årsrapport 2008 Beretning & regnskab 2008

Transkript

1 årsrapport 2008 Beretning & regnskab 2008

2 Indhold 3 Kort om KommuneKredit 4 Bestyrelse og direktion 5 Hovedtal 7 Ledelsesberetning 15 Påtegninger 18 Anvendt regnskabspraksis 24 Resultatopgørelse 25 Balance 26 Egenkapitalopgørelse 27 Pengestrømsopgørelse 28 Noter til resultatopgørelsen 30 Noter til balancen 38 Noter til risikostyring 49 Øvrige noter Kontaktpersoner Adm. direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Økonomichef Jens Bloch Behrendt Adresse KommuneKredit Kultorvet København K Telefon kk@kommunekredit.dk CVR nr Årsrapporten omfatter 52 sider Offentliggjort: Den 5. marts 2009

3 Kort om KommuneKredit KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån og leasing til danske kommuner og regioner samt til selskaber/institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredit arbejder under en særlig lov og er under tilsyn af Velfærdsministeriet. KommuneKredit har som mission at opfylde den kommunale sektors behov for finansiering og tilknyttede serviceydelser. KommuneKredit bidrager herved til at skabe større økonomisk råderum for det danske samfund. KommuneKredits vision er: at være den absolut førende leverandør af finansiering til den kommunale sektor, at være anerkendt som en professionel og troværdig rådgiver og samarbejdspartner, og at være en attraktiv, udviklingsorienteret virksomhed med effektive processer og høj kvalitet, hvor resultaterne skabes af engagerede og kompetente medarbejdere. Kort om KommuneKredit > KommuneKredit KommuneKredits medlemmer er kommuner og regioner, der har optaget lån i KommuneKredit eller garanterer eller hæfter for lån optaget i KommuneKredit. Medlemmerne hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Alle kommuner og alle regioner er medlemmer af KommuneKredit. Den overordnede ledelse af KommuneKredit varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 10 medlemmer, hvoraf 8 vælges af kommunerne og 2 vælges af regionerne. Den daglige ledelse varetages af en direktion på 2 medlemmer. KommuneKredits lån finansieres ved udstedelse af obligationer på det danske obligationsmarked eller ved optagelse af lån på de internationale kapitalmarkeder. KommuneKredit er kreditvurderet hos Moody s Investors Service og Standard & Poor s. KommuneKredits langfristede gæld er kreditvurderet til Aaa/AAA og den kortfristede gæld P-1/A-1+. Det er den samme vurdering som den danske stat. KommuneKredit har etableret Kommune Leasing A/S som et 100 pct. ejet datterselskab. KommuneKredit er en moderne serviceorganisation baseret på engagerede medarbejdere og moderne teknologi. Kommune- Kredits grundlæggende værdier er: Kunden i centrum Trivsel og godt arbejdsmiljø Kvalitet i arbejdet Åbenhed og godt samarbejde Uddelegering og ansvar. 3 / 52

4 Bestyrelse og direktion Bestyrelse Borgmester Kaj Petersen, Guldborgsund, formand Borgmester Erik Fabrin, Rudersdal, næstformand Regionsrådsformand Kristian Ebbensgaard, Region Sjælland Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, Region Hovedstaden Borgmester Hans Toft, Gentofte Borgmester Henrik Zimino, Tårnby Borgmester Henning G. Jensen, Aalborg Rådmand Anker Boye, Odense Borgmester Lars Krarup, Herning Rådmand Mariann Nørgaard, Aalborg Direktion Adm. direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Udlån Direktør Johnny Munk Finans Afdelingschef Eske Hansen, Funding Afdelingschef Jette Moldrup, Treasury Økonomi Økonomichef Jens Bloch Behrendt Risikostyring og support Afdelingschef Morten Søtofte Kommune Leasing A/S Leasingchef Frank Hammer Revisorer KPMG, valgt af bestyrelsen Fhv. overpræsident Emil le Maire, valgt af Velfærdsministeriet 4 / 52

5 Hovedtal for koncernen Koncernen består af KommuneKredit samt den 100 pct. ejede dattervirksomhed, Kommune Leasing A/S. Beløb i mio. DKK IFRS IFRS IFRS Tidligere praksis Årets udlån i nominelle værdier Obligationslån Aftalelån m.m Bruttoudlån i alt Konverteringer/omlægninger Nettoudlån i alt Årets leasinglån Bruttoudlån Afdrag Nettoudlån i alt Hovedtal for koncernen > KommuneKredit Årets hovedtal Nettorenteindtægter Personale- og administrationsomkostninger Kursregulering af værdipapirer m.v Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Udlån Funding Egenkapital Balance Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere Udlån fordelt efter type Udvikling i balance og egenkapital mia. dkk 150 Balance i mia. dkk Egenkapital i mia. dkk Danske obl. lån Aftalelån Nettoudlån Balancesum Egenkapital 5 / 52

6 6 / 52

7 Ledelsesberetning KommuneKredits mission bekræftet Den finansielle krise har tydeliggjort Kommune- Kredits vigtige mission om at opfylde den kommunale sektors finansieringsbehov og skabe økonomisk råderum. I en periode, hvor banksektoren har haft vanskeligheder ved at tilvejebringe finansiering, har KommuneKredit fortsat kunnet yde lån til den kommunale sektor på fordelagtige vilkår. Det er således blevet bekræftet, at den kommunale sektor har behov for sit eget finansieringsselskab med kommunal garanti gennem den solidariske hæftelse. Krisen har også vist styrken ved KommuneKredits meget forsigtige forretningsmodel med lav risiko. KommuneKredit har i 2008 løbende reduceret eller suspenderet lines på finansielle modparter, ligesom antallet af aftaler om sikkerhedsstillelse er blevet forøget. Desuden har KommuneKredit ikke haft tab på Lehman Brothers betalingsstandsning. Usikkerheden på de finansielle markeder medførte en ekstraordinær stor interesse for investeringer i meget kreditværdige værdipapirer. KommuneKredit kunne derfor opnå meget gunstige priser for sin funding specielt for de korte løbetider. Vedtagelsen af stabiliseringstiltag for den finansielle sektor i de fleste vestlige lande i oktober 2008 bevirkede imidlertid en betydeligt ændret fundingsituation for offentligt garanterede udstedere. Det stærkt forøgede udbud af offentligt garanterede værdipapirer fra banksektoren indebar en fordyrelse af funding med længere løbetider for alle udstedere og dermed også for KommuneKredit. Dette har efter KommuneKredits vurdering ikke forrykket konkurrencesituationen, men indebærer relativt dyrere låneomkostninger for den kommunale sektor på de længere løbetider. Da det generelle renteniveau imidlertid samtidig er faldende, forventes effekten af de højere marginer på fundingen imidlertid næppe at få nogen væsentlig indflydelse på den kommunale sektors samlede finansieringsomkostninger. KommuneKredits bruttoudlån steg til 40,5 mia. kr. i 2008 fra 27,8 mia. kr. i 2007, hvilket er det største bruttoudlån i KommuneKredits historie. Stigningen skyldes bl.a. konvertering af lån som følge af kommunalreformen, idet mange sammenlægningskommuner har ønsket at konvertere deres lån til en mindre og mere overskuelig låneportefølje. Endvidere har en del kommuner ønsket at forlænge løbetiderne på deres lån med henblik på at opnå en likviditetsmæssig lettelse. Nettoudlånet steg til 22,0 mia. kr. fra 15,7 mia. kr., hvilket især kan henføres til øget långivning til forsyningssektoren mod kommunal garanti. KommuneKredits 100 pct. ejede dattervirksomhed Kommune Leasing A/S havde i 2008 en tilgang af leasingaftaler på 0,7 mia. kr. Ultimo 2008 havde Kommune Leasing et leasingudlån på 2,8 mia. kr., hvilket er uændret i forhold til Ledelsesberetning > KommuneKredit Koncernens resultat før skat blev på 338 mio. kr. i 2008 mod 209 mio kr. i Stigningen i overskuddet kan henføres til positive værdireguleringer af værdipapirer og finansielle instrumenter, stigende renteniveau samt den gunstige fundingsituation, der var gældende frem til indførelsen af redningspakkerne i oktober Udlån Markedet for udlån til den kommunale sektor har været præget af den finansielle krise, idet banksektorens interesse i at yde lån til kommuner og regioner har været meget begrænset som følge af den vanskelige likviditetssituation. På grund af den gunstige fundingsituation især i de korte løbetider kunne KommuneKredit endvidere sænke sine priser på variabelt forrentede lån og dermed yderligere styrke sin markedsposition. Bruttoudlånet til kommunerne udgjorde 19,1 mia. kr. svarende til 47 pct. af det samlede udlån. Udlånet til regionerne udgjorde 13,4 mia. kr. eller 33 pct., hvilket er en stigning i forhold til 2007, hvor andelen var 24 pct. Væksten skyldes en højere konverteringsaktivitet i Udlånet til virksomheder og institutioner med kommunal hæftelse eller kommunal garanti udgjorde 7,9 mia. kr. eller 19 pct. af udlånet. Det er en stigning på 5 mia. kr. i forhold til 2007, hvilket skyldes øget udlån til vandsektoren. Af det samlede udlån udgjorde aftalelån 80 pct. og obligationslån 20 pct. De fleste obligationslån er ydet til kommunalt ejede ældreboliger, hvor udlånet i 2008 androg 2,3 mia. kr. Långivningen var fordelt 7 / 52

