DANSEballaden 2009 Rapport, 22. oktober 2009

Transkript

1 DANSEballaden 2009 Rapport, 22. oktober

2 DANSEballaden 2009 Rapport, 22. oktober 2009 Den syvende DANSEballade blev afviklet over to uger i sommerferien Projektet var igen i år en stor succes, hvor 625 børn og unge under ledelse af professionelle dansere dansede sig gennem en skabende proces. 1. Faktuelle oplysninger (projektbeskrivelse, se bilag 1) Børn I alt 625 deltagere fra Fyn, Jylland og Sjælland. Dansere I alt 57 dansere og danseassistenter, hvoraf enkelte varetog mere end ét hold. Kommuner 35 kommuner fordelt på landsplan: Albertslund, Ballerup, Gentofte, Furesø, Rødovre, Ishøj, Frederiksberg, Herlev, Greve, Næstved, Kalundborg, Roskilde, Ringsted, Helsingør, Gribskov, Fredensborg, Rudersdal og Køge Favrskov, Syddjurs, Århus, Skanderborg, Kolding, Svendborg, Faaborg-Midtfyn, Assens, Odense, Billund, Haderslev, Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Herning, Varde og Holstebro. Nye kommuner i 2009: Køge, Billund og Haderslev Scener på fællesdagene Hovedstaden: Baltoppen i Ballerup Midtvest Sjælland: Grønnegades Kaserne i Næstved Nordsjælland: Gribskov Kultursal i Helsinge Østjylland: Archauz i Århus Fyn/Sydjylland: Posten i Odense Midtvestjylland: Musikteatret Holstebro Økonomi Den økonomiske ramme udgjorde i alt kr , som blev finansieret af Kulturministeriets pulje til Kultur i hele Landet, den 4-årige overgangsordning fra Århus og Københavns amter, deltagende kommuner (inklusive evt. deltagergebyrer) Dansens Hus og institutioner. 2. Nye tiltag i 2009 I 2009 gjorde vi forsøg med billetsalg på nogle af DANSEballadedagene. Formålet med forsøget var at se, om billetsalg er en vej mod økonomisk bæredygtighed af DANSEballaden. Et sted afprøvede vi at afvikle to forestillinger med samme program på én dag. I 2009 insisterede vi på, at der skulle være assistenter til alle koreografer. 2

3 3. Pressedækning Dansekonsulenterne havde ansat Thilde Maria Kristensen som presseansvarlig for DANSEballaden Pressemeddelelsen blev sendt til landets relevante medier, og der var omtale i især mange lokalaviser, samt flere tv-indslag. 4. Evaluering 4.a. Børnene På fællesdagene er der blevet foretaget evaluering i børnegrupperne, hvor koreograferne bl.a. skrev børnenes kommentarer ned. På baggrund af de besvarede skemaer kan vi konstatere, at der er en rigtig stor tilfredshed med DANSEballaden blandt børnene: 95% svarer, at det har været godt (30%)eller rigtig godt (65%) at deltage i projektet. Næsten alle adspurgte børn ønsker at deltage igen til næste år og en stor del svarer ja til, at de godt kunne tænke sig, at gå til den slags dans i deres fritid. De følgende svar er samlet i overordnede grupper. Hvorfor meldte du dig til DANSEballaden? o Mange svarer at det lyder sjovt eller er noget nyt o Nogle har enten prøvet det før, eller har på anden vis viden omkring DANSEballaden o Og så er der de børn som skal aktiveres Hvad var det bedste ved DANSEballaden? o At være sammen med venner - nye som gamle o At have det sjovt og hygge o At danse, røre sig og optræde o At være med i processen og selv skulle skabe en dans Selma, 10år: Det bedste var, at vi lavede tingene sammen Beskriv med dine egne ord, hvilken dans, du har danset o Moderne, tango, solo, duet, fællesdans, noget med kroppen, monster dans, ballet, break dance og jazz o Der svares også således: Caroline, 13år: + O + Michael Jackson Nynne, 10,5år: En meget kreativ og følsom dans Julie, 13år: Lidt kedelig dans Er der noget, der skal laves om til næste år o langt de fleste svarer nej o men et par enkelte kommer med konstruktive forslag såsom at danse andre stilarter eller: Nynne, 11år: Måske at man prøver at være mere sammen med dem der ikke kender nogen. 3

4 4.b Danserne Danserne har afslutningsvis deltaget i en fælles mundtlig evaluering, og desuden har cirka halvdelen af danserne udfyldt skriftlige evalueringsskemaer. Generelt bliver der udtrykt stor begejstring for projektet og mange er interesseret i at medvirke næste år. Der udtrykkes glæde over at være med i et kollegialt fællesskab. Information om koncept og retningslinier o Alle har oplevet processen og informationsniveauet fra Dansens Hus som meget velstruktureret o Der gives stor ros til koordinatorerne for engagement, indlevelse og tilstedeværelse o Der er kritik af, at ansættelsesforholdene opleves relativt usikre Hvordan har det været at have/være assistent? o Alle, såvel koreografer og assistenter har været begejstrede for samarbejdet, som har haft en varierende form rundt omkring Hvordan har du oplevet samarbejdet med den lokale arrangør? o Danserne har mange positive erfaringer med arrangørerne og oplever dem som meget engagerede Har du brug for inspiration til et fremtidigt engagement i DANSEballaden? o Alle vil være interesseret i en workshop, fx med fokus på kreative processer og improvisation med børn også for det kollegiale fællesskabs skyld Desuden o To forestillinger på én dag er for meget, især for børnene. o Der bliver efterlyst gode dansesteder, man kan henvise børnene til efter endt DANSEballade børnene efterspørger det. 4.c Kommunerne Ud fra evalueringsskemaer og samtaler kan vi konkludere, at der generelt er rigtig stor tilfredshed med DANSEballaden. Det er et projekt præget af professionalisme, som har perspektiver og udviklingsmuligheder. Stort set alle kommuner ønsker at deltage igen næste år, dog under forudsætning af, at den økonomiske ramme ikke ændrer sig. Koordineringen og information Næsten alle kommuner udtrykker stor tilfredshed med koordineringen og informationerne fra Dansens Hus. En kommune foreslår dog, at informationer om projektet kommer mere samlet. Billetsalg Det er overordnet fungeret godt med billetsalg. Dog var informationen vedrørende proceduren i et tilfælde ikke klar nok fra Dansekonsulenternes side. Et ønske er, at forældrene selv på forhånd kan booke billetter uden om kommunekontaktpersonerne. Projektets struktur i forhold til børnenes sommerferie? Samtlige kommuner udtrykker stor tilfredshed med projektets nuværende placering, og de mener at den optimale placering er som nu i starten eller slutningen af ferieperioden. 4

5 Hvorfor dette projekt? Argumenterne for valget af DANSEballaden som sommerferieprojekt er mange. Mest gennemgående er professionalismen i projektet, gode erfaringer med projektet og at dansen som kreativ udtryksform er vigtig. DANSEballaden er en måde for mange kommuner at have et sådant dansetilbud på. Langt de fleste kommuner har fra børnenes side oplevet en positiv stemning, hvor arbejdsformen og rammen med børnenes medinddragelse i skabelsen af koreografien skabte gode og givtige udfordringer. Nogle steder oplever kommunerne blandede tilbagemeldinger fra børnene fordi de ikke møder den dans, de havde forventet. Koreograferne Koreograferne har imponeret, både i kraft af deres dansefaglige kunnen og evne til at udfordre børnene, og i kraft af deres rummelighed. Hun havde et godt tag på børnene både socialt, pædagogisk og fagligt (Evalueringsskemaer, DB 2009, Assens Kommune) DANSEballadedagen DANSEballadedagen er blevet oplevet som: (Et)meget flot arrangement specielt de enkelte gruppers koreografer havde fuldstændig styr på det hele og det smittede af på børnene og deres præstationer (Evalueringsskemaer, DB 2009, Haderslev kommune) I Århus blev dagen oplevet som meget lang, idet der var to forestillinger lige efter hinanden. Deltagelse i DANSEballaden næste år Næsten alle kommuner vil gerne deltage igen, da de oplever et koncept der fungerer og har gode værdier. Men for samtlige kommuner afhænger beslutningen af økonomien, da DANSEballaden er et godt projekt, men et projekt for et begrænset antal børn. Flere kommuner skal skære ned på deres sommerferieaktiviteter. Kommunernes mulighed for at betale mere for at deltage næste år Findes ikke, det angivne beløb nærmer sig loftet. En evt. løsning fra kommunernes side vil være i at hæve deltagerprisen. Dansen som aktivitet i kommunen generelt Flere kommuner giver udtryk for, at der er forskellige tiltag mht. at skabe flere tilgængelige dansetilbud, blandt andet som del af kreative pakkeløsninger, som alle skolebørn skal have tilbudt. Andre ønsker at kunne præsentere et mere varieret danseudbud, men ikke har ressourcerne og strukturen til det. 4.d Konklusioner Ud fra evalueringsskemaer og samtaler kan vi konkludere, at der generelt er rigtig stor tilfredshed med DANSEballaden. Det er et projekt præget af professionalisme, som har perspektiver og udviklingsmuligheder. Langt størsteparten af kommuner og koreografer ønsker at deltage igen næste år. 5

6 Børnene har en god oplevelse af social og æstetisk/kunstnerisk art, hvor de møder nye kammerater, professionelle voksne og får flyttet deres horisont i forhold til egne evner og i forhold til hvad dans kan være. Fra både børn og kommunekontakter efterlyses der mere af den slags dans i hverdagen. Dette ligger i tråd med grundtankerne bag DANSEballaden, nemlig at projektet er en spydspids for dansen ind i kommunerne. Dansens Hus har dog en udfordring i forhold til at nå rundt med en opfølgning på projektet til alle kommuner. Det er vanskeligt, når der kun er to dansekonsulenter til at gøre arbejdet på landsplan. Dansens Hus og kommunerne har en fælles udfordring med at præsentere DANSEballaden som dét, det er. Det kan blandt andet handle om et manglende kendskab hos børnene til forskellige tilgange til dans. Danserne, Dansens Hus og kommunerne har været glade for at samarbejde indbyrdes. Dansens Hus ønsker dog at sætte fokus på procedurer for kommunikation og koordinering. Dansens Hus skal desuden arbejde på, hvordan dansernes ansættelsesforhold præsenteres. Det har været en succes at have assistenter i alle kommuner. Det højner i sidste ende kvaliteten af det koreografiske arbejde. Dansens Hus skal arbejde med retningslinier for assistenternes deltagelse. Inspiration og fælles workshops for de involverede koreografer er væsentlig, både som decideret kompetenceudvikling og som led i opbygningen af et kollegialt fællesskab. Dette bør være en fast del af DANSEballaden fremover. Da en merpris for kommunerne ikke synes at være vejen frem, skal Dansens Hus fortsat arbejde på at finde økonomisk bæredygtighed for DANSEballaden. To ens forestillinger på én dag er for meget. Billetsalg har overordnet fungeret fint forstået på den måde, at det valgte prisniveau tilsyneladende ikke skræmte publikum væk. Indtægterne er et godt supplement til finansieringen af DANSEballadedagen. Dog har det visse steder været en smule omstændeligt, idet kommunekontaktpersonen skulle stå for at koordinere billetterne. Dansens Hus skal arbejde på modellerne for billetsalg, og desuden arbejde på andre modeller vedr. publikumspladser, hvis man er henvist til en scene med for få (dvs. under 400 sæder). 6

7 Bilag 1: Projektbeskrivelse DANSEballaden indeholder både sociale, kunstneriske og politiske aspekter. Mål At give børnene en kvalitetsoplevelse med dans i sommerferien. At give børn mulighed for at skabe dans, optræde og se andre danse. At motivere til at udvikle en strategi for dansen i de enkelte kommuner herunder kontinuerlige dansetilbud samt at skabe tværkommunalt samarbejde omkring dans for børn og unge. At skabe øget synlighed og interesse for danseområdet generelt Temaer Hvert år arbejder koreograferne ud fra et tema, således at man i hvert regionalt område fastlægger et fælles tema. I 2009 var temaet på Sjælland Kroppens univers og i Jylland og på Fyn Discovery. Tid En uge i børnenes sommerferie. 5 timer om dagen, kl , fredag dog kl Sted Fire dage i et danselokale i den deltagende kommunes samt én dag på en professionel scene i én af de deltagende kommuner. Målgruppe 9-15 årige, med variationer i de enkelte kommuner, max. 25 deltagere pr. hold. Der kræves ingen særlige forudsætninger for at deltage. Finansiering Kulturministeriet og tidligere amter (dækker udgifter på fællesdagen, samt til koreografassistenter) Kommunerne (dækker udgifter til det koreografiske arbejde i kommunerne samt børnenes transport på fællesdagen) Dansekonsulenterne i Dansens Hus (finansierer dokumentation og projektledelse) Samarbejdspartnere og rollefordeling Kommunerne: Forankring af opgaven i relevant lokalt regi Annoncering af tilbuddet til børnene Administration af lokal tilmelding Lokal pressekontakt Koordinering og planlægning med Dansekonsulenterne Dansekonsulenterne: Projektudvikling og tilrettelæggelse Ansættelse af dansere i DANSEballaden Landsdækkende presseansvar, herunder formulering af pressemeddelelse samt opfølgning herpå 7

8 Løbende konsulentbistand til de deltagende kommuner og dansere Planlægning og afvikling af fællesdagen Videreudvikling af projektet DANSEballaden 8