TATENS OREBYG YGDOMM ÅRSRAPPORT Artillerivej København S. Tlf.: Fax:

Transkript

1 TATENS OREBYG YGDOMM ÅRSRAPPORT 2009 Artillerivej København S. Tlf.: Fax:

2 Indhold Ledelsens beretning... 3 Viden... 6 Medarbejdere... 9 Miljø og sikkerhed...11 Regnskabsberetning...13 Ledelsespåtegning...18 Den uafhængige revisors påtegning...19 Anvendt regnskabspraksis...21 Resultatopgørelse...26 Egenkapitalopgørelse...27 Balance...29 Pengestrømsopgørelse...29 Noter til årsrapporten Årsrapport Statens Serum Institut Indhold

3 Ledelsens beretning SSI s omsætning voksede i 2009 med 12 % til mio. kr. Årets resultat er et overskud på 42 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til Året var præget af en influenzapandemi, hvor et nyt influenza A virus (H1N1)v i første halvår 2009 begyndte at sprede sig fra Mexico til resten af verden. SSI har indtaget en central rolle i beredskabet mod pandemien, hvor samspillet mellem de epidemiologiske, diagnostiske og vaccinologiske kompetencer på SSI har sikret et kvalitativt højt niveau. Forskningsmæssigt har SSI i 2009 fastholdt de seneste års positive udvikling og har modtaget flere betydelige eksterne bevillinger, der understreger SSI s position som en af Danmarks førende forskningsinstitutioner på sundhedsområdet vil blive præget af etableringen af en national biobank finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Novo Nordisk Fonden. Forretningsmæssigt forventes en række danske og internationale godkendelser af nye produkter at falde på plads i Økonomiske resultater Omsætning SSI opnåede i 2009 en omsætning på mio. kr. mod mio. kr. i Dette er en stigning på 12 %. Væksten kan primært henføres til SSI s indenlandske omsætning, der er vokset med 16 % til 999 mio. kr., mens eksporten voksede med 2 % til 360 mio. kr. Forbruget af fondsmidler steg med 10 % til 109 mio. kr. Midler til varetagelse af smitteberedskabet steg med 19 % til 128 mio. kr. Resultat Årets resultat for 2009 er 42 mio. kr. mod 18 mio. kr. i Der er ikke efter afslutning af årsregnskabet indtruffet begivenheder, som har væsentlig indflydelse på SSI s drift. Økonomiske forventninger til 2010 For 2010 forventes et mindre fald i omsætningen, og resultatet forventes at blive lidt lavere end i Smitteberedskab Influenzapandemi I løbet af første halvår 2009 begyndte et nyt influenza A virus (H1N1)v, at sprede sig fra Mexico til den sydlige halvkugle. Den 1. maj 2009 blev det første danske importerede tilfælde konstateret. I juni 2009 erklærede WHO, at der var tale om en influenzapandemi, dvs. en verdensomspændende epidemi forårsaget af et nyt influenzavirus, som de fleste mennesker kan blive smittet med. Fra andet halvår 2009 sås de første større udbrud på den nordlige halvkugle. I Danmark har der været et mindre udbrud i september og en egentlig epidemi i oktober og november. I alt skønnes det, at mindst danskere har været smittet. I starten af 2010 var der konstateret i alt 32 dødsfald fortrinsvis blandt personer med risikofaktorer. Dette er noget lavere end de estimater, der blev udarbejdet i pandemiens tidlige faser, hvor der var begrænset viden om det nye virus. Forløbet er dog i tråd med, at de danske sundhedsmyndigheder forventede et relativt mildt forløb af pandemien. SSI har indtaget en central rolle i beredskabet mod pandemien. Samspillet mellem de epidemiologiske, diagnostiske og vaccinologiske kompetencer har været vigtigt for at sikre et kvalitativt højt niveau. Aktiviteterne har omfattet: Overvågning af sygdomsforekomst via laboratorier, sentinel- og vagtlægesystemer, der har givet et tidsmæssigt præcist overblik over udbredelsen af A(H1N1)v. Det gælder antallet af smittede, fordeling mellem aldersgrupper, hvor særligt de yngre aldersgrupper har været ramt, og den geografiske spredning. Opsætning og udbredelse af diagnostiske metoder til det øvrige sundhedsvæsen til påvisning af A(H1N1)v samt resistens mod antivirale lægemidler. At metoderne virker, ses bl.a. ved, at SSI påviste det første A(H1N1)v-virus i verden, der var resistent over for det antivirale lægemiddel Tamiflu. Forsyningssikring og distribution af vacciner til beskyttelse mod A(H1N1)v. Overvågning af vaccinationstilslutning gennem sygesikringssystemet og en særligt udviklet web-løsning. 3 Årsrapport Statens Serum Institut Ledelsens beretning

4 Faglig rådgivning af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse m.fl. på ovenstående punkter. Antibiotika Den årlige rapport fra DANMAP, der overvåger forbrug af og resistens over for antibiotika, viste for første gang i de 13 år rapporten er udkommet, at det totale forbrug af antibiotika til mennesker er faldet med 2,4 % fra 2007 til De største fald er sket i brugen af smalspektrede antibiotika i almen praksis. Der ses imidlertid en fortsat stigning i anvendelsen af de bredspektrede antibiotika på de danske sygehuse, der i nogen grad hænger sammen med stigende aktivitet i sundhedsvæsenet. Som konsekvens ses også en stigning i resistensforekomsten. Et eksempel herpå er, at der i 2008 for første gang blev konstateret et større udbrud med bakterien Clostridium Difficile 027 (CD027) i Danmark. Bakterien kan give alvorlig diarre og være dødelig for personer, der i forvejen er svækkede. I 2009 styrkede SSI efter aftale med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse samt Sundhedsstyrelsen den laboratoriemæssige overvågning af CD027, ligesom sygehusene tog en række initiativer, dog uden at det endnu er lykkedes at stoppe udbruddet. Salmonellaudbrud I 2008 startede og toppede det hidtil største danskregistrerede salmonellaudbrud med salmonellastammen U292. Udbruddet er endnu ikke opklaret og fortsatte gennem hele 2009, men på et langt lavere niveau med få ugentlige tilfælde. Udbruddet er helt usædvanligt både i størrelse og anatomi. Det er derfor vigtigt, at udbrudshåndteringen analyseres nøje, og erfaringerne inddrages i det fremtidige beredskab. I 2009 er der derfor gennemført en organisatorisk og faglig evaluering, som offentliggøres i starten af Biosikring som ny myndighedsopgave SSI har ved Center for Biosikring og -Beredskab fået til opgave at føre tilsyn med, at biologiske materialer og fremføringsmateriale m.m., der er anskaffet eller produceret til fredelige formål, ikke anvendes til biologiske anslag, fx terror. I 2009 blev Bekendtgørelse om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale udstedt. Dermed er de lovgivningsmæssige forudsætninger for løsning af opgaven helt på plads. Udvidelsen af centeret med henblik på løsning af opgaven er forløbet planmæssigt. Diagnostik Omsætningen steg i 2009 med 15 % til 345 mio. kr. Resultatet i 2009 er bedre end i Forbedringen kan henføres til en generel fremgang vedr. biokemiske, molykylære og immunologiske analyser, herunder især den udvidede neonatale screening, samt en stigning i salget af virologiske analyser. Elektronisk rekvisition og prøvesvar er kommet godt i gang I 2008 indførte SSI mulighed for elektronisk rekvisition i almen praksis. Muligheden for elektronisk bestilling og prøvesvar er i 2009 kommet godt i gang hos SSI s kunder i almen praksis. SSI vil fortsætte med at udvikle de digitale løsninger, således at de også kan komme hospitalerne til gode. Blodprøver fra nyfødte undersøges nu for 15 sygdomme Forældre til alle nyfødte børn i Danmark bliver tilbudt, at barnet via en blodprøve undersøges for en række alvorlige og sjældne sygdomme, hvor skadevirkninger enten helt kan undgås eller begrænses, hvis de opdages og behandles tidligt. Det gælder fx Føllings sygdom (PKU), der kan medføre mental retardering, men helt undgås, hvis der gives den rette diæt tidligt. Med baggrund i forskning fra bl.a. SSI er undersøgelsen i starten af 2009 udvidet fra, at der rutinemæssigt undersøges for 3 til nu 15 sygdomme, hvorved en række tilfælde bl.a. med alvorlige handicap, organsvigt og i visse tilfælde død kan undgås. Diagnostika m.v. Omsætningen steg i 2009 med 15 % til 113 mio. kr. Resultatet i 2009 er bedre end i 2008 og skyldes primært øget eksportsalg af sera til USA. Vacciner Omsætningen er steget med 10 % til 901 mio. kr. Stigningen kan primært henføres til en stigning i indenlandsk omsætning som følge af indførelsen af HPV-vaccinen i børnevaccinationsprogrammet. Resultatet er i 2009 positivt og på niveau med Nyt produktionsanlæg til kighostevaccine opført Et nyt anlæg til produktion af kighostevaccine er taget i drift i De første produktioner, der bl.a. skal anvendes i forbindelse med godkendelsen af vaccinen, er gennemført. Den endelige godkendelse forventes i foråret Nye markedsføringstilladelser til SSI s poliovaccine SSI s inaktiverede poliovaccine indgår rutinemæssigt i det danske børnevaccinationsprogram. SSI opnåede i 2009 markedsføringstilladelser i ni europæiske lande for Veropol, SSI s poliovaccine i enkeltdosis sprøjte. Forskning og udvikling SSI anvendte i mio. kr. på forskning og udvikling svarende til 18 % af omsætningen. SSI har i 2009 modtaget 4 Årsrapport Statens Serum Institut Ledelsens beretning

5 flere betydelige eksterne bevillinger, der understreger SSI s position som en af Danmarks førende forskningsinstitutioner på sundhedsområdet. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Novo Nordisk Fonden har tildelt SSI 121 mio. kr. til oprettelse af en national biobank. Med etableringen af biobanken skabes der mulighed for at udnytte det potentiale, der ligger i de mange biologiske prøver, som sundhedssektoren har indsamlet. Der bliver tale om en af verdens største biobanker og en internationalt set helt enestående ressource til stor gavn for forskning i sygdommes årsager, deres forebyggelse og behandling. Desuden er SSI blevet leder af tre nye centre, der samlet har opnået bevillinger fra forskningsrådene på ca. 90 mio. kr.: DANCARD, Danish Center for Antibiotic Research and Development med fokus på udvikling af nye antibiotika og på at øge effekten af eksisterende antibiotika Center for Føtal Programmering med fokus på undersø gelse af påvirkningen af forskellige faktorer i fostertilstanden Centre for Nano-vaccines med fokus på optimering af effekten af vacciner SSI s direkte andel heraf er ca. 34 mio. kr., mens de resterende midler går til de mange samarbejdspartnere, der indgår i centrene. Publikationsmæssigt fastholdt SSI de seneste års positive udvikling med 326 publikationer og en impact factor på 4,4 i 2009, hvilket er det højeste niveau hidtil for SSI s publikationer. Samfundsansvar Corporate Social Responsibility (CSR) SSI aflægger regnskab efter principperne i årsregnskabsloven for virksomheder i klasse C. Fra 1. januar 2009 skal deres arbejde med samfundsansvar (CSR) rapporteres. starten af 2010 udmøntes i vedtagelse af en samlet CSRpolitik. Desuden vil der blive formuleret og implementeret yderligere handlingsplaner på området. Fokusområder vil særligt være en fortsat udvikling ift. miljø og klima, medarbejdere og arbejdsmiljø samt indkøb. Fremtidsorientering Et godt smitteberedskab, der kan klare eksisterende og kommende udfordringer effektivt, kræver løbende udvikling, bl.a. gennem forskning og ved, at de teknologiske muligheder, der byder sig, udnyttes. SSI arbejder i øjeblikket på at udvikle et nyt vaccinationsregister, der omfatter alle givne vaccinationer i Danmark. Registeret vil give bedre overblik over vaccinationsstatus for den enkelte borger og for samfundet med henblik på at vurdere og optimere effekten af de vaccinationsprogrammer, staten stiller til rådighed for befolkningen. Endvidere arbejdes på en løbende modernisering af meldesystemerne for smitsomme sygdomme, hvor fx automatisk opsamling af analysesvar, planlagt til starten af 2010, på sigt vil forbedre smitteberedskabet markant. Endelig er det afgørende, at væsentlige begivenheder analyseres, så erfaringer kan uddrages og udnyttes i den løbende tilpasning af beredskabet. SSI ser derfor også frem til, at indsatsen omkring influenzapandemien evalueres på samme måde som det store udbrud af salmonella U292. SSI har i de seneste år gennemført betydelige investeringer, særligt på vaccineområdet. I 2010 forventes en række danske og internationale godkendelser af nye produkter at falde på plads. I de kommende år forventes derfor en udvikling i omsætningen samt et resultat, der matcher investeringerne. SSI har som statslig virksomhed et erklæret samfundsmæssigt formål i udførelsen af kerneaktiviteterne. Det gælder det forskningsbaserede smitteberedskab samt ved forsyningssikring af vacciner og levering af diagnostiske ydelser til det danske samfund. Samtidig har SSI et særligt ansvar og forholder sig målrettet til, hvordan kerneaktiviteterne udføres, og fx hvilken påvirkning SSI s produktion har på miljøet. SSI har i en årrække arbejdet målrettet med at agere socialt ansvarligt og miljøbevidst. Disse forhold afrapporteres i årsrapportens afsnit om medarbejdere samt miljø og sikkerhed. SSI har i 2009 gennemført en analyse af på, hvilke områder SSI s CSR-indsats bedst kan videreudvikles. Analysen vil i 5 Årsrapport Statens Serum Institut Ledelsens beretning

6 Viden Viden, forskning og udvikling er afgørende for SSI s nuværende aktiviteter og fremtidige resultater. De seneste års meget positive udvikling i fondsfinansieret forskning er fortsat i 2009, og publikationsmæssigt er impact factoren i 2009 lidt højere end i Med henblik på at styrke forskningsinfrastrukturen i Danmark modtog SSI i 2009 en forskningsbevilling fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Novo Nordisk Fonden til at oprette en national biobank. Derudover blev SSI leder af tre nye tværgående forskningscentre, der etableres i samarbejde med andre danske og udenlandske forskningsinstitutioner og virksomheder. Forskning og udvikling SSI skal sikre et forskningsbaseret og stærkt beredskab, der omfatter alle relevante infektionssygdomme og biologiske trusler, og som kan respondere på de trusler, der kan dukke op i fremtiden. SSI er samtidig en moderne bioteknologisk virksomhed, der producerer og sælger diagnostik, produkter til diagnostik (diagnostika) og vacciner i Danmark samt til eksport. I 2009 anvendte SSI 17,9 % af den samlede omsætning til forskning og udvikling. De seneste års meget positive udvikling i fondsfinansieret forskning er fortsat i Sammenlignet med 2008 er der sket et forholdsmæssigt stort fald i den egenfinansierede forskning og udvikling. Faldet skyldes, at der i 2008 blev afholdt ekstraordinært store engangsinvesteringer i konkrete udviklingsprojekter. Løsning af de beredskabs- og forretningsmæssige aktiviteter kræver forskning og udvikling på højeste internationale niveau samt en aktiv patentpolitik. Forskning og udvikling, , mio. kr. / % af omsætningen Egenfinansieret 131,8/13,8 111,5/11,6 129,3/11,5 177,7/12,5 147,5/9,2 Statsfinansieret 33,7/3,5 28,8/3,0 28,0/2,5 28,3/2,0 30,0/1,9 Fondsfinansieret 58,1/5,9 69,9/7,3 86,1/7,6 99,2/7,0 109,2/6,8 I alt 223,6/23,4 210,2/21,8 243,4/21,6 305,2/21,5 286,7/17,9 6 Årsrapport Statens Serum Institut Viden

7 Videnskabelige publikationer Kvaliteten af SSI s forskning kan måles på flere måder. Stor og stigende fondsfinansiering er en indikator for høj kvalitet. En anden indikator er antallet af og niveauet for de videnskabelige artikler, SSI publicerer. I 2009 publicerede SSI 326 artikler, hvilket er på niveau med de seneste to år. 96 % heraf er publiceret i internationale tidsskrifter. Ny national biobank Danmark er ledende i epidemiologisk frontlinjeforskning. Dette skyldes ikke mindst de store danske registre, der giver unikke forskningsmuligheder. SSI modtog i 2009 en forskningsbevilling på 121 mio. kr. fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Novo Nordisk Fonden til at oprette en national biobank. Målet er at styrke den danske forskningsinfrastruktur og dermed mulighederne for dansk sundhedsforskning og internationale forskningssamarbejder. Videnskabelige publikationer, Publikationer, antal* I internationale tidsskrifter, % Førsteforfattere fra SSI, % Ph.d. afhandlinger, antal Medicinske doktordisputatser, antal Specialerapporter, antal * Opgørelsen medtager ikke foredrag, kongresindlæg, avisartikler, undervisningsmateriale, ph.d.-afhandlinger og doktordisputatser m.m. Impact factoren er 4,4 i 2009, hvilket er en marginal forbedring i forhold til 2008, og det højeste niveau hidtil for SSI s publikationer. Impact factor er et udtryk for artiklernes kvalitet og viser, hvor mange gange en artikel i gennemsnit kan forventes at blive citeret over en toårig periode, hvis den publiceres i det givne tidsskrift. Impact factor analyse Aktivitetsområde Impact factor Antal publikationer 2009/2008 med impact factor 2009/2008* 1. Infektionssygdomme 3,1/3,7 74/74 2. Sygehushygiejne og antibiotikaresistens 4,7/3,7 40/31 3. Medfødte sygdomme 3,2/3,9 30/25 4. Vaccineforskning 4,5/4,0 38/25 5. Proteinforskning 3,9/3,1 26/26 6. Epidemiologisk forskning 6,4/5,5 71/89 Alle områder 4,4/4,3 279/270 * Nogle er publiceret i nye tidsskrifter, der endnu ikke har fået tildelt en impact factor, hvorfor antallet er lavere end 326. Den nationale biobank er blevet til i samarbejde med sygehuse, universiteter og andre offentlige forskningsinstitutioner, der indsamler eller udnytter biologiske materialer. Formålet med initiativet er at give danske og udenlandske forskere et unikt overblik over og adgang til mere end 15 millioner biologiske prøver i eksisterende såvel som fremtidige samlinger. Forskerne får mulighed for at koble biologisk materiale fra et individ sammen med den store mængde yderligere oplysninger, der findes i de nationale registre inden for fx sundhedsområdet. Med etableringen af biobanken skabes der mulighed for at udnytte det potentiale, der ligger i de mange biologiske prøver, som sundhedssektoren har indsamlet. Der bliver tale om en af verdens største biobanker og en internationalt set helt enestående ressource til stor gavn for forskning i sygdommes årsager, deres forebyggelse og behandling. Ud over opbygningen af en stor national biobank består det samlede initiativ af et koordinerende center for den nationale biobank og et dansk biobankregister med information om, hvilke prøver der er til rådighed i det danske sundhedsvæsen og i de største forskningsbiobanker. Nye forskningscentre på SSI SSI er blevet leder af tre nye centre, der i 2009 har fået midler fra det strategiske forskningsråd: DANCARD, Danish Center for Antibiotic Research and Development, er et tværfagligt samarbejde mellem 11 forskningsinstitutioner og virksomheder. DANCARD har fokus på at udvikle nye antibiotika og på at øge effekten af eksisterende antibiotika. Der vil således blive forsket i måder til at omgå resistens ved bl.a. at hæmme resistensmekanismerne i bakterier. Endvidere vil der blive udviklet nye metoder til at undersøge antibiotikas effekt, bl.a. med henblik på at optimere anvendelsen af antibiotika hos den enkelte patient. 7 Årsrapport Statens Serum Institut Viden

8 Centret har modtaget en 6-årig bevilling på 31 mio. kr., hvoraf SSI s andel udgør ca. 10 mio. kr. Center for Føtal Programmering er et forskningssamarbejde mellem Københavns Universitet, Steno Diabetes Center, Aarhus Universitet, Harvard University og Statens Serum Institut. Centrets forskningsaktiviteter udgøres af en epidemiologisk, en dyreeksperimentel og en humanfysiologisk del. Målet er at undersøge, hvordan faktorer i fostertilstanden påvirker fosterets udvikling, og hvordan disse eksponeringer kan forbindes med senere udvikling af sygdomme som eksempelvis fedme, type 2-diabetes, allergi, mentale sygdomme og knoglesygdomme. Centret har modtaget en 5-årig bevilling på 34 mio. kr., hvoraf SSI modtager 13,5 mio. kr. til den epidemiologiske forskning inden for føtal programmering. Centre for Nano-vaccines er et forskningssamarbejde mellem syv europæiske forskningsinstitutioner. Formålet med projektet er at etablere et center i Øresundsregionen, der hurtigt og effektivt kan designe og udvikle nye vacciner imod nogle af verdens mest udbredte infektionssygdomme såsom influenza, tuberkulose og type A streptokokker. De nuværende vacciner er enten ikke effektive nok (TB og influenza), eller også eksisterer der slet ikke en vaccine (streptokokker). Centret vil anvende en række nye fremskridt inden for nanoteknologi og bioteknologi, som gør det muligt at optimere designet af vaccinerne og skræddersy det immunsvar, der ønskes på lungens slimhinde. En helt nyudviklet scanningsteknologi vil også blive anvendt i afprøvning af de nye vacciner, som gør det muligt at følge udviklingen af sygdomme i levende organismer med stor nøjagtighed. Centret har modtaget en bevilling på 25 mio. kr., hvoraf SSI s andel udgør ca. 10 mio. kr. 8 Årsrapport Statens Serum Institut Viden

9 Medarbejdere Rekruttering, fastholdelse og kompetenceudvikling er et kerneområde på SSI, da højt kvalificerede og motiverede medarbejdere er SSI s vigtigste ressource. SSI har i 2009 gennemført en omfattende trivselsundersøgelse, der viser stor tilfredshed med SSI som arbejdsplads. På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse blev der afholdt dialogmøder med henblik på at sætte fokus på, hvordan trivslen kan blive endnu bedre. Etnisk ligestilling og social ansvarlighed er en integreret del af SSI s personalepolitik. I 2009 var 8,3 % af SSI s ansatte fra ikke-vestlige lande, hvilket er over statens måltal. Trivsel Medarbejdernes trivsel er et centralt fokusområde på SSI. SSI har derfor i 2009 gennemført en omfattende trivselsundersøgelse. Undersøgelsen har bestået af et spørgeskema og et efterfølgende dialogmøde i alle afdelinger på SSI. Spørgeskemaet blev besvaret af 82 % af medarbejderne. Næsten 9 ud af 10 medarbejdere føler sig anerkendt og værdsat, 85 % oplever, at de har gode kompetenceudviklingsmuligheder, og hele 93 % synes, at SSI er et rart sted at arbejde. På de efterfølgende dialogmøder fik medarbejderne lejlighed til at uddybe deres svar og fremsætte forslag til, hvordan trivslen i de enkelte afdelinger kan blive endnu bedre. På baggrund heraf er der blevet udarbejdet handleplaner i afdelingerne. Mangfoldighed SSI er kendt for mangfoldighed i medarbejderstaben. På SSI er det oplevelsen, at en differentieret medarbejdersammensætning fremmer initiativrigdom, vidensniveauet og den positive stemning i de enkelte afdelinger. I 2009 iværksatte SSI et projekt med døve medarbejdere i helt almindelige stillinger på SSI. De døve medarbejdere arbejder i vaccineproduktionen, hvor de udgør et produktionsteam. Deres ledere og kolleger har med stor entusiasme modtaget tegnsprogsundervisning for at understøtte samarbejdet. Projektet har budt på en række udfordringer, ikke mindst i relation til den daglige kommunikation. Etnisk ligestilling På SSI arbejdes der målrettet med at rekruttere og integrere medarbejdere med anden etnisk baggrund. Andelen af ansatte indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande var i 2009 samlet set 8,3 %. I lyset af en målsætning inden for staten på 4 % er dette meget tilfredsstillende. Andelen af medarbejdere på SSI, der stammer fra ikkevestlige lande, er steget støt gennem de senere år. En høj andel af denne befolkningsgruppe blandt medarbejderne er et stort aktiv for SSI, ikke mindst på det vidensmæssige og sociale område. Andelen er blandt de højeste i staten. Socialt kapitel SSI har løbende fokus på den enkelte medarbejders trivsel og lægger vægt på at sikre en høj etisk standard i forholdet til medarbejderne. Det gælder også i forhold til at fastholde personer på arbejdsmarkedet i situationer, hvor deres arbejdsevne er forringet. I 2009 var der ansat 36 medarbejdere under socialt kapitel, hovedsaglig i fleksjob og løntilskudsjob. Dette er på niveau med tidligere år og tilfredsstillende. Personaleforbrug, Antal Årsværk* * Årsværk fremkommer, når antallet af ansatte omregnes til fuldtidsstillinger Antallet af medarbejdere er steget gennem de senere år, hvilket skyldes øget aktivitet på en række forretningsområder. Forøgelsen af medarbejderstaben fordeler sig på flere faggrupper, dog primært akademikere og laboranter. 9 Årsrapport Statens Serum Institut Medarbejdere

10 Personaleomsætning i procent, SSI Staten 11,7 11,2 15,7 10,8 8,6 11,5 13,0 15,5 13,0 10,8 I 2010 vil der endvidere blive etableret interne lederfora. Visionen er at skabe et informations- og læringsforum for ledere, hvor de kan drøfte problemstillinger, ledelsesmæssige udfordringer og andre forhold af interesse for udøvelse af ledergerningen med kolleger på tværs af SSI. Som led i den fortsatte indsats for at sikre trivsel og engagement på arbejdspladsen vil der i juni 2010 blive afholdt et stort Åbent Hus-arrangement for alle ansatte og deres familier Personaleomsætningen er faldet markant på SSI siden 2007, hvilket formentlig til en vis grad kan tilskrives den nuværende økonomiske krise, som lægger en dæmper på medarbejdernes eksterne mobilitet. Personaleomsætningen er imidlertid faldet væsentlig mere på SSI end i staten som helhed, og her kan det være SSI s stærke fokus på anerkendende ledelse, bred kompetenceudvikling og medarbejdernes trivsel, som giver sig positivt udslag i stigende fastholdelsesgrad. Gennemsnitligt sygefravær pr. ansat, målt i antal dage, SSI Staten 11,2 11,5 11,8 11,2 10,6 8,2 8,6 9,0 8,5 9, Efter at det gennemsnitlige antal sygefraværsdage blandt medarbejderne gennem en årrække er steget, blev kurven knækket i I 2009 fortsatte den positive udvikling, og det gennemsnitlige sygefravær faldt med godt en halv dag. Sammenlignet med resten af staten, ligger sygefraværet dog stadig højt på SSI, hvilket bl.a. kan henføres til, at SSI i stor udstrækning er en produktionsvirksomhed. Indsatsområder i 2010 I det kommende år bliver udviklingen af en overordnet kompetenceudviklingsstrategi et fokusområde på SSI. Den overordnede kompetenceudviklingsstrategi vil identificere og synliggøre muligheder og krav til medarbejdere og ledelse. 10 Årsrapport Statens Serum Institut Medarbejdere

11 Miljø og sikkerhed SSI har som produktionsvirksomhed en særlig forpligtelse til at minimere aktiviteternes miljøpåvirkning og sikre et godt arbejdsmiljø. I 2009 har SSI haft succes med at reducere det totale el- og fjernvarmeforbrug efter optimering af køle- og ventilationsanlæg. Ergonomi har været prioriteret højt inden for arbejdsmiljøområdet. SSI har gennem en årrække haft et stort fokus på forebyggelse af nedslidningsskader, og i 2009 blev indsatsen optrappet yderligere med individuel rådgivning om ergonomi til nyansatte samt et målrettet træningsprojekt for at reducere smerter i skulderog nakkeregionen. Miljø- og energistyring SSI s forbrug og udledninger har været præget af øgede aktiviteter i form af indkøring af kighostevaccineproduktion og stigning i de andre vaccineproduktioner. Det har medført et større forbrug af råvarer og energi og en forøget affaldsproduktion. Succes med energistyring SSI arbejder målrettet på at reducere energiforbruget for at mindske udledningen af drivhusgasser til atmosfæren. I 2009 er det totale el- og fjernvarmeforbrug således blevet reduceret med henholdsvis 1 og 2,5 % efter optimering af køle- og ventilationsanlæg. Stigningen i det samlede energiforbrug skyldes udelukkende et øget forbrug af naturgas til dampproduktion. Er stort dampforbrug kan ikke undgås i medicinalproduktion og laboratorievirksomhed. Dampen anvendes bl.a. i autoklaver, til sterilisering af udstyr og ved inaktivering af spildevand. Udvalgte miljødata Energi (GW) 36,0 37,4 39,5 42,5 43,6 Vand (m³) Affald (ton) Lækagesøgning Det er lykkedes at opspore en større lækage i SSI s vandledningsnet, hvilket afspejler sig i det væsentligt lavere vandforbrug i 2009 sammenlignet med de forudgående års forbrug. Det skønnes, at der er mistet ca m3 vand i 2008 som følge af lækagen. Bedre affaldssortering Affaldsmængderne er steget i 2009, dels på grund af oprydninger i LEAN-regi, og dels fordi engangsudstyr anvendes i stigende grad i produktionen. Engangsudstyret genererer mere affald end udstyr, der anvendes flere gange, men denne ulempe opvejes til fulde af de store hygiejne- og ressourcemæssige fordele, der er ved at anvende engangsudstyr. Ved anvendelse af engangsudstyr undgås problemer med krydskontaminering, og forbruget af vand og el til rengøring minimeres. Andelen af affald til genanvendelse er fortsat stigende, og denne fraktion udgør nu ca. 32 % af affaldet i forhold til 31 % i I 2010 vil der blive foretaget forsøg med øget sortering af plastaffald til genanvendelse. Undersøgelser i 2009 har vist, at der er op til 5 fraktioner genanvendeligt plast i det forbrændingsegnede affald. Arbejdsmiljø og sikkerhed Beredskab på SSI Det interne beredskab over for brand og ulykker har fået et markant løft i I samarbejde med Københavns Brandvæsen er alle bygninger blevet gennemgået, og der er udarbejdet beredskabsplaner, som beskriver, hvorledes medarbejderne skal agere i tilfælde af brand, udslip eller andre uheld. For at sikre et fortsat højt beredskabsniveau fremover er der i 2009 uddannet en beredskabsleder, som skal sikre, at SSI s interne beredskabsforhold er opdaterede, at man forholder sig proaktivt og bevidst til sikring af SSI s bygninger og værdier, samt at der gennemføres evakueringsøvelser og audits af beredskabet i afdelingerne. 11 Årsrapport Statens Serum Institut Miljø og sikkerhed

12 Arbejdsmiljøet Fokusområderne på arbejdsmiljøområdet i 2009 var orden og ryddelighed, ergonomi samt håndtering af farlige kemiske stoffer. Særligt det ergonomiske område har været prioriteret højt i SSI har gennem en årrække haft stort fokus på forebyggelse af nedslidningsskader. I 2009 blev indsatsen optrappet yderligere, idet samtlige nyansatte har fået tilbudt individuel rådgivning om ergonomi i starten af deres ansættelse. Langt de fleste medarbejdere tager imod tilbuddet og udtrykker stor tilfredshed med ordningen. Indsatsområder i 2010 Ergonomi og kemikaliehåndtering vil fortsat være væsentlige indsatsområder i 2010, men efter planen vil der også blive anvendt mange ressourcer på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, især ved at fokusere på nedbringelse af stress. Som noget nyt er der fastlagt et skræddersyet kursus i psykisk arbejdsmiljø til sikkerhedsorganisationen, så sikkerhedsrepræsentanterne bliver klædt på til at håndtere eller videreformidle de problemer med det psykiske arbejdsmiljø, som de opdager på arbejdspladsen. Der er efterhånden evidens for, at god muskelstyrke i skuldre, nakke og arme forebygger skader i det øvre bevægeapparat. SSI har derfor samarbejdet med det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et interventionsprojekt, hvis mål var at reducere smerter i skulder- og nakkeregionen ved hjælp af styrketræning. 150 laboratoriemedarbejdere deltog i det planlagte træningsforløb. En endelig rapport foreligger endnu ikke, men det forventes, at interventionen har haft en positiv effekt. Arbejdsskader Antallet af arbejdsskader er uændret på samme lave niveau som i de foregående år. Men nogle få alvorlige skader har medført, at fraværet som følge af arbejdsskader er usædvanligt højt i Årsagerne til arbejdsskaderne er meget varierende, hvilket gør det svært at forbygge skaderne gennem centrale forebyggende tiltag. I stedet analyseres skaderne lokalt for at forebygge, at lignende skader sker gentagne gange. Antallet af nedslidningsskader er noget lavere end i 2008, hvilket muligvis skyldes den ihærdige forebyggelsesindsats, der er beskrevet ovenfor. Arbejdsskadefrekvens, Antal skader pr. mio. arbejdsstimer Antal arbejdsskader anmeldt til Arbejdstilsynet ,6 4,4 7,8 5,3 5, * * Der kan forekomme efteranmeldelser. 12 Årsrapport Statens Serum Institut Miljø og sikkerhed

13 Regnskabsberetning Resultatudviklingen i 2009 SSI s resultat udgør 42,2 mio. kr., hvilket er en forbedring på 24,3 mio. kr. i forhold til nøgletal Mio. kr Nettoomsætning 956,4 963, , , ,9 Udviklingen i resultatet i forhold til 2008 kan primært henføres til: Mersalg af børnevacciner Stigning i salget af virologiske analyser Forøget eksport af diagnostiske sera Generel fremgang i biokemiske, molekylære og immunologiske analyser, herunder især udvidelse af neonatal screeningen Større omkostninger vedrørende forretningsmæssige bidrag til aktiviteter i smitteberedskabet Der henvises i øvrigt til segmentoplysningerne i note 1 til resultatopgørelsen. Resultat 2009 i forhold til forventninger Årets resultat svarer til estimatet i årsrapporten for Forventning til resultatet for 2010 Resultatet i 2010 forventes at blive lidt lavere end i Regnskabsudviklingen i hovedtal Udviklingen i forhold til tidligere år fremgår af nedenstående tabel. Primært driftsresultat 18,5 3,5 32,4 38,2 76,2 Resultat 7,3-6,8 11,0 17,9 42,2 Egenkapital ultimo 490,9 502,0 519,8 500,0 530,0 Årets investeringer 87,3 158,5 237,7 152,6 100,1 Balancesum ultimo 1.109, , , , ,8 Andel af forretningsmæssig omsætning Diagnostik 31 % 33 % 30 % 25 % 26 % Vaccine 57 % 54 % 61 % 67 % 66 % Plasmaprodukter 2 % 2 % 0 % 0 % 0 % Diagnostika m.v. 10 % 11 % 9 % 8 % 8 % Overskudsgrad 1,9 % 0,4 % 2,9 % 2,7 % 4,8 % ROIC (afkast af investeret kapital) 2,5 % 0,4 % 3,5 % 3,7 % 7,2 % Egenkapitalforrentning 1,5 % -1,4 % 2,2 % 3,7 % 8,3 % Soliditetsgrad, forretningsmæssige aktiviteter - 50,0 % 42,4 % 42,0 % 40,5 % Egenkapitalandel 44,2 % 42,3 % 33,9 % 31,0 % 29,7 % F&U i % af omsætning 13,9 % 11,6 % 11,5 % 12,5 % 9,2 % Antal årsværk Omsætning pr. årsværk (1.000 kr.) Eksportandel 32 % 30 % 30 % 29 % 26 % Overskudsgraden er forbedret i forhold til Overskudsgraden skal i øvrigt ses i sammenhæng med, at der i omsætningen indgår indtægter vedrørende non-profit aktiviteter (midler til smitteberedskabet og fondsindtægter). Disse udg jorde i ,4 mio. kr. mod 207,1 mio. kr. i Afkastet af investeret kapital (ROIC) er i ,2 %, hvilket er over den gennemsnitlige lånerente for SSI s langfristede fremmedkapital. Soliditetsgraden vedrørende de forretningsmæssige aktiviteter er faldende gennem årene som følge af et stort investeringsprogram. Egenkapitalandelen har gennem årene været faldende som følge af investeringsprogrammet, men også som følge af lageropbygning i forbindelse med introduktion af nye børnevacciner. 13 Årsrapport Statens Serum Institut Regnskabsberetning

14 De forretningsmæssige forsknings- og udviklingsomkostningers andel af omsætningen er faldet i forhold til 2008, hovedsagelig som følge af at opførelse af en ny fabrik bl.a. til produktion af kighostevaccine (ap-vaccine) er overgået fra udvikling til produktion. SSI s eksportandel er mindre end sidste år på trods af en stigning i eksporten. Dette skyldes øget indenlandsk omsætning som følge af introduktionen af to nye vacciner i børnevaccinationsprogrammet i 2007 og Omsætningsoversigt Mio. kr Danmark 549,5 557,5 658,2 862,9 999,3 Eksport 252,8 238,5 283,5 351,8 360,3 Forretningsmæssig omsætning i alt 802,3 796,0 941, , ,5 Fondsindtægter 58,1 69,9 86,1 99,2 109,2 Midler til smitteberedskabet 96,0 97,2 100,5 107,9 128,1 I alt 956,4 963, , , ,9 Valutaindvirkning Den gennemsnitlige USD-kurs er steget fra 2008 (510) til 2009 (535). Kursstigningen er indeholdt i omsætningen for 2009 med 3,0 mio. kr. i forhold til 2008, og indvirkning på det primære driftsresultat var i 2009 positiv med 0,6 mio. kr. i forhold til Resultatopgørelse, 5 års oversigt Mio. kr Nettoomsætning 956,4 963, , , ,9 Produktionsomkostninger -676,7-710,9-829, , ,3 Bruttoresultat 279,7 252,2 299,0 375,2 378,6 Forsknings- og udviklingsomkostninger -132,7-111,5-129,3-177,7-147,5 Den indenlandske forretningsmæssige omsætning er steget med 16 % i forhold til 2008, hovedsagelig som følge af omsætningsstigning vedrørende børnevacciner. Fondsindtægterne er steget med 10 % i forhold til Stigningen skyldes hovedsageligt stigninger i aktiviteterne vedrørende SSI s forskningsstation i Guinea Bissau og øget aktivitet vedrørende klinisk biokemi og immunologi. Midler til varetagelse af smitteberedskabet er steget 19 % i forhold til Stigningen skyldes hovedsagelig opbygning af Det Danske Vaccinationsregister, etablering af Den danske mikrobiologidatabase (1. fase af modernisering af meldesystemer for smitsomme sygdomme) samt øget indsats vedrørende biosikring. Salgs- og distributionsomkostninger -62,8-59,7-67,4-80,7-80,2 Administrationsomkostninger -67,7-81,8-74,1-81,9-85,0 Andre indtægter & omkostninger 2,0 4,3 4,2 3,3 10,3 Primært driftsresultat 18,5 3,5 32,4 38,2 76,2 Resultat af kapitalandele i associerede virksomheder før skat -0,1-0,1 0,0 0,0 0,0 Finansieringsomkostninger, netto -11,0-10,2-17,8-12,9-20,2 Besparelse vedr. statslige indkøb m.v. -3,6-7,4-13,8 Årets resultat 7,3-6,8 11,0 17,9 42,2 Udvikling i omsætning, Fonde Smitteberedskab DK Eksport Mio. kr Omsætningsudvikling I forhold til 2008 er omsætningen steget med 175,1 mio. kr. til 1.596,9 mio. kr. svarende til en stigning på 12 %. Stigningen fremkommer især fra forretningsmæssige aktiviteter Årsrapport Statens Serum Institut Regnskabsberetning

15 Forretningsmæssig omsætning Opdelingen af den forretningsmæssige omsætning på forretningsområder er vist i nedenstående graf. Stigningen i det indenlandske salg fra 2008 til 2009 for diagnostik vedrører primært virologiske analyser, og stigningen for vaccine skyldes primært børnevaccinationsprogrammet. Udvikling i forretningsmæssig omsætning, Eksporten i er geografisk fordelt som anført i nedenstående diagram. Diagnostika m.v. Plasma Vacciner Diagnostik Mio. kr Eksport fordelt på geografiske markeder, Australien Asien Afrika USA Øvrigt Europa EU Øvrigt Amerika Grønland & Færøerne Mio. kr Stigningen fra 2008 til 2009 i den forretningsmæssige omsætning ligger på alle tre forretningsområder diagnostik, vaccine og diagnostika. Vaccineområdet udgør 66 % af den forretningsmæssige omsætning i Forretningsmæssig omsætning fordelt på forretningsområder Mio. kr Eksporten består primært af egenproducerede vacciner og diagnostika (diagnostiske sera). Eksport fordelt på forretningsområder, Diagnostik 241,6 251,5 268,7 289,0 334,9 Diagnostik Diagnostika m.v. Vacciner Vacciner 250,3 249,9 336,8 516,8 601,4 Plasmaprodukter, dansk blod 1,9 0,8 1,0 0,3 0,8 Diagnostika m.v. 55,6 55,4 51,7 56,8 62,1 Dansk omsætning i alt 549,5 557,5 658,2 862,9 999,2 Diagnostik 7,4 8,7 10,0 10,1 10,3 Vacciner 204,8 195,3 236,3 300,7 299,4 Plasmaprodukter, dansk blod 17,4 3,6 0,0 0,0 0,0 Diagnostika m.v. 23,3 30,9 37,2 41,0 50,6 Eksport i alt 252,8 238,5 283,5 351,8 360,3 I alt 802,3 796,0 941, , ,5 Primært driftsresultat Udviklingen fra 2005 til 2009 i primært driftsresultat er vist i nedenstående diagram. 15 Årsrapport Statens Serum Institut Regnskabsberetning

16 Primært driftsresultat, Resultat i mio. kr Smitteberedskabs- og fondsaktiviteter Resultatet er som i 2008 i balance. Der er ekstraordinært foretaget en mindre medfinansiering af aktiviteterne i smitteberedskabet på det diagnostiske område. Forsknings- og udviklingsomkostninger De egenfinansierede forsknings- og udviklingsomkostninger er faldet, hvilket skyldes, at overførsel af ap-teknologi fra amerikansk samarbejdspartner er gennemført. Egenfinansierede forsknings- og udviklingsomkostninger Diagnostik Diagnostika m.v. Øvrig vaccine Plasma IPV ap mio. kr Diagnostik Vacciner Plasma Diagnostika m.v. Smitteberedskab & fonde Diagnostik Diagnostikkens omkostninger øges ikke forholdsmæssigt, som følge af ændret aktivitet, men udvikler sig springvis. Aktivitetsændringer kan derfor undertiden slå kraftigt igennem i det primære resultat. Resultatet er forbedret i Dette skyldes virologiske analyser og generel fremgang vedrørende biokemiske, molekylære og immunologiske analyser, herunder især den udvidede neonatale screening. Vacciner Resultatstigningen i 2009 i forhold til 2008 skyldes væsentligst mersalg af børnevacciner og højere royalty indtægter Salgs- og distributionsomkostninger Stigningen i salgs- og distributionsomkostninger fra 2008 til 2009 skyldes den øgede salgsaktivitet. Finansieringsomkostninger SSI s rentebærende gæld udg jorde ultimo 2009 i alt 727,5 mio. kr. Heraf er 625,1 mio. kr. eurobaseret. For denne gæld er der indgået swap-aftaler, som fastlåser den effektive renteprocent frem til lånenes udløb. Resten af gælden består af et lån i Danmarks Nationalbank med en fast rente. Plasmaprodukter Aktiviteterne består udelukkende af salg af restplasmaprodukter samt opretholdelse og udvikling af patentrettigheder. SSI s aktiviteter i fremmed valuta afdækkes delvis via terminsforretninger. Effekten af valutakurssvingninger udgør i 2009 plus 2,3 mio. kr. Diagnostika m.v. Resultatstigningen i forhold til 2008 skyldes hovedsagelig øget salg af sera til USA. Forretningsmæssige bidrag til aktiviteter i smitteberedskabet Der er i 2009 overført 13,8 mio. kr. fra det forretningsmæssige område til finansiering af aktiviteter i smitteberedskabet. Dette kan henføres til følgende forhold: 16 Årsrapport Statens Serum Institut Regnskabsberetning

17 en teknisk fastsat besparelse for SSI på 4,5 mio. kr. som følge af effektivisering af indkøb i staten en besparelse i SSI s ejendomsskatter på 3,4 mio. kr. som følge af en harmonisering af dækningsafgiftssatserne for offentlige ejendomme Omkostninger til Statens Løn System på 0,3 mio. kr. Forretningsmæssigt bidrag på 5,6 mio. kr. til finansiering af konkrete projekter i smitteberedskabet SSI s valutaafdækning har som formål at udjævne valutakursernes påvirkning af driftsresultatet for herigennem at give SSI tid til at reagere på længerevarende ændringer i valutakurserne. Nettohjemtagelsen i USD afdækkes gennem terminskontrakter og er afdækket frem til medio Usikkerheder Vacciner Vaccineproduktionen, som ligger til grund for den væsentligste del af omsætningen, er som al biologisk produktion følsom. Dyrkningsproblemer kan fx opstå som følge af ganske små ændringer i dyrkningsbetingelserne. Eventuelle problemer afsløres ofte først sent i produktionsprocessen, hvorfor eventuelle kassationer ikke omfatter blot råvarer, men også medgåede hjælpematerialer og arbejdsindsats. Medarbejdere Der er ved udviklingen af nye produkter samt i produktionen væsentlige personaleafhængigheder. Evnen til at sikre den fremtidige vækst samt til effektivt at styre og håndtere den daglige drift er afhængig af SSI s mulighed for at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Kreditrisiko Kreditrisikoen på SSI s ikke-offentlige kunder er begrænset, fordi salget er fordelt på et betydeligt antal kunder. Kunderne fordeler sig på et stabilt hjemmemarked og over store dele af verden og omfatter såvel produktions- som distributionsvirksomheder. Det er ledelsens opfattelse, at der, ud over de beløb som er hensat til forventede tab på debitorer, ikke er nogen usædvanlig kreditrisiko forbundet med SSI s tilgodehavender fra salg. Renterisiko Den største del af den langfristede gæld er eurobaseret og forrentet med en rentesats, som fastsættes for 3 måneder ad gangen. Herved er SSI eksponeret for udsving i den korte rente. For at imødegå denne risiko er der etableret swapaftaler, der sikrer rentesatsen på den langfristede gæld. Valutarisiko SSI har med den stigende eksportandel øget fokus på valutaeksponeringen. SSI opgør løbende sin valutaeksponering på baggrund af forventede nettobetalingsstrømme i de væsentligste valutaer. Valutaeksponeringen afdækkes delvist gennem terminskontrakter. Nettobevægelser før afdækning, mio. kr USD Euro GBP Øvrige Cash flow Anlægsinvesteringer er gennem en årrække blevet finansieret ved optagelse af langfristede lån. Der er ikke i 2009 foretaget afdrag på anlægslån, da store dele af de anlæg, som er finansieret af de seneste års låneoptagelser, er under indkøring. Investeringer Investeringerne udgør 100,1 mio. kr. i 2009 mod 152,6 mio. kr. i Årets investeringer er således lavere end i Den væsentligste grund til dette er et fald i udgifter vedrørende produktionsanlæg til ap (færdigg jort i 2009). 17 Årsrapport Statens Serum Institut Regnskabsberetning

18 Ledelsespåtegning Institutrådet og direktionen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar 31. december 2009 for Statens Serum Institut. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven, lov om statens regnskabsvæsen m.v. og danske regnskabsvejledninger. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig og de udøvede regnskabsmæssige skøn for forsvarlige. Vi finder endvidere den samlede præsentation af årsrapporten retvisende. Årsrapporten giver derfor efter vor opfattelse et retvisende billede af SSI s aktiver og passiver, den finansielle stilling samt resultatet af SSI s aktiviteter og SSI s pengestrømme. København, den 21. april 2010 Direktion Nils Strandberg Pedersen Adm. direktør Pia Lading Frank Espersen Helle Birk Krogsgaard Mads Melbye Helle Bossen Konradsen Institutråd Poul Rødbroe Rasmussen Formand Court Pedersen Mette Kirstine Agger Jørgen Jørgensen Ulla Margrethe Wewer Vibeke Østergaard Thomsen Lisbeth Ebsen Thomsen 18 Årsrapport Statens Serum Institut Ledelsespåtegning

19 Den uafhængige revisors påtegning Til indenrigs- og sundhedsministeren Påtegning på årsrapport Vi har revideret årsrapporten for Statens Serum Institut for perioden 1. januar 31. december 2009, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter. Årsrapporten aflægges efter lov om statens regnskabsvæsen mv., årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsrapporten for Statens Serum Institut som afsluttet. Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser. I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne påtegning, bliver vurderet på ny. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen mv., årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsrapporten, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Dette indebærer, at det ved revisionen er efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for institutionens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af institutionens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af Statens Serum Instituts aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2009 samt af resultatet af Statens Serum Instituts aktiviteter for regnskabsperioden 1. januar 31. december 2009 i overensstemmelse med lov om statens regnskabsvæsen mv., årsregnskabsloven og de danske regnskabsvejledninger. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der i videst muligt omfang sikrer, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af Statens Serum Instituts årsrapport for 2009 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Statens Serum Institut. Ledelsens ansvar Statens Serum Instituts ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved institutionens forvaltning. Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. lov 19 Årsrapport Statens Serum Institut Den uafhængige revisors påtegning