INDHOLD. PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors påtegning Anvendt regnskabspraksis... 33

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2010

2 INDHOLD PROFIL OG OVERBLIK e-boks et overblik Danmark er digital frontløber i hovedtræk Hoved- og nøgletal Tema: e-boks bringer lønnen verden rundt LEDELSESBERETNING Udviklingen i Tema: Effektivt digitalt samarbejde i det offentlige Regnskabsberetning Resultatopgørelse Strategi og forretningsmodel Samfundsansvar Risikoforhold Selskabsledelse PÅTEGNINGER Ledelsespåtegning Den uafhængige revisors påtegning Anvendt regnskabspraksis REGNSKAB Resultatopgørelse Aktiver Passiver Pengestrømsopgørelse Noter

3 ET OVERBLIK Profil: e-boks sørger for effektiv, sikker og miljørigtig digital håndtering af vigtige dokumenter for bor.gere, myndig.heder og virksomheder. Idéen bag e-boks er at effektivi.sere forsen.delse og opbe.varing af vigtige dokumenter samt tilbyde sikker tovejskommunikation. Hjemmemarkedet er Danmark, men e-boks går i 2011 også ind på det norske marked. Mission: e-boks vil drive og udvikle en sikker, effektiv, digital infra struktur for afsendelse, modtagelse og opbevaring af digitale dokumenter. Værdier: Overblik, Sikkerhed, Effektiv, Miljøbevidst, Troværdig, Professionel. Brugere af e-boks løsninger: Det totale antal brugere pr. 31. december 2010 var 5,3 mio. (2009: 4,0) Heraf var 3,0 mio. direkte brugere via (2009: 2,4) danske virksomheder var brugere af e-boks (2009: ) 2,3 mio. bruger e-boks-løsningen integreret i deres netbank Dokumenter i e-boks e-boks leverede 160 mio. dokumenter i 2010 (2009: 133 mio.) Miljøet og økonomien: Digitaliseringen af 160 mio. dokumenter sparede tons i papirforbrug Afsenderne sparede mere end DKK 800 mio. ved at skifte til digitale forsendelser Alle danskeres postboks: 98% af alle danskere med netbank kender til e-boks e-boks er velkendt som hovedsponsor for tennisstjernen Caroline Wozniacki Med medlemmer har e-boks en af Danmarks største fanskarer på Facebook Afsendere i e-boks: Alle danske kommuner, dvs. 98, sender doku menter via e-boks Alle danske regioner sender dokumenter via e-boks Stort set alle offentlige myndigheder er nu til sluttet e-boks Ca offentlige og private virksom heder sender dokumenter via e-boks 3

4 4

5 DANMARK ER DIGITAL FRONTLØBER 2010 blev en milepæl i den digitale udvikling af Danmark, og e-boks spillede en central rolle. Udvikling og idriftsættelse af den fælles.offentlige digitale løsning nu blot kaldet Digital Post var årets største opgave for e-boks. Selvom vi klart følte os på hjemmebane, var der naturligvis tale om en betydelig udfordring, som tilfældet altid vil være ved store og vigtige offentlige it-projekter. Her var der tale om udvikling af en løsning, som skulle sikre, at al kommunikation mellem virksomhederne og borgerne på den ene side og alle offentlige myndigheder på den anden side kan ske digitalt. Vi er stolte over, at løsningen blev.leveret til tiden, til den aftalte pris - og i god kvalitet. 5

6 Digitaliseringen af Danmark er et væsentligt led i bestræbelserne på at gøre vores samfund mere effektivt og konkurrencedygtigt. I en evaluering af Danmarks digi taliseringsindsats pegede OECD i april 2010 på, at Danmark er i front med udvikling og implementering af digital forvaltning. Blandt resultaterne er udviklingen af en unik fællesoffentlig digital infrastruktur, med bl.a. Nemkonto, NemID, Digital post, NemSMS, Nem Log-in og brugerrettighedsstyring, Borger.dk, Virk.dk, mv. e-boks skal levere sikre og brugervenlige løsninger, som alle borgere med adgang til en computer er trygge ved og kan finde ud af at bruge. Vi har derfor i 2010 styrket e-boks med nye kompetencer og videreudviklet organisationsstrukturen, så vi også fremover kan løfte opgaverne på betryggende vis. end forventet. Det totale antal brugere af e-boks løsninger nåede op på 5,3 mio. noget over vores målsætning. Omsætningen blev DKK 73,2 mio. og dermed i den øvre ende af vores forventninger. Og endelig fik vi et resultat af primær drift (EBIT) på DKK 21,9 mio., hvilket var bedre, end vi havde forventet. Alt i alt et år, der er grund til at være stolt over. Et dedikeret team af medarbejdere har leveret en meget stor indsats, men også vores mange samarbejdspartnere i det private og det offentlige har alle været vigtige medspillere og bidraget til vores succes. Henrik Andersen Adm. direktør, e-boks A/S 10 år og Nordens mest erfarne på vores felt De opgaver, der ligger foran os, omfatter blandt andet etablering af e-boks på nye geografiske markeder. Den 1. marts 2011 fylder e-boks 10 år. Trods sin unge alder har løsningen og organisationen bag imidlertid for længst bevist sin holdbarhed og driftssikkerhed. e-boks er unik i international sammenhæng, og vores vurdering er, at markederne i det øvrige Norden har så mange grundbetingelser til fælles med Danmark, at e-boks også kan blive en succes i vores nabolande. De målbare og økonomiske resultater i 2010 er bedre 6

7 2010 I HOVEDTRÆK 7

8 HOVED- OG NØGLETAL Beløb i t. DKK Resultatopgørelse Nettoomsætning Omkostninger Resultat før engangsposter, renter og afskrivninger (EBITDA) Afskrivninger Resultat af primær drift (EBIT) Finansielle poster - netto Skat Årets resultat Balance Balancesum Egenkapital ultimo Pengestrømme Fra driftsaktivitet Fra investeringsaktivitet Fra finansieringsaktivitet Årets pengestrømme Nøgletal Overskudsgrad (EBIT-margin) 29,9% 32,7% 43,2% 37,3% 14,4% Afkastningsgrad 23,6% 26,1% 43,7% 28,6% 9,8% Soliditetsgrad 68,5% 78,2% 92,0% 84,7% 68,8% Egenkapitalens forrentning (ROE) 24,3% 24,1% 38,6% 22,2% 16,8% Aktivernes omsætningshastighed 0,8 0,8 1,0 0,8 0,7 Medarbejdere Antal fuldtidsansatte ultimo perioden/året Nettoomsætning pr. medarbejder Resultat pr. medarbejder Nøgletal er beregnet i overensstemmelse med Den Danske Finansanalytikerforenings Anbefalinger og Nøgletal

9 Tema: BRINGER LØNNEN VERDEN RUNDT I løbet af 2010 loggede brugere ind i deres e-boks fra 211 forskellige nationer og landområder verden over. Det er lidt flere, end der er medlemsstater i de For enede Nationer. Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at e-boks også blev brugt fra f.eks. Vatikanet, som ikke er medlem af FN, og der blev ligeledes logget ind fra en række eksotiske øgrupper i f.eks. Stillehavet, som ikke tæller som selvstændige nationer i FN. e-boks har altså i høj grad udviklet sig til et globalt værktøj, der er med til at lette tilværelsen for danske virksomheder og deres udstationerede medarbejdere. I en del år har e-boks samarbejdet med en række private og offentlige arbejdsgivere i Danmark om direkte ud sendelse af digitale lønsedler via e-boks. I 2009 indgik e-boks desuden en aftale med Multidata-Bluegarden, hvilket gav yderligere 1,2 mio. danske lønmodtagere mulighed for at modtage lønsedler via e-boks. Denne aftale blev i foråret 2010 udvidet til også at omfatte små og mellemstore danske virksomheder, der benytter Multidatas lønsystemer. Ved udgangen af 2010 modtog hver anden af de knap 3 mio. danske e-boks brugere lønsedlen digitalt. Det er dobbelt så mange som året før. De fleste log-ins fra udlandet kommer fra lande, hvor danske virksomheder har store interesser: Sverige, Storbritannien, Tyskland, USA. Og også Grønland fylder godt op i statistikken. Men også Forsvaret og de udsendte danske soldater drager nytte af e-boks, når de er i f.eks. Afghanistan eller andre steder i verden. Det er jo nemt for alle dem, vi har udstationeret ude i verden, at de blot kan gå på en computer og se deres lønseddel, siger Preben Anker - kilde fra Forsvarets lønadministration, der har brugt e-boks til sikker distribution af lønsedler siden 1. januar For en organisation med mange ansatte i forskellige faggrupper, skiftende arbejdssteder og mange til og afgange, f.eks. værnepligtige, er det afgørende at sikre nem distribution af lønsedler og øvrige nøgledokumen ter. Vi har i forsvaret mange medarbejdere på internationale opgaver af kortere og længere varighed. Det betyder, at vi ikke bare kan lægge lønsedlen i et fast dueslag. Det er vigtigt for os at have et fleksibelt system og en enkel distribution, uanset hvor vores medarbejdere er. Det har vi med e-boks, siger Preben Ankerkilde. Brugen af e-boks, når man er udstationeret eller på rejse, er generelt gjort endnu nemmere og sikrere med overgangen til NemID. Man kan nu uden sikkerheds problemer med NemID logge sig ind i sin e-boks fra en hvilken som helst computer verden rundt. e-boks brugere loggede i 2010 på fra 211 forskellige nationer og landområder verden over 9

10 UDVIKLINGEN I

11 e-boks styrket markant i 2010 e-boks kom markant styrket ud af 2010 efter et år med betydelig fremgang i antallet af brugere og en væsentlig udvidelse af virksomhedens kundeunderlag. Teknologi og software blev forbedret med vigtig ny funktionalitet, der medvirker til at gøre e-boks endnu mere attrak.tiv for brugere og afsen.dere. e-boks lykkedes med at udvide og cementere sin i forvejen gode markedsposition i Danmark, og virksomheden blev styrket med nye kompetencer og en mere skalérbar orga.nisationsstruktur. Således har e-boks i dag en solid platform for yderligere vækst både på det danske hjemmemarked og på udvalgte nye markeder uden for Danmark. 11

12 Rekordår med 1,3 mio. nye brugere Antallet af brugere på e-boks egen indgangsportal steg med fra 2,4 mio. til lige under 3,0 mio. ved udgangen af Heraf var 2,8 mio. danske privatpersoner. De resterende danske brugere var erhvervsvirksomheder. I løbet af 2010 tilmeldte næsten erhvervsvirksomheder sig e-boks, hvilket bragte det samlede antal danske virksomheder, der benytter e-boks til at modtage og opbevare dokumenter, op på i alt knap Den samlede stigning i antallet af danske brugere privatpersoner og virksomheder var for hele 2010 godt 0,2 mio. højere end forventet. Yderligere 2,3 mio. ind- og udenlandske brugere benytter en e-boks-løsning med en indbakke, der er integreret i afsenderens egen netbank. Dermed havde e-boks pr. 31. december 2010 i alt cirka 5,3 mio. brugere, hvilket er en 1,3 mio. flere end et år tidligere, hvor det tilsvarende tal var ca. 4,0 mio. brugere. Flere end afsendere På afsendersiden oplevede e-boks i 2010 en betydelig tilgang af nye kunder, bl.a. Danica Pension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Falck, Gjensidige, VP Securities, Alm. Brand, Realkredit Danmark og BRF Bank. e-boks havde ved udgangen af 2010 ca afsen dere, som både omfatter private virksomheder og offentlige institutioner. De offentlige afsendere omfatter alt fra statslige myndigheder og styrelser over regioner og kommuner til en række mindre offentlige institutioner. 160 mio. dokumenter på et år I 2010 steg antallet af dokumenter 20% fra 133 mio. til 160 mio. dokumenter. Den betydelige vækst på 27 mio. dokumenter skyldtes flere forhold, men kernen var væksten i antal brugere og afsendere. Først og fremmest steg antallet af dokumenter naturligt som en konsekvens af, at flere brugere og flere afsendere tilmeldte sig e-boks. Dernæst var det væsentligt for e-boks, at den enkelte bruger tilmeldte sig flest mulige afsendere, da dette naturligvis genererer flere dokumenter. For den enkelte bruger skaber det den største grad af overblik og sikker opbevaring at samle flest mulige dokumenter i deres e-boks, og for afsenderne er det en økonomisk fordel, at flest mulige dokumenter håndteres digitalt, så porto- og papirudgifter minimeres. Således har afsenderne, brugerne og e-boks sammenfaldende interesse i, at flest mulige dokumenter håndteres digitalt via e-boks. Digitale lønsedler voksede markant Lønsedler er et vigtigt forretningsområde for e-boks, og ved udgangen af 2010 nåede den månedlige produk tion af lønsedler op på 1,6 mio. dokumenter. Det skyldtes blandt andet den aftale, som e-boks ind gik med Multidata i slutningen af Multidata muliggjorde i 2010, at mange mindre og mellemstore virksomheder nu kan tilbyde deres medarbejdere digitale lønsedler via e-boks. Det har bevirket, at yderligere 1,2 mio. danske lønmodtagere fra foråret 2010 fik mulighed for at modtage digitale lønsedler som alternativ til lønsedler af papir. Ved udgangen af 2010 modtog halvdelen af e-boks brugerne lønsedlen digitalt. 12

