-'».pi- - -,-tf*'"* -«'."<V" r^"=z - :. "" - " * i Kiil HOLfiMi II..S.

Transkript

1 ss Holger Danske (Isbryder). 0 Y N S a& -'».pi- - -,-tf*'"* -«'."<V" r^"=z - :. "" - " * i Kiil HOLfiMi II..S. IjaBaMBMUHH- #

2 7"- fi \\ "i J^i o r " n "** C" "^^ '. 7 ~ T ' T^f' A [O "^ '" V'' ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y E S. i III - Berlingske lidende 12. Januar 1947: Korsør, Lørdag Aftens Isbryderfærgen "Holger Danske" ankom i Eftermiddag til Korsør- efter at være afsejlet fra København ved I-Tiden i Sat, og da den ret stærke Frost ved Storebælt stadig vedvarer, holder man Fyr under Kedlerne, saaledes at den om nødvendigt i Aftenens eller Kattens løb med en halv limes Yarsel vil være klar til at rykke Færgerne til Undsætning. Allerede ved Udsejlingen fra Københavns Frihavn gav Isbryderen en Prøve paa sin Manøvredygtighed. Den kunde praktisk talt dreje sig om sin egen Akse og kravle sidelæns som en Krabbe. Kaptajn Jørgen Jørgensen, Korsør, der vil huskes af Tusinder af Rejsende fra sine Dyster med Storebælts Is, da han under Krigens Fimbulvintre manøvrerede "Storebælt" dygtigt igennem, har ført "Holger Danske" paa Turen til Korsør. Kaptajnenen udtaler bl. a* om Isbryderfærgens Kapacitet, at Farten ikke behøver at aftage noget videre i Is paa en. kvart Meters Tykkelse, en halv Meter svær Is vil kunne gennemsejles med forholdsvis pæn Fart, ja, selvom Isen endog skulde blive en Meter tyk. vil åen kunne gaa igennem uden at "stange". Kaptajn Jørgensen er overbevist om, at Isbryderen vil Kunne klare enhver tænkelig Issituatron i de hjemlige Farvande. Dens 3 Skruer, af hvilke de to er anbragt agter og en forude, betyder, at den aldrig kan blive udsat for at sidde fast i Isen. Isbryderen, der i sin Bug rummer ikke mindre end ca HK., er forsynet med et gigantisk Slæbespil samt et Tanksystem, hvorved 800 Tons Yand ret hurtigt kan skiftes fra For-Tank til Agter-Tank og derved anvendes, naar det gælder om at knuse Isen. Skibets Olieforbrug er paa ca. 2 Tons i Timen, naar den er I Arbejde i Isen, hvilket opmaalt i Penge er ensbetydiende med ca Kr. 1 Timen. Saafremt der ikke i Aftenens eller Kattens Løb bliver Brug for "Holger Danskes" Assistance i Bæltet, vil den i Morgen over Middag afsejle til Nyborg for at rydde op i Færgerenden* Skulde Isen i Bæltet blive af en saadan Tykkelse, at Færgerne faar vanskelig ved at forcere den ved egen Hjælp, er det Meningen i første Instans at lade "Holger Danske" sejle i Spidsen for en eller flere Færger«, Berlingske Tidende 7. Februar 1947 s "Sjællands" sidste Tur fra Nyborg til Korsør i Aftes varede godt 5 Timer. Den kom ind Kl. godt Under Manøvrerne i Isen paa denne Tur skete en mindre Kollision mellem "Sjælland" og "Holger Danske"* Begge Skibene fik nogen ovenbords Skade, xngen Mennesker kom noget til. Skaderne paa "Sjælland er

3 ss Holger Danske. (Isbryder). OIIS.. III B. T. 7/2 1947* (2)*: dog saa betydelige, at Færgen maa tages ud af Driften i nogen Tid. Heldigvis er Færgen "Korsør" nu repareret efter sit lille Maskinhavari forleden, og der vil saaledes stadig være tre Motorfærger til Disposition paa Storebælts-Overfarten. Skaderne paa "Holger Danske" er ikke større, end at de formentlig vil kunne repareres i Nyborg i Nat, og man kan altsaa regne med, at den efter Planen vil kunne begynde sit Arbejde i Dag til Morgen. Efter kort Tids Ophold i Korsør gik "Holger Danske"? fyldt med Passagerer, over Bæltet paa Aftenens sidste Tur.

4 S III ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S Berlingske Tidende Onsdag Morgen 10. februar 1954: Ogsaa i Storebælt kniber det nu for Færgerne at komme ud og ind af Havnene, og man er forberedt paa, at Statsbanernes store Isbryder-Færge "Holger Danske" maa sættes i G-ang i Dag, hvis Situationen ikke bedres i løbet af Natten. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24* Februar 1954 s Odense, Tirsdag Aften: Yed 21-Tiden i Aften er Storebæltsoverfarten blevet ramt af en alvorlig Ulykke, hvis Omfang endnu Kl. 22,30 ikke var kendt* Man hørte i Nyborg et voldsomt Br&g ude fra den islagte Fjord og saa et G-limt som fra en Eksplosion* I samme Øjeblik forsvandt lysene fra Isbryderfærgen "Holger Danske", som man ellers havde kunnet følge hele Aftenen, og kort efter fik man at vide, at der var sket en Kollision* Bilfærgen "Broen", der var fuldt læsset med Biler, var for fuld Kraft løbetxad i Siden paa "Holger Danske", hvor der skete en Kedeleksplosion* Samtidig med, at lyset gik ud om Bord paa "Holger Danske", svigtede Radioen, saaledes, at man ikke kunde komme i Forbindelse med den* Det var heller ikke muligt fra Nyborg at kalde "Broen", men man var klar over, at der var sket noget alvorligt. Færgerne "Nyborg" og "Sjælland" blev sendt til Assistance. Man rekvirerede alt Redningsmateriel fra Falcks Redningsstation 1 Nyborg og har tilkaldt Redningsmateriel ogsaa fra Odense og Svend- Lidt før Kl. 22 blevdet meldt, at "Broen* var paa Yej. Man regnede med, at der var saarede om Bord fra j Eksplosionen paa "Holger Danske". i Yed Kollisionen er der.sket en Del Skade paa Is- j bryder-færgen "Holger Danske", som ved 22,30-Tiden i var ved at blive bugseret til Nyborg af Dampfærgen "Christian IX n. Det har ikke været muligt for Over- ; fartsledelsen at faa Forbindelse med Isbryder-Færgen,; hvis Radio er brudt sammen, heller ikke med "Broen" \ har det været muligt at opnaa Forbindelse, men saa- : vidt det oplyses, skal der ikke være kommet Mennesker til Skade, hvorimod der menes, at det er gaaet ; udover en Del Biler paa Auto-Færgen. "Holger Danske" er ret stærkt beskadiget. Den. harfaaet et Hul i Agterstævnen og der er slaaet Hul paa Maskineriet* Overfartsledelsen har foreløbig maattet aflyse i al Færgetrafik over Storebælt, idet Færgemelkke kan passere gennem Nyborg Fjord uden Isbryderhjælpis- j I Aftes var den store Motorfærge "Dronning Ing- ; rid" deneneste, der befandt sig paa Bæltet, og den j var paa Yej mod Korsør. i Der er sket en Katastrofe paa Storebælt imere end een Forstandy Yed Siden af selve Skibsulykken er der sket det, at Traflken over Bæltet nu gaar helti Staa

5 HANDELS- C A PA I\. ;s Holger Danske. (Isbryder). 0 YN S B.T. Onsdag Morgen 24/ (2): Det er umuligt for færgerne at klare sig Igennem ved egen Hjælp. De har i lang Tid været helt afhængige af "Holger Danske", der nu er sat ud af Spillet. Mang len paa kraftige Isbrydere eri Forvejen stor i Landet, og hvis en af Statens store Isbrydere bliver rekvireret til Storebælt, kommer Vanskelighederne yderligere 1 Forgrunden andre Steder. Søfartschef H. J. Bager fra Statsbanernes Søfartsafdeling havde netop afsluttet Forbindelsen med Nyborg, da "Berlingske Tidende" i Aftes fik de sidste Oplysninger om Ul^ckken og dens Omfang. Søfartschef Bager fortalte, at der var saarede om Bord paa "Holger Danske", der straks efter Kollisionen begyndte at synke«nu staar skibet imidlertid paa grundt Yand og kan ikke synke yderligere. Statsbanerne havde endnu sentai Aftes ikke noget Overblik over Ulykkens Omfang. Men der har været en Nyborg-Læge om Bord for at. tilse de saarede. Søfartschef Bager var netop i Færd med Forhandling er om Indsættelse af en Statsisbryder paa Storebælt. : Endnu vidste han ikke paa hvilken Maade Problemet bliver løst, men det staar ihvert i'ald klart, at der, ikke kan undværes nogen Isbryder paa Storebælt. Postvæsenet har allerede overvejet at sende den vigtigste Post over Bæltet ad Luftvejen, hvis der ikke meget hurtigt igen bliver oprettet en Færgeforbindelse. I Dag føres videre Drøftelser om, hvordan den katastrofale Situation paa Landets mest ømfindtlige Sted i trafikmæssige Henseende skal blive klaret. Efter hvad der forelaa kort før Midnat, er der adskillige kvæstede om Bord i de to Skibe. Skaderne er store og mange Biler er knust. Kolding Folkeblad Onsdag 2k* Februar 195^: Netop som Isen havde tvunget alle andre Skibsforbindelser mellem Landsdelene end Storebælts-Overfarten til at ind- j stille, er der sket noget af en Katastrofe her, idet Statsbanernes nyeste Storebælts-Færge "Broen" i Aftes paa Nyborg Fjord paasejlede Isbryderfærgen "Holger Danske", som blev saa svært beskadiget, at det er tvivlsomt, om åen kan komme i Gang igen i Vinter. Ved Sammenstødet dræbtes to Mennesker og saaredes fem«ulykken medførte, at al Sejlads over Bæltet i Aftes maatte indstilles. I Formiddags slap en enkelt Færge over, men' først i Eftermiddag prøver man rigtigt at genoptage Sejladsen, idet "Lillebjørn" er tilkaldt. De dræbte er Overfyrbøder E. H. Kruhøffer, Korsør, og Fyr-; bøderaspirant F. Chr. Guldbrandsen, Korsør. Tilskadekomne er Tjener Svend Aage Gerhard Schwartzbak, Korsør, Koksmath Vagn Staalgaard Greisdahl, Korsør 9 Maskin- j mester E. L. Larsen, Korsør, Salgschef Villy Olsen, Rolfsgade, Frederiksberg, og Chauffør Vagn Edelskov, Fortunavej 1, Charlottenlund.

6 "Broen kunde dog ved egen Hjælp gaa tilbage til Færgelejet, hvor den fik Bovporten nødtørftigt sat i Stand, og hvor en Del af de beskadigede Biler blev kørt i Land. Derefter forsøgte Færgen paany at komme over til Korsør, men den maatte give op, da den naaede ud til Isbarrieren fora n TVTTVK JI -r* cf 'RANDSLS- OS S ~A~TSAiU3EET j III - ss Holger Danske. (Isbryder). 0 T N S. Kolding Folkeblad 24/2 195^ (2): een Kilometer fra Nyborg Havn, nemlig ved Lindholm Bøjen i Nyborg Fjord, men det var først sent paa Aftenen, det lykkedes at danne et Billede af den Katastrofe, der var sket i Mørket i Ismasserne paa Fjorden. "Holger Danske", der med sine Hestekræfter er Danmarks stærkeste Isbryder, laa mellem Slipshavn og Nyborg Færgelejer og ventede paa at hjælpe "Broen" ud gennem Isen. To Øjenvidner, der befandt sig paa Motorfærgen "Sjælland" som "Holger Danske" netop havde faaet igennem fra Korsør, og som laa et Par Hundrede Meter fra Ulykkesstedet, har^ for-, talt, hvorledes Kollisionen skete. Øjenvidnerne er Venstres i Ungdoms tidligere Formand, Gaardejer Jens P. Petersen, Farendløse, og Godsejer Junker. - Det hele skete, fortæller de, 1 et kort Nu. "Holger Danske" var lige bøjet af vinkelret fra vor Sejlretning for at vente paa "Broen", der var for udgaaende. De to Skibe arbejdede begge haardt i Isen - tilsyneladende for fuld Kraft. - Med eet skøde Bilfærgen voldsomt frem, som om Isen plud seligt gav stærkt efter for dens mange Kræfter, og i næste Sekund vædrede den Isbryderen, som for fuldt Drøn ramtes midtskibs. En Eksplosion fulgte i "Holger Danskes" Maskin- i rum. Saa bakkede "Broen" fri. Paa Isbryderen blev alt msarkt,! og det eneste man hørte, var Damp, der fossede ud fra et Hul i Skibssiden. "Sjælland" søgte straks at komme op paa Siden af "Holger : Danske" for om muligt at yde Hjælp. Det var imidlertid et meget vanskeligt Foretagende, og først tredie Gang lykkedes det at faa Ismasserne skubbet saa meget til Side, at mak kunde komme til. Der blev sendt Folk om Bord paa det beskadigede Skib, men det var ikke muligt at trænge ned i dets Maskinrum. Man fik dog en af de dræbte og en saaret bragt over paa "sjælland". Derefter maatte man lukke de vandtætte < Skodder paa Isbryderen for at hindre den i at synke. "Sjælland" blev i nogen Tid liggende ved Siden af "Hol- ger Danske" for at kunne yde Assistance, hvis det skulde blive paakrævet. Derefter kom den gamle Dampfærge "Christian den Niende" ud for at overtage dette Arbejde, og "Sjælland" gik ind til Lejet. "Christian den Niende" forsøgte at slæbe "Holger Danske" fri for at faa den ind til Havn, men det var ikke muligt, og kort efter satte man saa Isbryderen paa Grund. Eksperter gik i Dag om Bord paa den for at vurdere Skaderne. De er bange for, at det ikke lykkes at faa Fartøjet gjort klar paany i denne Vinter. "Broen" slap heller ikke fra Uheldet uden Skader. Bovporten blev omtrent ødelagt og den kraftige Rystelse, der _ gik gennem Skibet, da det brasede mod "Holger Danske", medførte, at en Del Biler blev slaaet mod hinanden og fik Skrammer. Der var 3oo Passagerer om Bord, og de blev alle mere eller mindre chokerede. To af dem kom lettere til Ska- ;

7 ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Februar 195^ Odense, Onsdag aften: Søforhøret i Retten i Nyborg i Eftermiddags i Anledning af Sammenstødet paa Storebælt I Nat varede næsten fire Timer. Det begyndte Kl. 15 og sluttede ikke før henimod Kl. 19 Det syntes at godtgøre, at Aarsagen til Kollisionen maa søges 1, at de to Førere har misforstaaet hinanden. Føreren af "Holger Danske", Kaptejn B. 0. Petersen, mente, at han tydeligt havde tilkendegivet, at han vilde gaa bagbord om "Broen", og ventede, at "Broens" Kaptejn ogsaa vilde svinge ; bagbord om. "Broens" Fører, Styrmand Augustsen, har imidlertid ikke hørt Signalet og blev derfor ved at sejle lige ud. Resultatet blev, at Ruterne skar hinanden, og at "Broen" ramte ; "Holger Danske" i Siden. Det springende Punkt er, at "Holger Danskes" Chef hæyder,; at han har givet to Signaler. Først et til "Sjælland" og derefter et til "Broen", men om Bord paa "Broen" er der ikke! hørt mere end det ene Signal, som man opfattede som rettet til Færgen "Sjælland", som Tegn paa, at Bugsering var forbi. Da man gensidigt opdagede Misforstaalesen, var det for sent. Kaptejnen paa Isbryderen indrømmede, at "Broen" ikke havde svaret paa hans Signaler, men at han alligevel havde regnet med, at man havde hørt dem. Retten beklædtes af Dommer Kejser-Nielsen og som Bisiddere Havnefoged Thiesen og Maskinmester Koppel. Anklagemyndigheden repræsenteredes af Politifuldmægtig Kellermann, medens Statsbanerne var repræsenteret ved den fungerende Søfartsinspektør, Kaptejn Bech. Der blev afleveret Uddrag af Skibsjournalerne ved Retsmødets Begyndelse, og i "Holger Danskes" Skibsjournal staar, at Føreren gav to korte Stød i Sirenen, og at han drejede bagbord. "Broen" gav intet. Signal. Maskinen havde fuld Kraft frem, men da Sammenstødet syntes uundgaaeligt, beordrede Kaptejn Petersen først Stop, derefter Bak og saa fuld Kraft frem Igen med det frygtelige Resultat, som er kendt. Skibsdagbogen meddeler endvidere, at man gjorde Forsøg paa at trænge ned i Kedelrummet, hvor den ene af de Omkomne laa, men det var umuligt. Den første, der afhørtes, var Føreren af "Broen", Styrmand S. A. Åugustsen, der sagde, at den Rute, han havde, fulgt ud for Nyborg, var den, han altid brugte, og den var ikke ændret af Isen. Han kunde ikke sige i hvilken Afstand "Holger Danske" var, da han først fik Øje paa Skibet. Han fastholdt, at han kun havde hørt eet Signal. Dommeren spurgte, hvorfor han ikke mente, at Signalet var til ham. - Jo, sagde han, det lød som Signalet "Isbrydning ophører" Dette fastholdt han og tilføjede, at det for ham saa ud, som om "Holger Danske", da han kom imod "Broen" drejede mere og mere mod Bagbord og kom til at ligge mere og mere med Bredsiden mod ham. - Jeg mente først, sagde Augustsen, at det var for, at Isbryderen kunde komme ud i den klare Linie, den samme, : som vi sejlede i, men tilsidst blev jeg klar over, at en Kollision var uundgaaelig. Saa slog jeg Bak, men jeg vedblev 1 at holde min Kurs.

8 HANDELS- C'3 EAA:^~S^USEET i III ~ ss Holger Danske. (Isbryder). 0 I N S. B. T. 25/2 195^ (2): - Hvorfor?, spurgte Dommeren. - Fordi jeg troede, at "Holger Danske" i sidste Øjeblik : vilde kunne naa at dreje væk. Samtidig gav jeg tre Stød i Fløjten for at angive, at jeg slog fuld Kraft Bak. [ Dommeren spurgte, om han ikke søgte at dreje til Bagbord.; det nægtede han og tilføjede, at han bestemt mente, at Kol- : lissionen da vilde have været betydeligt alvorligere. - Jeg regnede jo hele Tiden med, sagde han, at "Holger Danske" vilde lægge Kursen om. Den manøvrerer særlig let. Dommeren: - "Holger Danskes" Kaptejn hævder at have givet Signal til Dem om, at han vilde gaa til Bagbord for Dem. Kan dette være medens De var indenfor? Det mente han ikke.. Han havde kun været indenfor et øje-! blik, og da var man langt fra hinanden. - Den Manøvre, som Føreren af "Holger Danske" siger, at han havde ventet af mig, tilføjede Augustsen, at jeg skulde i være drejet til Bagbord og gaaet imellem "Holger Danske n og : "Sjælland" vilde have været i Strid med de internationale Søfartsregler. "Broens" Styrmand, E. A. Petersen, Nyborg, bekræftede sin Chefs Udtalelser. Han havde ehller ikke hørt mere end eet Signal, og han havde ligesom Kaptejnen regnet med, at Skibene skulde passere hinånden, saadan som Skibe plejer, altsaa højre om. Da først Faren var aabenbar, var det for sent at gøre andet end slaa Bak. Overmatros K. A. Hansen, Korsør, der havde været paa Broen indtil kort før Paasejlingen, havde ogsaa kun hørt eet Signal. Det samme var Tilfældet med Matrosaspirant Ohm, Nyborg, der lige før Kollisionen havde overtaget Roret. Man kan ivørigt ikke høre noget inde i Styrehuset, sagde han. Saa kom Maskinfolkene. Der var bl, a. Skibsmaskinmester S. A. Møller, Sorø, og to Maskinmester-Aspijbanter, Frich, Esbjerg, og K. B. Olsen, Odense. De bekræftede begge, at der hurtigt var bleve t givet Bak-Signal paa Broen, og at Ordren prompte var blevet udført. Endelig kom Føreren af "Holger Danske", Kaptejn B. 0. Petersen, Korsør, og han bekræftede sin Fremstilling i Skibsjournalen. Han fastholdt saaledes, at han havde givet to Signaler med faa Minutters Mellemrum, før han lagde sig ind i den skæbnesvangre Rute. Dommeren spurgte, om det ikke er normalt, at Skibe passerer til højre for hinanden? Jo, men der gælder særlige Regler for Isbrydning, sagde han, ' 'Holger Danske" er ret dybtgaaende, og man maa holde sig paa det dybe Vand. Derfor holdt jeg mig ogsaa inde i den klare Fyrlinie. Dommeren sagde: - Ja, for egentlig kommer man paa den gale Side af hinanden paa den Maade, rent søfartsmæssigt. - Ja, svarede Kaptejnen, det er rigtigt, men jeg mente at have advaret "Broen" ved'at give Signal. Dommeren: - Skulde "Broen" Ikke have svaret Dem? Kaptejnen: - Jo, det forventer man i Almindelighed, men det gjorde han ikke.

9 HANDELS- CA C A-.\FAA;\A ^^"T jj-j-j- ~ ' '.'.'fl: ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. B. T. 25/2 195^ (5) Dommeren: - Gjorde det Dem ikke betænkelig, at han ikke svarede? Kaptejnen: - Jo, forsaavidt, men jeg kunde ikke gaa den anden Vej paa det Tidspunkt. Saa vilde jeg være kommet i Vejen for "Sjælland", og desuden var Grunden i betænkelig Nærhed. Jeg regnede med, at "Broen" i sidste Øjeblik vilde svinge bagbords og komme fri. Men, tilføjede han, hvis jeg ikke havde slaaet bak, kunde jeg maaske være sluppet forbi ved at sætte fuld Kraft paa. Han tilføjede, at han havde :.... fulgt den Manøvre, han altid anvender, naar han forlader den: ene Færge og skal over og lodse den anden. - Regner De med, spurgte Dommeren, at "Broen" kendte den-: ne Fremgangsmaade? ; Kaptejnen vidste det ikke, men han mente, at de Signaler : han gav, maatte gøre Manøvren klar for "Broens" Fører. - Jeg svingede ingen Steder hen, sagde han, men tilkendegav j med Fløjtestødene, at jeg vilde blive i den Side af Sejlløbet, hvor der var mest Vand. Kaptejn Bech brød her ind og spurgte, om ikke Kaptejnen var klar over, at to korte Stød betyder: "Jeg svinger til Bagfeord" og ikke: "Jeg bliver i min Rute". Kaptejn Petersen svarede ikke herpaa, men gav forskellige Oplysninger, som Kaptejn Bech ønskede. Blandt andet udtalte han, at Dec- '. caen plejede at vise rigtigt, at Lysmaskinen var gaaet i Staa faa Sekunder efter Sammenstødet, og at ingen havde rørt 1 ved Deccaen efter Ulykken. Yderligere afhørte man Styrmand Svensson, Korsør, som sagde, at det ingen Steder staar, at man skal have Svar fra det andet Skib. Endvidere Styrmand Grumsen, Korsør, Udkigs-, mand Charles Petersen, Korsør, og Rorgænger Eino Christensen. De havde intet særligt at forklare. Christensen havde faaet Ordre til at følge den klare Fyrlinie ind til Nyborg.. Det forekom ham, at han, da "Holger Danske" slap "Sjælland" havde faaet Ordre til først at gaa lidt til Bagbord og senere haardt til Styrbord, men der var givet saa mange Ordrer, at man bagefter vanskeligt kan skelne dem fra hinanden. Dermed sluttede Retsmødet. Muligvis vil der senere blive afholdt et nyt. Berlingske Tidende Fredag Morgen 26. Februar 195^: Arbejdet med at hæve den sunkne Isbryder "Holger Danske' fortsattes i Gaar, og man naaede saa vidt, at der skulde være gode Chancer for at faa Isbryderen hævet og bragt ind til Nyborg allerede i Dag. Færgen "Nyborg" kom i Gaar ind med den ene af de omkomne fra Katastrofen, Erik Kruhøffer, hvis Baare blev kørt i Land i en Jernbanevogn. Den anden omkomne er endnu ikke fundet.

10 HANDELS- 03 S^-ATTSMuSEET PA AACALCAG ss Holger Danske. (Isbryder). O Y N S. III - Berlingske Tidende Søndag 28. Februar 195^; Den grundsatte Isbryder "Holger Danske" haaber man at have flydende i Dag, saaledes at den kan slæbes ind til Nyborg* I Aftes blev Svitzers "Svava" færdig med at paamontere en Platform ud for Hullet i Styrbords Side, hvor "Broen" torpederede Isbryderen, og man begynder derefter at fylde Hullet ud med Cement, hvorefter det vandfyldte Kedelrum kan lænses. Det lykkedes i Aftes at finde Liget af Maskinassistent Guldbrandsen, dér omkom i Fyrrummet paa "Holger Danske" Ulykkesnatten. Det var en Dykker fra Svitzer, der fandt Liget under Pumpearbejdet. Det blev ført til Ligkapellet i Nyborg. Frank Guldbrandsen, der efterlader sig Hustru og to smaa Bæ>rn, manglede kun en Maaned i at være blevet fast ansat ved Statsbanerne, og han er saaledes ikke sikret Pension. Man haaber dog, der kan dispenseres herfra, saaledes at der kan skabes Mulighed for at hjælpe den lille Familie økonomisk ud over de tre Maaneders Gage, der ellers udbetales. Berlingske Tidende Mandag Morgen 1. Marts 1954: Isbryderen "Holger Danske", der i Tirsdags blev paasejlet af Automobilfærgen "Broen" ud for Nyborg, blev i Gaar bragt flot og ved 12,30 Tiden slæbt ind til Nyborg under Bugsering af Isbryderen "Lillebjørn" og Svitzers Bjergningsdamper "Svava". Tætningsarbejdet med "Holger Danske" vil blive fortsat i Nyborg, og senere vil Isbryderen blive bugseret til Værft. Berlingske Tidende Søndag 21. Marts 1954: Korsør: Den havarerede Isbryder "Holger Danske" vil i Mor-, gen blive slæbt fra Nyborg til København for at faa udbedret de store Skader, der anrettedes ved Kolllsio nen med Bilfærgen "Broen". Arbejdet vil blive udført hos Burmeister og Wain. Færgens Maskineri er ikke intakt, og i den forløbne Tid har et stort Mandskab været beskæftiget med at skille Maskinen ad og rense de enkelte Dele for Saltvand. Bugserlngen til København vil blive udført af de to Svitser Fartøjer "Svava" og "Bien". Man regner med, at det vil tage et Par. Maaneder at udbedre de betydelige Skader, der anrettedes paa Isbryderen. "Broen" ligger paa Værftet I Helsingør og vil først være færdig til 10. April. Den skal forsynes med en ny Bovport. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Marts 1954: Den havarerede Isbryderfærge "Holger Danske" kom i Gaar Eftermiddags til Burmeister og Wain, bugsere J af Svitzers Bjergningsbaade "Bien" og "Svava". Bugseringen begyndte Mandag Morgen Kl.8, og "Holger

11 HANDELS- C3 SG' r i.a"s;^useet TTT _ ss Holger Danske. (Isbryder). 0 T N S Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Marts 1954: (2) Danske" laa ved Kaj inden Kl. 17 i G-aar. Isbryderfær-' gen har allerede længe været klar ti3> Bugseringj idet; Svitzer havde baade tætnet og isforstærket den inden ; en Uge efter Ulykken. Det brede og store Skib blev ' bugseret uden Uheld af nogen Art. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 9 o Juni 1954: Generaldirektør E. Terkelsen og Trafikchef N. :C. D* Johnsen vendte hjem i Aftes fra et i flere Dage bebudet Møde i Korsør med DSB's Overfartsledelse ved. Storebælt samt Færgepersonalets Tillidsmænd. Man tal, te om Mulighederne for en Indsættelse af Isbryderen : "Holger Danske" i Automibil-lransporten mellem Sjæl-; land og Fyn og omvendt. Efter Mødet sagde Generaldirektør Terkelsen: - Jeg regner med, at vi begynder at sejle med! "Holger Danske" sidst i denne Maaned. Fortrinsvis ; paa Ugens travle Dage. De endelige Terminer fast-, lægger ti i Onsdagens Løb. VI holdt Møde med Pers o- i nalets Tillidsmænd, fordi det først og fremmest gjaldt at sikre "Holger Danske" det nødvendige Mand-i skab. Det lykkedes altsaa, skønt Overfartens Mænd ; allerede har meget at gøre. Om Holger Danske-Planen er et Modtræk imod åen private Automobil-Transport paa Storebælt? Nej, det ; forsikrer jeg? at den ikke er. For os maa andre sejle? som- de har Lyst. Yi har intet andet Maal og in- gen anden Opgave end at præstere det yderste Bered- skab ved Storebælt, og det er længe siden, at "Holger Danske" blev nævnt hos os i Planerne for Somme- : rens Trafik mellem Korsør og Nyborg. Naar "Holger Danske" kommer 1 Gang? har vi 11 Færger paa Storebælt, af hvilke "Holger Danske" alene har Plads til - 45 Automobiler. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 10. Juni 1954: Om Isbryderen "Holger Danskes" Indsættelse 1 Storebælts-Overfarten meddelte DSB i Aftes: Statsbanerne indsætter nu, efter at der ved Indsats fra Personalets Side er sikret fornøden Betjening hertil, yderligere Isbryderfærgen "Holger Danske" paa Storebælts-Overfarten paa Lørdage og Søndage i Tiden fra 26. Juni til ca. 22 August. Færgen kan tage ca. 45 Personautomobiler, derimod kan Lastbiler og Omnibusser Ikke medtages paa Grund af for lav Højde. Afgang fra Korsør (umiddelbart ved Automobilfærgelejet) Kl. ll.oo, 14,3o og 18,oo? fra Nyborg (Fyrmolen) Kl. 9,15, 12,45 og 16,15. Der er Restauration om Bord.

12 III - ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 24. Juni 1954: Nyborg: Isbryderfærgen "Holger Danske" vendte i Gaar tilbage til Storebælt fra B. & tf., hvor Færgen har været til Reparation efter Kollisionen med Bilfærgen "Broen" paa Nyborg Fjord i Februar, isbryderfærgen prøvede Anløbsforholdene i Korsør og Nyborg, Idet den skal Indsættes som V/eek-End Færge fra paa Lørdag. Der er i denne Anledning foretaget en Del Forandringer paa Skibet. "Holger Danske" faar Station i Nyborg i Sommer. Berlingske lidende Søndag 27. Juni 1954: Isbryderen "Holger Danske" begyndte i Gaar Morges sin nye Tilværelse som Week-end Automobilfærge paa Storebælt. "Holger Danske" har Plads til 40 Yogne og havde hele Dagen i Gaar fuldt Hus. Berlingske Tidende Fredag Morgen 9. Juli 1954: Korsør: Der er nu truffet Beslutning om at udvide Isbryderen "Holger Danskes" Sejlads som Bilfærge paa Store Bælt med to Dage om Ugen. Oprindelig indsattes den for at sejle tre Dobbeltture henholdsvis Lørdag og Søndag, men fra i Dag vil den desuden sejle to Dobbeltture Fredag og Mandag med Afgang fra Korsør Kl. 11 og 14? 30, fra Nyborg Kl. 9? 15 og 12,45. Det største Problem for at faa Isbrydersejladsen udvidet har været Ferieproblemet, men efter lorhandling med Personalet og Organisationerne har man faaet en Ordning, som er elastisk paa dette Punkt, og DSB lover, at Mandskabet saa vidt muligt opnaar 14 Dages Ferie efterhaanden. Kolding Folkeblad Tirsdag 14. September 1954: Statsadvokaten har nu afsluttet Behandlingen vedrørende Færgesammenstødet i Februar i Aar paa Store Bælt, da Automobilfærgen "Broen" ramte Isbryderfærgen "Holger Danske" med saa voldsom Kraft, at Isbryderfærgen i Løbet af et øjeblik gik til Bunds. To Fyrbødere blev dræbt og en Maskinmester haardt saaret. Ifølge Statsadvokatens Beslutning skal der rejses Tiltale mod de to Mænd, der førte Færgerne, Styrmand Sv. Aa. Augustsen, Korsør, og Skibsfører Bent Olof Petersen, Gedser, der førte "Holger Danske". Begge tiltales efter Sølovens Paragraf 289 for grov Forsømmelse med deres Pligter den paagældende Aften. Sagen, der rummer den hidtil alvorligste Anklage mod Store Bælts Kaptajner, kommer for Hetten i Nyborg i Løbet af kort Tid. Det er meget sjældent, at Sølovens Paragraf 289 tages i Anvendelse. Paa Store Bælts Overfarten har

13 ss Holger Danske. (Isbryder). OIIS. IlII K. F. 14/ (2) der dog været et Fortilfælde, nemlig i den Sag, som i sin Tid blev rejst mod den Skibsfører, der satte "Fyen" paa Grund paa Yresen* - Dengang var der dog kun Tale om materiel Skade. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 7. Oktober 1954: Korsør, Onsdag Aften: Den kolde Krig, der længe har været ført mellem Statsbanerne og Skandinavisk Linietrafik paa Storebælt, fik i Aftes en dramatisk Kulmination, da Kapv tajnen paa Skandinavisk Linietrafiks nychartrede Ruteskib "Peter Wessel" efter Ankomsten til Korsør Kl. godt 20 bestemt nægtede at sejle tilbage til Nyborg, før Statsbanernes Isbryder "Holder Danske" var fjernet fra den.flåds, hvor d en laa i Nyborg Havn. Kaptajn Ryge erklærede, at det var forbundet med en meget stor Risiko at sejle forbi "Holger Danske", der ved "Peter Wessels" Afsejling ved 19-Hden laa ved Tyr-Molen ud for Skandinavisk Linietrafiks Anlægs plads i Nyborg. Det blæser i Aften en kraftig sydøstlig Yind, der er den værst mulige for Besejlingen af Nyborg Havn, og det voldte overmaade stort Besvær at manøvrere et saa stort Skib som "Peter Wessel" frem og tilbage forbi "Holger Danske", der fylder godt op i Havnebassinet. I Korsør holdt der ti til tolv store Kølevogne,! og mange Personbiler ventede paa Overførelsen med i "Peter Wessel". i Der blev,straks rettet Henvendelse til Statsbaner^ ne om at flytte "Holger Danske" under Hensyn til den j store Kollisions-Risiko. Det var imidlertid ikke mu- j ligt at faa forhalet "Holger Danske", og først efter j at Skandinavisk Linietrafiks Overfartsleder i Korsør i i 3 Kvarter havde forhandlet med Kaptajn Rye paa "Peter Wessel", indvilligede denne i at sejle tilbage ; til Nyborg, men kun paa den Betingelse, at han fik! Bugserassistance gennem Havnen., Man fik derefter Forbindelse med Svitzers Bjerg- i ningsselskab, som sendte Bjergningsdamperen "Svava" ; ud i Fjorden for at afvente "Peter Wessels" Ankomst \ ved 22-Tiden. Derimod kunde Kaptajnen ikke gaa med ; til at sejle den sidste Tur fra Nyborg, saafremt man j Ikke kunde faa Sikkerhed for, at "Holger Danske" blev flyttet til en anden Oplagsplads for Natten. Der er paa Porhaand indtegnet et meget stort Antal Last- og Personbiler til "Peter Wessels" to sidste Afgange i Aftenens og Nattens Løb, saa Skandinavisk! Linietrafik vil naturligvis komme i en yderst pinlig : Situation, hvis Turene ikke gennemføres. Alle Henvendelser til DSB baade i Korsør og København var I imidlertid forgæves, og som Situationen tegner sig i ved 22-Tiden, saa det ud til, at den private Overfarts som har mødt saa megen Modgang maa aflyse Døgnets sidste Sejladser. Fra Linietrafiks Side udfoldes der store Anstreng; i

14 HAN ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. I III - B. T. 7/ (2): eiser for at faa en Ændring i Situationen, men DSB har hele Tiden stillet sig stejlt. Man har paa de hidtidige Ture i Dagens Løb passeret saa tæt op ad "Holger Danske", at det har været forbundet med meget stor Risiko overhovedet at gennemføre Sejladsen. To Gange prøvede man at stikke en Kost ud til Siden for at maale Afstanden mellem Skibene, og begge Gan-i ge knækkede Kosten mod "Holger Danskes" Side. Efter hvad der i Aften oplyses, har man baade i Korsør og Nyborg fra Havnevæsenets Side tilbudt Statsbanerne en anden Oplægsplads til "Holger Danske naar Isbryderen ikke er i Fart, men man har hidtil kun ønsket at lade Skibet ligge over for Natten ved Tyr-Molen som tilhører Nyborg Havn, men som stilles til Raadighed for Statsbanerne under Isbrydningssejladserne. Fra DSB's Side har man den Opfattelse, at man har vundet Hævd paa Pladsen, hvilket bestrides i Nyborg. Efter Konflikten i denne stormomsuste Oktobernat maa der dog ventes en Udløsning under en eller anden Form i Løbet af meget faa Timer. Berlingske Tidende Torsdag Aften 7- Oktober 1954: Striden mellem Statsbanerne mg Havneudvalget i Nyborg om, hvor Isbryder-Færgen "Holger Danske" maa ligge, er stadig uløst. Og hvad værre er: Situationen synes yderligere tilspidset efter nogle opsigtsvækkende Episoder i Aftes, hvor Føreren af den private Færge "Peter Wessel", Kaptajn Rye, nægtede at gennemføre den sidste Nattur- fra Korsør til Nyborg, fordi han paa Grund af det haarde Yejr fandt det uforsvarligt at passere saa tæt forbi "Holger Danske" i Nyborg Havn, som han under de nuværende Forhold er nødt til. Han turde ikke tage Risikoen for at fremkalde en Katastrofe. Og DSB nægtede kategorisk at lade "Holger Danske" forhale saa meget som en Meter. Nu er der imidlertid aftalt et Møde i Nyborg i Morgen mellem Havneudvalgets Formand, Borgmester Bjering, og fra Statsbanerne Overingeniør Thorning Christensen og Trafikinspektør A. Kristensen, som for Tiden fungerer som Trafikchef. Efter hvad vi har faaet oplyst i Dag, er der fra begge Sider en absolut Stemning for, at nu skal Spørgsmaalet løses. Man er ganske klar over, at den; Parodi, som hele Forholdet i de sidste Dage har udviklet sig til, kan man ikke længere være tjent med at bevare. Rent bortset fra, at der ogsaa spiller visse Sikkerhedsmomenter ind. Stridens Hovedspørgsmaal er "Holger Danskes" liggeplads i Nyborg ved Tyr-Molen. Det er Isbryderens Yinterhi, naar den er paa Isbrydnlng, og da den i Sommer blev sat ind som Hjælpe-Bilfærge paa Bæltet, gik den ogsaa Lov til af Nyborg Havneudvalg, som ejer Molen, at benytte denne illads. Men da liden nærmede sig for Skandinavisk*^rf ** *f Sal telse af den store "Peter Wessel", som i Nyborg skal

15 HANDELS- OG SO^ARTS PÅ KRCA30SG ss Holger Danske, (Isbryder). 0 TIS. I.III B. T. 7/ Aften. (2): i passere forbi Tyr-Molen for at komme til sit nye Færgeleje der, meddelte Nyborg Havneudvalg DSB, at ' man maatte sørge for at finde et andet Sted til "Hol-- ger Danskes" Anløb. Det nægtede Statsbanerne - og har siden stadig nægtet. Nu er Situationen altsaa efterhaanden blevet saa tilspidset, at Sagen maa klares. Og det vil den altsaa formentlig blive i Morgen. Det er.farterne ganske indstillet paa. Det var Skandinavisk Linietrafiks Overfartsleder Yesterljerg, i Korsør, der i Aftes anmodede Søfartschef Bager i Generaldirektoratet om at lade "Holger ; Danske" forhale. Søfartschefen erklærede imidlertid,! at det kunde ikke lade sig gøre, før hele Spørgsmaa-j let om Retten til Tyr-Molen var afgjort. '< i - Det er mig ganske ufatteligt, sagde Hr. Yester-j berg i Morges, at en Søfartschef kan indtage et saa-! dant Standpunkt, naar det, som I dette Tilfælde, \ drejer sig om Sikkerheden til Søs. Jeg synes, at det; er noget ganske uhørt, at noget saadant skal kunne j forekomme under civiliserede Forhold. Jeg har aldrig; ; været ude for noget lignende før. - Hvorfor vilde Søfartschefen ikke imødekomme Ønsket om Forhaling? - Jeg vilde for saa vidt gerne, siger han, men, det kunde ikke lade sig gøre, fordi "Holger Danske" : stikker saa dybt, at der ikke er Yand nok i Nyborg i Havn til, at den kan ligge andre Steder end ved Tyr-: Molen. Og iøvrigt maa vi jo ogsaa se at finde ud af,- hvordan hele denne Sag ligger, før vi kan foretage os noget. ; - Og jeg begriber i denne Forbindelse ikke, at j Skandinavisk Linietrafik ikke har sørget for, at j "Peter Wessel" fik forsvarlige Besejlingsforhold, før man aabner Trafiken med den. Det plejer dog at være : Rgglen, naar man begynder paa en saadan ny Rute. ; - Nyborg Havneudvalg hævder, at man derfra har! anvist "Holger Danske" en anden Liggeplads? i - Det tror jeg ikke - det har jeg i alt Fald ikke; hørt noget om. Da vi derefter henvender os til Overingeniør Thorning Christensen i Generaldirektoratet, som hele i det havneretslige Spørgsmaal i denne Sag sorterer under, faar vi en anden Forklaring paa Spørgsmaalet:; - Jeg kan ikke forstaa Søfartschefens Nægtelse af; at forhale, siger han. Der var netop i Gaar givet Ordre om, at vi skulde forhale "Holger Danske" hvis I det blev nødvendigt. Og jeg tror ogsaa nok, at der er tilstrækkelig Djcbde paa det Sted i Nyborg Havn, som Havneudvalget har anvist os. Men der kommer vi til at mangle det særlige Fenderbolværk, som vi selv har bekostet til "Holger Danskes" Anløb. Paa Grund af Isbryderens særlige Dygnlng kan den ikke lægge til ved et almindeligt Bolværk. Den er for høj til, at Bilerne saa kan køre til og fra. - Regner De med at faa Sagen løst paa Mødet i

16 HAMQciAA C2 3CAAAAA^U3SET PA AF:CAEG3G ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. jlll B. T. 7/ Aften. (3):» Morgen? - Jeg har hele Tiden ment, at vi nok skulde gaa den Sag afgjort paa en ordentlig Maade, og jeg nærer ikke Tvivl om, at vi paa Mødet i Morgen skal kunne finde en Løsning, som vil kunne tilfredsstille alle Parter. Nu maa denne Sag sluttes. ; Borgmester Bjerring mener ogsaa, at Spørgsmaalet - maa og skal løses paa Mødet. - Og jeg kan ikke se,j at det skulde være saa vanskeligt at finde ud af. Yi holder os til åen Kontrakt mellem DSB og os, som J jeg omtalte forleden. Den er efter min Mening ganske; klar og tydeligs "Holger Danske" har ikke noget at ; gøre i Nyborg Havn uden for Isperioden. Og det bliv-' er man nødt til at rette sig efter. - I øvrigt har Statsbanerne altdid hævdet overfor os, at "Holger Danske" har sit Hjemsted i Korsør. Det er dens faste Base, har man sagt til os saa tit. Der bor hele dens Personale, "Holger Dan-, ske" er helt og holdent et Korsør Fartøj. Nu maa vi [ til at slaa Statsbanerne med deres egne Ord, hvis de ikke vil eller kan forstaa Sagen paa anden Maade. I Men naturligvis, slutter Borgmesteren, er vi ogsaa, her interesseret i at faa hele denne pinlige Sag ordnet til alles Tilfredshed. Det kan dog kun ske ved at sende "Holger Danske" til Korsør. j I I i I Berlingske Tidende Fredag Morgen 9* Pktpber 1954: I Dag slutter "Krigen" paa Storebelt. Til Formiddag afholdes et Møde paa iiyborg Raadhus, hvor Sø T fartsinspektør Henning Hansen fra Statsbanerne mød-i es med Direktør Jørgen Jensen fra Skandinavisk Li-. nietrafik og Nyoorgs Havneudvalg. Paa Mødet skal j man drøfte Problemerne, der er opstaaet ved "Peter j Wessels" Passage ind i Nyborg Havn, hvor "Holger Danske" ligger i Yejen. Mendet er allerede paa Forhaand givet, at alle ; Problemer løses, idet DSB nu erklærer sig villig til at flytte "Holger Danske". Søfartschef H. J. Bager i sagde saaledes i Aftes til "Berlingske Tidende": i - Som forholdene i Øjeblikket er, maa der fore- \ tages en Ændring. De to Færger kan ikke ligge der- i overe samtidig, saa Sejlplanen maa lægges om. - Skal det forstaas saaledes, at DSB er villig ; til at fly tte "Holger Danske"? i Yl er klar over, at "Holger Danske" ikke kan ligge derovre, naar "Peter Wessel" skal passere. Yejret var forholdsvis stille paa Storebælt i j Gaar, og Overfarten foregik derfor normalt, "reter ; Wessel" var dog saa nær paa "Holger Danske" under j ForbisejUngen, at de to Færger tangerede hinanden.; Direktør Jørgen Jensen var selv over med "Peter Wessel" og havde Selskab af Repræsentanter for Mo- tororganisationerne, KDAK, FDM og Landsforeningen : i

17 IANDCLS- 03 SØFARTSMUSEET T'r'i. ss Holger Danske. (Isbryder). O Y N S. im - B. I. 8/ (2): danske Yognmænd, der var ovre for at se paa Sagerne. ; Direktør Jørgen Jensen var om Bord paa "Peter Wes! sel", da den rørte "Holger Danske". Om Situationen i sagde han: - Jeg kan ikke se nogen fornuftig Grund til, at "Holger Danske skal blive liggende og genere os, og jeg mener bestemt, at DSB har tiltaget sig en Ret, som de slet ikke har. Det er efter vor Mening en al-i deles latterlig Situation, som man skulde have for- j svoret kunde opstaa. Og hvorfor sejler DSB 1 det hele taget med "Holger Danske"? Der er jo Færger nok for-; uden.! - Men lad os nu se, hvorledes det gaarpaa Mødet! med DSB og Havneudvalget, sluttede Jørgen Jensen. Først efter det vil vi træffe de Afgørelser, der er nødvendige for Overfartens fortsatte Gennemførelse. De tre Motororganisationer udsendte i Aftes en Fælleserklæring, hvori man redegør for hele ^orhi- j storien til "Krigen" mellem DSB og Skandinavisk Li-! nietrafik. Erklæringen konkluderer saaledes: - Da det synes at fremgaa, at de Sejladsbeting- i eiser, som Statsbanernes Dispositioner har paaført den private Færgefart, ikke alene er 1 Strid med Ny-; borg Havneudvalgs Instrukser, men ogsaa uforsvarlige' over for det kørende Publikum, anmoder vi paa de mo-[ torkørendes Yegne Statsbanerne snarest at ville tage! Beslutningen om "Holger Danskes" Placering i Nyborg I op til fornyet Overvejelse. j i Kontorchef Yagn Loft repræsenterede KDAK ved Mo- j tororganisatjjonernes Besøg i Nyborg i Gaar og havde j følgende Kommentar: - Jeg kan ikke forstaa, hvordan DSB har kunnet begaa en aaadan Bommert. Dels har man gjort sig upo-l pulær, og dels har man givet Skandinavisk Linietra- ; fik en første Klasses Reklame paa et Tidspunkt, da det var allermest kærkomment, nemlig nu, da Trafik- j ken ikke er saa stor. Man har simpelt hen hjulpet ; Konkurrenten ved at give ham en enorm "good-will". j - Det er den ene Side af Sagen. Hertil kommer,.! at det betragtes som almindeligt godt Sømandsskab, j at man flytter sit Skib, hvis det ligger i Yejen. Og efter hvad jeg har forstaaet, er Jørgen Jensen i endda villig til at laane DSB "Betulas" Ramper paa j den anden Side. Og her er der Yaad nok, siger Fag-! folkene i Nyborg. ; - Men lad os haabe, at det hele er slut nu. For j i Øjeblikket er Forholdene fortvivlede, og en Aktion var derfor nødvendige.

18 ss Holger Danske. (Isbryder). O Y N S. j m Berlingske Tidende Lørdag Morgen 9. Oktober 1954: Odense, Fredag Aften: Den kolde Krig mellem Statsbanerne og Skandinavisk Linietrafik om Kajpladsen i Nyborg er nu ophørt, idet der i Dag er truffet et Kompromis. Det skete kort efter Middag paa Borgmester Bjerrings Kontor paa Nyborg Raadhus, hvor begge marter har rettet sig efter hinanden, saa der kan blive Fred. I Overenskomsten, der er undertegnet af Skibsreder Jørgen Jensen, Skandinavisk Linietrafik, af Skibsinspektør Henning Hansen, DSB, og Borgmester Bjerring, loves det, at "Holger Danskes" Overnatning ved Tyr-Molen i Nyborg holder op senest Natten til Søndag. Den vil derefter overnatte i Korsør, hvor Skibet hører hjemme. Begge Parter retter Sejltiderne lidt efter hinanden. Bl. a. vil "Peter Wessel" paa Morgenturen afgaa et Kvarter før - Klokken 9,45 - saa at Skibet er ude, naar "Holger Danske" lægger til. Om Eftermiddagen vil "Holger Danske" vente med at gaa til Kaj, til "j^eter Wessel" er kommet ud, og endelig vil "Peter Wessel" paa en senere Tur vente, til "Holger Danske" er stukket ud fra Nyborg Havn. Det er betydningsfuldt, at det blev vedtaget, at alle Stridsspørgsmaal af mere lokal Interesse ikke skal afgøres af højere Instanser, men udelukkende kan klares mellem de to Skibes ansvarlige Førere. Sømændene er glade for denne Beslutning. Der er ingenting i Yejen med Kammeratskabet mellem de to sejlende Institutioners Søfolk - understreger man meget stærkt. "Peter Wessel" var iøvrigt i Formiddags ude for et lille Uheld. Yed Indsejlingen til Nyborg maatte Færgen holde temmelig stærk Fart paa for at komme omkring "Holger Danske", og en Trosse, der blev kastet i Land, sprang med det Resultat, at "Peter Wessel" med stor Kraft tørnede mod Kajen, hvor et Par Meter Bolværk blev ødelagt. Færgen tog ikke nævneværdig Skade, og Driften kunde fortsættes uhindret, men Arbejdet med Reparationen af Bolværket vil strække sig over et Par Dage. Efter Store-Bælts-Mødet rejser Spørgsmaalet sig om, hvor Isbryderen skal ligge. Der er kun een Mulighed, nemlig at den skal benytte Ruteskibet "Tranekjærs" Plads. Det har "Holger Danske" hidtil gjort under Rutefarten, medens den altsaa har ligget om Natten 1 Nyborg. Der vil blive ydet økonomisk Kompensation til Langelands-Rutebaaden for åen Ulejlighed, Isbryderen forvolder. Den almindelige Opfattelse er forøvrigt Undren over, at Statsbanerne ikke indstiller Sejladsen med Isbryderen, som er meget kostbar i Brug, og som kun kan overføre Personbiler. Biltrafikken er ikke særlig stor for Tiden, og den store Isbryder har flere Gange sejlet med et Antal Biler, som kan

19 HANDELS- 03 S3FARTSMUSEE1 HA L /-: ss Holger Danske. (Isbryder). O Y N S. I III T. 9/ (2): tælles paa en enkelt Haands ringre. At hele Affæren har været en storslaaet Reklame for Skandinavisk Linietrafik viser iøvrigt, at det nu strømmer til "Peter Wessel" med Personautomobiler til hver eneste Afgang. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 13. Oktober 1954: Korsør: Besværet med Statsbane-Isbryderen "Holger Danske" er endnu ikke forbi. Nu ligger Isbryderen i Yejen for Langelands-Rutebaaden "Tranekjær" 1 Korsør Havn, og dette Skib maa forhales, hver Gang "Holger Danske" skal til. Man er nødsaget til at holde åen kost bare Isbryder-Ferge i Gang ogsaa paa Dage, hvor der ikke er særlig Brug for den, af Hensyn til Langelands-Baadens Besejling af Kajpladsen. Overfartslederen i Korsør har nu taget Skridt' til en Undring, idet man har foreslaaet Generaldirektoratet, at Kajpladsen udfor Søbatteriet i Korsør, som DSB kan disponere over til Færgerne, bliver sat i Stand til Oplægsplads for "Holger Danske". Der kræves en Uddybning og Fjernelse af ca Kubikmeter Fyld for at Havnen kan naa 7 Meters Dybde paa dette Sted, Hermed mener man at kunne klare Problemerne omkring den stærkt omdiskuterede Isbryder-Færge. For et Aars Tid siden blev Langelands- Baaden flyttet fra sin mangeaarige.flåds 1 Havnen, fordi Statsbanerne hævdede, den var i Yejen for den nye Bilfærge "Broen", og nu maa Skibet altsaa igen flyttes.! Berlingske Tidende Torsdag Morgen 21. Oktober 1954: Odense: Efter at der er truffet Aftale imellem Skandinavisk Linietrafik og Statsbanerne om, at de enkelte Skibsførere kan handle som ansvarlige Skibsførere ide enkelte Situationer, er det blevet den rene Idyl. Det hænder saaledes, at "Peter Wessel" er blevet forsinket ved Afgangen fra Nyborg, og naar "Holger Danske" har lagt til ved Tyr-Molen og saaledes er kommet ind, før "Peter Wessel" afsejler, bakker åen ganske stilfærdigt ud og gør Plads aaben for den private Færge. Der hersker ogsaa det bedste Forhold Imellem Mandskaberne paa de to Skibe. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 10. November 1954: Isbryderen "Holger Danske", der nu i nogle Maaneder har været benyttet som ekstraordinær Automobilfærge paa Storebælt, vil efter at Biltrafikken er

20 i"aj\ijli_o- O 3 - -,'::,"3u;LSdET?A KAOAE03G ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. i III - B. T. 10/ (2): taget kendeligt af, blive lagt op i Korsør. Paa Lørdag afgaar Isbryderen til Burmeister & Wains Yærft i København for at gennemgaa aarllgt Eftersyn, og naar den kommer tilbage, vil den blive lagt op og kun komme i Fart, hvis der skulde vise sig Isvanskeligheder i Yinter. Berlingske Tilende Fredag Morgen 26. November 1954: Odense, Torsdag: Den store Kollision, der den 25. Februar skete i Nyborg Fjord imellem Statsbanefærgen "Broen" og Isbryderfærgen "Holger Danske", var for Retten i Nyborg. Retsmødet varede fra Kl. 10 i Formiddags til hen paa Aftenen, og Dommersædet beklædtes af Dommer Kejser-Nielsen, Nyborg, der som søkyndige Meddommere havde Havnefoged Bjørn Thiessen og Piskerikontrolør I. Christensen, Nyborg. Anklagemyndigheden repræ' senteredes af Politifuldmægtig J. Kellermann og Fuld, mægtig H. Ropdrup, Handelsministeriet. Kaptajn B. Petersen, "Holger Danske", og Styrmand' Svend Aage Augustsen, "Broen", var anklaget efter Paragraf 289 i Søloven, der handler om grov Uforsig-, tighed i Tjenesten. Efter denne Paragraf kan. der' idømmes baade Bøde og Hæfte, i særligt grove Tilfælde kan en Skibsfører miste Retten til at føre Skib. De to Skibsførere fastholdt deres Forklaringer, som blev afgivet kort efter Sammenstødet. Kaptajn Petersen éagde, at han mente, at Isbryderens tre korte Toner var blevet forstaaet af "Broen", som ^egn paa, at han afbrød Isbrydningen, hvorefter han sejlede frem. Styrmand Augustsen sagde, at "Broen" paa Yej ud havde holdt Kurs i den brudte Rende i den røde Fyr- linie. Den brudte Linie maatte være saa bred, at Færgerne let kunde passere hinanden. Da "Holger Danske" afgav sine Signaler var der en betydelig Afstand og der saa ikke ud til at være nogen Fare, men Hugustsen vilde ikke bestride, at han havde været noget Yest for den røde ^'yr linie. Han havde Ikke opfattet "Holger Danskes" Stød'i Fløjten som noget Faresignal, og selve Faresignalet opfattede han først umiddelbart før Sammenstødet. - Lyden paa Fjorden forplanter sig ofte paa en mærkelig Maade, tilføjede han. Kaptajn Petersen forklarede paa sin. Side, at gan - da han førte "Holger Danske" Ulykkesnatten, havde ment, at man paa "Broen" var klar over de Manøvrer, han vilde foretage sig. Først for sent blev han klar, over, at man havde misforstaaet ham, og Sammenstødet var da uundgaaeligt. Dommeren spurgte, om der ikke hvade været Grund til at sagtne Farten. - Jo, maaske, sagde Kaptajnen,' - men-vi kender jo alle Færgernes store Manøvredygtighed, og jeg mente ikke, at det var nødvendigt.

21 u> s,,\~nr, 1 "-1-; c ' -J>- r / '. '. vi i'w'i \LI'WJ; i 1^ ss Holger Danske. (Isbryder). O Y N S. llll B. T. 26/ (2) Paa Foraneldning af Anklageren, Politifuldmægtig Kellermann, sagde Kaptajn Petersen, at han havde anvendt den mest praktiske Fremgangsmaade ved sin Lods ning af Færgerne. Han tilføjede senere, at der var Grænser for hvor stor Forsigtighed man kan anvende, hvis man skal sejle i den Hvepserede, Nyborg Fjord er. Han kunde ikke erkende, at han havde Yigepligt overfor "Broen". Politifuldmægtig Kellermann nedlagde sluttelig Paastand om Dom efter Anklageskriftet og sagde: - Der er saa mange Tusinde Mennesker, der sejler over Storebælt, at de har Krav paa, at Færgernes Fø-, rere handler under Ansvar. Politifuldmægtigen krævede Augustsen idømt en Bøde paa Kr., fordi han mente, at han havde den største Skyld. Kaptajn Petersen bør bøde ikke.er 500 Kr. Styrmandens Forsvarer LR.Sagfører Hoff krævede pure Frifindelse og sagde, at der ved Storebælts^ overfarten anvendes Rutinesejlads. Styrmanden har, sagde Forsvareren, fulgt de Regler, der er fastsat i Søfartsreglernes Stykke 21, som siger, at man ikke har Pligt til hverken at ændre Kurs eller Fart, tværtimod har han haft. Pligt til at opretholde disse Ting. Kaptajn Petersens Forsvarer, LR.Sagfører Helnricy krævede ligeledes Frifindelse for sin Klient. Kaptajnen havde Ret til at tro, at "Broens" Fører var klar over, hvor "Holger Danske" havde sin Drejeplads, sagde han. Det var Augustsens Fejl, at han ikke reagerede paa "Holger Danskes" Signaler. Sagen blev derefter optaget til Doms, som afsiges den 2. December Kl. 11. paa Dommerkontoret i Nyborg.

22

23 w LU tf) SS IL i O t) X W O 0 ;; </> < ^j in o < X.

24 HANiLEuS- 03 S0^.37S?,!LSELi ss Holland. N F M B. : I - 1 Registreringsprotokoller: XIY Registreringsdato: 15/ Certifikater: 15/ l/l (Omregistrering). Bygget 1892 af A/S. Burmeister & Wain, København, ifølge Bilbrev dat. København 14/ Stk. 130 NHK. = 650 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 16,5 l, -27"-45". Slaglængde: 33" Fart: Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Middelfyldig Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak. Hytte midtskibs. Halvdæk agter. Ruf til Maskinrum, Navigationsrum, Nedgang og Kabys. 2 Sideruf paa Hytten. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder* Yandballast: 240 Tons. Længde: 217'5". Bredde: 30«0". Dybde: 13'2». 197 / dw *43 brutto. 778,53 netto ifølge Maalebevis dat. København 12/ Ifølge Bilbrev dat. København 14/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 14/ bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Nordsøen", København, med Grosserer Alfred Christensen som Forretningsfører.

25 - A^-^T^AA!^=~ _ ss Holland. N F M B. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 272/191^ dat. 16/5 191^ er Selskabets Bo taget under Konkursbehandling af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, Registreret 16/5 191^. Ifølge Anmeldelse N r. 359/191^ dat. 18/7 191^ er Skibet solgt til: A/S. Dansk-Engelsk Dampskibsselskab, København. Registreret 27/7 19lk* Ifølge Anmeldelse Nr. ^65/191^ dat. 9/12 191^ er Skibet den 9/H 191^ strandet i Taage ved Højen og sunken, Besætningen reddet. Skibets Værdi Kr. 13o.ooo.- Udslettet af Register 9/12 191^ - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr« / grundstødt ved Warkworth. Flot i uskadt Stand. /9 19o8 ved Afgang fra Methil med Kul til Danmark fik Skibet Maskinskade og maatte returnere for Reparation. 9/11 191^ paa Rejse fra Methil til Nørre Sundby med Kul grundstødte Skibet i tæt Taage udfor Højen Fyr. k Fiskefartøjer tilbød at tage Skibet af Grunden for Kr. 1.2oo.-, hvilket ; Kaptajnen modtog, men hen paa Eftermiddagen" gik Vinden om i VNV. og Kulingen tiltog, saa Fiskerne maatte opgive og Svitzer blev ' tilkaldt. Besætningen maatte tages i Land i Redningsbaaden, da Søen stadig gik hen over Skibet. Alle Redningsforsøg var forgæves og Skibet blev Vrag.

26 ^ ^ *Q k * UJ tf) ".") h cy o:? o '.- IH h o.11 - V.') al* p ft, J 'j d K A ^ri % * ^ '" ^ N, t # 4> ^ s ^ ^

27 ss Holland. N F M B. II - 1 Søforhør 1 København 24. og 28/4 1897: Den 3. April 1897 afgaaet fra Reval til London, ført af Kaptajn S. N. Pii, med Trælast og Havre. Den 4. April Kl. 2,30 Em. under Manøvrering i Drivis i N.Ø. Kuling med Snebyger, grundstødte "Holland" paa Nygrund vest for Reval og blev læk. Da det, uagtet Dækslasten var kastet overbord- ikke lykkedes ved egen Hjælp at komme flot, besluttedes det, efter afholdt Skibsraad, at kaste overbord af Rumlasten. Den 5/4 antoges Bjergningshjælp fra Reval og efter at en Del Havre var losset 1 Lægtere og Stk. Sleepers kastede overbord, blev "Holland" den 7/4 bragt flot af 3 Bjergningsdampere og ind til Baltish Port, hvor det ved Dykkerundersøgelse viste sig, at Skibshunden var beskadiget. Den 8/4 ankom "Holland" til Reval for Reparation, afføbenhavn, hvor Ladningen maatte udlosses for Ski ik derfra den 18/4 og ankom derefter den 2l/4 til bets yderligere Eftersyn og Istandsættelse. Aarsagen maa formentlig tilskrives Drivisen og Strømsætning Søforhør i København 24/3 og 6/4 1897: Den 3* Marts 1897 Kl. 7 Em., med Lods ombord, da "Holland", Kaptajn J. C. Petersen, fra Hamborg til Methil i Ballast, stod ud af Elben, nægtede Styreapparatet at virke, og "Holland" kolliderede derved med et paa Floden til Ankers liggende Fiskefartøj "H. F. 5." af Finkenwarder, hvorved dette mistede Sprydet og blev læk. "Holland", som ingen Skade tog ved Kollisionen, fortsatte Rejsen, efter at have forvisset sig om, at Hjælp til Fiskefartøjet ikke var fornøden. Søforhør I København 14/ : Den 18. November 1898 Kl. 4 Fm. kom "Holland", Kaptajn Chr. Jørgensen, fra Borgå til St. Nazaire med Trælast, under Ankring i Loires Munding og under Kommando af en fransk Lods i Kollision med et til Ankers liggende fransk Dampskib "Gaulois", idet den stærke Flodstrøm førte "Holland"s Bagbords Side ned paa "Gaulois"s Bov, hvorved "Holland" fik en ringe ovenbords Skade. Søforhør i København 24/5 1899: Den 15. Maj 1899 kolliderede "Holland", Kaptajn! C. C. Jørgensen, fra Boness til København med Kul, i Nordsøen udfor Hanstholm med ss "Yistula" af Leith 1. Frisk Kuling af S.Ø. Svær Dønning og tæt Taage. Kl. 6,45 Em., da Kaptajn Jørgensen og 1. Styr-

28 ss Holland. N F M B. : II - 2. Søforhør i København 24/5 1899: (2): mand var paa Broen og Udkiggen paa Bakken, hørtes en Dampers Taagesignal 3 a 4 Streger om Styrbord. "Holland", der styrede retvisende N. 65 Grader 0., gik med halv- Kraft, da Skibet kun gjorde ringe Fart op imod den høje 0S0. Dønning og Kursen derfor ikke kunde holdes med mindre Kraft. Maskinen sattes nu paa langsom Fart og Roret lagdes Styrbord under Afgivelse af 2 korte Dampfløjtetoner, men da dette Signal ikke besvaredes, stoppedes Maskinen og 1 lang Dampfløjtetone afgaves, hvilket blev besvaret med samme Signal, men omtrent 1 Minut senere saas en Damper, der viste sig at være "Yistula" af Leith, 721 brutto., Kaptajn J. Mitchell, fra Stettin til Leith med Stykgods, under Pres af Sejl og Damp, komme frem af Taagen, holdende ned paa "Holland"s Styrbords Bov, Maskinen kastedes øjeblikkelig^"fuld Kraft Bak rt og 3 korte Dampiløotetoner afgaves, hvilket besvaredes af "Yistula" med samme Signal. Skønt "Holland" gik agter over, tørnede "Yistula" med betydelig Fart med sin Stævn mod "Hollands" Styrbords Bov, knuste Bakken og flere Bovplader over Vandlinie en, hvorimod "Yistula" ingen videre Skade tog. Søforhør i København 20/6 1900: Den 28. Maj 1900 kolliderede "Holland", Kaptajn C. Jørgensen, fra København til Grangesmouth i Ballast i Grangesmouth med ss "Amsterdam". Til Ankers under tiltagende Kuling af Y. og i Kaptajn Jørgensens Fraværelse lod 1. Styrmand Maskinen gøre klar for at sætte det andet Anker. Efter at fornøden Kætting var stukket ud, blev Ankeret sat, idet Maskinen benyttedes for at forhindre, at "Holland" i den friske Kuling skulde tage en Gir ind mod det i Nærheden liggende ss "Yala". Efter at "Holland" var fortøjet, varskoede Styrmanden "Alt vel" ned i Maskinrummet. Kort efter blev han opmærksom paa, at en Damper, "Amsterdam" af Glasgow, søgte at passere mellem "Holland" og "Yala" og da Styrmanden indsaa Faren ved denne Manøvre, beordredes Maskinen "Fuld Kraft Frem", men Inden denne Ordre blev udført, løb "Amsterdam" med stor Fart mod "Hollands" Styrbords Laaring. Yed Kollisionen brækkedes Rorstammen og det opstaaende i "Holland" tog en Del Skade. Søforklaring i Aarhus 24/4 1901: Den 6. April 1901 kolliderede "Holland", Kaptajn C. C. Jørgensen, fra Libau til London med Sæd, paa Themsen med Lægter "Charles & Esther". For at passere agten om en modgaaende krydsende Lægter, "Charles & Esther" lagdes Roret Styrbord, men da "Charles & Esther" havdes et Par Streger om Styrbord I ca. 2 Skibslængders Afstand fra "Holland", stagvendte Lægteren, uagtet der var rigelig Plads til at fortsætte Sejladsen over samme Bov, indtil

29 HANDELS- OQ SG~AT7S:vlUSEE7 ss Holland. N F M B Søforklaring i Aarhus 24/ (2).: "Holland" var passeret. I "Holland" lagdes Roret haardt Styrbord og Maskinen kastedes "Fuld Kraft Bak", men inden "Hollands" Fart var helt standset ramtes "Charles & Esther" midtskibs om Bagbord af "Holland". Yed Kollisionen fik "Charles & Esther" en betydelig Lækage pg maatte sættes paa Land. "Holland" tog ingen Skade og Rejsen fortsattes. Retten skønnede, "at Lægterens ganske urimelige Manøvre ved at vende og staa Boven af Damperen udelukkende har foranlediget Sammenstødet." Ifølge Vidneforklaringerne var Lægterens Fører beruset. Søforhør i Odense 6/5 og 14/5 1902: Den 2. Maj 1902, da "Holland" var paa Rejse fra England til Odense med Kul saas Skonnert "Johan Schylander" af Halmstad liggende med Nødssignal mellem Sjællands Rev og Sejrø. Skonnerten var fuld af Vand og flød paa Lasten, der bestod af Træ fra Halmstad til Yejle. "Johan Schylander" blev taget paa Slæb men efter nogle Timer Forløb kæntrede Skonnerten og Bugseringen blev opgivet. Besætningen optoges i Baad fra "Holland" og landsattes i Odense.

30 HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET" FA KrlQ.-ZzQPi.G H/s. Horatio ez Sea Serpent. N B T F

31 H/s. Horatio ex Sea Serpent. N B T F. I - 1 Registreringsprotokoller: i Københavns Skibsregister II Registreringsdato: 8/ (Omregistrering). Certifikater: 8/ / I Bygget 1851 af R. Napier, Glasgow, ifølge Bilbrev dat. Glasgow 6/ Stk. 82 NHK. = IHK. Dampmaskine. Cylinderdiameter: Fart: Slaglængde: Fabrikat: R. Napier, Gowan, Glasgow. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 3 Master. Forskib med glat Stævn med Krølle. Agterskib med fladt Spejl. Ruf ved begge Hjulkasser. Lgde: 158'2". Bredde: 15 * 6". Dybde: 7! 9" dw. 123,09 brutto. 62,88 netto. Som H/s. "Sea Serpent" blev Skibet ifølge Bill of Sale dat. Yaynol (Southampton) 6/ indkøbt fra England af: A/S. Dampskibs Interessentskabet i Helsingør, hvis Bestyrelse bestaar af: Etatsraad og Borgmester Jacob Baden Olrik, Helsingør Caneelliraad og Raadmand Otto Chr. Rehling, " Købmand og Skibsreder Isac Sidenius Pon- toppidan " ' Indførselstolden, 427 Rigsdaler, som er 3^ af Købesum, indbetalt til Toldkontoret i Helsingør den 29/ Ifølge Skøde dat. København 9/ (Skødet ud-; stedt af Dampskibsselskabet "Kjøbenhavn-Malmø") og

32 H/s. Horatio ex Sea Serpent. N B T F. > I - 2. Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 21/ solgt til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, for Rigsdaler. Ifølge Anmeldelse fra Det Forenede Dampskibs Selskab dat. 8/ er Skibet ophugget i København i 1883 efter Udrangering i Udslettet af Register 31/ (Udslettelsesprotokol Nr. 2. Afdeling III).

33

34 HÅ Pr H/s. Horatio ex Sea Serpent. N B T F. Berlingske Tidende Mandag Morgen 29. November 1858: Helsingør, den 27de Novembers Helsingørs Dampskibs-Interessentskab har i Onsdags i Glasgow kjøbt Jerndampskibet "The Seaserpent 1 med 2 Maskiner af 80 Hestes Kraft, der strax vil blive afsendt hertil, for i næste Saison under Navnet "Horatio" at deeltage i Dampskibsfarten i Sundet. Yl lykønske Dampskibsselskabet til denne Acqvisition, idet vi, efter hvad der er meddelt os, tør antage, at det er et hurtigseilende, rummeligt og med beqvemme Kahytter forsynet Skib, som værdigt vil kunne slutte sig til sine Forgængere "Hamlet" og "Ophelia". Helsingør Avis Onsdag 19. Januar 1859: Dampskibet "Horatio", som Helsingørs Dampskibsinteressentskab har kjøbt I Glasgow, ankom hertil igaar Eftermiddags. Skibet har havt en langvarig og meget vanskelig Overfart med stadig stormfuldt Yelr og har maattet søge Havn baade ved Dundee og Leith. Interessentskabet eler nu 3 Dampskibe og vil saaledes stedse have et Reserveskib at sætte i Fart, naar noget af de andre paa Grund af det fornødne Eftersyn maa ligge over. Berlingske Tidende Fredag Morgen 21. Januar 1859: Frederikshavn, den 17de Januar: Igaar Indkom hertil fra Leith Dampskibet "Horatio", kjøbt i England og bestemt til Passageer- Dampskib mellem Kjøbenhavn og Helsingør, det indtager Kul her og afgaaer derefter til Bestemmelsesstedet. Helsingør Avis Onsdag 30. Marts 1859: Dampskibet "Horatio" foretager Torsdagen den 31te d. M., Middag Kl. 12, en lille Prøvetour i Sundet, hvortil Interessentskabets Adaionairer meé deres Damer herved indbydes. Skibet afgaaer fra Dampskibenes sædvanlige Anlægsplads i herværende Havn. Skulde ugunstigt Yeir lægge Hindringer i Yeien for Touren, vil saadant blive bekjendtgjort ved Trommeslag. Helsingør i Directionen for Dampskibs-Interessentskabet den 28de Marts J, B. Olrik. P. L. Holm. 0. C. Rehling.

35 H/s. Horatio ex Sea Serpent. N B T F. III - 2. Helsingør Avis Lørdag 2. April 1859: I Torsdags Middags foretog Dampskibet "Horatio",i Capitain Bern, en Prøvetour i Sundet, hvortil Actionairerne, endeel af Byens Embedsmænd og fl. A., tilligemed deres Damer, vare indbudte. Man havde paatænkt paa denne Tour at anløbe Humlebæk, Helsing borg og Hellebæk, men da det blæste en stiv Kuling \ af Nordvest, fandt man det af Hensyn til Damerne nødvendigt at indskrænke Touren til Rheden sønden for Byen. Da "Horatio" efter at have tilbagelagt Touren til Humlebæk i 20 Minutter, vendte tilbage i til Helsingør, fik åen tilfældigen Leilighed til! at prøve sine Kræfter med "Helsingborg", som Kl. 1 j forlod Havnen for at afgaae til Kjøbenhavn. Under en Sellads af omtrent 1,5 Miil viste det sig, at "Horatio", der har større Hestekraft enå "Helsing- 1 borg", ogsaa var sin hurtigseilende Medbeiler overlegen, ligesom det var øiensynligt, at et Skrue- i dampskib vel en kort Tid kan forcere sin Fart tern- ; melig meget, men vanskelig holde denne vedlige, ri4 meliigviis paa Grund af at Maskineriet lettelig j tager Yarme. "Horatio" er udgaaet fra dhrr. Napiers & Søns, Maskinfabrik i Glasgow, har sde oscillerende Maskiner af 82 Hestes Kraft, en Længde af 169 Fod i og en dybgaaende af 4,5 Fod. Skibet er for Tiden j sat i regulair Fart fra Malmø hver Morgen Kl. 6,30. Helsingør Avis Lørdag 25. Juni 1859: Fra Kjøbenhavns Politidirecteur er udgaaet følgende Bekjendtgjøreise: - For at forebygge Fare for Mennesker, som kunde opstaae deraf, at de Dampskibe, der gjøre Farter langs med Kysten, overfyldes med Pas sagarer, bestemmes herved, efter foretagen Undersøgelse af Sagkyndige, at Dampskibet "Horatio" ikke maae indtage et større Antal Passagerer end 350. Helsingør Avis Lørdag 7. Januar 1860: Uhrmager og Mecanicus Unden her i ^yen har construeret en sindrig Loggemaskine (et Instrument, som angiver, hvor langt et Skib seiler i en vis Tid), hvilken Maskine i forrige Aar er bleven prøvet her i Sundet saavel ombord 1 Exerceer-Fregatten "Bellona" som i Dampskibene "Horatio" og "Hamlet" samt "Helsingborg" og"excellencen Toll". Føreren af førstnævnte Dampskib, Capt. Prahl, beskriver bemeldte Loggemaskine saaledes: - Apparatet bestaaer af en Jerncylinder med Blade paa siden, en saakaldet "Snekke", denne fastgjøres i Enden af en Tougværksline, hvorpaa er med Mellemrum anbragt Blykagler, og ved disses Yægt holdes Linen med Snekken i en vis Dybde under vandets overflade, den anden Ende af Linen fastgjøres i et paa Hakkebrædtet af skibet anbragt indtrument,

36 HANDELS- 03 SQrA?.! SIvlUSHE"?A AACAEOAQ H/s. Horatio ex Sea Serpent. N B T F. III Helsingør Avis 7/ (2): paa dette er en cirkelrund skive inddeelt i 60 Dele, hver Deel betegnende 1/60 Deel u-rad eller 1 i^vart sømiil. Snekken, som slæber agter efter Skibet, bevæger sig rundt langsomt eller hurtigere, alt eftersom Skibets Fart er mindre eller større, snekken bevægelse forplantes gjennem Linen til Instrumentet paa Hakkebrædtet, og paa skiven aflæses da Skibets Fart gjennem Yandet, idet en større Viser angiver, hvormange hele Qvartmiile, og en mindre Yiser hvormange Tolvtedele ar en yvart^ miil, Skibet har bevæget sig frem siden Observation nen begyndte. - I samtlige Førere af ovennævnte Skibe udtale sig ] i det nele taget til Fordeel for Instrumentet, men i formene, at de Distancer, som disse Skibe have at seile her 1 Sundet, ere for korte til, at Appara- i tet tilstrækkeligt kan prøves, og at dette kun vil i kunne skee paa lange Reiser.! Helsingør Avis Lørdag 14. Januar 1860: Efter Anmodning optage vi følgende Erklæring angaaende det af Mecanicus Undén construerede, patenterede Loggeapparat, idet vi gjøre opmærksom paa, at dette aflæses i Tiendele og ikke, som i vor tidligere Anmeldelse anført, i Tolvtedele: - Hr. C. G. Undén har i Foraaret i Mai og Juni Maaned foretaget flere Toure med Dampskibet "Horatio" i Sundet, for at prøve et af ham forfærdiget Loggeapparat, men uagtet de mange stationer, hvor skibet maa standse, har det dog viist sig at være meget nøiagtig imellem Helsingør, Humlebæk og Kungsted, og kan jeg derfor anbefale denne Loggemaskine til at maale Skibets udseilede Fart. Helsingør, den 29de November K. W. Bern, Fører af Dampskibet "Horatio". Helsingør Avis Lørdag 9. Juni 1860: Imorgen tidlig ventes Livgarden tilfods med Dampskibet "Horatio" til Helsingør. Berlingske Tidende Onsdag Aften 1. Maj 1861: Helsingør, den 30. April: - Da Dampskibet "Horatio" I Søndags Formiddags var underveis fra Kiøbenhavn til Malmø, observeredes ude i Farvandet en kæntret Baad, paa hvis Kjøl 6 Matroser hav-

37 KANDELS- H/s. Horatio ex Sea Serpent. N B T F III 4. B. T. 1/ (2) de bjerget sig. Ankommet i Nærheden af Samme, lagde Skibet bi, og en Baad sattes ud, i hvilken de Forulykkede i en meget forkommen Tilstand bragtes ombord i Dampskibet, hvor de under Dækket bleve opvarmede og forpleiede. De hørte til Besætningen paa et amerikansk Skib, der laa paa Kjøbenhavns Rhed, og blev senere afhentede fra Dampskibet med en Baad fra bemeldte Skib. Helsingør Avis Tirsdag 6. Maj 1862: Paa Grund af Bræk paa Maskineriet har "Horatio 1 idag Morges ikke kunnet afgaae til Helsingborg og Kjøbenhavn. Helsingør Avis Tirsdag 17. Juni 1862: Paa Dampskibet "Horatios" Tour fra Kjøbenhavn hertil i Løverdags Aftes saaes i Nærheden af Skods borg en Baad med 2 Mand at kuldseile, hvorfor Capt Bern, Føreren af Dampskibet, strax lod vende og sætte en Baad ud, som optog de 2 forulykkede Fiskere, der senere landsattes ved Baad fra Kysten, hvorfra Uheldet ogsaa var bemærket. Helsingør Avis Tirsdag 16. September 1862: Fregatten "Thetis", Capitain Sommer, ankom i Søndags Middags Kl. 1 sydfra og laae samme Dags Aften for Anker lige udfor Yedbek. Da Dampskibet "Horatio", der var fuldt besat med Lystreisende fra Helsingør, omtrent Kl. 8 sellede forbi, tændtes der paa "Thetis" Blaalys og endeel Fyrværkerisager, der tog sig særdeles smukt ud 1 den temmelig mørke Aften. Denne Artighed lønnedes med e- tordnende Hurra fra Passagererne paa "Horatio". Berlingske Tidende Tirsdag Aften 21. Juli 1863: Dampskibet "Horatio". Ombord i dette Dampskib indtraf igaar, da Skibet paa Touren fra Helsingør hertil var passeret Rungsted, det Uheld, at Dækselet paa den ene Cylinder sprængtes fra Cylinderen med en saadan Kraft, at Stempelstangen med et stærkt Brag slyngedes op gjennem Dækketog sønderslog en Planke i dette. Skjøndt Forskrækkelsen blandt Passagererne var meget stor i første Øieblik, kom mannaturligviis snart til Besindelse, og heldigvns

38 H/s. Horatio ex Sea Serpent. N B T F. i XXI B. T. 21/ (2): var Ingen kommen tilskade ved det indtrufne Uheld. Passagererne landsattes i Rungsted, hvorfra de med' senere fra Helsingør kommende Dampskib førtes til ' Kjøbenhavn. I ttelsingør Avis Torsdag 3. September 1863: Dampskibet "Horatio", der har været underkastet en temmelig betydelig Reparation, er igaar udgaaet færdigt fra dhrr..baumgarten & Burmeisters Yærft ved asiatisk Compagnies Plads og vil nu atter begynde sine marter. Helsingør Avis Torsdag 2b. Januar 1865: Indgaaet i Helsingør Havn; 25. Januar: - Eregat "Albertine" af Helsingør, Mathiesen, fra Kjøbenhavn i Ballast, bugseret hertil af Dampskibet "Horatio". Helsingør Avis Torsdag 16. November 1865: Dampskibet "Horatio" indbugserede igaar Barkskibet "Niagara" af Arendal, der paa Reise fra Hernøsand til Algier med Tømmer, har været paa Grund paa Svineboderne og er blevet læk og skal losse her. Berlingske Tidende Mandag Aften 5. November 1866: Engelsk Dampskib "Danzig" fra Stettin bestemt j til Leith, der igaar i Sundet tog Skade paa Maski-! neriet, ankom i Formiddags hertil fra Helsingør paa Slæb af Dampskibet "Horatio", passerende Bomløbet j indefter. ' Berlingske_Tldende_Lørdag ^ g e 5 : _21^_September 18^7 Dampskib tilsalg. Jerndampskibet "Horatio", bygget af R. Napier j og Søn i Glasgow, med tvende Maskiner af tilsammen 82 Hestes Kraft, med nye Kjedler, og elegant indrettet for Passageerfart, kan i complet Stand underhaanden erholdes tilkjøbs. Dampskibet ligger til Eftersyn i Helsingørs Havn og nærmere Op-! lysning addeles af dhrr. Burmeister & Wain og Bjerre & Rømer i Kjøbenhavn og Expediteuren Capi-i tain Tegner i Helsingør. Helsingør, i Directionen for Dampskibs-Interessentskabet, den 19de September 1867.

39 HANDELS- 03 S0~,\ : SJvTJSEc H/s. Horatio ex Sea Serpent. N B T F Helsingør Avis Mandag 21. Oktober 1867: Dampskibet "Øresund", som i Løverdags afgik til Assistance for det paa Domsteen indstrandede Dampskib "Urania", kom ikke til Accord, hvorimod Dampskibet "Horatio" med Dykkerkutter her fra Byen efter Accord tog Skibet af Grunden igaar og bragte det til Kjøbenhavn. Berlingske Tidende Mandag Morgen 27. Januar 1868: Helsingør, 25. Januar: - Dampskibet "Horatio", der igaar Morges afgik herfra sydefter, skal efter Sigende have indbugseret flere Skibe fra Drogden til Trekroner, deriblandt Fyrskibet "Drogden". "Horatio" retoumerede hertil iaftes. Berlingske Tidende Mandag Aften 23. Marts 1868: Briggen "Florence Nightingale" af Lynn, som var grundstødt paa Nordpynten af Hveen, er ved Assistance af det Helsingør-Helsingborgske Dampskibsinteressentskabs Bjergningsapparater atter kommet flot og af Dampskibet "Horatio" bugseret hertil. Berlingske Tidende Mandag Morgen 2k* August Helsingør, 22. August: - Dampskibet "Horatio", tilhørende det herværende Dampskibs-Interessentskab, har den 2ode ds. bugseret Barkskibet "Fremad", Capt. Eversen, Briggen "Annie M. Jung", Capt. Burrell, Barkskibet "Caroline", Capt. Gundersen, alle fra Hammermøller til Rheden, og den 21de Barkskibet "Bloomer", Capt. Dalberg, fra Lappegrunden til Dragør Fyrskib. Berlingske Tidende Lørdag Morgen lk a November Helsingør, 15* November: - Barkskib "Neutral", Capt. Hildebrandt, af Riga, fra Torrevechia til Hjemstedet med Salt, kom igaar paa Grund udfor Domsteen, men blev ved Hjælp af Dampskibet "Horatio" atter bragt flot. Berlingske Tidende Onsdag Aften 18. November Helsingør, 17. November: - Norsk Bark "Thorsbjerg", Capt. Nygaard, og engelsk Brig "William Rlchardson", Capt. Innes, have I Morges været i Collision her paa Rheden, men bleve ved Hjælp af Dampskibet "Horatio" bragte klar af hinanden uden at have taget Skade.

40 HANDELS- CG SØFARTSMUSEET. PÅ A.-iCAEGAG H/s. Horatio ex Sea Serpent. N B T F. III - 7. Berlingske Tidende Tirsdag Aften 1. December Helsingør, 3o. November: - Følgende Skibe er den 28. November opbugserede fra Hornbækbugten til Helsingør Rhed af Dampskibet "Horatio": - Skonnert "Heimat", Capt. Stewer, af Wolgast, fra Newcastle med Steenkul, Skonnert "Selyva", Capt. Jansson, af Abo, fra Hartlepool til Kjøbenhavn med Steenkul. Den 29* November: - Brig "Carl Richardt", Capt. Kraeft, af Greifswalde, fra Newcastle til Stettin med Steenkul, Jagt "En Søster", Capt. Frondt, af og fra Halmstad til Kjøbenhavn, samt en svensk Jagt. Endvidere har "Horatio" bugseret fra Hornvækbugten til Helsingborg, Brig "Præciosa", Capt. Nilsson, af Strømstad, fra Grimsby bestemt til Helsingborg med Steenkul. Berlingske Tidende Onsdag Aften 23* December Dampskibet "Horatio" har opslæbt følgende Skibe fra Hellebæk til Helsingør Rhed: - Skonnert "Concordia", Capt. Kjeldahl, af Kjøbenhavn, fra Newcastle til Hjemstedet med Kul. Brig "Lituania", Capt. Schneider, af Memel, fra England til Hjemstedet i Ballast, Skonnert "Karen Bothilde", Capt.Knudsen, af Fanø, fra Newcastle til Kjøge med Steenkul. Berlingske Tidende Mandag Morgen k* Januar Helsingør, 2. Januar 1869: - Den 1. Januar er af Dampskibet "Horatioy opbugseret fra Hornbækbugten til Kjøbenhavn, Brig "Victoria", Capt. Tommeth, af Christianssand, fra Havanna til Kjøbenhavn med Sukker. Berlingske Tidende Torsdag Aften 29. April Helsingør, 23. April: - Barkskibet "J. F. Monn", Capt. Deutsch, af Stettin, fra Newcastle bestemt til Kjøbenhavn med Steenkul, kom igaar paa Grund ved Skubben, men blev af Dampskibet "Horatio" bragt flot og indbugseret paa Kjøbenhavns Rhed. Berlingske Tidende Torsdag Aften 2. September Helsingør, 1. September: - Brig "Malfilaitre", Capt. Qvévet, af St. Malo, kom imorges herpaa Rheden i Collision med en engelsk Brig, men ved Hjælp af Dampskibet "Horatlo2 bleve de bragte klar af hinanden. Den franske Brig, som har knækket Klyverbommen, blev bugseret længere Ind paa Rheden.

41 HANDELS- 03 SØFARTSMUSEET H/s. Horatio ex Sea Serpent. N B T F. III - 8. Berlingske Tidende Onsdag Aften 13. September Brig "Dorothy Jobson", Capt. Robinson, af og fra Blyth, bestemt til Cronstadt med Steenkul, og Barkskibet "Ingeman", Capt. Birkholm, af Faaborg, fra London, bestemt til Ljusne i Norbotten i Ballast, have ifølge "Helsingør Avis" været i Collision med hinanden, hvorved Barken har knækket Mesanmasten og mistet et Seil, Briggen knækkede Klyverbommen og tog Skade paa Kranbjelke og Støtter. Begge Skibe indbugseredes Igaar i Helsingør Havn af Dampskibet "Horatio". Berlingske Tidende Torsdag Aften 28. Oktober Helsingør, 27. Oktober: - Brig "Arron Baton", Capt. Th. Abrey, af Sunderland, fra Cronstadt bestemt til London med Havre, og Skonnertbark "Vidar", Capt. J. Jørgensen, af østerriisøer, fra Sundsvall bestemt til Bristol med Trælast, indbugseredes igaar af Dampskibet "Horatio 11 her i Havnen. Skibene have paa Rheden været i Collission med hinanden, hvorved Briggen have taget Skade paa Skibsskroget, og Barken har knækket Klyverbom og Fokkeraa samt taget Skade paa Seil. Berlingske Tidende Fredag Aften 29. Oktober Helsingør, 28. Oktober: - Den Igaar ommeldte Skonnertbark "Vidar" har ikke været i Collision, men har lidt det omtalte Havari under en Byge i Østersøen. Barkskib "Bondicar", Capt. Dick, af Blyth, fra Cronstadt bestemt til London med Havre, indbugseredes idag af Dampskibet "Horatio" her i Havnen med knækket Klyverbom. Barkskibet har været i Collision her paa Rheden med den igaar ommeldte Brig "Arron Eaton". Berlingske Tidende Tirsdag Aften 2* November Helsingør, 1. November: - Galease "Juditha", Capt. N. Johnsen, af Stavanger, fra Stettin bestemt til Christiania med Kornvarer, har været i Collission med et andet Skib og derved knækket Mesanmasten og taget Skade paa Seil, den indbugseredes igaar her 1 Havnen af Dampskibet "Horatio".

42 PÅ ;\' :.ZZjZOr.p H/s. Horatio ex Sea Serpent. H B T F. ' III Dansk Rigstidende 5/ : Engelsk Damper "Danzig", fra Stettin til Leith, der i G-aar i Sundet tog Skade paa Maskineriet, ankom i Formiddags til København fra Helsingør paa Slæb af Dampskibet "Horatio".

43 HANAELS- CG SO-Ar!; S[v?uSSizT H/s. Horatio ex Sea Serpent. N" B T F. ; T Billeder: Arkiv H. Handels- og Søfartsmuseet paa Kronborg. J. C. Weber: Yore Hjulskibe.rag

44 HANDcLSss Horns Herred. IT S T Q. Registreringsprotokoller: IZ-401. Eegistreringsdato s 30/ Certifikater: 30/ Bygget 1881 af Carl G-ust. Hasselbom, Oscarshamn, Ifølge bilbrev dat. Oscarshamn Raadhus 14/ Stk. 12 NHK. = IHK. højtryksmaskine. Cylinderdiameter: _ Slaglængde: Fart: Fabrikat: Oscarshamns mekaniska Yerkstad. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk for og agter. Ingen Master. Skarp Boug med glat, lodret Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Hytte agter. Klosetruf. Styrehus paa løst Overdæk. Ingen Inderklædning. Længde: 61'2". Bredde: 12! 1". Dybde: 5! 0". dw. 30,15 brutto. 21,92 netto. Ifølge Bilbrev dat. Oscarshamns Raadhus 14/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Roskilde 9/ og København 15/ bygget A/S. Roeskilde - Selsø, Roskilde, med Grosserer N. J. E. Hellesen, Roskilde, som bestyrende Reder. Ifølge Generaldirektoratets Skrivelse af 18/ er Indførselstolden betalt med en til Finansministeriet indsendt Veksel, stor Kr , som er Jfo af Købesummen, Kr Interims Nationalitets Certifikat dat. Vicekon-

45 HAN ss Horns Herred. 1 S IQ sulatet i Oscarshamn 24/ Efter Roskilde Toldkammers Indberetning af 10/ og Generaldirektoratets Indstilling af ll/ er der Indledet Undersøgelse for at faa oplyst om det Beløb Tolden er beregnet af ikke er sat for lavt. Ifølge Generaldirektoratets Brev af 26/ skal der ikke foretages yderligere i Sagen paa Grundlag af de fra Consul Roswall I Calmar indhentede Oplysninger, hvorefter Kr. er den rette Købesum.

46 HÅND; ss Hornsherred ex Livingstone. N S H L. Int Bygget 19oo - J. H. Seath & Co., Glasgow. 1 Stk. NHK IHK. Compoundmaskine, Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 5 vandtætte Skodder. Vandballast k Tons. 67,3 x 12,o x 3,9 Fod. lo / k9 dw. 39 brutto 16 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 233/1913 dat. 13/ Skibet som ss "Livingstone" købt fra England af: er fhv. Dampskibsfører Hans Frederik Briksen, København, og omdøbt til "Hornsherred" med Hjemsted i Roskilde. Indregistreret 17/ Ifølge Anmeldelse Nr. 25Vi913 datl 13/ er Skibet solgt til: A/S. Roeskilde - S_lsø, Roskilde. Registreret 17/ Ifølge Anmeldelse Nr. 250/I919 dat. 26/ er Skibet solgt til: A/S. Horns Herred, Roskilde. Registreret 2/ Ifølge Anmeldelse Nr. ^23/1923 dat. 1/ Skibet ophugget i Roskilde. er Udslettet af Register 3/ Udslettelsesprotokol i,r. 5 - III - Registreringsprotokol Nr. 2k - 1.

47 HANDELSrt. '. ~. ^. > ss Horns Herred. N 3 T , Ifølge Anmeldelse Nr. 357/1916 dat. 12/5 19l6 er Skibet ophugget hos Firmaet Peterser; & Albeck, Københav Udslettet af Register 17/ Udslettelsesprotokol Nr.5 - III - Registreringsprotokol Nr. lo - 31.

48 H/s. Horsa. N K D L. I - l. Registreringsprotokoller: V-359. KI-140. KIII-60' ZIV-58. Registreringsdato: 29/ (Omregistrering). Certifikater: 29/ / / Bygget 1861 af H. I. E. Møller, Horsens, ifølge Bilbrev dat. 7/ Stk. 30 HHK. = IHK. Højtryksmasklne. Cylinderdiameter: Eart: Slaglængde: Eabrikat: Møller & Jochumsen, Horsens. Kravelbygget af Eg og Eyr. 1 Dæk. 2 Master. Skarpt Eorskib med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med afrundet Spejl. Halvdæk agter. Euldstændxg Inderklædning. Længde: 63'7". Bredde: 12'2". Dybde: 7'4". dw. 39,21 brutto. 16,95 netto.. Ifølge Skøde dat. Horsens 31/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Horsens 17/ tilhørende: Skibsfører Jens Mouritzen, Horsens. Ifølge Skøde dat. Horsens 3/ solgt til: Silius Ludvig Mouritzen, Horsens, der senere er afgaaet ved Døden. Ifølge Auktionsskøde dat. Horsens Auktlonskontor 8/ solgt til: Skibsfører W. Jacobsen, Horsens.

49 ss Horsa. (l). H B K M. I - 1. Registreringsprotokoller: Registreringsdato: 18/ Certifikater: 18/ Bygget 1868 af Henderson, Coulborn & Co., Glasgow, ifølge Builders Certificate dat. 25/ Stk. 80 EEK* = Cylinderdiameter: Part: Fabrikat: Klinkbygget af Jern, 1 Dæk. 2 Master. IHK. C omp oundmas kine. Slaglængde: Henderson, Coulborn & Co., Glasgow Paa Porskibet Ornament med Havnet. Agterskibet med rundt Spejl. Bak til Polkerum og Passagerkahyt. Hytte agter til Kahyt. Ufuldstændig Inderklædning. Beklædt paa l/3 af Last rums Bund og Sider. Længde: 156'9". Bredde: 23*3". Dybde: 13'6" dw. 408,95 brutto. 255,98 netto Ifølge Bilbrev (Builders Certificate) dat. Renfrew 25/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Aarhus 12/ bygget til: A/S. Det jydsk- engelske Dampskibs Selskab, Aarhus. Ifølge Interims nationalitets Certifikat dat. Danske Consulat 1 Glasgow 31/ er Indførselstolden for dette Skib, der i Glasgow i Henhold til Builders Certificate er maalt til 410,98 gross, 279,47 netto, betalt med eller 2.673,51 Rigsdaler, som er Jfi> af Købesummen Skibet sunken i Hordsøen 28/10 I869. Certifikat afleveret. Registrering afsluttet 19/11 I869. (Registreringsprotokol Hr. I. Pag 56).

50 ss Horsa. (l). E B K V 1. Billeder: Bering Liisberg: Danmarks Søhandel og Søfart Bind II Pag. 86

51 H/s. Horsa. E K D L. j III - Berlingske lidende Onsdag Aften 29. Februar 1860: Da Horsens Pjord frembryder en vanskelig Indseiling, glæder det os, efter Byens Avis, at kunne meddele, at der som privat Entreprise om kort lid vil blive bygget en Dampbugseerbaad paa 20 Hestes Kraft Havnekassen vil yde et aarllgt Tilskud til Baaden af Rigsdaler, mod at denne hver Søgnedag ligger parat til Bugsering. Berlingske bidende Mandag Aften 13. August 1860: Den Bugseer-rDampbaad, der, som vi tidligere have omtalt, bygges af et Actieselskab i Horsens er, ifølge Byens Avis, i Fredags Aftes løbet af Stabelen fra Skibsbygger Møllers Værft. Maskinen, der forfærdiges i dhrr. Møller og Jochumsens Maskinværksted, vil nu blive indsat, saa at Dampbaaden om ikke lang lid kan tages i.brug. Berlingske lidende Fredag Aften 2. Hovember 1860: Ny Dampbugseerbaad. Den 1 Horsens for et Interessentskabs Regning af Dhrr. Møller & Jochumsen og Skibsbygmester Møller byggede Dampbugseerbaad "Horsa" er, ifølge Byens Avis, nu færdig til at ttages i Brug. I lirsdags foretog den sin Prøvetour ud ad Fjorden med et Selskab af omtrent 30 personer, hvoriblandt Havnecommissionens Medlemmer og andre sagkyndige Mænd, der alle vare enige om at rose dens Hensigtsmæssighed og gode Egenskaber. Dampbaaden gaaer sikker og rolig i Vandet med en to Miles Fart i Timen, den er stærk og kraftig bygget uden dog derfor at have noget plumpt Udseende. Maskineriet er paa 25 a 30 Hestes Kraft, Baaden har en Længde af 66 Fod og vil, foruden sin egentlige Bestemmelse, at tjene til Bugseerskib, tillige kunne benyttes til Lysttoure, da der findes to Kahytter, af hvilke den agterste har Siddepladser for ca. 25 Personer og den forreste for omtrent halvdelen af dette Antal. Berlingske lidende Onsdag morgen 2. Januar 1861: Frederikshavn, den 28de December 1860: I Tirsdags telegrapheredes fra Horsens, at Byens Bugseerdampbaad i Mandags havde gennemseilet lisen, og at Skibsfarten dertil som Følge heraf er fri.

52 HAN I H/s. Horsa. E K D L. III - 2. Berlingske Tidende Torsdag Aften 13. Marts 1862: Det lille Iisbselte, der hidtil har spærret Seiladsen paa Horsens Fjord, er ifølge "Horsens Avis' i Mandags blevet gjennembrudt af Dampbaaden "Horsa", der bugserede flere Skibe ind i Havnen. Berlingske Tidende Onsdag Aften 24* Februar 1864s Skibene i Horsens Havn blive * Ifølge Byens Avls af 22dé ds., i disse Dage slæbt ud af Havnen* I Løverdags: bragte.bugseerdampskibet "Horsa" adskillige ud paaj? 3 ord en, men da det igaar viste sig r at Sjap- Isen var blevet det for mægtige har man maattet sø- ge Assistance andetsteds fra. og Dampskibet "Walde-i mar", der ankom I Mandags, er nu i fuld Beskjeftig-; else med at slæbe de tilbageværende Skibe ud- '

53 HANDELS- 03 SC-A^TSMliSEET ss Horsa. (I). N B K M. III - 1- Berlingske Tidende Torsdag Morgen 27. August Det jydsk - engelske Dampskibsselskab. Ifølge Telegram fra Glasgow til Aarhuus Stiftstidende, har det jydsk-engelske Dampskibsselskabs Skib "Horsa" i Mandags gjort sin Prøvefart i temmelig haardt Vejr, og Skibet er befundet særdeles tilfredsstillende. Det antages at kunne komme til Aarhuus saaledes, at det kan tage Ladning der den 6te September. Berlingske Tidende Toradag Aften lo. September Det jydsk - engelske Dampskibsselskabs første Skib "Horsa", Capt. M. Olsen, ankom i Mandags Aftes til Aarhuus. Det omtales i "Aarhuus Stiftstidende" paa følgende Maade: - "Horsa", der som bekjendt nærmest er bestemt til at seile imellem Aarhuus og Skotland med Passagerer, Gods og Creaturer, er et særdeles smukt formet og velbygget Jern-Skrueskib af l6o Fods Længde og 2k Fods Bredde. Skibet har en Maskine paa 8o Hestes Kraft, indrettet efter Høi- og Lavtryks Principet, og af endnu nyere og mere forbedret Construction end de hidtil heri Landet byggede Maskiner. Med fuld Last af k oo Tons Kul, foruden over loo Tons til egern Beholdning, ligger det l*f Fod agter og 12 1/3 Fod for. Skibet vil ag Korn kunne tage henimod Tønder. For Creaturer er der bekvemt indrettet Plads saavel paa Dækket som i Lasterummet. Skibet kan afgive Kahytskøiepladser til en Snees Passagerer og har 8 særdeles net og vel indrettede Separatkahytter. Efter Alt, hvad man saaledes foreløbig kan dømme, maa dette Skib ansees for særdeles godt og svarende til sin Bestemmelse. - Det andet Skib "Hengist", som er noget større, vil blive færdigt i Slutningen af denne Maaned. Berlingske Tidende Mandag Morgen 21. September Det jydsk - engelske Dampskibsselskab har, ifølge Aarhuus Stiftstidende, besluttet, foruden Forbindelsen med Leith, tillige at aabne Forbindelsen med Newcastle, paany med Dampskibet "Horsa", som derefter skifteviis skal fare paa de to Pladser istedetfor paa Leith alene. Newcastle-Kouten var i tidligere Aar ret livligt benyttet, og navnlig viste det sig, at Udførslen dertil af de her almindeligst forekomne Qvaliteter af Creaturer' gav et forholdsviis gunstigt Resultat, hvorfor den trufne Ordning tør være efter mange Afsenderes ønske. Berlingske Tidende Torsdag Aften 11. Februar Leith, 7. Februar: - Dampskibet "Horsa", Capt. Olsen, af og fra Aarhuus, kom Løverdag Aften Kl. 11 i Collision med Dampskibet "Germania", hvorved begge Skibe bleve beskadigede.

54 ss Horsa. CD. N B K M. III - 2, Berlingske Tidende Lørdag Morgen 6. Marts Aarhuus, 3. Marts: - Dampskibet "Horsa" er i Mandags afgaaet fra Leith efter endt Reparation fra sit Sammenstød med "Germania". Efter hvad der foreløbig forlyder, er der god Udsigt til, at Skibet vil faae en tilstrækkelig Erstatning for den Skade og det Ophold, som ved det andet Skibs Uforsigtighed er paaført det. "Horsa" gaar til Nyborg med en Ladning Kul og vil derfra komme hertil for at gjøre en Tour paa Newcastle. Berlingske Tidende Lørdag Aften 1. Maj I Fredags Aftes ventedes til Fredericia det jydsk-engelske Dampskibsselskabs Skib "Horsa", ført af Capt. Ohlsen, kommende fra Newcastle-med Tønder Steenkul., der skulde losses i Fredericia. Ifølge Contract med den jydsk-fyenske Jernbanedriftsbestyrelse dkæl "Horsa" forsyne Fredericia, Aarhuus og Nyborg med Kul og navnlig levere alene til Fredericia lo.ooo Tønder i Løbet af 6-9 Maaneder. Berlingske Tidende Lørdag Aften 3o. Oktober I869«Forllist Dampskib. Ifølge Telegram fra Aarhuus til Ritzaus Bureau er det jydsk-engelske Dampskib "Horsa" i Torsdags forllist i Nordsøen og forladt i synkefærdig Tilstand. Mandskabet er medi Undtagelse af 2 Matroser bjerget og bragt til Grimsby. Berlingske Tidende Mandag Morgen 1. November Dampskibet "Horsa". Angaaende Dampskibet "Horsas" Forliis meddeler Aarhuus Stiftstidende følgende udførlige Telegram, dat. Grimsby 3o. Oktober: - "Horsa" kæntret og Vrag, forladt Torsdag Eftermiddag 28. ds. i sankende Tilstand 15o Mile fra Spurn (Indløbet til Humberen), Mandkskabet bragt hertil med Fiskerbaad. Søren Hjortshøj og Adolph Arpe omkomne.- Efter hvad Bladet erfarer, er Skibet assureret for 80,000 Rigsdaler. Af Ladningen, som bestod af Creaturer, Smør, Fedevarer og Korn til Newcastle, var Noget fuldt. Andet delviis og atter andre Partier ikke assurerede. Berlingske Tidende Lørdag Aften 6. November Dampskibet "Horsas" Undergang. Efter et Privatbrev meddeler Aarhuus Stiftstidende følgende: - Uveiret begyndte Tirsdag Morgen den 26de October og steg om Eftermiddagen Kl. k a 5 til en Orkan. Kl. 5 kom en Bræksø, som slog Skibet over paa den ene Side, saa at Creaturerne skylledes overbord og de 3 af Baadene knustes og tabtes. Den stakkels Besætning var

55 HANDELS- C3 SOFA^TStøUSSET PA AAOAB^AG ss Horsa. (I). N B K M. III - 3- B. T. 6/ (2): allerede forberedt paa samme Aften eller Nat at skulle gaae fuldstændig under. Der var kun een Baad tilbage, og Haabet om Redning svandt yderligere, da om Natten denne sidste* Baad gik tabt, ligesom en Braadsø borttog Skorstenen, hvorved de to Matroser ligeledes bleve skyllede overbord, uden at det var muligt at redde dem. Skibet var under denne Søernes rædsomme Magt blevet læk og laa heelt over paa den ene Side, og i denne Tilstand fristede Mandskabet Livet i to hele Dage. Flere Skibe bleve observerede, men intet bemærkede eller ænsede de haardt Betrængte, der antoges at være ca. 5o Mile fjernede fra Land. Først Torsdag Eftermiddag, altsaa 48mTimer efter Kæntringen, fik man en stor Fiskesmakke pralet, som med megen Anstrengelse tog dem overbord, sex ad Gangen. Næste Morgen Kl. k indkom de til Grimsby, selvfølgelig i forkommen Tilstand, da kun Nogle af dem havde faaet reddet det nødvendigste Tøi, Andre slet Intet.

56 HAND3LS- 0 3 SØFARTSMUSEET. ;s Horsa (l). N B K M. ^ / ank. Leith fra Aarhus. Jomfrurejse, 4/I0 ank. Shields fra Aarhus 7/I0 afg. Newcastle til Aarhus 2o/lo ank. Leith fra Aarhus 8/11 ank. Shields fra Aarhus 9/II afg. Newcastle til A ar hus 2VH ank - leith fra Aarhus lo/l2 ank. Shields fra Aarhus 3/ ank. Leith fra Aarhus 21/1 ank. Shields fra Aarhus 23/1 afg. Newcastle til Aarhus k/2 ank. Leith fra Aarhus I5/3 ank. Shields fra Aarhus 29/3 ank. Granton fra Aarhus 12/4 ank. Shields fra Aarhus 25/4 ank. Leith fra Aarhus 9/5 ank. Shields fra Aarhus X/6 ank. Shields fra Aarhus I9/6 ank. Shields fra Aarhus k/7 ank. Leith fra Aarhus 26/7 ank. Shields fra Aarhus 9/8 ank. Leith fra Aarhus 23/8 ank. Shields fra Aarhus 6/9 ank. Leith fra Aarhus 22/9 ank. Shields fra Aarhus 23/9 afg. Newcastle til Aarhus lo/lo ank. Shields fra Aarhus.

57 ss Horsa. (2). N F G L. I - 1, Registreringsprotokol: III-198. \ Registreringsdato: 7/ > Certifikater: 7/ \ Bygget 1870 af Henderson, Coulborn & Co., Renfrew. ifølge Builders Certificate dat. 20/ Stk. 110 NHK. = IHK. Compoundmaakine. Cylinderdiameter: Fart: Fabrikat: Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 2 Master. Henderson, Coulborn & Co. Slaglængde: Forskib med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Bak. Hytte agter. Vagthus. Fuldstændig Inderklædning. 3 vandtætte Skodder. Længde: 184! 0". Bredde: 25'5". Dybde: 13'7". dw. 566,42 brutto. 353?13 netto. Ifølge Bilbrev dat. Renfrew 20/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Aarhus 2/ bygget til: A/S. Det jydsk- engelske Dampskibs Selskab, Aarhus Ifølge Generaldirektoratets Skrivelse dat. 17/ er Indførselstolden betalt med 3.377* 10 Rigsdaler, som er 3? a-f Byggesummen Interims Nationalitets Certifikat dat. Glasgow 25/ med paaført Nettotonnage: 350,80. Ifølge Generaldirektoratets Skrivelse af 26/ og Rederiets Anmeldelse dat. Aarhus 30/ er Skibet den 4/ paa Rejse fra Aarhus til Newcastle drevet i Land ved Lister paa den norske Kyst uden Mennesker ombord. Besætningen, 14 Mand og 1 Passager, reddet af ss "Diamond" af Dundee, der havde forsøgt at bugsere "Horsa", der kavde mistet Skruen, men maatte lade den drive, da Slæ-

58 ss Horsa, (2) N F G L. - 2 beren sprang, uden at det var muligt, at anbringe den paany. Casco Assurance Kr Fuld Værdi. Last af Kreaturer og Fødevarer. Værdi Kr Assureret. Vraget solgt for Kr Hvormeget der er bjerget af Lasten og hvad det har indbragt vides Ikke. Certifikat afleveret. Registrering afsluttet 29/ (Udslettelsesprotokol Ur. I. Pag 76). ( Se d e n n e ).

59 M i.'j to p 0} 1'. ":! ( -. ;"' O.. O <: > P i 1 ' H fr OJ CQ U O CQ CQ

60 o v> (> w.j o S- < X. (O o5 U o KJ KJ

61 HANDELS- CA ss Horsa. (3), ISEI, I - Registreringsprotokoller: IX j Registreringsdato: ll/ i l/l (Omregistrering). i i i Certifikater: 11/ !! j Bygget 1881 af Løbnitz & Co., Renfrew, ifølge Bilbrev dat. RenfrewlO/ Stk. 160 NHK. = 800 IHK. Compoundmanskine. Cylinderdiameter: 32" - 60". Slaglængde: 36!I. Fart:. Fabrikat: Løbnitz & Co. Klinkbygget af Jern. 2 Dæk og delvis Overdæk (Awning Deck). 2 Master. Skarpt Eorskib med lodret Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Hytte for og agter. Kabys. Bestiklukaf. Fuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længde: 206 f 0". Bredde: 26*0". Dybde: 20'5". dw. 639?71 brutto. 366,78 netto. Ifølge Bilbrev dat. Renfrew 10/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. Aarhus bygget til: A/S-r Det jydsk-engelske Dampskibs Selskab, Aarhus med Skibsmægler E. Bergmann, som bestyrende Reder. Ifølge Generaldirektoratets Brev af 2/ er Indførselstolden berigtiget med en til Finansministeriet indsendt Anvisning, stor ? som er % af Købesum

62 ss Horsa. (3). N S R M. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse Nr. I29/I896 dat. k/k Skibet solgt til: 1896 er John Kerr & Co., Filadelfia, for Pund Sterling - Kr o.- og omdøbt til "Douglas 1 '. Certifikat afleveret og Nationalitetsmærker udhugget. Udslettet af Register Ik/k 1896* (Udslettelsesprotokol Nr. III - 2). Ifl. Lloyd 19ol-o2: "Douglas" - Occidental Steamship Co. - Mazatlan, Mexico. 19o4-o5: "General Diaz" ex "San Benito" ex "Douglas" ex "Horsa". - Cia Navlera del Pacifico S. A. - Mazatlan l^f: samme : samme o* samme

63 J- ;Q e-r HANDELS- C S SC'ARTSMJSEET ss Horsa. (3). N S R M. Aarhuus Stiftstidende Søndag 17. Februar 1895: Jydsk-engelsk Dampskibsselskabs Forretningsfører, Hr. Konsul Bergmann, har velvilligst overladt os et Udklip af et stort amerikansk Blad, hvori Selskabets Damper "Horsa 11, Kaptajn Wiberg, der sidst forlod Aarhus for henimod 2 Aar siden, bliver gjort til Genstand for en længere Omtale:»Det gode danske Skib "Horsa", Kaptajn Wiberg, som forlod Bluefiélds den 16. Januar fortøjede i Gaar Morges ved Race Street Værftet. Kaptajn Wiberg kommer lige fra Nicaragua, hvor I Oprøret har raset, men han har dog ikke mærket syn- s derligt til Urolighederne, og fornuftigvis blander ; han sig ikke i saa delikate Spørgsmaal som syd- el- ler mellemamerikansk Politik. Han fortæller en Anek-; dote om en Kineser - det himmelske Riges Sønner \ findes nemlig ogsaa.dernede - som en Morgen blev vækket ved, at en Kugle splintrede Træværket over hans Leje. Forbitret og morgengnaven sprang den \ skævøjede Kinamand op og raabte ud af Døren: "Sikke i nogle "amellikanske" Idioter, I skyder jo altfor højt." "Horsas" Ladning bestaar af Bananer, som det har hentet paa Moskitokysten. Ikke mindre end Bundter af disse det solrige Sydens Frugter bringer I "Horsa" til Filadelfia, nogle fuldmodne og gyldent j gule, andre grønne, mavepinevækkende, atter andre gule i den ene Ende og grønne I den anden. j Hvad der har gjort særligt Indtryk paa Kaptajn ; Wiberg, er de mange Alligatorer, som ligge og baske j i Solskinnet i Bluefields Flod, nogle af dem bliver i over 20 Fod lange, men ingen gør dem Fortræd. Deri- mod drives der Jagt paa andre vilde Dyr, saaledes medbragte Kaptajnen to særdeles smukke Jaguarskind. ] Ogsaa om Egnens landskabelige uberørte Skønhed udtaler Kaptajn Eiberg sig i høje Toner. j Paa Vejen derned medbragte "Horsa" en Dampbaad, j der skal anvendes af Havnevæsenet i Nicaragua. "Horsa" havde en meget haard Rejse, og under en Or- \ kan, som stod paa i 30 Timer, stod Søen i eet Braad ' over Skibet fra For til Agter. Dampbaaden, som stod ' paa Dækket, fik sin Kobberforhudning revet af, men ; har dog ikke taget væsentlig Skade.! Hjem med "Horsa" var der en passager, en Ameri-! kaner, Mr. Kisker, som i 6 Aar har levet dernede 1 j Eventyrlandet. Han medbringer en righoldig Samling! Gulderts, af hvilke nogle faa Prøver var udstillet paa Chicago Udstillingen i Forfjor, hvor det blev erklæret for at være den rigeste Malm, der nogensinde var set, Dollars pr. Tons paastaar man, altsaa for omtrent 70 Dollars Guld i hvert.rund. Mr. Kisker vil nu medbringe moderne Bjærgværks maskiner til dette Guldland". Som man ser, har Aarhusdamperen været paa fjerne og eventyrrige Kyster, siden den umiddelbart efter den sidste strenge Isvinter 1893 ombyttede Aarhus- ; bugtens afkølede Vand med de Have, hvor den lunkne j Golfstrøm fødes. I

64 ss Horsa. (3). N S R III - Aarhuus Stiftstidende Tirsdag 26. November 1895: En dansk Damper beslaglagt for Sørøveri. Under denne sensationsvækkende Overskrift meddeler "Nyborg Avls": Der skrives til "Nyborg Avis" fra Madrid: Ifølge I en Depesche fra Kingston paa øen Jamaica afgik den danske Damper "Horsa" derfra den 15- November for j paa Kuba at landsætte 40 Mand og bringe en større Del Ammunition i Land. Medens Mandskabet gik i Land,i blev "Horsa" forfulgt af en spansk Kanonbaad og flygtede. "Horsa" fik ikke Tid til at bringe al Am-j munition i Land. Ved dens Ankomst til Kingston blev i den beslaglagt paa Grund af Sørøveri. Denne Meddelelse, der angaar jydsk-engelsk Damp- ; skibsselskabs Damper "Horsa", der, som bekendt, nu [ paa tredie Aar sejler i Fragtfart mellem Filadelfia og Mellemamerika, er vel skikket til at vække Uro i Aarhus, hvor Skibet og Størstedelen af Besætningen er hjemmehørende, og da desuden den sidste rassus i \ Nyheden, den, at Skibet skulde være beslaglagt i Kingston paa den engelske ø Jamaica, maatte være absolut urigtig, henvendte vi os straks paa Selskabets Kontor. Hvormeget eller hvor lidet der er om Sagen, er i det imidlertid umuligt for Øjeblikket at fastslaa, j men notorisk er det i ethvert Tilfælde, at "Horsa" paa en ret ubehagelig Maade har været indviklet i de kubahske Forviklinger. Allerede for et Par Dage siden var det gennem engelske og amerikanske.blade blevet "Det jydsk - engelske Dampskibsselskab * s Forretningsfører, Konsul Bergmann, bekendt, at Skibet havde forsøgt at bringe Krigskontrabande til Oprørerne paa Kuba, og et Blad benyttede endog Udtrykket "Flibustery" (Sørøveri) om Skibets Forhold. Umiddelbart derefter fik Selskabet en lignende Meddelelse, og det fra en Side, der fjernede al Tvivl om, at Skibet havde været eller var 1 en temmelig ubehagelig Situation, og at det befandt sig i Kingston paa Jamaica, det fremgik af samme Meddelelse, at Skibet, saa fremt det forlod Kingston Havn, kunde være meget udsat for at blive opbragt af spanske Krydsere, i hvilket Tilfælde Skibet utvivlsomt vilde blive beslaglagt og Besætningen summarisk afstraffet, d. v. s. skudt ned paa staaende Fod. Konsul Bergmann afsendte derpaa øjeblikkelig en lelegramdepesche til Kingston til "Horsas" Fører, Kaptajn Wiberg, hvori det paa det bestemteste blev ham paalagt ikke at forlade Havnen, og om muligt at lægge Beslag paa Resten af den Ladning, han maatte have inde. Paa dette Telegram, der trods sin korte Affattelse kostede Ikke mindre end 108 Kr., var der dog ikke i Middags indløbet Svar, og der falder saaledes endnu temmeligt sparsomt Lys over Sagen. Som Kendsgerninger staar vistnok, at "Horsa"

65 HANDELS- CA SOr'-P.. S^uA^xi, ss Horsa. (3), USEH.! III - Aarhuus Stiftstidende 26/ (2): har tilført eller gjort Forsøg paa at tilføre Oprørerne paa Kuba Ammunition og frivilligt Mandskab fra Nordamerika, og at åen, jaget af spanske Orlogsmænd, er tyet ind til Kingston. Men hvorledes den har kunnet indlade sig paa denne eventyrlige og farlige Fragtfart, er ikke oplyst. Den Mulighed foreligger jo, at baade Ammunition og Frivillige kunne være listede ombord under et falskt Foregivende, og Kaptajnen da i rum Sø med Revolveren for Panden er tvungen til at gaa til Kuba. Hvorledes Besætningens Skæbne var bleven, hvis det ikke var lykkedes det rapfodede "Horsa" at løbe fra de spanske Krydsere, er ikke svært at gætte. Aarhuus Stiftstidende Onsdag 27. Novembr.1895: Det danske Udenrigsministerium offentliggør følgende: Fra den spanske Regering har Ministeriet modtaget en Meddelelse, hvorefter danske Skibe skulle' have bragt Frivillige, Vaaben og Ammunition til Insurgenterne paa Kuba. I åen Anledning maa Udenrigsministeriet alvorligt advare danske Redere og Skibsførere imod at deltage i deslige Foretagender, hvorved de i Tilfælde af Opbringeise udsætte Skib og Ladning for Kondemnation og Mandskabet for streng Straf, uden at den danske Regering i saa Fald vil kunne yde dem nogen Beskyttelse. Endvidere henledes Opmærksomheden paa, at et Skib med Krigsfornødenheder, der er bestemt til Insurgenterne, kan, naar det løber ind i en fremmed Havn, af dennes Øvrighed hindres i atter at forlade denne med den ovennævnte Ladning ombord. Endelig ville Vedkommende efter Omstændighederne kunne blive dragne til kriminelt Ansvar ved dansk Domstol for det udviste Forhold. Udenrigsministeriet, den 25* Novembr.1895«Aarhuus.Stiftstidende Fredag 29- Novembr.1895: VI modtog i Formiddags følgende Telegram dateret Filadelfia 29/11: "Kaptajn Wiberg og Matroserne Johansen og Pedersen fra Damperen "Horsa", der ligger i Kingston Havn, ere efter Begæring af den spanske Konsul blevne satte under Tiltale for Organisation af en Militærekspedition til Kuba. De Tiltalte ere løsladte mod en Kaution af Dollars. Skibet har faaet Tilladelse til at sejle." Mysteriet om "Horsas" Ekspedition opklares jo imidlertid ikke ved denne Meddelelse, og Skibets Rederi, "Det jydsk - engelske Dampskibsselskab", har ikke hørt et Ord fra Kaptajnen.

