ONLIBRI.DK INGEN REGISTRERING VED DOWNLOAD

Transkript

1 STIG ALBECK VI TAGER TIL HOBART & TASMANIEN GRATIS REJSEBØGER PÅ ONLIBRI.DK INGEN REGISTRERING VED DOWNLOAD

2

3 2010 Stig Albeck og Ventus Publishing ApS Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne bog må gengives uden skriftlig tilladelse fra Ventus Publishing ApS. Det er tilladt at citere med kildeangivelse i anmeldelser. ISBN udgave Billederne i denne bog er reproduceret efter aftale med følgende copyright-indehavere: Stig Albeck. Angivne priser og åbningstider er vejledende, og der tages forbehold for ændringer i disse.

4 Kapiteloverskrift ONLIBRI 4

5 Vi tager til Hobart & Tasmanien Vi tager til Hobart og Tasmanien '53"S '23"E Tasmanien er Australiens sydlige naturperle med de vidtstrakte tempererede regnskove, masser af dyr i vildmarken og nye pittoreske steder rundt om hvert eneste sving på vejen. For den historisk interesserede byder Tasmanien på en lang række byer fra de tidlige britiske bosættelser; øens to største byer, Hobart og Launceston, er fx landets anden og tredje ældste by, men også de mange hyggelige landsbyer er værd at besøge. Hobart er østatens hovedstad og den største by. Historiske bygninger, grønne parker, shoppingcentre, markeder samt gastronomiske oplevelser venter overalt i byen, hvis umiddelbare omgivelser blandt andet tæller det meter høje bjerg, Mount Wellington, hvaler i Sydhavet og straffefangekolonien Port Arthur. I Hobart kan man opleve fornemme beboelsesområder fra 1800-tallet, og i mange byer på vejen mellem Hobart og Launceston står gadebillederne nærmest som de oprindeligt anlagte. Det kan ikke opleves i samme intensitet andre steder i Australien. God rejse! 5

6 Historisk overblik Historisk overblik Tasmaniens europæiske historie startede den 24. november 1642, da den hollandske opdagelsesrejsende, Abel Tasman, fik øje på det land, der nu kendes som Tasmanien. Abel Tasman gav det nye land navnet Anthoonij van Diemenslandt (Van Diemens Land) efter den hollandske generalguvernør i Hollandsk Indien, Anthonie van Diemen. Der skulle dog gå mange år, før der kom europæere på land. En fransk ekspedition gik i land i 1772, og blandt flere andre søfarere gennem årene sejlede også engelske James Cook forbi; det var i I 1798 fastslog George Bass og Matthew Flinders, at Van Diemens Land var adskilt fra fastlandet, hvor kolonien New South Wales var etableret. Det faktum gjorde, at det britiske krav på østkysten af Australien ikke inkluderede Vand Diemens Land, der var genstand for øget fransk interesse i det, som briterne troede kunne blive en konkurrerende koloni. Ved denne tid menes der at have boet nogle tusinde aboriginer fordelt på otte forskellige stammegrupper. Ved de første europæiske landgange på øen bød aboriginerne de besøgende velkommen, men efter de permanente bosættelser steg spændingerne mellem de to befolkningsgrupper. Europæernes våben og effektivitet gjorde det hurtigt af med størstedelen af aboriginerne. I 1831 var der et par hundrede tilbage, i , og i 1876 døde Truganini, der blev den sidste fuldblods aboriginer fra Tasmanien. Den første europæiske bosættelse fandt sted i 1803, hvor New South Wales' guvernør, Philip Gidley King, ikke ville risikere en fransk base på Vand Diemens Land. Derfor sendte han den 23 årige løjtnant John Bowen med besætning afsted på skibet HMS Albion. Bowen etablerede en bosættelse ved Risdon Cove, nord for det nuværende Hobart, og efter det gjorde Storbritannien krav på hele Van Diemens Land. Bowen var sendt afsted på guvernør Kings eget initiativ, han turde ikke vente på godkendelser fra London, som dog godkendte bosættelsen af det nye land. En official bosættelsesekspedition blev sendt med kaptajn David Collins i spidsen. Collins kom til Sullivan's Cove, centrum i det nuværende Hobart, den 16. februar Her skulle byen ligge, idet der var lettere adgang til ferskvand og mindre tidevand end ved Risdon Cove, som blev forladt. Det nye sted blev Australiens blot anden by. Collins' bosættelse kom til at hedde Hobart Town og Hobarton, opkaldt efter den britiske koloniminister på den tid, Lord Hobart. De tidligere bosættere på Tasmanien, der dengang blev kaldt Van Diemens Land, var hovedsageligt straffefange og deres fangevogtere. Deres opgave var samtidigt med deres strafafsoning at bidrage med at etablere landbrug og industri. De første 50 år blev der således sendt fanger til Tasmanien. Flere fangelejre blev oprettet; de mest kendte er Port Arthur og Sarah Island, men mange steder på øen var der fanger. I Hobart Town var der også et særligt kvindefængsel. Langt hovedparten af fangerne var dog ikke internerede i fængsler, men arbejdede derimod på forskellige bygge- og anlægsarbejder som fx dæmningen Sorell Causeway. I 1825 blev Van Diemens Land udskilt som en selvstændig koloni, og den hørte derved ikke længere under kolonien New South Wales på det australske hovedland. I 1856 opnåede kolonien en form for selvstyre med eget parlament, og ved den lejlighed skiftede kolonien navn til Tasmanien, opkaldt efter Abel Tasman. Hobart Town var fra starten i 1804 koloniens hovedby, også selv om der også kom andre tidlige 6

7 Historisk overblik bosættelser såsom Launceston, der også så sin start i Hobart Towns beliggenhed som perfekt havn for et indbringende fiskeri var en af årsagerne til dominansen. Ved folketællingen i 1835 boede af koloniens i alt indbyggere i Hobart Town. Starten havde dog ikke været let. Hobart Town og Van Diemens Land lå langt fra resten af det britiske imperium, forsyninger var ikke stabile, arbejdskraften var ikke uddannet, og der var ofte fare for angreb fra øens oprindelige beboere. Hobart Town voksede dog, og i 1842 blev den anerkendt som by. Ved det øgede selvstyre i 1856 blev byen hovedstad i kolonien, og i 1875 fik den sit nuværende navn, Hobart. Hobarts isolerede beliggenhed set fra store dele af verden, også fra Australien, har været medvirkende til, at byen trods vækst ikke oplevet samme rivende udvikling som fx Melbourne og Sydney. Gennem 1800-tallet var nogle af de store erhverv hvalfangst og skibsbygning. Fra 1891 var Henry Jones' marmeladefabrik også en stor arbejdsgiver, som eksporterede fra Hobart til det britiske imperium. Den stigende handel fra midten af 1800-tallet skabte et nærmest konstant pres på havnen i Hobart, der flere gange måtte udvides med nye bassiner, kajer og magasinbygninger. Efter byens status som hovedstad blev der desuden opført en række administrationsbygninger, og de mange byggerier gav fornyet vækst efter nogle år, hvor guldfundene i kolonien Victoria havde været efterstræbt; også af tasmansk arbejdskraft. Klik på reklamen PAK SELV FAMILIENS FERIE HOS FRIFERIE.DK Ferielejligheder - Luksuscamping - Hoteller - All Inclusive Hele Europa og resten af verden Kør-selv - Bus - Fly Bestil på eller 7

8 Historisk overblik Nye forstæder kom til; blandt andet de fornemme kvarterer Battery Point og Sandy Bay samt flere andre. Offentlig transport blev stort tænkt til at få folk rundt i byen, og i 1893 kørte byens første sporvogn på en af den sydlige halvkugles første elektriske sporvognsnet. Efter en økonomisk nedtur i 1890erne, kom der igen vækst i Hobart fra begyndelsen af 1900-tallet. Havnen voksede igen, og nye store bygninger som hovedpostkontoret og toldbygningen skød op. Det var også i disse år, Tasmaniens vandkraft tog sin begyndelse. Med inspiration fra Tysklands brug af vandkraft i Ruhrområdet, blev anlæg bygget på Tasmanien. Politikernes ønske var at tiltrække industrier med adgang til billigere strøm end mange andre steder, og flere etablerede fabrikker her; fx Cadburys med en chokoladefabrik i Landbrug og fiskeri blev dog ved at spille en stor rolle for statens økonomi. I 1956 åbnede Hobarts lufthavn, og få år senere blev bilfærgen Princess of Tasmania sat ind som det første af en ny serie færger mellem Tasmaniens Devonport og Melbourne på det australske fastland. Kapaciteten blev stærkt forøget og adgangen til og fra østaten meget nemmere. Turismen boomede, og som et resultat af fokus på dette felt åbnede Australiens første kasino i I dag er Hobart fortsat en vigtig fiskerihavn, og den er også forsyningshavn for Australiens og andre landes videnskabelige sejladser til Antarktis. Turismen har også fortsat sin vækst de senere år, og med den lange historie i europæisk-australsk målestok er der meget historie at opleve. Byen har de senere år også satset kraftigt på kultur, hvor der i dag er et varieret udbud af oplevelser. Langt ind i 1900-tallet lå byen på den vestlige bred af floden Derwent, men allerede i 1832 havde den første plan om en bro over den brede flod været fremme. I 1943 åbnede pontonbroen Hobart Bridge, og byen kunne pludselig udvikle sig på nye lettilgængelige områder mod øst. Udviklingen gik stærkt, og i 1950erne var presset på Hobart Bridge så stort, at en ny og større bro blev planlagt. Tasman Bridge åbnede efter fire års byggeri i 1964 og skabte en forbindelse mellem bydelene, som kunne håndtere de store trafikmængder, som turismen også gjorde sit til. 8

9 Tur 1: Hobart Tur 1: Hobart 2. Henry Jones & Co./Henry Jones & Co. 1. De Første Bosætteres Monument/First Settlers Monument Hunter Street '53"S '08"E Mange af bygningerne i gaden Hunter Street er magasinbygninger fra midten af 1800-tallet. De lå ved havnen og var væsentlige aktive i den unge koloni. Commonwealth Avenue, Constitution Avenue, Kings Avenue 42 52'54"S '08"E Dette monument markerer stedet, hvor de første britiske bosættere kom til vore dages Hobart og Tasmanien. Det var den 15. februar 1804, og stedet var dengang en ø, Hunter Island. Omkring 1820 blev øen gjort landfast, og her var en overgang byens galge, som skulle være en advarsel til nytilkomne, ikke mindst straffefanger. Det mest fremtrædende er Henry Jones & Co., der har navn efter en af Tasmaniens dengang fremmeste handelsmænd. I bygningerne lå en marmeladefabrik, der på sit højdepunkt beskæftigede flere end folk. På facaden kan man læse bogstaverne IXL, der var Jones' varemærke og motto; I excel at everything I do eller jeg excellerer i alt, jeg gør. I dag er der indrettet blandt andet hotel, The Henry Jones, gallerier og andet i de historiske magasiner. I dag er der anlagt havn på hele området, så man må nøjes med at tænke sig til naturen, som den så ud, da skibene ankom i

10 Tur 1: Hobart 3. Victoriahavnen/Victoria Dock Franklin Wharf '55"S '04"E Havnen Victoria Dock blev anlagt i 1840 på dronning Victorias foranledning. Den var tiltænkt Hobarts fiskere, og den store og spraglede fiskerflåde holder fortsat til her. På kanten af Victoria Dock mod Constitution Dock ligger den berømte fiskerestaurant, Mures, hvor nogle mener, noget af verdens bedste fisk og skaldyr bliver serveret. Klik på reklamen 10

11 Tur 1: Hobart 4. Forfatningshavnen/Constitution Dock 5. Toldbygningen/Customs House Davey Street 42 52'55"S '57"E Hobarts toldbygning blev opført i 1902 som følge af Tasmaniens indgåelse i den nye nation, Australien. Den smukt ornamenterede facade er et eksempel på victoriansk byggestil. Franklin Wharf 42 52'58"S '00"E Hobarts udvikling i 1800-tallet gik stærkt, og både fiskeriet og handelsflåden krævede stadigt større og flere havnebassiner. Cirka 10 år efter anlæggelsen af Victoria Dock blev Constitution Dock etableret, og også denne blev en aktiv del af fiskerihavnen. 6. Tasmaniens Søfartsmuseum/Maritime Museum of Tasmania Ved hjørnet af havnen kan man se båden Matilda, der er fra 1886 og således tilhører tiden, hvor havneområdet var Hobarts livsnerve til omverdenen. Constitution Dock er kendt for at være målet i den årlige sejlads, Sydney to Hobart Yacht Race, hvor starten på de 630 sømil går i Sydney 26. december. Hjørnet af Davey Street og Argyle Street '57"S '55"E Som et øsamfund har Tasmanien altid været aktiv inden for søfart, og på dette museum i Hobart kan man se den rige søfartshistorie beskrevet. Blandt temaerne er den europæiske udforskning i området, hvalfangstens betydning for øens befolkning og det betydelige skibsbyggeri, der gennem århundrederne er sket på Tasmanien. 11

12 Tur 1: Hobart 7. Franklin Kaj/Franklin Wharf 8. Elizabeth Street Mole/Elizabeth Street Pier Franklin Wharf 42 52'59"S '00"E Franklin Wharf er gaden, der løber langs Hobarts centrale havneområde, og herfra er der udsigt til alt livet omkring havnen og på vandet. Mange restauranter byder sig til, og herfra kan man også tage på bådudflugter; blandt andet med skibet MV Cartela, som er den ældste færge i hele Australien, som har sejlet lige siden søsætningen. MV Cartela er bygget på Battery Point-værftet i Hobart, og hun blev indsat i sejlads Franklin Wharf kunne klare Hobarts trafik, indtil store og mange dampskibe kom til i sidste halvdel af 1800-tallet. I alt blev der bygget ni moler ud fra Franklin Wharf. Heraf er kun Elizabeth Pier og starten af Bourke Street Pier tilbage i dag. Elizabeth Street (Franklin Wharf) '02"S '01"E Molen Elizabeth Street Pier er den eneste bevarede af Hobarts mange havnemoler fra tiden, hvor der var travlhed i inderhavnen med fiskeri, fragt og andet, der kom ind ad søvejen. En magasinbygning står på næsten hele molens længde, og siden 1999 har den været indrettet som aktivitets- og konferencecentret Hobart Function & Conference Centre, hvor alt fra bryllupper til udstillinger har været afholdt. 12

13 Tur 1: Hobart 9. Brooke Street Mole/ Brooke Street Pier 10. Franklin Plads/Franklin Square Brooke Street (Franklin Wharf) 42 53'05"S '56"E Resterne af molen ved gaden Brooke Streets forlængelse er det tilbageværende af de mange moler, som i 1800-tallet dannede den travle havn i det centrale Hobart. Mange udflugter med både sejler herfra, blandt andet med skibet MV Cartela, der har sejlet siden søsættelsen i Franklin Square 42 53'00"S '49"E Pladsen Franklin Square er opkaldt efter Tasmaniens guvernør , Sir John Franklin. John Franklin var udover politiker også polarfarer, og han forsvandt under en ekspedition til Nordvestpassagen. Klik på reklamen 13

14 Tur 1: Hobart Tidligere lå byen og koloniens første regeringsbygning her; det tidligere Government House. Nu er pladsen med sine træer, plæner, bede og springvand en dejlig oase midt i byen. 12. Elizabeth Street Mall/Elizabeth Street Mall 11. Sankt Davids Katedral/St. David's Cathedral 125 Macquarie Street '01"S '43"E Den nygotiske, anglikanske St. David's Cathedral er opført i perioden , den blev dog indviet allerede i Den er anset som et af den victorianske arkitekt, George F. Bodleys, fornemste værker udenfor Storbritannien. Elizabeth Mall 42 52'54"S '40"E Gaden Elizabeth Street er en af Hobarts hovedgader, og centralt ligger gågaden Elizabeth Street Mall mellem gaderne Collins Street og Liverpool Street. Elizabeth Street er opkaldt efter Elizabeth Macquarie, der var New South Wales' guvernør, Lachlan Macquaries, kone. 13. Hovedpostkontoret/General Post Office Katedralen rummer et af Australiens fineste orgler, og der er løbende koncerter i kirkerummet, hvor fx kor og symfoniorkester synger og spiller. 22 Elizabeth Street 42 52'57"S '49"E Hobarts hovedpostkontor er en af Hobarts mest karakteristiske bygninger fra begyndelsen af tallet. Bygningen blev opført i 1906 og står smukt med sit slanke tårn. 14

15 Tur 1: Hobart Postkontoret indskrev sig i polarhistoriebøgerne, da nordmanden Roald Amundsen den 8. marts 1912 sendte et telegram herfra, der meddelte verden, at han havde nået Sydpolen som den første person. 14. Rådhuset/Town Hall 40 Macquarie Street '55"S '55"E Dette museum blev etableret i 1843 af Det Kongelige Tasmanske Selskab/Royal Society of Tasmania. Fokus i museets samlinger er Tasmaniens historie ud fra en lang række aspekter. Øens geologi, flora og fauna samt historie er noget af det, der kan stiftes bekendtskab med. I kunstgalleriet er der en bredspektret samling; fra kolonitidens kunst til moderne værker. 16. Det Kongelige Teater/ Theatre Royal Macquarie Street '57"S '51"E Hobarts rådhus er opført i 1864 efter Henry Hunters tegninger. På stedet lå tidligere byens grundlægger, David Collins', residens, der var opført i Tasmaniens Museum og Kunstgalleri/Tasmanian Museum and Art Gallery 29 Campbell Street '47"S '52"E Hobarts kongelige teater er Australiens ældste aktive teater. Det er opført og har været i drift lige siden. Repertoiret spænder over ballet, opera, musical og dramateater. 15

16 Tur 1: Hobart 17. Det Historiske Fængselskapel/Penitentiary Chapel Historic Site Cnr. Brisbane Street & Campbell Street '38"S '36"E I 1820erne voksede antallet af straffefanger i Hobart, og der var brug for både celler og kapel til dem. Koloniarkitekten John Lee Archer byggede det sammen i 1831, så kapellet lå oven på de indsattes celler. Fra 1857 indrettede man koloniens højesteret i en del af kapellet. I dag kan man se bygningerne, og turen byder både på besøg i cellerne, retslokalerne og et kig på stedets galger. Klik på reklamen PAK SELV FAMILIENS FERIE HOS FRIFERIE.DK Ferielejligheder - Luksuscamping - Hoteller - All Inclusive Hele Europa og resten af verden Kør-selv - Bus - Fly Bestil på eller 16

17 Tur 1: Hobart 17

18 Tur 2: Hobart Tur 2: Hobart 19. Parlamentsbygningen/Parliament House 18. Sankt Davids Park/St. David's Park Davey Street/Salamanca Place 42 53'10"S '42"E St. David's Park er en formelt anlagt park, der tidligere var byens første kirkegård. Den blev omlagt til park i 1926, og ved denne lejlighed blev mange af de tidlige gravsten beholdt og indbygget i nye anlæg; fx en rundmur, hvor man kan følge navne helt tilbage til det første skib mod bosættere fra Storbritannien. Der er mange forskellige planter i parken, som også byder på nogle monumenter. Et af dem er gravmonumentet for guvernørløjtnant David Collins, der grundlagde Hobart. Salamanca Place '7"S '48"E Parlamentsbygningen i Hobart har siden 1841 huset det tasmanske parlaments samlinger. Oprindeligt blev det store hus opført som toldbygning, og den funktion havde det også indtil 1904, hvor toldkontoret flyttede til et nyt sted i byen. Det var straffefangearkitekten John Archer, der tegnede en toldbygning til det sted, hvor der i 1820erne lå et savværk. På det tidspunkt lå vandlinjen tættere på end i dag, og derfor var afstanden mellem skibe og fortoldning ganske kort. Fra 1832 blev der udbygget sandsten til opførelsen, stenene kom blandt andet fra det nærliggende stenbrud på den nuværende Salamanca Square. Parlamentet består af to kamre; Underhuset (Tasmanian House of Assembly) og Overhuset (Tasmanian Legislative Council). Denne konstruktion blev indført i Tidligere, fra staten Tasmaniens etablering i 1825, mødtes et mindre råd af i første omgang seks mænd som rådgivere for koloniens guvernørløjtnant, der var den egentlige magthaver. Fra 1841 mødtes rådet i toldbygningens såkaldte Long Room, der nu hedder Member's Lounge. Fra 1856 blev Long Room Underhusets mødesal, mens Overhusets blev indrettet i den modsatte ende af bygningen. Gennem 1900-tallet er bygningen udvidet flere gange. 18

19 Tur 2: Hobart 20. Salamanca Place/Salamanca Place Det langstrakte område, Salamanca Place, blev i 1812 opkaldt efter Arthur Wellesley, hertugen af Wellingtons succesrige slag ved Salamanca i Spanien. Det består af en række sandstensbygninger, der oprindeligt var magasiner for den nærliggende havn. Salamanca Place 42 53'12"S '00"E Hver lørdag danner Salamanca Place rammen om et af Australiens kendteste markeder, Salamanca Market, hvor der er mange interessante boder for både lokaler og turister. De mange barer og restauranter gør også stedet populært for en tur i byen. Klik på reklamen 19

20 Tur 2: Hobart 21. Kellys Trapper/Kelly's Steps nærmest landlige boligområde lov til at ligge næsten urørt hen her blot få minutters gang fra centrum. Battery Point har fået sit navn fra det kanonbatteri, der blev anlagt på stedet i Batteriet er ikke bevaret til i dag. 23. Lenna af Hobart/Lenna of Hobart Mellem Salamanca Place og Kelly Street 42 53'13"S '02"E Kelly's Steps er en nem adgangsvej fra Salamanca Place til bydelen Battery Point, der ligger hævet over Hobarts centrale havneområde. Trapperne blev anlagt i 1839 af kaptajn James Kelly som genvej fra havnen til hans hus og den afslappede stemning, der herskede og fortsat hersker i Battery Point. 22. Battery Point/Battery Point 20 Runnymede Street '15"S '09"E Palæet Lenna er opført 1874 som residenspalæ for skibsbyggeren, rederen og handelsmanden Alexander McGregor, der som 10-årig var kommet til Hobart fra Skotland i I dag er det hotel, og man kan derfor opleve de fornemme omgivelser med traditionel elegance, det bedre borgerskab levede i i 1800-tallets Hobart. Bl.a. omkring Hampden Road 42 53'23"S '04"E Battery Point er en bydel i Hobart, hvor man ved en spadseretur i gaderne kan fornemme 1800-tallets tidligere bosættelse, Hobart Town. Grundet blandt andet lave jordpriser i 1900-tallet fik det skønne og 20

21 Tur 2: Hobart 24. Prinsernes Park & Signalstationen/Princes Park & Semaphore Station 25. Arthurs Runddel/Arthur's Circus Salamance Place/Castray Esplanade/Hampden Road 42 53'16"S '14"E Parken Princes Park er det tidligere areal for to af de forsvarsbatterier, der lå rundt om Hobart som beskyttelse. Det første var Mulgrave Battery fra 1818, der blev omdøbt Prince of Wales Battery i 1855; på dets placering ligger nu gaden Castray Esplanade. Højere oppe i det kuperede område og i den nuværende park blev Prince Albert Battery anlagt i Signalstationen er et lille, velbevaret hus, der fungerede som Hobarts signalstation i den kæde af stationer, der gik fra Port Arthur over blandt andet Mount Nelson til byens centrum. Kæden var en visuel linje, der anvendte forskellige flag til at sende informationer af forskellig karakter. Arthur's Circus 42 53'20"S '07"E Runddelen Arthur's Circus er en oase i byen. Hyggelige huse ligger rundt om et grønt anlæg, og man kan fornemme Hobarts historie. Husene blev opført til officerer i garnisonen, som bydelen Battery Point er opkaldt efter. 26. Hr. Watsons Huse/Mr. Watson's Cottages Napoleon Street 42 53'30"S '10"E Mr. Watson's Cottages er navnet på fire små, sammenbyggede huse, der er opført På det tidspunkt lå Battery Points skibsværft ved vandkanten umiddelbart neden for husene, der var arbejderboliger for værftet. Dengang kostede et hus 20. Selve huset er opført i 1818 som vagtbygning i tilknytning til stedets batteri. Flere end signaler kunne kommunikeres gennem kæden, der var i brug indtil 1877, hvor Port Arthur lukkede. I 1880 kom der telefonforbindelse til udsigtsposten på Mount Nelson, og ved den lejlighed lukkede Hobarts signalstation og derved hele signalkæden. 21

22 Tur 2: Hobart 27. Sankt Jørgen Anglikanske Kirke/St. George's Anglican Church Denne elegante kirke er opført i græsk klassicisme i , tårnet er dog først kommet til i Arkitekterne var to af datidens førende koloniarkitekter på Tasmanien; John Lee Archer og James Blackburn. Kirken troner på toppen af Battery Point og er derfor synlig fra havet. Det var tilsigtet, så den ud over sit kirkelige formål kunne fungere som sømærke, og derfor har den altid været en kirke for sømænd. 28 Cromwell Street 42 53'29"S '56"E Klik på reklamen 22

23 Tur 2: Hobart 28. Narryna Historiske Museum/Narryna Heritage Museum bygninger blev opført i 1814, og den blev brugt af britiske regimenter indtil I årene indtil dannelsen af Australien som et land i 1901, blev bygningerne brugt som blandt andet skole og hjem for ældre kvinder. Siden 1901 har Anglesea Barracks tilhørt det australske militær. 103 Hampden Road '22"S '53"E 1800-tallets fremgang i Hobart medførte opførelsen af en del fornemme palæer i blandt andet bydelen Battery Point. I et fornemt hus i georgiansk stil er Narryna Historiske Museum nu indrettet, og det formidler indtryk af den elegante livsstil i datidens velstående Hobart. Der ligger en lang række 1800-tals bygninger på området, hvor det gamle fængsel fra 1847 nu er indrettet som Tasmaniens Militærmuseum/Military Museum of Tasmania. På museet kan man se militærhistorien fra kolonitiden og andet. Fra den tidligste tid på kasernen er blandt andet Officerkvartererne/Officers Quarters fra 1814 og hospitalet/hospital fra 1818 bevarede. Museet er ikke bevaret med palæets oprindelige indretning, men derimod en spændende blanding fra flere købmandsfamilier og deres ansatte. Indbo og beklædning er noget af det, man kan se. 29. Anglesea Kaserne/Anglesea Barracks Davey Street '19"S '29"E Kasernen Angelsea Barracks blev opført på guvernør Macquaries foranledning. De første 23

24 Tur 2: Hobart 24

25 Tur 3: Hobart Tur 3: Hobart 31. Cascade Bryggeri/Cascade Brewery 30. Wrest Point/Wrest Point 410 Sandy Bay Road '09"S '15"E Wrest Point er navnet på Australiens første legale kasino. Det ligger mod vandet i Hobarts sydlige forstad, Sandy Bay. Det åbnede 10. februar Kasinoets mest markante bygning er den 64 meter høje hotelbygning, der er et af Hobarts vartegn i Australien. 140 Cascade Road '44"S '31"E Bryggeriet Cascade er Australiens ældste; det er etableret i 1824 af den engelske bosætter Peter Degraves. Bryggeriet producerer blandt andet øl, cider og juice, og på etiketterne kan man finde en afbildning af den tasmanske tiger. Klik på reklamen PAK SELV FAMILIENS FERIE HOS FRIFERIE.DK Ferielejligheder - Luksuscamping - Hoteller - All Inclusive Hele Europa og resten af verden Kør-selv - Bus - Fly Bestil på eller 25

26 Tur 3: Hobart Bryggeriet ligger meget malerisk i udkanten af Hobart med bjergene i baggrunden. Der bliver arrangeret rundture her, og man kan også smage på produkterne i besøgscentret. 33. Wellingtonbjerget/Mount Wellington 32. Nelsonbjerget/Mount Nelson Nelson Road 42 55'27"S '39"E Bjerget Mount Nelson er et af højdedragene omkring Hobart, og som også fra andre steder er her en fin udsigt over byen og området omkring floden Derwent River. Mount Nelson er nemt tilgængelig, og udover selve udsigten ligger en af byens signalstationer intakt på toppen. Signalstationen var en af stationerne i kæden, der gik fra Port Arthur til Hobart. Med signalering kunne et budskab hurtigt bringes videre til byen, og det kunne have betydning, når fx der ankom skibe til kolonien. Pinnacle Road, 22 km V '2"S '56"E Bjerget Mount Wellington ligger som et bagtæppe vest for Hobart, og overalt er der udsigt til den meter høje top. Indtil 1832 hed bjerget Table Mountain, et navn der var kommet fra dets lighed med Cape Towns berømte højdedrag. Dette år besluttede man at opkalde det efter Arthur Wellesley, der var hertug af Wellington. Wellesley var kommandør i det sejrrige slag over Napoleon ved Waterloo i Toppen af Mount Wellington er relativt ofte dækket af sne, også selv om vejret er lunt og fint i Hobart. Det går en vej op ad bjerget til et udsigtspunkt, hvorfra der er et enestående skue over hele Hobart og omkringliggende øer og halvøer. I klart vejr er der også udsigt til den grønne vildmark, der ligger mange kilometer vest for Mount Wellington. Mount Nelsons skråninger giver gode muligheder for en vandretur i de smukke omgivelser. Man kan blandt andet tage turen mellem bjerget og forstaden Sandy Bay. 26

27 Tur 3: Hobart 27

28 Tur 4: Hobart Tur 4: Hobart 34. Hobart Kenotaf/Hobart Cenotaph Anzac Parade 42 52'40"S '12"E Hobart Cenotaph er Tasmaniens væsentligste militære mindemonument. Monumentet er en obelisk, der er opstillet i parken Queens Domain, der åbnede i Obelisken står på stedet for det historiske batteri, Queens Battery. Hobart Cenotaph blev indviet 13. december 1925; oprindeligt til minde om Tasmaniens 522 faldne under 1. Verdenskrig. Siden da er den 23 meter høje obelisk udvidet med andre opførelser til at være monument for faldne i alle Australiens krige. Klik på reklamen 28

29 Tur 4: Hobart 35. Den tidligere Beaumaris Zoo/Beaumaris Zoo Site 42 52'03"S '01"E Government House er officiel residens for Tasmaniens guvernør, der er monarkens repræsentant på øen. Det nuværende hus er den tredje guvernørbolig i Hobart; bygget Materialerne er blandt andet sandsten, der er brudt på stedet, tagsten fra Wales og fornemt tømmer, der blev genbrugt fra skibe. Møblerne blev importeret fra London. Lower Domain Road 42 52'13"S '55"E Den historiske Beaumaris Zoo, der også kendes som den Hobart Zoo, blev grundlagt af Mary Roberts i Indtil 1923 lå den på hendes land i bydelen Battery Point. Beaumaris Zoo lukkede 25. november I dag kan man se indgangsporten til den zoologiske have, der er kendt for at have huset den sidste kendte tasmanske tiger i live. Den døde 7. september 1936 og er nu erklæret uddød på trods af historier fra folk, der mener at have set en tiger (der er en pungulv) i naturen. 36. Guvernørhuset/Government House Lower Domain Road Den 2. januar 1858 flyttede guvernøren Sir Henry Fox Young ind som den første i det nye 73 rum store hus. Stilen er tidlig victoriansk nygotik og regnes som et af de fornemste eksempler herpå i hele Australien. Siden 1990 har der været en årlig åbningsdag i Government House, ellers er huset i almindelig drift og dermed lukket for offentligheden. 37. De Kongelige Tasmanske Botaniske Haver/Royal Tasmanian Botanical Gardens Lower Domain Road '57"S '54"E Hobarts botaniske have er etableret i 1818 og breder sig på et område på 14 hektarer. Der er mange forskellige haver i haven, der naturligt nok rummer et stort udvalg af tasmansk flora. Særligt kendt er også planter fra det subantarktiske klima. Planterne er indsamlet på den australske ø, Macquarie Island, der ligger mellem New Zealand og Antarktis. 29

30 Tur 4: Hobart 38. Tasmanbroen/Tasman Bridge 39. Rosny Udsigtspunkt/Rosny Lookout Riewena Road 42 52'12"S '30"E Området omkring Hobart og floden Derwent River er meget kuperet, og det giver mange gode udsigtspunkter. Et af dem er Rosny Lookout på flodens østlige bred. Tasman Highway/Tasman Bridge 42 51'53"S '38"E Den meter lange bro, Tasman Bridge, er et af Hobarts mest synlige bygningsværker. Den spænder over Derwent River og forbinder med sine fortove og fem vejbaner Hobart med de østlige forstæder, byens lufthavn og de mange udflugtsmål, der ligger i dette område. Fra Rosny Lookout er der panoramaudsigt over Derwent River og Hobart, og udsigten strækker sig fra Lutana i nord til Opossum Bay i syd. Broen blev indviet 18. marts 1965 efter fem års byggeri og afløste dermed den første bro, Hobart Bridge fra 1943, der var en halvbueformet pontonbro, der krydsede samme sted som Tasman Bridge. Hobart Bridge var ganske smal; en lille rest stikker ud i vandet umiddelbart nord for Tasman Bridges østlige landfæste. Ser man på pylonerne under Tasman Bridge, er der en uregelmæssighed i den østlige side. Det skyldes en ulykke, der indtraf 5. januar 1975, hvor skibet MV Lake Illawarra sejlede ind i broen. To bropiller og tre brofag på i alt 127 meter i længden styrtede ned, og skibet sank. 30

31 Tur 4: Hobart Klik på reklamen 31

32 Dagture fra Hobart Dagture fra Hobart 40. Tasmaniens Transportmuseum/Tasmanian Transport Museum Anfield Street, Glenorchy, 10 km N for Hobart '52"S '29"E På dette museum kan man komme tæt på Tasmaniens transporthistorie, og der er mange køretøjer i udstillingen såsom jernbanemateriel, busser og sporvogne. Lokomotiver strækker sig tallenes dampkraft til diesellokomotiver, som har kørt på de tasmanske jernbanestrækninger. Her er også eksemplarer af sporvogne, der har kørt i gaderne i både Hobart og Launceston. 41. Richmond/Richmond Street), der er opført To år senere blev fængslet Richmond Gaol (37 Bathurst Street) bygget, og det er også Australiens ældste. Fængsel var i funktion Siden 1940erne har det været åbent for besøgende. Den katolske kirke, St. Johns Church (St. Johns Circle) blev påbegyndt 1836, og den er derved landet ældste katolske kirkebygning. Kirken ligger ved Richmond Bridge, og om aftenen giver illuminering af de to bygninger en særlig stemning. Richmonds centrum er gaden Bridge Street, og her ligger de fleste af de gamle bygninger, som gør Richmonds historie nutidig. Her ligger også to populære attraktioner, modelbyen af det gamle Hobart, Old Hobart Town (hjørnet af Bridge Street og Henry Street), der viser den tasmanske hovedstad i 1820erne. Længere mod sydvest ad Bridge Street kan man prøve kræfter med labyrinterne i Richmond Maze (Bridge Street 13). Richmond ligger i dalen ved floden Coal River. Området er blandt Tasmaniens førende vinområder, og vinmarker og -gårde ligger rundt omkring landsbyen. Flere steder kan man se nærmere på og smage på druerne; også langs vejen mellem Hobart og Richmond. Richmond, 26 km NØ for Hobart '10"S '11"E Richmond er Australiens bedst bevarede georgiansk landsbyer, hvor bygningsværkerne fra første halvdel af 1800-tallet fortsat dominerer gadebilledet. Blandt bygningerne er der mange, der har været milepæle i Australiens historie, man kan fx se landets ældste bro, Richmond Bridge (Bridge 32

33 Dagture fra Hobart 42. Bruny Ø/Bruny Island Bilfærge fra Kettering, 37 km S for Hobart '12"S '55"E Bruny Island er en næsten todelt ø, hvor kun en smal landtange, The Neck, forbinder den nordlige del med den større sydlige del. Øen er adskilt fra Tasmanien af kanalen D'Entrecasteaux Channel, og både den og Bruny Island er opkaldt efter den franske opdagelsesrejsende Antoine Bruny d'entrecasteaux, der sejlede i farvandet i Hastings Grotter & Termalkilder/Hastings Caves & Thermal Springs Hastings Caves Road, 110 km SV for Hobart '46"S '23"E I naturområdet Hastings kan man se fantastiske formationer i grotten Newdegate Cave, hvis skabelse begyndte for flere end 40 millioner år siden. Der er guidede ture gennem grottens smukke kamre. På jordoverfladen kan man nyde Hastings' varme kildevand i et termalbad, der ligger i smukke omgivelser, som indbyder til en vandretur i skoven efter badet. 44. Port Arthur/Port Arthur Turismen er godt udviklet på Bruny Island, der virker som et stort rekreativt område tæt på Hobart. Naturen er fokus på Bruny Island, hvor man blandt andet kan se pingviner, gå ad en af de mange vandreruter eller nyde en sejltur på havet. I byen Adventure Bay kan man se et museum for noget af udforskningen af det sydlige Stillehav; The Bligh Museum of Pacific Exploration (Main Road 876). Grundstenen til museet blev lagt 9. september 1954, og det markerede 200-årsdagen for kaptajn Blighs fødsel. Helt mod sydvest ligger fyrtårnet Cape Bruny Lighthouse, der er et af øens vartegn. Fyrtårnet lyste første gang i 1838 og var i konstant drift indtil Tårnet er opført i lokalt diabas af straffefanger. Port Arthur, 95 km SØ '47"S '8"E Port Arthur er en tidligere straffefangekoloni, der nu står smukt som en af Australiens fornemste samling ruiner fra den tidligere engelske tid. Stedet blev ved etableringen opkaldt efter guvernørløjtnanten i Van Diemen's Land, George Arthur. Starten var i 1830 som tømmerstation, men mest kendt blev rollen som modtager af nogle af de hårdeste britiske kriminelle. De ankom fra 1833 til 1850erne, og Port Arthur var velvalgt grundet blandt andet beliggenheden på en halvø, der kun er forbundet med resten af Tasmanien ad en smal landtange. 33

34 Dagture fra Hobart Da Port Arthur blev lukket som fængsel, udviklede en mindre by sig, og turisme til det store fængselsområde blev hurtigt en indtægtskilde. 45. Freycinet Nationalpark/Freycinet National Park Den mest kendte ruin i Port Arthur er den store fængselsbygning (penitentiary), der ligger langs vandet Mason Cove, ikke langt fra bådterminalen, som er en af adgangsvejene til stedet. Rundt omkring ligger mange andre bygninger, der har virket som en del af fængslet eller som administration. 125 km NØ for Hobart '15"S '14"E Denne nationalpark ligger på Tasmaniens østkyst. Den er opkaldt efter den franske navigatør, Louis de Freycinet, der var på ekspedition i det sydøstlige Australien i begyndelsen af 1800-tallet. Klik på reklamen PAK SELV FAMILIENS FERIE HOS FRIFERIE.DK Ferielejligheder - Luksuscamping - Hoteller - All Inclusive Hele Europa og resten af verden Kør-selv - Bus - Fly Bestil på eller 34

35 Dagture fra Hobart Parken blev oprettet i 1916, og her er overalt en smuk og spændende natur. Af scenerier er parken mest kendt for den fine sandstrand, Wineglass Bay, der ud over sin naturskønhed er blevet peget på som en af verdens bedste strande. 47. Ross/Ross 46. Oatlands/Oatlands Oatlands, 82 km N for Hobart 42 18'8"S '12"E Oatlands er en af Tasmaniens ældre byer langs hovedvejen mellem Hobart og Launceston. Byen fik sit navn af guvernør Lachlan Macquarie i 1821; den er opkaldt efter en landsby i Surrey i England. Oatlands oprindelse var som kontrolsted for områdets straffefanger. Med en beliggenhed midt mellem øens to største byer, kunne fangerne arbejde med blandt andet anlæg af broer og veje. Ross, 115 km N for Hobart 42 1'43"S '49"E Ved Ross løber floden Macquarie River, og efter anlæg af en passage i 1821 blev stedet et vigtigt sted på vejen mellem byens største byer. Ross blev etableret, og byen voksende, men fastholdt trods mange større bygninger sin koloniale stil og hygge. Det centrale sted i Ross er gadekrydset Bridge Street og Church Street. Her er der etableret et krigsmindemærke bestående af blandt andet en kanon og en soldat. De fire gadehjørner her kaldes for Ross' fire hjørner, og de udgøres af henholdsvis byens rådhus, det tidligere fængsel, en katolsk kirke og hotellet Man O' Ross Hotel. I byen kan man også se broen Ross Bridge (Bridge Street), som stenhuggeren og straffefangen Daniel Herbert stod for byggeriet af i 1800-tallet. 48. Campbell Town/Campbell Town Oatlands er særligt kendt for de mange bevarede sandstensbygninger fra 1800-tallet. Der er 87 bevarede af disse huse, mange af dem er da også opført af straffefanger. En af de mest markante bygninger er møllen, Carrington Mill, fra Den ældste bygning er retsbygningen, The Oatlands Court House, der stammer fra Campbell Town, 130 km N for Hobart 41 55'44"S '37"E Byen Campbell Town er en af de fire garnisonsbyer, der blev anlagt mellem Hobart og Launceston i 1800-tallet. Guvernør Macquarie 35

36 Dagture fra Hobart grundlagde Campbell Town i 1821 og opkaldte den efter sin kone, Elizabeth Campbell. I byen blev hurtigt opført en del bygninger, som fortsat giver en atmosfære af kolonitiden. Umiddelbart syd for centrum går hovedgaden High Street over Den Røde Bro, The Red Bridge, der blev bygget af straffefanger i årene Den er den ældste bro på det nationale australske hovedvejnet. I centrum kan man i hovedgaden (High Street) se murstensstien, Convict Brick Trail. Stien er en lang række mursten i fortovet, hvor der på hver sten er navnet på en straffefange samt vedkommendes alder, forbrydelse og transportskib. Et kig på de enkelte sten giver et fint billede af nogle af datidens skæbner. 49. Clarendon/Clarendon 50. Launceston/Launceston Launceston, 200 km N for Hobart '25"S 147 8'20"E Launceston er med over indbyggere Tasmaniens næststørste by efter hovedstaden Hobart. Forløberen til Launceston blev grundlagt i 1804, men først efter to flytninger etablerede man byen Patersonia i Patersonia var opkaldt efter den lokale garnisons kommandant Paterson, men Paterson omdøbte selv byen Launceston efter New South Wales' guvernør, der var født i engelske Launceston i Cornwall. I dag er Launceston en af de byer i landet, hvor man kan se flest huse i victoriansk stil. Gadebilledet er dog fint blandet af blandt andet den tidlige koloniarkitektur og 1900-tallets art deco. 234 Clarendon Road, Evandale, 190 km N for Hobart '52"S '56"E Palæet Clarendon er måske det fornemste af alle landlige beboelser fra Tasmaniens kolonitid. Ved bredden af floden South Esk River ligger Clarendon fornemt på syv hektarer jord, der blandt andet rummer haver og parker omkring selve palæet. Der er desuden brugsbygninger og en fløj til stedets tjenere. Et par af byens centrale bygninger er rådhuset, City Hall (Civic Square), og posthuset, General Post Office (Cameron Street). Rådhuset er bygget i italiensk inspireret stil i , det er siden blevet udvidet en del gange. General Post Office er opført i 1880erne, dog er tårnet først kommet til i begyndelsen af 1900-tallet. På museet Queen Victoria Museum & Art Gallery (Invermay Road) kan man se en række tasmanske kunstværker, en samling fra straffefangetiden og en udstilling om øens naturhistorie. Museet ligger på arealet for den historiske Inveresk-jernbane, og på stedet er da også en samling sporvogne og motorkøretøjer. 36

37 Dagture fra Hobart Forretningen The Old Umbrella Shop (60 George Street) hører til de sidste butikslokaler, hvor indretningen fra begyndelsen af 1900-tallet i vid udstrækning står intakt. 51. Devonport/Devonport Launceston er en grøn by, hvor parkerne er et stort aktiv. I Byparken, City Park (Tamar Street), kan man se bygningen Albert Hall, og langs floden Tamar River ligger parkerne Royal Park og Kings Park. Umiddelbart vest for bycentrum ligger naturperlen Cataract Gorge, som der blandt andet er udkig til fra broen Kings Bridge. Broen er opført i 1890erne og var i mange år byens eneste vej mod nord over floderne. Mod sydvest fra Kings Bridge kan man tage en stolelift over den smukke natur (Basin Road). Liftens rute er 457 meter, og længste spænd er 308 meter. Devonport, 275 km NV for Hobart '5"S '54"E For alle, der kommer til Tasmanien med færge fra Melbourne, er Devonport første møde med østaten. Et kig ud over vandet er meget smukt fra The Bluff, hvor det maleriske fyrtårn fra XXXX troner. Klik på reklamen 37

38 Dagture fra Hobart Dejlige badestrande og forskellige seværdigheder kan Devonport også byde på. På søfartsmuseet, Devonport Maritime Museum (6 Gloucester Avenue) kan man se en lang række skibsmodeller og genstande fra sejlskibenes og dampskibenes storhedstid til dagens moderne færgefart. En af Devonports kendte indbyggere var den australske premierminister, Joe Lyons, der kom fra Tasmanien. Han lod sammen med sin kone huset Home Hill (77 Middle Road) bygge i I det smukke træhus er der nu adgang til udstillingen af familielivet med 12 børn samt om politiske emner fra Joe Lyons tid. Devonport er delt i to af floden Mersey River, som man kan sejle på (Formby Road). På sejlturen ser man nærmere på havnen og hører dens og byens historie og rolle for Tasmanien i dag. Umiddelbart uden for Devonport kan man køre med veteranjernbanen Don River Railway (Forth Main Road, Don). En stor samling damplokomotiver og vogne kører passagerer på en banestrækning langs floden Don River. På stranden Lilico Beach, vest for Devonport, kan man gennem det australske sommerhalvår se pingviner vandre fra havet til deres huler og reder på stranden. 52. Sheffield/Sheffield 41 23'0"S '29"E Byen Sheffield var i mange år en almindelige lille by på landet, som med en stigende urbanisering langsomt, men sikkert gennemgik nedgangstider med fraflytning og butikslukninger. I 1980erne ville byen det anderledes og lod sig inspirere af canadiske Chemainus, der havde fået nyt liv gennem at dekorere byens facader med vægmalerier af områdets historie og pionerer. Det første maleri var af østrigeren Gustav Weindorfer, der gjorde Cradle Mountain-området til nationalpark, og siden er mange kommet til. Sheffield er i dag et stort udendørs kunst- og historiemuseum, hvor man med Tasmaniens bjerge som bagtæppe kan nyde en behagelig spadseretur i det hyggelige og overkommelige bycentrum. 53. Burnie/Burnie Burnie, 330 km NV for Hobart 41 03'06"S '23"E På byens pionermuseum, Burnie Pioneer Village Museum (Burnie Civic Centre Plaza, Little Alexander Street) får man et godt indtryk af livet og indretningen af mindre byer i kolonien Tasmaniens unge dage. Kun få steder i verden er der nem adgang til at se pingviner, og Burnie er et af dem. Hver dag i gennem sommeren er der en naturlig pingvinparade (Parsonage Point). Sheffield, 275 km NV for Hobart Burnie er også et af de få steder på Tasmanien, hvor man kan prøve en togtur. Fra Burnie Railway Station kører toget The Market Train på udvalgte dage mellem Burnie og Ulverstone. 38

39 Dagture fra Hobart 54. Stanley & The Nut/Stanley & The Nut 55. Cradle Mountain-Lake St. Clair Nationalpark/Cradle Mountain-Lake St. Clair National Park Stanley, 400 km NV for Hobart 40 45'46"S '13"E Overalt på Tasmanien fornemmer man nærheden til naturen og de fleste steder også til havet. Hos fiskeeksportøren Stanleyfish (5 Wharf Road) kan man se et aktivt produktionssted, der blandt andet forarbejder hummere. Byen Stanley er fødestedet for den indtil nu eneste australske premierminister, der kom fra Tasmanien; Joe Lyons. Hans fødested, Joe Lyons Cottage (14 Alexander Terrace), er nu indrettet som museum. Ved Stanley kan man også se maleriske ruiner ved Highfield (Greenhills). De er fra de tidligste europæiske bosættelser i det nordvestlige Tasmanien. Umiddelbart nord for Stanley ligger halvøen The Nut, der står ud som et naturens vartegn langs kysten. Man kan komme til toppen af højdedraget på 152 meter med stoleliften The Nut Chairlift (Browns Road), og både undervejs og på toppen er der en fantastisk udsigt over Stanley, området og en langs kyststrækning. Cradle Mountain Road, 300 km NV for Hobart '10"S '10"E Denne hektarer store nationalpark ligger i det centrale Tasmaniens bjergrige højland. Den er kendt for sin naturskønhed og som udflugtsmål for vandreture; blandt andet ad stien, Overland Track, der strækker sig 65 kilometer gennem parken mellem bjerget Cradle Mountain og søen Lake St. Clair. Naturen er allestedsnærværende i nationalparken, og omkring halvdelen af floraen er endemisk for parken, der også rummer en del dyreliv som mindre kænguruarter, wombat, quoll, possum, myrepindsvin, tasmanske dvæjle og en lang række fugle. Selve parken blev oprettet i 1922 af en østriger, og derfor kan man se nogle tyske navne her. Hovedparten af parkens gæster kommer fra nord, hvor søen Dove Lake ligger som en perle umiddelbart neden for det meter høje Cradle Mountain. Ved parkens indgang ligger et besøgscenter, og man kan enten gå eller blive kørt til Dove Lake herfra. Turen omkring Dove Lake tager et par timer, og den byder på en varieret natur og masser af 39

40 Dagture fra Hobart smukke udsigter over søen og til områdets kuperede terræn. Et særligt syn er, når Cradle Mountain spejler sig i det blikstille vand. Umiddelbart nord for nationalparkens besøgscenter og indgang ligger et center for tasmanske djævle; Devils@Cradle (Cradle Mountain Road). Centret arbejder for at beskytte djævlene, der i naturen er truet grundet ikke mindst en dødelig sygdom, der har spredt sig voldsomt blandt øens fritlevende djævle. Centret formidler viden om djævlene og arbejdet med at sikre en levedygtig bestand. Sidst på dagen er der fodring af djævlene, og det kan gå ganske voldsomt til. 56. Zeehan/Zeehan Zeehan, 295 km NV for Hobart '20"S '14"E Zeehan er en af de mange tasmanske byer, der byder på en rig historie og smukke bygningsværker fra en nu svunden tid. Bynavnet Zeehan kommer fra søfareren Abel Tasmans brig, der hed Zeehaen. Klik på reklamen 40

41 Dagture fra Hobart Efter en stille udvikling boomede Zeehan fra Der var fundet sølv og bly, og indtil 1914 var der aktive miner i den såkaldte sølvby, Silver City. I den travleste tid boede her omkring indbyggere, det er flere end 10 gange dagens størrelse. Zeehan var dengang en af øens største byer, og omkring 20 hoteller lå langs den tre kilometer lange hovedgade (Main Street). 57. Strahan/Strahan Zeehan var i lang tid på øens jernbanenet med flere linjer. Banen Emu Bay Railway var smalsporet og forbandt Zeehan med Burnie på nordkysten. Emu Bay Railway åbnede 1897, og det sidste passagertog kom til Zeehan i Man kunne blandt andet også tage toget til Strahan mod syd. Blandt Zeehans bygninger fra sølvalderen står det smukke teater fra 1899, Gaiety Theatre (Main Street). Det kunne huse tilskuere og var det kulturelle midtpunkt i denne del af Tasmanien. I dag står teatret fornemt restaureret. På pionermuseet for vestkysten, West Coast Pioneers Museum (Main Street), kan man opleve områdets historie, flora, fauna med videre. Der er også et særligt fokus på minedrift og mineraler, hvilket er ganske naturligt, idet museumsbygningen fra 1892 husede mine- og metallurgiskolen, School of Mines and Metallurgy. Strahan, 300 km NV for Hobart 42 8'48"S '17"E Byen Strahan ligger i den nordlige del af bredningen Macquarie Harbour. Den er anlagt med baggrund i det vestlige Tasmaniens eksport af først træ og siden mineraler, og i dag er den indgangsporten til den store vildmark i området. Strahan er i dag et yndet turistmål; særligt for sejlture på naturhavnen Macquarie Harbour, som giver adgang til havet, øen Sarah Island og floden Gordon River. 58. Macquarie Havn & Sarah Ø/Macquarie Harbour & Sarah Island Bjergtunnelen Spray Tunnel (Fowler Street) er 2,2 meter bred, 3 meter høj og 100 meter lang. Tunnelen blev i sin tid anlagt til minebaner, men i dag kan man gå eller køre gennem den. Fra Strahan, 300 km NV for Hobart 42 15'10"S '6"E Macquarie Harbour er en naturhavn med flere seværdigheder, som der er adgang til på de populære sejlture fra byen Strahan. Indsejlingen fra havet til Macquarie Harbour hedder Helvedes Porte/Hell's Gates, og det smalle løb er præget af kraftige tidevandsstrømme. 41