13 Succesfuld start på Digital Post Årets væsentligste aktivitet i e-boks var udviklingen og implementeringen af den fællesoffentlige digitale postløsning Digital Post som er tæt integreret med e-boks. Opdrags giveren var Økonomistyrelsen på vegne af staten, regioner ne og kommunerne, og projektet er led i regeringens strategi for digitalise ring af Danmark. 13

14 STRUKTUR Bestyrelse Den omfattende udviklingsopgave blev indledt i 2009 og i løbet af 2010 blev en række nye funktioner gradvist afprøvet og implementeret. Den sidste leverance i projektet blev afleveret i slutningen af 2010 inden for det aftalte budget og tidsramme samt med den aftalte funktionalitet. Den nye version af e-boks, som blandt andet er udvidet med tovejskommunikation, vil betyde, at al kom munika tion mellem myndigheder, virksomheder og borgere vil kunne foregå digitalt. Siden november 2010 har alle myndigheder kunne kontaktes via Digital Post og e-boks. Dermed er der åbnet for en sikker tovejskommunikation til myndighederne, så brugerne både kan modtage og sende post og svare på meddelelser modtaget fra offentlige myndigheder. Salg Sekretariat Marketing og Kommunikation Direktion Økonomi Drift og processer Produkt og Udvikling I modsætning til traditionel gør e-boks-løsningen det muligt at sende beskeder med personfølsomme og andre fortrolige oplysninger under sikre og trygge former. I løbet af 2011 vil også andre afsendere i e-boks kunne tilbyde tovejskommunikationen. Dette vil give virksomheder en række nye muligheder for at effektivisere deres kundebetjening via en sikker platform. Perspektiverne er især store for virksomheder med et stort antal kunder, hvor der samtidigt er behov for at håndtere personfølsomme oplysninger på en mere betryggende vis end traditionel . Styrkelse af organisation og processer Udviklingen og implementeringen af Digital Post var en betydelig opgave, der stillede e-boks overfor en række nye krav, som nødvendiggjorde en styrkelse af organisationen på flere områder. Først og fremmest var det nødvendigt at tilføre orga nisationen nye kompetencer og udvidet kapacitet. Antallet af medarbejdere voksede fra 11 til 13. Organisationen blev ændret fra en flad enhedsstruktur til en funk tions - opdelt struktur med hver sin leder, der refe rerer til direk- tionen. Formålet er at skabe større dynamik og skalérbarhed i forbindelse med den planlagte vækst. En række interne processer, arbejdsgange og rapporteringssystemer blev optimeret, så virksomhedens processer fortsat både er effektive og robuste. Som led heri er relevante processer blevet dokumenteret, hvilket har været et væsentligt led i virksomhedens modning og forberedelse til at etablere sig på nye markeder. De gennemførte ændringer markerer en transition og kulturforandring fra en lille iværksætterorganisation til en vækst- og sikkerhedsorienteret fuldskala driftsorganisation. 14

15 Etablering af e-boks i udlandet e-boks er via integrerede netbank-løsninger allerede indirekte tilstede på flere udenlandske markeder. Det er imidlertid selskabets strategi også at etablere sig med sin egen indgangsportal på udvalgte markeder, hvor forholdene gør det relevant. I første omgang anses Norden for at være et naturligt hjemmemarked for e-boks, idet markedsforholdene er nogenlunde sammenlignelige. e-boks vil i Norden kunne udnytte et samarbejde med sine to ejere, Nets Denmark og Posten Norden. Nets Denmark er resultatet af fusionen i 2010 mellem PBS i Danmark, BBS og Teller i Norge, mens Post Danmark er en del af det nordiske postselskab Posten Norden AB. e-boks ejerkreds har således solide positioner i Norden. I 2010 forberedte e-boks på den baggrund en strategi for etablering i Norge. Som led heri er der arbejdet med udvikling af funktionaliteten i e-boks, så det bliver muligt at skifte sprog. Ligeledes er der arbejdet med etablering af en lokal organisation, idet strategien er, at e-boks på et hvilket som helst marked skal fremstå som en lokal løsning for brugere og afsendere. Åbningen af e-boks i Norge forventes at ske i første halvdel af Ledelsen forventer, at også andre aktører på det norske marked vil søge at lancere digitale postløsninger. Et centralt konkurrencemæssigt para meter for e-boks bliver, at produktet efter 10 år på markedet er Skandinaviens mest gennemprøvede, digitale postboks. Fokus lægges på sikker, effektiv og miljørigtig håndtering af vigtige dokumenter. Solid og stabil drift Det er afgørende for tilliden til e-boks med en stabil drift, så brugerne altid har adgang til deres vigtige dokumenter og at disse i øvrigt opbevares på betryggende vis. Det er således også et krav, at e-boks kan håndtere endog meget store belastninger med mange tusinde samtidige brugere. I 2010 var e-boks tilgængelig i 99,74% af tiden døgnet rundt i 365 dage. De få perioder, hvor brugerne ikke havde adgang til deres dokument, skyldtes hoved sageligt udefrakommende begivenheder, som e-boks datacenter ikke er herre over. Sikker opbevaring af vigtige dokumenter I forlængelse af et stabilt driftsmiljø er også datasikkerhed af afgørende betydning. e-boks har en række procedurer, der sikrer, at sikkerhedsniveauet hele tiden lever op til de bedste internationale stan darder i branchen. Dokumenter i e-boks opbevares i et professionelt data center hos KMD, hvor de er beskyttet med flere sikkerhedsmekanismer, og hele løsningen overvåges effektivt 24 timer i døgnet alle dage året rundt. Der tages løbende backup af data, og hele løsningen er spejlet, så applikation og dokumenter altid findes i to adskilte datacentre. Primo 2010 blev backupsystemet udsat for en såkaldt disaster recovery test, der viste, at e-boks var i stand til at betjene brugerne fra den spejlede løsning. Eksterne konsulenter tester jævnligt sikkerhedsniveauet, der vurderes at være på niveau med en netbank DRIFTSEFFEKTIVITET Tilgængelighed i % 99,82 99,73 99,99 99,

16 Brugertilfredshed på højt niveau e-boks arbejder konstant på at styrke brugervenligheden. Jo mere brugervenligt e-boks opleves, jo større incitament vil brugerne have til at tilmelde sig flere afsendere. e-boks har siden 2004 årligt målt brugertilfredsheden efter samme metode, og tilfredshedsgraden har gennem alle årene målt på en skala fra 1 til 5 ligget konstant i niveauet 4,17 til 4,30. I den seneste måling, der blev gennemført i foråret 2010, svarede 88%, at de er tilfredse eller meget tilfredse med e-boks. Et andet pejlemærke i brugertilfredsheden og dermed fastholdelsen af brugerne er antallet af henvendelser til e-boks brugersupport. I 2010 henvendte 0,1% af brugerne sig med spørgsmål eller kommentarer vedrørende e-boks-løsningen samt også generelt om internet, pc-brug eller log-in komponenter. Den lave henvendelsesprocent kan ses som et udtryk for, at brugerne i høj grad formår at benytte løsningen selvstændigt. 5,00 4,00 3,00 2,00 1,00 0 BRUGERTILFREDSHED Jeg er generelt tilfreds med e-boks % kender til e-boks En analyse blandt netbankbrugere over 18 år fra novem ber 2010 viser en kendskabsgrad på 98%, og 60% angiver, at de kender e-boks godt eller meget godt. Denne andel har været støt stigende gennem en årrække. Andelen af netbanksbrugere, der er tilmeldt e-boks, er ligeledes stigende seneste fra 69% i 2009 til 78% i Blandt de netbankbrugere, der ikke er tilmeldt e-boks, angiver 51% som årsag, at de ikke kender nok til e-boks, og 26% uddyber, at de ikke ved nok om fordelene ved e-boks. På den baggrund vil e-boks fremover i sin kommunikation lægge øget vægt på værdierne og fordelene ved e-boks, og relativt mindre vægt på den i forvejen meget høje kendskabsgrad. Sponsoratet af Caroline Wozniacki vil også i 2011 være en vigtig del af e-boks kommunikationsindsats. Sponsoratet er meget værdifuldt for e-boks, ikke mindst efter et succesfuldt år for Caroline Wozniacki, der endte 2010 som nr. 1 på kvindernes professionelle verdensrangliste. 16

17 Tema: EFFEKTIVT DIGITALT SAMARBEJDE I DET OFFENTLIGE internt i kommunen. Og borgerne sparer tid og penge ved ikke at skulle via postvæsenet. I Danmark har der traditionelt været et tæt samarbej de mellem kommunerne, regionerne og staten om digitalisering af den offentlige sektor. Den tradition er nu fortsat med Digital Post, der er baseret på e-boks. En fællesoffentlig digital infrastruktur er med til at effektivisere den offentlige sektor, og borgerne kan allerede i dag modtage post fra det offentlige i deres e-boks, hvor de også kan modtage og opbevare alle deres øvrige vigtige digitale dokumenter. Staten og de enkelte regioner og kommuner er fort sat på meget forskellige stadier i deres udviklings trin. Et eksempel på en frontløber i den digitale udvikling er Odense Kommune, som fra dag ét har forfulgt en dobbelt strategi om både at spare porto og papir, og at omlægge arbejdsprocesser til bedst muligt at udnytte de nye digitale værktøjer. Selvfølgelig sparer vi porto ved at reducere fysiske forsendelser det er ca. en tredjedel af den økonomiske gevinst, siger Birgitte Hjelm Paulsen, projekt- leder i Odense Kommune. Men der er dobbelt så meget at hente ved at integrere Digital Post med kommunens sagsbehandlingssystemer, så henvendelser fra borgerne lander direkte ude i afdelingen hos de relevante sagsbehandlere, og så svar fra borgerne på en henvendelse fra kommunen journa liseres automatisk ind på sagen, siger Birgitte Hjelm Paulsen. Et eksempel er inden for pensionsområdet (Ydelsescentret) i Odense Kommune, der årligt sender ca breve, svarende til en udgift på 1,3 mio. kr. alene i porto. Her vil borgeren via Digital Post og selvbetjente postkasser blive hjulpet til at aflevere sin henvendel se direkte til den gruppe af sagsbehandlere, som arbejder med det givne område. Sagsbehandlerne sparer tid ved at undgå alle de arbejdsgange, der er knyttet til fysiske breve: print, kuvertering, portomaskine, scanning, journalisering osv. Der bliver heller ikke spildt tid med at sende borgerhenvendel ser rundt I samme øjeblik de afleverer en henvendelse, vil den være tilgængelig for sagsbehandleren, siger Birgitte Hjelm Paulsen. Erfaringerne i Odense har foreløbigt været gode. Borgerne, inklusive pensionister, er begyndt at benytte Digital Post til at kommunikere med kommunen, og også blandt sagsbehandlerne er stemningen positiv. Selvfølgelig var der skepsis til at begynde med, men jeg oplever stigende forståelse for, at effektiviseringerne ikke bare handler om at skabe besparelser, men også skaber mere tid til sagsbehandling. Den enkelte sagsbehandler kan koncentrere sig om at udnytte sine faglige kompetencer til gavn for borgerne, i stedet for at bruge tiden på praktik og logistik, siger Birgitte Hjelm Paulsen. Foreløbig har Odense Kommune etableret fuldt integrerede løsninger inden for Ydelsescentret, Genoptræning, samt Plan og Byg - og til dels i Borgerservice. Næste trin bliver integration til Digital Post og NemSMS i Tandplejen, samt integration til Digital Post i Ældre-Handicap og Jobcenteret. 17

18 REGNSKABS BERETNING 18

19 RESULTATOPGØRELSE Omsætning e-boks omsatte i 2010 for DKK 73,2 mio., svarende til en stigning på 23% ( 2009: DKK 59,3 mio.). Omsætningen var som forventet. Væksten skyldes især, at e-boks i 2010 håndterede et stærkt stigende antal dokumenter: 160,4 mio. mod 133,0 mio. i Baggrunden for det stigende antal dokumenter er dels tilgang af afsendere, herunder offentlige afsendere som følge af implementeringen af den fællesoffentlige Digital Post, dels en stigning i antallet af brugere, der har tilmeldt sig e-boks. Og ikke mindst, at de eksisterende e-boks brugere har tilmeldt sig flere afsendere og dermed i større grad udnytter fordelene ved e-boks. Omkostninger Andre eksterne omkostninger beløb sig i 2010 til DKK 39,0 mio., svarende til en stigning på 20% (DKK 32,6 mio. i 2009). En væsentlig årsag var øgede produktionsomkostninger på grund af den væsentligt stigen de produktionsvolumen som følge af 20% flere dokumenter. Ligeledes har udfasningen af forældede log-in metoder til fordel for en fremtidssikret log-in via NemID medført øgede omkostninger , NETTOOMSÆTNING DKK mio. 33, ,0 59,3 73,

20 I takt med den øgede volumen af dokumenter stiger hensættelse til dækning af fremtidige omkostninger til digital lagring, som e-boks har forpligtet sig til at lagre for brugerne. I 2010 blev hensættelsen øget med DKK 1 mio. til DKK 8 mio. Antallet af fuldtidsansatte steg i 2010 til 13 mod 11 i Personaleomkostninger beløb sig i 2010 til DKK 9,1 mio. (2009: DKK 5,7 mio.) Stigningen tilskrives dels væksten i antallet af medarbejdere, dels effekten af, at en del af medarbejderne også i 2010 har været tilknyttet udviklingsprojekter, og lønomkostningen hertil er derfor aktiveret. Af- og nedskrivninger beløb sig i 2010 til DKK 3,3 mio. mod DKK 1,7 mio. året før. Stigningen skyldes alt RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT (EBIT - DKK mio.) 12,4 overvejende afskrivning på den forbedrede e-boksløsning med henblik på at kunne håndtere kravene i Digital Post. e-boks afskriver it-projekter over tre år. Resultat Resultat før engangsposter, renter og afskrivninger (EBITDA) steg i 2010 med knap 20% til DKK 25,2 mio. (2009: DKK 21,1). Resultat af primær drift (EBIT) i 2010 blev DKK 21,9 mio. Det er en stigning på 13% i forhold til året før (DKK 19,4 mio.) og noget bedre end de udmeldte forventninger ved regnskabsårets begyndelse. Overskudsgraden (EBIT-margin) blev dermed 29,9%. Årets resultat efter skat blev DKK 16,5 mio., en stigning på 10% i forhold til året før (DKK 15,0). Resultatet anses for tilfredsstillende. 22,5 19,4 21,9 Udbytte Det er bestyrelsens holdning, at e-boks skal sikres et kapitalgrundlag, så selskabet kan finansiere sin egen vækst både i Danmark og andre markeder - nu og frem over. Udlodning af udbytte bliver fastlagt under hensyntagen til denne målsætning. På baggrund af selskabets resultat, det solide kapitalgrundlag og den høje soliditetsgrad indstiller bestyrelsen til generalforsamlingen, at der for 2010 udloddes et udbytte på i alt DKK 20,0 mio. Herefter ligger soliditetsgraden fortsat på et komfortabelt niveau på 68,5%, og e-boks har således tilstrækkelig kapitalstyrke til de planlagte investeringer i at etablere sig på nye markeder uden for Danmark. Balance Ved regnskabsårets afslutning udgjorde balancesummen DKK 96,5 mio., hvilket er en stigning på DKK 7,5 mio. i forhold til udgangen af Anlægsaktiver De immaterielle anlægsaktiver udgjorde pr. 31. december 2010 DKK 21,4 mio. mod DKK 16,6 mio. året før. Heraf hidrørte DKK 21,0 mio. fra færdiggjorte udviklingsprojekter, dvs. indkøbte konsulentydelser og internt tidsforbrug til modernise ring og forbedring af e-boks-løsningen. Disse projekter er gradvist taget i brug i 2010 og derfor aktiveret under immaterielle aktiver , Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser herunder tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere var ved udgangen af 2010 steget til DKK 15,6 mio. (2009 DKK 9,9 mio.) Stigningen tilskrives den øgede forretningsvolumen, og rummer efter ledelsens opfattelse ingen øget debitorrisiko. 20

21 Likviditet Den likvide beholdning var ved udgangen af året DKK 58,5 mio. DKK 1 mio. højere end året før. Det er ledelsens vurdering, at e-boks råder over det fornødne likviditetsberedskab til gennemførelse af selskabets fortsatte drift og de planlagte aktiviteter, herunder investeringer i den planlagte vækst i udlandet. Hensatte forpligtelser Der er for 2010 hensat DKK 8,0 mio. til dækning af de fremtidige omkostninger til digital lagring af dokumenter, som e-boks har forpligtet sig til at opbevare i en årrække. 80 EGENKAPITAL DKK mio. Gæld e-boks har ingen langfristet gæld. Selskabets kortfristede gæld var ved udgangen af året DKK 22,5 mio., hvilket var en stigning på DKK 10,1 mio. mod året før. En betydelig del af gældsforpligtelserne DKK 13,1 mio. er forudbetaling modtaget fra kunder ,6 69,6 66,1 Egenkapital Ved regnskabsårets afslutning udgjorde egenkapitalen DKK 66,1 mio. mod DKK 69,6 mio. ved udgangen af e-boks opnåede en forrentning af egenkapitalen på 24,3% og havde en soliditetsgrad på 68,5% ,5 36,9 Væsentlige begivenheder efter regnskabs årets afslutning e-boks har efter periodens afslutning etableret et norsk datterselskab, som er 100% ejet. Etableringen er en konsekvens af e-boks beslutning om at gå ind på det norske marked

22 Forventninger til 2011 e-boks forventer i 2011 at øge det samlede antal danske brugere i e-boks til cirka 3,4 mio. Antallet af brugere i Norden forventes at stige til 2,5 mio. brugere i alt 5,9 mio. brugere. Antallet af dokumenter, der leveres via e-boks, forventes at stige fra 160,4 mio. til 185,0 mio. dokumenter. På den baggrund forventer selskabet en omsætning på DKK 75,0-85,0 mio. og et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet DKK 12,0-17,0 mio. Resultatforventningen afspejler de fortsatte investe- ringer i internationaliseringen af e-boks-løsningen og orga nisationen samt øvrige forventede investeringer i forbindelsen med etablering på nye geografiske markeder. De angivne forventninger omfatter ikke eventuel ny omsætning og indtjening på nye geografiske markeder. Selskabets omsætning og driftsresultat påvirkes kun lidt af de økonomiske konjunkturer. e-boks har sikret cirka 70% af sin omsætning ved indgåelse af længerevarende kontrakter hos nogle af Danmarks største virksomheder samt hos ejerkredsen. Den forventede etablering på nye geografiske markeder reducerer dog i nogen grad den resultatmæssige forudsigelighed i e-boks. Endelig medfører selskabets solide kapitalstruktur og meget lave fremmedfinansiering, at e-boks ikke har behov for at refinansiere eller stifte gæld for at finansiere sin vækst og internationalisering. NETTOOMSÆTNING DKK mio. RESULTAT AF PRIMÆR DRIFT (EBIT - DKK mio.) , ,2 22,5 21, , ,3 52, ,4 33, , E E 22

23 STRATEGI OG FORRETNINGSMODEL e-boks leverer sikker, digital infrastruktur for afsen.del.se, modtagelse og opbevaring af digi.tale dokumenter. Selskabets serviceydelser retter sig mod offent.lige og private virksom-.heder, der ønsker at effektivisere kommu.nikationen med deres kunder, borgere og med.lemmer. 23

24 Selskabets aktiviteter kan opdeles i fire hovedområder, der i fællesskab bidrager til at realisere visionen om at blive den foretrukne, sikre, digitale boks og kommunikationsinfrastruktur for forbrugere og virksomheder i Danmark samt andre udvalgte markeder i Europa. I første omgang har e-boks påbegyndt en markedspenetrering i Norden, hvor forholdene mest ligner selskabets danske hjemmemarked. De fire forretningsområder omfatter e-boks privat, e-boks erhverv, e-boks international der også rummer en række e-boks-løsninger under andre varemærker samt den fællesoffentlige løsning Digital Post. Nye afsendere og flere dokumenter pr. afsender Det er gratis for brugerne at modtage og opbevare digitale dokumenter i e-boks, mens afsenderne betaler pr. forsendelse. For at sikre selskabets fortsatte vækst fokuserer e-boks derfor på at udbrede løsning en til flere, nye afsendere samt at øge antallet af brugere og antallet af forsendelser pr. bruger. Afsenderne øger deres besparelse ved at øge andelen af dokumenter, som distribueres via e-boks. Samtidig vil brugerne ved at tilmelde sig flest mulige afsendere få et større udbytte af e-boks, fordi de derved kan samle flest mulige dokumenter i ét samlet digitalt arkiv og med ét log-in. Markedsforhold I de kommende år vil digitaliseringen af både den private og den offentlige sektor fortsætte, og e-boks forventer derfor også, at grundlaget for selskabets forretning vil blive styrket yderligere både i Danmark og i det øvrige Norden. Digitaliseringen vil sikre betydelige besparelser for virksomheder og myndigheder, der har mulighed for at effektivisere deres kommunikation med kunder og borgere, der samtidig vil opnå en bedre service. Endelig har digitaliseringen positive effekter på miljøet og dermed klimaet. Danskerne er blandt de mest digitalt parate befolkninger i verden, og Danmark ligger allerede i det internationale førerfelt inden for digital forvaltning. Lanceringen i 2010 af Digital Post var et eksempel på Danmarks bevidste strategi for digitalisering af den offentlige sektor. Samtidig betød lancering en styrkelse af e-boks markedsposition, idet Digital Post er baseret på e-boks. Stat, regioner og kommuner er pt. i gang med at udforme en ny ambitiøs digitaliseringsstrategi for den offentlige sektor for Fokus for indsatsen er, at digitalisering skal føre til effektiviseringer i den offentlige administration, serviceforbedringerne for borgerne og bidrage til væksten i samfundet. e-boks vil med sin stærke markedsposition, erfaring og kompetencer fortsat være en væsentlig aktør på dette felt. Internationalisering af e-boks På baggrund af de solide resultater i Danmark har e-boks i 2010 forberedt en udvidelse af selskabets geografiske forretningsområde, så e-boks-løsningen kan lanceres i udlandet. I første omgang er målet at se på mulighederne for at ekspandere til de nordiske nabolande, og den første udenlandske lancering er planlagt i Norge i første halvdel af Ledelsen betragter en nordisk ekspansion som et naturligt skridt, da de grundlæggende markedsforhold er gunstige, og e-boks-løsningen relativt let kan skaleres. Vækst og videreudvikling Videreudvikling af den eksisterende e-boks-løsning er konstant i fokus for at sikre høj brugertilfredshed og øget effektivitet. Som led i udviklingen af den offentlige løsning i Danmark har der siden november 2010 været mulighed for sikker digital tovejskommunikation til myndighederne, så brugerne både kan modtage og sende post og svare på meddelelser modtaget fra offentlige myndigheder. I løbet af 2011 vil også private virksomheder via e-boks kunne udnytte de nye muligheder, som digital 24

25 tovejskommunikation giver, hvilket kan komme både medarbejdere, kunder og kapitalejere (aktionærer) til gavn. I modsætning til traditionel gør e-boksløsningen det muligt at sende beskeder med personfølsomme og andre fortrolige oplysninger under sikre og trygge rammer. Det rummer betydelige muligheder for effektiviseringer og besparelser, når f.eks. pensions- og forsikringsselskaber ved hjælp af sikker tovejskommunikation kan håndtere kundehenvendelser med personfølsomme data via e-boks. I 2011 vil investeringerne i udvikling først og fremmest være målrettet mod modning og videreudvikling af næste generation e-boks, yderligere integration med Digital Post og udvidelse af antallet af afsendere og brugere. Samtidig forventes det gennemsnitlige antal forsendelser pr. bruger at stige, fordi størstedelen af danskerne fremover og senest i 2012 vil have mulighed for at modtage alle dokumenter fra det offentlige via e-boks. Konkurrence På det danske marked tilbyder e-boks brugerne at samle alle deres dokumenter i én sikker digital postboks, hvilket giver e-boks en unik position i forhold til konkurrerende løsninger. Enkelte afsendere benytter egne arkivløsninger, men her får brugerne ikke de samme fordele som ved brug af e-boks, da løsningerne som udgangspunkt kun giver adgang til modtagelse og arkivering af dokumenter fra den pågældende afsender. e-boks forventes fortsat at være den løsning, der tilbyder brugerne at samle alle vigtige dokumenter ét sted og med ét log-in, og denne egenskab ved e-boksløsningen er et vigtigt konkurrenceparameter. e-boks videreudvikler og optimerer kontinuerligt løsningens funktionalitet og effektivitet, ligesom der løbende fokuseres på at fastholde et konkurrencedygtigt prisniveau for brug af e-boks. Salgsaktiviteter Salg af e-boks ydelsen sker primært via et net af distributører og partnerskaber. Særligt samarbejdet med de to ejere af e-boks, Nets Denmark og Posten Norden, udnyttes i forbindelse med salgsaktiviteter både på det danske og norske marked. Organisation Organisationen bag e-boks er slank og effektiv. Egentlige forretningskritiske kompetencer er forankret i virksomheden, mens øvrige funktioner outsources, så e-boks kan bevare en høj tilpasningsevne og en konkurrencedygtig omkostningsstruktur. Medarbejderne i e-boks er specialiserede med særlige kompetencer inden for produktudvikling herunder design og arkitektur, sikkerhed, markedsføring og salg. For på betryggende vis at kunne håndtere den betydelige opgave med vedligeholdelse og drift af Digital Post og samtidig forberede en egentlig internationalisering af e-boks er organisationen og kompetencerne blevet styrket i For det første har e-boks i 2010 tilført organisationen yderligere ressourcer, så de forretningskritiske kompetencer fremover hviler på et bredere udsnit af medarbejderne. For det andet er der indført en ny organisationsstruktur med fire nøglefunktioner med hver sin ansvarlige chef, som refererer til direktionen. 25

26 SAMFUNDSANSVAR Ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund er en integreret del af selve forretningsmodellen for e-boks. Virksomhedens tilgang til ansvarlighed tager udgangs.punkt i værdierne Overblik, Sikkerhed, Effektiv, Miljø.bevidst,.Troværdig og Professionel. Da vores vision er at gøre e-boks til den foretrukne, sikre, digitale boks og kommunikationsinfrastruktur, er ansvarlighed en forudsætning for, at vi fortsat får mulighed for at udvikle og drive en lønsom forretning. Medarbejdere e-boks er en lille, men videntung organisation, hvor hver enkelt medarbejders indsats og trivsel har stor betydning for helheden. Det er derfor vigtigt for e-boks, at arbejdspladsen opleves som attraktiv med et godt arbejdsmiljø, gode sociale rammer og faglige udfordringer. En af fordelene ved en lille organisation er en høj grad af fleksibilitet. Det er e-boks politik at understøtte denne fleksibilitet ved at sikre en god balance mellem arbejde og privatliv. Modsat kan det være en ulempe ved en lille organisation, at viden og arbejdsopgaver fordeles på for få skuldre. Derfor har e-boks i 2010 udvidet organisationen med henblik på at øge kapacitet og konsolidere viden. e-boks har egen sikkerhedsorganisation, og en medarbejder er uddannet i arbejdsmiljø. Miljø Det er karakteristisk ved e-boks, at den øgede anvendelse af selskabets produkt i sig selv medfører en reduktion i belastningen af såvel det nære miljø som det globale klima. Med henblik på bedre at kunne dokumentere påvirkningen af nærmiljøet og klimaet blev det godkendte, teknologiske serviceinstitut FORCE Technology bedt om at udarbejde en omfattende vugge-til-grav analyse, der kortlægger de miljømæssige konsekvenser af at bruge e-boks. Undersøgelsen, der blev offentliggjort på OECD-konferencen ICTs, the Environment and Climate Change, som Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling var vært for i maj 2009, var den første af sin art i Danmark. Undersøgelsen vurderede de miljømæssige kon sekvenser af at distribuere dokumenter. Resultaterne peger på, at der ved digital distribution er en positiv effekt for alle typer af miljøbelastninger, der er undersøgt, både globalt (nedsat bidrag til klimaforandringer), regionalt (f.eks. bidrag til forsuring og næringssaltbelastning), og med hensyn til det totale forbrug af energi. Den øgede produktion i selskabet har forøget den positive effekt. Vedvarende energi Den væsentligste miljøpåvirkning fra e-boks egen produktion stammer fra den digitale opbevaring af brugernes dokumenter på store servere. e-boks har outsourcet denne produktion til KMD, der aftager vedvarende energi fra havvindmølleparken Horns Rev 2 og herudover køber CO2-kvoter svarende til varmeforbruget. Dermed er de it-systemer, som KMD driver i sine datacentre og som e-boks benytter baseret på bæredygtig energi. På brugersiden skyldes de væsentligste belastninger ved brugen af e-boks selve driften af brugerens computer og det antal minutter man ser på hvert enkelt dokument samt om man vælger at printe dokumenter eller ej. Derfor vil e-boks fokusere en del af sin kommunikationsindsats mod påvirkning af brugerne til at træffe miljørigtige valg, og til at undlade at printe dokumenter, hvis ikke det er absolut nødvendigt. 26

27 RISIKOFORHOLD Det er et mål at sikre, at selskabets risikoforhold er tilfredsstillende belyst, og der gennem vedtagne politikker og procedurer sikres en effektiv styring af de identificerede risici. En række forretningsmæssige, finansielle og sikker.hedsmæssige risici kan påvirke ak.tiviteter og resultater negativt, og ledelsen bestræber sig derfor løbende på at identificere relevante risici for bedst muligt at kunne imødegå og begrænse disse. De væsentligste identificerede risici er beskrevet nedenfor. Beskrivelsen er ikke nødvendigvis udtømmende, ligesom de beskrevne risici ikke er anført i prio.riteret rækkefølge. 27

