Et Danmark der står sammen - om ligestilling. Mainstreaming af regeringsgrundlaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et Danmark der står sammen - om ligestilling. Mainstreaming af regeringsgrundlaget"

Transkript

1 Et Danmark der står sammen - om ligestilling Mainstreaming af regeringsgrundlaget Mainstreamingsnetværket af 2005 Januar 2012

2 Sekretariat: Kvinderådet Randi Theil Nielsen Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal Tlf Mail: 2

3 Ligestilling mellem kønnene er et centralt element i regeringsgrundlaget Et Danmark der står sammen, hvor det har fået sit eget kapitel (s, 65). Emner som ligeløn, barsel, lederskab og prostitution er i fokus både i regeringsgrundlaget, i folketinget og i medierne. Det er dog imidlertid ikke kun emner som de ovennævnte, der påvirker mænds og kvinders liv betydeligt og forskelligt. Når der skæres ned på antallet af busruter i København, har det en langt større betydning for kvinder, der i højere grad end mænd, er brugere af den offentlige nærtransport. Når der indføres obligatoriske sundhedstjek af alle 50-årige, vil det først og fremmest bidrage til, at flere mænd får et bedre helbred, da mænd almindeligvis ikke besøger en læge nær så ofte som kvinder. Når udviklingsbistanden fokuserer på mikrolån til kvinder, er det ud fra en erkendelse af mænds og kvinders forskellige positioner og situationer og det kan give helt nye handlemuligheder. Når åbningstiderne for børnehaven ændres, når forsvaret laver en ny strategi, når aktieomsætningsafgiften forhøjes alt påvirker mænd og kvinder forskelligt. Det er derfor helt afgørende, at de politiske beslutninger, man træffer, bliver til på baggrund af et oplyst grundlag og på baggrund af en bevidsthed om, at køn er en faktor, der har stor betydning for alle politikområder. Mainstreamingstrategien er i denne forbindelse et helt centralt redskab, som er anerkendt på både nationalt, europæisk og globalt plan. I dansk lovgivning er mainstreamingsforpligtelsen indskrevet i ligestillingslovens 4: Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Med mainstreamingstrategien dedikerer samfundet sig til en ny kønspolitisk opmærksomhed inden for den store hovedstrøm af politiske indsatsområder. Den ligestillingspolitiske interesse skulle så at sige, gerne løftes fra en niche-opmærksomhed til en opmærksomhed, der indgår i al politik og planlægning. Det er derfor vigtigt, at kapaciteten til at mainstreame styrkes også i ressortministerierne, i kommunerne og i regionerne, således at de politiske beslutninger, der skal tages for at føre Danmark ud af krisen med vores velfærdssamfund intakt, bliver taget på et kvalificeret grundlag. Som minimum bør der udarbejdes ligestillingsvurderinger, der følger lovforslaget og er en del af det materiale, der bliver sendt i offentlig høring. Eksempler på mainstreaming af forslag i regeringsgrundlaget I det følgende gennemgås forslag og hensigtserklæringer i regeringsgrundlaget ud fra et kønsperspektiv. Der gives eksempler på, hvordan køn, ligestilling, seksualitet og kønsidentitet har betydning for en stor del af de områder, der er beskrevet i regeringsgrundlaget. Dokumentet er tænkt som et ikkeudtømmende inspirationskatalog til hvilke områder, hvor der især er brug for at leve op til ligestillingsloven 4 og tænke køn og ligestilling allerede, når arbejdet på lovgivning og andre indsatser påbegyndes. Sidenumre henviser til regeringsgrundlaget og kønsperspektiverne i det enkelte indsatserne er skrevet med kursiv. 3

4 Et Danmark i udvikling gennemføre en skattereform, der sænker skatten på arbejde (s. 10). En skattereform kan udformes på mange måder og det er/burde være en vigtig dimension i vurderingen af de enkelte elementer om de udjævner eller uddyber ulighederne i samfundet, naturligvis uden at forspilde det overordnede formål med reformen. Beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd af den tidligere regerings Forårspakke 2.0 viser klare kønsmæssige konsekvenser, hvor mænd får en gennemsnitlig gevinst på kr., mens kvinderne må nøjes med kr. Mændenes gevinst er altså næsten dobbelt så stor som kvindernes. Medregnes erhvervsfinansieringen bliver gevinsten for mænd mere end dobbelt så stor som for kvinder, idet mændenes gevinst er kr., mens kvinderne får 600 kr. Selv hvis man tager højde for den interne omfordeling inden for husstandene, får mænd 600 kr. mere end kvinder ud af regeringens forårspakke 2.0. Det er derfor vigtigt at der inddrages et køns- og ligestillingsperspektiv i den kommende skattereform. nedsætte et udvalg, som skal vurdere, hvordan forskellige offentlige udgifter og deres finansiering påvirker den økonomiske udvikling og vækst (s. 11). Da kvinder og mænd bruger og finansierer offentlige ydelser forskelligt bør det undersøges hvordan de offentlige udgifter og deres finansiering påvirker mænds og kvinders muligheder og livsvilkår sætte gang i væksten med en kickstart af dansk økonomi med fremrykning af investeringer i veje og jernbaner, renovering af skoler og nedslidte boligområder (s. 11). Kickstarten bør tilrettelægges med afsæt i analyser af det kønsopdelte arbejdsmarked og således, at det på forhånd er gjort klart, hvordan man planlægger at påvirke på både mandetypiske og kvindetypiske jobs. udskyde tidspunktet for udløbet af dagpengeperioden (s. 12). nedsætte en produktivitetskommission (s. 13). Uddannelse, forskning og kompetencer øge kvaliteten af daginstitutionerne (s. 17). Dette bør vurderes ud fra et kønsperspektiv, så man ved om kvalitetsindsatsen kommer både drenge- og pigebørn lige meget til gode. fremsætte forslag om en reform af folkeskolen, der bl.a. skal give eleverne de bedste forudsætninger for at blive aktive og kritiske medborgere (s. 17). En grundlæggende værdi i regeringsgrundlaget er lige muligheder og respekt for mangfoldighed. Derfor er det vigtigt, at køn og ligestilling kommer på skoleskemaet i det danske undervisningssystem (grundskole, gymnasiale uddannelser, tekniske uddannelser, kortere og længere videregående uddannelser) for at give børn og unge viden om køn og dermed bl.a. være med til at nedbryde stereotype forestillinger og fremme mangfoldighed. For at understøtte dette fokus i undervisningen skal der udvikles curriculum, og lærer- og pædagoguddannelserne bør have fokus på køn og ligestilling, således at de studerende bliver bevidste om en række kønsspecifikke spørgsmål og bliver i stand til, fra et reflekteret udgangspunkt, at varetage undervisning af børn og unge i et køns- og ligestillingsperspektiv. sikre flere uddannelsespladser til unge og en uddannelsesgaranti på erhvervsuddannelserne med sikkerhed for praktikpladser (s. 19). Ønsker man flere uddannelses- og praktikpladser til unge af begge køn, skal det undersøges om de i lige grad tilgodeses. Dimensioneringen af de videregående uddannelser bør ændres, således at de i højere grad tilpasses både pigers og drenges uddannelsesønsker, samtidig med at der 4

5 tages hensyn til ændringerne i samfundets behov for arbejdskraft. Behovet for nye uddannelser på vækstområder som interaktive medier, oplevelsesøkonomi, velværeøkonomi etc. bør undersøges og disse tilrettes således, at de tiltrækker både kvinder og mænd. sikre bedre kvalitet i ungdomsuddannelserne ikke mindst på erhvervsuddannelserne med henblik på at begrænse det alt for store frafald (s. 19). Frafaldsproblematikken bør udfoldes og kvalificeres f.s.v. angår drenge og piger. I vejledning af ungdomsuddannelserne og vejledning på ungdomsuddannelserne er der brug for nogle kvalificerede bud på en kønsneutral vejledning, som også udmønter sig i kønsneutralt og kønsbevidst vejledningsmateriale. Desuden vil en indførelse af en pligt til at undervise i arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og køn i den overordnede bekendtgørelse for hele erhvervsuddannelsessystemet betyde, at der på alle erhvervsuddannelser medtages dette element i undervisningen. sikre højere kvalitet på de videregående uddannelser (s. 20). En forudsætning for en sådan forbedring skal også ske igennem at sikre at der rettes op på den nuværende praksis, der i øjeblikket resulterer i spild af kvindelige forsker og undervisertalenter. Hele vejen op ad den videnskabelige karrierestige sker der et betydeligt tab af kvindelige forskertalenter. På trods af at flere kvinder end mænd i dag opnår en kandidatgrad på universitetet, er kun hver fjerde lektor en kvinde, og kun 12 pct. af alle danske professorer er kvinder. Dette er ikke blot alarmerende i en dansk sammenhæng. Også i international sammenhæng er andelen af kvindelige lektorer og professorer bemærkelsesværdig lav. Når det store tab af kvindelige forskertalenter er et problem, er det fordi vi ikke har råd til at miste disse talenter. udvikle en innovationsstrategi (s. 21). Køn og mangfoldighed hænger uløseligt sammen med innovation. En rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation fra 2007 viser at virksomheder, der har en balance mellem mandlige og kvindelige medarbejdere, er dobbelt så innovative som andre virksomheder. I den seneste opgørelse fra EU-Kommissionen ligger Danmark under EU-gennemsnittet, mht. andelen af kvindelige ph.d.-studerende og andelen af kvindelige lektorer og post doc s. Og ser vi på rollemodellerne de kvindelige professorer har procenten i årevis været foruroligende lav. Kvinderne er især underrepræsenterede inden for naturvidenskab og teknologi. Det betyder, at kvinderne kun i begrænset omfang inddrages i de traditionelle teknologiske innovationsprocesser. Teknologisk og videnskabelig innovation er ikke kønsneutrale. F.eks. reagerer mænd og kvinder forskelligt på medicin. Det fastslår projektet Gendered Innonvations, som Stanford University og EU står bag. Inddragelse af køn i innovationsprocessen kan være med til at give ny viden og dermed skabe innovation. sikre forskning på et højt niveau, så vi lægger fundamentet for fremtidens arbejdspladser og velstand (s. 22). Kvinder og mænd har forskellige livsbetingelser og - erfaringer, som influerer på samfundets indretning lokalt, nationalt og globalt. Køn er derfor afgørende for at kunne forstå disse udfordringer og deltage i samfundsdebatten om mulige løsninger. Viden om køn sikrer, at der tages højde for begge køns perspektiver og relationerne imellem dem, således at ligestillingssmæssig bæredygtighed sikres. Samtidig er det en væsentlig pointe, at køn og ligestilling også har relevans indenfor områder, som ofte udelukkende betragtes som tekniske og kønsneutrale fx på områder som teknik, klima og bæredygtighed. Kønsforskningen er særdeles anvendelig til at medtænkte andre dimensioner og dermed skabe grobund for en mere tværfaglig og innovativ tilgang til fremtidens forskning og samfundsmæssige løsninger og visioner. Et eksempel er medicinsk og sundhedsvidenskabelig forskning, hvor det er praksis at der tages udgangspunkt i manden som normen og kvinden, der er afvigeren. Dette starter allerede ved grundforskningen, hvor fx dyreforsøg i dag oftest testes på hanner, fordi hunners biologiske cyklus er besværlig at have med at gøre. Allerede her bliver den kvindelige cyklus afvigende. Men biologiske forskelle har betydning for fx optagelse af medicin og dermed effekten af den. Der er en stigende international opmærksomhed på gender medicin som skal tage højde for at mænd og kvinder respondere forskellige på medicin. 5

