Læringsrum og undervisningsteknologi (LUP)

Transkript

1 Læringsrum og undervisningsteknologi (LUP) Et inspirationskatalog over de nuværende best practice delindsatser på SDU Udarbejdet af: Anne Ravn, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, SDU. November 2014.

2 Baggrund De studerende i centrum har læringsrum og undervisningsteknologi (LUP) som et projekt under programmet Stud læring, hvor omdrejningspunktet er student centered learning, dvs. aktivitet i læringsprocessen. Mao. hvordan vi indretter undervisnings og andre lokaler med undervisningsteknologi og metode, så det fremmer studenteraktivitet i læringsprocessen. LUP skal arbejde med forbedringer og fornyelser af undervisningslokaler og teknologi ud fra et helhedsorienteret perspektiv samt skal sikre, at der arbejdes på alignment og variation i undervisningsmetoder i relation til læringsmål. Læringsrum opfattes som fleksible men omfatter også fremtidssikrede multirum. Endelig skal LUP også have fokus på kompetenceudvikling af undervisere i brugen af nye undervisnings og IT faciliteter. I LUPs arbejdsproces indtil nu er læringen for projektet, at læringsrum i bygninger omhandler både det fysiske og det virtuelle rum, samt at læring foregår på alle tidspunkter. Dermed opnås det helhedsorienteret perspektiv på bedst mulig vis. Katalogets formål Formålet med kataloget er at give en første beskrivelse af, dels hvad delindsatserne bag læringsrum og undervisningsteknologi går ud på, og dels hvad kan man få ud af LUP, samt hvad LUP koster at finansiere. Derudover vil kataloget også være en optakt til inspiration til eventuelle nye delindsatser. Endelig tjener kataloget også det formål at være en evaluering af nuværende delindsatser. Læsevejledning Kataloget er udarbejdet med den hensigt, at hver enkel delindsats er beskrevet, således at det kan læses hver for sig. Det betyder, at der er fokus på: hvad formålet med delindsatsen er hvordan det effektueres samt erfaringer og det fremadrettede perspektiv. Endelig vil der være nogle praktiske oplysninger, for dem som ønsker at vide mere om delindsatsen. Bemærk endvidere, at delindsatserne vil være formidlet på ét sprog enten dansk eller engelsk. Oversigt over delindsatser i LUP På nuværende tidspunkt er der 27 delindsatser under LUP. Nedenfor ses en indholdsfortegnelse og således et overblik over delindsatserne samt temaerne bag. En række delindsatser er allerede finansieret og iværksat, og de første erfaringer er således opnået. Dette gælder for ti af delindsatserne. Disse er ikke finansieret via LUP midler. For flertallet af de resterende delindsatser er der tale om delindsatser med både pilot og implementeringskarakter. Der er samlet bevilget ca. 3,6 mio. kr. på de nuværende delindsatser. 2

3 Internationale erfaringer (side 5) 1) Internationale erfaringer Oversigt over softwareadgang og hardware i nuværende læringsrum (side 6) 2) Én generel IKT løsning for alle Innovative fysiske læringsrum (side 8) 3) Kuben 4) Agora Labs Det nye hus 5) Caselokaler på SDU: Case study room og Case work room 6) Gruppearbejdspladser på SDU Medier i undervisningen (side 16) 7) Innovative teaching of theory and method in evolutionary demography (MaxO) 8) Audiologopædi 9) Undervisningsteknologi i færdighedslaboratorier 10) Virtuelt laboratorium 11) Elektroniske øvelsesvejledninger til laboratorier 12) Afprøve interaktive projektorer samtidig kompetenceudvikling 13) Aktivitet i læringsprocessen 14) Simulations for Pharmacology Aktivering i undervisningen (side 36) 15) Aktivering af storhold 16) DesignUni vers Materialer og undervisningsmetoder til aktivering 17) Get Closer: Camp learning as unusual (Camp43) Undervisning på distancen (side 42) Undervisning på distancen (seks delindsatser) 18) Èn underviser, to lokaler 19) Webbaseret parallelundervisning Interaktiv streaming 20) Jura på deltid fjernstudium 21) Erfaringer med parallelundervisning mellem Odense og Sønderborg 22) Møde og fjernundervisningsrum 23) Bridging Course Erfaringer med blended learning (to delindsatser) 24) Erfaringer med blended learning HD 1. del 25) Erfaringer med blended learning HD 2. del 26) Integration af Adobe Connect i Blackboard 3

4 Undervisers rejse fra teori til praksiskompetence (side 62) 27) Undervisers kompetenceudviklingsforløb 4

5 Internationale erfaringer 1) Internationale erfaringer Hvorfor ændret opfattelse af læringsrum og undervisningsteknologi og hvad er de internationale erfaringer og trends Læringsrum forandrer sig voldsomt disse år og undervisningsteknologi spiller en væsentlig rolle i relation hertil. Formålet med delindsatsen er derfor at udarbejde en antologi på baggrund af delindsatserne i LUPregi, men også at frembringe to kapitler i antologien, hvor det ene kapitel omhandler begrundelserne for en ændret opfattelse af læringsrum og undervisningsteknologi. Det andet kapitel berører de internationale trends og erfaringer om udarbejdelsen af nye læringsrum. Øget behov for aktiverende læring og student centered learning Vi ser i øjeblikket en række faktorer, der gør, at behovet for et øget fokus på aktiverende læring og student centered learning, er stigende. Det drejer sig om: a. Den ændrede studentermasse gående fra elite til masseuniversitet b. Bologna processen, hvor der fokuseres mere på læringsmåls end pensumbeskrivelser c. De bærende principper på SDU, hvor aktiv læring og aktiverende undervisning er i højsæde. Det ses således, at eksterne såvel som interne strømninger foranlediger en ændret undervisningstilgang gående fra undervisning til læring, hvilket igen foranlediger en ændret og udvidet begrebssætning af læringsrummet. Samlet set er der behov for en udvidet definition af læringsrum i relation til tid, sted og ansvarsfordeling. I forlængelse af ovenstående perspektiveres dette til internationale erfaringer, og hvad der fremhæves internationalt som fremtidens læringsrum. Det omhandler derfor: d. Det fleksible rum, dvs. både hjul på bordene og samtænkning af fysisk og virtuelt rum e. Det inkluderende rum, der indebærer mulighed for differentiering, ejerskab samt det at have døgnåbent f. Det brugerinddragende rum, hvor brugere af rummet skal være med i designprocessen. Endelig skal ovenstående temaer og elementer sættes i relation til, hvad har vi gennemført i LUP regi, og hvad vi ser af yderligere udfordringer. Det indebærer hvilke udvalgte delindsatser, skal have finansieret en egentlig implementering, samt hvordan fastholder og videreudvikler vi delindsatserne samt LUP projektet, når De studerende i centrumprojektet er afsluttet. Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Der er intet at finansiere. Kontaktperson: Torben Damgaard (torben@sam.sdu.dk) Tidsplan: Igangværende 5

6 Oversigt over softwareadgang og hardware i nuværende læringsrum 2) Én generel IKT løsning for alle Interaktivt IT udstyr i hvilke SDU lokaler Formålet er at kortlægge tilstedeværelsen af interaktivt undervisningsudstyr, herunder især interaktive tavler (primært smartboards) og udstyr til fjernundervisning. Undersøgelsen kigger ikke på anvendelsesgrad og/eller behov, og tager således ikke stilling til anvendelse, eller de kompetencer der er brug for i betjening af udstyret samt tilstrækkeligheden af udstyret. Produktet vil være en liste over dette. Liste over interaktivt IT udstyr Undersøgelsen af foretaget både telefonisk og over mail. Bidragsyderne har været Teknisk Service, IT Service og alle fakulteter. Der er ikke taget højde for forskellige modeller af interaktive tavler og andet udstyr, heller ikke udnyttelsesgrad, der er udelukkende fokuseret på tilstedeværelsen. Ligeledes kan det ikke garanteres, at al udstyr stadig er på samme lokalitet, da informationerne er indsamlet over to måneder. Der er fokuseret på fast udstyr i lokaler, der kan bookes til undervisning og altså ikke dedikerede mødeog/eller konferencelokaler. Ligeledes er videokonferenceudstyr ( service/services/videokonference.aspx) ikke taget med, da det primært står i mødelokaler og bruges til dette. Dog er der også videokonferenceudstyr til udlån, som givetvis kan bruges til undervisning. Alle har også mulighed for at bruge Adobe Connect Pro til fjernundervisning, og dette kræver ikke specielt udstyr. Tabel 1 og 2 viser en liste over SDUs interaktive IT udstyr på henholdsvis Odense campus (campusvej) og øvrige campusser. Tabel 1: Odense Campusvej Interaktive tavler Odense U130 Odense U131 Odense U132 Odense U133 Odense U69a Odense U70 Odense U150 Odense U151 Odense U152 Odense U153 Andet 6

7 Odense U154 Odense U155 Odense U156 Odense U157 Odense U46 NAT BI Odense U40 Frokoststuen NAT BMB Odense V PR gruppens mødelokale SAMF Odense Kuben (4 stk.) Smart Podium v5 107a 2 SAMF Jurastudiet Producerboard m. kamera, lys og lyd Tabel 2: andre lokationer Interaktive tavler Udstyr til fjernundervisning / streaming Odense TEK D1 Odense SUND/WP Auditorie, wp25 Kolding 3.07 Kolding 1.20 Kolding 2.06 Esbjerg Sønderborg MCI M303 M303 Mulighed for struktureret tilgang til at sikre nødvendigt udstyr Når et overblik er opnået, kan dette udnyttes til at sikre den nødvendige adgang til IT udstyr i undervisningen, samt en mulighed for at standardisere indkøbene og udveksle erfaringer ved brugen af det forskellige udstyr. Derudover kan SDU blive bedre til at strukturere og formidle, hvilke underviserkompetencer der er passende for at kunne undervise med et givent udstyr. Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Der er intet at finansiere. Kontaktperson: Kurt Gammelgaard Nielsen (kgn@sdu.dk) Tidsplan: Igangværende 7

8 Innovative fysiske læringsrum 3) Kuben IT og personfaciliteret lærings og idégeneringsmiljø Målet med Kuben er at skabe et tidssvarende IT og personfaciliteret lærings og idégenereringsmiljø af højeste kvalitet samt at sikre at rummet løbende opdateres og udvikles. Kuben er etableret med baggrund i de bærende principper. Kuben er således etableret som et pædagogisk IKT laboratorium, hvor der arbejdes med at finde og afprøve nye undervisnings og evalueringsformer, som tager udgangspunkt i aktiv læring og aktiverende undervisning. Kendskab til rummets teknologi og facilitering som metode For at brugere selv kan anvende rummet, kræves kendskab til rummets teknologi samt facilitering som metode. Dette understøttes af SUE/SFEO for ansatte på samfundsvidenskab således, at brugere alene skal fokusere på det faglige indhold og/eller udbytte af aktiviteten. Rummet er begrænset til 40 brugere, når det benyttes til oplæg brugere hvis rummet benyttes til facilitering. Antallet af brugere betyder også en begrænsning i storholdsundervisning ikke kan foregå i Kuben. Kuben er fysisk placeret på Odense Campus, men hardware er mobilt og software kan benyttes uafhængigt af det fysiske rum og uafhængigt af holdstørrelse. Rummets fleksibilitet gør, at det kan (og bliver) brugt af alle typer studerende og til mange forskellige formål. Fleksible rum og aktiverende undervisning i tørre rum Rummet virker efter hensigten. Brugen af lokalet har været god og ønsket om at benytte Kuben i undervisningssammenhænge er stigende. Rummets fleksibilitet har vist sig som en stor styrke, og det tvinger rummets brugere til at tænke på indretningen af læringsrummet samt læringsaktiviteterne. En ulempe er ressourceforbruget, der kræves for at drifte kreative rum som Kuben. Dels kræver det teknisk personale at vedligeholde rummets IKT og dels kræver kreative rum understøttelse af pædagogiske ressourcepersoner og facilitatorer. Dette er dog dækket ind i brugen af Kuben af SUE/SFEO. Det anbefales, at der oprettes flere kreative rum på SDU, der kan understøtte aktiverende undervisning. Kuben som projektrum er en fleksibel løsning, der tilgodeser aktiverende undervisning i tørre rum. I kraft af, at udstyret i Kuben er fleksibelt, er udstyret ikke bundet til lokalet. Således kan SDU ved at oprette flere fleksible rum opnå en bedre udnyttelse af IKT udstyr end hvis udstyret fastgøres i lokalerne og lokalerne dermed låses i brugen. Ligeledes anbefales det, at der fokuseres på facilitering som pædagogisk metode. IKT er ikke i sig selv aktiverende, og der er et behov for at knytte bro mellem IT, teknik og pædagogik. Facilitering som metode understøtter dette. 8

9 Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: Der er intet at finansiere, da Kuben finansieres af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Kontaktperson: Thomas Gulløv Longhi Tidsplan: Kuben er etableret, men brugen af Kuben er en konstant igangværende. 9

10 4) Agora Labs Det nye hus Open learning spaces that ease students participation The main goal of the project is to establish open learning spaces that ease students participation in engaging learning experiences didactically designed to reinforce and expand the subjects taught in courses as well as to promote students creative initiatives. The open learning spaces are planned to be equipped with cutting edge learning technologies such as multimodal user interfaces, augmented reality and mobile applications. The didactically framed technologies shall help to attract new and senior students facilitating a variety of learning activities including problem solving collaborations and peer led team work among other. The material produced at the Agora Labs can be used as feedback to courses and research projects as well as for evaluation of learning activities. Flexibility of the open learning spaces and learning technologies as key elements of the didactic considerations The Agora Labs didactic considerations with regards to student centered learning are based on the flexibility of the open learning spaces and learning technologies proposed, where different models of instruction can be applied, for example Active Learning and Interactive learning techniques such as Collaborative Learning groups where a class is divided into small groups to solve given tasks or projects that require the students to review covered course material and to explore new ones in search for a solution to the tasks or projects. The Agora Labs are planned to have the following features as learning spaces: 1) Open and Accessible: The visible easy access to these open learning and by de facto social spaces in combination with pedagogic practices can promote group work, interactive work, supported self study and private study among students. 2) Flexible and multi use teaching and learning technology: The Agora Labs are planned to be equipped with: Information display equipment such as flat screens or projectors with retractable screens, these can be used for the students different learning activities, or to broadcast scheduled events, or staff can use them to display relevant information for students when not actively used. Video and audio recording equipment and means to consume and produce different types of multimedia, augmented reality and mobile material by individuals or groups of people who can collaborate locally or virtually in learning activities that involve these types of material. Flexible working areas where in case of adjacent activities that should not be disrupted, sound dampening mobile partitions can be temporarily placed, or with speakers that can broadcast sound to specific areas (Holosonic speakers and IP broadcasting hardware). There will be some open learning spaces specifically chosen with less adjacent activities and flow of people that will be more suitable for the types of recording that requires quieter environment. 10

11 PC and network access, Agora labs will be PC, power and wireless network enabled, where the students can also use or combine their own equipment. A server is required to save and serve the content. Multimodal interfaces are an attractive and motivational factor for students to use in their learning activities, Agora Labs will be featured with Kinect cameras, and the students will be able to borrow hands only sensors (Leap Motion) and Brain Computer Interfaces (Neurosky mindwave mobile). These multimodal interfaces have open API s that students can explore their creativity to use these interfaces in their curricular or extra curricular projects. Software required on each Agora Lab: standard software (e.g. Internet services, MS Office, etc.), video and audio editing software, Augmented Reality content editors, programming languages editor, multimodal interfaces related software, audio and video broadcasting software. 3) Mind and Body balance: As the famous latin quote says Mens sana in corpore sano, a healthy mind in a healthy body, this proposal also include open spaces where the students can have breaks with activities that combine movement, strength, balance, flexibility, core stability and relaxation, a perfect combination to clear the mind and regain focus for the next learning activity. These physical activities can be achieved by the use of discrete suspension training straps (TRX 1 ), or by walking on a slackline 2. It is expected that: 1. Students take a more active role in their education, 2. Students engage in curricular and extra curricular problem solving activities, 3. Students become active consumers and producers of learning material, 4. Peer lead team work, the students can learn the individual strengths, learning methods and perspectives of team members as well as collaboration skills, 5. Students learn professional roles and modern communication skills. The Agora Labs are expected to promote the campus image as an attractive, engaging learning environment in which current and new students want to be part of. As a by product of this project it is expected that students will produce educational and research material that can be used by future students and staff alike. It is important to underline that part of the success of this project depends on the participation of teachers from the different educational programmes with the production of didactically designed tasks and projects for the students to execute in the Agora Labs, raising initial awareness among students of this new possibility available to them. More practically this proposal focuses at first on the new SDU building in campus Kolding but can be established in all SDU campuses as long as the infrastructure described in this document is made available. This means that relevant stakeholders for each campus should be contacted and a presentation of the Agora Labs concept and required infrastructure should be made in order to explore the feasibility to the 1 training 2 slacklines.com/en/products/slackline structures/slack rack 300/slackrack.html 11

12 implementation of Agora Labs on each Campus. It will be necessary to include an education phase in which teachers and students are introduced to the Agora Labs exciting possibilities and availability. The Agora labs are designed to be visible and accessible to all students, no special competences are required to use them but there should be ensured accessibility for students with special needs to these spaces. Instructions to software and hardware use and easy to use tutorials will be available at the agora labs when required. Each campus would require open spaces analysis with the relevant persons responsible for the campus infrastructure (building, IT, etc.) in order to determine possible open learning spaces budget and implementation planning. Finance, contacts and schedule Finance: The budget for the implementation of six Agora Labs at SDU campus Kolding, one per floor is financed with kr LUP finance the moveable inventory while the permanent inventory is a part of the budget of the construction of the new campus Kolding. Contacts: Rocio Chongtay (rocio@sdu.dk) Schedule: In progress. 12

13 5) Caselokaler på SDU: Case study room og Case work room Caselokaler til understøttelse af studenteraktiverende undervisning For at arbejde med og forankre de bærende principper på SDU i praksis, er der et behov for at indrette de fysiske læringsrum, så de i højere grad understøtter studenteraktiverende undervisning. Således er der oprettet to typer caselokaler på campus Odense. Case study room Med inspiration og positiv erfaring fra caseundervisningen på Harvard University, er case study room designet til at understøtte dialogbaseret undervisning i forbindelse med at diskutere løsninger og dilemmaer (se også billede 1). Konkret kan set uppet fx være, at de studerende læser og reflekterer over en case for herefter at mødes i teams før konfrontationstimen mhp. at diskutere casen. Ved konfrontationstimen, med undervisers spørgsmål og vejledning, undersøger de studerende de underliggende issues, sammenligner alternativer og til sidst foreslår mulige handlemåder. Rummet har indbygget IKT, hvilket muliggør en undervisningsform, hvor der kan arbejdes både med synkron og asynkron læring. Billede 1: Case study room Case work room Case work room (se billede 2) understøtter arbejdet med cases/dilemmaer i forbindelse med undervisningen, som mange undervisere benytter sig af i forbindelse med selve undervisningsaktiviteten. Undervisningen er således et samspil mellem oplæg og cases, som stilles i forbindelse med undervisningen og en traditionel opstilling med borde på rækker, understøtter ikke i tilstrækkelig grad et arbejde med gruppebaseret social læring. Rummet muliggør dermed både en gruppebaseret opstilling med læringsøer og det at arbejde med gruppebaseret social læring som udgangspunkt for den fysiske tilstedeværelse. Dette kan både være i form af, at læringsøerne simultant løser den samme udfordring og i form af, at læringsøerne er defineret med hver deres opgave/udfordring. Denne type lokale vil således også understøtte Open Space tankegangen formuleret af Harrison Owen og denne type lokale vil derfor 13

14 redefinere underviserens rolle fra primært at være underviser til primært at være facilitator, der sætter rammer og styrer en proces, som tager udgangspunkt i social læring. Lokalet understøtter derfor aktiverende undervisning ved at indrette det fysiske rum til at fokusere på gruppebaseret social læring. Billede 2: Case work room Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: LUP finansierer kr , og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet finansierer kr Kontaktperson: Thomas Gulløv Longhi (tgu@sam.sdu.dk) Tidsplan: Afsluttet men erfaringer er i konstant igangværende 14

15 6) Gruppearbejdspladser på SDU Understøttelse af aktiverende gruppearbejde For netop at opnå et større gruppebaseret social læring samt sammenhæng mellem undervisers pædagogiske og didaktiske undervisning både før, under og efter konfrontationstimen, har de studerende selv på campus Slagelse ytret behov for teknisk udstyr til at understøtte det meget gruppearbejde på studiet: I forbindelse med vi har enormt meget gruppearbejde, er det tit et problem, at man sidder og kun én person kan skrive og de andre i gruppen dermed bliver 'afskåret' lidt fra, hvad det er man sidder og laver. Nogle kan ofte miste lidt interessen, fordi en anden person sidder og 'gemmer' sig bag skærmen, fordybet i opgaven. Således sættes tre PC skærme op på mellemvæggene omkring studiecaféen forventeligt imellem vinduerne. Hermed kunne man tilslutte sig på eventuelt bluetooth ved fx at låne et USB stik hos IT service, som de studerende stikker i computeren og dermed er forbundet til skærmen. På den måde kan alle være med i gruppen, ingen vil miste koncentrationen, og alle vil føle sig som en del af det samlede arbejde, da alle kan se, hvad der foregår! Finansiering, kontaktpersoner og tidsplan Finansiering: LUP finansierer kr Kontaktperson: Kirsten Lambert (kirsten@sdu.dk) Tidsplan: Igangværende 15

16 Medier i undervisningen 7) Innovative teaching of theory and method in evolutionary demography Instructional videos featuring researchers in the field and animation The purpose is to improve the teaching of evolutionary demography from the new Max Planck Odense Center on the Biodemography of Aging (MaxO) using novel methods. We aim to make instructional videos featuring researchers in the field and animation (both interactive, and static). We also aim to encourage round understanding by allowing students to make short videos as an alternative to essay writing. Thereby we cultivate the students interest in the subject we teach. To do this we will harness the biology students natural curiosity about the world around them. Presenting a range of materials online is crucial for our project. Therefore we aim to establish an online digital classroom for Evolutionary Demography with high quality innovative teaching material. We also envisage using facilities such as online seminars and discussion boards, which will be moderated by expert teachers. In the end we expect that students gain a deeper, more intuitive understanding of a range of principles and skills from the multidisciplinary field of evolutionary demography. This includes mathematical and statistical skills in addition to practical laboratory and field skills. They will also learn how to script and make short videos that can be used to educate their peers and others. This skill the ability to take complex information, apply it, and present it in a clear way is a crucial transferrable skill that is incredibly useful in the job market. Going through this process both generates and demonstrates higher degrees of understanding of the subject. In this way we will implement alignment and deeper learning in the education of our students. Teaching tools and students making their own short videos We want to (1) develop new and exciting teaching tools in the form of videos/animations, and interactive online tools (incl. discussion forums) that allow students to explore the subject at their own pace and focus on their own interests; and (2), allow students to learn by making short videos about topics within our field that interest them. Because the materials will be presented online, access will be available at the convenience of the students (i.e. at any time of day/week). It will also mean that students based on other campuses, or part time students, can fully participate. The materials will be presented in English, which will ensure ease of access for international/exchange students. We intend to use these approaches across all the teaching activities of the MaxO group which take place mainly on the SDU Odense campus, but also at field stations (e.g. Kerteminde). Our courses include bachelor, masters, and PhD level courses. In details this means we will make videos indoors in the laboratory and classroom, and outdoors (e.g. to teach field work methods). Here are some examples of subject areas: 16

17 Theoretical curriculum: Mathematical modelling methods Mathematical demography Statistics and experimental design Evolutionary theory Practical curriculum: Field methods in long term studies of birds (nest box studies, bird ring marking, safely catching and marking wild birds) Field skills in plant demography (setting up and conducting monitoring studies, relevant measurements) Lab based demography: maintaining and monitoring bacterial populations The field of Evolutionary Demography is broad and includes statistics, mathematics, evolution and classical demography as well as more hands on practical skills involved with laboratory and fieldwork outside. This breadth means that there is huge scope for student centered learning. We want to encourage students to engage with the parts of the field that most interest them. We do that by facilitating the development of this interest by producing materials that we cannot cover in depth in the traditional class setting, and by guiding the students in self learning with the use of mini projects. With the videos and animations we make, students can reinforce material from traditional lectures. However, they will also provide an opportunity to learn about topics that we would not necessarily have the time to cover in depth in the classroom. The material would thus facilitate self directed learning on topics that interest individual students. In addition, our planned interactive material, and videos made by the students, will encourage project learning, where students conduct their own process of applying knowledge. Finance, contacts and schedule Finance: The project is financed with kr Contacts: Owen Jones Schedule: In progress. 17

18 8) Audiologopædi Udvide viden og brede i udbytte af praktikophold Det centrale formål er at udvide viden og bredde i udbyttet af praktikopholdet dels på audiologistudiet og dels på uddannelsen af audiologiske pædagoger. Det er desuden et ønske, at de praksiserfaringer som dels audiologer, dels pædagogiske audiologer og logopæder erhverver sig, skal videregives gensidigt. Derudover defineres kompetencer, rummelighed og plan for indsatsen når en analyse af, hvilke læringsobjekter der er relevante i den konkrete sammenhæng foreligger. De didaktiske problemstillinger, herunder SCL, Læringsrum og Læringsmål defineres ud fra Bigg s teori om constructive alignment. Disse problemstillinger kan først afdækkes senere i det den studerende ifølge Bigg s (der tager udgangspunkt i Tyler) definerer læring hos de studerende således: Learning takes place through the active behaviour of the student: it is what he does that he learns, not what the teacher does 3. Optagne videoer samt kommunikationstræning og/eller analyser Hensigten kan dels være faglig udvikling via optagende videoer, etableret som caseopbygning med ilagte spørgsmål og svar. Dels kan hensigten være kommunikationstræning og/eller analyser. Figur 1 og figur 2 viser sammenhængen mellem de kliniske situationer, der skal optages og et eksempel fra en undersøgelsessituation på OUH. Figur 1. De kliniske situationer. 3 Biggs, J. Tang, C 2007, Teaching for Quality Learning at University. McGraw Hill. 18

19 Figur 2. Undersøgelsessituation på OUH, Audiologi. Det betyder i praksis, at studerende og ansvarlige for faget samt ansatte studerende, dvs. studerende som deltager i projektet, redigerer og laver små podcasts med ilagte E tests (spørgsmål og svar). Podcasts kan anvendes i undervisningsforløb eller i kliniske læringssituationer f.eks. af pædagogisk audiologistuderende på samme semester, studerende på tidligere semester i f.eks. faget Medicinsk audiologi eller Audiopædi eller andre faglige eller kommunikative fag. Optageprocessen foregår således i tre faser: Fase 1 Anamneseoptagelse inde i boksen med mikrofon og kamera Fase 2 Audiologiske målinger, der optager samtale uden for boks, samtidig med screendump fra skærm. Lyd kan evt. lægges ind over efterfølgende. Fase 3 Yderligere undersøgelser i boks (f.eks. tymp./ refleks/oae/rinne/weber/valsalva) Studerendes information og aktivt stillingtagen til praktiksteder og aftagerfelter Relevansen i et udbredelsesperspektiv kan ses, for uddannelser der er rettet på en vifte af praktiksteder/aftagerfelter. Her vil studerende blive informeret om og aktivt skulle tage stilling til erfaringer og forhold på medstuderendes praktiksteder og forskelle i virksomhederne gennem cases fra medstuderendes studiesteder. Ressourcemæssigt, vil der være tale om opsætning af videoudstyr (evt. transportabelt udstyr) og evt. skærme i det omfang det ikke dækkes af egne PC samt eksisterende udstyr. Dette skal naturligvis integreres i eksisterende e learn faciliteter i vides muligt omfang. Finansiering, kontakt og tidsplan Kontaktperson: Ågot Møller Grøntved (aagroentved@health.sdu.dk) Finansiering: Budgetoverslaget er p.t., at indkøb og opstilling af teknisk udstyr samt redigeringsudstyr og programmer koster kr Derudover er en foreløbig betragtning også, at der i delindsatsen også bør afsættes midler til aflønning af relevante fagpersoner, som i dette tilfælde studentermedhjælpere. Tidsplan: Igangværende. 19

20 9) Undervisningsteknologi i færdighedslaboratorier Nedenstående tekst er taget direkte fra ansøgningen til LUP puljen, delt pga. den er velargumenteret og dels til at give inspiration til eventuelle kommende ansøgninger i puljen. Baggrund Undervisning i klinisk færdighedstræning har i mange år foregået ved det traditionelle mesterlære princip. Dette princip udfordres i stigende grad af den teknologiske udvikling, hvor de studerende forventer, at universitetet anvender de nyeste teknologier i alle aspekter af deres uddannelser. Ydermere udfordres princippet ved, at studerende i vidt omfang på egen hånd opsporer undervisningsmateriale som eksempelvis videoclips på internettet materiale som oftest er af tvivlsom kvalitet og den faglige standard er meget varierende og i nogle tilfælde farlig for patienterne. Sidst men ikke mindst har der i en årrække været et stort ønske blandt underviserne om at udvikle og effektivisere færdighedstræningen ved brug af nye medier. På den baggrund ønsker vi at opgradere færdighedslaboratoriet på Institut for Idræt og Biomekanik med undervisningsteknologi, der kan imødekomme ovenstående behov. Færdighedslaboratoriet Færdighedslaboratoriet på Institut for Idræt og Biomekanik er optimeret til undervisning af kliniske færdigheder med fokus på bevægeapparatet. Laboratoriet indeholder pt. ca. 40 behandlingsbrikse og stole, projektor med dertilhørende computer samt en lille projektor, som tilsluttes et håndholdt videokamera. Holdstørrelserne er typisk på mellem studerende. Det bruges bl.a. af uddannelserne i klinisk biomekanik, medicin, fysioterapi og idræt & sundhed. I den nedenstående billedserie illustreres nogle af problemstillingerne med den nuværende træning i kliniske færdigheder: Lokalet er aflangt med skærm og projektor placeret i den sidste tredjedel af lokalet, hvor der også er lille demonstrationsscene og et bord med computer til at afvikle PowerPoint mv. Et klassisk problem er, at ikke alle studerende kan se de demonstrerede færdigheder på demonstrationsscenen. Hvis færdighederne omhandler fx en fod eller en hånd, så er det meget få, som kan se hvad man laver. Resultatet er, at mange ikke lærer færdighederne på det niveau vi forventer. Et andet problem er, at afspillede færdighedsvideoer som skal øves, ikke kan ses ordentligt af alle. Sættes videoen på loop, så kan kun dem, der står ved briksene tættest på skærmen se ordentligt. 20

21 Undervisningsdidaktisk foregår færdighedstræningen efter principper (primært mesterlæreprincippet), som ikke er blevet udviklet de sidste 50 år. Færdigheden demonstreres af en underviser hvorefter det viste imiteres af de studerende. Med den nye teknologi åbnes muligheder for netop at udvikle nye didaktiske undervisningsformer inden for færdighedstræning. Lokalet er udstyret med flere skillevægge, som bruges til at lave afskærmede rum (bruges af kvindelige studerende af anden etnisk herkomst). Grundet afskærmningen er deres muligheder for at se hvad der foregår meget ringe. De suboptimale præsentationsmuligheder har ført til, at mange studerende selv optager færdighederne med fx en iphone eller lignende. Disse enheder har direkte adgang til internettet og fx YouTube. Af etiske grunde er dette problematisk, da dele af undervisningen foregår i afklædt tilstand (i undertøj). Konsekvensen har været, at mobiltelefoner, ipads og videoudstyr ikke er tilladt i rummet. Med et lukket videosystem vil det være muligt at styre videofilmene og udvikle nye didaktiske undervisningsmetoder. For at afhjælpe problemet med manglende udsyn til demonstrationsscenen, har vi udstyret lokalet med et håndholdt videokamera, der projiceres direkte op på væggen. Problemet er, at kameraet er håndholdt og billederne ofte bliver dårlige. 21

22 Hovedformål Hovedformålet med delindsatsen er at forbedre de studerendes niveau af kliniske færdigheder ved brug af moderne informationsteknologi. Delmål Delindsatsen har tre delmål: At skabe state of the art undervisningsrammer for aktiv læring af klinisk færdighedstræning 1) Undervisningsrammerne skal forbedres således at: De studerende opnår bedre visualisering af de viste instruktioner De studerende opnår bedre muligheder for interaktiv feedback Det giver mulighed for eksperimenterende videooptagelser i træningssituationer med peer feedback af kliniske færdigheder Det giver mulighed for asynkron undervisning i færdighedslaboratorier, så studerende kan arbejde med deres færdigheder uden for undervisningstiden og stadig få feedback fra underviseren 2) Udvikle nye undervisningsmetoder inden for færdighedstræning Mulighederne for at udvikle nye undervisningsmetoder skal forbedres således at: Underviserne kan afprøve og evaluere nye didaktiske metoder i færdighedstræningen Der er mulighed for optagelse og visning af professionelt optagede videopodcasts til brug som undervisningsforberedelse, i undervisningen og i forbindelse med eksamen 3) At opsamle og udbrede erfaringer med nye IT baserede didaktiske metoder i færdighedstræning Erfaringer med nye IT baserede didaktiske metoder bør indsamles og udbredes således at: Andre uddannelser kan gøre gavn af den opnåede viden (se nedenfor) De nye færdighedslaboratorier på Nyt Sund designes optimalt Erfaringsoverførsel til andre uddannelser Indeværende delindsats har kombineret ideer fra flere eksisterende uddannelser. En fremvisning af Kuben på SAMF gav inspiration til, hvordan et læringsmiljø kunne styres nemt og fleksibelt med en velintegreret styringspult alt efter indholdet af undervisningen. På denne måde har Kuben virket som et pilotprojekt i forhold til ønsket om full scale implementering af en moderne undervisningsfacilitet. Desuden gav et besøg på Macquary University i Australien inspiration til effektiv færdighedstræning med storskærme og videokameraer. Sidst men ikke mindst har projektet med DigiMoves og SDUs streaming server fra uddannelsen i idræt og sundhed givet inspiration til, hvordan vi kan lave et lukket og sikkert system, som lever op til vores etiske krav. Alt i alt har ideer og lokaleindretning fra flere fagligt forskellige uddannelser inspireret til denne delindsats. Med udviklingen af nye didaktiske og pædagogiske tilgange til læring af praktiske færdigheder som sådan, vil indretningsmodellen kunne blive idegrundlag for nye undervisningsformer og indretning af nye typer 22

23 laboratorier på andre uddannelser. Flere positive udtalelser fra ressourcepersoner på SDUs øvrige fakulteter er indrapporteret i tilknytning til udarbejdelsen af delindsatsen 4. Økonomi Der er indhentet et opdateret tilbud fra Dansk Video Center (DVC) med henblik på optimering af installationerne. Tilbuddet er baseret på en nøje gennemgang af laboratoriet, hvor IT service (Niels Jespersen), e lærings enheden på SUND (Søren Bech), klinisk biomekanik (Henrik H. Lauridsen) og DVC var til stede. Tilbuddet består af tre dele: 1) En central 2) En videostation med projektor 3) En videostation med LCD skærm Der skal bruges 1 central, 1 videostation med projektor og 5 videostationer med LCD skærm. Budgettet for dette set up beløber sig til kr. (se vedlagte budget i bilag 5). Man kunne godt forestille sig, at delindsatsen deles op i en pilotfase efterfuldt af en fuld implementeringsfase. I pilotfasen installeres en mindre version af ovenstående installation, som inkluderer 2 kameraer, 1 storskærm og en kontrolstation, der er gjort klar til det fulde set up. Et sådan set up muliggør kun produktion af undervisningsvideoer på en demonstrationsbriks og ikke afprøvning af nye didaktiske undervisningsformer, som involverer de studerende. Valg af denne model vil fordyre delindsatsen væsentligt, da loftet skal fjernes af to omgange første gang i pilotprojektet og anden gang i den fulde implementeringsfase. Kompetencer hos brugerne Det er holdningen hos Institut for Idræt og Biomekanik, at der skal være brugeruddannelse og vejledninger for brugerne af færdighedslaboratoriet, så faciliteterne kan anvendes hensigtsmæssigt efter installationen i lokalet både med vægt på de pædagogiske og de tekniske issues. Den pædagogiske tilgang udvikles i samarbejde med Sunds e læringskonsulent samt SDU Universitetspædagogik. Den tekniske udvikles ved at uddanne et antal superbrugere, der kan understøtte nye og eksisterende undervisere. Formidling og evaluering Formidling af erfaringer (praktiske, pædagogiske og anvendelsesorienterede) vil blive aktuelt dels, når der i De studerende i centrum er skriftlige eller mundlige erfaringsudvekslinger mellem delindsatserne, og dels i e lærings formidlingsseminarer, som det f.eks. planlægges som en årlig event på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Når der er høstet tilstrækkelige erfaringer med brugen af faciliteterne, skal delindsatsen endvidere formidles til de øvrige fakulteter på SDU. Hertil er der nedsat en følgegruppe bestående af repræsentanter fra alle fakulteterne samt Nyt Sund og SDU universitetspædagogik: 4 Disse kan efterkommes ved at kontakte Anne Ravn (rav@sam.sdu.dk). 23

24 Fakultet Sund Nat Tek Samf Hum Nyt Sund SDU universitetspædagogik Navn Henrik H. Lauridsen Søren Bech (e læringskonsulent) Nadia Rahbek Dyrberg Kristensen Jørgen Bro Røn Thomas Gulløv Longhi Sharon Millar Anne Kathrine Overgaard Cita Nørgaard Hovedformålene med følgegruppen er at: 1) Virke som vidensudvekslende bindeled mellem projektets hovedaktører og de respektive fakulteter. 2) Virke som erfa gruppe for nye ideer/projekter. 3) Udfordre hvad undervisningslokaler er. Første møde i gruppen blev afholdt d hvor der blev lavet en evalueringsplan for delindsatsen. Det blev aftalt at gruppen mødes to gange årligt mhp. ovenstående hoveformål. Dertil vil der blive arrangeret fakultetsspecifikke møder med udvalgte undervisere, således at den opsamlede viden/erfaring kan formidles mere fagspecifikt. Sidst men ikke mindst vil der blive lavet demonstrationer og rundvisninger af laboratoriet efter behov. Mulige områder, hvor informations og kommunikationsteknologi (IKT) kunne integreres Følgegruppen diskuterede kort områderne hvor IKT kunne indføres til gavn for underviser og studerende: Laboratoriearbejde Kommunikation, fx interkulturelle dimensioner Effektivisering af gruppearbejde Evaluering/refleksion af gruppearbejde Gaming og gruppeprocesser Prototyping Træning i interviewteknik mm. Følgegruppens overvejelser over IKT og integration af læringsmiljøerne Disse læringsrum eller lærings sfærer overlapper og integreres i den moderne studieproces (se Figur 2). Dette skal afspejle sig i de faciliteter, den studerende har til rådighed både lokalemæssigt og IT mæssigt. Specielt er der grund til at være opmærksom på, at det er forventeligt med en meget stor opblødning af 24

25 den traditionelle skelnen mellem aktiviteter dedikeret til laboratorieøvelser og aktiviteter dedikeret til klasseværelser. Det må forventes, at elementer fra de to områder i stadig stigende grad integreres, således at der er klasserumselementer integreret i laboratorieprocesser og omvendt. Ligeledes kan der forventes en stadig større integration med de interaktive elementer helt ind i laboratorierne og de studerendes egne refleksionsrum. Refleksionsrummet for grupper er ikke i den nutidige fordeling af de studerendes arbejde dedikeret til teoretiske studier, som det tidligere har været, men er i higher education også i høj grad varierende færdigheder, der skal kommunikeres direkte til en studerende fra laboratoriet, diskussionsområdet eller færdighedsområdet. Pædagogisk er det således vigtigt, at der sikres feedback på den aktive læring i alle miljøer. Dette kan sikres ved at tilsige IKT og især videoproduktioner en stor rolle, hvor indretningerne både kan tilgodese studerende som afsender og som modtager af optagelser. Figur 2: Lærings sfærer i en moderne studieproces Finansiering, kontakt og tidsplan Finansiering: Delindsatsen finansieres i første omgang med kr Under den senere implementeringsproces var nødvendige valg nødt til at blive taget, bl.a. i forhold til hvilke nye funktioner der ønskedes, at MediaSDU skulle have for at holde budgettet. Resultatet var, at flere af de planlagte features blev valgt fra, således at delindsatsen kun opgraderede MediaSDU med det mest nødvendige for, at delindsatsen kunne gennemføres. Netop derfor har delindsatsen senere fået tildelt kr til at videreudvikle MediaSDU. Kontaktperson: Henrik Hein Lauridsen (HLauridsen@health.sdu.dk) Tidsplan: Igangværende. 25

26 10) Virtuelt laboratorium De studerende kan udnytte IT til at blive introduceret til laboratoriearbejdet Formålet med delindsatsen Virtuelt Laboratorium er at teste metoden, Labster programmet 5, til at afhjælpe: 1. Studerendes manglende forberedelse til laboratorieundervisning, der medfører stort tidspilde i undervisningen 2. Begrænset fagligt udbytte undervejs i laboratorieundervisningen 3. Begrænsede ressourcer og tidspres i laboratorieundervisningen En virtuel gennemgang af laboratoriemetoderne, der inkluderer fokus på faglig forståelse, benyttes som forberedelse til den virkelige laboratorieundervisning. De studerende vil, når de er velforberedte forstå mere undervejs i laboratorieundervisningen, der ofte lider er black box problemet, hvor de studerende ikke kan se, hvad der sker med deres prøver inde i maskinen. Det virtuelle laboratorium giver desuden mulighed for, at de studerende virtuelt kan afprøve metoder, der enten vil være for tidskævende eller for bekostelige til at udføre med alle studerende i virkelige laboratorier. Virtuelle laboratoriecases som introducerende kurser til laboratorieteknikker og metoder I den konkrete delindsats præsenteres Labster i en forelæsningstime og de studerende kan herefter vælge, om de ville gennemføre den virtuelle øvelse. De studerende opfordres til at gennemføre øvelsen som forberedelse til laboratorieøvelserne senere i kurset. I alt 25 studerende gennemførte øvelsen. Traditionelt er ca. 90 studerende tilmeldt kurset. Labster programmet er opbygget af en case, hvor der opstilles et scenarium, hvor der fx tages en prøve til efterfølgende analyse i laboratoriet. Derefter analyseres den pågældende prøve ved den metode, der er i fokus for casen ved virtuelt at tilsættes de rigtige reagenser og benytte de rigtige maskiner. Programmet lader den studerende vide, hvis der begås en procedurefejl og følger op med et spørgsmål, om hvorfor dette er vigtigt. Gennem hele cases vil der løbende være faglige spørgsmål og mulighed for at tilgå en wiki med forklaringer. Desuden vises animationer af, de reaktioner der forgår, når reagenserne sættes over i en maskine. Brugen af det virtuelle laboratorium anses mest hensigtsmæssig ved introducerende kurser, hvor laboratorieteknikker og metoder præsenteres og afprøves første gang, og dermed som forberedelse til det virkelige laboratorium. I kurser, hvor tidsmæssige eller ressourcemæssige hensyn umuliggør afprøvning af metoderne i det virkelige laboratorium kan det virtuelle laboratorium benyttes til at give de studerende en fornemmelse af metoderne, der er mere dybdegående end udelukkende ved læsning om metoden. Studerende, der benytter det virtuelle laboratorium, behøver ingen særlige IT kompetencer blot adgang til en computer med internet adgang. Gennemførelse af programmet kan ske både undervejs i undervisningen og uden for undervisningen. Underviseren kan efter en kort introduktion af en Labstermedarbejder selv administrere programmet, herunder udtrække lister over hvilke elever, der har 5 Yderligere information se da 26

27 gennemført programmet, og se statistik over rigtige/forkerte svar og svartid m.m. Det vurderes at en skriftlig beskrivelse af programmets funktioner vil være tilstrækkelig til at alle undervisere kan benytte Labster programmet. Alle studerende kan benytte sig af det virtuelle laboratorium, idet programmet kører på engelsk. Der er ingen krav til, hvor eller hvornår programmet kan køres, hvorfor programmet kan benyttes i alle kurser og de studerende kan arbejde i programmet alene eller ved fjernundervisning. Den enkelte studerende sættes i højere grad i centrum, idet hver studerende får mulighed for at afprøve laboratorierne virtuelt. I det virkelige laboratorium vil øvelserne typisk foregå i grupper af tre til fem studerende, hvilket ofte fører til at en eller to studerende i praksis udfører al arbejdet, mens de resterende gruppemedlemmer reel ikke er en del af laboratorieøvelsen. Student centered learning forstås således i denne delindsats, som at alle studerende får mulighed for hands on erfaring, da dette ofte ikke sker i virkelige laboratorieøvelser. Den forbedrede forberedelse til laboratorieundervisningen giver desuden også den studerende mulighed for dybere forståelse undervejs i laboratorieøvelserne, og sætter således forståelsen på dagsordenen tidligere i processen omkring laboratorieøvelser. Delindsatsen kan understøtte læringsmål omhandlende tilegnelse af teoretisk viden og forståelse for laboratorieteknikker og metoder og disses anvendelse. Det virtuelle laboratorium i Labster programmet opbygges af cases, der sætter metoderne i realistiske sammenhænge således at også evnen til at perspektivere understøttes. Delindsatsen understøtter til gengæld ikke de rent praktiske laboratoriefærdigheder, der kræver ægte hands on erfaring. Virtuelle laboratories snitflader og erfaringer Virtuelle laboratorier, Labster såvel som andre, henvender sig natur og sundhedsvidenskabelige samt tekniske kurser med laboratorieundervisning eller med henvisning til laboratoriemetoder. Det foreslås, at de enkelte fakulteter eller institutter på opfordring af undervisere, der ønsker at afprøve det virtuelle laboratorium, sørger for finansiering af licens til at vist antal laboratorie cases og et antal studerende, afhængig af fakultetets/instituttets undervisning og antallet af studerende på kurserne. Hidtil opnåede indledende erfaringer viser, at det virtuelle laboratorium har et stort potentiale, som dog ikke udnyttes optimalt, når Labster er en ekstra tilbud, der er i skarp konkurrence om de studerende tid, og ikke en obligatorisk del af kurset. Underviserens, Claudia Wiegand, evaluering af Labster programmet lyder på en generel god oplevelse. Hun oplevede, at de studerende, der havde gennemført Labster programmet, var bedre forberedt til laboratorieøvelserne end tidligere og deltog i faglige diskussioner på et højere niveau, end der tidligere er oplevet i samme kursus. Desværre var der ikke så mange studerende som ønsket, der benyttede sig af Labster. Underviseren ønsker fremover at gøre gennemførelse af den virtuelle øvelse obligatorisk forud for og dermed adgangsgivende for det virkelige laboratorium. Af de 25 studerende, der gennemførte enzymkinetik cases i Labster programmet, har 21 studerende besvaret en efterfølgende evaluering. Fra denne kan fremhæves, at: a) 95 % finder det interessant at benytte Labster b) 100 % mener, at Labster kan være et godt supplement til lærematerialet c) 81 % mener, at deres læring er øget efter brug af Labster. 27