Et Danmark der står sammen - om ligestilling. Mainstreaming af regeringsgrundlaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et Danmark der står sammen - om ligestilling. Mainstreaming af regeringsgrundlaget"

Transkript

1 Et Danmark der står sammen - om ligestilling Mainstreaming af regeringsgrundlaget Mainstreamingsnetværket af 2005 Januar 2012

2 Sekretariat: Kvinderådet Randi Theil Nielsen Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Tlf Mail: 2

3 Ligestilling mellem kønnene er et centralt element i regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen, hvor det har fået sit eget kapitel (s, 65). Emner som ligeløn, barsel, lederskab og prostitution er i fokus både i regeringsgrundlaget, i folketinget og i medierne. Det er dog imidlertid ikke kun emner som de ovennævnte, der påvirker mænds og kvinders liv betydeligt og forskelligt. Når der skæres ned på antallet af busruter i København, har det en langt større betydning for kvinder, der i højere grad end mænd, er brugere af den offentlige nærtransport. Når der indføres obligatoriske sundhedstjek af alle 50-årige, vil det først og fremmest bidrage til, at flere mænd får et bedre helbred, da mænd almindeligvis ikke besøger en læge nær så ofte som kvinder. Når udviklingsbistanden fokuserer på mikrolån til kvinder, er det ud fra en erkendelse af mænds og kvinders forskellige positioner og situationer og det kan give helt nye handlemuligheder. Når åbningstiderne for børnehaven ændres, når forsvaret laver en ny strategi, når aktieomsætningsafgiften forhøjes alt påvirker mænd og kvinder forskelligt. Det er derfor helt afgørende, at de politiske beslutninger, man træffer, bliver til på baggrund af et oplyst grundlag og på baggrund af en bevidsthed om, at køn er en faktor, der har stor betydning for alle politikområder. Mainstreamingstrategien er i denne forbindelse et helt centralt redskab, som er anerkendt på både nationalt, europæisk og globalt plan. I dansk lovgivning er mainstreamingsforpligtelsen indskrevet i ligestillingslovens 4: Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Med mainstreamingstrategien dedikerer samfundet sig til en ny kønspolitisk opmærksomhed inden for den store hovedstrøm af politiske indsatsområder. Den ligestillingspolitiske interesse skulle så at sige, gerne løftes fra en niche-opmærksomhed til en opmærksomhed, der indgår i al politik og planlægning. Det er derfor vigtigt, at kapaciteten til at mainstreame styrkes også i ressortministerierne, i kommunerne og i regionerne, således at de politiske beslutninger, der skal tages for at føre Danmark ud af krisen med vores velfærdssamfund intakt, bliver taget på et kvalificeret grundlag. Som minimum bør der udarbejdes ligestillingsvurderinger, der følger lovforslaget og er en del af det materiale, der bliver sendt i offentlig høring. Eksempler på mainstreaming af forslag i regeringsgrundlaget I det følgende gennemgås forslag og hensigtserklæringer i regeringsgrundlaget ud fra et kønsperspektiv. Der gives eksempler på, hvordan køn, ligestilling, seksualitet og kønsidentitet har betydning for en stor del af de områder, der er beskrevet i regeringsgrundlaget. Dokumentet er tænkt som et ikkeudtømmende inspirationskatalog til hvilke områder, hvor der især er brug for at leve op til ligestillingsloven 4 og tænke køn og ligestilling allerede, når arbejdet på lovgivning og andre indsatser påbegyndes. Sidenumre henviser til regeringsgrundlaget og kønsperspektiverne i det enkelte indsatserne er skrevet med kursiv. 3

4 Et Danmark i udvikling gennemføre en skattereform, der sænker skatten på arbejde (s. 10). En skattereform kan udformes på mange måder og det er/burde være en vigtig dimension i vurderingen af de enkelte elementer om de udjævner eller uddyber ulighederne i samfundet, naturligvis uden at forspilde det overordnede formål med reformen. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af den tidligere regerings Forårspakke 2.0 viser klare kønsmæssige konsekvenser, hvor mænd får en gennemsnitlig gevinst på kr., mens kvinderne må nøjes med kr. Mændenes gevinst er altså næsten dobbelt så stor som kvindernes. Medregnes erhvervsfinansieringen bliver gevinsten for mænd mere end dobbelt så stor som for kvinder, idet mændenes gevinst er kr., mens kvinderne får 600 kr. Selv hvis man tager højde for den interne omfordeling inden for husstandene, får mænd 600 kr. mere end kvinder ud af regeringens forårspakke 2.0. Det er derfor vigtigt at der inddrages et køns- og ligestillingsperspektiv i den kommende skattereform. nedsætte et udvalg, som skal vurdere, hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst (s. 11). Da kvinder og mænd bruger og finansierer offentlige ydelser forskelligt bør det undersøges hvordan de offentlige udgifter og deres finansiering påvirker mænds og kvinders muligheder og livsvilkår sætte gang i væksten med en kickstart af dansk økonomi med fremrykning af investeringer i veje og jernbaner, renovering af skoler og nedslidte boligområder (s. 11). Kickstarten bør tilrettelægges med afsæt i analyser af det kønsopdelte arbejdsmarked og således, at det på forhånd er gjort klart, hvordan man planlægger at påvirke på både mandetypiske og kvindetypiske jobs. udskyde tidspunktet for udløbet af dagpengeperioden (s. 12). nedsætte en produktivitetskommission (s. 13). Uddannelse, forskning og kompetencer øge kvaliteten af daginstitutionerne (s. 17). Dette bør vurderes ud fra et kønsperspektiv, så man ved om kvalitetsindsatsen kommer både drenge- og pigebørn lige meget til gode. fremsætte forslag om en reform af folkeskolen, der bl.a. skal give eleverne de bedste forudsætninger for at blive aktive og kritiske medborgere (s. 17). En grundlæggende værdi i regeringsgrundlaget er lige muligheder og respekt for mangfoldighed. Derfor er det vigtigt, at køn og ligestilling kommer på skoleskemaet i det danske undervisningssystem (grundskole, gymnasiale uddannelser, tekniske uddannelser, kortere og længere videregående uddannelser) for at give børn og unge viden om køn og dermed bl.a. være med til at nedbryde stereotype forestillinger og fremme mangfoldighed. For at understøtte dette fokus i undervisningen skal der udvikles curriculum, og lærer- og pædagoguddannelserne bør have fokus på køn og ligestilling, således at de studerende bliver bevidste om en række kønsspecifikke spørgsmål og bliver i stand til, fra et reflekteret udgangspunkt, at varetage undervisning af børn og unge i et køns- og ligestillingsperspektiv. sikre flere uddannelsespladser til unge og en uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne med sikkerhed for praktikpladser (s. 19). Ønsker man flere uddannelses- og praktikpladser til unge af begge køn, skal det undersøges om de i lige grad tilgodeses. Dimensioneringen af de videregående uddannelser bør ændres, således at de i højere grad tilpasses både pigers og drenges uddannelsesønsker, samtidig med at der 4

5 tages hensyn til ændringerne i samfundets behov for arbejdskraft. Behovet for nye uddannelser på vækstområder som interaktive medier, oplevelsesøkonomi, velværeøkonomi etc. bør undersøges og disse tilrettes således, at de tiltrækker både kvinder og mænd. sikre bedre kvalitet i ungdomsuddannelserne ikke mindst på erhvervsuddannelserne med henblik på at begrænse det alt for store frafald (s. 19). Frafaldsproblematikken bør udfoldes og kvalificeres f.s.v. angår drenge og piger. I vejledning af ungdomsuddannelserne og vejledning på ungdomsuddannelserne er der brug for nogle kvalificerede bud på en kønsneutral vejledning, som også udmønter sig i kønsneutralt og kønsbevidst vejledningsmateriale. Desuden vil en indførelse af en pligt til at undervise i arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og køn i den overordnede bekendtgørelse for hele erhvervsuddannelsessystemet betyde, at der på alle erhvervsuddannelser medtages dette element i undervisningen. sikre højere kvalitet på de videregående uddannelser (s. 20). En forudsætning for en sådan forbedring skal også ske igennem at sikre at der rettes op på den nuværende praksis, der i øjeblikket resulterer i spild af kvindelige forsker og undervisertalenter. Hele vejen op ad den videnskabelige karrierestige sker der et betydeligt tab af kvindelige forskertalenter. På trods af at flere kvinder end mænd i dag opnår en kandidatgrad på universitetet, er kun hver fjerde lektor en kvinde, og kun 12 pct. af alle danske professorer er kvinder. Dette er ikke blot alarmerende i en dansk sammenhæng. Også i international sammenhæng er andelen af kvindelige lektorer og professorer bemærkelsesværdig lav. Når det store tab af kvindelige forskertalenter er et problem, er det fordi vi ikke har råd til at miste disse talenter. udvikle en innovationsstrategi (s. 21). Køn og mangfoldighed hænger uløseligt sammen med innovation. En rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation fra 2007 viser at virksomheder, der har en balance mellem mandlige og kvindelige medarbejdere, er dobbelt så innovative som andre virksomheder. I den seneste opgørelse fra EU-Kommissionen ligger Danmark under EU-gennemsnittet, mht. andelen af kvindelige ph.d.-studerende og andelen af kvindelige lektorer og post doc s. Og ser vi på rollemodellerne de kvindelige professorer har procenten i årevis været foruroligende lav. Kvinderne er især underrepræsenterede inden for naturvidenskab og teknologi. Det betyder, at kvinderne kun i begrænset omfang inddrages i de traditionelle teknologiske innovationsprocesser. Teknologisk og videnskabelig innovation er ikke kønsneutrale. F.eks. reagerer mænd og kvinder forskelligt på medicin. Det fastslår projektet Gendered Innonvations, som Stanford University og EU står bag. Inddragelse af køn i innovationsprocessen kan være med til at give ny viden og dermed skabe innovation. sikre forskning på et højt niveau, så vi lægger fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velstand (s. 22). Kvinder og mænd har forskellige livsbetingelser og - erfaringer, som influerer på samfundets indretning lokalt, nationalt og globalt. Køn er derfor afgørende for at kunne forstå disse udfordringer og deltage i samfundsdebatten om mulige løsninger. Viden om køn sikrer, at der tages højde for begge køns perspektiver og relationerne imellem dem, således at ligestillingssmæssig bæredygtighed sikres. Samtidig er det en væsentlig pointe, at køn og ligestilling også har relevans indenfor områder, som ofte udelukkende betragtes som tekniske og kønsneutrale fx på områder som teknik, klima og bæredygtighed. Kønsforskningen er særdeles anvendelig til at medtænkte andre dimensioner og dermed skabe grobund for en mere tværfaglig og innovativ tilgang til fremtidens forskning og samfundsmæssige løsninger og visioner. Et eksempel er medicinsk og sundhedsvidenskabelig forskning, hvor det er praksis at der tages udgangspunkt i manden som normen og kvinden, der er afvigeren. Dette starter allerede ved grundforskningen, hvor fx dyreforsøg i dag oftest testes på hanner, fordi hunners biologiske cyklus er besværlig at have med at gøre. Allerede her bliver den kvindelige cyklus afvigende. Men biologiske forskelle har betydning for fx optagelse af medicin og dermed effekten af den. Der er en stigende international opmærksomhed på gender medicin som skal tage højde for at mænd og kvinder respondere forskellige på medicin. 5

6 fremrykke aktiveringen af dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og samtidig sikre bedre hjælp til at løse de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres forskelligartede problemer (s. 26). Ledighed for mænd og kvinder kan have ganske forskellig karakter, længde og perspektiv. Ligeledes er de økonomisk og familiepolitiske konsekvenser af ledigheden også forskellige. Det må en aktiv beskæftigelsesindsats tage bestik af. Derudover bør følgende indsats mainstreames: gennemføre en analyse af den samlede erhvervsstøtte (s. 25). Grøn omstilling tage initiativer til en bred indsats på især energi, transport og landbrug, der tilsammen vil udgøre en ambitiøs dansk klimastrategi (s. 28). Kvinder og mænd påvirker klimaforandringerne via deres adfærd. Ifølge undersøgelser påvirker eksempelvis mænd og kvinders forskellige indkomstniveauer deres fritidsinteresser og dermed også klimaet. Det samme er gældende for forbrug, mad- og transportvaner. Mænd er for eksempel i højere grad privatbilister, mens kvinder oftere tyr til offentlige transportmidler. Køn er derfor et centralt aspekt af en succesfuld klimastrategi. fremsætte forslag om en betalingsring i Hovedstadsområdet (s. 30). Kvinder og mænd har statistisk set forskellige rejsemønstre og vil derfor blive påvirket af en betalingsring på forskellige måde. En rapport fra det svenske Trafikverket i forbindelse med planer om indførsel af trängselskatt i Göteborg, konkluderer at kvinder som gruppe formentlig vil få mere ud af en betalingsring end mænd, forudsat at der tilføres midler til den kollektive trafik. Dette skyldes at kvinder i mindre grad benytter biltrafik (hvor afgifterne betales) og benytter den kollektive trafik (hvor indtægterne forbruges) i højere grad end mænd. Hvis man derimod studerer fordelingseffekterne inden for de forskellige trafikantkategorier bliver billedet et andet. Kvindelige bilister vil som udgangspunkt blive dårligere stillet, da de har færre muligheder for omstilling til alternative trafikformer, samt har lavere indkomster. I Göteborg kan det i øvrigt tænkes at mandlige brugere af den kollektive trafik vil blive bedre stillet da man her satser mere på sportrafik end bustrafikken. Mænd bruger i højere grad end kvinder tog, når de pendler. iværksætte et arbejde med bæredygtig byudvikling (s. 33). Her bør kvinders og mænds forskellige brug af og behov i forhold til byen inddrages. Kvinder og mænd bruger byrummet forskelligt og har forskellige behov i forhold til fx infrastruktur, tryghed og tidsforbrug, når det gælder indkøb mv. Det giver derfor god mening at inddrage et kønsperspektiv i al planlægning hvad angår trafik, parkanlæg, gadebelysning og boligbyggerier. Der findes en del best practice eksempler på mainstreaming af byplanlægning i bl.a. Østrig og Sverige. arbejde for en bindende international klimaaftale (s. 28). evaluere om der kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark (s. 31). 6

7 En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik gøre Institut for Menneskerettigheder til en selvstændig institution (s. 38). Instituttet fik i marts 2011 mandat til at varetage opgaven med at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn. Desværre fulgte der meget få midler med og instituttet kan derfor ikke udfylde deres rolle som uafhængigt ligestillingsorgan som beskrevet i EU s ligebehandlingsdirektiv optimalt. Dette mandat bør styrkes. tage initiativ til en koordineret demokratiindsats i Nordafrika og Mellemøsten (s. 42). I flere af disse meget nye eller kommende demokratier ser man desværre allerede at de kvinder (og unge mennesker), der var spillede en afgørende rolle i det arabiske forår, nu igen er ved at blive ekskluderet fra beslutningsprocesserne. Indsatser i denne region bør have et klart fokus på kvinders rettigheder. etablere et fælles nordisk institut for globale reformer, der skal fungere som en tænketank for generel udvikling af det internationale samarbejde og håndtering af globale udfordringer (s. 42). Globale udfordringer har i stor grad et køns- og ligestillingsperspektiv og dette bør tænkes ind i kommissoriet for instituttet og i rekrutteringspolitikken, hvor eksperter i køn og ligestilling bør være en del af personaleprofilen. prioritere indsatsen mod social dumping, underbetaling og dårlige arbejdsforhold i EUlandene (s. 36). aktivt arbejde for, at EU s nye udenrigstjeneste bliver en stærk og effektiv aktør, så EU på stadig flere områder kommer til at tale med én stemme (s. 36). arbejde for, at EU får en fælles politik for illegal indvandring (s. 37). arbejde for, at der skabes en bedre sammenhæng mellem EU s politik inden for alle de mange sektorer, som berører udviklingslandene (s. 37). aktivt bidrage til og arbejde for, at EU hurtigst muligt under det danske formandskab realiserer løfterne om en samlet og ambitiøs hjælpepakke og markant øget markedsadgang til lande, der forpligter sig til demokratisk udvikling med særligt henblik på at stabilisere udviklingen i Nordafrika og Mellemøsten (s. 37). gennemføre Helmand Planen (s. 39). oprette en fond til at fremme klimainvesteringer i udviklingslandene (s. 40). undersøge, hvordan bæredygtighedsmål kan integreres i den politiske beslutningsproces i Danmark (s. 40). Sundhed og forebyggelse sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden (s. 43). Dette kræver en systematisk gennemgang som kortlægger mænd og kvinders, drenge og pigers adgang til sundhedsvæsenet mv. I Sverige synliggjorde en sådan systematisk analyse af befolkningen fx, at kvinder ventede længere på 7

8 hjertekirurgi, operation for grå stær, og havde mindre adgang til nyere og dyrere medicin end mænd. Kvinder blev mere påvirkede af kvalitetsmangler og problemer i sundhedsvæsenet og havde mindre adgang end mænd til sundhedspleje på en lang række områder. Analysen viste på flere områder at kønnene havde ulige adgang til sundhedspleje. Måden det er muligt at etablere en sådan kønsanalyse på i Sverige, er, at al statistik har et kønsparameter: Målsætningerne skal altså tilgodese mænds og kvinders forskellige situation og behov. Forskellen mellem kvinders og mænds udsættelse for sundhedspåvirkning i forbindelse med reproduktion bør afdækkes og mænds kortere levetid og manglende brug af sundhedstilbud bør adresseres, ligesom nærmere analyser af kvinders særlige sygdomsmønstre bør lægges til grund. Regionernes og kommunerens mainstreamingsforpligtigelse jf. 4 i ligestillingsloven bør indskærpes. At spotte de kønnede normer i sygdom og behandlig vil fremme både kvalitet og effektivitet i indsatsen. nedsætte et udvalg, som får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst muligt (s. 44). Her bør man bl.a. sikrer, at mænd og kvinders forskellige problemer og behov tilgodeses Nye mål for socialpolitikken udarbejde en ny socialreform, der skal sikre bedre sammenhæng mellem en tidlig og forebyggende indsats, brugerindflydelse, kvalitet, faglighed og de overordnede økonomiske rammer (s. 48). Her bør man medtænke køn som parameter ift hvem, der får hvilke indsatser. F.eks. er der flere drenge som modtager specialundervisning end piger, men man ved ikke hvorfor. Er der fordi drengene er sværere at rumme i skolen eller har man størst kendskab til symptomer på indlæringsproblematikker der er kendetegnende for drenge? Overser man f.eks. stille piger med problemer modsat udadreagerende drenge? Viden om kønsforskelle er vigtige, når man træffer beslutninger om nye indsatser. gennemføre en reform af kontanthjælp, førtidspension, fleksjob samt af den særlige indsats over for borgere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet (s. 48). En undersøgelse fra SFI 2010 viser f.eks., at kvinder med handikap har en lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse end mænd med handikap. Kvinder var også i højere grad end mændene ansat på særlige vilkår som fleksjob, løntilskudsjob for førtidspensionister mv. Andre undersøgelser har vist, at kvinder som bor med handikappede mænd, får mindre hjælp end mænd, som bor med handikappede kvinder. tage konkrete initiativer til blandt andet at nedbringe den store dødelighed blandt misbrugere på gaden i blandt andet København samt sikre en bedre indsats over for kvinder i prostitution og mennesker, der lever som hjemløse (s. 49). Meget tyder på at køn spiller en central rolle i de tilbud der findes til hjemløse mennesker, idet man som f.eks. hjemløs og stofbrugende voldsramt kvinde ikke på samme måde vil opsøge og bruge tilbuddet netop fordi der er mænd. Disse kvinder kan have brug for at være i et rum hvor de er skærmet fra de oplevelser de har haft og derfor er et kvinderum den optimale hjælp. Gennem mere forskning og viden på området vil man kunne finde frem til den præcise og relevante hjælp, tilbyde den til målgruppen og samtidig dermed tilgodese både mænd og kvinder. iværksætte en forstærket indsats mod prostitution herunder at sætte ind mod menneskehandel og at undersøge forbud mod sexkøb (s. 49). At der er køn og ligestilling i prostitution er indlysende. Der er tale om en magtrelation et bytteforhold mellem typisk to mennesker. Men stort set al forskning og undersøgelser beskæftiger sig alene med sælgeren i prostitutionsakten. Mandens seksualitet er voldsomt tabuiseret og hans rolle er nærmest ikke eksisterende i prositutionsdebatten. Der er brug for mere viden om hvordan holdning og praksis ændres. 8

