-'».pi- - -,-tf*'"* -«'."<V" r^"=z - :. "" - " * i Kiil HOLfiMi II..S.

Transkript

1 ss Holger Danske (Isbryder). 0 Y N S a& -'».pi- - -,-tf*'"* -«'."<V" r^"=z - :. "" - " * i Kiil HOLfiMi II..S. IjaBaMBMUHH- #

2 7"- fi \\ "i J^i o r " n "** C" "^^ '. 7 ~ T ' T^f' A [O "^ '" V'' ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y E S. i III - Berlingske lidende 12. Januar 1947: Korsør, Lørdag Aftens Isbryderfærgen "Holger Danske" ankom i Eftermiddag til Korsør- efter at være afsejlet fra København ved I-Tiden i Sat, og da den ret stærke Frost ved Storebælt stadig vedvarer, holder man Fyr under Kedlerne, saaledes at den om nødvendigt i Aftenens eller Kattens løb med en halv limes Yarsel vil være klar til at rykke Færgerne til Undsætning. Allerede ved Udsejlingen fra Københavns Frihavn gav Isbryderen en Prøve paa sin Manøvredygtighed. Den kunde praktisk talt dreje sig om sin egen Akse og kravle sidelæns som en Krabbe. Kaptajn Jørgen Jørgensen, Korsør, der vil huskes af Tusinder af Rejsende fra sine Dyster med Storebælts Is, da han under Krigens Fimbulvintre manøvrerede "Storebælt" dygtigt igennem, har ført "Holger Danske" paa Turen til Korsør. Kaptajnenen udtaler bl. a* om Isbryderfærgens Kapacitet, at Farten ikke behøver at aftage noget videre i Is paa en. kvart Meters Tykkelse, en halv Meter svær Is vil kunne gennemsejles med forholdsvis pæn Fart, ja, selvom Isen endog skulde blive en Meter tyk. vil åen kunne gaa igennem uden at "stange". Kaptajn Jørgensen er overbevist om, at Isbryderen vil Kunne klare enhver tænkelig Issituatron i de hjemlige Farvande. Dens 3 Skruer, af hvilke de to er anbragt agter og en forude, betyder, at den aldrig kan blive udsat for at sidde fast i Isen. Isbryderen, der i sin Bug rummer ikke mindre end ca HK., er forsynet med et gigantisk Slæbespil samt et Tanksystem, hvorved 800 Tons Yand ret hurtigt kan skiftes fra For-Tank til Agter-Tank og derved anvendes, naar det gælder om at knuse Isen. Skibets Olieforbrug er paa ca. 2 Tons i Timen, naar den er I Arbejde i Isen, hvilket opmaalt i Penge er ensbetydiende med ca Kr. 1 Timen. Saafremt der ikke i Aftenens eller Kattens Løb bliver Brug for "Holger Danskes" Assistance i Bæltet, vil den i Morgen over Middag afsejle til Nyborg for at rydde op i Færgerenden* Skulde Isen i Bæltet blive af en saadan Tykkelse, at Færgerne faar vanskelig ved at forcere den ved egen Hjælp, er det Meningen i første Instans at lade "Holger Danske" sejle i Spidsen for en eller flere Færger«, Berlingske Tidende 7. Februar 1947 s "Sjællands" sidste Tur fra Nyborg til Korsør i Aftes varede godt 5 Timer. Den kom ind Kl. godt Under Manøvrerne i Isen paa denne Tur skete en mindre Kollision mellem "Sjælland" og "Holger Danske"* Begge Skibene fik nogen ovenbords Skade, xngen Mennesker kom noget til. Skaderne paa "Sjælland er

3 ss Holger Danske. (Isbryder). OIIS.. III B. T. 7/2 1947* (2)*: dog saa betydelige, at Færgen maa tages ud af Driften i nogen Tid. Heldigvis er Færgen "Korsør" nu repareret efter sit lille Maskinhavari forleden, og der vil saaledes stadig være tre Motorfærger til Disposition paa Storebælts-Overfarten. Skaderne paa "Holger Danske" er ikke større, end at de formentlig vil kunne repareres i Nyborg i Nat, og man kan altsaa regne med, at den efter Planen vil kunne begynde sit Arbejde i Dag til Morgen. Efter kort Tids Ophold i Korsør gik "Holger Danske"? fyldt med Passagerer, over Bæltet paa Aftenens sidste Tur.

4 S III ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S Berlingske Tidende Onsdag Morgen 10. februar 1954: Ogsaa i Storebælt kniber det nu for Færgerne at komme ud og ind af Havnene, og man er forberedt paa, at Statsbanernes store Isbryder-Færge "Holger Danske" maa sættes i G-ang i Dag, hvis Situationen ikke bedres i løbet af Natten. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24* Februar 1954 s Odense, Tirsdag Aften: Yed 21-Tiden i Aften er Storebæltsoverfarten blevet ramt af en alvorlig Ulykke, hvis Omfang endnu Kl. 22,30 ikke var kendt* Man hørte i Nyborg et voldsomt Br&g ude fra den islagte Fjord og saa et G-limt som fra en Eksplosion* I samme Øjeblik forsvandt lysene fra Isbryderfærgen "Holger Danske", som man ellers havde kunnet følge hele Aftenen, og kort efter fik man at vide, at der var sket en Kollision* Bilfærgen "Broen", der var fuldt læsset med Biler, var for fuld Kraft løbetxad i Siden paa "Holger Danske", hvor der skete en Kedeleksplosion* Samtidig med, at lyset gik ud om Bord paa "Holger Danske", svigtede Radioen, saaledes, at man ikke kunde komme i Forbindelse med den* Det var heller ikke muligt fra Nyborg at kalde "Broen", men man var klar over, at der var sket noget alvorligt. Færgerne "Nyborg" og "Sjælland" blev sendt til Assistance. Man rekvirerede alt Redningsmateriel fra Falcks Redningsstation 1 Nyborg og har tilkaldt Redningsmateriel ogsaa fra Odense og Svend- Lidt før Kl. 22 blevdet meldt, at "Broen* var paa Yej. Man regnede med, at der var saarede om Bord fra j Eksplosionen paa "Holger Danske". i Yed Kollisionen er der.sket en Del Skade paa Is- j bryder-færgen "Holger Danske", som ved 22,30-Tiden i var ved at blive bugseret til Nyborg af Dampfærgen "Christian IX n. Det har ikke været muligt for Over- ; fartsledelsen at faa Forbindelse med Isbryder-Færgen,; hvis Radio er brudt sammen, heller ikke med "Broen" \ har det været muligt at opnaa Forbindelse, men saa- : vidt det oplyses, skal der ikke være kommet Mennesker til Skade, hvorimod der menes, at det er gaaet ; udover en Del Biler paa Auto-Færgen. "Holger Danske" er ret stærkt beskadiget. Den. harfaaet et Hul i Agterstævnen og der er slaaet Hul paa Maskineriet* Overfartsledelsen har foreløbig maattet aflyse i al Færgetrafik over Storebælt, idet Færgemelkke kan passere gennem Nyborg Fjord uden Isbryderhjælpis- j I Aftes var den store Motorfærge "Dronning Ing- ; rid" deneneste, der befandt sig paa Bæltet, og den j var paa Yej mod Korsør. i Der er sket en Katastrofe paa Storebælt imere end een Forstandy Yed Siden af selve Skibsulykken er der sket det, at Traflken over Bæltet nu gaar helti Staa

5 HANDELS- C A PA I\. ;s Holger Danske. (Isbryder). 0 YN S B.T. Onsdag Morgen 24/ (2): Det er umuligt for færgerne at klare sig Igennem ved egen Hjælp. De har i lang Tid været helt afhængige af "Holger Danske", der nu er sat ud af Spillet. Mang len paa kraftige Isbrydere eri Forvejen stor i Landet, og hvis en af Statens store Isbrydere bliver rekvireret til Storebælt, kommer Vanskelighederne yderligere 1 Forgrunden andre Steder. Søfartschef H. J. Bager fra Statsbanernes Søfartsafdeling havde netop afsluttet Forbindelsen med Nyborg, da "Berlingske Tidende" i Aftes fik de sidste Oplysninger om Ul^ckken og dens Omfang. Søfartschef Bager fortalte, at der var saarede om Bord paa "Holger Danske", der straks efter Kollisionen begyndte at synke«nu staar skibet imidlertid paa grundt Yand og kan ikke synke yderligere. Statsbanerne havde endnu sentai Aftes ikke noget Overblik over Ulykkens Omfang. Men der har været en Nyborg-Læge om Bord for at. tilse de saarede. Søfartschef Bager var netop i Færd med Forhandling er om Indsættelse af en Statsisbryder paa Storebælt. : Endnu vidste han ikke paa hvilken Maade Problemet bliver løst, men det staar ihvert i'ald klart, at der, ikke kan undværes nogen Isbryder paa Storebælt. Postvæsenet har allerede overvejet at sende den vigtigste Post over Bæltet ad Luftvejen, hvis der ikke meget hurtigt igen bliver oprettet en Færgeforbindelse. I Dag føres videre Drøftelser om, hvordan den katastrofale Situation paa Landets mest ømfindtlige Sted i trafikmæssige Henseende skal blive klaret. Efter hvad der forelaa kort før Midnat, er der adskillige kvæstede om Bord i de to Skibe. Skaderne er store og mange Biler er knust. Kolding Folkeblad Onsdag 2k* Februar 195^: Netop som Isen havde tvunget alle andre Skibsforbindelser mellem Landsdelene end Storebælts-Overfarten til at ind- j stille, er der sket noget af en Katastrofe her, idet Statsbanernes nyeste Storebælts-Færge "Broen" i Aftes paa Nyborg Fjord paasejlede Isbryderfærgen "Holger Danske", som blev saa svært beskadiget, at det er tvivlsomt, om åen kan komme i Gang igen i Vinter. Ved Sammenstødet dræbtes to Mennesker og saaredes fem«ulykken medførte, at al Sejlads over Bæltet i Aftes maatte indstilles. I Formiddags slap en enkelt Færge over, men' først i Eftermiddag prøver man rigtigt at genoptage Sejladsen, idet "Lillebjørn" er tilkaldt. De dræbte er Overfyrbøder E. H. Kruhøffer, Korsør, og Fyr-; bøderaspirant F. Chr. Guldbrandsen, Korsør. Tilskadekomne er Tjener Svend Aage Gerhard Schwartzbak, Korsør, Koksmath Vagn Staalgaard Greisdahl, Korsør 9 Maskin- j mester E. L. Larsen, Korsør, Salgschef Villy Olsen, Rolfsgade, Frederiksberg, og Chauffør Vagn Edelskov, Fortunavej 1, Charlottenlund.

6 "Broen kunde dog ved egen Hjælp gaa tilbage til Færgelejet, hvor den fik Bovporten nødtørftigt sat i Stand, og hvor en Del af de beskadigede Biler blev kørt i Land. Derefter forsøgte Færgen paany at komme over til Korsør, men den maatte give op, da den naaede ud til Isbarrieren fora n TVTTVK JI -r* cf 'RANDSLS- OS S ~A~TSAiU3EET j III - ss Holger Danske. (Isbryder). 0 T N S. Kolding Folkeblad 24/2 195^ (2): een Kilometer fra Nyborg Havn, nemlig ved Lindholm Bøjen i Nyborg Fjord, men det var først sent paa Aftenen, det lykkedes at danne et Billede af den Katastrofe, der var sket i Mørket i Ismasserne paa Fjorden. "Holger Danske", der med sine Hestekræfter er Danmarks stærkeste Isbryder, laa mellem Slipshavn og Nyborg Færgelejer og ventede paa at hjælpe "Broen" ud gennem Isen. To Øjenvidner, der befandt sig paa Motorfærgen "Sjælland" som "Holger Danske" netop havde faaet igennem fra Korsør, og som laa et Par Hundrede Meter fra Ulykkesstedet, har^ for-, talt, hvorledes Kollisionen skete. Øjenvidnerne er Venstres i Ungdoms tidligere Formand, Gaardejer Jens P. Petersen, Farendløse, og Godsejer Junker. - Det hele skete, fortæller de, 1 et kort Nu. "Holger Danske" var lige bøjet af vinkelret fra vor Sejlretning for at vente paa "Broen", der var for udgaaende. De to Skibe arbejdede begge haardt i Isen - tilsyneladende for fuld Kraft. - Med eet skøde Bilfærgen voldsomt frem, som om Isen plud seligt gav stærkt efter for dens mange Kræfter, og i næste Sekund vædrede den Isbryderen, som for fuldt Drøn ramtes midtskibs. En Eksplosion fulgte i "Holger Danskes" Maskin- i rum. Saa bakkede "Broen" fri. Paa Isbryderen blev alt msarkt,! og det eneste man hørte, var Damp, der fossede ud fra et Hul i Skibssiden. "Sjælland" søgte straks at komme op paa Siden af "Holger : Danske" for om muligt at yde Hjælp. Det var imidlertid et meget vanskeligt Foretagende, og først tredie Gang lykkedes det at faa Ismasserne skubbet saa meget til Side, at mak kunde komme til. Der blev sendt Folk om Bord paa det beskadigede Skib, men det var ikke muligt at trænge ned i dets Maskinrum. Man fik dog en af de dræbte og en saaret bragt over paa "sjælland". Derefter maatte man lukke de vandtætte < Skodder paa Isbryderen for at hindre den i at synke. "Sjælland" blev i nogen Tid liggende ved Siden af "Hol- ger Danske" for at kunne yde Assistance, hvis det skulde blive paakrævet. Derefter kom den gamle Dampfærge "Christian den Niende" ud for at overtage dette Arbejde, og "Sjælland" gik ind til Lejet. "Christian den Niende" forsøgte at slæbe "Holger Danske" fri for at faa den ind til Havn, men det var ikke muligt, og kort efter satte man saa Isbryderen paa Grund. Eksperter gik i Dag om Bord paa den for at vurdere Skaderne. De er bange for, at det ikke lykkes at faa Fartøjet gjort klar paany i denne Vinter. "Broen" slap heller ikke fra Uheldet uden Skader. Bovporten blev omtrent ødelagt og den kraftige Rystelse, der _ gik gennem Skibet, da det brasede mod "Holger Danske", medførte, at en Del Biler blev slaaet mod hinanden og fik Skrammer. Der var 3oo Passagerer om Bord, og de blev alle mere eller mindre chokerede. To af dem kom lettere til Ska- ;

7 ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 25. Februar 195^ Odense, Onsdag aften: Søforhøret i Retten i Nyborg i Eftermiddags i Anledning af Sammenstødet paa Storebælt I Nat varede næsten fire Timer. Det begyndte Kl. 15 og sluttede ikke før henimod Kl. 19 Det syntes at godtgøre, at Aarsagen til Kollisionen maa søges 1, at de to Førere har misforstaaet hinanden. Føreren af "Holger Danske", Kaptejn B. 0. Petersen, mente, at han tydeligt havde tilkendegivet, at han vilde gaa bagbord om "Broen", og ventede, at "Broens" Kaptejn ogsaa vilde svinge ; bagbord om. "Broens" Fører, Styrmand Augustsen, har imidlertid ikke hørt Signalet og blev derfor ved at sejle lige ud. Resultatet blev, at Ruterne skar hinanden, og at "Broen" ramte ; "Holger Danske" i Siden. Det springende Punkt er, at "Holger Danskes" Chef hæyder,; at han har givet to Signaler. Først et til "Sjælland" og derefter et til "Broen", men om Bord paa "Broen" er der ikke! hørt mere end det ene Signal, som man opfattede som rettet til Færgen "Sjælland", som Tegn paa, at Bugsering var forbi. Da man gensidigt opdagede Misforstaalesen, var det for sent. Kaptejnen paa Isbryderen indrømmede, at "Broen" ikke havde svaret paa hans Signaler, men at han alligevel havde regnet med, at man havde hørt dem. Retten beklædtes af Dommer Kejser-Nielsen og som Bisiddere Havnefoged Thiesen og Maskinmester Koppel. Anklagemyndigheden repræsenteredes af Politifuldmægtig Kellermann, medens Statsbanerne var repræsenteret ved den fungerende Søfartsinspektør, Kaptejn Bech. Der blev afleveret Uddrag af Skibsjournalerne ved Retsmødets Begyndelse, og i "Holger Danskes" Skibsjournal staar, at Føreren gav to korte Stød i Sirenen, og at han drejede bagbord. "Broen" gav intet. Signal. Maskinen havde fuld Kraft frem, men da Sammenstødet syntes uundgaaeligt, beordrede Kaptejn Petersen først Stop, derefter Bak og saa fuld Kraft frem Igen med det frygtelige Resultat, som er kendt. Skibsdagbogen meddeler endvidere, at man gjorde Forsøg paa at trænge ned i Kedelrummet, hvor den ene af de Omkomne laa, men det var umuligt. Den første, der afhørtes, var Føreren af "Broen", Styrmand S. A. Åugustsen, der sagde, at den Rute, han havde, fulgt ud for Nyborg, var den, han altid brugte, og den var ikke ændret af Isen. Han kunde ikke sige i hvilken Afstand "Holger Danske" var, da han først fik Øje paa Skibet. Han fastholdt, at han kun havde hørt eet Signal. Dommeren spurgte, hvorfor han ikke mente, at Signalet var til ham. - Jo, sagde han, det lød som Signalet "Isbrydning ophører" Dette fastholdt han og tilføjede, at det for ham saa ud, som om "Holger Danske", da han kom imod "Broen" drejede mere og mere mod Bagbord og kom til at ligge mere og mere med Bredsiden mod ham. - Jeg mente først, sagde Augustsen, at det var for, at Isbryderen kunde komme ud i den klare Linie, den samme, : som vi sejlede i, men tilsidst blev jeg klar over, at en Kollision var uundgaaelig. Saa slog jeg Bak, men jeg vedblev 1 at holde min Kurs.

8 HANDELS- C'3 EAA:^~S^USEET i III ~ ss Holger Danske. (Isbryder). 0 I N S. B. T. 25/2 195^ (2): - Hvorfor?, spurgte Dommeren. - Fordi jeg troede, at "Holger Danske" i sidste Øjeblik : vilde kunne naa at dreje væk. Samtidig gav jeg tre Stød i Fløjten for at angive, at jeg slog fuld Kraft Bak. [ Dommeren spurgte, om han ikke søgte at dreje til Bagbord.; det nægtede han og tilføjede, at han bestemt mente, at Kol- : lissionen da vilde have været betydeligt alvorligere. - Jeg regnede jo hele Tiden med, sagde han, at "Holger Danske" vilde lægge Kursen om. Den manøvrerer særlig let. Dommeren: - "Holger Danskes" Kaptejn hævder at have givet Signal til Dem om, at han vilde gaa til Bagbord for Dem. Kan dette være medens De var indenfor? Det mente han ikke.. Han havde kun været indenfor et øje-! blik, og da var man langt fra hinanden. - Den Manøvre, som Føreren af "Holger Danske" siger, at han havde ventet af mig, tilføjede Augustsen, at jeg skulde i være drejet til Bagbord og gaaet imellem "Holger Danske n og : "Sjælland" vilde have været i Strid med de internationale Søfartsregler. "Broens" Styrmand, E. A. Petersen, Nyborg, bekræftede sin Chefs Udtalelser. Han havde ehller ikke hørt mere end eet Signal, og han havde ligesom Kaptejnen regnet med, at Skibene skulde passere hinånden, saadan som Skibe plejer, altsaa højre om. Da først Faren var aabenbar, var det for sent at gøre andet end slaa Bak. Overmatros K. A. Hansen, Korsør, der havde været paa Broen indtil kort før Paasejlingen, havde ogsaa kun hørt eet Signal. Det samme var Tilfældet med Matrosaspirant Ohm, Nyborg, der lige før Kollisionen havde overtaget Roret. Man kan ivørigt ikke høre noget inde i Styrehuset, sagde han. Saa kom Maskinfolkene. Der var bl, a. Skibsmaskinmester S. A. Møller, Sorø, og to Maskinmester-Aspijbanter, Frich, Esbjerg, og K. B. Olsen, Odense. De bekræftede begge, at der hurtigt var bleve t givet Bak-Signal paa Broen, og at Ordren prompte var blevet udført. Endelig kom Føreren af "Holger Danske", Kaptejn B. 0. Petersen, Korsør, og han bekræftede sin Fremstilling i Skibsjournalen. Han fastholdt saaledes, at han havde givet to Signaler med faa Minutters Mellemrum, før han lagde sig ind i den skæbnesvangre Rute. Dommeren spurgte, om det ikke er normalt, at Skibe passerer til højre for hinanden? Jo, men der gælder særlige Regler for Isbrydning, sagde han, ' 'Holger Danske" er ret dybtgaaende, og man maa holde sig paa det dybe Vand. Derfor holdt jeg mig ogsaa inde i den klare Fyrlinie. Dommeren sagde: - Ja, for egentlig kommer man paa den gale Side af hinanden paa den Maade, rent søfartsmæssigt. - Ja, svarede Kaptejnen, det er rigtigt, men jeg mente at have advaret "Broen" ved'at give Signal. Dommeren: - Skulde "Broen" Ikke have svaret Dem? Kaptejnen: - Jo, det forventer man i Almindelighed, men det gjorde han ikke.

9 HANDELS- CA C A-.\FAA;\A ^^"T jj-j-j- ~ ' '.'.'fl: ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. B. T. 25/2 195^ (5) Dommeren: - Gjorde det Dem ikke betænkelig, at han ikke svarede? Kaptejnen: - Jo, forsaavidt, men jeg kunde ikke gaa den anden Vej paa det Tidspunkt. Saa vilde jeg være kommet i Vejen for "Sjælland", og desuden var Grunden i betænkelig Nærhed. Jeg regnede med, at "Broen" i sidste Øjeblik vilde svinge bagbords og komme fri. Men, tilføjede han, hvis jeg ikke havde slaaet bak, kunde jeg maaske være sluppet forbi ved at sætte fuld Kraft paa. Han tilføjede, at han havde :.... fulgt den Manøvre, han altid anvender, naar han forlader den: ene Færge og skal over og lodse den anden. - Regner De med, spurgte Dommeren, at "Broen" kendte den-: ne Fremgangsmaade? ; Kaptejnen vidste det ikke, men han mente, at de Signaler : han gav, maatte gøre Manøvren klar for "Broens" Fører. - Jeg svingede ingen Steder hen, sagde han, men tilkendegav j med Fløjtestødene, at jeg vilde blive i den Side af Sejlløbet, hvor der var mest Vand. Kaptejn Bech brød her ind og spurgte, om ikke Kaptejnen var klar over, at to korte Stød betyder: "Jeg svinger til Bagfeord" og ikke: "Jeg bliver i min Rute". Kaptejn Petersen svarede ikke herpaa, men gav forskellige Oplysninger, som Kaptejn Bech ønskede. Blandt andet udtalte han, at Dec- '. caen plejede at vise rigtigt, at Lysmaskinen var gaaet i Staa faa Sekunder efter Sammenstødet, og at ingen havde rørt 1 ved Deccaen efter Ulykken. Yderligere afhørte man Styrmand Svensson, Korsør, som sagde, at det ingen Steder staar, at man skal have Svar fra det andet Skib. Endvidere Styrmand Grumsen, Korsør, Udkigs-, mand Charles Petersen, Korsør, og Rorgænger Eino Christensen. De havde intet særligt at forklare. Christensen havde faaet Ordre til at følge den klare Fyrlinie ind til Nyborg.. Det forekom ham, at han, da "Holger Danske" slap "Sjælland" havde faaet Ordre til først at gaa lidt til Bagbord og senere haardt til Styrbord, men der var givet saa mange Ordrer, at man bagefter vanskeligt kan skelne dem fra hinanden. Dermed sluttede Retsmødet. Muligvis vil der senere blive afholdt et nyt. Berlingske Tidende Fredag Morgen 26. Februar 195^: Arbejdet med at hæve den sunkne Isbryder "Holger Danske' fortsattes i Gaar, og man naaede saa vidt, at der skulde være gode Chancer for at faa Isbryderen hævet og bragt ind til Nyborg allerede i Dag. Færgen "Nyborg" kom i Gaar ind med den ene af de omkomne fra Katastrofen, Erik Kruhøffer, hvis Baare blev kørt i Land i en Jernbanevogn. Den anden omkomne er endnu ikke fundet.

