Læringsrum og undervisningsteknologi (LUP)

Transkript

1 Læringsrum og undervisningsteknologi (LUP) Et inspirationskatalog over de nuværende best practice delindsatser på SDU Udarbejdet af: Anne Ravn, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU. November 2014.

2 Baggrund De studerende i centrum har læringsrum og undervisningsteknologi (LUP) som et projekt under programmet Stud læring, hvor omdrejningspunktet er student centered learning, dvs. aktivitet i læringsprocessen. Mao. hvordan vi indretter undervisnings og andre lokaler med undervisningsteknologi og metode, så det fremmer studenteraktivitet i læringsprocessen. LUP skal arbejde med forbedringer og fornyelser af undervisningslokaler og teknologi ud fra et helhedsorienteret perspektiv samt skal sikre, at der arbejdes på alignment og variation i undervisningsmetoder i relation til læringsmål. Læringsrum opfattes som fleksible men omfatter også fremtidssikrede multirum. Endelig skal LUP også have fokus på kompetenceudvikling af undervisere i brugen af nye undervisnings og IT faciliteter. I LUPs arbejdsproces indtil nu er læringen for projektet, at læringsrum i bygninger omhandler både det fysiske og det virtuelle rum, samt at læring foregår på alle tidspunkter. Dermed opnås det helhedsorienteret perspektiv på bedst mulig vis. Katalogets formål Formålet med kataloget er at give en første beskrivelse af, dels hvad delindsatserne bag læringsrum og undervisningsteknologi går ud på, og dels hvad kan man få ud af LUP, samt hvad LUP koster at finansiere. Derudover vil kataloget også være en optakt til inspiration til eventuelle nye delindsatser. Endelig tjener kataloget også det formål at være en evaluering af nuværende delindsatser. Læsevejledning Kataloget er udarbejdet med den hensigt, at hver enkel delindsats er beskrevet, således at det kan læses hver for sig. Det betyder, at der er fokus på: hvad formålet med delindsatsen er hvordan det effektueres samt erfaringer og det fremadrettede perspektiv. Endelig vil der være nogle praktiske oplysninger, for dem som ønsker at vide mere om delindsatsen. Bemærk endvidere, at delindsatserne vil være formidlet på ét sprog enten dansk eller engelsk. Oversigt over delindsatser i LUP På nuværende tidspunkt er der 27 delindsatser under LUP. Nedenfor ses en indholdsfortegnelse og således et overblik over delindsatserne samt temaerne bag. En række delindsatser er allerede finansieret og iværksat, og de første erfaringer er således opnået. Dette gælder for ti af delindsatserne. Disse er ikke finansieret via LUP midler. For flertallet af de resterende delindsatser er der tale om delindsatser med både pilot og implementeringskarakter. Der er samlet bevilget ca. 3,6 mio. kr. på de nuværende delindsatser. 2

3 Internationale erfaringer (side 5) 1) Internationale erfaringer Oversigt over softwareadgang og hardware i nuværende læringsrum (side 6) 2) Én generel IKT løsning for alle Innovative fysiske læringsrum (side 8) 3) Kuben 4) Agora Labs Det nye hus 5) Caselokaler på SDU: Case study room og Case work room 6) Gruppearbejdspladser på SDU Medier i undervisningen (side 16) 7) Innovative teaching of theory and method in evolutionary demography (MaxO) 8) Audiologopædi 9) Undervisningsteknologi i færdighedslaboratorier 10) Virtuelt laboratorium 11) Elektroniske øvelsesvejledninger til laboratorier 12) Afprøve interaktive projektorer samtidig kompetenceudvikling 13) Aktivitet i læringsprocessen 14) Simulations for Pharmacology Aktivering i undervisningen (side 36) 15) Aktivering af storhold 16) DesignUni vers Materialer og undervisningsmetoder til aktivering 17) Get Closer: Camp learning as unusual (Camp43) Undervisning på distancen (side 42) Undervisning på distancen (seks delindsatser) 18) Èn underviser, to lokaler 19) Webbaseret parallelundervisning Interaktiv streaming 20) Jura på deltid fjernstudium 21) Erfaringer med parallelundervisning mellem Odense og Sønderborg 22) Møde og fjernundervisningsrum 23) Bridging Course Erfaringer med blended learning (to delindsatser) 24) Erfaringer med blended learning HD 1. del 25) Erfaringer med blended learning HD 2. del 26) Integration af Adobe Connect i Blackboard 3

4 Undervisers rejse fra teori til praksiskompetence (side 62) 27) Undervisers kompetenceudviklingsforløb 4

5 Internationale erfaringer 1) Internationale erfaringer Hvorfor ændret opfattelse af læringsrum og undervisningsteknologi og hvad er de internationale erfaringer og trends Læringsrum forandrer sig voldsomt disse år og undervisningsteknologi spiller en væsentlig rolle i relation hertil. Formålet med delindsatsen er derfor at udarbejde en antologi på baggrund af delindsatserne i LUPregi, men også at frembringe to kapitler i antologien, hvor det ene kapitel omhandler begrundelserne for en ændret opfattelse af læringsrum og undervisningsteknologi. Det andet kapitel berører de internationale trends og erfaringer om udarbejdelsen af nye læringsrum. Øget behov for aktiverende læring og student centered learning Vi ser i øjeblikket en række faktorer, der gør, at behovet for et øget fokus på aktiverende læring og student centered learning, er stigende. Det drejer sig om: a. Den ændrede studentermasse gående fra elite til masseuniversitet b. Bologna processen, hvor der fokuseres mere på læringsmåls end pensumbeskrivelser c. De bærende principper på SDU, hvor aktiv læring og aktiverende undervisning er i højsæde. Det ses således, at eksterne såvel som interne strømninger foranlediger en ændret undervisningstilgang gående fra undervisning til læring, hvilket igen foranlediger en ændret og udvidet begrebssætning af læringsrummet. Samlet set er der behov for en udvidet definition af læringsrum i relation til tid, sted og ansvarsfordeling. I forlængelse af ovenstående perspektiveres dette til internationale erfaringer, og hvad der fremhæves internationalt som fremtidens læringsrum. Det omhandler derfor: d. Det fleksible rum, dvs. både hjul på bordene og samtænkning af fysisk og virtuelt rum e. Det inkluderende rum, der indebærer mulighed for differentiering, ejerskab samt det at have døgnåbent f. Det brugerinddragende rum, hvor brugere af rummet skal være med i designprocessen. Endelig skal ovenstående temaer og elementer sættes i relation til, hvad har vi gennemført i LUP regi, og hvad vi ser af yderligere udfordringer. Det indebærer hvilke udvalgte delindsatser, skal have finansieret en egentlig implementering, samt hvordan fastholder og videreudvikler vi delindsatserne samt LUP projektet, når De studerende i centrumprojektet er afsluttet. Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Der er intet at finansiere. Kontaktperson: Torben Damgaard ([email protected]) Tidsplan: Igangværende 5

6 Oversigt over softwareadgang og hardware i nuværende læringsrum 2) Én generel IKT løsning for alle Interaktivt IT udstyr i hvilke SDU lokaler Formålet er at kortlægge tilstedeværelsen af interaktivt undervisningsudstyr, herunder især interaktive tavler (primært smartboards) og udstyr til fjernundervisning. Undersøgelsen kigger ikke på anvendelsesgrad og/eller behov, og tager således ikke stilling til anvendelse, eller de kompetencer der er brug for i betjening af udstyret samt tilstrækkeligheden af udstyret. Produktet vil være en liste over dette. Liste over interaktivt IT udstyr Undersøgelsen af foretaget både telefonisk og over mail. Bidragsyderne har været Teknisk Service, IT Service og alle fakulteter. Der er ikke taget højde for forskellige modeller af interaktive tavler og andet udstyr, heller ikke udnyttelsesgrad, der er udelukkende fokuseret på tilstedeværelsen. Ligeledes kan det ikke garanteres, at al udstyr stadig er på samme lokalitet, da informationerne er indsamlet over to måneder. Der er fokuseret på fast udstyr i lokaler, der kan bookes til undervisning og altså ikke dedikerede mødeog/eller konferencelokaler. Ligeledes er videokonferenceudstyr ( service/services/videokonference.aspx) ikke taget med, da det primært står i mødelokaler og bruges til dette. Dog er der også videokonferenceudstyr til udlån, som givetvis kan bruges til undervisning. Alle har også mulighed for at bruge Adobe Connect Pro til fjernundervisning, og dette kræver ikke specielt udstyr. Tabel 1 og 2 viser en liste over SDUs interaktive IT udstyr på henholdsvis Odense campus (campusvej) og øvrige campusser. Tabel 1: Odense Campusvej Interaktive tavler Odense U130 Odense U131 Odense U132 Odense U133 Odense U69a Odense U70 Odense U150 Odense U151 Odense U152 Odense U153 Andet 6

7 Odense U154 Odense U155 Odense U156 Odense U157 Odense U46 NAT BI Odense U40 Frokoststuen NAT BMB Odense V PR gruppens mødelokale SAMF Odense Kuben (4 stk.) Smart Podium v5 107a 2 SAMF Jurastudiet Producerboard m. kamera, lys og lyd Tabel 2: andre lokationer Interaktive tavler Udstyr til fjernundervisning / streaming Odense TEK D1 Odense SUND/WP Auditorie, wp25 Kolding 3.07 Kolding 1.20 Kolding 2.06 Esbjerg Sønderborg MCI M303 M303 Mulighed for struktureret tilgang til at sikre nødvendigt udstyr Når et overblik er opnået, kan dette udnyttes til at sikre den nødvendige adgang til IT udstyr i undervisningen, samt en mulighed for at standardisere indkøbene og udveksle erfaringer ved brugen af det forskellige udstyr. Derudover kan SDU blive bedre til at strukturere og formidle, hvilke underviserkompetencer der er passende for at kunne undervise med et givent udstyr. Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Der er intet at finansiere. Kontaktperson: Kurt Gammelgaard Nielsen ([email protected]) Tidsplan: Igangværende 7

8 Innovative fysiske læringsrum 3) Kuben IT og personfaciliteret lærings og idégeneringsmiljø Målet med Kuben er at skabe et tidssvarende IT og personfaciliteret lærings og idégenereringsmiljø af højeste kvalitet samt at sikre at rummet løbende opdateres og udvikles. Kuben er etableret med baggrund i de bærende principper. Kuben er således etableret som et pædagogisk IKT laboratorium, hvor der arbejdes med at finde og afprøve nye undervisnings og evalueringsformer, som tager udgangspunkt i aktiv læring og aktiverende undervisning. Kendskab til rummets teknologi og facilitering som metode For at brugere selv kan anvende rummet, kræves kendskab til rummets teknologi samt facilitering som metode. Dette understøttes af SUE/SFEO for ansatte på samfundsvidenskab således, at brugere alene skal fokusere på det faglige indhold og/eller udbytte af aktiviteten. Rummet er begrænset til 40 brugere, når det benyttes til oplæg brugere hvis rummet benyttes til facilitering. Antallet af brugere betyder også en begrænsning i storholdsundervisning ikke kan foregå i Kuben. Kuben er fysisk placeret på Odense Campus, men hardware er mobilt og software kan benyttes uafhængigt af det fysiske rum og uafhængigt af holdstørrelse. Rummets fleksibilitet gør, at det kan (og bliver) brugt af alle typer studerende og til mange forskellige formål. Fleksible rum og aktiverende undervisning i tørre rum Rummet virker efter hensigten. Brugen af lokalet har været god og ønsket om at benytte Kuben i undervisningssammenhænge er stigende. Rummets fleksibilitet har vist sig som en stor styrke, og det tvinger rummets brugere til at tænke på indretningen af læringsrummet samt læringsaktiviteterne. En ulempe er ressourceforbruget, der kræves for at drifte kreative rum som Kuben. Dels kræver det teknisk personale at vedligeholde rummets IKT og dels kræver kreative rum understøttelse af pædagogiske ressourcepersoner og facilitatorer. Dette er dog dækket ind i brugen af Kuben af SUE/SFEO. Det anbefales, at der oprettes flere kreative rum på SDU, der kan understøtte aktiverende undervisning. Kuben som projektrum er en fleksibel løsning, der tilgodeser aktiverende undervisning i tørre rum. I kraft af, at udstyret i Kuben er fleksibelt, er udstyret ikke bundet til lokalet. Således kan SDU ved at oprette flere fleksible rum opnå en bedre udnyttelse af IKT udstyr end hvis udstyret fastgøres i lokalerne og lokalerne dermed låses i brugen. Ligeledes anbefales det, at der fokuseres på facilitering som pædagogisk metode. IKT er ikke i sig selv aktiverende, og der er et behov for at knytte bro mellem IT, teknik og pædagogik. Facilitering som metode understøtter dette. 8

9 Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Der er intet at finansiere, da Kuben finansieres af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Kontaktperson: Thomas Gulløv Longhi Tidsplan: Kuben er etableret, men brugen af Kuben er en konstant igangværende. 9

10 4) Agora Labs Det nye hus Open learning spaces that ease students participation The main goal of the project is to establish open learning spaces that ease students participation in engaging learning experiences didactically designed to reinforce and expand the subjects taught in courses as well as to promote students creative initiatives. The open learning spaces are planned to be equipped with cutting edge learning technologies such as multimodal user interfaces, augmented reality and mobile applications. The didactically framed technologies shall help to attract new and senior students facilitating a variety of learning activities including problem solving collaborations and peer led team work among other. The material produced at the Agora Labs can be used as feedback to courses and research projects as well as for evaluation of learning activities. Flexibility of the open learning spaces and learning technologies as key elements of the didactic considerations The Agora Labs didactic considerations with regards to student centered learning are based on the flexibility of the open learning spaces and learning technologies proposed, where different models of instruction can be applied, for example Active Learning and Interactive learning techniques such as Collaborative Learning groups where a class is divided into small groups to solve given tasks or projects that require the students to review covered course material and to explore new ones in search for a solution to the tasks or projects. The Agora Labs are planned to have the following features as learning spaces: 1) Open and Accessible: The visible easy access to these open learning and by de facto social spaces in combination with pedagogic practices can promote group work, interactive work, supported self study and private study among students. 2) Flexible and multi use teaching and learning technology: The Agora Labs are planned to be equipped with: Information display equipment such as flat screens or projectors with retractable screens, these can be used for the students different learning activities, or to broadcast scheduled events, or staff can use them to display relevant information for students when not actively used. Video and audio recording equipment and means to consume and produce different types of multimedia, augmented reality and mobile material by individuals or groups of people who can collaborate locally or virtually in learning activities that involve these types of material. Flexible working areas where in case of adjacent activities that should not be disrupted, sound dampening mobile partitions can be temporarily placed, or with speakers that can broadcast sound to specific areas (Holosonic speakers and IP broadcasting hardware). There will be some open learning spaces specifically chosen with less adjacent activities and flow of people that will be more suitable for the types of recording that requires quieter environment. 10

11 PC and network access, Agora labs will be PC, power and wireless network enabled, where the students can also use or combine their own equipment. A server is required to save and serve the content. Multimodal interfaces are an attractive and motivational factor for students to use in their learning activities, Agora Labs will be featured with Kinect cameras, and the students will be able to borrow hands only sensors (Leap Motion) and Brain Computer Interfaces (Neurosky mindwave mobile). These multimodal interfaces have open API s that students can explore their creativity to use these interfaces in their curricular or extra curricular projects. Software required on each Agora Lab: standard software (e.g. Internet services, MS Office, etc.), video and audio editing software, Augmented Reality content editors, programming languages editor, multimodal interfaces related software, audio and video broadcasting software. 3) Mind and Body balance: As the famous latin quote says Mens sana in corpore sano, a healthy mind in a healthy body, this proposal also include open spaces where the students can have breaks with activities that combine movement, strength, balance, flexibility, core stability and relaxation, a perfect combination to clear the mind and regain focus for the next learning activity. These physical activities can be achieved by the use of discrete suspension training straps (TRX 1 ), or by walking on a slackline 2. It is expected that: 1. Students take a more active role in their education, 2. Students engage in curricular and extra curricular problem solving activities, 3. Students become active consumers and producers of learning material, 4. Peer lead team work, the students can learn the individual strengths, learning methods and perspectives of team members as well as collaboration skills, 5. Students learn professional roles and modern communication skills. The Agora Labs are expected to promote the campus image as an attractive, engaging learning environment in which current and new students want to be part of. As a by product of this project it is expected that students will produce educational and research material that can be used by future students and staff alike. It is important to underline that part of the success of this project depends on the participation of teachers from the different educational programmes with the production of didactically designed tasks and projects for the students to execute in the Agora Labs, raising initial awareness among students of this new possibility available to them. More practically this proposal focuses at first on the new SDU building in campus Kolding but can be established in all SDU campuses as long as the infrastructure described in this document is made available. This means that relevant stakeholders for each campus should be contacted and a presentation of the Agora Labs concept and required infrastructure should be made in order to explore the feasibility to the 1 training 2 slacklines.com/en/products/slackline structures/slack rack 300/slackrack.html 11

12 implementation of Agora Labs on each Campus. It will be necessary to include an education phase in which teachers and students are introduced to the Agora Labs exciting possibilities and availability. The Agora labs are designed to be visible and accessible to all students, no special competences are required to use them but there should be ensured accessibility for students with special needs to these spaces. Instructions to software and hardware use and easy to use tutorials will be available at the agora labs when required. Each campus would require open spaces analysis with the relevant persons responsible for the campus infrastructure (building, IT, etc.) in order to determine possible open learning spaces budget and implementation planning. Finance, contacts and schedule Finance: The budget for the implementation of six Agora Labs at SDU campus Kolding, one per floor is financed with kr LUP finance the moveable inventory while the permanent inventory is a part of the budget of the construction of the new campus Kolding. Contacts: Rocio Chongtay ([email protected]) Schedule: In progress. 12

13 5) Caselokaler på SDU: Case study room og Case work room Caselokaler til understøttelse af studenteraktiverende undervisning For at arbejde med og forankre de bærende principper på SDU i praksis, er der et behov for at indrette de fysiske læringsrum, så de i højere grad understøtter studenteraktiverende undervisning. Således er der oprettet to typer caselokaler på campus Odense. Case study room Med inspiration og positiv erfaring fra caseundervisningen på Harvard University, er case study room designet til at understøtte dialogbaseret undervisning i forbindelse med at diskutere løsninger og dilemmaer (se også billede 1). Konkret kan set uppet fx være, at de studerende læser og reflekterer over en case for herefter at mødes i teams før konfrontationstimen mhp. at diskutere casen. Ved konfrontationstimen, med undervisers spørgsmål og vejledning, undersøger de studerende de underliggende issues, sammenligner alternativer og til sidst foreslår mulige handlemåder. Rummet har indbygget IKT, hvilket muliggør en undervisningsform, hvor der kan arbejdes både med synkron og asynkron læring. Billede 1: Case study room Case work room Case work room (se billede 2) understøtter arbejdet med cases/dilemmaer i forbindelse med undervisningen, som mange undervisere benytter sig af i forbindelse med selve undervisningsaktiviteten. Undervisningen er således et samspil mellem oplæg og cases, som stilles i forbindelse med undervisningen og en traditionel opstilling med borde på rækker, understøtter ikke i tilstrækkelig grad et arbejde med gruppebaseret social læring. Rummet muliggør dermed både en gruppebaseret opstilling med læringsøer og det at arbejde med gruppebaseret social læring som udgangspunkt for den fysiske tilstedeværelse. Dette kan både være i form af, at læringsøerne simultant løser den samme udfordring og i form af, at læringsøerne er defineret med hver deres opgave/udfordring. Denne type lokale vil således også understøtte Open Space tankegangen formuleret af Harrison Owen og denne type lokale vil derfor 13

14 redefinere underviserens rolle fra primært at være underviser til primært at være facilitator, der sætter rammer og styrer en proces, som tager udgangspunkt i social læring. Lokalet understøtter derfor aktiverende undervisning ved at indrette det fysiske rum til at fokusere på gruppebaseret social læring. Billede 2: Case work room Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: LUP finansierer kr , og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet finansierer kr Kontaktperson: Thomas Gulløv Longhi ([email protected]) Tidsplan: Afsluttet men erfaringer er i konstant igangværende 14

15 6) Gruppearbejdspladser på SDU Understøttelse af aktiverende gruppearbejde For netop at opnå et større gruppebaseret social læring samt sammenhæng mellem undervisers pædagogiske og didaktiske undervisning både før, under og efter konfrontationstimen, har de studerende selv på campus Slagelse ytret behov for teknisk udstyr til at understøtte det meget gruppearbejde på studiet: I forbindelse med vi har enormt meget gruppearbejde, er det tit et problem, at man sidder og kun én person kan skrive og de andre i gruppen dermed bliver 'afskåret' lidt fra, hvad det er man sidder og laver. Nogle kan ofte miste lidt interessen, fordi en anden person sidder og 'gemmer' sig bag skærmen, fordybet i opgaven. Således sættes tre PC skærme op på mellemvæggene omkring studiecaféen forventeligt imellem vinduerne. Hermed kunne man tilslutte sig på eventuelt bluetooth ved fx at låne et USB stik hos IT service, som de studerende stikker i computeren og dermed er forbundet til skærmen. På den måde kan alle være med i gruppen, ingen vil miste koncentrationen, og alle vil føle sig som en del af det samlede arbejde, da alle kan se, hvad der foregår! Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: LUP finansierer kr Kontaktperson: Kirsten Lambert ([email protected]) Tidsplan: Igangværende 15

16 Medier i undervisningen 7) Innovative teaching of theory and method in evolutionary demography Instructional videos featuring researchers in the field and animation The purpose is to improve the teaching of evolutionary demography from the new Max Planck Odense Center on the Biodemography of Aging (MaxO) using novel methods. We aim to make instructional videos featuring researchers in the field and animation (both interactive, and static). We also aim to encourage round understanding by allowing students to make short videos as an alternative to essay writing. Thereby we cultivate the students interest in the subject we teach. To do this we will harness the biology students natural curiosity about the world around them. Presenting a range of materials online is crucial for our project. Therefore we aim to establish an online digital classroom for Evolutionary Demography with high quality innovative teaching material. We also envisage using facilities such as online seminars and discussion boards, which will be moderated by expert teachers. In the end we expect that students gain a deeper, more intuitive understanding of a range of principles and skills from the multidisciplinary field of evolutionary demography. This includes mathematical and statistical skills in addition to practical laboratory and field skills. They will also learn how to script and make short videos that can be used to educate their peers and others. This skill the ability to take complex information, apply it, and present it in a clear way is a crucial transferrable skill that is incredibly useful in the job market. Going through this process both generates and demonstrates higher degrees of understanding of the subject. In this way we will implement alignment and deeper learning in the education of our students. Teaching tools and students making their own short videos We want to (1) develop new and exciting teaching tools in the form of videos/animations, and interactive online tools (incl. discussion forums) that allow students to explore the subject at their own pace and focus on their own interests; and (2), allow students to learn by making short videos about topics within our field that interest them. Because the materials will be presented online, access will be available at the convenience of the students (i.e. at any time of day/week). It will also mean that students based on other campuses, or part time students, can fully participate. The materials will be presented in English, which will ensure ease of access for international/exchange students. We intend to use these approaches across all the teaching activities of the MaxO group which take place mainly on the SDU Odense campus, but also at field stations (e.g. Kerteminde). Our courses include bachelor, masters, and PhD level courses. In details this means we will make videos indoors in the laboratory and classroom, and outdoors (e.g. to teach field work methods). Here are some examples of subject areas: 16

17 Theoretical curriculum: Mathematical modelling methods Mathematical demography Statistics and experimental design Evolutionary theory Practical curriculum: Field methods in long term studies of birds (nest box studies, bird ring marking, safely catching and marking wild birds) Field skills in plant demography (setting up and conducting monitoring studies, relevant measurements) Lab based demography: maintaining and monitoring bacterial populations The field of Evolutionary Demography is broad and includes statistics, mathematics, evolution and classical demography as well as more hands on practical skills involved with laboratory and fieldwork outside. This breadth means that there is huge scope for student centered learning. We want to encourage students to engage with the parts of the field that most interest them. We do that by facilitating the development of this interest by producing materials that we cannot cover in depth in the traditional class setting, and by guiding the students in self learning with the use of mini projects. With the videos and animations we make, students can reinforce material from traditional lectures. However, they will also provide an opportunity to learn about topics that we would not necessarily have the time to cover in depth in the classroom. The material would thus facilitate self directed learning on topics that interest individual students. In addition, our planned interactive material, and videos made by the students, will encourage project learning, where students conduct their own process of applying knowledge. Finance, contacts and schedule Finance: The project is financed with kr Contacts: Owen Jones Schedule: In progress. 17

18 8) Audiologopædi Udvide viden og brede i udbytte af praktikophold Det centrale formål er at udvide viden og bredde i udbyttet af praktikopholdet dels på audiologistudiet og dels på uddannelsen af audiologiske pædagoger. Det er desuden et ønske, at de praksiserfaringer som dels audiologer, dels pædagogiske audiologer og logopæder erhverver sig, skal videregives gensidigt. Derudover defineres kompetencer, rummelighed og plan for indsatsen når en analyse af, hvilke læringsobjekter der er relevante i den konkrete sammenhæng foreligger. De didaktiske problemstillinger, herunder SCL, Læringsrum og Læringsmål defineres ud fra Bigg s teori om constructive alignment. Disse problemstillinger kan først afdækkes senere i det den studerende ifølge Bigg s (der tager udgangspunkt i Tyler) definerer læring hos de studerende således: Learning takes place through the active behaviour of the student: it is what he does that he learns, not what the teacher does 3. Optagne videoer samt kommunikationstræning og/eller analyser Hensigten kan dels være faglig udvikling via optagende videoer, etableret som caseopbygning med ilagte spørgsmål og svar. Dels kan hensigten være kommunikationstræning og/eller analyser. Figur 1 og figur 2 viser sammenhængen mellem de kliniske situationer, der skal optages og et eksempel fra en undersøgelsessituation på OUH. Figur 1. De kliniske situationer. 3 Biggs, J. Tang, C 2007, Teaching for Quality Learning at University. McGraw Hill. 18

19 Figur 2. Undersøgelsessituation på OUH, Audiologi. Det betyder i praksis, at studerende og ansvarlige for faget samt ansatte studerende, dvs. studerende som deltager i projektet, redigerer og laver små podcasts med ilagte E tests (spørgsmål og svar). Podcasts kan anvendes i undervisningsforløb eller i kliniske læringssituationer f.eks. af pædagogisk audiologistuderende på samme semester, studerende på tidligere semester i f.eks. faget Medicinsk audiologi eller Audiopædi eller andre faglige eller kommunikative fag. Optageprocessen foregår således i tre faser: Fase 1 Anamneseoptagelse inde i boksen med mikrofon og kamera Fase 2 Audiologiske målinger, der optager samtale uden for boks, samtidig med screendump fra skærm. Lyd kan evt. lægges ind over efterfølgende. Fase 3 Yderligere undersøgelser i boks (f.eks. tymp./ refleks/oae/rinne/weber/valsalva) Studerendes information og aktivt stillingtagen til praktiksteder og aftagerfelter Relevansen i et udbredelsesperspektiv kan ses, for uddannelser der er rettet på en vifte af praktiksteder/aftagerfelter. Her vil studerende blive informeret om og aktivt skulle tage stilling til erfaringer og forhold på medstuderendes praktiksteder og forskelle i virksomhederne gennem cases fra medstuderendes studiesteder. Ressourcemæssigt, vil der være tale om opsætning af videoudstyr (evt. transportabelt udstyr) og evt. skærme i det omfang det ikke dækkes af egne PC samt eksisterende udstyr. Dette skal naturligvis integreres i eksisterende e learn faciliteter i vides muligt omfang. Finansiering, kontakt og tidsplan Kontaktperson: Ågot Møller Grøntved ([email protected]) Finansiering: Budgetoverslaget er p.t., at indkøb og opstilling af teknisk udstyr samt redigeringsudstyr og programmer koster kr Derudover er en foreløbig betragtning også, at der i delindsatsen også bør afsættes midler til aflønning af relevante fagpersoner, som i dette tilfælde studentermedhjælpere. Tidsplan: Igangværende. 19

20 9) Undervisningsteknologi i færdighedslaboratorier Nedenstående tekst er taget direkte fra ansøgningen til LUP puljen, delt pga. den er velargumenteret og dels til at give inspiration til eventuelle kommende ansøgninger i puljen. Baggrund Undervisning i klinisk færdighedstræning har i mange år foregået ved det traditionelle mesterlære princip. Dette princip udfordres i stigende grad af den teknologiske udvikling, hvor de studerende forventer, at universitetet anvender de nyeste teknologier i alle aspekter af deres uddannelser. Ydermere udfordres princippet ved, at studerende i vidt omfang på egen hånd opsporer undervisningsmateriale som eksempelvis videoclips på internettet materiale som oftest er af tvivlsom kvalitet og den faglige standard er meget varierende og i nogle tilfælde farlig for patienterne. Sidst men ikke mindst har der i en årrække været et stort ønske blandt underviserne om at udvikle og effektivisere færdighedstræningen ved brug af nye medier. På den baggrund ønsker vi at opgradere færdighedslaboratoriet på Institut for Idræt og Biomekanik med undervisningsteknologi, der kan imødekomme ovenstående behov. Færdighedslaboratoriet Færdighedslaboratoriet på Institut for Idræt og Biomekanik er optimeret til undervisning af kliniske færdigheder med fokus på bevægeapparatet. Laboratoriet indeholder pt. ca. 40 behandlingsbrikse og stole, projektor med dertilhørende computer samt en lille projektor, som tilsluttes et håndholdt videokamera. Holdstørrelserne er typisk på mellem studerende. Det bruges bl.a. af uddannelserne i klinisk biomekanik, medicin, fysioterapi og idræt & sundhed. I den nedenstående billedserie illustreres nogle af problemstillingerne med den nuværende træning i kliniske færdigheder: Lokalet er aflangt med skærm og projektor placeret i den sidste tredjedel af lokalet, hvor der også er lille demonstrationsscene og et bord med computer til at afvikle PowerPoint mv. Et klassisk problem er, at ikke alle studerende kan se de demonstrerede færdigheder på demonstrationsscenen. Hvis færdighederne omhandler fx en fod eller en hånd, så er det meget få, som kan se hvad man laver. Resultatet er, at mange ikke lærer færdighederne på det niveau vi forventer. Et andet problem er, at afspillede færdighedsvideoer som skal øves, ikke kan ses ordentligt af alle. Sættes videoen på loop, så kan kun dem, der står ved briksene tættest på skærmen se ordentligt. 20

21 Undervisningsdidaktisk foregår færdighedstræningen efter principper (primært mesterlæreprincippet), som ikke er blevet udviklet de sidste 50 år. Færdigheden demonstreres af en underviser hvorefter det viste imiteres af de studerende. Med den nye teknologi åbnes muligheder for netop at udvikle nye didaktiske undervisningsformer inden for færdighedstræning. Lokalet er udstyret med flere skillevægge, som bruges til at lave afskærmede rum (bruges af kvindelige studerende af anden etnisk herkomst). Grundet afskærmningen er deres muligheder for at se hvad der foregår meget ringe. De suboptimale præsentationsmuligheder har ført til, at mange studerende selv optager færdighederne med fx en iphone eller lignende. Disse enheder har direkte adgang til internettet og fx YouTube. Af etiske grunde er dette problematisk, da dele af undervisningen foregår i afklædt tilstand (i undertøj). Konsekvensen har været, at mobiltelefoner, ipads og videoudstyr ikke er tilladt i rummet. Med et lukket videosystem vil det være muligt at styre videofilmene og udvikle nye didaktiske undervisningsmetoder. For at afhjælpe problemet med manglende udsyn til demonstrationsscenen, har vi udstyret lokalet med et håndholdt videokamera, der projiceres direkte op på væggen. Problemet er, at kameraet er håndholdt og billederne ofte bliver dårlige. 21

22 Hovedformål Hovedformålet med delindsatsen er at forbedre de studerendes niveau af kliniske færdigheder ved brug af moderne informationsteknologi. Delmål Delindsatsen har tre delmål: At skabe state of the art undervisningsrammer for aktiv læring af klinisk færdighedstræning 1) Undervisningsrammerne skal forbedres således at: De studerende opnår bedre visualisering af de viste instruktioner De studerende opnår bedre muligheder for interaktiv feedback Det giver mulighed for eksperimenterende videooptagelser i træningssituationer med peer feedback af kliniske færdigheder Det giver mulighed for asynkron undervisning i færdighedslaboratorier, så studerende kan arbejde med deres færdigheder uden for undervisningstiden og stadig få feedback fra underviseren 2) Udvikle nye undervisningsmetoder inden for færdighedstræning Mulighederne for at udvikle nye undervisningsmetoder skal forbedres således at: Underviserne kan afprøve og evaluere nye didaktiske metoder i færdighedstræningen Der er mulighed for optagelse og visning af professionelt optagede videopodcasts til brug som undervisningsforberedelse, i undervisningen og i forbindelse med eksamen 3) At opsamle og udbrede erfaringer med nye IT baserede didaktiske metoder i færdighedstræning Erfaringer med nye IT baserede didaktiske metoder bør indsamles og udbredes således at: Andre uddannelser kan gøre gavn af den opnåede viden (se nedenfor) De nye færdighedslaboratorier på Nyt Sund designes optimalt Erfaringsoverførsel til andre uddannelser Indeværende delindsats har kombineret ideer fra flere eksisterende uddannelser. En fremvisning af Kuben på SAMF gav inspiration til, hvordan et læringsmiljø kunne styres nemt og fleksibelt med en velintegreret styringspult alt efter indholdet af undervisningen. På denne måde har Kuben virket som et pilotprojekt i forhold til ønsket om full scale implementering af en moderne undervisningsfacilitet. Desuden gav et besøg på Macquary University i Australien inspiration til effektiv færdighedstræning med storskærme og videokameraer. Sidst men ikke mindst har projektet med DigiMoves og SDUs streaming server fra uddannelsen i idræt og sundhed givet inspiration til, hvordan vi kan lave et lukket og sikkert system, som lever op til vores etiske krav. Alt i alt har ideer og lokaleindretning fra flere fagligt forskellige uddannelser inspireret til denne delindsats. Med udviklingen af nye didaktiske og pædagogiske tilgange til læring af praktiske færdigheder som sådan, vil indretningsmodellen kunne blive idegrundlag for nye undervisningsformer og indretning af nye typer 22

23 laboratorier på andre uddannelser. Flere positive udtalelser fra ressourcepersoner på SDUs øvrige fakulteter er indrapporteret i tilknytning til udarbejdelsen af delindsatsen 4. Økonomi Der er indhentet et opdateret tilbud fra Dansk Video Center (DVC) med henblik på optimering af installationerne. Tilbuddet er baseret på en nøje gennemgang af laboratoriet, hvor IT service (Niels Jespersen), e lærings enheden på SUND (Søren Bech), klinisk biomekanik (Henrik H. Lauridsen) og DVC var til stede. Tilbuddet består af tre dele: 1) En central 2) En videostation med projektor 3) En videostation med LCD skærm Der skal bruges 1 central, 1 videostation med projektor og 5 videostationer med LCD skærm. Budgettet for dette set up beløber sig til kr. (se vedlagte budget i bilag 5). Man kunne godt forestille sig, at delindsatsen deles op i en pilotfase efterfuldt af en fuld implementeringsfase. I pilotfasen installeres en mindre version af ovenstående installation, som inkluderer 2 kameraer, 1 storskærm og en kontrolstation, der er gjort klar til det fulde set up. Et sådan set up muliggør kun produktion af undervisningsvideoer på en demonstrationsbriks og ikke afprøvning af nye didaktiske undervisningsformer, som involverer de studerende. Valg af denne model vil fordyre delindsatsen væsentligt, da loftet skal fjernes af to omgange første gang i pilotprojektet og anden gang i den fulde implementeringsfase. Kompetencer hos brugerne Det er holdningen hos Institut for Idræt og Biomekanik, at der skal være brugeruddannelse og vejledninger for brugerne af færdighedslaboratoriet, så faciliteterne kan anvendes hensigtsmæssigt efter installationen i lokalet både med vægt på de pædagogiske og de tekniske issues. Den pædagogiske tilgang udvikles i samarbejde med Sunds e læringskonsulent samt SDU Universitetspædagogik. Den tekniske udvikles ved at uddanne et antal superbrugere, der kan understøtte nye og eksisterende undervisere. Formidling og evaluering Formidling af erfaringer (praktiske, pædagogiske og anvendelsesorienterede) vil blive aktuelt dels, når der i De studerende i centrum er skriftlige eller mundlige erfaringsudvekslinger mellem delindsatserne, og dels i e lærings formidlingsseminarer, som det f.eks. planlægges som en årlig event på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Når der er høstet tilstrækkelige erfaringer med brugen af faciliteterne, skal delindsatsen endvidere formidles til de øvrige fakulteter på SDU. Hertil er der nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra alle fakulteterne samt Nyt Sund og SDU universitetspædagogik: 4 Disse kan efterkommes ved at kontakte Anne Ravn ([email protected]). 23

24 Fakultet Sund Nat Tek Samf Hum Nyt Sund SDU universitetspædagogik Navn Henrik H. Lauridsen Søren Bech (e læringskonsulent) Nadia Rahbek Dyrberg Kristensen Jørgen Bro Røn Thomas Gulløv Longhi Sharon Millar Anne Kathrine Overgaard Cita Nørgaard Hovedformålene med følgegruppen er at: 1) Virke som vidensudvekslende bindeled mellem projektets hovedaktører og de respektive fakulteter. 2) Virke som erfa gruppe for nye ideer/projekter. 3) Udfordre hvad undervisningslokaler er. Første møde i gruppen blev afholdt d hvor der blev lavet en evalueringsplan for delindsatsen. Det blev aftalt at gruppen mødes to gange årligt mhp. ovenstående hoveformål. Dertil vil der blive arrangeret fakultetsspecifikke møder med udvalgte undervisere, således at den opsamlede viden/erfaring kan formidles mere fagspecifikt. Sidst men ikke mindst vil der blive lavet demonstrationer og rundvisninger af laboratoriet efter behov. Mulige områder, hvor informations og kommunikationsteknologi (IKT) kunne integreres Følgegruppen diskuterede kort områderne hvor IKT kunne indføres til gavn for underviser og studerende: Laboratoriearbejde Kommunikation, fx interkulturelle dimensioner Effektivisering af gruppearbejde Evaluering/refleksion af gruppearbejde Gaming og gruppeprocesser Prototyping Træning i interviewteknik mm. Følgegruppens overvejelser over IKT og integration af læringsmiljøerne Disse læringsrum eller lærings sfærer overlapper og integreres i den moderne studieproces (se Figur 2). Dette skal afspejle sig i de faciliteter, den studerende har til rådighed både lokalemæssigt og IT mæssigt. Specielt er der grund til at være opmærksom på, at det er forventeligt med en meget stor opblødning af 24

25 den traditionelle skelnen mellem aktiviteter dedikeret til laboratorieøvelser og aktiviteter dedikeret til klasseværelser. Det må forventes, at elementer fra de to områder i stadig stigende grad integreres, således at der er klasserumselementer integreret i laboratorieprocesser og omvendt. Ligeledes kan der forventes en stadig større integration med de interaktive elementer helt ind i laboratorierne og de studerendes egne refleksionsrum. Refleksionsrummet for grupper er ikke i den nutidige fordeling af de studerendes arbejde dedikeret til teoretiske studier, som det tidligere har været, men er i higher education også i høj grad varierende færdigheder, der skal kommunikeres direkte til en studerende fra laboratoriet, diskussionsområdet eller færdighedsområdet. Pædagogisk er det således vigtigt, at der sikres feedback på den aktive læring i alle miljøer. Dette kan sikres ved at tilsige IKT og især videoproduktioner en stor rolle, hvor indretningerne både kan tilgodese studerende som afsender og som modtager af optagelser. Figur 2: Lærings sfærer i en moderne studieproces Finansiering, kontakt og tidsplan Finansiering: Delindsatsen finansieres i første omgang med kr Under den senere implementeringsproces var nødvendige valg nødt til at blive taget, bl.a. i forhold til hvilke nye funktioner der ønskedes, at MediaSDU skulle have for at holde budgettet. Resultatet var, at flere af de planlagte features blev valgt fra, således at delindsatsen kun opgraderede MediaSDU med det mest nødvendige for, at delindsatsen kunne gennemføres. Netop derfor har delindsatsen senere fået tildelt kr til at videreudvikle MediaSDU. Kontaktperson: Henrik Hein Lauridsen ([email protected]) Tidsplan: Igangværende. 25

26 10) Virtuelt laboratorium De studerende kan udnytte IT til at blive introduceret til laboratoriearbejdet Formålet med delindsatsen Virtuelt Laboratorium er at teste metoden, Labster programmet 5, til at afhjælpe: 1. Studerendes manglende forberedelse til laboratorieundervisning, der medfører stort tidspilde i undervisningen 2. Begrænset fagligt udbytte undervejs i laboratorieundervisningen 3. Begrænsede ressourcer og tidspres i laboratorieundervisningen En virtuel gennemgang af laboratoriemetoderne, der inkluderer fokus på faglig forståelse, benyttes som forberedelse til den virkelige laboratorieundervisning. De studerende vil, når de er velforberedte forstå mere undervejs i laboratorieundervisningen, der ofte lider er black box problemet, hvor de studerende ikke kan se, hvad der sker med deres prøver inde i maskinen. Det virtuelle laboratorium giver desuden mulighed for, at de studerende virtuelt kan afprøve metoder, der enten vil være for tidskævende eller for bekostelige til at udføre med alle studerende i virkelige laboratorier. Virtuelle laboratoriecases som introducerende kurser til laboratorieteknikker og metoder I den konkrete delindsats præsenteres Labster i en forelæsningstime og de studerende kan herefter vælge, om de ville gennemføre den virtuelle øvelse. De studerende opfordres til at gennemføre øvelsen som forberedelse til laboratorieøvelserne senere i kurset. I alt 25 studerende gennemførte øvelsen. Traditionelt er ca. 90 studerende tilmeldt kurset. Labster programmet er opbygget af en case, hvor der opstilles et scenarium, hvor der fx tages en prøve til efterfølgende analyse i laboratoriet. Derefter analyseres den pågældende prøve ved den metode, der er i fokus for casen ved virtuelt at tilsættes de rigtige reagenser og benytte de rigtige maskiner. Programmet lader den studerende vide, hvis der begås en procedurefejl og følger op med et spørgsmål, om hvorfor dette er vigtigt. Gennem hele cases vil der løbende være faglige spørgsmål og mulighed for at tilgå en wiki med forklaringer. Desuden vises animationer af, de reaktioner der forgår, når reagenserne sættes over i en maskine. Brugen af det virtuelle laboratorium anses mest hensigtsmæssig ved introducerende kurser, hvor laboratorieteknikker og metoder præsenteres og afprøves første gang, og dermed som forberedelse til det virkelige laboratorium. I kurser, hvor tidsmæssige eller ressourcemæssige hensyn umuliggør afprøvning af metoderne i det virkelige laboratorium kan det virtuelle laboratorium benyttes til at give de studerende en fornemmelse af metoderne, der er mere dybdegående end udelukkende ved læsning om metoden. Studerende, der benytter det virtuelle laboratorium, behøver ingen særlige IT kompetencer blot adgang til en computer med internet adgang. Gennemførelse af programmet kan ske både undervejs i undervisningen og uden for undervisningen. Underviseren kan efter en kort introduktion af en Labstermedarbejder selv administrere programmet, herunder udtrække lister over hvilke elever, der har 5 Yderligere information se da 26

27 gennemført programmet, og se statistik over rigtige/forkerte svar og svartid m.m. Det vurderes at en skriftlig beskrivelse af programmets funktioner vil være tilstrækkelig til at alle undervisere kan benytte Labster programmet. Alle studerende kan benytte sig af det virtuelle laboratorium, idet programmet kører på engelsk. Der er ingen krav til, hvor eller hvornår programmet kan køres, hvorfor programmet kan benyttes i alle kurser og de studerende kan arbejde i programmet alene eller ved fjernundervisning. Den enkelte studerende sættes i højere grad i centrum, idet hver studerende får mulighed for at afprøve laboratorierne virtuelt. I det virkelige laboratorium vil øvelserne typisk foregå i grupper af tre til fem studerende, hvilket ofte fører til at en eller to studerende i praksis udfører al arbejdet, mens de resterende gruppemedlemmer reel ikke er en del af laboratorieøvelsen. Student centered learning forstås således i denne delindsats, som at alle studerende får mulighed for hands on erfaring, da dette ofte ikke sker i virkelige laboratorieøvelser. Den forbedrede forberedelse til laboratorieundervisningen giver desuden også den studerende mulighed for dybere forståelse undervejs i laboratorieøvelserne, og sætter således forståelsen på dagsordenen tidligere i processen omkring laboratorieøvelser. Delindsatsen kan understøtte læringsmål omhandlende tilegnelse af teoretisk viden og forståelse for laboratorieteknikker og metoder og disses anvendelse. Det virtuelle laboratorium i Labster programmet opbygges af cases, der sætter metoderne i realistiske sammenhænge således at også evnen til at perspektivere understøttes. Delindsatsen understøtter til gengæld ikke de rent praktiske laboratoriefærdigheder, der kræver ægte hands on erfaring. Virtuelle laboratories snitflader og erfaringer Virtuelle laboratorier, Labster såvel som andre, henvender sig natur og sundhedsvidenskabelige samt tekniske kurser med laboratorieundervisning eller med henvisning til laboratoriemetoder. Det foreslås, at de enkelte fakulteter eller institutter på opfordring af undervisere, der ønsker at afprøve det virtuelle laboratorium, sørger for finansiering af licens til at vist antal laboratorie cases og et antal studerende, afhængig af fakultetets/instituttets undervisning og antallet af studerende på kurserne. Hidtil opnåede indledende erfaringer viser, at det virtuelle laboratorium har et stort potentiale, som dog ikke udnyttes optimalt, når Labster er en ekstra tilbud, der er i skarp konkurrence om de studerende tid, og ikke en obligatorisk del af kurset. Underviserens, Claudia Wiegand, evaluering af Labster programmet lyder på en generel god oplevelse. Hun oplevede, at de studerende, der havde gennemført Labster programmet, var bedre forberedt til laboratorieøvelserne end tidligere og deltog i faglige diskussioner på et højere niveau, end der tidligere er oplevet i samme kursus. Desværre var der ikke så mange studerende som ønsket, der benyttede sig af Labster. Underviseren ønsker fremover at gøre gennemførelse af den virtuelle øvelse obligatorisk forud for og dermed adgangsgivende for det virkelige laboratorium. Af de 25 studerende, der gennemførte enzymkinetik cases i Labster programmet, har 21 studerende besvaret en efterfølgende evaluering. Fra denne kan fremhæves, at: a) 95 % finder det interessant at benytte Labster b) 100 % mener, at Labster kan være et godt supplement til lærematerialet c) 81 % mener, at deres læring er øget efter brug af Labster. 27

28 Finansiering, kontakt og tidsplan Finansiering: Delindsatsen finansieres med kr Kontaktperson: Nadia Rahbek Dyrberg Kristensen Tidsplan: Igangværende. 28

29 11) Elektroniske øvelsesvejledninger Integrere digitale værktøjer i eksperimentelle kursusforløb Formål med delindsatsen er, at integrere digitale værktøjer i eksperimentelle kursusforløb. Konkret ønskes at udvikle, elektroniske øvelsesvejledninger til tablet brug i laboratorieundervisning, samt anskaffe tabletcomputere dedikeret til laboratoriebrug. For at understøtte brugen af elektroniske øvelsesvejledninger og sikre at den elektroniske øvelsesvejledning ikke blot bliver et digitaliseret stykke papir, skal der udarbejdes professionelle instruktionsvideoer, som kan indlejres direkte i øvelsesvejledningen, samt indkøbes tablets, hvorpå de studerende kan afspille øvelsesvejledningerne. Tablets er en del af fremtidens undervisningsudstyr, og et værktøj de studerende er vant til at bruge dels fra gymnasiet, men også privat. Da laboratorierne ofte er klassificerede til genteknologisk arbejde, hvilket betyder at genstande ikke må bringes ud af laboratoriet, har de studerende ikke mulighed for at medbringe deres eget elektroniske udstyr. Det er derfor essentielt, at laboratoriet udstyres med tablets, der kan bruges i undervisningen. Den elektroniske øvelsesvejledning giver, udover generel didaktisk hjælp (se nedenfor), blandt andet internationale studerende bedre mulighed for at oversætte vejledningen til eget sprog via f.eks. google translate. Desuden behøver pendleren ikke at medbringe en fysisk kopi under rejsen, og dermed skaber den mere rummelighed for den større diversitet af studentermassen, som forventes i de kommende år. Udarbejdelse af instruktionsvideoer og anskaffelse af tablets til brug i laboratorieundervisningen Delindsatsen består af to dele. 1) Instruktionsvideoerne er en oplagt måde at implementere student centered learning, idet de giver den studerende mulighed for at se videoerne og forberede sig til laboratorieøvelserne i det tempo og de omgivelser, som de finder bedst. De kan se dem så mange gange de har lyst, pause og spole tilbage, etc. Instruktionsvideoer kan ses før øvelsen, hvilket giver mere tid til praktisk laboratoriearbejde i stedet for instruktion, samt tid til diskussion og analyse af resultater med den enkelte og grupperne. Desuden kan den enkelte underviser under øvelsen henvise til instruktionsvideoen, hvilket reducerer den studerendes inaktivitet ved ventetid i forbindelse med spørgsmål (se nedenfor). Disse optimeringer af undervisningstiden skaber rum for en større interaktion mellem de studerende og underviseren, og dermed mulighed for at opnå et højere fagligt niveau. Videoerne kan også bruges efter laboratorieøvelserne til at repetere og skaber således en længerevarende og dybere indlæring. Instruktionsvideoer appellerer også, i modsætning til skrevne øvelsesvejledninger i papirformat, til flere læringsstile, fx både visuelle og auditive læringsstile. Tidligere forsøg med instruktionsvideoer til laboratoriebrug har vist, at de studerende oplever et større læringsudbytte og en bredere forståelse af emnet ved brugen af instruktionsvideoer i. Videoerne er samtidig valideret, således at de studerende kan stole på kvaliteten og rigtigheden af videoernes indhold, hvilket kan være svært at vurdere med materiale fundet på nettet. Desuden bliver de videoer vi ønsker at fremstille til kurserne filmet mens der arbejdes på øvelseslaboratoriets eget laboratorieudstyr, således at instruktionen i videoen kan bruges direkte i undervisningen. 29

30 2) Brugen af tablets i selve laboratorieundervisningen understøtter også student centered learning. Dels har de studerende mulighed for at gense instruktionsvideoerne og de elektroniske øvelsesvejledninger on site i laboratoriet i den korrekte rækkefølge. Derudover har de mulighed for at dokumentere øvelsen (noter, inddatering af data, foto, filmoptagelse), og lægge resultater til upload på Blackboard eller andet fildelingssystem, eller indsætte direkte i den elektroniske øvelsesvejledning, hvilket gør dem bedre i stand til at huske og repetere øvelsen og dermed igen skaber en længere og dybere indlæring. De har også mulighed for at hente forelæsningsnoter til støtte undervejs, så de bedre kan se sammenhængen mellem forelæsning og praktisk øvelse. Der kan ligeledes indlægges animationer af forsøgselementer som ellers ikke kan ses, fx. hvad der sker inde i en maskine eller på molekylært niveau. Dette hjælper til en dybere forståelse af, hvad der sker undervejs i en praktisk øvelse. Sådanne animationer findes der allerede adskillige rigtig gode af på nettet, men indlejringen i øvelsesvejledninger er en validering overfor de studerende af, at dette er en animation udvalgt af underviseren, der dermed garanterer det faglige niveau. Tablets understøtter ydermere peer learning idet de studerende udfører øvelserne i mindre grupper, som hver kun får udleveret en tablet. De er således tvunget til at arbejde sammen og snakke sammen omkring de faglige og praktiske aspekter af øvelsen. Med tablets er det også muligt at lægge små elektroniske tests undervejs til at tjekke forståelsen hos de studerende. En tablet skaber en øget mulighed for aktivering ved ventetid imellem forsøg og er således med til at nedsætte forstyrrende aktivitet og inaktivitet blandt de studerende, og den giver ligeledes mulighed for differentieret undervisning idet forskellige grupper af studerende kan aktiveres på forskellig vis. Dette giver også de studerende et øget ansvar for egen læring, da de selv kan søge yderligere info på tabletten, og få det valideret hos underviser. Samlet set er delindsatsen med til at udvide det personlige læringsrum for den studerende, idet en del af læringen er flyttet ud af det fysiske laboratorium. Denne del af læringen kan foregå på det tidspunkt og et sted som den studerende selv har valgt. Dette gælder både før og efter den praktiske øvelse. Samtidig er der også læring, som før har været begrænset til at foregå udenfor det fysiske laboratorium, som nu kan trækkes ind og inddrages under selve øvelsen, idet der er en udvidet adgang til læringskanaler i form af elektronisk materiale fra både Blackboard og andre kilder på nettet. Det er en variant af flipped classroom, hvor den studerende kan forberede sig udenfor laboratoriet og interagere mere med underviseren i laboratoriet. Dette er i sidste ende med til at understøtte en række kompetence og læringsmål for uddannelserne, der bruger laboratoriet. Dette gælder specifikt kompetencemålet: at opnå kompetence i at arbejde løsningsorienteret alene eller i samarbejde med andre. Derudover understøttes følgende læringsmål: Grundlæggende kendskab til teori og eksperimentelle metoder indenfor de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fag Kendskab til sikkerhedsmæssige aspekter af laboratoriearbejde Kendskab til den videnskabelige terminologi Undersøge konkrete naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige fænomener teoretisk og/eller eksperimentelt Anvende udvalgte teknikker indenfor naturvidenskab og sundhedsvidenskab. 30

31 Finansiering, kontakt og tidsplan Finansiering: Delindsatsen finansieres med kr Kontaktperson: Lise Junker Nielsen Tidsplan: Igangværende. 31

32 12) Afprøve interaktive projektorer og samtidig kompetenceudvikling Hovedformålet er, at afprøve interaktive projektorer, samt udforme kompetenceudviklingsforløb, så undervisere bedre kan udnytte deres funktionaliteter i forhold til læringsmålene. De interaktive projektorer har integreret de interaktive funktioner i projektoren. Det betyder, at man via den interaktive projektor kan arbejde på et almindeligt whiteboard, og samtidig opnå lignende funktionaliteter som et smartboard, hvor sidstnævnte ofte er mere bekostelig og fylder mere i lokalet. Når de interaktive projektorer er opsat og fungerer, skal der bruges ressourcer på at få undervisere til at anvende projektorerne og således få kompetenceudviklet underviserne. Eftersom delindsatsen er under stadig udvikling, er der ikke taget yderligere beslutninger om den videre proces. Finansiering, kontakt og tidsplan Finansiering: Aftales med Teknisk Service. Cirkapris pr. projektor eksklusiv montering er kr Installationer i de fælles undervisningslokaler betales af Teknisk Service. Kontaktperson: Torben Damgaard ([email protected]) Tidsplan: Kurser og implementeringsforløb i forår og efterår

33 13) Aktivitet i læringsprocessen Levende og autentisk undervisningsforløb I undervisningsforløb på journalistik, hvor der konstant veksles mellem teori og praksis, er de studerende afhængige af velfungerende og gerne tidssvarende udstyr. Således er undervisningen afhængig af god lydkvalitet, når et interview udarbejdes, og de studerende efterfølgende skal reflektere over praksis for at videreudvikle deres læringsforløb. Studie codec og mobil app Der indkøbes en løsning fra firmaet Tieline Technology, med deres studie codec, Merlin PLUS, som kan håndtere seks samtidige forbindelser fra reportere til studiet via en mobil app. App en hedder Report IT, og er en specialudviklet app, der fås til både iphone og Android. De studerende vil kunne benytte deres egen telefoner, når de er i marken. Det giver de studerende mod og mulighed for at lave flere autentiske øvelser, hvor de studerende kan trænes i live og levende radio. Finansiering, kontakt og tidsplan Finansiering: Betinget bevilling på kr Kontaktperson: Anders Møller Nielsen ([email protected]) Tidsplan: Forventes iværksat ultimo

34 14) Simulations for Pharmacology Progressive insights in the mechanisms of drug action through problem solving collaborations and peer led team work The purpose is active learning of molecular pharmacology, autonomic nervous system pharmacology, cardiovascular pharmacology and cardiovascular physiology by using a simple and cheap simulation software program where the possibilities for increasing complexity is at hand. CardioLab a simulation software program CardioLab by Biosoft ( is well suited for PBL courses in Medicine and Biomedical Sciences. The software costs less than a single dog or cat, yet can be used repeatedly to simulate chart recorder outputs of experiments in anesthetised animals. The simulated heart rate and blood pressure traces appear on screen and can be printed out (see figure 1). CardioLab allows 'administration' of various doses of a broad variety of drugs (hormones, agonists, antagonists) before and after stimulation or destruction of components of the autonomic nervous system. Strategic choices (dose and type of drug) have to be made by the students and errors can be made. Through strategic experimental protocols and by trial and error, simple and complex hypotheses can be tested. The use of the simulation can evolve from teacher/instructor guided, over peer led to individually autonomous. Figure 1: Simulated heart rate and blood presure The benefits of this approach is that the instant results stimulate discussion and interpretation. It is highly realistic compared to the real world. Effects of blockers 'wear off' at a rate corresponding to their t1/2. 'Overdoses' with agonists or blockers will 'kill' the preparation, after which a new dog can be started. Responses are subject to 'biological variation' and are influenced by cardiac compensatory reflexes if 34

35 appropriate. Tachyphylaxis is seen with relevant agonists. A problem can be approached in several ways. This stimulates to split efforts over several small groups (three students each) and then combine observations and interpretations. Potential to act as a fill rouge through several biomedical curricula when offered in subsequent courses or modules. Finance, contacts and schedule Contacts: Jo De Mey ([email protected]) Finance: The project is financed with kr Schedule: Expected initiated ultimo

36 Aktivering i undervisningen 15) Aktivering af storhold Student Response System og aktiverende undervisning Det centrale formål med delindsatsen er at få flere undervisere til at anvende Student Response System (SRS) i deres undervisning, for at understøtte idéen om aktiverende undervisning. Derudover at få udbredt kendskabet til SRS og der igennem at få flere undervisere til at benytte systemet samt at få afprøvet de forskellige didaktiske måder systemerne kan anvendes på. Undervisere kompetenceudvikles i brugen af SRS herunder også en pædagogisk didaktisk kompetenceudvikling For at undervisere med fordel kan udnytte potentialerne ved SRS, er det nødvendigt at de både får opbygget en grundlæggende teknisk kompetence i, hvordan systemerne fungerer samt en pædagogisk didaktisk kompetence, så de kan designe hensigtsmæssige læringsaktiviteter. Den tekniske instruktion kan gives på ca. 1 ½ time og kompetencen i sikker tekniske anvendelse af systemet kræver afprøvning i praksis. Den pædagogiske didaktiske kompetence i anvendelse af SRS kræver dels at underviserne mere teoretisk sætter sig ind i teorierne og de cases, der har vist sig succesfulde. Derudover at underviserne får tilpasset anvendelsen af SRS til fagets læringsmål. Afhængig af underviserens læringsmæssige intentioner kan anvendelsen af SRS understøtte forskellige typer af læringsmål og læringsniveauer. Anvendes SRS ud fra idéerne om at skabe en kognitiv konflikt, peer instruction eller think pair share, er der tale om refleksiv kollaborativ læring på højere niveauer, hvor diskussioner af begreber, teorier og/eller problemstillinger typisk er omdrejningspunkt. Og med en meget tydelig fremvisning af både spørgsmål og resultatet af de studerendes afstemning, kan SRS siges, at danne ramme for en række læringsaktiviteter der kan ændre en ellers passiv forelæsning til en meget aktiv læringsoplevelse for den studerende. Alle kan deltage og erfaringerne er positive Alle studerende med en smartphone, tablet eller computer kan deltage i aktiviteter, der involverer SRS. Shakespeak, som er det ene af de to systemer, som SDU har købte licenser til, har også et dansk sms nummer til brug for afstemning, hvilket betyder at studerende, som kun har en gammel telefon uden wifi også kan stemme. I efterårssemesteret 2013 er systemet Poll Everywhere til rådighed for undervisere og studerende, men i denne forsøgsperiode er der ikke et dansk sms nummer til rådighed. Et umiddelbart skøn baseret på observation af undervisning med SRS systemerne er, at det er meget få studerende der ikke har en smartphone, lap top eller anden mobil enhed, der kan gå på det trådløse netværk. Pt. tilbydes to CUU kurser under Universitetspædagogik samt mere usystematiske ad hoc workshops og sidemandsoplæring for interesserede undervisere. Denne service gælder i princippet hver campus, men synes i praksis primært at bruges af undervisere fra campusser i Odense. Mulige forslag til indsats på de forskellige campusser er, at: 36

37 der generelt informeres om positive erfaringer med brugen af SRS via case beskrivelser præsenteret på video. Der anvendes eksisterende informationskanaler. der arrangeres præsentationer, workshops, kurser og support på de forskellige campusser der i næste semester gennemføres flere online kurser i Student Response Systems (Shakespeak og Poll Everywhere) via Adobe Connect. Dette giver mulighed for at deltagere uafhængig af deltagernes lokalitet. En række erfaringer er allerede opnået både fra undervisere og de studerendes side. Linda Kjær Minke, adjunkt på Juridisk Institut anvendte Shakespeak i faget Kriminologi på den juridiske kandidatuddannelse. Hun oplevede en betydelig aktivering af sine studerende om mente at hun faktisk nåede mere i dybden med stoffet end hun ellers ville have gjort. De studerende udtrykker sig bl.a. således: Rigtigt interessant. Man fik lov til at sige sin egen mening og jeg havde ikke deltaget under normale omstændigheder og det havde de andre heller ikke Finansiering, kontakt og tidsplan Finansiering: Budget til betaling af licenser aftales med Kurt Gammelgaard. Dvs. forventer IT service betaler licenser svarende til formodentlig kr Kontaktperson: Torben Damgaard ([email protected]) Tidsplan: Igangværende. 37

38 16) DesignUni vers materialer og undervisningsmetoder til aktivering af storhold Entreprenant udviklende tilgang til læring i en universitetskontekst Formålet med delindsatsen er at tilføre Syddansk Universitets vision De studerende i centrum en operationel og didaktisk viden, der understøtter opbygningen af et inspirerende, aktiverende og entreprenant udviklende tilgang til læring i en universitetskontekst. Vejen til målet er opbygningen af et kreativt læringsunivers, der tager udgangspunkt i den enkelte studerendes faglighed, attitude og fantasi, og som baseres på kreative designmetoder og designtænkning. Centralt for delindsatsen er, at det udviklede læringsunivers ikke kræver ændrede læringsmål men ændrede læringsformer. Kreativ læring i en universitetskontekst dyrkes ofte i en afgrænset periode afkoblet den normale undervisning, såsom i gennemførelse af kreativitetscamps. DesignUni verset tilbyder kreative teknikker, metoder og processer, som integreres i den daglige undervisning. Centralt for DesignUni verset er midlertidigt, at forudsætningen for kreativ læring er grundlæggende faktuel viden. Studerendes faglige viden er brandstoffet, der begunstiger de kreative læringsprocesses, der udfolder sig i DesignUni verset. Innovationsmotoren som drivkraft bag DesignUni verset Centrale elementer i DesignUni verset er: 1) Opbygning af faglig viden, som et afgørende brandstof til kreativ læring 2) Fantasiudvikling, der omdanner viden til nye kreative idéer 3) Entreprenant attitudeudvikling til igangsættelse af kreative læringsprocesser 4) Skabelse af didaktiske metoder og processer som støttende ressourcer til kreativ læring 5) Design af et kreativt fysisk habitat (herunder incitamenter, regler, mm.) hvori de kreative læringsprocesser udfoldes 6) Udvikling af en co designkultur i undervisningen, hvorved de kreative læringsprocesser sker i interaktion med andre. DesignUni versets didaktiske model er afstedkommet af Seelig s innovationsmotoren se figur 3. Figur 3: DesignUni vers 38

39 Kilde: Pia Storvang, 2013 Figuren viser de tre drivkræfter: Ressourcer (kreative didaktiske teknikker, metoder og processer); habitat (kreativt rum, regler og incitamenter) og kultur (den sociale co designproces og mødet). Disse støtter op omkring en dyrkning af det unikke ved tilstedeværelsen og det at skabe rum omkring det, der skal foregå i læringsprocessen. Mao. hvad er det unikke ved det fysiske møde, hvordan understøttes mødet, og det der skal foregå på en aktiverende måde, der skaber læring? Dette er en tænkning, der overordnet set bygger videre på strømninger, hvor store dele af læringen i dag kan foregå virtuelt fra universiteterne til et utal af studerende fra hele verden på en gang. Tendensen er, at der i denne form for læring ikke blot er tale om transmitterede forelæsninger, men undervisning der er delt op imellem forskellige opgaver og test, der skal sikre, at de studerende forstår og kan anvende den tillærte viden (Kilde: Politiken.dk, 22. APR. 2012). Denne tendens skaber imidlertid et behov for en gentænkning af, hvad er det så, der skal ske, i det fysiske møde på universitetet, og hvad er det unikke ved tilstedeværelsen? DesignUni verset tager fat i at udvikle og teste et potentielt svar til den udfordring. Det udviklede læringsunivers testes og videreudvikles i efterårssemesteret 2013 i forbindelse med et 10 ECTS kursus (63 konfrontationstimer) i Entreprenørskab og Design, 1. semester, HA Design, Syddansk Universitet (Kolding). Faget introducerer til krydsfeltet design og entreprenørskab samtidigt med, at det har en studieintroducerende karakter. De studerende undervises derfor blandt andet også i metode og rapportteknik. Finansiering, kontakt og tidsplan Kontaktperson: Pia Storvang ([email protected]) Finansiering: kr Tidsplan: Delindsatsen forventes gennemført i perioden juni 2013 april 2014 se også nedenstående figur. 39

40 17) Get Closer: Camp learning as unusual (Camp43) Temabaseret undervisning på tværs af studenterårgange og kurser Det ene centrale formål med CAMP43 er at samle studerende på tværs af årgange og studieretninger inden for det erhvervsøkonomiske felt i samarbejde om praksisnære problemstillinger. Det andet centrale formål med CAMP43 er at udforske og udnytte de læringsrum og undervisningsteknologier, som indgår i det nye Campus Kolding. Kommunikationsplatform For at formålene kan opfyldes er det afgørende, at der skabes en kommunikationsplatform, som integrerer og koordinerer de mange faglige og parallelle forløb på CAMP43. CAMP43 kommer til at påvirke alle studerende på Campus Koldings fire HA linjer og tre cand.merc. linjer på samtlige semestre. Ligeledes involveres CAMP43 undervisere fra fem til syv linjespecifikke fag samt en lang række oplægsholdere (andre forskere og undervisere). Over fire intensive dage i uge 43 præsenteres de studerende for flere konkrete erhvervsøkonomiske problemstillinger hos inviterede virksomheder under ét overordnet tema (i 2014: CHINA in BUSINESS). Programmet i løbet af CAMP43 er tæt integreret med og forankret i primært linjespecifikke fag udvalgt for alle involverede studieretningers semestre. I uge 43 aflyses al anden undervisning. I mindre teams på tværs af årgange og studieretninger samarbejder de studerende om at komme med løsningstilbud og handlingsanvisninger for de deltagende virksomheder. De studerende skal vælge en problemstilling at arbejde med, sikre at denne er forankret i udbudte fag på deres respektive semestre og sammensætte et studieprogram for de fire dage. Alt sammen elementer, som gør dem i stand til at udarbejde et konkret output (løsningstilbud til virksomheden med den valgte problemstilling). Studieprogrammet for CAMP43 er ambitiøst. På de fire dage CAMP43 forløber sammensættes parallelle spor med oplæg, workshops, paneldiskussioner og debatforums og andre eksperimenterende undervisningsformer. Dette sammensættes for det første af SDUs egne forskere og undervisere, der giver oplæg, afholder workshops og diskuterer udvalgte temaer med de studerende. For det andet inviteres prominente oplægsholdere (fra ministerier, ambassade, partneruniversitet i Kina, danske virksomheder, brancheorganisationer). Endelig for det tredje, hyres teknikere og undervisere i udvalgte undervisningsteknologier og IKT, som kan understøtte de studerendes arbejde med og udformning af deres output. Der sammensættes således et CAMPteam af undervisere, som kan støtte de studerende i anvendelsen af de mange nye muligheder på det ny Campus Kolding. Studenter outputtet kan have flere tænkelige former, som trækker på læringsrum og nye undervisningsteknologier (filmrapportage, bestyrelsesfremlæggelse, teater/rollespil, plakater, paneldiskussion, skriftlig rapport). Alle studerendes indsats evalueres/eksamineres i relation til de udvalgte linjespecifikke fag (tæller % af faget efter aftale med fagansvarlige). Der gives karakter efter 7 trinsskalaen (der gives 3 for udeblivelse/evalueringskriterier varierer for hhv. bachelor og kandidat). 40

41 Delindsatsen understøtter dermed samarbejde på tværs af årgange og alle studerende involveres på deres respektive niveau i uddannelsen. Således stilles differentierede krav til de studerendes output fra CAMP43 afhængigt af niveau. Helt generelt set skal bachelorer kunne deltage og gennemføre analyser, mens kandidater tillige skal kunne tilrettelægge og lede disse. Finansiering, kontakt og tidsplan Finansiering: kr Kontaktperson: Kristin Munksgaard ([email protected]) Tidsplan: Campen er netop afholdt og erfaringerne er i skrivende stund ved at blive indhentet 41

42 Undervisning på distancen (flere delindsatser) SDU har seks delindsatser under kategorien undervisning på distancen. De didaktiske empiriske fordele og ulemper i relation til undervisning på distancen kan i korte træk opsummeres til: Fordele Fleksibelt og geografisk mindre afhængig Mestre nye teknologier herunder ITdidaktik Skabe god læring, da onlineaktiviteter ofte giver plads til refleksion Onlineundervisning kan betyde studerende tør sige noget grundet anonymitet Anvendelsesorienteret undervisning (facilitator, coach) Ulemper Alle parter er (måske) ikke lige overbeviste og/eller lige godt klædt på til konceptet Fare for ikke at motivere studerende til at dukke op til fremmøder Det sociale aspekt en mangel (ingen faste studiekammerater) Flere medier betyder mere forberedelse, hvilket betyder større krav til undervisere (og studerende) Større skriftelighed kræves af studerende 18) Én underviser to lokaler Transmittering af undervisning fra et lokale til et andet Faget finansiering har i efteråret 2012 haft pladsmangel, hvor én underviser har været nødsaget til at undervise 85 (tilmeldte) studerende i to lokaler (lokale 2.05 og 3.05). Samtidig med har der ikke været ressourcer til at dublere undervisningen. Derfor blev etableret forsøg med at transmittere undervisning fra et lokale til et andet. Etablering af kabler, skærme, kamera samt brug af Adobe Connect Konkret blev der trukket kabler til lokale 3.05, hvor der blev sat to skærme op. Den ene skærm viste et billede fra et kamera, som optog underviseren (Erik Søndergaard) og det meste af tavlen både billede og lyd. Den anden skærm viste underviserens computerskærm, hvor der blev vist opgaveløsninger i regneark og powerpoint show med hovedpunkter, definitioner, etc. De studerende kunne ved hjælp af programmet Adobe Connect få vist underviserens skærm på deres computer. Gennem Adobe Connect kan man endvidere fra lokale 3.05 stille spørgsmål til underviseren. Spørgsmålene kunne da ses på underviserens skærm og svaret kunne umiddelbart efter gives til alle. 42

43 Erfaringerne viste, at den tekniske kvalitet var fremragende. Med en vis fare for frafald til den fysiske fremmødeundervisning, sad der stadig syv til ti studerende i lokale 3.05, som alle var yderst tilfredse med denne løsning. Faktisk var der flere, som foretrak at sidde i lokale De studerende var især tilfredse med, at de kunne tale sammen uden at forstyrre undervisningen og at de kunne stille spørgsmål til underviseren. En anden positiv sideeffekt var, at en af de studerende kunne tage sin baby med uden at dette forstyrrede undervisningen for resten af holdet. Modeludvikling for live transmittering af undervisning Med baggrund i erfaringerne kan der arbejdes videre med udvikling af modeller for at live transmittere undervisning fra en lokalitet til en anden. Der kan her tænkes i forskellige måder at strukturere opstillingen på, der kan understøtte forskellige læringsaktiviteter: Et ekstra lokale, til de overskydende studerende for at løse lokaleproblemer. Ved mange overskydende studerende kan det overvejes om de skal samles i et større lokale eller i flere mindre, for derved at skabe forskellige måder at være tilstede på med forskellige tilstedeværelseskulturer. Dette er inspireret af at de studerende i fjernlokalet lagde vægt på at de kunne tillade sig at tale mere sammen end hvis det havde været i et stort undervisningslokale. Et videre skridt kunne gå i retning af, at: Erstatte flere forelæsningsbaserede undervisningselementer med egentlige video forelæsninger for på den led at gøre plads til undervisningselementer, der baserer sig på dialog i fremmødetimer. Udnytte erfaringerne til at udvikle koncepter for at transmittere forelæsningselementer på tværs af campusser hvor lokale undervisere har samarbejdsformer med de studerende, der netop kræver fysisk tilstedeværelse. Konkret kan løsningen anvendes ved lokaleproblemer. Samtidig anbefales det, at arbejde videre med at afprøve mulighederne i transmitteret og videostreamet undervisning i samspil gentænkning af, hvad der kan skabes af læring i de studerendes konkrete samspil med videnskabelig personale. Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Der er intet at finansiere, da delindsatsen er gennemført. Kontaktperson: Jesper Piihl ([email protected]) Tidsplan: Afsluttet. 43

44 19) Webbaseret parallelundervisning Interaktiv streaming Formålet er at gennemføre parallelundervisning og key notes fra auditorier i de forskellige campusbyer vha. interaktiv streaming. Dermed forventes endvidere 1) at kunne tiltrække flere studerende via blended learning, 2) at øge fleksibiliteten og mulighederne for at få de bedste key notes til SDU og 3) at støtte undervisningen på distancen (f.eks. fjernstuderende). Billede 1 som delillustration af en parallelundervisningssituation. Kilde: SDU, 2013 Fysiske auditorier med mikrofoner og kamera samt det virtuelle læringsrum Etableringen af undervisnings og læringsrum vil i den færdige delindsats udgøres af de fysiske auditorier med mikrofoner og kamera samt det virtuelle læringsrum, som udgøres af programmet Adobe Connect. Konkret skal der: 1. Indkøbes en computer, webcam, stativ samt taske og andet nødvendigt udstyr (mikrofoner fra DVC 4 stk. i WP 25) 2. Klargøres det tekniske setup (kobling til mixer og mikrofoner) i auditorierne på de forskellige campier (O100, WP25, Esbjerg, Slagelse) 3. Afprøves setup et 4. Etableres et workflow med de lokale betjente i opsætning af udstyr 5. Undervisere tilbydes online instruktion i anvendelse af Adobe Connect til parallelundervisning 6. Gennemføres en række forelæsninger og key notes fra de udvalgte auditorier i SDUs campusbyer. Brugerne kan inddeles i tre kategorier, som hver i sær skal besidde følgende kompetencer: 1. Betjentene skal kunne bestilles til at opsætte computer og tilslutte webcam/videokamera og mikrofoner samt indstille rummets mikser korrekt på miks minus. 2. Underviserne skal have grundlæggende kendskab til Adobe Connect, svarende til grundkursusniveau af to timers varighed. De pædagogiske kompetencer svarer til almindelig ansigt til ansigtundervisningssituation. Dog skal man som underviser være bevidst om både at have sin opmærksomhed på de lokale og på de virtuelle studerende, som vises på undervisningslokalets bagvæg 44

45 via en HD projektor. Det er vigtigt, at underviser ikke lader al kommunikation foregå mellem ham/hende og de lokale studerende, da de virtuelle studerende så kan komme til at føle sig som tilskuere til undervisningen mere end egentlige deltagere. 3. De studerende skal tilsvarende have grundlæggende kendskab til Adobe Connect via introkurser. Det kunne tilbydes samme model som SFEO 6 tilbyder deltidsstuderende på jura. Selvstudier baseret på computer based training er også en mulighed. Alle typer af studerende vil kunne deltage i undervisning via Adobe Connect, hvis de har en computer og adgang til internettet. Parallelundervisningen fungerer, men mindre barriere at deltage virtuelt Efter at delindsatsen har kørt i flere semestre, er de nuværende erfaringer er positive. Studerendes feedback fra tidligere semestre antyder, at parallelundervisningen fungerer, om end det føles som en barriere at skulle deltage i undervisningen via video i stedet for fysisk at være til stede i undervisningslokalet. Dette opleves dog ikke som værende et stort problem. Til kurser, som følges af studerende på to campusser. Det vurderes dog at det er en fordel at supplere de virtuelle lektioner med enkelte lektioner, hvor de virtuelle studerende og underviser mødes fysisk. I det beskrevne tilfælde er dette dog indbygget i kurset, da alle praktiske øvelser foregår i Sønderborg med deltagelse af de studerende fra Odense. Skulle lignende tiltag laves for øvrige campusser, vil planen for indsatsen både for fysiske og virtuelle tiltag være meget lig ovenfor, dvs.: a) Teknik: Planen er at kopiere det tekniske setup fra WP25 og O100 til de øvrige campusser i det omfang det kan lade sig gøre med hensyn til webcam/kamera, mikrofoner samt indstillinger på mikser b) Betjente: Bliver introduceret når det eksemplariske setup foreligger c) Undervisere: Afhænger af om de lokale uddannelser kan se meningen i at anvende muligheden d) De studerende: skal tilsvarende have grundlæggende kendskab til Adobe Connect via introkurser. Det kunne tilbydes samme model SFEO tilbyder deltidsstuderende på jura. Selvstudier baseret på computer based training er også en mulighed. Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Kontaktperson: Christopher Kjær ([email protected]) Finansiering: Kr Tidsplan: Igangværende. 6 Samfundsvidenskabelige Fakultets EDB Organisation. 45

46 20) Jura på deltid fjernstudium Give studerende mulighed for at følge undervisning online Målet med jura deltid er, at give de studerende som, af forskellige årsager ikke har mulighed for at være fysisk til stede på universitetet i lørdage i semestret mulighed for at følge undervisningen og øvelsestimerne. For at løse dette problem er der etableret en funktion, som optager og streamer undervisningen til de studerende uden for lokalet. En del af målet er også, at underviser kan gennemføre sin undervisning uden at vide noget om teknologi. For de studerende gælder, at de skal lære at arbejde i Adobe Connect, da det bliver deres virtuelle undervisningslokale. Delindsatsen er møntet direkte mod bachelor deltidsstuderende på jura, som ikke har mulighed for at være fysisk til stede på universitetet pga. afstand, arbejdstider eller lignende. Sigtet i forhold til de studerende er, at de kan komme fra alle steder i verden og følge undervisningen, blot de opfylder de normale kriterier for at blive optaget på jura deltidsstudiet. Eftersom jura på deltid kun bliver udbudt i Odense, er der kun set på Odense i denne sammenhæng. Undervisning omlagt til blended learning via brug af videoer Metoden bag det af følge undervisningen som fjernstuderende giver en flere didaktiske udfordringer: i. Integrationen mellem fjern og fremmødeundervisningen giver anledning til en række udfordringer. For at sikre det optimale udbytte af de to undervisningsformer og deres indbyrdes samspil søges undervisningen omlagt til blended learning via brugen af videoer, hvor centrale og generelle dele af pensum præsenteres og gennemgås. Herved overlades en del af tilegnelsen af det faglige stof til de studerende selv. Fremmødeundervisningen kan herefter gøres mere dialog og casebaseret. Hermed imødekommes universitetets princip om aktiverende undervisning og aktiv læring. På sigt vil blended learning kunne reducere antallet af undervisningsgange og dermed gøre uddannelsen endnu mere fleksibel. Til understøtning af selve undervisningen er der udarbejdet en række studieteknik videoer, der supplerer Fakultetets generelle videoer vedrørende studieteknik. Ligeledes har Biblioteket udarbejdet nogle videoer vedrørende søgning i bibliotekets kataloger og databaser. Endvidere er der udarbejdet elektroniske selvtest til et af 1. semesters fagene. Disse skal dels sætte de studerende i stand til at evaluere dem selv og deres læringsmæssige udbytte af den gennemførte undervisning og dels tjene som repetitionsværktøj forud for eksamen. ii. Læringsrum skal i denne delindsats ses som det mødelokale Adobe Connect stiller til rådighed inklusiv de studerendes muligheder for at oprette egne møderum til gruppebaseret opgaveløsning osv. Dermed bliver Adobe Connect også den bærende teknologi i undervisningen. iii. Delindsatsen har som mål at give de studerende på distancen de samme muligheder som dem i lokalet blot virtuelt. Den største mangel ved den valgte model er den fysiske tilstedeværelse. Det er svært at skabe en følelse af forpligtigelse overfor en eventuel læsegruppe, om at komme til undervisningen, for derefter at være forberedt til arbejdet i læsegruppen. 46

47 Efter mange test og overvejelser blev den valgte model som følger: Der er ansat studentermedhjælpere som en time før undervisningen begynder, ruller et bord med alt teknisk udstyr ind i undervisningslokalet. Studentermedhjælpen sætter lys, mikrofoner og kameraer op samt laver lyd og videotest. Dette tager ca min. alt efter træning. Studentermedhjælpen bliver nu siddende i lokalet resten af dagen for at fungere som producer. De studerende logger nu ind i Adobe Connect i et prædefineret møderum, som fungerer som virtuelt klasselokale. Det er i dette møderum, at de studerende kan se undervisningen live via et HD stream. For at sikre en optimal oplevelse for de studerende har studentermedhjælperen, som nu fungerer som producer for streaming af signalet, mulighed for at vælge mellem seks prædefinerede set up i forhold til, om underviser vises som pip med powerpoint sliden som hovedbilledet, om det kun er tavlen, som vises, eller det er tavlen og projektoren som pip, der bliver streamet til de studerende. Studentermedhjælpen har samtidig til opgave at følge med i chatten i Adobe Connect og på vegne af de fjernstuderende stille spørgsmål til underviseren. Undervisningen blive optaget undervejs og de studerende har efter undervisningen mulighed for at downloade den og se forelæsningen igen. Erfaringer og anbefalinger Erfaringerne og konklusionerne der kan drages på nuværende tidspunkt er, at for det første giver selve setuppet nogle begrænsninger. F.eks. skal lokalet bookes en time før og efter undervisningen. Da undervisningen foregår om lørdagen, er dette dog ikke noget reelt problem. For det andet bliver den studerende, som modtager undervisning gennem Adobe Connect nødt til at have en vis forståelse for, hvordan Adobe Connect fungerer. Dette har været løst ved, at der bliver afholdt to virtuelle introduktionskurser, som giver den studerende en klar forståelse af, hvordan undervisningen kommer til at foregå, og hvordan vedkommende skal bruge Adobe Connect. For det tredje bør den studentermedhjælper, som fungerer som producer, have en minimal forståelse for fagindholdet, da gengivne juridisk omformulerede spørgsmål fra chatten til underviser opfattes som forstyrrende. Endelig ses et kraftigt forøget studieoptag på jura deltid som fjernstudie, efter det nye tiltag er iværksat. Den første evaluering viste endvidere, at de studerende generelt var positive over for modellen. Fremadrettet synes følgende anbefalinger at gøre sig gældende: i. Den på jura deltid valgte model virker godt ved almindelige forelæsninger men er en dyr og kompliceret løsning. ii. Da undervisningen bliver optaget og tilbudt de studerende efterfølgende, fanger vi studerende, som vi normalt ikke kan tilbyde undervisning, samtidig med at vi udvider mulighederne for de fremmødestuderende ved, at de kan gense forelæsningen efterfølgende. Det eneste krav er, at de kan finde ud af at logge ind i den videoportal, som er lavet på fakultet. Her vil de kunne finde optagelserne. Reelt er det en udvidelse af de normale muligheder for at følge undervisningen. iii. En eventuel udbredelse på andre campusser er ikke overvejet, da delindsatsen er finansieret af Juridisk Institut samt af en bevillig fra Dekanpuljen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. iv. Instituttet har lige nu et budget for de første tre år af uddannelsen. Derefter skal instituttet beslutte, hvordan det tekniske udstyr skal finansieres. 47

48 Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Kontaktperson: Lone Hansen og Jan Pedersen Finansiering: Der er i første omgang bevilget kr til forbedring af det tekniske set up. I efteråret 2014 har delindsatsen fået en betinget bevilling på kr mhp. yderligere implementering fjernundervisningen og således kunne afvikle undervisning for flere undervisningsårgange. Tidsplan: Igangværende 48

49 21) Erfaringer med parallelundervisning mellem Odense og Sønderborg Underviser skal kunne undervise på to forskellige campusser på samme tid vha. videotransmitteret parallelundervisning Baggrunden for delindsatsen var et akut behov for, at en underviser kunne undervise på to forskellige campusser på samme tid. Det centrale formål med delindsatsen er, at få indhentet erfaringer med videobaseret parallelundervisning mellem et undervisningslokale på campus Odense (NBA) og et undervisningslokale på campus Sønderborg. To undervisningslokaler der er forbundet via video og mikrofoner Læringsrummet i denne delindsats udgøres af to undervisningslokaler der er forbundet via video og mikrofoner. Figur 4 og 5 viser hvorledes delindsatsen i praksis udføres, dvs.: Billedet fra kamera 2L (som filmer de lokale studerende) skal konstant vises på bagvæggen i det fjerne lokale. Billedet fra kamera 2F (som filmer de fjerne studerende) skal konstant vises på bagvæggen i det lokale lokale. Billedet fra kamera 1 skal kun bruges som lokalt lokale. Dette billede skal så vises på det fjerne lokale. Når det fjerne lokale startes op, skal følgende ske: Kamera 2F skal begynde at streame Projektor mod bagvæggen skal vise billede fra kamera 2L Projektor mod tavlen/lærredet skal vise billede fra kamera 1L Når det lokale lokale startes op, skal følgende ske: Kamera 1L skal begynde at streame Kamera 2L skal begynde at streame Projektor mod bagvæggen skal vise billede fra kamera 2F 49

50 Figur 4 Lokalt lokale Figur 5: Fjernt lokale 50

51 Den tekniske opbygning af systemet er designet, så underviseren stort set ikke behøver særlige tekniske kompetencer og ikke skal fokusere på at få teknikken til at virke. Systemet startes op vha. en fjernbetjening, og underviseren skal derfor kun slutte evt. bærbar computer til systemet for at kunne vise slides både i Sønderborg og Odense. Underviser pædagogiske kompetencer kræver ingen specielle (ud over hvad der er påkrævet for at kunne levere kvalificeret undervisning i en alm. face to face undervisningssituation). Dog skal man som underviser være bevidst om at både at have sin opmærksomhed på de lokale og på de virtuelle studerende, som vises på undervisningslokalets bagvæg via en HD projektor. Det er vigtigt, at underviser ikke lader al kommunikation foregå mellem ham/hende og de lokale studerende, da de virtuelle studerende så kan komme til at føle sig som tilskuere til undervisningen mere end egentlige deltagere. For de studerende kræves ingen specielle kompetencer. Hvad angår rummeligheden for de forskellige typer af studerende, er der ingen begrænsninger, så længe de kan komme til campus. Lignende delindsatser som Global Classroom på VUC Storstrøm tilbyder også sine studerende, at logge på forbindelsen hjemmefra, således at nogle studerende sidder på campus og andre hjemme. Formålet hermed har været at få et øget optag af studerende (se evt. y0 ). Parallelundervisningen fungerer, men mindre barriere at deltage virtuelt Delindsatsen har nu kørt i flere semestre og kører pt. fint. Som ved delindsats nr. 15, antyder de studerendes feedback fra tidligere semestre, at parallelundervisningen fungerer, om end det føles som en barriere at skulle deltage i undervisningen via video i stedet for fysisk at være til stede i undervisningslokalet. Dette opleves dog ikke som værende et stort problem. Det vurderes, at det er en fordel at supplere de virtuelle lektioner med enkelte lektioner, hvor de virtuelle studerende og underviser mødes fysisk. I det beskrevne tilfælde er dette dog indbygget i kurset, da alle praktiske øvelser foregår i Sønderborg med deltagelse af de studerende fra Odense. Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Der er intet at finansiere Kontaktperson: Jakob Kjelstrup Hansen ([email protected]) Tidsplan: Afsluttet. 51

52 22) Møde og fjernundervisningsrum Fjernvejlede studerende samt holde gruppemøder Delindsatsens mål er at sikre at: ansatte på Institut for Marketing & Management (IMM) kan fjernvejlede studerende på Campusvej og Campus Slagelse over Adobe Connect i en ordentlig kvalitet med stabilitet i anvendelse gruppen har mulighed for at deltage i møder på Campusvej via Adobe Connect (specielt institutmøder og institutrelaterede møder) gruppen har mulighed for at holde gruppemøder, Ph.D vejledning mv. hvor forskellige personer kan deltage virtuelt. Oprettelse af virtuelt mødelokale og således også storrumskontor Forskningsgruppen Integrerende Innovationsmanagement (IIM) har adresse på Niels Bohrs Allé 1 Odense. Her leverer gruppen undervisning og vejledning, men qua gruppens tilhørsforhold til Institut for Marketing & Management (IMM) har gruppen ligeledes undervisning, vejledning samt mødeaktiviteter på Campusvej samt i Slagelse. For at minimere rejsetid ved vejledning samt mødeafholdelse, ønsker gruppen derfor at oprette et virtuelt mødelokale, så medarbejderne kan deltage i møder og vejledning fra Niels Bohrs Allé. Gruppen har opnået tilladelse fra Det Tekniske Fakultet til at indrette et storrumskontor til mødefaciliteter med mulighed for afholdelse af virtuelle møder. Rummets indretning er netop ved at blive planlagt og her tænkes indretningen altså med i forhold til nærværende delindsats for at opnå den bedste integrerede løsning. Vi ser samtidig denne indretning som afsæt for i større omfang at indtænke og eksperimentere med nye undervisnings og mødeformer. Mødeafholdelse i Adobe Connect kan kun i begrænset omfang dækkes af normalt udstyr. Hvis der derfor skal vejledes studerende med brug af tavler mv., mødeafholdelse hvor hele gruppen skal deltage (eksempelvis institutmøder eller fjernmøder med deltidsprofessor i Tyskland) understøtter standardmikrofon og webcam ikke denne form for mødeaktiviteter. Derfor ønsker IIM gruppen at få etableret et virtuelt mødelokale for at knytte gruppen tættere sammen med studerende og samarbejdspartnere. Konkret er der tale om følgende udstyr: 50 tommer fladskærms TV Arm til væg montering 2 bordmikrofoner (Niels Bohrs Alle og IMM frokoststue) 2 webcams HD (Niels Bohrs Alle og IMM frokoststue) 1 stk. Computer Mac Mini Diverse, f.eks. højtalersæt, kabler, headset, presenter 52

53 Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Kontaktperson: Thomas Gulløv Longhi Finansiering: Der er intet at finansiere, da delindsatsenet finansieres af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Tidsplan: Delindsatsen afventer pt. en løsning på, hvordan apple TV et kan fungere eduroam systemet. 53

54 23) Bridging Course Delindsatsen er under forandring og en afklaring på indsatsen afventes. 54

55 Erfaringer med blended learning (to delindsatser) 24) Erfaringer med blended learning HD 1. del Evaluering af blended learning konceptet på HD 1.del Delindsatsens formål er at evaluere, hvordan anvendes blended learning konceptet på HD 1.del i praksis, og hvordan ses det evt. gerne forbedres og videreudvikles? Evalueringen giver et indblik i, hvad virker og hvad virker ikke i relation til det blended learning koncept uddannelsen tilbyder. Blended learning på HD 1.del indholdsmæssigt HD 1. del uddannelsen anvender blended learning som en didaktisk og pædagogisk tilgang til at undervise studerende på. Konceptet bygger på at den enkelte studerende selv og i fællesskab med andre konstruerer sin egen viden ( learning ), og at der i forbindelse med facilitering af disse læringsprocesser anvendes forskellige tidssvarende undervisningsformer, som tilgodeser forskellige læringsstile ( blended ) (Jensen, 2008: 1). I praksis på HD studiet er der tale om, at [du] tilbringer mindre tid i klasselokalet, men har til gengæld adgang til og bliver løbende støttet gennem vores e learningsplatform ([BlackBoard]). [På] e learningsplatformen kan du således bl.a. finde film, hvor de centrale teorier, metoder m.v. i de enkelte fag bliver gennemgået, ligesom du hér kan hente supplerende undervisningsmaterialer, opgaver m.v. [BlackBoard] fungerer samtidig som kommunikationsplatform mellem dine fremmødelektioner, hvor du dels kan få råd og vejledning af dine undervisere, dels deltage i en faglig diskussion med dine medstuderende i de åbne forums (SDU : Undervisere såvel som studerende skal kunne bruge BlackBoard. Derudover skal undervisere have mod til/kameratjekke at optage en video, dvs. at stå foran et kamera og blive filmet samt lave nogle gode uddannelsesdesigns, hvilket bl.a. indebærer didaktiske video og opgavedesigns, således det virtuelle læringsrum bliver så hensigtsmæssig som muligt i relation til aktiv undervisning og aktiverende læring. Kort sagt, undervisningens og uddannelsens didaktiske og pædagogiske design skal nytænkes i forhold til den klassiske kun konfrontationslektioner og BlackBoard er platformen, hvor de studerende og undervisere mødes. Blended learning giver mulighed for alle typer af studerende geografisk spredt rundt i verden kan følge med grundet fjernundervisningselementet. HD er deltidsstuderende. Undervisningen foregår på dansk, hvorfor tiltrækning af internationale studerende er mindre relevant. Der arbejdes i øjeblikket på blended learning version 2.0, hvor formålet er at udvikle konceptet, så de studerende bliver endnu mere aktiveret før, under og efter fremmødet. Mao. materialet bag undervisningen i relation til blended learning konceptet skal retænkes. 55

56 Nedenfor er beskrevet i punktform, hvad undervisere og de studerende synes om blended learning. Underviserne: Efterlyser en cost benefit vurdering af brugen af blended learning i forhold til studerendes succesniveau Flere ressourcer herunder anerkendelse og ændrede incitamentsstrukturer Påpeger, at administrative processer en udfordring ved hvert semesterstart. Derfor vil det være godt med en forventningsafstemning blandt de forskellige aktører (uddannelsesleder, undervisere, fagansvarlige, administration) til uploadning af dokumenter m.m. Den manglende indlevering og opdatering af materiale på BlackBoard gør de studerende IT mæssige udfordringer + Endnu et system at lære Antallet af konfrontationstimer nået Undervisningsfrihed Pædagogisk godt redskab? der er stadig en vejs kommunikation Udviklingspotentiale stort (den røde tråd) Undervisers oplevelse af de studerende: Svært at motivere de studerende Motivation afhængig af alder, uddannelse (og indgangsniveau) Presset studie + presset studerende grundet job ved siden af Forventningsafstemning (spilleregler) Studerende anvender BB som distributionskanal (ikke interaktiv læring) Studerende hvordan bruger de blended learning konceptet? Film downloads anvendes umiddelbart Forskelligt hvordan fagene anvender BB variablene Indlæringskilde 73% til fremmødelektion Tid brugt på studiet imellem undervisnings gangene: o 47% bruger mellem 2 5 timer (primært elever) o 28% bruger mellem 6 10 timer Studerende hvad synes de om blended learning konceptet? Motivation: indgangs og fremmøde samt tid brugt Ønsket om flere fremmødelektioner er fifty fifty Kommunikation imellem fremmøder Udbud på BB er ok (film, opgaver etc.) Røde tråd er ok MEN udfordringer med IT og BB struktur God uddannelsesfleksibilitet 56

57 Konklusionen på evalueringsrapporten er i punktform: Ledelsens tilgang til i hvilket omfang ledelsen ønsker at satse på blended learning samt incitamentsstrukturer overfor undervisere. Undervisere er afgørende for succesniveau både med kompetencer og motivation. Dog er med forbehold for 1) studerendes tid brugt på uddannelsen, dvs. en forventningsafstemning 2) ITplatformens udfordringer og muligheder. Udviklingspotentiale stort (og vejen frem) hvis strikkes korrekt sammen, dvs. der skal tænkes over det didaktiske design, IT udfordringer, BlackBoardstrukturen samt hvorvidt BlackBoard kun skal være en distributionskanal. God struktur i BlackBoard og uddannelsesdesign samt anvendelse skaber anvendelse og tilfredshed. Fleksibiliteten i uddannelsen er OK. Balancen/mis match (?) 1) studerendes motivation 2) filmenes betydning ift. fremmøde Følgende anbefalinger er udarbejdet fra evalueringen fordelt på ledelsens, den pædagogiske og den administrative tilgang: Ledelsens tilgang 1. Ledelsen (i samarbejde med andre aktører) lægger en strategi for BL (revurdering af BL koncept, niveau for indsats og know how samt didaktisk design) 2. Incitamentsstyring => fx Lønstigning + anerkendelse hos undervisere 3. Markedsføring af uddannelsen og koncept Pædagogisk tilgang 1. Studerendes faglige indgangsniveau hæves 2. Flere selvtests, opgaveløsningsfilm m.m. digitale medier som break outs 3. Fremmødekrav på blogs, aktiv på BB, stopprøvetest, selvtest, etc. 4. Gruppearbejde online => ETCS point afhængig af rolle (opponent, fremlægger etc.) og diskussion online 5. Blend individuelt afhængig af studerendes behov => De studerende i centrum 6. Case orienterede eksaminer Administrativ tilgang 1. IT forbedringer 2. Administrativ medarbejder (fx studentermedhjælp) til at uploade på BB ved semesterstart 3. Kommunikation: 1) Overordnet struktur på tværs af campusser 2) Klarere retningslinjer til undervisere om, hvad der skal lægges på BB 3) Udarbejd folder til studerende og undervisere om BB 4. Kurser: Intro + opfølgende kursus for undervisere (og studerende) i BB evt. jobkrav + kursus i BLaktiviteter (fx selvtest) 57

58 Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Der er intet at finansiere, da delindsatsen er afsluttet Kontaktperson: Anne Ravn Tidsplan: Afsluttet. 58

59 25) Erfaringer med blended learning HD 2. del Delindsatsen er under udarbejdelse, og er således kort beskrevet. Formålet med delindsatsen er at indhente erfaringer med blended learning på HD 2. del specielt møntet på brugen af Adobe Connect og the flipped classroom. Erfaringerne indhentes af undervisere på HD 2.del. Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Kontaktperson: Jørgen Rybirk og Peter Rohde. Alternativ Christopher Kjær Finansiering: Delindsatsen er finansieret med kr Tidsplan: Delindsatsen er under udarbejdelse. 59

60 26) Integration af Adobe Connect i Blackboard Øget anvendelse og interesse for Adobe Connect som virtuelt undervisnings og læringsrum For at opnå det nødvendige samspil og som led i at kunne undervise både synkront og asynkront, samt det at undervisere såvel som studerende kun skal forholde sig til ét teknisk system, er der behov for at integrere de synkrone aktiviteter fra Adobe Connect med de asynkrone aktiviteter i det virtuelle læringsrum, Blackboard. Integrering af møderum direkte fra Blackboard Det virtuelle undervisnings og læringsrum i Adobe Connect indeholder en række funktioner som f.eks. student response systems og breakout rooms, som tillader de studerende at deltage aktivt i den virtuelle undervisning. Derudover har alle studerende fri adgang til selv at oprette deres egne virtuelle læringsrum til f.eks. gruppearbejde, vejledning eller andet. Adobe Connect udgør et virtuelt undervisnings og læringsrum hvor studerende og undervisere kan se og høre hinanden. Mange undervisere har tvivlet på om de nu også kunne opleve samme type af nærvær som ved fysisk fremmøde. Erfaringerne er at undervisere og studerende får en meget mere intens læringsoplevelse end via det fysiske fremmøde! Billede 3: Eksempel på layout i Adobe Connect Konkret vil en integration i Blackboard gøre det muligt: at etablere møderum direkte fra Blackboard, samt adgang til møderum via link ikke at administrere studerende/mødedeltagere særskilt i forhold til møderum i Adobe Connect at møderum og optagelser bliver automatisk listet i et kendt og tilgængeligt område for alle at automatisk oprette brugergruppe fra Blackboard i Adobe Connect at automatisk tilføje brugergruppe til møderum i Adobe Connect at angive en rolle i Adobe Connect på baggrund af rolle i Blackboard at liste optagelser fra møderum i det aktuelle kursusrum i Blackboard at gøre optagelser tilgængelige for kursets studerende eller offentligt fra Blackboard 60

61 at ændre navn på et møderum eller en optagelse fra Blackboard at slette et møderum eller en optagelse fra Blackboard Grafisk vil løsningen have et layout svarende til billede 4. Billede 4: Grafisk løsning af integrering af Adobe Connect i Blackboard Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Betinget finansiering på kr Kontaktperson: Christopher Kjær ([email protected]) Tidsplan: Forventes tidligst igangsat februar/marts

62 Undervisers rejse fra teori til praksiskompetence 27) Undervisers kompetenceudviklingsforløb Undervisers rejse fra teori til praksiskompetence Delindsatsens formål er at analysere landskabet for kompetenceudvikling på et overordnet niveau samt pege på, hvor i analysen der kan laves nye initiativer. Dvs. pege på, hvor der er: overleveringsproblematikker mellem afdelinger samarbejdsmuligheder om et godt workflow præcisere hvilke videnstyper, der kan varetages af forskellige tilbud og endelig pege på hvem der kan varetage forskellige typer af kompetenceudvikling for forskellige kategorier af medarbejdere, der skal anvende rum og teknologier. Mindmap til at analysere området Der udformes et mindmap for at analysere området (se figur 6). Det debatteres primært i styregruppen men også i fora, hvor deltagere i delindsatserne samles. Dvs. på et seminar delindsatserne under LUP bedes indramme relevante punkter i mindmappet for det, som samtlige deltagere i delindsatserne a) har brug for (med en farve) og b) modtager (med en anden farve). Disse tilbagemeldinger fra delindsatserne samles op af koordineringsgruppen bag LUP, og der formuleres anbefalinger. Disse anbefalinger kan koordineres med andre projekter under De studerende i centrum f.eks. arbejdet med kompetenceudvikling på forskellige niveauer. 62

63 Figur 6: Første version af mind map for underviseres rejse fra teori til praksiskompetence 7 Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Der er intet at finansiere andet end arbejdstimer fra involverede medarbejdere. Kontaktperson: Cita Nørgaard ([email protected]) Tidsplan: Delindsatsen afventer øvrige delindsatsers tilbagemeldinger. i Videopodcasts in blended learning approach to medical skills training, presentation at the AMEE conference in Prague 2013, Cita Nørgård 7 Ønskes et mere læsevenligt mindmap kontakt da Cita Nørgaard ([email protected]) eller alternativ Anne Ravn ([email protected]) 63