Juli. DDS 95,9 Min kære Herre Jesus Krist, gør dig en vugge i mit bryst, tag herberg i mit hjerte der, at jeg dig aldrig glemmer mer!

Transkript

1 1 Salme 78,9 Efraims sønner var bueskyttere med stor færdighed, men flygtede, da træfningen begyndte. (Læs Sl 78,9) Ord 24,10 Hvis du mister modet, når du bliver trængt, slår din kraft ikke til. Juli DDS 632,2 At trække ud sit sværd med modig mine og under øjne nær sin fjende trine er vel begyndt og må således være; forsagt til kamp at gå er ingen ære. 2 Salme 78,11 De glemte, hvad han havde gjort, de undere, som han havde vist dem. (Læs Sl 78,10-16) Gal 3,4 Er det da forgæves, at I har oplevet så meget? Det kan da ikke være rigtigt! DDS 95,9 Min kære Herre Jesus Krist, gør dig en vugge i mit bryst, tag herberg i mit hjerte der, at jeg dig aldrig glemmer mer! 3 Salme 78,23b-24a Han bød himmelens døre åbne sig; til føde lod han manna regne over dem. (Læs Sl 78,17-31) Joh 6,35 Den, der kommer til mig, skal ikke mere hungre, og den, der tror på mig, skal ikke mere tørste. DDS 463 Mæt min sjæl, o Jesus sød, med dit kød, det sande brød, vederkvæg mig, frelser min, med dit blod, den rette vin, til min synds forladelse og din døds hukommelse; dig al tak og ære ske!

2 4 Salme 78,35 Da tænkte de igen på Gud som deres klippe, på den højeste Gud som deres forløser. (Læs Sl 78,32-39) Job 19,25 For jeg ved, det er jeg helt sikker på, min løskøber lever. DDS 666,2 Lad hele verden briste, min Jesus er ved magt; hvem vil hans hånd opvriste og bryde Himlens pagt? Ej hunger, sværd og lue, ej pine, ve og værk fra Jesus mig skal true, det bånd er alt for stærk. 5 Salme 78,41 Igen og igen udfordrede de Gud, de krænkede Israels Hellige. (Læs Sl 78,40-43) Joh 8,48 Da svarede jøderne: Har vi ikke ret, når vi siger, at du er en samaritaner og besat af Djævelen? DDS 312,2 Offerlam med korsets stav, skyldfri dybt i pinen sænket, du besejred død og grav ved den kraft, som Gud dig skænked; Helveds vælde, dødens magt knust du har i støvet lagt. 6 Salme 78,49 Han slap sin glødende harme løs imod dem, hans vrede og forbandelse trængte dem, en mangfoldighed af ulykker meldte sig (Læs Sl 78,44-51) Joh 3,36 Den, der tror på Sønnen, besidder evigt liv, men den, der ikke lægger øre til Sønnen, skal ikke se livet, derimod skal Guds vrede blive hængende over ham. DDS 442,1a Enhver, som tror og bliver døbt, han vist skal salig blive, thi han ved Jesu blod er købt, som ham sit liv vil give.

3 7 Salme 78,53 Han førte dem trygt, de var ikke bange, men havet skyllede ind over deres fjender. (Læs Sl 78,52-55) Matt 8,26 Han sagde: Hvorfor er I bange? Hvor er jeres tro dog lille! Da rejste han sig og truede ad vinden og søen, og det blev blikstille. DDS (299,3) Du kan overvinde det vildene hav, lod Farao finde i dybet sin grav, men baned på bunden i livsfare-stunden en vej for sit folk. 8 Salme 78,57 De trak sig tilbage, utro, som deres fædre, svigtede som en kroget bue, der ikke kan ramme målet. (Læs Sl 78,56-64) Jak 4,4 I utro, ved I ikke, at venskab med verden betyder fjendskab med Gud? DDS 605,1 Hvo vil med til Himmerige? Kommer! Jesus råber nu. Kommer, fattige og rige, vender hjerte, sind og hu fra den arme verden bort, tiden er herefter kort, her er mere at bestille end med verdens lyst at spille! 9 Salme 78,68 Men det var Judas stamme, som han udvalgte, Zions bjerg, som han elskede. (Læs Sl 78,65-69) Joh 10,16a Jeg har også andre får end de, der hører til denne hjord; også dem skal jeg være hyrde for. DDS (144,1a) Livsalig er den tale om sjælehyrden god, som os fra dødens dale forløste med sit blod.

4 10 Salme 78,72 David vogtede dem da også med uselvisk hjerte, han førte dem med kyndig hånd. (Læs Sl 78,70-72) ApG 20,28 I skal give agt på jer selv og hele den hjord, som Helligånden har betroet jer at være ledere for, for at I skulle vogte Guds kirke, som han ved blodet af sin egen Søn har erhvervet sig. DDS 204,5 Jeg er din ejendom og arv, du kender bedst min trang og tarv, du har jo købt mig med dit blod, som du på korset flyde lod; derfor vil du ej slippe mig, al min fortrøstning står til dig. 11 Salme 79,9 Hjælp os, Gud, vor frelser, for dit hellige navns skyld; frels os, rens os for synd, rens os for synd for dit navns skyld. (Læs Sl 79,1-13) Rom 4,5 Anderledes er det med den, der ikke har gerninger, men tror på ham, der erklærer den ugudelige retfærdig. Han får retfærdigheden tilregnet, fordi han tror. DDS 488,1b Vi derfor tror på Jesus Krist, vort lys og salighed for vist, han Himlen os forhverved. 12 Salme 80,8 Almægtige Gud, løft os op på ny, lad dit ansigt lyse, og vi er frelst. (Læs Sl 80,1-8) Jak 5,11 Vi priser dem lykkelige, fordi de holdt ud. DDS 508,1 Bryd frem, mit hjertes trang at lindre, o arme syndres dag og sol; lad intet forhæng mere hindre min indgang til vor nåde-stol; lad den dog ikke gå i blinde, som vil så gerne lyset finde!

5 13 Salme 80,9 Du rykkede en vinstok op i Egypten; du drev andre nationer bort og plantede den på deres plads. (Læs Sl 80,9-14) 1 Kor 10,4 De drak alle den samme åndelige drik. De drak af den åndelige klippe, som fulgte dem, og den klippe var Kristus. DDS 223,2 Denne er dagen, som Herren har gjort, lover ham, kristne, hans værk er stort! Kristus opstod fra de døde! Kirkerne alle velsigne den milde, drikke med fryd nu af Israels kilde, kilden til liv fra de døde. 14 Salme 80,20 Herre, hærskarers Gud, løft os op på ny, lad dit ansigt lyse, og vi er frelst (Læs Sl 80,15-20) Ef 5,14b Vågn op, du som sover, stå op fra de døde, og Kristus skal lyse over dig. DDS 406,3 Hver en søndag døden gyser, mørket skælver under jord, for med glans da Kristus lyser, kæmpe-røst har livets ord; sejersalig de bekrige dødens drot og mørkets rige. 15 Salme 81,3 Stem i med en sang, lad tambourinen lyde, lad fingrene røre harpen og den liflige lyre. (Læs Sl 81,1-6) Es 12,2 Herren er min styrke og min lovsang, han blev mig til frelse. DDS (590,3) I svaghed bliver han min styrke og gør mig al min trængsel sød; han er mit lys i dødens mørke, han sviger ej i liv og død. Hver elske, hvad hans hu står til, jeg kun min Jesus elske vil!

6 16 Salme 81,11b Luk din mund vidt op, og jeg vil fylde den. (Læs Sl 81,7-13) Jer 15,16 Straks da dine ord nåede mig, slugte jeg dem; dine ord blev til glæde for mig, og fik mit hjerte til at juble. Jeg bærer altid dit navn, Herre, Hærskarers Gud. DDS 391,1 Dit ord, o Gud, som duggen kvæger den svage sjæl med kraft og fred! O, lad i hvert et hjertebæger din Himmels balsam dryppe ned! Lad Jesu ager grønnes smukt, lad ordet bringe troens frugt! 17 Salme 81,14 Gid mit folk ville lytte til mig, gid Israel ville gå på mine veje. (Læs Sl 81,14-17) Åb 2,4 Men dette har jeg imod dig, at du har forladt din første kærlighed. DDS 604,5 O Jesus, du som stedse tro er blevet, hvem kærlighed til død og grav har drevet, giv mig den kraft, at jeg til gravens muld må være dig af hjertet tro og huld! 18 Salme 82,5 De ønsker ikke indsigt og vil heller ikke se, de driver blot rundt i mørket, jorden knager i dens fuger. (Læs Sl 82,1-8) Kol 1,13 Han har revet os ud af mørkets magt og ført os over i sin elskede Søns rige. DDS 785,2 Vær mig nær, thi uden dig ensomhed mig truer; vær mig nær, thi uden dig jeg for mørket gruer! Hold mig med din faderhånd, så jeg dig fornemmer; fri mig ud af mørkets bånd, så min frygt jeg glemmer!

7 19 Salme 83,3 Se dog, hvordan dine fjender rører på sig, de, der hader dig, knejser stolt med nakken. (Læs Sl 83,1-9) Luk 21,28 Når alt dette begynder at ske, ret jer da op og løft hovedet, for jeres forløsning er nær. DDS 274,5 Og når da under hver himmel-egn du ser din konges det visse tegn, ja, tegn i sol og måne, da funkler frydelig øje dit, da rejser hoved du kækt og frit, mens stjerner dø og dåne. 20 Salme 83,19 De skal vide, at dit navn er Herren; overalt på denne jord er du den Højeste. Du alene. (Læs Sl 83,10-19) Fil 2,11 Og enhver tunge skal bekende til Gud Faders ære: Herren, det er Jesus Kristus. DDS 355,1 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. Stort er hans navn, og højlovet det evig skal være! Himmel og jord hylde ham, lyde hans ord, Herren er han til Guds ære. 21 Salme 84,5 Lykkelige er de, der har deres bolig i dit hus, til stadighed skal de prise dig. (Læs Sl 84,1-5) Åb 19,9b Lykkelige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsmåltid. DDS 411,3 Hos dig at bygge højeste lykke kaldes med ret; dér lyster tunge altid at sjunge, vorder ej træt, til ikke lægger og tager ej fra glædens det evige halleluja.

8 22 Salme 84,8 Ved hvert et skridt vokser deres kraft, de kommer til at skue Gud på Zion. (Læs Sl 84,6-9) 1 Joh 3,2 Elskede, allerede nu må vi kaldes Guds børn, og hvad vi engang skal blive, ser vi endnu ikke; men vi ved, at når Han kommer til syne, skal vi helt og fuldt komme til at ligne ham, for vi skal se Ham, som Han er. DDS 411,5 Lykkes og trives, styrkes, oplives skal dine små, vokse i kræfter, stige derefter, højeloft nå, himle, hvor øjet, som græder ej mer, gudernes Gud i sin herlighed ser! 23 Salme 84,11 For én dag i dine forgårde er bedre end tusind. Jeg vil hellere være dørvogter i Guds hus end at bo i de gudfjendskes telte. (Læs Sl 84,10-12) Luk 10,42 Men kun én ting er nødvendig. Maria har valgt den bedste del, og den skal ikke tages fra hende. DDS (370,1a) Herre Gud, du er og bliver den, som jeg har hjertenskær, i dit hus én dag mig giver mer end ellers tusind her. 24 Salme 85,8 Vis os, Herre, din nåde, og skænk os din frelse. (Læs Sl 85,1-8) Joh 1,17b For som loven blev givet ved Moses, således er nåden og sandheden kommet ved Jesus Kristus. DDS 56,1a Jesus er navnet mageløst, båret af Herren med ære; deri al nåden er udøst, som kan i sandheden være.

9 25 Salme 85,11 Kærlighed og troskab mødes med hinanden, frelse og fred falder hinanden om halsen. (Læs Sl 85,9-14) Joh 1,14 Ordet er blevet kød! Blandt os kom han og slog sit telt op, og vi så hans herlighed, den herlighed som han, den enbårne Søn, overtog fra Faderen, fyldt som han var med nåde og sandhed. DDS 695,5b Nåde og sandhed i dit bryst mødes de må, om nådens røst skal som Guds-barnet dig røre. 26 Salme 86,5 Du, Herre, er god og parat til at tilgive, din trofasthed er stor mod enhver, der råber til dig. (Læs Sl 86,1-11) Jak 5,11 Vi priser dem lykkelige, fordi de holdt ud. DDS 12,1b Han råded på din vånde bod og al din skyld forlod; han til sin barm dig drager, dit banesår er lægt; den hvile, dér du smager, gør ung trods alders vægt; han skifter ret og tager fortrykte i sin varetægt. 27 Salme 86,15 Men du, Herre Gud, er barmhjertig og nådig, tålmodig, fuld af kærlighed og troskab. (Læs Sl 86,12-17) Luk 9,54-55 Herre, vil du, at vi skal byde ild fare ned fra himlen og fortære dem? Men han vendte sig om og talte strengt til dem. DDS 497,2 Ak, hvis du agt vil give på synden, vi begå, mens vi er her i live, hvem kan for dig bestå? Men hver, som det begærer, du nåde har tilsagt, thi frygter man og ærer din høje Guddoms-magt.

10 28 Salme 87,7 De synger og danser og synger igen: Alle mine kilder er i dig. (Læs Sl 87,1-7) ApG 2,42 De holdt sig trofast til apostlenes undervisning, og tog del i fællesskabet, brødsbrydelsen og bønnerne. DDS 441,4 Alle mine kilder skal være hos dig!* Det er Guds-ordet i nådens dage til det bad, som er uden mage, Ånds-badet, vor Herre bar i sig. 29 *Sl 87,7 Salme 88,6 Dér ligger jeg da som én blandt de døde, én af de faldne, død og begravet, én på hvem du ikke længere tænker, revet ud af din hånd. (Læs Sl 88,1-10) Joh 10,27-28 Mine får lytter til min stemme; jeg kender dem, og de følger mig. Jeg giver dem evigt liv, og de skal aldrig i evighed gå til grunde. Ingen kan rive dem ud af min hånd. DDS 675,4a Gud, vi er i dine hænder, kærlighedens hænder to; sandhed du og nåde sender til med fred hos os at bo. 30 Salme 88,15 Hvorfor, Herre, har du forstødt mig? Hvorfor skjuler du dit ansigt for mig? (Læs Sl 88,11-19) Job 42,5 Jeg havde kun hørt et rygte om dig, men nu har jeg set dig med mine egne øjne. DDS 583,5 Gud ske lov for al hans nåde, som mig giver sådan magt, at jeg skal i ingen våde gå bedrøvet og forsagt. Derfor vil jeg daglig på Herrens lovsangs harpe slå og i både sorg og glæde halleluja lystig kvæde.

11 31 Salme 89,2 Hvad Heren har gjort i sin kærlighed, det vil jeg synge om, igen og igen, og vidne om din trofasthed for alle generationer. (Læs Sl 89, 1-5) Åb 5,9 Du blev slagtet, og du har købt dem til Gud med dit blod af alle stammer og sprog og folk og nationer. DDS 492,5 Aldrig kom englene sådant for øre, før man begyndte Guds harper at slå, det var for dem så livsaligt at høre, Himlenes hele forsamling tog på: Amen! Halleluja! Sejren er vundet, Jesus sit får, det fortabte, har fundet! Halleluja, halleluja!