28 Markedsforhold Konjunkturudvikling påvirker kun i begrænset omfang udviklingen i omsætning og resultat, da antallet af digitale forsendelser fra virksomheder og offentlige myndigheder ikke påvirkes væsentligt af en nedgang i den økonomiske udvikling. Udsving i prisen på opbevaring af data samt lønudgifter og omkostninger i forbindelse med softwareudvikling har indflydelse på indtjeningen, og e-boks har derfor længerevarende aftaler på disse områder. På kundesiden samarbejder e-boks med en række afsendere i mange forskellige sektorer i Danmark. Størstedelen af afsenderne findes i finanssektoren, mens den næststørste afsendergruppe udgøres af den offentlige sektor. Indførsel af NemID til alle danskere betyder en for en k ling af log-in processen, men samtidig øges afhængigheden af eksterne partnere. e-boks har indgået en længe revarende aftale med DanID om brug af NemID for at imødegå dette. Sikkerhedsforhold Det er afgørende for brugernes og afsendernes tillid, at personfølsomme data forvaltes og opbevares sikkert. e-boks-løsningen lever op til de samme høje sikkerhedskrav, der stilles til netbankløsninger, og data opbevares sikkert i selskabets datacenter hos KMD. Den fællesoffentlige løsning Digital Post, som e-boks har udviklet og driver for det offentlige, har stor strategisk betydning for e-boks. Det er et væsentligt parameter, at den daglige drift forløber gnidningsløst og sikkert. e-boks-løsningen testes løbende af uvildige eksperter fra førende konsulenthuse. Der er tale om performancet est og penetrationstest mv. De gennemførte tests har til formål at identificere, om der findes sikkerhedsbrister i løsningen og udpege eventuelle forbedringsområder. e-boks opfylder kravene i DS 484. DS484 er en dansk standard for informationssikkerhed, som løbende bliver opdateret. Fra 2007 har alle statsinstitutioner skullet efterleve DS 484 Standarden for Informationssikkerhed. Siden da er flere kommuner, regioner og leverandører til disse samt flere private virksomheder fulgt efter. Sidste reviderede standard har betegnelsen DS484:2005. Ledelsen monitorerer løbende performance og udviklingen i selskabets produktion, og vurderer behovet for kapacitet, idet løsningen er let skalérbar i selskabets datacenter. Produktudvikling Muligheden for at realisere de strategiske mål og sikre fortsat vækst afhænger af evnen til fortsat at forbedre og udvide den eksisterende løsning på baggrund af afsenderes, brugeres og markedets behov. Den fortsatte udvikling af selskabets kerneprodukt er af afgørende betydning, og der anvendes betydelige ressourcer på at løfte denne opgave. Internationalisering De væsentligste risici ved entré på nye markeder er knyttet til valget af de rigtige samarbejdspartnere på distributionssiden og at forstå de nye kulturer. Disse risici imødegås bl.a. ved at trække på kompetencer fra ejerkredsen samt eksterne konsulenter. Løsningen er global og gennemtestet på det danske marked. Det er derfor primært sprogvarianter og log-in komponenter, som tilpasses de enkelte markeder. Finansielle risici e-boks er kun i begrænset omfang eksponeret for finansielle risici og har begrænsede gældsforpligtelser. Ledelsen vurderer, at selskabet er i stand til selv at finansiere egen drift og vækst uden at optage gæld. Hovedparten af selskabets fordringer betales inden for tres dage, og hovedparten af kundekredsen har høj kreditværdighed, hvorfor selskabets kreditrisiko er minimal. 28

29 SELSKABSLEDELSE e-boks lægger vægt på at sikre, at virksomheden bedst muligt lever op til sine forpligtelser over for kapitalejere (aktionærer), afsendere, brugere, med.arbejdere, myndigheder og øvrige interessenter. Derfor er der fokus på løbende at styrke virksomhedens ledelsesforhold i takt med den fortsatte vækst og internationalisering, så e-boks også på langt sigt kan skabe værdi for sine interessenter. I takt med udbredelsen af e-boks i Danmark og ud.landet, den stigende omsætning og videreudviklingen af den bagvedliggende software bestræber ledelsen sig på at sikre, at forretningskritiske kompetencer inden for itudvikling, salg, markedsføring og ledelse forankres i e-boks. Ledelsen af e-boks e-boks ledes af en bestyrelse, der vælges af generalforsamlingen for to år ad gangen, og en direktion, som ansættes af bestyrelsen. Bestyrelsen fastlægger målene og strategien for e-boks og sikrer, at selskabet ledes i overensstemmelse med lovgivning og vedtægter. Direktionen har ansvaret for den daglige ledelse af e-boks og sikrer, at strategien udmøntes i de ønskede mål. Direktionen udgøres af administrerende direktør Henrik Andersen, som har stået i spidsen for e-boks siden etableringen i Bestyrelsen bestod ved regnskabets aflæggelse af Flemming L. Jensen (for mand), K. B. Pedersen, Mette Grimstad og Per Samuelson. Bestyrelsen og direktionen sikrer løbende, at ledelsesstruktur og kontrolsystemer er hensigtsmæssige og fungerer tilfredsstillende. Relevante procedurer og rutiner er udviklet og vedligeholdes løbende for at sikre en effektiv, sikker og lønsom styring af alle aktiviteter. Ejerforhold Ved udgangen af 2010 bestod ejerkredsen af kapitalejerne (aktionærerne) Nets Denmark A/S og Post Danmark A/S, der begge ejer 50% af aktiekapitalen. Bestyrelsen drøfter jævnligt selskabets kapitalstruktur og ejerforhold samt vurderer, om disse er hensigtsmæssige og i selskabets og kapitalejernes (aktionærernes) interesse. 29

30 Bestyrelse Flemming L. Jensen Født Bestyrelsesmedlem fra 2001 til medio 2004, og siden fra medio Bestyrelsesformand siden K.B. Pedersen Administrerende direktør i Post Danmark A/S. Født Bestyrelsesmedlem siden Bestyrelsesformand Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesmedlem i Post Danmark A/S og bpost (Belgien). Mette Grimstad Group executive vice president, Nets Holding A/S Født Bestyrelsesmedlem siden Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesmedlem Nets AB (Sweden), Netaxept AS og ACOS AS (Norge) samt Cryptera A/S (Danmark) Per Samuelson CEO, Strålfors AB. Født Bestyrelsesmedlem siden Øvrige tillidsposter: Bestyrelsesformand i BTJ Group AB, bestyrelsesmedlem i Sydsvenska Industri- och Handelskammaren samt i Aniagra. Direktion Henrik Andersen Født Administrerende direktør i e-boks A/S siden

31 LEDELSESPÅTEGNING Bestyrelse og direktion har dags dato aflagt årsrapporten for 2010 for e-boks A/S. DIREKTION Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Henrik Andersen Efter vor opfattelse giver årsregnskabet et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stil ling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar 31. december Ledelsesberetningen indeholder efter vor opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold den omhandler. BESTYRELSE Flemming L. Jensen (formand) K. B. Pedersen Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. København, den 14. marts 2011 Mette Grimstad Per Samuelson Godkendt på generalforsamlingen den 14. marts 2011 Dirigent 31

32 DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING Til kapitalejerne (aktionærerne) i e-boks A/S Vi har revideret årsregnskabet for e-boks A/S for regn skabsåret 1. januar december 2010, omfattende ledelsespåtegning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Ledelsens ansvar for årsregnskabet Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregn skab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vort ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vor revision. Vi har udført vor revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsregnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revi sion omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet. Det er vor opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vor konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vor opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af selskabets aktiviteter og pengestrømme for regn skabsåret 1. januar december 2010 i overensstemmelse med årsregnskabsloven og danske regnskabsvejledninger. Udtalelse om ledelsesberetningen Ledelsen har ansvaret for at udarbejde en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men i henhold til årsregnskabsloven har vi gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet. København, den 14. marts 2011 Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab Christian F. Jakobsen statsautoriseret revisor 32