Wwm^& TALE AF DR. JOHN A. WIDTSOE. HJEMMET MAA IKKE OVERFØRE ANSVARET TIL SKOLEN. NUMMER FEBRUAR AARGANG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Wwm^& TALE AF DR. JOHN A. WIDTSOE. HJEMMET MAA IKKE OVERFØRE ANSVARET TIL SKOLEN. NUMMER 4 15. FEBRUAR 1923 72. AARGANG"

Transkript

1 Wwm^& 1 1 \\\w UDEN KUNDSKAB OG HELLIGHED KAN INGEN SE GUD NUMMER FEBRUAR AARGANG TALE AF DR. JOHN A. WIDTSOE. Ved Kirkens 93. Halvaarskonference, Salt Lake City. (Fortsat fra Side 36.) HJEMMET MAA IKKE OVERFØRE ANSVARET TIL SKOLEN. Da religiøs Træning ikke er tilladt i Almenskolen, fordi det er imod Landets Love, saa er Spørgsmaalet, hvorledes vi skal kunne supplere disse Forhold, saaledes at vore Drenge og Piger kan faa den aandelige Udvikling og blive mere dygtige til at udføre det Arbejde, som vor Opmærksomhed er henledet paa i denne Konference. Jeg har henledet Kirkens Medlemmers Opmærksomhed paa disse Forhold, saa de maa forstaa ikke at lægge det hele Ansvar paa Landets Skoler. Desværre er der Skolebestyrere og Lærere, som frygter at gøre det, som de burde gøre ifølge Grundloven af de Forenede Stater. Dette er ikke et af Gud forladt Land, men særligt et af Gud anerkendt Land, og saaledes er der ingen Aarsag til, at vi ikke i alle Landets Skoler skulde give Instruktioner angaaende Gud og hans Værker. Men da vi ikke gør dette, saa

2 50 maa vi gaa til Hjemmet og Kirken og faa det manglende i en fuldendt Uddannelse. Alle, som har læst de sidste fyrretyve eller halvtredsindstyve Aars Historie, kender til den forbavsende Udvikling, der har fundet Sted i vort Land paa Uddannelsens Omraade, og der er, som Folge deraf, en Tendens til at lægge det væsentlige Ansvar paa Skolen for Ungdommens Uddannelse. Hjemmets Betydning er forringet, men Skolens Betydning hojnet. Hjemmet har dog fremdeles det store Ansvar at træne, belære og udvikle det aandelige hos de unge Mænd og Kvinder, som de ikke kan erholde i Skolen. Hjemmet maa ikke, og kan ikke paalægge Skolen dette Ansvar. KIRKENS SKOLER ER AF MEGET STOR BETYDNING I AANDELIG UDDANNELSE. Kirken er ligeledes af stor Betydning i denne Henseende. I Kirken har vi Hjælpeforeninger af forskellige Slags, og Hovedhensigten, saaledes som jeg forstaar den, er aandelig Uddannelse af de Skoleuddannede. Jeg onsker at indprente denne Tanke i alle Kirkens Medlemmer. til I Kirkens Skoler er der Muligheder for de Unge, ikke alene at lære af Boger skrevne af Mænd, men ogsaa af Boger fra Gud, og blive udviklet paa de fysiske, intellektuelle og aandelige Omraader og saaledes beredt paa at leve et konsekvent Liv. Kirken har mange Hoj skoler og Kollegier, hvor unge Mænd og Kvinder modtager en harmonisk Udvikling af deres fysiske, intellektuelle og aandelige Kræfter. SEMINARIER OG RELIGIONSKLASSER. Da det er umuligt for Kirken at opholde Skoler, hvortil alle kan have Adgang, heller ikke vilde det være fornuftigt at indfore el Skolesystem, som vilde konkurrere med Almenskolen, saa har Kirken organiseret Religionsklasser, som en Korrelation til Almenskolen, hvor der gives religios Undervisning. Jeg ønsker at opmuntre alle til at stotte denne Or-

3 51 ganisation. I Kirkens Seminarier fortsættes denne religiøse Uddannelse, særligt for Hoj skole -Studenter. Kirkens store Universitet, Brighani Youngs Universitet, staar som Hovedet for alle Kirkens Skoler. Der er ikke Plads for alle, som ønsker Adgang til dette Universitet, men Staten Utah har ogsaa et storartet Universitet og et ligesaa storartet Landbrugs-Kollegium, hvor de Studerende uden Tvivl med Tiden vil faa Adgang til Deviser forordnet ved Lov, som vil sikre dem Kundskab om Gud saa vel som om hans Værker. Disse Tanker har været i mit Sind siden i Gaar, da jeg hørte vor Præsidents glimrende Budskab om Lydighed mod Loven, og i min Analyse er jeg kommen mere og mere til den Overbevisning, at vi ved Almenskolen og de religiøse Hjælpeforeninger kan tilvejebringe de Forhold, som Præsident Grant omtalte i Gaar. Lad mig sige, at en intellektuel Udvikling alene er som et Skib med en kraftig Dampmaskine og en stor Propel, færdigt til at drive det fremad uden Ror, Kort, Kompas og et bestemt Maal. Naar vi meddeler det intellektuelle Menneske den aandelige Uddannelse, saa er det ligesom om vi forsynede et Skib, der havde et godt Maskineri, med et Kompas, Ror, Kort og en paalidelig Intelligens til at kontrollere det hele, saaledes at Skibet kunde naa den sikre Havn ifolge den bestemte Plan. Maa Gud velsigne os i vore Uddannelsers Bestræbelser, at vi maa kunne opfylde vor Bestemmelse blive et stort Verdensfolk i Renhed og Retfærdighed. Jeg bærer mit Vidnesbyrd til Eder, at jeg véd, at Gud lever, at Jesus Kristus kom og led Doden for os, at Joseph Smith var en sand Guds Profet og blev kaldt til at fortsætte Evighedens Planer. Jeg takker Gud for det Privilegium, som jeg har ved at være Medlem af denne Kirke, at være meddelagtig i Præstedømmet og de Velsignelser, som er forbunden dermed. Gud være priset, fordi han bragte Sandheden til mig og min Familje samt til Eder. At Gud maa altid være med os, er min Bon i Jesu Kristi Navn. Amen.

4 52 EGENSKABER. I denne Artikel vil jeg bede Læserne med mig betragte Hengivenhed, Standhaftighed og Mildhed paa en omhyggelig og analytisk Maade og ud fra et psykisk Standpunkt. HENGIVENHED. Det er rigtigt at undersøge et Ords etymologiske Betydning, og særligt naar vi beskæftiger os med okkulte Studier og esoteriske Lærdomme, som er bleven givet os fra henrundne Tidsaldre. Det er nyttigt, fordi man i hine Dage, da esoterisk Kundskab var almindelig, og man skulde forstaa Ordenes indre Betydning en Forstaaelse, som er gaaet tabt, efterhaanden som den materialistiske Bølge skyllede hen over Verden. Det første Sprog, der blev skænket Mennesket, var mantrisk, det vil sige, at af de Lyde, som Ordene bestod af, paapegede man den Genstand, som Ordet angav i den finere Materie paa de højere Planer, idet Ordet udtaltes. Tager vi f. Eks. et Ord, som i dette Sprog betegnes Plante, da vil den Lyd, som frembragtes, i de højere Planers Materie frembringe et Billede af Planter. Dette Menneskeslægtens første Sprog besad saaledes en betydelig indre Værdi og Kraft, og fra et etymologisk Synspunkt er det af overordentlig stor Interesse for dem, for hvilke Ordene er Symboler. Lad os tage Ordet Devotion (Hengivenhed), der stammer fra to latinske Ord»de«og»vovei«, d. v. s. at afgive et Løfte at forpligte sig. I denne Betydning kastes der et meget stærkt Lys over denne Egenskab. Hengivenhed viser sig herved at være Evnen til helt at give sig hen til et Ideal og vende sig bort fra alt, som holder Mennesket borte fra at tjene Idealet. Naar vi betragter Hengivenhed ud fra dette Synspunkt, ser vi, at de Mennesker, som besidder den, ikke er karakterløse, men tvertimod i Besiddelse af en høj Grad af Styrke og Kraft,

5 53 og de vender sig bort fra andre Attraktioner, som Verden byder paa som Følge af den indre Styrke og Mod. Hengivenhed bliver da et Ideal uden Selviskhed. STANDHAFTIGHED. Standhaftighed er Evnen til at forblive urokkelig i Idealets Tjeneste, hvortil vi har givet os helt og fuldt hen. For at besidde denne Egenskab, er det nødvendigt at have en stærk udviklet Vilje. Det er ikke sjældent, at der ud fra den ydre Verden strømmer Indflydelser, der vil drage os bort fra Tjenestens Vej, derfor er det særligt nødvendigt at udvikle denne Evne, for at man kan staa fast trods Hindringer og Vanskeligheder. Her maa man ikke forveksle Standhaftighed med Stædighed, som er en betydelig lavere Grad. Vi véd jo alle, hvor vanskeligt og kedeligt det er at have med et stædigt Menneske at gøre, som kan være stædigt uden at vise den allermindste Grad af Standhaftighed. Finder Du Spor af Standhaftighed i Din Sjæl, da grib den med en fast Haand, og omform og forvandl den til et Ideal, der knytter Dig fastere og fastere til Din Herre og Mester. MILDHED. Mildhed er en Egenskab, der ofte misforstaas og misbruges. Mange har den Opfattelse af Mildhed, at Vedkommende er blodagtig, negativ og svag. Andre paatager sig Mildhed for Vindings Skyld. Slangen kan ogsaa være mild, men vi véd alle, hvilken Hensigt der ligger bagved. Hvorimod den rette Mildhed maa ses som et Udtryk for Karakterstyrke, en stærk, men behersket Kraft, der medfører en enestaaende Fred. En Sjælsharmoni. Dersom man træffer et Menneske, som til daglig ikke er harmonisk og i fredelig Stemning, kan man med Sikkerhed gaa ud fra, at han i psykisk Henseende ikke er naaet saa vidt, at han kan modtage de højere aandelige Kræfter, der harmoniserer Menneskets Tendenser. Det Billede, som Evangelierne giver os af vor store Mester

6 54 Jesus Kristus, er præget af Fred og Mildhed og er det rette Udtryk for hans aandelige Kraft. Men desværre maa man tilføje, at Evangelisterne ofte blander hans Mildhed med en vis Svaghed. Evangelisterne var Mennesker, og de kunde ogsaa misforstaa deres Mester. Apostlene kunde ofte ikke forstaa, hvorfor Jesus ikke benyttede sin aandelige Kraft i Forbindelse med den fysiske. Jesus Kristus var den dygtigste Lærer til at undervise Menneskene i Psykologien angaaende disse Egenskaber: Hengivenhed, Standhaftighed og Mildhed. Han var i Besiddelse af en uhyre aandelig Styrke, han medførte et mægtigt Pust af aandelig Kraft, fordi hans Hengivenhed var intensiv og dyb. Hans Standhaftighed bar Præget af ædel og ren Karakterstyrke, og ud fra dette strømmede denne rene og velsignelsesrige Mildhed, der var omgiven af den himmelske Herlighedsglorie. Vi har et overordentlig stort Privilegium, der har Lejlighed til at komme i Berøring med denne Kundskab, og vi er saaledes i Stand til at forstaa Meningen og Hensigten med Livet. Der er saa mange, som aldrig tænker over, hvorfor vi er her. Vanen gør Mennesket sløvt og ligegyldigt. Det vænner sig Forhold, Tilstande og Fænomener; tænker aldrig over, hvorfor det er saaledes, og hvorfor de selv er her i Verden, og hvad dets Mission er. Vi maa lære at forstaa, at vi i vor inderste Natur er guddommelig. De Egenskaber, som vi ovenfor har nævnt, ligger slumrende og latente i os, og Hensigten med vor jordiske Tilværelse er at udvikle disse Evner, som ligger slumrende i os. Der er et engelsk Ord»Education«, der i Sproget betyder Opdragelse, set fra et etymologisk Synspunkt, det stammer fra de to latinske Ord»e«(ud) og»duco«(føre); Ordet Education betegner egentlig at føre frem. At fore frem er netop den Videnskab, der kerer Barnet at udvikle sine egne Evner, ikke at det absolut fyldes med noget ude fra. Det er ved Hjælp af Erfaringer, at vi udfolder os. Vi gennemgaar den ene Erfaring efter den anden, og enhver af disse til

7 55 efterlader sit bestemte Mærke paa vor Karakter. Alle disse Erfaringer frembringer Vibrationer, der styrker de Egenskaber, vi er i Færd med at udvikle. Livet er altsaa en Skole fra Vuggen til Graven, og vore Skolemestre har ikke alle været lige heldige; mange har villet tvinge deres Lærdomme ind i Menneskets Bevidsthed, den mest forkastelige af alle Metoder. Stjernen fra Øst, der lyste ud over Verden, medbragte en anden Læremetode og omstødte det gamle. Devisen i denne Lære var, at udvikle Dine Evner, som Du fik i Arv fra Din Skaber. Det var Kærligheden og Fredens Evangelium, det var disse Lysstraaler, som Stjernen udsendte. Det var saa uendelig faa, der forstod dette Lys; de saa Lyset, men hvorfor det udsendtes, søgtes der ikke efter. Mange kaldte sig Lysets Børn, men drog dog ud og dræbte alle, som tænkte anderledes. Den ene Krig afløste den anden som Følge af Misforstaaelse. Den næste Krig staar for Doren og bliver nok ikke mindre grusom, og vi som Kristne bebrejder snart" den ene, snart den anden Nation og Race for deres manglende Forstaaelse og Tolerance. Vi bebrejder Orientaleren for hans Grusomhed mod Kristne, specielt Armenierne, og det maa indrømmes. Men lad den hvide Race tage Bjælken ud af sit eget Øje, saa kan den bedre se Aarsagerne. Ingen Race er mere begærlig efter at føre Krig end den hvide.»den, der drager Sværdet, vil omkomme ved Sværdet!«Europas Diplomati er næppe tilstrækkelig til at afværge Faren, og Orientaleren er som Diplomat langt overlegen. Er de mange Religioner da ikke i Stand til at bringe Forsonlighed og afværge Faren. Nej. Paa disse Pladser ser vi ikke Ordets Forkyndere, Egoismen har for stor Magt over dem, Fanatismen træder hurtig til, og vi har Nationalhadet. Hele Europa hævder, at de tilbeder den sande og levende Gud, talrige Kirker staar som tavse Vidner. Hvor er Resultatet af deres Gudsdyrkelse?

8 56 Naturens Adelsmænd, der har taget Bjælken ud af Øjet, som er klartseende: udraab og forkynd for Nationerne, at alle har glemt at udvikle deres guddommelige Egenskaber. Det eneste Middel, der kan afværge Krige. Den, der er fuldtud optaget af at udvikle disse Egenskaber, kan aldrig faa Tid til Kiv og Strid. Naturens Adelsmænd: for den store hvide Flok hen til Gud, hvis Navn de har paakaldt, men ikke forstod. P. L. Olsen. ANKOMST. Ældste N. P. Christensen ankom til København med»oscar II«den 9. ds. fra Salt Lake City. Vi byder Br. Christensen hjærtelig velkommen og haaber, at hans Missionsvirksomhed maa blive velsignelsesrig. AFLØSNING. Ældste Chr. M. Nikolaisen er afløst fra sin Mission med Tak for udført Arbejde og med Tilladelse til at rejse til sit Hjem i Tremonton, Utah. ER KRISTI BJERGPRÆDIKEN PRAKTISK AT FØLGE? ABSOLUT JA! (Paa Grundlag af en amerikansk Magazin-Artikel ved Morten A. C. Nicolaysen.) En Kritiker i Handelsverdenen udtalte fornylig:»hvis jeg skulde gøre Forretninger i Henhold til de Principer, som er fremsat i Bjergprædikenen, saa vilde jeg gaa fallit paa mindre end et Aar. Biblen er fuldstændig upraktisk under vore nuværende special-økonomiske Samfundsbetingelser; det er jo umuligt at leve i Overensstemmelse med dens Idéer.«

9 57 Hvis det nu var rigtigt, saa kunde der være god Grund for Verdens Vantro; men overfor Domstolene er den Anklagede som Regel altid tilladt et aabent og ærligt Forsvar; lad os derfor forhøre og undersøge den Del af Biblen, førend vi dømmer.»hvad er saa de specielle Indvendinger?Der er en Masse,«svarede den kritiske,»men kun for at nævne enkelte, skal jeg gøre opmærksom paa Skriftsteder som:»salige er de Fattige i Aanden, thi Himmeriget er deres«;»salige er de Sagtmodige, thi de skal arve Jorden«;»Elsker Eders Fjender«;»Bekymrer Eder ikke for, hvad I skal faa at spise og drikke«o. s. v. Den Slags Idéer peger jo lige lukt mod Fattighuset.Vel, døm dem ikke saa hastigt,«sagde Talsmanden,»lad os tage den første Beskyldning op. Kong Jakobs Bibeloversættelse siger:»ingen kan være Tjener for to Herrer; thi enten vil han hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og ringeagte den anden; I kan ikke være Guds og Mammons Tjener.Derfor siger jeg til Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skal faa at spise, og hvad I skal faa at drikke, ej heller for Eders Legeme, hvad I skal klæde Eder med. Er ikke Livet mere end Maden og Legemet mere end Klæderne? Ser paa Himlens Fugle, de saar ikke, høster ikke heller, sanker ej heller i Lader; og Eders himmelske Fader føder dem; er I ikke meget mere værd end de? Og hvem af Eder kan ved Bekymring lægge en Alen til sin Vækst? Og hvi bekymrer I Eder for Klæder? Agter paa Markens Liljer, hvorledes de vokser, de arbejder ikke, spinder ikke heller; men jeg siger Eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var klædt som en af dem. Men naar Gud saaledes klæder Græsset paa Marken, som staar i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han da ikke meget mere klæde Eder, I lidet troende? Værer derfor ikke bekymrede, saa I siger: hvad skal vi faa at spise? eller: hvad skal vi faa at drikke? eller: hvad skal vi klæde os med?

10 58 det er jo alle disse Ting, Hedningerne attraar. Thi Eders himmelske Fader véd, at I trænger til det altsammen. Men søger først Guds Rige og hans Retfærdighed, saa skal alt dette gives Eder i Tilgift. Bekymrer Eder altsaa ikke for i Morgen, thi den Dag i Morgen skal bekymre sig for sig selv; hver Dag har nok i sin Plage.«(Biskop Rordams Oversættelse paa Dansk benyttet hersteds.)»hvis disse Ord betød, at vi skulde sløse med Tingene og sætte vore Midler overstyr i et ligegyldigt og et fordærveligt Levnet, da er de naturligvis baade upraktiske og demoraliserende. Men en saadan Forklaring ligger dog udenfor hele Biblens Aand og Lærdomme, og den siger ikke noget saadant. Det græske Ord»Merimnon«*) betyder at være overvættes omhyggelig eller ængstelig, og hvis vi læser Skriftstedet med denne Forandring, da finder vi, at det lærer en anderledes Lektie, som er fuldstændig praktisk.»mammon«er det syriske Ord for»rigdomme«, som indskrænkede eller taabelige Folk vil gore det mest mulige for at skrabe til sig; og i den foranstaaende Sætning formaner Kristus dem til netop ikke at blive Tjenere eller Slaver af disse Rigdomme, som de maa efterlade sig, naar»solvstrengen«brydes, og Aanden gaar tilbage til Aandernes Sfære; men af langt mere Værd er det at leve Livet i Kærlighedens og Næstens Tjeneste og oplægge gode Gerningers Skatte, som vil folge os og gaa foran os ind i Himmeriges Rige, som er i Stand til at læse os som en aaben Bog uden Hensyn til hvilken Hudkulor, vi har faaet. Det er netop Kristi Hensigt at hvilket som helst Sprog, vi benytter, og advare os mod Farerne ved *)»Merimnon«, som Kong Jacobs Bibeloversættelse oversætter til»také no thought«(ordret paa Dansk»gør Eder ingen Tanke om«) er i Rørdams Oversættelse udtrykt ved:»bekymrer Eder ikke for«o. s v. Jesus har altsaa med Menneskenes materialistiske og aandelige Tilstand for Øje den Gang udtrykt sig med den Tanke og i Sprog, at Menneskene skulde ikke være saa forfærdelig ængstelige for, hvad de skulde faa at spise og drikke i Morgen, naar de kun havde Tro til Gud og til at leve paa den rette Maade. det

11 59 den overvættes Bekymring. Vi kan ikke selv lægge en Haarsbred til vor Vækst eller faa et Haar til at vokse ved Bekymring, som er en af de mest ruinerende og stærkt medtagende af alle vore Sindsbevægelser, og den udretter intet godt. Vor himmelske Fader véd, at vi behøver de jordiske Ting, men derfor er det bedst forst at søge efter de himmelske Gaver og hans Riges Retfærdighed, og som en naturlig Konsekvens vil ifolge de sjmlige og usynlige Love alle de ovrige Ting blive os tillagte. Jesus gav et tydeligt Bevis derpaa ved mindst to Lejligheder, da Mængden fulgte ham til Steder, som laa langt fra deres Hjem og fra Byer, hvor Dagens Forfriskninger og Fode kunde faas. Han gav dem forst den aandelige Fode ifolge deres Higen og Krav efter Tro og Kundskab, og han sorgede derefter for deres legemlige Fornødenheder direkte fra den aandelige Tilforselskilde, hvilket kan synes at være naragtigt for det jordisk tilslorede Menneske, men ikke desto mindre er en Virkelighed, thi Kristus forstod, at alt er Materie, og at Materien, som forbigaar det naturlige Øje, er blot af en finere Beskaffenhed, som kun de stærkest aandelig udviklede Kræfter som hos ham selv kunde se og opfatte. Gør det samme sig gældende i Nutiden? Ja, vist gør det. Men først paa Betingelse af Kristi Retfærdighed. Nedskriveren horte til Eks. forleden Dag fra en trofast Ældste i Kirken, at et Medlem i Kobenhavn for flere Aar tilbage modtog Besog af to Missionærer. Han var kommen bort fra Kirken, men havde tidligere udvist mange Opofrelser for sin Tros Skyld og befandt sig i dette Øjeblik i en fattig og haard Nødstilstand. Da Datteren fra Vinduet saa de to Missionærer komme, kaldte hun paa Forældrene og sagde:»der kommer to»mormon«- Missionærer, de er naturligvis sultne, og vi har ikke Mad til at gøre os selv halvmætte med.«manden havde bevaret et venligt og høfligt Sindelag, og han bød dem indenfor, da de kom til Doren. Han forklarede dem kort efter Tilstanden i Huset. Den ene af Ældsterne sagde med stor Tro:»Vær ikke bekymret, Broder; vi vil velsigne Deres Mad, som De har til-

12 60 bage, og vi vil alle blive mætte.«til den vantro Datters store Forbavselse skete det virkeligt, at der endnu var Mad tilovers, efter at den var bleven velsignet og spist af, og de alle var bleven fuldstændig mætte. Det var for hende et Mirakel, og hun bevarede det senere som et Vidnesbyrd om Guds Kraft. Naar vi arbejde og bede, og vort Liv er en gennemkrydset Bon om Anledninger til at tjene andre vore Børn i Hjemmet, vore Naboer, vor Næste i en stedse større og større Cirkel til hans timelige og evige Gavn og Velsignelse, da vil alle de jordiske Ting komme til os af deres egen Drift, som vi behøver dem, og de vil fortsætte med at komme i en stedse større Grad i Henhold til det Maal, som de igen er brugt i Guds Tjeneste. Hvis vi kun betragter os selv som Skatmestre og Bestyrere af alt vort jordiske Gods, stort eller smaat, da er vi i Virkeligheden»fattige (d. v. s. enfoldige) i Aanden«, saavidt det angaar de flygtige jordiske Skatte, men rige i de evigtvarende Skatte i det himmelske Rige. Derfor kunde Jesus sige til Smyrna-Menigheden:»Jeg kender Din Trængsel og Fattigdom, men Du er alligevel rig.«(joh. Aabenb.). Sammenlign ogsaa hans Erklæring i Bjergprædikenen 6. Kap. 19., 20., 21. V., Matthæus Ev. Hvis vi ikke er kortsynede Jordrotter, saa er den af Kristus udpegede Vej den mest praktiske at følge. Det er ikke saa længe siden, at»caveat emptor«(»lad Køberen tage sig i Agt«) var Handelsverdenens Parole i Konkurrencen for de jordiske Værdier, medens de betragtede Koberen som deres lovmæssige Bytte. Naar de havde solgt deres Varer og modtaget deres Penge, saa brød de sig ikke noget om, enten Koberen var tilfreds eller misfornøjet. De pralede endog af at kunne sælge en daarlig Vare, som snart vilde opslides. Det er tydeligt nok i det kortsynede Motto:»Varens Svaghed er Omsætningens Styrke«. Men efterhaanden lærer de Handlende og Fabriksherrerne, som ellers vilde le ad den Tanke at drage Religion ind i deres Forretningsanliggender, at forlade og kassere dette»caveat emptor«-

13 61 Standpunkt, og de antager sig praktisk talt mere eller mindre Kristi Forskrift:»Den, som vil være den største iblandt Eder, lad ham være alles Tjener«. De fleste Forretningsfolk holder nu paa, at det bedste Grundlag for at kunne kræve Handelsomsætning, er den Tjeneste, de er i Stand til at yde Køberen, fordi det er den Fremgangsmaade, som betaler sig, og ovenstaaende Sætning kan derfor klassificeres som en anden af Biblens praktiske Forskrifter. Men det sker undertiden tiltrods for deres Ønsker om at tjene Kunderne paa bedste Maade, at noget gaar forkert, og en vred, utilfreds Køber kommer buldrende ind og nedrakker Varerne. Under det gamle kortsynede»caveat emptor«- Regimente havde Købmanden kun stukket i Latter eller kastet Kunden ud af Døren. Men den moderne Handelsmand er forskellig. Han erindrer sig Salomons Visdom, at et mildt Svar afværger Vreden, og Kristi Paastand:»af de Sagtmodige (som betyder»lærvillige«) skal arve Jorden«, hvorfor han gør en høflig Undskyldning for den indtrufne Fejl i Varen og tilbyder Tilbagebetaling og Erstatning; han sender den fordums mistænksomme Kunde bort med Smilet om Munden og spændt paa at rose Forretningen til Naboerne for den smukke Opforsel. Købmanden vinder saaledes nye Kunder ved at adlyde de formaalstjenlige, praktiske Formaninger i Biblen og at holde sit eget Temperament i en sagtmodig Balance. Det samme Forholds praktiske Anvendelse gælder ikke alene i Handelsverdenen, men ogsaa i national Retning og i alle forskelligartede Institutioner og i Kirken med, hvor et Medlem maaske har lidt Uret af et andet Medlem og beklager sig til en autoriseret Mellemmand. Det betaler sig i Kroner og Ører at være bønfuld overfor Herrens Ord og at holde sit Temperament afbalanceret og sagtmodigt; men det giver endnu større Afgifter fra det moralske og aandelige Standpunkt. Er der noget bedre Forretningsmotto end i Prædikenen:»Visdom er bedre end Krigsvaaben. Vær ikke ubesindig i Dit Ord, vær ikke for ilter i Din

14 (52 Tale eller for overilet i Din Vrede, thi Vreden hersker hos Daarer«.»Takt! Takt! pas paa Takten«, sagde Bjørnson, og deri ligger en stor Livsvisdom, thi Livets Takt eller Hjærtets grundige Dannelse efter Guds Ord mangler hos saa mange Mennesker. Det er en aandelig Magt, som staar langt over Tvang, som den gode gamle Bog siger:»hvis Jernet er slovt, saa maa vi anvende mere Styrke overfor det, men det er fordelagtigst at lade den (Styrken) styres af Klogskab«. Den mindst modstandskraftige Retning er altid den bedste, saa længe den er ren og ædel. Derfor lyder Ordet:»Elsker Eders Fjender, gorer vel mod dem, som hader Eder«. Det er et godt, praktisk Forretningstræk at prøve paa at forsone sig med dem, som gor os Skade, da den guddommelige Gnist i næsten alle saadanne Tilfælde vil blusse op i Modparten og blive til deres Velsignelse, og skulde den ikke gøre det, vil den forhindre mere Had, medmindre den anden Part skulde være sunket ned til samme lave Sindelag som Fortabelsens Born, som ikke vil omvende sig. Det er langt bedre og praktisk at overvinde og udslette de daarlige Følelser end at opamme dem, thi hvad et Menneske saar, det skal det ogsaa høste i samme Forhold; og dersom vi saar Nag, Had, lognagtig Omtale, Tarvelighed og ussel Smaalighed, saa vil den samme Udsæd undfanges og vokse i samme Grad i Modpartens Folelsesliv. Denne Fremgangsmaade er lige saa praktisk anvendelig i det private Liv som i det sociale Samfundsliv og Forretningsinstitutioner, ja gaar helt ind i de nationale Forviklinger. Der kunde undgaas mange smaa Skændsmaal i vore Hjem og andre Steder, dersom vi opelskede Sagtmodighedens eller Lærvillighedens Dyd hos os; hvor megen behagelig Fornøjelse vilde der ikke være vundet; og hvor megen Lykke og Velsignelse vilde der ikke komme ind i vort Liv, hvis der i Samfundskredsene, i Forretningsforbindelserne og hos al Verdens Redaktører og Skribenter blev lagt Vægt paa at lære, indprente og praktisere:»og ligesom I vil, al Men-

15 63 nesker skal gore mod Eder, ligesaa skal og I Man vilde gore mod dem«. snart spore Forbedring og sociale Reformer. Der er aldeles ingen Grund for den bekymrede Anspændelse, som saa mange Mennesker arbejder under for Brodet og Verdens Velstand. Jorden og dens Fylde er underlagt vor himmelske Fader. Lad os gaa til ham, mens vi arbejder og er besværet. Mennesket i Almindelighed gør sig kun en uklar Forestilling om de utallige Midler, som staar til Forsynets Raadighed for at velsigne os, naar vi vil tage imod Guds Ord. Mange flere Mennesker dør af at svælge i Mad og Drikke og Kødets Nydelser end af Hunger og af andre Nødvendigheder. Det er de lærvillige Menneskers Erfaringer, ogsaa blandt Jordens Storste, som er kommet til ledende Stillinger gennem mange Besværligheder, at hvis vi trofast udfører vort forekommende Arbejde Dag for Dag med Udøvelsen af vore bedste Evner, saa vil»den Dag i Morgen bekymre sig for sig selv«. Hvis vi vilde gaa efter Biblens Lærdomme og gøre vort Arbejde, som om vi vilde»gøre det for Herrens Aasyn«, enten det synes ringe*) eller stort, om det kun er et nyttigt og ær- *) Mange uansete og ukendte Mennesker i Verden har den Foleise, at deres Personlighed og deres Arbejde er saa ringe, saa stille, at de ingen Nytte er til, og de føler som om deres Liv er omsonst. Det er gerne ydmyge Naturer, som under al Verdens Bulder og pralende Staahej, i Trofasthed udfører deres daglige Dont, i Kærlighed for deres Næste og for Livets Pligter. Deres Stilling i Samfundet er dog af den storste sammenhængende Betydning for samme Samfund, for at del ikke skal falde sammen. Det minder Nedskriveren om, hvad der skete paa en prægtig Bygning i en Storby. Den var prydet med smukke arkitektoniske Ornamenter; men en skonne Dag ramlede de fleste ned og gik i Stykker, og da man undersogte Aarsagen, viste det sig, at Forbindingen var daarlig Kalk eller Cement. Det menige Folk og alle dens mange trofaste Hverdagsmennesker tjener som Forbindingsmateriale for de andre fremtrædende Samfundsfigurer, for at de kan ses og fornemmelig af den Grund, at de ikke skal falde ned og gaa i Stykker. Lad Hverdagsmennesket ikke blive mismodig og forsagt, men sørge for at vivre et part og styrkende Forbindingsmateriale, som er uundværligt paa Jorden Og Eders himmelske Fader, som ser Forbindingsmaterialel i kondom, skal betale aabenbart. Saa siger Bjergprædikeren.

16 64 ligt, et opløftende og intelligent Arbejde, for os selv og Medmennesker, saa søger vi Guds Rige og hans Retfærdighed, thi intet er skjult for Himlenes eller de højere Væseners Aasyn, og dette Arbejde er et sikkert Skridt op ad Jakobsstigen. Thi Jesus sagde:»jeg arbejder, og min Fader arbejder ogsaa«, selv om Arbejdet kan være forskelligt i dets Natur. Men hvis vi kun er Snyltevæsener og Øjentjenere, der arbejder af Frygt eller Gunstbevisninger, saa kan vi ikke i det lange Løb forvente Succes. Den store Majoritet af Menneskene er oprigtige Arbejdere, og de er deres Løn værd; derfor udtaler Biblen sit Vé over dem, som ved Hjælp af Magten nedtrykker deres Løn til Livets Ophold og de retfærdige Ting for dem selv og deres Familjer, som er afhængig af dem. Helbred, Rigdomme og verdslige Lyksaligheder kan ledsage de Mægtige og de Rige for en lille Tid, men udenfor det solide Grundlag i Herrens Ord kan der ikke være nogen varig Glæde i Livet og intet virkeligt Forretningsfremskridt. DØDSFALD. Broder Jacob Alexander Nielsen i Buddinge afgik ved Døden den 3. Februar 1923 og blev begravet fra Gladsaxe Kirke den 11. Februar under stor Deltagelse. Br. Nielsen var født den 1. December 1861 og døde som et trofast og pligtopfyldende Medlem af Kirken. Tale af Dr. John A. Widtsoe 49 Egenskaber 52 Ankomst 56 Afløsning 56 INDHOLD: ErKristi Bjergprædiken praktisk at følge? Absolut ja!. 56 Dødsfald 64 Udgivet og forlagt af CARL E. PETERSON, Korsgade ll,kbhvn. N. Trykt hos F. E. Bording (V. Petersen).

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn

Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 19 - Indtrængende, retskaffen, oprigtig bøn Oprettet: 14. december 2005 Vi høster mange velsignelser, når vi beder flittigt individuelt og sammen med familien.

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Syvende Søndag efter Trinitatis

Syvende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner.

Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992. Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kapitel 2 - Evangeliet defineres

Kapitel 2 - Evangeliet defineres Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 2 - Evangeliet defineres Oprettet: 15. december 2005 Verden kender præsident Brigham Young som en stor kolonisator, som ledede omdannelsen af en ørken til et

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

Første Søndag efter Paaske

Første Søndag efter Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd

Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 7 - Et personligt og vedvarende vidnesbyrd Oprettet: 14. december 2005 Når vi efterlever Jesu Kristi evangelium, vokser vi i kundskaben om sandheden, og vores

Læs mere

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting

Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum Mormons Bog: Endnu et vidne om Jesus Kristus - Tydelige og ypperlige ting Oprettet: 25. september 2007 Mormons Bog er en uendelig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

15. s.e.trinitatis 1. txt-række

15. s.e.trinitatis 1. txt-række 15. s.e.trinitatis 1. txt-række Salmer: 3 29 653 // 41 28 375 Jesus sagde:»ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I

Læs mere

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver

Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 34 - Styrkelse af de hellige gennem Åndens gaver Oprettet: 16. december 2005 Som ung mand søgte Brigham Young flittigt en religion, i hvilken alle evangeliets

Læs mere

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab

Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Der kan indledes med kimning eller ringning efter stedets skik. INDGANG (PRÆLUDIUM) INDGANGSSALME HILSEN

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken i Helligåndskirken I

Prædiken i Helligåndskirken I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Konfirmandord - og der er vildt mange: Konfirmandord - og der er vildt mange: Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus

Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Bruden og skøgen 2. Bibeltime af: Finn Wellejus Vi vil i dag fortsætte med at se på forskellen mellem skøgen og bruden. Eftersom det er endetidens største problem og en faldgrube for mange kristne, tror

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016 Kl. 9.00 Ravsted Kirke 745, 616; 680, 672 Kl. 10.00 Burkal 745, 680, 616; 534, 672 Tema: Rigdom Evangelium: Luk. 12,13-21 Rembrandt: Lignelsen om den rige mand (1627) "Spis, drik og vær glad!" Det var

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Julens sande Evangelium er Daad

Julens sande Evangelium er Daad En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Kapitel 5 - Trøst i dødens stund

Kapitel 5 - Trøst i dødens stund Teksten er den del af: Heber J. Grant Kapitel 5 - Trøst i dødens stund Oprettet: 14. december 2005 Vor himmelske Faders fred og trøst kan have en helende virkning for alle, som sørger over deres kæres

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29

Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 Tekster: Mika 3,5-7, 1 Joh 4,1-6, Matt 7,22-29 3 Lovsynger herren (300 Kom sandheds ånd (mel.: Gør døren høj)) 352 Herrens kirke (mel. Rind nu op i Jesu navn) 348 Tør end nogen (mel.: Lindemann) (438 Hellig)

Læs mere

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige

Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 32 - Verdslig rigdom og Guds rige Oprettet: 16. december 2005 Præsident Young var en praktisk anlagt mand, som ikke var ødsel, og som arbejdede hårdt for at

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

De svage og ringe i Kirken

De svage og ringe i Kirken Præsident Boyd K. Packer, Fungerende præsident for De Tolv Apostles Kvorum De svage og ringe i Kirken Oprettet: oktober 2007 Intet medlem i Kirken bliver af Herren betragtet som mere eller mindre end andre.

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER

MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER MODSTÅ ALLE DJÆVELENS FRISTELSER Ældste W. Rolfe Kerr De Halvfjerds Første Kvorum CES-foredrag for Unge Voksne Den 5. februar 2006 Brigham Young University I er samlet her på Brigham Young University og

Læs mere

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse.

Bruden ankommer med sin far/sit vidne til kirken som den sidste på det fastsatte tidspunkt for vielsens begyndelse. Vielsesritualet Brudgommen ankommer med sit vidne (forlover) til kirken ca. 25 minutter før vielsen. De sætter sig ind i kirkens kor på stolene i højre side, brudgommen nærmest alteret. Bruden ankommer

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 65 Åbningshistorie Hver gang jeg køber noget større, gør jeg to ting: (1) jeg køber en udvidet garanti og (2) jeg beder. Jeg beder, fordi hvis det går i stykker, så

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Lad dig fylde med Guds Ord!

Lad dig fylde med Guds Ord! Lad dig fylde med Guds Ord! Prædikener på CD og DVD Her kan du vælge mellem en række prædikener på CD og DVD. Det er åndsinspireret undervisning, som artiklerne her på Kampen om Sandheden. Men her er meget

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

19. Søndag efter Trinitatis

19. Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken Pinsedag søndag den 19-05-13 i Skibet Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Menighedssvar Judas, ikke Iskariot, sagde til Jesus:»Herre, hvordan kan det være, at du vil give dig

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29:

Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Præludium: De sidste frugter er faldet nu /Willy Egmose Indgangsbøn Salme: 729: Nu falmer skoven Hilsen: Nåde være med jer Kollekt Læsning Salme: 29: Spænd over os Læsning Trosbekendelse Salme: 28: De

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere