Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 BYGNINGSMALER. Byggeri. Side 1 af 34

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 BYGNINGSMALER. Byggeri. Side 1 af 34"

Transkript

1 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF2 BYGNINGSMALER Byggeri Side 1 af 34

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Eksamensregler Organisation Information Eksamen Beskrivelse af prøveformer Regler for eksamensafvikling Sanktioner ved overtrædelse af regler Klager over eksamen Eksamensreglement for EUD-elever Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Fagenes formål og profil Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Grundfag formål og profil Valgfag formål og profil Struktur og indhold i undervisningsforløbet Faglige mål Fagligt formål, indhold og opgaver Tilknyttede mål i de enkelte undervisningsmoduler Fagintegration Prøver og eksaminer Særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer Side 2 af 34

3 2.7.2 Løbende evaluering Afsluttende standpunktsbedømmelse Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag Bedømmelseskriterier Grundforløbsprøven Løbende ajourføring af den lokale undervisningsplan Side 3 af 34

4 1.0 Generelt for skolen 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech Det pædagogiske didaktiske grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på Learnmark Tech rummer følgende hovedmålsætninger. Udarbejdelse af personlig uddannelsesplan for skolens elever sker i et samarbejde med eleven og tager afsæt i en vurdering af den enkeltes kompetencer Skolens tilrettelæggelse af uddannelserne søger vedvarende at sikre et læringstilbud, der differentieret matcher den enkeltes særlige forudsætninger og uddannelsesønske Skolen kvalificerer elever til deltagelse på arbejdsmarkedet gennem 37 timers ugentlig læring Undervisningen er overvejende praksisnær, problemorienteret og projektbaseret. Det betyder, at lærlingene på Learnmark Tech individuelt eller i projektgrupper arbejder selvstændigt med aktuel og virksomhedsnær opgaveløsning Tilrettelæggelsen af læringsaktiviteterne på Learnmark Tech hviler på ligeværdighed, medindflydelse og aktiv inddragelse Skolen evaluerer generelt, vedvarende og i faste intervaller på kvaliteten af sine erhvervsuddannelser og udvikler dem i dialog med skolens elever Side 4 af 34

5 Lærerne er organiseret i teams og løser her faglige og pædagogiske problemstillinger i relation til undervisningen Skolen prioriterer et godt og tidssvarende skole- og studiemiljø både hvad angår fysiske rammer, indretning, materialer og læringsfaciliteter Skolen indgår aktivt i forskellige lokale, nationale og internationale netværk. Målet er endvidere at styrke skolens udvikling inden for følgende områder Kvalitetsudvikling af undervisningen Iværksætteri og innovation Internationalisering Partnerskab med erhvervslivet IT-integration i undervisningen Pædagogiske forsøgs- og udviklingsprojekter Udvikling af fag- og uddannelsestilbud Didaktiske principper i tilrettelæggelsen af undervisningen i de uddannelsesspecifikke fag Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte fagretning. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger og skal endvidere tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag og understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring Overordnede bedømmelsesplan i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt. Skolebedømmelsen skal medvirke til at Klarlægge elevens viden om eget niveau Udpege områder, som kræver forstærket indsats Informere praktiksted og skolesystem om progression i elevens uddannelsesforløb Inspirere eleven til yderligere læring. 1 Grundforløb 1. og 2. del. Fagtyper, erhvervsfag, fagretninger, overgangskrav, uddannelsesspecifikke fag og pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet 11. juni Side 5 af 34

6 Endvidere indgår bedømmelsesplanen som et vigtigt element i skolens kvalitetskoncept. Der rettes speciel opmærksomhed på den løbende evaluering af elevens personlige kompetencer og på elevens vurdering af undervisningsindhold og metode samt på de øvrige rammer for undervisningen. Skolebedømmelsesplanen består af tre dele, som er beskrevet på uddannelsesniveau Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen (eksamenskarakter). På skolen opfatter vi evaluering og bedømmelse som et praktisk og konstruktivt redskab til at vurdere såvel den enkelte elevs udvikling som undervisningen i det hele taget for kontinuerligt at fremme kvaliteten for eleven og dennes udbytte af undervisningen. Standpunktskarakterer udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt karakteren gives. Eksamenskarakteren fremkommer ved eksaminator og censors fællesvurdering af elevens målopfyldelse af de kompetencemål, der gør sig gældende for det pågældende fag jf. fagenes bekendtgørelser. Karakteren skal afgives ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. Alle karakterer afgives efter 7-trinsskalaen. 1.3 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer I skolens kompetencevurdering indgår følgende overordnede kriterier ved optagelse i alle skolens erhvervsuddannelser. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på via tidligere uddannelse. Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, fx i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder om uddannelsen stiller for store boglige krav til eleven, om eleven er flytbar i forbindelse med skoleskift, om fx sprog- eller matematikkundskaber er gode nok. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. Vurdering af elevens behov for tiltag, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Bemærk at eleven skal oplyse mindst tre uddannelsesønsker i sin uddannelsesplan, hvis eleven ønsker adgang til skolepraktik efter grundforløbet (jf. HB 56 stk. 2). Side 6 af 34

7 1.4 Eksamensregler Skolens centrale eksamensreglement følges i alle skolens erhvervsuddannelser og rummer følgende bestemmelser: Organisation Uddannelseslederen er eksamensansvarlig og forestår arbejdet med udarbejdelse af eksamensplaner, tilrettelæggelse af eksaminer og svendeprøver m.m. i henhold til sit ansvarsområde. Den praktiske gennemførelse kan varetages af en eksamensansvarlig lærer for området Information Alle elever informeres skriftligt, om tid og sted for afholdelse af de eksaminer/prøver den enkelte skal deltage i. I tilfælde af regler om lodtrækning mellem flere fag gælder følgende: Udtrukne fag meddeles underviseren 20 arbejdsdage før eksamensdagen, mens elever får meddelelsen ti arbejdsdage før eksamensdagen Eksamen Eksamen består af prøver og bedømmelse af disse. Mundtlige og skriftlige prøver gennemføres normalt i slutningen af en skoleperiode. Indstilling til eksamen Senest 14 dage før eksamensdagen træffer skolen afgørelse om eksamensindstilling af den enkelte elev. Elever, der ikke indstilles til eksamen, får umiddelbart efter afgørelsen besked med angivelse af årsag til den manglende indstilling. Der gives endvidere besked om klageadgang. Klagen skal væres skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Såfremt eleven ønsker at anke skolens afgørelse, og skolen ikke følger anken videresendes klagen til ministeriet inden ti dage jf. 12 i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne nr af 22/09/ Beskrivelse af prøveformer Mundtlige grundfagsprøver gennemføres som en dialog mellem eleven og eksaminator, og bør indeholde dels en selvstændig fremlæggelse og dels besvarelse af spørgsmål. Prøven tager udgangspunkt i fagbilaget for det aktuelle grundfag og spørgsmålene skal afspejle faget som helhed jf. 8 i BEK 1009, 22/09/2014. Censor kan stille spørgsmål efter aftale med eksaminator. Eksaminator og censor er til stede under hele prøveforløbet. Skriftlige prøver gennemføres som individuelle skriftlige besvarelser af skriftlige opgaver, som ikke på forhånd er kendt af eleven. Besvarelserne udarbejdes skriftligt uden vejledning og inden for et fastsat begrænset tidsrum. Praktisk prøve gennemføres ved at eleven demonstrerer sine færdigheder i forhold til en praktisk opgave i henhold til et afgrænset i henhold til reglerne for det pågældende fag. Ved projektprøve, er projektet en afgrænset del af undervisningsforløbet, som af skolen er særligt tilrettelagt inden for et eller flere faglige områder og som af skolen på forhånd er særligt udpeget for den eller de studerende som bedømmelsesgrundlag for eksamen. Projektet afleveres som skriftlige rapporter med evt. tilhørende resultater af praktiske opgaver i forbindelse med projektet. Side 7 af 34

