Skema til brug for VVM-screening af følgende projekt: LIFE Lille Vildmose naturgenopretningsprojekt Genskabelse af naturlig hydrologi i

Transkript

1 Sidst revideret 7. juli 2014 Skema til brug for VVM-screening af følgende projekt: LIFE Lille Vildmose naturgenopretningsprojekt Genskabelse af naturlig hydrologi i Paraplymosen/Porsemosen, Lille Vildmose VVM-screeningen er foretaget efter VVM-bekendtgørelsens bilag 3. Dette bilag fastlægger kriterier, som skal anvendes i vurderingen af, om projektet kan få en væsentlig virkning på miljøet og dermed er VVM-pligtigt. De følgende afsnit er opbygget i overensstemmelse med strukturen i bilag3 om: Dato: Sagsnr.: Dok.nr.: Init:JBS 1) Projektets karakteristika. 2) Anlæggets placering og den miljømæssige sårbarhed i de områder der berøres af projektet. 3) Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning. VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Aalborg Kommune LIFE Lille Vildmose naturgenopretningsprojekt Genskabelse af naturlig hydrologi i Paraplymosen/Porsemosen, Lille Vildmose. Projektet har som hovedformål at sikre og forbedre tilstanden for de eksisterende højmosearealer og dermed opfylde formålet i Naturklagenævnets afgørelse af 20. december 2007 om fredning af Lille Vildmose. Porsemosen er med sine ca. 225 ha en af Danmarks største højmoser og aktiv højmose er en prioriteret naturtype jf. Habitatdirektivet. Projektet ønskes gennemført i perioden august-november Konkret indeholder projektet følgende tiltag: 1. at lukke alle indre grøfter og dræn i Porsemosen i en afstand af mindst 20 til 40 meter fra den nordlige fredningsgrænse, eller tættere på mosen mod syd i de tilfælde, hvor det aftales med lodsejerne, 2. at etablere 8 tværdæmninger med indbyggede vandstandsende membraner langs mosens nordkant med en samlet længde på ca. 810 meter, enten ved anvendelse af lokal jord langs dæmningerne eller ved tilkørsel af rent råjord, 3. at etablere en vandstandsende membran på en 340 meter lang strækning langs vestsiden af Ny Høstemarkvej, 4. at etablere to stemmeværker i Skelgrøften, der går mellem Portlandmosen og Porsemosen. Det ansøgte genopretningsprojekt er udarbejdet således, at der ikke bliver negative påvirkninger på afvandingen af arealer uden for det fredede område. Følgende to bilag beskriver det ansøgte detajlprojekt: 1. Forslag til Vandstandshævning i Porsemosen, udarbejdet af Cowi a/s 25. nov for Aalborg Kommune, Park & Natur. Dette bilag repræsenterer det oprindelige projektforslag og udgør hoveddokumentet, der beskriver det ansøgte genopretningsprojekt. 2. Paraplymosen LIFE Lille Vildmose-projektet Action C6 Tillæg til projektbeskrivelse, udarbejdet af NaturRådgivningen, 9. april 2014 for Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen. Dette bilag repræsenterer et tillæg til den under pkt. 1. nævnte rapport, og skal ses som en revision af den oprindelige projektbeskrivelse på enkelte punkter. Det projekt, der ansøges om at gennemføre er det, der er vist på det kortbilag der benævnes bilag 4 i dette tillæg.

