BRANDVÆSEN. Samarbejde. Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet

Transkript

1 NR. 6 August 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Samarbejde Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet Side 10-19

2 BRANDVÆSEN NR. 6 August ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: [email protected] Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: [email protected] Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: [email protected] Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: [email protected] Oplag, pris og udgivelse Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2013 er 26. august Indhold Leder: Det mener FKB Borgerne i første række...side 3 Navne: Lasse Hansen, ny BRC i Odsherred.... side 4 Per Harris, konstitueret BRC i Vordingborg.... side 5 Vagn P. Lund slutter delvis i Varde... side 6 Susanne Fast, ny BRC i Varde.... side 7 Ole Nedahl, 25 år i Gladsaxe...side 8 Samarbejde: Masser af samarbejde i redningsberedskabet...side 10 Invitation på Sydsjælland...side 11 Fyn har bestilt analyse....side 12 Haderslev og Odense i tæt samarbejde...side 13 Masser af samarbejde om vagtcentraler...side 15 Trekantområdet: Målet er et mere robust beredskab....side 16 Nordjylland ser på forpligtende muligheder...side 17 Lolland-Guldborgsund: Køreplan for sammenlægning...side 18 Engelsk brandbil til Nykøbing via Polen...side 20 fkb årsmøde-program 2013 PUR isolering er ikke umulig...side 61 Billigt værktøj giver ét beredskab...side 62 Sparresholm: Derfor udbrændte 400 års kulturhistorie....side 64 Vognsamling flyttet...side 64 Brandsyn....side 65 Lynet måske tiltrukket...side 66 Ejers ansvar....side 66 Dialog om brandsikring...side 66 Kamera til eftersøgning...side 67 Evaluering: Erfaringer omsættes til bedre beredskab....side 69 - Vi skal redde flere liv...side 70 Forebyggelsesstafet: Af Daniel Weinreich Skærpede krav til eksisterende tankanlæg med brandfarlige væsker...side 71 Derfor bliver sagsbehandlingen tung...side 72 1 mio. kubikmeter i 41 tanke...side 74 Deling af gode erfaringer fra tung sagsbehandling...side 76 Skrækscenariet for olielagre...side 77 Hvem sælger...side 78

3 August 2013 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Borgerne i første række Tre grundlæggende principper skal sikre, at vi kan handle professionelt og leve op til borgernes forventninger Det længe ventede kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg lader stadig vente på sig. De fleste af os havde nok troet, at udvalget på nuværende tidspunkt var i gang med at finde fremtidens overordnede struktur for redningsberedskabet i Danmark. Men sådan er det ikke gået. Tiden går, og vi hører intet eller meget lidt nyt fra Forsvarsministeriet om indholdet i et nyt kommissorium, og heller ikke sammensætningen af udvalget hører vi noget om. Er tavsheden udtryk for politisk uenighed, uenighed mellem embedsmandsværket og det politiske niveau eller noget helt tredje? Hold hovedet koldt Vi kan kun gætte, og jo længere tid, der går uden centrale udmeldinger, øges risikoen for, at gætterier vokser til rygter; og jo flere gange, de gentages, risikerer de at blive til sandheder. Her er det vigtigt, at vi som forening, ude i kredse og i kommuner, holder hovedet koldt og ikke handler ud fra, hvad vi tror, fremtiden bringer. Vi skal handle og agere professionelt ud fra kendte fakta. Vi må ikke svække beredskabet Netop nu ser flere kommuner på fordele og ulemper ved mere formelle samarbejdsformer i driften af deres redningsberedskaber, for måske er større enheder en fordel, men vi ved det ikke! Ud fra, at vi er til for borgerne, virksomhederne og institutionerne, skal vi altid være parate til at tænke i nye baner og udvikle redningsberedskabet. Men drivkraften til at undersøge nye samarbejder på tværs af kommunegrænser skal hverken findes i Deloittes budgetanalyse eller et kommende udvalgsarbejde. Den skal findes i ønsket om bedre udnyttelse af fælles ressourcer og kompetencer, et ønske om en styrkelse af fagligheden og en større samlet robusthed og uden at kompromittere nærheden til lokalsamfundet og den tætte tilknytning til den øvrige kommunale organisation. Et mål må være mere beredskab for de samme penge, eller som minimum det samme beredskab for færre penge. Ikke færre penge og mindre beredskab! Det er vigtigt, at vi som forening, ude i kredse og i kommuner, holder hovedet koldt og ikke handler ud fra, hvad vi tror, fremtiden bringer. Vi skal handle og agere professionelt ud fra kendte fakta Principper for beredskabsarbejdet Beredskabsarbejdet i Danmark hviler på tre grundlæggende principper, der er formuleret i 2005 af den daværende regering i Et robust og sikkert samfund. Principper, som den nuværende regering ikke har ændret ved: Sektoransvarsprincippet Ansvaret for opgavens løsning i krisesituationer påhviler samme myndighed som i daglig drift. Et grundlæggende princip for arbejdet med beredskab og krisestyring i Danmark. Den enkelte myndighed, forvaltning, afdeling, kontor og virksomhed har til opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne opgaver og løsningen heraf, samt at koordinere beredskabsplanlægningen med den øvrige organisation og andre myndigheder. Lighedsprincippet Der anvendes samme organisation i kriser som i dagligdagen. Ved at anvende den samme organisationsstruktur opnås tryghed og sikkerhed, og dermed sikres den mest hensigtsmæssige håndtering af større kriser, idet man ikke skal bruges ressourcer på at finde sin plads i en ny, ukendt organisationsstruktur. Nærhedsprincippet En robust infrastruktur og beredskabsindsats skabes så tæt på borgerne som muligt. Den daglige opgavevaretagelse er grundlaget for dette arbejde. Borgernes legitime forventninger Det handler [ ] om befolkningens helt klare og legitime forventninger til myndighederne om at have styr på den del af vores dagligliv, som de i dag har en betydelig del af ansvaret for, som daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er citeret for i forordet til Risikoledelse en kommunal opgave, udgivet af PRIMO i Det er ovennævnte tre principper, vi skal huske at holde vores samarbejdsmodeller op imod. Det er også disse tre grundprincipper, vi med vores beredskabsfaglige kompetencer skal holde politikere og det centrale embedsmandsværk op på i forhold til det kommissorium, der forhåbentlig snart ser dagens lys, så tvivlen og usikkerheden kan blive afløst af en kendt dagsorden, og arbejdet i Strukturudvalget kan påbegyndes. Et arbejde som vi håber på og har en forventning om at blive inviteret til at deltage i sammen med KL. FKB er klar! Mens vi venter, ser vi frem til et godt og spændende årsmøde. Vi ses i Aalborg!. 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN August 2013 Fra Vordingborg til Odsherred Lasse E. Hansen efterfølger beredskabschef Jens Larsen Halvandet år bliver det til som beredskabschef i Vordingborg, før Lasse E. Hansen den 1. september overtager en tilsvarende stilling i Odsherred. Ikke fordi han er træt at Vordingborg, men afstanden fra hjemmet i Kr. Hyllinge er væsentlig kortere, og et godt forhåndskendskab til Nordvestsjælland tæller også: - Jeg var gerne blevet længere i Vordingborg, for det er for tidligt at flytte, men det er nu, stillingen i Odsherred blev ledig. - Jeg ved så også, at beredskabet i Vordingborg er sat på en god kurs. Planen for risikobaseret dimensionering er revideret, og vi er klar til evt. at udvide samarbejdet med naboerne. Forinden har vi måttet foretage en hård tilpasning af økonomien, og alligevel Lasse E. Hansen, 39 år, efterfølger 1. september Jens Larsen som beredskabschef i den store sommerhuskommune Odsherred. synes jeg, vi har ramt et serviceniveau, vi kan være bekendt for over kommunens borgere, vel at mærke uden at vi skulle ud og fyre blandt de ansatte i brandvæsnet. - Vi har arbejdet på at få hele organisationen til at sigte mod et fælles mål med fokus på løsning af kerneopgaverne, og hvor vi har gjort meget ud af, at Vordingborg har ét brandvæsen, uanset hvad der står på ryggen af brandmændene fra de tre brandstationer i kommunen. - Alt sammen har det givet nogle spændende erfaringer i forandringsledelse, siger Lasse E. Hansen. Hele den omstillingsproces har Odsherred været gennem under beredskabschef Jens Larsen, der har måttet skære brandvæsnet helt ind til benet i forhold til de økonomiske rammer, der er til rådighed. Nabokendskab Fra sin tid som udrykningsleder ved Falck i Holbæk kender Lasse E. Hansen en del til Odsherred, og inden han kom til Vordingborg, var han i fire år beredskabsinspektør i Kalundborg, der ligeledes er nabo til Odsherred Kommune, og han glæder sig til igen at skulle arbejde med beredskab i dette område, nu som beredskabschef. Safety Brandrådgiver industri niras safety søger en erfaren brandrådgiver med særlig interesse for industri. Opgaverne vil primært være brandteknisk rådgivning og markedsudvikling inden for brandsikring af industrivirksomheder samt brandfarlige virksomheder og oplag. vores rådgivning skal skabe værdi. vi tror på, at det kun kan ske med en høj faglighed og et mod til at udfordre vanetænkning med nye idéer og løsninger. vores firmakultur er præget af en flad organisationsstruktur og en stor grad af frihed under ansvar. Brænder du for et bestemt område, eller har du nye visionære ideer, er der handlefrihed og opbakning til at afprøve visionerne. NIRAS A/S Brandvæsen_2013_07_185x88_jobannonce_UMA-VIG.indd :58:05 4

5 August 2013 BRANDVÆSEN NAVNE Vordingborg holder alle muligheder åbne for en fremtidig struktur, og indtil den endelige beslutning er taget, vil Per Harris have det daglige ansvar for kommunens beredskab. Vordingborg afventer Per Harris konstitueret som chef, indtil strukturen er afklaret Usikkerhed om den fremtidige struktur betyder, at Vordingborg ikke fastansætter en ny beredskabschef efter Lasse Hansen. I stedet bliver beredskabsinspektør Per Harris konstitueret i stillingen fra 1. september. Vordingborg ser i øjeblikket på muligheder for et tættere samarbejde med Næstved og Faxe, og den endelige beslutning om ansættelse af en beredskabschef er derfor udskudt. Per Harris kom til Vordingborg så sent som i april. Han begyndte som brandmand i Dragør og har siden 1998 været ved Københavns Lufthavn i Kastrup, hvor han har uddannet sig til bådfører og holdleder samt gennemgået en række lederkurser. Fra 2010 var han Vordingborg ser i øjeblikket på muligheder for et tættere samarbejde med Næstved og Faxe, og den endelige beslutning om ansættelse af en beredskabschef er derfor udskudt indsatsleder-fly og sammen med en kollega daglig leder for 15 fuldtidsbrandfolk i lufthavnen. Han har således en del administrativ og personalemæssig erfaring. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: [email protected] 5

6 NAVNE BRANDVÆSEN August 2013 Grundlaget er en god administration Vagn P. Lund slutter delvis i Varde. Har forberedt generationsskiftet En effektiv administration er en forudsætning for, at det operative beredskab fungerer, mener Vagn P. Lund, der i de seneste tre år som beredskabschef i Varde og også forinden som viceberedskabschef har koncentreret sig om at få tingene til at fungere gnidningsfrit. Først gjaldt det kommunesammenlægningen, hvor de fem kommuner, der blev til Ny Varde Kommune, allerede havde tilrettet slukningsdistrikterne. Enkelte områder ligger uden for de 15 minutters responstid. Det gælder bl.a. det store sommerhusområde ved Blåvandshuk, hvor der på en god sommerdag kan være langt over mennesker. Senere kom udfordringerne med den risikobaserede dimensionering, hvor DONGs gasbehandlingsanlæg i Nybro har en fremtrædende placering som en kolonne 3 virksomhed med alt, hvad det betyder i forhold til møder med Miljøstyrelsen og politiet, alarmerings og mødeplaner, instrukser for indsatsledere samt store øvelser hvert tredje år. Omhyggelig planlægning har været en vigtig del af Vagn P. Lunds indsats i Varde. Herunder også planlægning af et generationsskifte med rum for den nye generation. Af den risikobaserede dimensionering fremgår det desuden, at enkelte områder ligger uden for de 15 minutters responstid, fortæller Vagn P. Lund. Det gælder bl.a. det store sommerhusområde ved Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, hvor der på en god sommerdag kan være langt over mennesker. I forhold til længerevarende brande og brande om natten har beredskabet i Varde netop investeret i to trailere til erstatning for det nedlagte støttepunkt. De er opbygget med materiel til henholdsvis lys og luft og passes af en snes frivillige. Her fra august indgår trailerne i Vardes operative beredskab. Stopper og fortsætter Med andre ord: Beredskabet er opdateret, og med rettidig omhu gjorde Vagn P. Lund sit til at sikre et godt generationsskifte ved i god tid at ansætte unge medarbejdere. Nu har han som 64-årig valgt at overdrage chefansvaret, og selv om hans stilling var slået op, var der enighed i ansættelsesudvalget om, at kommunens egen inspektør, Susanne Fast, var bedste ansøger. De to har nu byttet plads, og Vagn P. Lund fortsætter som inspektør i redningsberedskabet, hvor han ved nytår kunne fejre 25 års jubilæum. Han har ingen deadline, vil gerne se sin efterfølger godt inde i det administrative og fortsætter så længe, han stadig finder jobbet spændende. Kun er han ikke længere en del af den faste indsatsledervagt. Oprindelig er han uddannet i den daværende Ålestrup Kommune (nu en del af Vesthimmerland), inden han i 1996 flyttede til Ølgod Kommune, hvor han inden kommunesammenlægningen var beredskabschef. Der var enighed i ansættelsesudvalget om, at kommunens egen inspektør, Susanne Fast, var bedste ansøger 6