8 Der henvises i øvrigt til de enkelte uddannelsers regler for eksamensafvikling herunder de to lokale bedømmelsesplaner, der er beskrevet i de lokale undervisningsplaner nedenfor i afsnit 2 jf. 3 i BEK nr. 41, 16/01/2014 om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Beskrivelsen nedenfor af prøve- og eksamensformer for de enkelte uddannelser oplyser generelt om Adgangskrav for deltagelse i prøve eller eksamen i form af eksempelvis projekt- eller opgaveafleveringer Anvendelse af hjælpemidler Prøveformer herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer Eksamensgrundlag det faglige stof eller materiale, der eksamineres ud fra Bedømmelsesgrundlag hvilke produkter, processer og præstationer indgår i bedømmelsen og hvordan vægtes de enkelte elementer Anvendelse af 7-trinsskala eller anden form for bedømmelse Regler for eksamensafvikling Eleven møder senest 10 minutter før prøvens fastsatte starttidspunkt i det anviste lokale. Starttidspunktet for centralt stillede skriftlige prøver og skriftlige eksaminer er normalt ens for alle elever i det pågældende fag. For mundtlige prøver udarbejder eksaminator en rækkefølge, som udleveres til eleverne samt ophænges foran eksamenslokalet. Skolen kan bede eleven identificere sig med billedidentifikation. Eleven må under skriftlige og mundtlige prøver ikke modtage anden hjælp eller benytte andre hjælpemidler end de til den aktuelle prøve fastsatte. Elektroniske hjælpemidler kan i særlige tilfælde efter aftale med eksaminator anvendes. For elever med særlige forudsætninger tilrettelægges prøveforløbet under former og vilkår, der imødekommer elevernes forudsætninger i overensstemmelse med reglerne om specialpædagogisk støtte jf. Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelserne mm. nr af Regler for hjælpemidler og andre særlige forhold fremgår af de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner for den enkelte uddannelse og fag. En eksamen anses for igangsat, når alle elever har modtaget de til prøven hørende opgaver, den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder meddeler tydeligt start og afslutning af prøvetiden. Ved skriftlige prøver skal eleven skrive sit navn, fag og niveau op hvert enkelte stykke papir, der udleveres, og besvarelsesarkene nummereres fortløbende. Alt, hvad der ønskes bedømt, skal afleveres samlet. Hvis kladden skal bedømmes, skal der tydeligt henvises til dette. Alt udleveret papir skal afleveres. Eleven kan aflevere når han/hun mener sig færdig dog ikke den sidste halve time inden afslutningen af prøven, for at undgå forstyrrelse af de øvrige eksaminander. I det materiale der skal afleveres til bedømmelse, skal det klart fremgå, hvem der har lavet det og hvad der ønskes bedømt. Under prøveforløbet må eleven ikke udvise forstyrrende adfærd og henstillinger fra tilsynet skal følges. Ved prøven må kun anvendes papir, hæfter mv. der udleveres af skolen umiddelbart før prøvens begyndelse. Eksaminanden medbringer selv tegnerekvisitter, skriveredskabet og elektroniske hjælpemidler med mindre andet er aftalt. Evt. mulighed for elektronisk aflevering fremgår af den aktuelle fagbeskrivelse. Ønsker en eksaminand at forlade lokalet, må dette kun ske med den tilsynshavende eller dennes foresattes tilladelse og kun under ledsagelse. Ved alle skriftlige prøver skal der være tilsynsførende til stede i eksamenslokalet. Den tilsynsførende må ikke have undervist de pågældende elever i eksamensfaget. Side 8 af 34

9 1.4.6 Sanktioner ved overtrædelse af regler Såfremt henstillinger fra tilsynet ikke følges eller eleven uretmæssigt modtager hjælp eller forsøg herpå, bortvises eleven fra prøven og elevens præstation vil normalt ikke blive bedømt. Bortvisning foretages af den eksamensansvarlige eller dennes stedfortræder. Elever der er bortvist har selv ansvar for at blive tilmeldt til en ny eksamen. Eleven skal gøres bekendt med klageadgang i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser kapitel 10 (BEK nr. 41, ). Elever, der kommer for sent til en skriftlig eller mundtlig prøve, kan normalt ikke deltage i den pågældende prøve. Eventuel deltagelse afgøres af den eksamensansvarlige. Eleven kan under særlige omstændigheder deltage i sygeeksamen. Bliver en elev på grund af sygdom forhindret i at møde til eksamen, skal dette straks meddeles skolen, der kan forlange lægeerklæring. Eleven skal snarest muligt have mulighed for at gennemføre prøve/eksamen i henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser 7. Bliver en elev væk fra eksamen uden gyldig grund, er det elevens ansvar at tilmelde sig eksamen på et andet tidspunkt. Udebliver en elev fra eksamen uden grund, tæller det for et eksamensforsøg Klager over eksamen Eleven kan indgive klage til skolen over opnåede karakterer indtil to uger efter at karakteren er meddelt på sædvanlig måde. Klagen skal være skriftlig, begrundet og stilet til områdets eksamensansvarlige uddannelsesleder. Er klageren under 18 år og ugift kan klagen også indgives af forældremyndighedens indehaver. Klagen kan indeholde: Eksamens/prøveforløbet De stillede spørgsmål eller deres forhold til fagets mål Bedømmelsen Hvis der er tale om centralt stillede opgaver fremsender skolen straks klagen til ministeriet ledsaget af skolens kommentarer. Skolen forelægger i alle tilfælde klagen for eksaminator og censor med anmodning om en udtalelse. Disse udtalelser forelægges klageren, som inden for en uge kan fremkomme med sine kommentarer. Klager som vedrører svendeprøver eller lignende afgøres i samråd med det faglige udvalg for uddannelsen. Skolen tilstræber, at klagen er besvaret inden for en tidsramme på samlet en måned. Hvor der ikke er tale om centralt stillede opgaver træffer skolen afgørelsen, som straks forelægges klageren og eventuelle andre berørte. Denne afgørelse kan indeholde: Meddelelse om, at der foretages en ny bedømmelse Tilbud til eleven om ny prøve(omprøve) eller Meddelelse om at klagen er afvist. Klager over skolens afgørelse indgives til skolen senest to uger efter, at afgørelsen er meddelt eleven. Hvis ikke klagen kan tages til følge af skolen og eleven fastholder klagen, videresender skolen klagen til ministeriet ledsaget af skolens afgørelse. Der henvises til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser, kapitel 10. Side 9 af 34

10 1.4.8 Eksamensreglement for EUD-elever Learnmark Techs eksamensreglement gældende for EUD-elever er vedlagt denne lokale undervisningsplan som bilag. 1.5 Vurdering af elever ved optagelse i skolepraktik Inden afslutning af grundforløb, indkalder skolen skriftligt til orienteringsmøde omkring vilkårene for optagelse i skolepraktikordningen. Der er mødepligt til orienteringsmødet. Møder eleven ikke fortaber han/hun retten til at blive optaget i skolepraktikordningen. Indstilling til skolepraktik foregår efter en helhedsvurdering af elevens egnethed (EMMA-kriterierne) til at gennemføre hele uddannelsen. Her gælder følgende optagelseskrav, der alle skal opfyldes jf. 66a i BEK af Lov om erhvervsuddannelser nr. 1309, samt Hovedbekendtgørelsen ) Egnede, praktikpladssøgende elever påbegynder skolepraktikken en måned efter, de har afsluttet grundforløbet på det adgangsgivende forløb Elever, som senest ved afslutningen af grundforløbet har ladet sig registrere som praktikpladssøgende på og her indsat oplysninger om sig selv, der er egnede til at give virksomheder mulighed for at træffe beslutning om en eventuel praktikpladsaftale Elever, som forgæves har søgt praktikplads også i andre relevante erhvervsuddannelser, hvor der er praktikpladser Elever, som forgæves har søgt praktikplads i hele landet på inden for de hovedforløb, eleven ifølge sit grundforløb har adgang til Egnede, praktikpladssøgende elever, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse Elever som har mistet sin uddannelsesaftale, og hvorom der køres tvistighedssag, kan ikke optages i skolepraktikordningen før sagen er afgjort. Der kan ikke dispenseres fra reglen. Skolen vurderer løbende om skolepraktikeleverne opfylder ovenstående kriterier herunder om eleven kontinuerligt er aktivt søgende. 1.6 Kriterier ved optagelse af elever i adgangsbegrænsede uddannelser Ingen kvoter på uddannelsen. 1.7 Samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg, praktikvirksomheden og eleven om afholdelse af prøver og udstedelse af beviser Learnmark Tech har kun grundforløbet og samarbejder derfor med Teknisk Skole Silkeborg. Til bedømmelse af grundforløbsprøven bruges censorer / skuemestre, der er godkendt af det lokale uddannelsesudvalg. Selve indholdet af undervisningen på GF2 fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. 1.8 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Elevens læring i skoleundervisningen i de respektive grundforløb på Learnmark Tech har et tidsmæssigt omfang, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Side 10 af 34

