spartacus alt om Anførte Romerrigets største slaveoprør voodoo dresden 1945 Fodboldhistorie Filmens guddommelige diva

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "spartacus alt om Anførte Romerrigets største slaveoprør voodoo dresden 1945 Fodboldhistorie Filmens guddommelige diva"

Transkript

1 alt om NR 11/2009 pris: 54 KRONER årets Bedste danske historiske romaner side 62 orvesto 2009:2 historie voodoo Religionen der førte til revolution 1791 dresden 1945 De allieredes bombeangreb lagde den tyske kulturby i ruiner persepolis antikkens værste pralebyggeri Marconi fascist og radiopioner Test dig selv: 10 spørgsmål om Fodboldhistorie f.v.t. spartacus Anførte Romerrigets største slaveoprør BK greta garbo Slaget ved Lepanto 1571, afgjorde Europas fremtid Filmens guddommelige diva georg metz: Margrete 1. Danmarks bedste regent

2 spartacu Slaveanførerens revolte mod Rom endte i Slaven Spartacus flygtede fra gladiatorskolen og indledte et oprør, der rystede Romerriget i dets grundvold. Men til sidst blev oprørerne knust i et stort slag i det sydlige Italien, og de der overlevede, blev korsfæstet langs vejen Via Appia. Tekst: Magnus Västerbro bridgeman/ibl Til sidst havde gladiatorerne fået nok. Vi ved ikke, hvad der fik bægeret til at flyde over denne dag i år 73 f.v.t. Men noget drev dem til i desperation at forsøge at flygte fra Lentulus Batiatus gladiatorskole uden for den idylliske by Capua, nær vore dages Napoli. De antikke kilder er sparsomme med oplysninger. Historikeren Plutarch nøjes med at konstatere, at det var mere end 200 slaver, der forsøgte at gøre sig fri, men at deres plan blev afsløret. De tiltvang sig så køkkenknive og grillspyd fra gladiatorskolens store køkken og kastede sig derpå over vagterne med køkkenredskaberne som deres eneste våben. 78 af slaverne slap levende fra skolen. Deres leder var allerede fra starten en mand ved navn Spartacus. De kaprede snart et helt vognlæs våben på vej til gla- Ruinerne af amfiteatret i byen Capua, nær Napoli, hvor Spartacus var gladiator. diatorskolen og med disse besejrede de uden problemer Capuas lille garnison. Bagefter drog flygtningene rundt i området og befriede slaver fra de store landbrug i området. De nytilkomne blev bevæbnet så godt, som det lod sig gøre, Spartacus oprindelige styrke på 78 bortrømte slaver voksede snart til at blive en hel hær. 22 alt om historie 11/09

3 s et blodbad og derpå søgte de alle tilfugt på skråningerne af den da endnu sovende vulkan Vesuv. Slaverne må have fejret deres nyvundne frihed med stor voldsomhed. Rapporterne om deres hærgen nåede snart senatet i Rom. I det enorme riges hovedstad tog man dog ikke nyheden så tungt. Senatet nøjedes med at udsende en helt uerfaren officer i spidsen for 3000 mand fra Roms garnison. Det var ret uprøvede soldater, men fuldt udrustede. Det måtte være rigeligt til at få styr på slaver, desertører og udskud,»mod alle odds havde slavernes desperate, uigennemtænkte oprør opnået en utrolig succes.» Kirk Douglas spiller titelrollen i filmen Spartacus fra 1960, den mest berømte filmatisering af historien om oprørslederen. MOVIESTORE COLLECTION Cranston Fine Arts/brian palmer alt om historie 11/09 23

4 spartacus Mod alle odds havde slavernes desperate, uigennemtænkte oprør opnået en utrolig succes. Under Spartacus dygtige lederskab havde en dårligt udrustet gruppe mænd stået imod det bedste, Rom havde at byde på. I løbet af det efterår og den vinter der fulgte, spredte rygtet sig vidt omkring, og en lind strøm af undvegne slaver ankom til oprørernes lejr. Om Spartacus selv ved vi kun meget lidt. De antikke kilder er enige om, at han var thraker af fødsel, det vil sige, at han kom fra et område i det sydøstsom en antik forfatter beskrev Spartacus mænd. Soldaterne slog lejr ved foden af den klippeafsats på Vesuv, hvor slaverne holdt til, og satte vagter ved alle de veje ned, de kunne finde. Men i ly af mørket kravlede Spartacus og hans mænd ned af den stejle klippeskrænt ved hjælp af reb og stiger, som de havde lavet af vinranker. Derpå overfaldt de de sovende romerske soldater, der følte sig så sikre, at de end ikke havde befæstet deres lejr sådan som romerne normalt gjorde. Slavernes sejr var total, og nu kunne de forsyne sig med helt nye våben og udrustning. Slavehæren voksede Snart strømmede flere rekrutter til, og slavehæren voksede støt. Det var der også hårdt brug for, for inden længe udsendte Rom en straffeekspedition. Denne gang var den romerske styrke langt bedre forberedt en regulær hær, veludrustet og veltrænet. Men af en eller anden grund, måske fordi hærføreren, Publius Varinius, også denne gang undervurderede modstanderen, delte han sin styrke op i to. Spartacus greb chancen. Uden et øjebliks tøven angreb han sin fjende og nedkæmpede de to styrker efter tur. Varinius selv undslap dog med nød og næppe katastrofen. Efter flugten fra gladiatorskolen samlede Spartacus hurtigt flere rekrutter til sin slavehær. lige Balkan, der i dag ligger i Serbien, Bulgarien og Grækenland. Der fandtes konger i Thrakien med navnet Sparadokos, så det er blevet foreslået at slaveoprørets Spartacus måske kan have været af ædel byrd. I romersk tjeneste Mere sikkert er det, at han oprindelig havde været soldat i romersk tjeneste; et medlem af auxilia hjælpetropperne. Af ukendte årsager var han siden blevet blevet gjort til slave og derefter solgt til gladiatorskolen. ullstein/all OVER PRESS bridgeman/ibl»med forårets komme blussede kampene op igen hele to romerske hære nærmede sig.» Senatet i Rom sendte flere legioner ud for at knuse slaveoprøret. 24 alt om historie 11/09

5 Ingen ved i dag, hvordan han så ud. Han har formodentlig været i 30-årsalderen da han stillede sig i spidsen for slaveoprøret, og han beskrives som en imponerende mand. Spartacus var ikke bare stærk af sjæl og af krop, skrev Plutarch, han var også intelligent og kultiveret, mere som en græker end en thraker. Plutarch siger også, at Spartacus var gift med en kvinde fra sin egen stamme, som desuden var seer og præstinde for guden for vin og ekstase, Dionysos. Plutarch hævder, at da Spartacus for første gang kom til Rom for at blive solgt som slave, da snoede en slange sig om hans hoved mens han sov. Dette skal hans hustru have tolket som et tegn på, at Spartacus ville opnå en stor og ærefrygtindgydende magt, men at denne velsignelse ville ende ulykkeligt. Ifølge Plutarch flygtede Spartacus thrakiske hustru sammen med ham og var ved hans side frem til den bitre ende. Denne kvinde findes dog ikke i nogen andre kilder, så hun kan være fri fantasi. A P L R E Po E N I 73 f.v.t. flygter Spartacus fra gladiatorskolen i Capua. Besejrer to romerske styrker. ROM MIDDELHAVET Capua Vesuv I 71 f.v.t. tvinges Spartacus sydpå af Crassus' styrker. Crassus bygger en forsvarsmur. Efter flere forsøg lykkes det Spartacus' oprørshær at bryde igennem. Spartacus får at vide, at flere legioner nærmer sig nordfra. Desperat vender han igen sin hær mod Crassus, men bliver besejret. Brundisium svante strøm Den mægtigste mand i Italien I foråret 72 f.v.t. stod Spartacus i spidsen for det, der var vokset op til at blive en egentlig hær. Præcis hvor mange de var, står uklart, men et kvalificeret gæt lyder på, at Spartacus havde mand under sig. Han fik brug for alle disse slavesoldater, for med forårets komme blussede kampene op igen. Hele to romerske hære nærmede sig under kommando I foråret 72 f.v.t. besejrer slaverne to romerske hære. I et andet slag falder Crixus, en af Spartacus' nærmeste mænd. Spartacus har mulighed for at nå til friheden nord for Alperne, men vender om og fortsætter sit plyndringstogt i Italien. Sicilien CALABRIEN Crassus forsvarsmur Messinastrædet Slaverne levede under slemme forhold På Spartacus tid var den romerske økonomi baseret på en brutal udnyttelse af slaver. De store erobringskrige i århundrederne f.v.t. havde medført en konstant strøm af krigsfanger som slaver til riget. Mere og mere landbrugsarbejde blev lavet af slaver, mens de frie mænd samlede sig i byerne. Det er blevet anslået, at omkring år 70 f.v.t. udgjorde slaverne ca. en fjerdedel af befolkningen. Mange slaver, særligt dem, der arbejdede i markerne på de store rigmandsgodser, i stenbrud og miner, levede under de mest forfærdende forhold. Slaver kunne dræbes af deres ejere uden nogen form for juridisk konsekvens. Derfor fandt der en række store slaveoprør sted. Spartacus var blot det sidste og mest kendte. Romernes syn på slaverne ændrede sig langsomt, og de fik efterhånden en vis form for beskyttelse under loven. Men på dette tidspunkt var deres betydning for den romerkse økonomi også blevet mindre, i takt med at erobringskrigene blev færre. Slavemarked i Rom. alt om historie 11/09 25

6 spartacus bridgeman/ibl Gladiatorkampe var ritualiserede, blodige og uhyre populære I Romerrigets storhedstid var gladiatorkampe en uhyre populær form for underholdning. Titusindvis af mennesker strømmede til arenaerne for at se kampene. Den traditionelle gladiatorkamp var en tvekamp. Gladiatorerne var delt op i kategorier, alt efter hvilken form for udrustning de havde på og hvilken teknik de benyttede. Nogle var udrustet melen nedad fik den besejrede lov at leve. Hvis den, der betalte kampen, vendte tom- med hjelm, skjold og sværd, Tommelen opad var lig med en dødsdom. andre med net og trefork, atter andre med dolk og lasso. Dersom kampen ikke fik en dødelig udgang, var det op til den person, der betalte for legene, at bestemme om den besejrede skulle leve eller dø ved at vende tommelfingeren pollice verso. En opadvendt finger betød døden, mens en nedadvendt betød at gladiatoren kunne forlade arenaen i live. Stik imod hvad vi tror i dag, var tommelen opad altså ikke noget godt tegn. En udgravning af gladiatorgrave i Tyrkiet har vist, at mange af dem var meget kraftige. Et ekstra fedtlag fungerede som beskyttelse mod sår og slag. Kun et fåtal af gladiatorer overlevede deres kampe og vandt deres frihed. De fleste mistede livet i løbet af deres karriere. Gladiatorkampene blev først forbudt i 400-tallet af kejser Honorius. Gladiatorerne kæmpede med forskellige våben som skjold og sværd eller net og trefork. akg/scanpix af republikkens højeste øvrighedspersoner, konsulerne. Deres plan var, at fange slavehæren i en knibtangsmanøvre og udslette den. Det startede også lovende, da romerne besejrede en mindre gruppe slaver under ledelse af en af Spartacus nærmeste mand, Crixus, der havde forladt slavehæren. Men da Spartacus mødte konsulerne i felten, måtte de romerske legionærer trække sig tilbage. Nu spredte der sig en følelse af uovervindelighed i slavehæren. På kun et halvt år havde Spartacus udviklet sig fra en slave og reelt dødsdømt gladiator til at være leder for den mægtigste styrke på den italienske halvø. Størstedelen af roms hære var nemlig på dette tidspunkt optaget af krige andre steder. Tidens mest berømmede general, Pompejus den Store, var i Spanien for at nedkæmpe en oprørsk romersk guvernør. Af de resterende legioner var de fleste i øst, hvor de udkæmpede en langtrukken grænsekrig. Det der især bekymrede det romerske senat var, at Spartacus samlede nye rekrutter hvor end han gik frem. Roms økonomi hvilede helt og holdent på slavearbejde. Der var derfor formodentlig omkring 2 mio slaver på den italienske halvø. Til sammenligning var den frie befolkning på ca. 6 mio personer. Hvad ville Spartacus? Ifølge nogle antikke kilder var Spartacus ambition at erobre selve byen Rom og dermed styrte det romerske rige i grus. Andre mener, at han bare ønskede frihed for sig selv og sine. Det skulle være grunden til, at han i første omgang bevægede sig nordpå mod Alperne. Denne teori hævder, at Spartacus ønskede at starte et nyt liv på den anden side af bjergene, uden for Roms rækkevidde. Senere fremstillinger af Spartacus ser ham som en idealist, der ønskede at sætte en stopper for selve slaveriet og forhindre den slags uret, han selv var blevet udsat for. Den version præger især den berømte film Spartacus af Stanley Kubrick, med Kirk Douglas i titelrollen som en renskuret helt. Det synes dog at være ren ønsketænkning blandt senere tiders revolutionære og frihedskæmpere. Den Spartacus, der optræder i kilderne, var ikke plaget af de store moralske skrupler. Tvært imod 26 alt om historie 11/09

7 Vidste du at Det venstreradikale tyske spartakistforbund, der blev dannet i 1916, tog navn efter den romerske oprørsleder. Forbundets mest berømte medlemmer Karl Liebknecht og Rosa Luxemburg blev myrdet efter en opstand i Berlin i bridgeman/ibl kunne han til tider være meget grusom. Ved ét tilfælde tvang han 400 tilfangetagne soldater til at kæmpe til døden i gladiatorkampe. I andre situationer lod han uden skånsel alle fanger henrette. Han skal også have tilladt sine mænd at plyndre og voldtage civile. Ikke desto mindre ser det ud til, at Spartacus håndhævede en vis form for justits. Alle der sluttede sig til hans hær, blev set som jævnbyrdige uanset deres herkomst. Alt krigsbytte blev fordelt ligeligt, og det samme med al mad og anden forråd. Vejen nordpå lå åben I sommeren 72 f.v.t. nåede Spartacus frem til de italienske alper. Der blev han mødt af to romerske legioner, der blev besejret efter en hård kamp. Dermed lå vejen mod nord åben. Spartacus kunne uden det store besvær have ført sin hær I det romerske senat blev slaveoprøret diskuteret heftigt. I begyndelsen tog senatorerne ikke revolten så tungt, men efterhånden indså de situationens alvor. over bjergene og ud af Romerriget mod friheden. Men det skete ikke. I stedet vendte han om og gik mod syd igen. Hvorfor han ændrede kurs, med friheden inde for rækkevidde, er lidt af en gåde. De antikke kilder siger, at Spartacus lod sig overtale af sine mænd. Måske var de nu helt overbevist om deres egen uovervindelighed. Måske ønskede de bare at fortsætte deres plyndringer og få hævn over deres romerske plageånder. Det skulle dog vise sig at være en skæbnesvanger beslutning at forblive på den italienske halvø. Rom går til modangreb På dette tidspunkt herskede der akut krisestemning i Rom. Republikken havde været truet mange gange og havde lidt en række store nederlag igennem tiden. Men endnu havde man aldrig tabt en krig, og var ikke til sinds at begynde nu. Spartacus førte sin hær hele vejen til Alperne, men vendte så om og drog sydpå igen.»ifølge nogle antikke kilder var Spartacus ambition at erobre selve byen Rom.» everett/ibl alt om historie 11/09 27

8 Fanget mellem tre hære Endnu en gang havde gladiatorernes hær vist sig at være umulig at besejre. Spartacus og hans folk var stadig frie. Men glæden blev kortvarig. Hæren var på vej mod havnebyen Brundisium (vore dages Brindisi), da den fik de værst mulige nyheder. En romersk hær fra øst var netop landet ved Brundisium og på vej imod dem. Samtidig fik de efterretspartacus Derfor udpegede man en ny hærfører. Hans navn var Marcus Licinius Crassus, en af Roms rigeste mænd og en erfaren feltherre. Han gennemførte intensive forberedelser og rejste seks legioner til kampen. Med disse indledte han nu jagten på Spartacus. Henrettede hver tiende Crassus indså, at efter en lang række nederlag frygtede de romerske soldater Spartacus og hans hær. Han satte sig derfor for at genoprette disciplinen med jernhånd og streng mandstugt. Da en legion i en mindre træfning havde trukket sig tilbage, viste Crassus ingen nåde. Hen genoplivede en gammel romersk afstraffelsesmetode kaldet decimering. Proceduren gik ud på, at hver tiende mand blev udvalgt ved lodtrækning. Disse blev så opstillet foran resten af legionen, hvorpå de blev dræbt af deres våbenbrødre. Historikeren Appian skriver: Crassus demonstrerede dermed overfor sine mænd, at de havde mere grund til at være bange for ham end for fjenden. Ordenen var genoprettet og hjulene på den romerske krigsmaskine begyndte at dreje. Igennem en serie af kampe blev Spartacus og Mary Evans/IBL Før det afgørende slag dræbte Spartacus sin hest, for at vise, at han ikke havde tænkt sig at flygte. Marcus Licinius Crassus fik til opgave at knuse oprøret. hans folk presset længere og længere sydpå. Snart måtte Spartacus se sig om efter en ny løsning. Selv hans mænd synes at have indset, at i den nuværende situation kunne de kun håbe at overleve ved at flygte fra Italien. Den nye plan var at hyre en piratflåde til at sejle sig over til Sicilien. Her håbede man at finde et fristed for så senere at fortsætte til Nordafrika. Piraterne tog imod betalingen og lovede at møde op med deres fartøjer, men på den aftalte dag var der ingen sejl at se på horisonten. Spartacus og hans mænd sad fast på stranden ved Messinastrædet. Det var nu vinter, år 71 f.v.t., og slavehæren var i bekneb for forsyninger. Det var ikke til at opdrive mad og drikke i de barske omgivelser. De måtte igen gå mod nord for at finde forråd. Men de fik en slem overraskelse. Crassus havde ladet en mur bygge tværs over den halvø, der i dag er Calabrien. Romerne agtede at spærre slavehæren inde på halvøen og sulte den til overgivelse. Slaverne forsøgte flere gange at bryde igennem muren, men blev gang på gang slået tilbage med store tab. En hårdt trængt Spartacus besluttede til sidst, at sætte alt på ét bræt. Først lod han en romersk soldat korsfæste foran sine mænd, for at vise dem, hvilken skæbne der ventede, hvis de blev taget til fange. Derpå ventede han til en vinterdag med elendigt vejr, før han indledte et stormløb på muren. Efter en voldsom kamp lykkedes det da også slaverne at trænge igennem Crassus mur, men Spartacus havde kun en tredjedel af sin styrke tilbage, da han fortsatte nordpå. BRYNA/UNIVERSAL/THE KOBAL COLLECTION»Spartacus kæmpede sig langsomt vej gennem de romerske linjer og fældede ikke mindre end to centurioner.» Oprørshæren formåede at besejre de romerske legioner i flere feltslag, men til sidst blev overmagten for stor. 28 alt om historie 11/09

9 ullstein/all over press Spartacus (liggende til højre) blev formodentlig dræbt i kamp mod Crassus styrker år 71 f.v.t., men hans lig blev aldrig fundet. ninger om, at Pompejus var på vej fra nordvest i spidsen for en kæmpemæssig hær. Appian skriver, at Spartacus fortvivlede helt og aldeles og vendte sin fortsat store styrke for at møde Crassus i et sidste stort slag. Det endelige opgør Før det skæbnesvangre slag steg Spartacus af sin hest og holdt en opmuntrende tale til sine mænd. Derpå dræbte han hesten for at vise, at han ikke agtede at flygte. Så kastede de tidligere slaver sig ind i kampen. Spartacus satsede alt på at kæmpe sig vej frem til Crassus, der ledede kampen fra en post umiddelbart bag frontlinjen. Han håbede at kunne vende det tilstundende nederlag til sejr ved at dræbe Crassus og dermed tage modet fra hans soldater. Det viste sig dog at være håbløst. Spartacus kæmpede sig langsomt vej gennem de romerske linjer og fældede undervejs ikke mindre end to centurioner, de mest erfarne af de romerske befalingsmænd. Til sidst, da hans egne mænd var flygtet, stod han selv, omgivet af fjender, og holdt stand og døde idet han kæmpede til det sidste, skrev Plutarch. Appian giver en anden version. Ifølge ham flygtede ingen af Spartacus mænd. Spartacus selv blev ramt af et spyd i låret, sank ned i knæ og holdt skjoldet frem for sig, mens han drev dem, der angreb ham, tilbage, indtil han og et stort antal af hans følgesvende blev omringet og dræbt. Flere romerske kommentatorer berømmede senere Spartacus mod. Han var måske nok født som en barbar, sagde de, men han døde modigt og stolt som en ægte imperator; en feltherre. Spartacus lig blev aldrig fundet, men et stort antal af hans folk, der var sluppet fra blodbadet med livet i behold, blev taget til fange. For at give Rom sin hævn og afskrække alle, der senere kunne blive inspirerede af Spartacus oprør, besluttede Crassus at lade samtlige overlevende korsfæste langs vejen Via Appia fra Capua til Rom. Men Spartacus navn levede videre, som en advarsel til romerne og et løfte om håb for alle de undertrykte mennesker, der levede under den grusomme romerske overhøjhed. videre læsning: Spartacus, roman af Howard Fast (1981) The Spartacus war af Barry Strauss (2009) Se også filmen Spartacus af Stanley Kubrick(1960) Spartacus blev et frihedssymbol I antikken blev Spartacus normalt beskrevet som en gemen forbryder. Længe efter hans død brugte ledende romere som Julius Cæsar ham som et skræmmebillede på, hvad der kunne ske, hvis ikke riget blev styret med fast hånd. Men samtidig blev Spartacus en legende og et symbol for dem, der levede under romersk undertrykkelse. Det moderne billede af Spartacus som en ædel frihedshelt opstod i Frankrig i midten af 1700-tallet. Ikke længe efter blev Karl Marx så Spartacus som sin helt. Toussaint l Ouverture, der anførte det succesfulde slaveoprør på Haiti (se artiklen om voodoo på side 42) kaldt»den Sorte Spartacus». Også Karl Marx så Spartacus som en af sine store helte og beskrev ham som»den mest storartede person i hele den antikke historie.» Toussaint l Ouverture blev kaldt»den Sorte Spartacus.» alt om historie 11/09 29

10 ull s t ein /all ov er pr e ss Erik af Pommern krones til konge af Sverige, Norge og Danmark, Men den egentlige hersker er hende, der holder kronen: Margrete. 44 alt om historie 11/09

11 Margrete 1. Den fuldmægtige frue af danmark Danmarks formentlig bedst politisk begavede konge var dronning (af en slags). Lige meget hvad hendes titel var, var hun en markant regent, der samlede hele Norden under sine vinger. Tekst: georg metz Stemningen var trykket på det rigt udstyrede krigsskib, der lå for anker ved Okseøerne i Flensborg Fjord. Om bord på skibet befandt sig Nordens suveræne hersker, Margrete, den fuldmægtige frue og husbond, der netop havde høstet endnu en triumf efter generhvervelsen og indtoget i Flensborg by. Men nu var fruen syg, måske ramt af den pest, der hærgede egnen. Fire dage senere, den 28. oktober 1412, døde Margrete i kahytten på sit skib. Førtes til Sorø Liget af den godt 60-årige fornemme kvinde førtes til Sorø, men blev ved Roskildebispens mellemkomst måske med vold overført til Roskilde Dom- Unionsbrevet fra kirke. Her hviler Margrete i sin prægtige, men dog ikke originale sarkofag. Den måske betydeligste politiske begavelse i den danske kongerække efterlod ved sin død et tomrum, der på sigt betød begyndelsen til enden for unionen mellem de tre nordiske lande, den union, Margrete som sin største bedrift havde opnået i Kalmar i Der er ikke tvivl om at Margretes nationalmuseet person, hendes begavelse og politiske tæft var af afgørende betydning, og at hun ikke var redskab i lommen på andre og stærkere kræfter. Stærk og udfarende Hun selv var den stærke og udfarende, der hele sin initiativrige løbebane forstod at samle magt og land i egne hænder. Margrete var ikke for ingenting Valdemar Atterdags (eller Valdemar den Ondes) datter, dog væsentlig mere smidig og i modsætning til ham i stand til at udvise generøsitet og mildhed. Et bevaret brev fra Margretes tidlige ungdom viser hendes argumenter uden omsvøb, hendes overtalelsesevne og handlekraft. Egenskaber, hun fik brug for, da hun som dronning i Norge allerede i en al- Margrete var slet ikke dronning Ved dronning Margrethes tronbestigelse i 1972 spurgte nogen: hvilket nummer? Rimeligt, eftersom den første Margrete i formel forstand ikke var dronning. Ikke på den måde. Reelt herskede hun over hele Norden i meget af sit voksenliv, men under titlen: fuldmægtig frue og husbond og ganske rigets af Danmarks formynder. Statsretsopfattelsen har haft svært ved at kapere en kvinde som dronning i anden betydning end én, der var gift med kongen. Margrete understregede selv sin legitimitet som magthaver ved at henvise til sin far: Margrete af Guds Nåde, Valdemar [Atterdag] Danekonges Datter. Eftertiden strøg alle forbehold og ophøjede i eftermælet den bemærkelsesværdige kvinde til den første dronning Margrete. Dronning Margrete havde en svær opvækst, men en stærk vilje. I hele sit voksne liv arbejdede hun hen imod et eneste mål: at tage magten i Norden. alt om historie 11/09 45

12 margrete 1. der af 27 år mistede sin mand kong Håkon og nu med sønnen Oluf, valgt som dansk konge, skulle forsøge at fægte sig igennem. Margrete satte sig myndigt som formynderregent for sønnen, der imidlertid døde i Hermed var vejen banet for Margretes regime i både Danmark og Norge. Ved arv efter en svensk stormand tilfaldt tillige godt halvdelen af alle Sveriges slotte og borge Margrete. Det svenske rigsråd tog konsekvensen: I 1388 valgte de hende ligeledes som fuldmægtig frue. picture desk/art archive ibl / Torkel Lindebergs samling Kampe til højre og venstre En følge af den position, Margrete nu havde opnået, var unionen, som hun dernæst søgte sikret for al eftertid ved at ophøje sin søsterdatters søn Bugislav til unionskonge. Dog blottet for magtbeføjelser og under navnet Erik af Pommern. Herved understregede Margrete den dynastiske sammenhæng til den danske kongelinje og sikrede sig kontrollen, skønt hun formelt trådte tilbage som regent og holdt Mecklenburgs kong Albrecht, der bestandigt gjorde arvekrav på det nordiske herredømme, ud i strakt arm. Territorialt kæmpede Margrete på flere fronter: dels for at erobre hele Sverige, dels for at sikre sig Sønderjylland, dels mod den altid potentielle fare fra Nordtyskland og endelig for at generhverve Gotland, som hun købte fra de tyske riddere i Dermed var Norden under husfruen for alvor blevet en stormagt. Og tyskerne sat skakmat endnu et af Margretes strategiske mesterstykker. Bortset fra Margretes store evner og betydelige hensynsløshed, når det gjaldt til at sikre sig land og gods til styrkelse af sin position, arbejdede hun også målbevidst for kirkens interesser, hvilket var ensbetydende med støtte til lærdom og kunst. Meget tyder på, at hun nærede forkærlighed for musikken i kirkeligt regi, og at hun i øvrigt med taktisk snilde sørgede for at give kirken passende rammer. Det var trods alt her, middelaldermenneskets vej til sjælens frelse lå. Også for den magtfulde, egenrådige, snedige, til tider brutale og viljestærke Margrete 1. l Albrecht af Mecklenburg Videre læsning: Margrethe den første af Vivian Etting (2009) Unionen fandt formelt set sted på Kalmar slot. Dronning Margretes grav i Roskilde Domkirke. Hun døde af pest i Kalmarunionen Uden et stærkt pres på Norden fra de magtfulde grever i Nordtyskland, fra Mecklenburg og Hansestaden Lübeck var en union mellem Sverige, Norge og Danmark næppe blevet til noget. Det blev den. Eller skitsen til Kalmarunionen i 1397, da Margretes søstersøn, den 15-årige Erik af Pommern blev kronet til konge af Danmark. Samlingen af rigerne på det konceptlignende dokument, som unionsbrevet minus retsstiftende besegling udgør, er nok med rette blevet opfattet som det maksimale, Margrete, den reelle hersker, på det tidspunkt kunne opnå. Hun har sikkert forestillet sig et senere formaliseret»regimen reale» med de tre unionslande som ét arverige. 46 alt om historie 11/09

