Samlet i fars hjem i Østervrå i 1987

Transkript

1 Poul Jensen Christen Pedersen Mathias Nielsen Christen Jensen Anne Christensdatter Maren Jensdatter Anne Jensdatter Oline Pedersdatter Anders Kristian Poulsen Martha Marie Pedersen Niels Christian Mette Marie Mathiasen Christensdatter Christian Poulsen Helga Mathiasen Ella Eva Svend Erik Arne Herdis Jørgen Grethe Mogens Samlet i fars hjem i Østervrå i Mogens Poulsen Birkerød 4. januar 2013

2 Poulsen familiens aner Poulsen familien er betegnelsen for Helga og Christian Poulsen s børn Vores far havde 4 søskende, som vi alle har kendt og har sammen med deres ægtefæller og børn været en del af vores liv. Vores mor havde 12 søskende, hvoraf 7 døde som børn eller unge. De 5 onkler og tanter, der overlevede kom også til at spille en stor rolle i vores liv. Den ældste forfader vi har kunnet finde er Michel Ibsen, som er født i Næsten alle forfædre boede i Vendsyssel. Især omkring Brønderslev/Hjørring, men nogle kom også fra den nuværende Jammerbugt Kommune. Næsten alle har været landmænd. Nogle var fæstebønder og andre blev husmænd og gårdejere. Der var dog også smede, skræddere, snedkere og en møller. Et enkelt fattiglem finder vi også. Kvinderne står der ikke meget om. Navnene forekommer først når de bliver Copuleret, som var en gammel betegnelse for vielse. Følgende er nogle af de kirker, som vores familie har brugt til dåb, vielse og begravelse: Kirke Post Nr. By Tårs Kirke 9830 Tårs Sejlstrup Kirke 9800 Hjørring Astrup Kirke 9800 Hjørring Ugilt Kirke 9800 Hjørring Vrejlev Kirke 9760 Vrå Vrå Kirke 9760 Vrå Jerslev Kirke 9740 Jerslev J. Serritslev Kirke 9700 Brønderslev Tolstrup Kirke 9700 Brønderslev Ø. Brønderslev Kirke 9700 Brønderslev Hallund Kirke 9700 Brønderslev Kollerup Kirke 9690 Fjerritslev Gøttrup Kirke 9690 Fjerritslev Bejstrup Kirke 9690 Fjerritslev Lerup Kirke 9460 Brovst Hammer Kirke 9381 Sulsted Ørum Kirke 9320 Hjallerup Som det ses er de alle i Nordjylland nord for Limfjorden. 2

3 Jens Andersen Anna Pedersdatter Christen Christensen Anna Christensdatter Peder Larsen (Munk) Maren Christensdatter Jens Christian Arildsen Maren Marie Jensdatter Anders Jensen Karen Jensdatter Peder Thomsen Johanne Sørensdatter Christen Christensen Else Larsdatter Christen Pedersen Karen Sørensdatter Laurids Pedersen Munch Ane Christensdatter Christen Terkildsen Johanne Jensdatter Arild Christensen Maren Jensdatter Jens Mathiasen Else Frederiksdatter Jens Andersen Karen Svendsdatter Jens Thomsen Maren Madsdatter Søren Christensen Birgitte Jensen Christen Jensen Johan Christensdatter Peder Christensen Maren Andersdatter Peder Lauridsen Maren Munk Christen Jepsen Karen Hansdatter Terkild Christensen Maren Christensdatter Jens Christensen Karen Nielsdatter Christen Pedersen Gjøe Jensdatter Mathias Nielsen Else Sørensdatter Frederik Hansen Maren Pedersdatter f 83f 84f 92f 93f 95f 82ff 83ff Fars Stamtræ 5*Tip-Oldeforældre 4*Tip-Oldeforældre Poul Jensen Else Christensdatter Christen Pedersen Maren Jensdatter 4 5 Anders Kristian Poulsen Martha Marie Pedersen 2. Christian Poulsen 3

4 Niels Mathiasen Else Jensdatter Jens Christian Nielsen Maren Nielsdatter Jens Christensen Kirsten Andersdatter Peder Nielsen Nørgård Mette Marie Jensdatter Mathias Nielsen Anne Jensdatter Jens Jensen Johanne Christensdatter Niels Pedersen Karen Nielsdatter Niels Pedersen Krogh? Karen Sørensdatter? Christen Christensen Godal Anne Marie Nielsdatter Anders Laursen Maren Christensdatter Niels Pedersen Nørdgård Ingeborg Nielsdatter Jens Sørensen Mette Marie Jensdatter Niels Nielsen Sidsel Sørensdatter Jens Jacobsen Margrethe Pedersdatter Jens Jensen Karen Jensdatter Christen Lauridsen Else Christensdatter Peder Jensen Buch Margrethe Pedersdatter Niels Pedersen Anne Nielsdatter Niels Lauridsen Else Pedersdatter Laurids Mortensen Else Christensdatter Peder Pedersen Nørgård Maren Nielsdatter Niels Møller Maren Nielsdatter f Mors Stamtræ Mathias Nielsen Anne Jensdatter Christen Jensen Oline Pedersdatter 6 7 Niels Christian Mathiasen Mette Marie Christensdatter Jensen 3. Helga Mathiasen 4

