramsen, der således var herredsfoged i 16 år fra Herefter gik hvervet endnu engang til Øster Terp ved Mathias Hansen. Det viste sig, at han skulle blive den sidste herredsfoged fra Bedsted sogn. Kort ind i 1700-tallet blev embedet omstruktureret, således at man herefter kun benyttede sig af kongelige udnævnte embedsmænd i stillingen som herredsfoged med fast seede i Aabenraa. Hvervet som sognefoged kunne dog fortsat få lov til at blive bestridt af bondestanden, og der fulgte nu på gården i Bedsted 4 slægtled, der alle ved siden af landbruget havde hvervet som sognefoged. Sognefogedinstansen samt en liste over de personer, der kendes fra Bedsted sogn og som gennem tiderne har beklædt hvervet, vil blive behandlet i et senere nummer. Den første af de 4 sognefogeder var Bertram Staack. Han er muligvis søn af Bertram Bertramsen; hvis ikke, så dog nært beslægtet, hvad navnet Bertram tyder på. Han står nævnt som ejer af gården i 1709, og den er da matrikuleret til 14 plov, dvs. 4 ottinger mod tidligere 5 ½ otting. De manglende 1 ½ otting blev til gården "Sivkro" i sognets østlige del. Her hed kromanden i 1719 Mathias With. Han blev dette år gift med Bertram Staacks datter Cathrine. Om dem og i øvrigt Sivkros historie fortælles mere en anden gang. På herredsfogedgården udgjorde stuehuslængen med stald i alt 21 fag hus og dertil kom yderligere 25 fag lo og stald. Endvidere fremgår det af jordbogen fra 1709, at udsæden var 16 tdr. rug, 1 tdr. 6 skæpper havre, 1 tdr. 2 skæpper byg samt 4 tønder boghvede. Besætningen var på 9 heste, 1 føl, 12 køer, 7 stude, 7 stykker ungkvæg, 25 får og 4 svin. Om stuehuset siges det videre, at det er "opført for nogle år siden". I 1723 skiftede herredsfogedgården ejer. Det fremgår af den overtagelseskontrakt, der blev oprettet mellem sognefogeden og hans kommende svigersøn Broder Ratenburg, der var præstesøn fra Tinglev:

15 73 Bartrum Staack overlader sin datter Benedicte til Broder Ratenburg som brud samt 4 otting landjord med bygninger som det står. Desuden 8 heste, 8 køer og alt ungkvæg undtagen 4 stykker af de bedste okser som sognefogeden beholder, 12 får og 2 unge svin, 3 vogne, hvoraf den ene er beslået med jernringe, 2 plove og harver som de er, 3 daglige senge, 1 grønt skab i piselet, 1 langt bord samme sted, 1 kiste, 1 koffert, 1 stenbord i stuen, 1 stort skab og 2 små skabe i stuen, 1 hylde i piselet, 1 håndkværn, 1 baktrug. For alt dette forpligter Broder Ratenburg, at betale Bartrum Staack 2500 Mark Lybsk og 100 Rigsdaler kirkepenge til kirken i Bedsted, og disse således, at l000 Mark Lybsk betales senest 14 dage efter den førstkommende juleaften. Resten, 1500 Mark Lybsk betales senest til maj dag Til gengæld forpligter Bertram Staack sig til at overlade 4 otting land fri for al offentlig og privat skyld, bortset fra de 100 Rigsdaler kirkepenge. Ligeledes forpligter sognefoged Bartram Staack at levere Broder Ratenburg 10 tønder rug i tønderske mål samt 8 tønder boghvede i tønderske mål. Dette underskriver vi med vore egenhændige underskrifter. Bedsted d. 16. dec Bertram Staack Broder Ratenburg." Gårdmand i Bedsted, Nicolaj Ratenburg og hustruen Anna Christine Stochfish. Nicolaj Ratenburg blev født 13. apr Han overtog gården efter faderen i Den 12. nov blev han gift med Anna Christine Stochfish, datter af Casper Stochfish og Julie Bonnichsen. Hun blev født 7. apr og døde Billederne er lånt af Margrethe Rühmann, født Ratenburg, Popsensgade 20, Tønder. Få år efter i 1726 døde Benedicte i barselseng uden at have efterladt sig levende børn. Den tidligere såkaldte Bertram - slægt førtes dermed ikke videre. Kort efter giftede Broder Ratenburg sig anden gang med farver Jens Jebsens datter fra Tinglev. Hun hed Abigael og fødte 5 børn. Den ældste søn overtog fødegården i 1770, mens den næstældste søn Johannes, født 1728 overtog en i dag helt forsvundet gård, der lå umiddelbart nord for fogedgården og Hans Tofts hus.

16 74 Johannes Ratenburg fik gården ved at gifte sig med den 33 årige Bodil Nicolajdatter, der nylig var blevet enke efter gårdmand Hans Jacobsen. Deres ældste datter Christine Benedicte, født 1759 blev gift med gårdmand Hans Sørensen Møller i Bedsted, der således blev stamfar til slægterne Møller i Bedsted og Terp, henholdsvis via sønnen Søren Møller, født 1790, og datteren Valborg Møller, født På fogedgården fulgte 4 generationer efter hinanden og de overtog gården henholdsvis 1770, 1797, 1846 og 1884 og alle bar på skift navnene Nicolaj og Broder. I 1907 solgte den sidste Ratenburg gården til en nær slægtning ved navn Andreas Hansen for Mark. Han havde den kun i 2 år og afhænder den da til den prøjsiske domæneforvaltning med i alt 144 hektar for den kontante pris af l Mark. Med denne handel blev der med et sat punktum for den samme slægts forbliven på gården i over 40o år, hvoraf Ratenburgerne alene sad på den i hen ved halvdelen. Den tyske domænepolitik var klar. Den arbejdede bevidst på at opkøbe større gårde i landsdelen for at fremme tyskheden. Broder Nicolaj Ratenburg, født i Vippel ved Tinglev 23. maj 1857, søn af gårdmand i Vippel Broder Peter Ratenburg og Sinnet Botilde Jessen. Den 5. okt blev han gift med Mathilde Marie Duborg, født i Gravlund 6. feb. 1852, datter af gårdmand i Gravlund Hans Peter Duborg og Margrethe M. Andresen. Broder Nicolaj Ratenburg overtog gården i Bedsted i 1884 efter sin farbror Nicolaj Ratenburg, der døde barnløs. Billedet er lånt af Anna Margrethe Rühmann, født Ratenburg, Popsensgade 20, Tønder. Også gården Sivkro blev næsten samtidigt overtaget af domæneforvaltningen og i 1910 blev de 2 gårde sammenlagt under navnet "Bedsted - Sivkro Domæne" med et samlet jordtilliggende på 271 hektar. Den blev bestyret fra Sivkro ved tysksindede forpagtere, hvis navne var Emil Balters, Wilhelm Schmittmann, Hans Jensen og August Hahne. I 1920 blev gården overtaget af den danske stat, men først i 1927 udløb forpagtningstiden.

17 75 Den gamle herredsfogedgård set fra nordøst. Den var indtil en gang i begyndelsen af vort århundrede en firelænget gård med portal i østlængen. Foto: Henning Haugaard, februar Udviklingen var også i mellemtiden løbet fra disse storbrug. Allerede tyskerne eksperimenterede med ideen om at splitte større gårde op i mindre jordbrug under navnet rentegårde. Et sådant brug blev opført omkring 1910 i Bedsted Nørrekjær ind mod sogneskellet til Hellevad. Den lå uhensigtsmæssig ensom og blev dog snart opgivet igen. Under 1, verdenskrig blev den midlertidigt benyttet som bolig for polske flygtninge, og omkring 1920 blev den igen nedrevet. Den danske stat indledte straks efter genforeningen et lignende udstykningsprojekt fra sine kontorer i Tønder (Statens Jordlovsudvalg). Det lykkedes for denne i løbet af 4 år fra at udstykke og bygge hele 12 nye selvstændige statshusmandsbrug. 4 på Bedsted Nørremark, 1 på Bedsted Bjerg og 7 i området mellem Sivkro og Bedsted by. Jordene til disse brug stammede dog ikke alene fra Bedsted - Sivkro domæne, men i høj grad også fra de i tidligere tider store gårde i Bedsted by, der i dag ejes af henholdsvis Laurits Holm og Anton Godbersen. 47 hektar var alt hvad der blev tilbage af den forhen store herredsfogedgård. Den solgtes i 1928 til Laurs Rasmus Laursen. 4 år senere gik den atter tilbage til staten, der samme år videresolgte den til Johannes Østergård med nu kun 18 hektar. Siden 1942 har gården været i slægten Gubis eje. Først Iver Gubi, og efter 30 år forløb overlod han den til sin næstældste søn Andreas. Kilde: Hans V. Gregersen: "Niels Heldvad". Skrift nr. 17, udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland Morten Kamphøvener: "Klang af skæbne og tyngde" Side 28. "Danmarks Kirker". Åbenrå amt, Bedsted sogn. Bind (Om gravsten på Bedsted kirkegård). "Personalhistorisk Tidsskrift" og (Angående slægterne Prætorius og Ewald). Morten Kamphøvener: "Herredsfogedgården blev prøjsisk domæne", artikel i Jydske Tidende. Nicolaj Ratenburg ( ): "Dokument- og familiebog", der blev påbegyndt af faderen Broder Ratenburg ( ). Bogen ejes og opbevares i dag hos Anna Margrethe Rühmann, født Ratenburg, Popsensgade 20, Tønder. Henning Haugaard: "Herredsfogeder fra Bedsted by", artikel i Jydske Tidende 7. og 14. marts H.V. Gregersen: Johannes Prætorius I, artikel i Sønderjysk Månedsskrift 1982, juli/september. Side

18 76 Rim om Sivkro Om Sivkro fortælles en lille artig historie om en tysk rejsende håndværkssvend, der havde overnattet i Siverkro, som den dengang hed, da der endnu var kroeri. Håndværkssvenden må ikke ha syntes særlig godt om forholdene på kroen, for da han næste morgen tog af sted, havde han med store typer skrevet følgende vers på ladeporten: "Das Haus ist schlecht, das Bier ist arm, Hier zu Leben -, - Gott erbarm:" Kilde: Overpostpakmester R. Jessen-Schmidt: Optegnelse fra Folkemindesamlingen, 1906/ Sognerådsvalget i 1954