10 HANDELS- 03 S^-ATTSMuSEET PA AACALCAG ss Holger Danske. (Isbryder). O Y N S. III - Berlingske Tidende Søndag 28. Februar 195^; Den grundsatte Isbryder "Holger Danske" haaber man at have flydende i Dag, saaledes at den kan slæbes ind til Nyborg* I Aftes blev Svitzers "Svava" færdig med at paamontere en Platform ud for Hullet i Styrbords Side, hvor "Broen" torpederede Isbryderen, og man begynder derefter at fylde Hullet ud med Cement, hvorefter det vandfyldte Kedelrum kan lænses. Det lykkedes i Aftes at finde Liget af Maskinassistent Guldbrandsen, dér omkom i Fyrrummet paa "Holger Danske" Ulykkesnatten. Det var en Dykker fra Svitzer, der fandt Liget under Pumpearbejdet. Det blev ført til Ligkapellet i Nyborg. Frank Guldbrandsen, der efterlader sig Hustru og to smaa Bæ>rn, manglede kun en Maaned i at være blevet fast ansat ved Statsbanerne, og han er saaledes ikke sikret Pension. Man haaber dog, der kan dispenseres herfra, saaledes at der kan skabes Mulighed for at hjælpe den lille Familie økonomisk ud over de tre Maaneders Gage, der ellers udbetales. Berlingske Tidende Mandag Morgen 1. Marts 1954: Isbryderen "Holger Danske", der i Tirsdags blev paasejlet af Automobilfærgen "Broen" ud for Nyborg, blev i Gaar bragt flot og ved 12,30 Tiden slæbt ind til Nyborg under Bugsering af Isbryderen "Lillebjørn" og Svitzers Bjergningsdamper "Svava". Tætningsarbejdet med "Holger Danske" vil blive fortsat i Nyborg, og senere vil Isbryderen blive bugseret til Værft. Berlingske Tidende Søndag 21. Marts 1954: Korsør: Den havarerede Isbryder "Holger Danske" vil i Mor-, gen blive slæbt fra Nyborg til København for at faa udbedret de store Skader, der anrettedes ved Kolllsio nen med Bilfærgen "Broen". Arbejdet vil blive udført hos Burmeister og Wain. Færgens Maskineri er ikke intakt, og i den forløbne Tid har et stort Mandskab været beskæftiget med at skille Maskinen ad og rense de enkelte Dele for Saltvand. Bugserlngen til København vil blive udført af de to Svitser Fartøjer "Svava" og "Bien". Man regner med, at det vil tage et Par. Maaneder at udbedre de betydelige Skader, der anrettedes paa Isbryderen. "Broen" ligger paa Værftet I Helsingør og vil først være færdig til 10. April. Den skal forsynes med en ny Bovport. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Marts 1954: Den havarerede Isbryderfærge "Holger Danske" kom i Gaar Eftermiddags til Burmeister og Wain, bugsere J af Svitzers Bjergningsbaade "Bien" og "Svava". Bugseringen begyndte Mandag Morgen Kl.8, og "Holger

11 HANDELS- C3 SG' r i.a"s;^useet TTT _ ss Holger Danske. (Isbryder). 0 T N S Berlingske Tidende Onsdag Morgen 24. Marts 1954: (2) Danske" laa ved Kaj inden Kl. 17 i G-aar. Isbryderfær-' gen har allerede længe været klar ti3> Bugseringj idet; Svitzer havde baade tætnet og isforstærket den inden ; en Uge efter Ulykken. Det brede og store Skib blev ' bugseret uden Uheld af nogen Art. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 9 o Juni 1954: Generaldirektør E. Terkelsen og Trafikchef N. :C. D* Johnsen vendte hjem i Aftes fra et i flere Dage bebudet Møde i Korsør med DSB's Overfartsledelse ved. Storebælt samt Færgepersonalets Tillidsmænd. Man tal, te om Mulighederne for en Indsættelse af Isbryderen : "Holger Danske" i Automibil-lransporten mellem Sjæl-; land og Fyn og omvendt. Efter Mødet sagde Generaldirektør Terkelsen: - Jeg regner med, at vi begynder at sejle med! "Holger Danske" sidst i denne Maaned. Fortrinsvis ; paa Ugens travle Dage. De endelige Terminer fast-, lægger ti i Onsdagens Løb. VI holdt Møde med Pers o- i nalets Tillidsmænd, fordi det først og fremmest gjaldt at sikre "Holger Danske" det nødvendige Mand-i skab. Det lykkedes altsaa, skønt Overfartens Mænd ; allerede har meget at gøre. Om Holger Danske-Planen er et Modtræk imod åen private Automobil-Transport paa Storebælt? Nej, det ; forsikrer jeg? at den ikke er. For os maa andre sejle? som- de har Lyst. Yi har intet andet Maal og in- gen anden Opgave end at præstere det yderste Bered- skab ved Storebælt, og det er længe siden, at "Holger Danske" blev nævnt hos os i Planerne for Somme- : rens Trafik mellem Korsør og Nyborg. Naar "Holger Danske" kommer 1 Gang? har vi 11 Færger paa Storebælt, af hvilke "Holger Danske" alene har Plads til - 45 Automobiler. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 10. Juni 1954: Om Isbryderen "Holger Danskes" Indsættelse 1 Storebælts-Overfarten meddelte DSB i Aftes: Statsbanerne indsætter nu, efter at der ved Indsats fra Personalets Side er sikret fornøden Betjening hertil, yderligere Isbryderfærgen "Holger Danske" paa Storebælts-Overfarten paa Lørdage og Søndage i Tiden fra 26. Juni til ca. 22 August. Færgen kan tage ca. 45 Personautomobiler, derimod kan Lastbiler og Omnibusser Ikke medtages paa Grund af for lav Højde. Afgang fra Korsør (umiddelbart ved Automobilfærgelejet) Kl. ll.oo, 14,3o og 18,oo? fra Nyborg (Fyrmolen) Kl. 9,15, 12,45 og 16,15. Der er Restauration om Bord.

12 III - ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 24. Juni 1954: Nyborg: Isbryderfærgen "Holger Danske" vendte i Gaar tilbage til Storebælt fra B. & tf., hvor Færgen har været til Reparation efter Kollisionen med Bilfærgen "Broen" paa Nyborg Fjord i Februar, isbryderfærgen prøvede Anløbsforholdene i Korsør og Nyborg, Idet den skal Indsættes som V/eek-End Færge fra paa Lørdag. Der er i denne Anledning foretaget en Del Forandringer paa Skibet. "Holger Danske" faar Station i Nyborg i Sommer. Berlingske lidende Søndag 27. Juni 1954: Isbryderen "Holger Danske" begyndte i Gaar Morges sin nye Tilværelse som Week-end Automobilfærge paa Storebælt. "Holger Danske" har Plads til 40 Yogne og havde hele Dagen i Gaar fuldt Hus. Berlingske Tidende Fredag Morgen 9. Juli 1954: Korsør: Der er nu truffet Beslutning om at udvide Isbryderen "Holger Danskes" Sejlads som Bilfærge paa Store Bælt med to Dage om Ugen. Oprindelig indsattes den for at sejle tre Dobbeltture henholdsvis Lørdag og Søndag, men fra i Dag vil den desuden sejle to Dobbeltture Fredag og Mandag med Afgang fra Korsør Kl. 11 og 14? 30, fra Nyborg Kl. 9? 15 og 12,45. Det største Problem for at faa Isbrydersejladsen udvidet har været Ferieproblemet, men efter lorhandling med Personalet og Organisationerne har man faaet en Ordning, som er elastisk paa dette Punkt, og DSB lover, at Mandskabet saa vidt muligt opnaar 14 Dages Ferie efterhaanden. Kolding Folkeblad Tirsdag 14. September 1954: Statsadvokaten har nu afsluttet Behandlingen vedrørende Færgesammenstødet i Februar i Aar paa Store Bælt, da Automobilfærgen "Broen" ramte Isbryderfærgen "Holger Danske" med saa voldsom Kraft, at Isbryderfærgen i Løbet af et øjeblik gik til Bunds. To Fyrbødere blev dræbt og en Maskinmester haardt saaret. Ifølge Statsadvokatens Beslutning skal der rejses Tiltale mod de to Mænd, der førte Færgerne, Styrmand Sv. Aa. Augustsen, Korsør, og Skibsfører Bent Olof Petersen, Gedser, der førte "Holger Danske". Begge tiltales efter Sølovens Paragraf 289 for grov Forsømmelse med deres Pligter den paagældende Aften. Sagen, der rummer den hidtil alvorligste Anklage mod Store Bælts Kaptajner, kommer for Hetten i Nyborg i Løbet af kort Tid. Det er meget sjældent, at Sølovens Paragraf 289 tages i Anvendelse. Paa Store Bælts Overfarten har

13 ss Holger Danske. (Isbryder). OIIS. IlII K. F. 14/ (2) der dog været et Fortilfælde, nemlig i den Sag, som i sin Tid blev rejst mod den Skibsfører, der satte "Fyen" paa Grund paa Yresen* - Dengang var der dog kun Tale om materiel Skade. Berlingske Tidende Torsdag Morgen 7. Oktober 1954: Korsør, Onsdag Aften: Den kolde Krig, der længe har været ført mellem Statsbanerne og Skandinavisk Linietrafik paa Storebælt, fik i Aftes en dramatisk Kulmination, da Kapv tajnen paa Skandinavisk Linietrafiks nychartrede Ruteskib "Peter Wessel" efter Ankomsten til Korsør Kl. godt 20 bestemt nægtede at sejle tilbage til Nyborg, før Statsbanernes Isbryder "Holder Danske" var fjernet fra den.flåds, hvor d en laa i Nyborg Havn. Kaptajn Ryge erklærede, at det var forbundet med en meget stor Risiko at sejle forbi "Holger Danske", der ved "Peter Wessels" Afsejling ved 19-Hden laa ved Tyr-Molen ud for Skandinavisk Linietrafiks Anlægs plads i Nyborg. Det blæser i Aften en kraftig sydøstlig Yind, der er den værst mulige for Besejlingen af Nyborg Havn, og det voldte overmaade stort Besvær at manøvrere et saa stort Skib som "Peter Wessel" frem og tilbage forbi "Holger Danske", der fylder godt op i Havnebassinet. I Korsør holdt der ti til tolv store Kølevogne,! og mange Personbiler ventede paa Overførelsen med i "Peter Wessel". i Der blev,straks rettet Henvendelse til Statsbaner^ ne om at flytte "Holger Danske" under Hensyn til den j store Kollisions-Risiko. Det var imidlertid ikke mu- j ligt at faa forhalet "Holger Danske", og først efter j at Skandinavisk Linietrafiks Overfartsleder i Korsør i i 3 Kvarter havde forhandlet med Kaptajn Rye paa "Peter Wessel", indvilligede denne i at sejle tilbage ; til Nyborg, men kun paa den Betingelse, at han fik! Bugserassistance gennem Havnen., Man fik derefter Forbindelse med Svitzers Bjerg- i ningsselskab, som sendte Bjergningsdamperen "Svava" ; ud i Fjorden for at afvente "Peter Wessels" Ankomst \ ved 22-Tiden. Derimod kunde Kaptajnen ikke gaa med ; til at sejle den sidste Tur fra Nyborg, saafremt man j Ikke kunde faa Sikkerhed for, at "Holger Danske" blev flyttet til en anden Oplagsplads for Natten. Der er paa Porhaand indtegnet et meget stort Antal Last- og Personbiler til "Peter Wessels" to sidste Afgange i Aftenens og Nattens Løb, saa Skandinavisk! Linietrafik vil naturligvis komme i en yderst pinlig : Situation, hvis Turene ikke gennemføres. Alle Henvendelser til DSB baade i Korsør og København var I imidlertid forgæves, og som Situationen tegner sig i ved 22-Tiden, saa det ud til, at den private Overfarts som har mødt saa megen Modgang maa aflyse Døgnets sidste Sejladser. Fra Linietrafiks Side udfoldes der store Anstreng; i

14 HAN ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. I III - B. T. 7/ (2): eiser for at faa en Ændring i Situationen, men DSB har hele Tiden stillet sig stejlt. Man har paa de hidtidige Ture i Dagens Løb passeret saa tæt op ad "Holger Danske", at det har været forbundet med meget stor Risiko overhovedet at gennemføre Sejladsen. To Gange prøvede man at stikke en Kost ud til Siden for at maale Afstanden mellem Skibene, og begge Gan-i ge knækkede Kosten mod "Holger Danskes" Side. Efter hvad der i Aften oplyses, har man baade i Korsør og Nyborg fra Havnevæsenets Side tilbudt Statsbanerne en anden Oplægsplads til "Holger Danske naar Isbryderen ikke er i Fart, men man har hidtil kun ønsket at lade Skibet ligge over for Natten ved Tyr-Molen som tilhører Nyborg Havn, men som stilles til Raadighed for Statsbanerne under Isbrydningssejladserne. Fra DSB's Side har man den Opfattelse, at man har vundet Hævd paa Pladsen, hvilket bestrides i Nyborg. Efter Konflikten i denne stormomsuste Oktobernat maa der dog ventes en Udløsning under en eller anden Form i Løbet af meget faa Timer. Berlingske Tidende Torsdag Aften 7- Oktober 1954: Striden mellem Statsbanerne mg Havneudvalget i Nyborg om, hvor Isbryder-Færgen "Holger Danske" maa ligge, er stadig uløst. Og hvad værre er: Situationen synes yderligere tilspidset efter nogle opsigtsvækkende Episoder i Aftes, hvor Føreren af den private Færge "Peter Wessel", Kaptajn Rye, nægtede at gennemføre den sidste Nattur- fra Korsør til Nyborg, fordi han paa Grund af det haarde Yejr fandt det uforsvarligt at passere saa tæt forbi "Holger Danske" i Nyborg Havn, som han under de nuværende Forhold er nødt til. Han turde ikke tage Risikoen for at fremkalde en Katastrofe. Og DSB nægtede kategorisk at lade "Holger Danske" forhale saa meget som en Meter. Nu er der imidlertid aftalt et Møde i Nyborg i Morgen mellem Havneudvalgets Formand, Borgmester Bjering, og fra Statsbanerne Overingeniør Thorning Christensen og Trafikinspektør A. Kristensen, som for Tiden fungerer som Trafikchef. Efter hvad vi har faaet oplyst i Dag, er der fra begge Sider en absolut Stemning for, at nu skal Spørgsmaalet løses. Man er ganske klar over, at den; Parodi, som hele Forholdet i de sidste Dage har udviklet sig til, kan man ikke længere være tjent med at bevare. Rent bortset fra, at der ogsaa spiller visse Sikkerhedsmomenter ind. Stridens Hovedspørgsmaal er "Holger Danskes" liggeplads i Nyborg ved Tyr-Molen. Det er Isbryderens Yinterhi, naar den er paa Isbrydnlng, og da den i Sommer blev sat ind som Hjælpe-Bilfærge paa Bæltet, gik den ogsaa Lov til af Nyborg Havneudvalg, som ejer Molen, at benytte denne illads. Men da liden nærmede sig for Skandinavisk*^rf ** *f Sal telse af den store "Peter Wessel", som i Nyborg skal

15 HANDELS- OG SO^ARTS PÅ KRCA30SG ss Holger Danske, (Isbryder). 0 TIS. I.III B. T. 7/ Aften. (2): i passere forbi Tyr-Molen for at komme til sit nye Færgeleje der, meddelte Nyborg Havneudvalg DSB, at ' man maatte sørge for at finde et andet Sted til "Hol-- ger Danskes" Anløb. Det nægtede Statsbanerne - og har siden stadig nægtet. Nu er Situationen altsaa efterhaanden blevet saa tilspidset, at Sagen maa klares. Og det vil den altsaa formentlig blive i Morgen. Det er.farterne ganske indstillet paa. Det var Skandinavisk Linietrafiks Overfartsleder Yesterljerg, i Korsør, der i Aftes anmodede Søfartschef Bager i Generaldirektoratet om at lade "Holger ; Danske" forhale. Søfartschefen erklærede imidlertid,! at det kunde ikke lade sig gøre, før hele Spørgsmaa-j let om Retten til Tyr-Molen var afgjort. '< i - Det er mig ganske ufatteligt, sagde Hr. Yester-j berg i Morges, at en Søfartschef kan indtage et saa-! dant Standpunkt, naar det, som I dette Tilfælde, \ drejer sig om Sikkerheden til Søs. Jeg synes, at det; er noget ganske uhørt, at noget saadant skal kunne j forekomme under civiliserede Forhold. Jeg har aldrig; ; været ude for noget lignende før. - Hvorfor vilde Søfartschefen ikke imødekomme Ønsket om Forhaling? - Jeg vilde for saa vidt gerne, siger han, men, det kunde ikke lade sig gøre, fordi "Holger Danske" : stikker saa dybt, at der ikke er Yand nok i Nyborg i Havn til, at den kan ligge andre Steder end ved Tyr-: Molen. Og iøvrigt maa vi jo ogsaa se at finde ud af,- hvordan hele denne Sag ligger, før vi kan foretage os noget. ; - Og jeg begriber i denne Forbindelse ikke, at j Skandinavisk Linietrafik ikke har sørget for, at j "Peter Wessel" fik forsvarlige Besejlingsforhold, før man aabner Trafiken med den. Det plejer dog at være : Rgglen, naar man begynder paa en saadan ny Rute. ; - Nyborg Havneudvalg hævder, at man derfra har! anvist "Holger Danske" en anden Liggeplads? i - Det tror jeg ikke - det har jeg i alt Fald ikke; hørt noget om. Da vi derefter henvender os til Overingeniør Thorning Christensen i Generaldirektoratet, som hele i det havneretslige Spørgsmaal i denne Sag sorterer under, faar vi en anden Forklaring paa Spørgsmaalet:; - Jeg kan ikke forstaa Søfartschefens Nægtelse af; at forhale, siger han. Der var netop i Gaar givet Ordre om, at vi skulde forhale "Holger Danske" hvis I det blev nødvendigt. Og jeg tror ogsaa nok, at der er tilstrækkelig Djcbde paa det Sted i Nyborg Havn, som Havneudvalget har anvist os. Men der kommer vi til at mangle det særlige Fenderbolværk, som vi selv har bekostet til "Holger Danskes" Anløb. Paa Grund af Isbryderens særlige Dygnlng kan den ikke lægge til ved et almindeligt Bolværk. Den er for høj til, at Bilerne saa kan køre til og fra. - Regner De med at faa Sagen løst paa Mødet i

16 HAMQciAA C2 3CAAAAA^U3SET PA AF:CAEG3G ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. jlll B. T. 7/ Aften. (3):» Morgen? - Jeg har hele Tiden ment, at vi nok skulde gaa den Sag afgjort paa en ordentlig Maade, og jeg nærer ikke Tvivl om, at vi paa Mødet i Morgen skal kunne finde en Løsning, som vil kunne tilfredsstille alle Parter. Nu maa denne Sag sluttes. ; Borgmester Bjerring mener ogsaa, at Spørgsmaalet - maa og skal løses paa Mødet. - Og jeg kan ikke se,j at det skulde være saa vanskeligt at finde ud af. Yi holder os til åen Kontrakt mellem DSB og os, som J jeg omtalte forleden. Den er efter min Mening ganske; klar og tydeligs "Holger Danske" har ikke noget at ; gøre i Nyborg Havn uden for Isperioden. Og det bliv-' er man nødt til at rette sig efter. - I øvrigt har Statsbanerne altdid hævdet overfor os, at "Holger Danske" har sit Hjemsted i Korsør. Det er dens faste Base, har man sagt til os saa tit. Der bor hele dens Personale, "Holger Dan-, ske" er helt og holdent et Korsør Fartøj. Nu maa vi [ til at slaa Statsbanerne med deres egne Ord, hvis de ikke vil eller kan forstaa Sagen paa anden Maade. I Men naturligvis, slutter Borgmesteren, er vi ogsaa, her interesseret i at faa hele denne pinlige Sag ordnet til alles Tilfredshed. Det kan dog kun ske ved at sende "Holger Danske" til Korsør. j I I i I Berlingske Tidende Fredag Morgen 9* Pktpber 1954: I Dag slutter "Krigen" paa Storebelt. Til Formiddag afholdes et Møde paa iiyborg Raadhus, hvor Sø T fartsinspektør Henning Hansen fra Statsbanerne mød-i es med Direktør Jørgen Jensen fra Skandinavisk Li-. nietrafik og Nyoorgs Havneudvalg. Paa Mødet skal j man drøfte Problemerne, der er opstaaet ved "Peter j Wessels" Passage ind i Nyborg Havn, hvor "Holger Danske" ligger i Yejen. Mendet er allerede paa Forhaand givet, at alle ; Problemer løses, idet DSB nu erklærer sig villig til at flytte "Holger Danske". Søfartschef H. J. Bager i sagde saaledes i Aftes til "Berlingske Tidende": i - Som forholdene i Øjeblikket er, maa der fore- \ tages en Ændring. De to Færger kan ikke ligge der- i overe samtidig, saa Sejlplanen maa lægges om. - Skal det forstaas saaledes, at DSB er villig ; til at fly tte "Holger Danske"? i Yl er klar over, at "Holger Danske" ikke kan ligge derovre, naar "Peter Wessel" skal passere. Yejret var forholdsvis stille paa Storebælt i j Gaar, og Overfarten foregik derfor normalt, "reter ; Wessel" var dog saa nær paa "Holger Danske" under j ForbisejUngen, at de to Færger tangerede hinanden.; Direktør Jørgen Jensen var selv over med "Peter Wessel" og havde Selskab af Repræsentanter for Mo- tororganisationerne, KDAK, FDM og Landsforeningen : i

17 IANDCLS- 03 SØFARTSMUSEET T'r'i. ss Holger Danske. (Isbryder). O Y N S. im - B. I. 8/ (2): danske Yognmænd, der var ovre for at se paa Sagerne. ; Direktør Jørgen Jensen var om Bord paa "Peter Wes! sel", da den rørte "Holger Danske". Om Situationen i sagde han: - Jeg kan ikke se nogen fornuftig Grund til, at "Holger Danske skal blive liggende og genere os, og jeg mener bestemt, at DSB har tiltaget sig en Ret, som de slet ikke har. Det er efter vor Mening en al-i deles latterlig Situation, som man skulde have for- j svoret kunde opstaa. Og hvorfor sejler DSB 1 det hele taget med "Holger Danske"? Der er jo Færger nok for-; uden.! - Men lad os nu se, hvorledes det gaarpaa Mødet! med DSB og Havneudvalget, sluttede Jørgen Jensen. Først efter det vil vi træffe de Afgørelser, der er nødvendige for Overfartens fortsatte Gennemførelse. De tre Motororganisationer udsendte i Aftes en Fælleserklæring, hvori man redegør for hele ^orhi- j storien til "Krigen" mellem DSB og Skandinavisk Li-! nietrafik. Erklæringen konkluderer saaledes: - Da det synes at fremgaa, at de Sejladsbeting- i eiser, som Statsbanernes Dispositioner har paaført den private Færgefart, ikke alene er 1 Strid med Ny-; borg Havneudvalgs Instrukser, men ogsaa uforsvarlige' over for det kørende Publikum, anmoder vi paa de mo-[ torkørendes Yegne Statsbanerne snarest at ville tage! Beslutningen om "Holger Danskes" Placering i Nyborg I op til fornyet Overvejelse. j i Kontorchef Yagn Loft repræsenterede KDAK ved Mo- j tororganisatjjonernes Besøg i Nyborg i Gaar og havde j følgende Kommentar: - Jeg kan ikke forstaa, hvordan DSB har kunnet begaa en aaadan Bommert. Dels har man gjort sig upo-l pulær, og dels har man givet Skandinavisk Linietra- ; fik en første Klasses Reklame paa et Tidspunkt, da det var allermest kærkomment, nemlig nu, da Trafik- j ken ikke er saa stor. Man har simpelt hen hjulpet ; Konkurrenten ved at give ham en enorm "good-will". j - Det er den ene Side af Sagen. Hertil kommer,.! at det betragtes som almindeligt godt Sømandsskab, j at man flytter sit Skib, hvis det ligger i Yejen. Og efter hvad jeg har forstaaet, er Jørgen Jensen i endda villig til at laane DSB "Betulas" Ramper paa j den anden Side. Og her er der Yaad nok, siger Fag-! folkene i Nyborg. ; - Men lad os haabe, at det hele er slut nu. For j i Øjeblikket er Forholdene fortvivlede, og en Aktion var derfor nødvendige.

18 ss Holger Danske. (Isbryder). O Y N S. j m Berlingske Tidende Lørdag Morgen 9. Oktober 1954: Odense, Fredag Aften: Den kolde Krig mellem Statsbanerne og Skandinavisk Linietrafik om Kajpladsen i Nyborg er nu ophørt, idet der i Dag er truffet et Kompromis. Det skete kort efter Middag paa Borgmester Bjerrings Kontor paa Nyborg Raadhus, hvor begge marter har rettet sig efter hinanden, saa der kan blive Fred. I Overenskomsten, der er undertegnet af Skibsreder Jørgen Jensen, Skandinavisk Linietrafik, af Skibsinspektør Henning Hansen, DSB, og Borgmester Bjerring, loves det, at "Holger Danskes" Overnatning ved Tyr-Molen i Nyborg holder op senest Natten til Søndag. Den vil derefter overnatte i Korsør, hvor Skibet hører hjemme. Begge Parter retter Sejltiderne lidt efter hinanden. Bl. a. vil "Peter Wessel" paa Morgenturen afgaa et Kvarter før - Klokken 9,45 - saa at Skibet er ude, naar "Holger Danske" lægger til. Om Eftermiddagen vil "Holger Danske" vente med at gaa til Kaj, til "j^eter Wessel" er kommet ud, og endelig vil "Peter Wessel" paa en senere Tur vente, til "Holger Danske" er stukket ud fra Nyborg Havn. Det er betydningsfuldt, at det blev vedtaget, at alle Stridsspørgsmaal af mere lokal Interesse ikke skal afgøres af højere Instanser, men udelukkende kan klares mellem de to Skibes ansvarlige Førere. Sømændene er glade for denne Beslutning. Der er ingenting i Yejen med Kammeratskabet mellem de to sejlende Institutioners Søfolk - understreger man meget stærkt. "Peter Wessel" var iøvrigt i Formiddags ude for et lille Uheld. Yed Indsejlingen til Nyborg maatte Færgen holde temmelig stærk Fart paa for at komme omkring "Holger Danske", og en Trosse, der blev kastet i Land, sprang med det Resultat, at "Peter Wessel" med stor Kraft tørnede mod Kajen, hvor et Par Meter Bolværk blev ødelagt. Færgen tog ikke nævneværdig Skade, og Driften kunde fortsættes uhindret, men Arbejdet med Reparationen af Bolværket vil strække sig over et Par Dage. Efter Store-Bælts-Mødet rejser Spørgsmaalet sig om, hvor Isbryderen skal ligge. Der er kun een Mulighed, nemlig at den skal benytte Ruteskibet "Tranekjærs" Plads. Det har "Holger Danske" hidtil gjort under Rutefarten, medens den altsaa har ligget om Natten 1 Nyborg. Der vil blive ydet økonomisk Kompensation til Langelands-Rutebaaden for åen Ulejlighed, Isbryderen forvolder. Den almindelige Opfattelse er forøvrigt Undren over, at Statsbanerne ikke indstiller Sejladsen med Isbryderen, som er meget kostbar i Brug, og som kun kan overføre Personbiler. Biltrafikken er ikke særlig stor for Tiden, og den store Isbryder har flere Gange sejlet med et Antal Biler, som kan

19 HANDELS- 03 S3FARTSMUSEE1 HA L /-: ss Holger Danske. (Isbryder). O Y N S. I III T. 9/ (2): tælles paa en enkelt Haands ringre. At hele Affæren har været en storslaaet Reklame for Skandinavisk Linietrafik viser iøvrigt, at det nu strømmer til "Peter Wessel" med Personautomobiler til hver eneste Afgang. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 13. Oktober 1954: Korsør: Besværet med Statsbane-Isbryderen "Holger Danske" er endnu ikke forbi. Nu ligger Isbryderen i Yejen for Langelands-Rutebaaden "Tranekjær" 1 Korsør Havn, og dette Skib maa forhales, hver Gang "Holger Danske" skal til. Man er nødsaget til at holde åen kost bare Isbryder-Ferge i Gang ogsaa paa Dage, hvor der ikke er særlig Brug for den, af Hensyn til Langelands-Baadens Besejling af Kajpladsen. Overfartslederen i Korsør har nu taget Skridt' til en Undring, idet man har foreslaaet Generaldirektoratet, at Kajpladsen udfor Søbatteriet i Korsør, som DSB kan disponere over til Færgerne, bliver sat i Stand til Oplægsplads for "Holger Danske". Der kræves en Uddybning og Fjernelse af ca Kubikmeter Fyld for at Havnen kan naa 7 Meters Dybde paa dette Sted, Hermed mener man at kunne klare Problemerne omkring den stærkt omdiskuterede Isbryder-Færge. For et Aars Tid siden blev Langelands- Baaden flyttet fra sin mangeaarige.flåds 1 Havnen, fordi Statsbanerne hævdede, den var i Yejen for den nye Bilfærge "Broen", og nu maa Skibet altsaa igen flyttes.! Berlingske Tidende Torsdag Morgen 21. Oktober 1954: Odense: Efter at der er truffet Aftale imellem Skandinavisk Linietrafik og Statsbanerne om, at de enkelte Skibsførere kan handle som ansvarlige Skibsførere ide enkelte Situationer, er det blevet den rene Idyl. Det hænder saaledes, at "Peter Wessel" er blevet forsinket ved Afgangen fra Nyborg, og naar "Holger Danske" har lagt til ved Tyr-Molen og saaledes er kommet ind, før "Peter Wessel" afsejler, bakker åen ganske stilfærdigt ud og gør Plads aaben for den private Færge. Der hersker ogsaa det bedste Forhold Imellem Mandskaberne paa de to Skibe. Berlingske Tidende Onsdag Morgen 10. November 1954: Isbryderen "Holger Danske", der nu i nogle Maaneder har været benyttet som ekstraordinær Automobilfærge paa Storebælt, vil efter at Biltrafikken er

20 i"aj\ijli_o- O 3 - -,'::,"3u;LSdET?A KAOAE03G ss Holger Danske. (Isbryder). 0 Y N S. i III - B. T. 10/ (2): taget kendeligt af, blive lagt op i Korsør. Paa Lørdag afgaar Isbryderen til Burmeister & Wains Yærft i København for at gennemgaa aarllgt Eftersyn, og naar den kommer tilbage, vil den blive lagt op og kun komme i Fart, hvis der skulde vise sig Isvanskeligheder i Yinter. Berlingske Tilende Fredag Morgen 26. November 1954: Odense, Torsdag: Den store Kollision, der den 25. Februar skete i Nyborg Fjord imellem Statsbanefærgen "Broen" og Isbryderfærgen "Holger Danske", var for Retten i Nyborg. Retsmødet varede fra Kl. 10 i Formiddags til hen paa Aftenen, og Dommersædet beklædtes af Dommer Kejser-Nielsen, Nyborg, der som søkyndige Meddommere havde Havnefoged Bjørn Thiessen og Piskerikontrolør I. Christensen, Nyborg. Anklagemyndigheden repræ' senteredes af Politifuldmægtig J. Kellermann og Fuld, mægtig H. Ropdrup, Handelsministeriet. Kaptajn B. Petersen, "Holger Danske", og Styrmand' Svend Aage Augustsen, "Broen", var anklaget efter Paragraf 289 i Søloven, der handler om grov Uforsig-, tighed i Tjenesten. Efter denne Paragraf kan. der' idømmes baade Bøde og Hæfte, i særligt grove Tilfælde kan en Skibsfører miste Retten til at føre Skib. De to Skibsførere fastholdt deres Forklaringer, som blev afgivet kort efter Sammenstødet. Kaptajn Petersen éagde, at han mente, at Isbryderens tre korte Toner var blevet forstaaet af "Broen", som ^egn paa, at han afbrød Isbrydningen, hvorefter han sejlede frem. Styrmand Augustsen sagde, at "Broen" paa Yej ud havde holdt Kurs i den brudte Rende i den røde Fyr- linie. Den brudte Linie maatte være saa bred, at Færgerne let kunde passere hinanden. Da "Holger Danske" afgav sine Signaler var der en betydelig Afstand og der saa ikke ud til at være nogen Fare, men Hugustsen vilde ikke bestride, at han havde været noget Yest for den røde ^'yr linie. Han havde Ikke opfattet "Holger Danskes" Stød'i Fløjten som noget Faresignal, og selve Faresignalet opfattede han først umiddelbart før Sammenstødet. - Lyden paa Fjorden forplanter sig ofte paa en mærkelig Maade, tilføjede han. Kaptajn Petersen forklarede paa sin. Side, at gan - da han førte "Holger Danske" Ulykkesnatten, havde ment, at man paa "Broen" var klar over de Manøvrer, han vilde foretage sig. Først for sent blev han klar, over, at man havde misforstaaet ham, og Sammenstødet var da uundgaaeligt. Dommeren spurgte, om der ikke hvade været Grund til at sagtne Farten. - Jo, maaske, sagde Kaptajnen,' - men-vi kender jo alle Færgernes store Manøvredygtighed, og jeg mente ikke, at det var nødvendigt.

21 u> s,,\~nr, 1 "-1-; c ' -J>- r / '. '. vi i'w'i \LI'WJ; i 1^ ss Holger Danske. (Isbryder). O Y N S. llll B. T. 26/ (2) Paa Foraneldning af Anklageren, Politifuldmægtig Kellermann, sagde Kaptajn Petersen, at han havde anvendt den mest praktiske Fremgangsmaade ved sin Lods ning af Færgerne. Han tilføjede senere, at der var Grænser for hvor stor Forsigtighed man kan anvende, hvis man skal sejle i den Hvepserede, Nyborg Fjord er. Han kunde ikke erkende, at han havde Yigepligt overfor "Broen". Politifuldmægtig Kellermann nedlagde sluttelig Paastand om Dom efter Anklageskriftet og sagde: - Der er saa mange Tusinde Mennesker, der sejler over Storebælt, at de har Krav paa, at Færgernes Fø-, rere handler under Ansvar. Politifuldmægtigen krævede Augustsen idømt en Bøde paa Kr., fordi han mente, at han havde den største Skyld. Kaptajn Petersen bør bøde ikke.er 500 Kr. Styrmandens Forsvarer LR.Sagfører Hoff krævede pure Frifindelse og sagde, at der ved Storebælts^ overfarten anvendes Rutinesejlads. Styrmanden har, sagde Forsvareren, fulgt de Regler, der er fastsat i Søfartsreglernes Stykke 21, som siger, at man ikke har Pligt til hverken at ændre Kurs eller Fart, tværtimod har han haft. Pligt til at opretholde disse Ting. Kaptajn Petersens Forsvarer, LR.Sagfører Helnricy krævede ligeledes Frifindelse for sin Klient. Kaptajnen havde Ret til at tro, at "Broens" Fører var klar over, hvor "Holger Danske" havde sin Drejeplads, sagde han. Det var Augustsens Fejl, at han ikke reagerede paa "Holger Danskes" Signaler. Sagen blev derefter optaget til Doms, som afsiges den 2. December Kl. 11. paa Dommerkontoret i Nyborg.

22

23 w LU tf) SS IL i O t) X W O 0 ;; </> < ^j in o < X.

24 HANiLEuS- 03 S0^.37S?,!LSELi ss Holland. N F M B. : I - 1 Registreringsprotokoller: XIY Registreringsdato: 15/ Certifikater: 15/ l/l (Omregistrering). Bygget 1892 af A/S. Burmeister & Wain, København, ifølge Bilbrev dat. København 14/ Stk. 130 NHK. = 650 IHK. Tregangsmaskine. Cylinderdiameter: 16,5 l, -27"-45". Slaglængde: 33" Fart: Fabrikat: A/S. Burmeister & Wain. Klinkbygget af Staal. 1 Dæk. 2 Master. 3 Luger. Middelfyldig Boug med glat Stævn. Agterskib med rundt Spejl. Bak. Hytte midtskibs. Halvdæk agter. Ruf til Maskinrum, Navigationsrum, Nedgang og Kabys. 2 Sideruf paa Hytten. Ufuldstændig Inderklædning. 4 vandtætte Skodder* Yandballast: 240 Tons. Længde: 217'5". Bredde: 30«0". Dybde: 13'2». 197 / dw *43 brutto. 778,53 netto ifølge Maalebevis dat. København 12/ Ifølge Bilbrev dat. København 14/ og Nationalitets- og Ejendoms Erklæring dat. København 14/ bygget til: A/S. Dampskibsselskabet "Nordsøen", København, med Grosserer Alfred Christensen som Forretningsfører.