9 tage initiativer til at gøre det lettere at være frivillig i Danmark (s. 50). En frivillig har et køn og befinder sig i vidt forskellige arenaer af foreningsliv og socialt arbejde. Historiskt er frivilligarbejdet også meget forskelligt for henholdvis mænd og kvinder. Hvem er det, det skal være lettere for, hvorfor og hvordan spiller sammen med om man vil ændre det kønsopdelte frivilligarbejde og/eller understøtte henholdsvis mænd og kvinder i at være frivillige, der hvor de i dag udfolder deres engagement. følge op på anbefalingerne fra FN's børnekomité om børns rettigheder og vilkår (s. 47). give forældre, der har børn med handicap eller alvorlig sygdom mulighed for at passe deres børn samtidig med, at de får rimelig kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (s. 48). derfor nedsætte et ekspertudvalg, der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel fattigdomsgrænse (s. 48). i samarbejde med kommunerne undersøge mulighederne for at øge udbredelsen af velfærdsteknologi inden for ældreområdet (s. 49). tage initiativ til at oprette flere udsatteråd i kommunerne (s. 49). Ny balance i integrations- og udlændingepolitikken sikre en ordentlig og anstændig behandling af asylansøgerne, mens de er i Danmark (s. 52). Kvinder og mænd, der søger asyl i Danmark, kan have kønsspecifikke grunde til at søge asyl og/ eller kan have været udsat for kønsspecifikke overgreb, der er medvirkende årsag til deres asylansøgning. For at asylansøgere kan få en ordentlig og anstændig behandling af deres ansøgning samt et ordentligt ophold i Danmark under asylsagen bør kønssensitivitet præge alle administrative og praktiske procedurer i asylsager. ændre reglerne om statsborgerskab, som et redskab til aktivt at fremme integration (s. 55). Simpel kønsopdeling i statistik om historiske statsborgerskabsansøgninger vil vise om der er kønsforskelle, som kan pege på om ændrede regler vil have særligt appel til den ene frem for den anden og om der skal gøres særlige oplysning- og informationsindsatser for at fremme at flere søger statsborgerskab. styrke det boligsociale arbejde i udsatte boligområder (s. 55). Her er det vigtigt at spørge, hvem der er, der varetager det boligsociale arbejde, hvem det gavner det og hvordan og hvad en styrkelse skal føre til. Målgruppeanalyser er helt afgørende. fjerne pointsystemet og tilbageføre 24-årsreglen og tilknytningskravet til den definition, der var gældende, før pointsystemet blev indført i 2011 (s. 52). revidere reglerne om familiesammenføring for børn (s. 52). 9

10 indføre en ret til fortsat opholdstilladelse for familiesammenførte personer, der er udsat for vold i hjemmet (s. 52). udvide Flygtningenævnet med to medlemmer ét fra Udenrigsministeriet og ét fra Dansk Flygtningehjælp (s. 52). lave en ny integrationsreform og lancere et integrationsbarometer (s. 53). skabe en bred vifte af arbejdsmarkedsrettede initiativer, herunder bedre og hurtigere hjælp til kontanthjælpsmodtagere, bl.a. kontanthjælpsjobs, målrettede og bedre tilbud om danskundervisning, udbredelse af jobpakker og partnerskaber med erhvervslivet samt nye modeller, der kombinerer arbejde og uddannelse (s. 53). afskaffe det nuværende pointsystem for tidsubegrænset ophold og i stedet stille klare krav, der styrker integrationen (s. 54). fremlægge en samlet strategi mod tvangsægteskaber og æresrelaterede konflikter (s. 56). igangsætte en kortlægning af aktuelle udfordringer med ekstremisme og antidemokratiske grupperinger (s. 56). efter afslutningen af den igangværende undersøgelse om parallelle retsopfattelser blandt religiøse minoriteter i Danmark tage initiativer for at komme religiøse retsinstanser til livs (s. 56). Retspolitik styrke den tidlige og målrettede indsats mod årsagerne til kriminalitet (s. 58). De kriminelle mønstre og veje ud af kriminalitet er vidt forskellige for mænd og kvinder. Det er heller ikke lige gyldigt, hvor de forebyggende indsatser etableres, da mænd og kvinder afsoner på forskellig vis. Kvinder har kortere fængselsophold end mænd, hvorfor de ikke i samme grad har adgang til forebyggende programmer, såfremt de udelukkende etableres i fængslet. styrke rets-, politi- og kriminalpræventiv forskning (s. 58). Der mangler gennemgående forskning med et kønsaspekt på det retspolitiske område, herunder særlig den seksualiserede vold og dens konsekvenser. Danmark har i årevis haft store mørketal både i forhold til vold mod kvinder begået af partnere eller tidligere partnere og voldtægt af kvinder. Der mangler viden og værktøjer til at få disse sager anmeldt, efterforsket samt ført til domfældelse. Det store antal sager, der aldrig bliver anmeldt samt det faktum at der sjældent fældes dom over gerningsmændene medfører en generel utryghed for kvinder, der ikke hører hjemme i en retsstat. udvikle nye sociale programmer for at forhindre at unge under 18 år havner i kriminalitet (s. 60). Det er vigtigt, at undersøge piger og drenges forskellige former for kriminalitet og veje ud i den kriminelle løbebane. igangsætte en kortlægning af grupperinger, som modarbejder det danske demokrati (s. 61). Hvis man vil arbejde med at forebygge radikalisering giver det god mening at studere køn. Hvilke mennesker tiltrækkes og hvordan forebygges dette er i den gad et kønnet spørgsmål og svaret på spørgsmålet bliver langt 10

11 mere kvalificeret hvis man inddrager kønsperspektivet. Inden for radikale miljøer findes ligeledes syn på køn og ligestilling som det kan være vigtigt at være opmærksomme på og forstå fremkomsten af i en forebyggelses kontekst. tage initiativ til brede drøftelser med alle Folketingets partier om et kommissorium for nedsættelse af en grundlovskommission (s. 61). Denne kommission skal efterleve kravet om kønsparitet jf. Lov om offentlige råd, nævn og udvalg og kommissoriet skal mainstreames og tage internationale konventioner (som f.eks, Kvindekonventionen) med i betragtning. iværksætte en målrettet indsats over for asocial adfærd skal mindske utrygheden, og bidrage til at udsatte boligområder igen kan præges af tryghed, liv og aktivitet (s. 58). styrke samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne (s. 59). Ny styring af den offentlige sektor foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat (s. 64). Her bør man spørge om, der er sket nogle kønnede magtforskydninger - både horisontalt og vertikalt. Hvilke opgaver er forsvundet og hvilke borgere og medarbejdere har det haft konsekvenser for? Er der kommet mere eller mindre ligestilling med kommunalreformen? Ligestilling og mangfoldighed gør Danmark stærkt indlede en dialog med erhvervslivet med henblik på at sikre flere kvindelige medlemmer af bestyrelserne for de børsnoterede virksomheder, og herunder vurdere forslag om kvoter på baggrund af køn (s. 65). Det er vigtigt i denne sag at påpege to ting: Dels at der er pågået en dialog med erhvervslivet i adskillige år under arbejdet med Charter for flere kvinder i ledelse, uden at det har skabt resultater. Der må simpelthen arbejdes med kvoter og udvikling af effektfulde redskaber. Dels kan man overveje om kvotetilgangen udelukkende skal anvendes i forhold til det private erhvervsliv. Når vi nu er enige om at mangfoldighed i ledelse skaber bedre resultater, så burde kvoterne muligvis udvides til også at omfatte den offentlige sektor samt de store arbejdsmarkedsorganisationer på begge sider. øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden (s. 65). En øremærket barsel til fædre vil gavne begge forældre. Ikke blot vil fædrene for bedre rettigheder til at tage barsel og dermed for mulighed for at tage mere barsel end de gør i dag. Der er også undersøgelser, der viser at det vil få en positiv effekt på ligestillingen på arbejdsmarkedet, hvor kvinders store andel af barselsorloven ofte får betydelige konsekvenser for karriere, løn og pension. styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hate-crimes mod homoseksuelle og andre grupper (s. 66). Registreringen og forebyggelsen bør selvfølgelig tage udgangspunkt i eventuelle kønsmæssige forskelle i de pågældende hate-crimes, både i forhold til ofrene og udøverene. undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb (s. 66). Der bør sættes fokus på eventuelle forskelle i den kønskorrigerende behandling for henholdsvis transmænd og transkvinder dels i forhold til hvilke former 11

12 for operationer og andre tilbud, der stilles til rådighed, dels i forhold til det danske sundhedsvæsens kapacitet til at udføre visse operationer tilfredsstillende. oprette en national antidiskriminationsenhed, der skal kortlægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet på baggrund af etnicitet (s. 66). Kortlægningen bør have et klart fokus på de kønsmæssige aspekter af diskriminationen på arbejdsmarkedet, idet mænd og kvinder oplever forskellige former for diskrimination. undersøge mulighederne for at udbygge kønsopdelt lønstatistik (s. 65). etablere en barselsfond for selvstændige (s. 65). sikre at frivilligt enlige mødre sidestilles med andre enlige forsørgere i forhold til blandt andet det særlige børnetilskud (s. 65). gennemføre en helhedsindsats for udsatte drenge, som i dag har en markant større frafald og deraf følgende lavere uddannelsesgrad end piger (s. 65). give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken uanset deres seksuelle orientering og undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneutral ægteskabslovgivning (s. 66). sikre at medmødre til børn undfanget ved kunstig befrugtning omfattes af børneloven på lige fod med fædre (s. 66). Gode boliger og bedre byer Følgende indsatser bør mainstreames: udvikle en national social og grøn bæredygtig bypolitik i samarbejde med befolkning og politikere i byerne (s. 68). i samspil med de relevante parter udarbejde en hovedstadsstrategi (s. 68). Kulturpolitik: kultur, kunst og idræt sætte fokus på vilkårene for kunstens vækstlag (s. 69). Der foreligger undersøgelser i Kunstrådet, der dokumenterer en generel diskrimination af kvinder indenfor samtlige kunstarter. Det er nødvendigt at arbejde strategisk med kønsaspektet for at imødegå denne slet skjulte diskrimination og derved sikre at kunstnere af begge køn får lige vilkår til at udvikle og udføre deres kunst. formulere en ny musikhandlingsplan, herunder styrkelse af den rytmiske musik (s. 69). Kvinder synger, mænd spiller. For mens det går nogenlunde med kønsbalancen blandt klassiske musikere, går det nu tilbage for kvindelige instrumentalister inden for den rytmiske musik. Forrige år var der kun 1,3 % kvinder blandt 12

13 instrumentalist-ansøgerne på Det Rytmiske Musikkonservatorium. Dette forhold bør der fokuseres på i en musikhandlingsplan. i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde en fokuseret strategi for, at endnu flere borgere kommer i kontakt med kulturelle institutioner (s. 70). Denne fokuserede strategi skal mainstreames, dvs. at man gennem strategien stræber imod en ligelig kønsfordeling af udøvende kunstnere, både i tilfælde af støttede og ikke støttede kunstnere. I dag viser statistikker at det stadig er langt flest mænd der støttes og eksponeres i kunst og kultur. Det kræver en strategi der arbejder med rekruttering ift. køn og at skabe muligheder for at begge køn får mulighed for at udøve kunst og dermed for alle borgere, såvel kvinder som mænd, har lige muloghed for at komme i kontakt med kunsten. Kvinder er langt større forbrugere af kulturtilbud end mænd. Det er derfor vigtigt i forbindelse med udarbejdelsen af en strategi at få lavet en kønsopdelt statistik for den nuværende anvendelse af de forskellige kulturtilbud. indkalde til forhandlinger om ændringer af mediestøtten og til forhandlinger om et nyt bredt medieforlig med fokus på bedre Public Service forpligtelser for DR, TV 2 og TV 2-regionerne (s. 70). BBC har udarbejdet en mangfoldighedsstrategi (Everyone has a story), der bl.a. skal sikre at programlægningen reflekterer befolkningens sammensætning, som en del af deres Public Service forpligtelser. Et af udgangspunkterne for denne strategi er bl.a. en undersøgelse om repræsentation på skærmen fra Denne viste bl.a., at mænd havde dobbelt så meget skærmtid som kvinder, handicappede udgjorde 1 % af fjernsynspopulationen mod 20 % i befolkningen, homo- og biseksuelle var 10 gange mindre synlige end deres andel af befolkningen anses for at være og etniske minoriteter var ligeledes underrepræsenteret. Den internationale undersøgelse Who Makes the News viste i 2009, at mænd dominerer mediebilledet i Danmark, hvor de udgør 69 % af samtlige kilder i pressen. sammen med kommuner, skoler, institutioner, foreninger og frivillige udarbejde en strategi for mere fysisk aktivitet (s. 70). arbejde for, at Danmark fortsat udklækker eliteidrætsudøvere (s. 70). Høj forbrugerbeskyttelse Følgende indsats bør mainstreames: nedsætte et bredt sammensat udvalg, som skal analysere mulighederne for at styrke forbrugerbeskyttelsen for børn og unge under 18 år (s. 72). God regeringsførelse skabe grundlag for forsøg med unges deltagelse i lokale afstemninger (s. 76). Trods fremgange udgør kvinder stadig en minoritet i politik. Det gælder både som medlemmer af regering, folketing og kommunalbestyrelser og som kandidater til disse poster. Forsøg med unges deltagelse i demokratiske processer bør derfor have et klart ligestillingsfokus, således at de kommende generationer ikke fortsætter de samme negative tendenser. 13

Lyngby-Taarbaek Kommune

Lyngby-Taarbaek Kommune Lyngby-Taarbaek Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Holstebro Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Statens Administration

Statens Administration Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet)

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Ja Nej 2. Har I målsætninger

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Svendborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Digitaliseringsstyrelsen

Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012

Handicappolitik. Rudersdal Kommune 2012 Handicappolitik Rudersdal Kommune 2012 2 Indledning Forord Den foreliggende handicappolitik er udarbejdet i foråret 2012 og afløser Rudersdal Kommunes psykiatri- og handicappolitik fra 2008. I den nye

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Hørsholm Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Socialstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik 05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Køge Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet

Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 26 Offentligt Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Spørgsmål A stillet af Fatma Øktem (V) Vil ministrene

Læs mere

NaturErhvervstyrelsen

NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aabenraa Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Middelfart Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Det Kongelige Bibliotek

Det Kongelige Bibliotek Det Kongelige Bibliotek Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Kolding Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Direktoratet for kriminalforsorgen

Direktoratet for kriminalforsorgen Direktoratet for kriminalforsorgen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Stevns Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater DMI Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Vejen Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Lemvig Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Professionshøjskolen University College Nordjylland

Professionshøjskolen University College Nordjylland Professionshøjskolen University College Nordjylland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Skanderborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Statens Museum for Kunst

Statens Museum for Kunst Statens Museum for Kunst Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Gladsaxe Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Furesø Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Halsnæs Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556

Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt. Det Radikale Venstres bemærkninger. Til nr. 556 Finansudvalget L 2-7 Bilag 12 Offentligt Det Radikale Venstres bemærkninger Til nr. 556 Ulandsbistanden forhøjes så Danmark gradvist når tilbage til at give 1 procent af bruttonationalindkomsten. Mindst

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Randers Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Thisted Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf:

Handicappolitik. Januar Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf: Handicappolitik Januar 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Handicappolitik Overordnet politik Norddjurs Kommunes overordnede politik er at sikre ligeværd og lige

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Skive Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Skatteministeriets departement

Skatteministeriets departement Skatteministeriets departement Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det Page 1 of 5 Print og gem indberetningsskemaet Den endelige indberetning fremgår nedenstående side. For at kunne dokumentere indberetning af ligestillingsredegørelsen, bedes du gemme denne kvitteringsside

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Lolland Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Bemærkninger til Integrationspolitikken

Bemærkninger til Integrationspolitikken BILAG 1 Bemærkninger til Integrationspolitikken Befolkningssammensætning Andelen af nydanskere mellem 16-66 år udgør 6,4 % af befolkningen i Roskilde Kommune ifølge de seneste nøgletal opgjort i 2009.

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Billund Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Tinglysning Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2001/2014(INI) 3. september 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder

Læs mere

Arbejdsskadestyrelsen

Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Brønderslev Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Danmarks Medie og Journalisthøjskole

Danmarks Medie og Journalisthøjskole Danmarks Medie og Journalisthøjskole Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Indkvartering og underhold af.. (Dansk Røde Kors)

Indkvartering og underhold af.. (Dansk Røde Kors) Indkvartering og underhold af.. (Dansk Røde Kors) Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette

Læs mere

Cphbusiness - Copenhagen Business Academy

Cphbusiness - Copenhagen Business Academy Cphbusiness - Copenhagen Business Academy Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

31.hl 5-5 k 1 afi Gr Ligestillingsredegørelse

31.hl 5-5 k 1 afi Gr Ligestillingsredegørelse Grafik 15-531.hl Ligestillingsredegørelse 2015 1 Indhold Kommunernes indberetning af ligestillingsredegørelser 2015 3 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 3 Politikker på personaleområdet 4 Handlinger

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Glostrup Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Moderniseringsstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen Moderniseringsstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Patientombuddet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Sønderborg Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Fødevarestyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i

Læs mere

EVA - Danmarks Evalueringsinstitut

EVA - Danmarks Evalueringsinstitut EVA - Danmarks Evalueringsinstitut Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Horsens Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Sikkerhedsstyrelsen Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere