Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:38 Page 1

Transkript

1 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:38 Page 1 REPLIKKER NR DDF 3 Leder - Sangfuglenes fællesråd 4 DDF s arbejde 4 DDF s repræsentantskaber 4 DDF s interne udvalg 6 DDF repræsenterer 9 Film- og TV kontrakter af Cæcilie Nordgreen 10 Kontrakter? Djævlens værk? af Mette Heeno 11 Teaterkontrakter forhandles af forbundet af Susanne Godske Replikker 16 Royaltykontoret af Rune Vejtorp 18 Royaltykontoret betaler sig! interview med Kim Fupz 19 Lejligheden i Paris 20 Prisuddeling og sommerfest 22 Copy-Dan af Per Schultz 24 Annonce - De kollektive forældede midler 25 De kollektive båndmidler imødekomne ansøgninger 26 DDF s ansatte 26 Spørgsmål til kontoret - et udsnit 28 Oversætterpulje mangler ansøgninger 29 Amatørteatre betaler også afgift af Anders Busk 31 Emma Gad Fonden 31 Emma Gads lokaler 32 Musikdramatik af Nina Malinovski REPLIKKER 1

2 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:38 Page 2 Danske Dramatikers Forbund er den faglige interesseorganisation for teater-, radio-, tv- og filmdramatikere, for librettister, samt for oversættere og bearbejdere af dramatik. Forbundet har til formål at varetage dramatikeres faglige og økonomiske interesser samt at virke for de gunstigst mulige vilkår for dansk dramatik. Forbundet varetager medlemmernes overenskomstmæssige interesser og yder herudover bl.a. konkret vejledning og rådgivning i kontraktlige spørgsmål samt juridisk bistand i faglige sager. Desuden arrangerer forbundet kurser, sikrer ophavsrettigheder og uddeler en række legater, dramatikerstøttemidler og priser. 2 REPLIKKER NR. 11

3 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:38 Page 3 Leder Sangfuglenes fællesråd hendes indsats, uden skiftende bestyrelsesmedlemmer og talrige menige medlemmers bestræbelser på at forbedre dramatikernes vilkår i de forløbne hundrede år, ville vi slet ikke være, hvor vi er i dag. Af Nina Malinovski Formand DDF Foto Thomas Tolstrup Vi har ikke svært ved at forstå arbejderklassens behov og tradition for organisering, for vi har hørt og lært om arbejdskampe for rimelige lønog arbejdsvilkår op igennem historien, det er et vigtigt element i vores kultur og stadig et grundlag for vores måde at tænke på. Men at kunstnerne slutter sig sammen i forbund og foreninger oplever vi derimod som noget lidt underligt eller modsætningsfyldt. Findes der måske noget, der hedder Sangfuglenes fællesråd eller Frøernes fagforbund af 1894? Eller hvad med Solsikkernes sammenslutning? En del af forklaringen på den oplevelse ligger i vores syn på kunsten og kunstnerens rolle i samfundet. Siden kunstneren en gang i renæssancen løftede sig op fra fællesskabets lune sump på forrevne, men egne vinger, har vi betragtet vedkommende som et løsrevet element, en satellit i bane omkring samfundet, en ensom sjæl i et elfenbenstårn eller bare på et usselt loftskammer. Og selvfølgelig er en kunstnerorganisation i sig selv lidt af et skisma. For hvis vi alle sammen blev politikere, ville der sikkert ikke blive skrevet hverken dramaer, symfonier eller digtsamlinger. Men hvis kunstnerorganisationerne omvendt ikke fandtes, ville mulighederne for at skabe de samme kunstværker ikke være til stede eller i bedste fald være yderst vanskelige. Mange af de kunstneriske forbund, vi har i Danmark, blev stiftet i begyndelsen af det forrige århundrede, og årsagen til hele den ballade skal findes i Bernerkonventionen, der blev vedtaget i 1886 og som Danmark tiltrådte i Konventionens tekst fastslår kunstnerens ejendomsret til egne værker, også kaldet ophavsretten. Men det skulle vare mange år, før denne ret var blevet offentligt kendt og havde vundet fodfæste. Og spørgsmålet er, hvor langt vi egentlig nåede og om vi allerede har været på ophavsrettens endestation, og nu er i gang med at gå tilbage, her tænker jeg f.eks. på den stadigt mere udbredte rettighedsoverdragelse til producenter indenfor flere forskellige kunstretninger. Dansk Komponistforening blev stiftet i 1913 ud fra ønsket om en faglig anerkendelse og en anstændig honorering af komponisterne. Historien om anstødsstenen til komponisternes faglige kamp er måske ikke sand, men den er god. Det fortælles, at to mænd engang i 1850 erne gik ind på en fin restaurant i Paris. Den ene var komponist, den anden tekstforfatter, og de havde hver især været med til at skabe den musik, vistnok en operette, som restaurantens orkester og sangere opførte for publikum for at få maden til at glide lidt lettere ned. De to mænd bestilte en fem-retters menu og nød både mad og musik. Men da regningen kom, nægtede de pure at betale den, før restauranten havde betalt for brugen af deres musik og tekst. Deres arrestation og den senere retssag blev ivrigt fulgt af offentligheden og der blev på den måde skabt opmærksomhed om den spirende ophavsret. Dansk Forfatterforening opstod i 1894 ud fra samme grundlæggende behov, nemlig en anerkendelse af forfatternes fag og en ordentlig honorering ved brug af deres tekster, først og fremmest i bogform, aviser og tidsskrifter. Senere kom de nye medier radio og TV til, og gjorde nye strategier og aftaler nødvendige. Da Dansk Skuespillerforbund blev stiftet af den legendariske Dr. Karl Mantzius i 1904, var det ikke en ordentlig løn, der stod øverst på ønskelisten. For takket være en enerådig teaterdirektør, der insisterede på at være instruktør på indtil flere scener, havde skuespillerne meget skiftende og helt uforudsigelige arbejdstider og derfor urimelige arbejdsvilkår. Det var først og fremmest en forbedring af disse vilkår samt bedre sociale forhold for især de ældre skuespillere, man sloges for. Og så var der vores Emma Gad, en kontant dame og dramatiker årgang 1852, der i frustration over egne erfaringer som dramatiker med manglende anerkendelse, honorering og kreditering stiftede Danske Dramatikeres Forbund i Uden Vi ville ikke have de kontrakter og aftaler, som vi i dag har med teatrene og med filmproducenterne. Vi ville heller ikke være repræsenteret i Statens Kunstfond og Kunstrådet, i NDU og ITI, i eksterne legatudvalg og internationale rettighedsorganisationer. Der ville ikke være nogen til at sikre vores rettigheder på de nye medieområder, der dukker op. Vi ville ikke have nogen, der kunne tale vores sag overfor politikerne, bl.a. igennem høringssvar og direkte henvendelser, og ingen til at slås for bedre sociale vilkår for dramatikerne. Hvis kunstnerorganisationerne ikke havde været der, ville Copy-Dan og de andre rettighedsorganisationer helt sikkert heller ikke eksistere. Vi ville ikke i Danske Dramatikeres Forbund kunne yde rådgivning i forbindelse med film- og teaterkontrakter og der ville ikke være nogen til at uddele Emma-legater, Hæderspriser og de andre gamle legater og nye puljer, vi deler ud. Der ville heller ikke være et tidsskrift, der hed Replikker eller noget, der hed kurser eller medlemsarrangementer. En Mayday-ordning ville der slet ikke være noget, der hed, og der ville ikke være nogen, som i Kunstrådet sloges for en ny støtteordning til fremme af nyskrevet dansk dramatik. Dette var blot nogle af de områder, vi beskæftiger os med eller har indflydelse på, men det er selvfølgelig svært at forestille sig, hvordan tingene ville have været uden disse faglige kampe og initiativer. Og der er sikkert også meget, der kunne have været gjort bedre og rigtig meget, som stadig skal gøres. Men én ting er sikker: Uden organisation, sammenhold og solidaritet havde vi aldrig opnået de resultater, vi trods alt har opnået. Jeg ved, at den indsigt går stik imod tidens forkromede tendenser, der sætter fokus på individualitet og uindskrænket frihed for den enkelte, kæmp for dig selv og ene, men stærk. Men gu nytter det at holde sammen og slås i fællesskab, det er faktisk den mest farbare vej til at nå resultater, der gavner både fællesskabet og den enkelte. Og ja, selvfølgelig skal vi organisere os, alle os sangfugle, frøer og solsikker. Så må vi skiftes til at tage tørnen og gøre det så godt vi kan! REPLIKKER 3

4 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 4 DDF s arbejde Danske Dramatikeres Forbunds virke kan i grove træk opdeles i politisk og praktisk arbejde. Der vil selvfølgelig altid være overlapninger, men det er hovedsageligt bestyrelsen, med Nina Malinovski som formand, der varetager de politiske interesser og administrationen som varetager de mere praktisk relaterede opgaver. På det politiske område varierer forbundets aktiviteter alt afhængig af de aktuelle kulturpolitiske strømninger. For tiden arbejdes der især på at øge afsætningen af ny dansk dramatik på teaterområdet og på at forbedre de generelle vilkår gennem nye overenskomster og rammeaftaler på både teater-, film-, tv- og radioområdet. Det er formanden og forbundets interne udvalg som varetager dette arbejde. Administrationen tager sig i det daglige af områder som fx: Medlemspleje, overenskomst- og kontraktforhandlinger, administration af Copy-Danmidler og regnskabsføring. Dertil kommer de administrative opgaver og den mødevirksomhed, som knytter sig til formandens, bestyrelsens og de interne udvalgs arbejde. SG, AR DDF s repræsentantskaber: Allen-legatet Barfoeds Legat Bugges Legat Citatudvalget Copy Dan Danmarks Teaterforeningers Fondsbestyrelse Dansk Blindesamfunds radiospilpris Dansk Kunstnerråd Dansk Teaterunion/ITI DATS Amatørteaterudvalg Den Anden Operas bestyrelse Dramatisk Bibliotek Emma Gad-Fonden Filminstituttets kontaktudvalg Hertha og Svend Rindoms Legat Hædersprisen Kunstrådets repræsentantskab Nordisk Dramatiker Union Nordisk Dramatikerpris Preben Harris Rejselegat Radiokassen Statens Teaterskoles kontaktudvalg Samrådet for Ophavsret Statens Kunstfond Tilsynsrådet for Dramatikeruddannelsen Thomas Møllers Rejselegat DDF s interne udvalg: BTS/FAST-udvalg Copy-Dan puljeudvalg Copy-Dan udvalg Festudvalg Filmudvalg Klitgårdsudvalg Kollektive båndmidler-udvalg Krediteringsudvalg Kursusudvalg Mayday-udvalg Multimedieudvalg Musikdramatikudvalg Paris-udvalg Radioudvalg Replikker Sammenflytningsudvalg Teaterudvalg Tv-udvalg Økonomiudvalg 4 REPLIKKER NR. 11

5 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 5 REPLIKKER 5

6 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 6 DDF - Repræsenterer D D F Anders Bircow Anders Bodelsen Anders Krister Ramberg Anders Thomas Jensen Andreas Garfield Anker Li Ann Mariager Ann Sofie Oxenvad Anna Karina Steenholdt Anne Brodin Annegrete Kraul Anne-Marie Olesen Annette Finnsdottir Ann-Mette Rosenkilde Anton Carey Bidstrup Arne Forchhammer Arne Katholm Asger Pedersen Astrid Saalbach Axel Breidahl Axel Frische Benny Andersen Bent Høybye-Mortensen Bent Nørgaard Bent Rasmussen Bent Vinn Nielsen Birgitte Øigaard Birgitte Lillesø Bentzen Bjarne Reuter Bjørn Ignatius Øckenholt Bo C. Plantin Bo hr. Hansen Bolette Bernild Camilla Hübbe Carl van Webber Carl-Erik Sørensen Carsten Rosenvinge Caspar Koch Casper Lindholm Christensen Chr. Ludvigsen Christian Kampmann Claus Mandøe Claus Flygare Claus Senderovitz David Nicolai Elmer Dorte Madsen Dunja Gry Jensen Ebba Torstenson Ebbe Kløvedal Reich Ege Arp-Hansen Elin Bing Elo Sjøgren Elsebeth Nielsen Emmet Feigenberg Erik Balling Erik Clausen Erik Kock Erik Thygesen Erling Jepsen Ester Nagel Eva Jørgensen Eva Littauer Fleming Lynge Flemming Jensen Flemming Christian Klem Flemming Weiss Andersen Frank Hvam Nielsen Frank Paulsen Genie Dahl Gert Duve Skovlund Gerz Feigenberg Grete Thorulf Gritt Uldall-Jessen Gunnar Iversen Gunnar Wille H.C. Branner Halfdan Rasmussen Hanne-Vibeke Holst Hans Hansen Hans Kragh-Jacobsen Hans Rosenquist Hans Christian Ægidius Henning Ipsen Henning Nielsen Henning Pedersen Henri Nathansen Henrik Prip Henrik Bering Liisberg Holger Boland Ib Kastrup Sørensen Iben Gylling Ida Maria Rydén Ine Urheim Inge Rifbjerg Jakob Weis Jakob Ion Wille Jakob Lindgreen Christensen Jan Maagaard Jens Aarkrog Jens Arentzen Jens Korse Jens Okking Jens Münster Jens Dahl Jens August Schade Jens Louis Petersen Jens Michael Schau Jens Smærup Sørensen Jens-Martin Eriksen Jesper Kjær Jesper Jensen Jesper B. Karlsen Jesper N. Christiansen Johannes Allen Johannes Møllehave Johannes V. Jensen John Stefan Olsen Jokum Rohde Josefine Ottesen Juhl Brechling Andersen Juliane Preisler Julie Thor Fryd Jørgen Ljungdalh Jørgen Kastrup Jørgen Munck Rasmussen Kaj Himmelstrup Kaj Nissen Karen Borup Karen Balle Karen Smith Kari Vidø 6 REPLIKKER NR. 11

7 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 7 Karina Dam Kasper Høegh-Guldber Hoff Kim Fupz Aakeson Kim Leona Rasmussen Kirsten Thorup Kit Goetz Kjeld Bjørnager Klaus Rifbjerg Knud Sønderby Kristiane Korf Lars Kaaber Lars Gandsø Lars Mering Lars Kjeldgaard Lars Christian Detlefsen Lars Kristian Andersen Lars le Dous Leif Panduro Leif Petersen Lene Marie Olsen Linda Wendel Line Knutzon Lisbet Gad Lise Jørgensen Lone Thau lotte Kjærup Lotte Suwalski Lotte Tarp Maj Bovin Marie Østerbye Martin Lyngbo Maya Ilsøe Mehmet Øzcelik Mette Heeno Mette Winge Michael Larsen Michael Asmussen Michael Ramløse Michael Wikke Michael Katz Krefeld Michael W. Horsten Mikael Olsen Mimi Heinrich Miskow Makwarth Mogens Dam Mogens Holm Mogens Lausen Mogens Rukov Morten Henriksen Morten Nyhus Naja Marie Aidt Nicolas Bro Niels Andersen Niels Brunse Niels Damkjær Niels Lund Nikolaj Peyk Nikolaj Scherfig Nikoline Werdelin Nils Schou Nina Malinovski Nynne Bonnén Oldenburg Ola Saltin Ole Dalgaard Ole Sarvig Ole Melgaard Ole Lund Kirkegaard Oliver Zahle Oluf Bang Palle Jul Jørgensen Paul Hammerich Paul Sarauw Paul Smith Peer Hultberg Per Schultz Per Daumiller Pernille Grumme Peter Albrechtsen Peter Laugesen Peter Poulsen Peter Ronild Peter Thorsboe Peter Hugge Peter Dinesen Peter Asmus Asmussen Pia Marcussen Pia Tafdrup Pouline Middleton Preben Lorentzen Rasmus Heisterberg Rhea Leman Rune Schjøtt Rune T. Kidde Sejr Volmer-Sørensen Simon Boberg Soya Steen Redder Steen Rasmussen Stefan Jaworski Sten Kaalø Stig Thorsboe Sveinbjörn Baldvinsson Sven Holm Svend Rindom Svend Åge Madsen Søren Marcussen Søren Skjold Iwersen Søren Sveistrup Søren Frellesen Thomas Malling Thomas Trier Thomas Golzen Thomas Michael Harder Thor Bjørn Krebs Tina Kruse Andersen Tina Rosendahl Christensen Tine Frellesen Tommy Bredsted Torben Jetsmark Tove Haraldsted Troels Chr- Jakobsen Troels II Munk Ulla Andersen Ulla Ryum Ulla de Frey Vibeke Gad Vibeke Steinthal Villi Stougaard Vinca Wiedemann Rømeling Virtus Schade Vita Andersen Vivi Bruus Jensen Aage Barfoed Aage Rais-Nordentoft REPLIKKER 7

8 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 8 KON- TRAK- TER 8 REPLIKKER NR. 11

9 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 9 Film- og tvkontrakter Det er altid lettere at nå til enighed inden kontrakten skrives, end senere i et arbejdsforløb, hvor den manglende regulering kan give anledning til konflikt. Af Cæcilie Nordgreen Jurist, Danske Dramatikeres Forbund Dramatikerforbundet har en overenskomst med Producentforeningen, der omfatter manuskripter til spillefilm. Overenskomsten er indgået i 1996 og dækker medlemmer af begge foreninger. Til overenskomsten er der knyttet en standardkontrakt. Begge dele kan ses på forbundets hjemmeside, Åbne aftalemuligheder Når Dramatikerforbundet opfordrer medlemmerne til at få hjælp i forbindelse med kontraktforhandlinger, er det først og fremmest fordi flere af overenskomstens væsentligste bestemmelser enten er formuleret som minimumsbestemmelser (honorarbestemmelserne) eller som bestemmelser, hvor de konkrete aftalemuligheder er åbne. Det drejer sig f.eks. om overdragelse af remake-, opfølgnings- og merchandisingrettigheder. Her kan det være svært for en manuskriptforfatter at vide, hvad det er rimeligt at forlange i forbindelse med det konkrete filmprojekt. Der har sekretariatet et langt større overblik, fordi vi ser så mange og så forskellige kontraktudkast. Derudover ønsker nogle producenter at erhverve andre udnyttelsesrettigheder, såsom bog- og scenerettigheder. Overenskomsten tager ikke stilling til overdragelse af sådanne øvrige rettigheder, men fastslår blot at de tilhører manuskriptforfatteren. Her er medlemmet på bar bund med hensyn til vilkår for overdragelsen, hvis han eller hun overhovedet er indforstået med, at producenten erhverver en eller flere af disse rettigheder. Medforfatter eller konsulent? Men der er også andre områder, hvor det kan være praktisk at have rådført sig med forbundet, inden man underskriver en kontrakt. Der er f.eks. spørgsmålet om hvordan man fordeler honorar og rettighedsbetaling, hvis flere forfattere skriver sammen. Spørgsmålet om hvem der har retten til at gå videre med et projekt, hvis samarbejdet med en medforfatter eller en producenten ikke fungerer. Hvornår udgør et forlæg en adaptation og fra hvilket tidspunkt er en idé beskyttet? Hvem skal krediteres som manuskriptforfatter og hvem som manuskriptudvikler eller konsulent? Alt sammen spørgsmål, der gerne skal være afklaret, inden kontrakten underskrives, for da er det meget lettere at nå til enighed, end senere i arbejdsforløbet, hvor den manglende regulering kan give anledning til konflikt. Medlemmets initiativ Lang de fleste medlemmer ringer til forbundet for at fortælle om et igangværende projekt på et tidligt tidspunkt i udviklingsfasen. Enten har de allerede fået et udkast til synopsis- eller treatmentaftale fra producenten, eller også skal de til møde for at drøfte rammerne for det videre samarbejde. Ud over vilkår, der er reguleret i overenskomsten, som kræver uddybning, spørges der oftest til honorar og udbetalingsterminer, tidspunktet for indspilningsrettens overgang til producenten, producentens eventuelle mulighed for at til- eller frakoble flere forfattere, forholdet til bagvedliggende rettighedshavere ved adaptationer, royalty og remakeprocenter og eventuel overdragelse af øvrige rettigheder. De fleste af disse spørgsmål får dog først kontraktmæssig relevans, når der indgås en egentlig manuskriptaftale. Efter vi har drøftet den konkrete sag forhandler medlemmet enten selv videre med producenten eller beder sekretariatet tage kontakt. Der er også flere producenter, der på eget initiativ ringer til sekretariatet inden de udarbejder det første kontraktudkast, for at vende forskellige spørgsmål i forbindelse med den konkrete film. Forhandling med respekt I sagens natur har en manuskriptforfatter og en producent i forbindelse med kontraktindgåelse ikke altid sammenfaldende interesser og ser derfor forskelligt på visse af de spørgsmål, der skal reguleres i aftalen. Når Dramatikerforbundet forhandler for et medlem, prøver vi naturligvis at få de bedst opnåelige aftalevilkår. Det ved og respekterer modparten og det er derfor yderst sjældent - eller stort set aldrig - at et konkret forhandlingsforløb giver anledning til alvorlige uoverensstemmelser parterne imellem. Branchen er ikke så stor, at den kan bære konflikter hver gang, der indledes en forhandling. Det ved vi og det ved den enkelte producent. I forbindelse med kontraktforhandlinger tror jeg faktisk også, producenterne har glæde af forbundet. Det er et bedre udgangspunkt for det fremtidige samarbejde, at manuskriptforfatteren ikke har siddet over for producenten og følt sig misforstået, eller at der mangler respekt for indholdet af arbejdsbyrden. Tv-området Ovenstående har kun drejet sig om filmområdet, men de samme synspunkter gør sig gældende for tv-dramatikken. Her er forbundet ikke overenskomstdækket, så vilkår forhandles ud fra en mere eller mindre fast aftalepraksis. Hvilket også gælder radiodramatikken. REPLIKKER 9

10 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 10 Kontrakter? Djævelens værk? En kontrakt er et forslag til forhandling og man bliver nødt til at tage alle punkterne meget seriøst, - også selvom nogle af dem virker tåbelige. Af Mette Heeno Manuskriptforfatter Foto Jacob Kusk Du bedes sælge alle dine tanker, nuværende som kommende, til en sum af kroner fem. De vil så kunne versioneres til et hvilket som helst sprog også sprog der endnu ikke er opfundet samt sælges til hele universet, inklusiv alle de planeter og måner og stjerner, som vi ikke kender til, men som måske findes, hvis vi leder længe nok. Desuden er du forpligtet til at skrive til evig tid på samme historie, hvis producenten synes, det kunne være sjovt. Det er sådan cirka det jeg får ud af de ti-siders kontrakter, jeg modtager en gang imellem. Budskabet er for mig rimelig klart her, tag en femmer og stik så af med dig... Kringlede formuleringer. Måske opfatter jeg kontrakterne så fordomsfuldt og firkantet, fordi jeg desværre ikke er i stand til at tyde dem ordentligt. Jeg har aldrig lært (eller haft lyst til at lære) at afkode de kringlede formuleringer og derved forhandle mine kontrakter, så jeg ikke følte mig snydt. Og snydte forfattere er bitre forfattere - og de skriver rigtig dårligt. Der er nemlig ikke noget værre end at skrive på mistillid og paranoia, og det får man, hvis man har skrevet under på noget, man ikke helt forstår, hvad er. Det letteste i verden Derfor har jeg en bøn til alle manuskriptforfattere, der ikke kan tyde deres kontrakter: LAD VÆRE AT SKRIVE UNDER PÅ NOGET FØR FOR- BUNDET HAR GODKENDT DET! Det er det letteste i verden, alligevel er der nogen der ikke benytter sig af den mulighed. Jeg forstår ikke hvorfor man vælger at lade være vi har nemlig verdensmesteren i forhandling Cæcilie Nordgreen siddende på forbundet, og hun vil til hver en tid kæmpe for, at vores overenskomst bliver overholdt, og at vi ikke underbyder os selv. Personligt er jeg så konfliktsky at jeg, før jeg brugte forbundet, ikke turde bede om 3 kroner mere end det der stod i kontrakten. Jeg var overbevist om,at en kontrakt var noget, man ikke kunne rokke ved men bare skulle skrive under. Nu ved jeg, at det er et forslag til forhandling, og at man bliver nødt til at tage alle punkternemeget seriøst (eller lade én Cæcilie - tage dem meget seriøst!) også selvom nogle af punkterne virker irrelevante og tåbelige. Det er de dog sjældent, for de er der af en årsag. En kontrakt er jo ikke bare det honorar, du får for dit arbejde det er lige så meget dine royalties, remakeret, merchandise og 300 andre ting, som faktisk kan være vigtige (hvis du altså vil have nogle penge for det du laver). Mette Heeno opfordrer alle til at lade sine kontrakter gennemgå af forbundet. Her foto fra hendes og Anders Mattesens Terkel i knibe. Foto Nordisk Film A/S Det betaler sig Det kan godt være, at det virker uoverskueligt at tænke på royalties og genudsendelseshonorar, når man lige er begyndt at skrive på en synopsis og er rigtig heldig, hvis man har en film i biografen om tre år, men det kan betale sig! Jeg arbejdede på et tidspunkt på et projekt, hvor vi var adskillige manuskriptforfattere tilknyttet. Af en eller anden årsag var jeg den eneste, der fik min kontrakt gennemgået af forbundet de andre var ikke medlemmer men modtog, så vidt jeg ved, det samme honorar som mig. Vi skrev alle lykkeligt for den samme sum indtil i år, hvor, jeg som den eneste, tre år efter endt arbejde, modtog et ret stort (i min verden) beløb i genudsendelseshonorar. De andre burde selvfølgelig have modtaget samme beløb, men gjorde det ikke for de havde skrevet under på en dårligere kontrakt end mig. Øv for dem. Hurra for forbundet. Det korte af det lange er hvis du vil have nogle penge i fremtiden for det du laver lige nu så lad dog forbundet gennemgå din kontrakt!! Også for vores andres skyld, så alle kan overholde overenskomsten, og så vi kan sende et signal om, at vi ikke gider at finde os i dårlige kontrakter, hvor vi sælger vores sjæl for en kop kaffe og en muffin. 10 REPLIKKER NR. 11

11 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 11 Teaterkontrakter forhandles af forbundet I de 99 år DDF har eksisteret, har medlemmerne i henhold til vedtægterne deponeret deres dramatiske rettigheder hos forbundet, som forhandler og indgår kontrakter på teaterområdet. Af Susanne Godske Sekretariatschef, DDF Overenskomsterne Forbundet indgår overenskomst på de områder, hvor der er mulighed for det. På nuværende tidspunkt har vi en fælles overenskomst med Det Kongelige Teater og Landsdelsscenerne og en med BTS/FAST Børne Teater Sammenslutningen og Foreningen af Små Teatre. På andre områder, f.eks. med teatrene under Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab, fastsættes honoraret efter forhandling i det enkelte tilfælde, og her bygger den enkelte kontrakts vilkår i udstrakt grad på præcedens. Overenskomsterne på teaterområdet kan ses på Udover de etablerede teatre indgår forbundet kontrakter på større amatøropførelser. Der indgås skriftlige aftaler om opførelser på skoler og gymnasier, og forbundet samarbejder med og videreafregner beløb fra Dansk Teaterforlag. DDF har ekspertisen Den lange tradition for indgåelse af teaterkontrakter har gjort, at vi har ekspertisen med hensyn til, hvad honoraret for et nyskrevet stykke, en nyoversættelse, genbrug af såvel originale tekster som oversættelser samt honorering af litterære rettigheder bør være. Vi får mange henvendelser med spørgsmål fra teatre, producenter, advokater og ikke-medlemmer, som er i tvivl om, hvad honoreringen bør være, og hvad en aftale i øvrigt skal omfatte. Vi rådgiver i hvert enkelt tilfælde for at forsøge at sikre, at ikke-medlemmer også får tilbudt ordentlige vilkår, men vi indgår ikke i en konkret forhandling. Ikke et teaterforlag Forbundet er ikke et forlag, og vi udfører derfor ikke et opsøgende salgsarbejde for teaterdramatikerne. Det kan virke urimeligt, at man som medlem af DDF ikke må lade sig repræsentere af et teaterforlag, når det gælder opførelser i Danmark, men vi mener, at Danmark er så lille et land, at et egentligt salgsarbejde ikke har den store effekt. Med hensyn til salg til udlandet er det enkelte medlem derimod velkommen til at knytte sig til et forlag. Proceduren I mange tilfælde er det medlemmet, som orienterer forbundet om, at der skal indgås aftale med et teater, og i andre tilfælde er det teatret, som henvender sig først. I sidstnævnte tilfælde kontakter forbundet det pågældende medlem for at sikre, at honorar og betalingsbetingelser i de tilfælde, hvor forbundet ikke har en overenskomst med teatret, er rimeligt. Hvis honoraret ikke på forhånd er aftalt mellem medlemmet og teatret, forhandles dette ud fra præcedens, forestillingens økonomi og arbejdets omfang. Overvågning I alle kontrakter skal forbundet sikre, at der er en klar aftale om honorarets størrelse, hvad enten der er tale om bestillingshonorar, antagelseshonorar, garantisum og/eller royalty og desuden om betalingsdatoer, afleveringsdato, dato for meddelelse om antagelse, angivelse af perioden for teatrets opførelsesret og eventuelle rettigheder i forbindelse med transmission i radio og tv fremgår tydeligt af kontrakten. Forbundet overvåger, at de i kontrakterne aftalte betingelser bliver overholdt Ophavsretten Dramatikerens/oversætterens værk er beskyttet af ophavsretsloven, og det er ikke tilladt for hverken teatret, instruktøren eller skuespillerne at foretage ændringer i teksten, med mindre der er givet samtykke fra dramatikeren/oversætteren. Når der forhandles teaterkontrakter med Odense Teater sker det ud fra overenskomsten mellem DDF og landsdelsscenerne. Foto Odense Teater. REPLIKKER 11

12 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 12 Forbundets hjemmeside blev etableret i 2002 i forbindelse med, at der skulle laves nyt medlemsblad og nyt brevpapir. Målet var, at den skulle servicere medlemmer, ikke-medlemmer samt lette kontorets ansatte i det daglige arbejde. Hjemmesiden indeholder alt fra spillefilmshonorarer til indmeldelsesskemaer. Og der henvises flittigt til den. Medlemsdatabasen Den største del af hjemmesiden udgør medlemsdatabasen, som skal vedligeholdes af det enkelte medlem. Udover personoplysninger, indeholder den cv er, værkbeskrivelser m.m., og det er vigtigt, at den er up to date. Derudover kan man som medlem vælge at oprette sin egen hjemmeside under forbundets domænenavn. Det er ganske simpelt, men kun 15 har gjort det. Det er jo ikke mange! Måske mangler forbundet at udbrede kendskabet til, at det kan lade sig gøre. Hvilket hermed er gjort. Og det kan ikke siges tit nok: Flere og flere søger deres informationer på nettet. Jo flere steder du er repræsenteret des lettere er du at finde. AR 12 REPLIKKER NR. 11

13 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 13 REPLIKKER 13

14 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page REPLIKKER NR. 11

15 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 15 REPLIKKER Dette er 11. udgave af Replikker. Hvilket med andre ord vil sige, at det nu er 2 år siden at DDF s medlemsblad fik det udseende, som det har i dag. Førhen hed bladet ForbundsNyt. Dengang var hovedvægten lagt på det informative, og nogle kan måske huske, at form og indhold var en smule anderledes end i dag.. ForbundsNyt henvendte sig direkte og udelukkende til forbundets medlemmer. I dag er det anderledes. Replikker er stille og roligt blevet til et blad med en læserskare, som strækker sig langt ud over DDF s medlemsgruppe. Det henvender sig til alle med politisk og kulturel interesse i dramatikerrelaterede problemstillinger. Derfor ligger Replikker på biblioteker, på undervisningsinstitutioner, hos fagorganisationer, producenter, instruktører og journalister samt hos mange flere. Og det er tilgængeligt på DDF s egen hjemmeside. Normalt er bladet opdelt i et forbundsafsnit og et tematisk afsnit, men i dette nummer har vi sløjfet opdelingen og lavet et rent forbundsnummer, der præsenterer små som store aspekter af DDF. AR Temanumre Replikker No. 1: Intet tema Replikker No. 2: Udvikling af ny dansk dramatik Replikker No. 3: Anmelderi Replikker No. 4: Fremtidens filmmanuskript Replikker No. 5: Den nye teaterlov Replikker No. 6: Fra skuffe til producent Replikker No. 7: Fonde og legater Replikker No. 8: Musikdramatik Replikker No. 9: Idé eller undfangelse Replikker No. 10: Agentur Replikker No. 11: DDF REPLIKKER 15

16 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 16 Af Rune Vejtorp Juridisk konsulent, Royaltykontoret Foto Jens Hemmel Samarbejdet mellem DDF, FD og DSF Royaltykontoret er et fælleskontor for Danske Dramatikeres Forbund, Danske Filminstruktører og Dansk Skuespillerforbund. Forbundene og deres medlemmer har i høj grad sammenfaldne interesser og står over for de samme problemstillinger, når vi taler om afregning af royalty fra spillefilm, tv-serier mv. Derfor har de tre forbund valgt at samle deres erfaringer. Det letter det administrative arbejde for forbundenes øvrige jurister at få en person til at administrere de sammenfaldende opgaver. Der har endvidere den fordel, at de tre forbund herigennem kan sikre en mere ensartet fortolkning af regnskabsprincipperne. Både i forhold til hvad der skal indgå i beregningsgrundlaget for royalty, hvorledes den private investering skal opgøres, og hvorledes Det Danske Filminstituts støttevilkår skal fortolkes, når der er henvist hertil. Ved indsigten i filmregnskaberne kan kontoret på sigt også være med til at vurdere, om der i kontraktforhandlingerne skal tages højde for nye tendenser i branchen eventuelt i forbindelse med finansieringen af spillefilm. Rune Vejtorp har tavshedspligt, når han som juridisk konsulent gennemgår filmproducenternes indtægtsopgørelser. Kontor for Filmafregning, sådan hedder det lille kontor på 2. sal i Teaterhuset på Frederiksberg helt formelt, og på kontoret sidder jeg, ansat som juridisk konsulent til at varetage administrationen af rettighedshavernes royaltyaftaler. I det daglige udmønter samarbejdet mellem de 3 forbund sig i, at når kontoret gennemgår en indtægtsopgørelse for eksempelvis Skuespillerforbundet, bliver der automatisk skelet til, om manuskriptforfatter og instruktør nu også har fået udbetalt royalty. I de tilfælde hvor det ikke kan konstateres ud fra de oplysninger kon-toret har modtaget, bliver der spurgt ind til afregningen til de øvrige rettighedshavere. I praksis betyder dette, at flere film er blevet gennemgået, uden at der nødvendigvis har været en henvendelse fra rettighedshaverne. De specifikke sager Dette er én side af kontorets arbejde, men kontoret sidder naturligvis også med specifikke sager, når et medlem anmoder om det. Det betyder, at den individuelle kontrakt bliver gennemgået og holdt op mod de indtægtsopgørelser, den pågældende har fået fremsendt, således at det kan konstateres, om bestemmelserne i kontrakten er overholdt af producenten. Indtægtsgrundlaget bliver gennemgået, og de beløb, producenten fradrager, bliver sammenholdt med kontrakten eller den bagvedliggende overenskomst. Herved får I som medlemmer en forvisning om, at I som rettighedshavere har fået den royalty, I er berettiget til uden selv at skulle gennemgå og fuldt ud forstå de indtægtsopgørelser, der bliver sendt ud. ROYALTY 16 REPLIKKER NR. 11

17 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 17 0 kr. til afregning Vi kender alle til de royaltyrapporter, hvor man intet andet kan se end, at der under posten Til afregning desværre står et 0, eller hvis man er heldig et pænt beløb. Kontorets mål er at finde frem til dette beløb. Det gøres ved at se på indtægterne og udgifterne, efterprøve udregningerne og kontrollere opgørelsen af den private investering, hvis der er fradrag for denne, inden der skal afregnes royalty. Dette kræver selvsagt ofte en nærmere forklaring fra producenten, hvis oplysningerne ikke er tilgængelige fra tidligere fremsendt materiale. Producenterne er som regel ganske hjælpsomme med disse oplysninger. Oplysningerne er selvsagt nødvendige for en ordentlig rettighedsadministration. Opgørelser hvor producenten alene anfører et beløb som indtægter på filmens konto, fortæller jo hverken noget om hvor indtægterne er kommet fra eller hvilke udgifter, der har været i forbindelse med at skaffe indtægterne. Et samlet beløb alene, kan fra kontorets synsvinkel ikke bruges til noget, da det ikke kan konstateres, om der er kommet penge fra de forskellige vinduer, om biografindtægterne svarer til andre film med samme antal solgte billetter, om der er afregnet fra de 17 lande, som filmen i presseomtalen er solgt til, og om tv-stationens betaling for visningen nu også er kommet ind. Der er naturligvis også producenter, der indsender indtægtsopgørelser, som fylder flere sider med oversigt over indtægter og udgifter fordelt på de enkelte vinduer og territorier. Dette er ikke ensbetydende med, at de er opgjort korrekt, men det letter arbejdet betragteligt. Tavshedspligt Gennemgangen af indtægtsopgørelserne er en proces, der ofte kan føles meget langsommelig, da producenterne til tider kan være tilbageholdende med at udlevere oplysninger, som de mener ligger på grænsen til forretningshemmeligheder. Her må det gøres helt klart, at jeg har fuld tavshedspligt og naturligvis ikke vil videregive følsomme oplysninger, jeg er kommet i besiddelse af ved gennemgangen af indtægtsopgørelserne. Sammenligning af spillefilm Ved gennemgangen af indtægtsopgørelser på spillefilm prøver jeg at se på de forskellige poster og vurdere og sammenligne indtægterne med andre film. Det vil sige, at jeg prøver at se på, hvor mange billetter filmen har solgt i biograferne og sammenligner dette med film i samme periode med nogenlunde samme antal solgte billetter. Det er naturligvis ikke altid lige til at sammenligne filmens indtægter på baggrund af antallet af billetter. Mange faktorer kan spille ind: Børnefilm bliver måske set mere om formiddagen til lavere billetpriser, producenternes aftaler med biografdistributøren kan være forskellige alt efter producentens forhandlingsstyrke, og ikke mindst lanceringsomkostningerne kan være meget forskellige. Endvidere fortæller antallet af solgte billetter (opgjort af DFI) ikke altid noget om video- og DVD-markedet. Netop video- og DVD-markedet står for en stadig større del af filmens bruttoindtægter set over hele filmens levetid. Indtægter fra andre udnyttelsesvinduer så som TV forsøges kontrolleret på en mere gammeldags facon, idet der i Skuespillerforbundet registreres, hvornår og på hvilke tv-stationer danske spillefilm bliver vist. Her kan man så sammenligne indtægterne fra TV med de registrerede visninger. Ved salg til udlandet kan man være opmærksom på presseomtale mv., hvor der som reklame for filmen eventuelt bliver anført, at den er solgt til et vist antal lande. Naturligvis er det ikke alle lande, der betaler store summer, men det er endnu en ting at spørge ind til. Herefter skal det kontrolleres, om der i kontrakten er bestemt, at producenten kun må fratrække visse udgifter, eller om der er aftalt et maksimum for bestemte udgifter før opgørelsen af royaltygrundlaget. Det er især her, producenterne og rettighedshaverne kan have divergerende opfattelser, da kontrakterne til tider fortolkes forskelligt. Korrekt afregning Målet for kontoret er, at alle tre rettighedsgrupper bliver tilgodeset, og at erfaringerne og den viden, der kontinuerligt bliver opbygget i de tre forbund, udnyttes optimalt, således at royaltybestemmelserne i både skuespilleres, instruktørers og dramatikeres kontrakter bliver honoreret korrekt, og at kontrakterne derved opfylder formålet i, at alle, der medvirker til skabelsen af en film, får del i den indtægt, en succesfuld film indbringer. Jeg håber, at dette har givet et indblik i arbejdet her på royaltykontoret, og hvis der er film, I ikke er sikre på, at der er afregnet korrekt for, må I endelig kontakte mig og sende jeres kontrakter ind, så skal jeg gøre mit til, at I får den royalty, I er berettiget til. (Artiklen har tidligere være bragt i Replikker nr. 8) YKONTORET ROYALTYKONTORET - er et kontor for filmafregning - behandler også tv-kontrakter - sikrer korrekt udregning af royalty - kan benyttes af alle medlemmer - tager gradueret provision af inddrevne beløb - gennemgår ca filmregnskaber årligt - kan kontaktes på REPLIKKER 17

18 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 18 Royaltykontoret betaler sig Kim Fupz er et af de medlemmer, som har ladet sin kontrakt efterse af Royaltykontoret. Replikker har stillet ham et par hurtige spørgsmål. Polfoto, Thomas Borberg Henvendte du dig selv til Royalty Kontoret, eller blev du opfordret til at indsende din kontrakt? Jeg tror jeg læste om tiltaget, og for sådan en talblind artist som mig, lød det som om, jeg havde alt at vinde. Hvordan opstod mistanken da om, at du havde penge til gode? Der var egentlig ikke nogen mistanke, mere en følelse af afmagt, ikke at ane hvad den sølle sides regnskab man får tilsendt dækker over, og om pengene passer. Hvilken film drejede det sig om? Den Eneste Ene Hvor lang tid tog sagsbehandlingen - altså fra start til den endelige opgørelse kom? Wouv, det kan jeg simpelthen ikke huske, man er jo vidunderligt fri for at skænke det nogen tanker, når først man har sat sit frimærke på konvolutten. Var du på nogen måde selv involveret undervejs, skulle du fx. svare på spørgsmål eller foretage dig andre ting? Næh, i denne sag var det helt selvkørende. Har du en fornemmelse af, om det har problematiseret dit forhold til produktionsselskabet - har det fx afskåret dig fra at lave film med dem igen? Nu havde og har jeg ingen planer med lige det filmselskab, men der blev indgået et forlig og jeg tror egentlig ikke, at der er hard feelings, men det kan man jo aldrig udelukke at en sag kan give. Kan det betale sig? Vil du oplyse, hvor meget checken lød på? Det kunne rigtig godt betale sig, jeg tror jeg fik i omegnen af kr. og dem havde jeg aldrig set uden Royaltykontoret, ganske enkelt fordi jeg ikke aner, hvor i regnskab og kontrakt jeg skal lede. AR 18 REPLIKKER NR. 11

19 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 19 Lejligheden i Paris Susanne Godske og Nina Malinovski tog forrige år til Paris for at finde den lejlighed, som det på generalforsamlingen året før blev besluttet at købe. De fandt en meget hyggelig, lille toværelseslejlighed med tilhørende atelier øverst i et mindre baghus i det tyvende arrondissement, også kaldet Belleville, lige nord for Perè Lachaise. Lejligheden kostede omkring kr. Nu, næsten 2 år efter, er lejligheden købt og ved at blive istandsat. Håndværkere arbejder på højtryk med at gøre den beboelsesklar, så de første gæster kan flytte ind i løbet af dette efterår. Som udgangspunkt bliver opholdene af 14 dages varighed, men de øvrige retningslinjer for legaterne er ikke helt fastlagte. Derfor kan de endnu ikke søges og uddeles. Når retningslinjerne ligger klar, udsendes de direkte til alle forbundets medlemmer. AR Plantegning over lejligheden i Paris, som den ser ud efter arkitekten har flyttet lidt rundt på væggene.