11 2.0 Fagenes formål og profil 2.1 Uddannelsesspecifikke fag formål og profil Formålet med de uddannelsesspecifikke fag er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Motion og bevægelse i undervisningen Undervisningen tilrettelægges således at mindst 50 % af undervisningen består af fysisk arbejde. Eleverne vil således løbende, og gennem hele uddannelsen, komme til at anvende deres teoretiske viden, i en praktisk sammenhæng. Ud over de praktiske øvelser i værkstedet, vil der i en lang række øvelser indgår motion og bevægelse i undervisningen. Eksempler fra tømreruddannelsen: Eleverne lærer og øver ergonomisk rigtige løfte og arbejdsstillinger. Fitness i skolens fitnessrum, 1 time om ugen. Fodbold eller andet boldspil på skolens multibane, 1 time om ugen. Ovenstående fodbold og fitness kan veksles med en tur på skolens mountainbikes. 2.2 Grundfag formål og profil Grundfagenes faglige mål opfyldes gennem arbejde med fagligt indhold, som udvider og bidrager til elevens almene og erhvervsfaglige viden. Stoffet vælges med relevans for uddannelsen og erhvervet, så både almene og erhvervsfaglige kompetencer udvikles. Alle grundfag gennemføres i henhold til gældende grundfagsbekendtgørelse. Dansk - niveau F: Profil: Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se. Fagets identitet i erhvervsuddannelserne hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige. Formål: Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Side 11 af 34

12 Faget udvikler elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation og lyd mv. støtter hinanden i en tekst. Faget bidrager til, at eleven med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Fagets metoder styrker elevens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Naturfag - niveau F: Profil: Naturfaget består af elementer fra fagene fysik, kemi, biologi og matematik. I faget arbejdes teoretisk og praktisk med problemstillinger inden for teknologi, miljø, natur og sundhed. Faget benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og forståelse udvikles gennem på den ene side praktiske eksperimenter og på den anden side teorier og modeller. Dette danner udgangspunkt for forståelse af naturen, samspillet mellem mennesker og dets omgivelser og af menneskets fysiologiske processer. Faget forholder sig til aktuelle erhvervsfaglige og samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold. Formål: Formålet med faget er at give eleven indsigt i principper og metoder inden for teknik, miljø og sundhed samt give forudsætninger for at kunne arbejde med naturfaglige emner, der findes inden for et erhvervsuddannelsesområde. Faget skal i en praksisnær kontekst bidrage til elevens forståelse af naturfagenes betydning for den teknologiske udvikling og dens påvirkning af mennesket, erhverv og samfund. 2.3 Valgfag formål og profil Bonusfag 1 - Æstetik og dekoration I bonusfag 1 opnår eleven malerfaglige kompetencer inden for et eller flere af følgende områder Beskæringsteknikker Optegning af dekoration Bogstavtegning håndtering af skrivepensel og skrivestok Håndtering af stregtrækker og stregtrækningslineal Håndtering af tape og folie. Bonusfag 2 Skills teknikker I bonusfag 2 opnår eleven malerfaglige kompetencer inden for et eller flere af følgende områder Opbygning af bund og lakering af træværk med relevante materialer Opsætning af forskellige vægbeklædninger Anvendelse af dekorative maleteknikker Anvendelse af elektronisk tegning Støttefag Dansk, matematik og naturfag Erhvervsfag VFU Side 12 af 34

13 2.4 Struktur og indhold i undervisningsforløbet Tema 1 Kompetenceafklaring (2 uger) Tema 2 Den teoretiske og praktiske maler (8 uger) Tema 3 Den kreative og tekniske maler (10 uger) Læringsmoduler Farvelære æstetik Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Teknikker og materialer Miljø/sikkerhed Sundhed/bevægelse Certifikatfag Stillads Viden Færdigheder Kompetencer Side 13 af 34

14 Tema 1 Kompetenceafklaring Farvelære/æstetik Grundlæggende farvelære fx med afsæt i itten, eks. viden om farvecirkel, gråskalaen mv. Der foretages farveblindhedstest på den enkelte elev. Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Praktiske samarbejdsøvelser Arbejdsplan over det malerfaglige Besøg af mester/malersvend Teknikker og materialer Miljø/sikkerhed Maletekniske opgaver med forskellige materialer Introduktion i rengøring af værktøj og hjælpemidler, samt værnemidler, løfteteknik og ergonomi Elevens personlige fremtoning Forløbet evalueres/bedømmes ved brug af formativ og summativ feedback Formativ visuel evaluering af det praktiske og feedback af opgaven af samarbejde/adfærd af arbejdsplan Tema 2 Den teoretiske og praktiske maler Du kommer til at arbejde med teoretiske og praktiske opgaver, der tager udgangspunkt i bygningsmalerfaget. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært, omkring cases. Der er inspireret af erhvervets praksis. Digitale medier og værktøjer inddraget løbende. Undervisningen vil blive differentieret, så du kan blive udfordret på det niveau, der passer dig til og dine muligheder under hele tema 2. Den teoretiske og praktiske maler. Farvelære/æstetik Praktisk farveblanding med viden om forskellige farvesystemer, tertiære og hvidt centrerede farver Elektronisk tegning af enkle farvesætningsopgaver Æstetik i denne opgave består både af den dekorative farvesætning og den praktiske udførelse Farvefordeling og dekorative elementer Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Arbejdspladsvurdering/APV, der tager udgangspunkt i større praktisk opgave Personalegrupper i virksomheden Side 14 af 34

15 Overenskomst og konflikt Forhold for lærlinge, SKP og aflønningsformer generelt Besøg fra fagforeningen Besøg på byggeplads Teknikker og materialer Miljø/sikkerhed Etiketter, forståelse, QR-koder MBK/MBA i forhold til behandlingsbeskrivelser Ergonomi og fokus på EGA, ensidig gentagende arbejde, ergonomisk rigtige arbejdsstillinger med fokus på korrekte arbejdsstillinger Arbejde med bevidsthed om materialeforbrug og undgå spild generelt Sundhed og bevægelse Sundhed, idræt og bevægelse indgår i de øvrige læringselementer på tema 2 Forløbet evalueres/bedømmes ved brug af formativ og summativ feedback Feedback af faglige opgaver (lærer/elev) og (elev/elev) af samarbejde/adfærd (lærer/elev) Feedback af elevens daglige virke (lærer/elev) Eleven vil blive evalueret på sin viden og færdigheder Certifikatfag Opstilling af rulle- og bukkestillads (0,2 uge): Du lærer at opsætte stillads i op til 6 meters højde. Som maler vil du ofte skulle arbejde på et mindre stillads. Har forståelse for at opstille, ændre og nedtage rulle- og bukkestilladser, i henhold til Arbejdstilsynets bekendtgørelse i samarbejde med andre. Du modtager et certifikat ved gennemførelse. Tema 3 Den tekniske og kreative maler Du kommer til at arbejde med tekniske, kreative og praktiske opgaver, der tager udgangspunkt i håndværket som bygningsmaler. Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisnært, omkring cases der er inspireret af erhvervets praksis. Digitale medier og værktøjer inddrages løbende. Undervisningen vil blive differentieret så du kan blive udfordret på det niveau der passer dig og dine muligheder under hele tema 3. Den tekniske og kreative maler. Farvelære/æstetik Praktisk farveblanding og farveefterligning Elektronisk tegning af farvesætningsopgaver Æstetik i opgaverne består både af den dekorative farvesætning og den praktiske udførelse Farvefordeling og dekorative elementer Side 15 af 34

16 Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Udarbejde en arbejdsbeskrivelse og plan på et givent emne Eleven arbejder med at identificere sin egen rolle som praktiksøgende, evt. ved analyse af virksomhedernes hjemmesider Forhold for lærlinge, svende og aflønningsformer generelt Byvandring Teknikker og materialer Miljø/Sikkerhed Der tages udgangspunkt i MBK/MBA i forhold til behandlingsbeskrivelser Større praktisk opgave med tidligere behandlet træværk og væg. Almindelig forekommende malerbehandling Afleveres jf. malerfagets æstetik Hvad består et malemateriale af Egenskaber herunder tørremåde Se, rør og mærk forskellige underlag. Sugende/ikke sugende, mineralsk, træ og jern Hvordan påvirker temperaturer RF Et malemateriales filmdannelse Ergonomi og fokus på EGA, ensidig gentagende arbejde Ergonomisk rigtige arbejdsstillinger med fokus på korrekte arbejdsstillinger Arbejde med bevidsthed om materialeforbrug og undgå spild generelt Sundhed og bevægelse Naturfag Dansk Sundhed, idræt og bevægelse indgår i de øvrige læringselementer på tema 3. Opgaveløsning i almindelig regneregler brugt i malerfaget Matematik, faglig regning Har arbejdet med forskellige sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg Er blevet bevidst om kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster Har arbejdet med skrift, tale, lyd og billede i forhold til relevante sammenhænge Forløbet evalueres/bedømmes ved brug af formativ og summativ feedback Feedback af faglige opgaver (lærer/elev) og (elev/elev) af samarbejde/adfærd (lærer/elev) Side 16 af 34

17 Eleven vil blive evalueret på sine færdigheder og kompetencer 2.5 Faglige mål Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder for bygningsmalerfaget Regneregler, herunder parenteser, regning med procent, potenser og rødder, simpel algebraisk manipulation, samt anvendelse af regnetekniske hjælpemidler Farvelære, herunder fysikfaglige begreber og modeller samt farvernes blandingsmæssige egenskaber og forhold Malematerialers sammensætning og deres fysiske kemiske egenskaber Metoder og deres anvendelsesområder Maleteknikker Relevante produktbeskrivelser og data mm., malefaglige behandlingskataloger og anden teknisk litteratur til kvalitetssikring af eget arbejde Ergonomi, herunder begreberne kraft og moment, og de i faget gældende arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold Relevante underlags art, tilstand, termiske forhold og betydningen i forhold til valg af metoder, teknikker og materialer Anvendelse og vedligeholdelse af fagets almindeligste værktøjer og hjælpemidler Relevante regningsarter Malerfagets aflønningsformer Fagrelevant IT inden for tegningsforståelse og farvesætning Anvendelse af fagets æstetiske elementer Den kreative anvendelse af stil, form og farve i malerfaget Forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder samt arbejdstager og mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder Betydningen af tid, samarbejdsevne, personlig adfærd og ressourcers betydning for planlægning og udførelse af en arbejdsopgave Organisationernes og virksomhedernes struktur, til organisationernes funktionsområder, indflydelse og kommunikationsveje Aftaler og love på arbejdsmarkedet, det fagretlige system, faglige konflikter og konfliktløsning Den enkeltes levevilkår og sundhed herunder personlig hygiejne, kost og fysisk form Eleven har færdigheder i at anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter Grundlæggende metoder og redskaber o Indgåelse i almindelig forekommende maleopgaver i en virksomhed under faglig vejledning herunder foretage afdækning, afrensning, klargøring, bundbehandling og slutbehandling (herunder rentrækning og beskæring) samt foretage afsluttende rengøring til aflevering o Farveblanding og farveefterligning under faglig vejledning Side 17 af 34

18 o o o o o o o o o o Under faglig vejledning: Foretagelse af hensigtsmæssig materialevalg i forhold til den funktion, der knytter sig til de konkrete arbejdsopgaver under faglig vejledning Anvendelse af materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i faglige sammenhænge Anvendelse af bygningsmalerfagets almindeligste værktøjer, hjælpemidler og materialer sikkerhedsmæssigt korrekt Anvendelse af de for bygningsmalerfaget relevante regningsarter i forbindelse med arealberegning, materialeberegning (mængde og rækkeevne) i forhold til eksempelvis materialebestilling Udvælgelse af det korrekte IT-værktøj afhængigt af den faglige opgave Anvendelse af fagets æstetiske elementer Anvendelse af dialog og argumentation i samarbejdet Forebyggelse af arbejdsbetingede lidelser og ulykker gennem valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger og bevægelser, hjælpemidler og valg af personlige værnemidler Overholdelse af de gældende love, overenskomster og aftaler og kommunikationsveje på arbejdsmarkedet Varetagelse af fagets arbejdsopgaver ud fra sundhedsmæssige forhold Eleven skal have kompetence til på grundlæggende niveau, at kunne Søge efter, forklare og anvende eksisterende faglig dokumentation i forhold til en praktisk bygningsmaleropgave Udarbejde almindelig anvendt faglig dokumentation (fx arbejdssedler) Anvende de for bygningsmalerfaget relevante regningsarter i forbindelse med areal- og materialeberegning Udføre farveblanding og farveefterligning under faglig vejledning Anvende sin viden om malematerialers sammensætning og deres fysiske og kemiske egenskaber til under faglig vejledning at foretage hensigtsmæssige materialevalg i forhold til den funktion, der knytter sig til de konkrete arbejdsopgaver Anvende bygningsmalerfagets almindeligste værktøjer, hjælpemidler og materialer sikkerhedsmæssigt korrekt og træffe de fornødne foranstaltninger til sikring af arbejdsmiljøet i henhold til gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt planlægge deres arbejde på en sikkerheds- og sundhedsmæssig korrekt måde Benytte fagrelevant IT inden for tegningsforståelse og farvesætning Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsopgave i forhold til fx arbejdsbeskrivelser, planlægge forskellige arbejdsprocesser samt identificere forskellige samarbejdsrelationer, drøfte forskellige arbejdsmetoders anvendelighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge (herunder stille forslag til innovative ændringer eller til brug af andre metoder), indgå i forskellige samarbejdsrelationer/situationer og i et samarbejde kunne planlægge og udføre en arbejdsopgave Vælge og praktisk anvende de faglige arbejdsmetoder. Der er mest hensigtsmæssige ud fra den givne situation og i forhold til miljø, sikkerhed og kvalitet Forebygge arbejdsbetingede lidelser og ulykker Agere i bygningsmalerfaget ud fra en viden om forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder samt arbejdstager og mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder Agere hensigtsmæssigt i bygningsmalerfaget ud fra en viden om aftaler og love på arbejdsmarkedet, fagets aflønningsformer, organisationernes og virksomhedernes struktur og virke Side 18 af 34

19 Anvende sin viden om maleteknikker og om underlags art tilstand, termiske forhold og betydningen i forhold til valg af metoder, teknikker og materialer Anvende og vedligeholde fagets almindeligste værktøjer og hjælpemidler Under faglig vejledning indgå i almindeligt forekommende maleopgaver i en virksomhed herunder foretage afdækning, afrensning, klargøring, bundbehandling og slutbehandling (herunder rentrækning og beskæring) Kvalitetssikre og reflektere over sit udførte arbejde for herigennem at kunne forbedre arbejdsprocesserne samt identificere sit behov for nye læringsmål Analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen Eleven skal have gennemført følgende grundfag Naturfag på E-niveau bestået Dansk på E-niveau bestået Eleven skal have opnået følgende certifikater o.l. Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav for at kunne opstille rulle- og bukkestillads Uddannelsen tilrettelægges med EUX EUX-eleven skal ud over på C-niveau at have gennemført de i bekendtgørelsens 4, stk. 1, anførte grundfag (matematik, dansk, engelsk og samfundsfag) og eventuelle øvrige i pkt. 5 anførte grundfag (bortset fra naturfag) have gennemført følgende fag på C-niveau o Fysik o Teknologi 2.6 Fagligt formål, indhold og opgaver Elevens læringsudbytte Formålet er at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Side 19 af 34

20 Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overvejere og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Valg af arbejdsform Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælger i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. Tema 1 kompetenceafklaring (2 uger) Læringsmodul 1 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold Læringsmodul 2 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold Farvelære og æstetik Læringsmål: Kan markere farver i farvecirklen og valørdiagrammet Har færdighed i at blande farver efter Ittens farvelære Kan anvende IT værktøj til dekorative opgaver Har afprøvet flere dekorative opgaver med forskelligt farveudtryk Viden: Praktisk og teoretisk viden om farvernes fysiske, psykologiske og fysiologiske egenskaber Grundlæggende farvelære fx med afsæt i Itten, eks. viden om farvecirkel, gråskalaen mv. Der foretages farveblindhedstest på den enkelte elev Formativ visuel evaluering af det praktiske Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Viden: Anvende dialog og argumentation i samarbejdet, betydningen af tid, samarbejdsevne, personlig adfærd og ressourcers betydning for planlægning og udførelse af en arbejdsopgave Praktiske samarbejdsøvelser Arbejdsplan over det malerfaglige Besøg af mester/malersvend af samarbejde/adfærd af arbejdsplan Læringsmodul 3 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold Teknikker og materialer Færdigheder: Under faglig vejledning at foretage hensigtsmæssigt materialevalg i forhold til den funktion, der knytter sig til de konkrete arbejdsopgaver Her udføres maletekniske opgaver med forskellige materialer Side 20 af 34

21 Læringsmodul 4 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold Formativ visuel evaluering og feedback af opgaven Miljø/sikkerhed Viden: Anvendelse og vedligeholdelse af fagets almindeligste værktøjer og hjælpemidler Introduktion i rengøring af værktøj og hjælpemidler, samt værnemidler, løfteteknik og ergonomi Her arbejdes desuden med elevens personlige fremtoning Formativ visuel evaluering og feedback af opgaven Tema 2 Den teoretiske og praktiske maler (ca. 8 uger) Læringsmodul 1 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold Læringsmodul 2 Niveau og læringsmål Farvelære og æstetik Læringsmål: Kan markere farver i farvecirklen og valørdiagrammet Har færdighed i at blande farver efter Ittens farvelære Kan anvende IT værktøj til dekorative opgaver Har afprøvet flere dekorative opgaver med forskelligt farveudtryk Viden: Fagrelevant IT inden for tegningsforståelse og farvesætning Anvendelse af fagets æstetiske elementer Den kreative anvendelse af stil, form og farve i malerfaget Færdigheder: Udfører farveblanding og farveefterligning under faglig vejledning Praktisk farveblanding med viden om forskellige farvesystemer, tertiære og hvidt centrerede farver Elektronisk tegning af enkle farvesætningsopgaver Æstetik i denne opgave består både af den dekorative farvesætning og den praktiske udførelse. Farvefordeling og dekorative elementer Formativ visuel evaluering af det praktiske og farveefterligning Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Læringsmål: Kender til bygningsmalerfagets overenskomst og kommunikationsveje på arbejdsmarkedet Kan udfylde en APB Har viden om hvordan en malervirksomhed er organiseret Kan differentiere mellem de forskellige aflønningsformer Viden: Forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder samt arbejdstager og mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder Organisationernes og virksomhedernes struktur, til organisationernes funktionsområder, indflydelse og kommunikationsveje Aftaler og love på arbejdsmarkedet, det fagretlige system, Side 21 af 34

22 Undervisningsindhold Læringsmodul 3 Niveau og læringsmål Undervisningsindhold faglige konflikter og konfliktløsning Færdigheder Malerfagets aflønningsformer Agere i bygningsmalerfaget i henhold til gældende love, overenskomster og aftaler og kommunikationsveje på arbejdsmarkedet Analysere, beskrive og kommunikere faglige forhold, der er relevante i forhold til uddannelsen Arbejdspladsvurdering/APV, der tager udgangspunkt i større praktisk opgave Personalegrupper i virksomheden Overenskomst og konflikt Forhold for lærlinge, SKP og aflønningsformer generelt Besøg fra fagforeningen Besøg på byggeplads af den fysiske og psykiske APV Teknikker og materialer Læringsmål: Kan forholde sig til QR-koder, når der skal vælges et maleprodukt til et underlag Kan skrive en behandlingsanvisning Kender forskellen på MBK og MBA Kan udføre forskellige malebehandlinger på tidligere malede overflader (indvendigt træværk og vægge) Kan kvalitetssikre eget arbejde Anvende IT-værktøj til søgning på MBK og MBA, produktbeskrivelse og sikkerhedsdatablade Viden: Relevante produktbeskrivelser og data mm., malefaglige behandlingskataloger og anden teknisk litteratur til kvalitetssikring af eget arbejde Færdigheder: Under faglig vejledning indgå i almindeligt forekommende maleopgaver i en virksomhed herunder foretage afdækning, afrensning, klargøring, bundbehandling og slutbehandling (herunder rentrækning og beskæring) samt foretage afsluttende rengøring til aflevering Anvende bygningsmalerfagets almindeligste værktøjer, hjælpemidler og materialer sikkerhedsmæssigt korrekt Kan vælge det korrekte IT-værktøj afhængigt af den faglige opgave Etiketter, forståelse, QR-koder Der tages udgangspunkt i MBK/MBA i forhold til behandlingsbeskrivelser. Større praktisk opgave med tidligere behandlet træværk og væg. Almindeligt forekommende malerbehandling Afleveres jf. malerfagets æstetik Formativ visuel evaluering af det praktiske af arbejdet med materialeterminologi, MBK og Side 22 af 34

23 Læringsmodul 4 Niveau og læringsmål arbejdsmiljøet Miljø/Sikkerhed Læringsmål: Har viden om stigeregulativet, rullebukkestillads, personlig værnemiddel, løfteteknik og MAL-koder Kan læse en APB og kender til egne pligter og rettigheder i forhold til arbejdsmiljøet Viden: Ergonomi og de i faget gældende arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige forhold Færdigheder: Anvende bygningsmalerfagets almindeligste værktøjer, hjælpemidler og materialer sikkerhedsmæssigt korrekt Forebygge arbejdsbetingende lidelser og ulykker gennem valg af hensigtsmæssige arbejdsstillinger Bevægelser, hjælpemidler og valg af personlige værnemidler ud fra sundhedsmæssige forhold varetage fagets arbejdsopgaver Undervisningsindhold Læringsmodul 5 Niveau og læringsmål Stiger, MAL-koder, personlige værnemidler, løfteteknikker Arbejdspladsbrugsanvisning APB Formativ evaluering i brugen af værnemidler og arbejdsstillinger i det praktiske arbejde Naturfag Viden: Malematerialers sammensætning og deres fysiske og kemiske egenskaber Relevant underlagsart, tilstand, termiske forhold og betydningen i forhold til valg og metoder, teknikker og materialer Om regneregler, herunder parenteser, regning med procent, potenser og rødder, simpel algebraisk manipulation, samt anvendelse af regnetekniske hjælpemidler Færdigheder: Relevante regningsarter Beregning (mængde og rækkeevne) i forhold til eksempelvis materialebestilling Undervisningsindhold Læringsmodul 6 Niveau og læringsmål Hvad består et materiale af Egenskaber, herunder tørremåde Se, rør og mærk forskellige underlag. Sugende/ikke sugende, mineralsk, træ og jern Hvordan påvirker temperatur RF Et malemateriales filmdannelse Opgaveløsning i almindelige regneregler brugt i malerfaget af praktisk anvendelse af de almindelige regneregler brugt i malerfaget Sundhed og bevægelse Læringsmål: Side 23 af 34

24 Fagets forventninger til sund kost og fysisk form Faget indgår løbende i den daglige undervisning Undervisningsindhold Viden: Den enkeltes levevilkår og sundhed herunder personlig hygiejne, kost og fysisk form Sundhed, idræt og bevægelse indgår i de øvrige læringselementer på tema 2 Formativ evaluering af elevens daglige virke Tema 3 Den tekniske og kreative maler (ca. 10 uger) Læringsmodul 1 Niveau og læringsmål Farvelære og æstetik Læringsmål: Kan udføre farveefterligning (hvidtrene, sortrene og brudte farver) og har en grundlæggende viden om praktisk farveblanding med øje for det æstetiske Kan anvende IT værktøj til dekorative opgaver Har afprøvet forskellige farvekombinationer (farve- og arealfordeling) Har afprøvet forskellige dekorative teknikker Kan udføre praktiske opgaver, hvor farver og dekorative elementer er i samspil med hinanden, med øje for det æstetiske Ekskursion for at se hvor farver og dekorationer er anvendt i bygninger indvendigt eller udvendigt Færdigheder: Anvende fagets æstetiske elementer Undervisningsindhold Læringsmodul 2 Niveau og læringsmål Kompetencer: Udføre farveblanding og farveefterligning under faglig vejledning Benytte fagrelevant IT inden for tegningsforståelse og farvesætning Praktisk farveblanding og farveefterligning Elektronisk tegning af farvesætningsopgaver Æstetik i opgaverne består både af den dekorative farvesætning og den praktiske udførelse Farvefordeling og dekorative elementer Formativ og summativ visuel evaluering af det praktiske arbejde Farveefterligning Summativ evaluering af teori Erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold Læringsmål: Udarbejder en arbejdsbeskrivelse Kender til forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder Har anvendt innovative aspekter i de stillede opgaver Kan gennemføre en planlægning Er bevidst om virksomhedskulturen (personalepolitik), sin egen Side 24 af 34

25 rolle i en malervirksomhed (kommunikation, kunder/virksomhed, virksomhed/medarbejdere) og sin egen uddannelse Kender til de forskellige aflønningsformer Har kendskab til malerfagets IT-platforme, ex Besøg af gæstelærer (mester, konduktør, malersvend, eliteansvarlig, censor, mentor etc.) Undervisningsindhold Læringsmodul 3 Niveau og læringsmål Kompetencer: Planlægge, koordinere og udføre en arbejdsopgave i forhold til fx arbejdsbeskrivelser, planlægge forskellige arbejdsprocesser samt identificere forskellige samarbejdsrelationer, drøfte forskellige arbejdsmetoders anvendelighed i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge (herunder stille forslag til innovative ændringer eller til brug af andre metoder), indgå i forskellige samarbejdsrelationer/situationer og i et samarbejde kunne planlægge og udføre en arbejdsopgave Agere i bygningsmalerfaget ud fra en viden om forskellige virksomheds- og arbejdspladskulturer og samarbejdsrelationer i en virksomhed, herunder relationer mellem arbejdsgiver, arbejdsleder samt arbejdstager og mellem forskellige grupper af arbejdstagere og mellem virksomhed og kunder Kan agere hensigtsmæssigt i bygningsmalerfaget ud fra en viden om aftaler og love på arbejdsmarkedet, fagets aflønningsformer, organisationernes og virksomhedernes struktur og virke Udarbejde en arbejdsbeskrivelse og plan på et givent emne Eleven arbejder med at identificere sin egen rolle som praktiksøgende. Evt. ved en analyse af virksomhedernes hjemmesider Forhold for lærlinge, svende og aflønningsformer generelt Byvandring af selvstændig udført arbejdsbeskrivelse på et givent emne af personlig jobansøgning Teknikker og materialer Læringsmål: Kan forholde sig til QR-koder, når der skal vælges et maleprodukt til et underlag Kan skrive en behandlingsanvisning Kender forskellen på MBK og MBA Kan udføre forskellige malebehandlinger på tidligere malede overflader (indvendigt træværk og vægge) Kan kvalitetssikre eget arbejde Anvende IT værktøj til søgning på MBK og MBA, produktbeskrivelse og sikkerhedsdatablade Færdigheder: Anvende materialeteknologiens relevante begreber og terminologier i faglige sammenhænge Kompetencer: Side 25 af 34

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bygningsmaler

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bygningsmaler Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Bygningsmaler Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

Lokal undervisningsplan GF2 Bygningsmaler

Lokal undervisningsplan GF2 Bygningsmaler Københavns Tekniske Skole Lokal undervisningsplan GF2 Bygningsmaler Bygge & anlæg 01-08-2015 1 Indhold 1 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5

Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5 Medieproduktion Eksamensplan for Julius Thomsens Gade 5 EKSAMENSPLAN Punkter som eleverne skal informeres om ved uddannelsens start er: Antal prøver og tidspunkter for den enkelte eksamens afholdelse og

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN LOKAL UNDERVISNINGSPLAN DEL 1 DE FOR ALLE EUD GRUNDFORLØB 2 & HOVEDFORLØB på NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN (NEXT) December 2017 15. AUGUST 2018 1 Indhold 1. Generelt for skolen... 3 1.1 Overordnet Pædagogisk

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb PRODUKTØR. Teknologi. Side 1 af 14

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb PRODUKTØR. Teknologi. Side 1 af 14 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan Hovedforløb PRODUKTØR Teknologi Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan 6 hovedforløb BROLÆGGER. Byggeri. Side 1 af 16

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan 6 hovedforløb BROLÆGGER. Byggeri. Side 1 af 16 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan 6 hovedforløb BROLÆGGER Byggeri Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Lokal undervisningsplan for GF2 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT

Lokal undervisningsplan for GF2 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT Lokal undervisningsplan for GF2 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT 1. Generelt for skolen Afsnit 1, der er generelt for skolen, er udformet således, at beskrivelserne gælder for både grund og

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan 3. hovedforløb BROLÆGGER. Byggeri. Side 1 af 18

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan 3. hovedforløb BROLÆGGER. Byggeri. Side 1 af 18 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan 3. hovedforløb BROLÆGGER Byggeri Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb SMED. Teknologi. Side 1 af 15

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan Hovedforløb SMED. Teknologi. Side 1 af 15 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan Hovedforløb SMED Teknologi Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Bygningsmaleruddannelsen

Bygningsmaleruddannelsen Bygningsmaleruddannelsen Grundforløb 2 Drejebog December 2014 Malerfagets faglige Fællesudvalg Foto forside: Joan Dall Indhold Forord 2 Uddannelsesspecifikt fag på Grundforløb 2 3 1. Fagets formål og profil

Læs mere

Eksamensreglement Learnmark Tech

Eksamensreglement Learnmark Tech Eksamensreglement Learnmark Tech Eksamensreglementet skal sikre at prøver i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech gennemføres i overensstemmelse med centralt fastsatte gældende regler og skolens egne

Læs mere

Eventkoordinatoruddannelse med specialer

Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Eventkoordinatoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1 MAD. Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Side 1 af 27

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1 MAD. Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Side 1 af 27 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF1 MAD Fødevarer, jordbrug og oplevelser Side 1 af 27 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud

Læs mere

Eksamensreglement Learnmark Tech

Eksamensreglement Learnmark Tech Eksamensreglement Learnmark Tech Eksamensreglementet skal sikre at prøver i erhvervsuddannelserne på Learnmark Tech gennemføres i overensstemmelse med centralt fastsatte gældende regler og skolens egne

Læs mere

Københavns Tekniske Skole. Lokal undervisningsplan GF2 Støberitekniker

Københavns Tekniske Skole. Lokal undervisningsplan GF2 Støberitekniker Københavns Tekniske Skole Lokal undervisningsplan GF2 Støberitekniker 16-11-2015 Indhold 1 Generelt for skolen... 3 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på KTS...

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 PRODUKTØR. Teknologi. Side 1 af 19

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 PRODUKTØR. Teknologi. Side 1 af 19 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF2 PRODUKTØR Teknologi Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Rev. februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelser ved Tradium. Formål: Indhold og beskrivelse: Dato: Eksamensreglementet er gældende fra den 1. august 2015.