8 Ledelsesberetning > KommuneKredit med 60 pct. i variabel rente og 40 pct. i fast rente, hvilket er udtryk for den risikospredning, der er indbygget i mange låntageres lånepolitik. Kommuner og regioner anvender desuden i betydelig grad swapaftaler til at omlægge lån i overensstemmelse med forventningerne til renteudviklingen og den ønskede risikoprofil. Modværdien af udlånet i fremmed valuta androg 1,6 mia. kr. svarende til 4 pct. af det samlede udlån. Udlånet i fremmed valuta var fordelt på 1 mia. kr. i CHF og 0,6 mia. kr. i EUR. Nyudlån fordelt efter låntagergrupper % Kommuner 19% Regioner Lån med garanti Interessentskaber 33% Årets bruttoudlån fordelt efter type % Funding KommuneKredits funding (finansiering) sker dels ved obligationsudstedelser på Københavns Fondsbørs, dels ved udstedelse af værdipapirer i udlandet. KommuneKredit lægger vægt på at sprede fundingen på forskellige markeder og produkter, så afhængigheden af bestemte markeder og produkt typer begrænses. Traditionelle obligationslån og rentetilpasningslån er finansieret ved udstedelse af match ende obligationsserier. Aftalelån kan derimod finansieres mere frit, og af fundingen af aftalelån blev 24 pct. optaget på det danske marked og 58 pct. på de europæiske markeder. De resterende 18 pct. blev optaget på blandt andet de asiatiske markeder hvor det japanske marked dominerer med 14 pct. Der er samlet optaget funding i 2008 for 53,6 mia. kr. mod 47,8 mia. kr. i Stigningen skyldes det øgede finansieringsbehov på grund af det rekordstore udlån. Velfærdsministeriet har fastsat regler, der betyder, at KommuneKredit kan hjemtage funding uden umiddelbart genudlån for op til 25 pct. af udlånsporteføljen. Dette benævnes også mismatch. Denne mulighed for en øget likviditetsreserve har været til stor gavn under den finansielle krise, hvor markederne ikke har fungeret som tidligere. Ultimo 2008 var der mismatch for 10,3 mia. kr., hvilket er mindre end ultimo 2007, hvor beløbet udgjorde 15,5 mia. kr. 20% Aftalelån Obligationslån 80% met har vist sig særdeles effektivt til dækning af det korte finansieringsbehov under den finansielle krise. Udstedelserne på OMX steg til 21,2 mia. kr. mod 20,1 mia. kr. i Udstedelsen af obligationer, der finansierer rentetilpasningslån mv., udgjorde 11,9 mia. kr. i 2008 mod 10,9 mia. kr. i Der er udstedt strukturerede obligationer for 3,4 mia. kr. mod 6,3 mia. kr. i I udlandet er der udstedt lange MTN-noter for 9,9 mia. kr. mod 12,2 mia. kr. i Der er i løbet af 2008 udstedt korte MTN-noter for 3,6 mia. kr. mod 0,9 mia. kr. i Det samlede udestående på MTN-programmet ultimo 2008 udgjorde 51,2 mia. kr. mod 40,6 mia. kr. ved udgangen af Endvidere har KommuneKredit optaget private placements (lån med separat lånedokumentation) for 0,7 mia. kr. Som følge af den finansielle krise har KommuneKredit ikke foretaget en benchmark udstedelse i 2008, men finansieret sig i andre dele af kapitalmarkedet. Resultatopgørelse Koncernens resultat før skat blev på 338 mio. kr. mod 209 mio. kr. i / 52 Udstedelsen af korte værdipapirer, CP-noter, er steget til 13,1 mia. kr. mod 12,3 mia. kr. i Program- Nettorenteindtægterne steg til 378 mio. kr. fra 274 mio. kr. i Stigningen skyldes dels øgede indtæg-

9 Funding tilgang % 2% 5% DKK 12% USD EUR CHF NOK Øvrige 35% Fri lang funding fordelt efter marked (udstedelser 2008) 4% Europa 14% Danmark Asien Andre 24% 42% 58% Funding ultimo 2008 DKK USD EUR JPY CHF Øvrige 11% 15% 8% 7% 10% Leasingudlån fordelt på aktiver ultimo 2008 IT Biler Medico-teknisk Kontorinventar Teknisk materiel 10% 19% 5% 4% 6% 35% 49% Ledelsesberetning > KommuneKredit Ejendomme Skibe 21% ter på fondsbeholdningen som følge af det stigende, gennemsnitlige renteniveau, dels den gunstige fundingsituation i størstedelen af Kredits lovgrundlag skal egenkapitalen udgøre mindst 1 pct. af KommuneKredits samlede forpligtelser svarende til 1,2 mia. kr. Værdireguleringen af værdipapirer og finansielle instrumenter udviser en samlet gevinst på 39 mio. kr., hvilket blandt andet kan henføres til stigninger i obligationskurserne i november og december måned. Administrationsomkostningerne steg til 71 mio. kr. fra 59 mio. kr. i Dette skyldes dels forøgede lønudgifter som følge af nyansættelse af personale, dels øgede udgifter til IT-udvikling. Koncernens resultat efter skat blev 254 mio. kr. mod 185 mio. kr. i Som følge af en stor negativ kursregulering var der i halvårsrapporten forventet et overskud efter skat på mio. kr. Koncernens balance og egenkapital KommuneKredits balance udgjorde ultimo mia. kr. mod 118 mia. kr. i Koncernens samlede udlån passerede 100 mia. kr. og blev på 105 mia. kr. Koncernens egenkapital udgjorde ultimo ,2 mia. kr. mod 3,9 mia. kr. i Ifølge Kommune- Ultimo 2008 udgjorde egenkapitalen 3,2 pct. af balancen, hvilket ledelsen anser for passende til at understøtte koncernens aktivitetsniveau. I slutningen af 2008 gennemførte IASB (International Accounting Standards Board) ændringer af IFRS standarderne, således at det blev muligt at reklassificere visse finansielle instrumenter. KommuneKredit har ikke benyttet disse muligheder og fortsætter således med at anvende dagsværdioptionen i størst muligt omfang. Kommune Leasing A/S Kommune Leasings hovedaktivitet er finansiel leasing af driftsmateriel, herunder IT-udstyr, medicoteknisk udstyr, teknisk materiel, biler samt ejendomme til kommuner, regioner og kommunale virksomheder med 100 pct. kommunegaranti. Resultatet før skat blev på 21 mio. kr. mod 20 mio. kr. i Der var negative kursreguleringer af obligationsbeholdningen på 1 mio. kr. mod positive kursregu- 9 / 52

10 Ledelsesberetning > KommuneKredit leringer i 2007 på 1 mio. kr., hvilket afspejler den forsigtige investeringsstrategi. Det samlede leasingudlån udgjorde 2,8 mia. kr. svarende til udlånet i under ét oversteg budgetterne. Den indførte sanktionsmulighed indebar, at størstedelen af kommunerne reviderede deres anlægsbudgetter for Kommune Leasings aktiviteter var i 2008 præget af en stigende efterspørgsel efter billeasing og fortsat tilbageholdenhed med leasingfinansiering af IT og medico-teknisk udstyr. Tilbageholdenheden skyldes dels de store investeringer på IT-området, som blev foretaget i forbindelse med kommunalreformen, dels regionernes øgede mulighed for lånefinansiering af medico-teknisk udstyr. Ultimo 2008 har Kommune Leasing igangværende leasingaftaler med samtlige regioner og 93 af landets 98 kommuner. Dansk økonomi Dansk økonomi er i høj grad påvirket af den finansielle krise og den svage internationale konjunkturudvikling. Afdæmpningen af den økonomiske vækst skete tidligt i Danmark som følge af den meget lave ledighed og dermed høje kapacitetsudnyttelse. Det danske udgangspunkt for at håndtere den økonomiske krise er imidlertid bedre end i de fleste andre europæiske lande som følge af overskud på betalingsbalancen og de offentlige finanser. Det må forventes, at arbejdsløsheden vil stige, mens ledigheden fortsat vil være betydeligt under det gennemsnitlige EU-niveau. Ledelse og medarbejdere KommuneKredit koncernen har 50 fuldtidsbekæftigede medarbejdere og har i forhold til balancen meget lave omkostninger sammenlignet med andre finansielle institutioner. KommuneKredits organisation er kendetegnet ved hurtige beslutningsveje og en omfattende delegering af beslutningskompetence til medarbejderne. Som følge af den betydelige stigning i Kommune- Kredits balance og aktivitetsniveau har direktionen besluttet at øge antallet af medarbejdere indenfor bl.a. jura, risikostyring og leasing, således at antallet af fuldtidsbeskæftigede medarbejdere ved udgangen af 2009 forventes at ligge på omkring 55 medarbejdere. KommuneKredit lægger stor vægt på at udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, således at medarbejderne er i stand til at imødekomme omverdenens krav til produktudvikling og arbejdsprocesser. Herudover har vidensdeling og overlapning af arbejdsfunktioner høj prioritet med henblik på at sikre driftsstabilitet. 10 / 52 Finanspolitikken vil ifølge Finansministeriet blive lempet i 2009, og der forventes derfor i 2009 balance på de offentlige finanser. Finanspolitikken skal understøtte troværdigheden omkring fastkurspolitikken overfor euroen og bidrage til, at inflationen fastholdes på niveauet for de øvrige EU-lande. Den kommunale økonomi Kommunernes budgetter for 2008 viste en realvækst i serviceudgifterne på 1,2 pct. eller 2,5 mia. kr. Den største vækst var på sundhedsområdet, hvor kommunerne i forbindelse med kommunalreformen fik en væsentligt udvidet rolle. Der var ikke noget loft over de kommunale anlægsinvesteringer i økonomiaftalen for Regeringen fik dog i finanslovsaftalen flertal for at indføre individuel modregning i bloktilskuddet, såfremt bruttoanlægsudgifterne i 2008 for kommunerne Bestyrelse og direktion Der er ikke sket ændringer i bestyrelsens eller direktionens sammensætning i Strategi KommuneKredits vision er: at være den absolut førende leverandør af finansiering til den kommunale sektor, at være anerkendt som en professionel og troværdig rådgiver og samarbejdspartner, og at være en attraktiv, udviklingsorienteret virksomhed med effektive processer og høj kvalitet, hvor resultaterne skabes af engagerede kompetente medarbejdere.

11 Ledelsesberetning > KommuneKredit Nøgletal for 2008 Kilde: Finansministeriet Realvækst i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) 0,2 1,4 Overskud på betalingsbalancen i pct. af BNP 1,7-1,0 Stigning i forbrugerpriser i pct. 3,6 3,9 Den offentlige budgetbalance i pct. af BNP 3,0-1,6 Arbejdsløshed i pct. 1,7 7,0 DK EU Den kommunale sektors langfristede gæld og likviditet Kilde: Danmarks Statistik (ekskl. gæld vedr. finansielt leasede aktiver) Langfristet gæld Likvide aktiver pct. af udskrivningspct. af udskrivnings- År mia. kr. grundlaget mia. kr. grundlaget ,3 9,1 15,1 2, ,4 9,4 15,4 2, ,4 9,8 22,1 3, ,9 10,2 11,6 1, ,3 11,1 27,8 3,5 11 / 52

12 Ledelsesberetning > KommuneKredit Medlemmer af KommuneKredit Kommuner Regioner 5 5 Færøske kommuner 9 9 Antallet af færøske medlemskommuner falder i takt med lånenes indfrielse. Der ydes ikke nye lån til færøske kommuner. KommuneKredits rating Moody s Investors Service Standard & Poor s 12 / 52 Langfristet rating Aaa AAA Kortfristet rating P-1 A-1+ Forventning (outlook) Stabil Stabil

13 KommuneKredits strategi for at opnå dette er: Individuel tilpasset kundeservice og -rådgivning på et højt fagligt niveau Produktudvikling inden for finansiering og tilknyttede serviceydelser tilpasset kundens behov Fundingpolitik, der på langt sigt giver lavest mulige omkostninger til kunderne Investeringspolitik, der bidrager til konkurrencedygtige priser og konsolidering Kvalitet og højt serviceniveau i de administrative processer Tæt og effektiv styring af omkostningerne Risikostyring i henhold til best practice IT-udvikling, der tilgodeser kundernes behov, stabil drift og højt sikkerhedsniveau Personale- og ledelsespolitik, der fremmer kompetenceudvikling, resultatorientering, og som tiltrækker og fastholder medarbejdere Lederudvikling, der sikrer kompetencer indenfor personaleledelse og strategisk ledelse. Forventninger til 2009 Den kommunale sektors nettolåntagning forventes i 2009 at ligge på niveau med Omfanget af låneomlægninger som følge af kommunalreformen forventes at falde, hvilket indebærer en reduktion i bruttoudlånet i forhold til Udlån med kommunegaranti specielt til forsyningssektoren var ekstraordinært højt i 2008 og forventes derfor at falde i KommuneKredits fundingsituation vil blandt andet være påvirket af de meget store udstedelser af statsgaranterede bankpapirer, hvilket indebærer en fordyrelse af fundingen på de længere løbetider for alle offentligt garanterede udstedere. Som følge af Kommune Kredits meget lave marginaler forventes dette dog ikke at forrykke konkurrencesituationen mellem KommuneKredit og banksektoren. KommuneKredit har god likviditet og let adgang til det danske og de internationale kapitalmarkeder og forventes derfor i 2009 at kunne fastholde sin position som den absolut førende leverandør af finansiering til den kommunale sektor. For Kommune Leasings vedkommende forventes en fortsat vækst i billeasing og en i øvrigt uændret leasingaktivitet. Som følge af konkurrencedygtige priser samt et veludviklet internetbaseret administrationssystem, hvor kunderne har adgang til en lang række leasingdata, forventer Kommune Leasing at fastholde sin markedsposition i KommuneKredit koncernens fundingomkostninger ventes at stige i 2009, hvorfor der forventes et mindre overskud i forhold til Der forventes nettorenteindtægter i størrelsesordenen mio. kr. og et overskud før skat og kursregulering på mio. kr. Kursreguleringens størrelse afhænger af udviklingen på de finansielle markeder. Corporate governance KommuneKredit har hjemmel i lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. KommuneKredit ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen består af 10 medlemmer, hvoraf 8 vælges af kommunerne og 2 af regionerne. Pladserne i bestyrelsen fordeles på politiske partier og listesamarbejder efter forholdstalsvalgmetoden på grundlag af de seneste stemmetal ved kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalgene. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af KommuneKredit og skal sørge for en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Bestyrelsen udfærdiger retningslinier for KommuneKredits væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Bestyrelsen træffer beslutning om regler for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter. Direktionen har den daglige ledelse af Kommune- Kredit i overensstemmelse med den af bestyrelsen til enhver tid vedtagne politik og de af bestyrelsen udfærdigede direktiver. Direktionen består af en administrerende direktør og en direktør. Direktionen drager omsorg for gennemførelse af de af bestyrelsen trufne beslutninger. Det påhviler direktionen at forelægge bestyrelsen alle væsentlige ændringer i KommuneKredits forhold samt direktionens stilling til vigtige begivenheder, der har betydning for KommuneKredits virksomhed. Direktionen har endvidere pligt til at give bestyrelsen Ledelsesberetning > KommuneKredit 13 / 52

14 Ledelsesberetning > KommuneKredit regnskabsmæssige og andre oplysninger, der belyser KommuneKredits udvikling, og som er nødvendige for, at bestyrelsen kan varetage sine opgaver som overordnet ledelse af KommuneKredit. Folketinget vedtog i 2008 ny revisorlov, hvilket medfører, at KommuneKredit skal nedsætte et revisionsudvalg, som skal referere til bestyrelsen. Bestyrelsen har i 2008 vedtaget kommissorium for revisionsudvalget, som etableres efter vedtagelsen af årsrapporten. Direktionen rapporterer på hvert ordinært bestyrelsesmøde om overholdelse af de af bestyrelsen fastsatte retningslinier for styring af finansielle risici. Direktionen holder bestyrelsesformanden løbende orienteret om væsentlige forhold vedrørende KommuneKredits drift. Direktionen er bemyndiget til inden for rammerne af de af bestyrelsen vedtagne retningslinier at træffe alle nødvendige beslutninger. Beslutninger om retningslinier for udlån, funding og afledte finansielle instrumenter kræver enighed i direktionen. Risikostyring KommuneKredits tilgodehavender og forpligtelser indebærer finansielle risici, der kan påvirke årsregnskabet. Det er KommuneKredits politik at minimere finansielle risici samt nøje at identificere, kontrollere og styre disse risici. Den overordnede risikostrategi er, at KommuneKredit har en lav risikoappetit. KommuneKredit påtager sig dermed kun de markedsrisici, der vurderes at være nødvendige for at udføre KommuneKredits mission. Det væsentligste område, hvor der tages markedsrisici, er i egenbeholdningen af obligationer, hvor der tages renterisici. Herudover har KommuneKredit kreditrisiko på sine finansielle modparter. Disse styres på grundlag af retningslinier vedtaget af bestyrelsen. Kommune- Kredits tilsynsmyndighed, Velfærdsministeriet, kan pålægge KommuneKredit at ændre retningslinierne. Der henvises i øvrigt til noter om risikostyring. KommuneKredit er under tilsyn af Velfærdsministeriet. 14 / 52

15 Påtegninger Ledelsespåtegning Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for 2008 for KommuneKredit. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for udstedere af børsnoterede obligationer. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og moderselskabets aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernens og moderselskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december Det er vores opfattelse, at årsrapporten indeholder en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som koncernen og moderselskabet påvirkes af. Påtegninger > KommuneKredit København, den 5. marts 2009 Direktion: Søren Høgenhaven Johnny Munk adm. direktør direktør Jens Bloch Behrendt økonomichef Bestyrelse: Kaj Petersen formand Erik Fabrin næstformand Kristian Ebbensgaard Vibeke Storm Rasmussen Hans Toft Henrik Zimino Henning G. Jensen Anker Boye Lars Krarup Mariann Nørgaard 15 / 52

16 Påtegninger > KommuneKredit Den uafhængige revisors påtegning Til bestyrelsen i KommuneKredit Vi har revideret årsrapporten for KommuneKredit for regnskabsåret 1. januar december 2008, omfattende ledelsespåtegning, ledelsesberetning, anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse og noter. Årsrapporten aflægges efter International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for udstedere af børsnoterede obligationer. Ledelsens ansvar for årsrapporten Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for udstedere af børsnoterede obligationer. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge en årsrapport, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsrapporten på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsrapporten. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsrapporten, uanset om fejl informationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for virksomhedens udarbejdelse og aflæggelse af en årsrapport, der giver et retvisende billede, med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af virksomhedens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsrapporten. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsrapporten giver et retvisende billede af koncernens og modervirksomhedens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2008 samt af resultatet af koncernens og modervirksomhedens aktiviteter og koncernens pengestrømme for regnskabsåret 1. januar december 2008 i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for udstedere af børsnoterede obligationer. København, den 5. marts 2009 KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab 16 / 52 Lars Rhod Søndergaard statsautoriseret revisor Anders Duedahl-Olesen statsautoriseret revisor

17 Den af Velfærdsministeriet valgte revisors påtegning Til bestyrelsen i KommuneKredit Jeg har som Velfærdsministeriets valgte revisor gennemgået den af ledelsen udarbejdede årsrapport for KommuneKredit for regnskabsåret 1. januar december Jeg har ved min gennemgang ikke konstateret forhold, der er i strid med loven eller vedtægterne for Kommune Kredit. Det af KPMG udførte arbejde har ikke givet mig anledning til bemærkninger. Påtegninger > KommuneKredit København, den 5. marts 2009 Emil le Maire fhv. overpræsident 17 / 52