5 5*Tip-oldeforældre Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 82ff Michel Ibsen Mølholm, Jerslev Sogn 82ff Jep Michelsens moder Mølholm, Jerslev Sogn 83ff Laurids Mortensen Skrædder Serritslev 83ff Anne Thomasdatter Serritslev De 5*Tip-oldeforældre på mors side vi har kunnet finde har boet indenfor en radius på 10 km omkring Brønderslev. 4*Tip-oldeforældre Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 82f Jep Michelsen af Mølholm Mølholm 82f Maren Christensdatter Viet i Jerslev 83f Hans Jensen Øster Hjulskov 83f Anne Laursdatter 84f Christen Terkeldsen Hjelmsted 84f Karen Mikkelsdatter f Niels Nielsen 1738 Borup Tårs 92f Dorte Jensdatter f Jens Madsen Gårdbeboer Houstrup, Tårs Sogn 93f Anne Jensdatter Copuleret Tårs f Peder Nielsen Af Vejen 95f Ane Nielsdatter f Lars Christensen 1709 Fars familie -Bul i Grynderup 102f Maren Nielsdatter 1709 Fars familie- trolovet i Vrå 5

6 3*Tip-oldeforældre på vores fars side Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 64 Jens Andersen 16?? Vodskov, Hammer 65 Karen Svendsdatter Trolovet i Vester Hassing 66 Jens Thomsen Toftgård, Vester Hassing 67 Maren Madsdatter Søren Christensen 1723 Vies i Lyngdrup, Horsens 71 Birgitte Jensen Christen Jensen Johanne Christensdatter Tolstrup 76 Peder Christensen Kraghede 77 Maren Andersdatter 80 Peder Lauridsen Ladefoged Østergård, Hjelmsted Serritslev 81 Maren Munk Christen Jepsen Mølholm Jerslev 83 Karen Hansdatter af Tveden-Copuleret i Ørum i Therkild Christensen Sognefoged, Halvgårdmand 85 Maren Christensdatter Af Kalum 86 Jens Christensen Srædder og husmand i Gunderup 87 Karen Nielsdatter Christen Pedersen Boelsmand Træholt 89 Gjøe Jensdatter Mathias Nielsen Gårdmand Tårs 93 Else Sørensdatter Hvidsted- Copuleret i Tårs i Frederik Hansen Hvidsted, Fæstehusmand Lørslev Hede 95 Maren Pedersdatter Vejen- Viet i Tårs 6

7 3*Tip-oldeforældre på vores mors side Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 96 Niels Nielsen Smidstrup, Sejlstrup 97 Sidsel Sørensdatter Jens Jacobsen Begravet Sejlstrup 99 Margrethe Pedersdatter 1718 Sejlstrup 100 Jens Jensen Udlagt som fader 101 Karen Jensdatter Ikke gift 102 Christen Lauridsen 1716? 103 Else Christensdatter 1721? 104 Peder Jensen Buch Margrethe Pedersdatter 1739 Hvinge 106 Niels Pedersen 1746 Ugilt 107 Anne Nielsdatter 1746 Sønderskov- Viet Astrup Niels Lauridsen 115 Else Pedersdatter 116 Laurids Mortensen Moustrup, Bejstrup 117 Else Christensdatter Viet i Bejstrup 120 Peder Pedersen Nørgård 172? Gårdfæster Trustrup 121 Maren Nielsdatter 1763 Af Vodskov-Viet Hammer 122 Niels Møller 1748 Gårdbeboer Kollerup 123 Maren Nielsdatter

8 2*Tip-oldeforældre på vores fars side Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 32 Anders Jensen Gårdbeboer Vodskov, Hammer 33 Karen Jensdatter Gift Vester Hassing 34 Peter Thomsen Husmand Vodskov, Skovhus i Hammer 35 Johanne Sørensdatter Christen Christensen Fæstehusmand Hjermitslev, Tolstrup 37 Else Larsdatter Christen Pedersen Fattiglem, Insidder Kraghede, Ø. Brønderslev 39 Karen Sørensdatter Laurs Pedersen Munch Fæster af Halvgård, Hjelmsted Serritslev 41 Ane Christensdatter Christen Terkildsen Hjemsted, Serritslev 43 Johanne Jensdatter Arild Christensen Gårdmand & Møller, Bastholm Mølle 45 Maren Jensdatter Jens Mathiesen ? Gårdmand og tjenestemand, Tollestrup 47 Else Frederiksdatter ? Født i Ugilt død i Vrejlev 2*Tip-oldeforældre på vores mors side Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 48 Mathias Nielsen Sejlstrup 49 Anne Jensdatter Jens Jensen Smed Borup, Vrå Sogn 51 Johanne Christensdatter Niels Pedersen ? Boelsmand Nørskov, Astrup Sogn 53 Karen Nielsdatter ? Død som aftægtskone Grimshauge 54 Niels Pedersen Krog? Bjergby 55 Karen Sørensdatter? 56 Christen Christensen Godal Anne Marie Nielsdatter 1730? Anders Laursen Husmand Lildal, Lerup Sogn 59 Maren Christensdatter Niels Pedersen Nørgaard Gårdmand i Huusby 61 Ingeborg Nielsdatter Gift 1803 i Kettrup 62 Jens Sørensen Gårdmand Borup, Kollerup Sogn 63 Mette Marie Jensdatter Viet i Gjøttrup Vores tip-tip-oldeforældre (60 og 61)boede ikke langt fra Vesterhavet, nærmere betegnet i Kjettrup sogn, et par kilometer syd for Fjerritslev i det daværende Thisted Amt. 8

9 Tip-oldeforældre på vores fars side Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 16 Jens Andersen Gårdmand Vodskov, Hammer Sogn 17 Anne Pedersdatter Christen Christensen Husmand Mejlsted Mark 19 Anna Christensdatter Død Øster Brønderslev 20 Peter Larsen (Munk) Gårdejer Hjelmsted, Serritslev Sogn 21 Maren Christensdatter Jens Christian Arildsen Husmand & snedker, Tollestrup, Vrejlev Sogn 23 Maren Marie Jensdatter Død Krattet, Jerslev Sogn 9

10 Tip-oldeforældre på vores mor side Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 24 Niels Mathiasen Gårdejer Borup, Vrå Sogn 25 Else Jensdatter Jens Christian Nielsen Husmand Nørskov, Astrup Sogn 27 Maren Nielsdatter Jens Christensen Husmand Krogen, Tranum Sogn 29 Kirsten Andersdatter Peder Nielsen Nørgaard Gårdejer Bjerregaarden i Kollerup 31 Mette Marie Jensdatter Peder Nielsen Nørgaard ejede "Bjerregaarden" i Kollerup, Han Herred. Han døde 14. september 1872 af årebetændelse og hjerneblødning. Kollerup Kirke Bjerregaarden i Kollerup Foto 2006 I Kjettrup sogns kirkebog har præsten under afsnittet ''Fødte drengebørn" skrevet: "På Dagen den 14. April 1804 blev Gaardmand i Huusbye Nils Pedersen Nørregaard og Hustru Ingeborg Nilsdatters søn hjemmedøbt og kaldt Peder Nielsen Nørregaard. Hans dåb blev bekræftet i kirken Trinitatis Søndag (første søndag efter pinse). Da tipoldefar var 25 år gammel giftede han sig i Kollerup kirke med den 30-årige Mette Marie Jensdatter. Han var på det tidspunkt tjenestegørende i præstegården i det nærliggende Kollerup sogn. Vielsen fandt sted den 1. oktober 1829 i Kollerup kirke. Der var 5 børn i dette ægteskab, 2 piger døde som unge, men de 3 øvrige øvede efter tidens forhold en meget anerkendt Indsats. Datteren Oline blev vores mormor. Peder Nielsen Nørgaard ejede Bjerregaarden i Kollerup, Han Herred. Han døde 14. september 1872 af årebetændelse og hjerneblødning. 10

11 Oldeforældre på vores mors side Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 12 Mathias Nielsen Husmand Boller Mark, Tårs 13 Anne Jensdatter Christen Jensen Gårdejer på Øster Liengård, Lerup Sogn 15 Oline Johanne Pedersdatter Drev gården videre efter mandens død Oline var enke i 42 år. Efter mandens død drev hun gården Liengård udsædvanlig godt. Hun døde i april Johan Skjoldborg har skrevet en fortælling der hedder: Grethe på Lien. Johan Skjoldborg har bekræftet at historien er bygget op med Oline, som model. Oldeforældre på vores fars side Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 8 Poul Jensen Gårdejer i Hollensted, Hallund Sogn 9 Else Christensdatter Christen Pedersen Gårdejer i Krattet, Jerslev sogn 11 Maren Jensdatter

12 Bedsteforældre på vores mors side Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 6 Niels Christian Mathiasen Husmand på Boller Mark, Tårs sogn 7 Mette Marie Christensdatter Jensen Onkel Otto har skrevet i sine erindringer om forældrene: Mor var alvorlig, streng, far havde et lettere sind, uden at jeg i nogen måde kunne tænke mig at kalde ham letsindig- dette er jo noget helt andet og det vil nok også ramme mig selv, eftersom jeg siges at have arvet flere af hans egenskaber. Mor og far vel især mor var stærkt præget af det grundtvigske livssyn, mor var i særlig grad en meget alvorlig, dybt troende kristen, som i alle livets forhold aldrig lod sig rokke fra den absolutte tro og overbevisning, at alt hvad der sker på denne jord er underlagt guds vilje. I et brev fra Onkel Otte til sine søskende den 22. juni 1940, skriver han om deres mor, der var død den 13. juni. du talte om mors smukke ansigt, som var furet og rynket af alle livets besværligheder og bekymringer. Men det fik mig til at tænke på, at jeg nok selv har haft noget af skylden, at mor har haft bekymringer i livet- jeg mener, I kan måske tænke det samme for jeres vedkommende. Vrejlev Kirke Vi har sunget mors salmer i skolen i dag, og så sagde jeg, at de skulle gå hjem og være god ved deres mor, mens de har hende 12 Her ligger forældrene og fire døtre begravet.

13 Bedsteforældre på vores fars side Nr. Navn Født Død Gift Bemærkninger 4 Anders Kristian Poulsen Gårdejer Nr. Rævbak 5 Martha Maria Pedersen Anders Kristian Poulsen købte i 1903 Nørre Rævbak, som er vores barndomshjem. Anders Kristian og Martha Marie boede fra 1903 til 1921 i Nørre Rævbak. Vores far overtog Nørre Rævbak i 1921 og vores bedsteforældre flyttede til Vester Vrågård, som er et lille husmandssted ca. en km øst for Nørre Rævbak. Anders Kristian døde i Efter Anders Kristians død flyttede Martha Marie til Østervrå, hvor hun boede til sin død i Hun er så den eneste af bedsteforældrene alle søskende har kendt. Hun havde et noget pessimistiske livssyn og hun havde en svær tid efter mandens død. Efter krigen hjalp Svend Erik hende med at skrive til familien i USA og det resulterede også i at der kom nogle pakker til stor glæde fra USA Østervrå Kirke Her ligger fars forældre, mor og far begravet. Far var i mange år medlem af menighedsrådet og i den tid fik kirken tårn på i stedet for et spir. 13