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelser ved Tradium. Formål: Indhold og beskrivelse: Dato: Eksamensreglementet er gældende fra den 1. august 2015. Eksamensreglement for erhvervsuddannelser ved Tradium Dato: Eksamensreglementet er gældende fra den 1. august 2015. Formål: Eksamensreglementet skal sikre at prøver i erhvervsuddannelserne på Tradium gennemføres

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Landbrugsuddannelsen Faget skal beskrive den viden, de metoder og processer, den faglige dokumentation og kommunikation eleven skal lære i den pågældende uddannelses

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelsen med speciale Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser

Læs mere

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF

BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF BEDØMMELSESPLAN EKSAMEN NATURFAG 1. HF NORDJYLLANDS LANDBRUGSSKOLE 2011 Grundfaget Naturfag afsluttes med en eksamen på 1. Hovedforløb. I følgende dokument beskrives, hvorledes Nordjyllands Landbrugsskole

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1. Transport. Byggeri, transport og teknologi. Side 1 af 29

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1. Transport. Byggeri, transport og teknologi. Side 1 af 29 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF1 Transport Byggeri, transport og teknologi Side 1 af 29 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid Merkantile uddannelser: 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Eksamensreglement for EUX på Uddannelsescenter Holstebro

Eksamensreglement for EUX på Uddannelsescenter Holstebro Eksamensreglement for EUX på Uddannelsescenter Holstebro Eksamensreglementet er gældende for EUX elever på såvel grund- som hovedforløb. Gældende fra august 2015. Lovgrundlag: Bekendtgørelse nr. 1009 af

Læs mere

Kontoruddannelse med specialer

Kontoruddannelse med specialer Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid 5 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at

Læs mere

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen på Grundforløb 2 - EUX Mødepligt Der er mødepligt til undervisningen, og eleven noteres fraværende, hvis vedkommende ikke er til stede. Hvis eleven efterfølgende

Læs mere

1.1 Praktiske oplysninger

1.1 Praktiske oplysninger 1.1 Praktiske oplysninger EUC Nordvestsjælland er en kombinationsskole med gymnasiale, erhvervs- og efteruddannelser. Skolen har 5 adresser i Holbæk, Kalundborg og Avdebo. Hovedadressen er: Absalonsvej

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF2 SOSU Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Nov. 2017 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Eventkoordinator Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1

Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensprojekt for dansk på grundforløb 1 Eksamensform Eksamen er mundtlig og varer 30 min incl. lodtrækning af eksamensopgave (dokumentation) og karaktervotering. Mindst 2 uger før du skal til eksamen,

Læs mere

De nye grundforløb. Side 1. Side 2

De nye grundforløb. Side 1. Side 2 De nye grundforløb Side 1 Side 2 Undervisningens tilrettelæggelse Fokus på elevernes eksperimenterende og reflekterende praksis bl.a. for at understøtte elevens faglige nysgerrighed og motivation for læring

Læs mere

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Matematik C-niveau. Matematik C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Matematik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Didaktiske principper... 3 Dokumentation... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 5 Bilag

Læs mere

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX

Tillæg til LUP FOR. Grundforløb 1 EUX Tillæg til LUP FOR Grundforløb 1 EUX Gældende for hold startet efter 1. august 2018 EUX Velfærd Grundforløbets 1. del Dette er et tillæg til de lokale undervisningsplaner. Her beskrives EUX Velfærd GF1

Læs mere

Lokal undervisningsplan GF2 Metalsmed

Lokal undervisningsplan GF2 Metalsmed Københavns Tekniske Skole Lokal undervisningsplan GF2 Metalsmed Industri og design 03-08-2015 1 Indhold 1 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Bygningsmaler

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Grundforløb 2 Bygningsmaler LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Grundforløb 2 Bygningsmaler August 2018 Indhold 1. Pædagogisk og didaktisk grundlag... 3 Struktur og temaer i grundforløb 2 for bygningsmaler.... 3 Oversigt over fag og niveauer

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Handelsuddannelsen med specialer Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD)

Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD) Eksamensreglement Erhvervsuddannelserne (EUD) Hovedbekendtgørelse (EUD) nr. 1010 af 22.09.2014 og bekendtgørelse om prøver og eksamen nr. 41 af 16.01.14 og bekendtgørelse om karakterskala nr. 262 af 20.03.07

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet

Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet Ramme for prøve i grundfagene på SOSU- hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser- Hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Lokal undervisningsplan for GF1 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT

Lokal undervisningsplan for GF1 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT Lokal undervisningsplan for GF1 EUD Business i erhvervsuddannelserne på NEXT 1. Generelt for skolen Afsnit 1, der er generelt for skolen, er udformet således, at beskrivelserne gælder for både grund og

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningsmaler

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bygningsmaler BEK nr 394 af 01/05/2018 Udskriftsdato: 14. april 2019 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/03900 Senere ændringer til

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1

Bilag til lokal undervisningsplan GF1. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for GF1 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for 1 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 3 BESTEMMELSER FOR PRØVER... 3 4 PRØVERS

Læs mere

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand

Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb. Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand Reformkonference 2015 Elevplan og de nye grundforløb Faglærer Kenn Rydiander Baes, Områdeleder Klaus Helstrand 29. august 2014 Workshop: Elevplan og de nye grundforløb Oplægget viser hvordan ZBC, har organiseret

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser. April 2013.

Generelle prøvebestemmelser. April 2013. Generelt. Reglerne i de generelle prøvebestemmelser tager udgangspunkt i Ministeriet for Børn og Undervisnings bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser nr. 863 af

Læs mere

Lokal undervisningsplan

Lokal undervisningsplan Lokal undervisningsplan Grundforløb 2 Bygningsmaler Revideret den 19. december 2017 Grundforløb 2, Bygningsmaler 2.0 Grundforløbets 2. del... 3 2.1 Praktiske oplysninger... 3 2.2 Pædagogiske, didaktiske

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1. Teknologi. Byggeri, transport og teknologi. Side 1 af 39

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF1. Teknologi. Byggeri, transport og teknologi. Side 1 af 39 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF1 Teknologi Byggeri, transport og teknologi Side 1 af 39 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud

Læs mere

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser Lovgrundlag I forbindelse med afvikling af prøver og eksamener er følgende bekendtgørelser gældende. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 286 af 18/04/2018

Læs mere

Information til elever på Erhvervsuddannelser. Prøve og eksamen

Information til elever på Erhvervsuddannelser. Prøve og eksamen Information til elever på Erhvervsuddannelser Prøve og eksamen Dette hæfte er lavet for at afklare nogle af de spørgsmål, der naturligt melder sig før en prøve/eksamen. Der henvises til følgende gældende

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelsen med speciale Vejledende uddannelsestid 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C

PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på SOSU-hovedforløbet De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af

Læs mere

Lokal undervisningsplan GF2 Laboratorietandtekniker

Lokal undervisningsplan GF2 Laboratorietandtekniker Københavns Tekniske Skole Lokal undervisningsplan GF2 Laboratorietandtekniker Industri og design 03-08-2015 Indhold 1 Generelt for skolen... 3 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud

Læs mere

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser

Generelle prøvebestemmelser Revideret maj 2016 Generelle prøvebestemmelser Generelle prøvebestemmelser Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indholdsfortegnelse Generelt... 2 Prøver i områdefag... 2 Prøver i grundfag... 2 Afsluttende prøve...

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag PAU

Ramme for prøve i områdefag PAU Ramme for prøve i områdefag PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 816 af 20/07/2012 om uddannelserne

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper

Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper Ramme for prøve i områdefag Trin 1 Social- og sundhedshjælper De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Eksamensreglement for EUD. Uddannelsescenter Holstebro. Gældende fra 2016

Eksamensreglement for EUD. Uddannelsescenter Holstebro. Gældende fra 2016 Gældende fra 2016 Eksamensreglement for EUD Uddannelsescenter Holstebro Gældende fra 2016 Eksamensreglement for EUD på Uddannelsescenter Holstebro Eksamensreglementet er gældende for elever på såvel grund-

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 834 af 27/06/2013 om erhvervsuddannelser - hovedbekendtgørelsen Bekendtgørelse

Læs mere

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent

Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent Ramme for prøve i områdefag Trin 2 Social- og Sundhedsassistent De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 VVS. Byggeri. Side 1 af 18

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2 VVS. Byggeri. Side 1 af 18 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF2 VVS Byggeri Side 1 af 18 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser på

Læs mere

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor

Eksamensreglement HG 2014-2015. Underviser og censor Eksamensreglement HG 2014-2015 Underviser og censor Tradium Kirketoften 7 9500 Hobro Tlf. 96 57 02 64 Tradium Minervavej 57 8960 Randers SØ Tlf. 87 11 43 08 Denne folder er Tradium s regler til underviser