20 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page REPLIKKER NR. 11

21 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 21 PRISUDDELING OG SOMMERFEST Den 27. maj blev forbundets årlige pris- og sommerfest afholdt på Færgen Ellen ved Kontikibar på Holmen. Solen skinnede fra en skyfri himmel. Der kom gæster fra nær og fjern og to priser blev uddelt: Thomas Møllers Rejselegat, som gik til Peter Asmussen og Lise Jørgensen med kr. til hver, og Allenprisen på kr., der gik til Jokum Rohde, for Pinocchios aske. AR REPLIKKER 21

22 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 22 COPY-DAN Af Per Schultz DDF s repræsentant i Copy-Dansektorerne jurister. I hvert fald blev jeg den første formand for TV til Søfarende; den første sektor i Copy-Dan. Etableret i 1977 på baggrund af en vundet retssag mod A.P. Møller, som sendte kopier af danske TVudsendelser til sine besætninger. Når dine værker vises på tv eller udsendes i radioen har du som udgangspunkt ret til en andel af kabel- og båndmidlerne. Per Schultz forklarer hvordan og hvorfor. Søfart Jeg var den eneste der havde en søfartsbog. Måske var det derfor? Eller måske manglede man en kunstner som gidsel i den voksende skare af Ifølge den daværende formand for Sømændenes Forbund, Preben Møller Hansen bidrog de nu legaliserede kassetter næppe stort til den maritime almendannelse. Enhver japansk havneby kunne levere langt mere pikante film end DRs og mange penge var der heller ikke i det for Copy-Dans medlemmer blandt kunstner- og producentforeningerne. Kabel-TV Men det kunne der komme. Ikke fra søfarten men fra ikke mindst den kommende Kabel-TV-sektor og mens vi skændtes om småpengene 22 REPLIKKER NR. 11

23 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 23 lærte vi alle sammen at sige uden præjudice af skræk for at netop denne fordeling blandt os skulle få afsmittende virkning på kommende og mere givtige. Mange år og utallige dyre advokattimer senere tildelte en voldgift kategorien Forfattere/ dramatikere 2,71 procent af de udbetalte midler fra Kabel- TV og sådan har det været siden. Det lyder måske ikke af så meget, men med en udlodning af kr. ( 2004 )bliver selv decimaler interessante. Hvorfra? Hvor kommer pengene fra? Hvis du selv har kabel-tv kan du se det på dine regninger. I 2004 kostede det f.eks. en husstand 161,42 kr. at have adgang til 14 kabeltransmitterede Copy-Dan kanaler. Hvis? Hvis er pengene? De tilhører rettighedshaverne. Copy-Dan sektoren udbetaler iflg. sine vedtægter hver en øre fratrukket et beskedent administrationsbilag ( i 2004 : 2,82 % ) til de organisationer som repræsenterer de skabende- og udøvende kunstnere og producenterne i sektoren. Hvordan? I princippet tilhører pengene den enkelte rettighedshaver, men for en del organisationer er rettighederne så mange og små i forhold til det udbetalte beløb, at omkostningerne ved en individuel fordeling næppe giver mening og her han man valgt at udlodde pengene kollektivt f.eks. i form af arbejds- og rejselegater. lykkedes at gennemføre en lovgivning, som gav Copy-Dan mulighed for at opkræve afgift på importen af blanke bånd. I begyndelsen uden den store effekt pga. forudgående hamstring. Senere med større succes (og beløb) og nu med faldende fordi ny teknologi har flyttet kopieringen over på digitale medier som ikke er dækket af ordningen. Netop det kæmper sektoren nu for. Pengene er i al den tid ordningen har eksisteret blevet fordelt med en tredjedel til hver af grupperne: skabende, udøvende og producenter og hver for sig har disse grupper påtaget sig at fordele deres andel med 2/3 individuelt og 1/3 kollektivt til f.eks. produktionsstøtte og formål af almen kulturel karakter f.eks. uddannelse. På grund af konflikten med Danske Filminstruktører ( se sidste nr. af Replikker ) har udbetalingerne på såvel Kabel-TV- som på Båndkopiområdet været sat i bero siden 2001, men netop nu arbejder kontoret på højtryk med at lave opgørelser og beregninger for hele perioden. Bånd- og kabelmidler opkræves af Copy-Dan Alle rettighedshavere har ret til en andel af midlerne DDF fordeler og udbetaler til dramatikere Udbetalingerne finder sted 1 gang årligt I Danske Dramatikeres Forbund fordeles Kabel-tv-midlerne individuelt. Det kræver selvsagt en omfattende registrering af værker og ophavsmænd/kvinder, som forbundets kontor står for, så også her sker der et fradrag af administrationsudgifter, men vi har fundet at en individuel fordeling er det mest retfærdige og mest i overensstemmelse med Ophavsrettens grundide; at der er tale om en personlig ret. Hvem? Skal man være medlem? Nej. Medlemskabet af en faglig organisation er ikke nogen forudsætning for at være berettiget til vederlag og kontoret gør, hvad det kan for at finde alle ophavsmænd/kvinder til de kabelspredte værker, ligesom man for hvert år lægger et beløb til side til imødekommelse af senere indkomne krav. Efter 3 år betragtes dette beløb som ufordelbart og forældet og det kan nu anvendes til kollektive formål for rettighedshaverne. (Se s. [x] om forbundets nyetablerede puljer.) [Foto 1: Genbrug fra nr. 10 af per] Stig Thorsboes tv-serie Taxa på DR1 har givet mange kabel- og båndmidler til både hovedforfatter og episodeforfattere. Foto DR, Ulla Voigt Medlemskab er altså ikke nødvendigt for at få udbetalt midlerne. Det skal dog siges, at medlemmer af DDF hjælpes via en jurist til at sikre, at de i kontrakten ikke afgiver rettighederne til sekundær udnyttelse af værket til producenten. For gør man det, ser man ikke en øre af midlerne fra Kabel-TV. Sådan er det! Båndkopi Og sådan er det også, hvad angår de midler der udbetales fra en anden Copy-Dansektor: Båndkopi. Sektoren blev etableret i begyndelse af 90erne i fælles bekymring over den omfattende hjemmekopiering af film og musikværker. Det REPLIKKER 23

24 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 24 ANNONCE De kollektive forældede midler ARBEJDS- OG REJSELEGATER Af ikke individuelt fordelbare Copy-Dan midler uddeler Danske Dramatikeres Forbund et antal arbejds- og rejselegater til rettighedshavere til dramatiske værker. Kortfattet ansøgning på max. 2 A4-sider med angivelse af beløbsstørrelse, arbejdets art eller rejsens formål vedlægges ansøgningen. Derudover kan der søges om støtte fra følgende puljer/legater: OVERSÆTTERPULJEN Pulje til støtte af oversættelser af dramatik, fortrinsvist oversættelse fra dansk til udenlandsk inden for områderne film, tv, teater og radio. Det er kun muligt at søge støtte til oversættelse af egne værker. MANGFOLDIGGØRELSESPULJEN Pulje til støtte til mangfoldiggørelse og fremstilling af materiale i forbindelse med film-, tv- og teaterdramatikernes værker. TRANGSLEGATER Et antal trangslegater kan søges. Seneste årsopgørelse vedlægges ansøgningen. Medlemskab af Danske Dramatikeres Forbund er ikke en forudsætning for at komme i betragtning, men ophavsret til mindst ét produceret dramatisk værk til teater, film, radio eller tv bedes dokumenteret. Alle ansøgninger vedlægges cv, budget og oplysning om cpr.nr. Legaterne uddeles to gange årligt. Første ansøgningsfrist 1. august Svar på ansøgning kan forventes primo september Danske Dramatikeres Forbund Klosterstræde 24, 3.tv.1117 København K. Tlf REPLIKKER NR. 11