6 fremrykke aktiveringen af dagpengemodtagere og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og samtidig sikre bedre hjælp til at løse de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres forskelligartede problemer (s. 26). Ledighed for mænd og kvinder kan have ganske forskellig karakter, længde og perspektiv. Ligeledes er de økonomisk og familiepolitiske konsekvenser af ledigheden også forskellige. Det må en aktiv beskæftigelsesindsats tage bestik af. Derudover bør følgende indsats mainstreames: gennemføre en analyse af den samlede erhvervsstøtte (s. 25). Grøn omstilling tage initiativer til en bred indsats på især energi, transport og landbrug, der tilsammen vil udgøre en ambitiøs dansk klimastrategi (s. 28). Kvinder og mænd påvirker klimaforandringerne via deres adfærd. Ifølge undersøgelser påvirker eksempelvis mænd og kvinders forskellige indkomstniveauer deres fritidsinteresser og dermed også klimaet. Det samme er gældende for forbrug, mad- og transportvaner. Mænd er for eksempel i højere grad privatbilister, mens kvinder oftere tyr til offentlige transportmidler. Køn er derfor et centralt aspekt af en succesfuld klimastrategi. fremsætte forslag om en betalingsring i Hovedstadsområdet (s. 30). Kvinder og mænd har statistisk set forskellige rejsemønstre og vil derfor blive påvirket af en betalingsring på forskellige måde. En rapport fra det svenske Trafikverket i forbindelse med planer om indførsel af trängselskatt i Göteborg, konkluderer at kvinder som gruppe formentlig vil få mere ud af en betalingsring end mænd, forudsat at der tilføres midler til den kollektive trafik. Dette skyldes at kvinder i mindre grad benytter biltrafik (hvor afgifterne betales) og benytter den kollektive trafik (hvor indtægterne forbruges) i højere grad end mænd. Hvis man derimod studerer fordelingseffekterne inden for de forskellige trafikantkategorier bliver billedet et andet. Kvindelige bilister vil som udgangspunkt blive dårligere stillet, da de har færre muligheder for omstilling til alternative trafikformer, samt har lavere indkomster. I Göteborg kan det i øvrigt tænkes at mandlige brugere af den kollektive trafik vil blive bedre stillet da man her satser mere på sportrafik end bustrafikken. Mænd bruger i højere grad end kvinder tog, når de pendler. iværksætte et arbejde med bæredygtig byudvikling (s. 33). Her bør kvinders og mænds forskellige brug af og behov i forhold til byen inddrages. Kvinder og mænd bruger byrummet forskelligt og har forskellige behov i forhold til fx infrastruktur, tryghed og tidsforbrug, når det gælder indkøb mv. Det giver derfor god mening at inddrage et kønsperspektiv i al planlægning hvad angår trafik, parkanlæg, gadebelysning og boligbyggerier. Der findes en del best practice eksempler på mainstreaming af byplanlægning i bl.a. Østrig og Sverige. arbejde for en bindende international klimaaftale (s. 28). evaluere om der kan etableres en mere hensigtsmæssig organisering af den kollektive transport i Danmark (s. 31). 6

7 En aktiv og ansvarlig udenrigspolitik gøre Institut for Menneskerettigheder til en selvstændig institution (s. 38). Instituttet fik i marts 2011 mandat til at varetage opgaven med at fremme, evaluere og overvåge samt støtte ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn. Desværre fulgte der meget få midler med og instituttet kan derfor ikke udfylde deres rolle som uafhængigt ligestillingsorgan som beskrevet i EU s ligebehandlingsdirektiv optimalt. Dette mandat bør styrkes. tage initiativ til en koordineret demokratiindsats i Nordafrika og Mellemøsten (s. 42). I flere af disse meget nye eller kommende demokratier ser man desværre allerede at de kvinder (og unge mennesker), der var spillede en afgørende rolle i det arabiske forår, nu igen er ved at blive ekskluderet fra beslutningsprocesserne. Indsatser i denne region bør have et klart fokus på kvinders rettigheder. etablere et fælles nordisk institut for globale reformer, der skal fungere som en tænketank for generel udvikling af det internationale samarbejde og håndtering af globale udfordringer (s. 42). Globale udfordringer har i stor grad et køns- og ligestillingsperspektiv og dette bør tænkes ind i kommissoriet for instituttet og i rekrutteringspolitikken, hvor eksperter i køn og ligestilling bør være en del af personaleprofilen. prioritere indsatsen mod social dumping, underbetaling og dårlige arbejdsforhold i EUlandene (s. 36). aktivt arbejde for, at EU s nye udenrigstjeneste bliver en stærk og effektiv aktør, så EU på stadig flere områder kommer til at tale med én stemme (s. 36). arbejde for, at EU får en fælles politik for illegal indvandring (s. 37). arbejde for, at der skabes en bedre sammenhæng mellem EU s politik inden for alle de mange sektorer, som berører udviklingslandene (s. 37). aktivt bidrage til og arbejde for, at EU hurtigst muligt under det danske formandskab realiserer løfterne om en samlet og ambitiøs hjælpepakke og markant øget markedsadgang til lande, der forpligter sig til demokratisk udvikling med særligt henblik på at stabilisere udviklingen i Nordafrika og Mellemøsten (s. 37). gennemføre Helmand Planen (s. 39). oprette en fond til at fremme klimainvesteringer i udviklingslandene (s. 40). undersøge, hvordan bæredygtighedsmål kan integreres i den politiske beslutningsproces i Danmark (s. 40). Sundhed og forebyggelse sætte nationale mål for udviklingen i danskernes sundhedstilstand 10 år frem i tiden (s. 43). Dette kræver en systematisk gennemgang som kortlægger mænd og kvinders, drenge og pigers adgang til sundhedsvæsenet mv. I Sverige synliggjorde en sådan systematisk analyse af befolkningen fx, at kvinder ventede længere på 7

8 hjertekirurgi, operation for grå stær, og havde mindre adgang til nyere og dyrere medicin end mænd. Kvinder blev mere påvirkede af kvalitetsmangler og problemer i sundhedsvæsenet og havde mindre adgang end mænd til sundhedspleje på en lang række områder. Analysen viste på flere områder at kønnene havde ulige adgang til sundhedspleje. Måden det er muligt at etablere en sådan kønsanalyse på i Sverige, er, at al statistik har et kønsparameter: Målsætningerne skal altså tilgodese mænds og kvinders forskellige situation og behov. Forskellen mellem kvinders og mænds udsættelse for sundhedspåvirkning i forbindelse med reproduktion bør afdækkes og mænds kortere levetid og manglende brug af sundhedstilbud bør adresseres, ligesom nærmere analyser af kvinders særlige sygdomsmønstre bør lægges til grund. Regionernes og kommunerens mainstreamingsforpligtigelse jf. 4 i ligestillingsloven bør indskærpes. At spotte de kønnede normer i sygdom og behandlig vil fremme både kvalitet og effektivitet i indsatsen. nedsætte et udvalg, som får til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan behandlingen af mennesker med sindslidelse tilrettelægges og gennemføres bedst muligt (s. 44). Her bør man bl.a. sikrer, at mænd og kvinders forskellige problemer og behov tilgodeses Nye mål for socialpolitikken udarbejde en ny socialreform, der skal sikre bedre sammenhæng mellem en tidlig og forebyggende indsats, brugerindflydelse, kvalitet, faglighed og de overordnede økonomiske rammer (s. 48). Her bør man medtænke køn som parameter ift hvem, der får hvilke indsatser. F.eks. er der flere drenge som modtager specialundervisning end piger, men man ved ikke hvorfor. Er der fordi drengene er sværere at rumme i skolen eller har man størst kendskab til symptomer på indlæringsproblematikker der er kendetegnende for drenge? Overser man f.eks. stille piger med problemer modsat udadreagerende drenge? Viden om kønsforskelle er vigtige, når man træffer beslutninger om nye indsatser. gennemføre en reform af kontanthjælp, førtidspension, fleksjob samt af den særlige indsats over for borgere, der befinder sig langt fra arbejdsmarkedet (s. 48). En undersøgelse fra SFI 2010 viser f.eks., at kvinder med handikap har en lavere sandsynlighed for at være i beskæftigelse end mænd med handikap. Kvinder var også i højere grad end mændene ansat på særlige vilkår som fleksjob, løntilskudsjob for førtidspensionister mv. Andre undersøgelser har vist, at kvinder som bor med handikappede mænd, får mindre hjælp end mænd, som bor med handikappede kvinder. tage konkrete initiativer til blandt andet at nedbringe den store dødelighed blandt misbrugere på gaden i blandt andet København samt sikre en bedre indsats over for kvinder i prostitution og mennesker, der lever som hjemløse (s. 49). Meget tyder på at køn spiller en central rolle i de tilbud der findes til hjemløse mennesker, idet man som f.eks. hjemløs og stofbrugende voldsramt kvinde ikke på samme måde vil opsøge og bruge tilbuddet netop fordi der er mænd. Disse kvinder kan have brug for at være i et rum hvor de er skærmet fra de oplevelser de har haft og derfor er et kvinderum den optimale hjælp. Gennem mere forskning og viden på området vil man kunne finde frem til den præcise og relevante hjælp, tilbyde den til målgruppen og samtidig dermed tilgodese både mænd og kvinder. iværksætte en forstærket indsats mod prostitution herunder at sætte ind mod menneskehandel og at undersøge forbud mod sexkøb (s. 49). At der er køn og ligestilling i prostitution er indlysende. Der er tale om en magtrelation et bytteforhold mellem typisk to mennesker. Men stort set al forskning og undersøgelser beskæftiger sig alene med sælgeren i prostitutionsakten. Mandens seksualitet er voldsomt tabuiseret og hans rolle er nærmest ikke eksisterende i prositutionsdebatten. Der er brug for mere viden om hvordan holdning og praksis ændres. 8

9 tage initiativer til at gøre det lettere at være frivillig i Danmark (s. 50). En frivillig har et køn og befinder sig i vidt forskellige arenaer af foreningsliv og socialt arbejde. Historiskt er frivilligarbejdet også meget forskelligt for henholdvis mænd og kvinder. Hvem er det, det skal være lettere for, hvorfor og hvordan spiller sammen med om man vil ændre det kønsopdelte frivilligarbejde og/eller understøtte henholdsvis mænd og kvinder i at være frivillige, der hvor de i dag udfolder deres engagement. følge op på anbefalingerne fra FN's børnekomité om børns rettigheder og vilkår (s. 47). give forældre, der har børn med handicap eller alvorlig sygdom mulighed for at passe deres børn samtidig med, at de får rimelig kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (s. 48). derfor nedsætte et ekspertudvalg, der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel fattigdomsgrænse (s. 48). i samarbejde med kommunerne undersøge mulighederne for at øge udbredelsen af velfærdsteknologi inden for ældreområdet (s. 49). tage initiativ til at oprette flere udsatteråd i kommunerne (s. 49). Ny balance i integrations- og udlændingepolitikken sikre en ordentlig og anstændig behandling af asylansøgerne, mens de er i Danmark (s. 52). Kvinder og mænd, der søger asyl i Danmark, kan have kønsspecifikke grunde til at søge asyl og/ eller kan have været udsat for kønsspecifikke overgreb, der er medvirkende årsag til deres asylansøgning. For at asylansøgere kan få en ordentlig og anstændig behandling af deres ansøgning samt et ordentligt ophold i Danmark under asylsagen bør kønssensitivitet præge alle administrative og praktiske procedurer i asylsager. ændre reglerne om statsborgerskab, som et redskab til aktivt at fremme integration (s. 55). Simpel kønsopdeling i statistik om historiske statsborgerskabsansøgninger vil vise om der er kønsforskelle, som kan pege på om ændrede regler vil have særligt appel til den ene frem for den anden og om der skal gøres særlige oplysning- og informationsindsatser for at fremme at flere søger statsborgerskab. styrke det boligsociale arbejde i udsatte boligområder (s. 55). Her er det vigtigt at spørge, hvem der er, der varetager det boligsociale arbejde, hvem det gavner det og hvordan og hvad en styrkelse skal føre til. Målgruppeanalyser er helt afgørende. fjerne pointsystemet og tilbageføre 24-årsreglen og tilknytningskravet til den definition, der var gældende, før pointsystemet blev indført i 2011 (s. 52). revidere reglerne om familiesammenføring for børn (s. 52). 9

10 indføre en ret til fortsat opholdstilladelse for familiesammenførte personer, der er udsat for vold i hjemmet (s. 52). udvide Flygtningenævnet med to medlemmer ét fra Udenrigsministeriet og ét fra Dansk Flygtningehjælp (s. 52). lave en ny integrationsreform og lancere et integrationsbarometer (s. 53). skabe en bred vifte af arbejdsmarkedsrettede initiativer, herunder bedre og hurtigere hjælp til kontanthjælpsmodtagere, bl.a. kontanthjælpsjobs, målrettede og bedre tilbud om danskundervisning, udbredelse af jobpakker og partnerskaber med erhvervslivet samt nye modeller, der kombinerer arbejde og uddannelse (s. 53). afskaffe det nuværende pointsystem for tidsubegrænset ophold og i stedet stille klare krav, der styrker integrationen (s. 54). fremlægge en samlet strategi mod tvangsægteskaber og æresrelaterede konflikter (s. 56). igangsætte en kortlægning af aktuelle udfordringer med ekstremisme og antidemokratiske grupperinger (s. 56). efter afslutningen af den igangværende undersøgelse om parallelle retsopfattelser blandt religiøse minoriteter i Danmark tage initiativer for at komme religiøse retsinstanser til livs (s. 56). Retspolitik styrke den tidlige og målrettede indsats mod årsagerne til kriminalitet (s. 58). De kriminelle mønstre og veje ud af kriminalitet er vidt forskellige for mænd og kvinder. Det er heller ikke lige gyldigt, hvor de forebyggende indsatser etableres, da mænd og kvinder afsoner på forskellig vis. Kvinder har kortere fængselsophold end mænd, hvorfor de ikke i samme grad har adgang til forebyggende programmer, såfremt de udelukkende etableres i fængslet. styrke rets-, politi- og kriminalpræventiv forskning (s. 58). Der mangler gennemgående forskning med et kønsaspekt på det retspolitiske område, herunder særlig den seksualiserede vold og dens konsekvenser. Danmark har i årevis haft store mørketal både i forhold til vold mod kvinder begået af partnere eller tidligere partnere og voldtægt af kvinder. Der mangler viden og værktøjer til at få disse sager anmeldt, efterforsket samt ført til domfældelse. Det store antal sager, der aldrig bliver anmeldt samt det faktum at der sjældent fældes dom over gerningsmændene medfører en generel utryghed for kvinder, der ikke hører hjemme i en retsstat. udvikle nye sociale programmer for at forhindre at unge under 18 år havner i kriminalitet (s. 60). Det er vigtigt, at undersøge piger og drenges forskellige former for kriminalitet og veje ud i den kriminelle løbebane. igangsætte en kortlægning af grupperinger, som modarbejder det danske demokrati (s. 61). Hvis man vil arbejde med at forebygge radikalisering giver det god mening at studere køn. Hvilke mennesker tiltrækkes og hvordan forebygges dette er i den gad et kønnet spørgsmål og svaret på spørgsmålet bliver langt 10

11 mere kvalificeret hvis man inddrager kønsperspektivet. Inden for radikale miljøer findes ligeledes syn på køn og ligestilling som det kan være vigtigt at være opmærksomme på og forstå fremkomsten af i en forebyggelses kontekst. tage initiativ til brede drøftelser med alle Folketingets partier om et kommissorium for nedsættelse af en grundlovskommission (s. 61). Denne kommission skal efterleve kravet om kønsparitet jf. Lov om offentlige råd, nævn og udvalg og kommissoriet skal mainstreames og tage internationale konventioner (som f.eks, Kvindekonventionen) med i betragtning. iværksætte en målrettet indsats over for asocial adfærd skal mindske utrygheden, og bidrage til at udsatte boligområder igen kan præges af tryghed, liv og aktivitet (s. 58). styrke samarbejdet mellem Kriminalforsorgen og kommunerne (s. 59). Ny styring af den offentlige sektor foretage en evaluering af kommunalreformen og den nuværende arbejdsdeling mellem kommuner, regioner og stat (s. 64). Her bør man spørge om, der er sket nogle kønnede magtforskydninger - både horisontalt og vertikalt. Hvilke opgaver er forsvundet og hvilke borgere og medarbejdere har det haft konsekvenser for? Er der kommet mere eller mindre ligestilling med kommunalreformen? Ligestilling og mangfoldighed gør Danmark stærkt indlede en dialog med erhvervslivet med henblik på at sikre flere kvindelige medlemmer af bestyrelserne for de børsnoterede virksomheder, og herunder vurdere forslag om kvoter på baggrund af køn (s. 65). Det er vigtigt i denne sag at påpege to ting: Dels at der er pågået en dialog med erhvervslivet i adskillige år under arbejdet med Charter for flere kvinder i ledelse, uden at det har skabt resultater. Der må simpelthen arbejdes med kvoter og udvikling af effektfulde redskaber. Dels kan man overveje om kvotetilgangen udelukkende skal anvendes i forhold til det private erhvervsliv. Når vi nu er enige om at mangfoldighed i ledelse skaber bedre resultater, så burde kvoterne muligvis udvides til også at omfatte den offentlige sektor samt de store arbejdsmarkedsorganisationer på begge sider. øremærke op til tre måneder af den betalte barselsperiode til manden (s. 65). En øremærket barsel til fædre vil gavne begge forældre. Ikke blot vil fædrene for bedre rettigheder til at tage barsel og dermed for mulighed for at tage mere barsel end de gør i dag. Der er også undersøgelser, der viser at det vil få en positiv effekt på ligestillingen på arbejdsmarkedet, hvor kvinders store andel af barselsorloven ofte får betydelige konsekvenser for karriere, løn og pension. styrke indsatsen med at registrere, opklare og forebygge hate-crimes mod homoseksuelle og andre grupper (s. 66). Registreringen og forebyggelsen bør selvfølgelig tage udgangspunkt i eventuelle kønsmæssige forskelle i de pågældende hate-crimes, både i forhold til ofrene og udøverene. undersøge reglerne om kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb (s. 66). Der bør sættes fokus på eventuelle forskelle i den kønskorrigerende behandling for henholdsvis transmænd og transkvinder dels i forhold til hvilke former 11

12 for operationer og andre tilbud, der stilles til rådighed, dels i forhold til det danske sundhedsvæsens kapacitet til at udføre visse operationer tilfredsstillende. oprette en national antidiskriminationsenhed, der skal kortlægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet på baggrund af etnicitet (s. 66). Kortlægningen bør have et klart fokus på de kønsmæssige aspekter af diskriminationen på arbejdsmarkedet, idet mænd og kvinder oplever forskellige former for diskrimination. undersøge mulighederne for at udbygge kønsopdelt lønstatistik (s. 65). etablere en barselsfond for selvstændige (s. 65). sikre at frivilligt enlige mødre sidestilles med andre enlige forsørgere i forhold til blandt andet det særlige børnetilskud (s. 65). gennemføre en helhedsindsats for udsatte drenge, som i dag har en markant større frafald og deraf følgende lavere uddannelsesgrad end piger (s. 65). give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken uanset deres seksuelle orientering og undersøge yderligere tiltag i retningen af en kønsneutral ægteskabslovgivning (s. 66). sikre at medmødre til børn undfanget ved kunstig befrugtning omfattes af børneloven på lige fod med fædre (s. 66). Gode boliger og bedre byer Følgende indsatser bør mainstreames: udvikle en national social og grøn bæredygtig bypolitik i samarbejde med befolkning og politikere i byerne (s. 68). i samspil med de relevante parter udarbejde en hovedstadsstrategi (s. 68). Kulturpolitik: kultur, kunst og idræt sætte fokus på vilkårene for kunstens vækstlag (s. 69). Der foreligger undersøgelser i Kunstrådet, der dokumenterer en generel diskrimination af kvinder indenfor samtlige kunstarter. Det er nødvendigt at arbejde strategisk med kønsaspektet for at imødegå denne slet skjulte diskrimination og derved sikre at kunstnere af begge køn får lige vilkår til at udvikle og udføre deres kunst. formulere en ny musikhandlingsplan, herunder styrkelse af den rytmiske musik (s. 69). Kvinder synger, mænd spiller. For mens det går nogenlunde med kønsbalancen blandt klassiske musikere, går det nu tilbage for kvindelige instrumentalister inden for den rytmiske musik. Forrige år var der kun 1,3 % kvinder blandt 12

13 instrumentalist-ansøgerne på Det Rytmiske Musikkonservatorium. Dette forhold bør der fokuseres på i en musikhandlingsplan. i samspil med de kulturelle institutioner udarbejde en fokuseret strategi for, at endnu flere borgere kommer i kontakt med kulturelle institutioner (s. 70). Denne fokuserede strategi skal mainstreames, dvs. at man gennem strategien stræber imod en ligelig kønsfordeling af udøvende kunstnere, både i tilfælde af støttede og ikke støttede kunstnere. I dag viser statistikker at det stadig er langt flest mænd der støttes og eksponeres i kunst og kultur. Det kræver en strategi der arbejder med rekruttering ift. køn og at skabe muligheder for at begge køn får mulighed for at udøve kunst og dermed for alle borgere, såvel kvinder som mænd, har lige muloghed for at komme i kontakt med kunsten. Kvinder er langt større forbrugere af kulturtilbud end mænd. Det er derfor vigtigt i forbindelse med udarbejdelsen af en strategi at få lavet en kønsopdelt statistik for den nuværende anvendelse af de forskellige kulturtilbud. indkalde til forhandlinger om ændringer af mediestøtten og til forhandlinger om et nyt bredt medieforlig med fokus på bedre Public Service forpligtelser for DR, TV 2 og TV 2-regionerne (s. 70). BBC har udarbejdet en mangfoldighedsstrategi (Everyone has a story), der bl.a. skal sikre at programlægningen reflekterer befolkningens sammensætning, som en del af deres Public Service forpligtelser. Et af udgangspunkterne for denne strategi er bl.a. en undersøgelse om repræsentation på skærmen fra Denne viste bl.a., at mænd havde dobbelt så meget skærmtid som kvinder, handicappede udgjorde 1 % af fjernsynspopulationen mod 20 % i befolkningen, homo- og biseksuelle var 10 gange mindre synlige end deres andel af befolkningen anses for at være og etniske minoriteter var ligeledes underrepræsenteret. Den internationale undersøgelse Who Makes the News viste i 2009, at mænd dominerer mediebilledet i Danmark, hvor de udgør 69 % af samtlige kilder i pressen. sammen med kommuner, skoler, institutioner, foreninger og frivillige udarbejde en strategi for mere fysisk aktivitet (s. 70). arbejde for, at Danmark fortsat udklækker eliteidrætsudøvere (s. 70). Høj forbrugerbeskyttelse Følgende indsats bør mainstreames: nedsætte et bredt sammensat udvalg, som skal analysere mulighederne for at styrke forbrugerbeskyttelsen for børn og unge under 18 år (s. 72). God regeringsførelse skabe grundlag for forsøg med unges deltagelse i lokale afstemninger (s. 76). Trods fremgange udgør kvinder stadig en minoritet i politik. Det gælder både som medlemmer af regering, folketing og kommunalbestyrelser og som kandidater til disse poster. Forsøg med unges deltagelse i demokratiske processer bør derfor have et klart ligestillingsfokus, således at de kommende generationer ikke fortsætter de samme negative tendenser. 13

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Holstebro Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag 1. Indledning Det fremgår af regeringens strategi for ligestillingsvurdering i det offentlige, februar 2013, at der skal ske en mere systematisk ligestillingsvurdering

Læs mere

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet)

Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Aarhus Kommunes ligestillingsredegørelse 2015 (samlet) Politikker på personaleområdet 1. Har I en politik for arbejdet med ligestilling af kvinder og mænd på personaleområdet? Ja Nej 2. Har I målsætninger

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

DS integrationspolitik

DS integrationspolitik DS integrationspolitik Menneskerettigheder Internationale konventioner DS professionsetik Konkrete høringssvar på diverse lovforslag Kampagnen mod starthjælp Integrationsområdet Integrationsområdet bliver

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET:

Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Initiativoversigt LIGESTILLING SOM EN BASAL RET: Fejring af 100-året for 1915-Grundloven: Regeringen har afsat 7. mio. til at markere 100-året for kvinders valgret i Danmark. Regeringen og Folketinget

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015

Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true

27/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&forceactivations=true T1PF 1JPR FSK2 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk

Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk Arbejdsmarkedsstyrelsen ams@ams.dk; tbi@ams.dk; rnh@ams.dk; aml@ams.dk; act@ams.dk; anh@ams.dk; bst@ams.dk T E L E F O N D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0 5 M A F @ H U M A N R I G

Læs mere

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001

Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Mål for Ringsted Kommunes integrationspolitik Godkendt af Byrådet den 14. maj 2001 Ringsted Kommune April 2001 Indholdsfortegnelse 1. Ringsted Kommunes overordnede mål med integrationspolitikken er:...3

Læs mere

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014

BLAND BORGER SKAB + INKLU SION KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 BLAND DIG BLAND I DIG BYEN I MED BYEN BORGER SKAB + INKLU KØBENHAVNS INTEGRATIONS POLITIK 2011 2014 SION »Der skal være nogen, der tager hånden, når man rækker den frem.«bajram Fetai fodboldspiller og

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Skive Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det

Print og gem indberetningsskemaet. Ligestillingspolitik på forvaltningsområ det Page 1 of 5 Print og gem indberetningsskemaet Den endelige indberetning fremgår nedenstående side. For at kunne dokumentere indberetning af ligestillingsredegørelsen, bedes du gemme denne kvitteringsside

Læs mere

Rapport om Ligestillingsredegørelse

Rapport om Ligestillingsredegørelse Rapport om Ligestillingsredegørelse 2013 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 1 Indhold Status om ligestilling fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters departement 3 Ligestillingsindekset

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

10416/16 hsm 1 DG B 3A

10416/16 hsm 1 DG B 3A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 17. juni 2016 (OR. en) 10416/16 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne SOC 417 GENDER 28 ANTIDISCRIM 40 FREMP 118

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke

Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke Ligestillingsrapport 2013 fra Ministeriet for Ligestilling og Kirke Indledning Ministeriet for Ligestilling og Kirke er et lille departement med i alt 58 ansatte. Departementet er delt op i to ressortområder.

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune

Integrationspolitik. for. Tønder Kommune Integrationspolitik for Tønder Kommune Indhold Indledning... 3 Målgruppe... 3 Indsatsområder... 4 Boligplacering... 4 Modtagelsen... 5 Danskundervisning... 6 Beskæftigelse... 6 Børn, unge og uddannelse...

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - nov. 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - nov. 2007 Lige stilling Radikale Venstres folketingsgruppe - nov. 2007 8. november 2007 Ligestilling er for vigtigt til at overlade til den siddende regering Ligestilling betaler sig. Ja, i kroner og ører. Det er

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK

REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK REGION SJÆLLANDS LIVSFASEPOLITIK PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG RESPEKT Solrød Sorø Ringsted Køge Slagelse Stevns Næstved Faxe OMSORG

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Slagelse Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for

Plads til alle. Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen. Plads til alle - mangfoldighedspolitik for Plads til alle Mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen Plads til alle - mangfoldighedspolitik for personalesammensætningen I Frederikshavn Kommune ønsker vi at tilbyde vores ansatte de bedste

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO

STRATEGISK RETNING FOR KVINFO STRATEGISK RETNING FOR KVINFO 2015 2016 2017 VI ARBEJDER FOR, AT LIGE MULIGHEDER UANSET KØN BLIVER ET FÆLLES OG NÆRVÆRENDE ANLIGGENDE, NATIONALT OG INTERNATIONALT. 3 4 LIGESTILLING ER ESSENTIELT Ligestilling

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI

LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEHANDLING 2013-2016 SUBSTRATEGI LIGEBEH ANDLING ER E N MENNE SKERET INTRO LIGEBEHANDLING ER EN MENNESKERET MISSION ˮInstitut for Menneskerettigheder skal fremme ligebehandling og herigennem bidrage

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2012 LIGESTILLING MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE Baggrund for ligestillingspolitikken Københavns Kommune betragter mangfoldighed som et aktiv. Fremme af ligestilling med hensyn til

Læs mere

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE

RAPPORT LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE RAPPORT OM LIGESTILLING PÅ JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE 2013 Slotsholmsgade 10 1216 København K. Telefon 7226 8400 Telefax 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Udenrigsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Indledning Rammen for arbejdet med ligestilling i er på det personalepolitiske område vores ligestillingshandlingsplan, som blev udarbejdet i 2005. I forhold til ministeriets

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010

LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØN, KØN, UDDANNELSE OG FLEKSIBILITET OFFENTLIGGØRELSE AF LØNKOMMISSIONENS REDEGØRELSE MAJ 2010 LØNKOMMISSIONENS OPGAVE Kortlægge, analysere og drøfte: Om løn, ansættelsesog ledelsesstrukturer i den offentlige

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011

Lov nr. Hovedindhold Bemærkning Ø F S R V K I O 1364 af 28.12.2011 11. juni 015 Sådan har partierne stemt om udlændingepolitik siden valget i 011 Om præcis en uge skal vi til stemmeurnerne og afgøre, hvem der skal lede Danmark de næste 4 år. Men hvad mener de enkelte

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Ligestillingspolitik

Ligestillingspolitik Ligestillingspolitik Indledning Ligestillingspolitikken indgår som et led i Silkeborg Kommunes overordnede personalepolitik og beskriver nogle grundlæggende holdninger til ligestilling og rummelighed vedrørende

Læs mere

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNES LIGESTILINGSREDEGØRELSE 2015. KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015

FAABORG-MIDTFYN KOMMUNES LIGESTILINGSREDEGØRELSE 2015. KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion

BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan for BLAND DIG I BYEN Medborgerskab + inklusion Københavns Integrationspolitik 2011-2014 Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets handleplan understøtter

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f

9/8/2015 https://www.survey xact.dk/servlet/com.pls.morpheus.web.pages.corerespondentprint?printbackground=false&what=3&autoprint=true&showkey=f KOMMUNERNES INDBERETNING AF LIGESTILLINGSREDEGØRELSER 2015 Indberetning af ligestillingsredegørelse 2015 Alle kommuner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslaget Beslutningsforslag nr. B 114 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. januar 2010 af Yildiz Akdogan (S), René Skau Björnsson (S), Mette Frederiksen (S), Orla Hav (S), Thomas Jensen (S), Maja Panduro (S), Lise

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk

Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk Beskæftigelsesministeriet Center for Arbejdsliv cki@bm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 AHK@ H U M A N R I G H T S. D K M E N N E S K E R E T. D K D O

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Ligestillingsrapport 2013 fra. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Ligestillingsrapport 2013 fra Ifølge ligestillingslovens 5, stk. 1 skal ministerier, statslige institutioner og statslige virksomheder med mere end 50 ansatte hvert andet år inden den 1. september udarbejde

Læs mere

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og

Vejledere viser vejen. kønsmainstreaming i uddannelses- og Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Vejledere viser vejen kønsmainstreaming i uddannelses- og erhvervsvejledningen Forfattere: Lumi Zuleta og Zia Krohn. Redaktion:

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER

RET TIL AT VÆRE DEN, DU ER SFs LGBT-POLITIK Juli 2011 Side 1 SF ønsker et mangfoldigt samfund, hvor mennesker har størst mulig frihed til at udfolde sig. Det gælder også individets mulighed for at udvikle sin seksuelle identitet

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge. April 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af integrationsindsatsen over for nyankomne udlændinge April 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere