Kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i 2012

Transkript

1 Kommunernes udgifter til beskæftigelsesindsatsen i 2012 AUI Baggrund Siden kommunalreformen har beskæftigelsesindsatsen i Danmark været en kommunal kerneopgave. Ganske vist er lovgivningen på området ganske detaljeret og fastlægger i høj grad de rettigheder og pligter, som både forsikrede og ikke-forsikrede ledige samt kommunerne er underlagte. Men kommunerne er i et betydeligt omfang selv herrer over, hvor mange ressourcer der bruges på beskæftigelsesindsatsten, og hvilke redskaber der bringes i spil. Formål med notatet Formålet med dette notat er at præsentere kommunernes udgifter til aktivering og dermed beskrive eventuelle forskelle på de udgifter, som kommunerne har/vælger at bruge til beskæftigelsespolitikken, samt hvordan der prioriteres mellem de forskellige redskaber. Notatet er dermed ikke en egentlig benchmarking, det ville kræve yderligere viden om kvaliteten af indholdet i de forskellige tilbud, men det er en samlet præsentation af kommunernes udgifter til aktiveringsindsatsen. Notat indeholder beregninger foretaget på de konti, der dækker udgifterne til den aktive del af arbejdsmarkedspolitikken, dvs. til f.eks. uddannelse, vejledning, jobtræning etc. Til gengæld indeholder notatet ikke udgifter til passiv forsørgelse. Metode Alle data er hentet fra Danmarks Statistiks databank og baserer sig på de regnskabstal, som kommunerne selv har indberettet (REGK53: Kommunernes driftsregnskab (social og sundhed) efter område, funktion, aut. grupperinger og art) for Det forudsættes her, at konteringspraksisserne i kommunerne er tilnærmelsesvis ens og relativt stringent følger det budget- og regnskabssystem, som Indenrigsministeriet melder ud. På den baggrund burde data være troværdige og pålidelige. I notatet er kommunernes udgifter til arbejdsmarkedspolitikken grupperet i aktiveringsredskaber på tværs af konti 1 i kommunernes kontoplan. Der er især sat fokus på uddannelse, vejledning, jobtræning og jobrotation. De forskellige redskaber dækker over følgende konti: 1. Ordinær uddannelse for forsikrede ledige, konto Vejledning og andre former for kurser for forsikrede ledige, konto Ordinær uddannelse for ikke-forsikrede ledige, konto Vejledning og andre former for kurser for ikke-forsikrede ledige, konto Selvvalgt uddannelse for forsikrede ledige, konti & Jobrotation alle ledige, konti: & Jobtræning alle ledige, konti: , &

2 8. Udgifter til anden aktør, konto: Øvrige beskæftigelsesindsats, konti: Den samlede aktiveringsindsats er opgjort som summen af udgifterne (excl. omkostninger). Man kunne også have valgt at lave opgørelsen ud fra kommunernes nettoudgifter, men da fokus her udelukkende er at se på, hvor mange udgifter kommunerne har til forskellige aktiveringstilbud og ikke på kommunernes samlede økonomi i forhold til aktiveringsindsatsen, er udgifterne valgt som opgørelse. Derudover skal det noteres, at de små ø-kommuner i en række af beregningerne kommer ud som ekstreme observationer. Da de imidlertid har relativt lille befolkningsgrundlag, vil de som hovedregel ikke optræde i notatets opgørelser. Ledighedstallene, som er brugt til at udregne gennemsnit, er hentet fra og er baseret på fuldtidsledige i De forskellige initiativer er omregnet til udgift pr. ledig. Det betyder, at de udgifter, som kun dækker forsikrede ledige, er sat i forhold til antallet af forsikrede ledige, mens de udgifter, der kun vedrører kontanthjælpsmodtagere er sat i forhold til antallet af kontanthjælpsmodtagere (matchgruppe 1 og 2) i den pågældende kommune. De initiativer, der dækker alle ledige, er sat i forhold til det samlede antal fuldtidsledige i kommunen. Hovedresultater Skanderborg bruger 3,7 gange så meget som Høje Taastrup De danske kommuner har i alt udgifter svarende på ca. 10,5 mia. kr. på de dele af aktiveringsindsatsen, som beregningerne i dette notat indeholder (se metodeafsnittet). Det svarer til en gennemsnitlig udgift på ca kr. pr. fuldtidsledig i Ovennævnte gennemsnittet dækker dog over meget store forskelle. Skanderborg, som er den kommune, der har flest udgifter til aktivering, bruger med sine kr. pr. ledig mere end 3,5 gange så mange penge på aktiveringsindsatsen pr. ledig som Høje-Taastrup, der i 2012 kun brugte kr. Disse ti kommuner har færrest udgifter (kr.) til aktiveringsindsatsen i 2012 Disse ti kommuner har flest udgifter (kr.) til aktiveringsindsatsen i 2012 Høje-Taastrup Skanderborg Hillerød Skive Halsnæs Lemvig Fredericia Hedensted Dragør Rebild Næstved Jammerbugt Frederikssund Horsens Odense Slagelse Assens Hørsholm Billund Holstebro Fire kommuner bruger mere end kr. pr. ledig til aktivering, mens syv bruger mellem og kr. 2

3 70 af kommunerne bruger mellem og kr. på beskæftigelsesindsatsen, mens 17 bruger under kr. pr. ledig. Især de midtjyske kommuner bruger har rigtig mange udgifter til aktivering. De fire kommuner, der topper listen over udgifter til aktivering er alle midtjyske; Skanderborg, Skive, Lemvig og Hedensted. Kommunernes udgifter til aktivering pr. ledig i alt, kr. pr. ledig kr. pr. ledig Figur 1 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger kr. pr. ledig Fordeles den samlede udgiftspost på de forskellige aktiveringsredskaber, viser det sig, at tilskud og lønudgifter i forbindelse med jobtræning i det offentlige udgør langt den største del af det samlede forbrug nemlig ca. 35 pct. Derudover udgør vejledning og anden uddannelse til kontanthjælpsmodtagere 23,8 pct. I den anden ende af skalaen bruges kun 1,6 pct. af midlerne på ordinær uddannelse til kontanthjælpsmodtagere, mens ca. 5 pct. går til forsikrede lediges ordinære uddannelse. Selvvalgt uddannelse udgør ligeledes ca. 5 pct. Figur 2, kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fordeling af aktiveringsudgifter - hele landet Ordinær uddannelse - 35,3% 11,4% 4,7% 8,9% 23,8% 1,6% dagpengemodtagere Vejledning og kurser - dagpengemodtagere Ordinær uddannelse - kontanthjælpsmodtagere Vejledning og kurser - kontanthjælpsmodtagere Selvvalgt uddannelse - dagpengemodtagere Jobrotation Privat jobtræning 5,3% 5,0% 3,9% Offentlig jobtræning Mentorer, unge etc. 3

4 Flest udgifter til ordinær uddannelse i Jylland På landsplan har kommunerne i gennemsnit udgifter på kr. pr. ledig til ordinær uddannelse. Dette gennemsnit dækker også over massive forskelle mellem kommunerne. F.eks. bruger Billund 2 ingen penge overhovedet på ordinær uddannelse, hverken til forsikrede eller til ikke-forsikrede ledige, mens Lyngby-Taarbæk f.eks. kun bruger 538 kr. pr. ledig svarende til 3 pct. af den udgift på kr. pr. ledig, som Ringkøbing Kommune afholder. Generelt set er jyderne bedre til at bruge penge på ordinær uddannelse; seks ud af top-tikommunerne er jyske. Disse ti kommuner har færrest udgifter (kr.) pr. ledig i ordinær uddannelse Disse ti kommuner har flest udgifter (kr.) pr. ledig i ordinær uddannelse Billund 0 Ringkøbing Skanderborg Langeland Lyngby-Taarbæk 538 Norddjurs Kalundborg 540 Greve Næstved 551 Bornholm Herlev 586 Skive Brøndby 676 Hjørring Glostrup 850 Vejle Odsherred 922 Kolding Helsingør Svendborg Selvvalgt uddannelse Analysen viser, at kommunerne i gennemsnit har udgifter svarende til kr. pr. forsikrede ledig til seks ugers selvvalgt uddannelse. Bortset fra Skanderborg, Mariagerfjord og Hedensted er det især i Region Hovedstadens kommuner, at der bruges penge på selvvalgt uddannelse. I top ti begrænser det gennemsnitlige beløb sig dog til mellem og kr. pr. ledig. Samlet set bruger kommunerne ca. 484 mio. kr. på selvvalgt uddannelse, svarende til ca. 5 pct. af de samlede udgifter. Disse ti kommuner har færrest udgifter (kr.) pr. ledig til selvvalgt uddannelse i 2012 Disse ti kommuner har flest udgifter (kr.) pr. ledig til selvvalgt uddannelse i 2012 Lemvig Skanderborg Bornholm Mariagerfjord Dragør Furesø Ærø Hørsholm Ishøj Rudersdal Lolland Hedensted Næstved Lejre Slagelse København Norddjurs Hvidovre Ringkøbing Gentofte Det skal her nævnes, at Billund Kommune har rigtig mange udgifter til vejledning mv. af ikke-forsikrede ledige. Over 54 pct. af kommunens samlede aktiveringsudgifter er konteret på den post. 3 Skanderborg bruger ca. 33 mio. kr. årligt på deres Kompetencecenter, som er konteret under konto

5 Jobtræning er topscoreren Den største post i kommunernes udgifter til aktiveringsindsatsen er imidlertid løntilskud, til ledige i jobtræning kr. pr. ledig har kommunerne haft som udgift i 2012, svarende til et samlet beløb på 4,2 mia. kr. eller ca. 40 pct. af kommunernes samlede udgifter til aktiveringsindsatsen. Men også her er der store kommunale forskelle. Mens Billund kun bruger kroner, så bruger Lemvig ti gange så meget, nemlig kr. Disse ti kommuner bruger færrest kr. pr. ledig til jobtræning Disse ti kommuner bruger flest kr. pr. ledig til jobtræning Billund Lemvig Høje-Taastrup Slagelse Fredericia Randers Rebild Hørsholm Silkeborg Hedensted København Vejen Jammerbugt Vallensbæk Hillerød Sønderborg Vejle Ringkøbing Albertslund Faaborg-Midtfyn pct. af de samlede kommunale udgifter til jobtræning går til støttede jobs i den offentlige sektor. Kun 13 pct. af udgifterne går til privat jobtræning. Men også her er der meget store forskelle på kommunerne. Mens 94 pct. af alle Bornholms udgifter til jobtræning går til støttet beskæftigelse i det offentlige, så er det kun 53,7 pct. i Billund. Billund og Rebild er dermed de to kommuner i Danmark, hvor den private jobtræning fylder mindst. Kommuner, hvor offentlig jobtræning fylder mindst - i pct. af samlede udgifter til jobtræning Kommuner, hvor offentlig jobtræning fylder mest - i pct. af samlede udgifter til jobtræning Billund 53,7% Bornholm 94,0% Rebild 56,6% Randers 93,6% Lejre 71,9% Lemvig 93,5% Køge 72,4% Lolland 93,4% Høje-Taastrup 73,2% Langeland 92,8% Furesø 76,1% Sønderborg 92,6% Frederikssund 76,2% Svendborg 92,6% Fredericia 76,5% Guldborgsund 92,3% Gribskov 76,7% Skive 91,9% Hillerød 76,9% Herning 91,8% Jobrotation er et jysk fænomen På trods af, at jobrotation både er til glæde for de ledige, som får muligheden for at få fodfæste på arbejdsmarkedet, og for de beskæftigede, som bliver opkvalificerede, så har hele 5

6 17 kommuner i 2012 brugt 0 kr. på dette aktiveringsredskab. Gennemsnitligt bruges der i Danmark kun ca kr. pr. ledig på jobrotation. Jobrotation bliver i særlig grad brugt i Jylland, som også er landsdelen, der dominerer top ti over fleste udgifter til jobrotation. Disse kommuner brugte slet ingen penge på jobrotation i 2012 Disse ti kommuner brugte flest penge pr. ledig på jobrotation i 2012 Allerød 0 Rebild Dragør 0 Thisted Furesø 0 Vesthimmerland Gentofte 0 Skive Glostrup 0 Mariagerfjord Greve 0 Jammerbugt Hørsholm 0 Frederikshavn Ishøj 0 Morsø Kalundborg 0 Brønderslev Lyngby-Taarbæk 0 Hjørring Rødovre 0 Solrød 0 Vallensbæk 0 6

7 3F mener I forlængelse af ovenstående mener 3F: 1) De enkelte kommuners udgifter til de forskellige aktiveringsområder har indtil nu været mangelfuldt beskrevet. 3F mener, det er nødvendigt at diskutere konsekvenserne af, at der er så store forskelle mellem kommunerne. Denne analyse er første skridt i retning af at få mere klarhed over og en debat om, hvordan de forskellige kommuner bruger pengene på aktiveringsindsatsen. 2) Det nærmer sig et retssikkerhedsmæssigt problem, at en kommune har udgifter svarende til over kr. til aktivering af hver enkelt ledig, mens andre kommuner kun har udgifter under kr. Indsatsen for den enkelte ledige kommer i for høj grad til at handle om, hvilket postnummer bopælen er placeret i. Dette skal ses i lyset af, at alle 3F ere betaler det samme i arbejdsmarkedsbidrag og i statslig a-kassekontingent, uanset hvor de er bosiddende. 3) Det er tankevækkende, at offentlig jobtræning fylder så meget i de kommunale udgifter, når man tænker på, hvor ringe jobeffekten af redskabet er. 4) Det er bedrøveligt, at kommunerne i gennemsnit kun bruger ca kr. pr. ledig på ordinær uddannelse. Især for kortuddannede og ufaglærte vil ordinær uddannelse være vejen til en langt mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Investering i ordinær uddannelse giver således de kortuddannede og ufaglærte en langsigtet gevinst. F.eks. er Næstved og Kalundborg to kommuner, hvor der stort set ikke afsættes penge til ordinær uddannelse, og det på trods af, at ufaglærte og kortuddannede udgør henholdsvis 36 og 32 pct. af de erhvervsaktive i de to kommuner. 5) Forskellene på kommunernes udgifter kan ikke forklares med forskellen i andelen af kontanthjælpsmodtagere eller i forskelle i ledighedsgraden blandt de ledige. Så det må antages, at de store forskelle primært kan tilskrives forskellige politiske prioriteringer. 6) På trods af, at jobrotation har vist sig at være et effektivt aktiveringsredskab 4, så brugte kommunerne i 2012 kun i omegnen af kr. pr. ledig på jobrotation. Og det selv om jobrotationsprojekterne både er til glæde for en del ledige som får fødderne inden for på en arbejdsplads og for de beskæftigede, som bliver opkvalificerede. 7) Der er behov for at få en mere detaljeret viden om de enkelte kommuners økonomiske dispositioner i forhold til aktiveringsindsatsen. Det er nødvendigt at få klarlagt både de præcise udgifter, kommunerne har til aktivering, og hvordan der kan være så store forskelle på kommunernes udgifter til aktivering. Blandt andet er det fortsat uklart, hvor meget driften af jobcentrene koster i de enkelte kommuner. 4 analysepdf.ashx 7

8 8) Samtidig er det nødvendigt at få et mere detaljeret kendskab til kvaliteten af de forskellige aktiveringsredskaber, som kommunerne benytter sig af. Er det de rigtige uddannelser, de ledige tilbydes? Er det de rigtige jobtræningsforløb, som de ledige sendes ud i? De store forskelle på kommunernes udgifter til arbejdsmarkedspolitikken kalder på en grundigere gennemgang af de kommunale aktiviteter. Det er helt afgørende, at både de ledige og de øvrige borgere i kommunen får større indsigt i, hvordan kommunerne og i sidste ende jobcentrene administrerer aktiveringsopgaven. I det hele taget er der behov for en benchmarking af kommunerne. 8