apr. Bevilling til 3 markeder juni, sept. og okt. Thulstrup Chr feb. 2 bevillinger til rebslagerbaner.

Transkript

1 År Dato Begivenhed 1061 Løgstør nævnes i forbindelse med Harald Hårderådes togt i Limfjorden. Snorre skriver bl.a.. Der den er breiest, heter det Lusbrei. (Løgstørbredning). Aarb.f. no.oldk. 1868, Omtales nogle huse på Løgsted Øre (Bogen om Hml. S 515) Grauers (el. Gregers) Hauing vederkindels brev på nogen hus på Løgstedør. Æ.da Archivreg II feb. Chr. 2. udsender brev om, at der kun må saltes sild i Aalborg og Løgstør. (Se f.eks. Holger Rasmussen, s.40) aug. Peder Lendrup fik livsbrev på Aggersund færgested. (Suhm, P.M. Nye samlinger til den danske historie. Bd 1, 1792, pg Der indføres toldpligt i Løgstør. Antageligt af hensyn til sildesaltningen. Toldstedet blev senere nedlagt og først genoprettet aug. Tilskøder kongen mester Morten Krabbe et stykke jord 100 alen på hver led på Løgsted øre. (Fr. 1 s reg. 132) 1530 Fik kansler Claus Gørtz (Eggertsen?) brev på jord på Løgsted øer af Fr. 1 (reg. 256) juli Sælges en grund 100 alen i kvadrat østen op til Morten Krabbe (se år 1527). Fr. 1 reg. Bogen om Hml, 515). Er det den samme som i år Fik Niels Juul (Juel) til Astrup brev på jord på Løgsted øer af Christoffer Rosenkrantz. (Samme grund som solgtes 1o. juli 1530.Har tilhørt Claus Eggertsen. Æ da. Archivreg. II, Tingsvidne af Løgsted øre birketing at ingen har brugt pulsvåd neden for Aggersborg grunde. Æ. da. Archivreg. III, maj Bestemmes, at der ikke må saltes sild ovenfor Løgstør. Kanc. Brevbøger eller Hugo Matthiesen I, dec. Slet herreds tingsted skal være sv. For Brårup mar. Befaling til Erik Pedebusk om at udtage 150 bådsmænd til flåden i Løgstør og omliggende fiskelejer. Kanc. brevbøger juli Åben brev om forbud mod at beboerne på Løgstør driver handel. Kanc. brevbøger, bd juli Miss. Til Manderup Porsberg om at lægge tiloversblevet gods fra Sebber Kloster under Aalborghus, bl. a. 4 gadehuse i Løgstør. Kanc.brevbøger, 12, Findes årligt i Hald Lens regnskaber afgifter for lægtning over Løgstør grunde feb. Brev om at eftersøge bortrømte fra flåden, herunder 4 navngivne Løgstør borgere. Kanc. Brevbog nov. Miss. Til lensmanden, at der er givet oberst Mogens Kaas ordre til at føre noget strandet tømmer ud af Grunden til Løgstør, når det bliver føre. Kanc. Brevbøger, og aug. Brev fra Anders Friis til Poul Jacobsen og frue på bl.a. 2 gårde ved Løgstør kaldet Wormstrup og Vester Ørbæk. (Viborgs stifts skifte og pantebog maj Miss. Om fire navngivne sandemænd i Løgstør birk, der har svoret falsk. Skal bøde og miste bevillingen. Kanc. brevb. 17, De ældste bevarede tingbøger fra Løgstør birk. Trap jan. Afholdt møde om at afhjælpe hindringen ved Løgstør grunde, efter Chr. IV indkaldelse 2. nov Kanc. brevbøger 1637, s. 455f maj Nævnes i skøde fra Holger Bilde til Axel Juel (½ Bjørnsholm Hovedgård) nævnes 6 Løgstør borgere som giver afgifter til Bjørnsholm. Viborg Stifts skøde- og pantebøger feb. Fortegnelse over udtagne bådfolk, heraf 4 fra Løgstør. Kanc. brevb. 24, 227 0g Nyt møde om Løgstør grunde uden resultat (se 24. jan

2 juli Lægger kongen 6 af Vormstrups gårde delt i 24 parceller under Løgstør. Bogen Hml aug. Kristoffer Lindenow får skøde på 80 huse, 1 stk. jord 0g 1 vejrmølle (må være hele byen). Kronen afhænder dog 4 gadehuse i jan. Konsumptionsskat indføres i Løgstør aug. Afhænder kronen 4 huse til Johan Bonnierman. Kronens skøder II I markbogen nævnes 18 gårde, 35 huse med jord, desuden ca. 90 jordløse huse. Bogen om Himmerland nov. Aars herred lægges til Slet herred og Løgstør birk til én retskreds. Thulstrup Chr 1689 Rentekammeret resolverer at Nibe og Løgstør ikke er almindelige landsbyer, hvis beboere hører under adelige birker. C. Klitgaard: Nibe bys historie, s apr. Et lægteselskab fra Løgstør får eneret på lægtning af skibe over Løgstør Grunde. Thulstrup Christensen gengiver en takst fra Ult. Maj beskriver søkortdirektør Jens Sørensen forholdene ved Løgstør grunde dec. Køber herredsfoged Jens Toftebjerg, Hans Troelsen og Niels Thommesen ryttergodset Vormstrup (21 gårde + en snes huse med jord) for 646 rdl. 44 sk. Bogen om Hml, apr. Skøde til Anders Kierulf på Bjørnsholm på bl.a. 80 huse og en mølle. Kronens skøder IV, sep. Indberetning fra Aalborgs magistrat, bl.a. med klager over Løgstørs handel. Fra Hml , s okt. Indberetning fra herredsfoged Jens Toftebjerg om byens og fiskeriets tilstand. Byen har slået sig på handels- og rederivirksomhed.. Fra Hml Nibe fiskere afleverer en skrivelse til Limfjordskommissionen om Løgstør grundes skillelinie i fjorden. Holger Rasmussen: Limfjordsfiskeriet, s okt. Ildebrand. 14 ejendomme brændte, mest store gårde maj- 1.juni Ildebrand. Ca. 40 ejendomme brændte. Ca. halvdelen af byen, men i værdi 2/3. Brændt for rdl. Reddet for rdl Løgstør søger om købstadsret, men det afslås efter udtalelse fra Aalborg 1759 Undersøgelser over Løgstør grunde af kommandør Dumreicher og overskipper Stavanger. Begtrup, Aalborg Amt, s apr. Opmudring af Løgstør grunde begynder. Standser uden resultat Begtrup, Aalborg amt, s feb. P.C. Thorup (Peder Kræmmer) underskriver sit testamente til fordel for byens fattige P.C. Thorups legat til byens fattige jan. Kgl. Reskript, som tillader skoleholderen at holde gudstjeneste om vinteren for ældre og svagelige. Begtrup, s mar. En stærk storm skyller grundene favne vestpå og skaffer et sejlløb på 6½ fod og derover. Begtrup, s sep. Første lodsvejledning for Løgstør grunde offentliggjort i Jydske efterretninger mar. Den første lods, ved Løgstør grunde konstitueres, nemlig Anders Fuur juli En skoleordning for Løgstør vedtages. 62 grundejere nævnes som bidragydere aug. 1. officielle takst for lodseriet ved Løgstør 1782 Tingstedet flyttes officielt fra Hornbæk til Løgstør. De har været holdt i Løgstør fra Ny brand i Løgstør, dog af mindre omfang end 1747 og Byens ældste bevarede brandvedtægt sep. Ny ordning for bystyret. Byen inddeles i 4 roder, mod hidtil 8. Thulstrup Chr.