19 77 Stemmesedlen som den så ud i 1954, da der skulle vælges nyt sogneråd i den daværende Bedsted Kommune. Som det fremgår af stemmesedlen var der opstillet 54 kandidater fordelt på 8 partier. På stemmesedlen er der ud for de 5 personer, der blev valgt, sat et kryds. Den 17. november 1981 skal der over hele landet atter vælges folk til kommunalbestyrelserne. Det sker normalt hvert 4. år. Dog er det denne ene gang 5 år siden, der sidst blev holdt kommunevalg. Historie om Peter Vinther Op til kommunevalget i 1954 var der en ældre mand i Bedsted ved navn Peter Vinther, der ville lade sig opstille. Han blev opstillet på en aldersrentemodtagerliste, som fik bogstavbetegnelsen "F". "Hvad betyder F", spurgte Peter Vinther en dag før valget sognerådsformanden. Det betyder "Fanden med jer", lød svaret. Kilde: Andreas J. Haugaard, Bedsted. Oplysning: Peter Vinther boede i huset Haderslevvej 6 i Bedsted. Fodboldresultater i 1954 I 1952 splittedes "Bedsted Sogns Ungdoms- og Idrætsforening" og resultatet blev en nyoprettet boldklub under navnet "B 1952". Foreningens formål var at fremme fodboldsporten i sognet og alle, der ønskede at spille kunne optages i klubben. I de første par sæsoner havde man et virkeligt godt spillende seniorhold. Interessen var stor, og når holdet spillede på udebane var det ikke ualmindeligt, at se den lejede rutebil fyldt med over en snes tilskuere, bestående af fodboldfanatikere og kærester eller begejstrede fodbolddrenge, der så op til de voksne spillere som idoler. Den gang, ligesom nu, kneb det dog også tit med at finde de 11 spillere til kampene, der i reglen blev spillet søndag eftermiddag kl. 14. Den eneste mulighed var derfor at låne spillere udefra, hvis ikke man ville benytte sig af de nye konfirmander eller gamle spillere. Således lykkedes, det alligevel for B 52 i nogle år at klare sig i toppen af turneringen, ved hjælp af enkelte spillere fra Agerskov. Efter turneringens første runde i 1954 sluttede B 52 på 2. pladsen efter Tønder. Holdet vandt over Højer med 7-3, over Toftlund 6-4, over Tønder 6-1, spillede uafgjort mod Brøns 2-2 og tabte til Frifeldt med 3-4. De faste spillere på holdet var Anker Hansen (målmand), Hans Sølbeck, Bonnich Petersen, Marcus Hansen, Bent Sparholdt, Knud Nielsen, Svend Holger Hansen, Søren Hansen, Peter Brodersen, Egon Detlefsen og Peter Haugaard.

20 78 Foreningens klubmærke B 1952 i naturlig størrelse. Bedsteds senior-fodboldhold en sommerdag omkring Fra venstre i bagerst række: Hans Sølbeck, Werner Toft, Bonnich Petersen, Asmus Petersen og Peter Haugaard. Mellemst række: Marius Jørgensen, Hans Toft og Peter Brodersen. Forrest: Laurits Dyhrberg, Sofus Rasmussen og Johannes Løbner. Kilde: Bedsted Lø Boldklubs protokol.

21 79 3 mindestene På Bedsted kirkegård afsløredes den 20. nov mindesmærket over faldne fra Bedsted sogn i Verdenskrigen Stenen, der er af granit, står med blankslebet forside på en høj sokkel. Mindesmærket blev leveret af firmaet Iversen, Aabenraa og prisen var kr., der alle indsamledes blandt sognets beboere af kirkeældsterne. Ved afsløringshøjtideligheden talte sognets gamle præst Nic. C. Nielsen, samt daværende frimenighedspræst N. A. Jensen, Bovlund. På stenen nævnes de 22 unge mænd fra Bedsted sogn, der mistede livet i krigen: Bedsted: Thomas Friedrichsen født 12. feb. 1891, faldt 2. dec. 1914, 23 år August Friedrichsen født 21. jul. 1892, faldt 3. jun. 1918, 25 år Wilhelm Lausten født 22. okt. 1892, faldt 19. aug. 1915, 22 år Peter Bundtzen født 26. sep. 1889, faldt 3. sep. 1915, 25 år Jep L. Knudsen født 3. feb. 1887, faldt 2. maj 1916, 29 år Hans B. Petersen født 16. maj 1893, faldt 3. nov. 1916, 23 år Martin J. Knudsen født 17. okt. 1897, faldt 6. juli 1918, 19 år Andreas R. Haugaard født 2. apr. 1899, faldt 27. juli 1918, 19 år Arndrup: Christian P. Jepsen født 19. aug. 1897, faldt 13. juni 1917, 19 år Hans Holm født 30. dec. 1896, faldt 5. okt. 1917, 20 år Hans P. Holm født 19. sep. 1898, faldt 21. mar. 1918, 19 år Andreas Hansen født 13. jul. 1890, faldt 10. nov år Gravlund: Heinrich Hansen født 3. mar. 1892, faldt 9. jul. 1915, 23 år Hans Hansen født 10. jan. 1889, faldt 5. aug. 1915, 26 år Fedder Jepsen født 23. sep. 1886, faldt 8. dec. 1917, 31 år Øster Terp: Søren Andresen født 1. dec. 1884, faldt 5. sep. 1914, 29 år Willy F. Reiner født 10. aug. 1892, faldt 7. okt. 1914, 22 år Peter Jessen født 30. okt. 1888, faldt 27. aug. 1916, 27 år Lorenz Petersen født 6. mar. 1895, faldt 20. sep. 1916, 21 år Richard G. Sommer født 12. nov. 1893, faldt 2. aug. 1917, 23 år Mårbæk: Asmus Paulsen født 3. sep. 1895, faldt 8. jan. 1916, 20 år Andreas Gram født 17. feb. 1889, faldt 1. sep. 1916, 27 år

22 80 Mindestenen over de faldne soldater fra Bedsted sogn i 1. Verdenskrig Stenen står på Bedsted kirkegård sydvest for kirken. Foto: H. Haugaard, 1978 * Foran forsamlingshuset i Øster Terp står sognets mindesten for Genforeningen og Danmarks Befrielse. Afsløringen fandt sted den 26. sept. 1947, og det var pastor Lindberg Andersen, der foretog afsløringen. Ved opsætningen af stenen nedlagde man ved samme lejlighed en flaske i fundamentet med en seddel med følgende tekst: I året Frederik den Niendes første regeringsår - vedtog nedennævnte danske foreninger i Bedsted sogn til minde om Genforeningen i 1920 og Danmarks Befrielse i 1945, at rejse dette minde. Ungdomsforeningen, Husmoderforeningen, Ringriderforeningen, Foreningen af danske i Bedsted sogn (Forsamlingshuset), Danske Sønderjyske Krigsdeltagere, KFUM- og K, Biblioteksforeningen samt Husmandsforeningen. Stenens afsløring er bestemt til den 26. september - Kong Christian den Tiendes fødselsdag.

23 81 Pastor Harald Lindberg Andersen ved afsløringen af mindestenen foran sognets forsamlingshus foran husets syd facade. Billedet er hentet fra Forsamlingshusets protokol. På stenen foran Forsamlingshuset står der: o g Alt hvad Fædrene har kæmpet, Mødrene har grædt. Har den Herre stille lempet, saa vi vandt vor ret. Bjørnson. Rejst af Danske. * Mindestenen for maleren Johan Th. Lundbye i Bedsteds vestlige bydel ved Haderslev-Tønder vejen. I baggrunden skimtes centralskolen. Foto: H. Haugaard 1975.

24 82 I i 75 året for maleren Johan Thomas Lundbyes død - rejstes på ulykkestedet ved landevejen syd for Bedsted og nord for Arndrup Malle en mindesten. Stenen er at gråt norsk marmor og udført efter udkast at E. Utzon-Frank. Øverst på stenen ses en ung hjort, der er ramt at et skud. Midtpå er en hvid marmorplade indfældet med et relief af en pompejansk pige, modelleret efter en af Lundbyes egne tegninger. Lige under relieffet læses på stenen følgende indskrift: For hvad der i evighedsbog staar skrevet slet ingen forgæves har kæmpet og levet Kilde: "Sprogforeningens Almanak 1929". Side 33. Forsamlingshusets protokol. J. Th. Lundbyes død, side Da Bedsted havde 2 præster Omkring 1574 blev Iver Hansen født i Øster Terp. Hans forældre kendes ikke, men de har sikkert været besiddere af en af de større gårde i landsbyen, siden sønnen Iver fik sig en præsteuddannelse. Den 4. sept blev Iver Hansen ordineret og indsat som præst ved Ensted kirke ved Aabenraa, og ved samme lejlighed har han efter al sandsynlighed forpligtet sig til at gifte sig med en af forgængeren Michael Matthiessens 5 døtre. I deres ægteskab fødtes 2 sønner: Michael i 1608 og Johannes (Hans) i Som præst i Ensted, der ikke lå så fjernt fra fødesognet Bedsted, kunne Iver Hansen nemt bevare forbindelsen med slægten i Øster Terp. Endda så godt, at han med stor sandsynlighed hentede sin anden hustru Brigitte herfra, nærmere bestemt fra Mårbæk, da deres søn Johan født i 1625 fik navnet Johan Mårbæk. Han blev senere borgmester i Malmø. Den 8. okt døde Iver Hansen, efter således at have siddet i Ensteds præsteembede i 34 år. Som skik var den gang ville det mest naturlige have været, om en af sønnerne af første ægteskab havde overtaget embedet efter faderen. Den ældste søn havde dog allerede 2 år tidligere fået embede i Holbøl, mens Hans Iversen endnu ikke var færdig med sine studier i Königsberg. Efter endt uddannelse tog han straks hjem i håb om, at embedet stadig var ledigt, men så nemt skulle det dog ikke gå for ham.

25 83 I mellemtiden havde Iver Hansens enke Brigitte giftet sig med præsten Jens Pedersen Møller. Han stammede fra Ribe, og fik således embedet ved at gifte sig til det. Hans Iversen, derimod, startede som huslærer. Først hos Hinrich Nissen på Vrågård og senere på Fyn på Finstrupgård. I Ensted gik det dog ikke Jens Pedersen Møller alt for godt. Han var her kun præst i 3 år fra , i det han blev afsat, og grunden var, stod der i klagerne over ham, "at han drak for meget og ikke på tilbørlig vis overholdt det sjette bud". Nu var vejen banet for Hans Iversen. Provst Bernhard Mauritius i Tønder bekendtgjorde nu overfor Hans Iversen, at han kunne tage hjem for at overtage embedet efter sin far. På grundlag af disse kendsgerninger er det nærliggende at tro, at Jens Pedersen Møller har været udsat for en sammensværgelse. Muligvis har han ikke været særlig vellidt blandt befolkningen, og det sammenholdt med befolkningens ønske, om at få Hans Iversen som præst, har nok været udslaggivende for, at man måske indledte en hetz mod Jens Pedersen Møller. Herefter kom han til Bedsted sogn, hvor han af provsten i Aabenraa blev konstitueret som degn. Det er her nærliggende at tro, at svigerfaderen: i Mårbæk har haft en finger med i spillet i denne sag. - I hvert fald kom han til Bedsted, hvor han var degn fra ca Som afsat præst kaldtes han dog stadig Hr. Jens og han fik endog tilladelse til at bruge sin præstekjole i kirken, og på denne måde havde Bedsted således i en lang årrække 2 præster. Omkring 1658 blev Jens Pedersen Møller igen taget til nåde. Der var præstemangel og han fik så embedet i Spandet. Biskoppen i Ribe oplyser i øvrigt ved forhandlingerne om hans genansættelse, at han havde fået hertugens "restitution" for sin forseelse. Om Jens Pedersen Møllers præstegerning i Spandet fortælles følgende: Sognemændene i Spandet kendte Jens Pedersen Møller som en munter og lystig mand og ønskede derfor at få ham til præst. På deres opfordring søgte han kaldet og fik det, men måtte højt og helligt love biskoppen, at han aldrig ville gå i kroen. Bønderne savnede ham imidlertid her, men sit løfte kunne han jo ikke bryde. Bønderne var ikke jyder for ingenting: Råd manglede de ikke, og lune havde de. På præstens vægring svarede de ham: "Så kunne vi jo bære Jer derhen". - "Det går an", svarede præsten, thi nu gik han ikke i kroen. - Dette kendte ordsprog menes at stamme herfra. I slutningen af 1700-tallet siges ordsproget at være kendt af alle. Hvor sandt det er, at ordsproget netop skulle stamme fra Jens Pedersen Møller, lader sig ikke mere bevise, men gammelt er det. I 1724 skriver Nicolaj Brorson i Bedsted bl.a. i sin kirkebog, da en ung mand i sognet var død: "Samme person havde til oldefar Hr. Jens, Spandet præst, som sagde, det går an, da de bar ham i kroen". Kilde: Johan Hvidtfeldt: "Belysning af de kirkelige forhold i Vestslesvig", artikel i Sønderjysk Årbog Side Edward Juhler: "Die Sippe Der Notmark" Side

26 84 Sagn om Bolbro Den lille bæk, Bolbro, der danner skel mellem Bedsted og Øster Terp har taget navn efter overfartsstedet. Ifølge en optegnelse fra 1931 er der en tradition om, at der en gang skal være druknet en tyr i bækken ved broen. Broen over Bolbro bæk set fra syd. Åen danner skel mellem Bedsted og Øster Terp. I forgrunden ses bro-fundamentet fra Aabenraa amts jernbaneepoke. I baggrunden skimtes en af gårdene på Bedsted Nørremark. Foto: Henning Haugaard, aug En tyr hedder på. sønderjysk "bol", og på tysk "bul". På Johannes Mejers kort fra 1641 nævnes broen "bullbrugke", der således fortæller os, at navnet bestemt ikke er af nyere dato. Analogt hermed benævnes en eng ved bækken i en udskiftningssag fra 1773 for "boleng". En rimeligere forklaring til navnets oprindelse er, at navnet kommer af ordet "bul" i betydningen "planke". Altså en plankebro mellem Bedsted. og Øster Terp, hvor der tidligere blot havde været et vadested. Kilde: Sønderjyske Stednavne". Aabenraa amt, bind Side 30.

27 85 Sagn om genganger på Hyholm Midtvejs mellem Bedsted og Bovlund på den store hedeslette ligger resterne af en grus- og sandbanke, der hedder Hyholm. På dansk Højholm. "Istidens smeltevand glemte at tage denne rest med på sin vej mod vest", skrev J. Fausbøl om Hyholm. Før Hyholm blev bortgravet skal en genganger have huseret der omkring ved nattetide. Kilde: J. Fausbøl: "Minder fra Agerskov sogn". 1910, side 66. Forvarsel om Hans Johannsen "Vor nabo i Daler Hans Johansen ejede også en gård i Gravlund i Bedsted sogn. Han var en sjælden klog mand, men der var næppe større spotter over for varsler og lignende end han. Han boede i Gravlund, men kom tit kørende til Daler for at se til gården der. Så en aften ved fuldmåne og tidlig på aftenen, kom han igen kørende, og da han var imellem Gammelby og Gjorup, stod hesten pludselig stille og kan ikke trække vognen af stedet. Det kom ham så sært for, da der ikke var noget på vejen, som kunne hindre hesten i at trække, og vognen var let. Han står af for at se, hvad det er, og da kunne han godt trække den, men så snart han igen satte sig på vognen, var det lige nær. Sådan p røvede han flere gange at stå af og på, og når han var på vognen, var den som fastnaglet til pletten. Nu måtte han gå et stykke ved siden af vognen, og da han havde gået et langt stykke, kunne hesten igen trække ham. Så kørte han hjem uden nogen forhindringer. Episoden gjorde et mærkeligt indtryk på ham, og siden spottede han ikke over varsler. Det var i 1894, og han var den gang 47 år. Nogle år senere blev han syg af mavekræft, døde i Gravlund, men blev efter eget ønske begravet på kirkegården i Daler. Et stort ligtog af mange vogne fulgte hans lig og mærkeligt nok var det, at netop på det sted, hvor han den aften ikke kunne komme af pletten, netop der blev hele ligtoget en tid hindret i at køre videre, så at de måtte holde stille". Kilde: E. Tang Kristensen: "Danske Sagn", Ny række, bind 2. Fortalt af Karl Adsersen, Lydersholm Varsel nr. 503, side 382. Den gård Hans Johannsen ejede i Gravlund ejes i dag af Jens Ove Pedersen.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet.

Hodde sogn døde 1777 til 1814. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1777 d. 24 aug. blev Christen Nielsens dødfødte drengebarn af Hulvig begravet. 1778 d. 25 jan. blev Hans Thomsens ældste søn udi Hessel Thomas Hansen jordet 6 år. 1778 d. 8 feb. blev Hans Christensen af

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Aner til Anders Peter Andersen

Aner til Anders Peter Andersen 1. generation 1. Anders Peter Andersen, søn af Arbejdsmand Karl Peter Andersson og Karen Marie Larsen, blev født den 29 Jul. 1876 i Gjerning sogn, Houlberg Herred, 1 blev døbt den 30 Jul. 1876 i Hjemmet,

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V.

For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. For gården matrikel nr. 8a Tobøl, Hjerting sogn, Ribe Amt. Guldagervej 61, 6710 Esbjerg V. Den 20. juni 2005 var vi to fra arkivet, der var på besøg hos brødrene Henry og Gunnar Olesen. Vi blev vist rundt

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1.

Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1. Anetavle for Chresten Andersen. Harres 1. 1. Chresten Andersen, * 14 jul 1874 i Harres [Harris] (Dk) Brede Sogn,, 23 okt 1945 i Tønder Sygehus, begravet 1945 i Brede Kirkegaard. Han blev gift med Hanne

Læs mere

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre)

Side 1 af 11. Forfædre til: Jeanette Johansen Slyk. 1st Generationer. 2nd Generationer (Forældre) 3de Generationer (Bedsteforældre) Side 1 af 11 1st Generationer 1. blev født den Nov. 29 1957 i Frederiksberg Hospital. Andre begivenheder i Feb 23 1958 Holmens Kirke Pastor Knud Banning 2. Bent Johansen blev født den Jun. 21 1930 i Vanløse

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år.

Lunde sogn døde 1799 til 1814. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. Begravede mænd. 1799 d. 27 feb. Jens Christensen Husted. Enke og aftægtsmand i Lundtang. 76 år. 1799 d. 21 mar. Johannes Pedersen. Husmand Peder Johansens søn Husted. 16 år. 1799 d. 14 apr. Niels Peder

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 688/689 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Peder Christensen og Anna Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Rasmussen Krøll & Kirsten Rasmusdatter Ane nr. 1378/1379

Læs mere

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen

Aner til Husmand Poul Christian Kondrup Madsen 1. generation 1. Husmand Poul Christian Kondrup Madsen, søn af Husmand & Slagter Mads Christensen Greve og Marie Cathrine Hansdatter, blev født den 9 Apr. 1855 i Vindblæs Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt

Læs mere

Generation X Ane nr. 1510/1511

Generation X Ane nr. 1510/1511 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Anders Hansen Tuesen og Mette Andersdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Hans Tuesen & Maren -datter Anders Madsen & Anna Christensdatter

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt

Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Matrikel 7 i Babberup by Dalby sogn Præstø amt Ifølge matriklen i 1664 hørte gården til Jomfruens Egede, fæsteren var Niels Pedersen, gårdens hartkorn angives til 4 td 5 sk. Ifølge Matriklen i 1680 hørte

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation 1. Hans Jepsen, f. 1707 i Stolbro. Han blev gift med Anne Jørgensdatter, 1745, f. i Stevning. Hans død 1799. 2. i Christen Hansen f. 10 sep 1754. ii Ellen, f. 1746. iii Anne Marie, f. 1750. Anden Generation

Læs mere

Generation X Ane nr. 1386/1387

Generation X Ane nr. 1386/1387 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Lauridts Lauridtsen og -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Laurits Uthersen & Anna Nielsdatter Ane nr. 2772/2773 Lauridts Lauridtsen

Læs mere

Aner til Agathe Line Hansen

Aner til Agathe Line Hansen 1. generation 1. Agathe Line Hansen, datter af Daglejer Jørgen Hansen og Karen Dorthe Larsen, blev født den 21 Okt. 1870 i Ejby Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 14 Dec. 1870 i Hjemmet, døde den 17 Sep.

Læs mere

Outrup sogn døde 1798 til d. 18 apr. Laust Thomsen, Morten Madsens plejesøn i Dejrup, 3 år.

Outrup sogn døde 1798 til d. 18 apr. Laust Thomsen, Morten Madsens plejesøn i Dejrup, 3 år. Døde Mænd. Dato er begravelsesdato. 1798 d. 18 apr. Laust Thomsen, Morten Madsens plejesøn i Dejrup, 3 1798 d. 1 jul. Jens Pedersen, Peder Nielsen Endorphs søn i Allerslev, 13 1798 d. 15 jul. Morten Nielsen,

Læs mere

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868

Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e Aikevej 7 3d 1868 Ajkevej Aikevej 5 6d 10c 10e 1946 1946 Magnus Kristensen, husmand 1967 Henning Kristensen, maskinarbejder Asta M. Kristensen 1981 Henning Kristensen (2009) Denne ejendom blev oprettet i 1946, da Magnus

Læs mere

Forfædre til Carl August Hansen

Forfædre til Carl August Hansen Forfædre til Carl August Hansen Generation nr. 1 1. Carl August Hansen, født 12 feb 1892 i Skt. Matthæus, København 1 ; død 01 maj 1959 i Gladsaxe, Kbh.a.. Han er søn af 3. Bodil Hansen. Han giftede sig

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane F2 og F3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen(1859-1917) og hustru Karen Marie

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Generation XI Ane nr. 3020/3021

Generation XI Ane nr. 3020/3021 Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Tuesen og Maren -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Thue Hansen &? -datter Ane nr. 6040/6041 Hans Tuesen og Maren -datter

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse

Generation IX Ane nr. 736/737. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Hans Andersen Nordbo og Marie Hansdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Anders Andersen Nordbo & Dorte Pedersdatter Ane nr. 1472/1473

Læs mere

Konfirmander

Konfirmander Konfirmander 1900-1916 1900-8. april / palmesøndag Carl Peter Jørgensen 22. apr. 1885 Kådner Martin Jørgensen (1850-) + Anne Lene Andersen, Bedsted Andreas Christian Christensen 17. jan. 1885 Arbejder

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen

No. 53 Mette Kirstine Hansen Knudsen Mette Kirstine Hansen Knudsen Forældre: Børn: nr. 106 Laust Adamsen og nr. 107 Hansine Kirstine Nicoline Adamsen, født Hoff. Hans Knudsen, Karen Knudsen, Lars Adam Knudsen, Jens Peter Knudsen, Karen Knudsen,

Læs mere

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690

Efterkommere af Laust Bertelsen Ca efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen Ca. 1615 - efter 1690 Efterkommere af Laust Bertelsen 1. Generation 1. Laust Bertelsen 1, 2, 3 blev født cirka 1615 og døde efter 1690. Andre navne for Laust var Laurids

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Efterslægt Karen Pedersdatter

Efterslægt Karen Pedersdatter Efterslægt Karen Pedersdatter 1. generation 1. Karen Pedersdatter blev født på en ukendt dato, døde før 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Holbæk, og blev begravet den 5 Nov. 1686 i Kundby, Kundby, Karen giftede

Læs mere

OLE (Volle) RASMUSSEN

OLE (Volle) RASMUSSEN OLE (Volle) RASMUSSEN Aner Maren Nielsdatter - Rasmus Olesen - Ole (Volle) Rasmussen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave OLE (VOLLE) RASMUSSEN "1 Ole (Volle) Rasmussen *1819-1885 Ole (Volle) Rasmussen

Læs mere

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen

Aner til Arbejdsmand, skorstensfejer Knud Hansen 1. generation 1. Arbejdsmand, skorstensfejer Knud, søn af Husmand, Væver Hans Ejler Rasmussen og Karen Rasmussen, blev født den 16 Sep. 1867 i Brenderup Sogn, Vends Herred, 1 blev døbt den 1 Nov. 1867

