CEPOS Arbejdspapir 44:
|
|
- Astrid Paulsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdspapir 44: Af Henrik Christoffersen og Karsten Bo Larsen Forord Den 1. januar 2017 er tiårsdagen for, at en stor kommunal strukturreform trådte i kraft. I CEPOS har vi taget det som anledning til at sætte fokus på de lange linjer: Hvad er det for et kommunesystem, som blev skabt i 2007, og hvilke egenskaber har det? I oktober 2016 resulterede dette i publikationen: rnes skat og service en analyse af udviklingen siden Her blev fremlagt samlede beregninger af, hvorledes det kommunale skattetryk har udviklet sig gennem tiåret, og det fremgik, at kommunerne har øget de lokale skatters andel af borgernes bruttoindkomster fra 13,5 procent i 2007 til 15,2 procent i Dette resultat har foranlediget os til at se nærmere på hvilke forhold, der ligger bag denne meget betydelige øgning af kommunernes skattetryk på borgerne. Det er denne problemstilling, som bliver undersøgt nærmere i dette arbejdspapir. Analyserne er udført af stud.polit. Kim Kaaring. Januar 2017 Henrik Christoffersen Forskningschef ISBN: CEPOS Landgreven 3, København K
2 Indhold 1. Sammenfatning 2. Skattestop og kommunale skattesatser 3. Skattesatser og skatteprovenu i kommunerne 4. Kommunal udligning og kommunal skatteudskrivning 5. Mellemkommunal omfordeling og kommunal effektivitet 6. Referencer Bilagstabel: Effekterne siden 2007 af skattesatsændringer og af ændringer i skattebase i de enkelte kommuner CEPOS Landgreven 3, København K
3 1. Sammenfatning Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne øget det lokale skattetryk, så borgerne er kommet til at betale en stigende andel af deres bruttoindkomster i lokale skatter. Samlet set betalte borgerne i ,5 procent af deres bruttoindkomster i skatter til kommunerne, og i 2014 betalte de 15,2 procent. Skattestigningerne er foregået ad forskellige veje. rne har gennemgående øget deres skattesatser udskrivningsprocenterne for kommunal indkomstskat og grundskyldspromillerne og skattebaserne for indkomstskat og grundskyld er i reale termer vokset. For indkomstskatternes vedkommende hænger det sammen med, at renteniveauet er så lavt, at borgernes rentefradrag er reduceret, samt med, at bundfradraget ikke er justeret op, så det modsvarer de nominelle indkomststigninger. For grundskyldens vedkommende hænger det sammen med de stigende reale grundværdier. Samlet set ville kommunernes skattetryk i forhold til borgernes bruttoindkomster i 2007 realt have været 0,5 procent højere, såfremt der i 2007 havde været en skattebase som i Tillige ville 2007-provenuet have været 0,3 procent højere, såfremt der i 2007 havde fungeret skattesatser som i Stigningen i skatteprovenuet fra øgede skattesatser og øget beskatningsgrundlag har medvirket til at finansiere en stigning i kommunernes reale nettodriftsudgifter fra 2007 til Der er altså ikke i perioden foregået en afbalancering gennem fastlæggelsen af størrelsen på de generelle tilskud, som har holdt de kommunale reale udgifter på et uændret niveau. Siden gennemførelsen af kommunalreformen i 2007 har Folketinget ved flere lejligheder foretaget ændringer i udformningen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Det har haft som konsekvens, at den mellemkommunale omfordeling via den kommunale udligning er blevet skærpet. Nogle kommuner har af denne årsag, men også i kraft af ændrede udgiftsbehov, fået tilført flere midler i tilskud og udligning, mens andre kommuner har fået tilført færre midler. Når tildelingen af tilskud og udligningsmidler ændres, stilles hver enkelt kommune over for spørgsmålet om, hvorledes der skal ske tilpasning til den ændrede indtægtssituation. n kan vælge at kompensere ved at ændre skatteudskrivningen i opad- eller nedadgående retning, eller kommunen kan vælge at tilpasse aktivitets- og udgiftsniveauet. rne har ikke haft en ensartet måde at reagere på. Der har været en vis tendens til, at kommuner har været mere tilbøjelige til at øge skattesatserne, jo mere de har fået øget deres tilførsel af tilskud og udligningsmidler. Blandt de kommuner, som har fået reduceret tilførslen af tilskud og udligningsmidler, findes derimod en række, som i stedet har reduceret trykket fra de kommunale skatter. Det vil fordre nærmere undersøgelser at komme fuldt til bunds i, hvad der ligger bag et sådant umiddelbart omvendt reaktionsmønster. Flere forhold kan nærliggende have gjort sig gældende: Det kommunale reaktionsmønster er ensbetydende med, at der siden 2007 er sket betydelige forskydninger i de enkelte kommuners serviceniveau. Der har i løbet af tiåret udviklet sig en situation, hvor en betydelig del af de højeste serviceniveauer er at finde i landets udkantsområder, mens de laveste serviceniveauer findes blandt kommuner i hovedstadsområdet. Det er en ganske ny situation. Når det forholder sig sådan, er det sandsynligvis værd at være opmærksom på, at mange af landets udkantskommuner oplever befolkningsmæssig stagnation samtidig med, at den tilbageblevne befolkning koncentrerer sig i kommunens mest centrale dele. En kommunal tilpasning til sådan en stagnation kan være smertelig, og tilstrømningen af flere subsidier fra landets øvrige kommuner CEPOS Landgreven 3, København K
4 kan da nærliggende anvendes til at mindske behovet for kommunale tilpasninger til lokalsamfundets stagnation og koncentration. Egentlig politiske forklaringer kan også have gjort sig gældende. Der har i de senere år udviklet sig en stadig mere markant agitation for flere penge til landets udkantområder ud fra en henvisning til, at serviceforsyningen her er utilfredsstillende. Med udviklingen af en sådan forståelse bliver det imidlertid også vanskeligere for disse kommuner at komme uden om at anvende alle midler til at få sat serviceniveauet i vejret. I de kommuner, som bidrager mest til den kommunale udligning, er situationen en anden. Her er der tale om kommuner i hovedstadsområdet, som foruden landsudligningen er underlagt hovedstadsudligningen. Disse kommuner har i kraft af finansieringssystemets tekniske indretning haft et meget ringe incitament til at øge udskrivningsprocenten for den kommunale indkomstskat. I princippet vil det kommunaløkonomisk være at foretrække at øge grundskyldspromillen, såfremt kommunen ønsker at øge skatteprovenuet. Det er imidlertid også i disse kommuner, at grundværdierne er øget mest i de senere år, og det kan nærliggende være et utaknemmeligt politisk projekt at øge grundskyldspromillen samtidig med, at grundværdierne eksploderer. Tilbage står da nødvendigheden af at effektivisere. Paradoksalt nok rejser den stadig skærpede udligning hermed spørgsmålet: Hvem er egentlig i det lange løb vindere, og hvem er tabere i omfordelingsspillet? De kommuner, som effektiviserer, eller de kommuner, som får hjælp til at modvirke strukturtilpasninger? CEPOS Landgreven 3, København K
5 2. Skattestop og kommunale skattesatser Det danske skattestop blev indført af Anders Fogh Rasmussen med regeringsgrundlaget for VKregeringen af november 2001, og var et centralt element i den økonomiske politik i det følgende årti. Skattestoppet indebar som udgangspunkt, at ingen skat eller afgift kunne hæves. Efter skattereformen i 2009 mistede skattestoppet en del af sin betydning, men er dog stadig delvist i kraft i form af nominalprincippet for ejerboliger, som med aftalen om skattereformen 2012 blev forlænget til foreløbig Den nærmere definition af skattestoppet blev formuleret i et notat fra Finansministeriet. Her fastslås fem grundprincipper: Ingen skat eller afgift må sættes op. Opkræves skatten eller afgiften med en procentsats, f.eks. momsen, bliver procenten ikke sat op. Opkræves skatten eller afgiften med et kronebeløb pr. enhed, f.eks. benzin- og dieselafgiften, sættes kronebeløbet ikke op. Hvis der er tvingende grunde til at indføre eller forhøje en skat eller afgift, vil dette ske således, at merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Samme princip vil blive anvendt, hvis det af miljømæssige grunde er ønskeligt at indføre eller forhøje en miljøafgift. Såfremt Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sådan omlægning er provenuneutral. Der lægges et loft over det kronebeløb, som boligejeren betaler i ejendomsværdiskat. Værdistigninger på fast ejendom vil derfor ikke udløse yderligere ejendomsværdiskat. Skattestoppet havde ikke direkte virkning for de kommunale skattekilder, som henhører under et kommunalt selvstyre. I kraft af skattestoppets politiske logik er det imidlertid langt hen ad vejen blevet overført til også at omfatte kommunernes skatteudskrivning. Det er foregået gennem de årlige økonomiforhandlinger mellem stat og kommuner, hvor der er indgået aftaler om rammer for den kommunale skatteudskrivning. Disse årligt fastsatte rammer har i vid udstrækning afspejlet det deklarerede skattestop. rne har to altafgørende egne skattekilder; nemlig den kommunale indkomstskat og den kommunale grundskyld eller kommunale ejendomsskat. De aftalte rammer i økonomiforhandlingerne har gennem årene direkte omfattet kommunernes udskrivning af kommunal indkomstskat. Derimod har den kommunale ejendomsbeskatning ikke været direkte begrænset af aftaler. Loven om kommunal ejendomsskat indeholder dog en bestemmelse om grænser for kommunernes dispositionsfrihed ved fastlæggelsen af grundskyldspromillen, som skal udgøre mindst 16 og højst 34. Der ligger imidlertid også en indirekte yderligere begrænsning på kommunernes udskrivning af kommunal ejendomsskat derved, at der i de årlige økonomiforhandlinger mellem staten og kommunerne ikke alene aftales begrænsning af kommunernes indkomstskat med også af kommunernes udgifter. Derved gøres det mere eller mindre meningsløst for kommunerne at udskrive lokale skatter ud over, hvad kommunerne har mulighed for at anvende inden for de aftalte udgiftsrammer. Det gælder i det mindste på det lidt længere sigt. Gennem årene er der blevet udviklet en stadig mere institutionaliseret praksis, hvor kommunerne afstemmer deres udskrivning af indkomstskat og deres budgetter indbyrdes med rnes Landsforening som facilitator. Herved sikres, at de indgåede aftaler om kommunernes økonomi for det kommende år overholdes. I denne afstemning er det en grundregel, at kommuner kan forhøje udskrivningsprocenter for kommunal indkomstskat, såfremt andre kommuner sænker CEPOS Landgreven 3, København K
6 skatteprocenten og derved giver plads inden for den indgåede aftalers rammer. I nogle år er der aftalt mindre rammer for kommunale forhøjelser af udskrivningsprocenten for indkomstskat. Sådanne rammer for satsforhøjelser skal imidlertid ses i forhold til, at der under alle omstændigheder er blevet aftalt en samlet ramme for kommunernes skatteudskrivning, således at der kan være tale om, at kommunerne selv har betalt for puljer til satsforhøjelser. Der er ikke, hvad angår kommunal ejendomsbeskatning, udviklet nogen tilsvarende afstemning af de enkelte kommuners beslutninger om niveauet for grundskyldspromillen. Samlet set har der, i det mindste siden den nuværende kommunestruktur blev skabt med kommunalreformen i 2007, fungeret mekanismer, som direkte og indirekte har udgjort en grænse for kommunernes skatteudskrivning. På den anden side er styringen af kommunernes skatteudskrivning udformet, så der også gælder betydeligt slør: For den kommunale indkomstskats vedkommende er sagen den, at den statslige styring umiddelbart fokuserer på kommunernes udskrivningsprocenter. Der er imidlertid flere årsager til, at udskrivningsprocenterne ikke definitivt fastlægger kommunernes provenu, således at uændrede udskrivningsprocenter også er ensbetydende med neutralitet. Der gælder også et bundfradrag, og da bundfradraget ikke er blevet justeret op i takt med de stigende nominelle indkomster, er konsekvensen, at bundfradragets tyngde er blevet udvandet med de stigende nominelle indkomster. For det andet er renteniveauet siden 2007 blevet reduceret til et særdeles lavt niveau, hvilket indebærer, at skatteværdien af rentefradrag er faldet, hvorved konsekvensen har været et øget skatteprovenu af uforandrede skatteprocenter anvendt på uændrede bruttoindkomster. Hertil kommer, at den statslige styring på nogle tidspunkter efter 2007 har været indrettet, så der inden for fastlagte grænser kan gives kommuner adgang til at hæve skattesatsen. Heller ikke den statslige styring af kommunernes udskrivning af kommunal ejendomsskat er definitiv. Dels har kommunerne inden for en overgrænse på 34 promille mulighed for selv at beslutte øgning af udskrivningsniveauet, dels har niveauet for grundpriser været stigende realt, således at uændrede grundskyldspromiller mange steder i landet har indebåret øgning af kommunernes reale provenu. CEPOS Landgreven 3, København K
7 3. Skattesatser og skatteprovenu i kommunerne Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne øget provenuet af den samlede lokale beskatning fra i 2007 at udgøre 13,5 procent af bruttoindkomsterne til i 2014 at udgøre 15,2 procent af bruttoindkomsterne. Denne øgning i kommunernes beskatning af borgerne er foregået såvel ved kommunale beslutninger om forhøjelse af skattesatser, trods det erklærede skattestop, samt ved, at der har fungeret en dynamik som beskrevet i afsnit 2, hvor der ved uændrede skattesatser er fremkommet et stigende realt provenu. I tabel 1 er belyst udviklingen siden 2007 i kommunernes skatteprovenu fra de to dominerende skattekilder; kommunal indkomstskat og kommunal grundskyld. Analysen er udformet således, at den separerer udviklingen i realt skatteprovenu i et bidrag fra ændrede skattesatser og et bidrag fra beskatningens indre dynamik. Tabel 1: Ændring i skatteprovenuet for gennemsnitskommunen, fra 2007 til 2016, som andel af bruttoindkomst 2007 Ændring i udskrivningsgrundlaget, udskrivningspct. holdes konstant på 2007 niveau Ændring i udskrivningspct. Ændring i grundværdier, grundskyldpromille holdes konstant på 2007 niveau Ændring i grundskyldpromille 0,2% 0,2% 0,3% 0,1% 0,8% Anm: Se Bilagstabel 1. Kilde: & I alt Stigningen i skatteprovenuet fra øgede skattesatser og øget beskatningsgrundlag har medvirket til at finansiere en stigning i kommunernes nettodriftsudgifter fra 2007 til 2016, jf. Christoffersen og Larsen 2016 (figur 1 side 5). Der er altså ikke i perioden foregået en afbalancering gennem fastlæggelsen af størrelsen på de generelle tilskud, som har holdt de kommunale reale udgifter på et uændret niveau. Tabellen er opstillet, så den viser, hvor meget højere kommunernes skatteindtægter ville have været i 2007 i forhold til bruttoindkomsterne, såfremt skattebasen i form af udskrivningsgrundlag og grundværdier regnet i faste priser samt skattesatserne i 2007 havde været på det niveau, som var gældende i Det fremgår, at kommunernes skatteprovenu i 2007 realt ville have været højere, såfremt der i 2007 havde været en skattebase som i 2015, og tillige ville 2007-provenuet have været højere, såfremt der i 2007 havde fungeret skattesatser som i For den kommunale indkomstskats vedkommende ses vækst i real skattebase og i skattesatser at have bidraget lige meget til øgning af kommunernes reale provenu fra indkomstskatten. For grundskyldens vedkommende har stigende grundværdier udgjort den stærkeste kraft bag kommunernes øgede reale skatteopkrævning. Udviklingen for hver enkelt kommune er beskrevet i bilagstabellen. Det viser sig, at der gælder en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem de to veje til øget realt skatteprovenu. Som det vises i figur 1, så gælder der en gennemgående tendens til, at jo stærkere udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat er øget i en kommune, jo stærkere tendens CEPOS Landgreven 3, København K
8 Udskrivningsprocent CEPOS har der været til, at kommunen også har sat udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat i vejret. Figur 1: Provenu ændring relativt til bruttoindkomsterne 2007 fra ændringen i udskrivningspct. og udskrivningsgrundlag ,2 1 y = 0,2268x + 0,1994 R² = 0,1066 0,8 0,6 0,4 0,2 0-0,2-0,4-0,6-1 -0,5 0 0,5 1 1,5 Udskrivningsgrundlag Kilde: Den samme omvendte relation mellem udvikling i skattebase og skattesatser findes ikke for den kommunale grundskylds vedkommende. Det er illustreret i figur 2. Såvel for satserne for kommunal indkomstskat som grundskyld gælder dog, at sammenhængen til udviklingen i skattebasen er kendetegnet ved betydelige forskelle kommunerne imellem. I figurerne 1 og 2 er der kommuner, som afviger klart fra den viste regressionslinje, der angiver den i statistisk henseende bedst mulige retlinede sammenhæng. CEPOS Landgreven 3, København K
9 Grundskyldspromille CEPOS Figur 2: Provenu ændring relativt til bruttoindkomsterne 2007 fra ændringen i grundskyldspromille og grundværdier ,7 0,6 y = -0,0309x + 0,1183 R² = 0,0018 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 Grundværdier Kilde: Indkomstskat er den langt betydeligste skattekilde for kommunerne, og siden 2007 har det også været skatteprocenterne for indkomstskat, som har skaffet kommunerne det betydeligste merprovenu, når de har søgt et merprovenu gennem beslutning om satsforhøjelser. Det vises i figur 3. Når kommuner har skaffet sig et merprovenu på 100 kroner ved at forhøje skatteprocenten for indkomstskat, har de ud fra en gennemsnitsbetragtning skaffet sig et merprovenu på 16 kroner ved at forhøje grundskyldspromillen. Også her ses betydelige variationer fra det gennemgående mønster kommunerne imellem. CEPOS Landgreven 3, København K
10 Grundskyldspromille CEPOS Figur 3: Provenu ændring relativt til bruttoindkomsterne 2007 fra ændringen i grundskyldspromille og udskrivningspct ,7 0,6 y = 0,1667x + 0,0645 R² = 0,1173 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0-0,1-0,2-0,3-0,6-0,4-0,2 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Udskrivningspct. Kilde: Lige som kommunale forhøjelser af skattesatser har skaffet kommunerne det største merprovenu ved hjælp af forhøjede indkomstskattesatser, så er det den kommunale indkomstskat, som har givet kommunerne den største fremgang i provenu i kraft af vækst i skattebase. Det er illustreret i figur 4. For hver gang kommuner har fået øget provenuet fra indkomstskat med 100 kroner i kraft af øget skattebase for opkrævning af indkomstskat, så har kommunerne fået øget deres skatteprovenu med 22 kroner i kraft af øget skattebase for den kommunale grundskyld. Også her findes betydelige variationer mellem kommunerne fra det gennemgående mønster. CEPOS Landgreven 3, København K
11 Grundværdier CEPOS Figur 4: Provenu ændring relativt til bruttoindkomsterne 2007 fra ændringen i grundværdier og udskrivningsgrundlag ,4 y = 0,2265x + 0,2668 R² = 0,2354 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0, ,5 0 0,5 1 1,5 Udskrivningsgrundlag Kilde: CEPOS Landgreven 3, København K
12 4. Kommunal udligning og kommunal skatteudskrivning rnes fastlæggelse af satser for lokal skatteudskrivning har effekter på beregningen af mellemkommunal økonomisk omfordeling via den kommunale udligningsordning. Koblingen finder sted via vurderingen af grundværdier. Vurdering af grundværdier foretages af staten, og grundværdierne optræder som grundlag for kommunal beskatning i form af grundskyld. Grundværdierne har også betydning for kommuners position i det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Effekten giver sig til kende ad to kanaler: For det første påvirker grundværdierne kommunernes nettoposition i den kommunale udligning. Principielt afhænger en kommunes nettoposition i tilskuds- og udligningssystemet af kommunens udgiftsbehov og kommunens økonomiske potentiale i form af beskatningsgrundlaget. Her indgår grundværdierne som en del af det beskatningsgrundlag, der udtrykker en kommunes økonomiske potentiale. En kommunes beskatningsgrundlag er udskrivningsgrundlaget tillagt 9,7% af de afgiftspligtige grundværdier. Konsekvensen er umiddelbart, at hvis grundværdierne i en kommune bliver vurderet op i forhold til udviklingen i de øvrige kommuner, så øges beskatningsgrundlaget relativt stærkt, og dermed øges kommunens økonomiske potentiale i forhold til udgiftsbehovet. Derved påvirkes kommunen negativt i opgørelsen af nettopositionen i den kommunale udligning. Særlig stærkt voksende grundværdier indebærer øgede formuer hos borgerne, med mindre der alene er tale om en korrektion af grundværdiens andel af den samlede ejendomsværdi og øgede nettoudgifter hos kommunen. Selve størrelsen af statens generelle bloktilskud til kommunerne påvirkes ikke direkte af udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag. Der er dog i lovgivningen mulighed for, at der kan indgå et politisk moment i fastlæggelsen af bloktilskudspuljens størrelse, idet finansministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg kan forhøje eller nedsætte tilskuddet, hvis hensynet til en balanceret udvikling i den kommunale økonomi taler herfor. I kraft af reguleringen af skattestigninger er der i øvrigt et meget svagt tidsmæssigt sammenfald mellem grundværdistigninger og stigninger i grundejernes betaling af grundskyld, der højest kan stige op til et loft på 5-7% på et enkelt år. For det andet har grundværdierne indflydelse på, hvornår bestemmelser om kommunal overudligning træder i kraft. Siden 2007 er satserne for udligning øget, så der for 2017 gælder en landsudligning på 61% af forskellen mellem udgiftsbehov og beregnede skatteindtægter ved standardskattetryk (strukturelt over/underskud), foruden en hovedstadsudligning på 27%, hvor der yderligere træder en udligning på 32% af særligt store strukturelle underskud i kraft. Med disse udligningssatser kan der opstå såkaldt overudligning. Det er tilfældet, såfremt ændringer i kommunens udskrivningsgrundlag for den kommunale indkomstbeskatning udløser modgående bevægelser i udligningen, som overstiger 93% af kommunens skatteprovenu af ændringen. Her er det væsentligt at gøre sig begreberne klart: Beskatningsgrundlaget danner udgangspunkt for den kommunale udligning. Udskrivningsgrundlaget og udskrivningsprocenten for indkomstskat danner udgangspunkt for værnet mod overudligning. Overudligningsreglen kan påvirke valget af beskatningsformer for nogle kommuner i hovedstadsområdet. Der gælder nemlig: o Hvis en hovedstadskommune har høje grundværdier, vil en yderligere øgning af grundværdierne øge kommunens skatteindtægt. De højere grundværdier øger beskatningsgrundlaget men ikke udskrivningsgrundlaget. n kan altså CEPOS Landgreven 3, København K
13 o modtage et højere provenu fra grundskyld, uden at kommunen svækker sit værn mod overudligning. Alt andet lige vil de højere grundværdier altså øge kommunens udgifter (til kommunal udligning). n kan finansiere disse øgede udgifter på tre måder: Lade udgifterne modsvare af nye besparelser Finansiere udgifterne ved provenuet fra grundskylden Holde uændret grundskyldsprovenu og øge provenuet fra indkomstbeskatningen Hvis kommunen vælger at se bort fra 1), gælder det, at en øgning af provenuet fra den kommunale indkomstbeskatning vil svække kommunen i forhold til, hvornår overudligningsværnet træder i kraft. Vælger kommunen at skaffe sig et øget provenu fra grundskyldsbeskatningen, ændres provenuet fra indkomstbeskatningen ikke, og dermed svækkes kommunen ikke i forhold til værnet mod overudligning. Den overordnede konklusion er, at såfremt grundværdierne stiger særlig kraftigt i en kommune, så belastes kommunens økonomi i den kommunale udligningsordning, og omfordelingen mellem kommunerne bliver skærpet. Er der tale om en kommune i hovedstadsområdet med lav udskrivningsprocent for indkomstskat og med høje grundværdier, presses kommunen endvidere i retning af internt at skærpe omfordelingen mellem grundejerne og de øvrige borgere i kommunen. Det viser sig, at disse indbyggede forvridende incitamenter i det kommunale tilskuds- og udligningssystem faktisk afspejler sig i kommunernes adfærd. Uden for hovedstadsområdet, hvor der ikke gælder hovedstadsudligning, findes som vist i figur 5 en ganske svag tendens til, at jo større udskrivningsgrundlaget for indkomstskat er, jo større andel af kommunens samlede skatteprovenu henter kommunen fra kommunal indkomstskat og jo mindre andel fra kommunal grundskyld. CEPOS Landgreven 3, København K
14 Provenuændring fra grundskyld relativt til provenuændring fra indkomst CEPOS Figur 5: Sammenhæng mellem kommunerne udenfor hovedstadsområdet udskrivningsgrundlag og ændringen i provenuændring fra grundskyld relativt til provenuændring fra indkomst, fra 2010 til y = -2E-05x + 4,7752 R² = 0, udskrivningsgrundlag Kilde: Af figur 6 fremgår, at det forholder sig modsat for kommunerne i hovedstadsområdet, og her er den fundne sammenhæng tillige meget stærkere end den svage sammenhæng i figur 5. Jo større skattebase for indkomstskat kommunerne her besidder, jo større tendens findes til, at kommunerne vælger grundskyld som skattekilde frem for indkomstskat Såfremt de pågældende kommuner ønsker øget skatteprovenu. CEPOS Landgreven 3, København K
15 Provenuændring fra grundskyld relativt til provenuændring fra indkomst CEPOS Figur 6: Sammenhæng mellem kommunerne i hovedstadsområdet udskrivningsgrundlag og ændringen i provenuændring fra grundskyld relativt til provenuændring fra indkomst, fra 2010 til y = 2E-05x - 3,823 R² = 0, udskrivningsgrundlag Kilde: CEPOS Landgreven 3, København K
16 Provenuændring fra 2010 til 2015 grundet ændring i satser CEPOS 5. Mellemkommunal omfordeling og kommunal effektivitet Siden gennemførelsen af kommunalreformen i 2007 har Folketinget ved flere lejligheder foretaget ændringer i udformningen af det kommunale tilskuds- og udligningssystem. Det har haft som konsekvens, at den mellemkommunale omfordeling via den kommunale udligning er blevet skærpet. Nogle kommuner har af denne årsag, men også i kraft af ændrede udgiftsbehov, fået tilført flere midler i tilskud og udligning, mens andre kommuner har fået tilført færre midler. Når tildelingen af tilskud og udligningsmidler ændres, stilles hver enkelt kommune over for spørgsmålet om, hvorledes der skal ske tilpasning til den ændrede indtægtssituation. n kan vælge at kompensere ved at ændre skatteudskrivningen i opad- eller nedadgående retning, eller den kan vælge at tilpasse aktivitets- og udgiftsniveauet. Figur 7 tegner et billede af kommunernes reaktionsmønster. Det ses af figuren, at kommunerne ikke har en ensartet måde at reagere på. Der viser sig en vis tendens til, at kommuner har været mere tilbøjelige til at øge skattesatserne, jo mere de har fået øget deres tilførsel af tilskud og udligningsmidler. Blandt de kommuner, som har fået reduceret tilførslen af tilskud og udligningsmidler findes omvendt en række, som har reduceret trykket fra de kommunale skatter. Figur 7: Sammenhæng mellem kommunernes ændring i indtægter fra tilskud og udligning fra 2010 til 2015 og provenuændring fra 2010 til 2015 grundet ændring i grundskyldspromille eller udskrivningsprocent 2000 y = 0,0758x + 133,03 R² = 0, Kilde: Ændring i indtægter fra tilskud og udligning fra 2010 til 2015 CEPOS Landgreven 3, København K
17 Det vil fordre nærmere undersøgelser at komme fuldt til bunds i hvad, der ligger bag et sådant umiddelbart omvendt reaktionsmønster. Flere forhold kan nærliggende gøre sig gældende: Det kommunale reaktionsmønster er ensbetydende med, at der siden 2007 er sket betydelige forskydninger i de enkelte kommuners serviceniveau. Der har i løbet af tiåret udviklet sig en situation, hvor en betydelig del af de højeste serviceniveauer er at finde i landets udkantsområder, mens de laveste serviceniveauer findes blandt kommuner i hovedstadsområdet. Det er en ganske ny situation. Danmarkskortet i figur 8 illustrerer forholdet. Figur 8: Serviceniveau i de enkelte kommuner Kilde: Kilde: Når det forholder sig sådan, er det sandsynligvis værd at være opmærksom på, at mange af landets udkantskommuner oplever befolkningsmæssig stagnation samtidig med, at den tilbageblevne befolkning koncentrerer sig i kommunens mest centrale dele. En kommunal tilpasning til en sådan stagnation kan være smertelig, og tilstrømningen af flere subsidier fra landets øvrige kommuner kan da nærliggende anvendes til at mindske behovet for kommunale tilpasninger til lokalsamfundets stagnation og koncentration. Egentlig politiske forklaringer kan også have gjort sig gældende. Der har i de senere år udviklet sig en stadig mere markant agitation for flere penge til landets udkantsområder ud fra en henvisning til, at serviceforsyningen her er utilfredsstillende. Med udviklingen af en sådan forståelse bliver det imidlertid også vanskeligere for disse kommuner at komme uden om at anvende alle midler til at få sat serviceniveauet i vejret. CEPOS Landgreven 3, København K
18 I de kommuner, som biddrager mest til den kommunale udligning, er situationen en anden. Her er der tale om kommuner i hovedstadsområdet, som foruden landsudligningen er underlagt hovedstadsudligningen. Som det er beskrevet i afsnit 4, har disse kommuner meget ringe incitament til at øge udskrivningsprocenten for den kommunale indkomstskat. I princippet vil det kommunaløkonomisk være at foretrække at øge grundskyldspromillen, såfremt kommunen ønsker at øge skatteprovenuet. Det er imidlertid også i disse kommuner, at grundværdierne er øget mest i de senere år, og det kan nærliggende være et utaknemmeligt politisk projekt at øge grundskyldspromillen samtidig med, at grundværdierne eksploderer. Tilbage står da nødvendigheden af at effektivisere. Paradoksalt nok rejser den stadigt skærpede udligning hermed spørgsmålet: Hvem er egentlig i det lange løb vindere, og hvem er tabere i omfordelingsspillet? De kommuner, som effektiviserer, eller de kommuner, som får hjælp til at modvirke strukturtilpasninger? CEPOS Landgreven 3, København K
19 Referencer Skatteministeriet (løbende år): Skattestoppets fortolkning og implementering. Christoffersen, Henrik og Karsten Bo Larsen (2016): rnes skat og service en analyse af udviklingen siden CEPOS Arbejdspapir nr. 38. CEPOS Landgreven 3, København K
20 Bilagstabel 1: Oversigt over ændring i det kommunale skatteprovenu fra udskrivnings og grundskyld, fra 2007 til 2016 Albertslund Allerød Assens Ballerup Billund Bornholms Brøndby Brønderslev Dragør Egedal Esbjerg Ændring i provenu fra 2007 til 2016, målt i kr. pr. indb. Ændring i udskrivningsgrundlaget, udskrivningspct. holdes konstant på 2007 niveau Ændring i udskrivningspct. Ændring i grundværdier, grundskyldpromille holdes konstant på 2007 niveau Ændring i grundskyldpromille Ændring i provenu fra 2007 til 2016, som andel af bruttoindkomst2007. Ændring i Ændring i grundværdi udskrivningsg er, rundlaget, Ændring i grundskyldpromille Ændring i udskrivningspct. udskrivnings- grundskyld- holdes pct. holdes promille konstant på konstant på 2007 niveau 2007 niveau ,7 0,5 0,3 0,0 0, ,0-0,5 0,5 0,0 0, ,4 0,0 0,2 0,0 0, ,2 0,0 0,4 0,0 0, ,7-0,1 0,3 0,1 0, ,0 0,2 0,5 0,0 1, ,7 0,0 0,1 0,1-0, ,6 0,6 0,1 0,3 1, ,0 0,0 0,4-0,1 0, ,0 0,3 0,4 0,0 0, ,7 0,1 0,3 0,0 1,1 Fanø ,7 1,0 1,2 0,0 3,0 Favrskov ,3 0,4 0,3 0,1 1,1 Faxe ,0 0,0 0,2-0,1 0,2 Fredensborg Fredericia Frederiksberg ,1 0,4 0,4 0,4 1, ,1 0,5 0,3 0,0 0, ,4-0,2 0,2-0,1-0,4 I alt Frederikshavn Frederikssund Furesø Faaborg- Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup ,9 0,8 0,3 0,2 2, ,2-0,1 0,4 0,3 0, ,0-0,3 0,4-0,2 0, ,5 0,2 0,3 0,1 1, ,0 0,2 0,2 0,0 0, ,0 0,0 0,1 0,0 0, ,4 0,0 0,2 0,0-0,1 CEPOS Landgreven 3, København K
21 Greve Gribskov Guldborgsund Haderslev Halsnæs Hedensted Helsingør Herlev Herning Hillerød Hjørring Holbæk Holstebro Horsens Hvidovre Høje-Taastrup Hørsholm Ikast-Brande ,4 0,5 0,3-0,1 0, ,5 0,5 0,7 0,0 1, ,7 1,1 0,4 0,3 2, ,1 0,5 0,2 0,2 0, ,4 0,1 0,6 0,0 1, ,0 0,7 0,2 0,0 1, ,2 0,3 0,5 0,1 1, ,4 0,0 0,1 0,2-0, ,0 0,0 0,3 0,0 0, ,3 0,0 0,4 0,0 0, ,6 0,6 0,2 0,5 1, ,4 0,2 0,2 0,1 1, ,5 0,2 0,2 0,2 1, ,1 0,0 0,3 0,0 0, ,1 0,2 0,2 0,0 0, ,2 0,0 0,2 0,0-0, ,2 0,2 0,4 0,3 1, ,1 0,2 0,2 0,2 0,7 Ishøj ,7 0,3 0,0 0,0-0,4 Jammerbugt Kalundborg Kerteminde Kolding Københavns ,7 0,5 0,3 0,5 2, ,4-0,1 0,4 0,2 0, ,2 0,4 0,3 0,2 1, ,0-0,1 0,2 0,3 0, ,2-0,1 0,4 0,0 0,0 Køge ,2 0,0 0,2 0,2 0,6 Langeland ,1 1,0 0,7 0,1 2,9 Lejre ,3 0,4 0,1 0,2 1,1 Lemvig Lolland Lyngby- Taarbæk ,5 0,6 0,3 0,3 2, ,0 0,2 0,5 0,0 1, ,5 0,0 0,3 0,3 1,2 Læsø ,3 0,1 1,2 0,1 2,7 Mariagerfjord ,5 0,4 0,2 0,1 1,3 CEPOS Landgreven 3, København K
22 Middelfart Morsø Norddjurs Nordfyns Nyborg Næstved Odder Odense Odsherred Randers Rebild Ringkøbing- Skjern Ringsted Roskilde Rudersdal Rødovre Samsø Silkeborg Skanderborg ,6 0,4 0,1 0,0 1, ,4 0,8 0,3 0,1 1, ,3 0,4 0,3 0,3 1, ,7 0,2 0,3 0,3 1, ,5 0,1 0,3 0,2 1, ,0 0,1 0,3 0,2 0, ,5 0,5 0,5 0,5 2, ,2 0,0 0,2 0,0 0, ,2 0,0 0,9 0,0 1, ,1 0,2 0,3 0,0 0, ,8 0,0 0,2 0,1 1, ,4 0,8 0,6 0,1 1, ,1 0,5 0,2 0,1 0, ,0 0,4 0,2 0,1 0, ,4-0,3 0,4 0,1 0, ,1 0,5 0,4 0,0 0, ,4 0,0 1,1 0,0 2, ,2 0,4 0,4 0,1 1, ,4 0,8 0,3 0,2 1,6 Skive ,3 0,3 0,2 0,0 0,8 Slagelse Solrød ,2 0,0 0,3 0,0 0, ,2 0,4 0,2 0,1 0,5 Sorø ,2 0,0 0,3 0,0 0,5 Stevns Struer Svendborg Syddjurs Sønderborg Thisted Tønder Tårnby Vallensbæk Varde ,1 0,4 0,2 0,0 0, ,3 0,5 0,3 0,1 1, ,7 0,4 0,3 0,1 1, ,5 0,6 0,6 0,1 1, ,5 0,7 0,1 0,4 1, ,6 0,5 0,3 0,2 1, ,3 0,6 0,4 0,0 1, ,0 0,2 0,2 0,0 0, ,8 0,0 0,0 0,0-0, ,7 0,6 0,5 0,6 2,4 CEPOS Landgreven 3, København K
23 Vejen ,6 0,2 0,2 0,1 1,0 Vejle ,2 0,1 0,4 0,0 0,6 Vesthimmerlan ds Viborg Vordingborg ,6 0,4 0,2 0,0 1, ,3 0,1 0,3 0,0 0, ,5 0,3 0,4 0,3 1,4 Ærø ,2 0,6 0,4 0,3 2,5 Aabenraa Aalborg Aarhus ,2 0,3 0,2 0,1 0, ,1 0,0 0,2 0,0 0, ,0 0,0 0,3 0,0 0,3 Gennemsnit ,2 0,2 0,3 0,1 0,8 Anm: 2010 PL korrektion Kilde: & CEPOS Landgreven 3, København K
Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Læs mereCEPOS Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018
Notat: Kommunernes potentiale for udgiftsreduktioner ifølge budgetterne for 2018 05-07-2018 Af Henrik Christoffersen (33456035) Bemærk: Den oprindelige CEPOS analyse, der blev offentliggjort 11. juni 2018,
Læs mereForventede udgifter til service og anlæg i 2015
Forventede udgifter til og anlæg i 2015 LCP og PL-rul) (1. indberetning) (2. indberetning) til i 2015 anlæg til anlæg i 2015 (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0
Læs mereAktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.
Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0
Læs merePrivatskoleudvikling på kommuneniveau
Privatskoleudvikling på kommuneniveau Indhold 1) Stigning/fald i andel privatskolebørn i perioden 2003-2013 2) Andel privatskoleelever 2003-2013 3) Fremskrivning, ud fra de sidste 10 års udvikling, til
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
Læs mereTrivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016
Læs merePassivandel kontanthjælp
Kontanthjælp Passivandel kontanthjælp Jul 2018 Randers 208 13,6 Skanderborg 28 14,4 Silkeborg 120 14,9 Egedal 32 17,9 Favrskov 35 18,2 Holbæk 209 19,3 Hjørring 123 21,3 Aabenraa 149 22,4 Greve 58 22,6
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Sygefravær blandt ansatte i kommunerne Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.
Læs mereHvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?
Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -
Læs mereForeløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen
N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereN O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned
N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne
Læs mereI bilag B nedenfor er tallene, der ligger til grund for figuren i bilag A, vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.
N O T A T 25. april 2017 Undtagelser fra 225-timersreglen januar 2017 J.nr 17/04682 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne borgere i forbindelse med
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt 29. juni 2016 J.nr. 16-0709899 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 495 af 6. juni 2016 (alm.
Læs mereSkatteudvalget L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 102 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt 16. januar 2017 J.nr. 16-1389754 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 102 - Forslag til Lov om ændring af lov om inddrivelse
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for sygedagpengeområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 146 af 14. december 2016
Læs mereGeografisk indkomstulighed
Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor
Læs mereTabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune
Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Klik og v ælg dato J.nr. 2017-844 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217 af 8. februar 2017
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår halvår 2018
Kommunernes placering på ranglisten for kontanthjælpsområdet, 1. halvår 2018-2. halvår 2018 Kommune Placering Faktisk ydelsesomfang Forventet ydelsesomfang Forskel Ændring i kommunale besparelser Fuldtidspersoner
Læs mereGennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage
Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5
Læs mereLokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Læs mereÆrø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.
BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 107.487 30.807 138.294 33.777 172.071 38.463 210.534 46.034 256.568 40.037 296.605 40.271 336.876 42.827 379.703 40.985 420.688 38.372 459.060 47.809 43.807 91.616 45.563
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk November 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 107.487 138.294 137.179
Læs mereYdernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK
Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt 10. f ebruar 2017 J.nr. 2017-399 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 205 af 31. januar 2017 (alm.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereUdviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Læs mereFlere elever går i store klasser
ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.
Læs mereSÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE
SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor
Læs mereNotat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro
Notat Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne Bo Panduro Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne VIVE og forfatterne, 2017 e-isbn: 978-87-93626-25-6 Layout: 1508 Projekt:
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereHer er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Læs mereANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse
ANALYSENOTAT Kommunerne ude af trit behov for måltal for konkurrenceudsættelse AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Stigning i konkurrenceudsættelsen, men store forskelle på
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 532 Offentligt 11. september 2017 J.nr. 2017-5142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 532 af 18. august 2017
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 69 Offentligt Folketingets Finansudvalg Sagsnr. 2015-8636 Doknr. 307860 Dato 28-01-2016 Folketingets Finansudvalg har d. 10.11.2015 stillet
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan
Læs mereTabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010
Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms
Læs mereDeskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner April 2019 Lønmodtagerbeskæftigelsen har aldrig været højere i Danmark, end den
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk August 2013
jan-12 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 107.487 91.616 138.294 137.179 172.071 178.443
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt
Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt Tabel B1 Førtidspension og København 48.220 6,2 390 15,4 845 3,7 203 7,5 838 33,0 2.263 6,4 170 5,7 243 45,5 2.675 Aarhus 18.900
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Juli 2013
jan-12 mar- 12 mar- 13 37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 47.809 47.809 43.807 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 107.487 91.616 138.294 137.179
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Unge uden uddannelse eller beskæftigelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 174 Offentligt 17. december 2014 J.nr. 14-4997490 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 174 af 18. november 2014
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 37 Offentligt
Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 37 Offentligt 15. november 2017 J.nr. 2017-6956 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 37 af 18. oktober 2017 (alm.
Læs mereVisiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%
21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald
Læs mereØkonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal
Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2
Læs mereIndsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med
Notat Indsatsen for langvarige kontanthjælpsmodtagere i målgruppen for Flere skal med 8-05-2017 J. Nr. Click here to enter text. VOA / APK KOMMUNEFORDELINGER Kommuneopdelte opgørelser af andel langvarige
Læs mereDe demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020
De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 1 De demografiske udgifter i kommunerne frem mod 2020 Ifølge FOAs beregninger stiger udgiftsbehovet i kommunerne 2 procent frem mod 2020 alene på baggrund
Læs mereGrundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere
Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i
Læs mereNotat. Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne. Bo Panduro
Notat Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne Bo Panduro Klassekvotienter og andel elever i privatskoler i kommunerne VIVE og forfatteren, 2017 e-isbn: 978-87-93626-13-3 Layout: 1508
Læs mereCFU s Lønkort for staten pr. 1/
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/10-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed:
Læs mereBudgetår Hele kr priser
Social-udvalg Driftsønske Skema DRI Budgettering af Værdighedsmilliarden Forslag nr. 2 Budgetår Hele 1.000 kr. - 2017 priser 2017 2018 2019 2020 I alt 0 0 0 8.740 Indtægtsbudget vedr. Værdighedsmilliarden
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 306 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereBilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2013 på kommuneniveau Dette bilag indeholder to tabeller. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2013, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en, en videregående og en lang videregående
Læs mereTilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE
NOTAT 18. juni 2007 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE TIL ALLE Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget passiv offentlig forsørgelse i lang tid, ind
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Klik og v ælg dato J.nr. 2017-562 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 177 af 17. januar 2017
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereUdviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse
Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per
Læs mereAf cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014
Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund
Læs mereReduktion i topskatten går til Nordsjælland
Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger
Læs mereHjemmehjælp til ældre 2012
Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens
Læs mereCFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018
Side 1 af 10 CFU s Lønkort for staten pr. 1/4-2018 Indholdsfortegnelse 1.0 Grundbeløb... 2 2.0 Aktuelle satser pr. år... 4 3.0 Aktuelle satser pr. måned... 6 4.0 Procentregulering i staten... 8 5.0 Lønrammer
Læs mereKun de 9 pct. rigeste betaler topskat i 2022
Kun de 9 rigeste betaler topskat i 2022 Nye tal fra Skatteministeriet viser, at der i 2022 skønnes at være ca. 437.000 topskattebetalere. Det er mere end en halvering siden 2008, hvor godt 1 million danskere
Læs mereANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer
ANALYSENOTAT Konkurrenceudsættelsen stagnerer AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG MARKEDSCHEF JAKOB SCHARFF Nye tal omkring Indikator for Konkurrenceudsættelse (IKU) der måler hvor stor en del af de konkurrenceegnede
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2009-10 L 221 Svar på Spørgsmål 25 Offentligt J.nr. 2010-311-0047 Dato: 9. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 221 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven, ligningsloven
Læs mereJan Aug Dec Mar Okt Nov Apr Sep Feb 2017
Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj
Læs mereKommunernes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017
1 - Rangliste 2017 alle midlertidige ydelser rnes placering på ranglisten for alle ydelser, 2017 Nyborg 1 1.620 1.840 1,1 220-16.300.000 (32) Frederiksberg 2 4.330 5.090 1,1 760-57.300.000 (71) Gladsaxe
Læs mereBilag 2: Klyngeinddeling jobcentre
Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7
Læs mereJan Maj Apr Dec Sep Nov Okt Mar Feb 2017
Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere.
Læs mereHermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2009.
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2009 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2009. Kirkeministeriet Frederiksholms
Læs mereBilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Fravær fra danskundervisning Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen
Læs mereMuligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 04.07.2016 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereOpgørelse over kommuner med fritidspasordning, august 2019
Aldersgruppe Støttens varighed Støttens omfang 1. Albertslund Under 18 år. Begrænsning ikke 2. Allerød 3. Assens, udstyr, stævner etc. (beløbsgrænse ikke angivet). 4. Ballerup 10-15 år. 6-12 måneder. Gratis
Læs mereStore forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner
ANALYSE Store forskelle i konkurrenceudsættelse på tværs af landets kommuner Graden af konkurrenceudsættelse stiger kun ganske langsomt, og der er store forskelle imellem kommuner, både overordnet set
Læs mere2017, procentpoint Antal personer. samtaler. samtaler procentpoint
Bilag 1 - December 2018: Tabel over antal personer, andel med x antal, gens. antal og udvikling siden nov 2017, samt vægtet gennemsnit Kommune personer Dagpengemodtagere, 6-9 mdr. Jobparate kontanthjælpsmodtagere,
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Finn Sørensen (EL) Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereForskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler
Forskelle i statslige og kommunale tilskud til folkeskoler og frie grundskoler Del 2 koblingsprocent og statslige tilskud til frie grundskoler Del 3 kommunernes økonomi i relation til grundskoleundervisning
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk December 2012
37.383 37.383 35.261 72.644 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 42.827 40.985 38.372 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 379.703 420.688 459.060 53.444 49.802 45.839 46.149
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København
Læs mereRegion Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6
Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune
Læs mereNotat. Muligheder og konsekvenser ved ændring af skat, grundskyld og dækningsafgift
Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi og Planlægning Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. 49282318 Mob. 25312318 tlj11@helsingor.dk Dato 11.08.2015 Sagsbeh. Thomas Ljungberg Jørgensen Muligheder og
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061
Læs mereSamtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2019
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2019 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2019. Udskrivningsgrundlaget
Læs mereStatistik for anvendelsen af Netlydbog.dk September 2012
37.383 37.383 35.261 34.843 30.807 33.777 38.463 46.034 40.037 40.271 72.644 107.487 138.294 172.071 210.534 256.568 296.605 336.876 53.444 49.802 45.839 46.149 47.913 52.807 59.176 56.703 63.216 127.691
Læs mereSamtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014
Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2014. Udskrivningsgrundlaget ten
Læs mereKlamydiaopgørelse for 2012
Klamydiaopgørelse for 2012 Opgørelserne over hvor mange klamydiatilfælde, der er fundet i hver kommune skal tolkes med forsigtighed og kan ikke sammenlignes fra kommune til kommune. Der kan nemlig være
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 183 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk René Christensen Rene.Christensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved
Læs mere