7 August 2013 BRANDVÆSEN NAVNE Susanne Fast, 42 år, er oprindelig uddannet bygningskonstruktør. I 2009 blev hun uddannet inden for brand og redning, og siden 2010 har hun været ansat ved beredskabet i Varde Kommune. Chefbytte i Varde Susanne Fast er ny beredskabschef Susanne Fast, ny beredskabschef i Varde fra 1. juli, forventer hverken ændringer eller overraskelser i beredskabet. Rammerne ligger fast, og både dimensioneringsplan og beredskabsplan er godkendt i beredskabskommissionen og sendt videre til Beredskabsstyrelsen. Ligeledes er kontrakten med Falck ved at være på plads, efter at brandslukningen har været i udbud. Susanne Fast kender detaljerne, for de sidste tre år har hun været beredskabsinspektør og indsatsleder i Varde i tæt samarbejde med sin forgænger, Vagn Lund, der vel at mærke fortsætter, idet de to blot har byttet job. Modsat hendes kendskab til beredskabet erkender Susanne Fast, at hun ikke har praktisk erfaring i ledelse. Til gengæld er hun tryg ved, at, at Vagn Lund både er god til og villig til at hjælpe. Nabo-snak om mere samarbejde Varde har som en af landets arealmæssigt største kommuner ingen mulighed for at spare på dimensioneringen. Kommunen har fem fulde brandstationer fordelt på to slukningsdistrikter med hver sin indsatsledervagt. Lukning af en brandstation vil være direkte uansvarligt, siger Susanne Fast. Derfor er en sammenlægning med fx beredskabet i Esbjerg heller ikke i tale. Modsat hendes kendskab til beredskabet erkender Susanne Fast, at hun ikke har praktisk erfaring i ledelse. Til gengæld er hun tryg ved, at, at Vagn Lund både er god til og villig til at hjælpe Til gengæld taler Varde og Esbjerg om, hvor det bestående nabo-samarbejde eventuelt vil kunne udvides. 7

8 NAVNE BRANDVÆSEN August 2013 Småt kan også være godt I mange år har han kæmpet for, at alarmcentralerne i hele landet burde være koordinerende for alt inden for brand, politi og ambulancer. Han tror, det kommer, og om ti år vil man undre sig over, at man har kunne klare sig så mange år med det, der er i dag, siger han. 25 års jubilæum i Gladsaxe Ole Nedahls beredskabsmæssige kæphest er et robust beredskab, der er tilpasset lokalsamfundet, og det betyder, at stort ikke nødvendigvis også er det bedste: - Småt kan i nogle tilfælde være bedre end stort, fordi en større organisation vil kræve mere og dyrere ledelse og administration. Jeg kan ikke se rationaler i sammenlægning. Til gengæld er samarbejde rigtig vigtigt. Her kan vi udnytte fordele ved både stort og småt og bevare nærheden og samarbejdet med den øvrige kommunale forvaltning. Ole Nedahl er viceberedskabschef og daglig leder af Gladsaxe Brandvæsen, der meget præcis underbygger hans holdning. Arealmæssigt er Gladsaxe med sine 25 km 2 landets 9. mindste kommune, men med indbyggere. Omkostningerne til beredskabet ligger i den billige ende, ikke mindst fordi brandvæsnerne i Storkøbenhavn supplerer hinanden i et meget stærkt samarbejde, der er centreret omkring Alarmcentralen i Storkøbenhavn, og lige præcis alarmcentralerne er en anden af Ole Nedahls kæpheste. Jeg kan ikke se rationaler i sammenlægning. Til gengæld er samarbejde rigtig vigtigt. Her kan vi udnytte fordele ved både stort og småt og bevare nærheden og samarbejdet med den øvrige kommunale forvaltning En tredje kæphest er bestyrelsesarbejdet i FKB, hvor han blev valgt ind i 2006 og samtidig overtog kassererposten og administrationen af FKBs legat. I dag er han desuden sammen med Tommy Rise bestyrelsens mand i den operative faggruppe. Endvidere har han siden 2003 været en del af formandsskabet i Beredskabsforum for Storkøbenhavn. Den 1. september kan Ole Nedahl fejre 25 års jubilæum ved Gladsaxe Brandvæsen, mens hans engagement går længere tilbage. Faktisk kan han om to år fejre 40 år i beredskabet, idet han allerede som 19-årig meldte sig som frivillig til Civilforsvaret, hvor han aftjente sin værnepligt og blev uddannet delingsfører hos CF på Bornholm. Senere kom yderligere uddannelse til på Bernstorff Slot og tjeneste i Hillerød. Jubilæet fejres fredag den 30. august med reception på Gladsaxe Rådhus. Ved siden af sit brandvæsen og FKB dyrker Ole Nedahl løb og dykning, lige som han videofilmer, hvis han da ikke lige pusler med sin store modeljernbane. 8

9 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure. 9

10 samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Masser af samarbejde i redningsberedskabet Alle hjælper alle, når det brænder. Sådan har det altid været, og gennem årene har kommunale brandvæsner indgået et utal af aftaler, der er tilpasset lokale forhold. Både mundtlige og skriftlige aftaler om alt fra brandslukning og uddannelse til fællesindkøb af brandsprøjter. Vi forsøger at gøre status over samarbejder mellem de kommunale brandvæsner Trods store forskelle i de forskellige kommuners brandvæsner har der altid været en indbygget faktor af samarbejde, og den er ikke blevet mindre i de senere år, tværtimod, og nye samarbejdsformer er spiret frem efter kommunesammenlægningen, der viste, at forskellige strukturer sagtens kan eksistere ved siden af hinanden. Denne oversigt viser nogle af de mange tiltag, men den er ikke fuldt dækkende. Farvede kommuner viser allerede etablerede samarbejder Skraverede kommuner forhandler samarbejde Ikke vist er bl.a. det tætte samarbejde mellem kommunerne i Storkøbenhavn, herunder specielt København og Frederiksberg kommuner. Fællesskaber Hver fjerde kommune har i dag i faste samarbejdsaftaler om enten samordnede beredskaber eller om pasning af en væsentlig del af brandvæsnets opgaver: n Nordsjællands Brandvæsen er et fællesskab mellem Helsingør og Fredensborg kommuner. n Rudersdal og Hørsholm kommuner har fælles brandvæsen n Frederikssund og Halsnæs kommuner har fælles brandvæsen n Norddjurs og Syddjurs kommuner har fælles brandvæsen n Vestegnens Brandvæsen er et I/S for fem kommuner i Københavns Vestegn: Brøndby, Albertslund, Glostrup, Hvidovre og Rødovre n Odder og Samsø har et tæt samarbejde med fælles beredskabschef n Greve og Solrød kommuner har fælles brandvæsen n Vejle Brandvæsen er entreprenør for brandslukning i Hedensted Kommune. n Næstved Brand og Redning er entreprenør for bl.a. brandsyn i Vordingborg og Faxe kommuner n Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner har fælles brandvæsen Forhandlinger Inspireret af sidste års Deloitte rapport og af den kommende statslige analyse af redningsberedskabets struktur er flere kommuner i forhandlinger om nye samarbejder eller egentlige sammenlægninger af deres brandvæsner. Nogle af nedenstående er forholdsvis langt i processen, mens andre er rene forslag, der knap er nået til analysefasen: 10

11 August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde Analyse af fælles brandvæsen for 11 kommuner i Region Nordjylland Analyse af fynsk brandvæsen, der dækker otte kommuner på Fyn, inklusiv Ærø og Langeland Forhandlinger om fælles brandvæsen for fem kommuner i Trekantområdet Forhandlinger om fælles brandvæsen for Lolland og Guldborgsund kommuner Forslag til fællesskab for tre kommuner på Sydsjælland Nabohjælp Dertil kommer alle former for naboaftaler, mundtlige som skriftlige, hvor den mest almindelige gælder aftale om gensidig assistance, enten vederlagsfri eller mod betaling. Hvis ikke en sådan aftale allerede er på plads, er den på vej i stort set alle kommuner. Desuden har rigtig mange kommuner aftaler om, at nærmeste brandvæsen slukker i grænseområder. I København og Nordsjælland har nabo-samarbejdet fået et ekstra pift i form af en ny ressourcedatabase, hvor alle lynhurtigt kan se, hvor nærmeste materiel af en bestemt art befinder sig. I praksis svarer det til, at alle redningsberedskaber uden forsinkelse kan rekvirere det bedste materiel til den enkelte indsats. Specialhjælp De senere år er ansvaret for assistancer blevet klarere. Det gælder bl.a. frigørelse, højderedning og redning i søer, havne og kystnære områder, der alle er placeret hos kommunerne. Nogle kommuner har selv anskaffet materiel og uddannet brandmænd til højderedning, mens andre har valgt samarbejdsaftaler. Det samme gælder redningsdykkere, som 7-8 kommuner i dag tilbyder som særlig assistance til andre. Vagtcentral Et af de store samarbejdsområder gælder vagtcentralen, der for kommunerne i Storkøbenhavn ligger sammen med alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen. Dette samarbejde er under udbygning til også at gælde resten af Nordsjælland. Det helt store fællesskab på området passes af Falck, der har kontrakter for brand og redning med næsten halvdelen af landets kommuner, hvoraf de fleste også har udliciteret vagtcentralen til Falck. Netop inden for vagtcentraler er der mange sonderinger om større fællesskaber i forhold til, at SINE i dag er kommet gennem sin indkøring og fungerer fint. Alt det løse Der er i princippet ingen grænser for, hvad der kan samarbejdes om. Et andet stort område er indkøb af køretøjer og andet materiel, hvor kommunerne for gerne laver et fælles udbud for at opnå en besparelse. Eller de køber hos Københavns Brandvæsen, der har fællesindkøb af mundering samt tilbyder reparationer på både radioværksted og autoværksted. Flere kommuner har aftaler om fælles indsatsledervagt og fælles uddannelse af frivillige, mens uddannelse af deltidsog fuldtidsbrandfolk ofte foregår på kommunalt ejede brandskoler. Nævnes kan FKBs projekt digitalt brandsyn under navnet FRIDA, der er et rigtig vellykket eksempel på fælleskommunalt samarbejde. Invitation på Sydsjælland Vordingborg foreslår tættere samarbejde med Næstved og Faxe Vordingborg har givet bolden op til et tættere samarbejde med Næstved og Faxe inden for brand og redning. Den helt aktuelle anledning er, at Vordingborgs beredskabschef, Lasse Hansen, flytter til en lignende stilling i Odsherred, hvorefter Vordingborg bad Næstved overtage ansvaret for brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling og lignende myndighedsopgaver i Vordingborg. I forvejen har Faxe Kommune siden april haft en tilsvarende aftale med Næstved. Denne aftale omfatter desuden uddannelse af og øvelser med de frivillige ved Faxes redningsberedskab. Samtidig har Næstved overtaget medarbejdere fra både Faxe og Vordingborg redningsberedskaber. Det hører ligeledes med, at Næstved Brand og Redning i dag passer vagtcentralen for Vordingborg Brandvæsen om natten. Det er derfor nærliggende at undersøge mulighederne for, at de tre kommuner kan samle brand og redning lidt mere formelt. Hvis ellers beredskabskommissionerne i Næstved og Faxe støtte ideen, vil man til efteråret se nærmere på mulighederne. Tanken er, at man i foråret 2014 skal nå frem til en eller flere anbefalinger, Næstved faxe Vordingborg der kan præsenteres for de tre kommuners tre beredskabskommissioner. 11

12 samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Fyn har bestilt analyse Sammenlægning eller samarbejde. Fordele og ulemper. Fynske kommuner vil selv undersøge mulighederne parallelt med statens kommende strukturanalyse De fynske borgmestre vil selv have indflydelse på deres redningsberedskaber. Hvordan og hvor meget, der skal samarbejdes, skal besluttes lokalt. Det gælder uanset, om det er den daglige assistance ved indsatser eller en eventuel beslutning om fuldstændig sammenlægning til ét stort, fynsk brandvæsen. For at komme den statslige strukturanalyse i forkøbet har de fynske borgmestre bestilt en analyse af fordele og ulemper ved et tættere samarbejde eller sammenlægning, som er analysens overskrift. Odense Kommune er tovholder i analysearbejdet. Analysen skal se på det økonomiske og servicemæssige potentiale, og forventningen er, at flere modeller vil kunne præsenteres i første kvartal af Derefter vil det være op til borgmestrene at beslutte, om der skal arbejdes videre med en eller flere af disse muligheder, der kan omfatte alt fra det forebyggende og det operative til det administrative med brandsyn, byggesagsbehandling m.v. En af udfordringerne er, at kommissoriet for statens analyse ikke foreligger endnu. Det gør det formentlig til efteråret, når det fynske analysearbejde begynder. På forhånd er der meget forskellige forventninger til stordriftsfordele ved et samlet beredskab, der samtidig skal sættes i relief til lokalkendskab og forankringen af redningsberedskabet i de enkelte kommuner. Økonomisk er nævnt besparelser lige fra kr. til 6 mio. kr. Besparelserne skal bl.a. sættes forhold til, at serviceniveauet er forskelligt i de enkelte kommuner, og en sammenlægning vil kunne betyde visse ændringer til et dyrere serviceniveau. Usikker besparelse Beredskabschef Gerner Nielsen fra Faaborg-Midtfyn tror ikke, der kan spares ret meget ved en sammenlægning. Måske kan der spares nogle chef-titler, men det praktiske arbejde skal stadig udføres. Eksempelvis har Faaborg-Midtfyn tre mand i administrationen, inklusiv Gerner Nielsen, der som så mange af sine beredskabschef-kolleger deltager i både brandsyn og indsatsledervagter. Faaborg-Midtfyn har 381 brandsyn om året, svarende til et helt årsværk. Desuden vil der ved en sammenlægning være en stor risiko for at svække det operative beredskab markant, hvis man mister den daglige kontakt Assens ud til brandmændene. Og uden brandmænd er vi intet, siger Gerner Nielsen. Måske er et tættere samarbejde lige så godt eller måske bedre end en sammenlægning, og man kan også se på andre geografiske modeller som eksempelvis et beredskabssamarbejde for Sydøstfyn. Den mulighed vil områdets beredskabschefer gerne se nærmere på, siger Gerner Nielsen. Nordfyn Den fynske analyse Syv af de otte fynske kommuner plus to mindre ø-kommuner deltager i den kommende analyse af et tættere samarbejde på beredskabsområdet: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Den sidste fynske kommune, Middelfart, har på forhånd meldt sig til et tættere samarbejde med Fredericia, Kolding, Vejle og Billund. Odense Faaborg- Midtfyn Ærø Kerteminde Nyborg Svendborg Langeland 12

13 August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde Haderslev og Odense i tæt samarbejde Sparring om alt fra vagtcentral og udveksling af medarbejdere til risikostyring og forvaltningskultur Geografien er ingen begrænsning for samarbejde mellem redningsberedskaber. Haderslev og Odense har netop indledt et samarbejde på alt andet end det udfarende, akutte beredskab, og netop fordi kommunerne er meget forskellige, forventer de to beredskabschefer, Mogens Bjerregaard i Odense og Esge Homilius i Haderslev, at de kan lære af hinanden. Det hele begyndte, da Haderslev undersøgte mulighederne for et alternativ til Falcks vagtcentral og efter kontrakt til flere sider valgte Odense En vagtcentral kan i princippet ligge hvor som helst. Med moderne kommunikationsmidler er geografien underordnet... Vagtcentral. Den skal fra januar 2014 stå for udkald af brandmandskab i Haderslev samt under indsatser servicere Haderslevs indsatsledere og holdledere via både SINE-radio og mobiltelefon. Desuden skal vagtcentralen i Odense servicer ABA-alarmer og evt. på sigt de kommunale tyverialarmer i Haderslev. Fælles sparring En vagtcentral kan i princippet ligge hvor som helst. Med moderne kommunikationsmidler er geografien underordnet, men i dialogen omkring pasning af vagtcentral blev det klart, at de to redningsberedskaber begge kan have glæde af et tættere samarbejde på andre områder, Odense Haderslev 13

14 samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 der kan række lige fra sådan gør vi til udveksling af medarbejdere. Resultatet blev en egentlig samarbejdsaftale om især forvaltningspraksis. - Det er et spørgsmål om gensidig sparring, forklarer Esge Homilius, der bl.a. skal have et par medarbejdere på efteruddannelse i Odense med henblik på tilsvarende genbesøg i Haderslev. Og i princippet rækker samarbejdsaftalen langt begge kommuner har noget at byde på: Alle kommunens chefer og afdelingsog institutionsledere får tilbud om sparring døgnet rundt, hvis der opstår en voldsom hændelse som brand, ulykke med alvorlig personskade m.v. Kriseplaner Odense vedtog i december en kommunal beredskabsplan for håndtering af kritiske situationer. Den beskriver helt overordnet, hvordan kommunen skal håndtere voldsomme hændelser, der vil påvirke kommunens serviceniveau væsentligt, og som en del af planen er Odense Brandvæsen i øjeblikket ved at uddanne medlemmerne i krisestyringsstaben. Samtidig får alle kommunens chefer og afdelings- og institutionsledere tilbud om sparring døgnet rundt, hvis der opstår en voldsom hændelse som brand, ulykke med alvorlig personskade m.v. Forebyggelse Ligeledes kan der udveksles erfaringer om kommunal risikostyring og forebyggelse gennem en samordning af forsikring, arbejdsmiljø og beredskab. Haderslev vil således udarbejde beredskabsmapper for alle kommunens forskellige typer af enheder og efterfølgende aflægge samtlige kommunale enheder et forebyggelsesbesøg. Med andre ord en gennemgribende plan for fortsat drift i kritiske situationer. RBD i offentlig høring I processen med revision af den risikobaserede dimensionering har Haderslev formentlig som den eneste kommune i landet sendt hele materialet ud i både intern og offentlig høring. Alle brandstationer og alle samarbejdspartnere blev både opfordret til at komme med input og inviteret til en minikonference, hvor der kom 65. Desuden har den lokale presse har bragt læserbreve. Alt sammen en usædvanlig åben og involverende proces med stort fokus på dialog med beredskabets aktører. Og en proces, som Odense gerne vil høre nærmere om. Samarbejdet vil give nogle besparelser, men aftalen mellem Odense og Haderslev har især fokus på den kommunale service i forhold til borgerne. Det er vigtigt, at borgerne føler et medejerskab til redningsberedskabet og har lyst til at deltage i forebyggelse Ikke for at spare Det kan godt være, at samarbejdet vil give nogle besparelser, men aftalen mellem Odense og Haderslev har især fokus på den kommunale service i forhold til borgerne. Det er vigtigt, at borgerne føler et medejerskab til redningsberedskabet og har lyst til at deltage i forebyggelse, understreger Esge Homilius. Han bakkes op af Odenses borgmester Anker Boye, der mener, at den kommunale forankring af redningsberedskabet tæt borger, administration og lokalpolitikkere er en styrke. Store forskelle Forskellene på de to kommuner, Odense og Haderslev, kan næsten ikke være større, og netop derfor er samarbejdsaftalen om gensidig sparring særlig interessant. odense Haderslev Indbyggertal Areal 304 km km 2 Brandstationer 2 8 Brandvæsen Kommunalt 2 Falck og 6 frivillige brandværn. De frivillige brandværn drives som selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen 14

15 August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde Masser af samarbejde om vagtcentraler Placering uden betydning, men opdatering af kommunale data kræver lokalkendskab Vagtcentralers fysiske placering og deres dækningsområder har ingen betydning i dag. Stort set alt kan lade sig gøre, fortæller direktør og ingeniør Hardy Mortensen fra IHM, der samtidig roser Danmark for at være langt fremme med fælles vagtcentraler og brug af ny teknologi: Et godt eksempel på, at vagtcentralens geografiske placering er uden betydning, er Falcks fem vagtcentraler, der betjener op mod halvdelen af de danske kommuner. Seneste eksempel er aftalen om, at Odense Brandvæsens vagtcentral skal betjene Haderslev Samordnede vagtcentraler giver ingen problemer. Alle alarmer er defineret til, hvilken kommune de tilhører, og hvad der skal gøres ved dem. Det hele kører af sig selv, og 80 % af alle meldingerne, ikke mindst ABA-alarmer, kører fuldautomatisk uden indblanding fra operatører. Til sammenligning behandles alarmerne manuelt i både Norge og Sverige. Placering ligegyldig Den enkelte vagtcentral kan placeres hvor som helst og dække et hvilket som helst areal. Det kan være en ubemandet vagtcentral i en lille kommune som Sorø, eller det kan være en stor vagtcentral for 40 mio. mennesker uden for London. IHM har stået for begge. Et godt eksempel på, at vagtcentralens geografiske placering er uden betydning, er Falcks fem vagtcentraler, der betjener op mod halvdelen af de danske kommuner. Seneste eksempel er aftalen om, at Odense Brandvæsens vagtcentral skal betjene Haderslev. Det kommende samarbejde mellem de fem kommuner i trekantområdet vil formentlig også indebære en fælles vagtcentral. Både Kolding og Vejle har egne, døgnbemandede vagtcentraler, og det vil være oplagt at udbygge den ene og lade den anden fortsætte som backup, mener Hardy Mortensen. Betjening af en vagtcentral kræver ikke lokalkendskab, hvorimod det er en stor fordel, at samarbejdspartnere har nogenlunde samme kultur. Alt kan lægges ind I princippet er der ingen begrænsninger for, hvad der kan lægges ind under vagtcentraler, fx GIS- og andre dataoplysninger om et skadested. Hvis flere kommuner er sammen om en vagtcentral, skal hver kommune opdatere egne oplysninger, fx GIS-oplysninger om forsyningsledninger, objekter og oplag. Her har lokalkendskabet stor betydning for, at vagtcentralen kan sende de rigtige data videre. Begrænsningen ligger alene i selve SINE-nettet, der ikke er beregnet til større datamængder. Her er løsningen at benytte SINE til den livsvigtige kommunikation og sende data via mobiltelefoner på G3- og G4-nettet. Positioner Det kan også blive løsningen i forhold til at se, hvor på skadestedet mandskabet befinder sig. Positionering af brandfolk via GPS ville overbelaste SINE-nettet, og i øvrigt ville det ikke kunne benyttes indendørs. Nok lige så vigtigt er det at kunne se hvilke brandmænd med hvilke kompetencer, der møder på brandstationen ved en alarm. Mødeankomst kunne fx registreres ved hjælp af en lille chip. I princippet er der ingen begrænsninger for, hvad der kan lægges ind under vagtcentraler, fx GIS- og andre dataoplysninger om et skadested Nye forventninger I forbindelse med indførelse af SINE blev kommunerne stillet i udsigt, at de kunne koble hjemmeplejen på nettet. Flere kommunale vagtcentraler passer allerede hjemmeplejen om natten, og der er store forventninger til, at en opkobling på SINE-nettet vil give borgerne en bedre service også når det gælder nødkald. 15

16 samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Målet er et bedre og mere robust beredskab Først tre kommuner i trekantområdet. Derefter fem kommuner, der forhandler om et fælles redningsberedskab. Vigtigt med plads til forskelligheder Stort kan også blive for stort, og et fælleskommunalt beredskab, der dækker fem kommuner med over 6 % af Danmarks areal og 5,6 % af landets indbyggere, kan være grænsen. Oprindelig inviterede Fredericia Kommune Vejle og Kolding til drøftelser om et samarbejde, og siden bad Billund og Middelfart om at komme med. Hvor grænsen går for samarbejdet, er man ved at finde frem til. De fem kommuners beredskaber er meget forskellige, og selv om et fælles beredskab vil betyde en del tilpasninger i kommunerne, skal der også være plads til forskelligheder, understreger beredskabschef Ole Borch i Vejle. Om der så senere kan blive plads til endnu flere spillere, kan man tage stilling til senere, hvis det skulle blive aktuelt. Naturligt samarbejde Fredericia, Kolding og Vejle har en lang tradition for at samarbejde, og på beredskabsområdet deles kommunerne om uddannelsescenter Gudsø. Et samarbejde mellem netop disse tre kommuner lå derfor lige for, at Fredericia indbød til et samarbejde. Processen vigtig I erkendelse af, at processen er afgørende for, om forhandlingerne om et fælles Billund beredskab for Trekantområdet skal blive en succes, er de fem kommuner som vejle kolding fredericia noget af det første blevet enige om en projektplan, hvor det politiske ansvar for forhandlingerne ligger i en politisk styregruppe. Denne består af de fem borgmestre plus de fem næstformænd i beredskabskommissionerne. Det praktiske arbejde foregår i en projektgruppe, der består af de fem beredskabschefer, samt i syv arbejdsgrupper. De deltagende kommuners beredskabskommissioner har godkendt et kommissorium, en hensigtserklæring, en projektbeskrivelse og tidsplan for projektets gennemførelse Beslutning inden valget Foreløbig er de fem kommuner enige om at undersøge mulighederne for et samarbejde omkring beredskabet. Middel -fart Forslag til en fremtidig struktur skal kunne præsenteres for politikerne inden kommunevalget den 19. november. Langsom start Hvis forslaget om et beredskabsmæssigt samarbejde, formentlig et samordnet beredskab i form af et 60 selskab, bliver vedtaget, kan medarbejderne se frem til en langsom opstart i Det er vigtigt at bruge den nødvendige tid til udredning, så der ikke kommer uventede overraskelser, og hertil har de fem kommuner fået tilknyttet en organisations-konsulent fra KL. Man skal bl.a. løse problematikken omkring et fælles beredskab for fem kommuner, der ligger i to politikredse. Det hele skal med De fem kommuner er meget forskellige både i beredskabsmæssig struktur og i forhold til opgaver, der er henlagt til beredskabet, og som udgangspunkt skal alle opgaver med over i det nye fællesskab lige fra beredskabsplaner til kørselskontor. Samarbejdet kommer således til at omfatte det operative og forebyggende beredskab, samt alle de ekstraopgaver, som udføres for andre kommunale afdelinger. Intet bliver tilbage i kommunerne, lyder forventninger fra Ole Borch. Operativt vil et fælles brandvæsen få både fuldtidsansatte, deltidsansatte og Kommune* Indbyggere Areal, Nettoomkostninger, Udryk. Stationer Pligtige i km 2 mio. kr. brandsyn Fredericia Kolding Middelfart Billund Vejle (9**) 511 Ialt (20**) *) Alle tal er fra 2011 **) Inklusiv Hedensted 16