14 Vores mors søskende Navn Født Død Bemærkninger Chresten Mathiasen Død af difteritis Anne Mathiasen Moster Anne var gift med Christian Peter Johanne Mathiasen Død af tuberkulose Christian Mathiasen Død af koldbrand Anders Granborg Mejeriingeniør og ejede udlejningsejendomme Marie Mathiasen Blindtarmsbetændelse Margrethe Mathiasen Død af tuberkulose Otto Mathiasen Onkel Otto-lærer, Aldrig Mere Krig, SF Folketingsm. Laura Mathiasen 1896 Moster Laura var gift med smed Thiel Helga Mathiasen Vores mor Peder Nørgård Mathias Onkel Per- Redaktør, Forfatter, Blå Kors Dusine Mathiasen Død af tuberkulose Astrid Mathiasen Død kort tid efter fødslen Mor Otto Laura Per og Dusine, der døde som 17-årig i forgrunden. Anders Per Mor Laura Dusine, der døde som 17- årig (til venstre) Marie, der døde som 19- årig (til højre). Hun døde af blindtarmsbetændelse. Hun var forlovet med Julius Grårup og han holdt forbindelse med familien Mathiasen resten af livet. 14

15 Onkel Otto skriver om søster Dusine (kaldet Sinne): Hun var en tid på tuberkuloseafdelingen på Hjørring sygehus. Jeg husker, at jeg besøgte hende der, mens jeg var på Vrå højskole i Derimod har jeg glemt, om hun kom på sanatoriet i Skørping. Det skriver hun noget om i et brev, at hun gerne ville. I dette brev skriver hun bl.a.; at hun glæder sig til sin fødselsdag: "Så skal jeg have lov at byde dem alle på kage til kaffen". (Det er nok patienterne på stuen og personalet hun tænker på). Et andet sted skriver hun: "Ja, hvor har jeg takket mange gange for, at det er mig, der er syg og ikke mor og far, det ville være meget værre". Mon dette ikke giver den bedste karakteristik af en ung pige, der dør i sin allerbedste alder - først i tyverne? Moster Laura og mor var næsten jævnaldrende og havde et tæt forhold hele livet Mor-Laura og Dusine i midten, der døde som 17-årig. Onkel Anders kom i mange ferier i halvtredserne og boede på Nr. Rævbak. Han lavede et stort værk om Tårs Sogn, som nu er på Hjørring Museum. Han var mejerbrugskandidat og ejede mange ejendomme i København. Han var meget velhavende. 15 Onkel Otto på sin 84 års fødselsdag i Han var charmøren og han blev lærer. Aktiv i Aldrig mere Krig. Blev medlem af Folketinget for SF, da de første gang kom i Folketinget. Han har skrevet en bog: Små og store oplevelser fra et langt liv. Denne bog er en vigtig historisk kilde om mors familie. Onkel Per med hustru Thyra og 5 børn. Han var leder af Blå Kors Hjem i Nakskov og senere redaktør af aviser. Han skrev også to bøger. Var med i Indre Mission og holdt altid en alvorlig tale ved festerne.

16 Vores far s søskende Navn Født Død Bemærkninger Pouline Marie Steffensen 1894 Manufakturhandler i Sæsing gift med Christian Else Martine Sørensen 1897 Gift med Ferdinand, som huggede sten. Kristian Poulsen Vores far Ejnar Poulsen 1906 Gift med Dora, gårdejer Øster Vrængmose Valdemar Poulsen 1908 Husmand Marie Tine Bedsteforældrene og far Ejnar og Valdemar i front Tante Dora, Christian og Faster Marie Steffensen. Christian og Marie Steffensen var driftige folk i Sæsing. De havde landbrug, høns og meget mere. Marie drev en lille manufakturhandel Foto: Herdis og Svend Erik s bryllup i Faster Tine og Ferdinand Sørensen De var Indre Missionske og vores far diskuterede tit med Ferdinand om det var syndigt at danse og drikke vin. Det syntes Tine og Ferdinand, men far henviste altid til at Det Nye Testamente stod der at de drak vin og festede og dansede da den fortabte søn kom hjem. 16

17 Onkel Ejnar og Dora Ejnar var en driftig vognmand i trediverne og købte senere Østre Vrængmose, som han drev med succes. Ejnar og far diskuterede altid og de var aldrig enige. Ejnar hentede og bragte altid far og mor til familiefesterne, fordi Ejnar altid havde en bil. Foto: Herdis og Svend Erik s bryllup i Onkel Valdemar og Sinne Valdemar havde et lille husmandssted i Sæsing og havde det undertiden svært. Sinne blev den første der blev udearbejdende, fordi hun kom på Fiskekonservesfabrikken i Frederikshavn. Det hjalp på økonomien og Sinne var glad for arbejdet. 17

18 Vores forældre Navn Født Død Gift Bemærkninger Christian Poulsen Gårdejer Nr. Rævbak Helga Mathiasen Børn Navn Født Død Bemærkninger Eva Poulsen 1926 Sygeplejerske Svend Erik Civilingeniør, Gift med Herdis Landbo (død 2012) Poulsen Arne Poulsen 1931 Ingeniør, Gift med Erna Ley Herdis Poulsen 1935 Sygeplejerske Jørgen Poulsen Postassistent/restauratør/konsulent, Gift med Anne Steen Jensen Grethe Poulsen 1940 Laborant Mogens Poulsen 1944 Civilingeniør, Gift med Kirsten Dorph Broager Far og mor med den store datter Eva i København i

19 Vores far Christian Far blev født i år 1900 i Klammerbak, Jerslev Sogn. I 1903 flyttede familien til Nørre Rævbak i Torslev Sogn. Den meget begrænsede skolegang var i Østervrå og var sammen med Elvinus og Christian Vrængmose, der blev fars naboer i det meste af livet. Efter skolegangen arbejdede far på gården. Han blev i 1918 ramt af den spanske syge, men overlevede. Far blev landvæsenselev i 1919 på Baggesvogn gods i nærheden af Sindal. Et meget stort gods på 581 Hektar og det ophold talte far altid meget om. Den stolte landvæsenselev på Baggesvogn i sit stiveste puds. Far overtog Nørre Rævbak i 1923 og han blev i 1924 gift med Ella, som i december 1924 fødte en datter, som også fik navnet Ella efter sin mor, der døde i barselssang. Far fik en husbestyrerinde Helga Mathiasen og det førte til ægteskab, den 30. juli Trediverne blev en barsk tid grund af den økonomiske krise og der kom flere og flere børn. Efter krigen begyndte afvandringerne fra by til land og i slutningen af halvtredserne måtte far stort set klare de 42 tønder land alene og han kom aldrig helt med på mekanisering af landbruget og fortsatte med at bruge heste indtil salget af gården i Mor og far flyttede til Østervrå, men den 3. februar 1967 døde mor og far skulle skabe sig en ny tilværelse i det lille hus i Østervrå. Far havde i mange år været med i Brugsen s bestyrelse, han havde været med i menighedsrådet og nu blev han formand for pensionistforeningen i Østervrå og var med aktiv i pensionist huset med at lave keramikarbejder og meget andet. I 1970 traf han Rosa, som var formand for pensionistforeningen i Hørby. Hun flyttede til Østervrå og de boede sammen til Rosa s død i Efter den tid syntes far at livet var mere trist og diverse sygdomme begyndte at plage ham. I de sidste måneder af hans liv boede han på plejehjem i Østervrå og det brød han sig ikke om. Han døde den 8. januar 1987 og han blev på en meget kold vinterdag begravet på kirkegården i Østervrå. Østervrå Kirke var som far fra år 1900 og far var i menighedsrådet da spiret på kirken blev udskiftet med et tårn. 19

20 Sådan husker Mogens far Far var i halvtredserne og indtil salget af Nr. Rævbak i 1966 presset af arbejdet med gården. Afvandringen fra by til land var startet og det var vanskeligere at få råd til tjenestefolk. Samtidig rejste børnene efterhånden hjemmefra, så der var meget hårdt arbejde for ham. Han fik aldrig rigtig gang i mekaniseringen af landbruget og brugte heste indtil gården blev solgt. Han fik heller ikke bil, som de fleste af naboerne gjorde. Der blev dog anskaffet en malkemaskine og jeg malkede alle køerne efter skoletid i hele den tid jeg gik i realskolen. I alle ferierne stod det mest på at hakke roer. Far havde arbejdsmænd fra fagforeningen til at tynde roerne ud og det var bestemt ikke gjort alt for godt, så der var et stort behov for at hakke roerne første og anden gang. Jeg synes dog det var et behageligt arbejde, hvor man kunne gå i fred og ro alene ude i naturen. Far var ikke den rosende type og han var svær at imponere. Jeg husker at jeg senere i Nakskov viste ham nogle kæmpekartofler der vejede 500 og 700 gram. Fars bemærkning var Det er dog nogle grimme gule nogen. Det var hans måde at sige på at det var nogle fantastisk store kartofler. Når jeg skulle have penge ja så kunne jeg få de mindre beløb af mor, men hvis det var større beløb, så skulle jeg spørge fatter. Det gjaldt så om at spørge ham på det rette tidspunkt, f.eks. når nogle af søskende var hjemme eller han havde vundet i dam. I tiden i Østervrå besøgte jeg ham og for det meste sammen med Kirsten, som ikke altid forstod hvad han sagde og måske altid var så interesseret i at høre om folk i Østervrå og om proprietær Goth på Baggesvogn. Personlige problemer og følelser drøftede jeg ikke med far. Far var ikke på den store skribent på grund af manglende skolegang. I et brev til mor der var indlagt på Hjørring Sygehus i 1938, skriver han: Jeg ved ikke hvordan det kan være, men jeg længes sådan efter dig siden jeg var deroppe. Jeg har næsten ikke sovet de sidste nætter, jeg drømmer om dig og jeg tænker på hvad der kan være i vejen med dig. Det er godt at jeg har børnene ved mig og det er så skønt at ligge og høre dem sove så trygt. Jeg ved ikke hvordan det kan være for jeg kunde ikke lade være med at græde i morges da jeg sad og malkede. Jeg ved ikke grunden, det er vel fordi jeg ikke altid har været, som jeg skulde. Du er nødt til at tilgive mig Det er en smuk kærlighedserklæring og han indrømmer han ikke altid har været som han skulle. Østervrå var verdens centrum for far og her fik han tyve gode år efter at have solgt gården 20

21 Vores mor Helga Mor blev født i 1897 i husmand stedet Boller Mark i Tårs sogn. Husmand stedet blev i 1905 købt af Frederik Stenbroen, som indlemmede det i hans gård. Forældrene havde købt et husmandssted Granly i Poulstrup i Vrejlev sogn. Niels Mellergård, der var gift med mormors halvsøster Margrethe, havde købt Vrejlev kloster og havde udstykket nogle nye husmandsbrug. Niels Mellergaard er for øvrigt model Thomas Olesens Løkkens bog om Bonden Niels Hald. Mor og de andre søskende gik på Poulstrup skole, hvor der var en meget dygtig førstelærer L. Thura Obel og det har haft stor betydning for at mor var god til at læse og skrive. Obel indrettede et bibliotek og holdt aftenmøder, hvor han selv læste op af en bog f.eks. af Carit Etlar. Mor var husbestyrerinde for sin bror Otto, da han i 1920 fik vikariater på to skoler i nærheden af Tårs. Mor og Otte havde det godt sammen og mor forblev husbestyrerinde for Otto indtil han blev gift i august Senere var hun også husbestyrerinde for onkel Anders, der var blevet mejeribestyrer. I 1925 blev hun så husbestyrerinde for enkemanden Christian Poulsen og det førte, som bekendt til ægteskab med Helga Mathiasen i 1926 og i december samme år blev Eva født, som det første af 7 børn. Mor var gennem tiderne plaget af sygdom. Første gang hun var indlagt på Hjørring Sygehus var i 1938 og de fandt ud af hun havde basedow. I 1939 blev hun gravid og kunne have fået abort, men det ville hun ikke og hun fødte så Grethe i juni I en alder af 46 blev hun så gravid igen i 1943 og så fødte hun Mogens i april Det var en dramatisk fødsel da det blev nødvendigt at få drengen taget ved kejsersnit og det var en risikabel affære i 1944, hvor der ikke var antibiotika. Men det gik godt. Faster Tinne skriver i brev i april 1944: Tillyke med ham! for os at se synes vi maaske, at det havde været mest Lykke ved, at han ikke var kommen, men det tror jeg nu ikke vi skal udtale os om, for vi ved at alle Ting tjener dem til gode, som elsker Gud. Vi kan jo ikke se hvad der tjener os til gode, lad os derfor tænke alvorligt over hvad der er Guds vilje med os, han kalder først med sin Kærlighed og Godhed Konfirmanden og mor i 1958 Den lille dreng er blevet konfirmeret. Foto udenfor stuehuset i Nr. Rævbak. 21

22 I slutningen fyrrerne begyndte de ældste at flytte hjemme fra, men mor havde meget korrespondance med børnene. Far, mor, Grethe og Mogens besøgte Eva i Risskov i 1970, da Eva var på Sindssygehospitalet. Da Eva så flyttede til København, så besøgte vi også Eva og onkel Anders der boede i København. I 1953 blev mor opereret for brystkræft og Eva tog orlov og passede os alle. Mor kom dog over det, men havde problemer med armen. Det forhindrede hende dog ikke i at knokle rundt fra tidlig morgen til sen aften. Der var stadig børn der skulle sendes i skole, mad og kaffe skulle stå færdig på faste tider. Hus og have skulle også ordnes. Herdis var en stor hjælp for hende, da hun først sent rejste hjemmefra. Mor havde stadig problemer med helbredet og hun fik også galdesten og hun havde alt for højt blodtryk. I 1966 fik hun det andet bryst fjernet på grund af kræft. Det kom hun ikke over. Onkel Otto skriver: hun fik en storartet pleje af børnene den sidste tid, især Eva, som er uddannet sygeplejerske. Ved begravelsen blev der sagt mange smukke og gode ord om Helgas utrættelige slid og omsorg for mand og børn. Flere takkede især for Helgas næsten altid gode humør og venlige smil til alle. Personligt har jeg meget at takke min gode søster for. Ella og jeg vil aldrig glemme Helgas Walkommen, når vi de mange gange besøgte familien i Nr. Rævbak. Det kom fra hjertet-og gik til vore hjerter. Mor arbejdede altid. Her er hun i gang med havearbejde. Mor og hjemmeboende børn var lykkelige når de store søskende kom hjem, især til jul Så er juletræet fældet og på vej hjem 22

23 Sådan husker Mogens mor I halvtredserne flyttede børnene hjemmefra og os to små, Grethe og Mogens, var de sidste. Grethe flyttede allerede i 1957 og jeg blev hjemme til at jeg havde taget studentereksamen i Det var mange år hvor jeg var enebarn og jeg blev forkælet. Mor vækkede mig om morgenen, så var der morgenmad, madpakken var klar og når jeg kom hjem fra skole var der kaffe og kage. Når jeg sad ved skrivebordet var mor ofte i gang med at stryge eller andet. Vi fik snakket om alt og vi havde et meget nært forhold. Jeg skulle så også tage varer med hjem fra Brugsen, fryseboksen, hente avisen og meget andet. Mor elskede at læse og jeg hentede bøger på biblioteket. Hun kunne godt lide Johanne Korch, Peder Jensen Kjærgaard og lignende. Hun havde et tæt forhold til sine brødre Onkel Anders, onkel Per og ikke mindst onkel Otto. Onkel Per skrev to bøger, som jeg ikke rigtig ved om hun kunne lide. Onkel Per var blandt andet på Blå Kors hjem. Mor var også meget afholdende og hun klagede også over at spritten gik i benene. Onkel Otto var hun stolt over blev folketingsmand og ham var hun specielt glad for. Børnene var dog hendes store stolthed og hun var glad for de ikke blev landmænd. Hun var altid lykkelig når børnene kom hjem om søndagen og så huggede hun hovedet af en høne, som væltede rund og endte ofte i møddingen. Julen forberedte hun i god tid og alle var meget ked af det, hvis et af børnene ikke kunne komme hjem til jul. Da Svend Erik blev gift med førstelærerens datter fra Vester Hjermitslev var hun stolt og da de kom med den førstefødte Torben i 1957 var hun virkelig glad. Den enlige mor Nina kom hver torsdag aften og det var vi alle glade for. Når vi havde slagtet blev jeg altid sendt hen til Nina og Bak Marie med noget fra Grisen. Helbredet var ikke altid godt og når jeg kom hjem og det lugtede af kamferdråber, så blev jeg ked af det for så jeg vidste jeg at mor havde det dårligt. Når man var vant til at blive vartet op, var det jo et afbræk for far og mig at hun var syg. Da jeg som det sidste barn flyttede hjemmefra i 1963, så var hun alene tilbage og det var en overgang når man i 40 år havde været omgivet af børn. I januar 1967 var jeg hjemme i det nye hus i Østervrå. Mor lå i sengen og var meget syg. En dag kunne hun gå lidt omkring sengen og jeg troede måske hun ville komme sig. 23

24 Fars og mors Sølvbryllup i 1951 Sølvbryllup den 30. juli 1951 Mor og far og deres syv børn Et vers fra børnenes sølvbryllupssang Der for dem findes ej andre steder, Rævbak er nemlig Fars barndomshjem. Far og Mor har delt sorger og glæder, der er kun harmoni mellem dem. De en barndom har os givet, den vil stå som et mindre rigt og kært, lært os arbejd er alt her i livet, skolegang, hvor vi her fik meget lært. Omtale af sølvbrylluppet i Vendsyssel Tidende. ØSTERVRAA. Sølvbryllupsfesten hos H e l g a og C h r. P o u l s e n, Nr. Rævbak, Østervraa, blev en stor Oplevelse for det afholdte Par. Der var rejst Æresport og Flagallé, om Morgenen vækkedes Sølvbrudeparret med Musik og Naboer og Familie var mødt frem og hilste ved Sang og Bøsseskud. Ved Frokosten, hvori deltog ca. 50, blev der talt af Formanden for Brugsforeningen, Togfører Laursen, der takkede Chr. Poulsen for hans Arbejde som Medlem af Bestyrelsen. Endvidere talte Johs. Jensen, Hedegaard, Sølvbrudens Broder Lærer Mathiasen, Lysbro ved Silkeborg, og Svogeren Chr. P. Christensen, Hjørring. Ved Middagen deltog ca. 80 Gæster i en Sal der var indrettet i Vognporten. Chr. Poulsen bød velkommen til Gæsterne. Der blev først talt af Sønnen Svend Erik, der takkede Forældrene for det gode Hjem han og hans seks Søskende altid havde haft og for den gode Forståelse, Forældrene altid havde vist ved at lade Børnene komme til det Arbejde, de havde Lyst og Anlæg for, selvom det gik ud over dem selv, da de måtte undvære Børnenes Hjælp i Hjemmet. Så talte Førstelærer Christensen, Østervraa, Lærer Mathiasen, Lysbro, Johs. Jensen, Hedegaard, Sølvbrudens Broder, P. N. Mathiasen, Randers, Sølvbrudens Søster, Fru Anna Christensen, Hjørring, Niels Aage Christensen, Sejlstrup, Uddeler Østergaard, Østervraa, samt Svogeren Ferdinand Sørensen, Jerslev. Gennem alle Talerne gik en Hyldest for det gode og redelige Hjem, de har skabt for Børnene og for Vennerne, der altid befandt sig så vel i det gæstfrie Hjem. Trods meget Arbejde og Sygdom har de altid forstået at bevare det gode Humør og lyse Syn på Livet, og der har altid været et god og harmonisk Forhold i Hjemmet. Tre Sange var skrevet til Festen. Til sidst takkede Chr. Poulsen for alt godt på Festdagen. 24

25 Familiebilleder Svend Erik blev gift i 1956, som den første af søskende Mogens blev konfirmeret 4. oktober

26 Her er alle søskende i Østervrå i 1987 Her er de 7 søskende i Blokhus i

27 Vores barndomshjem Nr. Rævbak Nørre Rævbak lå et stykke fra den store vej mellem Brønderslev Østervrå- Frederikshavn. Nærmeste nabo var Oda og Johannes i Hedegård, som var virkelig gode naboer. Nogle af børnene var par samme alder som os og vi lejede sammen. 27

28 Nr. Rævbak Gården er beliggende i det centrale Vendsyssel. Godt 3 km til Østervrå og 17 km til Brønderslev. Gården dannede kommunegrænsen mellem Torslev og Jerslev og i dag er det grænsen mellem Brønderslev/Dronninglund og Frederikshavn kommune. Gården er på 42 tønder land og der er to mindre skove og det er kuperet terræn med en bakke på næsten 100 meter. Det er starten på den jyske ås. Gården er nok udstykket i 1787 og den var i familien Villadsens eje indtil 1903, hvor Søren Johan Villadsen emigrerede til USA. Anders Christian Poulsen overtog den i 1903 for rd. Vores far overtog den for kr. den 6. oktober 1921 og havde den så indtil han solgte den Hartmann Thomsen den 10. oktober 1966 for kr. Vinterbillede fra Nr. Rævbak midt i halvtredserne 28 Et billede fra trediverne hvor far er med brogede køer, der senere blev aflivet på grund af tuberkulose. De blev så erstattet med røde køer. Der var dengang mølle på taget, som drev tærskeværket og kværnen, når vinden blæste.

29 Et traditionelt familiebrug. Nr. Rævbak var et traditionelt familiebrug med planteavl og dyrehold. Der blev dyrket korn (byg, havre og rug), kartofler, roer (sukkerroer, kålrabi og sommetider turnips) og så var der græsarealer og der blev høstet hø. Det var vekseldrift så det skiftede mellem de forskellige afgrøder på markerne. I haven var der grøntsager og masser af frugt. Dyreholdet bestod efter krigen af heste, køer, grise og høns og det førte jo også til kalve, smågrise og kyllinger. Ejendommen var meget bakket og noget af jorden på bakken var meget sandet og udbyttet var ikke stort. Om foråret spredte man gylle og møg ud. En hver karl nægtede at køre gylle ud om lørdagen, for hvis han skulle til bal om aftenen, så fik han ikke fat i pigerne den aften. I halvtredserne begyndte man med kunstgødning og der blev også brugt sprøjtemidler, som bladan og det var meget farligt, fordi landmændene slet ikke vidste, hvor giftigt det var. Kornet blev høstet med selvbinder og blev samlet i neg, der efter det var blevet tørt kom i laden. Man tærskede så kornet som blev malet til foder for grise og køer. Det var forfærdeligt at tærske om vinteren, hvor det støvede forfærdeligt og der var masser af mus. Katten Ejner var en mester i at fange mus og bide dem ihjel, men der var for mange. Der var mange andre katte men de var halvvilde og det var ikke muligt at fange dem. Der var omkring 13 røde køer og en enkelt jersey ko. Malkningen foregik med håndkraft indtil søster Herdis flyttede hjemmefra, så blev der anskaffet en malkemaskine. De to store arbejdsheste var de vigtigste dyr på gården. De kunne trække alle redskaberne, men til den store Krupp selvbinder skulle der undertiden en tredje hest til 29

30 Mogens Poulsen Min karriere CV 1944 Født i Østervrå, Vendsyssel I 1963 startede jeg på studiet på DTU i København og boede i Ballonparken på Islands Brygge. I 1969 flyttede jeg på Egmont kollegiet og her færdiggjorde mit studie. Jeg brugte længere tid end normeret og jeg syntes det var svært. En stor oplevelse var at jeg i 1969 var i 3 måneders praktik i Spanien. Det fik mig til at interessere mig for udlandet. Efter at have været i ventilationsbranchen og arbejdet med automatik, fik jeg et fantastisk arbejde i Nakskov i Det var en afdeling af sukkerfabrikkerne, som arbejdede med hvad man i dag vil kalde nanoteknologi. Her fik jeg virkelig mulighed for at folde mig ud og det blev til mange spændende udenlandsrejser. Jeg forlod firmaet i 1989 og det var mest på grund af at sukkerfabrikkerne var ved at sælge afdelingen og fremtiden var lidt usikker. I 1989 startede jeg så min karriere i Danida, hvor jeg arbejdede med udvikling i den private sektor i Kina, Ghana, Indien, Vietnam og Egypten. Det var en fantastisk mulighed for at opleve og bo i så mange lande og så samtidig arbejde med et spændende og meningsfyldt arbejde Eksamen fra Østervrå Realskole 1963 Studentereksamen fra Hjørring Gymnasium 1969 Praktik på spansk køleskabsfabrik, Malaga Civilingeniør (Maskin) fra DTU i Lyngby, 1971 Salg af ventilationsanlæg, Centrodan, Farum 1976 Marketing- og regional salgschef, De Danske Sukkerfabrikker, DDS RO-DIVISION i Nakskov (Ultrafiltrering og omvendt osmose) 1989 Bistandsråd for Danida, Den Danske Ambassade, Beijing Kina PSD-koordinator (PSD = Danida s Privatsektorprogram). Den Danske Ambassade, Accra Ghana 1996 PSD-koordinator, Den Danske Ambassade, New Delhi Indien 1999 PSD-koordinator, Den Danske Ambassade, Hanoi Vietnam 2004 B2B-koordinator (B2B=Danida s Business to Business Program). Den Danske Ambassade, Kairo Ægypten 2008 Konsulent, Mogens Poulsen International. Min kone Kirsten Siden 1971 har jeg lagt mit hjerte i Kirsten (Broager) s hænder. Vi blev gift i 1976 i Tåstrup og straks efter flyttede vi i hus i Nakskov. Her boede vi til 1989, hvor vi købte hus i Birkerød og jeg fik arbejde i Beijing. Vi så hinanden i ferierne og det kunne lade sig gøre fordi vi ingen børn har. Men Kirsten kom heldigvis med til både Indien, Vietnam og Egypten. Det er bedst at være sammen. Kirsten er bibliotekar og har også arbejdet på den norske ambassade i både Hanoi og Delhi. Siden januar 2010 er hun gået på pension og så får hun mere tid sin store hobby, som er at male. 30 Mogens Poulsen Civilingeniør, konsulent Bregnerødvej Birkerød Tel. (+45) Mobil: (+45) poul-bro@mail.tele.dk