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Ild fortællingen - Fysisk Frihed

Ild fortællingen - Fysisk Frihed Ild fortællingen - Fysisk Frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Erobring og besættelse Tilfangetagelse og slaveri Oprør og væbnet modstand Magten slår tilbage

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet.

Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Bork Vikingehavn - En museumsperle i lokalområdet. Kriger af Bork: Allerede ved indgangen til Bork Vikingehavn, blev mellemgruppen fra Sdr Vium Friskole mødt og budt velkommen af to vikinger i fuld udrustning.

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Da Valdemar Atterdag døde i oktober 1375, gik den danske adel ind for, at barnebarnet Oluf blev den nye danske konge. Oluf var søn af Valdemar Atterdags datter Margrete.

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen.

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen. En fremmed kommer til byen. Påskesøndag, 31.marts, Domkirken, kl.10.00 Salmer: 224, 218, 239 // 236, 234; altergang 227 Tekster: Mark. 16,1-8 Ingen dåb; altergang rit c, O du Guds lam v.1 efter helligsang I Faderens og Sønnens og

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 3. s. e. påske kl 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 Fyldt af glæde 69 Du fødtes på jord 376 Lyksaligt det folk Nadververs 248 v. 4 på Alt hvad som fuglevinger fik 722 Nu blomstertiden

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Folkene er ivrige efter at høre dig, cæsar...

Folkene er ivrige efter at høre dig, cæsar... Denne tredje dag før Ides i oktober regner det over byen. I nogle timer har Rom, den hovmodige by, haft en ny cæsar. Kejser Claudius er død i nattens løb. hans efterfølger vil handle hurtigt. Hans navn

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Juleaften 2015. brændes og fortæres af ild. Ja, kort sagt, vi. fejrer den nat, hvor himlen rørte jorden og

Juleaften 2015. brændes og fortæres af ild. Ja, kort sagt, vi. fejrer den nat, hvor himlen rørte jorden og Juleaften 2015 brændes og fortæres af ild. Ja, kort sagt, vi fejrer den nat, hvor himlen rørte jorden og for alle tider delte verdens tid i et før og et I aften fejrer vi Jesu fødsel. Vi fejrer, at den

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen

Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Lad nu opstå fra de døde Ordets tugt og ordets trøst Og lad hjertet i os gløde Mens vi lytter til din røst. Amen Prædiken til påskesøndag 2015 Af Lise Rind 1 tekstrække FRA EN VIRKELIGHED, hvor livet er

Læs mere

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN

Langfredag, Hurup 2015. Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Langfredag, Hurup 2015 Herre Jesus Kristus, sig: Vi går til Paradis! AMEN Ypperstepræsterne og de skriftkloge spurgte: Sig os, er du Kristus, Guds Søn? De spurgte ikke, fordi de ville tro ham, hvis han

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen

Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Sørøvere i det danske rige i middelalderen og renæssancen Af Benjamin Asmussen, cand.mag. Ordet pirat kommer af det græske ord peirates, der oprindeligt betyder gå på eventyr eller angribe. Senere er det

Læs mere

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00

Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Juleaften. 24.dec.2013. Malmhøj kl.10.30. Vium kirke kl.13.00. Hinge Kirke kl.14.30. Vinderslev Kirke kl.16.00 Salmer: 94-119- 120/ 104-121 Tekst: Luk 2,1-14 Og det skete i de dage, at der udgik en befaling

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP

Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Denne bog har lix 23. Kongens hal SKREVET AF PETER GOTTHARDT ILLUSTRERET AF TOMMY KINNERUP Krigeren Bjarke er lige så rolig, som han er tapper. Han vil gøre alt for at beskytte sin konge, Hrolf. Pigen

Læs mere

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø

21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø 21. søndag efter Trinitatis 2013 - Hurup, Helligsø Der var en gang og det er så længe siden, at vi måske er hen ved 800 år før Jesus blev født. Så blandt gamle fortællinger, så har jeg besluttet at tage

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel.

Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Hvor bliver de dog af? sagde Harm og så sig om. Hun stod i skoven uden for kong Hrolfs gård. Det var tidlig morgen med grå himmel. Bag hende var der en hær af krigere. De havde ventet her hele natten.

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Salmer: 180 Hører til Dåb 448 177 Kom Sandheds konge 470 Lad os bryde brødet 438 Hellig 206 Vor frelser du som døde 178 Han står

Salmer: 180 Hører til Dåb 448 177 Kom Sandheds konge 470 Lad os bryde brødet 438 Hellig 206 Vor frelser du som døde 178 Han står Salmer: 180 Hører til Dåb 448 177 Kom Sandheds konge 470 Lad os bryde brødet 438 Hellig 206 Vor frelser du som døde 178 Han står Brød og vin er dagligdagens mysterier. For både brød og vin er håndgribelige

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Hellig 3 Konger 5. januar 2014

Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Hellig 3 Konger 5. januar 2014 Jeg hørte en forunderlig historie nytårsaften, en lille fortælling om hvordan vi hænger sammen med den store verden og jeg besluttede at I skulle have den i dag. Da jeg så

Læs mere

Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Tlf. 96 14 70 50

Peter Søndergaard www.ps-skive.dk Tlf. 96 14 70 50 Et eventyr Der var engang et land, hvor der boede nogle slemme uhyrer, som holdt børn fangne. Det syntes folkene i det land var meget synd for børnene, så de lavede en hær af soldater som skulle kæmpe

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs.

Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs. Knøs og hans venner sad på jorden foran den hule, hvor de havde tilbragt natten. Bag dem stod ponyen Ædedolk og gumlede på en tot vissent græs. Vi er en mærkelig flok, tænkte han og så rundt på dem. Bjarke

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Sikken varme! Luften er stadig lige kvælende! Jeg falder ikke i søvn igen før uvejret er ovre! Jeg går ud på terrassen og ser på det...

Sikken varme! Luften er stadig lige kvælende! Jeg falder ikke i søvn igen før uvejret er ovre! Jeg går ud på terrassen og ser på det... Nat i Rom. Efter en hed dag har et ekstremt voldsomt uvejr ramt byen. Enorme lyn oplyser himlen med fantastiske nuancer, akkompagneret af uafbrudt torden. Vor helt Alix har rejst sig op i sengen i den

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15

Syllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15 Uge Dato Dag Beskrivelse Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag: Uddeling af bøger Del 1: Folket styrer Oldtidens Grækenland 14-08-14 Tor In Class Work: Kopi 1A: Påbegyndelse af Logbog, Introduktion:

Læs mere

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten

Tusind og en nat. Udvalgte fortællinger. Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen. forlaget vandkunsten Tusind og en nat Udvalgte fortællinger Oversat fra arabisk af Johannes Østrup Med efterskrift af Peter Madsen forlaget vandkunsten Denne bog bygger på den danske arabist Johannes Østrups oversættelse fra

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække

Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 30. november 2014 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag i advent, Matt 21,1-9. 1. tekstrække Salmer. DDS 74 Vær velkommen Dåb DDS 84 Gør døren høj - - - DDS

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0

Præsenterer. En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 Præsenterer En Rollespilskampagne i Tusindårsskoven, Odense! Racebeskrivelse, version 1.0 1 Indhold Grupper, racer og karakterer... 3 MENNESKE (samt Højlændere og Dværge)... 4 ELVER (Skovelver og højelver)...

Læs mere

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696

18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 18.s.e.trinitatis Matt. 22,34-46; Es 40,18-25; 1. kor. 1,4-8 Salmer: 748, 422, 57 54, 192 (alterg.), 696 Lad os alle bede! Kære Herre, tak fordi Du er kærligheden og derfor vil du, at vi skal leve i din

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Der er fest på borgen

Der er fest på borgen Der er fest på borgen Hvornår var middelalderen? Kort og godt kan man sige, at middelalderen var den periode, hvor danskernes tro var den katolske tro. Middelalderen begynder, da vikingetiden slutter ca.

Læs mere

Bibelløb med spørgsmål

Bibelløb med spørgsmål Bibelløb med spørgsmål Ved gennemførelsen af dette bibelløb bliver der et spørgsmål til hvert kapitel i Børnebibelen. Ubemandede poster Løbet lægger op til poster uden bemanding, hvor børnene i stedet

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667

9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667 1 9. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 28. juli 2013 kl. 10.00. Salmer: 745/15/631/714//692/439/667/683 Uddelingssalme: se ovenfor: 667 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn,

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere