DANSEballaden Foto: Jamel Sundoo, DANSEballadens fællesdag i Næstved

Transkript

1 DANSEballaden 2011 Foto: Jamel Sundoo, DANSEballadens fællesdag i Næstved Rapport af Dansekonsulenterne, august 2011

2 Rapport om DANSEballaden 2011 Når det er sommerferie og børnene holder fri fra skole, griber vi i Dansens Hus chancen for at udfordre dem på nogle af deres andre kompetencer med dans! DANSEballaden er et sommerferieprojekt, som giver deltagerne et spændende møde med professionelle dansere og dans som bevægelses- og udtryksform. Deltagerne er selv med til at skabe en danseforestilling på en uge, som til sidst vises for familie og venner. Vi har spurgt nogle af forældrene til årets DANSEballade, hvad deres børn har haft ud af at være med i dette projekt fuld af dans. Mange fremhæver at de først og fremmest har haft en god oplevelse, men også at de har fået stimuleret deres kompetencer i forhold til det at kommunikere og samarbejde, og at de har fået udfordret deres kreative potentiale. I 2011 blev den niende DANSEballade afviklet i uge 26 (27. juni 1. juli) og uge 31 (1. 5. august). Faktuelle oplysninger Børn 770 deltagere i alderen 9 15 år Dansere 61 dansere og assistenter hvoraf enkelte varetog mere end et hold. Kommuner 39 kommuner (og lokalområder i København) fordelt på landsplan. I Jylland og på Fyn: Aalborg, Aarhus, Assens, Billund, Brønderslev, Favrskov, Holstebro, Jammerbugt, Kolding, Mariagerfjord, Odense, Rebild, Silkeborg, Skanderborg, Svendborg, Syddjurs, Varde. På Sjælland: Amager, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Gribskov, Helsingør, Ishøj, Kalundborg, Nordvest, Næstved, Roskilde, Ringsted, Rudersdal, Rødovre, Slagelse, Vesterbro, Østerbro. Der blev afviklet 40 hold idet Kalundborg og Næstved oprettede to hold i hver kommune, og Mariagerfjord og Rebild samarbejdede om et hold. Scener på fællesdagene Der blev afholdt otte fællesdage. Nordjylland d. 1. juli: Nordkraft i Aalborg Østjylland d. 1. juli: dansescenen på Brobjergskolen i Aarhus Hovedstaden d. 1. juli: Baltoppen i Ballerup Midt- og Vestsjælland d. 1. juli: Grønnegades Kaserne i Næstved København d. 1. juli: Dansescenen i Dansehallerne i København Nordsjælland d. 5. august: Gribskov Kultursal i Gribskov Midt- og Vestjylland d. 5. august: JYSK Musik- og Teaterhus i Silkeborg Fyn og Sydjylland d. 5. august: Kolding Teater i Kolding 1

3 Vokseværk i 2011 Nye kommuner I 2011 rakte DANSEballaden endnu bredere ud til landsdelene, idet Nordjylland deltog i projektet for første gang med fem nye kommuner: Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild, Aalborg og Brønderslev. Fra Aalborg kontaktede man Dansens Hus, idet man havde hørt om projektet fra andre kommuner. I Mariagerfjord, Rebild og Jammerbugt var DANSEballaden en naturlig fortsættelse af et fokus på dans og samarbejde med Dansens Hus, som kommunernes kulturskoler havde i sæson 2010/2011. Brønderslev er en ivrig deltager i Dansens Dage og var meget klar på DANSEballaden som et næste skridt for dansen. På Sjælland deltog Slagelse Kommune for første gang og bydelene Østerbro og Amager koblede sig på DANSEballaden i København. Venteliste eller flere hold I de kommuner hvor projektet er godt forankret, og har kørt gennem flere år, oplever mange en stor interesse. Det betyder f.eks., at man i Næstved og Kalundborg opretter to hold og har en venteliste, der er stor nok til at fylde et tredje hold. Desuden har disse kommuner ytret ønske om, at oprette et hold for den ældre målgruppe, som ikke længere kan deltage i DANSEballaden. Kvalificering af dansere Assistent-ordning Der har været assistenter tilknyttet alle hold. Det kvalificerer børnenes møde med dansen nu og her, men der er også andre perspektiver i assistentordningen. Ved at bruge assistenter udbygger projektet nemlig et rekrutteringsnetværk, og der tilknyttes flere dansere med indsigt i projektet, som med tiden kan varetage rollen som hovedansvarlig koreograf. Kvalificering af dansere Dansens Hus har afholdt to workshops, en i Aarhus og en i København, for alle medvirkende koreografer og assistenter. Workshoppen fokuserede på at arbejde med projektets målgruppe i DANSEballadens struktur. Desuden blev der lagt vægt på erfarings- og idéudveksling mellem danserne. Som noget nyt blev workshoppen varetaget af meget erfarne danseformidlere, som alle er en del af årets DANSEballade. Økonomi Den samlede økonomiske ramme for DANSEballaden 2011 udgjorde kr Bidragydere var Statens Kunstråd, Københavns Kommune og Aarhus Kommune. Der ud over betalte alle deltagende kommuner, kulturinstitutioner eller lokaludvalg et deltagergebyr. Dansens Hus varetog koordinering og administration af projektet. Nye tiltag Hjemmeside I 2011 blev hjemmesiden udviklet, som en info- og inspirationskanal for kommuner, forældre, deltagere, presse og andre interesserede. Desuden fungerer sitet som en video- og foto-database for materiale fra projektet. 2

4 En væsentlig funktion på hjemmesiden er DANSEballade-universet, der henvender sig til deltagerne og til børn og unge i det hele taget. Med universet ønsker vi at formidle dansen i øjenhøjde og forberede deltagerne på det projekt, de skal møde. Projektets landsdækkende omfang fremhæves med hjemmesiden, hvorved der er mulighed for, at deltagerne kan følge med i projektet i andre landsdele. Hjemmesiden er desuden tænkt som en indgang til dans generelt og viser også dans fra flere perspektiver end blot DANSEballadens. Det er derfor vores forhåbning, at hjemmesiden bliver brugt uden for DANSEballade-sæsonen og vil øge interessen for dans som scenekunst og som æstetisk aktivitet. Synlighed og annoncering Dansens Hus udsender en pressemeddelelse til alle medvirkende kommuner til brug for lokalpressen, ligesom vi har trykt og udleveret plakater til alle kommuner. Da DANSEballaden er et nyt tiltag i København, hvor der ikke findes en central koordinering af sommeraktiviteter, har Dansens Hus ydet en ekstra PR- indsats i København. Her har vi trykt og uddelt flyers på biblioteker, kulturinstitutioner og skoler. DANSEballaden blev synliggjort i kommunens sommerkatalog Sommer for børn og annonceret på relevante internet-kalendere. Hvad siger kommunerne? Dansekonsulenterne har gennemført en skriftlig evaluering hos alle kommuner og lokale tovholdere i København. Besvarelserne er gennemgående meget positive. Evalueringen viser en stor tilfredshed med danserne. Arrangørerne tilkendegiver også, at projektet er meget populært blandt både forældre og deltagere. Stor tilfredshed også med Dansens Hus på punkter som koordinering, informering, serviceniveau og samarbejde. Kommunerne oplever, at det er svært at skabe synlighed omkring projektet i de lokale medier. Hos nogle kommuner har det været svært at værge deltagere til projektet. Der er generel enighed om, at prisniveauet svarer til udkommet, men nogle kommuner giver udtryk for, at det er svært at finde økonomi til projektet. Næsten alle deltagende kommuner ønsker at deltage i DANSEballaden igen i 2012, og langt de fleste ønsker at have DANSEballade-dans som et kontinuerligt tilbud til deres unge borgere. Hvad siger danserne? Dansekonsulenterne har gennemført mundtlige evalueringer med alle medvirkende dansere. Positive træk ved årets DANSEballade er: Assistent-ordningen - Alle koreografer har udtrykt, at det er en stor fordel at være to. Det giver stort overskud, bedre kontakt til deltagerne og gør i det hele taget, at alt glider lettere. Desuden er det godt at kunne erfaringsudveksle med en samarbejdspartner. Assistentordningen giver et kvalitetsløft til projektet. 3

5 Hjemmesiden Især videohilsenerne er en god mulighed for at vise DANSEballadens mange facetter. Ifølge danserne er det den del af hjemmesiden, der er blevet brugt mest af deltagerne. Flere koreografer ønsker, at hjemmesiden får en særlig indgang for de tilknyttede koreografer. Her kan der ligge alle dokumenter til brug i projektet og eventuelt et bibliotek med lege/værktøj til inspiration. Workshoppen - Det var godt at workshoppen lå så tæt op ad projektstarten, og at der blev gjort brug af interne undervisere. Der måtte gerne være endnu mere tid til idé- og erfaringsudveksling. Evaluering og refleksion - Flere dansere har gjort brug af intern evaluering/opsummering med deltagerne. Det har givet dem en god forståelse af, hvilke dele af projektet der var spændende for deltagerne, og det har været brugt som en måde at lade deltagerne reflektere over dansen. Dansernes udfordringer i DANSEballaden: Nogle har oplevet at den nederste aldersgrænse for deltagerne ikke overholdes. Det skaber ulighed i gruppen, hvis aldersgrænserne ikke overholdes, og specielt de yngste deltagere har store udfordringer med at holde koncentrationen. DANSEballaden i fremtiden At så godt som alle kommuner ønsker at deltage i projektet igen i 2012, og desuden udvikle DANSEballade-dans som et kontinuerligt tilbud til deres unge borgere er et tydeligt signal om, at DANSEballaden er kommet for at blive. Det giver gode oplevelser for de deltagende, og for kommunerne er det en kærkommen mulighed for at præsentere en musisk aktivitet med dans midt i en verden af andre typer fritidstilbud. DANSEballaden repræsenterer i det perspektiv noget, som dels har et anderledes bevægelsesmæssigt fokus, dels er varetaget af professionelle kunstnere. Der er mange aspekter i projektet, der kan udvikles af Dansens Hus, af kommunerne og ikke mindst i partnerskab mellem Dansens Hus og kommunerne. Nogle af aspekterne arbejder vi i Dansens Hus videre med i Danseindsats 24/7, hvor udvalgte kommuner inviteres til at indgå partnerskab med Dansens Hus. I forhold til økonomi har vi ikke noget svar på, hvordan DANSEballaden skal finansieres efter 2012, hvor Statens Kunstråds nuværende bevilling udløber. Vi arbejder på at finde andre typer fondsmidler eller sponsorater, så det succesrige projekt ikke må lukke og slukke i en alder af ti år. 4