BRANDVÆSEN. Samarbejde. Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDVÆSEN. Samarbejde. Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet"

Transkript

1 NR. 6 August 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Samarbejde Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet Side 10-19

2 BRANDVÆSEN NR. 6 August ÅRGANG ISSN ISSN (elektronisk udgave) Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Telefon: mobil: Ekspedition Larsen & Partnere Juliesmindevej 8, 4180 Sorø Telefon: Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Forventet trykt oplag: Årdsabonnement 2013 i Danmark kr. 401,- inkl. moms. Ved fejl eftersendes bladet i indtil to mdr. Løssalg: Kr. 65,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg Beredskabschef Niels Mørup (formand) Beredskabschef Sven Urban Hansen Vicebredskabschef Ole Nedahl Beredskabschef Jørgen Pedersen Beredskabschef Claus Lund Viceberedskabschef Palle K. Tourell Viceberedskabschef Dennis Ottosen Layout Michael Blomsterberg, Fingerprint reklame Telefon: , Tryk Rosendahls, Esbjerg Telefon: fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kilde-angivelse. Regler om ophavsret er gældende. UDGIVELSE Bladet udkommer ti gange om året (intet nummer i januar og juli). Deadline for annoncer og artikler til BRANDVÆSEN september 2013 er 26. august Indhold Leder: Det mener FKB Borgerne i første række...side 3 Navne: Lasse Hansen, ny BRC i Odsherred.... side 4 Per Harris, konstitueret BRC i Vordingborg.... side 5 Vagn P. Lund slutter delvis i Varde... side 6 Susanne Fast, ny BRC i Varde.... side 7 Ole Nedahl, 25 år i Gladsaxe...side 8 Samarbejde: Masser af samarbejde i redningsberedskabet...side 10 Invitation på Sydsjælland...side 11 Fyn har bestilt analyse....side 12 Haderslev og Odense i tæt samarbejde...side 13 Masser af samarbejde om vagtcentraler...side 15 Trekantområdet: Målet er et mere robust beredskab....side 16 Nordjylland ser på forpligtende muligheder...side 17 Lolland-Guldborgsund: Køreplan for sammenlægning...side 18 Engelsk brandbil til Nykøbing via Polen...side 20 fkb årsmøde-program 2013 PUR isolering er ikke umulig...side 61 Billigt værktøj giver ét beredskab...side 62 Sparresholm: Derfor udbrændte 400 års kulturhistorie....side 64 Vognsamling flyttet...side 64 Brandsyn....side 65 Lynet måske tiltrukket...side 66 Ejers ansvar....side 66 Dialog om brandsikring...side 66 Kamera til eftersøgning...side 67 Evaluering: Erfaringer omsættes til bedre beredskab....side 69 - Vi skal redde flere liv...side 70 Forebyggelsesstafet: Af Daniel Weinreich Skærpede krav til eksisterende tankanlæg med brandfarlige væsker...side 71 Derfor bliver sagsbehandlingen tung...side 72 1 mio. kubikmeter i 41 tanke...side 74 Deling af gode erfaringer fra tung sagsbehandling...side 76 Skrækscenariet for olielagre...side 77 Hvem sælger...side 78

3 August 2013 BRANDVÆSEN LEDER Det mener FKB: Borgerne i første række Tre grundlæggende principper skal sikre, at vi kan handle professionelt og leve op til borgernes forventninger Det længe ventede kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg lader stadig vente på sig. De fleste af os havde nok troet, at udvalget på nuværende tidspunkt var i gang med at finde fremtidens overordnede struktur for redningsberedskabet i Danmark. Men sådan er det ikke gået. Tiden går, og vi hører intet eller meget lidt nyt fra Forsvarsministeriet om indholdet i et nyt kommissorium, og heller ikke sammensætningen af udvalget hører vi noget om. Er tavsheden udtryk for politisk uenighed, uenighed mellem embedsmandsværket og det politiske niveau eller noget helt tredje? Hold hovedet koldt Vi kan kun gætte, og jo længere tid, der går uden centrale udmeldinger, øges risikoen for, at gætterier vokser til rygter; og jo flere gange, de gentages, risikerer de at blive til sandheder. Her er det vigtigt, at vi som forening, ude i kredse og i kommuner, holder hovedet koldt og ikke handler ud fra, hvad vi tror, fremtiden bringer. Vi skal handle og agere professionelt ud fra kendte fakta. Vi må ikke svække beredskabet Netop nu ser flere kommuner på fordele og ulemper ved mere formelle samarbejdsformer i driften af deres redningsberedskaber, for måske er større enheder en fordel, men vi ved det ikke! Ud fra, at vi er til for borgerne, virksomhederne og institutionerne, skal vi altid være parate til at tænke i nye baner og udvikle redningsberedskabet. Men drivkraften til at undersøge nye samarbejder på tværs af kommunegrænser skal hverken findes i Deloittes budgetanalyse eller et kommende udvalgsarbejde. Den skal findes i ønsket om bedre udnyttelse af fælles ressourcer og kompetencer, et ønske om en styrkelse af fagligheden og en større samlet robusthed og uden at kompromittere nærheden til lokalsamfundet og den tætte tilknytning til den øvrige kommunale organisation. Et mål må være mere beredskab for de samme penge, eller som minimum det samme beredskab for færre penge. Ikke færre penge og mindre beredskab! Det er vigtigt, at vi som forening, ude i kredse og i kommuner, holder hovedet koldt og ikke handler ud fra, hvad vi tror, fremtiden bringer. Vi skal handle og agere professionelt ud fra kendte fakta Principper for beredskabsarbejdet Beredskabsarbejdet i Danmark hviler på tre grundlæggende principper, der er formuleret i 2005 af den daværende regering i Et robust og sikkert samfund. Principper, som den nuværende regering ikke har ændret ved: Sektoransvarsprincippet Ansvaret for opgavens løsning i krisesituationer påhviler samme myndighed som i daglig drift. Et grundlæggende princip for arbejdet med beredskab og krisestyring i Danmark. Den enkelte myndighed, forvaltning, afdeling, kontor og virksomhed har til opgave at vurdere de beredskabsmæssige konsekvenser af egne opgaver og løsningen heraf, samt at koordinere beredskabsplanlægningen med den øvrige organisation og andre myndigheder. Lighedsprincippet Der anvendes samme organisation i kriser som i dagligdagen. Ved at anvende den samme organisationsstruktur opnås tryghed og sikkerhed, og dermed sikres den mest hensigtsmæssige håndtering af større kriser, idet man ikke skal bruges ressourcer på at finde sin plads i en ny, ukendt organisationsstruktur. Nærhedsprincippet En robust infrastruktur og beredskabsindsats skabes så tæt på borgerne som muligt. Den daglige opgavevaretagelse er grundlaget for dette arbejde. Borgernes legitime forventninger Det handler [ ] om befolkningens helt klare og legitime forventninger til myndighederne om at have styr på den del af vores dagligliv, som de i dag har en betydelig del af ansvaret for, som daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen er citeret for i forordet til Risikoledelse en kommunal opgave, udgivet af PRIMO i Det er ovennævnte tre principper, vi skal huske at holde vores samarbejdsmodeller op imod. Det er også disse tre grundprincipper, vi med vores beredskabsfaglige kompetencer skal holde politikere og det centrale embedsmandsværk op på i forhold til det kommissorium, der forhåbentlig snart ser dagens lys, så tvivlen og usikkerheden kan blive afløst af en kendt dagsorden, og arbejdet i Strukturudvalget kan påbegyndes. Et arbejde som vi håber på og har en forventning om at blive inviteret til at deltage i sammen med KL. FKB er klar! Mens vi venter, ser vi frem til et godt og spændende årsmøde. Vi ses i Aalborg!. 3

4 NAVNE BRANDVÆSEN August 2013 Fra Vordingborg til Odsherred Lasse E. Hansen efterfølger beredskabschef Jens Larsen Halvandet år bliver det til som beredskabschef i Vordingborg, før Lasse E. Hansen den 1. september overtager en tilsvarende stilling i Odsherred. Ikke fordi han er træt at Vordingborg, men afstanden fra hjemmet i Kr. Hyllinge er væsentlig kortere, og et godt forhåndskendskab til Nordvestsjælland tæller også: - Jeg var gerne blevet længere i Vordingborg, for det er for tidligt at flytte, men det er nu, stillingen i Odsherred blev ledig. - Jeg ved så også, at beredskabet i Vordingborg er sat på en god kurs. Planen for risikobaseret dimensionering er revideret, og vi er klar til evt. at udvide samarbejdet med naboerne. Forinden har vi måttet foretage en hård tilpasning af økonomien, og alligevel Lasse E. Hansen, 39 år, efterfølger 1. september Jens Larsen som beredskabschef i den store sommerhuskommune Odsherred. synes jeg, vi har ramt et serviceniveau, vi kan være bekendt for over kommunens borgere, vel at mærke uden at vi skulle ud og fyre blandt de ansatte i brandvæsnet. - Vi har arbejdet på at få hele organisationen til at sigte mod et fælles mål med fokus på løsning af kerneopgaverne, og hvor vi har gjort meget ud af, at Vordingborg har ét brandvæsen, uanset hvad der står på ryggen af brandmændene fra de tre brandstationer i kommunen. - Alt sammen har det givet nogle spændende erfaringer i forandringsledelse, siger Lasse E. Hansen. Hele den omstillingsproces har Odsherred været gennem under beredskabschef Jens Larsen, der har måttet skære brandvæsnet helt ind til benet i forhold til de økonomiske rammer, der er til rådighed. Nabokendskab Fra sin tid som udrykningsleder ved Falck i Holbæk kender Lasse E. Hansen en del til Odsherred, og inden han kom til Vordingborg, var han i fire år beredskabsinspektør i Kalundborg, der ligeledes er nabo til Odsherred Kommune, og han glæder sig til igen at skulle arbejde med beredskab i dette område, nu som beredskabschef. Safety Brandrådgiver industri niras safety søger en erfaren brandrådgiver med særlig interesse for industri. Opgaverne vil primært være brandteknisk rådgivning og markedsudvikling inden for brandsikring af industrivirksomheder samt brandfarlige virksomheder og oplag. vores rådgivning skal skabe værdi. vi tror på, at det kun kan ske med en høj faglighed og et mod til at udfordre vanetænkning med nye idéer og løsninger. vores firmakultur er præget af en flad organisationsstruktur og en stor grad af frihed under ansvar. Brænder du for et bestemt område, eller har du nye visionære ideer, er der handlefrihed og opbakning til at afprøve visionerne. NIRAS A/S Brandvæsen_2013_07_185x88_jobannonce_UMA-VIG.indd :58:05 4

5 August 2013 BRANDVÆSEN NAVNE Vordingborg holder alle muligheder åbne for en fremtidig struktur, og indtil den endelige beslutning er taget, vil Per Harris have det daglige ansvar for kommunens beredskab. Vordingborg afventer Per Harris konstitueret som chef, indtil strukturen er afklaret Usikkerhed om den fremtidige struktur betyder, at Vordingborg ikke fastansætter en ny beredskabschef efter Lasse Hansen. I stedet bliver beredskabsinspektør Per Harris konstitueret i stillingen fra 1. september. Vordingborg ser i øjeblikket på muligheder for et tættere samarbejde med Næstved og Faxe, og den endelige beslutning om ansættelse af en beredskabschef er derfor udskudt. Per Harris kom til Vordingborg så sent som i april. Han begyndte som brandmand i Dragør og har siden 1998 været ved Københavns Lufthavn i Kastrup, hvor han har uddannet sig til bådfører og holdleder samt gennemgået en række lederkurser. Fra 2010 var han Vordingborg ser i øjeblikket på muligheder for et tættere samarbejde med Næstved og Faxe, og den endelige beslutning om ansættelse af en beredskabschef er derfor udskudt indsatsleder-fly og sammen med en kollega daglig leder for 15 fuldtidsbrandfolk i lufthavnen. Han har således en del administrativ og personalemæssig erfaring. Nyt om navne BRANDVÆSEN omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Send blot en mail med oplysninger til: 5

6 NAVNE BRANDVÆSEN August 2013 Grundlaget er en god administration Vagn P. Lund slutter delvis i Varde. Har forberedt generationsskiftet En effektiv administration er en forudsætning for, at det operative beredskab fungerer, mener Vagn P. Lund, der i de seneste tre år som beredskabschef i Varde og også forinden som viceberedskabschef har koncentreret sig om at få tingene til at fungere gnidningsfrit. Først gjaldt det kommunesammenlægningen, hvor de fem kommuner, der blev til Ny Varde Kommune, allerede havde tilrettet slukningsdistrikterne. Enkelte områder ligger uden for de 15 minutters responstid. Det gælder bl.a. det store sommerhusområde ved Blåvandshuk, hvor der på en god sommerdag kan være langt over mennesker. Senere kom udfordringerne med den risikobaserede dimensionering, hvor DONGs gasbehandlingsanlæg i Nybro har en fremtrædende placering som en kolonne 3 virksomhed med alt, hvad det betyder i forhold til møder med Miljøstyrelsen og politiet, alarmerings og mødeplaner, instrukser for indsatsledere samt store øvelser hvert tredje år. Omhyggelig planlægning har været en vigtig del af Vagn P. Lunds indsats i Varde. Herunder også planlægning af et generationsskifte med rum for den nye generation. Af den risikobaserede dimensionering fremgår det desuden, at enkelte områder ligger uden for de 15 minutters responstid, fortæller Vagn P. Lund. Det gælder bl.a. det store sommerhusområde ved Blåvandshuk, Danmarks vestligste punkt, hvor der på en god sommerdag kan være langt over mennesker. I forhold til længerevarende brande og brande om natten har beredskabet i Varde netop investeret i to trailere til erstatning for det nedlagte støttepunkt. De er opbygget med materiel til henholdsvis lys og luft og passes af en snes frivillige. Her fra august indgår trailerne i Vardes operative beredskab. Stopper og fortsætter Med andre ord: Beredskabet er opdateret, og med rettidig omhu gjorde Vagn P. Lund sit til at sikre et godt generationsskifte ved i god tid at ansætte unge medarbejdere. Nu har han som 64-årig valgt at overdrage chefansvaret, og selv om hans stilling var slået op, var der enighed i ansættelsesudvalget om, at kommunens egen inspektør, Susanne Fast, var bedste ansøger. De to har nu byttet plads, og Vagn P. Lund fortsætter som inspektør i redningsberedskabet, hvor han ved nytår kunne fejre 25 års jubilæum. Han har ingen deadline, vil gerne se sin efterfølger godt inde i det administrative og fortsætter så længe, han stadig finder jobbet spændende. Kun er han ikke længere en del af den faste indsatsledervagt. Oprindelig er han uddannet i den daværende Ålestrup Kommune (nu en del af Vesthimmerland), inden han i 1996 flyttede til Ølgod Kommune, hvor han inden kommunesammenlægningen var beredskabschef. Der var enighed i ansættelsesudvalget om, at kommunens egen inspektør, Susanne Fast, var bedste ansøger 6

7 August 2013 BRANDVÆSEN NAVNE Susanne Fast, 42 år, er oprindelig uddannet bygningskonstruktør. I 2009 blev hun uddannet inden for brand og redning, og siden 2010 har hun været ansat ved beredskabet i Varde Kommune. Chefbytte i Varde Susanne Fast er ny beredskabschef Susanne Fast, ny beredskabschef i Varde fra 1. juli, forventer hverken ændringer eller overraskelser i beredskabet. Rammerne ligger fast, og både dimensioneringsplan og beredskabsplan er godkendt i beredskabskommissionen og sendt videre til Beredskabsstyrelsen. Ligeledes er kontrakten med Falck ved at være på plads, efter at brandslukningen har været i udbud. Susanne Fast kender detaljerne, for de sidste tre år har hun været beredskabsinspektør og indsatsleder i Varde i tæt samarbejde med sin forgænger, Vagn Lund, der vel at mærke fortsætter, idet de to blot har byttet job. Modsat hendes kendskab til beredskabet erkender Susanne Fast, at hun ikke har praktisk erfaring i ledelse. Til gengæld er hun tryg ved, at, at Vagn Lund både er god til og villig til at hjælpe. Nabo-snak om mere samarbejde Varde har som en af landets arealmæssigt største kommuner ingen mulighed for at spare på dimensioneringen. Kommunen har fem fulde brandstationer fordelt på to slukningsdistrikter med hver sin indsatsledervagt. Lukning af en brandstation vil være direkte uansvarligt, siger Susanne Fast. Derfor er en sammenlægning med fx beredskabet i Esbjerg heller ikke i tale. Modsat hendes kendskab til beredskabet erkender Susanne Fast, at hun ikke har praktisk erfaring i ledelse. Til gengæld er hun tryg ved, at, at Vagn Lund både er god til og villig til at hjælpe Til gengæld taler Varde og Esbjerg om, hvor det bestående nabo-samarbejde eventuelt vil kunne udvides. 7

8 NAVNE BRANDVÆSEN August 2013 Småt kan også være godt I mange år har han kæmpet for, at alarmcentralerne i hele landet burde være koordinerende for alt inden for brand, politi og ambulancer. Han tror, det kommer, og om ti år vil man undre sig over, at man har kunne klare sig så mange år med det, der er i dag, siger han. 25 års jubilæum i Gladsaxe Ole Nedahls beredskabsmæssige kæphest er et robust beredskab, der er tilpasset lokalsamfundet, og det betyder, at stort ikke nødvendigvis også er det bedste: - Småt kan i nogle tilfælde være bedre end stort, fordi en større organisation vil kræve mere og dyrere ledelse og administration. Jeg kan ikke se rationaler i sammenlægning. Til gengæld er samarbejde rigtig vigtigt. Her kan vi udnytte fordele ved både stort og småt og bevare nærheden og samarbejdet med den øvrige kommunale forvaltning. Ole Nedahl er viceberedskabschef og daglig leder af Gladsaxe Brandvæsen, der meget præcis underbygger hans holdning. Arealmæssigt er Gladsaxe med sine 25 km 2 landets 9. mindste kommune, men med indbyggere. Omkostningerne til beredskabet ligger i den billige ende, ikke mindst fordi brandvæsnerne i Storkøbenhavn supplerer hinanden i et meget stærkt samarbejde, der er centreret omkring Alarmcentralen i Storkøbenhavn, og lige præcis alarmcentralerne er en anden af Ole Nedahls kæpheste. Jeg kan ikke se rationaler i sammenlægning. Til gengæld er samarbejde rigtig vigtigt. Her kan vi udnytte fordele ved både stort og småt og bevare nærheden og samarbejdet med den øvrige kommunale forvaltning En tredje kæphest er bestyrelsesarbejdet i FKB, hvor han blev valgt ind i 2006 og samtidig overtog kassererposten og administrationen af FKBs legat. I dag er han desuden sammen med Tommy Rise bestyrelsens mand i den operative faggruppe. Endvidere har han siden 2003 været en del af formandsskabet i Beredskabsforum for Storkøbenhavn. Den 1. september kan Ole Nedahl fejre 25 års jubilæum ved Gladsaxe Brandvæsen, mens hans engagement går længere tilbage. Faktisk kan han om to år fejre 40 år i beredskabet, idet han allerede som 19-årig meldte sig som frivillig til Civilforsvaret, hvor han aftjente sin værnepligt og blev uddannet delingsfører hos CF på Bornholm. Senere kom yderligere uddannelse til på Bernstorff Slot og tjeneste i Hillerød. Jubilæet fejres fredag den 30. august med reception på Gladsaxe Rådhus. Ved siden af sit brandvæsen og FKB dyrker Ole Nedahl løb og dykning, lige som han videofilmer, hvis han da ikke lige pusler med sin store modeljernbane. 8

9 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure. 9

10 samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Masser af samarbejde i redningsberedskabet Alle hjælper alle, når det brænder. Sådan har det altid været, og gennem årene har kommunale brandvæsner indgået et utal af aftaler, der er tilpasset lokale forhold. Både mundtlige og skriftlige aftaler om alt fra brandslukning og uddannelse til fællesindkøb af brandsprøjter. Vi forsøger at gøre status over samarbejder mellem de kommunale brandvæsner Trods store forskelle i de forskellige kommuners brandvæsner har der altid været en indbygget faktor af samarbejde, og den er ikke blevet mindre i de senere år, tværtimod, og nye samarbejdsformer er spiret frem efter kommunesammenlægningen, der viste, at forskellige strukturer sagtens kan eksistere ved siden af hinanden. Denne oversigt viser nogle af de mange tiltag, men den er ikke fuldt dækkende. Farvede kommuner viser allerede etablerede samarbejder Skraverede kommuner forhandler samarbejde Ikke vist er bl.a. det tætte samarbejde mellem kommunerne i Storkøbenhavn, herunder specielt København og Frederiksberg kommuner. Fællesskaber Hver fjerde kommune har i dag i faste samarbejdsaftaler om enten samordnede beredskaber eller om pasning af en væsentlig del af brandvæsnets opgaver: n Nordsjællands Brandvæsen er et fællesskab mellem Helsingør og Fredensborg kommuner. n Rudersdal og Hørsholm kommuner har fælles brandvæsen n Frederikssund og Halsnæs kommuner har fælles brandvæsen n Norddjurs og Syddjurs kommuner har fælles brandvæsen n Vestegnens Brandvæsen er et I/S for fem kommuner i Københavns Vestegn: Brøndby, Albertslund, Glostrup, Hvidovre og Rødovre n Odder og Samsø har et tæt samarbejde med fælles beredskabschef n Greve og Solrød kommuner har fælles brandvæsen n Vejle Brandvæsen er entreprenør for brandslukning i Hedensted Kommune. n Næstved Brand og Redning er entreprenør for bl.a. brandsyn i Vordingborg og Faxe kommuner n Høje Taastrup, Ishøj og Vallensbæk kommuner har fælles brandvæsen Forhandlinger Inspireret af sidste års Deloitte rapport og af den kommende statslige analyse af redningsberedskabets struktur er flere kommuner i forhandlinger om nye samarbejder eller egentlige sammenlægninger af deres brandvæsner. Nogle af nedenstående er forholdsvis langt i processen, mens andre er rene forslag, der knap er nået til analysefasen: 10

11 August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde Analyse af fælles brandvæsen for 11 kommuner i Region Nordjylland Analyse af fynsk brandvæsen, der dækker otte kommuner på Fyn, inklusiv Ærø og Langeland Forhandlinger om fælles brandvæsen for fem kommuner i Trekantområdet Forhandlinger om fælles brandvæsen for Lolland og Guldborgsund kommuner Forslag til fællesskab for tre kommuner på Sydsjælland Nabohjælp Dertil kommer alle former for naboaftaler, mundtlige som skriftlige, hvor den mest almindelige gælder aftale om gensidig assistance, enten vederlagsfri eller mod betaling. Hvis ikke en sådan aftale allerede er på plads, er den på vej i stort set alle kommuner. Desuden har rigtig mange kommuner aftaler om, at nærmeste brandvæsen slukker i grænseområder. I København og Nordsjælland har nabo-samarbejdet fået et ekstra pift i form af en ny ressourcedatabase, hvor alle lynhurtigt kan se, hvor nærmeste materiel af en bestemt art befinder sig. I praksis svarer det til, at alle redningsberedskaber uden forsinkelse kan rekvirere det bedste materiel til den enkelte indsats. Specialhjælp De senere år er ansvaret for assistancer blevet klarere. Det gælder bl.a. frigørelse, højderedning og redning i søer, havne og kystnære områder, der alle er placeret hos kommunerne. Nogle kommuner har selv anskaffet materiel og uddannet brandmænd til højderedning, mens andre har valgt samarbejdsaftaler. Det samme gælder redningsdykkere, som 7-8 kommuner i dag tilbyder som særlig assistance til andre. Vagtcentral Et af de store samarbejdsområder gælder vagtcentralen, der for kommunerne i Storkøbenhavn ligger sammen med alarmcentralen hos Københavns Brandvæsen. Dette samarbejde er under udbygning til også at gælde resten af Nordsjælland. Det helt store fællesskab på området passes af Falck, der har kontrakter for brand og redning med næsten halvdelen af landets kommuner, hvoraf de fleste også har udliciteret vagtcentralen til Falck. Netop inden for vagtcentraler er der mange sonderinger om større fællesskaber i forhold til, at SINE i dag er kommet gennem sin indkøring og fungerer fint. Alt det løse Der er i princippet ingen grænser for, hvad der kan samarbejdes om. Et andet stort område er indkøb af køretøjer og andet materiel, hvor kommunerne for gerne laver et fælles udbud for at opnå en besparelse. Eller de køber hos Københavns Brandvæsen, der har fællesindkøb af mundering samt tilbyder reparationer på både radioværksted og autoværksted. Flere kommuner har aftaler om fælles indsatsledervagt og fælles uddannelse af frivillige, mens uddannelse af deltidsog fuldtidsbrandfolk ofte foregår på kommunalt ejede brandskoler. Nævnes kan FKBs projekt digitalt brandsyn under navnet FRIDA, der er et rigtig vellykket eksempel på fælleskommunalt samarbejde. Invitation på Sydsjælland Vordingborg foreslår tættere samarbejde med Næstved og Faxe Vordingborg har givet bolden op til et tættere samarbejde med Næstved og Faxe inden for brand og redning. Den helt aktuelle anledning er, at Vordingborgs beredskabschef, Lasse Hansen, flytter til en lignende stilling i Odsherred, hvorefter Vordingborg bad Næstved overtage ansvaret for brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling og lignende myndighedsopgaver i Vordingborg. I forvejen har Faxe Kommune siden april haft en tilsvarende aftale med Næstved. Denne aftale omfatter desuden uddannelse af og øvelser med de frivillige ved Faxes redningsberedskab. Samtidig har Næstved overtaget medarbejdere fra både Faxe og Vordingborg redningsberedskaber. Det hører ligeledes med, at Næstved Brand og Redning i dag passer vagtcentralen for Vordingborg Brandvæsen om natten. Det er derfor nærliggende at undersøge mulighederne for, at de tre kommuner kan samle brand og redning lidt mere formelt. Hvis ellers beredskabskommissionerne i Næstved og Faxe støtte ideen, vil man til efteråret se nærmere på mulighederne. Tanken er, at man i foråret 2014 skal nå frem til en eller flere anbefalinger, Næstved faxe Vordingborg der kan præsenteres for de tre kommuners tre beredskabskommissioner. 11