66 HANDELS- ZG SS-.^rSMiiSEc: ss Horsa. (3). N S R III Aarhuus Stiftstidende 29/ (2): Højst mærkeligt ser det ud, at Kaptajnen og to af Matroserne ere dem, overfor hvem der gøres Ansvar gældende, og selve det benyttede Udtryk "Organisation af en Militærekspedition" er lidt besynderligt. Hele Affæren maa dog nu, efter at Skibet har faaet Lov til at sejle, snart kunne belyses, da der antagelig maa indgaa Rapport til Rederiet. Aarhuus Stiftstidende Lørdag 30» Hovembr.1895: "Filibustering expedltions", som Amerikanerne kalde de Blokadebrydningstogter, der endnu have en Del af de vestindiske Haves Fribyttertogters Eventyrlighed over sig, høre ingenlunde til Sjældenhederne i de forenede Stater, og Rygter om Undsætningsekspeditioner til Oprørspartiet paa Kuba have et Par Gange i Løbet af dette Efteraar med mere eller mindre bestemt Adresse cirkuleret i Filadelfia. Naturligvis kan Autoriteterne ikke tillade saadanne Brud paa Neutraliteten, og Politi og Toldvæsen 1 den store Tankeestad ved Delawarefloden have været paa Udkig efter Ekspeditioner af den Na- i tur, medens Folkestemningen have været dem ret ven-i lig, dels kunde det frie demokratiske Amerika Ikke se strengt paa en Rejsningsbevægelse mod et monarkisk Aag, dels vil der altid hos det brede Lag blive en lille Forkærlighed for, hvad der smager af det eventyrlige - og endelig, hvad der maaske ikke er det mindst afgørende, vilde det nok ikke have været den amerikanske Ørn ukært, om der blev Lejlighed til at faa en lille Klo i det fede Kuba - a finger in the pie - som Yankeerae siger. - Nu Lørdag Morgen den 9. November afgik den danske Damper "Horsa", som har erhvervet amerikansk Bevilling til at kunne føre Passagerer, fra sin Kajplads i Filadelfias Havn med 40 Passagerer ombord. "Det var Brystsyge Patienter" blev der sagt, som skulde ombytte det noget barske Efteraarsklima i de forenede Stater med den lune Svighedssemmer paa Vestindiens lerle,jamaica. Næste Dag meldte imidlertid en Toldembedsmand, at de 40 Passagerer saa lovlig robuste ud til at være Tæringspatienter, og "Horsas" Befragtere i Filadelfia, J. D. Hart & Co., opgav da, at det var Arbejdere til Orangeplantagerne paa Jamaica. "Horsa", som man her i Aarhus sidst vil mindes, da åen i Vinteren 1893 tappert laa og stangede løs paa Isen paa Aarhusbugten, kilede imidlertid muntert afsted paa de blaa Vande, nær det Sted, hvor Golfstrømmen fødes, og kom den 15. November til Ankers paa Kysten af Kuba. Her blev de fyrretyve Passagerer og en Del Am-

67 HANDELS- 03 SO "Ar. i SMUSbE" ss Horsa. (2). N S R M. III Aarhuus Stiftstidende 30/ (2): munition landsat, men midt under Travlheden hermed saas Røg i Horisonten, og "Horsa", der laa med bakkede Fyr, fik i en Fart fuld Spænding paa Dampkedlen, Ankeret hevet hjem, og afsted gik det for alt hvad dens Cylindre og Skrueblade vare værd, medens den spanske Krydser n Infante Isabel" og to andre Kanonbaade halede afsted efter den det bedste de havde lært. 43 Kister Riffelpatroner vare endnu ombord i "Horsa", og de vare naturligvis gaaede i Søen, om Spaniolerne vare komne i en altfor ubehagelig Nærhed, men heldigvis for Kaptajn Wiberg og hans Mænd; er det spanske Marinemateriel ikke absolut første [ Sort, og Tirsdag den 19. November kunde et Tele- j gram meddele fra Kingston til Filadelfiabladet j "Evening Bullentin", at Ekspeditionen var spændt i heldigt af.! Det eneste, der ikke er rigtig oplyst om den i snart berømte "Horsa" Ekspedition er vel saa, hvor 1 meget eller hvor lidet Kaptajn Wiberg med Vidende \ eller Villie er med i den, men det vil jo nok bli-j ve opklaret. Ikke helt uden Interesse er det nu at erfare, at der verserer et Forlydende om, at "Demokraten" i i Aarhus, der Fredag Aften udtaler sin Sympati med! Oprøret mod "det spanske Despoti" vil arrangere en Hjælpeekspedition til Insurgenterne, og at denne vil afgaa, saa snart Rigsdagen faar Juleferie, saa Redaktør Harald Jensen kan tage Roret paa "Demokraten", medens hans nuværende Substitut overtager Ledelsen af Ekspeditionen. Hvis nu dette Forlydende er rigtigt, er der jo kun Anledning til at ønske den Lykke paa Rejsen, og at dens Officerer maa kunne forstaa at "holde Krudtet tørt". Krigen derovre er hidtil gaaet jævnt ublodigt af, saa synderlig Fare for Livet er der vel heller ikke forbundet dermed. Forresten kan det jo ogsaa gerne være, at hele Ekspeditionen gaar op i Røg - det er jo ikke saa utænkeligt, da det drejer sig om Havanesere. i Aarhuus Stiftstidende Tirsdag 10. December 1895: Af de seneste Filadelfiablade, som fremdeles med Interesse behandler Aarhusdamperen "Horsas" Kubaekspedition, ses det, at "Horsa" kun havde faaet en Trup af 20 Mand oprørsvenllge Spaniere ombord 1 Filadelfia. Resten stødte til længere ude i Delawarebugten, hvor en Bugserbaad fra New York passede Damperen op. Lørdag Aften den 9. November havde der nemlig været et Massemøde i New York, afholdt af det hemmelige Selskab, som støtter Oprørspartiet paa Kuba, og efter Mødet gik 20 bevæbnede Mænd i al Hemmelighed ombord paa en Bugserbaad. Dennes Navn var

68 HANDcLS- CG SC -AA7SIAUSES7 ss Horsa. (3). N S R M. III - Aarhuus Stiftstidende 10/ (2): skjult med Sejldug, som var slaaet henover det, den førte ingen Lanterner og listede sig forsigtigt frem til Barnegat roint, hvor den saa satte Truppen ombord. Da "Horsa" maatte lette fra Port Antonio paa Kubas Østkyst, medens to af dens Baade vare i Land med Ekspeditionens Medlemmer, er det næsten sikkert, at den har maattet efterlade nogle Mand af Besætningen paa Kuba. Uagtet nu "Horsa" forlængst er kommet til Filadelfia, hersker der en mærkelig Uklarhed i hele Sagen, endog Skibets herværende Rederi bliver ikke netop overbebyrdet med Oplysninger, hvad der vistnok forklares ved den Omstændighed, at Skibets Befragtere ikke rigtig have Lyst til at aabne deres Hjerter. I "Philadelphia Record" ville de paastaa, at Skibet slet Ikke har været stoppet i Kingston, men at alle Rygterne derom ere udspredte af det spanske Regeringspartis Agenter. Det er imidlertid utvivlsomt, at der allerede er indledet Undersøgelse mod "Horsa", ligesom ogsaa den ovennævnte Bugserbaad er kendt og dens Fører sat under Tiltale for Krænkelse af Neutralitetslovene. Der verserer for Tiden en Sag for Domstolene 1 New York, anlagt af en Damper "Lauradas" Rederi mod samme Skibs Fører, som skal have forfalsket et Certeparti og indladt sig paa en Undsætningsekspedition til Insurgenteme paa Kuba. Aarhuus Stiftstidende Onsdag 11. December 1895: Som allerede gentagne Gange omtalt, har "Horsas" Eventyr givet Anledning til vidtløftige diplomatiske Forhandlinger mellem Regeringerne i Washington, Madrid og København. Nu har en Fyrbøder med det for danske Øren ikke fremmed klingende Navn Emil Frederiksen afgivet en Forklaring for Autoriteterne i Jamaica, der af disse ere tilstillede den spanske Generalkonsul sammesteds, og lyder saaledes: "Jeg, Emil Frederiksen, er Fyrbøder ombord paa Dampskibet "Horsa", paa hvilket Kaptajn Wiberg er Fører. Jeg mønstredes i Filadelfia Lørdagen den 9. November 1895 for at gaa med det til Jamaica. Efterat vi Søndag Morgen havde forladt Filadelfia, gik vi langs Kysten nordpaa imod New York, og stand sede omtrent 2 Mil fra Kysten udfor en rlads, som jeg Ikke kender Navnet paa, hvor en Bugserbaad kom paa Siden af os. raa Bugserbaadens Dæk var en stor Del Kasser og 2 store Robaade. Der var ogsaa ombord paa Bugserbaaden en hel Del Mænd, omtrent 30-40, som alle' kom ombord paa "Horsa". Efterat alle Kasserne og Baadene vare tagne ombord fra Bugserbaaden, dampede "Horsa" udefter. Saavidt jeg kunde skønne var der mellem 40 og 60 af disse Kasser. Alt dette skete Søndagen den 10. November.

69 HANDELS- CG SSFAPTSMUSEE ss Horsa. (3). N S R M. III - Aarhuus Stiftstidende ll/l (2): Efter at vi vare komne vel i Gang, begyndte de Folk, vi havde faaet ombord, at aabne Kasserne og tog ud af dem Rifler af 2 forskellige Kalibre, ialt i et Antal af omtrent 150. Af en Kasse tog de en lille Kanon paa 2 Hjul. Fra nogle af Kasserne tog de Sabler, hvoraf hver Mand fik en. Resten af Kasserne indeholdt Patroner, som de ogsaa tog ud. Der var mange af disse Patronkasser, hver ar dem indeholdende 6 mindre Kasser med omtrent Patroner. Efter at dette var gjort, gav "Horsas" Kaptajn dem Sejldug til at lave Poser af. Mændene gjorde ogsaa nogle Øvelser med den lille Kanon. Om Aftenen den 15. November vare vi nær den kubanske Kyst, vel omtrent paa 10 Mil. Vi.havde ingen Sidelanterner 5 og paa Skibet var alt m&rkt, da det ikke var os tilladt at bruge noget Lys. Omtrent Kl. 8 opsøgte Passagererne os - Mandskabet - paa Dækket, og bad os om ikke at tale, for at, hvis' der skulde være en Orlogsmand i Nærheden, de derfra ikke skulde høre os. VI standsede Kl* 10 efter at have gjort 4 Baade parate til at gaa i Vandet. Dette skete, og Passagererne gik ombord 1 Baadene, medtagende Riflerne, Kanonen og Ammunitionen. En af Baadene fandtes at være læk, og Kaptajnen gav da Ordre til, at vi skulde give dem en af "Horsas" Baade, hvorpaa vi gav dem den Bagbords Baad. Denne lækkede ogsaa. Passagererne "gjorde Vrøvl", og "Horsas" Kaptajn gav da Ordre til at lade dem faa, hvad de ønskede, hvorpaa vi gav dem Styrbordsbaaden. Baadene sattes ud agter, en ad Gangen, efter at de vare færdige, og bleve forbundne med "Horsa" ved en Slæbeline. Jeg hørte Passagererne sige, at vi vare 45 Mil fra Santiago de Cuba. 12 var jeg nede i Fyrrummet, da Vagten kom neå I en Fart og sagde: "Luk Døren, men giv Damp og gaa ahead, der kommer en Orlogsmand". Vi gik smaat i et Par Minutter, da der^ blev givet Ordre fra Dækket, at vi skulde stoppe, da der var noget galt med Baadene, vi havde paa Slæbetov. Omtrent 5 Minutter efter kom Ordren "Gaa ahead med fuld Kraft"I, og Vagten og 2. Maskinmester bød mig at lægge godt j paa, da der var en Orlogsmand under Opsejling. En anden Fyrbøder, der kom ned i Fyrrummet, fortalte i mig ogsaa, at der kom en Orlogsmand. Jeg spurgte j denne Mand hvor Passagererne var henne og han for-! talte mig, at Slæbetovet var blevet kappet. [ Da jeg kom paa Dækket omtrent Kl. 4 om Morgenen, j gik jeg forud og saa der en Mand, en Neger, der var i kommen ombord i San Antonio, i Færd med at vaske ; sig. Imellem Dækkene, hvor Ammunitionen havde staaet, stod der en Lygte, og ved dens Lys saa jeg, at der var endnu flere Kasser med Ammunition, som Manden fortalte mig vare blevne tilbage, da Baadene ikke vare store nok til at tage dem alle med. Der var vel 43 tilbage af disse Kasser. Da jeg Kl. 8 om Morgenen sad forude og spiste Frokost, kom Styrmanden til mig, og jeg fortalte ham da, at vi havde nogle Kasser, der tilhørte Passagererne, og spurgte ham, om han havde modtaget dem. Han fandt en under en

70 HANDELS- CG SS"AATS^USEE ss Horsa. (3). N S R III Aarhuus Stiftstidende 11/ (3): Bænk, og en Mand tog og hev den overbord. Han spurgte Mandskabet om de havde flere, hvilket de benægtede. Senere sad jeg paa Mellemdækket, da en af Mandskabet kom hen Imod mig med en Kasse, som han kastede overbord og lidt efter kom han med en til, som gik samme Vej. Kl. 3 om Eftermiddagen i Kingstons Havn kom Styrmanden forud henimod en af Mandskabet, sigende: "Der er nogen, der fortæller mig, at Du har en af disse Kasser". Styrmanden og Matrosen gik forefter og sidstnævnte sagde: "Skal vi smide den overbord". Styrmanden sagde: "Lad ingen se det", men da i det samme Toldofficianten nærmede sig, kunde de ikke komme afsted med at faa den smidt ud, og jeg tænker, den er endnu ombord i "Horsa". Omtrent 2 Dage efter at vi havde faaet Passagererne ombord, saa jeg Matroserne overmale Navnet "Horsa", saa at det ikke kunde læses. Skorstenen blev malet rød under Turen. En anden Fyrbøder og jeg protesterede imod at faa disse Passagerer ombord, eftersom vi var engagerede til at fare i Frugt Fragtfart, men Kaptajnen sagde, at det havde vi ingenting at gøre med, det var hans Sag. "All right", sagde han senere, "I holder bare jeres Mund, og jeg vil betale jer ekstra". sign. Emil Frederiksen. Skrivelsen, hvormed Toldautoriteterne i Kingston, Jamaica, fremsendte ovennævnte Forklaring til den spanske Generalkonsul, er saalydende: "I Henhold til vor Samtale sidste Uge angaaende "Horsa" har jeg herved den Ære at underrette Dem om, at nævnte Skib ankom til Port Antonio den 16. November ved Middagstid og var omhyggelig gennemsøgt af Toldvæsenet, som under en Bænk forude fandt en Kasse med 59 Patroner af den Slags, der anvendes til Krigsbrug. Kaptajnene anmeldte ingen Passagerer og sagde, at han heller ikke havde haft nogen paa Rejsen, og han havde været ude af sin Kurs. Toldinspektøren har bemærket Forandringen ved Overmalingen af Navnet midtskibs, og Navnet paa Bougen har nylig været opfrisket. Kaptajnen siger* at han mistede Baadene i en Storm, og dette Udsagn stemmer med Logbogen. Jeg sender Dem indlagt Afskrift af en Forklaring, som en af Skibets Fyrbødere har aflagt for Toldlnspektøren."' Aarhuus Stiftstidende Mandag 16. December 1895: "New York Herald" for den 29. November indeholder et Telegram fra Filadelfia angaaende Kaptajn Wibergs Arrestation og om en Del andre Omstændigheder denne Sag vedrørende. Ifølge det nævnte Blad spurgte Kaptajn Wiberg

71 HANDcLS- 03 S0"^~TSWUSEE" PA Xr.CXE.D7iG ss Horsa. (3). N S R M. I XII _ Aarhuus Stiftstidende Mandag 16. December 1895 den amerikanske Embedsmand, som kom ombord paa "Horsa" for efter Rekvisition fra den spanske Konsul at arrestere ham samt første og anden Styrmand, om Arrestordren var paategnet af den danske Konsul. - Nej, svarede Amerikaneren. - Ved De da ikke, at dette Dæk er dansk Grund, sagde Kaptajn Wiberg, - og at De ikke har Ret til at arrestere mig paa dette Skib. - Jeg vil tage Dem død eller levende, svarede den amerikanske Udsending. Kaptajn Wiberg gav nu Ordre til at hejse Dannebrog paa "Horsas" Stortop. - De vil altsaa tage mig død eller levende, sagde Kaptajnen. - Ja, sagde Amerikaneren. - Nu vel, naar De vil anvende Magt, saa følger jeg med, men under behørig Protest. Kaptajn 'Wiberg og de to Officerer bleve derefter arresterede, men som det vil vides, løslodes de senere mod en Kaution paa Dollars for hver. "New York Herald" oplyser endvidere, at den Erklæring, fra en af "Horsas" Fyrbødere, som har været meddelt her i Bladet, og efter hvilken "Horsas" Forseelse syntes indlysende, skal være afgiven i Drukkenskab. Den omtalte Fyrbøder har erklæret, at hin var blevet drukket fuld af Spaniere, da man fik ham til at underskrive Erklæringen, hvis Indhold han først erfarede, da han atter blev ædru. Han erklærede da, at han ikke vilde have underskrevet Erklæringen, hvis han havde været ædru, og han fordrede at faa Erklæringen udleveret igen. Et, Forlangende, som dog ikke blev efterkommet. Hvad "Horsa" angaar, saa er Skibet atter paa Tur til de vestindiske Øer, denne Gang til Jamaica. De spanske Krydsere skulle holde skarpt Udkig efter det, da man tror, at "Horsa" atter denne Gang har Krigskontrebande ombord. Aarhuus Stiftstidende Onsdag 22. Januar 1896: "Horsas" Kaptajn og Styrmænd var i Retten i Filadelfia Mandag den 30. December. Fyrbøder Emil Frederiksen var tilsagt som Vidne og afgav samme udførlige Forklaring som vi tidligere have bragt in extenso. Af andre Vidner var mødt en Toldembedsmand, Herbert Murray, fra Filadelfia, som erklærede at "Horsa", da den kom tilbage fra sin Vestindientur manglede 3 af sine Baade, som Kaptajn Wiberg imidlertid erklærede at have mistet under en Storm. Han lagde ogsaa Mærke til, at Navnet og Skorstenen havde været malet over, og ved sin Toldundersøgelse fandt han en Sæk med Riffel Patroner. Der var yder-

72 HANDELS- 03 SO-AATSMU; ss "Horsa. (3). N S R M. III - Aarhuus Stiftstidende 22/ (2): ligere mødt flere andre Vidner, hvis Erklæringer gik ud paa, at der fra Bugserbaaden "Strahanan" var bleven sat Mand samt en Del store Kasser ombord paa"horsa", da denne var et Stykke nede ad Delawarefloden. Aarhuus Stiftstidende Lørdag 29. Februar 1896: Fra Filadelfia meldes til Reuters Bureau i London: Kaptajn 'Wiberg og Styrmændene Petersen og Johansen paa det danske Dampskib "Horsa" ere blevne erklærede for skyldige i at have krænket Neutralitetslovene ved at befordre en til Kuba bestemt, væbnet Ekspedition. Aarhuus Stiftstidende Søndag 1. Marts I896: Der foreligger nu i det store New Yorker Blad "The World" en længere Beretning fra de 39 Mand, som "Horsa" befordrede til Kuba. Denne Beretning er en temmelig bitter Anklage mod "Horsas" Kaptajn, som beskyldes for at have benyttet Aguirre Ekspeditionens (saaledes kaldes den efter Anføreren, Jose' Maria Aguirre) farlige Stilling til Pengeafpresning, hvorefter han har forladt de 39 Flibustre 1 aabne Baade langt fra Land. Uagtet Beretningen i New Yorker Bladet paa mange Punkter kun bliver Gentagelser af de Oplysninger, vi forlængst have bragt, gengive vi dem dog in extenso: - Ekspeditionen bestod af 39 Kubanere med Patroner, en Mængde Kardætsker, Bomber og Kugler, hørende til en af de Hotchkiss Revolverkanoner samt 244 Winchesterrifler. Ekspeditionens Medlemmer mødtes den 9- November om Aftenen paa et nærmere aftalt hemmeligt Sted i New York og gik derfra to og to ad forskellige Veje til en Kaj ved East River, hvor en lille, navnløs Bugs er damper laa med Damp oppe. Denne Damper, paa hvilken man var stuvet som Sild i en Tønde, løb hele Natten frem og tilbage udfor Kysten. Om Morgenen bemærkedes en anden Bugserbaad, som, efter at forskellige hemmelige Signaler var vekslede, tog Ekspeditionen ombord. Denne Baad var Aftenen i Forvejen bleven ladet med Ammunition ved et Værft I Brooklyn, den stod nu udefter og fik kort derpaa en Damper i Sigte. Denne Damper var "Horsa" og paa den indskibedes Ekspeditionen med Ammunition og det hele, medens talrige andre Skibe passerede tæt forbi, deriblandt et lar amerikanske Panserfregatter.

73 ss Horsa. (3). N S R III Aarhuus Stiftstidende Søndag 1. Marts 1896: "Horsa" satte derefter Kursen mod Kuba. I tre Dage varede det gode Vejr, men saa faldt det ind med Slud og Taage. Ikke destomlndre blev Vaaben og Ammunition bragte fra Lasten op paa Dækket og fordelte blandt Ekspeditionens Medlemmer, samtidig med at Baadene holdtes rede til at sættes i Vandet. Den med "Horsa" sluttede Kontrakt lød paa, at Ekspeditionen mod en betydelig Sum, at erlægge før Afrejsen fra Amerika, skulde landsættes mellem Kap Mayfi og Santiago. Det viste sig imidlertid, at "Horsas" Befalingsmænd ikke kendte denne Del af Kysten, og der var da intet andet at gøre end at løbe forbi Santiago. Denne Forlængelse af Ruten kostede 450 Dollars, for hvilken Sum Kaptajnen indvilligede i at landsætte Ekspeditionen paa et Punkt tyve engelske Mil vest for Santiago. Søndag den 16. November befandt Skibet sig omtrent fem Mil fra Guantanamos Havn. Klokken Ni stop-i pede Kaptajnen op og lod Baadene sætte i Vandet. Natten var smuk og det var smult Vande. Men da op- j dagedes det, at de fire Baade ikke kunde rumme he- j le Ekspeditionen, og Kaptajnen blev anmodet om at stille yderligere en af de to Skibsbaade til Ekspeditionens Raadighed. "Vel", sagde han, "men det koster Ethundrede oghalvtredssindstyve Dollars til". Aguirre gav ham en Anvisning paa Summen og Baaden blev hejset udenbords. Næppe naaede den Vandet før den sank, inden der endnu var anbragt noget Ammunition i den. Kubanerne var rasende, men Kaptajnen havde Magten, og før han overlod dem den anden Baad, krævede han og fik yderligere 150 Dollars. Baadene blev nu fastgjort til hinanden ved en Trosse, og al Ammunition blev stuvet ned paa nær ratroner. Men pludselig raabte "Horsas" Kaptajn, at han havde set et Lysskær ikke langt borte, og at han vilde undersøge hvad det var, saa skulde han nok vende tilbage. j Kubanerne protesterede, men Kaptajnen erklærede,; at de kun var fem Mil fra det Sted, hvor de havde ; ønsket at lande, og at han skulde gerne bugsere j dem indtil en halv Mil fra Kysten. Han bugserede dem ogsaa en halv Times Tid, men kappede saa Tovet, hvorpaa "Horsa" forsvandt med 750 Dollars me- i re, end der oprindelig var akkorderet om og med : af Kubanernes ratroner. Hermed er forsaavidt "Horsa" og dens Kaptajn 1 ude af Sagaen, men for den forladte Ekspedition ' fulgte nu drøje 24 Timer. ' Det blæste op, og Søen gik højt, og det var aabenbart, at man var langt mere end fem Mil fra Kysten. Afstanden var nemlig akkurat 30 Mil. Tilmed havde Ekspeditionen det Uheld, at den Baad, ; som havde rroviant og Drikke ombord, kom bort fra de øvrige. 1

74 ss Horsa. (3). ISEM. i III - Aarhuus Stiftstidende l/ (3) De 39 Kubanere sled haardt i Aarerne og brugte senere disse som Mast for en Smule Sejl. Solen brændte voldsomt efterhaanden som den kom højere op paa Himlen, og intet havde man at slukke sin Tørst med. Imidlertid overvandt Kubanerne alle Vanskeligheder, slap forbi et spansk Krigsskib,- undgik ved et Tilfælde at lande midt 1 Fjendens Lejr og naaede omsider Kysten ved Nattetid, 24 Timer efter, at "Horsa" hatrde forladt dem. De havde akkurat saa mange Kræfter, at de kunde hale Baadene op paa Sandet, og da det var gjort, faldt de udmattede i Søvn. Naste Morgen traf de en Afdeling Insurgenter og modtoges med aabne Arme. Men Aguirre og hans Mænd længes - forsikrer de - umaadeligt efter at hilse paa "Horsas" Kaptajn og sige ham Tak for sidst. - Der har formodentlig ikke været en eneste sø- eller maskinkyndig Mand blandt Kubanerne, ellers havde de vel under Kubakysten sagt til Wiberg: - Det er noget vi bestemmer. Aarhuus Stiftstidende Lørdag 14. Marts 1896: Fra den første Gang, da der indløb Efterretning om, at det jydsk - engelske Dampskibsselskabs Baad "Horsa" var sigtet for at have sejlet med Kontrebande til Kuba, har der hvilet et ret mystisk Skær over den hele Affære. Som rimeligt var, vakte Historien den største Opsigt her i Aarhus, hvor "Horsa" var hjemmehørende og hvor dens Kaptajn, Wiberg, var personlig kendt af mange. Ingen kunde forstaa, hvorledes han, der ellers skal være en ret forsigtig og fornuftig Mand. havde kunnet Indlade sig paa dette farlige Sventyr paa egen Haand, og hvad der senere er fremkommen til Oplysning af Affæren, har heller ikke klaret dette Punkt. Man staar heroverfor en Gaade, som, efter de sidst indløbne Efterretninger, maaske vil komme til at vente længe efter sin Løsning, om den i det hele taget nogensinde bliver opklaret. Gennem en Korrespondance til "Norges Sjøfartstidende" er det nemlig blevet oplyst, at "Horsa" er blevet solgt til et engelsk Firma i New York, hvorefter den er blevet døbt "River Clyde" og fremtidig skal sejle under engelsk Flag. Sandsynligvis bliver da Kaptajn Wiberg ombord, og om han nogensinde kommer hjem turde maaske være tvivlsomt. Disse Nyheder kommer særdeles overraskende, og det mest besynderlige ved dem, er den Omvej de er gaaet. Det er, som anført, en Korrespondance til "Norges Sjøfartstidende", der har bragt dem, altsaa et Brev, der formentlig har været 2-3 Uger undervejs, og i Christiania har Brevet yderligere - som Bladets Redaktion oplyser - henligget nogle Dage af Mangel paa Plads. Det ser saaledes ud til, at det mindst er en Maaned siden, Handelen om "Horsa" harfundet Sted, uden at Offentligheden her har

75 ss Horsa. (3). N S R M* Aarhuus Stiftstidende 14/ (2): faaet det mindste Nys derom, og uden at Aktionærerne eller Repræsentanterne i "Det jydsk-engelske Dam] skibsselskab", saavidt os bekendt, har modtaget nogen Meddelelse herom. Vi meddele følgende Uddrag af Korrespondancen til "Norges Sjøfartstidende": "Der skrives til os fra New York: - Udførsel af Frugt fra Kuba i denne Sæson ser usikker nok ud. - Som man ved har Spanierne hidtil ikke gaaet til åen store Udgift at blokere hele Kysten. Følgen har jo ogsaa været, at Kubanerne har faaet Tilførsel baade af Krigsmateriel og endog Frivillige. - Kuba ligger jo bekvemt nok, saavel for De Forenede Stater, som for flere af de vestindiske Øer, at det ikke er underligt, at flere Lastbaade, ja endog Sejlskibe, har benyttet Chancerne til at tjene xenge* Neutralitetslovene er Strange, og Spanierne har foruden deres Konsuler ogsaa andre velvillige Spioner til at sætte paa Sporet efter Lovovertrædere. Blokadebrydninger (hemmelig Tilførsel) har dog tiltrods for alle Hindringer haft jævnt godt Held med sig, enkelte har dog været uheldige og er grebne paa fersk Gerning eller senere meldt i Staterne. Blandt disse sidste maa nævnes en af Frugtbaadene, den danske Damper "Horsa", Kaptajn Wiberg. - Spanierne er forlængst ked af dette Uvæsen og truer med at standse al Tilførsel og Fart, idetmindste paa de Dele af Øen, der er i Kubanernes Besiddelse, hvis saadant vedbliver. Farvel da Bananudførsel og Emploi for norske Dampskibe paa dette deres vigtigste Marked. Stakkels "Horsa" - den har nu udspillet sin Rolle. Rederne er skræmt af Spaniernes Trusler og har for en Spotpris solgt Skibet til et engelsk Firma i New York. Det skal nu hedde "River Clyde" og vil tone engelsk Flag, saa der næppe vil være nogen Fare for, at Spanierne gør den nogen Fortræd. Ovenstaaende fra vor Korrespondent har henligget nogle Dage af Mangel paa Plads. I Dag sendes os fra samme Hold Underretning om en engelsk Damper, der er greben paa fersk Gerning i New Yorks Havn. Trafiken er lønnende og opmuntrer til Vovestykker lige for Næsen &f Autoriteterne. Den berygtede Frugtkøbmand John D. Hart, "Horsas" og "Leons" tidligere Befragter, er forgæves eftersøgt. Han har nok mange Synder paa sin Samvittighed. En fortvivlet Spillers Anstrengelser, alt ind paa sidste Kort. I dette Tilfælde, hans sidste Forsøg paa Indsmugling af Frivillige og Kontrebande til Kuba, har han ikke haft stort Held med sig". Vi have i Dag forgæves søgt at indhente nærmere Oplysninger i Sagen hos "Horsas" Rederi i Aarhus, men "Det jydsk-engelske Dampskibsselskabs" Bestyrelse er foreløbig absolut utilbøjelig til at give Offentligheden nogensomhelst Meddelelse herom. Der er dog Grund til at antage, at man inden ret længe

76 ss Horsa. (3). N S R M.! xil - Aarhuus Stiftstidende 14/ (3): fra Bestyrelsens Side vil faa fuld og autentisk Besked om, hvorledes Sagen forholder sig, og indtil < ville vi undlade at knytte nærmere Kommentarer til den norske Søfartstidendes opsigtsvækkende Beretning. Aarhuus Stiftstidende Onsdag 18. Marts 1896: Til Reuters Bureau telegraferes fra Filadelfia:, - Føreren af det danske Dampskib "Horsa", Kaptain Wiberg, er, efter at der er ført Bevis for, j at han har overført en bevæbnet Ekspedition til Ku- j ba, blevet idømt 16 Maaneders Fængsel og en Bøde j paa 300 Dollars samt Sagens Omkostninger. Styrmænd- i ene Petersen og Johansen ere hver idømte 8 Maaneders Fængsel, en Bøde paa 100 Dollars og Sagens Om- kostninger. Der har næppe manglet Bevismateriale mod "Horsa" for den begaaede Overtrædelse, men det er dog hoved-; sagelig Mandskabets Udtalelser for Domstolen, der j har fældet Kaptajn Wiberg. Vi gengive her et lille j Uddrag af Vidneafhøringerne. j - Fyrbøder Carl Artsen forklarede, at "Horsa" foruden sine egne fire Baade i Filadelfia havde faa-; et ombord endnu to andre, der blev stillede paa Dæk-i ket. Det var en Fredag, den 15. November om Aftenen j omtrent Kl. 10, at Udskibningen ved Santiago fore- ; gik. Baadene med Ekspeditionen ombord slæbtes et \ Stykke ind mod Land, men da man opdagede Toplanter- i nen paa en Damper og mente det var en Orlogsmand, j kappedes Slæberne, og "Horsa" dampede bort, medens der kastedes Kasser overbord. Han og en anden Fyr- j bøder, Oscar Svensen, fortalte begge omtrent ens, at Insurgenterne bare Læderbælter, hvori stak en i stor Banankniv og Patroner. De havde dernæst Riffel [ og Sabel. Kun nogle enkelte af dem excercerede lidt,: men Kanonen blev sat paa Hjul og affyret en enkelt Gang. Der syntes ikke at være nogen Kommanderende. Dette Krigsvæsen har Ikke smagt Svensen rigtigt, thi. han forklarede, at han til Maskinmester Nielsen hav-; de sagt, at han ikke vilde gaa videre med Skibet, men Nielsen svarede hertil blot, at der ingen Grand i var til at være bange, Kaptajn Wiberg havde lovet, at alt var i Orden. Ogsaa Fyrbøderne Armstrong og Frederiksen havde gjort Indvendinger imod at sejle videre, men der! havde ikke været Tale om nogen Ekstrabetaling, hver-; ken fra deres;eller Kaptajnens Side, da de alligevel blev ombord. En fyrbøder, Gustav Jensen, havde forlangt Ekstrabetaling efter at de Insurgenter vare indskibede, men hertil havde Maskinmesteren blot svaret, at hvis nogen blev hængt, maatte det blive ham, men ikke Folkene. Fyrbøder Emil Frederiksen gjorde sig særlig bemærket ved at fortælle. at Kaptajn 'Wiberg havde sagt, at han fik Ekstrabetaling, samt havde spurgt Frederiksen, om han var villig til at slaas, hvis der kom en spansk Kanon-

77 ss Horsa. (3). N S R Aarhuus Stiftstidende 18/ (2): baad. Yderligere udspurgt af den bestaltede Defensor, Ker, tilstod dette Vidne imidlertid, at han havde været særlig virksom i den Retning af at skaffe Vidner i Sagen, han var rejst til New York kun i den Anledning og havde i det hele taget gjort sig saa nyttig som muligt, han fik da ogsaa Betaling derfor, 17 Dollars om Ugen. Med rørende Indignation fortalte han, at han Ikke kunde forholde sig stille, naar han saa, hvordan "Horsa" blev anvendt mod Spanierne, han var en dansk Mand og Danmark ejede ogsaa Øer i Vestindien, da Advokaten imidlertid spydigt spurgte Vidnet om det var af Fatriotisme eller for de 17 Dollars om Ugen, at han gjorde sig saa nyttig, blev Frederiksen Svar skyldig. Man faar et lille Glimt ind.bag Kulisserne ved at læse Vidnet Murrays Forklaring. Han kalder sig Toldassistent i Port Antonio paa Jamaica, men I Krydsforhøret siger han, at han er engelsk Bestillingsmand. Det er efter Anmodning af hans Foresatte, at han var kommet til lort Antonio og hans Ho- i telregning blev betalt af den spanske Regering. Den ; 16. November inspicerede han som Toldassistent "Hor-; sa", uden dog at finde noget mistænkeligt, førend den tjenstvillige Emil Frederiksen anviste ham, at der i Bagbords Last laa en Pose med 60 Patroner. Saavidt de Vidner, som den offentlige Anklager førte i Ilden. Aarhuus Stiftstidende Torsdag 19. Marts 1896: Et Privattelegram fra Filadelfia er i Dag forevist os. Det er addresseret til "Horsas" 1. Styrmand" Petersens Hustru, som bor paa Jægersgaardsvej i Aarhus, indeholder kun det ene Ord "fri" og er undertegnet Petersen. Som omtalt var "Horsas" Officerer ved en Jurykendelse idømt henholdsvis 16 og 8 Maaneders Fængsel, men sammenholder man ovennævnte Telegram med Washington Telegrammet, der findes andetsteds i Bladet, maa man vel vente Dommen appeleret, og Styrmand Petersen er da, om ikke netop fri, saa dog fore løbig løsladt mod Kaution. Højesteret i Washington har afgivet en Erklæring om, at der er Aarsag til Appel af Dommen over det danske Dampskib "Horsas" Officerer. Disse ere foreløbig løsladte mod Kaution. Aarhuus Stiftstidende Lørdag 21. Marts 1896: Fra "Jydsk-engelsk Dampskibsselskabs" Forretningsfører, Konsul Bergmann, have vi modtaget føl^ ende Meddelelse:

78 ss Horsa. (3). N S R M. jm - Aarhuus Stiftstidende 21/ (2): - Dampskibet "Horsa", bygget i Aaret i Skotland, er af "Det jydsk-engelske Dampskibsselskab" solgt til d'herrer John Kerr & Co. i Filadelfia for en Købesum af Af dette Beløb er Halvdelen alt indbetalt i Selskabets Kasse gennem det kgl. danske Vicekonsulat i Filadelfia. Samtidig har dette deponeret den anden Halvdel til Afvikling af Skibets Gæld, efter hvis Betaling Restbeløbet ligeledes gennem Konsulatet vil blive Selskabet tilsendt. Aarhuus Stiftstidende Mandag 13. April 1896: De nordamerikanske Staters Højesteret har tilladtj at Sagen mod "Horsas" Fører, Kaptajn Wiberg, og Styrmændene Jens P. Petersen og Hans Johansen, maa blive ; appelleret. Som man vil erindre, blev Kaptajn Wiberg idømt 16 Maaneders Fængsel og 300 Dollars i Mulkt samt Sagens Omkostninger, og hver af Styrmændene 8 Maaneders Fængsel og 100 Dollars Mulkt samt Sagens Omkostninger. Af Grunde, som man ikke kan forstaa nær-! mere, men som staa i Forbindelse med begæringen om Tilladelse til at appellere Sagen, begærede Styrmænd-- enes Defensorer deres Klienters Straffe forhøjede til et Aars Fængsel i en anden Straffeanstalt, for- ' uden Mulkten og Omkostningerne, en Begæring Domme- ; ren bevilgede. Indtil den endelige Dom falder, ere j de paa fri Fod mod Kaution, der for Kaptajnen er sat; til Dollars og for hver af Styrmændene til Dollars. ; Dommeren, Butler, forklarede ved Dommens Afsigelse, hvorfor det var ham umuligt at dømme anderledes, end han havde gjort, og, Idet han henvendte sig direkte til Kaptajn "Wiberg, sagde han, at denne, da han kom til de forenede Stater, var sikker paa, at han vilde blive.beskyttet af Landets Love, men saa burde han ogsaa have vidst, at han maatte adlyde dem. I Stedet for havde han overtraadt Lovene for Fordelens Skyld. Sejlende under det danske Flag havde han begaaet en Forbrydelse, som, hvis den var udført af en amerikansk Borger, vilde have medført, at man havde forfulgt ham Jorden over, indtil Retten var sket Fyldest. løvrigt følte han igen anden Uvilje imod de Anklagede, end den han nærede ligeoverfor enhver, der overtraadte Lovene. Man maa nu afvente, hvad Højesteret siger, men Udsigterne for de Anklagede synes foreløbig ikke videre gode, eftersom det ikke ser ud til, at den nordamerikanske Regering vil anerkende de kubanske Oprørere som krigsførende Magt. Var dette sket, havde der nemlig vel næ^e været Tvivl om, at "Horsas" Sag havde faaet et helt andet behageligt Udseende for dens Fører og Styrmænd.

79 ?A ;-c?.ck2;?.e ss Horsa. (3). N S R M. i XXI Aarhuus Stiftstidende Mandag 4. Maj 1896: I et Brev fra Filadelfia til "Norsk Søfartstid- ; enåe n hedder det: - Kaptajn Wiberg og hans Styrmænd fra det nu om-! døbte og solgte Dampskib "Horsa" gaar her ledige og ' har maattet stille Kaution, da deres Sag er appelleret til Højesteret. Det bergenske Dampskib "Leon", der ligeledes blev Indviklet 1 Proces for Filibustering til Kuba slap lettere fra det. Kaptajn Svanøe og hans Styrmand har dog maattet deponere respektive x>g"".1*000 Pund Sterling. Sagen vil først komme op i November, der skal dog være godt Haab om et heldigt Udfald. Bliver Kubanerne anerkendt som krigsførende Magt eller Fredsforhandling-; er ved de forenede Staters Mægling kommer i Stand, bliver vel alle frikendte eller benaadede. Ophavsmanden til den hele Ulykke, Frugtkøbmanden' John Hart af Filadelfia, har man endelig faaet Tag i. Han sidder arresteret for Udrustning af Fillbuster Ekspeditioner og Indførsel & Krigskontre-! bande til Kuba. Det vil vel blive et stort Spørgs- ' maal, om han slipper heldigt fra det. Aarhuus Stiftstidende Lørdag 23. Maj 1896: "Det jydsk-engelske Dampskibsselskab" holdt i Eftermiddag Generalforsamling i Raadhussalen, hvor - en stor Forsamling af Aktionærer var mødt. Formanden, Grosserer Baune, aabnede Mødet med at' mindes afdøde Minister Ingerslev, der var en af Selskabets Stiftere. - D'Herrer ved alle, at han havde stor Interesse for Selskabet og dets Virksomhed. Ligeledes vil vi her mindes afdøde Bestyrelses medlem, Grosserer Møller. Det er med Beklagelse, vi har mistet disse to betydningsfulde Mænd. Til Dirigent valgtes Konsul Ollendorf. Formanden omtalte kort det vigtigste Uheld, Sel-. skabet havde haft, nemlig med "Horsa", der havde meget Vrøvl og Bryderi. Ellers er der ikke meget at sige om sidste Aars Virksomhed, saa vi kan straks gaa over til Regnskabet. (Hans Broge: - Vi kommer vel tilbage til sidste Aars Virksomhed?). - Javel. Derefter gennemgaar Formanden Regnskabet. Naar de 31' er udbetalt til Aktionærerne i Udbytte, er Status, at Selskabet e#er Kroner i gode Papirer og Kontanter foruden de 3 Skibe. Hans Broge: - Vi savner Beretning om, hvad hvert Skib har opsejlet for sig - og navnlig savnes en Opgørelse for "Horsa". Hvorledes forholder det sig med Reservefonden. Formanden: - Det er vedtaget, at Regnskabet skulde have en anden Form, og det har været Tilfældet de to sidste Aar. Selskabet faar Kroner i

80 ss Horsa. (3). I S EI. I III - Aarhuus Stiftstidende 23/ (2): Udbytte ved "Horsa", Kroner fik vi ved Salget af "Horsa". Reservefonden skylder vi jo kun os selv. Hr. Henriksen fra Odense: - Lad os tage, hvad vi kan faa - jeg synes vi skal udbetale 4$* Hvorfor har Bestyrelsen ikke søgt at have ordentlige Folk. "Korsas" Kaptajn burde man have skilt sig ved forlængst, han har jo gjort, hvad han selv vilde. Formanden: - Udbetaler vi 4$ 3 falder Aktierne 1 Krone i Kurs, det er hele Resultatet. Henriksen fastholdt sit ^'orslag om at sætte Udbyttet til 4/. Ved Afstemningen faldt Henriksens Porslag med 4-5 Stemmer for og mange imod. Udbyttet sattes saa til 31 * Dirigenten: - Saa stemmes der om Regnskabets Godkendelse. (Ingen Hænder rækkes 1 Vejret) - Hvem stemmer imod. (Ingen). Dirigenten: - Der er altsaa ingen, der stemmer imod Regnskabet - saa er det godkendt - og vi gaar videre til næste Sag paa Dagsordenen. Aarhuus Stiftstidende Søndag 24. Maj 1896: Ved Selskabets Generalforsamling gav Selskabets Forretningsfører, Konsul Bergmann, nogle Oplysninger om "Horsa" og dens Kaptajns - Man skilte sig af med en daarlig Kaptajn og fik en endnu daarligere Person og ingen har haft flere Bryderier med ham end jeg. Endnu den Dag i Dag benægter han forøvrigt alting i sine Breve, jeg tvivler dog ikke om, at han vil faa sin fortjente Straf. Ved den danske Konsuls udmærkede Hjælp fik man "Horsa" solgt. Køberen var den samme, som købte "Rovena"? han mente, at naar den gik over i engelsk Eje og skiftede Navn, kunde åen igen sejle paa de vestindiske Øer, men akkurat de samme Kalamiteter har mødt den, som hvis den havde heddet "Horsa", den maa ikke sejle paa de spanske Besiddelser. Det har til Dato været mig umuligt at faa noget afsluttende Regnskab fra Kaptajn Wiberg, og jeg faar det vel heller Ikke. Formanden erklærede, at Bestyrelsen vidste intetsomhelst om "Horsa" ud over, hvad der er bekendt gennem Bladene. Aarhuus Stiftstidende Tirsdag 26. Maj 1896: Højesteret har stadfæstet den af Retten 1 Fila- j delfia afsagte Dom angaaende den danske Damper > "Horsas" Ekspedition til Kuba, hvilken maa betrag- ; tes som en Krænkelse af Neutralitetslovene. Dommen \ stadfæstedes over Kaptajnen, men ophævedes for Styr-

81 ss Horsa. (3). N S R M. i III - Aarhuus Stiftstidende 26/ (2): mændenes Vedkommende, da disse har været uvidende om Ekspeditionens Formaal. Dansk Søfarts Tidende 4. November 1897: For omtrent 2 Aar siden stod, som bekendt, den danske Skibsfører, Kaptajn Wiberg, Kubanerne bi, ved som Fører af ss "Horsa", at bringe Mænd og Ammunition til Kuba. Han blev arresteret og i Filadelfia dømt til 16 Maaneders Fængsel og en Bøde paa 500 Dollars. De 16 Maaneder var forleden omme, men alt hvad Kaptajnen havde ejet, da han blev arresteret, gik med til at føre hans Sag. Ganske uventet kom saa Filadelfia-Bladet "The Times", paa en smuk og original Maade Kaptajnen til Hjælp med at faa Bøden betalt. Den 6. Oktober brag- : te "The Times" et Billede af Kaptajn Wiberg, gen- j fortalte hans Sag og opfordrede Bladets Læsere til at tegne sig for Bidarg til at dække Bøden med. I ; Løbet af et J^ar Timer var der tegnet 185 Dollars. Den næste Morgen kom saa "The Times" ud med en Linie øverst oppe paa første Side, løbende over alle 7 Spalter, der med røde Bogstaver paa en Tommes Længde fortalte: "Only 315 Dollars needed now to i pay Capt. Wibergs fine - Will ypu help free him? " j I Fredags havde "The Times" de 500 Dollars og j Kaptajn Wiberg var en fri Mand. Da han forlod Fæng- \ slet var hans første Ord: - Gudskelov, jeg atter er \ fri, den Dag kommer ogsaa, da Kuba er fri." ; Naar Kaptajn Wiberg nu forlader Filadelfia med j sin trofaste Hustru, der straks kom til Amerika fra ; Danmark, saa snart hans Dom var falden, vil han kun-4 ne gendrive den gængse Talemaade, at i Ulykken svigter vore Venner os. Under hele hans Fængselstid har ; Amerikanere og Danskere givet ham Beviser paa, at de tog hjertelig Del i hans Skæbne.

82 A V: M i. > : > V i- SJ I III O) IC >A II" II) if) t: <AP o to Q; _J l!j D Z < HL M : /-K ^ V

83 ns IJI (O '.-) to i t}} u 'O - tf) ( o CO,J...i lij Q Pq I I w i {s? I I I ra l d i Q) 1 to I fc I o i M I 0) ty K to

84 ss Horsens. N H F T. Registreringsprotokoller: IK-259. KI Københavns Skibsregister I Registreringsdato: 24/ l/l (Omregistrering). Certifikater: 24/ / /3 4/ / Bygget 1871 / 72 af A/s. Burmeister & Wain, København, ifølge Bilbrev dat. København 27/ Stk. 60 NHK. = 250 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Fart: 10 Knob. Fabrikat: Burmeister & Wain. Slaglængde: Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 2 Master. Skarp Boug med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med rundt Spejl. Bak. Halvdæk agter. 2 Ruf i Borde. Fuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længde: 122'8". Bredde: 19'0". Dybde: 9' ". 25 / 153 dw. 180,61 brutto. 104,95 netto. Ifølge.dilbrev dat. København 23/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 22/ bygget til: A/S. Horsens, stiftet København. Bestyrelsen bestaar af:

85 AAjS:zi: ss Horsens. N H F T. Grosserer I. D. S. Adolph, eneste Indehaver af Firmaet F. I. Adolphs Enke, København, Ved Skøde dat. København 21/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København lo/lo 1872 solgt til: A/S. Det Forenede Dampskibs Selskab, København, Maalt 12/ efter Tilbygning af et Ruf paa Halvdæk agter til Salon og Nedgang til Kahyt. Tonnagen samtidig forandret til: 186,90 brutto. 109,23 netto. Ifølge Maalebevis dat. København 18/ er Tonnagen efter Ombygning af 2 Sideruf midtskibs for^ andret til: ' 182,58 brutto. 102,75 netto. Ombygget og forlænget i Gøteborg i Skibet \ har nu: j Bak. Halvdæk agter. 2 Sideruf midtskibs. Kommando- I hus. Jernruf til Maskinrum og Kabys. Ruf til Ryge- salon paa Halvdæk agter. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. j Længde: 149 * 3". Bredde: 19 f 0". Dybde: 9 B 0". j dw. 227,46 brutto. 143,61 netto. Erklæring fra Det Forenede Dampskibs Selskab om, at Skibet ved Ombygningen ikke har faaet ny Maskine ; eller Kedler.

86 K^ * v^ M m MJ r> $ «(" ", ''. - o i (o o -_-: <-o o Cl <y O V LL "f «# \s:

87 HANDELS- CG S^r--/~~3k''U Q ~" [orsens. N H F T. Int. - 1, Ifølge Anmeldelse N r# 317/1911 dat. 2o/ har Skibet forandret Hjemsted fra Svendborg til Aalborg, Registreret 2o/ Ifølge Anmeldelse N r# 9o/1922 dat. 2o/ er Skibet ophugget hos Firmaet Petersen & Albech, København. Udslettet af Register 21/ Udslettelsesprotokol N r. 5 - IH - R e gistreringsprotokol Nr. 5-1^-3- /h 19oo paa Rejse fra København til Svendborg tabte Skibet Skruen, da det befandt sig ved Omø. 19/3 19o2 paa Rejsen Svendborg - København mistede Skibed, da det var i Nærheden af Masnedø, et Skrueblad og blev læk. /5 190^ faaet en Del ovenbords Skade efter Kollision med en Galease ved Gedser. /Z 19o9 grundstødt ved Rudkøbing. Flot med Assistance af ss "isrø". /k 19o9 Kollision udfor Madsnedø med Skonnert "Katrine" af Svendborg.

88 ss Horsens. N H F T. I II Søforhør i Svendborg 18/8 1894: Den 12. August 1894 Kl. 11,30 Em. oversejlede j "Horsens", ført af Kapta'jn C. A. Hoffmeyer, paa i Rejse fra København til Svendborg med Passagerer og Stykgods, i Svendborgsund en Sejljolle, fra Svend; borg til Thurø, med 2 Mand, af hvilke den ene, Let- ; matros N. A. U. Nicolajsen, druknede, medens åen anden i sidste Øjeblik bjergedes af en fra "Horsens"! udsat Baad. Direkte udtaler Søretten intet Skøn over Aarsag- i en, men det fremgaar af Vidneforhørene, at under j det herskende Mørke og Regntykning bemærkede "Hor- ; sens" ikke Jollen, der ikke viste noget Lyssignal, førend denne var oversejlet og Nødraab hørtes. Red- ningsbøje udkastedes ikke, men efter 5 Minutters I Forløb var en Baad udsat og afsendt. Søforklaring i Assens 17/9 1895: Den 16. September 1895 Kl. 11,30 Fm., da "Horsens" paa Rejse fra Faaborg til Assens, ført af Kaptajn C. A. Hoffmeyer, var udfor Sønderby Klint, sprang en under Folitiledsagelse ombordværende Mand, Skomagersvend P. C. Hansen, overbord. Maskinen blev sat paa "Stop" og Baad udsattes, hvilket medtog ca. 10 Minutter, men Manden som endnu saas I ca. 200 Alens Afstand fra Skibet, da Baaden kom i Vandet, var forsvunden inden Ulykkesstedet naaedes. Liget fandtes den 12. Oktober paa Kysten af Helnæs. Af Søforklaringen, som slutter med Bemærkningen: - at det i Gaar ikke blæste ret stærkt og at der Ikke var nogen videre Sø -, fremgaar ikke, om der blev udkastet Redningsbøje, ej heller hvad Aarsagen var til, at der medgik saa lang Tid (ca. 10 Minutter) saavel til at standse Farten, som til at sætte en Baad i Vandet. Søforhør i København 6/8 1898: Den 31. Juli 1898, Kl. 1,30 Fm., da "Horsens", Kaptajn C. A. Hoffmeyer, fra København til Svendborg med Passagerer og Stykgods, var passeret Stevns Fyr, udbrød Ild 1 Beklædningerne omkring Maskinens Cylindre. "Horsens" gik da straks til Ankers. Baadene udsattes og Passagererne udpurredes. Der fandt ingen Panik Sted blandt disse, der roligt samlede sig paa Agterdækket. Ilden havde imidlertid grebet om sig i de øvrige Træbeklædninger i Maskinrummet og blev først efter et anstrengende og vanskeligt Arbejde slukket 5 Timer senere. Nødflag hejstes og Kl. 12 Middag ankom den svenske Lodsdamper "Skanor", der medtog Telegram til Rødvig og Kl. 8,30 Em. ankom ss "Ydun" af hobro ligeledes tilhørende DFDS., der bugserede "Horsens" tilbage til København.

89 HAND3LSss Horsens. N H F T. V - 1. Billeder: Arkiv H. G. Caroc: Billeder af danske Dampskibe

90 UJ ti) :: > o) C.T n ; -.1 <'; -'. O i i) o (X p O \ to d <y w o w

91 ss Horsens. NRKJ. /OUHD. Int Bygget 191o - Werf Hubertina, Haarlem. 1 S t k. 3k NHK. - I80 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 12-24" Slaglængde: 16 M Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 1 Mast. 1 Luge. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: 31 Tons. 85,6 x 19,4 x 7,1 Fod. 15 / k5 dw. 122 brutto k7 nett* Ifølge Anmeldelse N r. 263/191o dat. 26/5 191o er Skibet bygget til: A/S. Horsens Dampbaadsselskab, Horsens. Indregistreret 26/5 19I0. Ifølge Anmeldelse Nr. 356/1919 dat. I0/ er Skibet solgt til: A/S. Horsens Dampskibsselskab, Aktieselskab, Horsens 3 e gistreret I3/I til: Ifølge Anmeldelse dat. 18/4 195o er Skibet scl^t A/S. Dampskibsselskabet Viking, København. Registreret 22/ til: Ifølge Anmeldelse dat. 26/ er Skibet solgt Produkthandler R. J, Jensen, Rudkøbing. Registreret 2o/

92 HANDELSss Horsens. NRKJ. /OUHD, V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer Litteratur.

93 M A V UJ ui tn Z) i «II.' L '-!* ' >!l. I. o A: <f) o ti P o "; w (>_, < x A X> VS X-»

94 HANDEL E/s. Hoyer. III - 1, Berlingske lidende Fredag Aften 13. Juni 1856: London.:den 4de Juni: Prøvefart af et Dampskib af en interessant Characteer fandt Sted paa Themsen 1 Løverdags. "Hoyer", et Hjuldampskib paa omtrent 190 Tons, af kun 2 -&'ods Dybgaaende, er bleven bygget for Farten i de lave Yande paa Danmarks Yestkyst, mellem Øerne og Fastlandet. St Blik paa Kortet over Danmark vil vise åen geographiske Særegenhed af denne Deel af Kysten. Fra Eiderfloden til Horns Rlf, en Distance af 2G Mille, er den begrændset af et Antal Øer af forskjellig Størrelse og beliggende fra 3/4 til 2*5 Mile fra Kysten. De ere rige paa Qvæg og Kom og beboede af et haardført og vindskibeligt Folk, som paa Grund af dets isolerede Stilling har kun liden Samqvem med Fastlandet. Mellemrummet bestaar af talrige lange? flade (.ved Lavvande næsten tørre), smaa og forviklede Canaler, vanskelige og kjedsommelige at befare. Communicationen kunde hidtil kun finde Sted i smaa Baade og i slet Yeir have Indbyggerne været ude af Stand til 1 hele Uger at have Forbindelse med Kysten. "Hoyer", saaledes kaldet efter en af Byerne, er bleven bygget for at afhjælpe denne Mangel, og 1 Forening med Kong Frederik den Syvendes sydsles' vigske Jernbane at sætte Indbyggerne paa disse hidtil isolerede Steder i daglig Communication ikke alene med Kysten, men med hele Europa. Yed sit ringe Dybgstaende vil det letteligen passere over de lave Yande ved Ebbetiden, medens dets Størrelse og Kraft vil sætte det istand til at befare Ganaleme og befordre Passagerer, Qvæg og G-ods med Hurtighed og Sikkerhed. Dets Dimensioner ere følgende: Længde 120 Fod, Bredde 18,5 #od, Dybde 7,5 Fod, fulde Drægtighed 190 Ions, Hestekraft 40, med Bekvemmelighed for 80 Passagerer og 100 Tons Ladning. Paa dets Prøvefart j holdt det i Modvind og under dets ringe Dybgaaende ; gj ennemsnitsviis 3 Miil i Timen med neppe synlig An-' strængelse eller Rystelse og opfyldte fuldkomment i dets Bygherres Forventninger. Det er bygget for "Husum-Hoyer Dampskibsselskab",, bestaaende af danske og engelske Eiere, for at løbe - mellem disse Steder og Øerne 1 Forbindelse med den syd-slesvigske Jernbane, der forbinder Nordsøen med ' Østersøen. Denne Jernbane, Resultatet af Sir S. M. Peto's og hans Yenners Dygtighed og Foretagelsesaandj er nu i fuld Gang og har Ikke alene aabnet en kort og hurtig Route til Østersøen? men har tillige stillet et næsten uudtømmeligt Forraad af Qvæg og Korn til Disposition for vort Marked. Til Tønning, denne Jernbanes Endepunct ved Nordsøen, fare to af North- og Europe-Compagniets store Dampere ugentlig fra London og Hull, medens paa den anden Side, fra Flensborg ved Østersøen, en Flaade af mindre Dampskibe, tilhørende samme Compagnie, underholde forbindelsen med Kjøbenhavn, Horsens, Aarhuus, Stettin, Danzig, Kønigsberg og St. Petersburg.

95 H/s. Hoyer. - 2 Berlingske Tidende Fredag Aften 27. Juni 1856: I "Ribe Avis" hedder det: Forfatteren af Artiklen i "Berlingske Tidende" Nr. 89 maa have været urigtig underrettet om Dampskibet "Hoyers" Dybgaaende, som han angiver til 2 Fod, da man af en udstedt Bekjendtgjøreise seer, at Actieselskabets Bestyrelse Ikke vil antage Skibet, fordi det er for dybtgaaende.

96 Ii/s. Hoyer, ill - Shipbuilding & Shipping Record 15. Juni 1933: A Pioneer Thames Paddle - ffheeler. A trial trip of the paddle-steamer "Hoyer" (200 tons) took place on the River Thames on June 1. ' This vessel, although 120 ft. long, had a draught of no more than 2 ft. She was designed to navigate the coastal waters of Western Denmark, where the tidal flåts and intricate channels allow- ed only scant communicatlon between the main land and the fertile Islands off the River Eider and Horns Reef. It is added that, despite her shallow draught and the opposition of both wind and tide on the trial trip, the "Hoyer" did 12 miles an hour. (from the P.X.A. Monthly).

97

98 HANDELS- OG SØFASXSWUSEE 1 J-..,, i^,-i 'J,rtci ss H. Pontoppidan (2) N M K G.

99 HAK ss' H. Pontoppidan. (I). N M K G. Int. - 1, Bygget 19o3 - Scheepswerf v. Jan Smit, Czn., Alblasserdam, 1 Stk. 192 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 2oY~33~5k u Slaglængde: 36" 2 S-f-k. skotske Kedler hver med 2 glatte Kanaler. Risteflade 89 Kvadratfod. Hedeflade 3-oo2 Kvadratfod. Arbejdstryk l8o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Maatschappij de Schelde, Flushing. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, k Luger. Well Dæk. Bak 32 Fod. Overbygning midtskibs 162 Fod. Poop 2o Fod. k vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 561 Tons Agterpeaktank kk - Fart paa Last 9i Knob. Fart i Ballast 11 Knob. 274,8 x 41,1 x 21,5 Fod. 29o / 2.8lo dw brutto netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 3é5/19o5 dat. lo/7 19o3 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Cimbria, København. Indregistreret 11/7 19o3. 9/ strandet og forlist paa Grundkallen. Skibets Værdi K r. 515«ooo.~ Udslettet af Register l6/ll Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr /5 19o4 Paa Rejse fra Danmark til Pyttis (Finland) grundstødt paa Vestkysten af Bogland. Flot i uskadt Stand. 2o/6 19o5 paa Rejse fra Ijo Rojtta til Rotterdam med Papirmasse grundstødt ved Uleåborg. Skibet kom flot efter at en Del af Dækslasten var kastet overbord. 9/ paa Rejse fra Brahestad til Rouen, da Skibet \ efter Kaptajnens Bestik skulde befinde sig : ved Storbrotten Fyrskib, løb Skibet om Morgenen i diset Vejr for fuld Kraft paa Grund- ; kailen Fyrskib og blev Vrag. Skibet med Fragt var vurderet til Kr og Lasten til : Kr For uforsigtighed blev Kaptajnen idømt en Bøde paa loo Kr.

100 ss H. Pontoppidan* Maritime Deposition dat. Preston 9/ : i Den 7. December 1903 omtrent Kl. 1 Fm. tog "H. Pontoppidan 11, Kaptajn C. J. Klitgaard, fra Kallaro! til Preston med Træmasses som med langsom Fart og med Lods ombord styrede ind mod Preston, pludselig, i straks efter at en Damper var passeret, en G-ier mod i den sydlige Side af Floden. Roret blev lagt haardt! i Borde og Maskinen sat paa "Fuld Kraft Frrnm" for ati dreje Skibet ret, men da dette ikke lykkedes, kaste-* des Maskinen "Fuld Kraft Bak" for om muligt derved at svinge klar af en Uddybningsmaskine, der laa til! Ankers ved den sydlige Flodbred. "H. Pontoppidan" ; kom dog ikke klar s men tørnede med Boven mod Siden i af Uddybnlngsmaskinen, hvorved denne fik flere Pia- i der beskadigede i Tandlinien. Efter Kollisionen tog! "H. Pontoppidan" G-runden, kom dog ved egen Hjælp atter flot, men forinden havde Skruen tørnet mod en\ haard Genstand. Derefter fortsattes Rejsen for at gaa i Dok og ved Indsejlingen tørnede "H. Pontoppi- dan 91 først mod Dokkajen og senere ved Manøvrering j for at fortøje mod ss "Shanes Castle" af Glasgow, i som laa fortøjet i Dokken. Ted Kollisionen tog "H. I Pontoppidan" ingen synderlig Skade? hvorimod "Shanes Castle" fik Broen beskadiget. Ånm.: Aarsagen til Kollisionen angives at maatte tilskrives den Omstændighed, at "H. Pontoppidan" ikke vilde lystre Roret.

101 ss H. Pontoppidan (2) ex Olympic. N M K G. Int. - 1, Bygget 19o3 - Irvine's Shipbuilding & Dry Dock Co., Ltd., W. Hartlepool. 1 Stk. 223 NHK. - l.ooo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 39" 2 Stk. skotske Kedler hver med 3 corrugerede Kanaler. Risteflade 85 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod, Arbejdstryk 160 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 9o Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Richardsons, Westgarth & Co., Ltd., W. Hartlepool. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 34 Fod. Brodæk 182 Fod. Poop 21 Fod. 5 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 668 Tons Agterpeaktank 70-3oo,3 x 45,1 x 18,1 Fod. 172 / dw brutto netto. til: Som ss "Olympic" blev Skibet oprindelig bygget W. H. Cockerline & Co., Hull, hvorfra det ifølge Anmeldelse Kr. 451/1912 dat. 26/11 > 1912 blev købt af: Aktieselskabet Dampskibsselskabet Cimbria, København, for Kr. 46o.ooo.- og omdøbt til "H. Pontoppidan" (2). Indregistreret 27/ Ifølge Anmeldelse Nr. 136/1914 dat. 2o/ er Selskabet traadt I Likvidation. Registreret 2o/ Ifølge Anmeldelse Nr. 152/1914 dat. 21/ er Skibet solgt til: A/S. Dampskibsselskabet V e ndila, København, for Kr. 4oo.ooo.- Registreret 23/ Blad 2>

102 HANDELS. CG S2AAR7eX-iUSEET PA KRCA3CA0 ss H. Pontoppidan (2) ex Olympic. N M K G. Int. Ifølge Anmeldelse dat. 2/ er Skibet solgt til: Rederi A/B. Britannic S. S. Co., Helsingfors, for Kr. 94 n ooo.- og omdøbt til "Scandinavic". Udslettet af Register 3/ Udslettelsesprotokol Nr Registreringsprotokol Nr Lloyd Scandinavic - Rederi A/B Britannic, _ Scandinavic, Helsinki solgt til Fa. Petersen & Albeck, København, til Ophugning og ankom til København 6/ /lo 1913 da Skibet laa i Alexandra Dock i Cardiff tørnede det Kajen og fik en Del Plader og Spanter beskadigede.

103 iamdtels- ZG : PÅ AH; MUSEET ss H. Pontoppidan (2) ex Olympic. N M K G. V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer; Litteratur: Sea Breezes 5/1954 Pag. 349: Kort Oplysning. 8/I : W. H. Cockerline & Co., Ltd., Hull,

104 i I l f i l i- l r. i' - > i/. * lli III tf) :_) lo,-, i~ P -7' '. i P. ->n c;.c o> o a P o "i (h ' J -...i l'j o CO tf fr U O H U 4 to Ap'$ : " ; ' *' M"! Ah'- ' 5.1 n r «Ifl i._, fif IW.Pi/ 'i'n"/ SAI'? 1 P \!^--',; -.y;

105 HANDELS- 03 SØFARTSMUSE H. p. Prior. I E S I 1. Registreringsprotokoller: IX-112. XI Københavns Skibsregister! II i Registreringsdato: 14/ i Certifikater: 14/ / Bygget 1878 af A/S. Burmeister & Wain, København, ifølge Bilbrev dat, København 8/ Klinkbygget af Jern. 1 Stk. 200 HHK. = 750 IHK. Dobbeltcompoundmaskine, Cylinderdiameter: 2 a 26". 2 a 58". Slaglængdes Ai Fart: Fabrikats A/S. Burmeister & Wain. 1 Dæk. 2 Master. Skarp Boug med lodret Stævn. Hækbygget Agterskib 4 Hjulkassehuse. Ruf agter. Kommandohus. 2 Folkelukafer. 2 Kamre til Mestre. 2 Kamre til Styrmænd og 1 Kammer til Kok. Bestiklukaf og Signalrum. Ruf midtskibs. Ufuldstændig Ind erklæd rtin g. 3 vandtætte Skodder. e: 196'0 n o Bredde: 22! 8". Bybde: 13*8". / 300 dw. 548,90 Brutto. 303*88 netto. Ifølge Bilbrev dat. København 8/ og tionalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 12/ bygget tiis A/S. Det Forenede Bampskibs Selskab* København,

106 4ANDELS- CG SG-, is^iusett H/s H. P. Prior. N R S F. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 257/l9o3 dat. 27/4 19o3 har Skibet skiftet Hjemsted fra Aalborg til Frederikshavn. Registreret 27/4 19o3«Ifølge Anmeldelse Nr. 372/l9o4 dat. 9/7 19o4 har Skibet skiftet Hjemsted fra Frederikshavn til Aarhus. Registreret 9/7 19o4. Ifølge Anmeldelse Nr. 483A9o5 dat. 25/9 19o5 har Skibet skiftet Hjemsted fra Aarhus til Frederikshavn ifølge Andragende, bevilget 25/9 19o5. Registreret 25/9 19o5. 2o/lo 1914 anmeldt udslettet som Ikke længer selvbevægende. 15/ anmeldt ophugget hos Fa. Petersen & Albech, København. Udslettet af Register 15/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - III - Registreringsprotokol Nr "H. P. Prior" var S e lskabets sidste Hjulskib. 11/4 19o5 grundstødt i Randers Fjord. 25/1 19o6 paa R e jse fra København til Kristiania grundstødt ved Buserne. 15/9 19o6 paa Rejse fra København til Aarhus blev Skibe? ved Svinbådan paasejlet af Galease "Bellax" af Landskrona. "H. P. Prior" blev ramt paa Styrbords Hjulkasse og fik Styrbords Jolle og Lønning knust.

107 HANDcLS- CG SS'-A-iVS^AJSitl P. Prior. N R S F Søforklaring i.københavn 10. og 17. August 1897: Ben 9. August 1897 Kl. 6 Em. afgik "H. p. Prior", ført af Kaptajn Å, G. C. Olsen, fra København til Aalborg med Passagerer og Stykgods. Ben 10. August Kl. 1 Fm. kollideret i Aalborgbugten med Skonnert Kl. 1 Fm. paa 2. Styrmands Vagt fandt en Kollision Sted mellem M H. P. Prior" og Skonnerten "Guld-! borg" af Svendborg* 139 Tons brutto, Kaptajn B. A. j Rasmussen - fra Middlésborough til Finland med Pos-i fat - hvorved Hjuldampskibet fik en Bel ovenbords Skade paa Rækføærk* Nathus m.m.* samt Styrbords Hjulkasse knust, medens Skonnerten mistede Sprydet og fik Forstævn og Bov beskadiget. "Guldborg" blev derefter taget paa Slæb af "H. P. Prior" og indbugseret til Aalborg. Ifølge den vagthavende Styrmands forklaring saas pludselig et rødt Lys forude om Styrbord* men i saa ringe Afstand* at det ikke lod sig gøre at gaa agten om Sejleren* der førte dette Bys. Roret blev derfor lagt haardt Styrbord for at gaa foran om samme* idet Farten holdtes for hurtigere at dreje klar* hvilken Manøvre imidlertid mislykkedes. Efter at Kollisionen var sket kom Kaptajn Olsen straks paa Bækket og manøvrerede sit Skib tilbage til Skonnerten«hvorefter en Baad afsendte for at Ba Søforklaringen fra den oversejlede Skonnert ikke er fremkommen kan der ikke udtales noget Skøn over* hvorvidt alene Bamperen 9 eller om muligt ogsaa Sejleren delvis maa tilskrives Skylden. Søforhør i København 30. Juni 1900: Ben 18. Juni 1900 kolliderede "H. P. Prior"* Kaptajn F. E. Funder* fra Frederikshavn til Kristianssand med Stykgods i Kristianssand med Dampskibet "Arendal". Kl. 10*30 Em. under Tillægning ved Kristianssand Havnebro tørnede "H. P. rrior" med sin Stævn mod Agterenden af ss "Arendal" af Arendal* som laa fortøjet ved Broen. Yed Kollisionen brækkedes Lønning og Skandæk samt Rundingspladen agter paa "Arendal"* hvorimod "H. P. Prior" ingen Skade tog.