18 Anvendt regnskabspraksis Generelt Årsrapporten for KommuneKredit for 2008 aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU og yderligere danske oplysningskrav til årsrapporter for udstedere af børsnoterede obligationer. Posten indeholder ydermere modtagne administrationsbidrag og afgivne gebyrer. Der er foretaget periodisering af renteindtægter og -udgifter mv. Beregnede renteindtægter og -udgifter på nulkuponobligationer resultatføres over løbetiden. Årsrapporten opfylder tillige International Financial Reporting Standards (IFRS) udstedt af IASB. Årsrapporten aflægges i mio. DKK. Hovedtal Hovedtal for er aflagt efter IFRS regnskabsprincipper. Hovedtal for er ikke tilpasset den ændrede regnskabspraksis og svarer dermed til de hoved- og nøgletal, der fremgår af årsrapporterne for Beskrivelse af anvendt regnskabspraksis Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden KommuneKredit samt dattervirksomheden, Kommune Leasing A/S. Koncernregnskabet er udarbejdet som et sammendrag af modervirksomhedens og dattervirksomhedens regnskaber opgjort efter koncernens regnskabspraksis, elimineret for administrationsbidrag, interne renter og interne mellemværender. Værdireguleringer Værdireguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursreguleringer af obligationer, udlån, udstedte obligationer samt andre former for lån, idet KommuneKredit anvender dagsværdioptionen for sådanne finansielle aktiver og forpligtelser jf. nedenfor. Endvidere indgår dagsværdireguleringer af afledte finansielle instrumenter. Administrationsomkostninger I administrationsomkostninger indregnes omkostninger, der er afholdt i året til ledelse og administration, herunder omkostninger til personale, kontorlokaler og kontoromkostninger samt af- og nedskrivninger. Skat af årets resultat KommuneKredit er sambeskattet med Kommune Leasing A/S. KommuneKredit er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabsskat med skattemyndighederne. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. Nye standarder mv. KommuneKredit har i 2008 implementeret de standarder og fortolkninger, som er gældende for regnskabsåret påbegyndt 1. januar Implementeringen følger IASBs ikrafttrædelsesdatoer. De nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har ikke påvirket indregning og måling, og den anvendte regnskabspraksis er således uændret i forhold til sidste år. Årets skat, der består af årets aktuelle skat, årets sambeskatningsbidrag og ændring i udskudt skat, indregnes i resultatopgørelsen. Balancen Omregning af fremmed valuta Regnskabsposter i valuta er omregnet til balancedagens valutakurs. Realiserede og urealiserede valutakursreguleringer indregnes i resultatopgørelsen. Resultatopgørelsen Renteindtægter og renteudgifter Renteindtægter og renteudgifter indeholder renter af værdipa pirer, gæld og transaktioner i fremmed valuta. Immaterielle aktiver Udviklingsomkostninger vedrørende software omfatter gager og andre omkostninger, der kan henføres til selskabets udviklingsaktiviteter. Udviklingsprojekter, der er klart definerede og identificerbare, hvor 18 / 52

19 den tekniske udnyttelsesgrad, tilstrækkelige ressourcer og anvendelsesmulighed i virksomheden kan påvises, og hvor det er hensigten at anvende projektet, indregnes som immaterielle aktiver, såfremt kostprisen kan opgøres pålideligt, og der er tilstrækkelig sikkerhed for, at den fremtidige indtjening kan dække udviklingsomkostningerne. Øvrige udviklingsomkostninger indregnes i resultatopgørelsen, efterhånden som omkostningerne afholdes. Indregnede udviklingsomkostninger måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Efter færdiggørelsen af udviklingsarbejdet afskrives udviklingsprojekter lineært over den vurderede økonomiske brugstid. Afskrivningsperioden udgør sædvanligvis 3 år. Afskrivningsgrundlaget reduceres med eventuelle nedskrivninger. IT-licenser måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. IT-licenser afskrives lineært over den resterende aftaleperiode eller brugstiden, hvis denne er kortere. Materielle aktiver Ejendomme og driftsmateriel opgøres til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte knyttet til anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til brug. Kostprisen på et samlet aktiv opdeles i separate bestanddele, der afskrives hver for sig, såfremt brugstiden på de enkelte bestanddele er forskellig. Efterfølgende omkostninger, f.eks. ved udskiftning af bestanddele af et materielt aktiv, indregnes i den regnskabsmæssige værdi af det pågældende aktiv, når det er sandsynligt, at afholdelsen vil medføre fremtidige økonomiske fordele for koncernen. Alle andre omkostninger til almindelig reparation og vedligeholdelse indregnes i resultatopgørelsen ved afholdelsen. Materielle aktiver afskrives lineært over aktivernes hhv. komponenternes forventede brugstid, der udgør: Bygninger, henholdsvis...75 og 30 år IT-udstyr...3 år Lejede lokaler...5 år Grunde afskrives ikke. Afskrivningsgrundlaget opgøres under hensyntagen til aktivets scrapværdi og reduceres med eventuelle nedskrivninger. Scrapværdien fastsættes på anskaffelsestidspunktet og revurderes årligt. Overstiger scrapværdien aktivets regnskabsmæssige værdi, ophører afskrivning. Ved ændring i afskrivningsperioden eller scrapværdien indregnes virkningen for afskrivninger fremadrettet, som en ændring i regnskabsmæssigt skøn. Afskrivninger indregnes i resultatopgørelsen under administrationsomkostninger. Kapitalandele i dattervirksomhed i modervirksomhedens årsregnskab Kapitalandele i dattervirksomhed måles til kostpris. Hvor kostprisen overstiger genindvindingsværdien, nedskrives til denne lavere værdi. Kostprisen reduceres med modtaget udbytte, der overstiger den akkumulerede indtjening efter etableringstidspunktet. Værdiforringelse af aktiver Udskudte skatteaktiver vurderes årligt og indregnes kun i det omfang, det er sandsynligt, at de vil blive udnyttet. Den regnskabsmæssige værdi af øvrige ikke-finansielle aktiver vurderes årligt for at afgøre, om der er indikation af værdiforringelse. Når en sådan indikation er til stede, beregnes aktivets genindvindingsværdi. Genindvindingsværdien er den højeste af aktivets dagsværdi med fradrag af forventede afhændelsesomkostninger eller kapitalværdi. Anvendt regnskabspraksis > KommuneKredit 19 / 52

20 Anvendt regnskabspraksis > KommuneKredit Udlån, funding og afledte finansielle instrumenter Anvendelse af dagsværdioption Dagsværdioptionen omfatter finansielle instrumenter designeret til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. KommuneKredit har valgt at anvende dagsværdi optionen i IAS 39 med henblik på at sikre ensartet regnskabsmæssige behandling af udlån, funding, lik vider og afledte finansielle instrumenter, der risikomæssigt er sammenhængende. Dette indebærer, at alle udlån, udstedte obligationer og andre optagne lån fra første indregning måles til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Dagsværdien af børsnoterede udstedte obligationer og tilhørende udlån opgøres ud fra noterede kurser på balancedagen. For udstedte obligationer med ringe omsætning anvendes beregnede kurser. Dagsværdien af unoterede instrumenter beregnes til tilbagediskonteret værdi ved anvendelse af aktuelle markedskurser og rentesatser m.v. på balancedagen. Der tages ved opgørelsen af dagsværdien for unoterede instrumenter højde for at elimere gevinst eller tab ved første indregning day-1-profit/loss. Leasingudlån er ikke omfattet af dagsværdioptionen. For øvrige noterede instrumenter opgøres dagsværdi på baggrund af officielle kurser, såfremt markedet vurderes at være effektivt. Der indarbejdes sædvanligvis bid/ask spread (købs-/salgskurser). For unoterede instrumenter, og hvor markedet ikke antages at være effektivt, anvendes en almindeligt anerkendt værdiansættelsesmetode (nutidsværdiberegning) ved anvendelse af relevante, aktuelle markedsdata. Med mindre der anvendes børskurser eller andre observerbare markedsdata, kan der ikke indregnes tab eller gevinster i forbindelse med eller umiddelbart efter indgåelse af handel med finansielle instrumenter. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter indregnes og måles i balancen til dagsværdi. Positive og negative dagsværdier af afledte finansielle instrumenter indgår i særskilte poster i balancen, og modregning af positive og negative værdier foretages alene, når virksomheden har ret til og intention om at afregne flere finansielle instrumenter netto. Dagsværdier for afledte finansielle instrumenter opgøres på grundlag af aktuelle markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder. For afledte finansielle instrumenter knyttet til leasingudlån, samt øvrige afledte finansielle instrumenter, indregnes ændringer i dagsværdi løbende i resultatopgørelsen under værdireguleringer. Udlån og funding Udlån og funding samt hertil knyttede afledte finansielle instrumenter måles til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Transaktionsomkostninger og indtægter resultatføres ved første indregning. Dagsværdien af de udstedte obligationer svarer som udgangspunkt til børskursen. En del af de udstedte obligationer er dog illikvide og dagsværdien opgøres for disse ud fra en værdiansættelsesmodel baseret på tilbagediskontering af cashflow. Dagsværdien af obligationslån baseres på dagsværdien af de bagvedliggende udstedte obligationer. Dagsværdireguleringen af obligationslånene udligner i al væsentlighed dagsværdireguleringen af de udstedte obligationer. Leasingudlån Finansielle leasingkontrakter, hvor koncernen er leasinggiver, indregnes i balancen som et tilgodehavende med et beløb, der svarer til de fremtidige minimumsleasingydelser tilbagediskonteret med den i leasingkontrakten implicitte rente. Efterfølgende måles leasingudlån til amortiseret kostpris ved anvendelse af den effektive rentes metode. Forskellen mellem værdien ved første indregning og nominel værdi amortiseres over restløbetiden og indregnes under Nettorenteindtægter fra leasingudlån. Tilgodehavender Andre tilgodehavender end udlån herunder tilgodehavender hos dattervirksomhed måles til amortiseret kostpris. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under aktiver, omfatter betalte omkostninger vedrørende efterfølgende regnskabsår. 20 / 52

21 Værdipapirer Anvendelse af dagsværdioption Dagsværdioptionen omfatter obligationer designeret til dagsværdi med værdi regulering over resultatopgørelsen. KommuneKredit har som undtagelse til hovedreglerne for måling af obligationer under IFRS valgt at anvende dagsværdioptionen i IAS 39. Dagsværdioptionen anvendes, da koncernens investeringsstrategi er baseret på dagsværdier, og ledelsesinformationen herom til direktionen sker ud fra dagsværdier. Anvendelsen betyder, at aktier og obligationer designeres til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen. Køb og salg af værdipapirer indregnes på afviklingsdagen og måles til dagsværdi svarende til børskurs for børsnoterede papirer og til en skønnet dagsværdi opgjort på grundlag af markedsdata samt anerkendte værdiansættelsesmetoder for unoterede værdipapirer. Ændringer i dagsværdien indregnes løbende i resultatopgørelsen under kursreguleringer. Forpligtelser Pensionsforpligtelser og lignende langfristede forpligtelser Koncernen har indgået pensionsaftaler med hovedparten af koncernens ansatte. Forpligtelser vedrørende bidragsbaserede pensionsordninger indregnes i resultatopgørelsen i den periode de optjenes, og skyldige indbetalinger indregnes i balancen under anden gæld. Koncernen har indgået ydelsesbaserede ordninger med enkelte nuværende og tidligere ansatte. For ydelsesbaserede ordninger foretages en årlig aktuarmæssig beregning af kapitalværdien af de fremtidige ydelser, som skal udbetales i henhold til ordningen. Kapitalværdien beregnes på grundlag af forudsætninger om den fremtidige udvikling i bl.a. lønniveau, rente, inflation og dødelighed. Kapitalværdien beregnes alene for de ydelser, som de ansatte har optjent ret til gennem deres hidtidige ansættelse i koncernen. Den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi indregnes i balancen under pensionsforpligtelser og reguleres over resultatopgørelsen. Dog indregnes reguleringer i den beregnede kapitalværdi, der kan henføres til ændringer i aktuarmæssige forudsætninger, direkte på egenkapitalen. Ved en ændring i ydelser, der vedrører de ansattes hidtidige ansættelse i virksomheden, fremkommer en ændring i den aktuarmæssigt beregnede kapitalværdi, der betegnes som en historisk omkostning. Historiske omkostninger omkostningsføres straks, hvis de ansatte allerede har opnået ret til den ændrede ydelse. I modsat fald indregnes de i resultatopgørelsen over den periode, hvor de ansatte opnår ret til den ændrede ydelse. Selskabsskat og udskudt skat Aktuelle skatteforpligtelser og tilgodehavende aktuel skat indregnes i balancen som beregnet skat af årets skattepligtige indkomst, reguleret for skat af tidligere års skattepligtige indkomster samt for betalte acontoskatter. Udskudt skat måles efter den balanceorienterede gældsmetode af alle midlertidige forskelle mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi af aktiver og forpligtelser. Der indregnes dog ikke udskudt skat af midlertidige forskelle vedrørende skattemæssigt ikke-afskrivningsberettiget goodwill og andre poster, hvor midlertidige forskelle er opstået på anskaffelsestidspunktet uden at have effekt på resultat eller skattepligtig indkomst. I de tilfælde, hvor opgørelse af skatteværdien kan foretages efter forskellige beskatningsregler, måles udskudt skat på grundlag af den af ledelsen planlagte anvendelse af aktivet henholdsvis afvikling af forpligtelsen. Udskudte skatteaktiver, herunder skatteværdien af fremførselsberettigede skattemæssige underskud, indregnes med den værdi, hvortil de forventes at blive anvendt, enten ved udligning i skat af fremtidig indtjening eller ved modregning i udskudte skatteforpligtelser inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion. Anvendt regnskabspraksis > KommuneKredit 21 / 52

22 Anvendt regnskabspraksis > KommuneKredit Der foretages regulering af udskudt skat vedrørende foretagne elimineringer af urealiserede koncerninterne avancer og tab. Udskudt skat måles på grundlag af de skatteregler, der med balancedagens lovgivning vil være gældende, når den udskudte skat forventes udløst som aktuel skat. Ændring i udskudt skat som følge af ændringer i skattesatser indregnes i resultatopgørelsen. Finansielle forpligtelser Gæld til kreditinstitutter m.v. indregnes og måles til dagsværdier og værdiændringer indregnes i resultatopgørelsen løbende. I finansielle forpligtelser indregnes tillige den kapitaliserede restleasingforpligtelse på finansielle leasingkontrakter. Øvrige forpligtelser måles til nettorealisationsværdi. Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelsen viser pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året, årets forskydning i likvider samt likvider ved årets begyndelse og slutning. Pengestrøm fra driftsaktivitet Pengestrømme fra driftsaktivitet opgøres som resultat før skat reguleret for ikke-kontante driftsposter, ændring i driftskapital, betalte renter samt betalt selskabsskat. Pengestrøm fra investeringsaktivitet Pengestrømme fra investeringsaktivitet omfatter køb og salg af immaterielle, materielle og andre langfristede aktiver samt køb og salg af værdipapirer. Pengestrøm fra udlån og funding Pengestrømme fra udlån og funding omfatter optagelse af lån og afdrag på rentebærende gæld. Periodeafgrænsningsposter Periodeafgrænsningsposter, indregnet under forpligtelser, omfatter modtagne betalinger vedrørende indtægter i de efterfølgende år. Segmentoplysninger Årsrapporten for KommuneKredit indeholder ikke segmentoplysninger, idet foreningen alene opererer på ét forretningsområde og ét geografisk område, indenfor hvilke der ikke kan identificeres forskelle i risiko- og afkastprofil. 22 / 52

23 Anvendt regnskabspraksis > KommuneKredit 23 / 52

24 Resultatopgørelse Resultat Koncern Moderselskab Note Mio. kr Renteindtægter Renteudgifter Nettorenteindtægter Andre driftsindtægter Værdiregulering af udlån, funding og afledte finansielle instrumenter Værdiregulering af værdipapirer Personaleomkostninger Andre administrationsomkostninger Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver Hensættelse til pensionsforpligtelser Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Årets resultat overføres til egenkapitalen i overensstemmelse med KommuneKredits vedtægter. 24 / 52

25 Balance pr. 31. december Aktiver Koncern Moderselskab Note Mio. kr Udlån Leasingudlån Udlån i alt Likvide beholdninger Beholdning af værdipapirer Afledte finansielle instrumenter Andre aktiver Kapitalandele i dattervirksomhed Aktier Ejendomme Øvrige materielle aktiver Immaterielle aktiver Tilgodehavende hos dattervirksomhed Aktuelle skatteaktiver Udskudte skatteaktiver Resultatopgørelse og balance > KommuneKredit Aktiver i alt Forpligtelser og egenkapital Koncern Moderselskab Note Mio. kr Forpligtelser 17 Obligationer noteret på OMX , 19 Værdipapirer udstedt i udlandet mv Afledte finansielle instrumenter Andre forpligtelser Pensionsforpligtelser Aktuelle skatteforpligtelser Udskudte skatteforpligtelser Forpligtelser i alt Egenkapital Forpligtelser og egenkapital i alt / 52

26 Egenkapitalopgørelse Koncern Moderselskab Note Mio. kr Egenkapital Egenkapital primo Korrektion vedrørende ændring i anvendt regnskabspraksis Årets resultat Egenkapital i alt / 52

27 Pengestrømsopgørelse Koncern Moderselskab Note Mio. kr Pengestrømme fra driftsaktivitet Resultat før skat Reguleringer for ikke-likvide driftsposter Årets resultat reguleret for ikke-likvide driftsposter Ændring i driftskapital Ændring i tilgodehavender Ændring i leverandørgæld og anden gæld Ændring i driftskapital i alt Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt Pengestrømme fra investeringsaktivitet Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Værdipapirbeholdning Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt Egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse > KommuneKredit Pengestrømme fra udlån og funding Ændring i udlån Ændring i funding Pengestrømme fra udlån og funding i alt Årets pengestrøm i alt Likvide beholdninger, primo Likvide beholdninger, ultimo / 52

28 Noter til resultatopgørelsen Koncern Moderselskab Note Mio. kr : Renteindtægter Rente af udlån Nettorenteindtægter fra leasingudlån Rente af likvide beholdninger Rente af værdipapirer m.v Administrationsbidrag Renteindtægter i alt : Renteudgifter Rente af obligationer noteret på OMX Rente af værdipapirer udstedt i udlandet Afgivne gebyrer Renteudgifter i alt : Andre driftsindtægter Rådgivningshonorarer Driftsresultat fra ejendomme Korrektion af momsafregning for Administrationsvederlag datterselskab Andre driftsindtægter i alt : Værdiregulering af udlån, funding og afledte finansielle instrumenter Udlån Funding Afledte finansielle instrumenter Værdiregulering af udlån, funding og afledte finansielle instrumenter i alt : Personaleomkostninger Lønninger og honorarer m.v Pensionsbidrag Udgifter til social sikring Personaleomkostninger i alt Gennemsnitligt antal ansatte Ledelsens aflønning Bestyrelseshonorarer 0,7 0,6 0,5 0,5 Direktionens løn 2,9 2,6 2,9 2,6 Ledelsens aflønning i alt 3,6 3,2 3,4 3,1 28 / 52 Direktionen er desuden omfattet af en ydelsesbaseret pensionsordning. Pensionsforpligtelsen er aktuarmæssigt opgjort under en række forudsætninger.

29 Koncern Moderselskab Note Mio. kr : Afskrivninger på materielle og immaterielle aktiver Ejendomme Øvrige materielle aktiver Immaterielle aktiver Afskrivninger i alt : Skat af årets resultat Årets selskabsskat Regulering som følge af ændring i skatteprocent Udskudt skat Regulering vedrørende tidligere år Skat af årets resultat i alt Noter til resultatopgørelsen > KommuneKredit Skat af ordinært resultat kan forklares således: Beregnet skat af ordinært resultat før skat Skatteeffekt af: Ikke skattepligtige indtægter og ikke fradragsberettigede omkostninger Regulering som følge af ændring i skatteprocent Regulering vedrørende tidligere år Skat af årets resultat i alt Effektiv skatteprocent / 52

30 Noter til balancen Koncern & Moderselskab Note Mio. kr. Antal lån : Udlån Primo Valutakursregulering Tilgang Indekstillæg Udlån før afgang i alt Afgang Dagsværdiregulering ultimo Udlån i alt Obligationslån Aftalelån Udlån i alt : Leasingudlån Primo Tilgang Afgang Leasingudlån i alt Nettoinvesteringer i finansielle leasingaftaler, løbetidsfordeling Op til 1 år år Over 5 år Leasingudlån i alt Bruttoinvesteringer i finansielle leasingaftaler, løbetidsfordeling Op til 1 år år Over 5 år Leasingudlån, brutto i alt Ikke indtjente finansieringsindtægter / 52

31 Koncern Moderselskab Note Mio. kr : Beholdning af værdipapirer CP-noter Statsobligationer Skibskreditobligationer SDO-obligationer Realkreditobligationer Beholdning af værdipapirer i alt Noter til balancen > KommuneKredit 11: Kapitalandele i dattervirksomhed Primo Tilgang 0 0 Afgang 0 0 Kapitalandele i dattervirksomhed i alt : Ejendomme Primo Tilgang Afgang Ultimo Afskrivninger, primo Årets afskrivninger Afskrivninger, ultimo Ejendomme i alt / 52

32 Noter til balancen > KommuneKredit Koncern Moderselskab Note Mio. kr : Øvrige materielle aktiver Primo Tilgang Afgang Ultimo Afskrivninger, primo Årets afskrivninger Afskrivninger, ultimo Øvrige materielle aktiver i alt : Immaterielle aktiver Primo Tilgang Afgang Ultimo Afskrivninger, primo Årets afskrivninger Afskrivninger, ultimo Immaterielle aktiver i alt : Aktuelle skatteaktiver (-forpligtelser)* Primo Aktuel skat Regulering vedrørende tidligere år Betalt selskabsskat i året Aktuelle skatteaktiver (-forpligtelser) i alt * ) Forpligtelser er vist med negativt fortegn 32 / 52

33 Koncern Moderselskab Note Mio. kr : Udskudte skatteaktiver (-forpligtelser)* Primo Årets udskudte skat Regulering som følge af ændring i skatteprocent Regulering vedrørende tidligere år Udskudte skatteaktiver (-forpligtelser) i alt Udskudte skatteaktiver (-forpligtelser) vedrører: Materielle og Immaterielle anlægsaktiver Leasingaktiver Hensatte forpligtelser Gældsforpligtelser Udskudte skatteaktiver (-forpligtelser) i alt Noter til balancen > KommuneKredit * ) Forpligtelser er vist med negativt fortegn Note Mio. kr. Koncern & Moderselskab 17: Obligationer noteret på OMX nominelle værdier Valuta Primo Tilgang Afgang og valutakursregulering Ultimo 2008 Konverterbare obligationer DKK Indeksobligationer DKK RT-obligationer DKK Inkonverterbare obligationer DKK Strukturerede obligationer DKK Obligationer i EUR EUR Obligationer noteret på OMX i alt DKK Konverterbare obligationer DKK Indeksobligationer DKK RT-obligationer DKK Inkonverterbare obligationer DKK Strukturerede obligationer DKK Obligationer i EUR EUR Obligationer noteret på OMX i alt DKK / 52

34 Noter til balancen > KommuneKredit Koncern & Moderselskab Note Mio. kr : Værdipapirer udstedt i udlandet mv. pr. instrument i nominelle værdier Instrument Valuta Primo Tilgang Afgang og valutakursregulering Ultimo Korte banklån CHF DKK EUR GBP USD Korte banklån i alt DKK CP-noter CHF EUR GBP USD CP-noter i alt DKK Korte MTN, under 1 år DKK JPY USD Korte MTN i alt DKK Lange banklån CHF EUR GBP USD Lange banklån ialt DKK MTN, over 1 år AUD CAD CHF DKK EUR HKD HUF JPY MXN NOK NZD RON TRY USD ZAR Lange MTN i alt DKK Private Placements EUR JPY USD Private Placements i alt DKK / 52 Værdipapirer udstedt i udlandet mv. i alt DKK

35 Koncern & Moderselskab Note Mio. kr : Værdipapirer udstedt i udlandet mv. pr. instrument i nominelle værdier Instrument Valuta Primo Tilgang Afgang og valutakursregulering Ultimo Korte banklån CHF DKK EUR USD Korte banklån i alt DKK CP-noter CHF EUR GBP USD CP-noter i alt DKK Korte MTN, under 1 år DKK JPY USD Korte MTN i alt DKK Lange banklån CHF EUR GBP USD Lange banklån ialt DKK MTN, over 1 år AUD CAD CHF DKK EUR HKD JPY MXN NOK NZD RON USD ZAR Lange MTN i alt DKK Udenlandske obligationsudstedelser CHF Udenlandske obl. udstedelser i alt DKK Private Placements EUR JPY USD Private Placements i alt DKK Noter til balancen > KommuneKredit Værdipapirer udstedt i udlandet mv. i alt DKK / 52

36 Noter til balancen > KommuneKredit Note Mio. kr. Koncern & Moderselskab 19: Værdipapirer udstedt i udlandet pr. valuta i nominelle værdier Valuta Primo Tilgang Afgang og valutakursregulering Ultimo 2008 Australske dollar AUD Canadiske dollar CAD Schweiziske franc CHF Danske kroner DKK Euro EUR Engelske pund GBP Hongkong dollar HKD Ungarske forint HUF Japanske yen JPY Mexicanske peso MXN Norske kroner NOK New Zealandske dollar NZD Rumænske lei RON Tyrkiske lira TRY Amerikanske dollar USD Sydafrikanske rand ZAR Værdipapirer udstedt i udlandet mv. i alt DKK Australske dollar AUD Canadiske dollar CAD Schweiziske franc CHF Danske kroner DKK Euro EUR Engelske pund GBP Hongkong dollar HKD Japanske yen JPY Mexicanske peso MXN Norske kroner NOK New Zealandske dollar NZD Rumænske lei RON Amerikanske dollar USD Sydafrikanske rand ZAR Værdipapirer udstedt i udlandet mv. i alt DKK / 52

37 Koncern Moderselskab Note Mio. kr : Andre forpligtelser Skyldige feriepenge Leverandørgæld Diverse kreditorer Andre forpligtelser i alt : Pensionsforpligtelser Primo Årets regulering Udbetalte pensioner Pensionsforpligtelser i alt Noter til balancen > KommuneKredit Heraf vedrørende direktionen : Regulering for ikke kontante driftsposter, afskrivninger og hensættelser Pensioner Afskrivninger og hensatte forpligtelser m.v Betalt/modtaget selskabsskat Regulering i alt : Eventualaktiver og eventualforpligtelser KommuneKredit hæfter i henhold til 81, stk. 4, i lov om værdipapirhandel m.v. sammen med andre kontoførende institutter for erstatninger for tab som følge af fejl ved indrapportering m.m. til Værdipapircentralen. KommuneKredits hæftelse er maksimeret til 1,7 mio. kr. KommuneKredit garanterer i henhold til 82 i lov om værdipapirhandel m.v. sammen med andre kontoførende institutter for Værdipapircentralens forpligtelser. KommuneKredits garanti er maksimeret til 3,6 mio. kr. 37 / 52

38 Noter til risikostyring Finansiel risiko KommuneKredits tilgodehavender og forpligtelser indebærer finansielle risici, der kan påvirke årsregnskabet. Det er KommuneKredits politik at minimere finansielle risici samt nøje at identificere, kontrollere og styre disse risici. Den overordnede risikostrategi er, at KommuneKredit har en lav risikoappetit. KommuneKredit påtager sig dermed kun de markedsrisici, der vurderes at være nødvendige for at udføre KommuneKredits mission. Det væsentligste område, hvor der tages markedsrisici, er i beholdningen af værdipapirer, hvor der tages rentericisi. Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for, at modparter helt eller delvis misligholder deres forpligtelser overfor Kommune- Kredit. KommuneKredits kreditrisici knytter sig dels til finansielle aktiver, dels til afledte finansielle instrumenter med positiv markedsværdi. KommuneKredits samlede kreditrisici er som følge af virksomhedens særlige kundegruppe meget begrænset. Kreditrisiko udlån Udlån er sikret ved: Der ydes alene lån til danske kommuner og regioner eller mod en 100 pct. garantistillelse fra disse. Tidligere ydede lån til færøske kommuner er garanteret 100 pct. af det færøske landsstyre og regaranteret af den danske stat med 100 pct. af renter og bidrag, samt 75 pct. af afdrag. Medlemmerne hæfter solidarisk for alle KommuneKredits forpligtelser. Alle danske kommuner og regioner er medlemmer af KommuneKredit. Kreditrisiko finansielle modparter KommuneKredit tildeler alle finansielle modparter en intern line. Der kan tildeles line til indgåelse af afledte finansielle instrumenter, valutahandler, CP-noter og deposits med modparter hvis rating hos Moody s Investors Service, Standard & Poor s og/eller FITCH er Aa3 henholdsvis AA- eller bedre. Derudover kan der tildeles mindre line til pengeinstitutter i Danmark, der er under tilsyn af Finanstilsynet samt til danske filialer af udenlandske kreditinstitutter, der er under tilsyn af Finanstilsynet for så vidt angår likviditetsstillingen. Endvidere kan der tildeles lines til modparter, der som minimum er A1-rated, såfremt der stilles særlig sikkerhed. Investering foretages kun i obligationer, der er minimum Aa3 henholdsvis AA- ratede. Med henblik på at reducere kreditrisikoen har KommuneKredit indgået 11 ISDA tillægsaftaler om sikkerhedsstillelse med finansielle modparter. Aftalerne betyder, at KommuneKredit modtager sikre, likvide obligationer til eje, som sikkerhed for modpartens forpligtelser. Disse aftaler om sikkerhedsstillelse er ensidige, således at KommuneKredit aldrig stiller, men kun modtager sikkerhed. Aftalerne har desuden daglig udveksling med relativt små minimumsbeløb. KommuneKredits kreditrisici overfor modparter med aftaler om sikkerhedsstillelse er derfor minimale. KommuneKredit indgår alene handler med finansielle modparter i EU og i andre lande, der er fulde medlemmer af OECD, samt i lande, der har indgået særlige låneoverenskomster med Den Internationale Valutaunion. Formålet med dette er at sprede kreditrisikoen over så mange lande som muligt, samtidig med at der kun handles med modparter i lande, der vurderes som sikre. 38 / 52 I forbindelse med at Lehman Brothers Holdings Inc. i efteråret 2008 søgte om konkursbeskyttelse i henhold til Chapter 11 i United States Bankruptcy Code, har Kommunekredit opsagt alle aftaler om afledte finansielle instrumenter med Lehman Brothers selskaberne. For at erstatte de opsagte instrumenter har KommuneKredit samtidig indgået aftaler om afledte finansielle instrumenter med et antal nye modparter. KommuneKredit har ikke lidt tab i den forbindelse.

39 Udvikling i kreditrisiko Som følge af krisen i den finansielle sektor har KommuneKredit i lighed med 2007 løbende revurderet og mindsket lines til finansielle modparter for at modvirke den øgede risiko. Et andet tiltag til at begrænse kreditrisikoen fra 2007, som KommuneKredit forventer fortsætter i 2009, er indgåelsen af nye ISDA tillægsaftaler om sikkerhedsstillelse. Ultimo 2008 er alle modparter, der er rated lavere end A-, medlemmer af Det Private Beredskab, og kreditrisikoen på disse er derfor stærkt begrænset som følge af lov om finansiel stabilitet, da kreditrisikoen på disse udelukkende er relateret til simple bankindskud. Nogle af modparterne, der ultimo 2008 er rated lavere end AA-, er blevet nedrated i løbet af året. Når modparter nedrates til et niveau, der ikke berettiger til en line, inddrages linen. Herudover søger KommuneKredit en særlig sikkerhedsstillelse eller søger at overflytte engagementet til andre modparter. Noter til risikostyring > KommuneKredit Antallet af modparter ultimo 2008 var 57 mod 72 i Faldet skyldes naturligt udløb af aftaler, fusioner mellem modparter og aktiv flytning af aftaler fra en modpart til en anden. 11 modparter er ultimo 2008 dækket af aftaler om sikkerhedsstillelse. Ultimo 2008 var 68 pct. af modparterne mindst AA- ratede mod 82 pct. ultimo Faldet skyldes nedrating af modparterne som følge af den finansielle krise. Nettomarkedsværdien af de finansielle instrumenter udgjorde ultimo ,6 mia. kr. mod 21,4 mia. kr. ultimo Faldet skyldes et fald i likvider på 5,9 mia. kr og en stigning i markedsværdierne på finansielle instrumenter på 4,1 mia. kr. Ultimo 2008 udgjorde nettomarkedsværdierne hos mindst AA- ratede modparter 54 pct. mod 88 pct. Det skal dog bemærkes, at en række modparter ultimo 2008 er omfattet af sit respektive hjemlands finanspakke, der i vid udstrækning giver statsgaranti for tilgodehavender i en årrække. Kreditrisikoen på modparterne er opgjort i forhold til modpartens rating og ikke garantens rating. Den væsentligste kreditrisko vurderes at knytte sig til finansielle modparter, som KommuneKredit ikke har aftaler om sikkerhedsstillelse med. 39 / 52

40 Noter til risikostyring > KommuneKredit N ote Mio. kr : Kreditrisiko Koncern Rating Antal modparter Likvider Positive markedsværdier Positive markedsværdier Afledte finansielle instrumenter Positive markedsværdier Værdipapirer Sikkerhedsstillelse Negative markedsværdier Markedsværdi af sikkerhed Netto Eksponering AAA AA AA AA A A A Lavere end A I alt Rating Antal modparter Likvider Positive markedsværdier Positive markedsværdier Afledte finansielle instrumenter Positive markedsværdier Moderselskab Værdipapirer Sikkerhedsstillelse Negative markedsværdier Markedsværdi af sikkerhed Netto Eksponering AAA AA AA AA A A A Lavere end A I alt Ratingen er baseret på Moody s Investors Service, Standard & Poor s og/eller Fitch. Generelt anvendes ratingen for den langfristede gæld. Hvis modparten er rated af to ratingbureauer anvendes den laveste rating. Hvis modparten er rated af tre ratingbureauer anvendes den mellemste rating. Kreditrisikoen er beregnet som værdien ultimo For nogle modparter er der som nævnt indgået aftaler om sikkerhedsstillelse, hvor modparten stiller sikkerhed for deres forpligtelser overfor KommuneKredit i form af sikre likvide obligationer. Sikkerheden er opstillet ud for ratingen for modparten, der stiller sikkerheden, og afspejler dermed ikke ratingen på sikkerheden. Der anvendes ikke netting på alle modparter, der er indgået afledte finansielle instrumenter med, og derfor er netto eksponeringen i alle tilfælde ikke lig summen af alle markedsværdier. 40 / 52

41 N ote Mio. kr : Kreditrisiko Koncern Rating Antal modparter Likvider Positive markedsværdier Positive markedsværdier Afledte finansielle instrumenter Positive markedsværdier Værdipapirer Sikkerhedsstillelse Negative markedsværdier Markedsværdi af sikkerhed Netto Eksponering AAA AA AA AA A A A Lavere end A I alt Noter til risikostyring > KommuneKredit Rating Antal modparter Likvider Positive markedsværdier Positive markedsværdier Afledte finansielle instrumenter Positive markedsværdier Moderselskab Værdipapirer Sikkerhedsstillelse Negative markedsværdier Markedsværdi af sikkerhed Netto Eksponering AAA AA AA AA A A A Lavere end A I alt Grundet kreditkvaliteten af KommuneKredits kundegruppe beregnes der ikke kreditrisiko på tilgodehavender hos kunder, eller afledte finansielle instrumenter indgået med kunder, hvorfor disse ikke indgår i note 24. De anvendte kategorier består af: Likvider er bankindskud, korte CP-noter og lignende Værdipapirer er obligationer Afledte finansielle instrumenter er valutahandler, swaps, optioner mm. 41 / 52

42 Noter til risikostyring > KommuneKredit Note Mio. kr : Likviditetsrisiko løbetids for deling efter restløbetid i nominelle værdier Koncern 0-3 mdr mdr. 1-5 år Over 5 år I alt Finansielle aktiver Likvide beholdninger Beholdning af værdipapirer Udlån Leasingudlån Finansielle aktiver i alt Finansielle forpligtelser Obligationer noteret på OMX Værdipapirer udstedt i udlandet m.v Afledte finansielle instrumenter Finansielle forpligtelser i alt Moderselskab Finansielle aktiver Likvide beholdninger Beholdning af værdipapirer Udlån Tilgodehavender hos dattervirksomhed Finansielle aktiver i alt Finansielle forpligtelser Obligationer noteret på OMX Værdipapirer udstedt i udlandet m.v Afledte finansielle instrumenter Finansielle forpligtelser i alt Likviditetsrisiko Styring af likviditetsrisiko Det er KommuneKredits politik, at funding på ethvert tidspunkt skal overstige udlån. Denne politik indebærer en væsentlig reduktion af likviditetsrisikoen. Hertil kommer, at KommuneKredit som følge af sin høje kreditvurdering har let adgang til at fremskaffe likviditet både på det danske og det internationale kapitalmarked. I henhold til fondspolitikken skal mindst 35 pct. af investeringen af egenkapitalen bestå af likvide obligationer, der kan bruges til fremskaffelse af likviditet med kort varsel. Kortfristet likviditet kan desuden tilvejebringes ved repotransaktioner eller salg fra KommuneKredits egenbeholdning af obligationer. 42 / 52 Endvidere kan KommuneKredit fremskaffe likviditet ved udstedelse af CP- eller MTN-noter via eksisterende programmer.

43 Note Mio. kr : Likviditetsrisiko løbetids for deling efter restløbetid i nominelle værdier Koncern 0-3 mdr mdr. 1-5 år Over 5 år I alt Finansielle aktiver Likvide beholdninger Beholdning af værdipapirer Udlån Leasingudlån Finansielle aktiver i alt Noter til risikostyring > KommuneKredit Finansielle forpligtelser Obligationer noteret på OMX Værdipapirer udstedt i udlandet m.v Afledte finansielle instrumenter Finansielle forpligtelser i alt Moderselskab Finansielle aktiver Likvide beholdninger Beholdning af værdipapirer Udlån Tilgodehavender hos dattervirksomhed Finansielle aktiver i alt Finansielle forpligtelser Obligationer noteret på OMX Værdipapirer udstedt i udlandet m.v Afledte finansielle instrumenter Finansielle forpligtelser i alt Metode for opgørelsen af likviditetsrisiko Likviditetsnoten er baseret på nominelle størrelser og er således eksklusiv renter, kurstab, bidrag og lignende. Rentetilpasningslån og andre udlån med genforhandling af renten indgår med en restløbetid svarende til tidspunktet for genforhandling uden hensyntagen til udlånenes aftalemæssige forfaldstidspunkt. Der tages ikke højde for uudnyttede træk på kassekreditter. Callable udstedelser og de tilhørende callable afdækningsswaps indgår med en restløbetid svarende til næste call dato. Beholdning af værdipapirer er medtaget som aktiver på 0-3 måneders løbetid, idet beholdningen består af likvide obligationer. 43 / 52

44 Noter til risikostyring > KommuneKredit Mismatch KommuneKredit har Velfærdsministeriets tilladelse til, at funding må overstige udlån svarende til maksimalt 25 pct. af det samlede udlån i nominelle værdier (mismatch) svarende til mio. kr. i Koncern Note Mio. kr : Mismatch nominelle værdier Udlån til dagsværdi Dagsværdiregulering, ultimo Leasingudlån i nominel værdi Udlån i nominel værdi i alt Obligationer noteret på OMX Værdipapirer udstedt i udlandet mv Regulering vedr. afledte finansielle instrumenter mv Funding i alt Mismatch i alt Mismatch ramme Mismatch i pct. af udlån Mismatch ramme i pct. af udlån / 52

45 Markedsrisiko Markedsrisiko er risikoen for, at markedsværdien af KommuneKredits aktiver og passiver ændrer sig på grund af udviklingen på de finansielle markeder, for eksempel ændringer i renteniveau eller valutakurser. Renterisiko Renterisiko er risikoen for tab som følge af renteændringer. KommuneKredits renterisici knytter sig til udlån, funding, afledte finansielle instrumenter og obligationsbeholdning. Velfærdsministeriet har for KommuneKredit opstillet en ramme for maksimal renterisiko på 4,5 pct. af egenkapitalen primo, svarende til 177 mio. kr. i Rammen gælder både for negative og positive udsving. Renterisikoen styres på koncernniveau, og rammeudnyttelsen er i overensstemmelse hermed ikke vist for moderselskabet. Noter til risikostyring > KommuneKredit Koncern Moderselskab Note Mio. kr : Renterisiko Udlån, funding, afledte finansielle instrumenter og placering af mismatchmidler Egenbeholdning af obligationer Renterisiko i alt Egenkapital primo Ramme for renterisiko Ramme udnyttelse i pct KommuneKredits renterisiko afdækkes ved, at fastforrentede udlån, der ydes som obligationslån, ydes med samme renteprofil som de modsvarende cirkulerende fastforrentede obligationer. Renterisikoen på alle øvrige fastforrentede udlån og funding afdækkes som hovedregel med afledte finansielle instrumenter på indgåelsestidspunktet. Renterisikoen på mindre fastforrentede udlån afdækkes af praktiske hensyn dog ikke på indgåelsestidspunktet, men samles i porteføljer, som afdækkes ud fra kontinuerlig overvågning af renterisikoen. Mismatch optages altid i eller swappes til variabel rente. Renterisiko som følge af eventuelle forskelle i rentefastsættelsestidspunkt mellem variabelt forrentede udlån, deposits, korte CP-noter, funding og afledte finansielle instrumenter afdækkes ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter. Renterisikoen på udlån, funding, afledte finansielle instrumenter og placering af mismatchmidler opgøres dagligt. KommuneKredit har en aktiv fondspolitik, hvilket betyder, at der tages renterisici i beholdningen af værdipapirer. Af samme årsag udgør renterisikoen på egenbeholdningen af værdipapirer størstedelen af KommuneKredits renterisiko. Fondspolitikken er forsigtig med forholdsvis lav renterisiko. En del af beholdningen af værdipapirer bliver forvaltet af eksterne kapitalforvaltere med identiske investeringsrammer, således at kapitalforvalternes resultat kan benchmarkes mod hinanden. Renterisikoen på udlån, funding, afledte finansielle instrumenter og placering af mismatchmidler er beregnet ved et parallelskift af rentekurven på +1 pct. point. Renterisikoen på egenbeholdningen af obligationer er beregnet ved kursfølsomheden ud fra den modificerede varighed korrigeret med Finanstilsynets fradragsfaktorer. Udnyttelsen af rammen for renterisiko er øget i forhold til 2007, men har i 2008 ikke været i nærheden af 100 pct. udnyttelse. 45 / 52

46 Noter til risikostyring > KommuneKredit Koncern og moderselskab Note Mio. kr : Valutarisiko nominelle værdier Valuta Tilgodehavender Afledte finansielle instrumenter For pligtelser Valutaposition DKK Australske dollar AUD Canadiske dollar CAD Schweiziske franc CHF Euro EUR Engelske pund GBP Hongkong dollar HKD Ungarske forint HUF Japanske yen JPY Mexicanske peso MXN Norske kroner NOK New zealandske dollar NZD Rumænske lei RON Tyrkiske lira TRY Amerikanske dollar USD Sydafrikanske rand ZAR DKK i alt Ramme for valutarisiko i mio. kr. 100 Rammeudnyttelse i pct. 20 Valutarisiko Valutarisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i valutakurserne. KommuneKredits valutarisici afdækkes generelt ved hjælp af afledte finansielle instrumenter. Ved placering af mismatchmidler afdækkes valutarisiko ved at placere midlerne i samme valuta eller ved anvendelse af finansielle instrumenter. Af administrative årsager er der dog en nedre grænse for, hvilke valutapositioner der afdækkes, men den samlede nettoposition i valuta må højst udgøre modværdien af 100 mio. kr. Beholdningen af værdipapirer kan investeres i anden valuta end danske kroner for op til 10 pct. af egenkapitalen. Indtil videre er hele beholdningen af værdipapirer dog udelukkende investeret i danske kroner. 46 / 52

47 Koncern og moderselskab Note Mio. kr : Valutarisiko nominelle værdier Valuta Tilgodehavender Afledte finansielle instrumenter For pligtelser Valutaposition DKK Australske dollar AUD Canadiske dollar CAD Schweiziske franc CHF Euro EUR Noter til risikostyring > KommuneKredit Engelske pund GBP Hongkong dollar HKD Japanske yen JPY Mexicanske peso MXN Norske kroner NOK New zealandske dollar NZD Rumænske lei RON Amerikanske dollar USD Sydafrikanske rand ZAR DKK i alt Ramme for valutarisiko i mio. kr. 100 Rammeudnyttelse i pct. 15 Opgørelsesmetode for valutarisiko Valutarisikoen er opgjort som valutapositionen pr. valuta og er beregnet på grundlag af hovedstole, afdrag og lignende. Renter og kursreguleringer indgår ikke i opgørelsen. Anden prisrisiko Anden prisrisiko er risikoen for tab som følge af ændringer i aktiekurser, råvarepriser eller lignende. Det er KommuneKredits politik ikke at tage prisrisiko. I det omfang KommuneKredit optager funding relateret til aktier, råvarer eller lignende afdækkes risikoen fuldt ud med afledte finansielle instrumenter på indgåelsestidspunktet. 47 / 52

48 Noter til risikostyring > KommuneKredit Operationel risiko Operationel risiko er risikoen for direkte eller indirekte tab som følge af utilstrækkelige eller fejlslagne interne procedurer, menneskelige fejl eller fejlagtige systemer eller som følge af eksterne begivenheder. KommuneKredit gennemgår løbende alle væsentlige forretningsgange med henblik på at sikre, at de er fuldt opdaterede, at de overholdes, samt at de sikrer et betryggende kontrolmiljø. Skriftlige forretningsgange, afstemnings- og kontrolprocedurer for relevante områder sikrer den løbende overvågning og begrænsning af operationelle risici. Der bliver dagligt taget backup af alle produktionssystemer og væsentligste test- og udviklingssystemer med henblik på at begrænse risikoen ved nedbrud. KommuneKredits beredskabsplan sikrer, at koncernen kan fortsætte sin virksomhed, såfremt der opstår en situation, hvor det ikke er muligt at arbejde på KommuneKredits adresse. 48 / 52

49 Øvrige noter 29: Nærtstående parter KommuneKredit har ingen nærtstående parter med bestemmende indflydelse på KommuneKredit. KommuneKredits nærtstående parter med betydelig indflydelse omfatter foreningens bestyrelse og direktion samt disse personers relaterede familiemedlemmer. Nærtstående parter omfatter endvidere selskaber, hvori førnævnte personkreds har væsentlige interesser. Endvidere omfatter de nærtstående parter dattervirksomheden Kommune Leasing A/S. Bestyrelse og direktion Ledelsens aflønning er omtalt i note 5. Øvrige noter > KommuneKredit Tilknyttede virksomheder Samhandel med tilknyttede virksomheder har omfattet følgende: KommuneKredit har ikke modtaget udbytte fra Kommune Leasing i 2008 og KommuneKredit indgår i sambeskatning med Kommune Leasing. KommuneKredit forvalter Kommune Leasings investeringsaktiver, og Kommune Leasing funder sig gennem KommuneKredit. Kommune Leasing har optaget lån hos Kommune Kredit på mio. kr. ultimo 2008 mod mio. kr. ultimo Kommune Leasing modtager administrationsydelser fra KommuneKredit. Vederlaget fremgår af note 3. Transaktioner med tilknyttede virksomheder er elimineret i koncernregnskabet i overensstemmelse med den anvendte regnskabspraksis. Herudover har der ikke i årets løb været gennemført transaktioner med bestyrelse, direktion, medarbejdere eller andre nærtstående parter. 30: Efterfølgende begivenheder Der er ingen væsentlig indvirkning på KommuneKredits resultat som følge af efterfølgende begivenheder. 31: Regnskabsmæssige skøn og vurderinger Ved opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræves skøn over, hvorledes fremtidige begivenheder påvirker værdien af disse aktiver og forpligtelser på balance dagen. Skøn, der er væsentlige for regnskabsaflæggelsen, fore tages bl.a. ved opgørelse af dagsværdi af finansielle aktiver og finansielle forpligtelser, pensioner og lignende forpligtelser samt eventualforpligtelser og eventualaktiver. De anvendte skøn er baseret på forudsætninger, som ledelsen vurderer er forsvarlige, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøj agtige, og uventede begivenheder eller omstændigheder kan opstå. Endvidere er virksomheden underlagt risici og usikkerheder, som kan føre til, at de faktiske resultater afviger fra disse skøn. Særlige risici for KommuneKredit er omtalt i note / 52

50 Øvrige noter > KommuneKredit Dagsværdien af unoterede samt illikvide finansielle instrumenter beregnes ved hjælp af værdiansættelsesmodeller som for eksempel tilbagediskonterede pengestrøms- eller optionsmodeller. De forventede pengestrømme for den enkelte kontrakt baseres på observerbare markedsdata, såsom rentekurver, aktie- og råvarepriser samt valutakurser. Dagsværdien for unoterede finansielle instrumenter er endvidere baseret på ikke observerbare data eksempelvis valuta volatiliteter, korrelationer mellem rentekurven og valutakurser og options volatiliteter. Beregning af disse uobserverbare markedsdata beror på forudsætninger og skøn. Ændringer i disse forudsætninger og skøn kan have en væsentlig bruttoindvirkning for den estimerede dagsværdi for henholdsvis unoterede og illikvide finansielle aktiver og forpligtelser. Som følge af KommuneKredits forsigtige strategi for risikostyring elimineres markedsrisici ved anvendelse af afledte finansielle instrumenter (se note 24-28). Den samlede nettoeffekt på resultatopgørelse og egenkapital af ændringer i skøn og forudsætninger ved estimering af dagsværdi vurderes derfor at være begrænset. Nettopåvirkningen på resultatopgørelse og egenkapital af ændringer i dagsværdi for finansielle instrumenter opgjort ved værdiansættelsesmodeller udgjorde i mio. kr. mod 17 mio. kr. i : regnskabsreguleringer Vedtagne, endnu ikke ikrafttrådte, standarder og fortolkninger forventes ikke at få indflydelse på Kommune- Kredits fremtidige regnskabsaflæggelse. IASB har udsendt følgende nye regnskabsstandarder (IAS og IFRS) og fortolkningsbidrag (IFRIC), der ikke er obligatoriske for KommuneKredit ved udarbejdelsen af årsrapporten for 2008: IAS 1, 23 og 27, IFRS 2, 3 og 8, IFRIC 12 og 13 samt samt amendments to IAS 32 and IAS 1, amendments to IAS 39 og amendments to IFRS 1 and IAS 27 samt improvements to IFRSs May IFRS 3, IAS 27, nævnte amendments samt IFRIC 12, er endnu ikke godkendt af EU. KommuneKredit forventer at implementere de nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag, når de bliver obligatoriske i 2009 henholdsvis De standarder og fortolkningsbidrag, der godkendes med en anden ikrafttrædelsesdato i EU end de tilsvarende ikrafttrædelsesdatoer fra IASB, førtidsimplementeres, således at implementeringen følger IASBs ikrafttrædelsesdatoer. Ingen af de nye standarder eller fortolkningsbidrag forventes at få væsentlig indvirkning på regnskabsaflæggelsen for KommuneKredit. 50 / 52

51 Grafisk design, prepress og produktion: Ehrhorn Hummerston Fotos: Ehrhorn Hummerston