12 samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Fyn har bestilt analyse Sammenlægning eller samarbejde. Fordele og ulemper. Fynske kommuner vil selv undersøge mulighederne parallelt med statens kommende strukturanalyse De fynske borgmestre vil selv have indflydelse på deres redningsberedskaber. Hvordan og hvor meget, der skal samarbejdes, skal besluttes lokalt. Det gælder uanset, om det er den daglige assistance ved indsatser eller en eventuel beslutning om fuldstændig sammenlægning til ét stort, fynsk brandvæsen. For at komme den statslige strukturanalyse i forkøbet har de fynske borgmestre bestilt en analyse af fordele og ulemper ved et tættere samarbejde eller sammenlægning, som er analysens overskrift. Odense Kommune er tovholder i analysearbejdet. Analysen skal se på det økonomiske og servicemæssige potentiale, og forventningen er, at flere modeller vil kunne præsenteres i første kvartal af Derefter vil det være op til borgmestrene at beslutte, om der skal arbejdes videre med en eller flere af disse muligheder, der kan omfatte alt fra det forebyggende og det operative til det administrative med brandsyn, byggesagsbehandling m.v. En af udfordringerne er, at kommissoriet for statens analyse ikke foreligger endnu. Det gør det formentlig til efteråret, når det fynske analysearbejde begynder. På forhånd er der meget forskellige forventninger til stordriftsfordele ved et samlet beredskab, der samtidig skal sættes i relief til lokalkendskab og forankringen af redningsberedskabet i de enkelte kommuner. Økonomisk er nævnt besparelser lige fra kr. til 6 mio. kr. Besparelserne skal bl.a. sættes forhold til, at serviceniveauet er forskelligt i de enkelte kommuner, og en sammenlægning vil kunne betyde visse ændringer til et dyrere serviceniveau. Usikker besparelse Beredskabschef Gerner Nielsen fra Faaborg-Midtfyn tror ikke, der kan spares ret meget ved en sammenlægning. Måske kan der spares nogle chef-titler, men det praktiske arbejde skal stadig udføres. Eksempelvis har Faaborg-Midtfyn tre mand i administrationen, inklusiv Gerner Nielsen, der som så mange af sine beredskabschef-kolleger deltager i både brandsyn og indsatsledervagter. Faaborg-Midtfyn har 381 brandsyn om året, svarende til et helt årsværk. Desuden vil der ved en sammenlægning være en stor risiko for at svække det operative beredskab markant, hvis man mister den daglige kontakt Assens ud til brandmændene. Og uden brandmænd er vi intet, siger Gerner Nielsen. Måske er et tættere samarbejde lige så godt eller måske bedre end en sammenlægning, og man kan også se på andre geografiske modeller som eksempelvis et beredskabssamarbejde for Sydøstfyn. Den mulighed vil områdets beredskabschefer gerne se nærmere på, siger Gerner Nielsen. Nordfyn Den fynske analyse Syv af de otte fynske kommuner plus to mindre ø-kommuner deltager i den kommende analyse af et tættere samarbejde på beredskabsområdet: Assens Faaborg-Midtfyn Kerteminde Langeland Nordfyn Nyborg Odense Svendborg Ærø Den sidste fynske kommune, Middelfart, har på forhånd meldt sig til et tættere samarbejde med Fredericia, Kolding, Vejle og Billund. Odense Faaborg- Midtfyn Ærø Kerteminde Nyborg Svendborg Langeland 12

13 August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde Haderslev og Odense i tæt samarbejde Sparring om alt fra vagtcentral og udveksling af medarbejdere til risikostyring og forvaltningskultur Geografien er ingen begrænsning for samarbejde mellem redningsberedskaber. Haderslev og Odense har netop indledt et samarbejde på alt andet end det udfarende, akutte beredskab, og netop fordi kommunerne er meget forskellige, forventer de to beredskabschefer, Mogens Bjerregaard i Odense og Esge Homilius i Haderslev, at de kan lære af hinanden. Det hele begyndte, da Haderslev undersøgte mulighederne for et alternativ til Falcks vagtcentral og efter kontrakt til flere sider valgte Odense En vagtcentral kan i princippet ligge hvor som helst. Med moderne kommunikationsmidler er geografien underordnet... Vagtcentral. Den skal fra januar 2014 stå for udkald af brandmandskab i Haderslev samt under indsatser servicere Haderslevs indsatsledere og holdledere via både SINE-radio og mobiltelefon. Desuden skal vagtcentralen i Odense servicer ABA-alarmer og evt. på sigt de kommunale tyverialarmer i Haderslev. Fælles sparring En vagtcentral kan i princippet ligge hvor som helst. Med moderne kommunikationsmidler er geografien underordnet, men i dialogen omkring pasning af vagtcentral blev det klart, at de to redningsberedskaber begge kan have glæde af et tættere samarbejde på andre områder, Odense Haderslev 13

14 samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 der kan række lige fra sådan gør vi til udveksling af medarbejdere. Resultatet blev en egentlig samarbejdsaftale om især forvaltningspraksis. - Det er et spørgsmål om gensidig sparring, forklarer Esge Homilius, der bl.a. skal have et par medarbejdere på efteruddannelse i Odense med henblik på tilsvarende genbesøg i Haderslev. Og i princippet rækker samarbejdsaftalen langt begge kommuner har noget at byde på: Alle kommunens chefer og afdelingsog institutionsledere får tilbud om sparring døgnet rundt, hvis der opstår en voldsom hændelse som brand, ulykke med alvorlig personskade m.v. Kriseplaner Odense vedtog i december en kommunal beredskabsplan for håndtering af kritiske situationer. Den beskriver helt overordnet, hvordan kommunen skal håndtere voldsomme hændelser, der vil påvirke kommunens serviceniveau væsentligt, og som en del af planen er Odense Brandvæsen i øjeblikket ved at uddanne medlemmerne i krisestyringsstaben. Samtidig får alle kommunens chefer og afdelings- og institutionsledere tilbud om sparring døgnet rundt, hvis der opstår en voldsom hændelse som brand, ulykke med alvorlig personskade m.v. Forebyggelse Ligeledes kan der udveksles erfaringer om kommunal risikostyring og forebyggelse gennem en samordning af forsikring, arbejdsmiljø og beredskab. Haderslev vil således udarbejde beredskabsmapper for alle kommunens forskellige typer af enheder og efterfølgende aflægge samtlige kommunale enheder et forebyggelsesbesøg. Med andre ord en gennemgribende plan for fortsat drift i kritiske situationer. RBD i offentlig høring I processen med revision af den risikobaserede dimensionering har Haderslev formentlig som den eneste kommune i landet sendt hele materialet ud i både intern og offentlig høring. Alle brandstationer og alle samarbejdspartnere blev både opfordret til at komme med input og inviteret til en minikonference, hvor der kom 65. Desuden har den lokale presse har bragt læserbreve. Alt sammen en usædvanlig åben og involverende proces med stort fokus på dialog med beredskabets aktører. Og en proces, som Odense gerne vil høre nærmere om. Samarbejdet vil give nogle besparelser, men aftalen mellem Odense og Haderslev har især fokus på den kommunale service i forhold til borgerne. Det er vigtigt, at borgerne føler et medejerskab til redningsberedskabet og har lyst til at deltage i forebyggelse Ikke for at spare Det kan godt være, at samarbejdet vil give nogle besparelser, men aftalen mellem Odense og Haderslev har især fokus på den kommunale service i forhold til borgerne. Det er vigtigt, at borgerne føler et medejerskab til redningsberedskabet og har lyst til at deltage i forebyggelse, understreger Esge Homilius. Han bakkes op af Odenses borgmester Anker Boye, der mener, at den kommunale forankring af redningsberedskabet tæt borger, administration og lokalpolitikkere er en styrke. Store forskelle Forskellene på de to kommuner, Odense og Haderslev, kan næsten ikke være større, og netop derfor er samarbejdsaftalen om gensidig sparring særlig interessant. odense Haderslev Indbyggertal Areal 304 km km 2 Brandstationer 2 8 Brandvæsen Kommunalt 2 Falck og 6 frivillige brandværn. De frivillige brandværn drives som selvejende institutioner med driftsoverenskomst med kommunen 14

15 August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde Masser af samarbejde om vagtcentraler Placering uden betydning, men opdatering af kommunale data kræver lokalkendskab Vagtcentralers fysiske placering og deres dækningsområder har ingen betydning i dag. Stort set alt kan lade sig gøre, fortæller direktør og ingeniør Hardy Mortensen fra IHM, der samtidig roser Danmark for at være langt fremme med fælles vagtcentraler og brug af ny teknologi: Et godt eksempel på, at vagtcentralens geografiske placering er uden betydning, er Falcks fem vagtcentraler, der betjener op mod halvdelen af de danske kommuner. Seneste eksempel er aftalen om, at Odense Brandvæsens vagtcentral skal betjene Haderslev Samordnede vagtcentraler giver ingen problemer. Alle alarmer er defineret til, hvilken kommune de tilhører, og hvad der skal gøres ved dem. Det hele kører af sig selv, og 80 % af alle meldingerne, ikke mindst ABA-alarmer, kører fuldautomatisk uden indblanding fra operatører. Til sammenligning behandles alarmerne manuelt i både Norge og Sverige. Placering ligegyldig Den enkelte vagtcentral kan placeres hvor som helst og dække et hvilket som helst areal. Det kan være en ubemandet vagtcentral i en lille kommune som Sorø, eller det kan være en stor vagtcentral for 40 mio. mennesker uden for London. IHM har stået for begge. Et godt eksempel på, at vagtcentralens geografiske placering er uden betydning, er Falcks fem vagtcentraler, der betjener op mod halvdelen af de danske kommuner. Seneste eksempel er aftalen om, at Odense Brandvæsens vagtcentral skal betjene Haderslev. Det kommende samarbejde mellem de fem kommuner i trekantområdet vil formentlig også indebære en fælles vagtcentral. Både Kolding og Vejle har egne, døgnbemandede vagtcentraler, og det vil være oplagt at udbygge den ene og lade den anden fortsætte som backup, mener Hardy Mortensen. Betjening af en vagtcentral kræver ikke lokalkendskab, hvorimod det er en stor fordel, at samarbejdspartnere har nogenlunde samme kultur. Alt kan lægges ind I princippet er der ingen begrænsninger for, hvad der kan lægges ind under vagtcentraler, fx GIS- og andre dataoplysninger om et skadested. Hvis flere kommuner er sammen om en vagtcentral, skal hver kommune opdatere egne oplysninger, fx GIS-oplysninger om forsyningsledninger, objekter og oplag. Her har lokalkendskabet stor betydning for, at vagtcentralen kan sende de rigtige data videre. Begrænsningen ligger alene i selve SINE-nettet, der ikke er beregnet til større datamængder. Her er løsningen at benytte SINE til den livsvigtige kommunikation og sende data via mobiltelefoner på G3- og G4-nettet. Positioner Det kan også blive løsningen i forhold til at se, hvor på skadestedet mandskabet befinder sig. Positionering af brandfolk via GPS ville overbelaste SINE-nettet, og i øvrigt ville det ikke kunne benyttes indendørs. Nok lige så vigtigt er det at kunne se hvilke brandmænd med hvilke kompetencer, der møder på brandstationen ved en alarm. Mødeankomst kunne fx registreres ved hjælp af en lille chip. I princippet er der ingen begrænsninger for, hvad der kan lægges ind under vagtcentraler, fx GIS- og andre dataoplysninger om et skadested Nye forventninger I forbindelse med indførelse af SINE blev kommunerne stillet i udsigt, at de kunne koble hjemmeplejen på nettet. Flere kommunale vagtcentraler passer allerede hjemmeplejen om natten, og der er store forventninger til, at en opkobling på SINE-nettet vil give borgerne en bedre service også når det gælder nødkald. 15

16 samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Målet er et bedre og mere robust beredskab Først tre kommuner i trekantområdet. Derefter fem kommuner, der forhandler om et fælles redningsberedskab. Vigtigt med plads til forskelligheder Stort kan også blive for stort, og et fælleskommunalt beredskab, der dækker fem kommuner med over 6 % af Danmarks areal og 5,6 % af landets indbyggere, kan være grænsen. Oprindelig inviterede Fredericia Kommune Vejle og Kolding til drøftelser om et samarbejde, og siden bad Billund og Middelfart om at komme med. Hvor grænsen går for samarbejdet, er man ved at finde frem til. De fem kommuners beredskaber er meget forskellige, og selv om et fælles beredskab vil betyde en del tilpasninger i kommunerne, skal der også være plads til forskelligheder, understreger beredskabschef Ole Borch i Vejle. Om der så senere kan blive plads til endnu flere spillere, kan man tage stilling til senere, hvis det skulle blive aktuelt. Naturligt samarbejde Fredericia, Kolding og Vejle har en lang tradition for at samarbejde, og på beredskabsområdet deles kommunerne om uddannelsescenter Gudsø. Et samarbejde mellem netop disse tre kommuner lå derfor lige for, at Fredericia indbød til et samarbejde. Processen vigtig I erkendelse af, at processen er afgørende for, om forhandlingerne om et fælles Billund beredskab for Trekantområdet skal blive en succes, er de fem kommuner som vejle kolding fredericia noget af det første blevet enige om en projektplan, hvor det politiske ansvar for forhandlingerne ligger i en politisk styregruppe. Denne består af de fem borgmestre plus de fem næstformænd i beredskabskommissionerne. Det praktiske arbejde foregår i en projektgruppe, der består af de fem beredskabschefer, samt i syv arbejdsgrupper. De deltagende kommuners beredskabskommissioner har godkendt et kommissorium, en hensigtserklæring, en projektbeskrivelse og tidsplan for projektets gennemførelse Beslutning inden valget Foreløbig er de fem kommuner enige om at undersøge mulighederne for et samarbejde omkring beredskabet. Middel -fart Forslag til en fremtidig struktur skal kunne præsenteres for politikerne inden kommunevalget den 19. november. Langsom start Hvis forslaget om et beredskabsmæssigt samarbejde, formentlig et samordnet beredskab i form af et 60 selskab, bliver vedtaget, kan medarbejderne se frem til en langsom opstart i Det er vigtigt at bruge den nødvendige tid til udredning, så der ikke kommer uventede overraskelser, og hertil har de fem kommuner fået tilknyttet en organisations-konsulent fra KL. Man skal bl.a. løse problematikken omkring et fælles beredskab for fem kommuner, der ligger i to politikredse. Det hele skal med De fem kommuner er meget forskellige både i beredskabsmæssig struktur og i forhold til opgaver, der er henlagt til beredskabet, og som udgangspunkt skal alle opgaver med over i det nye fællesskab lige fra beredskabsplaner til kørselskontor. Samarbejdet kommer således til at omfatte det operative og forebyggende beredskab, samt alle de ekstraopgaver, som udføres for andre kommunale afdelinger. Intet bliver tilbage i kommunerne, lyder forventninger fra Ole Borch. Operativt vil et fælles brandvæsen få både fuldtidsansatte, deltidsansatte og Kommune* Indbyggere Areal, Nettoomkostninger, Udryk. Stationer Pligtige i km 2 mio. kr. brandsyn Fredericia Kolding Middelfart Billund Vejle (9**) 511 Ialt (20**) *) Alle tal er fra 2011 **) Inklusiv Hedensted 16