25 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 25 De kollektive båndmidler 2005 imødekomne ansøgninger Ann Mariager, rejselegat: ,- Flemming Weiss Andersen, arbejdslegat: ,- Flemming Klem, kursusafholdelse: ,- Judith Lansade, research, rejselegat: ,- Julie Thor Fryd, arbejdslegat: ,- Kari Vidø/ Flemming Klem, løn til workshop: ,- Lise Jørgensen, arbejdslegat: ,- Michael W. Horsten, dramaturgisk hjælp: 6.250,- Rum Malmros, produktionsstøtte: ,- Abelone Koppel, seminar: 1.200,- Anker Li, kursus: 650,- Anne-Mette Rosenkilde, seminar: 1.200,- Camilla Hübbe, kursus: ,- Inge Faarborg, kursus: ,- Jesper Bræstrup Karlsen, kursus: 500,- Linda Krogsøe Holmberg, kursus: 1.972,- Pernille Grumme, kursus: 1.500,- Peter Reichardt, kursus: ,- 3 årlige ansøgningsfrister til De kollektive båndmidler: 1. sept jan maj REPLIKKER 25

26 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 26 DDF s ansatte Nina Malinovski, arbejdende formand nm@dramatiker.dk Træffes: 9 15 mandag. Susanne Godske, sekretariatschef sg@dramatiker.dk Træffes: 9 15 alle dage. Helle Nielsen, sekretær hn@dramatiker.dk Træffes: 9 15 alle dage. Cæcilie Nordgreen, jurist cn@dramatiker.dk Træffes: 9 15 tirsdag, onsdag og fredag. Annette Rosendahl, redaktør Replikker ar@dramatiker.dk Træffes: 9 15 torsdag og fredag. Spørgsmål til kontoret et udsnit En del af forbundets arbejde bliver håndteret telefonisk og der besvares dagligt en mængde meget forskellige spørgsmål. De fleste opkald er pengerelaterede og går typisk på retningslinjer for film-, tv- og teateraftaler, samt hvilke honorarer man med rimelighed kan kræve for diverse manusarbejder. I mange tilfælde kan der henvises til hvor den slags spørgsmål besvares, men er der tale om decideret kontraktforhandling omstilles i stedet for til enten Cæcilie Nordgreen eller Susanne Godske. Her følger et par eksempler på opkald fra både medlemmer og ikke-medlemmer, der søger råd og vejledning i diverse spørgsmål. Anders Busk, studentermedhjælp ab@dramatiker.dk Træffes: 9-15 mandag, tirsdag og onsdag. 26 REPLIKKER NR. 11

27 Replikker_nr._11_3 23/06/05 12:39 Page 27 Et spørgsmål om medlemskab: Jeg har skrevet en del amatørteater og forhandler for tiden med et professionelt teater om et nyt stykke. Kan jeg blive medlem hos jer? - Svar fra forbundet: Det er bestyrelsen, som beslutter om en person kan optages i forbundet eller ej. Men umiddelbart er svaret nej. For at blive optaget som medlem kræver det, at du har fået opført et stykke i professionelt regi. Forhandlinger alene er ikke nok. Du er selvfølgelig velkommen til at udfylde indmeldelsespapirerne på vores hjemmeside. Så tager bestyrelsen stilling til det på førstkommende bestyrelsesmøde. På vores hjemmeside kan du også læse de mere specifikke regler for optagelse i forbundet. Et spørgsmål om anbefaling: Jeg står og skal bruge en forfatter til at oversætte et stykke af en tysk forfatter. Har I nogen I kan anbefale? - Svar fra forbundet: Forbundet varetager alle medlemmers interesse på lige fod. Vi kan derfor ikke anbefale nogen frem for andre. Det eneste vi kan, er at henvise til vores hjemmeside, hvor medlemmerne selv har lagt deres cv er ud. Der vil du kunne se, hvem der har specialiseret sig i tyske oversættelser. Et spørgsmål om kursusstøtte: Kan jeg søge forbundet om penge til at deltage i et filmmanuskriptforfatterkursus? - Svar fra forbundet: Ja det kan du godt. Vi har en pulje under de kollektive midler, som netop er beregnet på dette. Puljen kan ansøges løbende af både medlemmer og ikke-medlemmer, så det er bare at indsende din ansøgning. Et spørgsmål om afsætning: Jeg har skrevet et teaterstykke, som jeg gerne vil have opført. Ved I hvem jeg skal kontakte for at komme videre? - Svar fra forbundet: Der findes ikke noget præcist svar til det spørgsmål, da det er meget afhængig af stykket og den erfaring du har. Samtidig skal det siges at de fleste nye stykker skrives og opføres på bestilling. Vores erfaring er, at det kun sker yderst sjældent at et helt færdigskrevet stykke rykker direkte ind på en professionel scene. Men bare klø på. Det kan godt lade sig gøre. Du kunne evt. begynde med at kontakte teatrene. Men send kun stykket derhen, hvor en opførelse er fysisk og genremæssig realistisk. Et intimteater kan fx ikke opføre et stykke som kræver et tyve mand stort ensemble. Instruktører og uafhængige producenter er også en mulighed. Det skader aldrig at alliere sig med nogen, som kan lide det, man laver (for filmmanuskriptforfattere er det faktisk mere reglen end undtagelsen med alliancer mellem forfattere og instruktører eller producenter). Helle Nielsen besvarer en del af de henvendelser, som dagligt kommer til administrationen i Klosterstræde. Et spørgsmål om amatøropførelser: Et af jeres medlemmer har skrevet et stykke, som jeg gerne vil opføre sammen med min 9. klasse. Det er kun forældrene, som kommer og ser det. Koster det noget? - Svar fra forbundet: Ja, der skal betales afgift selv for små opførelser. Hvis det er en original flerakter koster det 500 kr. pr. opførelse. De øvrige takster kan læses på hjemmesiden. Spørgsmål om manusopbevaring: Jeg skal bruge nogle forskellige manuskripter til gennemlæsning. Er det noget I vil sende mig? - Svar fra forbundet: Forbundet ligger ikke inde med hverken film- eller teatermanuskripter. Hvis det drejer sig om teaterstykker, kan du henvende dig til Dramatisk Bibliotek. Ellers kan Filminstituttets bibliotek måske hjælpe. Et spørgsmål om ophavsret: Hvad skal jeg gøre hvis jeg gerne vil beskytte en idé jeg har til en film? Jeg har skrevet en synopsis, men ikke turdet vise den til nogen. - Svar fra forbundet: Det kan ikke lade sig gøre at beskytte en idé. Men selve din synopsis er beskyttet af ophavsretsloven. AR Kontorets åbningstid: 1/6-31/8: Man-fre /9-31/5: Man-fre REPLIKKER 27