Beretning fra en vandreferie i Tramuntana bjergene på Mallorca i september 2016.

Transkript

1 Beretning fra en vandreferie i Tramuntana bjergene på Mallorca i september Dette må være noget for alle jer pilgrimsvandrere. Ganske vist er terrænet ikke flat som på Lolland, hvor vi vandrer i dette efterår, men strabadserne i bjergene bliver rigeligt opvejet af den smukke natur og de fantastisk flotte udsigter. Nedenstående skrevet med kursiv, har jeg kopieret fra Topas rejsebeskrivelse: Mallorcas Serra de Tramuntana - der lokalt kaldes øens rygrad - er en usædvanlig smuk 200 millioner år gammel bjergkæde, som løber knap hundrede kilometer langs øens nordkyst. Bjergkæden består af spidse højderygge, eroderede kalkstenstårne, taffelbjerge, dybe kløfter og en rå klippekyst, der fortsætter ud i et blankt, mørkeblåt Middelhav. Og hvad naturen har skabt, har mennesket fuldendt. Tramuntanas nøgne klippevægge er plettet med tusind år gamle mandel-, appelsin- og olivenplantager. Stejle skråninger er tæmmet med de mest sirlige terrasseforme, små kilder og vandløb er kanaliserede og risler ned langs bjergsiderne, og hvor den ellers klippede kyst tillader det, findes små, maleriske fiskelejer. Et ældgammelt netværk af stier går på kryds og tværs gennem bjergkæden og forbinder landsbyerne nede i dalene samt byder på de mest spektakulære udsigter over bjergene og kysten oppe i højderne. Det hele begyndte sådan: Annelise havde været på ferie med sin familie på Mallorca i marts måned i år. Hun havde set et skilt med en vandrerute, og blev meget interesseret i muligheden for at vandre på Mallorca. Til gymnastik var der tilfældigvis en, som fortalte Annelise om sin vandretur på Mallorca. Jeg overhørte det, og ville også gerne derned. Jeg gik hjem og googlede Mallorca + vandreferie, og faldt over denne spanske officielle hjemmeside: ang=2 Nu var der ingen vej udenom, vandreruten blev lagt og pladser på refugierne blev bestilt. Alt sammen ud fra hjemmesiden. Mandag d. 19. september kl. 6:05 om morgenen lettede flyveren fra Kastrup med kurs mod Palma. Vi startede turen i Pollenca og havde planlagt at ende på refugiet i Deia mandagen efter. Derefter havde vi planlagt to overnatninger på et hotel ved en badestrand i et turistområde nær Palma. De to første dage gik

2 vi lange ture i området. Om onsdagen startede vi på Ruta de Piedra en Seco Gr 221 (=tørstensruten). Aftenen før vi startede, snakkede vi på refugiet, Pont Roma, med en ældre tysk herre (79 år), som havde gået hele ruten alene, han var dog faldet på et tidspunkt og havde nogle skrammer, og havde derfor fulgtes med nogle unge mennesker. Vi snakkede også med de unge mennesker, som vi interesseret spurgte om ruten og de enkelte etaper. Vi havde valgt at gå ruten modsat alle andre, derfor havde alle på refugiet gået turen, men vi først skulle starte her i Pollenca. De unge mennesker sagde flere gange, at de var unge (underforstået at vi var gamle), men vi skulle vise dem, at vi også kunne!!! Vi startede den første etape (21/9) med at gå 17 km, hvoraf det gik 677 m op og 189m ned. Vi havde fået at vide, at det var en af de lettere etaper, og den kedeligste, puha! Den var hård nok endda, og meget flot med smukke udsigter. Vi overnattede på refugiet, Son Amar, som ligger ca 15 minutters bjergvandring fra klostret i Lluc, hvor vi så den sorte Madonna. Næste dag (22/9) bød på 15 km, men med en opstigning på 848m og 869m ned. Da vi sad og spiste vores madpakke i bjergene, så vi en ørn, der kom en til, og vi endte med at betragte hele 12 ørne, som svævede over vores hoveder. Vi overnattede i refugiet Tossals Verds.

3 På billedet ovenover er der et par af de flotte brune bjerggeder, som vi så mange af. Dagen efter (23/9) fik vi vores sag for, da ruten var på hele 28 km med en opstigning på 700m og en nedstigning på 1111m. Det havde fra starten været min mening, at vi efter 20 km skulle tage en sporvogn (det er en turistattraktion) fra en større by, Soller, de sidste 8 km. Da vi stod i Soller, følte vi begge to, at vi havde flere kræfter, og at vi godt kunne gå de sidste km. Der havde vi godt nok forregnet os, de var meget hårde, og vi havde begge to ikke flere kræfter tilbage, til at gå de sidste par km op af bjerget. Som ved et mirakel stod der lige pludselig en mand og solgte friskpresset appelsinsaft til 2 euro for et bæger. Da vi havde drukket det, fyldte han bægeret op igen, tog vores tomme vandflasker og fyldte også dem op. Vi havde nu fået uanede kræfter til at gå de sidste km. Vi havde ikke mødt andre folk på vores vej det sidste stykke op, og mødte heller ikke nogen senere, så om vi var de eneste, som manden med appelsinsaften fik solgt noget til den dag, må stå hen i det uvisse. Senere fandt vi ud af, at alle andre tager sporvognen fra Soller det sidste stykke. Vi mødte kun en yngre tysk kvinde, som også havde gået hele den dags etape. Selv de unge mennesker fra det første refugie havde snydt. Stentrappen på billedet nedenfor går 3.5 km op ad bjerget. Dagen efter overnattede vi som planlagt i det samme refugie, Muleta. Om dagen udforskede vi havnebyen Port de Soller.

4 Den sidste etape var på bare 10 km med 385m op og 362m ned, så det burde være en let etape, men for første gang gik vi forkert, da vi overså et vejskilt. Det betød, at vi gik ca 5 km ned af en bilvej, før vi så et bynavn, hvor vi ikke skulle hen. Vi gik så 5 km tilbage, denne gang op. Så vi endte alligevel med at gå næsten 20 km den dag. På billederne ses nogle gamle oliventræer og nogle af de nysgerrige æsler, som vi mødte. Da vi også havde to overnatninger på refugiet i Deia, Can Boi, valgte vi at vandre til Valdemossa, som er en meget smuk by, beliggende i 425 m højde. Den er kendt for sit romersk katolske kloster fra det 14. århundrede. Klostret har bl.a. huset komponisten Chopin. Efter et par dejlige dage i Deia, tog vi bussen ind til det turismefyldte Palma, hvor vi gik rundt nogle timer og derfra tog vi videre til hotellet ved stranden. Den første nat på hotellet må jeg have været meget træt, idet jeg sov hele 13 timer! Vi slappede af, badede i Middelhavet, tog solbad ved poolen og gik ture de sidste par dage inden flyveren igen bragte os tilbage til Danmark. Nedenfor ses et par billeder af det Mallorca, som mange desværre kun oplever.

5 Lidt supplerende oplysninger: Det var varmt, ja, men meget af tiden gik vi i skygge bl. a. i skov. Refugierne er pæne og rene, og vi kunne tage brusebad hver dag. Det er meget flotte stenhuse og flere af dem har en fantastisk beliggenhed. Nogle har kun sovesale, mens andre har 4- og 6 sengsstuer, men det er jo ikke noget problem for os pilgrimsvandrere at sove i sovesale. Det er en god ide at bestille plads hjemmefra i god tid. Vandrestave? Jeg købte en dernede, og synes at det er absolut nødvendigt, men de unge går ikke med vandrestav. Vi havde en meget billig ferie (11 euro pr. overnatning pr. person), men den var ikke kun billig, den var spændende og meget smuk. For resten startede vi hver dag med at sige Birgittas ord: Herre vis mig din vej, og giv mig vilje til at vandre den. Annie Foverskov