Parkeringsanlæg under Silkeborg Torv og. Vejadgang til parkeringsanlægget via Rådhusgade i Silkeborg. VVM-screeningssag : EMN

Transkript

1 VVM-screening Vejledning Skemaet benyttes til screening af projekter for at afgøre, om der er VVM-pligt. Igennem skemaet skal det via en række spørgsmål vurderes, om projektet medfører en given miljøpåvirkning og om denne påvirkning er væsentlig. Tilslut konkluderes/opsummeres der og der skal tages stilling til, om projektet medfører VVM-pligt. Mere viden: Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning.bekendtgørelse nr af 6. november Vejledning om VVM i Planloven, Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen 12. marts 2009 Naturstyrelsens hjemmeside Projekttitel Parkeringsanlæg under Silkeborg Torv og Vejadgang til parkeringsanlægget via Rådhusgade i Silkeborg Sagsnummer Sagsbehandler VVM-screeningssag : EMN Kirsten Hesselaa Dato Screening igangsat: 29. april 2015 Screenings afsluttet: 5. maj 2015 Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen Projektet omfatter et parkeringsanlæg under Silkeborg Torv. Parkeringsanlægget skal være i 2 etager med ca. 223 p-pladser og enkelte pladser til motorcykler. Adgangen til parkeringsanlægget sker dels fra Rådhusgade og dels fra et nærliggende butikscenters parkeringskælder, syd for projektområdet. Butikscenteret er endnu ikke etableret. For gående er der adgang via trappe og elevator til Silkeborg Torv. Adgangen udformes som tre trappehuse i en let glaskonstruktion. Med etablering af trappehusene er sigtelinjerne på Torvet respekteret. Projektet omfatter en nedkørsel til et kommende parkeringsanlæg undersilkeborg Torv. 1

2 Rampen til parkeringsanlægget vil starte på Rådhusgade. Hovedparten af rampen er overdækket og den overdækkede del vil være ca. 28 meter lang. Starten af rampen kan ses på en skitse som ligger i anmeldelsen. Rampens forløb ned i parkeringsanlægget kan ses af en anden skitse, som også findes i anmeldelsen. Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnummer 2

3 Projektets placering Silkeborg Torv. Matrikel nr. 7000ae. Ejerlav: Silkeborg Bygrunde. Silkeborg Torv. Matrikel nr. 7000aq. Ejerlav: Silkeborg Bygrunde Ejer(e) af arealet hvor projektet placeres Silkeborg Kommune ejer pt. Torvet og Rådhusgade. Torvet vil efter et salg fortsat være et offentligt, kommunalt vejareal som i dag, og Silkeborg Kommune vil uændret kunne administrere, disponere og råde over Torvet hele overfladearealet som hidtil. Silkeborg Kommune vil fortsat fremover eje Rådhusgade. Berører projektet andre kommune? Angiv hvilke Nej Oversigtskort i målestok Se i sagen. (EMN ) Kortbilag i målestok Se i sagen. (EMN ) Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Er anlægget opført på bekendtgørelsens bilag 1? Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligt Hvilket punkt på bilag 1 eller 2 er anlægget omfattet af? Er anlægget opført på bekendtgørelsens bilag 2? Hvis ja, skal der gennemføres en screening. Hvis nej, er anlægget ikke omfattet af VVM-reglerne og skal derfor ikke screenes Punkt 11.a) Infrastrukturanlæg Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringsanlæg 3

4 Anlæggets karakteristika Ikke Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger/begrundelse relevant 1. Arealbehovet i ha Se punkt Det bebyggede areal í m 2 og bygningsmasse i m 3 Parkeringsanlæg: Bebygget areal: Ca m2 til parkeringsanlæg, herunder 100 m2 til tre trappeanlæg, inkl. en elevator. Parkeringsanlægget opføres i to etager. Fremtidige samlede befæstede areal: ca m2 Trappeanlæggene vil omfatte cirka 300 m2. Fremtidig samlede bebyggede areal: 400 m2. Fremtidig samlede befæstede areal: 400 m2. Området er befæstet i dag. 3. Anlæggets maksimale bygningshøjde i meter Parkeringsanlæg: Maksimalt 3 meter over eksisterende terræn i form af tre trappehuse. 4. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde Mellemprodukter type og mængde Færdigvarer type og mængde Rampen vil have en frihøjde på maksimalt 2,5 meter. 5. Anlæggets kapacitet (for strækningsanlæg) 6. Anlæggets længde (for strækningsanlæg) 7. Anlægget behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen Parkeringsanlæg: Anlægsperioden forventes at være i perioden august 2015 til 4

5 I driftsfasen november Råstofforbruget til parkeringsanlægget omfatter især følgende: Betonelementer/støbt beton til vægge og søjler i parkeringsanlægget og beton til trapperne. Densifaldt og Colocsten til de to parkeringsdæk. Glas til de tre lette glaskonstruktioner på torvet, hvor der er trapper til parkeringsanlægget. Materiale til elevator. Der vil ikke bruges råstoffer i driftsfasen, andet end til vedligehold af parkeringsanlægget. Anlægsperioden forventes at være i perioden august 2015 til november Til etablering af nedkørselsrampe vil der være behov for beton og asfalt. Der vil ikke bruges råstoffer i driftsfasen, andet end til vedligehold af anlægget. 8. Behov for vand kvalitet og mængde: I anlægsfasen I driftsfasen Parkeringsanlæg: Vandmængden i anlægsfasen forventes at være svarende til et tilsvarende byggeri. Der skal ikke bruges vand i driftsfasen udover til rengøring. Vand og spildevand vil være begrænset i anlægsperioden. Der skal ikke bruges vand i driftsfasen udover til rengøring. 9. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsy- /KH 5

6 ningskapacitet? 10. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald Andet affald Spildevand Intet farligt affald. Affaldsmængden i anlægsperioden forventes at være svarende til et tilsvarende byggeri. En lille mængde affald fra brugere af parkeringsanlægget i driftsfasen. Spildevand håndteres via det offentlige spildevandssystem. Da området i dag er befæstet, vil regnvandet ledes til eksisterende regnvandsledning. Der vil være behov for en midlertidig grundvandssænkning på maksimalt 1½ meter. Der etableres en spunsvæg cirka i kote 15,6 dvs. ca. 14 meter under terræn. Det nederste parkeringsdæk etableres cirka i kote Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger? Intet farligt affald. Affaldsmængde vil være begrænset i anlægsperioden. Da området i dag er befæstet, vil regnvandet ledes til eksisterende regnvandsledning. Der vil ikke være behov for midlertidig grundvandssænkning, da vejanlæggets dybeste kote ligger over grundvandsspejlet. Den overdækkede del af rampen inden nedkørslen begynder vil blive etableret med et terrændæk i ca. kote 26,5. Spildevand håndteres via det offentlige spildevandssystem. Overskudsjord fra både parkeringsanlæg som vejadgang Området er områdeklassificeret og jorden betragtes som lettere forurenet. Det anbefales at jordforureningen korlægges, og at der udarbejdes en plan for håndtering af jorden. Flytning af jorden skal anmeldes til Silkeborg Kommune. Det anbefales at overskudsjord genanvendes. Håndtering af overskudsjord vurderes ikke at udgøre en væsentlig miljøpåvirkning/hbl 6

7 Såfremt der er behov for at udlede grundvand til regnvandskloakken, skal der søges om forudgående tilladelse efter Bekendtgørelse nr om udledning af miljøfremmede stoffer til vandløb, søer eller havet. Inden en ansøgning skal der udtages en analyse af det oppumpede grundvand, der viser om miljøkvalitetskravene overskrides. Såfremt der er tale om at regnvandet kan være forurenet under anlægsarbejdet, skal det ledes til spildevandssystemet. Kapaciteten af systemet i forhold til hvor meget vand der kan ledes til skal undersøges. Før vandet ledes til spildevandssystemet skal der søges om og opnås de nødvendige tilladelser./ish 12. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj? Støj fra parkeringshuset vil ikke give anledning til gener hos naboer. Beregninger viser, at når parkeringsanlægget er etableret, vil årsdøgnstrafikken i Rådhusgade stige fra 500 til biler/døgn. Hvis der efterfølgende etableres et butikscenter, vil trafikken efter beregningerne stige til en årsdøgnstrafik på biler/døgn. Med et trafiktal (ÅDT) mellem 1800 til 1900 personbiler pr. gennemsnit pr. dag ligger vejstøjen 4 meter fra midten af vejen mellem 61 og 65 db afhængigt af, hvor i højden der beregnes. Der er anvendt en fordeling af trafikken på døgnet med en fordeling af trafikken på 7,5 % om aftenen og 5 % om nattenjf. mail fra COWI dateret 23. marts Derudover er der regnet med en hældning af vejen på 104 % samt en hastighed på 25 km/t. Højde over ÅDT terræn ,5 m. 64,5 db 64,8 db 5 m. 62,4 db 62,6 db 10 m. 61,2 db 61,6 db Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for trafikstøj er 58 db for boliger inkl. opholdsarealer f altaner og 63 db for kontorer. Den ændrede trafikbelastning på Rådhusgade vil medføre, at de 7

8 vejledende støjgrænser på 58 db overskrides. Støjen/genen er hovedsageligt begrænset til to afgrænsede tidsrum indenfor dagperioden (morgen og sidst på eftermiddag). Trafikstøjen udenfor butikkernes åbningstid og almindelig arbejdstid om aftenen og natten vurderes at være særdeles begrænset. Støjen vil udelukkende stamme fra personvogne og ikke tung trafik udover den tunge trafik der allerede forekommer i dag. I forbindelse med almindelig byudvikling kan trafikforholdene ændre sig. Trafikforholdene i en midtby kan således ikke forventes at være statiske. Støjniveauet svarer til, hvad der almindeligvis kan forventes i en bymidte. Konklusion Den øgede trafikstøj vurderes ikke at give anledning til væsentlig miljøpåvirkning, idet: - Ændrede trafikforhold må forventes i forbindelse med almindelig byudvikling - Støjniveauet svarer til, hvad der kan forventes i en bymidte - Trafikstøjen i støjfølsomme tidsrum (aften og natperioden) er særdeles begrænset - Genen er hovedsageligt begrænset til 2 afgrænsede tidsrum i dagtimerne - Der forekommer ikke tung trafik udover den tunge trafik der allerede forekommer i dag. Bygge-/anlægsfasen: Bygge- og anlægsarbejdet er omfattet af Silkeborg Kommunes forskrifter herom. Forskriften begrænser støjgenerne ved at bl.a. at angive, i hvilke tidsrum støjende aktiviteter må forekomme samt ved at sætte en maksimal grænse for støjende aktiviteter. På baggrund af ovenstående og fordi at støj fra bygge- /anlægsarbejdet er af midlertidig karakter, vurderes støjen herfra ikke at være væsentlig. 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening? /LKW og BVJ Rumluften i P-anlægget vil afkaste luften til omgivelserne på og 8

9 omkring Torvet. Ventilationsanlægget udføres på en sådan måde, at dem, der benytter P-kælderen, ikke udsættes for sundhedsfare. Ved fortynding med udeluft holder man koncentrationen af forurening så lav, at ophold i P-kælderen ikke er forbundet med sundhedsfare. Det er rumluften, som man opholder sig i P-kælderen, der udsuges. Sammensætningen af den udsugede luft svarer altså til sammensætningen af den luft, som brugerne af P-kælderen indånder. Ventilationsluften fortyndes yderligere ved udledning uden for kælderen. Kommunen vurderer derfor, at luften ikke vil være til gene for borgere på torvet. Den øgede trafik på Rådhusgade vil give anledning til øget forurening fra bilos. Miljøstyrelsen har fastsat vejledende grænseværdier for, hvor meget forurening luften må indeholde. Grænseværdierne er baseret på EU-direktiver. I Danmark er der pt. kun overskridelse af én grænseværdi (for NO2) på H.C.Andersens Boulevard i København, som er en af Danmarks mest befærdede byveje) jf. mail af 29.april 2015 fra Århus Universitet. En trafikmængde på 1900 ÅDT er så lav, at der ikke vil være overskridelser af grænseværdierne. Bygge-/anlægsfasen: Der vil kunne forekomme luftforurening i form af støv og lugt ved asfaltarbejde. Forureningen vil være midlertidig. Bygge-/anlægsarbejdet reguleres af Silkeborg Kommunes forskrift herom. På baggrund af ovenstående og fordi at luftforurening fra bygge- /anlægsarbejdet er af midlertidig karakter, vurderes forureningen herfra ikke at være væsentlig. LKW og BVJ 14. Vil anlægget give anledning til vibrationsgener? 9

10 Der er udelukkende parkering for personbiler. Disse vurderes ikke at give anledning til vibrationsgener. Vejadgangen er udelukkende for personbiler, idet rampens frihøjde er maksimalt 2,5 m. Personbiler vurderes ikke at give anledning til vibrationsgener. Bygge-/anlægsfasen: Der vil kunne forekomme vibrationsgener i forbindelse med bygge-/anlægsarbejdet. Bygge- og anlægsarbejdet er omfattet af Silkeborg Kommunes forskrifter herom. Forskriften begrænser vibrationsgenerne ved at bl.a. at angive, i hvilke tidsrum aktiviteter må forekomme samt ved at sætte en maksimal grænse for vibrerende aktiviteter. På baggrund af ovenstående og fordi at vibrationsgener fra bygge-/anlægsarbejdet er af midlertidig karakter, vurderes generne herfra ikke at være væsentlig. LKW/BVJ 15. Vil anlægget give anledning til støvgener? Se under luftforurening, punkt Vil anlægget give anledning til lugtgener? Se under luftforurening, punkt Vil anlægget give anledning til lysgener? Der vil være mindre belysning ved ind- og udgange til parkeringsanlægget. Dette vurderes ikke at give anledning til gener hos naboer. Der vil være almindelig belysning ved nedkørsel til parkeringsanlægget. Dette vurderes ikke at være til gene for naboerne. Bygge-/anlægsfasen: Bygge-/anlægsarbejdet vil primært foregå i almindelig arbejdstid. Der vil kunne være perioder, hvor der er behov for, at området er belyst i aften-/natte timerne. Lysgener vurderes at være mindre væsentlige, da de kun forekommer i begrænset omfang i bygge-/anlægsperioden og således er af midlertidig karakter. 10

11 LKW/BVJ 18. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld? LKW og BVJ Anlæggets placering 19. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger/begrundelse Parkeringsanlægget etableres under Torvet. Torvets anvendelse på terræn ændres ikke væsentligt. Rådhusgade er fortsat offentlig vej. 20. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området? Anlægget er i overensstemmelse med formålet og principperne i lokalplan Anlægget vil forudsætte dispensation fra lokalplanens bestemmelser om: Afgrænsning af p-kælderen ( 5.1) og udstykning ( 4.1) Vejadgang ( 5.3) Placering af trappeopgange ( 3.3., 5.6, 6.1) Cykelparkering ( 5.8) Dimensionering af opbygning på øverste dæk ( 6.4) Rampeanlægget, der forbinder Rådhusgade med p-kælderen, vil forudsætte en dispensation fra lokalplanen. Etablering af rampeanlægget, og dermed vejadgang fra Rådhusgade, strider ikke mod lokalplanens formål eller principper. 21. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen? En ændret vejadgang fra tunnelen under Hotel Dania til Rådhusgade ændrer ikke ved kommuneplanens principper, da trafikken fortsat får udkørsel til rundkørslen ved Søvej/Søgade. Hermed sikres den planlagte underjordiske forbindelse under Torvet mellem Christian 8. Vej og Søvej/Søgade og til byens p-søgering. 22. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner? Torvet vil fortsat fungere som offentligt byrum. Rådhusgade vil fortsat være offentlig vej. Eksisterende adgang til 11

12 naboejendomme opretholdes. Bygge-/anlægsfasen: I anlægsperioden vil der skulle foretages midlertidige foranstaltninger, som vil ændre naboejendommenes anvendelse af Torvet. Torvehandlende og arrangementer vil skulle henvises til andre placeringer i nærområdet. 23. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand? Anlægget placeres i bymæssig bebyggelse hvor der ikke indvindes drikkevand. Den bymæssige bebyggelse betyder ligeledes, at der heller ikke i fremtiden planlægges for indvindingaf hverken drikkevand eller råstoffer i anlægsområdet /san 24. Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder? Der laves en grundvandssænkningen, når spunsvæggen rundt om parkeringsanlægget er etableret. Det forventes at grundvandet ved den midlertidige grundvandssænkning bortledes til nærmeste offentlige regnvandsledning. Ved en forventet bortledning af oppumpet grundvand på mere end m 3 /år skal der søges tilladelse til grundvandssænkningen. Da grundvandssænkningen sker i eksisterende byområdet bør det inden grundvandssænkningen udførelse udtages vandanalyser for bl.a. klorerede opløsningsmidler, oliestoffer, PAH er og tungmetaller. Stoffer som typisk er miljøfremmede stoffer i bymæssig bebyggelse. Vandanalyserne skal sikre, at der ikke utilsigtet spredes en eventuel forurening ved grundvandssænkningen samt, at der ikke udledes miljøfremmede stoffer til recipienten over gældende grænseværdier /san Der skal søges om og opnås tilladelse til udledning af grundvand, også hvis det udledes til regnvandssystemet, for at sikre at der ikke ledes miljøfremmede stoffer til Silkeborg Langsø. Der bør udtages det, der kaldes en fuldstændig drikkevandsanalyse. /ISH Der vurderes ikke at være væsentlige miljøpåvirkninger forbun- 12

13 det med grundvandssænkningen og afledning af vand herfra. 25. Er anlægget tænkt placeret indenfor kystnærhedszonen? 26. Forudsætter anlægget rydning af skov? 27. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller naturparker? 28. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder: Nationalt Internationalt (Natura 2000) Forventes området at rumme beskyttede arter efter bilag IV? Forventes området at rumme danske rødlistearter? 29. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet indenfor: Overfladevand Grundvand Naturområder Boligområder (støj/lys og luft) Der er ikke beskyttede eller fredede naturområder i eller i nærheden af området. Området ligger knap 700 m nord for nærmeste Natura 2000 område, der er H181 Silkeborgskovene. Da der er byområde imellem området og H181 vurderes projektet ikke at påvirke H181. Området rummer sandsynligvis ikke bilag IV eller rødlistede arter, da det har været byens torv i mere end 150 år. /bdp Overfladevand: Regnvand og oppumpet grundvand ønskes udledt til regnvandssystemet, som leder vandet videre til Silkeborg Langsø. Silkeborg Langsø har i Vandplan 1.5 for Randers Fjord målsætning om god økologisk tilstand. Søens nuværende tilstand er moderat, og er således ikke opfyldt. Ved udledning af regnvand og oppumpet grundvand skal det sikres, at udledningerne ikke er i strid med krav om målopfyldelse. Der skal søges om og opnås tilladelse til udledning af grundvand, også hvis det udledes til regnvandssystemet, for at sikre at der ikke ledes miljøfremmede stoffer til Silkeborg Langsø. Der bør udtages det, der kaldes en fuldstændig drikkevandsanalyse. /ISH Inden der udledes grundvand til søen kan der med fordel tages en vandanalyse i søen der viser baggrundsbelastningen for even- 13

14 tuelle problematiske stoffer. /ish Grundvand: Jf. vandplanen er der den samlede tilstand (kemisk og kvantitativ tilstand) af den terrænnære grundvandsforekomst ringe i anlægsområdet. Da der ikke forekommer nedsivning til grundvandet som følge af en udledning fra anlægget eller som følge af afsmitning fra anlægsmaterialer til grundvandet, påvirker anlægget ikke den samlede tilstand for den terrænnære grundvandsforekomst /san Naturområder: Se punkt 28 Boligområder: Se punkt Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område? Anlægget etableres i bymidten 31. Kan anlægget påvirke: Historiske landskabstræk Kulturelle landskabstræk Arkæologiske værdier/landskabstræk Æstetiske landskabstræk Geologiske landskabstræk Anlæggenes placering vil ikke påvirke landskabelige interesser. Ved placering af trappebygninger på terræn er der taget hensyn til vigtige sigtelinier, herunder sigtelinien fra Vestergade til kirken. Bygge- og anlægsfase: Anlæggene etableres i bymidten, og vil kun påvirke oplevelsen af den omkringliggende by og bystruktur i anlægsfasen. Silkeborg Kommune har i forbindelse med udbud af p-kælderen under Torvet stillet krav om, at køber skal tegne en ansvarsforsikring, som bl.a. dækker skader på bygninger som følge af byggeriet. Entreprenøren har i tilbudsmaterialet fremlagt de forsikringer, som han vil tegne inden byggeriet starter. 14

15 Vejprojektet, der skal forbinde p-kælderen med Rådhusgade, er et kommunalt projekt. Her er praksis, at følge den tyske norm DIN4150 ved udførelsen af vejprojektet. Det sker bl.a. ved, at der måles rystelser mens der arbejdes. Målingerne sker på kritiske sokler/kritiske punkter, herunder bl.a. det gamle rådhus, som er fredet. Denne praksis har Silkeborg Kommune anvendt siden Silkeborg by er en ung by og der er ikke kendskab til arkæologiske fund under Torvet. Det vurderes desuden, at undergrunden igennem tiderne er blevet påvirket af vej og ledningsanlæg, så der sandsynligvis ikke påtræffes arkæologiske fund i forbindelse med anlægsarbejdet. JWF Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 32. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger/begrundelse 33. Er der andre anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold)? 34. Er der andre kumulative forhold? 35. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal? 36. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen? Udelukkende lokal påvirkning. Naboer til projekterne. 37. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunes område? 38. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabolande? 39. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige: 15

16 Enkeltvis Eller samlet 40. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks? 41. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen? Der vil være påvirkning i anlægsfasen og der vil være øget trafik når anlægget er etableret. 42. Er påvirkningen af miljøet: Så længe anlægget eksisterer, vil der være påvirkninger. Hvis Varig anlægget fjernes, forsvinder påvirkningerne. Hyppig Den trafikale påvirkning vil hovedsagelig begrænse sig til 2 afgrænsede tidsrum i dagtimerne. Reversibel Konklusion/opsummering Er der i ovenstående udpeget væsentlige miljøpåvirkninger, som betyder at projektet er VVM-pligtigt? Ikke relevant Ja Bør undersøges Nej Bemærkninger/begrundelse Projekterne vurderes ikke at medføre væsentlige miljøpåvirkninger. Projekterne er derfor ikke VVM-pligtige. Dato: 5. maj 2015 Underskrift: Kirsten Hesselaa 16