Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

Transkript

1 Forslag til Natura 2000-handleplan planperiode Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal Natura 2000-område nr. 15 Habitatområde H15 Fuglebeskyttelsesområde F1

2 Titel: Natura 2000-handleplan Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Udgiver: Aalborg, Vesthimmerland, Rebild og Jammerbugt Kommuner. År: 2016 Forsidefoto: Ulvedybet og Gjøl Bjerg med Nørholm Enge i baggrunden Må citeres med kildeangivelse. 2

3 Indholdsfortegnelse Resumé... 4 Baggrund... 5 Redegørelse for gennemførsel af seneste handleplan... 7 Behov for indsatser...10 Indsatser fordelt på aktør...11 Prioritering af den forventede indsats...13 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse...14 Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner...15 Bilag 2: Indsatsprogram i den statslige Natura 2000-plan...16 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag...18 Bilag 4: Kortbilag

4 Resumé Handleplanen for Habitatområde H15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal beskriver den indsats, der skal igangsættes i Natura 2000-området inden udgangen af Målet er at bevare og fremme de naturtyper og arter, som området er udpeget for at beskytte. Der vil i særlig grad skulle ske en indsats for forekomster af kildevæld, rigkær, sure og kalkrige overdrev Indsatsen i denne planperiode er rettet mod en sammenbinding af spredte naturtypeforekomster, og at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje. Handleplanen omfatter også fuglebeskyttelsesområde F1 og beskriver den indsats, der skal igangsættes for fuglelivet inden udgangen af Målet er at bevare og fremme levestederne for de fuglearter, området er udpeget for at beskytte. Det drejer sig bl.a. om arterne almindelig ryle og klyde. Indsatsen udføres af lodsejere i området og gennemføres i videst muligt omfang gennem frivillige aftaler. Der findes blandt andet en række tilskudsordninger, som kan søges gennem NaturErhvervstyrelsen. 4

5 Baggrund Naturstyrelsen har udarbejdet Natura 2000-planer for de 252 udpegede beskyttelsesområder, som indgår i den danske del af det europæiske Natura 2000-netværk. Planerne beskriver målene for det enkelte beskyttelsesområde og fastlægger de indsatser, der skal ske inden for planperioden Natura 2000-planerne kan ses på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings hjemmeside: Ud fra Natura 2000-planerne har kommunerne udarbejdet kommunale handleplaner, som skal medvirke til at gennemføre Natura 2000-planerne for de enkelte områder. Denne handleplan er udarbejdet af Rebild, Vesthimmerland, Jammerbugt og Aalborg Kommuner på grundlag af Natura 2000-plan for Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Hver kommune er ansvarlig for de dele af handleplanen, der vedrører kommunens geografiske område på land og kystnære områder. Planlægningen for de skovbevoksede, fredskovspligtige arealer varetages dog af Naturstyrelsen og gennemføres hvert 12. år. Skovhandleplaner gælder således fortsat. 5

6 Kommunerne og Naturstyrelsen er hver især ansvarlige for, at handleplanerne gennemføres inden udgangen af år Offentlige lodsejere, som ejer arealer i Natura 2000-område, kan vælge at gennemføre Natura 2000-planen direkte i egne drifts- og plejeplaner. Staten har meddelt at de statslige myndigheder dvs. Naturstyrelsen NaturErhvervstyrelsen og Forsvaret selv udarbejder drifts- og plejeplaner for egne arealer, og resuméer af disse planer kommer ind som bilag 1. Herudover indgår denne drifts- og plejeplanlægning for statsejede arealer kun i handleplanens tabel 6. Den lovgivningsmæssige baggrund for handleplanerne findes i miljømålsloven (lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 med senere ændringer), bekendtgørelse om kommunalbestyrelsernes Natura handleplaner (bekendtgørelse nr af 15. december 2014) og bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning (bekendtgørelse nr. 76 af 21. januar 2014). Den kommunale handleplan skal ifølge lovgivningen indeholde: En prioritering af kommunalbestyrelsens forventede forvaltningsindsats i planperioden på baggrund af en opgørelse af behovet for konkrete forvaltningstiltag De forventede initiativer, som kommunalbestyrelsen vil tage for at gennemføre Natura 2000-planen, herunder en plan for interessentinddragelse. En oversigt over fordelingen af indsatsen mellem kommunale myndigheder, Miljø- og Fødevareministeriet og offentlige lodsejere. En redegørelse for gennemførelsen af handleplanen for den forudgående 6 års periode, der gør det muligt at vurdere, i hvilket omfang Natura 2000-planen for den forudgående periode er gennemført. Handleplanen skal være så konkret, at dens gennemførelse kan vurderes. Dog må handleplanen ikke foregribe det præcise indhold af de aftaler eller afgørelser, der træffes i forhold til den enkelte lodsejer i forbindelse med gennemførelsen af handleplanen. De kommunale handleplaner skal i samspil med vandplanlægningen realisere Natura 2000-planen, for så vidt angår vandbehov for de naturtyper, som er direkte afhængige af et vandøkosystem. Natura planens mål om forbedret vandkvalitet i større søer, vandløb, fjorde og kystvande realiseres gennem indsatsen i vandplanlægningen, og skal ikke indgå i de kommunale Natura 2000-handleplaner. Den kommunale Natura 2000-handleplan er som udgangspunkt omfattet af krav om miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009). For samtlige statslige Natura 2000-planer er der foretaget en strategisk miljøvurdering. Handleplanerne har et indhold, der ikke adskiller sig fra de oplysninger, som allerede er givet i de miljøvurderede Natura planer. Da handleplanen ikke sætter nye rammer for fremtidige anlægstilladelser eller yderligere vil kunne påvirke internationalt udpegede naturbeskyttelsesområder væsentligt, er det kommunernes vurdering, at der ikke er behov for en fornyet miljøvurdering. 6

7 Redegørelse for gennemførelse af seneste handleplan De kommunale handleplaner for første planperiode har været gældende siden udgangen af Kommunerne har i den mellemliggende periode arbejdet for at gennemføre den indsats, der blev beskrevet i Natura 2000-handleplanen for planperioden For de kommunalt ejede arealer inden for området er der etableret naturpleje i overensstemmelse med Natura 2000 handleplanen. Gennem landdistriktsprogrammet er der stillet en række støttemuligheder til rådighed. Kommunerne har set det som en vigtig opgave at sikre hensigtsmæssig drift og pleje ved at facilitere disse ordninger til lodsejere og dyreholdere med interesse i at igangsætte eller fastholde en naturindsats i området. Kommunerne har således gennemført oplysningskampagne om Natura 2000 og tilskudsordningerne omfattende kommunale hjemmesider med oplysninger om handleplanen og mulighederne for tilskud. Der er udsendt brev til lodsejere og der er afholdt en række orienteringsmøder om tilskudsordningerne. For lodsejere af arealer med særlige naturkvaliteter er der lavet en opsøgende indsats for brug af tilskudsmulighederne. Endelig er der sket en facilitering af lodsejere hvor flere er gået sammen om fælles projekt eller med særlige vigtige naturkvaliteter. Det er de enkelte lodsejers ønsker, der har været afgørende for, hvor naturindsatsen kunne ske, da indsatsen er baseret på frivillighed. Natura 2000-handleplanens mål om hensigtsmæssig pleje af habitatnatur og udvidelse af naturforekomster har i nogen tilfælde været vanskelige at realisere, da der har været en vis skepsis over for at indgå i tilskudsordningerne. Nogle lodsejere oplever, at det kan være vanskeligt at leve op til alle kravene, og risikerer at miste tilskuddet. Andre ønsker ikke at opgive en drift med gødskning og dræning, og af den samme grund har det ikke været muligt at udvide naturtypen. På visse afgræssede arealer er det ikke den ideelle dyretype, der anvendes, eller der kan være et for højt græsningstryk i forhold til det optimale for naturtilstanden. På strandengene langs Limfjorden er der i samarbejde mellem kommunerne, Agri Nord og Kødkvægforeningen gjort en væsentlig indsats for at sikre afgræsning ved at etablere hegning og formidle aftaler om afgræsning. Aalborg Kommune har udført en forundersøgelse om indsats for fuglelivet på Egholm. Indsatsen er på baggrund af forundersøgelsen stillet i bero ud fra hensynet til flysikkerhed. Aalborg kommune har ligeledes gennemført en udvidet forundersøgelse for indsats naturlige vandstandsforhold for fuglelivet og strandenge ved Nørholm. Projektet kræver jordfordeling og mulighederne for realisering bl.a. som hydrologiprojekt undersøges. Rebild og Vesthimmerlands Kommuner har deltaget i projektet Sønderup Ådal En perle i Himmerland. Projektet havde til formål at fremme naturplejen på Natura2000-arealerne i Sønderup Ådal. I forbindelse med projektet motiveredes lodsejere til at søge Natura 2000-ordningerne eller andre ordninger.der udover er der givet information om ordninger til landmænd vedr. mulighederne for naturpleje. Jammerbugt Kommune har faciliteret og finansieret oprettelsen af Naturplejeforeningen for Jammerbugt Kommune, der bl.a. styrker indsatsen for naturpleje ved erfa-netværk for private naturplejere og dyreholdere, arbejder for afsætningsfremme af naturplejeprodukter, udbreder kendskabet til LDP naturplejeordninger og styrker samarbejdet mellem myndigheder og private med naturplejeinteresser. Jammerbugt Kommune har ligeledes faciliteret oprettelse af privat kogræsserlaug på Gjøl strandenge Nedenstående tabeller viser en oversigt over de realiserede, påbegyndte og planlagte projekter inden for Natura 2000-området. Tabellerne omfatter ikke de statsejede arealer, hvor ejeren selv gennemfører Natura 2000 indsatsen i egne drifts- og plejeplaner. Tabel 1. Følgende projekter er medfinansieret af kommunerne: Aalborg Kommune Indsats Kommunalt ejet Privatejet Hegning 3,3 ha realiseret 366,1 ha realiseret 7

8 Afgræsning 3,3 ha realiseret 359,1 ha realiseret 30,9 ha planlagt Andre anlæg 30,9 ha planlagt Diverse Facilitering Naturlig hydrologi 138,2 ha realiseret 51,5 ha realiseret 226,4 ha planlagt Rebild Kommune Hegning 133,8 ha realiseret Afgræsning Facilitering 43,5 ha realiseret 0,4 ha realiseret Vesthimmerlands Kommune Jammerbugt Kommune Facilitering 55,0 ha realiseret Andre anlæg 5,9 ha realiseret 8 ha realiseret Vandhul 0,1 ha realiseret Tabel 2. Følgende projekter er finansieret gennem landdistriktsmidler og er faciliteret af kommunerne: Aalborg Kommune Indsats Kommunalt ejet Privatejet Pleje af græs- og naturarealer 3,6 ha 309,1 ha Hegning 24,6 ha 370,7 ha Rydning 0 ha 0 ha Etablering af optimale 0 ha 187,3 ha vandstandsforhold forundersøgelse Rebild Kommune Pleje af græs- og naturarealer 0 ha 56,9 ha Hegning 0 ha 127,5 ha Rydning 0 ha 6,3 ha Vesthimmerlands Kommune Etablering af optimale vandstandsforhold 0 ha forundersøgelse 46,3 ha forundersøgelse Pleje af græs- og naturarealer 0,1 ha realiseret 113 ha Hegning 0 ha realiseret 91,6 ha Rydning 0 ha 1,2 ha Jammerbugt Kommune Etablering af optimale vandstandsforhold 2,3 ha forundersøgelse 64,8 ha forundersøgelse Pleje af græs- og naturarealer 3,3 ha 181,8 ha Hegning 5,4 ha 81,9 ha Rydning 0 ha 19,6 ha Etablering af optimale vandstandsforhold 0 ha forundersøgelse 79,2 ha forundersøgelse 8

9 Der er ikke gennemført Life-projekter inden for Natura 2000-området. 9

10 Behov for indsatser Natura 2000-planen for Natura 2000-område nr. 15 Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, beskriver de konkrete mål for indsatsen. Indsatsprogrammet ses i bilag 2, mens naturtyper og arter på udpegningsgrundlag fremgår af bilag 3. På baggrund af dette har kommunerne vurderet, at der er behov for nedenstående konkrete forvaltningstiltag. Hvor handleplanen for planperioden ikke er gennemført i sin helhed, indgår den udestående indsats i opgørelsen over behovet for konkrete forvaltningstiltag. Tabel 3. Behov for forvaltningstiltag for naturtyperne* Forventede forvaltningstiltag og metoder Lysåbne naturtyper* Skovnaturtyper uden fredskovspligt* Igangværende indsats Skøn over behov: Ny indsats Samlet behov for indsats Rydning af uønsket opvækst 3 ha Op til 128 ha Op til 132 ha Forbedring af hydrologi 46 ha Op til 439 ha Op til 485 ha Græsning eller høslæt 602 ha Op til 833 ha Op til 1436 ha Hegning 598 ha Op til 828 Op til1436 ha Skovnaturtypebevarende drift og pleje Ca. 2 ha Op til 16 ha Op til 18 ha Urørt skov 0 Forbedring af hydrologi 0 Skovnaturtypebevarende drift og Skovnaturtyper Ca 115 ha Op til 15 ha Op til 130 ha pleje med Urørt skov 0 fredskovspligt** Forbedring af hydrologi 0 Sammenbinding 1340 Indlandssalteng 3 ha Op til 2 Op til 2 ha af naturtyper og 6210 Kalkoverdrev og udvidelse af 6230 Surt overdrev 17 ha Op til 3 ha Op til 20 ha 7220 Kildevæld og 7230 Rigkær habitatnatur * Omfatter ikke de statsejede arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1. ** Indsatsen videreføres fra sidste planperiode da de vedtagende skovhandleplaner gælder i 12 år, dvs. perioden ***I bilag 4 er der et kort, som viser potentielle områder for ny habitatnatur. Forklaring til tabel 3. Lysåbne naturtyper Arealer med behov for rydning er arealer der i kortlægningen er registreret med vedplantedækning over 10 %. Der er behov for forbedret hydrologi på arealer hvor der i basisanalysen er angivet at udtørring påvirker naturtypen negativt. Desuden er medtager et projektområde ved Nørholm Enge hvor forundersøgelser har vist behov for ændret hydrologi på 418 ha som også indgår i udpegningen til tilskudsordningen om naturlige vandstandforhold. For at opretholde lysåbne naturtyper er der generelt behov for græsning eller høslæt. Det er dog vurderet at ca. 40 ha strandenge med karakter som rørskov der af hensyn til ynglefugle ikke skal foretages slåning eller græsning. Den igangværende indsats med græsning og høslet er arealer med tilskudsaftaler samt græsningsarealer hvor kommunerne har hegnet f.eks. i fredninger. Der er pt. tilskudsaftaler på 341 ha. I planperioden udløbet 314 ha af disse og de forudsættes derfor fornyet. Der er ikke naturtyper med behov for afskrælning eller afbrænding i dette Natura 2000 område. Der er ikke kortlagt habitatnaturtyper med over 10% dækning af invasive arter. Der er derfor ikke specificeret indsats over for disse, men indsats med græsning og rydning vil også kunne begrænse udbredelsen af invasive arter. Der er 68 ha naturtyper med dækning af invasive arter mellem 1% og 10 %, ligesom der uden for habitatnaturtyperne kan forekomme områder med spredning af invasive arter. Der kan derfor være behov for indsats mod invasive arter, hvor de kan være en trussel i forhold til habitatnaturen. 10

11 Tabel 4. Behov for forvaltningstiltag for arter udover indsatser for naturtyper* Forventede forvaltningstiltag og metoder Egnede yngleområder for almindelig ryle, klyde og brushane Igangværende indsats 1 område Skøn over behov: Ny indsats Udvidelse af området og 0-4 nye områder Samlet behov for indsats 1-5 områder Levested for havterne og splitterne områder 0-2 områder * Omfatter ikke de statsejede arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egne drifts- og plejeplaner. Se bilag 1. Indsatsen for arter vil i de fleste tilfælde hænge sammen med indsatsen for naturtyper. Således vil indsats for hedepletvinge og gul stenbræk ske sammen med indsatsen for rigkær og overdrev. Der vil i prioriteringen være fokus på de områder hvor der er gode muligheder for forbedring i såvel naturtyper som arter i indsatsprogrammet. Indsatser fordelt på aktør I Natura 2000-planen indsatsprogram er der retningslinjer, hvor der er behov for en nærmere afklaring af, hvem der følger op på retningslinjerne, Det drejer sig om følgende retningslinjer: 1. Der sikres sammenhæng mellem forekomster af rigkær, sure og kalkrige overdrev med henblik på at gøre arealet mere robust over for a) pludselige hændelser (f.eks. ekstreme vejrforhold), b) klimaændringer c) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller d) for at bidrage til etablering af større driftsenheder. 2. Tilstanden af levestederne for brushane og almindelig ryle forbedres, således at de kortlagte levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. 3. Tilstanden af levestederne for de kolonirugende ynglefugle splitterne og fjordterne forbedres, således at de kortlagte levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. 4. Tilstanden af levestederne for de kolonirugende ynglefugle klyde og havterne forbedres, således at 75 % af de kortlagte levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. Det kan både være handleplanmyndighederne og offentlige lodsejere, der skal følge op på disse retningslinjer. Derfor angiver tabel 6 den aftalte opgavefordeling mellem handleplanmyndighederne og de offentlige lodsejere i Natura 2000-området. Tabel 5 omfatter både private og offentlige arealer (inklusiv de statsejede arealer, hvor ejeren selv udarbejdet drifts- og plejeplan). 11

12 Tabel 5. Fordeling af opgaver mellem handleplanmyndighed og offentlige lodsejere Indsats Sammenbindi ng og ny habitatnatur Udvidelse af levesteder for arter Aalborg Kommune Handleplanmyndighed Rebild Kommune Vesthimmerlands Kommune Jammerbugt Kommune Naturstyrelsen Offentlig lodsejer Natur- Erhvervstyrelsen Forsvaret Kildevæld(7220) og Rigkær (7230) Op til 4 ha Op til 4 ha Op til 7 ha Op til 1 ha Op til 15 ha Sur overdrev (6230) og Op til 2 ha Op til 1 ha Op til 2 ha Op til 3 ha Kalkoverdrev (6210) Op til 8 ha Indlandssalteng (1340) Op til 2 ha 0 Op til 2 ha Yngleområde for almindelig ryle, klyde og brushane. 0-3 stk 0-2 stk 0-5 stk Levested havterne og splitterne 0-2 stk 0-2 stk Hedepletvinge og Gul stenbræk Op til 1 ha Op til 1 ha Op til 1 ha Op til 3 ha Total 12

13 Prioritering af den forventede indsats Natura 2000-planen har fokus på: Sikring af naturpleje Færdiggørelse og sikring af indsats fra planperioden Sammenhæng i naturen Levesteder for ynglefugle og bekæmpelse af invasive arter. Der arbejdes på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper. Projekter med naturlige vandstandsforhold finansieret via landdistriktsprogrammet og udvidelse/sikring af levesteder fra Natura 2000-planen afsluttes. Indsatser gennemført i 1. planperiode vedligeholdes, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats. Prioriteringen af den forventede forvaltningsindsats i planperioden skal ske på bagrund af opgørelsen af behovet for konkrete forvaltningstiltag (se tabel 4 og 5). Den nedenstående prioritering vil således afspejle den forventede tidsfølge af indsatsen. Først i planperioden prioriteres at sætte gang i de projekter der vil strække sig over flere år: Afslutte forundersøgelser for naturlig hydrologi og start på etablering af mulige projekter. Landmanden som naturforvalter er et samarbejde om EU-Life projekt med Naturstyrelsen, Landboorganisationerne, Kommunerne m.fl. om at skabe sammenhæng og mere robuste naturtyper i området især for arealer med rigkær, kildevæld, og overdrev. Løbende i planperioden vil der fortsat blive arbejdet faciliterende i forhold til tilskudsmuligheder til Natura 2000 indsatsen. Lodsejere med særligt sårbare naturtyper og arter som f.eks. rigkær eller levesteder for brushane, klyde og almindelig ryle. Lodsejere med særligt store arealer omfattet af Natura 2000-planerne, eller lodsejere der samarbejder om fælles løsninger. Lodsejere, som er særligt interesserede i at gennemføre en indsats. 13

14 Forventede initiativer og plan for interessentinddragelse Det er kommunernes hensigt at planlægge og udføre indsatsen som vist i tabel 7, og i den forbindelse tager kommunerne en række initiativer for at inddrage lodsejere og andre interessenter i projekterne. Tabel 6 viser kommunernes plan for interessentinddragelse, men der kan ske ændringer hvis det ønskes af lodsejerne, eller hvis andre forhold taler for det. Tabel 6. Forventet plan for interessentinddragelse Projektnavn Initiativ Tidsplan Kommune Orientering af Grønne Det Grønne Råd afholder møder 4 Hele planperioden Aalborg, Rebild, Råd om projektstatus gange årligt Vesthimmerland, Landmanden som Naturforvalter Facilitering af tilskudsordninger Indgå med Naturstyrelsen m.fl. i ansøgning og gennemførelse at LIFE projekt. Bidrage med oplysning og udbredelse af Natura 2000 tilskudsordningerne til lodsejere. Hele planperioden I tilknytning til ansøgningsrunderne Jammerbugt Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Jammerbugt Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Jammerbugt Naturpleje og hegningsnetværk Naturplejeforening for Jammerbugt Kommune Samarbejde med Agrinord og kødkvægsforeningen om udvikling af projekter under Naturpleje og Hegningsnetværket. Samarbejde og erfa-netværk ift. facilitering af naturplejeprojekter og opretholdelse af langsigtet naturpleje. Hele Planperioden Hele planperioden Aalborg, Rebild, Vesthimmerland, Jammerbugt Projekterne gennemføres ved frivillige aftaler, og derfor er det i mange tilfælde ikke på nuværende tidspunkt muligt at beskrive hvornår projekterne fysisk bliver udført. Kommunerne vil i hvert enkelt tilfælde sørge for, at relevante interessenter bliver inddraget. 14

15 Bilag 1: Resumé af offentlige lodsejeres drifts- og plejeplaner Resume af plejeplaner fra Naturstyrelsen, Naturerhvervstyrelsen og Forsvaret indsættes her efter offentlighedsfasen. 15

16 Bilag 2: Indsatsprogram i den statslige Natura 2000-plan Indsatsprogrammet fra den statslige Natura 2000 plan udgør målsætningen for denne handlingsplan for Natura 2000 området. Indsatsprogram Opfyldelsen af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivernes krav om gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som direktiverne omfatter, er en opgave, som strækker sig over flere planperioder. Det er derfor nødvendigt at prioritere indsatsen i den enkelte planperiode, således at det sikres, at Danmark efterlever de EU-retlige forpligtelser, og der kan etableres en sammenhæng mellem indsats og tilgængelige virkemidler. Den nationale prioritering af indsatsen i 2. planperiode sigter på, at den planlagte og igangsatte indsats i 1. planperiode fastholdes og afsluttes, og der tages hånd om særligt truede naturtyper og arter, samt at der påbegyndes en strategisk indsats for langsigtet at sikre den nødvendige pleje af de lysåbne naturarealer. Indsatsen fra de gældende planer videreføres. Hvis den forudsatte indsats for planperioden ikke er gennemført, når de kommunale handleplaner for 2. planperiode træder i kraft, forudsættes det, at den allerede igangsatte indsats færdiggøres i 2. planperiode, med mindre den udestående indsats vil være i strid med nærværende plan. Nedenstående retningslinjer for indsatsen er opbygget efter mål- og rammestyringsprincippet, således at den statslige plan fastlægger de krav til indsatsen i planperioden, der er nødvendige for at sikre nationalt besluttede prioriteringer. Indsats til bedring af vandkvaliteten i overflade- og grundvand gennemføres som led i vandplanlægningen, ligesom reduktion af kvælstofdeposition sker gennem husdyrgodkendelsesloven og generelle tiltag til at mindske luftforureningen, og er således ikke en del af Natura 2000-planens indsatsprogram. Retningslinjerne er opdelt i generelle retningslinjer, der gælder for alle områder og specifikke retningslinjer for det enkelte Natura 2000-område. Til gennemførsel af planerne stiller staten en række virkemidler til rådighed, ligesom det forudsættes, at kommunerne i mindre omfang bidrager økonomisk. Områdets fredskovpligtige skovnaturtyper er omfattet af retningslinjer i Natura 2000-planen og videreføres i denne plan. Generelle retningslinjer 1. Myndighederne tager i deres administration af lovgivningen og deres forvaltning udgangspunkt i målsætningen for det enkelte Natura 2000-område og sikrer dermed en grundlæggende beskyttelse af udpegningsgrundlaget. 2. Der arbejdes for at sikre de lysåbne terrestriske naturtyper en hensigtsmæssig hydrologi, drift og pleje. 3. Der arbejdes for at sikre egnede levesteder for områdets arter. 4. Der arbejdes på at opnå størst mulig naturmæssig robusthed og sammenhæng i områdets natur ved at sikre større driftsenheder af lysåbne naturtyper. 5. Hydrologiprojekter finansieret via landdistriktsprogrammet og udvidelse/sikring af levesteder fra Natura planen afsluttes. 6. For skovnaturtyper skal sikres en skovnaturtypebevarende drift og pleje. I særlige tilfælde kan permanent ophør af drift (urørt skov) være nødvendig for at opfylde direktivforpligtelsen. 7. Indsatser gennemført i 1. planperiode vedligeholdes, f.eks. ved genrydning af arealer, hvor der tidligere har været gennemført en Natura 2000-indsats. Område specifikke retningslinjer 1. Der sikres sammenhæng mellem forekomster af rigkær, sure og kalkrige overdrev med henblik på at gøre arealet mere robust overfor a) pludselige hændelser (f.eks. ekstreme vejrforhold), b) klimaændringer c) for at mindske randpåvirkninger fra omkringliggende landbrugsarealer eller d) for at bidrage til etablering af større driftsenheder. 2. Naturstyrelsen forbereder og igangsætter i dialog med relevante kommunalbestyrelser et større projekt med fokus på at skabe sammenhæng mellem arealer med overdrev, kildevæld og rigkær i og omkring ådale i 7 Natura 2000-områder: nr. 15, 18, 22, 30, 33, 222 og 223 og med henblik på, at der på længere sigt kan opnås gunstig bevaringsstatus for rigkær. Projektet skal i det omfang, at det er muligt indenfor EU-Life-ordningens projektkrav bidrage til opfyldelse af vandmiljø- og klimamål. Potentielt berørte lodsejere vil blive nærmere orienteret i forbindelse med udarbejdelse af et projektforslag. 3. Tilstanden af levestederne for brushane og almindelige ryle forbedres, således at de kortlagte levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. 4. Tilstanden af levestederne for de kolonirugende ynglefugle splitterne og fjordterne forbedres, således at de kortlagte levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. 5. Tilstanden af levestederne for de kolonirugende ynglefugle klyde og havterne forbedres, således at 75 % af de kortlagte levesteder får en god naturtilstand i overensstemmelse med arternes krav til ynglelokalitet. 6. Natura 2000-området bidrager til at sikre eller genoprette levesteder for en levedygtig bestand af de udpegede arter på nationalt og/eller internationalt niveau. Tilstanden og det samlede areal af levestederne for arten 16

17 dværgterne som ynglefugl sikres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede ynglesteder for arten i området. Afgørelser i forbindelse med konsekvens vurdering baseres på en konkret vurdering. 7. Der søges udtaget kulstofholdige lavbundsjord i tilknytning til naturtyperne rigkær og kilder, så der kan skabes større sammenhængende arealer samtidig med, at udtagningen bidrager til at reducere udledningen af CO2 og et renere vandmiljø. 8. Der gennemføres en grundlæggende indsats på hedearealer med henblik på forbedring af naturtilstanden ved enten efterfølgende pleje eller periodevis rydning/skrælning/afbrænding. 9. Naturstyrelsen vurderer og justerer på baggrund af udarbejdet strategi efter behov vildtreservatet Nibe og Gjøl Bredning. 10. Kommunen og offentlige lodsejere skal være særlig opmærksomme på indlandsalteng, stilk-egekrat og gul stenbræk samt ynglefuglene almindelig ryle, brushane, skestork, splitterne, og trækfuglene grågås, knopsvane, kortnæbbet gås, krikand, lysbuget knortegås, pibeand, sangsvane, som har en væsentlig forekomst i området (jf. områdets målsætning) og er i tilbagegang. Det er en fælles opgave for kommuner og offentlige lodsejere at aftale nærmere på hvilke arealer og i hvilke kommuner, den konkrete indsats skal foregå. 17

18 Bilag 3: Naturtyper og arter på udpegningsgrundlag Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område bestående af habitatområde H15. Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal og fuglebeskyttelsesområde F1. Tabel 8. Areal fordelt på kommuner af naturtyper på udpegningsgrundlaget. Omfatter ikke de statsejede arealer, hvor ejeren gennemføre Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. Naturtype nr. Habitatnaturtype navn Jammerbugt Rebild Vesthimmerland Aalborg I alt 1110 Sandbanke Mudder og sandflade blottet ved 1140 ebbe Kystlaguner og strandsøer* Lavvandede bugter og vige Biogene rev Enårig strandengsvegetation Strandeng Indlandssalteng* Forklit Grå/grøn klit Kransnålalge-sø 0,2 0,1 0, Næringsrig sø 0,2 0,3 0,4 0, Brunvandet sø 0,2 0, Vandløb 4030 Tør hede Enekrat Kalkoverdrev* Surt overdrev* Tidvis våd eng 0, Urtebræmme 7140 Hængesæk 0,2 2 0, Kildevæld* Rigkær Ikke fredsskovpligtig 9160 Ege-blandskov 4,2 4,2 18

19 9190 Stilkege-krat 8,6 4,3 12, Skovbevokset tørvemose* 6,2 6, Elle- og askeskov* 0,7 0,7 Fredskovpligtig**) 9160 Ege-blandskov 0,0 0, Stilkege-krat 50,6 76,0 3,6 130, Skovbevokset tørvemose 0,0 0, Elle- og askeskov 0,8 0,0 0,8 *) Prioriterede naturtyper. **) Naturstyrelsen er handleplanmyndighed for fredsskovpligtig skov. Arter på udpegningsgrundlaget. Kildevældsvindelsnegl (1013) Hedepletvinge (1065) Havlampret (1095) Fugle på udpegningsgrundlaget. Ynglefugle: skestork hedehøg klyde almindelig ryle brushane splitterne fjordterne havterne dværgterne Bæklampret (1096) Flodlampret (1099) Odder (1355) Trækfugle: knopsvane pibesvane sangsvane kortnæbbet gås grågås lysbuget knortegås pibeand krikand Spættet sæl (1365) Gul Stenbræk (1528) hvinand toppet skallesluger blå kærhøg fiskeørn blishøne hjejle 19

20 1330 Strandeng Enårig strandengsvegetation Indlandssalteng Forklit Grå/grøn klit Tør hede Enekrat Kalkoverdrev Surt overdrev Tidvis våd eng Hængesæk Kildevæld Rigkær Der er foretaget en kortlægning og tilstandsvurdering af følgende naturtyper i Natura 2000-området: Tabel 9. Naturtilstand/skovtilstand af kortlagte naturtyper Omfatter ikke de statsejede arealer, hvor ejeren gennemfører Natura 2000-planen i egen drifts og plejeplan. Lysåben naturtype 1330 Strandeng Ha Ha Lysåbne naturtyper Naturtilstand I-Høj II-God III-Moderat IV-Ringe V-dårlig

21 Ha Skovnaturtyper uden fredskovspligt Skovtilstand I-Høj II-God Ha Sø naturtyper Naturtilstand I-Høj II-God III-Moderat IV-Ringe V-dårlig 14 1,4 12 1, ,8 6 0, Ege-blandskov Stilkege-krat Skovbevokset t- rvemose Elle- og askeskov ,4 0,2 0 Kransnålalge-sø Næringsrig sø Brunvandet sø

22 Bilag 4: Kortbilag 22