2 Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr. Projektets placering Projektet berører følgende kommuner Oversigtskort i målestok Kortbilag i målestok Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Projektleder Roar Skovlund Poulsen, roar.poulsen@aalborg.dk Tlf. nr Den nordvestlige del af Lille Vildmose i Paraplymosen/Porsemosen Aalborg Kommune Bilag Bilag Forholdet til VVM reglerne Ja Nej Anlægget er opført på bilag 1 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010 (ny: 1184 af 6. november 2014). Anlægget er opført på bilag 2 til bekendtgørelse nr af 15. december 2010: (ny: 1184 af 6. november 2014). Hvis ja, er der obligatorisk VVM-pligt Bilag 2. pkt. 11g: Infrastrukturanlæg Dæmninger og andre anlæg til opstuvning eller varig oplagring af vand. Vurderes det, at anlægget kan få indvirkning på miljøet med hensyn til følgende kriterier: Anlæggets karakteristika: Ikke relevant Ja Nej Vurdering 1. Arealbehovet i ha: Porsemosens samlede areal er på ca. 225 ha. Projektets hovedformål er at forbedre højmosens hydrologi. Dette gøres ved at lukke alle grøfter i højmosens periferi, samt ved at etablere dæmninger langs mosens nordkant for derved at minimere den fortsatte udsivning af vand langs mosens nordkant. Den direkte påvirkning af arealer som følge af vandstandshævningen er i størrelsesordenen ha. Disse arealer er fortrinsvist placeret i tilknytning til de etablerede dæmninger som vist på bilag 4 i projektbeskrivelsen (se oversigtskortet ovenfor). På disse arealer forventes at være enten permanent vand eller vand/sjap i vinterhalvåret. 2. Er der andre ejere end Bygherre?: I Paraplymosen er der ca. 100 private lodsejere, hvoraf omtrent lodsejere vil blive berørt direkte af projektets grøftelukninger, dæmningsetablering eller vandstandshævning. 3. Det bebyggede areal í m 2 og bygningsmasse Der opføres ikke bygninger i forbindelse med projektet. Der etableres i m 3 dog ca. 810 meter tværdæmninger/lave volde fordelt på 8 2

3 4. Anlæggets maksimale bygningshøjde i m: 5. Anlæggets kapacitet for så vidt angår flow og opbevaring af: Råstoffer type og mængde: Mellemprodukter type og mængde: Færdigvarer type og mængde: 6. Anlæggets kapacitet for strækningsanlæg: delstrækninger. Dæmningerne opbygges af jord/tørv med indbygget vandstandsende membran af PE eller bentonit. Dæmningernes maksimale bredde bliver 5 meter og 0,5-2 meter høje og med flade skråningsanlæg, der overlagt med tørv, kommer til at syne mindst muligt i landskabet. Der opføres ikke bygninger i forbindelse med projektet. De opførte tværdæmninger vil få maksimale højder i forhold til det omgivende terræn på 0,5-2 meter, og vil blive indpasset i landskabet ved hjælp af flade skråningsanlæg. Der vil i forbindelse med anlæg af tværdæmningerne blive anvendt lokalt jord til etablering af dæmningerne. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, vil der blive tilført ren mineraljord udefra. Al jord der bortgraves i forbindelse med anlæg af dæmningerne vil blive anvendt til at lave flade skråningsanlæg på dæmningernes ydersider. Der vil således ikke være overskudsjord i forbindelse med projektet. 7. Anlæggets længde for strækningsanlæg: 8. Anlæggets behov for råstoffer type og mængde: I anlægsfasen: I driftsfasen: 9. Behov for vand kvalitet og mængde: Bygherre har oplyst, at dæmningerne som udgangspunkt vil blive anlagt ved hjælp af lokalt jord/tørv, som skrabes sammen på indersiderne af dæmningsanlæggene på de arealer, der efter anlæggets etablering vil blive midlertidigt til permanent vanddækkede. I den udstrækning der er behov for tilførsel af yderligere mineraljord til dæmningsbyggeriet vil dette blive tilkørt udefra. Der vil maksimalt blive tale om 2000 m3 ren råjord/sand, som skal tilføres udefra. I anlægsfasen: I driftsfasen: 10. Forudsætter anlægget etablering af yderligere vandforsyningskapacitet: 11. Affaldstype og mængder, som følge af anlægget: Farligt affald: Andet affald: Spildevand: 12. Kræver bortskaffelse af affald og spildevand ændringer af bestående ordninger: 13. Overskrides de vejledende grænseværdier for støj: Støj fra anlægsarbejdet vil ske i stor afstand til nærmeste boliger. Støj genereret fra anlægsarbejdet vil væres sammenligneligt med støj fra landbrugsmaskiner i området. Det skønnes på den baggrund, at støjen ikke vil overstige gældende grænseværdier. Såfremt der vil blive tilkørt mineraljord ude fra til anlæg af tværdæmninger vil der være behov for tilkørsel af skønnet max. 150 lastvognlæs jord via køreplader udlagt i mosekanten. Dette vil foregå i en periode på få uger (2-6 uger) i løbet af anlægsfasen. 14. Overskrides de vejledende grænseværdier for luftforurening: Bygherre har oplyst, at anlægsarbejdet vil foregå uden for fuglenes yngleperiode i perioden august til november Vil anlægget give anledning til vibrationsgener: 16. Vil anlægget give anledning til støvge- 3

4 ner: 17. Vil anlægget give anledning til lugtgener: 18. Vil anlægget give anledning til lysgener: 19. Må anlægget forventes at udgøre en særlig risiko for uheld: Anlæggets placering 20. Forudsætter anlægget ændring af den eksisterende arealanvendelse: Ved at lukke indre grøfter og etablere tværdæmninger ændres arealtilstanden lokalt omkring disse anlæg. Omkring hovedparten af de tillukkede grøfter vil der i de tilfælde grøftespærringerne er placeret i eller omkring højmose/skovbevokset birkemose ske en ændring af arealtilstanden fra tør/fugtig til fugtig/våd. Dette vil ske på arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 og vil ikke bevirke en ændring af arealanvendelsen. 21. Forudsætter anlægget ændring af en eksisterende lokalplan for området: Langs nordkanten af Porsemosen blev der i forbindelse med fredningen givet erstatning for, at en række tidligere dyrkede marker skulle ændre arealanvendelse, således at dyrkning ophørte senest år Hovedparten af tværdæmningerne er placeret på nogle af disse tidligere dyrkede marker. Disse har i dag status som 3 beskyttet fersk eng eller mose og er ifølge Aalborg Kommunes 3-registrering alle med lav til moderat naturkvalitet uden sjældne eller rødlistede arter tilknyttet, bl.a. fordi det er så kort tid siden dyrkningen på arealerne er ophørt. På de flader hvor dæmningerne etableres vil disse arealer skifte tilstand fra fugtig/tør til tør, idet volden vil hæves over terræn, men arealanvendelsen vil ikke ændres, idet der også fremover til være natur på arealet. På de flader, der ligger på indersiden af dæmningerne vil tilstanden gå fra fugtig/tør fersk eng til våd mose evt. med vandspejl. Arealanvendelsen i form af natur vil ikke ændres, men naturtypen vil sandsynligvis ændre sig fra fersk eng til mose/vandhul. 22. Forudsætter anlægget ændring af kommuneplanen: 23. Indebærer anlægget behov for at begrænse anvendelsen af naboarealer ud over hvad der fremgår af gældende kommune- og lokalplaner: Begrænsningen i anvendelsen af naboarealerne er stadfæstet med Naturklagenævnets fredningskendelse for Lille Vildmose fra Dec Projektet påvirker ikke arealer uden for fredningsgrænsen. 24. Vil anlægget udgøre en hindring for fremtidig anvendelse af områdets råstoffer og grundvand, herunder grundvandssænkning: Hindring for anvendelsen af områdets sphagnumforekomster er stadfæstet i Naturklagenævnets fredningskendelse fra Dec Indebærer anlægget en mulig påvirkning af sårbare vådområder: 26. Er anlægget tænkt placeret indenfor: Kystnærhedszonen Den kystnære del af byzonen Anlægget tilsigter en positiv påvirkning af den afgravede og drænede højmose i Porsemosen. Projektets hovedformål er således at påvirke projektområdets højmose og skovbevoksede mose positivt ved at forbedre Porsemosens interne hydrologi. 27. Forudsætter anlægget rydning af skov: Nej, der vil kun blive behov for fældning af spredte enkelttræer langs enderne af tværdæmningerne, hvor de krydser ind i ung birkeskov. Samlet set vil der blive ryddet under 0,5 ha. 28. Vil anlægget være i strid med eller til hinder for etableringen af reservater eller Anlægget er en del af et større naturgenopretningsprojekt, som gennemføres i Lille Vildmose for at sikre de eksisterende højmo- 4

5 naturparker: searealer og skabe mulighed for at afgravede og drænede arealer kan gendannes som højmose. 29. Tænkes anlægget placeret i Vadehavsområdet: 30. Kan anlægget påvirke registrerede, beskyttede eller fredede områder Nationalt: Internationalt (Natura 2000): Forventes området at rumme beskytte de arter efter bilag IV Forventes området at rumme danske rødlistearter: Anlægget er en del af et større naturgenopretningsprojekt, som gennemføres i Lille Vildmose for at sikre de eksisterende højmosearealer og skabe mulighed for at afgravede arealer kan gendannes som højmose. Området er Natura 2000-område nr. 17 og rummer både arter beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV og danske rødlistearter. Der er i forbindelse med Aalborg Kommunes 3-registrering ikke kendskab til sjældne eller rødlistede arter eller bilag IV-arter, eller habitatnaturtyper, på de arealer, som direkte påvirkes af projektet. Alle tværdæmninger anlægges på nyligt opgivne dyrkede marker, som først inden for de sidste par år er blevet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttede ferske enge eller moser. Det forventes, at disse naturarealer som følge af projektet vil fastholde deres beskyttelsesstatus som 3-natur, og at disse arealers naturtilstand vil blive forbedret som følge af de vådere forhold. 31. Kan anlægget påvirke områder, hvor fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet: Overfladevand: Grundvand: Naturområder: Boligområder (støj/lys og Luft): 32. Tænkes anlægget etableret i et tæt befolket område: 33. Kan anlægget påvirke vigtige landskabstræk: historiske, kulturelle, arkæologiske, æstetiske eller geologiske Det samlede resultat af projektet forventes at blive en markant forbedring af områdets kortlagte habitatnaturtyper aktiv højmose og skovbevokset tørvemose. Nej, tværdæmningerne anlægges som lave volde med flade skråningsanlæg overlejret med lokalt jord. Vurderes det fortsat - jf. ja erne i besvarelserne ovenfor - at anlægget kan få væsentlig indvirkning på miljøet i relation til: Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning 34. Er området, hvor anlægget tænkes placeret, sårbar overfor den forventede miljøpåvirkning: Nej, der er i forbindelse med Aalborg Kommunes 3-registrering ikke kendskab til sjældne eller rødlistede arter eller bilag IV-arter, eller habitatnaturtyper, som vil blive påvirket negativt af projektet eller er registreret på de arealer, som direkte påvirkes af projektets dæmningsanlæg eller vandstandshævning. Alle tværdæmninger anlægges på nyligt opgivne dyrkede marker, som først inden for de sidste par år er blevet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som beskyttede ferske enge eller moser. Det forventes, at disse naturarealer som følge af projektet vil fastholde deres beskyttelsesstatus som 3-natur, og at disse arealers naturtilstand vil blive forbedret som følge af de vådere forhold. Dæmningsanlæggene vil i enderne enkelte steder passere igennem 3-beskyttet skovbevokset mose. Der vil blive tale om relativt få meter, der vil blive påvirket. Aalborg Kommune har i forbindelse med -3-registreringen heller ikke kendskab til sårbar natur i disse områder i form af sjældne arter eller naturtyper. Tværtimod forventes disse arealer at få en markant forbedret naturkvalitet 5

6 35. Er der andre anlæg eller aktiviteter i området, der sammen med det ansøgte medfører en påvirkning af miljøet (Kumulative forhold): som følge af de forventede vandstandshævninger. Det samlede resultat af projektet forventes derudover at blive en markant forbedring af områdets kortlagte habitatnaturtyper aktiv højmose og skovbevokset tørvemose. 36. Er der andre kumulative forhold? 38. Den forventede miljøpåvirknings geografiske udstrækning i areal: 39. Omfanget af personer der forventes berørt af miljøpåvirkningen: Det forventes, at vandstandshævningen vil påvirke det samlede areal af Paraplymosen på 225 ha positivt på lang sigt. På kort sigt vil hydrologien forbedres markant på ha. Ingen personer vil blive påvirket af miljøpåvirkningerne. 40. Vil den forventede miljøpåvirkning række ud over kommunens område: 41. Vil den forventede miljøpåvirkning berøre nabokommuner/lande: 42. Forventes miljøpåvirkningerne at kunne være væsentlige Enkeltvis: Eller samlet: 43. Må den samlede miljøpåvirkning betegnes som kompleks: 44. Er der stor sandsynlighed for miljøpåvirkningen: 45. Er påvirkningen af miljøet Varig: Hyppig: Reversibel: Konklusion Giver resultatet af screeningen anledning til at antage, at det anmeldte projekt vil kunne påvirke miljøet væsentligt, således at der er VVM-pligt: Det forventede miljøpåvirkning er udelukkende positiv. Den positive miljøpåvirkning på højmosens bevaringsstatus og naturkvalitet forventes at blive varig. Screeningen af det anmeldte projekt giver anledning til at konkludere, at påvirkningen af miljøet/naturen i Porsemosen i Lille Vildmose vil være positiv, idet projektet bidrager til at genoprette og beskytte den sårbare og højt prioriterede naturtype, højmose. Projektet har hverken en væsentlig eller negativ påvirkning af landskabet og miljøet. Projektet forventes på sigt at bidrage til en markant forbedring af områdets naturkvalitet. Som grundlag for ovenstående VVM-screening er følgende materiale benyttet: 1. Bygherres VVM-anmeldelse med bilag 6