17 August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde frivillige brandmænd. Slukningsområdet vil strække sig 95 km fra øst til vest. Samlet har de fem redningsberedskaber ca. 500 ansatte i alle afdelinger. Robusthed I hensigtserklæringen nævnes både robusthed og økonomi som væsentlige faktorer. Forventningen er desuden, at en større organisation bedre kan udnytte erfaringer, og være mere attraktiv som arbejdsplads, så man bedre kan tiltrække medarbejdere med attraktive kompetencer. På myndighedsområdet vil en større organisation kunne hæve niveauet og give en højere sikkerhed. Effektiviseringer Forventningerne til de økonomiske fordele ved en sammenlægning er store, og uden at der på nuværende tidspunkt er sat tal på, forventer projektgruppen, at der er potentiale i alle funktioner. Med et indbyggertal på over bør der være en økonomisk gevinst ved en samordning af driften. Forventninger Den overordnede udfordring ved sammenlægningen er, at for store forventninger vil kunne give konflikter mellem de involverede parter. Det er vigtigt med en grundig beskrivelse af både de driftsmæssige og de økonomiske forudsætninger, inden projektet søsættes, så der ikke stilles for høje krav, understreger Ole Borch. Heller ikke kulturforskelle må undervurderes. Det kræver både forståelse og tid at skabe en fælles kultur, som inddrager alle. En tredje stor udfordring bliver at skabe en model for samarbejde mellem beredskabet og de enkelte kommunes forskellige afdelinger. Nærhed til borgerne og virksomheder skal der ligeledes arbejdes omhyggeligt med i hele processen på samme måde, som man skal være opmærksomme på afstanden fra den enkelte brandmand til ledelsen. Nordjylland ser på forpligtende muligheder Der må ikke ændres ved det kommunale selvstyre En lille arbejdsgruppe i Nordjylland har fået til opgave at undersøge mulighederne for et udvidet, forpligtende samarbejde inden for beredskabet. Opgaven er meget bredt formuleret ud fra et borgmesterønske om, at udgangspunktet er regionens 11 kommuner, og at der ikke røres ved det kommunale selvstyre. Ellers er det op til arbejdsgruppen at udarbejde 2-3 modeller for den fremtidige struktur. Modellerne kan være alt fra samarbejde til en egentlig sammenlægning i et selskab. - Selve arbejdet starter fra bunden, og det kan ske, vi ikke kan blive enige, siger beredskabschef Søren Funder Nielsen i Thisted. I hvert fald vil alle 11 beredskabschefer mødes i løbet af august for at beslutte, om arbejdsgruppen skal arbejde videre, eller om arbejdet skal stoppe. Inden da håber man, at der foreligger et kommissorium for det statslige strukturudvalg. Store afstande Nordjylland er karakteriseret ved enorme afstande og ved at være tyndt befolket. Regionen er landets mindste med indbyggere fordelt på knap km 2. Kun Aalborg skiller sig ud som metropol med indbyggere, mens største parten af de andre kommuner i gennemsnit har lidt over indbyggere, med enkelte undtagelser. thisted Morsø jammerbugt Arbejdsgruppe Den nordjyske arbejdsgruppe for et tættere samarbejde i redningsberedskabet består af: Søren Funder, Thisted Jørgen Pedersen, Aalborg Per Højriis Vedsted, Jammerbugt Johannes Holm Iversen, Mariagerfjord Desuden er Tommy Rise, Frederikshavn, inviteret ad hoc som repræsentant for FKBs bestyrelse. hjørring brønderslev aalborg rebild frederikshavn vesthimmerlands mariagerfjord 17 læsø

18 samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Køreplan for sammenlægning Redningsberedskaberne i Lolland og Guldborgsund kommuner forventes sammenlagt 1. januar Sammenlægningen er ikke en spareøvelse Naboerne ligger langt væk, når redningsberedskaberne i Lolland og Guldborgsund kommuner en sjælden gang skal have hjælp, og for et år siden begyndte de to beredskabschefer, Finn Antonisen og Peter Søe, at se på muligheder for et tættere samarbejde. Et fornuftigt samarbejde for to meget ens beredskaber i to meget sammenlignelige kommuner. Så kom beredskabsforliget med nedlæggelse af støttepunktet i Nykøbing, der var en vigtig del af det daglige beredskab for de frivillige, og når Beredskabsstyrelsen fremover ville stille med færre folk, var der pludselig problemer med at opfylde beredskabsplanerne ved bl.a. ulykker i Guldborgsundtunnelen. lolland guldborgsund Virksomhedsplan Beredskabscheferne Peter Søe og Finn Antonisen er ret sikre på en gnidningsløs proces for sammenlægning af deres redningsberedskaber. Fra starten har de sikret sig både politisk vilje og et økonomisk grundlag for en sammenlægning, men en succes kommer ikke af sig selv. Den videre proces har bl.a. følgende overskrifter: Samarbejdsaftale mellem kommunerne, herunder en fælles beredskabskommission. De faste opgaver vil så vidt muligt holde sig inden for beredskabsloven, mens resten af ydelserne sælges til kommunerne Virksomhedsplan, herunder plan for intern kommunikation til og fra de to kommuner. Planen skal revideres mindst en gang i hver valgperiode, og planen skal ikke være for detaljeret. Kompetenceplan De to beredskabschefer så hinanden dybt i øjnene, og med opbakning fra borgmestre og beredskabskommissioner gik de i gang med projekt sammenlægning. En faglig, fornuftig beslutning, der skal hæve niveauet for det samlede redningsberedskab. Det er ikke en spareøvelse, og udgangspunktet er da også uændrede budgetter. Og en konkurrence om, hvem der skal være chef, må ikke stå i vejen for processen. Det må vi afklare senere, fortæller Peter Søe. Køreplan Beslutningen er taget, og hvis den planlagte sammenlægning pr. 1. januar 2014 skal blive vellykket, er processen vigtig. Sammen med deres viceberedskabschefer har Peter Søe og Finn Antonisen forsøgt at få flest mulige detaljer med i en køreplan. 18

19 August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde De fire begyndte med en liste over ledelsesmæssige opgaver, hvor de to viceberedskabschefer fik lov først at byde ind på, hvad de ønskede at arbejde med efter sammenlægningen. Peter Søe og Finn Antonisen tager sig af restopgaverne. Resultatet blev sendt til de administrative medarbejdere i begge kommuner, der på samme måde fik lejlighed til at byde ind på, hvilke opgaver, de gerne vil løse fremover, og uden hensyn til, om opgaverne måske hørte under forskellige chefer. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og medarbejderne får her indflydelse på deres egen hverdag og kan også byde ind i forhold til den personlige kemi til de enkelte chefer, siger Peter Søe. Vi har prøvet at holde alle muligheder åbne, og hvis bare vi kan opfylde nogle af alles ønsker, så tror jeg på en langt gladere og mere motiveret medarbejdergruppe, end hvis vi bare besluttede alt oppefra. I processen er der også mulighed for, at medarbejdere kan komme med indspark til, hvis ledelsesgruppen har glemt noget, eller hvis de mener, vi skal tage nye ting ind. Det samlede materiale skal fremlægges for de to kommissioner på et fællesmøde i slutningen af august for herefter at blive endeligt vedtaget politisk i løbet af september. Forventninger Begge redningsberedskaber på Lolland og Falster har ønsker om at hæve det faglige niveau, og sammenlægningen vil kunne bidrage med: En bedre, faglig sparring En bedre udnyttelse af ressourcerne Et bedre fundament for de frivillige Hvad skal barnet hedde? Det fælles redningsberedskab har endnu ikke fået et navn. Både det og et logo/ skjold til bilerne kommer senere, og også her får medarbejderne mulighed for at komme med forslag. Samme kontrakter Opbygning og opgaver er stort set ens for redningsberedskaberne i Guldborgsund og Lolland kommuner. Samme økonomi, samme bemanding, samme struktur og meget sammenlignelige Falck-kontrakter for den operative del. Langt hen ad vejen to brødre med samme gener. Som udgangspunkt ændrer sammenlægningen ikke ved Falck-kontrakterne, men der kan selvfølgelig komme nogle justeringer i forhold til en ny risikobaseret dimensionering, og når kontrakterne udløber om 4-5 år. Dette har dog intet med sammenlægningen at gøre, og der er igen umiddelbare planer til ændringer i antal eller placering af brandstationer. Der er ingen dobbeltdækning i slukningsområder. To baser I begge kommuner er de frivillige vigtige brikker i et robust redningsberedskab, og hvis de frivillige fortsat skal indgå som supplement og backup til det daglige, akutte beredskab, skal de ikke centraliseres. De frivillige har i dag baser i henholdsvis Maribo og Nykøbing, og det ændres der ikke ved, lyder den klare udmelding både fagligt og politisk fra begge kommuner. Der er behov for et stærkt, frivilligt engagement, og så skal de frivillige ikke køre for langt til indsats, øvelse eller undervisning. Den frivillige indsats skal være lokalt forankret. Selvfølgelig vil der blive fælles arrangementer og komme nogen integration, så de frivillige med tiden bliver en gruppe, men de skal fortsat have to adresser, understreger Peter Søe. 40 Års jubilæum / Generationsskifte I anledning af Vagn Pedersens 40 års jubilæum som selvstændig erhvervsdrivende, og at vi i den forbindelse gennemfører et generationsskifte i virksomheden, afholdes reception: EKSTRÖM13562 rescuetrading.dk Redningsudstyr til professionelle Hvorfor nøjes? mandag d fra til Nordbakken 7B 5750 Ringe /

20 materiel til de frivillige BRANDVÆSEN August 2013 Engelsk brandbil til Nykøbing via Polen Erstatning for det nedlagte støttepunkt. Vigtigt med ordentligt materiel som motivation til de frivillige Vi kan ikke købe en 25 år gammel sprøjte til de frivillige. Det ville være demotiverende, og vi ville ikke kunne bevare en frivillig styrke. Vi havde noget godt materiel i det nu nedlagte støttepunkt, og det materiel skal vi finde en god erstatning for, siger beredskabschef Peter Søe fra Guldborgsund. Brugt men godt De første erstatninger er netop ankommet til Nykøbing F, og selv om det lyder mærkeligt at købe en brugt, engelsk brandsprøjte i Polen, er der en god forklaring, og indkøbet er blevet pænt modtaget hos de frivillige. Der er tale om en Scania fra 2001, der i England havde rat i højre side. Den har været i Polen for at blive ombygget til rat og instrumentpanel i venstre side. De fleste lastbiler er fra fabrikken bygget, så rattet kan Frivillige Guldborgsund Redningsberedskab har ca. 45 fri-villige, hvoraf omkring halvdelen er aktive i udrykningsstyrken. monteres i begge sider, og det polske firma har specialiseret sig i at montere venstrestyrede dele, som købes hos ophuggere. Det er egentlig ikke vanskeligt at finde en god, brugt sprøjte, og ud over, at denne indvendig er ren luksus, er den fra fabrikken bygget med dobbeltkabine og dermed også crashtestet med dobbeltkabine. Det er andre brandbiler ikke, siger Peter Søe. Sprøjten har kørt km, og samtidig med ombygningen til højrekørsel er den i Polen også shinet op og har fået monteret Storz-koblinger til danske slanger. Tilbage er kun at flytte ladestikket over i den anden side og ændre det til et almindeligt CE-stik, inden de frivillige kan pakke den op med materiel i forhold til kommende opgaver, der ikke primært er slukning, fortæller Peter Søe. Samtidig er han opmærksom på, at netop dét at køre med en sprøjte, er hovedessensen i at blive uddannet til brandmand. Brugt tankvogn Tidligere på foråret indkøbte beredskabet en brugt tankvogn til de frivillige i Guldborgsund. Der er tale om en tankvogn fra Statoil, der skal bygges lidt om og males, inden den kan indgå det operative beredskab. Senere er det planen også at anskaffe en brugt redningsvogn. Ikke ekstra penge Det nye, brugte materiel til erstatningen for støttepunktet er anskaffet uden ekstrabevillinger. Pengene er alene skaffet ved at flytte nogle beløb. Således blev der efter skybruddet forringe år givet en anlægsbevilling til lænsepumper, der endnu ikke er indkøbt, og på kontoen for SINE-kontrolrum stod også lidt. Sammen med et overført beløb og redningsberedskabets egen indtægt var der akkurat penge nok. Guldborgsunds frivillige skal selv være med til at pakke deres nye sprøjte, så den passer til deres opgaver. 20

21 August 2013 BRANDVÆSEN PUR isolering PUR isolering er ikke umulig Manglende viden kan afhjælpes af en eksempelsamling. Brandrisikoen ved isolering indgår i en helhedsvurdering af bygninger ud fra funktionskrav PUR-skum kan sagtens benyttes til isolering af boliger, herunder enfamiliehuse. Intet taler imod det. Tværtimod vil man med kunne nøjes med en tyndere væg, fordi PUR isolerer bedre end mineraluld. Plastindustriens PUR-sektion holdt i maj en temadag om polyurethan, og brandteknisk rådgiver Anders Dragsted fra DBI var ikke i tvivl om mulighederne for celleplast, som han spåede en større udbredelse i Danmark. Mangler eksempler Den største hindring for brug af PURskum i boliger er mangel på praktiske eksempler. PUR er således ikke nævnt i Eksempelsamling om Brandsikring af Byggeri, så hvorfor ikke lave sin egen PUR-eksempelsamling på samme måde, som der er lavet for EPS (flamingo), lød opfordringen fra Anders Dragsted. En sådan løsningshåndbog skal give praktiske eksempler på, hvordan man opfylder forskellige sikkerhedsniveauer i bygningsreglementet, og hvis håndbogen kvalitetssikres af folk uden for branchen, vil det give en større troværdighed. Samtidig sparer de enkelte producenter hver især at bruge en masse ressourcer på egen dokumentation. Se på helheden Praktiske eksempler vil desuden være en hjælp ved den brandtekniske byggesagsbehandling sagde Anders Dragsted og henviste til sandwich-elementer med stålplader på begge sider af et lag PURskum: - Hvis man følger eksempelsamlingen, yder stålplader således ikke en tilstrækkelig brandbeskyttelse af en brandbar isolering, men det er heller ikke nødvendigvis et krav, da bygningsreglementet alene taler om funktionskrav. Man kan sagtens forestille sig byggerier hvor en stålplade er tilstrækkeligt til at beskytte isoleringen ud fra en helhedsvurdering af bygningens brandsikring. - Man ser ofte landbrugs- og industribyggeri, der udelukkende består af sandwich-elementer med stål på hver side. I og med, at der ikke er eksplicitte krav i Bygningsreglementet, skal man blot godtgøre et rimeligt sikkerhedsmæssigt niveau ud fra bygningens brug. Der er forskel på landbrugsbygninger og på et hospital. Konklusion - Den væsentligste pointe er nok, at leverandører skal være opmærksomme på, hvad de påstår at deres produkt kan. Det er ikke forkert at afvige fra eksempelsamlingen, men man skal vide, at man gør det, og man skal kunne argumentere for, at ens løsning er god nok, sagde Anders Dragsted. Han mente, at den største risiko vil være, at parterne ikke taler samme sprog, så godkendelsen gives på et forkert grundlag. Desuden skal man være opmærksom ved gennemføringer ved døre, vinduer og andre steder, hvor skummet kan udsættes for direkte varmeeksponering i tilfælde af brand. Den sorte kasse Anders Dragsted understregede, at PURskum har flere gode egenskaber, og at det ikke bare skal puttes ned i den sorte kasse som kaldes brændbar isolering. Det er vigtigt at skelne mellem de forskellige typer celleplast. Mens polystyren (flamingo) krymper og smelter, når det udsættes for varme, er PUR-skum mere termisk stabilt. Det danner et kullag på overfladen og giver ikke den samme risiko for brandspredning. PUR har et søsterprodukt kaldet PIR, der brænder lidt dårligere. To andre produkter, der ikke benyttes ret meget i Danmark, er PE- og fenol-skum. De mest spektakulære brande med skumisolerede i bygninger er sket i udlandet, og faktisk ved man ikke ret meget om, hvorvidt PUR har haft betydning for større disse brande, da der ikke foreligger en statistik på området. Isolerede sandwich-elementer har konstruktionsmæssige fordele, og set i et helhedsbillede kan en stålplade på hver side af isoleringen kan i nogle byggerier vurderes som tilstrækkelig brandbeskyttelse. 61

22 ressourcedatabase BRANDVÆSEN August 2013 Billigt værktøj giver ét beredskab Succes: Ressourcedatabase udvidet til hele Region Hovedstaden. Alle kan se samtlige ressourcer Rent praktisk er alle kommunale redningsberedskaber i Region Hovedstaden netop lagt sammen, så de fungerer som ét stort, fælles beredskab, hvor alle indsatsledere og ikke mindst alarm- og vagtcentralerne har overblik over samtlige ressourcer. Nordsjælland med Ressourcedatabasen var i første omgang tænkt som et værktøj for alarmcentralen for Storkøbenhavn og de tilhørende kommuner, der er forankret i Beredskabsforum Storkøbenhavn. I foråret 2013 er Nordsjælland og Bornholm kommet med, og de sidste kommuner forventes at have indtastet deres oplysninger, når dette blad udkommer. Tilbage vil være at undervise operatørerne på vagtcentraler i at benytte databasen. Dette bistår Rasmus Storgaard Petersen gerne med hos såvel politiet som andre interesserede. Det forkromede overblik er en fælles ressourcedatabase, som allerede har vist sit værd flere gange. Eksempelvis havde Københavns Brandvæsen ved storbranden på Frihedsmuseet den 28. april brug for en ekstra skæreslukker. Et par klik i databasen viste, at den nærmeste var monteret på redningsliften hos Gladsaxe Brandvæsen, der blev rekvireret. Ressourcedatabasen er udviklet for kun kr. Opdatering hvert kvartal Værdien af databasen er afhængig af, at oplysningerne er korrekte, og hvert kommunalt brandvæsen er derfor forpligtiget til at bruge den nødvendige arbejdstid til at opdatere egne oplysninger for både det daglige materiel og specialmateriel. Kun derved vil man kunne få et overblik over ressourcerne ved store eller særlige hændelser, hvor der virkelig er behov for rigtig meget eller for specialmateriel lige fra drejestiger og rensetelte til flydespærringer og redningsdykkere. Hovedstaden, Nordsjælland og Bornholm Behovet for et overblik over kommunernes beredskabsmæssige ressourcer har været der længe, og for tre år siden tog nuværende beredskabschef Rasmus Storgaard Petersen i Lyngby- Taarbæk initiativ til en database for kommunerne under alarmcentralen for Storkøbenhavn. Den er udviklet af en engageret medarbejder i Lyngby-Taarbæk Brandvæsen og taget i brug sidste år, og nu er kredsen af beredskaber udvidet med Nordsjælland og Bornholm, så den omfatter hele hovedstadsregionen (svarende til FKB kreds 5 Hovedstaden). Det er en praktisk størrelse, mener Rasmus Storgaard Petersen, der gerne vil lade de andre kredse få kopier af databasen, hvor kommunerne så kan indtaste egne oplysninger. Han har tilmed fået henvendelser fra et par større brandvæsner, der ønskede en tom kopi til brug for egen ressourcestyring. BRS ikke med Samtidig ærgrer det ham, at Beredskabsstyrelsen ikke har taget mod tilbuddet om at kunne indtaste mandskab og materiel. Til gengæld er han lidt stolt over en tydelig misundelse fra politiet, der godt kunne bruge en tilsvarende database for egne ressourcer samt de øvrige aktører i totalforsvaret. Det bør ligefrem være en øjenåbner, at landets vagtcentraler nu direkte kan se, hvad de kommunale brandvæsener kan bidrage med ved eksempelvis en eftersøgningsopgave uden at skulle lade en forespørgsel om en redningsbåd eller belysning gå gennem Beredskabsstyrelsen. Fuld åbenhed Databasen ligger fuldt tilgængelig på nettet, hvor alle interesserede kan se oplysninger om alle brandstationers placering, køretøjer, materiel, vagtgørende mandskab osv. Dertil kommer en lukket del med bl.a. telefonlister til alle indsatsledere. Denne del vil i de kommende år blive udbygget i forhold til en længere ønskeliste. Det kunne være kontaktoplysninger 62

23 August 2013 BRANDVÆSEN ressourcedatabase Hver brandstation vises med en oversigt over mandskab, køretøjer og andet materiel. Et klip på det enkelte køretøj giver en yderligere beskrivelse, og vigtigst af alt kan man ved en hurtig søgning få en samlet oversigt over en bestemt type materiel. til nøglepersoner i den kommunale krisestabe, beredskabsplaner, entreprenøraftaler og meget andet. I princippet er der ingen begrænsninger for, hvad der kan lægges ind i databasen. Begrænsningerne kommer, når brugerne ikke længere kan overskue, hvad der ligger, og især hvem, der skal Sidste nyt Beredskabsstyrelsen har kort inden bladets deadline tilmeldt sig ressourcedatabasen og vil selv stå for indtastning og opdatering af de statslige ressourcer på Sjælland. vedligeholde oplysningerne, siger Rasmus Storgaard Petersen, og der ønsker han ikke at komme hen. Ressourcedatabasen skal være nem, brugervenlig og anvendelig i operativ sammenhæng. Let at vedligeholde Brugervenligheden er prioriteret meget højt både i forhold at søge oplysninger og i forhold til at lægge oplysninger ind. En person uden kendskab til systemet vil højst være en arbejdsdag om at indtaste alle oplysninger for et brandvæsen med to stationer og fire udrykningsenheder, og er man lærenem, vil det kunne klares på et par timer. Derefter er det meningen, at alle ændringer i materiel løbende skal indtastes, og som en sikkerhed etableres der en funktion, så registrerede brugere får en husk hver tredje måned. Brugerne kan kun rette egne oplysninger. Billig succes Databasen er en ren succes, der viser, hvor langt man an nå i et frivilligt samarbejde, og Rasmus Storgaard Petersen kan samtidig glæde sig over de lave udgifter. De samlede driftsudgifter er sat til blot kr. om året til vedligeholdelse og udvikling. Omkostningerne til etablering og årlig drift- og vedligeholdelse afholdes af alle deltagende kommuner i fællesskab. - De kommunale brandvæsener har fået et værktøj til et komplet ressourceoverblik, der også kan bruges i planlægningen, så alle kommuner ikke nødvendigvis behøver at have de samme ressourcer, siger Rasmus Storgaard Petersen. Link: 63

24 Sparresholm udbrændte BRANDVÆSEN August minutter efter sin ankomst og 25 minutter efter alarmen tog viceberedskabschef Erik Andersen dette billede af den brændende hovedbygning med sin mobiltelefon. Derfor udbrændte 400 års kulturhistorie Ingen opdagede branden på Sparresholm før et par timer efter, at lynet var slået ned Sparresholm kunne ikke reddes. Det var for sent. Men hvorfor? Godset ligger ganske vist yderst i Næstveds slukningsdistrikt, men selv med en responstid på 20 minutter burde alt ikke være tabt på forhånd. Forklaringen er den helt usædvanlige, at ilden i de tidlige morgentimer den 20. juni fik lov af udvikle sig måske et par timer, før den blev opdaget. På det tidspunkt var hele hovedbygningen overtændt. Intet at se Målinger på de tekniske installationer bekræfter teorien om, at branden skyldes et lyn, der kan være slået ned så tidligt som kl , hvor godsejerens forældre, der bor blot 50 meter fra hovedbygningen, hørte et voldsomt brag. Moderen stod op, gik udenfor, men kunne intet se og gik i seng igen. Godsejeren selv opholdt sig i København på grund af restaurering af hovedbygningen. Han modtog en sms om Vognsamling flyttet el-svigt og senere en om en røgmelder men forventede, at alarm-firmaet tog sig af det. En lille time senere stod skytten, der ligeledes bor tæt ved hovedbygningen, op for at se til et hold nyudsatte fasankyllinger. Først på vej tilbage, opdagede han brandskæret og slog alarm. Sparresholm husede i 30 år en større samling hestevogne. Samlingen blev i 2002 flyttet til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk og var således ikke på noget tidspunkt i fare ved godsets brand. 64

25 August 2013 BRANDVÆSEN Sparresholm udbrændte Målinger på de tekniske installationer bekræfter teorien om, at branden skyldes et lyn, der kan være slået ned så tidligt som kl Efterslukningen på Sparresholm tog det meste af dagen. Her gælder det den nordlige sidefløj, der lige som hovedbygningen udbrændte. Foto: Lars Ole Andersen/Media Næstved. Den alarm modtog Næstved Brand og Redning kl Intet reddet Ilden har således uhindret kunne brede sig i et par timer, hvilket forklarer, hvorfor hele etageadskillelsen i kraftigt tømmer mellem stue og første sal var helt væk, da viceberedskabschef og indsatsleder Erik Andersen ankom 20 minutter senere. Nu gjaldt det om at hindre ilden i at brede sig til de to sidefløje, der var bygget sammen med hovedbygningen. Ilden havde allerede bredt sig til den ene sidefløj, hvor det kort efter sprøjternes ankomst begyndte at ryge ud af et gavlvindue i den modsatte ende, og hvor loftet begyndte at falde ned over de indsatte røgdykkere, så de måtte stoppe den indvendige slukning. Kun den anden sidefløj blev næsten reddet. Her nåede ilden kun at få fat i lidt af taget. End ikke kælderen under hovedbygningen gik ram forbi. Længe troede man, at de gamle hvælvinger ville holde, og det lykkedes at redde nogle få gipsfigurer ud, inden en brandmand opdagede, at kælderloftet begyndte at smuldre i et hjørne. Kælderen blev hurtigt evakueret, og fem minutter senere brød kælderhvælvingen sammen. 400-årige mure reddet Alarmen fra Sparresholm resulterede Brandsyn Som på andre fredede bygninger blev der gået brandsyn på Sparresholm hvert femte år, senest i Brandsynet går alene ud på at tjekke flugtveje, og at der ikke er brandfarlig oplag. - Når vi går brandsyn, taler vi med ejeren om overvågning, men alarmer er dyre, og de var valgt fra af økonomiske årsager, oplyser viceberedskabschef Erik Andersen, Næstved. 65