108 HAM De Le B/s. H. P«Prior. N R S F. nationaltidende 4. Maj 1878 Aften Bet nye Skib "H. P. Prior"* som Bet forenede Bampskibs Selskab lader bygge hos A/S. Burmeister & Wain og som i Stedet for "Dania" skal fare paa Aalborg* vil paa Torsdag den 9. Maj* som var afdøde i Grosserer Priors Fødselsdag* blive sat i Yandet ved ; Refshaleøen. Nationaltidende 9. Maj 1878 Morgen; Dampskibet "H. P. Prior", der 1 Bag skal sættes i Yandet fra Yærftet paa Refshaleøen* er af Bet Forenede Bampskibs Selskab bestilt til at erstatte det tabte "Dania" paa Aalborg Farten* men vil dog ogsaa kunne anvendes i Stedet for "Kjøbenhavn" og "Christiania" paa disse Skibes sædvanlige Ruter, henholds vis til Aarhus og til Gøteborg-Kristiania. "H. P. Prior" er 200 Fod langt, 24 Fod bredt med 15 Fods Dybgaaende og skal rigges med 2 Maåter. Bet bliver en Hjulbaad og faar Høj- og Lavtryksmaskiner med j Overfladekondensator* den nominelle Hestekraft er i 200, den indicerede omtrent Med et Kulforbrug af omtrent Pund i Timen skal det kunne gøre 12 Mils Fart. Bet skal bære omtrent 240 Tons Bast* men bliver derhos fuldstændig indrettet som Passager skib. Under Hoveddækket agter findes en Bamekahyt med 27 Pladser og 11 Separatkahytter med ialt 46 ' Pladser. Paa Hoveddækket agter er der en Rygesalon. : Midtskibs* hvor Maskinen er under Dækket* bliver dette overbygget, og i Overbygningen indrettes 2 Saloner* hvoraf den ene og større skal være Spisesalon. Ovenpaa Overbygningen rejses Bestiklukafet*! foran hvilket et af.etatsraad Wains Patent Styreap- ; parater faae Plads. Forude mnder Hoveddækket bliver \ II Kahyt med omtrent 35 Pladser. løvrigt udstyres Skibet med Dampspil, Ankerspil osv. af nyeste Kon- struktioner, ligesom der indrettes gode Lokaler for! Officerer og Mandskabet. "H. P. Prior" antages at ville blive færdig 1 Juli og i alt Fald at kunne gaa i Rute i August Maaned. Nationaltidende 10. Maj 1878 Morgen: "H. P. Prior" løb efter Bestemmelsen af Stabelen i Gaar Eftermiddags, i hvilken Anledning en ret talrig Kreds af Damer og Herrer var samlet paa Refshaleøen* hvor Skibets Afløbning* som lededes af Etatsraad Wain, fandt Sted præcis Kl. 3*30* saa smukt og regelret som muligt, hilset af Hurraraab saavel fra Folkene paa selve Skibet* som fra de ved Beddingen staaende. Illustreret Tidende 12. Maj 1878: Som det vil være vore Læsere bekendt* forliste det paa Aalborg farende Dampskib "Bania" totalt

109 HANDELS- C3 SOF- P. Prior. O S I. - 2 Illustreret Tidende 12. Maj (2): i henimod Slutningen af sidst forløbne Becember Maa- \ ned. Bet var næsten paa Bag og Time elleve Aar ef- i ter* at det første Dampskib "Dania" tilhørende Gros-j serer H. P. Prior, forliste* i hvis Sted det blev ; bygget* efter at det dengang nys dannede "Forenede! Dampskibsselskab" havde affundet sig med Grosserer Prior som Indehaver af den betydningsfulde Rute Kø- i benhavn - Aalborg, samtidig med, at Selskabet fra 1, Januar 1867 overtog alle hans Dampskibe med deiresj Ruter og Etablissementer. H. P. Prior var dengang et bekendt Navn* thi hvor man færdedes hertillands* var man vis paa at komme i Berøring dermed ved den udstrakte Dampskibsforbindelse denne Mand havde skabt 1 vore Farvande, j Han var født i Nakskov den 9. Maj 1813* hvor hans; Fader levede under tarvelige ^orhold som Skomager- mester med en stor Børneflok* han kom i Købmands- I lære i Stege, var der etableret som Købmand indtil 1847* da han flyttede til København, hvor han i 1849 begyndte Virksomheden som Dampskibsentreprenør*; blev hædret af Medborgere ved Valg som Borgerrepræ- ; sentant* indtil han efter 9 Aars Forløb selv nedlage de dette Hverv* decoreredes i 1861 personlig af Kong Frederik VTI med Ridderkorset og var utrætte- lig i sine Bestræbelser for at overvinde Vanskelig- j heder og imødekomme Publikums stigende Fordringer, til Bampskibsfarten i de danske Farvande.! favnet Prior havde saaledes erhvervet en god i Klang blandt Publikum* og da det vedblev at være j knyttet til det nye Selskab ved Administrationen af dets indenlandske Afdeling* bidrog det i ikke ringe uxad til at befæste dette Selskab I Publikums i gode Omdømme. Han var ogsaa knyttet til andre betydningsfulde Virksomheder* saaledes er Havnen ved Tuborg skabt j af ham* mendet er nu henved 6 Aar siden han af Hel-j bredshensyn maatte trække sig tilbage fra al Virk- : somhed og henved tre Aar siden han døde, imidlertid ; saalænge Dampskibe krydse de danske Farvande* vil H. P. Priors Navn mindes og hans Virksomhed for Bampskibsfartens Udvikling i hjemlig Aand og fri-! gjort for Udlændinge anerkendes. Et smukt Bidrag j hertil har Bampskibsselskabet gjort* da dets Bestyrelse bestemte sig til at opkalde efter ham det nye ; Dampskib, som nu skal erstatte den anden forliste "Dania". I Torsdags paa H. P. Priors Fødselsdag* blev dette Skib sat i Vandet fra Burmeister & Wains Værft paa Refshaleøen* hvor det bygges* og af det Billede* vi i Dag give af Skibet, vil man se, at det bliver en værdig Afløser for de yndede Skibe* der tidligere befarede Aalborgruten. Det er 200 Fod langt* 24 Fod bredt og faa Høj- og Lavtryksmaskiner : paa 200 Hk.* der vil give det en Fart af 12 Knob i : Timen. Hele Rummet agter under Dækket indrettes udeluk-; kende til Soverum* for det meste i mindre Cabinet- j ter* og ovenpaa Dækket anbringes en rummelig Spise-j i

110 H/s. H. P. Prior. N R S F. HANDELS- CG SS-A, :3'UUS;ZEJ i-? ' ---i n -r_- Illustreret Tidende 12. Mai 1878 sal med tilhørende Buffet, samt Toiletrum. I et sær-i skilt Ruf paa Agterdækket indrettes endvidere en be-i kvem Rygesalon. For anden Klasses Passagerer bliver der en udmærket Kahyt forude* og for Dækspassagerer et overdæk- I ket Rum midtskibs, selv for de firbenede Passagerer i vil der blive sørget paa bedste Maade ved overdæk- \ kede Rum, og i det hele taget bliver det udstyret i enhver Henseende efter Nutidens Fordringer. j Det skal ifølge Contract være færdigt midt i Juli! d. A. og efter den raske Fremgang Arbejdet histil har haft - der toges fat paa det i Begyndelsen af Februar - maa man antage at det lykkes at fuldføre det indenfor contractmæssig Tid, og naar vi glæde i os over, at der findes et Etablissement herhjemme, i der som Burmeister & Wains saa tilfredsstillende kan udføre den Slags Arbejder* saa at vi ikke behø- ver at søge Udlandet* hvad Prior i sin Tid var meget henvist til* saa vil det være paa rette Sted her at minde om* at det første private Bampskib,. som Burmeister & Wain* dengang Baumgarten og Bur- \ meister* byggede* var for H. P. Prior, nemlig Skrue^ dampskibet "Fylla", der ogsaa var det første private Dampskib* som hertillands forsynedes med de bespar- j ende Høj- og Lavtryks Maskiner. ionaltidende 14. August 1878 Morgen: Hjuldampskibet "H. P..frior", Kaptajn N. F. Tofte* gjorde efter Bestemmelsen I Mandags den 12/8 Prøvetur i Sundet og returnerede hertil om Aftenen, hvor Skibet nu ligger ved Kvæsthusbroen* for derfra i Morgen* at indtræde i Farten paa Aalborg. "H. P. Prior" har saavel med Hensyn til Kahytter som Bastrum, en Del større.flåds end det forliste "Dania" og adgive fast Soveplads til 80 I. Kahyts Passagerer. Særlig fortjener det at anføres* at der f ruden de rummelige Herre- og Damesaloner findes en Del separate Kahytter* større og mindre* saavel for Herrer som Damer, samt at II Kahyt er betydelig større end i de andre Passagerdampere og dertil delt i 2 Afdelinger for Mænd og Kvinder. Nationaltidende 16. August 1878 Aften: Hjuldamps&ibet "H. P. Prior", som i Gaar afgik første Gang til Aalborg* har paa denne Rejse, som ikke begunstigedes af Vejrliget, med stiv Kuling af NV. og høj ø med nordlig Strøm* haft Dejlighed til at vise sig som et udmærket Søskib. Ankomsten til Aalborg var i Morges Kl. 6*30«En talrig Skare Aalborggensere gav Møde i Morges paa Dampskibsbroen for at hilse paa det nye Skib.

111 HANDELS- OG S0A-'A7S:v!USH I PA K-AA.A',-G s. H. P. Prior. N R S F III - 4 Nationaltidende 22. Oktober 1879 Aftens "H. P. Prior" blev i Gaar I Aalborg paasejlet af ss "Union" og fik derved mindre Skader paa Skanseklædningen.

112 H/s. H. P. Prior. N R S F. i Y - 1, T- Billeder: Billedarkiv H. Illustreret Tidende 12/ (Tegning af Carl Baagøe). Negativer:

113 HAN] H. P. Prior. 0 W V N. Dansk Søfarts Tidende 23. December 1949: Torsdag den 15. ds. søsattes ved Helsingør Skibs- ; værft den anden af de to nye Rutebaade, som DFDS. ; faar bygget paa dette Værft til Aalborg-Ruten. Skibet der fik Navnet "H. P. Prior", opkaldt efter en af i Danmarks første og mest fremragende Pionerer for Dampskibsrutefarten, er et Søsterskib til.ms "Jens i Bang"* der søsattes i September i Aar. j ms "H. P. Prior" har Plads til ca Passagerer* heraf 85 paa I Klasse* 220 paa II Klasse og ca. paa III Klasse. Kamrene paa I Klasse vil blive indrettet som 1- og 2-Køjes Kamre* der alle er beliggende paa A-Bæk- i ket* lige under Baaddækket, hvor ogsaa kombineret i Spise- og Rygesalon* I Klasse, er beliggende. II Klas se indrettes paa C- og D-Dæk med 2- og 4-Køjes Kamre, hvor ligeledes III Klasses Opholdssaloner findes. Paa B-Dækket indrettes to store Saloner til Brug for saavel II som III Klasse. I den forreste Salon* der navnlig maa betragtes som Spisesalon* bliver der, Plads til ca. 100 Passagerer, og Spisning og Serve- j ring foregaar som paa I Klasse. Den agterste Salon* j hvor der vil være Plads til ca. 170 Passagerer* maa nærmest betragtes som en kombineret Opholds- og Spi-! sesalon. Skibet er paa Brutto Tons og har følgende Hoveddimensioner: Længde 341*0% Bredde 48*0". Bet \ skal forsynes med en Dieselmotor paa HK.* der j skal give Skibet en Fart af 20 Knob. Berlingske Tidende 16. Juni 1950: ms "H. P. Prior" blev i Gaar afleveret fra Hel-. singør Skibsværft og kom i Aftes ind til Langelinie*; hvor Skibet skal have sin Udrustning om Bord, inden. det gaar ind i Aalborg-Ruten sammen med Søsterskibet; "Jens Bang". i Dette sker paa Tirsdag - den 20. Juni - og sam-! tidig bliver der baade Dag- og Natsejlads paa Ruten i med Afgang fra København hver Dag Kl. 11*30 og 23»15! og fra Aalborg Kl. 11,30 og Kl. 23*00. Sejltiden mel, lem København og Aalborg nedsættes med disse to Ski-^1 be fra 10 til ca. 8 Timer. I ;

114 FT III - ma H. P. Prior. 0 W V N. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 4. Marts 1954: Issituationen viser kun faa Ændringer fra Dag til ' Dag. Paa Aalborgruten fra København maatte man i Gaar Morges tage den med mere Ro, end man egentlig havde Lyst til. "H. P. Prior" kastede Ankret i tre Timer i Gaar Morges ved Hals Barre. Rimtaagen var saa tæt,. at man praktisk talt ikke kunde se en Haand for sig. Det var for risikabelt at gaa gennem den smalle og Isfyldte Rende, saa først Kl. godt 11 kom Skibet til Aalborg.

115 ss Hroar. N R P H. v _ Billeder: Arkiv H.

116 ss Hroar. N R P H. Registreringsprotokoller: Fartøjsfortegnelse I Pag, 190. Nr Ny Fartøjs Fortegnels II IX-82. XI-276. Registreringsdato: Registreringsbevis dat. Svendborg 14/ / (Omregistrering). l/l (Omregistrering). Certifikater: ll/ / /4 1QQ5 18/ Bygget af P. Troensegaard, Thurø, ifølge Bilbrev dat. Thurø 14/7 1875* 1 Stk. 10 NHK. = 42 IHK. Dampmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fart: Fabrikat: Fabrikant Lange, Nakskov. Kravelbygget af Eg. Ingen Dæk. Ingen Master. Middelfyldig Boug med skarp Stævn. Hækbygget Agterskib med halvrundt Spejl. Opbygning agter. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 40! 3". Bredde: 11'4". Dybde: 3*95". dw. 14,90 brutto. 11*81 netto, ifølge Maalebevis dat. Svendborg 14/ Ifølge Bilbrev dat. Thurø 14/ bygget til:

117 ss Hroar. N R P H. ; I Skibsreder N. Troensegaard, Svendborg, med 1/3 Part Skibsbygger P. Troensegaard, Thurø, " l/3 " Købmand Henning Nielsen, Svendborg, " l/3 " Købmand Henning Nielsen er bestyrende Reder. Efter Ombygning er Skibet blevet forsynet med 1 Dæk. Ifølge Maalebevis dat. Svendborg 15/ er Hovedmaal og Tonnage forandret til: Længde: 42» 2". Bredde: 11 4". Dybde: 4*0". dw. 15,70 brutto. 7,55 netto. Efter Begæring af Rederiet ved Registrerings Anmeldelse dat. Svendborg 10/ er Fartøjet fuldstændig registreret. Ved Skøde dat. Svendborg 16/ sælger Henning Nielsen og N. og P. Troensegaard 1 Fællesskab 3/36 Part til: Restauratør N. A. Frandsen, Christiansminde pr. Svendborg* og beholder saaledes hver 11/36 Part tilbage. Ved Skøde dat. Svendborg 16/ sælger Henning Nielsen, N. og P. Troensegaard I Fællesskab 3/36 Part til: Overretssagfører Jens Knudsen,.Svendborg* og beholder hver 10/36 Part tilbage. Ombygget i Øxenbjerg 1883 af A Møller, ifølge. Skrivelse dat. Svendborg 12/ Skibet er forlænget ca. 10 Fod, har nu Bak og Forskibet beskrives som middelfyldigt med Krølle. Ifølge Maalebevis dat. Svendborg 10/ er Hovedmaal og Tonnage : forandret til: Længde: 52 ( 0". Bredde: 11'6". Dybde: 4'0". dw. 19,06 brutto. 7,56 netto. Ifølge Skøde dat, Svendborg 30/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. 23/ solgt til:

118 ss Hroar. N R P H.! I - 3 Overretssagfører J. Knudsen, Svendborg, med 6/36 Part Carl Frandsen, Svendborg* " 20/36 " Mægler N. Jensen, Svendborg, " 10 / 36 " Overretssagfører J. Knudsen er bestyrende Re- Ved Skøde dat. Svendborg 26/ sælger C Frandsen sine 20 / 36 Part tiis Skipper M. P. Lindtner, Svendborg. Yed Skøde dat. Svendborg 26/ sælger M. P. Lindtner 4/36 Part til: Korngrosserer A. Hybel Rasmussen, Svendborg. Samtidig er Mægler N. Jensen valgt til bestyrende Reder. Ved Skøde dat. Svendborg 16/ sælger M. P Lindtner 4/36 Part til: Skibsreder Johan Peter Petersen, Svendborg, Ved Skøde dat. Svendborg 9/ sælger N. Jensen 10/36* A. Hybel Rasmussen 4/36 og J. Knudsen 6/36* ialt 20/36 Parter til: Skipper M. P. Lindtner, Svendborg, der saaledes ejer 32 / 36 Parter. Yed Skøde dat. Svendborg 12/ sælger M. P Lindtner til: Skibsreder Kruse Bllnkenberg, Svendborg, 4/36 Part Skibsbygmester Jørgen Ring Andersen, Svendborg, 4 / 36 " Overauditør Ludvig Valdemar Maximilian Sonarener,Svendborg 4'/ 36 " Skibsreder Peder Bom, Thurø, 3 / 36 "

119 ss Hroar. N R P H.! I - 4 Styrmand Niels Chr. Jensen, Set. Jørgensgaard, 3/36 Part Maskinmester Johannes Petersen, Mægler Anders Hansen, Svendborg, Svendborg* 2 / 36 " 2 /. 36 " Mægler Hans Henrik Christens-en, Svendborg, 2/36 " Skibsfører M. P. Lindtner beholder selv 8 / 36 " og Skibsreder Johan Peter Petersen 4 / 36 " Ialt 36/36 Part Mæglerne H. H. Christensen og A. Hansen (Firma Christensen & Co.) er bestyrende Redere. Ifølge Overdragelsesbevis dat. Svendborg ll/8 : 1891 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat.' Svendborg 12/ sælger Partrederiet Skibet til; A/S. Sunddamperne * Svendborg, med Mægler Anders Hansen, Svendborg* som bestyrende Reder.

120 ss Hroar. N B C F. Registreringsprotokoller: Københavns Skibsregister Registreringsdato: 11/ Certifikater: ll/ I Bygget 1869 af Burmeister & Wain, København, Ifølge Bilbrev dat. København 9/ Stk. 100 NHK. = IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Fart: Fabrikat: Burmeister & Wain. Slaglængde: Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 3 Master. Forskib med glat Stævn. Agterskib med halvrundt Spejl. Bak. Halvdæk agter* Ruf midtskibs. Huse i Borde midtskibs. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 195'7". Bredde: 26 ' 8". Dybde: 14'6" dw. 677,72 brutto. 421,40 netto, ifølge Maalebevis dat. 2/ Ifølge Bilbrev dat. København 9/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat, København 10/ bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Danmark", København. " Ifølge Meddelelse dat. 17/ Ira Selskabets Forretningsfører, Grosserer Ths. Sonne, er Sklbet : den 28/ forladt af Mandskabet i Nordsøen og derefter sikkert, gaaet under. Certifikatet afleveret 7/ Registreringen afsluttet 7/ (Udslettelses-: protokol I -7).

121 HANDSL3- OG SØFARTSMUSEET ss Hroar. N D C F. III - 1, Berlingske Tidende Onsdag Aften 3* November Forllist Dampskib. Dampskibet "Hroar" paa Reise fra Danzig til Antverrpen med Sæd er blevet forladt i Nordsøen den 28. Oktober. Hele Besætningen er bjerget af en dansk Brig, som har landsat den 1 Fredericia.

122 RAMDELS- 0 3 S C FAR i SMUSEET ss Hroar. N X) C F. IV / ank. Pillau fra København. Jomfrurejse. l/lo pass. København fra Fillau til London k/lo ank. Gravesend fra Pillau ll/lo ank. Shields fra London 15/lo ank. København fra Newcastle 19/lo ank. Danzig fra København 25/lo pass. København fra Danzig.

123 Mi X? i $< A- t v^i sj! J

124 i I 1» ' s t >- o A v/) VA 0 o '- : : f/i C) fv V) V" o ". to "^ -_J 1U o ^ i i ^ ^ ^ ^ si J ej t cl. ^ *W H ^- S * Q.J^. u N \ \ \ ' I» \ \ ) I «) %l '4 -i. \i. * M 7 1 I I ^ ^ * i i» i * i > i i» < *» ' i *» i» f ^ M, i \ 7"» I»» ' ' ' * l J

125 Y * ^,"J > i I «A? ^ ^? *r q r^k i, si \ Y ^ ^ s., *i-

126 HAttDcLS- CA. $Z-:\"\z'\\ JS Hroptatyr. N S K P, Sft- ni ">

127 ss Hroptatyr. N S K P. Int. - 1, Bygget A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer Stk. NHK. - 7o9 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, k Luger. k vandtætte Skodder. Vandballast 4^8 Tons. 2*fl,^ x 36,2 x 19,^ Fod. 139 / 2.o31 dw. I.566 brutto 9^8 netto. Ifølge Anmeldelse N r. 38V1913 dat. 13/ er Skibet bygget til: A/S. Dampskibs-Aktieselskabet Gefion, København. Indregistreret 13/ Ifølge Anmeldelse Nr. 5o/191? dat. l6/l 1917 er Skibet den 22/12 19l6 sænket i den engelske Kanal ca. 2o Sømil NV. for Guernsey af tysk U-baad. Skibet var paa Rejse fra North Shields til Oran med Kul. 2 Omkomne. Assurance Kr. 575-ooo.~ Bogført Værdi Kr. 389-^97,50. Udslettet af Register 17/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I. - Registreringsprotokol Nr. 2k - kl. 17/ grundstødt ved Balsøsund, Hernøsand Distrikt Flot ved egen Hjælp med stor Bundskade.

128 ^^::Ai=FT ss Hroptatyr. N S K P. V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

129 UJ IJI f/j c:i 'X: h> I Pr4 I & I S I O I tø 1 0 I m i t i W I W i

130 ss Hugo. N Q F J. Int. - 1, Bygget 19o7 - Howaldtswerke, Kiel. 1 Stk. 97 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 16 3/4-26 9/l6-k2 1/8" Slaglængde: 29i" Fabrikat: Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master, k Luger. Bak 3o Fod. Brodæk 63&Fod. Halvdæk 71 Fod. Poop 13 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 465 Tons. 2^1,2 x 36,1 x 19,7 Fod. 285 / 2«o65 dw brutto 869 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 276/19o7 dat. 24/4 19o7 er Skibet bygget til: A/S. Dampskibs-Aktieselskabet Myren, København. Byggepris Kr ,28. Indregistreret 24/4 19o7- Ifølge Anmeldelse Nr. / 1927 dat. 26/ er Skibet i Maj Maaned 1927 forsvundet med hele Besætningen paa R^jse fra Ivigtut til København med Kryolit. Udslettet af Register 26/ Udslettelsesprotokol Nr. 6 - I - Registreringsprotokol N r. 18/ grundstødt paa Ljushagen og faaet Skruen be- : skadiget. Bjerget af Svitzer og ført til Hor-; sens. Paa Vej op ad Horsens Fjord løb Skibet ' igen paa Grund, men kom straks flot. 3o/ll 1911 Kollision paa Elben med tysk ss "Rudolf Blum berg". "Hugo" maatte sættes paa Grund for ikke at synke. i 6/ Kollision med ss "Mimer" af Bergen ved Middel-- grunden. "Mimer" laa til Ankers og "Hugo", ; der kom nordfra, løb fast i Isen véd Siden af den, under Bakmanøvre, tørnede Skibene mod ; hinanden og "Mimer" blev en Del beskadiget, som "Hugo" blev dømt til at betale med Kr. 4.89o,19.

131 HANDELS- 03 SCF'AATSMUSEE" ss Hugo. N Q F J. V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur

132 HANDELSms Hugo Nielsen. O U P E. i III - 1 Bansk Søfarts Tidende 18. Februar 1949: Den 10. Februar søsattes ved Svendborg Skibsværft et Tons dw. lastmotorsklb, der er under -Bygning til Bampskibsselskabet Progress, København. Skibet, der fik Navnet "Hugo Nielsen", bliver forsynet med en B. & W. Dieselmotor paa IHK., deri skal kunne give Skibet en Fart paa 14 Knob, fuldt lastet. Skibet ventes færdigt 1 Forsommeren Berlingske Tidende 30. Juni 1949= Til Københavns Havn ventes i Dag en Nybygning til Dampskibsselskabet irogress (Marius Nielsen & Søn). Bet nye Skib, et Motorskib, der bærer Navnet "Hugo Nielsen", er bygget paa Svendborg Skibsværft og laster ca Tons dw. Det vil under Opholdet i København blive afmagnetiseret, inden det gaar ud paa sin Jomfrurejse.

133 ms Hugo Nielsen. 0 U P E. 6/ ank. Liverpool 17/1 afg. Sydnorge 25/1 afg. Ceuta 31/1 afg. 7/2 afg. Gandia 15/2 ank. Hamborg 1/3 afg. Ghent 9/3 ank. Tarragona 16/3 ank. S GUS s e 19/3 afg. Sousse 30/3 ank. Grang emouth 5/4 afg. Rotterdam 14-/4 ank. Nice 22/4 afg. Sousse 25/4 pass. Gibraltar 2/5 ank. Sunderlaaid for Dokning 14/5 afg. Grimsby 15/5 pass. Fentland Firth El. 11 til Egedesminde 19/5 Kl. 12: 250 Sømil 0. for Kap Farvel til Egedesminde 23/5 28/5 i/e 5/6 12/6 16/6 27/6 2/7 8/7 10/7 19/7 24/7 26/7 29/7 9/8 19/8 30/8 9/9 13/9 17/9 28/9 8/10 20/10 23/10 ank. ank. ank. ank. afg. ank. afg. ank. afg. afg. ank. afg. ank. afg. ank. ank. ank. ank. pass ank. afg. afg. Egedesminde Jakobshavn Kl. 23 Godhavn Kl. 22 udlosset Godhavn Kl. 14 St. Lawrence St. Lawrence Grimsby for Kullastning Grimsby Aften til Julianehaab - Frederikshaab Kl. 8: 60,13 N. 37,24 Y* Julianehaab Aften Julianehaab til Godthaab Godthaab Kl. 5 Ivigtut Ivigtut Sneet Harbour N. S. Sneet Harbour N. S. Grimsby Køb enhavn Hernøsand Løvholmen Køb enhavn Algier Oran Arzew

134 ms Hugo Nielsen 0 0 P E. I IT - 31/10 8/11 14/H 22/11 6/12 11/12 22/12 27/ ank. afg. afg. ank. pass. ank. afg. ank. Granton Hotterdam Ceuta Leghorn St. Vincent Liverpool Belfast Leixoes

135 HAN;.S- 03 FA A. : " JFA^TSMUSEET ss Hulda Mærsk (I) ex Rosenborg. N B C R. / /" / "#H»Mfe r.*~ - ' /AJli&x^^.iii^*.~^&&.i. KM"

136 BDR. ss Hulda Mærsk (i) ex Rosenborg. K B C R. I Int Registreringsprotokoller: XI l8j5. j Registreringsdato: 5/5 1889* l/l 1894 (Omregistrering) ; Certifikater: 3/ / o/ll / Bygget A/S. Burmeister & Wain, København, Byggenummer 150. Afleveret 5/5 lt 1 Stk. 145 NHK. - 7oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l8,5-3o-48" Slaglængde: 36" 2 Stk, 2-Fyrs skotske Kedler med riflede Kanaler. Risteflade 71 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk 15o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 75 Pund Arbejdstryk. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Dæk. 2 Haster. 4 Luger. Bak 58 Fod. Halvdæk l4o Fod. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 369 Tons Agterpeaktank ,6 x 34,7 x 19,8 Fod. 172 / 2.loo dw ,25 brutto 948,38 netto. Ifølge Bilbrev dat. København 3/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 2/5 I889 som ss "Rosenborg" bygget til: A'/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København. Byggepris Kr. 4o3.o76«- Indregistreret 3/ Ifølge Skøde dat. København 27/ solgt til Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, for Kr / anmeldt omdøbt til "Hulda Mærsk" (I).

137 -^ ^AriATo^USEET K?.G::3Z7iG ss Hulda Mærsk (I) ex Rosenborg. N B C R. Int Registreringsprotokoller: XI-284,1-125, Registreringsdato: 3/5 1889, l/l 1894 (Omregistrering) Certifikater: 3/5 1889,1/4 l896,3o/ll I898/17/I Bygget A/S. Burmeister & Wain, København. Byggenummer 15o. Afleveret 5/ Stk. 145 NHK. _ 7oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: l84~3o-48" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 riflerede Kanaler. Risteflade 71 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstryk 150 Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 75 Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 58 Fod. Brodæk-Halvdæk l4o Fod. Ufuldstændig Inder klædning. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 369 Tons Agterpeaktank ,6 x 34,7 x 19,8 Fod. 172 / 2.loo dw ,25 brutto 948,38 netto. Ifølge Bilbrev dat. København 3/$ 1889 og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 2/5 I889 er Skibet som ss "Rosenborg" bygget til: A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København, for Kr. 4o3.o76.~ Indregistreret 3/ Ifølge Anmeldelse Nr. 3oo/l912 dat. 27/ ved Skøde dat. s. D. solgt til: Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, for 'Kr Registreret 28/ Ifølge Anmeldelse Kr. 2o5/l913 dat. 19/ har Skibet forandret Navn til "Hulda Mærsk" (I). Registreret 22/ Blad 2.

138 HANDICLS- 03 ScA- -\R L SiviUSEET Hulda Mærsk (i) ex Rosenborg. N B C R. I Int. - 2, 2/ bjergede Skibet i Atlanterhavet Besætningen fra ss "Hitteroy" af Kristiania, der var blevet torpederet af tvsk U-baad paa R ise fra England til Middelhavet med Kul. lo/l 19l8 sænket I Atlanterhavet udenfor Farezonen af tysk U-baad udfor Cap Bojador paa R e jse fra Dakar og Rufisque til Marseille med Jordnødder. Bogført Værdi Kr «- Assurance Kr, Udslettet af dansk Register 31/ Udslettelsesprotokol Hr. 5 - I ~ Registreringsprotokol Nr

139 SS Hulda Mærsk (i) ex Rosenborg. N B C R, Int Ifølge Anmeldelse Nr. 71/1918 dat. 31/ er Skibet den lo/l 1918 sænket i Atlanterhavet udenfor Farezonen af tysk U-baad udfor Cap Bojador paa Rejse fra Dakar og Rufisque til Marseille med Jordnødder. Bogført Værdi Kr Assurance Kr Udslettet af Register 31/1 19U Udslettelsesprotokol Nr. 5 - I - Registreringsprotokol Nr / bjergede Skibet i Atlanterhavet Besætningen fra ss "Hitteroy" af Kristiania, der var blevet torpederet af tysk U-baad paa Rejsen fil Middelhavet fra England med Kul.

140 HANDELS- C3 SØFARTSMUSEET ss Hulda Mærsk (I) ex Rosenborg. N B C R, II - 1, Søforklaringer over krlgsforliste danske Skibe i 1918: Nr ss "Hulda Mærsk" af København. Sænket i Atlanterhavet den lo. Januar 1918 x>aa Rejse! fra Dakar til Marseilles med Jordnødder. Ingen Omkomnej. Sø- og Handelsretten i København gør vitterligt:! Aar 1918 den 2o. Marts Eftermiddag Kl. l,2o blev j Ekstraret sat af Rettens Næstformand: Overretsassessor Riise og dens Medlemmer: Kommandør Maegaard og Kaptajn; Wrisberg, og foretoges: Nr. 33/1918. Søforhør i Anledning af, at ss "Hulda Mærsk" er sænket. Af.Besætningen mødte: Kaptajn Einar Møller. 1. Maskinmester Hjalmar Hærskjold. Hovmester Jan Magleby. For Rederiet A. P. Møller mødte Sekretær Anker Jørgensen.! For det kongelige oktrojerede Søassurance Kompagni : og Krigsforsikringen mødte Kaptajn Fabricius. j Kaptajnen forklarede, at "Hulda Mærsk" var bygget hos Burmeister & Wain. Registreringsbogstaver N. P, C. R., brutto Tonnage 1566 Tons, netto 948,38 Tons, Llqyds Klasse loo A 1, hjemmehørende i København. " Der fremlagdes 1 Rapport og 1 Uddrag af Søforklaring, : aflagt for Konsulen i Las Palmas. Den fremlagte Rapport er saalydende: Rapport over Sænkningen af Damperen "Hulda Mærsk" paa R 0 jse fra Dakar til Marseille. * " i Fredag den 4. Januar var Skibet tillastet i Rufisque : med en fuld Ladning Jordnødder bestemt for Marseille. '! Lørdag 5. Januar Kl. 5 Em. afgik fra Rufisque bestemt : for Dakar for Ruteinstruktion og Vandforsyning. Kl. 6 s 5o Fm. ankrede paa Dakar Rhed. Søndag 6. Januar Kl. o t. Em. kom Skibet lan^-s Kajen : : cg fik Ferskvand om Bord. Kl. 5 Em. afsejlede under Ledsagelse gennem Minefeltet. Kl. 5,35 Em. kvitteredes Lodsen : og Rejsen fortsattes nord efter, følgende det engelske id- ' miralitets Ruteinstruktioner. Under de følrende Da^es Se^- lads blev Farten forceret op for at naa at'passere^snæv-^ : ringen mellem de kanariske øer og Afrika om Natten.

141 KA;v,Jiz UD- IS Hulda Mærsk (i) es Rosenborg. N B C R. II - 2, Torsdag den lo. Januar Middag befandt Skibet sig ji Følge Observationer paa 26,8 N. Br. 14,57 V. Lgd. hvorfra Kursen sattes paa Kap Juby. Kl. 4 Em. hørtes et Kanonskud og i Afstand af ca. 6 Kvral. opdagedes en Undervandsbaad med Signaler, at Skibets Papirer skulde bringes om Bord i Undervandsbaaden. Skibet blev øjeblikkelig stoppet og Stb. Baad firet I Vandet, hvorefter Føreren bragte Papirerne om Bord x Undervandsbaaden. Efter Papirerne var efterset og forskellige Spørgsmaal angaaende Bunkerkvantum m. m. var stilllet Føreren, gav Undervandsbaadens Fører sit Mandskab Ord^e til at sænke "Hulda Mærsk" og afgav samtidig Attest for, at Sænkningen var foretaget. Seks Mand af Undervandsbaadens Besætning medtagende 4 Sprængbomber blev derefter sat om Bord i "Hulda Mærsk", Flaget blev halet ned og Besætningen fik Ordre til at Igaa J i Baadene og gaa om Bord i en spansk Fiskeskonnert "PejpitaMj, som var til Stede i Nærheden af Undervandsbaaden. Kl. 7 Em. var hele Mandskabet om Bord i Skonnertejn "Pepita", som satte Sejl for Las Palmas. j Kl. 9,3o Fm. hørtes to stærke Drøn, som formodes jat hidrøre fra Bombeeksplosionerne om Bord i "Hulda Mærsk". Lørdag den 12. Januar Kl. 9 E^i* ankom "Pepita" til Las Palmas, hvor Forklaring og Søprotest afgaves for den kongelige danske Vicekonsul. i E. Møller, j Fører. Nr. 33/1918. Fremlagt I Retten den 2o. Marts Blume, Ass. I I Den fremlagte Søforklaring lyder saaledes: Maritime declaration and protest. On this thirteenth day of January in the Year of bur Lord, one thousand nine hundred and eighteen, personaljly came and appeared before me, Rosendo Ramos, Royal Danish Vice Consul at Las Palmas, Messrs. Ejnar Møller, Master, Jens Christian Hansen, Ist. Mate, Hjalmar Harskjold, list. englneer, Carl Berthelsen, Bos'n, L. Andersen, A. B. ex the Danish S/S "Hulda Maersk" of Copenhagen, of 948 tons net. register, owned by A. P. Moller, who did solemny ;declare and state, as follows: that is to sav. - - That on the 6th inst. we left the Port of Dakar! bound for Marseilles via Gibraltar with a full cargo ojf groundnuts. i

142 Hulda Mærsk (i) ex Rosenborg. N B C R, TT That all went well until 4.o p. m on the loth irist. a submarine was sighted, vessel lying at the time 24 mllesj N. W. true off Cape Bojudor. That the submarine fired a shot at our vessel maklng at the same time signals that the vessel's papers should be brought on board. Vessel was immediately stopped and a boat got ready and the Captain and four seamen proceeded to the submairine. That on arrival on board the submarine the Captain was questioned by the Commander of the submarine as to his voyage and cargo. Shlp's papers also being examined. The commander of' the submarine then told our Captain that the "Hulda Maersk" would have to be destroyed and asked the Captain to take back to his ship two Lieutenants and ' four seamen from the submarine and this was done. On arri-j val on board the "Hulda Maersk" the German Officers whio accompanied our Cpatain gave orders for all the crew tb abandon the steamer, they also hauled down our flag anjd took charge of our vessel. That all hånds abandoned the steamer, the German Officers taking cgarge of her and we were ordered to proceed on board a Spanish fishing schooner the "Pepita"! which vessel stood by when the submarine stopped us. i That all hånds were transferred to the said schooner "Pepita" which vessel immedeately sailed for Las Palmals, arriving at this Port last nlght. Both the Captain andj the Ist. mate when on board the schooner at about 9,2o: p. m. on the loth inst. heard two snots fired and presume they were from the submarine sinking our vessel. ; = And the said Appearers do solemnly and slncerely! ' declare that the foregoing statement is correct and contains a true account of the facts and circumstances and ' they make this solemn declaration conscientously belieying the same to be true. ; E. Moller, Master J. C. Hansen, Ist. Mate H. Jarkskjold, Ch. Sngnr.! C. Berthelsen, Bos'n. I. Andersen, Sailor. And I, the undersigned S. Moller, Master of the above mentioned vessel hereby protest against whoever i mav be responsible for the sinking of my vessel and foi all damages, losses, expenses etc. arising thereby. E. Moller ; Master. Declared and protested at the Royal Danish Vice Consulate at Las Palma; Grand Canary, this thirteenth day of January Before me Rosendo Ramos, VIce Consul.

143 HANDELS- SS Hulda Mærsk (I) ex Rosenborg. N B R. II 4, I the undersigned, Rosendo Ramos, Royal Danish Vice Consul, at Las Palmas, do hereby certify and attest that the foregoing is a true and faithful copy of the original Maritime declaratlon and Protest entered in the Acts o;f this Vice Consulate, copied therefrom and compared therewith. In testlmony whereof I have herelne to set my name and affixed the seal of this Office at Las Palmas slxteen day of January of One Thousand Ninehundred and elghteen. (Konsulat Stempel) Rosendo Ramos, Vice-Consul. Nr. 214/1918. Fremlagt i S< >- og Handelsretten den 2o. Marts Blum, As s. Rapporten blev oplæst og Søforklaringen oversat og gennemgaaet med de mødende.! Kaptajn Møller vedtog sin Rapport og bekræfter Rigtigheden af Søforklaringen. Han forklarer, at hverken han eller nogen af Besætningen har set Undervandsbaadens Mandskab anbringe Bomberne i "Hulda Mærsk", men de tog dem med om Bord. Saa! længe Kaptajnen og hans Mandskab var om Bord i "Hulda j Mærsk", var de tilstedeværende af Undervandsbaadens Besætning beskæftigede med at udtage Skibets Proviant, som de bragte om Bord I Undervandsbaaden, der var fastgjort langs Siden. Da de kom om Bord i Skibet med Mandskab fra Undervandsbaaden, overleverede den ene af Officererne KompaL renten en Attest, som Komparenten foreviser, og som lyider saaledes: lo. Januar Bescheinigung. Der Danische Dampfer "Hulda Maersk ist am lo durch mxch versankt worden. Max Valentiner, Der Kommandant S. M U. Komparenten og hans Besætning kom som forklaret om Bord i Skonnerten "Pepita", der havde udelukkende spansk Besætning. Undervandsbaadens Chef havde givet den spanske Kaptajn en Check paa det tyske Konsulat i Las Palmas for at han der kunde hæve Betaling for Transporten af "Hulda I Mærsk"s Besætning. Checken forsvandt imidlertid for den spanske Kaptajn, efter at han havde afleveret den til j Havnekaptajnen i Las Palmas. Spanierne talte alene spansk, og Komparenten har ikke erfaret, hvad der er gaaet forud for det spanske Skibs Optagelse af dem. "Hulda Mærsk" havde 2o Mands Besætning. Alle blevjreddede,, og de havde alle faaet Lejlighed til at tage nogle af deres Ejendele med sig.

144 ss Hulda Mærsk (i) ex Rosenborg- N B C R. II - 5, Besætningen blev efter eget ønske afmønstret 1 Las Palmas med Undtagelse af de 3 mødte. 1. Styrmand og 2J Mester blev sendte henholdsvis til Marseille og txl Lissabon. Komparenten forklarrer, at ingen af Besætningen har set, at "Hulda Mærsk" blev sænket, råen man horte Eksplosioner og antog, at de hidrørte fra Sænkningen. j Komparenten fik Skibsdagbogen og det ene Sæt Konnossementer tilbageleverede af Undervandsbaadens Chef, der beholdt Ladningsejerens Konnossementer og Skibets Certifikat. Paa Anledning tilføjer Kaptajnen, at den ene af Skibets Baade blev taget med til Las Palmas af "Pepita". Den anden Baad blev den følgende Dag indbragt sammesteds af en spansk Skonnert, som havde fundet den drivende i Søen, Der blev skrevet hjem til Rhederiet med Forespørgsel, hvad der skulde foretages med disse Baade. Der kom ikke Svar herpaa før Komparentens Afrejse. I Baadene laa ved Komparentens Afrejse i Havnen i Las Palmas for den danske Konsuls Ordre. D e n bjergende Skonnerts Kaptajn havde forlangt Bjergeløn, dette Spørgsmaal var endnu ikke afgjort ved Komparentens Afrejse.! Den mødte Besætning tilføjer, at de, da Skibet bxev standset af Undervandsbaaden, befandt sig paa 26,31 N. Br. 14,45 V. Lgd. uden for Spærrezonen. Oplæst, vedstaaet. Søforhøret sluttet. Retten hævet. ; Rilse. C. F. Maegaard. Wrisberg.

145 HAhiDiiLS- :A;JS=E: ss Hulda Mærsk (I) ex Rosenborg. N B C R, ; V Billeder: Arkiv Negativer Litteratur

146 fr O \ fr tf Iii OJ CO _J fl < ) ( I 1 ] ( t ( ) l (M ".} Hi o A < :i; <P tq ri <D -P CQ H U O a <J! «fr M O) / i (-",- Ay M CQ ^ 8 ^ oi ^ 3 to

147 BDR. ss Hulda Mærsk. (II) ex N. A. Christensen. N R W F. / i Int. - 1, O U H E. Bygget A/S. Københavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer 98. j 1 Stk. 6? NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 24" 2 Stk. skotske Kedler. Risteflade 39 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Kedler og Maskine fra A/S. Københavns Flydedok og Skibsværft. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 1 Samsonpost. 3 Luger. Bak 29 Fod. Bro 86 Fod. Halvdæk 56 Fod. Poop 17 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 388 Tons. 218,2 x 32,5 x 14,8 Fod. 80 / 1.17o dw. 891 brutto 493 netto. Skibet blev som ss "N. A. Christensen" bygget til A/S. Morsø Dampskibsselskab, Nykøbing Mors. 3/ anmeldt solgt til: Skibsreder A. P. Møller, København. lo/lo 1918 anmeldt solgt til: Krigsforsikringen for danske Skibe, København, (ifølge Sølovens o) og samme Dag videresolgt for Kr. l.ool.ooo.«til: Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. 2o/ omdøbt til ss "Hulda Mærsk" (II). 2o/lo 1937 anmeldt solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Viking, København, og omdøbt til "Jørgen". 29/5 194o minesprængt 4 Sømil nord for Fornæs paa Rejsen Korsør - Menstad i Ballast. 1 Mand omkommen.

148 ss Hulda Mærsk (II) ex N. A. Christensen. N R W F/ O U H E. Int Bygget A/S. Kjøbenhavns Flydedok og Skibsværft. Byggenummer Stk. 67 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: " Slaglængde: 24" 2 Stk. skotske Kedler. Risteflade 39 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Kedler og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 1 Samsonpost. 3 Luger. Bak 29 Fod. Brodæk 86 Fod. Halvdæk 56 Fod. Poop 17 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 388 Tons. 218,2 x 32,5 x 14,8 Fod. 80 / 1.17o dw. 891 brutto 493 netto. Ifølge Anmeldelse N r. 155/1912 dat. 18/ er Skibet som ss "N. A. Christensen" bygget til: A/S. Morsø Dampskibsselskab, Nykøbing Mors, med Hjemsted i Nykøbing Mors. Indregistreret l8/ Ifølge Anmeldelse Nr. 4/1916 dat. 3/ er Skibet solgt til: Skibsreder Arnold Peter Møller, København. Registreret 4/ Ifølge Anmeldelse Nr. 753/1918 dat. lo/lo 1918 er Skibet solgt til: Krigsforsikringen for danske Skibe, København, i Henhold til Sølovens 259 jfr Registreret 26/I Ifølge Anmeldelse Nr. 754/1918 dat. lo/lo 1918 er Skibet solgt til: Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, for Kr. l.ool.ooo. Registreret 26/I Blad 2-

149 HANDELS- C 3 SCFA D ~SMj"S5E1 ss Hulda Mærsk (II) ex N. A. Christensen. N R W F / O U H E. Int Ifølge Anmeldelse N r. 171/1919 dat. 2o/ har Skibet forandret Navn til "Hulda Mærsk" (II). Registreret 31/ Ifølge Anmeldelse N r. 351/1919 dat. 7/ har Skibet forandret NHjemsted fra Nykøbing Mors til København. Registreret 9/ til: Ifølge Anmeldelse dat. 2o/lo 1937 er Skibet solgt A/S. Dampskibsselskabet Viking, København, og omdøbt til "Jørgen". Registreret / /5 194o minesprængt 4 Sømil nord for Fornæs paa Reisen Korsør - Menstad i Ballast. 1 Mand omkommen.

150 - 1 ss Hulda Mærsk ex 1P* A. Christensen. IT R W F Forbruget af Kul - Maskin- og Cylinderolie - Petroleum og Tvist ifl, Maskinrapporterae. s. = større Forbrug end andre samme Størrelse Skibe eller Maskiner. Q n H _ E xx, = forøget Forbrug I Forhold til tidligere Aar. Maskinrapport Nr«s 1-5«Ført: 1/ / Lage. Sejlet Kvartmil: Sejlet Timer: Sejlet Løgn: 133,94. Fart i Knob: 7,28. j Kul: Forbrugt under Fart: 766,72 Tons. " pr. Løgns 5,72 Tons. x e xx. " pr. Kvartmil: 73? 38 Ibs. Opfyring og Ventetid: *75 limer. 44,42 Tons. Konstant: 0,09-0,05* Manøvrer: 103 limer. 10,87 Tons. Konstant: 0,105. Bakfyr: 293? 25 limer. 14,60 Tons. Konstants 0,05l ladning og Losning: Hovedkedler: 2163 Timer Ions. Konstants 0,069 i x* xx,! Spilkedler: C. Styremaskine: 3524 Timer. 33? 15 Tons. Konstants G, Dynamomaskine: 0. i Kabys og Ovne: 42,85 Tons. x. xx. Begyndelsesbeholdning; 11,28 Tons. Købt: 1171,73 Tons. Forbrugt: 1119,32 Tons.! Restbeholdning: 63,39 Tons. Maskinelle: i Forbrugt: 571,06 kg. Til Dæk: 48 kg. Til Stævnrør: 109 leg. Til Maskinerne: 523? 06 kg. Pr. Døgnt 3,91 kg. x B! Cylinderolie: 128,26 kg. Pr. Døgn: 0,96 kg. s. spe. lampeolie-vacllte: 77 kg. Pr. Døgn: 0,21 kg. Petroleum: 866 kg. Pr. Døgn: 2,36 kg. i, xx. Tvist: 70,5 kg. Pr. Døgn: 0,19 kg.

151 ss Hulda Mærsk ex N. A. Christensen, N R W F./ O IT H fe. j 1922 Forbrug af almindeligt Maskinstores ifl. Maskinrapoorter Soda: Krystal: 15 kg. Caisineret: 45o kg. x.-xx. Kedelstensmiddel: o leg. H. T. Pakning - Metalindlæg: Damp: o kg. Vand: 5 s 76jkg Asbestpakning: o,2 kg. Bomulds- og Sejldugspakning: o kg., Kedeldørspakning: 1 kg. i Hampepakning: 6,3 kg. j Vandstandspaknihg: 52 Stk. Flangepakning: 8,7 kg. x.-xx. i Gummipakning og Klapper: 1,S kg. Asbestplade: o kg. Gummiplade: 2,2 kg. i Fiberpakning og Klapper: o,33 kg. ; Darapki t: 1,2 o kg. Graphit: o,o5 kg, Fyrriste: Hovedkedler: 9 Stk. Spilkedler: o Stk, Kedelzink: 24 Stk, 193 kg. x.-xx. Hvidtmetal: o kg. Blyplade: 5 kg. Flettet Asbest: 2,1 kg. Messing: i Sorter: 2,1 kg. i Plade: 2,1 kg. Jern: i Sorter: 2 kg. i Plade: 1 kg. Værktøjsstaal: 1 kg. Sæbe: 764- kg. Malerolie: 3o kg. Lak - Tørrelse og Terpentin: 35*5 kg. Rusthindrende Maling: o kg. Bly og Zinkhvidt: 75 kg. 3etumastik: o kg. Andre Sorter Maling: 5 kg. l

152 ss Hulda Mærsk ex II. A. Christensen. JA R V F. O U H E Forbruget af Kul - Olie - Petroleum og Tvist etc. Maskinrapport l\tr Ført: 29/ / Dage. Seglet Kvartmil: Sejlet Timer: Sejlet Døgn: 169? 75. Fart paa last: 6,90 Knob Fart i Bållast: 7?62 Knob Dyogang hvorover lastet og Ballastet er beregnet:: Kul: Forbrugt under Fart: 935,71 Tons 11 pr. Døgn: 5? 51 Tons rx, 11 pr. Kvartmll: 73,31 Ibs. Opfyring og Ventetid: *75 Timer. 9* Q n. 49? 32-14,18 Tons. Konstant: 0,09-0,05. Manøvrer: 134 Timer. 13,47 Tons. Konstant: 0,10 '. Bakfyr: 320 Timer. 14,23 Tons. Konstant: 0,04. Styremaskine: 4.207,5 Timer. 42,08 Tons. Konstant: 0,01, Lastning og losning: Hovedkedler: Timer 107,62 Tons Konstant: 0,05 : Spilkedler: o. Kabys og Ovne: 46,25 Tons Dynamomaskine: o. Begyndelsesbeholdning: 84,50 Tons Købt: ,86 Tons Forbrugt: 1.222,87 Tons Restbeholdning: 96,49 Tons. Olie: Maskinolieforbrug: 679,99 kg. Til Dæk: 141 kg. s-xx. Til Stævnrør: 143? 80 kg.x-xx Til Maskinerne; 538,99 kg. Pr. Døgn: 3,07 kg. Cylinderolie: 160,99 kg. Konstant: 0,92 x-xx. Fast Smørelse: 1,25 kg. Konstant: 0,007 Petroleum til andet Brug: kg. Konstant: 3.34 Yaclites 79,50 kg. Konstant: 0,22 x. Tvist: 76 kg. Konstant: 0,22

153 .. - _ > ss Hulda Mærsk ex N. A. Christensen. IR IF O U H E Masklnrapport Hr J Fra - Til 17/6-28/12 28/ /1 n 3>age Sejlet: Sømil : limer 2.316, »25 Døgn 96,52 154,97 Fart i Knob: Lastet 6,79 7,00 Ballast 7,30 7,55 Beregnet Dybgs,ng 9'G" 9'0" Kulforbrug: I Fart Tons 566,22 984,00 pr. Døgn " 5,87 6*35 11 Sømil Ibs. 78,43 82,Q2 Total Tons 698,70 x) 1.290,59 x) Under Oplægning 10,49 Tons Masklnrapport Hr " Fra - Til 3/1-5/1 29-5/1-11/2 25/4-28/12 I!! Sejlet: Sømil Timer 4,057, Døgn 169,05 127,54 Faut 1 Knob: Lastet 6,73 7,53 Ballastet 7,70 7,22 Beregnet Dyhgsmg 9'0 f ' 9*0" Kulforbrug: I Fart Tons 911,76 644,01 pr. Døgn " 5,39 5,05 n Sømil Ibs. 73,05 62,95 Total Tons ,99 x) x) Under Oplægning 21 Tons.

154 HANDELS- 03 SC~. : AT3MUSEET i i"-.. \i : ss Hulda Mærsk (II) ex N. A. Christensen. N R W F. / j Y* U H E. Billeder: Arkiv Burmeister & Wain: Marine Diesel Engines [ 1927 / 3o.! Negativer: Litteratur:

155 HAivOcL -.A, SfvJLiSEET ms Hulda Mærsk. (III). 0 Y X Z* wmm%

156 ms Hulda Mærsk. (III). O X X Z. Int Bygget Odense Staalskibsværft. Byggenummer 75. : Gudmoder 2o/8 1938: Fru Skibsreder Robbert. Prøvetur 2/ Stk. 9 cyl. 4-Takts enkeltvirkende Dieselmotor. C^linderdiameter: 29 1/8" Slaglængde: 59 1/16" 731 NHK IHK. Fart paa Last 15 Knob. Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. 2 Stk. Donkeykedler med loo Pund Arbejdstryk. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Shelter Deck- 3Dæk i Last Nr Master 8 Samsonposter, 6 Luger. Krydserhæk. Bak 45 Fod. 9 vandtætte Skodder. Tankkapacitet: Vand: Dobbeltbundtanke I.538 Tons Forpeaktank 75 - Agterpeaktank 62 - Bunkerolie: Dybtank agter Ts Tank over Agterpeak Forpeak 83 - Vegetabilsk Olie i Dybtank for.- 1.9o7-439,o s. 57,7 x 25,4 Fod. Dybgang paa Last 25,5 Fod. ; dw. 5.60I brutto 3.39o netto. Bygget til Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og ; Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Byggepris Kr Skibet befandt sig i Stillehavet den 9/4 194o og : blev i 1941 beslaglagt i Manila af den amerikanske Regering og sat i Fart under amerikansk Flag som "Chant". disponeret af American President Line. Den 15/ blev Skibet sænket under Luftangreb; lo Sømil syd for Pantellaria paa Rejse Glasgow - Malta. 4 Mand omkom.

157 HAKDEl A\~:.SA;USEET ms Hulda Mærsk. (III). O Y X Z. ': V Billeder: Arkiv Vikingen Nr Negativer: Litteratur: Vikingen Nr : Beskrivelse

158 HANDELS- JM'JSHET ms Hulda Mærsk. (IV). O W L X.

159 ms Hulda Mærnsk. (IV). O W L X. ; i nt. - i Bygget 195o - Bartram & Sons- Ltd., Sunderland. Bygge Nr. 328, Gudmoder 22/9 1949: Lady Keadlam. 1 Stk. 5-cyl. Totakts, enkeltvirkende Dieselmotor NHK o IHK. Fart paa Last 15 Knob.,' Cylinderdiameter: 670 mm. Slaglængde: 2.32o mm. 2 Stk. Donkeykedler med loo Pund A r b e j3stryk. Kedler og Motor fra North Eastern Marine Engineering Co., Ltd., Wallsend. Bygget af Staal- Skroget delvist elektrisk svejst. 1 Dæk og Shelter Deck- 3 Dæk i Nr. 1-3 og 4 Last. 2 Master.' 1 Lademast. 6 Samsonposter. 5 Luger. Krydserhæk. Bak lo4 Fod. Poop 38 Fod. 8 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke I.500 Tons Midtskibstank Højtank agter 1.2lo - Forpeaktank 50 - Agterpeaktank ,2 x 58,8 x 25,9 Fod. Dybgang paa Last 26,2 Fod. 8.74o dw. 5-72o brutto 3.27o netto. 28/2 195o anmeldt bygget til: Interessentselskab bestaaende af: A/S. Dampskibsselskabet Svendborg, Svendborg, og Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København. Indregistreret 13/3 195o. Ifølge "Marine News" - August I96S solgt til: Brigantine Transport Corporation, Monrovia, og omdøbt til "Martine". (Kan ikke finde nogen dansk Afmeldelse i "Statstidende".) 197o solgt til det græske Rederi: Greeksea Shipping Co., og omdøbt til "Silver Sea".

160 'O il / V; w Å P A KN. o ^^<^A\Ai> ',,, ^ Vi j J.^fv f S? " *!/P4U i ' Af,,, *W^J K

161 f^vj $ 1 c? ^ ' 1 I» >? <<? if it* la tf ^ i h * A, i i i 5f T# i i / ^ ^. r^a^~ V- «? 4 * J *

162 ms Hulda Mærsk. O W I X. I IH _ x, Dansk Søfarts Tidende 30. September 1949: Torsdag den 22. September søsattes ved det engelske Værft Bartram & Sons? Ltd., Sunderland, et Tons dw. Motorskib "Hulda Mærsk", der er under Bygning til Ap P. Møllers Eederier. Skibet vil faa Plads til 12 Passagerer. Farten skal være ca. 14 Knob. Skibet har iøvrigt følgende Hoveddimensioner: Længde mellem Perpendikulærer 340% Bredde 58'9"? Dybde til Shelterdeck 38'2". Skibet har 5 Lastrum og en Dybtank foran for Motorrummet rummende enten Tørlast eller Tons vegetabilsk Olie. Skibet er endvidere forsynet med andre Tanke saaledes at det, ialt kan rumme ca Tons vegetabilsk Olie o.l. Til Betjening af Lugerne er der 1 Stk. 35-&ons, og! 1 Stk. 15-Ions Bom samt 13 Stk. 5-Tons og 6 Stk. 3-Tons Bomme. Hovedmaskineriet skal bestaa af en 5-cyl., \ 2-Takts, enkeltvirkende North Eastern Marine-Doxford Dieselmotor, der udvikler BHK. ved 115! O/M. Cylinderdiameter 670 mm. Slaglængde mm. Danske Søfarts Tidende 10. Marts 1950: Dampskibsselskabet Svendborg og Dampskibsselskabet af 1912 overtog den 28. Februar ms "Hulda Mærsk" fra ; Bartram & Sons Skibsværft i Sunderland. Nybygningen laster Tons og har 5 Lastrum. Der er indrettet Kølelast for ca cbft., Strong Eoom m.m., samt et Antal Dybtanke til Transport af vegetabilske ; Olier og Melasse. Der er indrettet smuk Aptering for 12 passagerer i 6 Dobbeltkamre med tilhørende Salon, Rygesalon, Badeværelser og Toiletter. Aptering for Kaptajn, Officerer og Mestre findes midtskibs. Agter er indrettet Aptering for Mandskabet med 1-Mandskamre for alle Voksne, separate Messer for Matroser og Smøre-. re, saavelsom Hygesalon. Hele Apteringen er udstyr-. et med mekanisk Ventilation. Hovedmaskinen er en 5-cyl. Dosford Dieselmotor, hygget hos The North Eastern Marine & Engineering Co., Ltd., V/allsend-on-Tyne. Cylinderdiameter 670 mm. Slaglængde mm. ITormal Ydeevne IHK.! EHK., ved 150 Omdrejninger pr. Minut, og paa Prøveturen opnaaedes en Fart af ca. 17 Knob. ; ms "Hulda Mærsk" føres af Kaptajn A. S. Jensen, og J. M. Lyngby er Maskinchef.

163 ms Hulda Mærsk. O W 1 X. f 29/ afg. Genoa. Ankommer forventelig! 9/1 til New Tork. ' 11/ ank. New York. Afgaar forventelig j 15/1 til Hallfax j 26/1 27/1 30/1 5/2 13/2 23/2 10/3 15/3 24/3 25/3 31/3 1/4 8/4 13/4 16/4 18/4 28/4 29/4 3/5 18/5 20/5 24/5 27/5 29/5 10/6 17/6 20/6 8/7 16/7 23/7 26/7 10/8 17/8 3/9 8/9 12/9 20/9 afg. ank. afg. ank* afg. afg. afg. ank. ank. afg. ank. afg. ank. afg. ank. afg. ank. afg. ank. afg. afg. ank. afg. ank. afg. ank. ank. ank. afg. afg. ank. afg. ank. afg. afg. afg. afg. ank. Newport News. Ankommer forven^ telig Halifax 22/1. I Baltimore Baltimore til Philadelphia og New York. New York New York til Panama Panama til Los Angeles Los Angeles til Yokohama Yokohama Osaka Kobe Kure til Keelung Keelung Hongkong Hongkong til Bangkok Singora Singora til Straits Straits Straits til Medan Medan Medan til Colombo Djibouti Massawa rort Said Genoa Genoa New York Halifas Montreal New York til Los Angeles Balboa Los Angeles Los Angeles Japan Kobe til Nagoya Hongkong til Saigon Saigon til Bangkok ; Bangkok til Djakarta Singapore i

164 HANDEL-S- 03 S" : ~-'-~~S':i : ic;ccms Hulda Mærsk. 0 W L X.! IV - 29/ afg. 3/10 9/10 23/10 afg. afg. ank. 23/10 4/11 16/11 24/H 26/11 4/12 13/12 24/12 afg. ank. afg. afg. afg. ank. afg. afg. Port Swettenham Penang Cochin Genoa Genoa til itfew York New York Boston til Montreal Montreal til Quebec Quebec New York panama til Los Angeles Los Angeles til Yokohama

165 ms Hulda Mærsk. (IV). O W L X. ; Y* - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

166 -.r : osv ;s Hundborg ex "Edison ex Stierne! Dor? ex Hosario N K P T. - 1 B yf?sst Pichardson, Duck & Co nummer 355* t o c k t o n. B y' ;g e - 1 Stk. 122 NHK. - 55o IHK. Treganrsmaskine. Cylinderdiameter: 17-28^-464" Slaglængde: 33" 1 Stk. skotsk Kedel med 3 glatte Kanaler. Pisteflade 57 Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Arbejdstrvk l6o Pund pr. Kvadrattomme. 1 Stk. Donkeykedel med 8c Pund Arbejdstrvk. Kedler og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co. Ltd. Newcastle. ~ ^*' Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Well Deck. 2 Master. 4 Luger. Bak 28 Fod, Bro 49 Fod, Halvdæk agter 59 Eod, Poop 27 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 319 Tons Agterpeaktank 7-232,o x 53,3 x 15,1 (18,1) Fod. 22o / 2.3oo dw brutto Ao netto Ifølge Anmeldelse Nr. 585/1899, dat 9/ er Skibet som 22 "Rosario", tilhørende Posario Steamship Co. i-td., - Orders & Handford - Newport, til hvem de* va- bvl get, indkøbt af: * " & A/S. Dampskibsselskabet Dannebrog, København og omdøbt til "Stjerneborg". Registrering 14/12 /Il 19o6 anmeldt solgt til: Grosserer H. Kirschner, København, og 21/11 19o6 omdøbt til "Edison". I Marts 19o7 er Pederiet omdannet til Aktieselskab under Aavnet: Dampskibsselskabet H. Kirschner A/S,, K-*be^«vn 11/1 191o solgt til: A/S. Dampskibsselskabet Neptun, København, og den /2 191o omdøbt til "Hundborg". 13/ anmeldt solgt til: A/S. Dampskibet Ellen Jensen, København >g omdøbt til "Ellen Jensen", (s.d.) 19/1? 1911 p aa Ho jse fra Hull til København grundstødt ved Harboøre i tæt Taage. Flotbra-t af Svitz er.

167 Registrering foretaget 28/8 19ol. HAN; ss Hvalen ex N J F G. Int Bygget A/S. Burmeister & Wain, København. Ombygget til Sandpumper Registreret 27/I0I897 efter Ombygning og Forlængelse. 2 Stk. 8 NHK. - 3o IHK, Køjtryksmaskiner. i Cylinderdiameter Slaglængde. I Fabrikat: 2 Skruer. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 1 Mast. 2 vandtætte Skodder. 7o,7 x 15,2 x 6,1 dw. 54 brutto 18 netto '. Ifølge Anmeldelse Nr. 43o/l897 dat. 9/ er Skibet købt fra af Partrederi bestaaende af: Grosserer Leopold Levin, København, Urtekræmmer Erik Eriksen, København, Urtekræmmer Erik Eriksen er bestyrende Reder, Registrering foretaget 9/8 I897. Ifølge Anmeldelse Nr. 396/1898 dat. 16/ er Grosserer Leopold Levin, København, tiltraadt som bestyrende Reder for Partrederoet for Skruedampskib "Eatalen" af København efter Urtekræmmer Erik' Sriksen s København. Registrering foretaget 17/ Ifølge Anmeldelse Nr. 284/1899 dat. 8/ er Urtekræmmer Eriksen, Erik, København, udtraadt af Partrederiet for Skruedampskib "Hvalen" af København, og Alfred Nielsenj København, indtraadt. Registrering foretaget 8/ Ifølge Anmeldelse Nr. 226/l9oo dat. 3o/ er Alfred Lyø (tidligere Alfred Nielsen), København, udtraadt af Partrederiet for Skruedampskib "Hvalen". Registrering foretaget 3o/4 19oo. Ifølge Anmeldelse Nr. 395/l9ol dat. 28/8 19ol har Grosserer Leopold Levin, København, afhændet den ham tilhørende Part i Skruedampskib "Hvalen" til Hedrederen, Snedkermester Christen Johannes Johansen, København, der herved er blevet Eneejer af Skibet.

168 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET ss Hvalen ex N J F G. ' i nt Ifølge Anmeldelse N r. 384/19o8 dat. 22/9 19o8 er Ejeren, Snedkermester Christen Johannes Johansens Bo taget under Konkursbehandling af den kongelige Landsover- samt Hof- og Stadsrets Skiftekommission i København. Registreret 25/9 19o8 Ifølge Anmeldelse Nr. 447/19o8 dat. 16/ er Skibet ved Tvangsauktion solgt til: Sten- og Grusleverandør Hans Wilhelm Rasmussen, Naksko- Skibets Hjemsted er samtidig forandret til Nakskov. ' Registreret 16/11 19o8. Ifølge Anmeldelse Nr. 511/1914 dat. 18/ er Skibet solgt til: Detailhandler Henrik Majus Larsen, Magelunde pr. Nakskov, Registreret 18/ Ifølge Anmeldelse Nr. 427/1914 dat. 8/I er Skibet solgt til: Forretningsfører Hans Wilhelm Rasmussen, Nakskov. Registreret 8/I Ifølge Anmeldelse Nr. 478/1917 dat. 31/ er Skibet ophugget I Rødby Havn. Udslettet af Register 4/ Udslettelsesprotokol Nr. 5 - III - Registreringsprotokol Nr

169 HANDELS- CG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG ss Hvalen ex Campanla (Trawler). N Q W M. Int. - 1, Bygget Edward Brothers, North Shields. 1 Stk. 48 NHK. - 32o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: ll-17-3o" Slaglængde: 21" 1 Stk. skotsk Kedel med 2 glatte Kanaler. Risteflade 24 Kvadratfod. Hedeflade 83omKvadratfod. Kedel og Maskine fra North Eastern Marine Engine Co-, Ltd., Sunderland. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 2 Master. Bak 18 Fod. Halvdæk 18 Fod. 3 vandtætte Skodder. Vandballast: lol,o x 2o,5 x lo,9 Fod. dw. 139 brutto 33 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 37l/l9o8 dat. I0/9 19o8 er Skibet som ss "Campania" indkøbt fra: A/S Campania, Stavanger, af: A/S. Fiskeriselskabet Norden, Frederikshavn. og omdøbt til "Hvalen". Indregistreret 11/9 19o8. Ifølge Anmeldelse Nr. 360/1909 dat. 27/7 19o9 er Skibet solgt til: N. V. Scheepsexploit "De Marezaten", Ymuiden, for l,7oo Pund Sterling og omdøbt til "Maria van Hatten". Udslettet af Register 27/7 19o9 - Udslettelsesprotokol Nr. 4 - II - Registreringsprotokol Nr I Lloyd 191o~192o som ovennævnte, derefter ikke i p e gister,

170 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRONBORG ss Hvalen ex Gudrun ex Calabria. (Trawler). N R B M: Int. - 1, Bygget 19o5 - Cochrane & Sons, Selby. 1 Stk. 60 NHK. - 45o IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: ^-35" Slaglængde: 24" 1 Stk. skotsk Kedel med 2 glatte Kanaler. Risteflade 35 Kvadratfod. Hedeflade 1.12o Kvadratfod. Arbejdstryk 180 Eumd pr. Kvadrattomme. Kedel og Maskine fra C. D. Holmes & Co., Hull. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. Bak 19 Fod. Halvdæk 65 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: 122,0 x 21,7 x 11,3 Fod. dw. 22o brutto 92 netto. Som ss "Calabria" oprindelig bygget til: i Grimsby Alliance Steam Fishing Co., Ltd., Grimsby, ; og ifølge Anmeldelse Nr. 463/l9o8 dat. 23/11 19o8 købt fra dette Selskab af: j Fiskeskipper Martinus August Olesen, Grimsby, med Fiskeskipper Søren Peder Sørensen, Esbjerg, som Befuldmægtiget. Indregistreret 23/11 19o8. Ifølge Anmeldelse Nr. 22/191o dat. 4/ er Skibet solgt til: A/S. Fiskeriselskabet Norden, Frederikshavn, og omdøbt til "Hvalen". Registreret 15/1 191o. Ifølge Anmeldelse Nr. 235/l91o dat. I0/5 19I0 <=r Skibet solgt til: Grimsby Alliance Steam Fishing Co., Ltd., Grimsby, for 2.5oo Pund Sterling og omdøbt til "Cerealia". Udslettet af Register lo/5 191o - Udslettelsesprotokol wr. P - II _ Registreringsprotokol Nr vend

171 Lloyd 191o-191 Cerealia - omstaaende Rederi o - - Savoy Steam Fishing Co., Ltd., Grimsby. derefter ikke i Register.

172 A k > NI O) co CC 'C < t> li. ITJ </) ti C) # o p

173 HANDELS- OG SØFARTSMUSEET FÅ KRONBORG ss Hveen. E 1 D G.! I - 1. Registreringsprotokoller: X Københavns Skibsregister II Registreringsdato: 9/ Certifikater: 9/ l/l (Omregistrering). : Bygget 1882 af Lindholmens mekaniska Yerkstad, Gøteborg, Ifølge Bilbrev dat. Gøteborg 24/ Stk. 100 HHK. = 400 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: 23,5" - 43". Slaglængde: 23? 5"* Part: Fabrikat: Lindholmens mekaniska. Yerkstad. Klinkbygget af Jern og Staal. 1 Læk. 2 Master. Skarp Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl, Bak 18'. Halvdæk agter 42'. 2 Sideruf ved Halvdæk. Ruf midtskibs 62'. Rathus. 2 Passagersaloner samt Rum til Dækspassagerer. Ufuldstændig Inderklædning. 3 vandtætte Skodder. Yandballast: 11 Ions. Længde: 138'6". Bredde: 21! 2". Dybde: 8'6". ; 15 / 85 dw. 201,50 brutto. 112,61 netto. Ifølge Bilbrev dat. Gøteborg 24/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 3/ bygget tiis A/S. Let Porenede Dampskibs Selskab, København, Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Køben-

174 HANDcLS- OG SØFASTSMUSEEl FA KPOAA^c ss Hveen. H T D G. Il. r havns loldkammer 25/ betalt i Henhold til G'ene-i raldirektoratets Resolution af 24/ med Kr.4.800^ som er 3f af Købesummen Kr

175 HANDELS- 00 SØFARTSM'JSEE PÅ KROMBORG ;s Hveen. N T D G. Int Ifølge Anmeldelse Nr. I58/I900 dat. 2S/3 19oo er Skibet af Det Forenede Dampskibs Selskab, København so"* ^t til: Svenska Rederi A/E. Oresund, Malmø, for Kr og omdøbt til "Hven" Udslettet af Register 29/3 I9oo - Udslettelsesprotokol IA. 3 - II - Registreringsiorotokcl Nr. 2-8^

176 HAMDELS- OG SØFARTSMUSEET PÅ KRCXBORG ss.hveen. (Bugserskib). E T M H.! X - 1. Registreringsprotokoller: X-198. X Københavns Skibsregister Registreringsdato: 18/ l/l (Omregistrering).. Certifikater: 18/ / Bygget 1883 af Kockums mekaniska Verkstads A/B Malmø? ifølge Bilbrev dat. Malmø 7/ Stk. 34 NHK. = 170 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Fart: Slaglængde: Pabrikat: Kockums mekaniska Verkstads A/B. Klinkbygget af Jern. 1 Dæk. 1 Mast, Middelfyldig Boug med lodret Stævn. Agterskib med. rundt Spejl. Bak Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder. Længde: 65'3". Bredde: 15! 4 t!. Dyhåei 6 B 7". 45? 90 brutto. 17,95 netto Ifølge Bilbrev dat. Malmø 7/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 13/4 i 1883 bygget til: Grosserer Yaldemar Petersen, København, med l/2 Part Grosserer H. A. Prlmodt, København, med 1/2 Part Indførselstolden er ifølge Kvittering dat. Køben-

177 PA KRCNECRG ss Hveen. (Bugserskib). NIMH. havns loldkammer af 17/ betalt med Kr som er 37 af den i Byggekontrakt dat. Malmø 22/ nævnte Købesum Kr s- Kr ifølge Regning af 13/ for leverede Ekstra Arbejder, lait Kr Yed Skøde dat. København 9/i 1890 og Nationalitets og Ejendoms Erklæring dat. København 16/ solgt tiis A/S. Ny Kalkbrænderi, København. med Grosserer Yaldemar Petersen som bestyrende Reder.,

178 HANDELS- OG SØFARTSMUSEER i J-l i\n -J,\IZ- 'J > ; V3 ss Hveen. (Bugserskib). N T M H. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 25o/l912 dat. 6/ er Skibet solgt til: Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker, København. Registreret 8/ Ifølge Anmeldelse Ur. 2o4/l9l6 dat. 18/ er Skibet solgt til:, Kristiania, for Kr. 35-Qoo.- Udslettet af Register 21/3 1916* - Udslettelsesprotokol Nr. 5 - II - Registrerin.-sprotokol Ur. 1 - I55.

179 HANDcLS- CQ SØFARTSMUSEET PÅ KRCKSORQ ss H. Y. Fisker ex Oaklands, N P C J,

180 HANDELS. OG SØFARTS* PÅ KR0N50RQ ss H. V". Fisker ex Oaklands. N P C J. Int. - 1, Bygget l89o - W. Gray & Co. Ltd., West Hartlepool. 1 Stk. 168 NHK. - 7oo IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 2o-31i-53" Slaglængde: 36" 2 Stk. skotske Kedler hver med 2 riflede Kanaler. Rlsteflade63 Kvadratfod. Arbejdstryk l6o Pund pr. Kvadrattomme. Hedeflade 2.5oo Kvadratfod. 1 Stk. Donkeykedel med loo Pund Arbejdstryk. Kedler og Maskine fra Central Marine Engine Works, W. Hartleppol. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 4 Luger. Bak 31 Fod. Brodæk 116 Fod. Halvdæk 72 Fod. Poop 29 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 442 Tons Agterpeaktank 22-27o,o x 37,0 x 18,3 Fod. 238 / dw brutto l.lol netto. Som ss "Oaklands" bygget til: Wilson Shipping Co. Ltd., West Hartlepool, og ifølge Anmeldelse N r. 488/l9o4 dat. l/ll 19o4 købt fra dette Rederi af: A/S. Dampskibsselskabet Atalanta, København, for Kr ,92 og omdøbt til "H. V. Fisker". Indregistreret 2/11 19o4. 11/ anmeldt omdøbt til "Senegal", (s.d. 1.2/5 19o6 Kollision i Korsør med ss "Kai" af København. /9 19o8 paa Rejse fra Shields til Catania mafite Skibet med Assistance af Slæbebaad søge Ind til Dover. Det havde faaet et Fiskenet i Skruen. /lo 191o kolliderede Skibet 5o Sømil NV for Hoek van Holland med ss "Cito" af Hull og fik Stævnen knust. 15/ Kollision i Guadalquivir med ss "Aragon" tilhørende Cia. Transmediterranea, Barcelona. Begge Skibe beskadiget, "Aragon" alvorligt.

181 HANDELS- 03 S; ss H. V. Fisker ex Oaklands. N P C J. V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

182 Vs. a\ l. -> - LU LU (f) A> fa (A U) o I M I I t> r i o i..j u.i O <, crt - w i W I I W I t i i bo i fc I O! n t ^ I tj 1 H 1 > I W I I I «I

183 HANDELS- C3 SØFARTSMUSEET PÅ :<qav~ ~AA ss Hvidbjerg. N S R K. / O U H F..Int. - 1, get A/S. Frederikshavns Værft og Flvdedok, 1 Stk. NHK IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameter: Slaglængde: Fabrikat: Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 4 vandtætte Skodder. Vandballast 11 Tons. 78,2 x 18,5 x 6,6 Fod. 9 / dw. 72 brutto 19 netto. Ifølge Anmeldelse Nr. 248/1914 dat. 4/ er Skibet bygget til: A/S. Velle Dampbaade, Vejle. Indregistreret 4/

184 HANDELS- C3 S'A =TSI«l,'SEET PÅ ~P " ~ Z - ss Hvidbjerg. N S R K. / O U H F. V. - 1, Billeder: Arkiv Negativer: Litteratur:

185 I-A ARCAFA-A ss Hvidbjørnen. (Skruebark). N TC K J. Registreringsprotokoller; XI Registreringsdato: 2l/ll l/l (Omregistrering) Certifikater: 21/ o Bygget 1886 / 1887 af Helsingør Træskibsbyggeri ved Chr. Rohmann og M. Barfoed? ifølge Bilbrev dat. Helsingør 18/ Stk. 60 IHK. = 250 IHK. Compoundmaskine. Cylinderdiameters Fart: 7-8 Knob. Slaglængdes Fabrikat: Helsingør Jernskibs- og Maskinbyggeri. : Kravelbygget af Eg, Fyr, Teak og Pitchpine. 1 Dæk. 3 Master med Barkrigning. Middelfyldig Boug med Bjørnehoved som G-allionsfigur. Hækbygget Agterskib med afrundet Spejl. Halvdæk agter. Ruf og 2 Sideruf forude. Forsynet med Ishud af 3" Egeplanker. Bougen beslaaet med svære Jernskinner. Fuldstændig Inderklædning. Længde: 132'8". Bredde: 24 f 2". Dybde: 14'9" dw. 387? 94 brutto. 272,50 netto. Ifølge Bilbrev dat. Helsingør 18/ og nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 14/ bygget til: Den kongelige grønlandske Handel, København. Eftermaalt 7/ Ifølge Anmeldelse fra Direktoratet for "Den kongelige grønlandske Handel" dat. 13/ er Skibet paa Rejse fra København til Julianehaab den 12/ forlist ved Nunarsuit i Syd Grønland paa Grund af, at Fortøjningerne sprængtes under en overhaandtagende Dønning, formentlig foraarsaget af en undersøisk Erruption. Hele Besætningen, 19 Mand og 2 Pas-

186 HANDELS- ' :. ' - < ". ss Hvidbjørnen. (Skruebark). H W K J. I - 2, sagerer, reddedes ved at nedfires eller springe ned paa Klipperne. Værdi Kr Uforsikret. last: Stykgods af Yærdi Kr Uforsikret. : Certifikatet gik tabt. Udslettet af Registret i Henhold til Bureauets Beslutning af 14/ (Udslettelsesprotokol Er* 3* Afdeling I.).

187 M.3 ^

188 ss Hvidbjørnen. (Skruebark). N W K J.!ll - 1. Søforhør i København 15/ Traf Storisen åen 3. April 1895 udfor Julianehaab ca. 24 Sømil til Søs, hvorfor Havn søgtes den 5/4 i Anutsuastik Fjorden. Den Q/A- forsøgtes at naa ind mod Kolonien, da Isen spredtes noget, men blev atter tvungen til at søge Havn, denne G-ang efter Grønlændernes Anvisning udfor Itivedliatsuak. Skibet blev her den 8/4 lagt for Bagbords Anker og fortøjet til Klipperne med solide Staaltrosser. Den 12/4 Kl. 5,30 Fm. mærkedes SY.lig Dønning og med stærk Strøm førtes en Isflage mod Skibet, hvorved Bagbords Agtertrosse sprængtes. En ny Trosse udførtes over Isen men Kl. 7 sprængtes begge Agtertrosser. Maskinen blev sat. i G-ang mod Isen, men Kl. 8,30 sprængtes Kættingerne og Skibet blev af Isen ført saa tæt mod land, at Agterskibet af og til huggede 1 Grunden. Et Kabeltov blev med stort Besvær ført over Isen og fastgjort til en Klippe. men det var umuligt at hive Skibet op mod Isen. Dønningen tiltog, store Isstykker slyngedes mod Klipperne, og "Hvidbjørnen", som af og til tørnede voldsomt mod disse, maatte nu forlades. Alle ombord kom lykkeligt i land, ved fra Skibet at springe ind paa Klipperne. Et Par limer senere sank Skibet paa 6-8 Favne Vand. Den næste Dag naaede Besætningen Itivedliatsuak, hvor de skibbrudne traf nogle Grønlændere, hos hvem de opholdt sig i 3 Uger. Den 5/5 &om besætningen med "ss "Fox" af København til Ivigtut og den 11/5 afsejlede den med Bark "Thetis" af Købennavn til København, hvor den ankom den 9/6. Aarsag ifølge Vidneforklaring, Isdrift i Forbindelse med svær Dønning. Da flere af de skibbrudne gentagne Gange den 12/4 mærkede Jordrystelser, formenes Dønningens Voldsomhed at skoldes vulkanske Erruptioner. Denne Antagelse bestyrkes ved den Omstændighed, at der udfor Kysten laa et flere Sømil bredt Isbælte, hvilket under normale ^'orhold vilde have forhindret Dønning.

189 -JA^uELS- C3 SOFARTSMUSEET ss Hvidbjørnen. (Skruebark). I I J. I III - Aarhuus Stiftstidende Tirsdag 14. Maj 1895: Dampskibet "Fox II", der føres af Kaptajn Olsen, og som tilhører det grønlandske Kryolitselskab, kom \ i Søndags formiddags til København fra Ivigtut i Grønland. Føreren medbragte til den kongelige dan- \ ske grønlandske Handels Direktion, den beklagelige i Meddelelse, at den grønlandske Handels Skib "Hvid-! bjørnen" den 12. April er totalt forlist 1 Nærheden I af Grønland. Meddelelsen indeholdt dog tillige den! glædelige Efterretning, at Mandskabet er reddet. i Et Par Dage efter Forliset, der foregik paa Syd-! siden af Nunarsuit, Mil syd for Ivigtut, an- ; kom til denne Plads to Kajakmænd med Brev til I vig-' tuts Bestyrer fra "Hvidbjørnens" Fører, Kaptajn. Hammer, i hvilket han meddeler om Forliset. Dette foregik paa den Maade, at Isen i høj Sø sprængte det opankrede Skibs Ankerkættinger og knuste skibet* som sank paa 5-8 Favne Vand. Mandskabet mistede alt. Det havde faaet en Baad med Proviant op paa en Isflage, men Baaden knustes, og Provianten gik tabt. \ Saasnart Bestyreren for Ivigtug Kryolitbrud, In-? geniør Schmidt, havde modtaget Meddelelse om Forliset, lod han nogle Kajakmænd afgaa med Proviant i til de skibbrudne, ligesom en almindelig Skibsbaad - sendtes dem til Assistance. Om denne har naaet sit Bestemmelsessted, er vel tvivlsomt, da der ifølge Meddelelser fra Officererne paa "Fox II" var megen Is langs Kysten. Kajakkerne derimod kunde knibe sig frem gennem de spredte Aabninger i Isen, saaledes at de vel nok ere naaede frem med nogen Proviant' I til de skibbrudne Søfolk. Den 28. April, altsaa 16 Dage efter Forliset, afgik "Fox II" fra Ivigtut, men der var endnu ikke ' dengang indløbet yderligere Efterretninger fra Strandingsstedet. Da "Fox II" i Søndags Morges løb Ind i Sundet, mødte den den grønlandske Handels Barkskib "Nordlyset", der var for Udgaaende til Grønland. "Fox II" -orajede "Uordlyset" og meddelte om den passerede Ulykke. Ombord paa "Nordlyset" var Inspektøren for de grønlandske Skibe, Kaptajn Bonde, der, kort efter at "Fox II" havde fortøjet I den nordre Redhavn, indfandt sig hos Kaptajn Olsen for at faa nærmere Underretning om det Passerede. Kaptajn Hammers Beretning om Forliset blev derefter bragt til Direktionen for åen grønlandske Handel. "Hvidbjørnen" var paa Udrejsen til de grønland-, ske Kolonier, dens første Anløbsstation var Julia-. nehaab, men dette var endnu ikke naaet, da Forliset^ indtraf. Hele Ladningen, der i det væsentligste bestod af Provianteringsgenstande til Kolonierne gik saaledes tabt, og der er ikke Tale om, at noget af den kan bjerges. "Hvidbjørnen" var 8-9 Aar gammel, den var rigget som Bark, og det var åen eneste af den grønlandske Handels Skibe, som var forsynet med en lille Hjælpemaskine. Det var "Hvidbjørnen", som i sin lid, ført af Kaptajn Garde, bragte Fritjof Nansen tilbage fra Grønland, da han havde foretaget sin Vandring over Indlandsisen.

190 HANDELS- C3 SC^A^TS'vlJSEEl ss Hvidbjørnen. (Skruebark). N W K J. i III - Aarhuus Stiftstidende 14/ (2): Nu ligger det smukke Skib paa Havsens Bund, medens mægtige Isbjerge glide hen over dets Grav. En Irøst for de Mange, der med Beklagelse modtage Efterretningen om "Hvidbjørnens" Forlis, er det, at intet Menneskeliv gik xabt ved Katastrofen. Selv om de Skibbrudne maa døje ondt paa Grønlands barske Kyst, er der dog Haab om, at de alle uskadte ville vende tilbage hertil. "Hvidbjørnen" blev bygget i 1887 paa Helsingør Træskibsværft. Den maalte 388 Register Ions, 272 netto. Skibet var 182 Fod langt og 24 Fod bredt, det stak 14 Fod 9 lommer dybt. Hjælpemaskinen havde 60 Hestes Kraft. En af vore Hovedstadskorrespondenter skriver til : os i Aftes: Hvidbjørnen", der var bestemt til Kolonien Ju- \ lianehaab, havde først i April nærmet sig sit Be- i stemmelsessted 1 indtil nogle faa Mils Afstand, men ; paa Grund af Ishindringer kunde den ikke naa ind? \ men maatte gaa længere mod Noré for muligvis der at! finde isfrit Farvand. Under disse Bestræbelser kom den til Punktet Kivdliatsiak, der ligger Vest for Malenefjeldet, og da man ikke kunde komme videre, kastede man foreløbigt Anker i en lille Havn, der bærer Navnet Nunarsuit, og som kun beboes af to Grønlænd erfamili er. lil den 12. April passerede intet mærkeligt. Hav-: nen var ret god, Vejret upaaklageligt, og det blæs- : te kun svagt fra Nord. Uden at man anede det mindste, kom Isen Imidlertid i Drift, og under en vold- : som Dønning sprængtes Skibets Ankerkættinger. Kap- ; tajn Hammer gav straks Ordre til at sætte en Baad ; ud med Proviant, men den knustes af Isen og Søen? i og et Øjeblik efter krængede "Hvidbjørnen" og sank ; paa 5-8 Favne Vand saa hurtigt, at det kun med de! vderste Anstrengelser lykkedes Kaptajnen og den 19 Mand store Besætning at komme i Land, men de fik hverken lid til at tage Proviant, Klæder eller no- j getsomhelst andet med sig. Da der, som meddelt, kun findes to Grønlænderfamilier i Nunarsuit, kneb det stærkt med at skaffe! Plads og rroviant til åe Skibbrudne, mendet lykke- i des dog nogenlunde. Kaptajn Hammer sørgede imidler-! tid straks for.at faa sendt to Kajakmænd til Ivlg- : tut med Bøn om Hjælp. IvigtuJ var nemlig dels åen nærmeste Koloni, idet den kun var ca. 12 Mil fjernet fra Ulykkesstedet, medens Julianehaab ligger 15 : Mil borte og tilmed under mere utilgængelige Forhold, og dels formodede og haabede Kaptajnen, at der i Ivigtut laa danske Dampskibe, som dels kunde hjælpe ham og dels bringe Underretning om Ulykken hjem til Selskabet 1 København. Han antog, at Damperne "Fox" og "Fox II" laa i Ivigtut, og det viste sig, at Antagelsen var rigtig. Den Meddelelse, han medgav Kajakmændene, var stilet til Bestyreren for Kryolitbrudene, Hr. Schmidt, han underrettede kort om Katastrofen og bad om at melde den til Inspektoratet i Godthaab. Efter to Dages Sejlads lykkedes det Kajakmændene at naa Ivigtut, en lur, der under gunstige -^orhold kan gøres paa oa. 10 limer, og Hr* Schmidt satte sig da straks i Bevægelse for at hjælpe de Skibbrudne. Han modtog forøvrigt allerede et

191 HANDbi_S- C 3 30;".'-.P.TSL'1 USEÉ ss Hvidbjørnen. (Skruebark). N W K J. III - Aarhuus Stiftstidende 14/ (3)i i Par Dage senere et nyt og længere Brev fra Kaptajn j Hammer, og det er disse to Skrivelser, der i Afskrift ere tilstillede Selskabet 1 København tilligemed en : til Hr. Schmidt privat adresseret lakkeskrivelse,. der, som man senere vil se, er af ikke ringe Betyd- ; ning til Beroligelse for de Skibbrudnes Familier her i i landet. I Skrivelsen Nr. 2 oplyste Kaptajn Hammer, I at al Redning af Ladningen var umuliggjort, ved at ; Dækket var forblevet helt, og da alle Luger vare skalkede, kunde der ikke foretages noget Forsøg paa i Bjergning. Hvis man havde haft nogle Redskaber som! Baad, økser, Save o. 1., havde man kunnet redde noget af Rejsningen, men da man ikke havde disse Mate-! rialer, maatte dette ogsaa opgives. Det meddeltes i endvidere, at Mandskabet ikke ved egen Hjælp kunde j komme bort, og at man særligt manglede Kødvarer. i Kort forinden "Fox II" afgik fra Ivigtut, modtog [ Bestyrer Schmidt imidlertid et tredie Brev, og det oplystes deri, at man da havde faaet noget Proviant i over Kagssinuit, og dels rigtig modtaget den Hjælp, i som Schmidt havde afsendt fra Ivigtut. Det fremgaar j altsaa heraf, at der næppe er Fare for, at de Skib- I brudnefekullekomme til at mangle Proviant. De Be- ; klædnlngsgenstande, man særlig havde Brug for, var Strømper, men ogsaa den Artikel havde Hr. Schmidt været saa forsynlig at sende de Skibbrudne. Da "Fox II" den 28. April afgik fra Ivigtut, havde man imidlertid ikke endnu kunnet sende saa stort et Fartøj til Ulykkesstedet, at "Hvidbjørnens" Besætning kunde medtages, og "Fox II" kunde ikke selv naa op til Nunarsuit, men det antages dog, at de. Skibbrudne ere udenfor al Fare, hvad enten Hjælpen nu kommer fra den længere borte liggende Koloni Godthaab eller fra Ivigtut gennem Damperen "Fox". Dette Skib, der nu sandsynligvis skal tiltræde en vanskelig Rejse,, har forøvrigt allerede tidligere gjort sig meget bemærket. Det blev nemlig i sin lid købt af Lady Franklin, den berømte amerikanske Nordpolsfarers Hustru, der sendte Skibet ud for at søge efter sin Mand, fra hvem man i lange lider ikke havde hørt under dennes arktiske Ekspedition. Det lykkedes "Fox", ført af Kaptajn Mac Clintock, at finde Ishavsfårerne og bringe dem tilbage. "Fox" kom saa i engelsk Besiddelse og tilhører nu det danske Kryolitselskab. "Hvidbjørnen" havde forladt København den 16. Marts, sidst man hørte fra den var, da man modtog Efterretning fra Færøerne om, at det under en Orkan i Slutningen af Marts havde søgt Tilflugt der. Det skulde med forskellige Provianteringsgenstande til de grønlandske Kolonier, og af disse var Julianehaab den første, saa at åen altsaa slet Ikke naaede at blive af med noget af Ladningen. Da alle Selskabets Skibe ere i eller paa Vej til Grønland, vil dog Udeblivelsen af denne Proviantforsyning forhaabentlig ikke komme til at mærkes 1 nogen generende Grad. Derimod vil det vel føles mere ubehageligt, at hele Posten, der var ombord, er gaaet tabt. Den opbevaredes dels i en stor Blikkasse og dels i almindelige Postsække,, men er sandsynligvis ubrugelig, selv om det maatte lykkes at naa ned til Ladningen. Denne

192 HANDELS- 33 SO~'-.?TSMUSEET ss Hvidbjørnen. (Skruebark). N W K J. ; III - Aarhuus Stiftstidende 14/ (4): saavelsom Skibet var væsentlig uassureret, idet Sel- ; skabet er sin egen Assurandør, og selv om det besørger Assurancen for Afsendeere af Varer, er det gerne! paa samme Maade. Aarhuus Stiftstidende Onsdag 14. August 1895 Et tysk Blad bringer efter Breve fra Grønland Meddelelser om nogle Episoder fra "Hvidbjørnens" Undergang«. Disse Breve hidrøre dels fra Hermhut- Missionærer i Sydgrønland, dels fra en Dame, der efter Skik og Brug i Brødremenigheden, var bestemt til at være en derværende ung Missionærs Hustru,.og som var afgaaet den 17. Marts fra København med Dampskibet "Hvidbjørnen" for ved Ankomsten til Ju~ lianehaabsdistriktet at vies til den hende ubekendte Mis si onær Denne Dame skriver bl. a.: "Den 17. Marts forlod vi København. Der var kun faa Passagerer ombord. : Jeg : var den eneste Dame blandt dem. Kaptajnene tog sig lige fra Begyndelsen af mig med faderlig Omsorg og overordentlig Venlighed. Da vi åen 2* April for før-' ste Gang fik Øje paa den grønlandske Kyst, udtalte ; Kaptajnen, at han haabede at kunne kaste Anker ved! Julianehaab den næste Dag. Ak, jeg vidste ikke, hvil; ke uhyre Masser kæmpemæssige Isblokke, der lejrede sig omkring Kysten, og hvilke Storme, der vilde dri-l ve os ind mellem Isflager og Isbjerge. Vi sejlede, skilte fra Kysten ved Isbæltet i Ret-; ning af Nordvest forbi Julianehaab i det Haab, at vi nordpaa vilde træffe en Passage, der kunde føre os tilbage og tæt ind under Kysten. Efter lang Ven- ; tetid og megen Sejlen omkring, gik vi den 10. April ; til Ankers ved Øen Nunarsuit. Den ligger tæt op ved Kysten og bestaar af høje, stejle Klippemasser"; I en, Bugt af åenne 0, der paa begge Sider indesluttedes af vældige Klippemasser, haabede Kaptajnen at finde : Dy for Storm og Is. VI laa her stille Skærtorsdag den 11. April. Jeg længtes efter Samværen med lige- '. stillede Venner og havde mørke Anelser. Natten til Langfredag rasede en forfærderlig Storm af Vest. ' Da Vejret om Morgenen blev klart saa vi, at Skibet var blevet blokeret fra alle Sider af uhyre Ismasser, der tander lordenbrag væltede sig mod Klippevæggene. Nu brast ogsaa begge Ankerkættinger,~og Matrosernes Forsøg paa at fæstne Skibet ved Hjælp af stærke louge til Klipperne mislykkedes fuldstændigt. Skibet blev altid paany med forfærderlige Drøn kastet mod Klipperne, og der var allerede gaaet meget af dets Skanseklædning i Løbet. Man besluttede da at nedfire en Baad paa Isen,, og denne Baad skulde bringe mig med nogle Matroser? Skibets værdifuldeste Sager, Instrumenterne, Papirerne og Kassen i Land. Det var en stor Isflage man firede Baaden ned paa. Mens jeg blev holdt af Matroserne, gled jeg ved to Touge ned i Baaden. Ogsaa Sagerne kom ned 1 den. Men da Matroserne nærmere undersøgte Isflagen, fandt de, at den var altfor svag til at bære Baaden. Hurtigt klatrede de atter ombord og hjalp mig op paa Skibet. Næppe var aeg

193 "-<?. ss Hvidbjørnen. (Skruebark). N W K J. ; III - Aarhuus Stiftstidende 14/ (2): kommen paa Dækket, førend Isflagen sønderbrødes, og Baaden sank med alt, hvad der var i den. Nu befalede Kaptajnen mig at gaa ned i Kahytten og afvente det Videre. Jeg gjorde det uden Angst og Bæven. Jeg vidste, at jeg var i Guds Haand. Straks derpaa kaldte man mig atter op paa Dækket, lo Matroser vare, da Skibet paany tørnede mod Klippevæggen, sprungne op paa en fremragende bred Kllppeafsats. Da Skibet i sin gyngende Bevægelse atter nærmede sig Klippevæggen, tog to Matroser? der stod paa Dækket, fat i mig, uden at spørge om Forlov, og kastede mig, som om jeg var en Sæk Korn, over paa klippe af sats en. De to Matroser, som stod her? opfangede mig. Jeg var frelst, men jeg var svimmel, og jeg vidste ikke? hvad der var hændt mig. Efterhaanden sprang alle, der vare ombord, over paa Klippeafsatsen. Ogsaa nogle Genstande og Levnedsmidler bleve i al Hast skaffede over paa det frelsende Sted. Saaledes fik jeg en Del af mine Sengeklæder derhen. Men dette var ogsaa alt. Hvad jeg ellers ejede, forblev i Skibet. Hvor sørgeligt var det nu fra Klipperne at se ned paa Skibet. Det blev hjælpeløst kastet frem og tilbage. Isflagerne og Isblokkene slog det ene Stykke efter det andet af Skibets Jooug* Endnu i fulde to limer blev det saa at sige hængende mellem Klipper, Vand og Is. Saa søndersloges Skibet og sank. De fraadende Bølger rullede hen over det. Gud har styrket mig paa en forunderlig Maade ved dette Skue. Jeg har med Ro kunnet se paa, hvorledes alle mine Sager slugtes af Bølgerne. Alle de Sager, der mindede om min Moder? ja, selv hendes Portræt begravedes i Havet. Men vore Farer og Ængstelser vare langt fra forbi med Friisen til Klippeafsatsen. Paa dette Sted lomde vi ikke forblive. En rummelig Klippehule nær-, ved gav mig vel Dy for Regnen, men der var saa koldt at jeg ikke vilde have kunnet blive der om Natten. Imidlertid havde der indfundet sig tvende Grønlændere, der meddelte Kaptajnen, at de havde deres Hytter i Nærheden, og at de var villige til at optage os der. Kaptajnen gav dem det Hverv at føre mig derhen. Han lod mig ogsaa ledsage af en af de danske Herrer, der med mig vare komne fra København. Vi fik tillige noget af de frelste Levnedsmidler, et Stykke Skinke og noget tørt Brød med paa Vejen. Grønlænderne bar min Seng. Det var en forfærderlig Vej vi maatte tilbagelægge. Jeg skælver endnu, naar jeg tænker derpaa. Yl maatte stige over stejle Klipper, klatre henad Klippevægge, der vare blevne helt slibrige af Regn og Sne. Ofte tænkte jeg, at jeg vilde styrte ned. Yar jeg falden ned 1 Afgrunden, vilde det have kostet mig Livet. Saa rystede mine Knæ under mig, og jeg var saa overtræt, at jeg var nær ved at segne til Jorden. Men de to Grønlændere hjalp mig? støttede mig, ja bar mig saa at sige paa deres Han-. der.

194 ss Hvidbjørnen. (Skruebark). N W K J. ; III Aarhuus Stiftstidende 14/ (5): Efter 3 limers Vandring kom vi til Hytterne, men der var koldt i dem. Gudskelov, at jeg havde mine Sengeklæder med mig. Den næste Dag kom Kaptajnen, Mandskabet og de øvrige Passagerer." Saavidt Brevet. Af den øvrige Beretning fremgaar endnu, at den omtalte Dame i temmelig medtagen Tilstand kom til Julianehaab, og at hun her for første Gang traf sammen med den unge Herrnhut-Missionær? hvis Hustru hun skulde være.

195 HANDELS- 03 SOFARTSiviUSEET PÅ KRCASCRG ss Hvidbjørnen. (Skruebark). N W K J. III - Assens Amts Avis Torsdag 20. Juni 1895: "Hvidbj ørnens" Forlis. I Sø- og Handelsrettens Søforklaring i Anledning af Skruebarken "Hvidbjørnens" Forlis opløstes følgende af Skibets Fører, Kaptajn R. Hammer, afgivne Beretning: i - Skruebarkskibet "Hvidbjørnen", tilhørende j den kongelige grønlandske Handel, afgik fra Kjøbenhavn den 17. Marts d. & paa Rejse til Julianehaab i Sydgrønland. - Efter en heldig Rejse over Atlanterhavet ankom Skibet den 3- April udfor Julianehaab, men traf uigjennemtrængelig Is 24 Kvartmil til Søs. Efter at have undersøgt Iskanten sydefter uden at finde Aabning i Isen Indkom Skibet i Havn i Amitsuarsuk Fjorden den 5., April og gik herfra den 8. med første Spredning i Isen indefter Kolonien. Udfor Itivdliasiak paa. Sydsiden af Nunarsuit viste Isen sig uigjennem^ trængelig østefter, hvorfor der søgtes Havn efter Anvisning af Grønlænderne fra Itivdliatsiak imellem Øerne udfor dette Bosted. Forinden Ankerplads toges? undersøgtes Forholdene fra Fartøj, og Ski-, bet blev derefter.lagt for Anker. Inden for en i smal 0 med Skjær for begge Ender løber et smalt Sund, som adskiller Øen fra en fra Fastlandet udskydende Halvø. Paa Vestsiden af denne Halvø og inden for Øen ligger en Bugt, som tilsyneladende ville afgive god Ankerplads, men ved Undersøgelsen viste det sig, at den var fuld af Skjær med 2-3 Favne Vand, at Bundarten var Klippe og Holdebunden daarlig. Paa Halvøens Sydvestpynt fandtes en lille Bugt, som ender i en smal Klipperevne: og paa Sydsiden af Bugten fandtes gode Sten til Fortøjning. Udfor Klipperevnerne, omtrent midt for Indløbet til den før omtalte større Bugt, fandtes god Holdebund med ca. 18 Favne Vand. Der sattes Styrbords Anker, og Agterenden haledes op imod Pynten? hvor den fortøjedes med to Staal-; traadstrosser, saaledes at Strøm og Isdrift i Sundet gik langs med Skibet. Under Ankringen kom en Isskodse for Boven, jeg forsøgte derfor at løfte Ankeret for at kaste det klar af Isskodsen, men det viste sig umuligt at hive Ankeret hjem med Dampspillet, saa længe Kjæden red under Isen, men dette Bevis for, at Ankeret havde godt fat, lod vi det forblive med det ene Anker. Fra den : 8. til den 11. havde Skibet ligget særdeles godt paa denne Ankerplads, der havde blæst temmelig! stiv af Syd, og Isen laa tæt paa Land, men der' sporedes ikke mindste Dønning. Isen var dreven i flere Gange frem og tilbage i Sundet uden at genere "Hvidbjørnen" det mindste. Langfredag den 12. April Kl. 5,30 om Morgenen begyndte der at rejse sig lidt Dønning, som først tydedes som gode Tegn, nemlig legn til, at Isen ikke gik langt til Søs, saa at vi snart kunde komme videre. Kort efter satte Strømmen haardt: gjennem Sundet, og en stor Isflage pressedes haardt op imod Bagbords Side, saa at Bagbords Staaltraadstrosse sprang. Denne skiftedes da hurtigt over Isen. Vinden var nordlig med Kast fra Fjeldene, men ikke videre stiv Kuling. For at soulagere Agtertrosserne sattes Agtersejl, som : stod fuldt om Bagbord. Kl. 7 sprængtes begge Agtrosserne samtidig, vi gik da strax frem med

196 HANDELS- 03 S3FARTSMUSEE7 p5 IÆ,".V:-,3C ss Hvidbjørnen, ^okruebark). N W K J. III Assens Amts Avis 20/ (2)s okruen for at holde Skibet fri og satte fiere, Sejl, men trods fuld Kraft i Maskinen var Presset af Isen forfra saa stort, at Fremgang var umulig. - Holst Skruen gaaenae - ca. 0,30 sprang Ankerkjæden, Skibet drev mere mod Land og huggede al og til med Agterenden, Maskinen standsede nu af sig selv, vi fik da med stort Besvær og ikke uden betydelig Fare et Kabeltov bragt i Land fra Styrbords Bak over Isen til den lige overfor liggende 0. Første Styrmand, Bærentz, fik Forbindelse bragt til Veje trods den allerede nu svære Dønning i Sundet og Strandkanten og fik Tampen fast i land, der blev hævet ved Dampspillet, mendet viste sig umuligt at hive Skibet op mod Isen. Samtidig hermed var Bagbords Baaden firet ned paa den svære Isskodse, som laa om Bagbord. Proviant, Pengekasse, Skibspapirer, Passagergods m. v. bragtes herned tilligemed den kvindelige Passager, '. Frk. Fogdal. Folk sattes i.aroejde med at sætte den Baad ned paa Isen, som laa paa Galgen om Bagbord, men samtidig rejste Dønningen i en overordentlig høj Grad, store Isstykker knustes mod Land, Skibet huggede og væltede sig mod Klipperne, saa man hvert Øjeblik maatte befrygte, at Rejs^ ningen skulde styrte ned, og Skibssiden knuses. Det blev derfor nødvendigt at tænke paa at forlade okibet. ven store Isskodse om Bagbord rystede, : saa man var bange for, at den skulde briste, og Landgangen Ira denne var umulig paa Grund af Braaddet i Strandkanten. Frk. Fogdal blev derfor bragt ombord igjen? og en Irosse fra uaaden blev bragt i land for at kunne bjerge Baaden, naar Dønningen føavde lagt sig. enkelte af Mandskabet sprang fra Styrbords ind paa Klipperne. Frk. Fogdal firedes ned i en Jinde fra Jollebommene og blev halet i Land. Forsøg gjordes paa at redde i Styrbords Baad ned paa Klippen, men Baaden knustes under Forsøget, og Styrmand Bærents, som var i den? reddedes i Land i sidste Øjeblik. Der blev derefter ca. Kl. 9,15 givet Ordre til at forlade Skibet, forinden lod vi Bagbords Anker falde, for at ikke Vraget skulde drive til Søs. Forhaandenværende Gods kastedes ned paa Klipperne, deriblandt Proviant, Tæpper, Madrats er o. 1. Kl. 9?30 var, alle komne i Land, kort efter knustes den store Isflage om Bagbord, hvorved Baaden med al vor Proviant og de Sager, som skulde reddes, fandtes, i Baaden kom ind under Skibet, knustes og sank. Da Isskodsen var knust, gik Agterskibet fra Land, saa hvis der endnu havde været Mennesker ombord, vilde de have været redningsløst fortabte. Dønningen rejste mere og mere og var nu saa enorm høj? at Isstykker over Mandshøjde kastedes op paa Klipperne. Da Skibet forlodes, var allerede Rorstævn og Agterstævn knuste, og Skrueaxen knækket af, men kort før jeg forlod Skibet, fandtes dog kun 14" ved Pumperne. Rejsningen, Tønden og hele Rigningen stod til Trods for de enorme Slag mod Klipperne og de svære Overhalinger, som Skibet tog, og det endskjønt Forstøbningen af Forbramstang forefter var borttagen, idet Pyntenetten var halet op for ikke at komme til at kollidere med Isskodserne.

197 HANDhLS- 03 S3FA3T3;viUSEET ss Hvidbjørnen. (Skruebark). N W K J. III - Assens Amts.avis 20/6 i«95. (3) Tilsyneladende fandtes der ingen Huller 1 skibssiden, men henved Kl. 10 var Forstavnen knust pg Forrummet fyldt. Endnu haabede man, at Skibet til Trods for de vældige Slag mod Klipperne vilde holde, saa at vi kunde bjerge yderligere, naar: Dønnengen lagde sig, men Kl. 12 Middag hev Skibet helt over paa Bagbords Side, saa Master, Sejl og Ræer blev brudt i Stykker, og Skibet sank paa 6-8 Favne Vand med Styrbords Side opefter. Den enorme Dønning af Sydvest, som var den : eneste Aarsag til dette sørgelige Forlis, holdt sig hele Dagen, men var paa det højeste omtrent ved Middagstid, den var saa høj, at man sjældent ser Mage til den, selv med en paalands otorm paa en aaben Kyst. De enkelte Søer, som rullede ind, kunne anslaaes til at være mindst 30 Fod høje, ' Isskodser af ca. 50 Fods Tykkelse og henved 200 Fods Længde knustes i Løbet af nogle (timer til ] Sjap og Grødis, den store Flage, som Baaden var bragt paa, og som vi om Formiddagen havde tænkt maatte blive vor Frelse, var allerede helt tilintetgjort, før Skibet sank. I Klipperevnen in T denfor Ankerpladsen blev oøen kastet ind og slyngede Isstumper og Træsplinter op paa Klipperne 1 til en Højde af over 60 rod, og samtidig med, at alt dette skete, var der ikke aabent Vand at se fra Toppen af det Fjeid, udfor nvilket strandingen skete. Hvorledes denne Dønning kan være opstaaet, er det meget vanskeligt ax forklare, thi Vinden var hele Dagen let nordling, ganske vist havde blæst noget af Sydvest Dagene forud? men ikke nær I, Forhold til Ben Dønning, som kom, og hidtil har det været at betragte som en sikker Erfaringssætning, at kom man blot Indenfor en nogenlunde bred Isstrimmel eller et Stykke indenfor Iskan-r ten, saa mærker man ikke mere Dønning. Som det, senere oplystes, laa Galeasefører Nielsen med Galeasen fra Julianehaab samme Dag ca. 6 Mil længere inde i Bugten mellem Kagsimint og Karmat og mærkede her Ikke det mindste til Dønning. Grønlænderne paa Stedet erklærer ogsaa, at de aldrig tidligere har set en saadan Dønning rejse sig, naar der ligger Is udenfor. Tanken ledes derfor hen paa, om en lokal Jordrystelse mulig' skulde være Aarsagen? og denne Tanke bestyrkes ved, at saavel Styrmænd som Mandskabet erklærer flere d-ange i løbet af uagen at have mærket Klipperne ryste under sig? endog fra Toppen af et 5 "a 600 Fod højt Fjeld, som laa noget inde i Landet, mærkede 2 ai tolkene Fjeldet ryste. Mandskabet blev Dagen efter bjerget ind til. den grønlandske Boplads Itivdliatsiak, men efter 3 Ugers Forløb lykkedes det at faa Baade og rigelig Proviant sendt over den nærmeste Boplads Kagsimiut, saa at Rejsen kunde tiltrædes til Ivigtut. Samme Dag mødte vi Dampskibet "Fox", som fra Ivigtut var sendt ud for at tage os op, og blev ved dette bragx i uand ved Ivigtut den 5. Maj. len' 11. maj gik vi omoord i barkskibet "Thetis 11 og : gik med dette til Kjøbenhavn.

198 HAN^tLS- 33 SO~A.-;TSMUSEET FA KF/Z'i'i'-ZZl/G ss Hvidbjørnen. (Skruebark). N W K J V - 1. billeders Den almindelige danske Skibsførerforenings Medlemsblad, Februar 1927.

199 \> 4 ' i ^ X c: Si V S[ \ l~- III UJ 0) ':.)?>. tn a: 0. t/) V) o i>) I iii n A: < X fo ^ <n o; o fil o (>-' s s Cr-,' P, ^ vv 4 Vi tf..ia u < w 1 c.1' 4 ; '1 ' < i S v^. ^ AAC (4 fa r y i ^ -k VS- ' i

200 HANDnLS- 33 S3=A~TSIiA ;S C FT.',- : divu Ravn. (Inspektionsskib). 0 U F N. Berlingske Tidende 10. August 1945: Fra Nakskov Skibsværft afholdtes i Gaar Prøvetur i med et nyt Inspektionsskib til Fyr- og Vagervæsenet, j Skibet, der har faaet Navnet "H. V. Ravn", er opkaldt! efter Fyrvæsenets fremragende Leder, afdøde Fyrinspek! tør H. V. Ravn, hvis store Indsats herved mindes.! I Prøveturen deltog Viceadmiral Vedel og Fyrinspekj tør, Kommandør P. Sinding sammen med flere af Fyr- og Vagervsssenets Embedsmænd. Forsvarsministeren skulde ; have været med, men blev forhindret. j i Det nye Inspektionsskib er et Motorskib paa ca.! 500 Tons. Drivkraften bestaar af en Friohs Motor paa j 540 HK., og Skibet skal have en Fart af 12 Knob. Byggeprisen er ca. 1,4 Millioner Kroner. "H. V. Ravn" I er egentlig bestemt til at afløse Damperen "Nordsøen" og skal til sin Tid have Station i Esbjerg, men ind- til videre er der saa meget at gøre I de indre dan-! ske Farvande? at hele Fyrvæsenets Skibsmateriel maa j anvendes her. Foreløbig er der heller ikke udlagt danske Fyrskibe i Nordsøen, hvor Minefaren er meget \ stor. Det var oprindelig Meningen, at "H. V. Ravn" i skulde have været bygget paa Orlogsværftet, og der j var allerede anskaffet forskellige Materialer til Skibet, men Datoen den 29. August 1943 greb afgør- I ende ind i dette Forhold, og det blev Nakskov Skibs-, værft, der kom til at udføre Arbejdet efter Orlogs- I værftets Tegninger. Skibet kunde have været færdigt i forlængst, men Bygningen blev med Vilje forsinket i for ikke at risikere en tysk beslaglæggelse-.

201 ss Hæng i. (Aaben Skruedampbaad). i I - 1. Registreringsprotokoller: Fartøjs Fortegnelse I Pag Nr Nakskov Register Afd. II Nr. 49. Registreringsdato: Registreringsbevis dat. Nakskov 10/ Certifikaters Bygget 1874 af Carl P. Langes Maskinfabrik og Jernstøberi? Nakskov, ifølge Bilbrev dat. Nakskov 10/ Stk. 10 NHK. = 30 IHK. Dampmaskine. Cylinderdiameter: Fart: Fabrikat: Slaglængde: Klinkbygget af Jern. Ingen Dæk. Ingen Master. Forskibet med glat Stævn. Hækbygget Agterskib med elliptisk Spejl. Ingen Inderklædning. Længde: 39 '6". Bredde: 9 1!" Dybde: 4 f l". dw, 10,15 brutto. 7,24 netto. Ifølge Bilbrev dat. Nakskov 10/ bygget til: Å/S. Nakskov Dampbugserbaad, Nakskov. Ved Købekontrakt dat. Nakskov 25/l 1877 solgt til*. Firma Txucen & Hammerich, Nakskov. Solgt til Firmaet Gundersen & Hoffmann, men

202 AN3ELSss Hæng i. (Aaben Skruedampbaad). Aarstal kan ikke mere læses i Protokollen, Fartøjs Fortegnelse I. Pag Hr Udslettet af R gistret i Henhold til Bureauets Skrivelse af 28/7 e 1917 J. A / 1917 til Registreringskontoret i Nakskov, som forlængst solgt til Sverrig. Udslettelsesdato 5/ (Udslettelsesprotokol Nr. 5. Afdeling II).

203 HANJCL.S- 33 Z2- -,?:, SiAUSEt ss Hæng i. (Aaben Skruedampbaad). i III Nationaltidende 26. April 1876: Bugserbaaden "Hæng i" indkom ifølge "Nakskov Avis" den 24. April i Nakskov Havn med et meget stort Vrag, som den havde fundet drivende i Langelandsbæltet. Nationaltidende 1. November 1876: Dampbaaden "Hæng i" skal ifølge "Nakskov Avis" af vedkommende Aktieselskab være solgt til D E Herrer Tuxen & Hammerich for Kr

204 H I H ILi UJ <f) A f> CO if...." to C/) O O C/J IL! n < o ;f. o i E) O p te if) bo S M

205 HANDELS- 33 SOFATTSMUSHET?A :<A3A53? ; :G ss Høgen ex (Bugserskib) N J M R. Int. - 1, Bygget Howaldtswerke, Kiel. 1 Stk. 16 NHK IHK. Compoundmaskine Cylinderdiameter: Slaglængde: I Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 1 Mast. 2 vandtætte Skodder. 49,8 x 15,8 x 6,8 dw. 24 brutto o netto 1 fra Ifølge Anmeldelse Nr. 241/1898 dat. 7/ købt af: Partrederi bestaaende af Entreprenør Niels Christian Monberg, København, og Niels Andersen, Søholm, Gentofte. Bestyrende Reder er Firmaet N. Andersen og N. C, Monberg, København. Registreret 24/ Ifølge Anmeldelse Nr. 539/19oo dat. 19/11 19oo har Entreprenør N. Andersen, Søholm pr. Gentofte, afhændet den ham tilhørende Part i Skruedampskibet "Høgen 11 af København, til Medrederen Entreprenør Niels Christian Monberg, København, der herved er blevet Eneejer af Skibet. Registreret 2o/ll 1900.

206 LJ /i M r*i c; t c i"! " Ci"", - ;', :.-o. ss Høneborg ex Auguste ex Gunther. N C Q M. */?»>/ r ^^T

207 HANDELS- CG S3FA3TSMUSEE' ss Høneborg ex Auguste ex Gunther. N 0 C M. 'Int Bygget I896 - A/S. Helsingørs Jernskibs- og Maskinbyggeri. Byggenummer 60. Afleveret 17/ Stk. 124 NHK IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 17-27T-47" Slaglængde: 33" 1 Stk. skotsk Kedel med 3 Kanaler. Risteflade 5^ Kvadratfod. Hedeflade Kvadratfod. Kedel og Maskine fra Byggeværftet. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk og Welldæk. 2 Master. 3 Luger. Bak 21 Fod. Brodæk 114 Fod. Halvdæk 73 Fod. 4 vandtætte Skodder. Vandballast: Dobbeltbundtanke 360 Tons Agterpeaktank 15-24o,6 x 34,2 x 17,3 Fod. Dybgang paa Last 16,3 Fod. Bulklast: I Kubikfod. Stykgods: loo / dw. 1.4o3 brutto 867 netto. Som ss "Gunther" bygget til: Dampfschiffs Reederei von 1889, Hamburg. 19 solgt til: Skiibsreder Emil R. Retzlaff, Hamburg, og omdøbt til "Auguste". Ifølge Anmeldelse Nr. 146/19O7 dat. 8/3 19o7 fra sidstnævnte Ejer af: A/S. Dampskibsselskabet Høneborg, København s og omdøbt til "Høneborg". Firmaet C. K. Hansen, København, er bestyrende Reder. Indregistreret 8/3 19o7- Ifølge Anmeldelse Nr. 21o/1913 dat. 24/ er Skibet solgt til: Dampskibsselskabet af 1912 A/S., København, for Kr. 19o.3o6.- Reglstreret 24/ Blad 2.

208 HANDELS- C3 SOFARTSMUSnET ss Høneborg ex Auguste ex Gunther. N Q C M. Int Ifølge Anmeldelse Nr. 233/1913 har Skibet forandret Navn til "Angelica Mærsk" (1). s.d. /I 19o8 paa R jse fra Windau til Ghent med Stykgods kom Skibet i Drift med Isen i Østersøen og mistet et Par Skrueblade. 4/ paa R p jse fra Aarhus til Windau i Bållast har Skibed været paa Grund paa Hesselø og blev først bjerget efter en Maaneds Forløb. Bjergeløn Kr og Reparation af Bundskader Kr. 31»ooo.- Styrmanden, der havde Vagten fik en Bøde paa loo Kr. for uforsigtig Navigation. Da han skulde passere Hesselø vilde han tage en 4 Stregers Pejling, men midt under dette gik han ned for at kontrollere om Folkene havde gjort ordentlig rent paa Klosetterme.

209 HANDELS- CG SO-AATS^uSEET FA A.-iOA^-j.AG ss Høneborg ex Auguste ex Gunther. N Q C M. V Billeder: A r kiv Negativer: Litteratur.