3 apr. Bevilling til 3 markeder juni, sept. og okt. Thulstrup Chr feb. 2 bevillinger til rebslagerbaner. 1 ved vestre strand (kanalmundingen). 1 uden for den blinde bom Tredje bane langs bakken (nuv. P. Kræmmersgade) 1801 Ved folketællingen er meget få karle og næsten ingen piger anførte. Laurits Engelstofts rejseiagtagelser (jy. Saml. 3 rk. Bd I byen er 85 gårde og huse som er assurerede i købstædernes brandkasse for rdl. Folkemængden er af begge køn 350 mennesker. Der er 47 fattige. Begtrup, s. 377 og 379 og Til byen er 12 skibe, eet på 16 commercelæster og de øvrige derunder, alle fladbundede, undtaget det på 16 cl. Ved byen ere gode havne, hvor skibene kan ligge om vinteren. Begtrup, s Den første bogførte taksation. 88 grundejere, bygningsværdi rdl. En opgørelse 1786 viser 88 grundejere, men ingen værdi Ca. de første havnebyggerier 1823 Ny skole færdis i Skolegade til afløsning for den gamle i Vægtergade fra ca Her var skole til Midt i århundredet var der skole for drengene i Østerbrogade 17 mens pigerne blev i Skolegade sep. Eneste opbevarede regulativ for lægteselskabet ved Løgstør grunde De første gader brolægges. Hjortensgyde Fjordgade, Villes- og Larsesgyde bådelav med ca. 100 mand (fiskeri) 1832 Nyt sprøjtehus på Østerbrogade (nr. 9). Nedrevet Bygges Løgstør Apotek, Torvegade 4. Indtil 1893 var det en filial af Nibe Apotek Løgstør anføres som postekspedition (se 1/7 1845) aug. Forespørgsel fra generalpostdirektoratet om ordning af færgeforhold ved bl.a. Løgstør og Aggersund. Man vedtog at fremme overfarten ved Løgstør. (se også 2/9 1842) 1838 Dommergården bygges af herredsfoged Swanenskjold. Fra ejedes gården af boghandler Spliid. Derefter igen dommergård 1839 En kraftig storm ødelægger en del huse i Fjordgade og fjerner 1/3 af færgeholmen 1840 Ca. Dampskibet Hebe Aalborg-Thisted t/r anløb Løgstør begge veje med post og fragt juni Toldkontoret oprettes, nedlagt Toldkontoret fra 1523 må for længst have været nedlagt og kun delvist erstattet med konsumptionen fra dec. Møde om et tilbud om fuld købstadsret. Man mente eenstemmigt, at det ikke ville være en fordel jan. Der underskrives en kommunalforfatning. Herefter styres byen af herredsfogeden og tre eligerede mænd sep. Indberetter stiftamtmanden i Viborg, at der er kørt 3313½ td. Sten på dæmningen ved Aggersund. Rigsarkiv, færgesager, Hjørring Amt (se også 10/ Limfjorden begynder sejlads Aalborg-Thisted t/r uge???? juli Der oprettes kgl. Postekspedition i Løgstør. Se bl.a Tinghuset bygges. Sidefløje bygges til i maj Skrivelse fra Viborg Stiftamt med forespørgsel om det bl.a. var muligt at passere Løgstør grunde til hest el. vogn. Landsarkivet. Fotokopi i lokalsamlingen nov. Leje af en bygning på hjørnet af Skole- og Rådhusgade til kirkesal maj Arbejdet på Vesterhavnen begynder. Thulstrup 1852 Vesterhavnen bygges. Ansøgning om lån 26. juli 1851 Aalborg sparekasse. Tilladelse fra Indenrigsministeriet 12. sep (blev ikke til noget). Ny ansøgning 23. okt, bev. 8. nov. Hos propr. Qvistgaard, Junget

4 juli Kommunalbestyrelsen meddeler, at man har indrettet et hus til lasaret for kolerapatienter 1856 Præstegården flyttes til Løgstør og byen fik egne kirkebøger okt. Kontrakt underskrives om gravning af Frederik den syvendes kanal 1857 Bygges toldboden ved Vesterhavnen i 1. etage. Ca sættes én etage på til embedsbolig Bødkermester N.M. Piselhøj bygger den store ejendom på torvet, hvor der blev posthus, skole m.m Stiftelsen Chr. Fischers Minde bygges. Stiftelse fra Privatbolig fra 1. jan Privat skole på 1. sal i bygningen på torvet. Leder: Grandjean jan. Løgstør velgørenhedsforening stiftes jan Løgstør sømandsunderstøttelsesforening stiftes juli Frederik den syvendes kanal indvies dec. Løgstør håndværkerforening stiftes. Den 1. ord. Generalforsamling var 5. jan maj Telegrafforbindelse til Løgstør. Repr. Bonne bliver ansat som telegrafbestyrer. Den første station var på kvisten hos fabrikant Mathiasen. Blev flyttet til Rådhusgade 16. Bestyrer fra 1868 var H. Bloch maj Løgstør bys og omegns sparekasse stiftes. Se jub.skrift 1869 Kommunen køber bødker Pisselhøjs hus på torvet til skole. Her var skole til dec. Den nye kirkegård tages i brug. Den var skænket af købmand Michael Simonsen. Udvidet 1916 of 1957 (Trap) 1871 Den første postkasse bliver ophængt på købmand Simonsens gård mod Skolegade (Købmagergade) aug. Indsender Løgstør kommunalbestyrelse et forslag om anlæg af en dæmning med pontonbro fra Løgstør til Aggersborg. Rigsarkivet, færgesager, Hjørring Amt Opsættes de første gadelygter i byen, 4 stk. Kort derefter 2 til Der startes en privat betalingsskole i skolebygningen på torvet- Den første lærer var A. Philipsen. Skolen kom i fastere former fra Egen bygning fra Begynder Løgstør Avis at udkomme. Samkøring med Fjerritslev Avis 1976, den 1/ nov. Løgstør handelsstandsforening stiftes. Der havde dog været en Løgstør handelsforening stiftet 12. maj marts Ansøgning om at måtte bore tre brønde ved havnen apr. Realskolen kunne tage egne bygninger i brug i Fischersgade (nu ) I 1902 byggedes en ny realskole i Østergade 1891 Ad. Aistrup bygger bygningen på hjørnet af Østerbrogade og Torvegade 1891 Bomhuset nedrives 1891 Sparekassen for Løgstør by og Omegn bygges i Østerbrogade. Tilbygning okt. Banken for Løgstør og omegn stiftes. Se jub.skrift juli Jernbanen til Hobro åbner for trafik okt. Løgstør kirke blev indviet 1893 Nyt sygehus bygges, som tages i brig nytår 93/94. Se jubilæumsskrift dec. Beddingen på havnen færdig. Det første skib var Hans Jeppesens Fortuna 1898 Indvies det kommunale vandværk 1899 Løgstør Andels Svineslagteri grundlægges. Udvidet 1925 og Nedlagt 1976 og erstattet af fiskefilletfabrikken Marina, som har udvidet meget jan. Løgstør bliver købstad 1900 Skænker dr. Bergh kirken dens tårnur. Det siden1894 siddet i Holmens kirke.

5 1900 Håndværkerstiftelsen i Østergade opføres 1901 Sejlrenden over Løgstør grunde fuldføres. Gravet Gasværket anlægges. Nedlagt 1. dec Om sommeren opføres en ny realskole i Østergade. 1. aug bliver den kommunal 1902 Teknisk skole i Blindebomsgade opføres. En overgang i 1960 erne brugt af kommuneskolen. I 1978 mindre bygningsændring (indgang) feb. Rofærgen over Aggersund erstattes af en dampfærge 1903 Schous stiftelse i Fjordgade oprettes. Villaen mod havnen bygget 1904, er senere solgt til privat (ca. 1973) 1904 Missionshuset i Østergade bygges 1906 Plantagen Christiansminde indvies opkaldt efter nylig afdøde Chr. 9. Pavillon ca Axel Hou maler et alterbillede, som sparekasse skænker til kirken aug. Den private realskole i Østergade bliver indlemmet i kommuneskolen maj Deklaration med tilladelse til at bygge fyret på havnen (forfyret) dec. Stiftelsen Springborgs Minde oprettes. Huset i Toldbodgade er opført ca juni Det sidste skib passerer Frederik den syvendes kanal 1914 Fløj B på kommuneskolen i Østergade bygges 1914 Kommunalt el-værk i Østergade. Nedlagt 1. okt ved overgang til Himmerlands elforsyning 1915 Den tidligere skole på torvet bliver indrettet som alderdomshjem, Det var her indtil Løgstør Jernstøberi får ny hovedbygning i Jernbanegade. Senere bankfilial Posthuset i Jernbanegade bygges. Indviet 6. maj Om efteråret indvies Skjoldborgs hus på bakken jan. Fik byen sin første folkevalgte borgmester bankdirektør T.A. Wermuth 1929 Banken for Løgstør og Omegn bygger ny bygning på Østerbrogade. Omog tilbygning aug. Folkebibliotekets nye bygning i Fredensgade indvies. Stærk udvidet og ombygget Genindvielse 25. okt Den østligste af de to dæmninger, der spærrer kanalen erstattes med en træbro, så det er muligt af sejle igennem juni Aggersundbroen indvies 1944 Andelsbanken bygger Østerbrogade 1. Ombygning Alderdomshjemmet bygges i anlægget. Udvides Der bygges nyt apotek i Østerbrogade 23. Det gamle lå fra 1832 i Torvegade 1952 Det tidligere alderdomshjem på torvet indrettes til Røde Kors Plejehjem. Det var her til Rejstes fiskernes mindesten over omkomne fiskere dec. Gasværket nedlægges. Bygningen udlejet til bådcenter. Nedrevet efter brand i slutningen af okt. Limfjordsmuseet flytter ind i de første lokaler i kanalfogedboligen okt. Genindvies biblioteket i Fredensgade (se 1. aug. 1929)