17 August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde frivillige brandmænd. Slukningsområdet vil strække sig 95 km fra øst til vest. Samlet har de fem redningsberedskaber ca. 500 ansatte i alle afdelinger. Robusthed I hensigtserklæringen nævnes både robusthed og økonomi som væsentlige faktorer. Forventningen er desuden, at en større organisation bedre kan udnytte erfaringer, og være mere attraktiv som arbejdsplads, så man bedre kan tiltrække medarbejdere med attraktive kompetencer. På myndighedsområdet vil en større organisation kunne hæve niveauet og give en højere sikkerhed. Effektiviseringer Forventningerne til de økonomiske fordele ved en sammenlægning er store, og uden at der på nuværende tidspunkt er sat tal på, forventer projektgruppen, at der er potentiale i alle funktioner. Med et indbyggertal på over bør der være en økonomisk gevinst ved en samordning af driften. Forventninger Den overordnede udfordring ved sammenlægningen er, at for store forventninger vil kunne give konflikter mellem de involverede parter. Det er vigtigt med en grundig beskrivelse af både de driftsmæssige og de økonomiske forudsætninger, inden projektet søsættes, så der ikke stilles for høje krav, understreger Ole Borch. Heller ikke kulturforskelle må undervurderes. Det kræver både forståelse og tid at skabe en fælles kultur, som inddrager alle. En tredje stor udfordring bliver at skabe en model for samarbejde mellem beredskabet og de enkelte kommunes forskellige afdelinger. Nærhed til borgerne og virksomheder skal der ligeledes arbejdes omhyggeligt med i hele processen på samme måde, som man skal være opmærksomme på afstanden fra den enkelte brandmand til ledelsen. Nordjylland ser på forpligtende muligheder Der må ikke ændres ved det kommunale selvstyre En lille arbejdsgruppe i Nordjylland har fået til opgave at undersøge mulighederne for et udvidet, forpligtende samarbejde inden for beredskabet. Opgaven er meget bredt formuleret ud fra et borgmesterønske om, at udgangspunktet er regionens 11 kommuner, og at der ikke røres ved det kommunale selvstyre. Ellers er det op til arbejdsgruppen at udarbejde 2-3 modeller for den fremtidige struktur. Modellerne kan være alt fra samarbejde til en egentlig sammenlægning i et selskab. - Selve arbejdet starter fra bunden, og det kan ske, vi ikke kan blive enige, siger beredskabschef Søren Funder Nielsen i Thisted. I hvert fald vil alle 11 beredskabschefer mødes i løbet af august for at beslutte, om arbejdsgruppen skal arbejde videre, eller om arbejdet skal stoppe. Inden da håber man, at der foreligger et kommissorium for det statslige strukturudvalg. Store afstande Nordjylland er karakteriseret ved enorme afstande og ved at være tyndt befolket. Regionen er landets mindste med indbyggere fordelt på knap km 2. Kun Aalborg skiller sig ud som metropol med indbyggere, mens største parten af de andre kommuner i gennemsnit har lidt over indbyggere, med enkelte undtagelser. thisted Morsø jammerbugt Arbejdsgruppe Den nordjyske arbejdsgruppe for et tættere samarbejde i redningsberedskabet består af: Søren Funder, Thisted Jørgen Pedersen, Aalborg Per Højriis Vedsted, Jammerbugt Johannes Holm Iversen, Mariagerfjord Desuden er Tommy Rise, Frederikshavn, inviteret ad hoc som repræsentant for FKBs bestyrelse. hjørring brønderslev aalborg rebild frederikshavn vesthimmerlands mariagerfjord 17 læsø

18 samarbejde BRANDVÆSEN August 2013 Køreplan for sammenlægning Redningsberedskaberne i Lolland og Guldborgsund kommuner forventes sammenlagt 1. januar Sammenlægningen er ikke en spareøvelse Naboerne ligger langt væk, når redningsberedskaberne i Lolland og Guldborgsund kommuner en sjælden gang skal have hjælp, og for et år siden begyndte de to beredskabschefer, Finn Antonisen og Peter Søe, at se på muligheder for et tættere samarbejde. Et fornuftigt samarbejde for to meget ens beredskaber i to meget sammenlignelige kommuner. Så kom beredskabsforliget med nedlæggelse af støttepunktet i Nykøbing, der var en vigtig del af det daglige beredskab for de frivillige, og når Beredskabsstyrelsen fremover ville stille med færre folk, var der pludselig problemer med at opfylde beredskabsplanerne ved bl.a. ulykker i Guldborgsundtunnelen. lolland guldborgsund Virksomhedsplan Beredskabscheferne Peter Søe og Finn Antonisen er ret sikre på en gnidningsløs proces for sammenlægning af deres redningsberedskaber. Fra starten har de sikret sig både politisk vilje og et økonomisk grundlag for en sammenlægning, men en succes kommer ikke af sig selv. Den videre proces har bl.a. følgende overskrifter: Samarbejdsaftale mellem kommunerne, herunder en fælles beredskabskommission. De faste opgaver vil så vidt muligt holde sig inden for beredskabsloven, mens resten af ydelserne sælges til kommunerne Virksomhedsplan, herunder plan for intern kommunikation til og fra de to kommuner. Planen skal revideres mindst en gang i hver valgperiode, og planen skal ikke være for detaljeret. Kompetenceplan De to beredskabschefer så hinanden dybt i øjnene, og med opbakning fra borgmestre og beredskabskommissioner gik de i gang med projekt sammenlægning. En faglig, fornuftig beslutning, der skal hæve niveauet for det samlede redningsberedskab. Det er ikke en spareøvelse, og udgangspunktet er da også uændrede budgetter. Og en konkurrence om, hvem der skal være chef, må ikke stå i vejen for processen. Det må vi afklare senere, fortæller Peter Søe. Køreplan Beslutningen er taget, og hvis den planlagte sammenlægning pr. 1. januar 2014 skal blive vellykket, er processen vigtig. Sammen med deres viceberedskabschefer har Peter Søe og Finn Antonisen forsøgt at få flest mulige detaljer med i en køreplan. 18

19 August 2013 BRANDVÆSEN samarbejde De fire begyndte med en liste over ledelsesmæssige opgaver, hvor de to viceberedskabschefer fik lov først at byde ind på, hvad de ønskede at arbejde med efter sammenlægningen. Peter Søe og Finn Antonisen tager sig af restopgaverne. Resultatet blev sendt til de administrative medarbejdere i begge kommuner, der på samme måde fik lejlighed til at byde ind på, hvilke opgaver, de gerne vil løse fremover, og uden hensyn til, om opgaverne måske hørte under forskellige chefer. Det skal være sjovt at gå på arbejde, og medarbejderne får her indflydelse på deres egen hverdag og kan også byde ind i forhold til den personlige kemi til de enkelte chefer, siger Peter Søe. Vi har prøvet at holde alle muligheder åbne, og hvis bare vi kan opfylde nogle af alles ønsker, så tror jeg på en langt gladere og mere motiveret medarbejdergruppe, end hvis vi bare besluttede alt oppefra. I processen er der også mulighed for, at medarbejdere kan komme med indspark til, hvis ledelsesgruppen har glemt noget, eller hvis de mener, vi skal tage nye ting ind. Det samlede materiale skal fremlægges for de to kommissioner på et fællesmøde i slutningen af august for herefter at blive endeligt vedtaget politisk i løbet af september. Forventninger Begge redningsberedskaber på Lolland og Falster har ønsker om at hæve det faglige niveau, og sammenlægningen vil kunne bidrage med: En bedre, faglig sparring En bedre udnyttelse af ressourcerne Et bedre fundament for de frivillige Hvad skal barnet hedde? Det fælles redningsberedskab har endnu ikke fået et navn. Både det og et logo/ skjold til bilerne kommer senere, og også her får medarbejderne mulighed for at komme med forslag. Samme kontrakter Opbygning og opgaver er stort set ens for redningsberedskaberne i Guldborgsund og Lolland kommuner. Samme økonomi, samme bemanding, samme struktur og meget sammenlignelige Falck-kontrakter for den operative del. Langt hen ad vejen to brødre med samme gener. Som udgangspunkt ændrer sammenlægningen ikke ved Falck-kontrakterne, men der kan selvfølgelig komme nogle justeringer i forhold til en ny risikobaseret dimensionering, og når kontrakterne udløber om 4-5 år. Dette har dog intet med sammenlægningen at gøre, og der er igen umiddelbare planer til ændringer i antal eller placering af brandstationer. Der er ingen dobbeltdækning i slukningsområder. To baser I begge kommuner er de frivillige vigtige brikker i et robust redningsberedskab, og hvis de frivillige fortsat skal indgå som supplement og backup til det daglige, akutte beredskab, skal de ikke centraliseres. De frivillige har i dag baser i henholdsvis Maribo og Nykøbing, og det ændres der ikke ved, lyder den klare udmelding både fagligt og politisk fra begge kommuner. Der er behov for et stærkt, frivilligt engagement, og så skal de frivillige ikke køre for langt til indsats, øvelse eller undervisning. Den frivillige indsats skal være lokalt forankret. Selvfølgelig vil der blive fælles arrangementer og komme nogen integration, så de frivillige med tiden bliver en gruppe, men de skal fortsat have to adresser, understreger Peter Søe. 40 Års jubilæum / Generationsskifte I anledning af Vagn Pedersens 40 års jubilæum som selvstændig erhvervsdrivende, og at vi i den forbindelse gennemfører et generationsskifte i virksomheden, afholdes reception: EKSTRÖM13562 rescuetrading.dk Redningsudstyr til professionelle Hvorfor nøjes? mandag d fra til Nordbakken 7B 5750 Ringe /

20 materiel til de frivillige BRANDVÆSEN August 2013 Engelsk brandbil til Nykøbing via Polen Erstatning for det nedlagte støttepunkt. Vigtigt med ordentligt materiel som motivation til de frivillige Vi kan ikke købe en 25 år gammel sprøjte til de frivillige. Det ville være demotiverende, og vi ville ikke kunne bevare en frivillig styrke. Vi havde noget godt materiel i det nu nedlagte støttepunkt, og det materiel skal vi finde en god erstatning for, siger beredskabschef Peter Søe fra Guldborgsund. Brugt men godt De første erstatninger er netop ankommet til Nykøbing F, og selv om det lyder mærkeligt at købe en brugt, engelsk brandsprøjte i Polen, er der en god forklaring, og indkøbet er blevet pænt modtaget hos de frivillige. Der er tale om en Scania fra 2001, der i England havde rat i højre side. Den har været i Polen for at blive ombygget til rat og instrumentpanel i venstre side. De fleste lastbiler er fra fabrikken bygget, så rattet kan Frivillige Guldborgsund Redningsberedskab har ca. 45 fri-villige, hvoraf omkring halvdelen er aktive i udrykningsstyrken. monteres i begge sider, og det polske firma har specialiseret sig i at montere venstrestyrede dele, som købes hos ophuggere. Det er egentlig ikke vanskeligt at finde en god, brugt sprøjte, og ud over, at denne indvendig er ren luksus, er den fra fabrikken bygget med dobbeltkabine og dermed også crashtestet med dobbeltkabine. Det er andre brandbiler ikke, siger Peter Søe. Sprøjten har kørt km, og samtidig med ombygningen til højrekørsel er den i Polen også shinet op og har fået monteret Storz-koblinger til danske slanger. Tilbage er kun at flytte ladestikket over i den anden side og ændre det til et almindeligt CE-stik, inden de frivillige kan pakke den op med materiel i forhold til kommende opgaver, der ikke primært er slukning, fortæller Peter Søe. Samtidig er han opmærksom på, at netop dét at køre med en sprøjte, er hovedessensen i at blive uddannet til brandmand. Brugt tankvogn Tidligere på foråret indkøbte beredskabet en brugt tankvogn til de frivillige i Guldborgsund. Der er tale om en tankvogn fra Statoil, der skal bygges lidt om og males, inden den kan indgå det operative beredskab. Senere er det planen også at anskaffe en brugt redningsvogn. Ikke ekstra penge Det nye, brugte materiel til erstatningen for støttepunktet er anskaffet uden ekstrabevillinger. Pengene er alene skaffet ved at flytte nogle beløb. Således blev der efter skybruddet forringe år givet en anlægsbevilling til lænsepumper, der endnu ikke er indkøbt, og på kontoen for SINE-kontrolrum stod også lidt. Sammen med et overført beløb og redningsberedskabets egen indtægt var der akkurat penge nok. Guldborgsunds frivillige skal selv være med til at pakke deres nye sprøjte, så den passer til deres opgaver. 20

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013

Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 21. februar 2013 Michel Klos Status for særlig uddannelsesydelse februar 2013 Regeringen og Enhedslisten indgik i forbindelse med finansloven for 2013 en aftale om at etablere en ny særlig uddannelsesordning

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort.

Det tager ca. 5 minutter at udfylde spørgeskemaet, som er ganske kort. Om undersøgelsen BDO Kommunernes Revision og Dansk Facilities Management netværk gennemfører i samarbejde en kortlægning af organiseringen af ejendomsdriften i landets kommuner. Kortlægningen gennemføres

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: Jeg er... Svarprocent: 100% (N=1448) 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448) Spørgsmålstype: Vælg en Nuværende elev 244 17% Tidligere elev 69 5% Kommende elev (står på venteliste) 43 3% Underviser 67

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29

Q1 Dit barns alder. Besvaret: 216 Sprunget over: 0 0% 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 Q1 Dit barns alder Besvaret: 216 Sprunget over: 0 10 8 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 1,39% 3 2,31% 5 5,09% 11 12,96% 28 11,11% 24 13,43% 29 11,11% 24 12,04%

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder

Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder Har du en gravhøj i baghaven? Kulturarvsstyrelsen har overtaget tilsynet med de danske fortidsminder.

Læs mere

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift

Notat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og

Læs mere

Redningsberedskabets Statistik 2013

Redningsberedskabets Statistik 2013 Redningsberedskabets Statistik 2013 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail: brs@brs.dk www.brs.dk Sagsnr.: 2013/029057 Udgivet: Juni 2013

Læs mere

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre

AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre AMU-udbydere og VUC ere fordelt på dækningsområder for de nye VEU-centre Regioner Geografiske dækningsområder for VEU-centre Kommuner AMU-udbydere fra januar 2010 og VUC ere Region Nordjylland Dækningsområde

Læs mere

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen

Notat. Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Notat Behov for oprydning i affaldsgebyr-junglen Virksomheder skal betale et affaldsgebyr til dækning af de kommunale administrative udgifter i forbindelse med håndtering af erhvervsaffald. De beløb, virksomheder

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge

Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge Efteruddannelse i arbejdet med udsatte børn og unge For at styrke en forebyggende indsats i forhold til udsatte børn og unge, er der i perioden 2010-12 afsat 33 mio. kr. (11 mio. kr. pr. år) hertil jf.

Læs mere

Ulige levevilkår i de danske kommuner

Ulige levevilkår i de danske kommuner Ulige levevilkår i de danske kommuner Sammenvejer man en bred vifte af indikatorer for, hvor det er bedst at bo i Danmark, ligger Allerød kommune som den kommune, der samlet set er mest attraktiv at bo

Læs mere

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse:

Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Tabel 1.a: Oversigt over ledighedsforløb Vælg A-kasse: Hovedstaden-Sjælland Albertslund Allerød Ballerup Bornholm Brøndby Egedal Faxe Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Furesø Gentofte Gladsaxe Glostrup

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel

Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Ulighedens Danmarkskort 2013 Store variationer i danske børns trivsel Børn, der lever med store sociale og økonomiske udfordringer i deres tidlige år, oplever ofte, at problemerne følger dem ind i ungdoms-

Læs mere

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver

Ny kredsstruktur. Arbejdsopgaver - dele - hjælp - møder - medlemshvervning - arrangere - deltage - oprette F JAfd. J.nr. KOP til Aarhus den 23. september 2013 Forslag til Repræsentantskabsmødet &-9. november 2013 Fremsat af Hovedbestyrelsen

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Boligsalget er højere i København end før krisen

Boligsalget er højere i København end før krisen NR. 7 OKTOBER 2013 Boligsalget er højere i København end før krisen Huspriserne toppede i 2007, og det samlede handelstal har sidenhen været markant lavere end før krisen. Beregninger fra Realkreditforeningen

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv

Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Adgangskrav til gymnasier kan fastholde social arv Blå bloks forslag om adgangskrav til gymnasierne kan let få den konsekvens, at gymnasier på Vestegnen, Sydsjælland, Lolland-Falster og i Nordjylland må

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice

For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice For dårlig adgang til kommunal erhvervsservice En ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at 68 kommuner ikke har oprettet én central indgang for erhvervslivet. På tide at kommunerne tager deres ansvar

Læs mere

Stor variation i de kommunale affaldsordninger

Stor variation i de kommunale affaldsordninger En ny organisering af affaldssektoren betyder, at der etableres en tilmeldeordning i kommunerne, hvor virksomhederne kan tilmelde sig, hvis de ønsker at bruge den kommunale genbrugsplads. Selvom kommunerne

Læs mere

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger

Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger Data og kommentarer vedrørende kvantitativ beskrivelse af pædagogers ansættelse i deltids- eller heltidsstillinger I forbindelse med fase 1 i projektet Deltidsstillinger til fuldtidsstillinger for pædagoger

Læs mere

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31

Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder 1.31 FaaborgMidtfyn Kommune Smnl. gruppen Region Syddanmark Hele landet Regnskab 2014 Børnepasning, kr. pr. 0-5 årig 60.272 63.748 64.407 69.833 Folkeskolen, kr.

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER

PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Bilag 3 KL Side 1 Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte PROTOKOLLAT OM UDMØNTNING AF TREPARTSMIDLERNE TIL SENIORPOLITISKE INITIATIVER Parterne er enige om, at med protokollatet styrkes de kommunale

Læs mere

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning

Forord. Michael Engell Hansted Projekt Børnepasning Projekt Børnepasning Åbningstidsundersøgelse 2009 Forord Når Projekt børnepasning med denne rapport offentliggør oversigten over åbningstider og lukkedage i landets mange daginstitutioner, må vi konstatere

Læs mere

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne

Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Faxe, Næstved og Vordingborg kommuner Modeller for samordning af beredskaberne Juni 2014 Indholdsfortegnelse 0. Indledning 4 1. Model 1: Samordnet redningsberedskab med fælles beredskabskommission efter

Læs mere

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået

Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Notat 12. marts 2010 Kommunalt milliardefterslæb kunne være undgået Dansk Byggeri har sammenlignet kommunernes budgetter og regnskaber på de områder, der handler om vedligeholdelse, renovering og byggeri

Læs mere

Direktører løber med lønposen

Direktører løber med lønposen Direktører løber med lønposen Løngabet mellem lønmodtagere og direktører er øget radikalt siden 2003. 3F ernes gennemsnitlige timeløn er steget med 0,5 pct. i perioden 2003 til 2012, hvorimod højtlønnede

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite

BibZoom.dk. Support Supporthenvendelser Supporthenvendelser, emne Facebook-fans Sidevisninger på supportwebsite BibZoom.dk BIBZOOM.DK MÅNEDSSTATISTIK TIL BIBLIOTEKER - AUGUST 211 BIBZOOM.DK STATSBIBLIOTEKET VICTOR ALBECKS VEJ 1 8 AARHUS C Brug af websitet BibZoom.dk Besøg på BibZoom.dk Brugere Tidsforbrug pr. besøg

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014

LØNTABEL Gældende fra 1. august 2013 til 31. marts 2014 opdateret d. 9. august 0 LØNTABEL Gældende fra. august 0 til. marts 04 Denne løntabel indeholder alene de overenskomstbestemte løndele samt pension. Lokalt aftalte løndele aftales på den enkelte skole

Læs mere

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse

Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 162 5 Dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelse 163 164 Sammenfatning Befolkningsforskydningerne og den demografiske udvikling slår også igennem på dagtilbuds- og folkeskoleområdet, og den viser sig i

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Middellevetid i kommuner og bydele

Middellevetid i kommuner og bydele i kommuner og bydele Betydningen af rygning og alkohol Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, Januar 2014 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN

Læs mere

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever.

Der er derfor behov for viden på nogle centrale områder om, hvordan status er i kommunerne, hvad I har fokus på, og hvilke udfordringer I oplever. Side 1 af 13 U11R-KN3M-LFVK U11R-KN3M-LFVK Kære Kommune Der er fortsat stor interesse om folkeskolereformens implementering. I KL er vi meget optagede af at følge reformimplementeringen, og ikke mindst

Læs mere

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal

Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 13. november 2013 Store forskelle i kommunernes ejendomsbeskatning af virksomheder fra 6.000 kr. til 1,2 mio. kr. for samme areal Ejendomsbeskatningen

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19

Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig. Udgave 2013. cvr.nr. 51 14 88 19 Vedtægt for Købstædernes Forsikring, gensidig Udgave 2013 cvr.nr. 51 14 88 19 KAPITEL I. Almindelige bestemmelser 1 Selskabets navn er Købstædernes Forsikring, gensidig. Selskabet driver tillige virksomhed

Læs mere

Vores alder har betydning for vores realkreditlån

Vores alder har betydning for vores realkreditlån 28. april 2014 Vores alder har betydning for vores realkreditlån Vi har dykket ned i vores låneportefølje til boligejerne, og har via en gennemgang af mere end 425.000 lån sat fokus på den typiske danske

Læs mere

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE

SYGEFRAVÆRET BLANDT PÆDAGOGISK PERSONALE Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 18. maj 2014 Formålet med dette notat er at belyse sygefraværet blandt det kommunalansatte pædagogiske personale på daginstitutionsområdet.

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet

Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet 22. juli 2013 Lettere adgang til boligmarkedet på tværs af landet Gennem de senere år har der til tider kørt en ophedet debat omkring, at kravene til danskernes økonomi ved boligkøb har været for strikse,

Læs mere

BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 6 August 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver BRANDVÆSEN NR. 6 August 2012 10. ÅRGANG ISSN1603-0362

Læs mere

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne

Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 80 Offentligt Implementering af familierådgivningsordningen 109 stk. 4 i kommunerne Opfølgning på 24 kommuner Status november 2013 Socialstyrelsen Edisonsvej 18,

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet

Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet 5. maj 2015 Friværdierne stiger men store forskelle på tværs af landet Den gradvise bedring på boligmarkedet sætter sine tydelige aftryk på boligejernes friværdier. Siden stabiliseringen på boligmarkedet

Læs mere

Vejledning i omklassificering af landområder

Vejledning i omklassificering af landområder Vejledning i omklassificering af landområder Juni 2013 Kapitel 1 Indledning Hver drikkevands- og spildevandsforsyning har til brug for udarbejdelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance inddelt forsyningens

Læs mere

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur

Fokus på forsyning Produktionsomkostninger og -struktur Produktionsomkostninger og -struktur Metodenotat: I notatet beskrives data og beregningsmetoder brugt i analysen. Det beskrives, hvilke selskaber, der indgår i analysen og hvilke omkostningsfaktorer, der

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi for Vestsjællands Brandvæsen. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammer og retning for etableringen og udvikling af

Læs mere