LÆSEPROJEKT ÅRHUS Materiale til de Gymnasiale Uddannelser

Transkript

1 Uddannelsesrådet i Århus-området Følgegruppen for Læsevanskeligheder LÆSEPROJEKT ÅRHUS Materiale til de Gymnasiale Uddannelser Anvendes af Det almene gymnasium, (stx) Højere handelseksamen (hhx), Højere teknisk eksamen (htx) Toårig højere forberedelseseksamen (hf) Indholdsoversigt Materialet omfatter både materiale til tests og prøver, samt orientering til de deltagende lærere og vejledere om forløbet. Indhold Side Introduktion og forløbsbeskrivelse med start uge Prøverne: Generel orientering 3 Vejledning til læreren 4 Prøverne 1. del: Udfyldningsopgaver: Test A, Test 1 og Test 2. 5 Prøverne 2. del: Læseprøver Læseprøve. Slik af Naja Marie Aidt + spørgsmål 22 Retteark til Spørgsmål til Naja Marie Aidt, Slik 29 Registreringsskema til hele klassens resultater Læseprøve. Globryllup af Helle Helle + spørgsmål 31 Oversigt over læsehastighed i Globryllup: antal ord/min. 38 Retteark til Spørgsmål til Helle Helle, Globryllup 39 Ekstra læsetekster (kan bruges efter ønske og behov) Fasaner af Helle Helle + spørgsmål 41 Oversigt over læsehastighed i Fasaner: antal ord/min. 46 Retteark til Spørgsmål til Helle Helle, Fasaner Det ny årtusinde af Pablo Henrik Llambías En flinker fyr af Pia Juul Sølvbryllup af Knud Sørensen Hanne Birgitta af Pia Juul 65 Links og Genkendelsesprøven 73 Samarbejde med andre: Århus Kommunes Biblioteker og ACU 75 Følgegruppens medlemmer og kommissorium 76 Individuel opgave 1+2 og retteark er vedlagt som separate pdf filer separate filer Redaktionsgruppe Bodil Hahn Petersen, HTX, Viby Tine Ørum Secher, HHX, Vejlby Centervej Ruth Jensen, Århus Amt August 2007

2 Introduktion og plan for De Gymnasiale Uddannelser. Endnu engang velkommen til det fælles læseprojekt for de gymnasiale ungdomsuddannelser i Århus. Vi minder endnu engang om, at læseprojektet har fokus er på normalt læsende unge, som læser for usikkert og for langsomt af forskellige grunde, og ikke på dyslektikere, som screenes og hjælpes efter de procedurer, skolerne har for ordblinde. Materialet anvendes i skoleåret Gennemførelsesplanen for læsearbejdet er faseopdelt og ser således ud: 1. Uge Skolerne gennemfører følgende prøver i løbet af ugerne 35-38: a. Udfyldningsopgave b. Læseprøve Prøven tager i alt ca. 1,5-2 timer at gennemføre 2. Uge Skolerne gennemfører læsekurser for alle testede klasser/hold. Hurtiglæsningskurser. Der kan derudover f.eks. være tale om nogle af følgende aktiviteter: o Individuelle samtaler med eleverne om læsestrategier, etc. o Lærer-læsevejledersamtaler om eleverne. o Lærerteams samtaler om eller med eleverne om læsebevidsthed. o Individuel vejledning. F.eks. læsevejleder med fast træffetid. 3. Uge Fagtest og faglig læsning gennemføres i et antal fag valgt af skolen selv. 2. Konkrete opfølgningsplaner laves for de elever eller elevgrupper som har særligt behov. Der arbejdes på at udbyde et kursus for lærere og læsevejledere lige efter efterårsferien. Dato og program udmeldes senere april Evalueringskonference for de involverede skoler og andre interesserede. 6. Forår Uddannelsesrådet i Århus-området tager stilling til det videre forløb 2

3 Prøverne/ Tests 1. Oversigt over materialesamlingen Materialesamlingen er delt i følgende tre afdelinger (se sidetal i indholdsfortegnelsen): 1. del, som tester retskrivning. Fra Staveprofilen, af Ulla Bendix & Jette Helland, Gads forlag 1999 (Udfyldningsopgaver Test A, Test 1 og Test 2) med vejledning og rettenøgle (opgaverne er på 2 sider hver.) 2. del, som tester læsehastighed og læseforståelse Novellen Slik af Naja Marie Aidt (Læsetest 1) Testspørgsmål til novellen Slik. (2 sider) Novellen Globryllup af Helle Helle (Læsetest 2) Testspørgsmål til novellen Globryllup (2 sider) 3. del. som er Ekstra tekster til læseprøver (kan bruges efter ønske og behov) 1. Fasaner af Helle Helle + spørgsmål Oversigt over læsehastighed i Fasaner: antal ord/min. 2. Det ny årtusinde af Pablo Henrik Llambías 3. En flinker fyr af Pia Juul 4. Sølvbryllup af Knud Sørensen 5. Hanne Birgitta af Pia Juul Varighed: Der bør afsættes 2 lektioner til gennemførelse af testningen. Fremgangsmåde: Inden testningen informeres eleverne i god tid om screeningen, der foretages umiddelbart efter skolestart. Testen foretages efter vedlagte vejledning og testlæreren retter elevbesvarelserne jf. vedlagte retteanvisning. Antal rigtige, forkerte og ikke besvarede spørgsmål for hver test markeres med afkrydsning og sammentælles og påføres af testlæreren nederst på arket efter hver test. Efter retning og sammentælling afleveres elevbesvarelserne til læsevejleder (eller anden person efter aftale) til videre bearbejdning og vurdering. Læsevejlederne plotter testresultaterne ind i et oversigtsskema for hver klasse og følger op på elevbesvarelserne ud fra lokalt opstillede vurderingskriterier, som kan være afhængig af uddannelses og ressourcer. Opfølgningen kan f. eks. ske i form af en generel tilbagemelding til hele klassen (elevbesvarelser tilbageleveres med testresultat), og et oversigtsskema over klasseprofilen til klassens lærere. En mulig opfølgning af testningen kunne være, at læsevejlederne på baggrund af en samlet vurdering af testresultaterne indkalder de elever, der har behov for ekstra hjælp til en samtale, hvor disse elever ville blive tilbudt en opfølgning af deres testresultat. 3

4 Vejledning til lærerne i forbindelse med selve testningen: Angående 1.del: Se vejledning og retteanvisning som er placeret i forbindelse med Test A, Test 1 og Test 2. Angående 2.del: Læsetest 1. Eleverne informeres om, at denne test består af 2 dele. Først skal novelleteksten læses uden at der gøres notater nogen steder eller understreges i teksten. Dernæst noterer eleven den anvendte tid på at gennemlæse novellen og besvarer testspørgsmålene, som udleveres særskilt efter læsning. Til læsning af teksten er afsat 20 minutter. Der er to mulige metoder til at registrere den anvendte tid: a) Anvendelse af et minutur i klassen, hvor hver elev noterer den anvendte tid på opgavearket b) Når der er gået 5 minutter, skriver testlæreren et 5-tal på tavlen. Når der er gået 6 minutter, skrives et 6-tal på tavlen og 5-tallet slettes, osv. Op til 20 minutter, hvor læsningen (senest) afbrydes. Hver elev noterer det antal minutter vedkommende har brugt til sin læsning. Herefter må der gives en passende tid til færdiggørelse af den skriftlige besvarelse. Læsetest 2. (Den ligger til sidst i forløbet for at se fremskridt. Efter planen senest i uge 44) Eleverne informeres om, at denne test består af 2 dele. Først skal novelleteksten læses uden at der gøres notater nogen steder eller understreges i teksten. Dernæst noterer eleven den anvendte tid på at gennemlæse novellen og besvarer testspørgsmålene, som udleveres særskilt efter læsning. Til læsning af teksten er afsat 20 minutter. Der er to mulige metoder til at registrere den anvendte tid: c) Anvendelse af et minutur i klassen, hvor hver elev noterer den anvendte tid på opgavearket d) Når der er gået 5 minutter, skriver testlæreren et 5-tal på tavlen. Når der er gået 6 minutter, skrives et 6-tal på tavlen og 5-tallet slettes, osv. Op til 20 minutter, hvor læsningen (senest) afbrydes. Hver elev noterer det antal minutter vedkommende har brugt til sin læsning. Herefter må der gives en passende tid til færdiggørelse af den skriftlige besvarelse. 4

5 Prøverne 1. del. 1. Test A fra Staveprofilen 2. Test 1 fra Staveprofilen 3. Test 2 fra Staveprofilen 5

6 Test A: Lærervejledning i at bruge test A. Testen skal gennemføres på ca. 30 minutter. Den består af to dele: Lærerens ark til oplæsning Elevens ark: En udfyldningsopgave på to sider, som tager ca. 15 minutter. (Test A) Det er ikke tilladt at anvende ordbøger til testen. Selve testen foregår på følgende måde: 1. Eleverne/kursisterne får en kopi af udfyldningsopgaven, som fylder to sider. 2. Oplæseren dikterer tydeligt og med talesprogets udtale en sætning ad gangen. Hver sætning oplæses to gange. Eleven / kursisten skriver det eller de ord, der mangler. Hvis eleven/kursisten skriver forkert, streges hele det forkerte ord ud, og ordet skrives på ny. 3. Når alle 40 sætninger er oplæst, afleveres udfyldningsopgaven. 4. Testen rettes. (Se retteanvisning til Test A s ). 6

7 Test A. Lærerens ark Til oplæsning Udfyldningsopgave 1. Kan du lide stegt flæsk med persillesovs. 2. Der er en voldsom trafik i byen klokken fem. 3. Har du husket din paraply. 4. Bilen er punkteret på begge forhjul. 5. Vi har købt nye hynder til havemøblerne. 6. Du er ikke gået glip af noget. 7. Telefonen faldt på gulvet, men var stadig intakt. 8. Vil du sidde ved vinduet? 9. Brevet skal stiles til R. Larsen. 10. Emil kan godt lide hindbær. 11. Æggehviderne piskes med sukker i 10 min. 12. Det burde egentlig undersøges. 13. Lars har fået fjernet sin blindtarm. 14. Det er vist længe siden, vi har set hinanden. 15. Riven stod op ad træet. 16. Vi er ovre hos naboen. 17. Bo, du skal gå uden om vandpytterne. 18. Har du set den nye bro over Storebælt? 19. Tom har fødselsdag den 10. januar. 20. Min nye sweater er med V-udskæring. Ny side 21. Alle stikkene i kortspillet tæller et point. 22. Vi må have en tømrer til at ordne døren. 23. Anne og Rune er jævnaldrende. 24. Kontorerne lukker til middag på grundlovsdag. 25. Jeg kan tydeligt høre musikken nede fra gaden. 26. Denne vej fører direkte til stationen. 27. Efter den tv-udsendelse vendte stemningen. 28. Dagen efter var udslættet tydeligere. 29. Det røde hus er gammelt og stort. 30. Er der tilsætningsstoffer i ost? 31. Den nye sommerkøreplan kan fas i busserne. 32. Der var kolossalt mange mennesker. 33. Det var et temmelig kraftigt anfald. 34. Vi havde læst det i avisen den foregående dag. 35. Fejl i maskineriet kan ikke undgås. 36. Installatøren kommer i morgen med en ny el-måler. 37. Der er diskussion om børnehavens fremtid. 38. En farvestrålende brochure fulgte med avisen. 39. Medarbejderen var illoyal. 40. Han har søgt en stilling som art director. 7

8 Test A. Udfyldningsopgave. Side 1. Elevens ark Navn: Klasse Du skal skrive det eller de ord, der mangler i sætningerne. Hvis du skriver forkert, streger du hele det forkerte ord ud ogskriver ordet på ny. Du må ikke benytte ordbog til denne test. Kolonnen til højre skal bruges af den, der retter din opgave. 1. Kan du lide stegt med persillesovs? 2. Der er en voldsom i byen klokken fem. 3. Har du husket din? 4. Bilen er punkteret på forhjul? 5. Vi har købt nye til havemøblerne. 6. Du er ikke gået af noget. 7. Telefonen faldt på gulvet, men var stadig 8. Vil du ved vinduet? 9. Brevet skal til R. Larsen. 10. Emil kan godt lide 11. piskes med sukker i 10 minutter. 12. Det burde undersøges. 13. Lars har fået fjernet sin 14. Det er længe siden, vi har set hinanden. 15. Riven stod op træet. 16. Vi er hos naboen. 17. Bo, du skal gå vandpytterne. 18. Har du set den nye bro over 19. Tom har fødselsdag den Min nye sweater er med Rigtigt Forkert Fortsættes næste side

9 Test A. Udfyldningsopgave. Side 2. Elevens ark Du skal skrive det eller de ord, der mangler i sætningerne. Hvis du skriver forkert, streger du hele det forkerte ord ud og skriver ordet på ny. Du må ikke benytte ordbog til denne test. Kolonnen til højre skal bruges af den, der retter din opgave. Rigtigt Forkert 21. Alle i kortspillet tæller et point. 22. Vi må have en til at ordne døren. 23. Anne og Rune er 24. lukker til middag på grundlovsdag. 25. Jeg kan tydeligt musikken nede fra gaden. 26. Denne vej direkte til stationen. 27. Efter den tv-udsendelse stemningen. 28. Dagen efter var udslættet 29. Det røde hus er og stort. 30. Er der i ost? 31. Den nye kan fås i busserne. 32. Der var mange mennesker. 33. Det var et kraftigt anfald. 34. Vi havde læst det i avisen den dag. 35. Fejl i maskineriet kan ikke. 36. kommer i morgen med en ny el-måler. 37. Der er om børnehavens fremti d. 38. En farvestrålende fulgte med avisen. 39. Medarbejderen var 40. Han har søgt en stilling som

10 Retteanvisning til Test A. Diagnosticere vurdere placere For at få det bedste overblik over elevens/kursistens stavefærdighed rettes nu udfyldningsopgaven. Opgaverne i testen er opbygget således, at sværhedsgraden er stigende svarende til de forskellige hæfters niveauer. Den, der retter testen, skal kun bedømme det, der står fremhævet med fed skrift i retteanvisningen på de følgende sider, også selv om opgaven måske indeholder andre fejl. Derefter afgøres det, om opgaven er rigtig eller forkert. Der sættes et kryds på kursistens ark ud for opgaven. Når alle opgaver er rettet, skal der ske en vurdering af kursistens stavefærdighed. Antallet af krydser i forkert-kolonnen viser, hvor kursisten har problemer og viser også samtidig, hvilket hæfte kursisten skal arbejde med. Er der tvivl om, hvor kursisten skal placeres, må helhedsindtrykket af testen indgå i bedømmelsen. Vejledning til arbejdet efter testen (hvis man ønsker at arbejde med Staveprofilen) Generelt kan man sige, at den dygtige staver vil klare næsten alle opgaver. Den individuelle opgave vil vise, at kursisten bliver færdig eller næsten færdig med opgaverne. Kursisten vil måske lave enkelte fejl i bøjningsendelser. (Denne kursisttype kan evt. arbejde med hæfte 4 eller hæfte 5). En elev/kursist i middelområdet vil løse de første opgaver både i udfyldningsopgaven og i den individuelle opgave korrekt. Derefter vil der være enkelte fejl for til sidst at være fejl i langt de fleste ord. (Denne kursisttype bør først arbejde med hæfte 3 eller hæfte 4.) Hæfte 1 og 2 er henvendt til eleven/kursisten med store staveproblemer. Testen vil vise, at kursisten allerede har problemer med at løse de første opgaver. Kursisten når heller ikke langt i den individuelle opgave, før der opstår problemer. Det modsatte kan dog også være tilfældet: Kursisten laver lidt på alle opgaver. Hvis man er i tvivl om, hvilket staveniveau - stavehæfte - man skal placere kursisten på, henvises til afsnittet: Introduktion til de 5 hæfter. I dette afsnit uddybes hvert enkelt hæftes indhold. Endnu en gang skal det dog understreges, at systemet hviler på, at kursisten går trinvis frem. Man må altså ikke begynde på et for højt niveau. 10

11 Test A. Udfyldningsopgaven Retteark Lærerens ark opgaveord fejltype Hæfte 1 Hæfte 2 Hæfte 3 Hæfte 4 Hæfte 5 1. flæsk 2. trafik 3. paraply 4. begge 5. hynder 6. glip 7. intakt 8. sidde 9. stiles 10. hindbær 11. Æggehviderne 12. egentlig 13. blindtarm 14. vist 15. ad 16. ovre 17. uden om 18. Storebælt 19. januar 20. V-udskæring 21. stikkene 22. tømrer 23. jævnaldrende 24. Kontorerne 25. høre 26. fører 27. vendte 28. tydeligere 29. gammelt 30. tilsætningsstoffer 31. sommerkøreplan 32. kolossalt 33. temmelig 34. foregående 35. undgås 36. Installatøren 37. diskussion 38. brochure 39. illoyal 40. art director ombytning af bogstaver ombytning af bogstaver mangelfuld lydanalyse forveksling af e og æ forveksling af y og ø forveksling af p og b forveksling af k og g enkelt eller dobbelt konsonant enkelt eller dobbelt konsonant stumt d stumt h stumt t stumt d uden -d ad og ikke af ovre og ikke over skrives her i to ord stort begyndelsesbogstav lille begyndelsesbogstav med bindestreg ene og ikke -ende endelsen -r -ende og ikke -ene erne og ikke -ene navnemåde ikke -r nutids-r d i udsagnsordets bøjning endelsen på tillægsord i 2. grad t på tillægsordet i ét ord med -s i ét ord biords-t biord, ikke -t -e i ordet ikke -e i ordet uden -d i forstavelsen -ssion og ikke -tion sj-lyden skrevet ch De to sidste ord skal vise, om kursisten har overblik over fremmedord. 11

12 Test 1 og Tes t 2: Lærervejledning På de næste sider følger to tests. Først test 1, dernæst test 2.. Test 1 og test 2 er opbygget på samme måde. Det betyder, at begge test kan bruges til den første diagnosticering, som skal finde sted, før arbejdet med læsetræningen begynder. Bruger man test 1 til diagnosticering, kan man altså bruge test 2 til evaluering og omvendt. Sætningerne i de to tests er forskellige, men de repræsenterer det samme staveproblem. Fx er det i opgave 4 i begge udfyldningsopgaver et spørgsmål om forveksling af e og æ, opgave 10 drejer sig begge steder om stumt d og så videre. Af samme grund findes der kun en retteanvisning, som er gældende for begge test. Retteanvisningen findes efter test 2. En test kan gennemføres på ca. 30 minutter. Begge tests består af en udfyldningsopgave, som fylder to sider. Udfyldningsopgaven tager ca. 15 minutter. Udfyldningsopgaven stiger i sværhedsgrad. Det er ikke tilladt at bruge ordbøger til testene. Selve testen foregår på følgende måde 1. Den, der skal testes, får en kopi af udfyldningsopgaven. 2. Oplæseren dikterer tydeligt og med talesprogets udtale en sætning ad gangen. Hver sætning oplæses to gange. Kursisten skriver det eller de ord, der mangler. Hvis kursisten skriver forkert, streges det forkerte ord ud, og ordet skrives på ny. 3. Når alle 40 sætninger er oplæst, så afleveres udfyldningsopgaven.. 4. Når der er gået 10 minutter afleveres udfyldningsopgaven. 5. Testen rettes. (Se retteanvisning til test 1 og test 2 side

13 Test 1. Lærerens oplæsningstekst til udfyldningsopgaven 1. Husk at købe tre liter mælk. 2. Der er en voldsom trafik i byen klokken fem. 3. Har du glemt din paraply i bussen? 4. Bilen er punkteret på begge forhjul. 5. Vi har købt nye hynder til havemøblerne. 6. Du er ikke gået glip af noget. 7. Lisbeth skal på vagt klokken Vil du sidde ved vinduet? 9. Brevet skal stiles til Rolf Larsen. 10. Det er den bedste pizza, jeg har smagt. 11. Sukker og æggehvider piskes i 10 minutter. 12. Der er forhåbentlig ikke udsolgt. 13. Bilen kunne ikke standse i det glatte føre. 14. Det er vist længe siden, vi har set hinanden. 15. Riven stod op ad træet. 16. Vi er ovre hos naboen. 17. Bo, du skal gå uden om vandpytterne. 18. Sprogø ligger midt i Storebælt. 19. Tom har fødselsdag den 10. januar. 20. Drej til højre i det store T-kryds. 21. I kortspillet tæller alle stikkene et point. 22. Vi må have en murer til at pudse facaden. 23. Anne og Rune er jævnaldrende. 24. På grundlovsdag lukker mange kontorer kl Jeg kan tydeligt høre musikken nede fra gaden. 26. Efter den tv-udsendelse vendte stemningen. 27. Denne vej fører direkte til stationen. 28. Vinteren var koldere sidste år. 29. Det røde hus er hyggeligt og pænt. 30. Førsteprisen gik til to tyskere. 31. Er der tilsætningsstoffer i ost? 32. Frederiks sportsvogn er superlækker. 33. Den nye parabolantenne skal justeres. 34. Politiet modtog en anmeldelse af et røveri. 35. De pakkede gaven omhyggeligt ind. 36. Vi havde læst det i avisen den foregående dag. 37. Fejl i maskineriet kan ikke undgås. 38. Der er diskussion om børnehavens fremtid. 39. En farvestrålende brochure fulgte med avisen. 40. Reklamebureauet har ansat en ny artdirector. 13

14 Test 1. Udfyldningsopgave. Side 1. Navn: Elevens Ark Klasse Du skal skrive det eller de ord, der mangler i sætningerne. Hvis du skriver forkert, streger du hele det forkerte ord ud og skriver ordet på ny. Du må ikke benytte ordbog til denne test. Kolonnerne til højre skal bruges af den, der retter din opgave. Rigtigt Forkert 1. Husk at købe tre liter. 2. Der er en voldsom i byen klokken fem. 3. Har du glemt din i bussen? 4. Bilen er punkteret på forhjul. 5. Vi har købt nye til havemøblerne. 6. Du er ikke gået af noget. 7. Lisbeth skal på klokken Vil du ved vinduet? Brevet skal til Rolf Larsen. 10. Det er den pizza, jeg har smagt. 11. Sukker og piskes i 10 minutter. 12. Der er ikke udsolgt. 13. Bilen kunne ikke i det glatte føre. 14. Det er længe siden, vi har set hinanden. 15. Riven stod op træet. 16. Vi er hos naboen. 17. Bo, du skal gå vandpytterne. 18. Sprogø ligger midt i 19. Tom har fødselsdag den Drej til højre i det store 14

15 Test 1. Udfyldningsopgave. Side 2. Elevens ark 21. I kortspillet tæller alle et point. 22. Vi må have en til at pudse facaden. 23. Anne og Rune er 24. På grundlovsdag lukker mange kl Jeg kan tydeligt musikken nede fra gaden. 26. Efter den tv-udsendelse stemningen. 27. Denne vej direkte til stationen. 28. Vinteren var sidste år. 29. Det røde hus er og pænt. 30. Førsteprisen gik til to 31. Er der i ost? 32. Frederiks sportsvogn er 33. Den nye skal justeres. 34. Politiet modtog en af et røveri. 35. De pakkede gaven ind. 36. Vi havde læst det i avisen den dag. 37. Fejl i maskineriet kan ikke 38. Der er om børnehavens fremtid. 39. En farvestrålende fulgte med avisen. 40. Reklamebureauet har ansat en ny Rigtigt Forkert 15

16 Test 2. Lærerens oplæsningstekst til udfyldningsopgave Hæfte 1 Hæfte 2 1. Vi spiste kalkun juleaften. 2. Tørklædet havde en kvast i hvert hjørne. 3. Orkesteret spillede en kendt melodi. 4. Det var nemlig ikke hans skyld. 5. Vandhanen drypper hele tiden. 6. De begynder at støbe sokkelen på mandag. 7. Har du smagt blæksprutter? 8. De var inviteret til middag kl Såret var længe om at hele. Hæfte Er du tilfreds med din nye bil? 11. På Grønlands østkyst er der strandet en narhval. 12. Undervisningen i surfing fortsætter efter ferien. 13. Festivalen blev gennemført trods dårligt vejr. 14. Jeg går til gymnastik hver onsdag. 15. Tårerne trillede ned ad kinderne. 16. Hun bor ikke her, men ovre på den anden side. 17. Cyklen står uden for butikken. 18. Der lever pingviner på Sydpolen. 19. Jane og Tom skal på skiferie i påsken. 20. Alle de ansatte fik tilbudt et edb-kursus. Hæfte Børnene vil ikke deltage i legene. 22. Aftenskolen har ansat en ny lærer i tysk. 23. Det blev en blomstrende forretning. 24. Flere gamle kvarterer i centrum skal rives ned. 25. Jeg tror ikke, du kan ændre hans beslutning. 26. Hun spændte tasken fast på bagagebæreren. 27. Lis kører på cykel til arbejde. 28. Er mobiltelefonen billigere i en anden butik? 29. Vejret var varmt og dejligt. 30. To spillere kom til skade under kampen. 31. Kunden bad om at få oprettet en betalingsservice. 32. Den lille pige havde kulsort hår. 33. Udsendelsen handlede om levevilkår i Danmark. 34. Folketinget diskuterer anlæggelse af en ny motorvej. Hæfte Højtaleren skrattede forfærdeligt. 36. Opgaven var uoverskuelig. 37. Denne pizza fås ikke bedre. 38. Hunden er farlig og aggressiv. 39. Hvem tager initiativ til en sommerfest? 40. Orkesteret spillede et potpourri over Beatles-sange. 16

17 Test 2. Udfyldningsopgave. Side 1. Elevens ark Navn: Klasse Du skal skrive det eller de ord, der mangler i sætningerne. Hvis du skriver forkert, streger du hele det forkerte ord ud og skriver ordet på ny. Du må ikke benytte ordbog til denne test. Kolonnen til højre skal bruges af den, der retter din opgave. Rigtigt Forkert 1. Vi spiste juleaften. 2. Tørklædet havde en i hvert hjørne. 3. Orkesteret spillede en kendt 4. Det var ikke hans skyld. 5. Vandhanen hele tiden. 6. De begynder at sokkelen på mandag. 7. Har du blæksprutter? 8. De var inviteret til kl Såret var længe om at 10. Er du med din nye bil? 11. På Grønlands østkyst er der strandet en 12. Undervisningen i surfing efter ferien. 13. Festivalen blev gennemført dårligt vejr. 14. Jeg går til gymnastik onsdag. 15. Tårerne trillede ned kinderne. 16. Hun bor ikke her, men på den anden side. 17. Cyklen står butikken. 18. Der lever pingviner på 19. Jane og Tom skal på skiferie i 20. Alle de ansatte fik tilbudt et

18 Test 2. Udfyldningsopgave. Side 2. Elevens ark Rigtigt Forkert 21. Børnene vil ikke deltage i. 22. Aftenskolen har ansat en ny i tysk. 23. Det blev en forretning. 24. Flere gamle i centrum skal rives ned. 25. Jeg tror ikke, du kan hans beslutning. 26. Hun tasken fast på bagagebæreren. 27. Lis på cykel til arbejde. 28. Er mobiltelefonen i en anden butik? 29. Vejret var og dejligt. 30. To kom til skade under kampen. 31. Kunden bad om at få oprettet en 32. Den lille pige havde hår. 33. Udsendelsen handlede om i Danmark. 34. Folketinget diskuterer af en ny motorvej. 35. Højtaleren skrattede 36. Opgaven var 37. Denne pizza ikke bedre. 38. Hunden er farlig og 39. Hvem tager til en sommerfest? 40. Orkesteret spillede et over Beatles-sange

19 Retteanvisning til test 1 og test 2 Diagnosticere vurdere placere For at få det bedste overblik over kursistens stavefærdighed rettes nu først udfyldningsopgaven og dernæst den individuelle opgave, hvis man har anvendt den. Opgaverne i testen er opbygget således, at sværhedsgraden er stigende. Den, der retter testen, skal kun bedømme det, der står fremhævet med fed skrift i retteanvisningen, også selv om opgaven måske indeholder andre fejl. Derefter afgøres det, om opgaven er rigtig eller forkert. Der sættes et kryds på kursistens ark i kolonnerne til højre. Når alle opgaver er rettet, skal der ske en vurdering af kursistens stavefærdighed. Antallet af krydser i forkert-kolonnen viser, hvor kursisten har problemer. Er der tvivl om, hvor kursisten skal placeres, må helhedsindtrykket af testen indgå i bedømmelsen. Man kan således inddrage andre fejl, kursisten har lavet end de tilsigtede. Det billede af kursistens staveniveau, som fremkommer i udfyldningsopgaven og i den individuelle opgave, skal helst vise det samme resultat. Vejledning hvis man ønsker at arbejde videre med Staveprofilens hæfter. Generelt kan man sige, at den dygtige staver vil klare næsten alle opgaver. Den individuelle opgave vil vise, at kursisten bliver færdig eller næsten færdig med opgaverne. Kursisten vil måske lave enkelte fejl i bøjningsendelser. (Denne kursisttype kan evt. arbejde med hæfte 4, hæfte 5 eller Stavefejlenes Top 10.) En elev/kursist i middelområdet vil løse de første opgaver både i udfyldningsopgaven og i den individuelle opgave korrekt. Derefter vil der være enkelte fejl for til sidst at være fejl i langt de fleste ord.(denne kursisttype bør først arbejde med hæfte 3 eller hæfte 4.) Hæfte 1 og 2 er henvendt til eleven/kursisten med store staveproblemer. Testen vil vise, at kursisten allerede har problemer med at løse de første opgaver. Kursisten når heller ikke langt i den individuelle opgave, før der opstår problemer. Det modsatte kan dog også være tilfældet: Kursisten laver lidt på alle opgaver.. Endnu en gang skal det dog understreges, at systemet, Staveprofilen hviler på, at kursisten går trinvis frem. Man må altså ikke begynde på et for højt niveau. 19

20 Test Retteanvisning til udfyldningsopgaverne test 1 opgaveord test 2 opgaveord fejltype Hæfte 1 1. mælk 2. trafik 3. paraply kalkun kvast melodi ombytning af bogstaver ombytning af bogstaver mangelfuld lydanalyse Hæfte 2 4. begge 5. hynder 6. glip 7. vagt 8. sidde 9. stiles nemlig drypper støbe smagt middag hele forveksling af e og æ forveksling af y og ø forveksling af b og p forveksling af g og k enkelt eller dobbelt konsonant enkelt eller dobbelt konsonant Hæfte bedste 11. æggehvider 12. forhåbentlig 13. standse 14. vist 15. ad 16. ovre 17. uden om 18. Storebælt 19. januar 20. T-kryds tilfreds narhval fortsætter trods hver ad ovre uden for Sydpolen påsken edb-kursus stumt d stumt h stumt t stumt d forvekslingsord forveksling af ad og af forveksling af over og ovre skal her skrives i to ord skal skrives med stort bogstav skal skrives med lille bogstav med bindestreg (T med stort og edb med lille) Hæfte stikkene 22. murer 23. jævnaldrende 24. kontorer 25. høre 26. vendte 27. fører 28. koldere 29. hyggeligt 30. tyskere 31. tilsætningsstoffer 32. superlækker 33. parabolantenne 34. anmeldelse legene lærer blomstrende kvarterer ændre spændte kører billigere varmt spillere betalingsservice kulsort levevilkår anlæggelse forveksling af -ene og -ende endelsen -r forveksling af -ene og -ende endelsen -er forveksling af navnemåde og nutid d i bøjning forveksling af navnemåde og nutid tillægsordets endelse i 2. grad endelsen -t navneordets endelse i flertal ubest. sammensat navneord sammensat tillægsord sammensat navneord forveksling af an- og anddesuden afledningsendelsen - else Hæfte omhyggeligt 36. foregående 37. undgås 38. diskussion 39. brochure 40. artdirector forfærdeligt uoverskuelig fås aggressiv initiativ potpourri biords-t -e i ordet ikke -e i ordet fremmedord fremmedord fremmedord 20

21 Prøverne 2. del Læseprøve 1 Læseprøve 2 21

22 Læseprøve 1. Slik af Naja Marie Aidt NB. Du må ikke åbne teksthæftet, før du får besked af læreren. STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! 22

23 STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! Naja Marie Aidt, Slik Vi arbejdede os gennem den lange indkøbsseddel og endte til sidst ved hylderne med slik. Vi købte to poser blandet. Du lagde dem ned i den store flettede indkøbskurv, som din mor har købt på Bali. Vi tog også en chokoladebar, pakkede den ud og brækkede den midt over. Vi nærmest slugte den søde, klistrede masse. Og så gik vi op til kassen og begyndte at læsse varerne op på båndet. Du huskede at lægge papiret fra chokoladebaren op. Den unge pige i kassen smed det i papirkurven for os. Jeg betalte. Og så blev du stoppet af en lille, mager kvinde med briller og gråt, tjavset hår. "Hvad er det du har der?" spurgte hun og pegede ned i den flettede kurv. "Åh," sagde du, "jeg glemte at lægge det op." Du smilede til den unge pige. "Det må du undskylde." "Det er ikke nok at undskylde," sagde kvinden, "hvad er det du har der?" Folk kiggede. "Hvad mener du? Det er slik." "Har du betalt for det?" "Nej, det er jo det jeg siger. Vi glemte at lægge det op." Røde plamager bredte sig på din hals og ned mod brystet. "Lad os nu bare betale for det," sagde jeg. "Og du siger, at det er slik?" spurgte kvinden. "Ja." Hendes læber krængedes ud og ned til et ubehageligt smil. "Det er tyvekoster," sagde hun, "og jeg er fuldstændig ligeglad med hvad I har glemt og ikke glemt, du følger med mig." "Hvad mener du?" spurgte du forvirret. "Det jeg siger," sagde kvinden og skubbede sine briller op. "Du må meget undskylde," sagde jeg, "vi lægger tusindvis af kroner i denne her elendige forretning hver eneste dag hele sommeren." Jeg hidsede mig op. "Og så vil du straffe min kone som om hun var et barn, for at have glemt to sølle poser slik!" Jeg rystede den ene slikpose foran hendes ansigt. "Her!" råbte jeg, "tag pengene!" Jeg kylede en håndfuld mønter op på båndet. Den unge pige i kassen så ulykkelig ud. Pengene satte sig fast der, hvor båndet kører ned i disken. En tysker, der var ved at pakke sine varer ned i en stor papkasse, forsøgte at vriste mønterne fri. Det endte med at pigen standsede båndet. Den lange kø af mennesker med fyldte indkøbsvogne blev bedt om at betale ved en anden kasse. 23

24 Og imens sagde kvinden med brillerne: "Det handler ikke om at betale på nuværende tidspunkt, det handler om tyveri, vi har vores procedurer her i forretningen, og Deres kone følger med mig." Hun tog et fast greb i din arm. Du var grædefærdig. "Thomas," hviskede du. "Bare rolig, jeg går med," sagde jeg og samlede vores ting sammen. "Så lad os få det overstået!" råbte jeg. "Med det samme!" "Deres kone skal afhøres alene. Sådan er reglerne." "Jeg vil tale med bestyreren!" råbte jeg. Du så ned i gulvet. Hun havde stadig fat i din arm og gik nu af sted med dig. Du gjorde ikke modstand. Jeg henvendte mig til pigen i kassen. "Få fat i bestyreren af denne her lortebutik!" skreg jeg. Pigen så bange ud. Hun ringede på klokken. Jeg kunne hverken få øje på dig eller den magre kvinde. Det føltes, som om der gik uendelig lang tid, før bestyreren dukkede op. Jeg hidsede mig imens op over, at kvinden havde gjort sig umage med at ydmyge dig mest muligt, ved at tiltale dig i du-form, mens hun sagde De til mig. Bestyreren viste sig at være en godmodigt udseende mand midt i trediverne. Jeg satte ham højrøstet ind i sagerne. Bestyreren dukkede sig. "Butiks detektivens arbejde sorterer ikke under mig. Man benytter samme fremgangsmåde ved tyveri i alle vores afdelinger." "Det er ikke tyveri!" råbte jeg og var lige ved at tage fat i den stakkels mand. "Før mig hen til min kone!" "Desværre," sagde bestyreren og smilede undskyldende. "Det må jeg altså ikke." Så smed jeg rasende slikposerne hen ad gulvet og trængte mig vej gennem kassen. Jeg løb gennem grøntafdelingen og smækkede en metaldør op ved slagteriet. To mænd med blodige forklæder så overrasket på mig. De var ved at pakke hakket kød i bakker. "Hvor er KONTORET?" Den ene slagter gik frem mod mig. "Det kommer an på, hvilket kontor du mener." Da jeg havde forklaret mig, rystede han på hovedet. "Sorry. Det kan jeg godt nok ikke hjælpe dig med." Jeg knaldede hånden ned i bordet og for frem mod en dør bagerst i lokalet. Men den førte ud til parkeringspladsen. Så løb jeg tilbage til butikken. Helt nede bag hylderne med vin fandt jeg en dør. Den var aflåst. Jeg gav mig til at hamre på den. Jeg råbte på dig. Folk kiggede forskrækket. Så kom en sikkerhedsvagt med raslende nøgler i bæltet hen mod mig med raske skridt. Og da jeg ikke frivilligt fulgte med ham, tog han fat i mig og trak mig gennem butikken. Jeg råbte og skreg. Han var stærk. Han hev mig helt ud på gaden. "Farvel og tak," sagde han, "er det forstået?" Jeg sparkede til en parkeret bil. "Det her slipper I ikke godt fra," hvæsede jeg, "jeg melder jer kraftedeme!" Han så arrogant på mig. "Det er vist desværre din kone, der bliver meldt. Farvel og tak" Jeg trådte frem mod ham, og han skubbede til mig, så jeg var ved at snuble over kantstenen. Han hev op i sine bukser, så nøglerne klirrede, og gik tilbage til supermarkedet. Jeg var forpustet. Jeg svedte. En muskuløs ung mand prikkede mig på skulderen. "Sig mig, står du og sparker til min vogn? Det synes jeg lige, at du skulle tage og lade være med." To andre tårnede sig op bag ham. En høj, ranglet type og en mørkhåret tyksak. "Hvad siger I, drenge? Skal sådan en have lov til 24

25 at stå og sparke til mercen?" "Hold nu op, der er jo ikke sket en skid her," sagde jeg og vendte mig for at gå. Men tyksakken vred min arm om på ryggen. "Det bliver lige fem hundrede dask, du." Og da de andre stillede sig tæt rundt om mig og spurgte om de selv skulle finde pengene, eller om jeg skulle ha nogle slag først, gav jeg mig. Med min frie hånd trak jeg nogle krøllede sedler op af lommen. Og den ranglede, høje grinede tilfreds, da han tog dem fra mig og opdagede at der var syv hundrede. "Tak skal du have, du, det skulle så være i orden." Tyksakken skubbede mig fra sig, og denne gang faldt jeg så lang jeg var. Jeg havde fået en stor, blodig hudafskrabning på knæet. En kvinde spurgte, om jeg havde brug for hjælp. Solen blændede mig. Jeg opdagede, at en lille gruppe mennesker havde samlet sig om mig. Jeg rejste mig og haltede væk. En ung pige mumlede, "prøv lige og se, han er jo stangstiv," da jeg passerede hende. Inde i butikken stod bestyreren og ventede på mig. "Jeg må bede Dem om at gå igen med det samme. Kunderne bliver urolige. Vi kan ikke tage ansvar for det." Ansvar! Jeg rystede på hovedet og bed tænderne sammen. Jeg tog demonstrativt min telefon frem og ringede til det lokale politi. "Politiet!" hvæsede jeg, så han ikke skulle være i tvivl. En uforskammet betjent kunne fortælle mig, at de allerede havde talt med butiksdetektiven, som havde anmeldt tyveriet. Min kone ville høre fra dem en af de nærmeste dage. Jeg skulle ikke være så sikker på, at hun slap med en bøde, det kunne nemt ryge på straffeattesten, som han sagde. Bestyreren tog blidt fat i min ene arm. "Tag det nu roligt, det ordner sig." Jeg trak med stor kraft armen til mig. Den røg bagover og væltede en pyramideformet opstilling af dåser med høns i asparges. Et enormt brag da dåserne trak hinanden med i faldet. De rullede til alle sider. Min hånd dunkede af smerte. En lille pige snublede over en af dåserne og gav sig til at hyle. Hendes far kom farende. "Hvad helvede er det du laver, din nar?!" Han stod helt tæt på mig, han løftede hånden som for at slå mig i ansigtet, men besindede sig da pigen trak ham i benet. "Fucking nar, mand," hvæsede han og stirrede ondt på mig. Så løftede han barnet op, gav mig fingeren og trampede væk i sine plasticsandaler. Folk gloede hovedrystende på mig. Nogle begyndte at samle dåserne op. Bestyreren greb fat i min skulder. "Nu er det nok," sagde han sammenbidt, "nu skal du gå." Han puffede til mig. "Og du skal ikke tænke på at komme igen." Så stod du pludselig foran mig, forgrædt og bleg. Måske havde du stået der længe. I baggrunden kunne jeg skimte den magre kvindes stramme, hoverende ansigt. "Så er det ud!" Bestyreren hævede stemmen. Din hånd gled ind i min. Vi må have set slagne ud. Så begyndte vi langsomt at gå og da vi kom ud på parkeringspladsen, brød du hulkende sammen. Jeg holdt om dig. Luften flimrede af varme. Vi havde glemt at tage vores varer med ud og gik ikke tilbage for at hente dem. En blå Mercedes drønede forbi os med hornet i bund, de råbte grinende efter mig ud gennem de åbne 25

26 vinduer. Jeg så på dig, og et øjeblik var det som om jeg ikke kunne genkende dig. Dit ansigt mindede mig om en slidt bold, der er blevet sparket i stykker og efterladt i udkanten af en stor, grøn plæne. Opflænset, grå og hul. Jeg lod dig stå og satte mig ind i bilen. Jeg havde pludselig ikke lyst til at røre ved dig. Lidt efter kravlede du snøftende ind på bagsædet. Jeg speedede op og hørte dig flere gange gispe over den alt for høje fart, da vi kørte ud af byen. Antal ord:

27 Dit fulde navn: Klasse: Klassenummer: Skriv antal minutter fra læseprøven fra forrige side her Spørgsmål til Naja Marie Aidt, Slik. Sæt X ved det rigtige svar: 1) Hvad har Thomas kone ikke betalt for: - En chokoladebar - To poser blandet - En pose slik - En pakke kød 2) Hvordan reagerer Thomas, da konen bliver anklaget for butikstyveri: - Han smiler og undskylder høfligt - Han hidser sig op - Han er grædefærdig og flov - Han skubber til kassedamen 3) Hvem hjælper Thomas med at finde KONTORET: - Andre kunder i butikken - Butiksbestyreren - To mænd med blodige forklæder - Han finder ikke kontoret 4) Hvorfor vil tyksakken have 500 kr af Thomas: - Fordi Thomas har taget hans bilnøgler - Fordi Thomas har ridset hans bil - Fordi Thomas har sparket til hans bil - Fordi Thomas skylder ham penge 5) Hvordan reagerer Thomas kone, da de mødes igen: - Hun skælder Thomas ud - Hun vil ringe til politiet - Hun beder Thomas hente varerne i butikken - Hun bryder hulkende sammen 27

28 Forklar, hvad følgende ord eller udtryk betyder: - Røde plamager - At besinde sig - Demonstrativt - Hoverende - Procedure Skriv et resumé af handlingen: 28

29 Retteark til Spørgsmål til Naja Marie Aidt, Slik. De rigtige svar er markeret med X 1. Hvad har Thomas kone ikke betalt for: - En chokoladebar X To poser blandet - En pose slik - En pakke kød 2. Hvordan reagerer Thomas, da konen bliver anklaget for butikstyveri: - Han smiler og undskylder høfligt X Han hidser sig op - Han er grædefærdig og flov - Han skubber til kassedamen 3. Hvem hjælper Thomas med at finde KONTORET: - Andre kunder i butikken - Butiksbestyreren - To mænd med blodige forklæder X Han finder ikke kontoret 4. Hvorfor vil tyksakken have 500 kr af Thomas: - Fordi Thomas har taget hans bilnøgler - Fordi Thomas har ridset hans bil X Fordi Thomas har sparket til hans bil - Fordi Thomas skylder ham penge 5. Hvordan reagerer Thomas kone, da de mødes igen: - Hun skælder Thomas ud - Hun vil ringe til politiet - Hun beder Thomas hente varerne i butikken X Hun bryder hulkende sammen 29

30 De gymnasiale uddannelser: Samlet oversigt over hele klassen. Klasse: Uge/år: Screening ved: Rettet af: Udfyldningsopgave Individuel opgave Novelletekst Bemærkning Elevernes navne (40 svarmuligheder ) rigtig forkert svar (34 svarmuligheder) rigtig forkert svar læsetid / læsehastig (2 x5 svarmuligheder) rigtige svar 5 stk 5 ord resume ok / ok. Bemærkninger, konklusion og aftaler: 30

31 Læseprøve 2. Globryllup af Helle Helle NB. Du må ikke åbne teksthæftet, før du får besked af læreren. STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! 31

32 STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! Helle Helle, Globryllup Jeg har forvildet mig ind i kirken efter en pludselig indskydelse. Det var en fejl, at jeg steg af bussen her i byen. Jeg skulle have ventet, til vi nåede sommerhusområdet, men lige pludselig blev jeg i tvivl om, hvor vi var. Jeg steg af uden at spørge. Det viste sig at være atten kilometer for tidligt. Næste bus afgår først om fire timer, klokken femten. Sådan er det om lørdagen i randområderne. Nu sidder jeg med min sportstaske i en landsbykirke blandt festklædte mennesker. Tiden kan lige så godt gå med noget. Yderdøren er stadig åben, udenfor skinner solen. Kirken ligger oppe på en bakke. Der er vid udsigt til marker og himmel, når jeg vender mig rundt og kigger ud. Mange af de andre sidder også og vender sig, frem og tilbage. Det pusler ude fra våbenhuset. Så begynder orgelet at spille, og bruden skrider ind med sin far under armen. Folk rejser sig og nikker og smiler. Jeg ser bruden ind i øjnene, da hun passerer mig. Hun har lyst, opsat hår. Faderen nikker. En ældre dame ved min side læner sig ind over mig. - Neej, siger hun lavt. Hendes stemme sitrer. Hun lugter af kamfer. - Jo, hvisker jeg. - Ja, ikke, siger damen, stadig sitrende. Vi sætter os, og ceremonien går i gang. Undervejs er jeg ved at forlade kirken. Jeg burde gøre det. På den anden side; enhver har ret til at sidde her og glo. Og hvis jeg forlader kirken, vil jeg vække en del opmærksomhed. Så jeg bliver siddende og synger med, når der skal synges og finder næste salme frem i god tid. Så er det endelig slut, og brudeparret kysser hinanden. Dørene slåes op, orgelet spiller. Hånd i hånd går de ned ad midtergangen, smilende. Da de er ude af kirken, følger gæsterne efter. Jeg venter og går ud som den sidste. I våbenhuset står en kvinde og giver hånd til alle; det er sikkert brudens mor. Jeg giver hende hånden. - Til lykke, siger jeg. - Tak skal du have. Hun holder min hånd fast og studerer mit ansigt. - Jeg hedder Regitze, siger jeg. Hun klarer helt op. - Velkommen, Regitze, siger hun. - Har du haft en god tur? Jeg nikker. - Du kan køre med Britta og Sten. De har masser af plads. Hun trækker mig ud af våbenhuset og stiller mig foran et midaldrende par. - Britta og Sten. Regitze kører med jer, siger hun og slipper min hånd. - Ja, siger kvinden. - Helt fint, siger manden. Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Vi giver hinanden hånden. Så vender vi os mod brudeparret, der bliver fotograferet på trappen. Britta tager en lille pose frem og kaster ris på dem. - Ikke endnu, Britta, råber en kvinde. Sten træder hen mod mig. - Er du så søsteren? siger han. - Nej, siger jeg. 32

33 Så havner jeg i en grøn BMW med Sten og Britta. Han siger ingenting, hun snakker i et væk. Om brudekjolen og salmerne og bryllupskagen, som hun har været med til at lime sammen i går. De ankom allerede i forgårs og bor på en kro lidt uden for byen. Jeg sidder på bagsædet. Jeg har sportstasken på skødet. Britta vender sig og peger på den. - Er det gaven? siger hun. Jeg ryster på hovedet. - Så må det være dit skiftetøj, siger hun og nikker. Og så kommer jeg også til at nikke. - Ved du hvad? Hun vender sig mod Sten. - Lad os lige køre forbi kroen. Så kan Regitze skifte der. Det er meget lettere. Hvad siger du, Regitze? - Joh, siger jeg. Jeg står på et dametoilet, der lugter af skurepulver. Jeg roder i sportstasken, jeg har heldigvis en kjole og sandaler med. Desværre er kjolen ret krøllet. Jeg dupper vand på de mest kritiske områder og glatter stoffet stramt ud under håndtørremaskinen. Resultatet bliver nogenlunde. I mangel af bedre smører jeg solcreme på armene. Jeg friserer mig og sætter håret op med en elastik, som jeg finder på gulvet. Neglelak på tåneglene må undværes, men jeg vasker mine fødder i håndvasken. Jeg ser på mig selv i spejlet. Jeg ved ikke, hvad jeg ligner. Jeg pakker cowboybukserne og sweatshirten og kondiskoene ned i sportstasken og slår kors for mig. Det ligner mig heller ikke. Britta venter lige uden for døren. Hun lægger hovedet på skrå og rynker brynene. - Ja, ja, siger hun. - Det er da en sød kjole. - Den er fra Israel, siger jeg. - Selvfølgelig. Det er i Israel, du bor. - Nej, siger jeg. - Er det ikke? - Nej. Jeg bor i Randers. - Nåh. Jamen, det ene kan vel også være lige så godt som det andet, siger Britta. I bilen rækker hun mig en lille flakon med parfume. - Bare forsyn dig, siger hun. Jeg snuser til flakonen og ryster på hovedet. - Den er vist ikke lige mig. - Det må du selv om. Hun sidder og kigger på min sportstaske. Det gør jeg også. Så kigger jeg ud; man kunne ikke ønske sig bedre vejr til et bryllup. De eneste skyer på himlen er små, buttede lammeskyer. - Nu ved jeg det, siger Britta. - Du er med i den store gave. Jeg svarer ikke. - Jeg tænkte det nok, siger Britta. Bryllupsfesten skal finde sted i et forsamlingshus ude midt på en mark. Der holder mindst fyrre biler rundt omkring. Sten parkerer, Britta stiger ud og åbner døren for mig. - Tak for turen, siger jeg. - Det manglede da bare, siger Britta. Vi går indenfor. Jeg lader min sportstaske blive i garderoben. Festlokalet er pyntet med blomster og levende lys. Midt i rummet står en buffet, og midt på buffeten står bryllupskagen. Et par unge mennesker i sort og rødt tjenertøj bærer brød og vinflasker ind. Jeg går hen til bryllupskagen og betragter plasticfiguren på toppen; et smilende, stjernebedrysset brudepar. - Den kunne du godt tænke dig, siger en gammel mand bag mig. - Ja. 33

34 Jeg nikker. Han har stok. Han går langsomt hen til mig og rækker armen frem. - Må man ledsage fruen ud i det grønne, siger han, og jeg nikker igen. Vi går arm i arm hen over gulvet og ud ad den åbentstående terrassedør. Udenfor bliver der serveret en velkomstdrink; den gamle mand holder stadig fast i min arm, med den anden holder han sit glas. Stokken har han sat fra sig op ad et hegn. - Du har rigtig fået dame på, hvad Mads, siger en mand, højt og på klingende fynsk. Det får nogle til at le. - Ja, vi to kunne da godt få hinanden til bords, hvisker den gamle til mig. Brudeparret bevæger sig rundt i menneskemængden og hilser på. Bruden er virkelig yndig. Øjnene er mørke og helt runde, og så med det lyse hår. Brudgommen er utrolig høj, mindst to hoveder højere end bruden. De går hånd i hånd. Jeg får en anelse om, at hun er gravid; det er noget med måden, hun bevæger sig hen mod folk på. Hun lader sin frie hånd glide ned over maven, og så er jeg næsten sikker. - Jutta i sin fine kjole, siger den gamle mand for sig selv. Brudeparret er ved at nærme sig. - Er hun gravid? hvisker jeg ind i hans øre. Den gamle tager hårdere fat i min arm og rykker helt tæt på. - Hvad siger du, min ven? - Ingenting. - Nå, nå. - Mads, jeg tager lige stokken til dig, siger jeg. - Jeg skal på toilettet. Jeg rækker ud efter stokken, lægger den ind mod hans arm og fjerner mig. Der står en kvinde i terrassedøren med en blok i hånden. Hun er iklædt en blå matros-agtig dragt med guldknapper. Hun ser på mig uden noget særligt udtryk i ansigtet. - Nogen taler eller sange? siger hun. - Nej. - Er du kommet af med din gave? Jeg ser ned på hendes fødder. Hun har gule sandaler på, kødet buler op mellem remmene. - Det kan man godt sige, siger jeg. Hun ser spørgende på mig og løfter et øjenbryn. - Jeg er med i den store, siger jeg og smiler. - Åh, på den måde. Hun skriver noget ned på blokken. - Og du hedder? siger hun. - Regitze. -Ja, det navn er da ikke til at tage fejl af, siger hun og skriver videre på sin blok, og jeg krydser igennem festlokalet og ud i gangen, stikker hovedet ind ad en dør, der viser sig at være til køkkenet. En kvinde står med ryggen til og skyller glas af på en meget aggressiv måde. To unge mænd i tjenertøj sidder ved et bord og ryger. - Søger du noget? siger den ene og rejser sig. - Ja, siger jeg. Han kommer hen til mig. - Hvad kan jeg hjælpe med? - Jeg tror, jeg er faret vild, siger jeg, men så ser jeg Britta gå gennem køkkenet ikke mange meter væk, jeg trækker mig lidt tilbage i døren. Hun ser på mig. - Faret vild, siger den unge mand. - Jeg kan ikke finde toilettet, siger jeg og nikker til Britta. Hun har en grøn peberfrugt i den ene hånd. - Følg efter mig, siger den unge mand, og jeg følger efter ham tværs gennem garderoben og ud på den anden side. Han har en robust kropsbygning og kortklippet, lyst hår. Desværre lugter han for meget af sæbe eller noget lignende. Han standser foran en dør og slår ud med armen. - Her er så toilettet, siger han. - Var der andet, jeg kunne hjælpe med? 34

35 - Har du en cykel, jeg kan låne? siger jeg. Han ser overrasket ud. - Hvad skal du bruge den til? Er det i forbindelse med en sangskjuler? - Nej. Jeg trænger slet og ret til lidt frisk luft, siger jeg, og han er tydeligvis imponeret og anser mig for at være en smule excentrisk og slet ikke uspændende. Jeg kan ikke lade være med at bekræfte hans forestilling; jeg løsner elastikken i mit hår og ryster voldsomt på hovedet, håret flyver mig om ørerne. - Jo, siger han uden at tage øjnene fra mig. - Jeg har en cykel. Lidt efter forlader han mig, og jeg går ind på toilettet, står ved vasken i et lille minut og går ud igen. Han venter foran forsamlingshuset med en sølvfarvet herrecykel. - Den er nok lidt høj til dig, siger han. - Det betyder ikke noget. Jeg kan stå op. Han bliver stående på trappestenen og ser mig sætte i gang. Jeg kan ganske rigtigt ikke nå pedalerne, hvis jeg sidder ned. - Hvad hedder du? råber jeg til ham, mens jeg kører gennem gruset. - Rene, råber han tilbage. - Tak, Rene. Jeg kører et stykke ud ad landevejen, indtil jeg ser ham gå ind igen. Så vender jeg rundt, kører tilbage, sætter cyklen op ad et vejskilt et stykke fra forsamlingshuset og smutter ind efter min sportstaske i garderoben. Jeg kan høre en mand tale inde i selskabet. Jeg skynder mig tilbage, får sat sportstasken nogenlunde fast på bagagebæreren og cykler igen ud ad landevejen. Efter nogle kilometer møder jeg en motionsløber. Jeg standser og spørger om vej til den by, jeg fejlagtigt steg af bussen i. Han peger i den modsatte retning, imens han løber på stedet. Jeg vender cyklen. Fire gange undervejs må jeg standse og fastgøre sportstasken. Da jeg kan se byen nærme sig, trækker jeg cyklen resten af vejen med en hånd på tasken. Lærkerne synger ude over markerne. Jeg går ind på en tankstation og sætter cyklen umiddelbart foran butikkens glasrude. Manden inde bag disken ser på mig. Jeg smiler til ham. Han kommer ud med en lottokupon i hånden. - Den cykel her er et stykke hittegods, siger jeg. - Den tilhører en ung tjener ved navn Rene. - Rene Flyvemaskine? siger manden. - Det tror jeg nok. Han serverer ude i forsamlingshuset. Manden nikker. - Det er ham. - Vil du sørge for, at han får den igen? Jeg er ikke her fra byen. - Det siger du ikke. Jo, det kan vi nok finde ud af. Jeg takker ham og ønsker ham held og lykke med lottokuponen. Så forlader jeg tankstationen og begynder at gå op ad hovedgaden med sportstasken i hånden. Jeg går efter kirketårnet. Når jeg er ved kirken, er der ikke langt til busstoppestedet. Klokken er kvart over to; jeg har stadig masser af tid. Jeg sveder. Det var godt, jeg fik skiftet til kjole. Helle Helle: Biler og Dyr, (6.9 ns) (2095 ord) 35

36 Dit fulde navn: Klasse: Klassenummer: Skriv antal minutter i læseprøven fra forrige side her Spørgsmål til Helle Helle: Globryllup. Sæt X ved det rigtige svar: 1) Fortælleren er - stået af bussen for tidligt - på tur på landet - på vej til bryllup - stået af bussen for sent 2) Fortælleren - skifter til sit festtøj - skifter til en krøllet kjole - har sin festkjole på - tager sine cowboybukser på 3) René - har en flyvemaskine - er tjener - er navnet på brudgommen - er navnet på en bryllupsgæst 4) Fortælleren - siger hun er med i den store gave - siger at hun desværre har glemt at købe en gave - siger at hun selv har købt en gave - siger at hun ikke er med i en gave 5) Fortælleren - stjæler en cykel - låner en cykel - køber en cykel - lejer en cykel 36

37 Forklar, hvad følgende ord eller udtryk betyder: - indskydelse - buffet - globryllup - hittegods - bekræfte hans forestilling Skriv et resumé af handlingen: 37

38 Oversigt over læsehastighed i Helle Helle, GLOBRYLLUP. Antal ord/min Antal ord min o/m min o/m min o/m ,00 698,3 17,00 123,2 30,00 69,8 4,00 523,8 17,25 121,4 30,25 69,3 4,25 492,9 17,50 119,7 30,50 68,7 4,50 465,6 17,75 118,0 30,75 68,1 4,75 441,1 18,00 116,4 31,00 67,6 5,00 419,0 18,25 114,8 31,25 67,0 5,25 399,0 18,50 113,2 31,50 66,5 5,50 380,9 18,75 111,7 31,75 66,0 5,75 364,3 19,00 110,3 32,00 65,5 6,00 349,2 19,25 108,8 32,25 65,0 6,25 335,2 19,50 107,4 32,50 64,5 6,50 322,3 19,75 106,1 32,75 64,0 6,75 310,4 20,00 104,8 33,00 63,5 7,00 299,3 20,25 103,5 33,25 63,0 7,25 289,0 20,50 102,2 33,50 62,5 7,50 279,3 20,75 101,0 33,75 62,1 7,75 270,3 21,00 99,8 34,00 61,6 8,00 261,9 21,25 98,6 34,25 61,2 8,25 253,9 21,50 97,4 34,50 60,7 8,50 246,5 21,75 96,3 34,75 60,3 8,75 239,4 22,00 95,2 35,00 59,9 9,00 232,8 22,25 94,2 35,25 59,4 9,25 226,5 22,50 93,1 35,50 59,0 9,50 220,5 22,75 92,1 35,75 58,6 9,75 214,9 23,00 91,1 36,00 58,2 10,00 209,5 23,25 90,1 36,25 57,8 10,25 204,4 23,50 89,1 36,50 57,4 10,50 199,5 23,75 88,2 36,75 57,0 10,75 194,9 24,00 87,3 37,00 56,6 11,00 190,5 24,25 86,4 37,25 56,2 11,25 186,2 24,50 85,5 37,50 55,9 11,50 182,2 24,75 84,6 37,75 55,5 11,75 178,3 25,00 83,8 38,00 55,1 12,00 174,6 25,25 83,0 38,25 54,8 12,25 171,0 25,50 82,2 38,50 54,4 12,50 167,6 25,75 81,4 38,75 54,1 12,75 164,3 26,00 80,6 39,00 53,7 13,00 161,2 26,25 79,8 39,25 53,4 13,25 158,1 26,50 79,1 39,50 53,0 13,50 155,2 26,75 78,3 39,75 52,7 13,75 152,4 27,00 77,6 40,00 52,4 14,00 149,6 27,25 76,9 40,25 52,0 14,25 147,0 27,50 76,2 40,50 51,7 14,50 144,5 27,75 75,5 40,75 51,4 14,75 142,0 28,00 74,8 41,00 51,1 15,00 139,7 28,25 74,2 41,25 50,8 15,25 137,4 28,50 73,5 41,50 50,5 15,50 135,2 28,75 72,9 41,75 50,2 15,75 133,0 29,00 72,2 42,00 49,9 16,00 130,9 29,25 71,6 42,25 49,6 16,25 128,9 29,50 71,0 42,50 49,3 16,50 127,0 29,75 70,4 42,75 49,0 16,75 125,1 30,00 69,8 43,00 48,7 38

39 Retteark til Spørgsmål til Helle Helle, Globryllup De rigtige svar er markeret med X 1) Fortælleren er X stået af bussen for tidligt - på tur på landet - på vej til bryllup - stået af bussen for sent 2) Fortælleren - skifter til sit festtøj X skifter til en krøllet kjole - har sin festkjole på - tager sine cowboybukser på 3) René - har en flyvemaskine X er tjener - er navnet på brudgommen - er navnet på en bryllupsgæst 4) Fortælleren X siger hun er med i den store gave - siger at hun desværre har glemt at købe en gave - siger at hun selv har købt en gave - siger at hun ikke er med i en gave 5) Fortælleren - stjæler en cykel X låner en cykel - køber en cykel - lejer en cykel 39

40 Ekstra læsetekster Ekstra tekst 1. Fasaner af Helle Helle, NB. Du må ikke åbne teksthæftet, før du får besked af læreren. STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! 40

41 STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! Helle Helle, Fasaner Det ringer på, og nede foran døren står en mand, der præsenterer sig som Richard. Hans tøj er vådt, det har regnet i flere timer, en opblødt avis ligger på trappestenen. Han undskylder, at han trænger sig på, men han har engang boet til leje i dette hus, på førstesalen, om jeg bor der nu? Jeg siger, at det gør jeg. Han undskylder igen, han har ikke været i bydelen i flere år, og nu kom han så tilfældigt forbi; han skulle hente nogle fasaner hos en mand, der havde annonceret i avisen. Og så standsede han foran huset her på hjemvejen, siger han, fordi han glemte et par genstande nede i kælderen, dengang han flyttede. Et billede, og muligvis en lille kommode. Jeg siger, at jeg venter gæster her om et øjeblik. Han stikker hovedet lidt ind i opgangen og siger, at han nok mente, der lugtede af gullasch. Jeg siger, at det er en italiensk gryderet med soltørrede tomater. Han forstår ikke, hvad jeg siger og beder mig om at gentage. Jeg siger, at det kan være lige meget. Manden spørger, om det stadig er et VVS-firma, der holder til i stue-etagen. Det er det. Han griner og spørger om flere ting. Om der stadig er en vakkelvorn brusekabine nede under trappen. Om døren stadig står og klaprer hver nat, om kælderen stadig flyder med malerbøtter og en gammel jukebox. Jeg siger, at det her hus vist altid har været lidt i uorden. Men at huslejen stadig er billig, og her er også rart om sommeren, når vinduerne kan stå åbne, og det er varmt udenfor. Jeg lukker ham ind i opgangen, han insisterer på at tage sine støvler af. Ellers skal du bare vaske gulvet i morgen, siger han. Og nu skal jeg nok skynde mig at hente tingene nede i kælderen, så jeg kan komme videre med min gullasch. Han er næsten sikker på, at den lille kommode står i det bageste kælderrum. Jeg behøver slet ikke hjælpe ham. Han går derned på strømpefødder, jeg går op i lejligheden og rører i gryderetten. Jeg tager fløden ud af køleskabet, hælder lidt i gryden, sætter fløden tilbage igen. Så kan jeg høre, at han bakser med kommoden, bærer den op ad kældertrappen og stiller den på gulvet i opgangen. Han råber op til mig, om han lige må forstyrre en gang til, jeg har vel ikke en lommelygte, han kan låne? For han kan ikke finde billedet, men det står helt sikkert på gulvet inde i mørket, han tænkte nok, at der stadig ikke var lys derinde. Jeg råber ned til ham at jo, selvfølgelig. Jeg ejer ikke en lommelygte. Af en eller anden grund går jeg alligevel rundt og leder, skramler med skufferne, så han kan høre mig. Jeg ender med at tage et stearinlys og en æske tændstikker og gå ned til ham. Det er virkelig alt for farligt, siger han. Ingen bør gå rundt i den kælder med levende lys, tænk på alle malerbøtterne, det er en ren brandfælde. Men måske, hvis jeg går med ned i kælderen og holder lyset for ham og kun koncentrerer mig om det, så skal han nok lede. Hvis jeg altså lige har tid. Heldigvis kommer jeg i tanke om cykellygterne, jeg løber op og finder dem i min frakkelomme, løber ned til ham igen. Han sætter den ene lygte fast i sin rullekrave, den anden holder han i hånden. Han går ned i kælderen igen, jeg sætter mig på den lille kommode, han har stillet fra sig. 41

42 Jeg kan høre, at han leder dernede, uden at finde billedet. Han råber op til mig, om det er min gode lænestol, der står midt på gulvet. Jeg råber til ham, at den tilhører VVS-firmaet. Han kan ikke forstå, at de lader sådan en god lænestol stå dernede og blive glemt. Så spørger han, om han lige må låne mit toilet, nu hvor han alligevel er i kælderen. Selvfølgelig, råber jeg og begynder at nynne. Han kommer op fra kælderen og spørger, om han må være så fræk at benytte min håndvask oppe i lejligheden, han vil gerne have vasket sine hænder efter toiletbesøget, sådan har han det bare. Jeg lader ham gå foran mig op ad trappen. I køkkenet vasker han hænderne grundigt og tørrer dem i sine bukser, de er alligevel helt gennemblødte, siger han og løfter grydelåget ned til den italienske ret. Jeg spørger, om han vil have et glas vand, før mine gæster kommer. Det vil han meget gerne. Han går ind i stuen. Han taler om, at det er utroligt, så meget møbler kan forandre en stue. Dér stod hans tv, men spisebordet havde han samme sted som nu. Han kan genkende en knast i bjælken, spørger, om det stadig trækker så meget, at man kan slukke et stearinlys foran vinduet. Jeg siger, at det ved jeg virkelig ikke. Han spørger, om han ikke nok må vise mig det og beder mig hente stearinlyset og tændstikkerne fra før. Han tænder lyset, holder det foran vinduet, flammen blæser ud, han nikker. Han drikker sit vand i små slurke. Det var alligevel ærgerligt med billedet, siger han. Det var en ungdomsgave fra hans bror. Det forestillede en solsikke med rødder i havet, han fik det, da han fyldte 21. I dag er han 41 og hvor gammel er jeg? 32 siger jeg. Det er ikke helt sandt. Imens han sidder og genkender udsigten, går jeg ind i soveværelset. Jeg løfter hurtigt billedet ned fra væggen og skubber det ind under sengen. Så kommer han efter mig. Han siger, at hans seng stod det samme sted, men der er selvfølgelig heller ikke så mange andre muligheder. Han spørger, hvor jeg har købt mit klædeskab. Jeg har købt det i et stormagasin. Han spørger, om han må kigge ind i det, og jeg siger, at det må han ikke. Han undskylder sin nysgerrighed, forklarer, at han bare er på udkig efter et klædeskab selv, og det skal have mindst to hylder til sko. Jeg siger, at man vel selv kan bestemme, om man vil sætte sko på hylderne. Han siger, at det kan man faktisk ikke. Visse hylder er specielt indrettet til sko, det er noget med belægningen og afstanden til de øvrige hylder; jeg siger, at så blev jeg så meget klogere. Han spørger, om han skal hjælpe mig med at dække bord. Nej, siger jeg, det er en tradition, at mine gæster gør det selv. Han siger, at det må være nogle beskedne gæster, jeg holder mig. Om han ikke skal folde servietter eller lægge knive og gafler parat? Nej, siger jeg. Han sidder i vindueskarmen og ærgrer sig over billedet. Hans bror havde købt det på en rejse til Berlin og tabt det, da han steg af toget. Derfor måtte broderen bekoste en ny ramme hos glarmesteren, før han forærede det til Richard på hans 21-års fødselsdag. På den måde havde billedet sin egen historie, og så forestillede det som sagt en solsikke med rødderne i havet og en hel masse små fisk, der nærmest blev kvalt i rodnettet. Han spørger, om der stadig ligger en ekstranøgle til VVS-firmaet under blomsterkummen nede i gården. For det kan jo være, at nogle fra firmaet har fundet billedet i kælderen og hængt det inde på kontoret, sekretæren måske, hun kunne godt finde på det. Og så kunne han jo lige hente nøglen og låse sig ind, bare for at se efter. Så går jeg ind i soveværelset og trækker billedet ud under sengen. Jeg giver det til ham og siger, at det var beskrivelsen af de kvalte fisk, der fik mig til at huske. At jeg selv fandt billedet nede i mørket, umiddelbart efter, jeg var flyttet ind, og at jeg tog det med op i lejligheden, fordi jeg manglede noget at hænge på væggen. Men at det havde ligget under min seng siden; at jeg sådan set havde glemt det. 42

43 Han bliver glad, han holder billedet frem for sig. Han spørger, om jeg nu ikke tror, at jeg kommer til at savne det? For mine vægge er faktisk lidt tomme. Jeg siger, at jeg ikke kan savne noget, der bare har ligget under min seng. Så har han jo egentlig ikke mere at gøre her, siger han. Kommoden har han også fået, den skal bare lige vaskes af, så er den klar til brug. Billedet vil han hænge over kommoden, som skal stå ved siden af det klædeskab, han bliver nødt til at købe. Alle hans sko står hulter til bulter, han har virkelig brug for et sted at sætte dem. Han spørger, om han må give mig en fasan som tak for min venlighed. Han har lige købt femten af en jæger, han vil gerne forære mig en enkelt, den er blevet skudt i weekenden, skal bare hænge fra hovedet nogle dage og plukkes. Og ned i en gryde. Jeg siger nej tak, det kan jeg ikke tage imod, og i øvrigt ved jeg slet ikke, hvor jeg skulle gøre af den. Han foreslår, at jeg hænger den uden for køkkenvinduet, det ville han gøre. Jeg siger nej tak, jeg ved heller ikke, hvordan den skal plukkes. Om han skal forklare mig det? Jeg siger nej og går hen mod døren. Det var da ærgerligt, siger han og følger efter mig ned ad trappen. Han tager sine støvler på og trykker min hånd, før han løfter kommoden op og bærer den ud i regnen med billedet liggende i en skuffe. Jeg står i køkkenet og rører i min gryderet. Det varer lidt, så kan jeg høre, at han kører væk i sin bil. Jeg øser mad op går ind i stuen, tænder for fjernsynet. Jeg sætter mig i sofaen og spiser. Jeg tager fjernbetjeningen, skruer ned for lyden. Der er helt stille, bortset fra regnen. Lyset er stadig tændt i opgangen. jeg går ned ad trappen og tager i yderdøren, sikrer mig, at den er låst. Lidt efter kigger jeg ud. Alting er mørkt; der er ikke en bil på vejen. På trappetrinnet ligger en fasan, dyngvåd. Som om den er druknet efter sin død. Dens fjer er brune og grønne. Helle Helle: Fasaner, Rester 1996, 5.6 ns (1696 ord) 43

44 Dit fulde navn: Klasse: Klassenummer: Skriv antal minutter fra læseprøven fra forrige side her Spørgsmål til Helle Helle: Fasaner. Sæt X ved det rigtige svar: 1. Richard ringer på fordi - han har glemt noget i kælderen - han kommer fra et VVS-firma - hans bror har boet i lejligheden - han er forelsket i fortælleren 2. Fortælleren er ved - at lave mad fordi hun skal have gæster - at lave mad til sig selv - at lave mad til Richard - at lave mad til sin bror 3. Richard leder efter et billede som - fortælleren finder til ham under sin seng - fortælleren finder til ham i kælderen - han finder i kælderen - som slet ikke eksisterer 4. Richard vil forære fortælleren - et billede - en biografbillet - en fasan - femten fasaner 5. Fortælleren - siger nej tak til at modtage gaven - siger tak for gaven - siger at hun gerne vil have en fasan, hvis han plukker den - siger ikke noget 44

45 Forklar, hvad følgende ord eller udtryk betyder: - gullasch - insistere - på udkig efter - hulter til bulter - brandfælde Skriv et resumé af handlingen: 45

46 Oversigt over læsehastighed i Helle Helle, FASANER Antal ord/min Fasaner min o/m min o/m min o/m ,00 565,3 17,00 99,8 30,00 56,5 4,00 424,0 17,25 98,3 30,25 56,1 4,25 399,1 17,50 96,9 30,50 55,6 4,50 376,9 17,75 95,5 30,75 55,2 4,75 357,1 18,00 94,2 31,00 54,7 5,00 339,2 18,25 92,9 31,25 54,3 5,25 323,0 18,50 91,7 31,50 53,8 5,50 308,4 18,75 90,5 31,75 53,4 5,75 295,0 19,00 89,3 32,00 53,0 6,00 282,7 19,25 88,1 32,25 52,6 6,25 271,4 19,50 87,0 32,50 52,2 6,50 260,9 19,75 85,9 32,75 51,8 6,75 251,3 20,00 84,8 33,00 51,4 7,00 242,3 20,25 83,8 33,25 51,0 7,25 233,9 20,50 82,7 33,50 50,6 7,50 226,1 20,75 81,7 33,75 50,3 7,75 218,8 21,00 80,8 34,00 49,9 8,00 212,0 21,25 79,8 34,25 49,5 8,25 205,6 21,50 78,9 34,50 49,2 8,50 199,5 21,75 78,0 34,75 48,8 8,75 193,8 22,00 77,1 35,00 48,5 9,00 188,4 22,25 76,2 35,25 48,1 9,25 183,4 22,50 75,4 35,50 47,8 9,50 178,5 22,75 74,5 35,75 47,4 9,75 173,9 23,00 73,7 36,00 47,1 10,00 169,6 23,25 72,9 36,25 46,8 10,25 165,5 23,50 72,2 36,50 46,5 10,50 161,5 23,75 71,4 36,75 46,1 10,75 157,8 24,00 70,7 37,00 45,8 11,00 154,2 24,25 69,9 37,25 45,5 11,25 150,8 24,50 69,2 37,50 45,2 11,50 147,5 24,75 68,5 37,75 44,9 11,75 144,3 25,00 67,8 38,00 44,6 12,00 141,3 25,25 67,2 38,25 44,3 12,25 138,4 25,50 66,5 38,50 44,1 12,50 135,7 25,75 65,9 38,75 43,8 12,75 133,0 26,00 65,2 39,00 43,5 13,00 130,5 26,25 64,6 39,25 43,2 13,25 128,0 26,50 64,0 39,50 42,9 13,50 125,6 26,75 63,4 39,75 42,7 13,75 123,3 27,00 62,8 40,00 42,4 14,00 121,1 27,25 62,2 40,25 42,1 14,25 119,0 27,50 61,7 40,50 41,9 14,50 117,0 27,75 61,1 40,75 41,6 14,75 115,0 28,00 60,6 41,00 41,4 15,00 113,1 28,25 60,0 41,25 41,1 15,25 111,2 28,50 59,5 41,50 40,9 15,50 109,4 28,75 59,0 41,75 40,6 15,75 107,7 29,00 58,5 42,00 40,4 16,00 106,0 29,25 58,0 42,25 40,1 16,25 104,4 29,50 57,5 42,50 39,9 16,50 102,8 29,75 57,0 42,75 39,7 16,75 101,3 30,00 56,5 43,00 39,4 46

47 Retteark til Spørgsmål til Helle Helle: Fasaner. De rigtige svar er markeret med X 1) Richard ringer på fordi X han har glemt noget i kælderen - han kommer fra et VVS-firma - hans bror har boet i lejligheden - han er forelsket i fortælleren 2) Fortælleren er ved - at lave mad fordi hun skal have gæster X at lave mad til sig selv - at lave mad til Richard - at lave mad til sin bror 3) Richard leder efter et billede som X fortælleren finder til ham under sin seng - fortælleren finder til ham i kælderen - han finder i kælderen - som slet ikke eksisterer 4) Richard vil forære fortælleren - et billede - en biografbillet X en fasan - femten fasaner 5) Fortælleren X siger nej tak til at modtage gaven - siger tak for gaven - siger at hun gerne vil have en fasan, hvis han plukker den - siger ikke noget 47

48 Ekstra læsetekster Ekstra tekst 2. Det ny årtusinde af Pablo Henrik Llambías NB. Du må ikke åbne teksthæftet, før du får besked af læreren. STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! 48

49 STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! Pablo Henrik Llambias, Det ny årtusinde Nytårsaften 2002 havde været en temmelig flad affære. Min kone og jeg, samt tre andre godt etablerede par i begyndelsen af trediverne, havde forgæves forsøgt at give aftenen lidt format, men lige så lidt som vi magtede at leve i det daglige, lige så lidt formåede vi at få denne særlige aften til at stråle. Det var, som om nytårsaften var et særlig ondskabsfuldt spejl af vor tilværelse i al almindelighed og netop derfor faldt den os så deprimerende i dagene derefter. Vi svor aldrig mere at holde nytårsaften eller, som det blev til et par dage senere: Vi ville i hvert fald ikke være med til sådan noget opgejlet noget. Kort sagt: vi hadede nytårsaftener. Vore venner var ikke et hak bedre. De var nogle kedelige tørvetrillere med tungen skruet forkert på i munden; i hvert fald kunne de ikke sige noget med den, andet end nye tilføjelser til den endeløse og fuldstændig ørkesløse føljeton om arbejdet, familien og priserne på hus og lejlighed. Gik bølgerne højt og trængte man til at føle, at man levede, kunne man søge sammen i det patetiske hjørne og der konspiratorisk udveksle erfaringer om forbudte følelser, sidespring og de små lumre erotiske tricks og hofteholdere som ethvert for hold mellem to kedelige mennesker er fuldt af. Og disse venners tarvelige meritter var man hver gang nødt til at genopfriske for hinanden på vejen hen til den såkaldte»fest«, så man ved bordet kunne forstå at få det til at lyde, som om man havde fundet det umagen værd at huske på dem helt tilbage fra sidste gang man mødtes. Jo, det havde været en langt fra mindeværdig aften, den nytårsaften. Og den var også endt som sædvanlig: med et skænderi i taxaen hjem mindede man hinanden for meget om, hvor ynkeligt det hele var, havde man overmåde meget brug for at finde en syndebuk for hele miseren, var det da ikke en selv det hele skulle falde tilbage på. Et mislykket liv ville man hurtigt kunne kalde det. Så havde man vel brug for lidt lynafledning. Især på en nytårsaften. Det var ikke som nytårsaften år Det havde været et brag af en fest. Og var den ikke endt værdigt, så var den da endt på en måde, der i hvert fald kunne udfordre kedsommeligheden (og det var snart den eneste måde, jeg kunne 49

50 komme i tanker om): Hen over midnat var folk, i nærmest befrielsesmæssig ekstase, begyndt at smide kludene. Og efter en del temmelig udfordrende trusseløs dans på bordene var det hele endt i en stor omgang gruppesex; var manges skjulte ønsker dengang blevet opfyldt, var manges hjerter dagen efter krympet ved følelsen af nedværdigelse og afstumpethed. Men sjovt havde det i alt fald været mens det stod på. Og jeg, og måske også nogle af de andre, havde nytårsaften år 2002 siddet og tænkt et par år tilbage og spekuleret på, hvordan man skulle kunne få gødet jordet til lignende eskapader. Men ingen af os var i stand til at få festen derhen, hvor vi ville, lige så lidt som vi var i stand til at få den nogensomhelst steder hen overhovedet. Klokken tolv hilste man med skrig og skrål på hinanden men mest til fjernsynet - kiggede kærligheden, eller det der forsøgte at ligne, i øjnene og så kunne det heller ikke holde til mere. Resten af aftenen forsvandt i druk. Nu var der gået fjorten dage og vi var alle sammen faldet ind i den almindelige gænge igen. Morgentravlhed, arbejde, hente børn, lave mad, se tv, slappe af med børnene forsvarligt i seng, lade som ingenting, vente på en ny dag. Altså dage med det beskyttende slør trukket bestemt ned for øjnene. Det slør, der kun alt for belejligt forhindrede en i at se klart, for havde man kunnet det, havde man nok haft svært ved at goutere tilværelsen som den var: middelmådig og bedragerisk. Skønt hver en lille begejstring over børnenes udvikling, over kulinarisk opfindsomhed og over betydningsløse småsejre på arbejdspladsen blev blæst op til så urimelige dimensioner, at man næsten selv kom til at tro på dens ægthed, var den dog ikke andet end et dække over realiteternes sølle fremtræden, magre som de var, golde for den, der virkelig havde behov for at leve. Det var med denne smag af opblæst friskhed at jeg trallende slentrede ned til discountsupermarkedet for at købe ind. Dagen var en solrig januardag - desværre uden sne (hvor kunne vi ikke have leget) - med en klarhed i luften som man næsten kunne blive begejstret over, havde man bare evnen til begejstring overhovedet. Det var det, jeg havde den dag, i hvert fald nok til at jeg gik og forestillede mig, hvordan jeg senere på dagen skulle formulere denne oplevelse, så den kom til at lyde smittende vital. Det ville være dejligt at se sin kone efter dagens dont med sådan en sætning. Aftenen kunne kun blive god derefter. Jeg trallede ind i supermarkedet, havde husket at tage gamle flasker med, nu skulle der handles og købes fornuftigt ind: mælk til morgenmaden, lidt lækkert til aftenen, pålæg, diverse. Jeg tog en kurv efter at have gjort plads for en ældre dame, spejdede ind i butikken efter de ting, jeg havde sat mig for at købe, plus de ting, som jeg på forhånd var indstillet på at lade mig forføre til at tage. Sådan en god dag kunne kun fortrylles med impulskøb; rødvin, legetøj og chokolade. Jeg fyldte lidt varer i kurven, gik 50

51 så hen for at veksle flaskerne til den lille bon, der gjaldt for rede penge oppe ved kassen. Returflaskesystemet var, som i stort set alle butikker, automatiseret. Ikke noget med en fjortenårig knægt, der skulle ringes frem fra lagerets indre. Nej, foran mig stod en stor rød og moderne maskine med digitalt display og store pædagogisk farvede knapper. Midt på den et aflangt hul, som man kunne putte sine medbragte flasker ind i. Derfra ville de langsomt blive drejet ind i maskinens indre, registreret alt efter mål og værdi, hvorefter man kunne trykke sig frem til en lille udskrift, som man så kunne tage med op til kassen. For det meste var jeg en smule mistroisk over for disse maskiners præcision, men opgav altid at tælle flaskerne og forlod mig med apatisk mine på skæbnen og noget, jeg kunne få til at føles som stilfuldt storsind. Hvad betød et par flasker i det store regnskab? Maskinen opførte sig imidlertid hurtigt mærkeligt. Allerede den tredje flaske kørte en hel omgang på drejeskiven og dukkede derefter igen op i det aflange hul. Så opfordredes jeg digitalt til at tage flasken tilbage. Forretningen modtog ikke denne type flasker, stod der. Jeg forstod ikke helt beskeden og lod flasken cirkulere ind i maskinen igen for at se, om den samme mystiske besked ville dukke op en gang til. Jeg troede, der var tale om en fejl. Men flasken dukkede ikke op igen. Nu forblev den inde bagved i noget, som jeg formodede var en slags opsamlingscontainer. Man kunne ikke se ind. Jeg studsede lidt. Havde ikke lagt mærke til, om maskinen havde krediteret mig for flasken. Derfor fortsatte jeg bare med at fylde flasker i. Det gik også helt efter bogen. Men da jeg kom til den sidste flaske, gentog historien sig. Flasken kom retur. Med samme opfordring til at pille den ud af hullet igen. Nu forstod jeg, hvad det drejede sig om. Forretningen solgte ikke præcis denne vand og havde derfor ingen forpligtigelse til at tage flasken retur. Jeg følte mig provokeret. Det drejede sig om en ganske almindelig flaske, som stort set alle forhandlede. En halvliters flaske med skruelåg, hvor indholdet havde været en ganske populær drik fra et internationalt sodavandsfirma. Det kunne dog ikke passe. Der var noget, ja, hvad skal jeg sige, noget meget rethaverisk over denne politik, som jeg ikke brød mig om. Noget rethaverisk og meget lidt serviceminded. Derfor lod jeg bevidst flasken glide ind i maskinen igen og ventede til den var forsvundet ind bagved i det jeg stadig formodede var en slags container. Jeg lagde denne gang mærke til at jeg ikke blev krediteret for flaskens værdi. Jeg trykkede en udskrift ud. Med en slags forventningens glæde så jeg frem til, hvad der nu skulle ske. Med en hurtig research sikrede jeg mig, at forretningen solgte fuldstændig tilsvarende flasker blot med et andet indhold. Så tilkaldte jeg en servicemedarbejder ved et tryk på maskinens»hjælp«-knap. Med en overlegent rolig mine forlangte jeg at få hentet de to flasker ud igen. Jeg påstod, at jeg 51

52 ikke havde forstået maskinens advarsler. En fedladen og underbetalt syttenårig gik ind bagved med slæbende skridt, fandt flaskerne, kom ud og rakte mig dem uden et ord. Så gik jeg ud af butikken igen. Der var ikke længere klangbund for impulskøb. Aftenen forløb som den plejede, uden udsving til nogen af siderne. Næste dag gik jeg ned i butikken igen. Jeg havde de samme to flasker med. Uden at tage en kurv gik jeg direkte hen til flaskeautomaten. Der fyldte jeg flaskerne ind i sprækken, ignorerede fraværende maskinens advarsler, ventede roligt til de var forsvundet ind bagved. Så trykkede jeg på»hjælp«-knappen. En ny filipensbefængt syttenårig gik muggent ind bagved og hentede flaskerne ud igen. Så gik jeg ud af butikken. Uden at købe noget. Aftenen forløb glat. Et jordskælv havde ramt et land i Fjernøsten. Flere tusinde mennesker var omkommet. Senere så vi en film. Næste dag stod jeg igen i butikken. Jeg havde lige trykket på»hjælp«-knappen, da medarbejderen fra den første dag stod ved min side. Hun spurgte mig, om det ikke var mig, der var her forleden dag. Jo, det var det da rigtig nok, svarede jeg, uden at fortrække en mine. Hvorfor gør du det her? spurgte hun, da hun kom ud med flaskerne til mig. Hvad mener du? - Jeg mener, det er da de samme flasker, som du... Jeg stod og stirrede koldt på hende. Ved du hvad, sagde hun, jeg kan ikke gøre for, vi har den her politik, men det har vi altså. Der var ved at samle sig et lille opløb. Tre-fire mennesker så nysgerrigt til, mens vores samtale så ud til at kunne udvikle sig til et afbræk i hverdagen. Næh, sagde jeg, det kan jeg heller ikke gøre for. Så hvad vil du gøre ved det? Jeg var helt død i stemmen af indestængt raseri. Hun kiggede opgivende på mig. Hun måtte have kunnet se på det hvide i mine øjne, at jeg var tændt. Derfor opgav hun klogeligt al videre diskussion og bad en af de andre medarbejdere, der var kommet til for at støtte hende (bumser og butikstyve kendte de alt for godt til i dette udrangerede kvarter), og bad ham hente butiksbestyreren. En ung kvinde, som jeg kunne se havde ventet på at få en lejlighed til at ytre sig, trådte nu frem og sagde at hun også var godt træt af»de der joskede flaskeregler«. Hun så helt oplivet ud, da hun sagde det. Som om det var noget, hun havde sparet op til længe. Så sagde hun, at hun kraftedeme ikke kunne forstå, hvorfor det skulle være så åndssvagt. Det kunne ikke passe, at man skulle rende hele butikken rundt for at notere sig samtlige af de flasker butikken tilfældigvis forhandlede før man kunne beslutte sig for, om man skulle handle i butikken den dag eller ej, alt efter hvilke flasker man havde med. Kunne de så ikke bare dele lister ud ved indgangen? Så, så, sagde butiks bestyreren, der netop var kommet og vendte håndfladerne ud mod os. Vi kan altså ikke gøre for det, det er noget man har bestemt fra ledelsen. 52

53 Det kan godt være, det virker lidt upraktisk, men sådan er det. Både kvinden og jeg gjorde mine til at gå. Alt, hvad der kunne opnås, var opnået. Vi nåede ud på gaden samtidig. Der blev vi enige om at skrive et brev til ledelsen. Om ikke andet, så bare for at irritere dem, som vi sagde til hinanden. Og så lo vi. Jeg syntes, hun så godt ud. Jeg glædede mig helt til næste dag. Aftenen forløb nynnende over opvasken. Min kone var helt oplivet over den gode stemning, der havde bredt sig. Hun anede ingenting om, hvad jeg havde for. Næste dag mødtes jeg med min nye kampfælle. Under megen moro, klasken os selv på lårene og ganske almindelig skadefryd, biksede vi et brev sammen, som vi gjorde os den største umage for at få til at lyde officielt og truende. I det stod der:»at vi som kundegruppe ikke kan se os i stand til at acceptere den dårlige behandling, vi bliver udsat for i kædens detailbutikker.«og:»vi anbefaler at man reviderer firmaets holdning til flaskeretursystemet, så det lever op til den positive intention, der fra samfundets side har været tiltænkt det.«det gled ikke helt, men aviserne faldt for det. I hvert fald bagsideredaktionerne rundt omkring på de store dagblade. Vi blev behandlet kuriøst og nærmest latterliggjort, men vi var ligeglade. Sagen kørte nu. Firmaet var nødt til at tage situationen alvorligt fra starten. Presseomtalen havde tvunget det i defensiven før de selv havde fået sko på. De var taget på sengen i en sag de aldrig i deres vildeste fantasi havde regnet med at skulle få på nakken. Derfor var de famlende i deres svar, svar som stort set alle landets aviser refererede.»flaskemaskinesagen«, som en journalist havde døbt forløbet. Min nye veninde og jeg var ellevilde. Snart strømmede det ind med sympatitilkendegivelser. Det var som om en ulmende følelse af uplacerbar irritation over supermarkedernes arrogance pludselig havde fået et talerør. Og så blev der talt, for fuldt blus. Min kone var virkelig overrasket over den nye mand, hun havde fået. Pludselig for han omkring med alvorlige miner, mens faxen tikkede, telefonen kimede og mennesker og journalister fra hele landet ville have fat i ham. Discountkæden havde klokket i det. De havde holdt på lovens ord og udtalt, at de, med al respekt for kunderne, ikke var indstillet på at ændre systemet. Det havde afstedkommet en sand storm. Og mens min kone undrende så til, var jeg direkte på vej hen i favnen på en ny kvinde; en kvinde som en ny og dynamisk tilværelse skulle bygges op sammen med. Vi havde en sag at kæmpe for. Og når den var ført til sejr, lå der andre parat. Sådan var det, at min gamle tilværelse gled ud og erstattedes af en ny. Sådan var det, at mit gamle forhold hørte op og et nyt kunne begynde. Jeg følte, og det kunne jeg sige med hånden helt inde på hjertet, at jeg nu levede. 53

54 Antal ord: 2443 Skriv STRAKS antal minutter her: 54

55 Ekstra læsetekster Ekstra tekst 3. En flinker fyr af Pia Juul NB. Du må ikke åbne teksthæftet, før du får besked af læreren. STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! 55

56 STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! Pia Juul, En flinker fyr Jeg tænkte: Hvis han siger flinker fyr eller grimmer én en gang til, så rejser jeg mig og går. Eller skriger. Jeg giver mig til at skrige, og hvad mon han så vil sige? Han skal nok finde på noget fjollet. Men Kalle Petersen var ikke en af jeres nære venner? sagde betjenten og så på mig, som om han på den måde kunne undgå Orla. Nej, sagde jeg. Men samtidig rykkede Orla stolen tilbage, så den skramlede, og jeg kunne se på hans blik, at han var lige ved at græde. Nære venner! sagde han, og det lød alt for højt i vores køkken. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har taget os en bajer i baghaven søndag formiddag, og det bliver man måske ikke nære venner af, men han var en flinker fyr, var han, og jeg er parat til at besvare alle spørgsmål, jeg vil gerne hjælpe, jeg vil... ja... Da han sagde flinker fyr, rejste jeg mig op. Jeg fik sådan en kvalme, men jeg skreg selvfølgelig ikke. Jeg stillede mig hen til vinduet og kiggede over på Kalles hus. Men du var jo ikke hjemme i går, Orla, sagde jeg. Nej, men du var! Så du slet ikke noget? Han så så fortvivlet ud, at jeg snart ikke kunne bære det et øjeblik længere. Jeg så undskyldende hen på betjenten, men jeg vidste ikke, hvad det var jeg skulle undskylde. At min mand var følsom? Det talte ikke ligefrem til min egen ære, at det ikke rørte mig en fjer, at Kalle var blevet slået ihjel. Og han havde endda kysset mig engang til en gadefest. Det var mange år siden og ikke noget interessant kys. Det ville sikkert chokere Orla, men næppe interesserer betjenten. Det er en grimmer én, sukkede Orla, da han havde lukket hoveddøren efter betjenten. Nej, men Orla! sagde jeg bebrejdende. Kunne han da slet ikke høre sig selv? Hvad? sagde han og standsede midt på sin vej hen til bordet. Jeg nænnede ikke at svare. Hvad? gentog han forvirret og dumpede tungt ned på plasticsædet, der hvislede luft ud under ham. Han var helt stiv i ansigtet. Hvorfor er du så ked af det? sagde jeg. Hvorfor er du slet ikke bare lidt ked af det? Vores nabo er blevet myrdet i sin seng midt om natten med en økse. Du var alene hjemme her, ti-tyve meter derfra. Du ser ikke ud til at være den mindste smule rystet. Hvordan kan det gå til? Han havde hævet stemmen, men nu knækkede den over i en hulken, og han lagde hovedet ned på armene og græd. Det generede mig, at han ikke kunne tage sig sammen. Det var onsdag, og vejret var godt, så vi skulle ordne haven. Hvis du slår græsset, sagde jeg, selv om det altid var ham, der slog græsset, så tager jeg staudebedet. Jeg tog altid staudebedet. Jeg tog min havejakke på og gik ud i udhuset og hentede kurven med hjul. Mens jeg lå på knæ og lugede, kiggede jeg op mod huset af og til, men der var ingen tegn på liv. Hvorfor kom han ikke ud? Græsset var virkelig langt, for det havde regnet i flere dage. Det trængte meget. Da jeg gik ind for at lave kaffe, sad han ikke i køkkenet mere. Han var ikke i stuen og ikke på toilettet. Bilen stod i indkørslen, så han var ikke kørt. Der holdt stadig politibiler ovre hos Kalle, men der kunne han ikke være gået over; Orla var ikke den der blandede sig. Jeg satte mig med en kop i køkkenet og kiggede i lokalavisen, men jeg kunne ikke rigtig koncentrere mig. Det gav et sæt i mig, da jeg hørte døren gå til soveværelset. Orla? råbte jeg. 56

57 Ja? sagde han og kom hen og stod i døren. Jamen, hvor har du været? sagde jeg. Jeg lagde mig lidt, sagde han og kørte hånden gennem håret. Lagde du dig? Midt på dagen? Er du syg? Han kiggede på mig og rystede på hovedet. Er der kaffe? sagde han dumt og gik hen og hældte en kop op. Han satte sig og rystede på hovedet igen. Han havde røde øjne. Jeg kan ikke forstå det, sagde han. Hvad? sagde jeg. At Kalle er død. Og så på den måde. Nej, det er også forfærdeligt, sagde jeg og gik hen og satte min kop i opvaskeren. Orla, kommer du ikke ud og tager græsset nu? Det trænger så forfærdeligt. Jeg så ikke på ham, da jeg gik forbi ham. Han kom ikke ud og tog græsset, og jeg ved ikke hvad han lavede derinde. Måske lagde han sig igen. Jeg prøvede at se for mig, om han tog sengetæppet af eller lagde sig oven på det. Tog han skoene af? Noget af tøjet? I alle de år vi havde været gift, havde han aldrig lagt sig midt på dagen bortset fra den gang han havde lungebetændelse, og det var længe siden. Jeg lugede, til der ikke var et overflødigt strå tilbage mellem stauderne, så tømte jeg kurven ud i komposten og trak handskerne af. Jeg ville skrælle kartofler, men jeg havde ikke den store lyst til at møde Orla i køkkenet. Han var der heller ikke, og ikke i stuen eller på toilettet. Døren til soveværelset var lukket. Lige så snart jeg havde skramlet med grydeskuffen, kom han ud. Han lænede ryggen mod køkkenbordet, mens jeg begyndte at hælde kartoflerne ud i vasken. Sådan havde han ikke stået, siden vi var nygifte. Hvad vil du? sagde jeg. Hvad jeg vil? Han så på mig, men jeg kiggede ned i vasken, mens vandet løb. Tror du, det var nogen, der kendte ham, der gjorde det? Det må du spørge politiet om, sagde jeg. Gå dog over og spørg politiet: de er der endnu. Men hvad tror du? sagde han. Orla, jeg ved det ikke. Hvorfor har du ikke slået græsset? Nu bliver det regn igen, og til sidst kan slåmaskinen ikke klare det. Og vi kan vel ikke låne Kalles nu Orla hamrede sin knytnæve ned i køkkenbordet og gik sin vej og smækkede med døren. Jeg kunne se ham gå over mod Kalles hus. Der stod en betjent i indkørslen, som kom hen mod ham. De snakkede sammen. Jeg så ned på kartoflerne. Meget fjernt kunne jeg høre deres stemmer, men ikke et tydeligt ord. Det var også lige meget. Vi skulle have koteletter i fad; jeg havde glemt at tænde for ovnen. Nu kom vi til at spise sent. Egentlig var jeg ikke så sulten. Måske var Orla heller ikke. Jeg skrællede otte kartofler, det gjorde jeg altid, så var der en kold til frokosten næste dag. Næste dag var torsdag. Der var otte kolde kartofler til frokosten, men Orla var ude at gå tur. Onsdag var han gået i seng uden mad. Da jeg havde set min film, listede jeg ind og krøb ned under dynen, men han sov slet ikke. Du vil kun snakke om græsset, sagde han stille. Kalle er død, og du vil kun snakke om græsset. Politiet siger, det var en, der kendte ham, der gjorde det. En der havde en nøgle. Men der var da ingen, der havde en nøgle til hans hus, tror du? Jeg svarede ikke. Vi havde en dengang han var i Jylland, men den fik han jo tilbage, og det sagde jeg også til politiet. Gjorde du det? Det sagde jeg. Du skal nok ikke blande dig for meget; det er de nok ikke så vilde med... Nogle gange skulle du høre dig selv, sagde han. 57

58 Det skulle du også, sagde jeg vredt. En flinker fyr! Det er der overhovedet ikke noget der hedder mere. Du kunne lige så godt sige guttermand. Guttermand? sagde Orla. Kalle var også en guttermand, jeg vil blæse på, om det er et dårligt ord. Du skulle høre dig selv, sukkede jeg. Jeg vil sove. Hvis du kan sove nu, så er det simpelt hen for uhyggeligt, sagde han. Hvis ikke du tager græsset i morgen, så gør jeg, sagde jeg. God idé, sagde han, og så sagde vi ikke mere. Jeg sad alene med de kolde kartofler til frokosten. Jeg havde slået græsset efter morgenmaden, mens Orla satte sig på terrassen med en øl. Da jeg ville lave frokost, gik han en tur. Det var torsdag, så egentlig skulle jeg have ordnet vasketøj om formiddagen, der var ved at gå kludder i det hele. Jeg spiste en kartoffelmad med salt på og smed de andre ud, jeg ved ikke hvorfor, de kunne have været braset til aften. Jeg tog vasketøjskurven på badeværelset og bar den ned i kælderen. Øverst lå håndklæderne, og der var undertøj; jeg sorterede og stoppede ind i maskinen. Jeg lagde tøjet i bunker til de næste omgange. Nederst i kurven lå der noget tungt; jeg troede først, det var en mursten, jeg ved ikke hvorfor, for det var det overhovedet ikke. Jeg tog den op og satte mig på en kasse og kiggede på den. Den var tung. Der var hår på og blod, de var en økse. Så gav jeg mig til at græde. Antal ord: 1528 Skriv STRAKS antal minutter her: 58

59 Ekstra læsetekster Ekstra tekst 4. Sølvbryllup af Knud Sørensen NB. Du må ikke åbne teksthæftet, før du får besked af læreren. STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! 59

60 STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! Knud Sørensen, Sølvbryllup Da han havde slukket for traktorens motor og var kravlet ned fra førerhuset, og da han havde taget høreværnet af, var luften fyldt af en rigtig lyd, nemlig lyden af fugle. Det var dog ikke jublende lærker, der var at høre denne efterårsdag, men den lange stribe af måger, der flokkede s i plovfurerne, og som vredladent, nærmest ræbende, havde taget kampen op mod motorlyden og endnu ikke havde opdaget, at den var forstummet. Han kiggede lidt på dem. På en måde pyntede de vel i alt det sorte. Han kravlede med besvær over grøften og gik hen imod gården for at komme vesten om stalden og ind på gårdspladsen. Det var lettest at lade traktoren blive stående til han skulle fortsætte efter middag, og så fik man da også rørt sig lidt. Og man fik trukket vejret - det var en af de dage, hvor det føltes, som om man svævede op under den blå himmel, når man trak det dybt. Han vaskede sine hænder i bryggerset og tog avisen og brevene og alle reklamerne, som posten havde smidt på bordet, med ind i køkkenet. Han satte sig på sin sædvanlige plads på den faste bænk lige inden for døren.»nå?«spurgte Bente,»har du så tænkt over det?«lars svarede ikke, i hvert fald ikke lige med det samme. Han var et stykke inde i en omtale af egnens eneste tilbageværende mejeri, som mejeriselskabet ville nedlægge, og som de ansatte ville bevare, så han nøjedes med at rasle lidt med avisen. Bente sagde igen:»har du så tænkt over det?«han kiggede op over avisen og skyndte sig at sige, at selvfølgelig havde han tænkt over det, han havde tænkt meget over det, men han var bare ikke helt færdig med at tænke.»nå ikke?«bente satte en tallerken foran ham. Det lød af noget, ikke ligefrem af vrede, men af utålmodighed.»vi skal snart bestemme os,«føjede hun til. Han nikkede, føjeligt. Det, som Lars havde tænkt på, men ikke var færdig med at tænke på, var deres sølvbryllup. Om et par måneder havde de sølvbryllup, og Bente var ret indstillet på at fejre det. I forsamlingshuset oven i købet, med masser af venner og naboer og slægtninge og bekendte og med både kogekone og musik og trykte indbydelseskort. 60

61 »Vi har jo råd til det,«havde hun sagt ikke bare en men mange gange, og ikke bare en men mange gange havde Lars måttet indrømme, at det havde de da. Selvom de ikke ligefrem skiltede med det, sad de slet ikke så dårligt i det. De var i hvert fald ikke af dem, der havde brug for gældssanering. Lars mumlede noget om, at i hans alder var man ikke meget for at gøre sig til grin, men om det var henvendt til Bente eller til avisen var ikke til at høre. Derimod kunne man høre, at medhjælperen var kommet ind i bryggerset. Lars lagde avisen til side og greb om spiseværktøjet.»1 aften,«sagde han,»i aften kan vi snakke om det.«lars var af den generation, der sov middagssøvn. Det var Bente ikke, og så snart hun havde sat det brugte service i opvaskemaskinen, vasket gryderne af og tørret bordet over med karkluden, stak hun hovedet ind i soveværelset og sagde hviskende:»jeg stikker lige til byen, der er et par ting, jeg kan begynde at se på.«lars lod, som om han sov. Det var det klogeste, han var ikke oplagt til at genoptage samtalen nu. Bente ventede, men kun lidt. Så sagde hun højt:»jeg kører,«og var væk allerede inden Lars for en ordens skyld gryntede lidt og åbnede øjnene. Så lå han og lyttede. Lidt efter hørte han bilen derude, hun havde det med at køre i første gear helt hen til vejen. Det havde altid irriteret ham, men han var holdt op med at sige noget i hvert fald direkte. Han nøjedes med demonstrativt at køre helt op i tredje, når det var ham, der kørte. Måske sagde han så:»den har en pæn lyd, motoren, når den køres rigtigt. «Så slog tankerne kludder for ham, og han gled ind i en halv times søvn. Bente havde sat en termokande med kaffe frem til Lars og medhjælperen, og der var også et par stykker af skærekagen fra i søndags. De sad og fik en hel god snak. Medhjælperen var ivrig jæger og kunne lide at fortælle om den buk, der nu havde snydt ham hver morgen i en hel uge, og da Lars jo heller ikke var helt ukendt med jagt - når sandt skal siges, havde han været kasserer i jagtforeningen engang for mange år siden - var tiden ved at løbe fra dem, men de måtte jo til det, så kvart i to sidder Lars igen på traktoren, og eftermiddagen igennem kører han frem og tilbage, frem og tilbage, og det halve af hans bevidsthed er ved plovskærene, og den anden halvdel af hans bevidsthed er endnu længere bagude og tumler rundt i den fortid, der pludselig er blevet påtrængende. 25 år er selvfølgelig et stykke tid, men når man selv har passeret de 70 for et år siden, er det jo ikke hele livet, de 25 år. I virkeligheden kun en mindre del af det. Og selvom han sagtens 61

62 kunne finde argumenter frem for det modsatte, så kan han ikke frigøre sig for en fornemmelse af, at ved at fejre de sidste 25 år, gør han hele den forudgående tid mere betydningsløs. Tiden med Ellen, tiden med sønnen Viggo - indtil bruddet for de 25 år siden.»nå, nå,«siger han til sig selv, da han er kommet til at tænke ordet»brud«, som på en mærkelig måde havde optrådt med begge betydninger dengang,»det var vel bare det, at vi indså, at det nok var bedst for ham, at han rejste. En slags overenskomst til fælles bedste, selvom Viggo jo ikke helt havde betragtet det sådan.«han nikker for sig selvet eller andet sted inde i baghovedet.»hvor jeg ofrede mig,«tænker han så og prøver at fastholde den tanke.»hvor jeg ofrede mig for ham, for min søn Viggo.«Et sted neden under den tanke presser en anden sig frem.»hvor jeg ofrede mig for at tage hævn,«tænker han forskrækket og krymper sig.»nej, nej, nej,«skynder han sig at tænke,»jeg kunne jo lide hende. Trods alt.«eftermiddagen gik på hæld, som det hed engang, solen nærmede sig horisonten og gjorde plads for et par lette frostgrader. De sås i farverne på den vestlige himmel og kunne mærkes i lungerne det par gange, han var kravlet ned fra traktoren enten for at stille sig op lidt ude af syne fra vejen eller for at vippe en sten helt op, så den var lettere at få øje på, når den skulle samles ind og køres ud i skellet. Han tænker stadig. Han overskrider den grænse, der ligger der for lidt over 25 år siden og hopper langt ned på den anden side, til dengang i hans yngre år da Ellen og han og sønnen Viggo - og han prøver at tvinge tankerne til at blive ved dengang, men heller ikke viljen kan få tiden til at stå stille, og uundgåeligt kommer tankerne frem til den dag, da Ellen væltede i grøften med traktoren, og Viggo fandt hende, og der ikke var noget at gøre. Senere - et par år senere, da han ikke mere overkom at bøvle med al den madlavning - var det så, at de fik husbestyrerinde. Da var det, at Bente kom - ung, stærk og munter. Og på Viggos 19 års fødselsdag havde de gæster for første gang siden begravelsen to år tidligere. Der var familie, der var naboer og der var et par af Viggos kammerater. En lidt trist aften, vistnok. Men alligevel: Bente havde bragt noget nyt ind i deres hverdag - eller måske rettere: Bente havde bragt dagligdagen tilbage. De blev gladere begge to.»jeg gav mig selv lov til at blive gladere igen,«tænkte Lars,»det var vel sådan, det var.«og det var sådan, det havde været et lille års tid. Lige til den dag med chokket. Lige til den dag, da han havde måttet sige til Viggo, at han nok burde rejse hjemmefra, og at han selv nok skulle gifte sig med Bente. Han havde meddelt Bente 62

63 beslutningen. Hun havde gjort vrøvl, nærmest været ophidset, men han havde betydet hende, at sådan var løsningen. Han havde også sagt til hende, at hun vel ikke ville bruge resten af sin ungdom på at lede efter annoncer om husbestyrerinde med tilføjelsen»barn ingen hindring«.»og Viggo skal jo læse, det er afgjort. Han skal ikke have sin fremtid ødelagt. Vi bliver alene her.«og det var de så blevet. Dog var de kun alene det halve år indtil tvillingerne kom. Oven i købet tvillinger. Piger. Men de havde haft glæde af dem, måtte man vel sige. Den ene var blevet pædagog, som det hed - den anden læste stadig. Men hun havde da også både mand og barn.»jeg synes, at de ligner Ellen,«sagde en af Ellens søstre altid med påtaget forbavselse, når hun så tvillingerne.»et mærkeligt tilfælde,«sagde hun også. Lars lod altid som ingenting. Og det gjorde Bente også.»egentlig fik vi det vel ikke så galt sammen,«tænker han,»da det hele først faldt i lave.«og han tillader en varme at brede sig i kroppen. Det var ikke Bentes skyld, at han ikke havde kunnet glemme hverken Ellen eller sin skinsyge. Hun havde vel gjort sit, måtte man indrømme hende. Bente var kommet tilbage, havde han set, og det var vel også på tide at holde op for i dag. Han løftede ploven og sad lidt og drejede hovedet fra side til side. Man blev stiv i nakken sådan en eftermiddag. Så kørte han hjem. Han kørte traktoren ind i maskinhuset og puslede lidt rundt. Da han omsider kom ud på gårdspladsen kunne han høre, at medhjælperen ikke var færdig i stalden endnu. Det er blevet helt mørkt, og kun i bryggers og køkken er der lys. Han ser Bente stå med et eller andet ved køkken bordet, måske lægger hun dej, det ser nærmest sådan ud, og han ser hende, som han har set hende i over 25 år nu, altid beskæftiget med et eller andet, altid lidt rask i det, nærmest lidt kommanderende, men sådan havde hun jo været lige fra begyndelsen. Det er vel hende!, facon. Det betød ikke så meget, havde han altid tænkt. Medhjælperen er stadig ikke kommet ud fra stalden, så Lars trækker sig tilbage til maskinhuset og tænder lyset og flytter lidt rundt på nogle ting. Og så pludselig tænker han det, som han jo i virkeligheden har tænkt hele eftermiddagen bag ved alle de andre tanker.»det har nok heller ikke været lige let for hende i alle de år,«tænker han, og han tænker også, at måske har det været lige så svært for hende som for ham. Han står helt stille nu, og det gør hans tanker også. De er slet ikke til at få ud af kroppen. 63

64 Lidt efter går han igen ud på gårdspladsen. Den lette frost køler hans øjne og kinder, og da han igen føler sig i balance og igen føler sig som en mand, der godt nok er fyldt 71, men stadig har magt over tingene, går han ind.»nå,«siger han,»du er nok kommet tilbage.«han sætter sig. Bente drysser lidt mere mel på dejen og begynder at rulle den ud på bordet.»jeg har tænkt,» siger han. Hun ser ikke op.»vi må hellere gøre, som du synes.«han føler igen en varme i sig. Så siger han:»jeg har også tænkt, at vi måske kan invitere Viggo og hans kone med.«nu ser Bente op. Overrasket.»Det kan vi jo,«siger hun, og hendes øjne smiler pludselig.»det er jo ikke sikkert, de kan, sådan midt i ugen og helt fra Odense, men så inviterer vi dem en anden gang,«og ligesom tilfældigt strejfer hun hans hånd. Der bliver en hvid stribe på den. Han rømmer sig et par gange og er lige ved at sige noget. Så hører de medhjælperen komme, og Lars rejser sig og går ind i stuen, mens Bente sætter brødet til hævning og begynder at sætte aftensmaden frem. Lars tænder for 18-tv-avisen. Der er vel også sket noget ude i verden, som man bør interessere sig for. Antal ord: 2083 Skriv STRAKS antal minutter her: 64

65 Ekstra læsetekster Ekstra tekst 5. Hanne Birgitta af Pia Juul NB. Du må ikke åbne teksthæftet, før du får besked af læreren. STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! 65

66 STOP! Du må ikke åbne dette hæfte, før du får besked! Pia Juul, Hanne Birgitta,,Vi HAR MEGET at være Hanne Birgitta taknemmelige for, sagde min farmor, da hun holdt tale til min fars bryllup. Rundt om bordet nikkede det meste af familien i takt, og jeg smilede imødekommende, da de så hen på mig. Vi løftede glassene med æblemost og så hen på far og på Hanne Birgitta. Far var glad, ingen tvivl om det, hans øjne var klare, hans teint var god. Takket være Hanne Birgitta, det vidste jeg godt.,,skål, sagde jeg. Da de havde danset brudevals og Hanne Birgitta blev svinget rundt af mine farbrødre, kom han hen til mig.,,giver du en smøg, sagde han.,,jamen, sagde jeg.,,giver du en, gentog han. Det var trods alt hyggeligt nok, tænkte jeg, og jo i hvert fald ikke verdens undergang. Var det vel? Men da jeg rakte ham cigaretten, stak han den i jakkelommen og drejede om på hælen. Det så nu alligevel lidt lusket ud, at han ikke ville ryge den sammen med mig.,,hvor er min ægtemand? kvidrede Hanne Birgitta på vej fra dansegulvet og mine farbrødre. Jeg syntes, hun gjorde lidt meget ud af at kvidre. På hende kunne man rigtig mærke, hvor godt man kunne more sig, selv om man bare drak æblemost. Ingen svarede hende. Måske vidste ingen hvor han var, jeg kunne gætte det, men sagde ingenting.,,kom nu og dans, råbte de, og hun gav sig, men hun spejdede efter far, og hendes blik flak kede over dansepartnerens skulder, da hun blev drejet rundt. Min farbror Ricco lagde sin klamme hånd om min nakke.,,jeg vil ikke danse, sagde jeg.,,havde ikke overvejet at spørge den dame, sag de han fornærmet.,,far glemte at sende mig på danseskole, sagde jeg,,,det er så besværligt, når man kun kan danse ,,1-2-1?,,Den eneste dans jeg fik lært. 66

67 Han nikkede mod Hanne Birgitta.,,Hun har rigtig fået sat skik på René, sagde han.,,ja, han er kommet sig, sagde jeg. Man kan have en sammenhængende samtale med ham for første gang i årevis.,,hvorfor ser du så sur ud? Jeg anede ikke, jeg så sur ud. Jeg var da i feststemning og havde ny kjole på og alting. Jeg havde ikke noget i klemme.,,hvor er din far? spurgte han, da jeg ikke svare de på det andet.,,ude at smugryge, sukkede jeg.,,er der nogen, der har set min rette ægtemand? kvidrede Hanne Birgitta og kom farende forbi.,,han er vist ude at ryge, sagde Ricco. Min uskyldige farbror. Hanne Birgittas mund glemte at lukke sig, da hun stirrede på ham, og jeg mente at se glimtet fra en tåre i hendes øjenkrog, da hun gik hen og sank sammen på en stol.,,du kan måske slet ikke lide, at der er kommet skik på far? sagde jeg. Nu var det ham, der ikke svarede.,,nej, se hende lige engang! udbrød han forarget.,,prøv lige og se det kvindemenneske, hun er sgu ikke for nybegyndere. Sidder hun ikke der og hulker over en smøg. Hvor er vi henne?,,æblemosten må være steget hende til hovedet, sagde jeg, og vi lænede os en lille smule op ad hinanden og undertrykte vores latter, men kun lidt; hun måtte gerne se, at vi også kunne more os uden alkohol. Far sad ude i garagen. Han rejste sig med et sæt og slap cigaretten, da jeg åbnede døren.,,grebet på fersk gerning, sagde han.,,det er ingen hemmelighed, hvad du foretager dig, sagde jeg.,,ricco har sladret til hele selskabet.,,også til Hanne Birgitta? sagde han. Hans stemme lød så tynd, det kunne jeg ikke rigtig lide.,,hvad betyder det, om du ryger en smøg på din bryllupsdag, når bare du kun drikker æblemost? sagde jeg.,jeg forstår ikke, hvad problemet er.,,det er usundt at ryge, mumlede han.,,tak for oplysningen!,,ja, og så kan hun jo ikke tåle det.,,kan hun ikke tåle, at du ryger?,,nej.,,du mener, at hun ikke kan tåle det, fordi du nyder det, og fordi 67

68 det ikke har noget med hende at gøre?,,nej, jeg mener røgen, hun er jo allergisk, det ved du godt; men det kan da godt være, du har ret. Der er bare det, at jeg har lovet hende at lade være.,,far!,,ja?,,kan du høre, hvad du selv siger? Er du klar over, hvor meget du lovede hende i kirken? Kan hun så heller ikke stole på det?,,kan jeg så heller ikke stole på dét? råbte Hanne Birgitta henne fra døren ind til bryggerset. Min far så så lille ud. Han satte sig på en havestol i sit stive puds og så op på Hanne Birgitta i det hvide skrud. Hun havde hænderne i siden og så vredt ned på hans hundeøjne. Smøgen lå på beton- gulvet og osede. Hun satte foden hen over den og lod den svæve truende et øjeblik.,,jeg har sagt det før, og nu siger jeg det igen: Det er den eller mig! Min far gemte ansigtet i hænderne. Jeg begyndte at bakke hen mod døren.,,du bliver her! råbte Hanne Birgitta.,,Hvor fik han den cigaret fra?,,lad hende nu gå, mumlede min far grådkvalt.,,hun bliver her!,,jeg gav ham en smøg, så slap dog af! råbte jeg.,,det er min egen far, se ham lige engang, skulle han ikke kunne ryge en cigaret i sin egen garage på sin egen bryllupsdag?,,det er lige, hvad han ikke kan! Hun tog ikke øjnene fra min far.,,nå, hvad bliver det? Den eller mig? Der opstod tumulter bag mig i bryggersdøren. Ricco og Niels og Tommy og farmor forsøgte alle sammen at komme ind på samme tid. Min far forsøgte at få øjenkontakt med dem, men Hanne Birgitta stillede sig hen foran ham.,,græder han nu også over en smøg? råbte Ricco,,Hold mund, sagde farmor. Farmor var nervøs. Det gjorde os alle sammen nervøse.,,mor? sagde far.,,ja, René, sagde farmor.,,nå? sagde Hanne Birgitta.,,Mor det her er mellem Hanne Birgitta og mig. I må hellere gå.,,det er saftsusemig for åndssvagt, råbte Ricco, og Niels holdt fast i ham, så han ikke kunne komme ind i garagen. 68

69 ,,Vi har så meget at takke dig for, Hanne Birgitta, begyndte min farmor.,,holder du nu talen igen? sagde Ricco og slog med hovedet for at få Niels til at give slip.,,men det her, sagde farmor,,hvad er der med det her? spurgte bruden. Hun havde ryggen til døren og holdt fars blik fast, men det flakkede nu lidt, fars blik.,,du har jo ikke selv haft held med dine metoder, når det gælder René, vel?,,metoder? råbte Ricco, og det ville jeg også selv have råbt, hvis ikke jeg havde haft så ondt af min far. Min farmor svarede ikke på Hanne Birgittas spørgsmål.,,hanne Birgitta ved, hvad der er godt for mig! råbte far resolut og rejste sig.,,jeg har røget min sidste smøg, og lad os nu komme ind og danse videre! Det lød da mandigt og voksent? Vi så mod Hanne Birgitta, fulde af håb, og hun føjede sig. Hun kunne faktisk ligne en lille føjelig undselig hustru, når hun ville, og det ville hun af og til. Også nu. Hun krøb ind under fars arm og lod sig føre hen over garagegulvet mod bryggersdøren, mens vi trådte til side. Det vil sige, Ricco ville ikke træde til side, han vred og vendte sig endnu og slog med arme og ben og hoved, mens Niels holdt fast i ham. Ricco er nogle gange bare svær at styre. Eller det var han. Og det er svært at sige, hvordan det skete, men i løbet af et øjeblik var han død. Han lå på betongulvet med blodet sivende ud af kraniet, og min far havde slået ham ihjel. Det er den korte version. Jeg er ikke sikker på, den er rigtig, for jeg så væk lige idet det skete. Og han slog ham naturligvis ikke ihjel med vilje, det er sikkert og vist, for far og Ricco, de var hinandens yndlingsbrødre og havde altid været det. Far ville vel bare forbi, og han var lidt anspændt over alt det med smøgen og hele det skuespil for øjnene af hans egen mor og datter og brødre, og så skubbede han for hårdt eller hvad han nu gjorde. Ricco faldt. Og han behøvede jo ikke at dø af det, det var meget uheldigt. Farmor faldt sammen over ham og lyttede mod hans brystkasse, men død var han lige med det samme. Og mens hun hulkede, og alle vi andre råbte op og min far især, helt bleg, han prøvede på at forsvare sig, men havde slet ikke opdaget, at Ricco var død; først var det bare blodet der forskræk kede os. Samtidig med alt det stod Hanne Birgitta helt rolig og tog bestik af situationen, lukkede døren til bryggerset i og låste den og lod os rase lidt ud. Så overtog hun kommandoen.,,der skal ikke ringes efter nogen ambulance, sagde hun.,,nu tænker vi os lige om. Ingen sagde noget, ingen protesterede.,,det var en ulykke, men nogen kunne påstå, at det var mord, og det må vi undgå. Nu hvor René endelig har fået det godt, skal 69

70 han ikke rodes ud i noget med noget igen. Alle mumlede forarget ved ordet mord, men sløvt, som om vi egentlig var ligeglade. For et øjeblik siden levede Ricco jo. At tale om hans død var absurd, og ordet mord lød som en dårlig vittighed.,,hører I, hvad jeg siger? sagde Hanne Birgitta. Vi så på hende.,,i skal høre godt efter, for jeg siger det ikke igen. René og jeg skal snart på bryllups rejse. Vi tager Ricco med os, men til gæsterne siger vi, at han selv er taget af sted, er I med? Om nogle dage er Ricco så forsvundet, og ingen ved, hvor han er blevet af. Vi stod stadig helt stille og så på hende.,,ingen af os ved, hvor han er. Vel? Vi mumlede nej. Vi protesterede ikke... Vi tænkte os ikke om, hvem ville kunne tænke i sådan en situation? Altså lige bortset fra Hanne Birgitta. At hun var effektiv, det vidste vi, men nu fik vi det for alvor at se. Hun anbragte far i havestolen igen, så var han af vejen. I første omgang, sagde hun, måtte jeg hellere tage en anden stol og sætte mig ved siden af ham, så det gjorde jeg. Ricco lå på gulvet, og far sad stiv og bleg med blanke øjne og stirrede på ingenting. Jeg klappede ham på kinden, men han mærkede det vist ikke. Hanne Birgitta fordelte roller. Farmor skulle gå ind i køkkenet og gøre skrubaf-suppen parat. Hun skulle sige til gæsterne, at brudeparret gjorde sig klar til at køre. Niels og Tommy stod så tæt på bryggersdøren som muligt; de ville frygtelig gerne ud, det var tydeligt.,,i to, sagde Hanne Birgitta,,,I må køre Renés bil herind, men der må ikke være folk ude på vejen der kan se, hvad vi laver. Kan i finde ud af det? Jeg ville ikke have bedømt nogen af dem til at kunne gøre dagens gerning, hverken til hverdag eller fest, men de lyste op ved udsigten til noget at lave, og Hanne Birgitta låste dem og farmor ud. Hun tog et hundetæppe fra en af hylderne og lag de det over Ricco. Så kom hun hen til os med et andet tæppe og lagde det over skuldrene på far. Selv satte hun sig på hans skød og lagde armene om ham.,,elskede, sagde hun, og hun gentog det:,,elskede. Det gjorde mig forlegen, men jeg blev siddende og så forvandlingen. Far fik farve i kinderne, hans øjne livede op, han lænede sig mod hende og græd lidt, uden lyd.,,ja. Sikke noget. Sikke noget, sagde hun.,,hvad har jeg gjort? hviskede far.,,du har ingenting gjort, min ven. Ingenting forkert. Du er blevet gift i dag, og vi skal snart af sted. Det skal nok gå. 70

71 ,,Tror du? hviskede han. Så gik porten op, og Tommy kom kørende ind i garagen. Niels lukkede hurtigt i efter ham og smuttede samtidig ind. De sjove dåser, der var bundet til bagenden af bilen, skramlede mod betonen, det var en skrækkelig lyd. Hanne Birgitta rejste sig og trykkede min far ned i stolen, da han ville op.,,så, I to, råbte hun til Tommy og Niels.,,Op med bagagerummet, ned med... ja. Var Hanne Birgitta en smule mundlam? Et lille øjeblik måske, men det gik hurtigt over. Brødrene lystrede. De vidste, hvad der skulle ske. Hanne Birgitta forede bagagerummet med sorte plasticsække, hun trak en ned over hovedet på Ricco og hundetæppet og en op om hans ben, før de fik lov at løfte ham op. Hanne Birgitta låste ham inde. Pludselig var der kun en plamage på gulvet tilbage, og den var åben bart til mig. Hanne Birgitta slog hænderne sammen og gned dem.,,godt! sagde hun.,,niels og Tommy, ud med bilen igen. Og du sagde hun til mig,,,du skrubber gulvet her, mens René og jeg klæder om.,,pas på, når du går ind, var det eneste jeg sagde.,, Du har du har noget på kjolen. Det var blod, men det ord kunne jeg ikke tage i min mund.,,tak! sagde Hanne Birgitta.,,Kom René, vi skal ind og klæde om. Min far fik rejst sig, han så mig ikke, han mær kede heller ikke mine hænder, der strejfede hans, han så kun sin kone. Jeg greb tæppet, der faldt ned om ham, jeg lagde det omhyggeligt sammen og stoppede det ind på hylden. Bilen blev kørt ud, porten lukket, far og Hanne Birgitta gik ind i huset, jeg tog en gulvspand og en klud og en gulvskrubbe fra hjørnet og gik hen til vandhanen. Min nye kjole havde ikke godt af det. På den anden side tror jeg aldrig, jeg ville have haft lyst til at bruge den kjole igen, så det gjorde ikke noget. Jeg lå på knæ og skrubbede til sidst. Jeg lå der temmelig længe, jeg blev bare ved med at skrubbe, mens jeg kunne høre høje råb og vræl udenfor, da far og Hanne Birgitta kørte, og senere da gæsterne tog af sted. Jeg behøvede ikke sige farvel, jeg overvejede ikke at sige farvel. Jeg var også blevet ret krøllet og beskidt, og våd, så det var nok meget godt jeg ikke gik ud. Jeg kunne ikke gøre det renere end det var, men jeg blev ved lige til der var stille inde i huset, og farmor pludselig stod i bryggersdøren.,,du skal ind og have noget varm suppe, sagde hun. Det lød så rart og almindeligt, at jeg straks begyndte at tude voldsomt, og derefter at hulke, og jeg holdt ikke op, før hun havde fået bakset mig ind i køkkenet og anbragt mig i en stol og sat en skålfuld 71

72 foran mig. Der var dejlig mørkt og stille omkring os, alle var væk, der var kun farmor og mig og suppen. Jeg gav nogle hik og snøft fra mig og blev stille, mens jeg spiste. Farmor overvågede mig så længe uden et ord. Jeg lagde skeen fra mig og sukkede. Hun tog min hånd og holdt godt fast om den.,,vi har meget at være Hanne Birgitta taknemmelige for, sagde min farmor. Antal ord: 2555 Skriv STRAKS antal minutter her: 72

73 Genkendelsesprøven Omfatter de Gymnasiale Uddannelser. Det almene gymnasium (mat. Gym. og spr. gym.), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og toårig højere forberedelseseksamen (hf) Genkendelsesprøven Genkendelsesprøven hentes på Undervisningsministeriets hjemmeside, hvor der også er fagtesteksempler, lærervejledninger og opgaver. Den gengives ligeledes herunder i hele sin udstrækning efter links-henvisningerne. Genkendelsesprøven direkte Direkte link til hele publikationen Andre tests kan ses på 73

74 Genkendelsesprøven: Find det rigtigt stavede ord I hver linie er der kun ét rigtigt stavet ord. Sæt kryds ved det. Sådan: tellefon tællefon Telefon x teldefon Sæt kryds ved det rigtigt stavede ord. brød brøt brot brad strats starks straks strask spøj spøg spoj spog leverpostej leverposteg leverpostaj leverpostag kvej kveg kvaj kvag flæskestej flæskesteg flæskestaj flæskestag blitslys blizlys blietzlys blitzlys lærne læerene lærerne læererne mensker menesker mennesker mænnesker karakter karekter kararkter karrakter kulepen kuglepen kulepend kuglepend kærste kæerste kæreste kærerste henvendelse hænvendelse henvændelse hænvændelse te té the thé skærebræt skærebrædt skærrebrædt skærerbrædt annalysere annelysere analysere anelysere diargram diregram diegram diagram komedie kommedie komedje kommedje genre changre schenre gengre sjæfer sjæffer schæfer schæffer minuter minutter minnuter minnutter adrese adresse addrese addresse resume ressume ressummé ressumé afganer afgahner ahganer afghaner paralele paralelle parallele parallelle karusel karussel karrusel karrussel kasete kasette kassete kassette biliard biljard billiard billard sjækkene cheksene checkene chekkene hierakisk hierarkisk hirarkisk hirakisk Denne side indgår i publikationen "Læsetekster for gymnasium, hf mv. - opgaver" Undervisningsministeriet

75 Samarbejde med andre Århus Kommunes Biblioteker Ved Anne Mulvad, Bibliotekar Århus Kommunes Biblioteker er stadig interesseret i et samarbejde om læseprojekter, der kan øge læselysten og læseevnen hos de unge. Forslag til aktiviteter: Forfatterbesøg Oplæsning/book-talk udført af skuespillere, lærere, bibliotekarer (i en tidligere læsekampagne for yngre elever her i Århus, har de med stor succes brugt skuespillerelever) Bogstafet i klasserne evt. igangsat ved ovennævnte aktiviteter Litteratur som stilemne Udarbejdelse af litteraturliste over gode bøger for målgruppen Litteratur på scenen hvor man laver et stort arrangement i byen Fokus på filmatiserede bøger koblingen litteratur + film Oprettelse af hjemmeside med litteraturlisten og anmeldelser fra elever og lærere/bibliotekarer Følgegruppen arbejder for at få alle gymnasiale uddannelser inddraget i samarbejdet med bibliotekerne. Skolerne er velkommen til at kontakte deres naturlige bibliotek og diskutere mulighederne. Center for Undervisning Følgegruppen søger kontakt til Center for Undervisning for at undersøge mulighederne for samarbejde både med hensyn til materialer til eleverne og træning og opkvalificering af deltagende lærere ved kurser etc. 75

76 Uddannelsesrådet i Århus-området Følgegruppen for læsevanskeligheder Rev. Marts 2007/rj Opgavebeskrivelse: Kommissorium for Følgegruppen for Læsevanskeligheder hos unge Følge og evaluere pilotprojektet Læsning hos de unge på ungdomsuddannelserne med bl. a. fælles læsetests og opfølgning. Komme med forslag til fremtidige strategier på ungdomsuddannelserne, i folkeskolen og på bibliotekerne, som kan fremme læsekompetence og læselyst hos de unge. Skabe større bevidsthed og forståelse for læsekultur, læsning og læseformer hos både elever og lærere. Holde Uddannelsesrådet orienteret om udviklingen på området, så rådet kan træffe velunderbyggede og informerede beslutninger på området. Ansvarlig for at fremlægge årets resultater for uddannelsesrådet en gang om året Følgegruppen holder mindst to møder om året. Følgegruppen er ansvarlig over for Uddannelsesrådet i Århus-området. Succéskriterier: At de unge får dokumenterede forbedrede læsefærdigheder på kort og lang sigt. At ungdomsuddannelserne har større fokus på læsefærdigheder. At der udvikles et tættere samarbejde om læsefærdigheder mellem ungdomsuddannelserne, Århus Kommunes Biblioteker og Center for Undervisning. At folkeskolerne og ungdomsuddannelserne løfter denne opgave i fællesskab, så overgangen fra grundskoleniveauet til ungdomsuddannelserne bliver en glidende proces. Medlemmer af Følgegruppen august 2006: Institution Medlemmer Aarhus tekniske Skole Anders Harboe Andersen, EUD; Bodil Hahn Petersen, HTX Århus Købmandsskole Bente Lauridsen*, Bodil Thomsen, Annette Düring, HHX Alment Gymnasium Tine Ørum Secher, Viby Gymnasium og HF Annette Kirketerp Nørgaard, Langkær Gymnasium og HF. Kirsten Carstensen, Risskov Gymnasium SOSU, Århus Hanne Nielsen Århus Kommunes Bibl. Anne Mulvad Pæd-Psyk Rådgivning Lis Sehested Århus Kommune Tine Nørregaard Jacobsen Sekretariat Ruth Jensen Bente Lauridsen er Uddannelsesrådets lederrepræsentant og har ansvaret for sekretariatsfunktionen 76