KREJL. Kommentar side 34 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 25. ÅRGANG - NR. 3 - FEBRUAR 2006 INDHOLD:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KREJL. Kommentar side 34 LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 25. ÅRGANG - NR. 3 - FEBRUAR 2006 INDHOLD:"

Transkript

1 KREJL LOKALHISTORISK TIDSSKRIFT FOR LØGSTØR OG OMEGN 25. ÅRGANG - NR. 3 - FEBRUAR 2006 INDHOLD: Kommentar side 34 Rejseskildringer fra Løgslør og omegn side 35 Hvornår var det nu det var? Af Lars Lindhard side 39 Kommunen vokser. Det gør rådhusene også. Af N.H. Lindhard... side 46

2 KRIJL udkommer med 4 numre om året, ca. september - november, februar og april. Omfang 16 sider pr. nummer. Redaktion: N.H. Lindhard. Ekspedition: Balles Boghandel, Østerbrogade, 967 O Løgstør Telefon Postgiro I5o 4745 Årsabonnement: 100 kr. ISSN Tryk; Løgstør Bogtryk & OffsetAps. K,IERE IItrSER Nu er det snart slut. Dette nummer er Slutningen på historien kommer så til nr.99 og det næstsidste, der udkommer april, og der er allerede indløbet en under min redaktion. Da det ikke har nostalgisk barndoms-skildring fra 60- været til at fh øje på en ny redaktør,mh erne. vi desværre opgive at føre tidsskriftet Men som skrevet står, så er der plads til videre. flere, så beryt jer af chancen. Men der kommer altså et nufilmer til, Vi hører tit bemærkningen: Jeg kan så hvis nogen ligger med en artikel, der ikke skrive ordentlig. Det har vi hidtil kunne passe til sidste nummer, så frem ordnet ved, at vi "redigerer" teksten med den! Det kan nås indtil l.april. uden at ødelægge den personlige stil. I dette nr. kommer først en hilsen fra Løgstør i L år senere et billede, I{UMMER! der er blevet dateret med et vist arbei de, og 50 år senere igen starten på en artikel om rådhusets udvikling. GOD FORNøJELSE MED DETTE Den gamle redaktør FORSIDEBITFDET Er også en afsked, nemlig med Him- Derfor skal læserne have et minde om medandsbanen, som nu endelig er ble- de gode gamle dage, hvor man ikke vet afviklet. De sidste mange år har der havde så travlt. kun kørt Yeterantog med lange mellemrum. 34

3 REJSESKILDRINGER FRA LøGSTøR OG O}IEGN I LøgstørAuis 16.juli 1896 uar der en artikel med ouennæunte titel. Forfatterens naun står der ikke, men bøn benæunes som Sjællands celdste journalist. Tbksten uise4 at bøn residerer i Roskilde, og bøn sømmenligner flere gange Løgstørs forhold til Aalborg med Roskildes til Købenbøun. Efter en indledning om lyllandsrejsen fra Randers til Aalborg, næuner ban en Limfiordssejlads til LØgstør I øurigt skøl man ikke lære Danmarksltistorie af bans beretning! (Teksten er lettere moderniseret). Han fortsætter: Men det varløgstør - en by som ude i den stofe verden ikke er meget kendt; men jeg må dog sige, at sådanne afsidesliggende egne og byer kan have sin interesse, navnlig ved at tale med beboerne, for derved at blive kendt med byens historie og mysterium. Løgstøt er med hensyn til dampskibsforbindelse lige så heldig som Roskilde med jernbaneforbindelse; det ene dampskib afløser det andet og alle standser de op her, da de alle bringer bud eller varer til byen. Det er ikke alle Limfjordsbyer,hvem denne fordel er tillagt. En by som Nibe, der ligger mellem LØgstør og Aalborg, ligger indeklemt i en bugt udenfor det egentlige sejlløb og derfor har denne by kun dampskibsforbindelse en gang ugentlig og det er endda ikke regelmæssigt. Løgstør derimod ligger tæt op til Limfjorden med dens sejlløb udenfor sin dør. Her er fiorden kun et kvart mil bred. Ovre på den anden side, som kaldes Hanherrederne, lige over for Løgstør og. nede ved fiorden, ligger naturskønt den gamle kongsborg "Aggersborggaard", kendt i historien fra bondekrigen i Knud den Helliges rid. Ved denne gamle kongsborg, hvor kongen havde taget bolig under sin rejse i Jylland, begyndte krigen og sluttede længere oppe i landet ved landsbyen Husby, hvor bondehæren ved stærk befæstning på de omkringliggende højder vandt sejr over herremændene. "Aggersborggaard" blev da fuldstændig nedbrændt, og kongen blev fordreven til Odense, hvor han, som historien beretteq blev dræbt i St. Knuds kirke. For et par hr siden brændte den gamle gårds ladebygninger, efter at have stået i mange hundrede år. Nu er gården opbygget efter vor tids skik med grundmurede huse og teglhængte tage, så alt, hvad der minder om dens tidligere hedighed, er nu forslrrnden. Efter denne lille afstikker over fiorden vil jeg fortælle lidt mere om Løgstør. Byen er oprindelig et fiskerleje, opstået i i sildeperiodens dage, da lorden var så rig på fisk, at bådene 35

4 næppe kunne sejle gennem stimerne og et læs sild kostede 8 skilling, hvis da denne betaling kunne opnås - ellers blev fisken benlttet som gødning eller lå i fjordkanten og rådnede. Nu er den tid længst forbi. Fjorden er brudt igennem ved Thyborgn og dermed ophørte det betydelige fiskeri og den store indtægt til byen. Nu til dags er det handel, håndværk, skibsfart og lidt agerbrug, der ernærer byens borgere og i tidernes løb er der nogle købmænd, som har erhvervet sig betydelige formuer. Ja, man skulle undres oye! når man hører fortælle, at en mand, som døde for ca. et hah,'t år siden, på mindre end en snes år ved købmandshandel havde erhvervet sig en million kroner, nogle mener endog endnu mere. Der er måske noget i de ord, jeg hørte fortælle en dag af en mand fra en lille by: "Det er i de små byer pengene tjenes, og i de store de sættes til." Såvidt jeg kunne skønne, tjenes der næppe millioner eller formuer mere i Løgstør. For en tre år siden kom banen dertil byen og med den forsvandt eller rettere stagnerede de såkaldte gamle "bondeforretninger", af dem, som vi også tidligere har kendt her i Roskilde. De mange moderne urtekfamforretninger med de smukke opstillinger i vinduerne og de mange handlende ved stationerne på landet - andelsforetagender og lignende moderne indretninger, som tidens frihedskrav har føtt med sig - har tængt disse mere og mere i baggrunden - der som her! Endelig kommer tll, ^t Løgstør er ingen købstad, det er kun en handelsplads; den har ikke, som vi i Roskilde, et læbælte, indenfor hvilket al købmandshandel er forbudt. Her kan købmænd, hvilket også er sket, etablere sig lige op til byens grænse. Endelig møder Aalborg også op her med sine fangearme. Disse napper stadig væk fra byen, ligesom København napper fra Roskilde. Det er stadig den gamle historie: De store byer tærer på de små. De store byer har matadorerne og fortalerne og disse får gennem lovgivningsmagten den ene stofe begunstigelse efter den anden, og alt sammen på den mindre bys bekostning. Hvornår mon vor Rigsdag fhr øjnene op for dette forhold, således at borgerne i de mindre byer også må og kunne leve? Men således er det ikke nu, alt skal slæbes og føres til de store byer. Et talende bevis i denne retning kan Løgstør fremføre overfor Aalborg. Omtrent som det kunne være Roskilde og København. Som bekendt fik Aalborg for et par år siden bevilget sig 4-5baner.To af disse linier vil omslynge Løgstørs opland, uden dog at blirre ført direkte til byen altså to rovbaner, som kun vil stjæle opland til det store, rige Aalborg og det på den i forvejen lille og fattige bys bekostning. Løgstør derimod har snart i en menneskealder søgt om at erholde en mere tidssvarende forbindelse med sit retmæssige opland - Hanherrederne -, men her er stadig talt for døve øren. Aalborg Amtsråd med kammerherre Skeel, HjørringAmtsråd med dens tidligere formand, nu Excellensen Rump, har altid kæmpet derimod, og det har til dato lykkedes dem at få dette retfærdige krav holdt nede, omendskønt fær- j6

5 gefarten er meget betydelig; men udføres på en middelaldedig måde, der derhos i høj grad er livsfarlig både for mennesker og dyr. Men Aalborg er den naturlige hæmsko, den store by tør ikke ønske forholdene forandret og derfor vil der naturligvis hengå endnu en rum tid, inden dette unatudige forhold bliver ordnet. Byen kan ikke magte det ene, da der alene til færgefartens afløsning skal kr. til. Byen har budt et tilskud af 2-3OOo kr. årlig og når stat og amt hjalp til, ville denne sag nemt blive ordnet, når blot Aalborgs købstadsinteresser ikke spillede hovedrollen. Ved Aalborg findes, som omtalt, 2 broer, en pontonbro og en fast bro, men på hele den gvrige lange strækning findes ikke et ordentligt færgested, hvor man virkelig med en rolig samvittighed og uden frygt for fare kan lade sig færge over. At byen under sådanne forhold lever under et knugende tryk fra Aalborgs side er indlysende. Og man kommer uvilkårligt til at smile, nhr man hører denne lille bys driftige beboere udtale, at der nu arbeldes pl at fh dagvogne ført ind til byen alle vegne fra, for dog nogenlunde at kunne konkurrere med Aalborgs mange iernbaner. Såvidt jeg kunne skønne, fortjener denne by at hjælpes;thi den har virkelig, synes det mig, lidt ovedast af storbyen Aalborg.Afdøde indenrigsminister Ingerslev havde også lovet at hjælpe byen med hensyn til færgeforbindelsen, men ved hans død ef udsigterne atter blevne mørke. (fournalisten havde planer om at fortsætte til Thisted, men opgav). 'Jeg vil derfor i næste artikel medtage endnu nogle notitsef om den venlige lille lim{ordsby Løgstøt blandt hvis elskværdige befolkning jeg fandt mig så godt tilrette. Løgstør har for øvrigt en mærkværdig beliggenhed. Den ligger i en dal en bugt af forden, som i tidernes løb må være indtørret og rundt om ligger store bakkeq som natudigvis for hundreder af fu tilbage har været lordens natudige bred eller grænse. Fra bakkerne er der en henrivende udsigt over byen og fjorden med Hanherrederne og Vesterhavet med sine sandklitter i baggrunden. Selve byen er der ikke meget at notere om. En smuk kirke, der opførtes for tre år siden, en do. Banegård og et lille kommunalt anlæg,som i sin midte indeslutter retfærdighedens tempel, er alt, hvad der er seværdigt.men hvad der undrede og glædede mig at bese,var et privat anlæg, der lå på en grusbanke ovenfor byen,lige op til kirkegården. Det er frugten af enpivat mands virken og snille i den lille by. For godt 25 år siden forærede købmand Simonsen byen plads til en kirkegård og lod den indhegne med en solid granitstensmu! som oyeralt er sine 3 alenhøj. 37

6 Før den tid måtte de gamle Løgstørianere begrave deres ben på en landsbykirkegård, som ligger en god kvartmil fra byen. Hvilket gode og behagelighed for byens borgere, som nll har det så nemt og ejer den smnkkeste og venligste kirkegård, der måske findes noget steds i vort land. Ved siden af kirkegården blev jegført ind i det lille anlæg, der er en mellemting mellem en stor have og en park. Udenfor helligdommen traf jeg denne bys "mæcen", der var beskæftiget rned at udbedre et eller andet. Det var en 75-hrig mand, fhv. købmand Simonsen, R. af Db., men nu direktør og den ledende i den gamle solide pengeinstitution "Sparekassen for LøgstØr og Omegn". Jeg blev præsenteret for den gamle, fortræffelige mand, der er så livlig og snaksom, at man skulle tro det var en 30-årig mand, man havde for sig. Med stor interesse og venlighed viste han mig omkring i anlæget, hvor alt var passet med en orden og aknratesse, som kun sjældent ses i et så stort anlæg som dette pa et par tdr. land. Den allerede aldrende mand, som for goclt en halv snes år siden tog fat på dette arbejde, har virkelig indlagt sig stor fortieneste ved på denne grusbanke at fremtrylle et i sandhed allerkæreste lille paradis, der med sine pavilloner og mange lysthuse med hvidmalede bænke gør et overordentligt godt indtryk i denne træfattige egn. Med stor beredvillighed ovedader hr. Simonsen sit anlæg til selskaber og om søn- og helligdage står det åbent for alle og enhveq medens der er givet en stor del af byens borgere nøgle, så de trlrindret kan gh ud og ind. En sådan mand er uerstattelig for den lille by, men desværre bliver sådanne mænd sjældnere og sjældnere. Her kunne natlldigvis være meget at meddele endnu fra en sådan lille jysk by, hvor mange sæder og skikke er stik modsatte de, som findes i de sjællandske byer; men jeg skal videre sydpå.... Inden jeg forlader Løgstør, vil jeg endnu meddele, hvad der navnlig undrede mig deq nemlig den masse værtshuse, som fandtes deri byen, og ikke rnindre end 4 hoteller med store sale, hvoraf endog cle to havde faste teatre, som endog var således, at de gør mange større byer til skamme. Ved Løgstør begynder LivØ Bredning, en stor udvidelse af Limfjorden, hvor øerne Livø og Fur ligger. På den sidste findes den bekendte rødstenshnle, som er beskreven af hedepræsten St. St. Blicher..JB

7 Denne artikel om at datere billeder modtog KREJL i 1997.Ved enfejltagelse bleu den ikke brøgt den gang, men ui iler med at bruge den nu, da problemet stødig er stort. Da tidenjo er gået, er ørtiklen bleuet å jour-ført af redaktøren, sonl. optræder i artiklen. En af dette tidsskrifts fornemste opgaver er at Iade læserne genopleve fortiden ved hjælp af artikler og billeder. Som det tidligere har været omtalt, er det ikke altid helt let at tidsfæste fotografier fua "gamle dage". Ofte har man ingen eller kun ufuldstændige data til rådighed. De fleste ffu aldrig taget sig saflrmen til at skrive dato påt fotografier - eller for den sags skyld, hvad billederne viser eller hvem eventuelle personer på billederne er. Givne oplysninger er ofte ufuldstændige eller fejlagtige, fordi de er givet mange år efter, at billedet ef taget. Det kan derfor være lidt af en - spændende - opgave at datere billeder sh nøjagtigt som muligt. Lad os tage et eksempel. Billedet på side 40/41viser en by set fra luften. De fleste genkender hurtigt Løgstøt set fra nord-nordøst. Forrest i billedet er stationen og slagteriet. Helt til venstre ses Dragsdalvej som en bred, hvid stribe, og ude for enden af vejen helt i horisonten er Raunstrup og Løgsted kirke. Billedets midte domineres af Markedspladsen, og til højre ses skole, kirke og politistation. Rutebilen ved benzinpumpen ved banegården er en ældre type med "snude", og lige til venstre for kirken ses en lastbil, som heller ikke ser moderne ud. Der er i øvrigt bemærkelsesværdigt få biler på billedet, måske otte i alt, og kun 6n personbil. Resten er y^re- eller lastbiler. Byen har næppe været plaget af trafikstøj den dag. Til gengæld er der mange cykler ved slagteriet og jernbanens pakhus. Billedet findes i Lokalhistorisk arkiv og er uden data. Ingen oplysning om optagetidspunkt eller dato. I lernvarmeværkets jubilæumsskrift fra 1996 er billedet gengivet side 25 med dateringen "ca 1960". Denne datering bør kunne gøres mere nøjagtig. Men hvordan? Jeg har forsøgt at finde enshnøjagtig datering af billedet som muligt.vi starter generelt. Den eneste mulighed, (hvis man da ikke har oplysningen fra fotografen), er sehfølgelig at se på billedet og så sætte afgrænsninger for det tidligst og senest mulige tidspunkt, billedet kan være taget. Det gælder så om ved at uddrage oplysninger fra billedet at tilnærme disse to yderpunkter hinanden mest muligt. Den fotografiske teknik blev opfundet omkring Så her er et "absolut" yderpunkt. 39

8 Pørti ctf LøgstØr fro luften. Foto: Sltlus5S Jensen 10

9

10 Seriøse læsere af dette tidsskrift vil vide, at jernbane og kirke kom til byen i Begge dele er på billedet. Det er altså taget tidligst i Et opslag i Gyldendals leksikon vil afslørc, at Ellehammer som den første europæer fløj 12. September I9O6.Da der uwmsomt er tale om et luftfoto, er vi altså i dette å,rhundrede.(skrevet i I 997. Red.) Der holder en personyogn på jernbanen. Persontrafikken ophørte 21. maj 1966, sh der er det andet yderpunkt. Billedet er altså taget mellem september 1906 ogmaj Vi kan imidlertid komme tættere på. Helt til højre i billedet ses Løgstør skole. Den store bygning ved højre billedrand er fløj C, hvor jeg og mange andre har slidt børnesko og trapper. Fløj C blev opfbrt i l954.vi kan altså fodade Ellehammer og skynde os op i jet-alderen, selv om billedet nu nok næppe ef taget fra en jet-jaget. (Den eneste iet-jager iløgstør på optagetidspunktet v?t antagelig den navnkundige Rasmus Laursen, kaldet Rasmus jet-jageq fordi han gik så langsomt). På originalbilledet kan i øvrigt ses, at også i skolegården står en bil, en gammel mukkebik, næsten skjult i skyggen fra drengegymnastiksalen. Billedet er altså tidligst t^get 1954.L propos fjernvarmeværk: værket i Østergade er der ikke! Grunden, som ses mellem to huse til højre for billedets midte, er ubebygget og tilsyneladende i brug som have. I jubilæumsskriftet kan læses, at beslutningen om at bygge værket blev truffet 18. juni 1958, og at værket stod færdig 15. September safirme år. En byg- getid på tre måneder er ikke meget, så spaden har skullet sættes i jorden kort eft er generalforsamlingen. Ætså: billedet er taget i perioden sommeren t954 - sommeren Er blik på skolen afsløre\ at der ikke er børn i skolegården. Børnene - i hvert fald nogle af dem - ses foran husene overfor stationen, hvor de kigger efter fotografens flyver. I skolegården ses til gengæld en person, muligvis håndværker, med en stige. Håndværkerne arbejdede næppe lørdag eftermiddag eller søndag dengang, så billedet er altså taget en hverdag efter skoletid, eller hvor børnene har fti. (feg må naturligvis udelukke, at børnene er inde for at have time, og at de fire ved stationen piækker). Det kunne selvfølgelig yære taget efter skoletid, men skyggerne blandt andet på huset bag børnene afslgrer, at solen stht højt på himmelen omkring sydvest, det er altsh før st på eft ermiddagen. Der er blade på alle træer. Blade og høj sol betyder sofirmer, så billedet kan rrære taget i skolesommerferien. Mange vinduer - herunder de fleste på slagteriet - er åbne, det er altså yarmt. Mange vinduer i fløj C er også åbne, hvorfor det, hvis børnene har fri. Måske er rengøringen i gang? Sommerferie passer godt med, at håndværkerne kan komme til, når børnene har fri. Det passer også godt med, at et tivoli er ved at stille op (eller pakke ned) på markedspladsen.vi kan altså være omkring tidspunktet for byfest/ dyrskue. Byfesterne lå vistnok som regel i slutningen af juni. Luftgyngen ståer som et nøgerfi stativ yed de tre telte, og også 42

11 følger personerne nysgerrigt fl1veren. Et blik med en lup på originalbilledet viser syv persone! der lige som børnene står stille og kigger op mod fotografen. Motodarmen fra f\rueren har også lokket en mand i vinduet på under "Svine.."). Også han følger opmærksomt flyveren. Han arbejder antagelig på kontoret, da han har hvid skjorte og opsmøgede ærmer. Endnu et tegn på, at det er hverdag. Andre pefsoner spredt oyef markedspladsen og oppe ved udmundingen i Bredgade er også vækket af motorlarmen og kigger med. Derimod er de to personer midt på Dragsdalvej langt ude i baggrunden fordybet i samtale og ænser ikke flyet. Det bliver bedre endnu. I baggrunden oppe på bakken ses en række lyse, ens huse. Det er Borgmester Grønningsvej. Der er 13 huse med et enkelt hul i rækken.jeg mener at kunne ane på originalbilledet, at endnu to er under opførelse til høire for de tre vestligste, og noget sådant er guf for en billedgransker. Nu kan vi datere billedet temmelig nøjagtigt. Et opslag i skattebogen for 1958/59 afslører, at Borgmester Grønningsvej 12 ejes af Søborg Olsen. Han bor der endnu, og jeg får yia telefonen en snak med fru Søborg Olsen, som ikke er det mindste forbavset over at blive ringet op en torsdag aften og spurgt ud om sit hus. Jo huset et et af de første huse, som Løgstør kommune lod opfwe i 1955/56, og familien flyttede ind i marts En del af husene blev bygget af murer Poulsen, medens dette og nabohuset er bygget af murer Mosgaardi Skolegade. Prisen for huset? Kr Byggeriet var finansieret med statslån, og familien regnede ud, at man kunne blive boende til ca.l972,så ville det blive for dyrt. Nå, det er ikke gået så galt. Søborg Olsen har nu boet i huset i 4l år. (Det bliver så 50 i år! Red.) Vi er altså i perioden Der ses som nævnt 13 huse på Borgmester Grønningsvej. Imidlertid kan man ved selvsyn i dag konstatere, at der ef 15. Det passer godt med, at to er under opførelse.vi må så finde ud af, hvornår de enkelte huse er bygget. Fru Søborg Olsen har ledt os på sporet. Da jeg sidder og betragter billedet i Esbjerg, er der jo lidt langt til Løgstør,sh jeg lokker Krejls redaktør til at lægge vejen forbi Borgmester Grønningsvej og konstatere ved selvsyn, hvor mange huse der er, og hvilke mrmre de har. Husnumrene starter ved Vindblæsvej, altsh fn højre set på billedet. Huset længst til venstre på Borgmester GrØnningsvej er sort med lyst tag og ligner ikke de andre. Det er FDF-"Skansen" - det var det i hvert fald,da jegvar dreng. Det næste hus - det første af de mange ens. er nr. 30.Vi kan derefter tælle ned trl nr. 12 (kun lige nurffe, folkens! De ulige ligger på den anden side, og er slet ikke bygget endnu). Efter nr. 12 er der et hul i rækken. Det er ikke en tom byggegrund, som jeg først troede, men Tværvej eller begyndelsen til den. Efter hullet kommer nr.10,8 og 6, mens nt.4 og to er under opførelse. De sidste huse er bygget i 1958, og da der kun mangler to, må det være året - altså Kan vi komme det nærmere? Yi prøvef. 43

12 Over for stationen ligger et hus med tre skorstene, som kastef lange skygger ned ad taget. Det kan vi måske bruge til noget.ved hjælp af lidt matematik kan vi beregne solens højde og dermed muligvis selye datoen. Krejls hæderværdige redaktør må igen træde til. Find ud af tagets hældning på huset og kompasretningen til Solen, samt tidspunktet hvor skyggen falder lige ned ad taget vinkehet på bygningen. Redaktøren jages derfor ud i vinterkulden med et kompas og en vinkelmåler for at bese stedet. Opmålingerne på åstedet forløber ikke uden opmærksomhed. En ældre dame, som beboer huset, kontakter forskrækket den herre, som åbenlyst intefesserer sig for hendes tag, og frygter, at han er udtryk for endnu et djævelsk påfund fra kommunens side, som vil "sætte hende i skat". Hun beroliges dog (vistnok), og vor opmåler nfu i øvrigt helskindet hjem og kan indrapportere de opmålte værdier. Lad os regne lidt på det. (Læsere, for hvem beregningerne er mindre vigtige, kan overspringe det følgende afsnit, som er skrevet i kursiv). De, kære læsery og jeg bar lært i skolen, øt Jorden bælder 2J-grad i forhold til sin bane om Solen. Derfor står Solen bøjt på bimmelen orn sornrneren og løut om uinteren. LØqstør er beliggende på breddegraden 57 grader(ca.), og det betyder kortfortalt, at Solen maksimalt når op på 57 grader ouer borisonten ued midsornmer og kun 10 grøder ued miduinter. Tagets bældning er 45 gradeq og Solen stod tæt på syd, (24 grader mod uest), da billedet bleu taget. Da Solen belyser nordsiden af taget, er den altså bøjere oppe end 45 grøder Himmelækuatoren, sonx i Løgstør er j3 grader ouer horisonten, passeres af Solen ued forårsjceundøgn (på uei op) og efterårsjceundøgn (på uej ned).solen er bøjere end 45 grøder i perioden 2 1. april til 2 1. august. På originalbilledet kan ses, at skyggerne fra de tre skorstene ikke når belt ned ad taget, idet den nederste række tagsten er belyst.vi mangler nu kun lcengden af tagfløden og skorstenens bøjdefor at beregne den helt rigtige solbøjde. Desuærce er skorstenene der ikke rnere, nlen de er stadig på nabohuset. Der er 15 skifter mursten i skorstenen, så ltøjden er ca 80 cn'r, og der er 27 rækker tagsten rned oueflæg, så der er 30 cm fri af buer sten. Tagfladen er øltså 8,10 meter lang, og det er berefier nemt (for redaktøren) at regne ud, at solhøjden, da billedet bleu taget, aar ouer 52 grader Skyggerne falder som på billedet kl Solen bar en bøjde ouer 52 grader kl.14 mellem 16.mai og l8.juli.vi er altså i denne periode. Der er afrundet en del underuejs, og ui kan derfor ikke sætte nøjagtig døto på, men ui er tæt på, Vi er altså i juni eller juli Kommentar 2OO6: Efter en del eftersøgning af dyrskue og bfest i Løgstør Avis, blev konklusionen, at billedet er taget fredag den 4. Juli 1958 ld. ca

13 Tilbage til1997. Jeg skrev ovenfor, at def ikke vat data på billedet. Dette er ikke helt korrekt. Der er faktisk to oplysninger. Billedet er klæbet op på et stykke pap, som på forsiden under billedet har et lille mærkat med teksten: "Luftfoto Sylvest Jensen, tlf. Hillerød 1276", og på bagsiden står skrevet svagt med blyant B 24OO-14. Inden jeg kastede mig ud i de nævnte overvejelser, ville jeg derfor lige undersøge, om jeg kunne slippe for besværet. Jeg fik fra telefonoplysningen nummeret på SylvestJensen i Hillerød. Det yar nu en datter (eller et bafnebarn), som fortalte, alt alt vedrørende fotos er overgivet til Det kongelige Bibliotek i København. Der talte jeg sit med arkivararne Andersen, som kunne oplyse, ^tb24oo-14 er dateret "1956", og at det er et af en serie på 25 billeder optaget safilme dag. Det er ikke så undedigt, at f$emaskinen har tiltrukket folks opmærksomhed, hvis Sylvest Jensen har fløjet frem og tilbage over byen for at tage mange billeder. 2OO6:Larc Lindhard var så overbevist om, ar vi i 1997 havde fundet den rigtige dato, og at fotografen havde dateret forkert, athan sluttede der. Imidlertid var arkivet blevet så interesseret, at Iri købte alle 25 billeder fra Det kgl. Bibliotek, og ved hjælp af dem, kunne vi finde en ny dato. Fotografen havde ret, for ved hjælp af andre billeder kunne vi se, at fjernvarmeværket lige havde startet i skolen i Østergade, og der var gtavet op til tøt helt oyer i Fredensgade. Det bekræftede årstallet 1956, men ikke umiddelbart en dato. Det tidligere ræsonnement om sommer og skoleferie var godt nok, men ikke noget dyrskue, der kunne passe. Vi var stadig i juli, bare et andet år. Et andet af billederne viste, at der var udsalg hos Æstrup, og avisen fortalte, at det vat først i juli. Det var også på det tidspunkt, at gadelygterne blev skiftet til vekselstrøm, men det var over en længere periode. I vores kvide vendte vi tilbage til markedspladsen og tivoliet. Det var da for lidt til en bfest, og pludselig var der en vaks arkivmedarbejdeq der mindedes et temmelig "afrakket" tivoli, der kom hvert år ovre fra Mors eller deromkring.med store anstrengelser kom han i tanker om navnet, DanielsTivoli, og vi fandt en annonce i LøgstørAvis. Så manglede vi bare at finde ud af, om tivoliet blev stillet op eller pakket ned. Pladsens tilstand overbeviste os om, at det blev pakket ned, og slutresultatet blev altså: Billedet er taget 9. Juli 1956 klokken ca 14. (Et af de andre billeder viste kirkens ur!) Forfatteren påstår at sådanne problemer heldigvis kun findes for ældre billeder. Nu er folk andededes gode til at daterc deres billeder. Han har selv en stor stak billeder, som han da også skal have skrevet datapi- enaf dagene. Lars Lindbard med føder 45

14 KOIVI}II]NEN VOI{'SER DET GøR nånhusenn ocså HAR vr nåo TrL nåohusene? Af N.H. Lindbard Den kommende kommunesømmenlægning er den (foreløbige) slutsten på en uduikling, der begltndte i den tidlige middelølder Da kongen øltid bar opkræuet skatter til nøtionens (og kongens) underbold uør det nøduendigt med en ind.deling af løndet og folk til øt opkræue pengene. Den mest udbredte inddeling uar berredet, altså et område, der kunne leuere en rytter til bæren. For at regulere sildefiskeriet, dvs. salterierne og dermed afgifterne til kronen, udsendte kong Christian denanden en forordning den 10. Febmar 1576,at der kun måtte saltes sild to steder ved Limfjorden, nemlig Aalborg og stranden ved Løgstedøre. Det havde været natudigt at vælge hovedstedet for sildefangsterne, nemlig Nibe, men det var for tæt på kongens by,aalborg. Det var startskuddet på bydannelse n Løgstør. Den første grund til salteri blev solgt i 1527 fl kongens sekretær (Indenrigsminister), Morten Krabbe. Det gik åbenbart godt, så den næste ved siden afblev solgt til kansleren (finansministeren) Claus Gørtz. Af hensyn til opkrævningen af saltepengene blev der oprettet et toldsted, og Løgstedøre fik egen retskreds, senere kaldet Løgstør Birk. I 1600-tallet var herrederne så små, at det kneb med kvalificerede fogder. I 1614 optræder de første navne på LØgstørborgere, som vi kender. En skrivelse fra kongen til Lensmændene nævner fire personer, nemlig Jens Pedersen, Bernd Berndtsen, Clemind Pedersen og Staffen Hansen, som uden fodov og pas er bortrømt fra kongens tjeneste. De skal eftersøges og indfanges, og straks til foråret sendes til København. Det var sager af den slags, der fik Christian V til at beslutte en omlægning af retskredsene. Før omlægningen blev landsdommerne spurgt om, hvad de mente om herredsfogder og -skrivere. Det var en bedrøvelig opremsning. Om herredsfoged Jacob Christensen i Slet Herred stod der, athanvar "ikke alene uvederhæftig og ganske udygtig, men også fordrukken, at det ikke synes, han har sin fulde fornuft, og af des hrsag gør, hvad ham selv lystet såsom den forurettede dog ingen restitution hos ham kan erholde". Retfærdigvis må det tilføjes,at ordet "uvederhæftig"ikke betød det samme som i dag. Dengang betød vederhæftig, at man var økonomisk uaflrængig, så man ikke lod sig friste så let til bestikkelse. Det var ikke bedre med skriverne. Om Christen Sørensen i Slet Herred ogløgstør Birk stod der "en gammel mand på 60 år, havde ladet rene sider stå åben i sin tingbog; desuden skriver han ilde og ulæselig". Den nye retskreds Nu ville man slå flere retskredse sammen for at fh grundlag til at udnævne mere kvaliflcerede personer til herredsfoged. Den 15. November 1687 blevaars og Slet Her- 46

15 reder slået sammen med Løgstør Birk til een retskreds. Tinget skulle aftroldes "om onsdagen ved Hornbech udi Oudrup Sogn, og af Christen Jensen Solberg, som Herretsfoget, hvortil hand herved allernaadigst beskickes, forsvarligen betjenis". Udsigt ouer Oudrup bede med Hornbæk i baggrunden Den 13. marts 1688 skulle landsdommerne forkynde ændringen, at de gamle betjente skulle holde sig vækfra tingstederne, og de nye herredsfogder og -skrivere skulle hver få en bondegård for deres tjeneste. Solberg, som boede i Vilsted, fortsatte til 17 15, og efterfølgeren, Jens Tofteberg viste, at han var "vederhæftig" ved at fremlægge 200 sletdaler. Han blev udnævnt 2. mafis r7t7. Noget af det første, han gjorde, var sammen med to borgere, på indbyggernes vegne at købe et gammelt ryttergods, Vormstrup, oven for bakken. Købesum 646 rd1.44 sk. Det var altså den første "kommunesammenlægning", selv om Løgstør på skift var ejet afkongen ogvitskøls ejer. Portconsumption eller bompenge Samtidig med, at stort set hele byen var solgt til Kristoffer Lindenou,VitskøL, i 167 l, havde regeringen udnævnt flere Løgstør og Nibe), til byer "der havde mere end bondenæringl' Her skulle ligesom i købstæderne indføres den såkaldte "Portconsumption". Det var en slags datidens moms, og da det ikke var til at udtale for almindelige mennesker, blev det kaldt bompenge, fordi der blev etableret bomhuse med en bom tværs over indfaldsvejene. Her skulle betales afgift af de varer, der blev indført i byen. Man måtte absolut ikke forsøge at omgå bommen ved at køre ind ad andre veje. Der blev sat en aflåst bom i en anden gade, som derfor fik navnet "Den blinde Bom". Dette skete på trods rt,atløgstør allerede i 1598 havde fået strengt påbud fra Christian 4. om at der overhovedet ikke måtte handles iløgstøt. (Han har nok ikke tænkt på salterierne). Herredsfogeden var altså enehersker i området. Han var både borgmester, politi mester og dommer. Løgstør brænder Der var 3 store brande iløbet af 170O-tallet, som påvirkede byens udvikling. En i 1747 og i 1751, hvor 2/3 af ejendommene brændte. Det gjorde indtryk over hele landet, og kongen fritog byen for skatter. Mens nådens lys skinnede over staden, forsøgte Løgstør at f købstadrettigheder. Kongen spurgte handelsstandsforeningen i Aalborg, hvad de mente, og svaret gav næsten sig selv. Aalborg havde omkring 4000 indbyggere, ogløgstør omkring 400, så de ønskede ikke konkurrence fra den side. Ætså ingen købstad! 47

16 Byen får en ny fodatning og et legat Den tredje brand, i 1785,var knap så kraftig, men den bevirkede, at byen fik en ny forfatning og en brandvedtægt. Løgstør havde hidtil været inddelt i 8 såkaldte "Roder", som skulle bringes ned på 4. Det var også flot, at en by ph 400 indbyggere varinddelti8roder. Der blev udnævnt 4 rodemestre, købmændene Anders Lunøe,Jens Mørch, Bertel Sand og farver Wibroe. Til kæmner blev udnævnt den tidligere "Over-rodemester" John Krogh. Kommunens regnskab balancerede med l0 rdl4 mk. og l0 sk. For at styrke købstadpræget havde kongen, Chr. VII, bevilget 3 århge markeder. Denne "allernådigste bevilling" kostede over 20 rdl., så kommunen måtte ud på lånemarkedet. Der var kun eet sted at låne, nemlig Peder Kræmmers legat, som ellers var forbeholdt byens fattige. Dette legat bevirkede, at kommunen ikke havde nogen anden fattigforsorg. Da P C.Thorup døde, 1771, efterlod han rdl. til de fattige i LøgsIW.Det trak den tids "bistandsklienter" til, så herredsfoged Nøragger måtte offenthggøre en skrivelse, hvor der bl.a. stod: "Da det er spørget, som og kand være troelig, at een og anden tragter efter at komme til at boe i Løgstøer i den anledning d venter at nyde deel i PederThorups Legatum" så forbydes udlejerne at indtage udenbys folk, som ikke er i stand til at klare sig selv. Lyder det ikke helt moderne? Tingstedet flyttes til Løgstøt 1782 blev det bevilget, at tingstedet blev fl)ttet til Løgstør.Det havde man nu fundet ud afnoget før,for den ældste opbevarede retsprotokol er fra 1747, og da blev tinget holdt i Løgstør. Herredsfoged Nøragger, der boede påtoftebjerg, foreslog atkøbe Lars Clemmensens hus tilting- ogarresthus fot 100 rdl. Det skulle gøres i stand, bl.a. så det ikke var muligt at bryde ud af arresten, så det kom op ph 400 rdl. I den første brandprotokol fra 1818 står: "Aars og Slet HerredsThinghus bestaar af 9 fag bindingsværk, fuurtømmer, teglhængt, en skorsten. Vurdering 250 rdli De to rodemestre blev udnævnt til eligerede (udnævnte) mænd. Det var den spæde begyndelse til et byråd, dog stadig under herredsfogeden. 21. sept kom den ældste brandvedtægt. Det frivillige brandkorps på tilsammen25 mand skulle især støtte sig på vægteren, (det samlede politikorps). "l øvrigt b6 alte byens lndvaanere vise sig villige til at sætte en tønde eller kar uden for deres dørre, som altid maa være forsynet med vand,at ingen mangel i denne henseende maa finde sted" Ved folketællingen 1801 viste det sig, at indbyggertallet, ca. 400,var det samme som i midten af 1600-tallet. Blindeb ornsgøde me d Herredsfoge dboligen Der kommer ny Herredsfogedkontor I 1838 byggede herredsfoged Svanenskjold den nuværende dommerbolig (politistationen) for egen regning. Han boede der med kontor indtil Der blev ved at være herredskontor der indtil l879,da boghandler og herredsskriver Spliid købte huset til sig selv. (fortsættes)

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Parti fra Hudevad 2009/1 Siden sidst. Udflugt til Ladbyskibet d. 13. 9. 2008 En dejlig solrig lørdag i september drog 15 personer til Ladby. Det blev en oplivende

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter

Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Hvor går grænsen mellem Sejs og Svejbæk? Skrevet af Bente Rytter Det er et spørgsmål, vi somme tider har fået stillet i foreningen, og svaret er, at det et godt spørgsmål, hvilket på nutidsdansk betyder,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen

Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Velkommen til Vandel i fortid og nutid Udarbejdet af N.M. Schaiffel-Nielsen Kort over Vandel by tegnet af den tyske ingeniør G.B.Z. Rothe den 21. marts 1944. Tre måneder før de sidste indbyggere forlod

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del)

Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L.

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad.

Kort over Kerteminde 1859. Her kan du læse om, hvad det betyder, når man kalder Kerteminde en købstad. Blandt fiskerdrenge og tjenestepiger - Kerteminde i 1800- og 1900-tallet Kerteminde er en typisk dansk by. Ligesom de fleste andre byer ligger den ved havet og har en historie, der går tilbage til middelalderen.

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Hilsen fra redaktionen

Hilsen fra redaktionen NYHEDSBLADET - for Klingstrupvænget & Rødegårdsvej Hilsen fra redaktionen Kære beboer, Du sidder nu med årets første udgave af vores nyhedsblad; rigtig mange gange velkommen. I dette nyhedsblad skal vi

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa

Østerbrogade. Udgiver: Vilhelm Hansen, Grenaa Østerbrogade Amtssygehuset Østerbrogade nr. 20 fra 1901, blev bygget til afløsning af det gamle Amtssygehus som siden 1860 havde ligget på Grønland nr. 47 og blev i 1922 afløst af sygehuset på Baunehøj.

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207.

Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Matrikelkort over ejendommen Alrøvej 207. Fra pakhus til palæ På den vestlige side af halvøen Jensnæs ligger det tidligere pakhus og vidner om ophævelsen af købstædernes monopol på handel. Det var kongerne,

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække

Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 27. april 2014 kl. 10.00 Konfirmation Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag efter påske, Joh 21,15-19. 2. tekstrække Salmer og sange DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud

Læs mere

Egebjerg, som jeg har kendt det

Egebjerg, som jeg har kendt det EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1978 (4. årgang ). Siderne 29-33 Egebjerg, som jeg har kendt det Johannes Riis Når man en sommerdag tager cyklen og kører østpå fra Hvidbjerg

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 38+39 2012 Fælles info Studerende. Vi har fast studerende fra pædagogseminarierne. Vi syntes man som arbejdsplads har pligt til at deltage i uddannelsen af de kommende personer indenfor ens eget fag! Ud over at have

Læs mere

Bølgerne brydes i Klitmøller

Bølgerne brydes i Klitmøller 6 Bølgerne brydes i Klitmøller Parforhold I Når to meget forskellige foreninger skal flytte sammen, skaber det somme tider udfordringer, der er svære at løse og kræver, at begge parter lytter nøje til

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods.

Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. 145 Kjærgaard Birk. Tingdag den 21. november 1600. Angående herredsfoged Niels Lassens 12 gods. Peder Barfod i Sædding, på Byrge Trolle hans vegne, lod læse et åbent uforseglet papirsbrev med Byrge Trolle

Læs mere

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2.

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2. Karla og Gert skal på ferie. To personer ankommer i skib til Mombasa i Kenya. De skal møde en person på Hotel Royal. Her får de udleveret et kort over dele af det centrale Afrika. Kapitel 1. Mig og min

Læs mere

34. årgang Nr. 1 5. januar 2014

34. årgang Nr. 1 5. januar 2014 34. årgang Nr. 1 5. januar 2014 E-mail: Bakkanalen@bf-bakken.dk Hjemmeside: www.bf-bakken.dk Redaktion Hjørdis Deadline søndag kl. 16 00 Redigeres af bofæller Indlæg til Bakkanalen: Skriv teksten i arial

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Slangerupsgade forsvinder

Slangerupsgade forsvinder 10 Slangerupsgade forsvinder Lars Mørch Skynd dig, kom! Om føje år Slangerupsgade som en betonvæg står Dette omskrevne citat indrammer gruopvækkende nok den omvæltning, der foregår i disse år i Slangerupsgade.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

Opgaver til lille Strids fortælling

Opgaver til lille Strids fortælling ? Opgaver til lille Strids fortælling Klosteret 1. Hvilken farve har det store hus/klostret, som Strid ser, inden han kommer til byen? A. Klostret, det er kalket hvidt. B. Klostret, det er rødt, bygget

Læs mere

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Harzen 2010. Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Harzen 2010 Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove Vi lagde ud fredag formiddag sol og 22 grader og havde besluttet os for at starte til venstre op af bakke, men B holdet stod

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid.

Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Vores sidste rejse startede den 8. sept. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi ikke gerne ikke ville komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere

Pyjamastrolden. Forfatter: Erik Søndergaard. Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott.

Pyjamastrolden. Forfatter: Erik Søndergaard. Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott. PYJAMASTROLDEN Pyjamastrolden Forfatter: Erik Søndergaard Udgivet af: Gärsnäs Slott AB SE 272 96 Gärsnäs e-mail: es@garsnas-slott.se www.garsnas-slott.se ISBN: 87-988889-2-7 Af samme forfatter: Februar

Læs mere

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING

EFTERÅR LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING EFTERÅR 2015 LOKALHISTORISKE BALLE FUNDER KRAGELUND LEMMING SEJLING SEJS-SVEJBÆK SERUP SILKEBORG SINDING ...FØLG OS PÅ FACEBOOK Slægtsforskercafé Udflugt til Viborg Museum Vi tager på udflugt til Viborg

Læs mere

Et rigtigt familieliv

Et rigtigt familieliv For et år siden fik jeg en mail fra en gammel kæreste, hvor der stod, at jeg var far til en pige på ti. Nå ja, Nando, men du er jo også latino, siger jeg drillende. Ja, lidt cucaracha kakerlak er jeg.

Læs mere

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt

Det er jo ikke sikkert, at han kan huske mit nummer, sagde Charlotte og trak plaiden op over sine ben. Han var lidt fuld. Lidt? Han væltede da rundt 6. december Den store 8-værelses lejlighed lå lige ved Strøget. Meget centralt og meget støjende i weekender, hvor fulde mennesker bar deres brandert hjem. De 230 kvadratmeter lå øverst i bygningen på

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

OVERDREV NEWS. Ejerforeningen Sundby Overdrev Årgang 2015 nr. 1 Den 14. februar 2015

OVERDREV NEWS. Ejerforeningen Sundby Overdrev Årgang 2015 nr. 1 Den 14. februar 2015 Ejerforeningen Sundby Overdrev Årgang 2015 nr. 1 Den 14. februar 2015 Dødsfald Fhv. flymekaniker Per Køncke Petersen, Fælleddiget 77, sov ind den 9. februar 2015 efter lang tids sygdom. Han blev 71 år.

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden.

Det er altid spændende om ens bagage er kommet med fra Paris. Vores var der heldigvis, alle 4 og nu kunne vi så bevæge os hen til tolden. Vores sidste rejse startede den 8. sept. 2016. Vi havde trukket det så længe vi kunne, da vi gerne ville undgå komme i den værste regntid. Månederne juli/aug er der, hvor det regner allermest og selv om

Læs mere