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for for Social- og Sundhedsassistenter Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN 3 BESTEMMELSER

Læs mere

Eksamensreglement EUD Jordbrugets UddannelsesCenter Århus

Eksamensreglement EUD Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Eksamensreglement EUD Jordbrugets UddannelsesCenter Århus August 2015 Formål: Eksamensreglementet skal sikre at prøver i erhvervsuddannelserne på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus gennemføres i overensstemmelse

Læs mere

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse

Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for pædagogisk assistent uddannelse gældende fra september 2013 1 Indholdsfortegnelse Indhold BEDØMMELSER I SKOLEUDDANNELSEN 3 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Serviceassistentuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven, rettet mod Rengøringsteknikker og Grundforløbets 2. del Grundforløbsprøven tager udgangspunkt i en helhedsorienteret tænkning, der afspejler den praksis som eleverne

Læs mere

Generel eksamensinformation

Generel eksamensinformation Generel eksamensinformation Indhold Generel information... 2 Eksamen - grundforløb 1, 2 og det studiekompetencegivende år (EUX)... 2 Prøve i grundfag (Case-eksamen)... 2 Grundforløbsprøven... 3 Prøver

Læs mere

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelserne på AMU-Vest

Eksamensreglement. for erhvervsuddannelserne på AMU-Vest Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på AMU-Vest Eksamensreglementet er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr. 41 af 16/01/2014. Denne

Læs mere

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus)

Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Prøvebestemmelser for grundfag på GF2-SOSU (afdelingen i Aarhus) Formål Formålet med prøven er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015

Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Ramme for grundforløbsprøve GF2 SOSU og GF2 PAU August 2015 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 1010 af 22/09/2014 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 298 af 24/03/2015 bekendtgørelse

Læs mere

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan:

Erhvervsintro: Undervisningens mål er at eleven på et grundlæggende niveau kan: LUP - lokal undervisningsplan for GF1 Business (EUD og EUX - detail, handel og kontor) Erhvervsfag 1-3: Beskrivelse af opbygning og læringsmål i forhold til de enkelte projekter jf. bekendtgørelse om grundfag,

Læs mere

Fagbilag Service og transport

Fagbilag Service og transport Fagbilag Service og transport 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til service og transport, herunder søfart mv. Der arbejdes

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del

Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del Uddannelsesspecifikt fag Grundforløbets 2. del Målrettet Social- og Gældende for hold der er startet efter 1. januar 2017 Indhold Vejledende uddannelsestid... 3 Fagets formål og profil... 3 Fagets formål...

Læs mere

Lokal undervisningsplan Værktøjsuddannelsen

Lokal undervisningsplan Værktøjsuddannelsen NEXT Uddannelse København Lokal undervisningsplan Værktøjsuddannelsen Industri og Design 07-04-2016 Indledning Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg.

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Silkeborg den 05.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til Grundforløbets 2. del SOSU Vejledende uddannelsestid 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven

Læs mere

Denne lokale undervisningsplan er udarbejdet jf. bekendtgørelse nr. 1010 af 22/09/2014 for indgangen Teknologi, byggeri og transport.

Denne lokale undervisningsplan er udarbejdet jf. bekendtgørelse nr. 1010 af 22/09/2014 for indgangen Teknologi, byggeri og transport. Lokal undervisningsplan for murerfaget Udarbejdet af Karsten Grigel og Hanne Asmussen Denne lokale undervisningsplan er udarbejdet jf. bekendtgørelse nr. 1010 af 22/09/2014 for indgangen Teknologi, byggeri

Læs mere

Indhold Generelt for erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 3 Struktur og indhold... 4 Uddannelsesspecifikke fag...

Indhold Generelt for erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 3 Struktur og indhold... 4 Uddannelsesspecifikke fag... Indhold Generelt for erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 3 Struktur og indhold... 4 Uddannelsesspecifikke fag... 4 Elevrettet beskrivelse... 8 Dokumentation... 8 Evaluering og bedømmelse...

Læs mere

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser, EUD & EUX Viden Djurs

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser, EUD & EUX Viden Djurs Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser, EUD & EUX Viden Djurs Formål Eksamensreglementet skal sikre, at prøver i erhvervsuddannelserne på Viden Djurs gennemføres i overensstemmelse med centralt fastsatte

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2. MAD- Tjener. Fødevare, jordbrug og oplevelser. Side 1 af 27

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan GF2. MAD- Tjener. Fødevare, jordbrug og oplevelser. Side 1 af 27 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan GF2 MAD- Tjener Fødevare, jordbrug og oplevelser Side 1 af 27 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan H 2 ANLÆGSSTRUKTØR. Byggeri. Side 1 af 17

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan H 2 ANLÆGSSTRUKTØR. Byggeri. Side 1 af 17 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan H 2 ANLÆGSSTRUKTØR Byggeri Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til:

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Kontoruddannelse med specialer Uddannelsestid Merkantile uddannelser: 5 uger. 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN 2016 LOKAL UNDERVISNINGSPLAN Ernæringsassistent Indhold 1. Fagets formål og profil... 2 1.1 Fagets formål... 2 1.2 Fagets profil... 2 2. Faglige mål og fagligt indhold... 3 2.1. Faglige mål... 3 2.3 Fagligt

Læs mere

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017

Bilag til lokal undervisningsplan. Social- og sundhedshjælper. Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for. uddannelsen. Gældende fra Januar 2017 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser for Social- og sundhedshjælper uddannelsen Gældende fra Januar 2017 Indholdsfortegnelse 1 BEDØMMELSE I SKOLEUDDANNELSEN... 3 2 VURDERING OG STANDPUNKTSBEDØMMELSE I

Læs mere

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018

Ramme for grundforløbsprøve. PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Ramme for grundforløbsprøve GF2 PAU, SSH, SSA og SSA EUX August 2018 Der refereres til følgende bekendtgørelser: BEK. nr. 286 af 18/04/2018 bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. BEK. nr. 448 af 07/05/2018

Læs mere

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for grundforløbsprøven. Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Prøvevejledning for grundforløbsprøven Grundforløb 2 rettet mod social og sundhedshjælperuddannelsen Gældende for hold med start efter 1. august 2018 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Kompetencemål...

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN LOKAL UNDERVISNINGSPLAN DEL 1 DE GENERELLE RETNINGSLINJER FOR ALLE EUD GRUNDFORLØB 2 & HOVEDFORLØB på NEXT UDDANNELSE KØBENHAVN Frisør GF 2 Januar 2018 1 23.01.2018 Lokal undervisningsplan for frisøruddannelsen

Læs mere

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser

Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser Eksamensreglement VID Erhvervsuddannelser Lovgrundlag I forbindelse med afvikling af prøver og eksamener er følgende bekendtgørelser gældende. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 570 af 07/05/2019

Læs mere

Fagbilag Miljø og genbrug

Fagbilag Miljø og genbrug Fagbilag Miljø og genbrug 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, som relaterer til miljø og genbrug. Der arbejdes med et eksemplarisk afgrænset

Læs mere

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan H 6 ANLÆGSSTRUKTØR. Byggeri. Side 1 af 17

Learnmark Tech. Lokal undervisningsplan H 6 ANLÆGSSTRUKTØR. Byggeri. Side 1 af 17 Learnmark Tech Lokal undervisningsplan H 6 ANLÆGSSTRUKTØR Byggeri Side 1 af 17 Indholdsfortegnelse 1.0 Generelt for skolen... 4 1.1 Overordnet pædagogisk og didaktisk grundlag for udbud af erhvervsuddannelser

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Fagbilag Kommunikation og medier

Fagbilag Kommunikation og medier Fagbilag Kommunikation og medier 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder og fagområder indenfor kommunikation og medier. Der arbejdes med et eksemplarisk

Læs mere

Ramme for prøve i grundfagene

Ramme for prøve i grundfagene Ramme for prøve i grundfagene på PAU De bekendtgørelser der refereres til er: Lovbekendtgørelse nr 510 af 19/5/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 1514 af 15/12/2010 om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016

Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Lokal Undervisningsplan GF1 EUD og EUX August 2016 Sidst redigeret juni 2016 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 2 Ikrafttræden...

Læs mere