26 Sparresholm udbrændte BRANDVÆSEN August 2013 fra starten i en udvidet udrykning fra Næstved Brand og Redning, der sendte en autosprøjte, to tankvogne, en redningslift og en slangetender med pumpe og som blev suppleret med en sprøjte og en liter vandtankvogn fra Beredskabsstyrelsen i Næstved. Mandskabsstyrken var på et tidspunkt på 26 mand. Alt træværk i hovedbygningen, der var fra 1609, gik til, mens de tykke mure af brede munkesten står tilbage: Lynet måske tiltrukket - Vi prøvede at lade være med at vælte dem, og det lykkedes, så skallen står der, så bygningen kan genopføres. Soden kan fjernes fra stenene med tøris, og fugerne kan skiftes, hvis de har taget skade, fortæller Erik Andersen, der var indsatsleder ved slukningen. Et stort bygningsstillads har muligvis tiltrukket det lyn, der slog ned i Sparresholm. Stilladset stod ved det hjørne, der brændte kraftigst, da indsatsleder Erik Andersen ankom, men også flere store træer højere end bygningen blev ramt af lynet og splittet til pindebrænde, så de kan også have deres del i, at lynet slog ned netop dér. Ejers ansvar Ingen kan pålægge en ejer af en fredet bygning at opsætte sikringsanlæg, hverken i forbindelse med et brandsyn eller ved besøg af Kulturstyrelsen. Arkitekt Jesper Jensen fra Kulturstyrelsen konstaterer således: - Det er selvfølgelig i ejerens interesse, at der opsættes brandalarm, sprinkleranlæg og lignende, men Kulturstyrelsen har ingen myndighed på området, og det er heller ikke noget, vi af os selv anbefaler. - Men selvfølgelig går vi i dialog med ejerne om brandsikring, hvis de selv ønsker det. Dialog om brandsikring Hvad med andre fredede bygninger? Som en direkte følge af branden på Sparresholm vil beredskabschef Flemming Nygaard- Jørgensen i Næstved tage kontakt til ejere af kommunens andre fredede ejendomme for at få en dialog om brandsikring. Mange fredede bygninger har ikke noget ABA-anlæg og formentlig kun begrænset anden alarm og sikring, og branden på Sparresholm har under alle omstændigheder givet stof til eftertanke for ejere af andre godser, hvoraf flere allerede har været ude for med egne øjne at besigtige, hvor galt det kan gå. Fordi en bygning ikke har været ramt af brand i 400 år, er det ingen garanti for, at det ikke kan ske! Sikring bør modsvare responstid Også hos SikkerhedsBranchen har branden på Sparresholm medført overvejelser, som direktør Kasper Skov-Mikkelsen udtrykker således: - Hvis brandvæsenets udrykningstid er høj, bør man modsvarende opprioritere de kompenserende foranstaltninger. Her tænker jeg på hele paletten af passive og aktive foranstaltninger som fx sektionering, Mange fredede bygninger har ikke noget ABA-anlæg og formentlig kun begrænset anden alarm og sikring lynafledere, ABA-anlæg, slukningsanlæg og beredskabsplanlægning. - Netop fordi der er en offentlig interesse i at bevare disse bygninger, er det naturligt, at det offentlige til en vis grad bidrager til at sikre disse kulturværdier. 66

27 August 2013 BRANDVÆSEN ny redningsbåd Kamera til eftersøgning Den hvide kugle over rorgængeren er det termiske kamera, der styres fra en skærm og både kan vippe lodret og dreje hele horisonten rundt. Fastmonteret på ny redningsbåd. Kan måle minimale temperaturforskelle Et fastmonteret, termisk kamera, der styres fra en 12 tommer skærm, er seneste materiel hos redningsberedskabet i Gribskov. Kameraet er specielt egnet til eftersøgninger på havet og er en del af redningsberedskabets nye redningsbåd, hvor det sidder på en bøjle ved rorpladsen. Kameraet er så fintfølende, at det kan tegne et videobillede ved temperaturforskelle på blot 0,1 grad helt op til en afstand på 800 meter. Det vil lette eftersøgninger om natten og i dårligt vejr, fortæller salgschef Michael Krumbæk fra Raymarine, der har leveret det. Kameraet kan desuden låses til enten en position eller et radar-emne, så det holder fokus hertil, selv om båden drejes. Det kan lette redningsarbejdet væsentligt. Kameraet er så fintfølende, at det kan tegne et videobillede ved temperaturforskelle på blot 0,1 grad helt op til en afstand på 800 meter Begrænsninger kommer, hvis det regner kraftigt, idet regndråber reflekterer det infrarøde lys og reducerer afstanden for godt billede. Kameraet, model T353, kan dreje 360 rundt og vippe 90 grader lodret. Desuden kan det zoome ind på et objekt. Alt sammen styret fra en touch-skærm ved roret. Plads til båre Lige som kameraet er redningsbåden en nyanskaffelse til redningsberedskabet, anskaffet efter en privat indsamling på foranledning af brandmændene i Gribskov og suppleret med en bevilling fra kommunen. Driften er lagt i hænderne på Falck, der også har brandslukningskontrakt for Gribskov. Ud fra at Gribskov har 30 km kyststrækning ud til Kattegat, har brandmændene, der har stået for projektet, satset på en redningsbåd med stor sødygtighed. Det blev til en Zodiac RIB på 7,5 meter og med en nyttelast på to tons. Den er indrettet med plads til en båre og udstyr til hjertemassage. De to 150 hk motorer giver båden en hastighed på op til 46 knob. 67

28 Konsulenter til Beredskabsforbundet Beredskabsforbundet søger 2 regionale konsulenter i henholdsvis Region Midtjylland og Region Syddanmark med forventet ansættelse Arbejdssted bliver på regionale kontorer på henholdsvis Beredskabsstyrelsen Midtjylland, Herning og Beredskabsstyrelsen Syddanmark, Haderslev. Der vil blive mulighed for hjemmearbejdsdage. Stillingen vil medføre en del rejseaktivitet, ligesom du må være indstillet på en del mødeaktivitet udenfor normal arbejdstid. Beredskabsforbundets sekretariatschef er din nærmeste foresatte, men udføres i øvrigt i tæt samarbejde med Beredskabsforbundets frivillige ledere på regionalt niveau. Dine hovedopgaver vil være: Bistand i forbindelse med Beredskabsforbundets befolkningsuddannelse i forebyggelse Yde faglig rådgivning og støtte til regionen samt kredse, herunder bistand ved opbygning af samarbejdsforhold mellem kommunale myndigheder og forbundets lokale kredse Fastholde og udvide interessen for at være frivillig i redningsberedskabet Medvirke til rekruttering af deltidsansatte og frivillige sønderjyske brandfolk Kontakt til samarbejdspartnere i regionen i tæt samarbejde med regionslederen Medvirke i forbindelse med uddannelse i Beredskabsforbundets regi Strategiopgaver og projektledelse for Beredskabsforbundets Landssekretariat Den personprofil vi gerne ser, skal have følgende kvaliteter: Samarbejdsorienteret og rummelig med god gennemslagskraft Inspirerende og samtidig skabe resultater og udvikling Udadvendt og troværdig med god situationsfornemmelse Kunne administrere, organisere og være sikker i tale og skrift. Selvstændig, målrettet, og have evnen til at realisere projekter og skabe resultater Omstillingsparat og fleksibel Det vil være en fordel med kendskab til redningsberedskabet. For den rette person tilbyder vi et spændende job i en dynamisk organisation under konstant udvikling. Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med udgangspunkt i kompetencer og erfaring. Eventuelle forespørgsler kan rettes til konsulent Benthe Petersen på telefon Ansøgninger skal være Beredskabsforbundet i hænde via mail til konsulent Benthe Petersen ([email protected]), mærket konsulent ; senest den 25. august Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 37. Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi er foreningsmæssigt ståsted for de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet. Læs mere om Beredskabsforbundet

29 August 2013 BRANDVÆSEN Metropol evaluering Erfaringer omsættes til bedre beredskab Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen er med deltagelse af Aalborg, Aarhus, Odense og Københavns Brandvæsen i gang med et projekt, der skal styrke og udvikle den måde, man i beredskabet arbejder med evalueringer Af Mikkel Bøhm og Therese Sachs, Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen, Metropol Projektet Beredskabsfaglig evaluering og praksisudvikling har hen over vinteren og foråret haft fat i en stor del af de kommunale redningsberedskaber for at finde ud af, hvordan man i dag indsamler, bearbejder og bruger erfaringer fra øvelser og operative indsatser. Vi er gået til opgaven med åbent sind og har ikke på forhånd lagt formelle definitioner af evaluering ned over beredskaberne, men i stedet ønsket og fået et nuanceret billede af, hvordan der arbejdes med området de forskellige steder. Gennem spørgeskemaer, uddybende mails og samtaler har vi fundet et bredt spektrum af praksisser, der dog alligevel kan koges ned til, at der i projektet skal arbejdes videre med: Evaluering ud fra et læringsmæssigt perspektiv Systematisering af evaluering Platforme for videndeling Brug af centralt udførte evalueringer Læring Der skal arbejdes med den kulturelle side, så evaluering ikke bliver opfattet - og brugt - som en form for find-femfejl-øvelse eller bliver sat lig med interne undersøgelser. Målet er, at evalueringer får en naturlig plads i beredskabet som en god metode til at blive klogere på egen praksis. Evalueringerne skal derfor bruges til både at finde de steder, hvor man kan blive bedre, og de steder, hvor det går rigtig godt. Bedre praksis Beredskaberne har en praksis for evaluering, herunder brug af fortællinger og mundtlig videndeling. Nu skal der bygges oven på den praksis, der allerede er i beredskaberne, og samtidig skal der arbejdes med, at erfaringer, viden og gode ideer samles på en måde, der giver stor troværdighed også eksternt. I udviklingen af konkrete evalueringsværktøjer, som tages i brug her til efteråret, bliver hovedfokus derfor: Brug af skriftlige evalueringsformer og dokumentation af mundtlige evalueringer Udvikling af evalueringskulturer, herunder udvikling af evalueringskompetencer Metoder til selv-evaluering og samspil mellem dem, der evaluerer, og dem, der deltager i de evaluerede indsatser Fokus på videndeling Spredning af viden, erfaringer og gode ideer skal udvides på en enkel måde og der skal også arbejdes med udvikling af en evalueringskultur, der gør åbenhed mulig. Læring af centrale evalueringer Vi har i vores spørgeskemaundersøgelse spurgt til, hvorvidt læringspunkter fra de evalueringer, der foretages fra centralt hold (typisk af Beredskabsstyrelsen) har givet anledning til at ændre en aktivitet, opgave og/eller procedure i kommunen. En pæn del af kommunerne havde ingen eksempler herpå, hvorfor vi i projektets værktøjsdel også vil arbejde med, hvordan man på forskellig vis kan udnytte de informationer, læringspunkter og analyser, der indgår i de centrale evalueringer. Projektets praktiske anvendelse Resultatet af projektet vil være en samling af værktøjer, som de kommunale beredskaber kan benytte i arbejdet med at evaluere og dele viden fra indsatser og øvelser. Projektet vil endvidere danne baggrund for et ph.d. forløb og en teoretisk og praktisk lærebog i beredskabsfaglig evaluering, som foruden at blive benyttet på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsens moduler forhåbentligt også vil blive benyttet på andre beredskabsrelevante uddannelser. Projektet planlægges afsluttet ultimo

30 Hjertestarterdag BRANDVÆSEN August 2013 Vi skal redde flere liv Rådet for genoplivning ønsker alle brandvæsner med til aktiviteter på europæisk hjertestarterdag Hvert år får ca europæere et pludseligt hjertestop uden for hospital, og blot 5-10 % overlever. Det kan blive langt bedre. Mange flere bør kunne overleve, og EU-Parlamentet har ligefrem udnævnt den 16. oktober 2013 til europæisk Hjertestarterdag. I Danmark vil dagen blive fyldt med masser af aktiviteter om hjertelungeredning og brug af hjertestartere. Tovholdere bliver Dansk Råd for Genoplivning (DRG) og TrygFonden, og meget gerne med de kommunale redningsberedskaber som medspillere, lyder det fra Thomas Emil Hammerum, viceberedskabschef i Egedal. Som FKBs mand i Dansk Førstehjælpsråd anbefaler han alle at give en hånd med. Hjertestarterdagen har tre hovedformål: At oplyse om vigtigheden af hjertelungeredning og brug af hjertestartere At øge antallet af danskere, som har kendskab til, hvordan man yder hjertelungeredning og bruger en hjertestarter. At oplyse ejerne af hjertestartere om muligheden for at registrere hjertestarterne på hjertestarter.dk samt gøre dem tilgængelige døgnet rundt. Aktiviteter i efterårsferien Ideen er at lave aktiviteter, hvor børn og voksne kan deltage og få viden om livreddende førstehjælp. Dagen ligger midt i skolernes efterårsferie, og derfor er der gode muligheder for aktiviteter for hele familien Brandvæsner har ekspertviden inden for livreddende førstehjælp og brug af hjertestartere, og de har også et stort netværk til relevante personer, organisationer og virksomheder, som kan kontaktes i forbindelse med lokale arrangementer. Det kan fx være åbent hus-arrangementer med undervisning i hjertelungeredning og brug af hjertestarter, samt konkurrencer om at finde hjertestartere, som ikke er registreret på hjertestartere.dk. Ud over de lokale arrangementer vil der være en række landsdækkende initiativer, som DRG og TrygFonden står for. Mere info Mere om hjertestarterdagen, herunder et idékatalog med inspiration til aktiviteter, kan læses på: For fem år siden blev bornholmere undervist i hjertelungeredning med hjælp fra bl.a. dukken MiniAnne. Nu skal hele Danmark ja hele Europa lære mere om genoplivning af mennesker med hjertestop. 70

31 August 2013 BRANDVÆSEN forebyggelsesstafet Tankene på Stigsnæs er kendetegnet ved at ligge forholdsvis langt fra hinanden. Hele anlægget har fået en sikkerhedsmæssig overhaling, der lever op til internationale standarder. FOREBYGGE SES STAFET Skærpede krav til eksisterende tankanlæg med brandfarlige væsker Nye, opgraderede brandslukningsanlæg på eksisterende tankanlæg til brandfarlige væsker er ved at være en realitet. I hvert fald burde de være Af Daniel Weinreich, beredskabsinspektør, Slagelse Den 15. januar 2010 trådte en ny bekendtgørelse om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker i kraft. Noget særligt ved den denne bekendtgørelse er, at den indeholder en række overgangsbestemmelser, som også gælder for eksisterende tankanlæg. Altså nye regler med tilbagevirkende kraft. Krav til alle anlæg Bekendtgørelsen indeholder blandt andet overgangsbestemmelser om, at skumsluknings- og overrislingsanlæg ved eksisterende tankanlæg til oplag af brandfarlige væsker senest tre år efter bekendtgørelsens ikrafttræden skal opfylde en lang række punkter i de tekniske forskrifter. I grove træk stiller disse punkter krav til anlæggenes udførelse, indretning og kapacitet, klassifikation, projektering og installation, ibrugtagning, detailkrav til anlægskomponenter, inspektion, eftersyn og vedligehold samt afprøvning. Med andre ord skal de eksisterende anlæg nu opfylde en lang række fastsatte krav. Da de fleste af denne type brandslukningsanlæg er designet samtidig med tankene, kan slukningsanlæggene være opført tilbage fra 1950 erne og fremefter, hvor nogle måske endda er endnu ældre. Koster tid og penge Mange tankanlæg opfylder ikke fysisk de nye krav, mens andre mangler dokumentation for, hvordan brandslukningsanlæggene er udført. Resultat for disse virksomheder er mange steder, at de skal etablere helt nye slukningsanlæg efter de nye regler. Det kan vise sig at være en meget tung affære, både set fra et økonomisk 71

32 forebyggelsesstafet BRANDVÆSEN August 2013 synspunkt og i høj grad også fra et tidsmæssigt perspektiv. Mangelfulde ansøgninger De tre år er gået, og alle brandslukningsanlæg, der er omfattet af overgangsbestemmelserne, burde nu være opgraderet til nutidens standarder. Men af forskellige årsager er arbejdet med projektering og etablering af slukningsanlæggene skredet meget langsomt frem, hvilket betyder, at mange virksomheder endnu ikke har fået opgraderet deres anlæg. Nogle af de generelle årsager til, at selve opgraderingen trækker ud, er, at selve projektmaterialet i ansøgningerne er mangelfuldt. Det betyder, at der bruges en masse tid på at afklare omfanget af den manglende dokumentation osv. De sager, jeg har kendskab til, er præget af, at reglernes fortolkning og omfanget af den nødvendige dokumentation i projektmaterialet ikke er afstemt mellem virksomheden og myndighederne. Ny skærpelse for overjordiske tanke En anden årsag, der kan have indflydelse på, at opgraderingen forsinkes, er, at Beredskabsstyrelsen den 27. maj i år ændrede bekendtgørelsen fra 2010 om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. Ændringsbekendtgørelsen indeholder blandt andet bestemmelser om, at eksisterende overjordiske tanke, der ikke i forvejen er udført med skumslukningsog overrislingsanlæg, senest den 1. juni 2016 skal være udført med sådanne installationer. Endvidere angiver ændringsbekendtgørelsen også nogle undtagelsesbestemmelser, hvor mindre lodret- og vandretliggende tanke undtages for kravet om skumslukningsanlæg på tankene så der alene er krav om, at tankenes bassiner skal forsynes med skumslukningsanlæg. Forsinkelse pga. forventet ændring Ændringsbekendtgørelsen har været længe undervejs, og mange har i forbindelse med høringsudkastet fået kendskab til det forventede indhold. Det har betydet, at flere virksomheder enten har tolket på indholdet i ændringsbekendtgørelsen eller har afventet dennes ikrafttræden, hvilket også har forsinket arbejdet betydeligt. Derfor bliver sagsbehandlingen tung Vigtigt at have Beredskabsstyrelsen med i den allerførste myndighedsbehandling. Manglende kopi af tilladelser er en kæmpe udfordring Af Daniel Weinreich, beredskabsinspektør, Slagelse Som udgangspunkt skal myndighedssagsbehandlingen på virksomheder, som har store tankanlæg til oplag af brandfarlige væsker, foretages og godkendes af kommunerne (redningsberedskabet). Hvis oplagsmængderne er meget store, skal også Beredskabsstyrelsen involveres i sagsbehandlingen, da BRS i så fald skal stille vilkår til den tilladelse, som kommunen skal udstede. Det er i de sager hvor også Beredskabsstyrelsen skal stille vilkår, at sagsbehandlingen og i særdeleshed sagsbehandlingstiden, kan blive uhensigtsmæssig lang. Set indefra Jeg har i en periode været udlånt til Center for Forebyggelse i Beredskabsstyrelsen, som er den afdeling, der blandt mange andre opgaver sidder med sagsbehandlingen af de her sager. Jeg sad i perioden selv med en del sagsbehandling af disse sager og har set hvilke udfordringer, det afføder, når projektbeskrivelserne ikke indeholder den fornødne dokumentation, eller at materialet er udformet på baggrund af fejlfortolkning af de gældende regler. BRS bør med Meget kan gøres for at sikre, at sagsbehandlingen gøres effektiv og tidsbesparende for både virksomheden og myndighederne. Med de erfaringer, jeg har høstet her i Slagelse og i Beredskabsstyrelsen, kan jeg kun opfordre til, at denne type sager indledes med en tæt dialog mellem virksomheden, dens eventuelle rådgiver, kommunen og Beredskabsstyrelsen. Få Beredskabsstyrelsen involveret i dialogen så tidligt som muligt og gerne ved et indledende møde. Jeg ved, det kan være svært for Beredskabsstyrelsen at finde tid, men vær insisterende på at få styrelsen med det betaler sig. Det er især vigtigt at få afklaret forventninger i forhold til omfanget af den dokumentation, der skal danne grundlag for selve opgraderingen. Med de erfaringer, jeg har høstet her i Slagelse og i Beredskabsstyrelsen, kan jeg kun opfordre til, at denne type sager indledes med en tæt dialog mellem virksomheden, dens eventuelle rådgiver, kommunen og Beredskabsstyrelsen Nødvendig dokumentation For eksempel er det en ufravigelig betingelse for, at Beredskabsstyrelsen (og for så vidt også kommunen) kan stille de vilkår, der skal indgå i kommunens tilladelse, at de aktuelle tilladelser til, hvad tankene må indeholde, er vedlagt dokumentationen. Hvis de tilladelser 72

33 August 2013 BRANDVÆSEN forebyggelsesstafet Hovedpumpestationen på Inter Terminals SGOT har to brandpumper, hver med en ydelse på liter pr. minut. mangler, er Beredskabsstyrelsen nødt til at bede om, at de bliver fremsendt, og det resulterer i, at både virksomhed og måske også kommune skal bruge en masse tid og ressourcer på at finde de gældende tilladelser. Med andre ord begynder sagsbehandlingen at gå i stå. BRS kan have en kopi måske Hvis det efterfølgende viser sig, at hverken virksomhed eller kommune kan finde de gældende tilladelser hvilket kan være tilfældet nogle steder er Beredskabsstyrelsen nødsaget til at gennemsøge sine arkiver for at se, om man evt. ligger inde med en kopi af tilladelsen. Hvis Beredskabsstyrelsen skal i gang med denne opgave, bliver sagsbehandlingen for alvor lang. Jeg har set Beredskabsstyrelsens arkiv og har haft lejlighed til at prøve kræfter med at søge efter dokumenter i arkivet. Jeg kan godt afsløre, at det er en ret omfattende opgave. Arkivet har en størrelse og en kompleksitet der kræver stor søgetid. Arkivet har samtidig en lang historik og er bygget op på flere forskellige systemer afhængig af tidsperioderne. Det betyder, at søgen efter enkelte dokumenter i dette tilfælde tilladelser, som måske skal findes i flere forskellige sager, bliver utroligt tidskrævende. Tanke fra 60 år i samme virksomhed Her er et eksempel: Forestil jer, at Beredskabsstyrelsen skal finde tilladelser på 30 tanke for en virksomhed, hvor tankene er opført spredt over perioden fra 1949 til Det betyder, at man skal gennem alle de forskellige systemer, som styrelsen har anvendt til arkivering gennem tiden, og det er et arbejde, som jeg slet ikke vil begynde at sætte konkret tid på. Skulle det vise sig, at Beredskabsstyrelsen ikke har kopi af de manglende tilladelser eller måske kun har nogle af dem, skal de resterende tanke lovliggøres, da der jo så ikke findes en tilladelse på, at den pågældende virksomhed må oplagre brandfarlige væsker i deres tanke. Alder er vigtig for lovliggørelse Her opstår så den næste udfordring. For i forbindelse med lovliggørelsen skal virksomheden fremsende oplysninger om, hvornår tankene er opført og taget i brug. Tidspunktet for ibrugtagning vil nemlig ofte danne grundlag for hvilke regler, tankene så skal godkendes efter. Der skal nu laves nye tilladelser efter forskellige gamle regler, der hver især har været gældende på det tidspunkt, hvor tankene blev opført og taget i brug. Nu er sagsbehandlingen for alvor lagt død. 73

34 forebyggelsesstafet BRANDVÆSEN August mio. kubikmeter i 41 tanke Overgangsbestemmelser gælder for en enkelt virksomhed i Slagelse Kommune. En ganske særlig virksomhed Af Daniel Weinreich, beredskabsinspektør, Slagelse ISlagelse Kommune har vi blot en enkelt virksomhed, der er blevet omfattet af overgangsbestemmelserne for tankanlæg til brandfarlige væsker. Det er til gengæld en ret stor virksomhed med kapacitet til mere end m 3 brandfarlige væsker fordelt på 41 tanke. Inter Terminals SGOT ligger på Stigsnæs ved Skælskør og lever af at udleje tankkapacitet til kunder, der ønsker opbevaring af brandfarlige væsker. Virksomheden opbevarer de såkaldte brandfarlige klasse II-1 og klasse III-1 væsker, hvilket især er jetfuel, diesel og gasolier. Endvidere råder virksomheden over at antal tanke, hvor der må opbevares opvarmede klasse III-1 væsker. Tankanlæg fra 1960 erne Tankanlægget hos Inter Terminals er opført engang i 1960 erne, hvor også brandslukningssystemerne oprindeligt er etableret. Alle virksomhedens tanke var inden opgraderingen udført med semi-faste skumslukningsanlæg, som betyder, at hvert anlæg alene består af faste rørinstallationer på tankene, hvortil der kobles mobile pumper og skumtilblander. Desuden skal der etableres vandforsyning til anlægget. Disse skumslukningsanlæg stillede krav til et ret omfattende mobilt beredskab, som var stationeret på virksomheden, til brug for redningsberedskabet i tilfælde af brand. Det mobile beredskab bestod i hovedtræk af: 2 slukningskøretøjer (brandbiler/ crashtendere) 74

35 August 2013 BRANDVÆSEN forebyggelsesstafet 1 tankvogn 10 trailere med vand/skumkanoner, slanger og skumtilblandere m.m. Kostbar opgradering Sagsbehandlingen for opgradering af brandslukningsanlæg hos Inter Terminals SGOT er afsluttet, og tilladelse med vilkår fra Beredskabsstyrelsen er givet. De nye installationer er på plads, og anlægget fremstår driftsklart. Opgraderingen af virksomhedens brandslukningssystemer har resulteret i, at vi i dag har et langt mere moderne anlæg, som er dimensioneret efter anerkendte standarder, så der er sikkerhed for, at anlægget på sikker og tryg vis kan håndtere en evt. brand. De nye brandslukningssystemer på Inter Terminals SGOT, har kostet virksomheden i omegnen af 60 mio. kr., og De nye brandslukningssystemer på Inter Terminals SGOT, har kostet virksomheden i omegnen af 60 mio. kr., og er resultatet af en løbende sagsbehandling og projektering med opstart omkring sommeren 2009 er resultatet af en løbende sagsbehandling og projektering med opstart omkring sommeren Efter et forsigtigt skøn har vi brugt mellem 200 og 250 timer til sagsbehandling i den konkrete sag. Hertil kommer så den tid, som Beredskabsstyrelsen og andre myndigheder har brugt. De ressourcer og den tid, som vi har brugt på sagsbehandling af de nye brandslukningssystemer, kan vi ikke opkræve særskilt betaling for. Alt styres fra ét kontrolrum Til forskel fra det gamle er det nye anlæg i langt højere grad baseret på et fast system, hvor pumper, vandforsyning, rørledning og skumtilblander m.v. er sammenkoblet og integreret i ét system. Man kan i grove træk sige, at en tankbrand kan slukkes fra ét betjeningspanel i ét kontrolrum ved at trykke på én knap. Af det mobile beredskab står tilbage to trailere, som er pakket op med slanger, skumkanoner osv. til håndtering af evt. brande uden for tanken som eksempelvis tankgårdsbrand ifm. med spild fra rørbrud, overfyldning eller skader på selve tanken. Udstyret på de to trailere er ligeledes dimensioneret efter anerkendte standarder, så beredskabet har sikkerhed for, at udstyret kan håndtere de brande, der kan opstå uden for tankene. Overjordiske tilkoblingsanlæg er placeret ved de 11 opgraderede tanke. Herudover er der placeret et stort antal vand/skumudtag omkring på hele virksomheden. 75

36 forebyggelsesstafet BRANDVÆSEN August 2013 Deling af gode erfaringer fra tung sagsbehandling Vidensdeling, information og dialog med virksomheden vil gøre sagsbehandlingen lettere for alle parter Af Daniel Weinreich, beredskabsinspektør, Slagelse Med det arbejde, vi har haft i Slagelse Kommune i forbindelse med opgraderingen af skumsluknings- og overrislingsanlæg hos Inter Terminals SGOT, har vi gjort os en række erfaringer, som vi selvfølgelig gerne vil dele med andre: Jeg vil nævne nogle enkelte her: Tidlig forventningsafstemning mellem virksomhed, dennes rådgiver og myndigheder (kommune og Beredskabsstyrelse). Benyt lejligheden til at gøre det klart for virksomheden, hvordan reglerne i dette tilfælde skal forstås, så det første projekt, der fremsendes til myndighedsbehandling, ikke er baseret på en række misforståelser og fejltolkninger af regler. Informér om de oplysninger der skal være indeholdt i myndighedsprojektet, som eksempelvis de gældende tilladelser for, hvad der må oplagres Inter Terminals SGOT har både video og termisk overvågningsudstyr, som redningsberedskabet kan benytte til at lokalisere en brand. Alle tanke er endvidere dækket af et automatisk brandalarmeringsanlæg med direkte overførsel til redningsberedskabet. i tankene. Pointér evt. over for virksomheden, at sagsbehandlingstid m.v. kan blive væsentlig forlænget, såfremt disse tilladelser ikke kan findes. Det skal i så fald overvejes, om der skal fremsendes en ansøgning om dispensation for den tidsfrist, der gælder for de pågældende brandslukningsanlæg. Vidensdeling og netværk er en super god måde at blive klogere på, hvordan sagsbehandlingen er grebet an andre steder. Her kan man også drøfte evt. problemstillinger og udfordringer. som tynger og forsinker sagsbehandlingen, og som måske kan løses i netværket. Vi har i Slagelse haft stor gavn af at være en del af Erfagruppen for Oliehavne omfattet af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, som blev dannet på initiativ fra København, Aarhus, Aalborg og Fredericia, Kalundborg og Slagelse kommuner, hvor også Høje Taastrup Kommune er kommet til. I denne gruppe er samlet en stor portion faglig og erfaringsbaseret viden om sagsbehandling af skumslukningsog overrislingsanlæg i forhold til regler og lovgivning, og samtidig besidder gruppen en del viden om, hvordan brandscenarier skal/bør håndteres i praksis, da flere af gruppens medlemmer har deltaget ved seminarer m.v. og/eller læst en række faglitterære værker om håndtering af større tankbrande. Tæt dialog mellem myndighederne. Som udgangspunkt skal sagsbehandlingen forløbe ved, at myndighederne, i dette tilfælde kommune og Beredskabsstyrelse, samarbejder om at træffe en afgørelse, hvor kommunen meddeler en tilladelse, hvor Beredskabsstyrelsen har stillet vilkår. Det kan derfor være en fordel at holde en tæt dialog, så begge parter er enige om status på sagen, og for at tydeliggøre problemstillinger, der kræver særlige tiltag i form af møder eller andet. Indsats- og beredskabsplaner, der vedrører redningsberedskabets indsatsprocedurer, skal være realistiske, kendte og trænede af de enheder, der også skal kunne håndtere en brand den dag, uheldet er ude. Det er derfor vigtigt, at de relevante operative aktører inddrages i den del af sagsbehandlingen, der omhandler betjeningen og brugen af anlægget. Erfagruppen for Oliehavne omfattet af tekniske forskrifter for brandfarlige væsker arbejder på måske allerede i løbet af efteråret at kunne invitere til en temadag om håndtering af brand på større tankanlæg med brandfarlige væsker. 76

37 August 2013 BRANDVÆSEN forebyggelsesstafet Branden på olielageret Buncefield medførte enorme skader på både erhvervs- og boligejendomme i nærheden, og et stort område omkring stedet blev evakueret. Foto: Buncefield Investigation. Skrækscenariet for olielagre Buncefield var Storbritanniens femte største olielager Store oplag af brandfarlige stoffer vil altid indebære en risiko, og her otte år efter katastrofen står branden på Buncefield i England stadig det ultimative skrækscenarium. Buncefield var dengang det femte største olielager i Storbritannien: Søndag morgen den 11. december 2005 udbrød der brand i en af tankene, der eksploderede med en kraft, der blev målt til 2,4 på Richter-skalaen. Ilden bredte sig nu til 19 andre store tanke og udviklede en røg, der kunne ses 110 km væk. Den efterfølgende undersøgelse peger på, at eksplosionen skyldtes en overfyldning af en stor lagertank med benzin. Det skulle have medført en sky af brandbare gasser, der blev antændt. Over 40 mennesker blev såret, heldigvis var der ingen dræbte. Stafet for forebyggelse Søndag morgen den 11. december 2005 udbrød der brand i en af tankene, der eksploderede med en kraft, der blev målt til 2,4 på Richter-skalaen I samarbejde med FKBs Fagområde Forebyggelse omtaler BRANDVÆSEN gode ideer inden for forebyggelsesområdet. Faggruppen er tovholder, og alle kan byde ind ud fra princippet sådan gør vi. Kontakt blot kredsens repræsentant i Faggruppe Forebyggelse eller Jacob Christensen, Tønder, der er bestyrelsens ankermand på forebyggelsesområdet. 77

38 hvem sælger... BRANDVÆSEN August affugtningsanlæg MUNTERS A/S Ryttermarken 4, 3520 Farum Tlf Effektiv affugtning af garager, depoter, slangetørringsrum 2. alarmog meldeudstyr Bagger Låse & Alarm A/S Sjælland + København Tlf.: Salg Montering Service s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf METORION MUSIC A/S Biblioteksvej Hvidovre Tlf Fax Talevarslingsanlæg 3. aspirationssystemer s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf [email protected] 4. Beredskabskurser s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf Beredskabsplaner s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf brandanlæg Bagger Låse & Alarm A/S Sjælland + København Tlf.: Salg Montering Service s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] s LINDPRO A/S Bredskifte Allé Århus V. Tlf Fax s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf [email protected] 7. BS-, BD- og F-døre samt branddøre og jalousier DEKO loft + væg p s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf [email protected] JSA BRAND Elstedbyvej Lystrup Tlf Fax Brandjalousier brandgardiner og styringer 8. brandvæsenets materiel og udstyr AC. MEJERIMASKINER Egevej 46, 9480 Løkken Tlf Mobil RUSTFRIE VANDTANKVOGNE Apollo Brandmateriel, Elmodan A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf Mobil [email protected] AUTOTEC ApS Foldagervej 12A 4623 Lille Skensved Tlf Fax [email protected] AVK INTERNATIONAL A/S Bizonvej 1, Skovby 8464 Galten. Tlf [email protected] Brandhaner og ventiler i duktilt støbejern. CONDOR INTERNATIONAL CLOTHING A/S Holmekrogen 10, 2830 Virum Tlf [email protected] Henning Hansen DANSK UNIFORM Hammeren 20, 6800 Varde Tlf [email protected] Alt i uniform- og indsatsbeklædning DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf Fax [email protected] s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax FERNO NORDEN A/S Herstedøstervej Blok A, 2620 Albertslund Tlf Fax GKv Brandmateriel Gråsten Karosseriværksted ApS Kong Valdemarsvej Aars Tlf Fax [email protected] ICM-ArSiMa A/S Hammervej 1-5, 2970 Hørsholm Tlf.: , s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf Fax Middelfart: Tlf Fax Totalleverandør egne agenturer og produkter s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf PROCURATOR A/S Fire & Rescue Stærevej 2, 6705 Esbjerg Tlf Fax Røgdykkersæt, branddragter, uniformer, faldsikring, højderedningsudstyr samt alt i personligt sikkerhedsudstyr RESCUE TRADING ApS Lillebæltsvej 1-3, 6715 Esbjerg N Tlf [email protected] Ambulancer og redningsudstyr Din Totalleverandør 9. dørlukningsanlæg og portautomatik Bagger Låse & Alarm A/S Sjælland + København Tlf.: Salg Montering Service DORMA Danmark A/S Roholmsvej 10A 2620 Albertslund Tlf fax [email protected] s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf Fax Salg - montering - service 10. eksplosionsforebyggelse og eksplosionssikring DRÄGER SAFETY DANMARK A/S Generatorvej 6 B, 2730 Herlev Tlf Fax [email protected] SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800 Hjørring Tlf Fax forureningsbekæmpelses-materiel s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax LD HANDEL & MILJØ A/S [email protected] Ferrarivej 16, 7100 Vejle Tlf: Fax: Alt i forureningsbekæmpelsesmateriel til lands og til vands. Flydespærre, granulater, olieskimmer, brandskum mm. Markedets bredeste program. Mulighed for levering døgnet rundt. 12. Gnistdetektering og -slukning SAFE-VENT Åstrupvej 10, 9800, Hjørring Tlf Fax håndildslukkere, salg og opsætning BrandSikring Danmark Hjørringvej 68, 9700 Brønderslev Tlf Fax = DS = godkendt værksted 78

39 August 2013 BRANDVÆSEN hvem sælger... s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf Fax = DS = godkendt værksted s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf fax Middelfart: tlf fax Egne produkter salg og service = DS = godkendt værksted s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf REDNINGS-RINGEN Industrivej 51, 7620 Lemvig Tlf = DS = godkendt værksted 14. lofts- og vægbeklædning DEKO loft + væg p s skillevægge og loftsystemer Mårkærvej 11, 2630 Tåstrup Tlf [email protected] 15. maritimt sikkerhedsudstyr s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf PRO-SAFE A/S Møllevangen 60, 4220 Korsør Tlf Fax Gummi/RIB både, påhængsmotorer, Coltri kompressorer, Propguard beskyttere, Safety hjelme med indbygget radio kommunikation - Tag en snak med os om sikkerhed til søs! Uni-safe A/S Amager Strandvej Kbh. S. Tlf Fax [email protected] Redningsdragter og -veste, gummibåde og påhængsmotorer. Egne serviceværksteder. 16. pumper Grindex Pumper, Elmodan A/S Militærvej 17, 4700 Næstved Tlf Mobil [email protected] 17. radio-/kommunikationsudstyr IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf Fax MØRKEDAL TELECOM A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf Fax Swissphone distributør i Danmark Totalleverandør af Swissphone digitale alarmeringssystemer, mobil-pc er, navigationssystemer, 112 stationsprintere, tale- & hjelmgarniture for Tetra radioer, alarmmodtagere RADIOCOM DANMARK A/S Baldersbækvej 31, 2635 Ishøj Tlf [email protected] Løsninger/tilbehør til SINE radioer. Trådløse link. Netværksdækning. Pagere. Navigations løsninger. Service. SWISSPHONE DANMARK A/S Rebslagervej 13, 4300 Holbæk Tlf Fax Swissphone alarmeringssystemer ZENITEL DENMARK A/S Park Allé 350 A, 2605 Brøndby Tlf Fax Radioudstyr. Applikationer. Rådgivning. Uddannelse. 24x7 service. 18. rådgivende firmaer DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf [email protected] LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf sikringsskilte s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: Tlf Fax s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf stationære slukningsanlæg s BRØNDUM A/S 8361 Haselager, Elmegårdsvej 32 Tlf Viborg, Falkevej 14 Tlf Ringsted, Sleipnersvej 4 Tlf s Dansk Brandteknik a.s. Rosenkæret 31, 2860 Søborg Tlf Fax DANSPRINKLER ApS Kongevejen 420, 2840 Holte Tlf [email protected] s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf [email protected] 21. total renovering af sekundærskader AREPA Danmark A/S Mads Clausensvej Silkeborg Tlf (døgnvagt) Karlslunde-afdeling: tlf Dansk Bygningskontrol A/S Tlf Afdelinger i Hvidovre, Hillerød, Ringsted, Aalborg, Risskov, Struer, Holsted, Fredericia og Langeskov. DØGNVAGT NERIS SKADESERVICE A/S Ellehammervej 2C 3000 Helsingør DØGNVAGT POLYGON Skadebegrænsning og fugtteknik 24 timers vagtcentral [email protected] SSG A/S Knapholm 6, 2730 Herlev Landsdækkende døgnvagt Tlf vagtcentraler IHM P/S Vandtårnsvej 87, 2860 Søborg Tlf Fax s INNOVATIVE BUSINESS SOFTWARE A/S Gl. Torv 8, 1457 København K Tlf Fax [email protected] Intergraph Danmark Hørkær 12A, 2730 Herlev Tlf Fax [email protected] 23. vandfyldte slangevinder s FALCK TEKNIK Meterbuen Skovlunde Tlf Fax s LINDE BRANDMATERIEL Roskilde: tlf fax Eget agentur LINDE-btk slangeskabe godkendte s LOTEK A/S Rønsdam 10, 6400 Sønderborg Tlf vandtåge slukningsanlæg s KIDDE DANMARK A/S Industriholmen Hvidovre Tlf Århus: tlf [email protected] Novenco XFlow Wilhelmsen Technical Solutions A/S Rugvænget Ringsted Tlf: s SIEMENS A/S, BUILDING TECHNOLOGIES Tlf [email protected] s Medlem af Sikkerhedsbranchen Tegn en optagelse under Hvem sælger... Ring til: Ekström Annonce Service på tlf

40 Al henvendelse: Larsen & Partnere, Juliesmindevej 8, 4180 Sorø, Tlf Maskinel Magasinpost ID-nr Skadeservice i særklasse Om SSG A/S SSG A/S er førende specia list inden for facility- og skadeservice. Vi er grundlagt i 1993, og er i dag en af markedets dygtigste til at vedligeholde bygnings aktiver, forebygge og minimere skader samt redde værdier. Døgnbemandet vagtcentral 24/ Vores markante succes skyldes evnen til at kombi nere menneskelige og hånd værksmæssige dyder med effektive processer og innova tive systemer, der giver vores kunder klar besked samt tids- og ressourcebesparelse. Hos os er det de små ting der gør den store forskel. Det har givet os branchens bedste renommé, og beviser at det knivskarpe fokus på høj kvalitet og unik kundeservice, sikret af dygtige medarbejdere med den rette indstilling, betaler sig.