Læs mere

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40

Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af. KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro Kro. Nedenstående optegnelser er lavet af KNUD V. SØRENSEN Havrevænget 17 Bøstrup 8870 Langå 86 96 4149-40 58 41 40 Løvelbro er en gammel stedsbetegnelse for overgangen af Skals å, i tidernes

Læs mere

Efterslægt Ole Poulsen

Efterslægt Ole Poulsen Efterslægt Ole Poulsen 1. generation 1. Ole Poulsen, søn af Povel Olsen og Ane Pedersdatter, blev født den 2 Aug. 1834 i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg, døde den 29 Jul. 1875 i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg,

Læs mere

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten

Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Ejendomshistorie for Søndergård, Erslevvej 34, Galten Når man køre fra Hadsten ad den gamle hovedvej nordpå mod Randers kommer man efter et par kilometer til landsbyen (Nørre) Galten. Ved Galten kirke

Læs mere

Annesminde Annesmindevej nr.1 Matr. 5 a Stårup - Fonager Areal 1957 41,8 ha.

Annesminde Annesmindevej nr.1 Matr. 5 a Stårup - Fonager Areal 1957 41,8 ha. Annesminde Annesmindevej nr.1 Matr. 5 a Stårup - Fonager Areal 1957 41,8 ha. Annesminde 1874 1952 Gården var fæstegård under Bramming Hovedgård indtil først i 1800 tallet og var på 2 tdr. hartkorn. År

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698

Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal Ca. 1622-1698 Efterkommere af Jens Christensen Toudal 1. Generation 1. Jens Christensen Toudal 1 blev født cirka 1622 og døde i 1698 i Øsløs. Jens blev gift med

Læs mere

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen

Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. 25 - Vest for smedjen Matr.nr. (1808) Status (1808) Jordareal Bygninger (1859) Beliggenhed 25, Vester Egede by og sogn Fæstehus Ejer: Gisselfeld Kloster 1.880 kvadratalen = 733 m2 + jordlod syd

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Forstadsmuseet - Stamtræ

Forstadsmuseet - Stamtræ Page 1 of 24 Søren Nielsen Jydes Stamtræ Christopher 1682-??, Anne Sørensdatter 1683-??, ~Rasmus Olsen, Smørumovre Hans 1689-??, Lars 1690-??, Niels Madsen 1717-1789 Gift med Kirsten Christensdatter Ellen

Læs mere

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse

Generation VIII Ane nr. 382/383. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Niels Pedersen Skou og Bodild Nielsdatter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Peder Jensen Skouf & Maren Lauridsdatter Niels Pedersen

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat.

?. Laugv: Afdødes bror, Morten P. Pedersen. 1 dat. SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 4 23. dec. 1812 20. okt. 1814. Nr. 1. Side 1. 1812. 23. Dec. Margrethe?, enke, Christiansø. Afg. Claus Hansen. 2

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse.

Aastrup. Erik Krabbe opførte nordfløjen 1558. Han var den første lærde renæssanceskikkelse. Aastrup 1400 Hovedgården kan følges tilbage til 1400-tallet, hvor familien Bille ejede den Aastrup hovedgård eksisterer samtidig med resterne af landsby Aastrup til 1562. Erik Krabbe opførte nordfløjen

Læs mere

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse

Generation X Ane nr. 1322/1323. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Kort overblik 2 Tidsbillede 3 Rasmus Pedersen og Kirsten -datter 4 Oversigt over kildemateriale 6 Kildemateriale 8 Ane nr. Rasmus Pedersen & Kirsten -datter Pollerup 1322/1323

Læs mere

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2.

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. 1. Jacob Jürgensen, f. 1607. Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død 1690. 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. Jürgen Jacobsen. Han blev gift med Ved ikke, d. 1715. 3. i Jacob Jürgensen. ii Ellin,

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.?

SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov.? SKIFTEUDDRAG BORNHOLMS AMT CHRISTIANSØ FÆSTNINGEN KOMMANDANTENS ARKIV SKIFTEPROTOKOL BOG 5 09. nov. 1814 08. feb. 1818. Nr. 1. Side 1. 1814. 9. Nov. Nr. 2. Side 2. 1814. 9. Nov. Nr. 3. Side 3.1814. 10.

Læs mere

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Ungdomsforening 1921 til 1960

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Ungdomsforening 1921 til 1960 Schack Peter 1921 Formand 1921-04-07 Bennetsen Søren 1921 Kasserer Torrup Jepsen Kristian lund 1921 Toftnæs Jepsen Hans Lund 1921 Toftnæs Pedersen Kirstine 1921 Alslev Schack Peter 1921 Formand 1921-11-25

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1

1.1.1.9 CLAUS JENSEN. Aner. Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen. Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN 1 CLAUS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Jens Peder Rasmussen - Rasmus Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave CLAUS JENSEN "1 1.1.1.9 Claus Jensen 3 1.1.1.9.1 Rasmus Jensen 7 1.1.1.9.1.1 Klaus August

Læs mere

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge

Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. 37 - Skovfogedhus - Denderup Vænge Matr.nr. Status Jordareal Bygninger: 37, Vester Egede by og sogn Skovfogedhus tilhørende Gisselfeld Kloster. Ca. 1840 - Jordlod angivet som matr.nr. 37 - Areal:

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN "1

1.3.1 MADS JENSEN. Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen. Eva Kristensen Marts udgave MADS JENSEN 1 MADS JENSEN Aner Maren Nielsdatter - Mette Olesdatter - Mads Jensen Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave MADS JENSEN "1 Mads Jensen *1817-1886 1. Mads Jensen Mads blev født den 10. maj 1817 i Esbøll, han

Læs mere

Folketælling 1840 Over Tandslet

Folketælling 1840 Over Tandslet Folketælling 1840 Over Tandslet Præste- 1 Mathias Gundemann Bering 44 gift Præst bolig 2 Ingeborg Cathrine Margrethe Petersen 37 gift hans kone Nr.1 3 Christine Birgitte Bering f. Sabro 64 enke hans moder,

Læs mere

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e.

Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. Egelundvej 22. Errindlev. Matr.15. nu 6e. (E-M) 1767 Søndag den 6 September ELSE døbt, Hans Møllers liden Datter i Errindlev, som blev båret til Dåben af Forvalter Holst på Højbygård, hans Kæreste. Faddere:

Læs mere

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro.

På præstekort er det hus nr. 10. Dyvig Kro. Dyvig Kro. På præstekort er det hus nr. 10 Viet den 30. jul. 1852. Thomas Thomsen * 27. nov. 1819, søn af Jes Thomsen (1767-1824) og Anna Cathrine Jepsen (1788-1870) i Nordborg Med pigen. Catharina Nicoline

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1

30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 30 Aug 2014 Efterkommere af Jens Pedersen Side 1 Generation 1 1. Jens Pedersen #10302 * 1764, Job: gaardbeboer i Lille Grøntved, Mygdal, (~ Karen Frandsdatter #10240 * 1756, ) I Peder Jensen #10303 * 1796,

Læs mere

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager

Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Et husmandslod og dets beboere. Matr.nr. 14. Tolsager Udarbejdet første gang i anledning af Alfred Nielsens 80 års fødselsdag den 1. oktober 1989 af Mikael Horn 2 reviderede udgave, nov. 2007 Tolsager

Læs mere

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard

Brudstykker af SOGNS HISTORIE. Samlet, bearbejdet og udgivet af. Henning Haugaard Brudstykker af SOGNS HISTORIE Samlet, bearbejdet og udgivet af Henning Haugaard NR. 28 DECEMBER 2002 106 Indhold - Konfirmandbillede 1948 1131 - Sagn om Tønder og Rørkær 1131 - Brodersens gård i Terp Vestermark

Læs mere

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge

Flintholm fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge fæsteprotokol 1776-1896, bemærk side 10 fæstere fra Kirkeby, Lunde, Stenstrup, Vester Skerninge Ny fæster navn Fra, * Gl. fæster Stednavn Sogn ejendom Dato År Fol Diverse. Hans Mogensen Galtegård Gård

Læs mere

Efterkommere af Søren Jepsen

Efterkommere af Søren Jepsen Efterkommere af Søren Jepsen Indholdsfortegnelse. Efterkommere........... af.. Søren..... Jepsen........................................ 1.. 1... generation.......................................................

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1

Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 Aneliste for MARTIN AHLER JENSEN Side 1 1. MARTIN AHLER JENSEN, f. 13. juli 1882 i Lille Bjerre i Snejbjerg, d. 19. april 1963 på Herning sygehus. Han blev gift med (1) Birthe Marie Uldum, gift 7. nov.

Læs mere

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup

Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Hundstrup Ny fæster navn Fra, * G!. fæster Stednavn Sogn Hans Mogensen Galtegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Marqvar Nielsens enke Hønnegård Anders Andersen Degn Anders Hansen Degns enke Anders NaMew degn Anders

Læs mere

Efterslægt Henrich Abrahamsen

Efterslægt Henrich Abrahamsen Efterslægt Henrich Abrahamsen 1. generation 1. Henrich Abrahamsen, søn af Abraham Andersen og Trinike Hansdatter, blev født den 10 Mar. 1708 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 8 Nov. 1778 i Fåborg,

Læs mere

Dette stolestaderegister er indtastet af Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32, 7620 Lemvig. Er du mere end fornøjet, så send et par frimærker.

Dette stolestaderegister er indtastet af Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32, 7620 Lemvig. Er du mere end fornøjet, så send et par frimærker. Dette stolestaderegister er indtastet af Holger Hertzum-Larsen, Hovedgaden 32, 7620 Lemvig. Er du mere end fornøjet, så send et par frimærker. Halk præstearkiv. Aa3. 1734-1765. Anm: Stolestadefortegnelse

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12

Aage Rudolf Poulsen. KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 JP 142-1624 Frederik Enevoldsen, Østrup Frederik Enevoldsen født ca 1624 KB Østrup (Lunde/Odense) 1697 op 64 Friderich Envolsen begravet 29/12 Dend Onsdag effter Juel var Friderich Envolsen begraffven

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt.

Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn. Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Folketælling 1787 for Handbjerg Sogn Vinderup Kommune, Hjerm Herred, Ringkøbing Amt. Indtastet under KIP-projektet af Ejnar Buhrkal, Vindelevgard 79,. 7830 Vinderup, efter kopi af folketællingen i Vinderup

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Gårdliv på Jørgensminde

Gårdliv på Jørgensminde Gårdliv på Jørgensminde i perioden 1900-1935 Denne lille billedskildring er blevet til efter et par besøg her i hhv. 2006 og 2014 på gården Jørgensminde i Vognsild. Jørgensminde er min fædrene slægtsgård

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1

Familiegrupperapport for Jens Pedersen og Karen Nielsdatter Mand Jens Pedersen 1 Mand Jens Pedersen 1 Født Omkr 1781 2 Dåb 7 Jan. 1781 Søndersted, Merløse, Holbæk 3 Død 7 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Begravet 9 Okt. 1831 Kirke Eskilstrup, Merløse, Holbæk 2 Ægteskab

Læs mere

Ahnentafel for Anders Christiansen

Ahnentafel for Anders Christiansen Ahnentafel for Anders Christiansen First Generation 1. Anders Christiansen was born on 29 Jan 1801 in Mildahl, Jerslev Sogn. He was christened on 19 Mar 1801 in Jerslev, Hjorring, Denmark. He died on 28

Læs mere